Oluf Bagers Mødrene Gård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oluf Bagers Mødrene Gård"

Transkript

1 Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Udgivet af Realea A/S

2 Bygninger er en del af vor kulturarv. Et håndgribeligt levn, som vore forfædre har givet videre, og som vi er forpligtet til at værne om. Realea A/S har til formål at købe bevaringsværdige ejendomme, hvis oprindelige sigte er udtjent, og at anvende dem til nutidige formål. En sådan bygning er den smukke renæssancegård Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense, som Realea købte i Ejendommen er siden blevet gennemgribende restaureret og er i dag blandt meget andet domicil for Realea.

3 Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Af Johnny Wøllekær Udgivet af Realea A/S

4 Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Realea A/S og forfatteren 2005 Nutidige fotografier fra Nørregade 29: Frants Frandsen Bygningsgrafik side 35 og plan side 37: Claus Thøgersen Redaktion: Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær ISBN Bogen er sat og trykt af OAB-Tryk a/s, Odense

5 Forord Oluf Bagers Mødrene Gård er et prægtigt bygningsmonument. Et af de ældste tilbageværende borgerlige købstadshuse i Odense og samtidig et minde over en epoke i Odenses historie, hvor driftige købmænd som Oluf Bager gav byen dens fremskudte plads i kredsen af danske provinsbyer. Af Oluf Bagers mange ejendomme er Oluf Bagers Mødrene Gård den eneste, der er bevaret. Ejendommen har haft en omskiftelig tilværelse. Den har været herskabsbolig, embedsbolig, købmandsgård og meget andet. I 2003 købte Realea A/S renæssancegården, og selskabet har netop afsluttet en gennemgribende genopretning og istandsættelse, hvor husets sjæl er forsøgt bevaret i videst muligt omfang. Restaureringen er udført i samarbejde med Havsteen-Mikkelsens Tegnestue ved arkitekt m.a.a. Steffen Pedersen samt OBH-gruppen. Oluf Bagers Mødrene Gård er i dag domicil for Realea A/S, og en del af ejendommen bliver lejet ud til forskellige erhvervsformål. Bygninger er ofte det mest håndgribelige, vi mennesker giver videre til de kommende generationer. Et af Realeas formål er at købe bevaringsværdige ejendomme, hvis oprindelige formål er udtjent, og at anvende dem til nutidige formål. Bag de tykke mure i Nørregade i Odense oser det af historie. Gennem mere end 400 år har skiftende ejere sat deres fingeraftryk på ejendommen, og ved istandsættelsen er disse spor nænsomt og kærligt blevet bevaret og fremhævet, også takket være en stor og engageret indsats fra de mange håndværkere. Det er første gang, at historien om Oluf Bagers Mødrene Gård er samlet og udgivet. Bogen er blandt meget andet et forsøg på at komme tæt på nogle af de personer, der har haft sin gang i huset. Det er bevidst blevet en populær bog, som gennem tekst og illustrationer forsøger at trække historien op. Realea A/S vil gerne takke arkivchef Jørgen Thomsen og arkivar Johnny Wøllekær fra Odense Stadsarkiv for det gode samarbejde om bogens tilblivelse. Juni 2005 Realea A/S

6 Indhold Oluf Bagers Mødrene Gård Forgængeren under buernes hvælv Odense en handelsby Storkøbmanden Oluf Bager Han ejede det halve Odense Den sagnomspundne Oluf Bager Den mødrene gård Renæssancens købstadshuse Nye ejere De første bygningsbeskrivelser Her stod pressens vugge Iversens lejebibliotek og avis Oluf Bagers mindestue En populær borgmester Den fraskilte adelsfrue Vand i kælderen Auktionen gik om fire gange Købmandsgården Stokkebyeslægten tager over Else Andreassen fortæller Etaper på udviklingens vej Hanne Skaalum fortæller Slægt fulgte slægt Det store gadegennembrud Salling kommer på banen Kommunens istandsættelse Dorte Stokkebye Christiansen fortæller Nye tider Litteratur, kilder og noter

7 Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Der var omme i gaden et gammelt, gammelt hus, det var mere end 300 år, det kunne man læse sig til på bjælken, hvor årstallet var skåret ud tillige med tulipaner og humleranker; der stod hele vers bogstaverede som i gamle dage. Sådan indleder H.C. Andersen eventyret Det gamle hus. Gamle huse har deres eget liv, deres eget eventyr. I Nørregade et af Odenses gamle hovedstrøg ligger sådant et gammelt hus. 1 I sit forfatterskab skrev H.C. Andersen flere gange om den gamle renæssancegård i Nørregade 29, der også kaldes Oluf Bagers Mødrene Gård. Han kendte munkestenshuset med de svungne renæssancegavle fra sin barndoms Odense. Oluf Bagers Mødrene Gård er utvivlsomt en af Odenses smukkeste, mest spændende og ældste verdslige ejendomme. Udviklingen kræver sine ofre, og der har endda været planer om at rive ejendommen ned, men den står endnu som et vidnesbyrd om tidligere tider. Det kan måske være lidt svært at se udefra, at ejendommen er gammel, for Nørregade er stadig en travl strøggade, og den slags sætter sine spor. Fra gårdsiden har ejendommen bedre bevaret sit præg af renæssance. Århundredernes gang har naturligvis sat sine spor, men bag de tykke mure oser det af historie. Her mødes fortid og nutid. Ejendommen kan fortælle om et samfund i forandring, om æstetik, visioner og om storhed og fald. Den er historiens tavse vidne. Gennem årene har ejendommen fået nye ansigter. Den er blevet udvidet og ombygget mange gange. Nye bygninger er Nørregade 29 fotograferet omkring I 1890 erne blev facaden ud mod Nørregade forsynet med store butiksvinduer, og huset mistede sit umiskendelige renæssancepræg. Facaden blev samtidig pudset med en rødfarvet mørtel, hvori der blev skåret fuger, som siden blev hvidtede. Det var efterhånden kun de svungne gavle, tavlen over hoveddøren og smedejernstallene, der mindede de forbipasserende om, at her lå en af Odenses ældste verdslige bygninger. Husets ejer, grosserer A. Christiansen, ses til venstre ved hoveddøren (Stadsarkivet). 5

8 Tredimensional tegning af kælderen, lavet i 2003 som optakt til restaureringsarbejdet (Nationalmuseet). Til højre: Den sydligste del af kældervæggen ud mod gårdsiden. Her fornemmer man det væld af blændede nicher og andre bygningsspor, som kælderen er så rig på (Opmålingstegning, Nationalmuseet). kommet til, andre har skiftet udseende og funktion, så de passede til skiftende ejeres behov. Odense Bys Museer har i flere omgange undersøgt historien om Oluf Bagers Mødrene Gård. Da Odense Kommune i slutningen af 1970 erne ejede ejendommen, lavede senere museumsinspektør Ervin Nielsen en historisk oversigt om Nørregade 29 og Hans Jensens Stræde 2-4, og i 2004 har bygningsarkæologen Ebbe Hædersdal på baggrund af indgående undersøgelser nærmere beskrevet gårdens historie, herunder ikke mindst de undertiden meget spegede bygningshistoriske sammenhænge. 2 Det følgende bygger til en vis grad på disse arbejder, men her er der dog lagt større vægt på nogle af de spændende begivenheder og de beboere og besiddere, der har haft tilknytning til Oluf Bagers Mødrene Gård. Forgængeren under buernes hvælv Over indgangen til Nørregade 29 sidder en indskriftstavle, der i et snørklet sprog fortæller: Oluf Bager i Odense by lod her opbygge hans mødrene gård af ny. Gud unde os her så at bygge og bo at vi hos Gud må få den evige ro, sig til ære og os til gavn i faders, søns og helligånds navn Oluf Bager lod altså forhuset bygge fra ny i Et årstal, som også går igen på et muranker af smedejern, som sidder på facaden. Og dog er bygningen måske ældre end det år. Det nuværende forhus blev eventuelt opført ovenpå et ældre hus eller måske flere ældre ejendomme. Det trænede øje kan endnu se forgængerne i kælderen. I undersøgte Odense Bys Museer og Nationalmuseet bygningen med den allernyeste 3D-målings- og scanningsteknik, og man fandt flere spor af ældre bygninger. 3 I den tøndehvælvede kælder, der ligger un- 6

9 der forhuset, fandt man vægrester fra forskellige byggeperioder. Kælderen er muligvis muret på forskellige tidspunkter. Der er i hvert fald spor af tilmurede vinduesnicher og døråbninger. Det har givet anledning til den opfattelse, at de nuværende tøndehvælvinger måske blev opmuret i renæssancen, og måske førte det til, at døre og vinduer måtte afblændes. Sådan lyder teorien! 4 Også facaden ud mod gården har bygningsspor, der peger på ombygninger. Facaden har for eksempel fladbuede og rundbuede stik ved flere af dør- og vinduesåbningerne gårdfacaden er dog en delvis rekonstruktion, herom senere. Og graver man en meter af den nuværende brolagte gårdsplads, findes der tegn på en ældre gårdsplads. 5 Også i de skriftlige kilder kan man finde forgængeren. Forhenværende landsarkivar G.L. Wad skriver i artikelsamlingen Fra Fyens Fortid, at Oluf Bagers mormor, Christine Marqvard, i 1507 ejede gården Nørregade 29. Det år blev en gård og grund i Nørregade norden op til Christine Marqvards gård og sønden op til bækken handlet. 6 Oluf Bagers Mødrene Gård ligger på Nørregade, som er en af Odenses ældste gader, byens indfaldsvej mod nord. Det var dog først i 1500-tallets slutning, at gaden fik en sammenhængende bebyggelse. Før den tid lå Skt. Hans Kloster, det nuværende Odense Slot, uden for byen. Den middelalderlige bygrænse gik omtrent ved Gravene og Hans Jensens Stræde, og her uden for byen lå Oluf Bagers Mødrene Gårds forgænger. Bygrænsen gik ved Byens Bæk, der løb gennem Hans Jensens Stræde også herom senere. Oluf Bagers Mødrene Gård har altid været omgærdet af mystik og vidtløftige spekulationer, som sjældent har haft meget på sig. Nogle har ment, at Odense Købmandslaug efter reformationen holdt til i huset, og at 1. salen var indrettet som laugssal. 7 Lauget fik ganske vist nyt laugshus, men det vides ikke, hvor det lå. 8 En anden historie vil vide, at Christian II datidens farligste politiske fange boede i Nørregade 29, da han i 1549 blev flyttet fra Sønderborg Slot til Kalundborg Slot. Der er dog ingen beviser for påstanden, som næppe er andet end rene spekulationer! 9 Mere sandsynligt er det, at den kendte Odensekøbmand Oluf Bager allerede i 1550 erne boede i ejendommen. Et kik ned i de hvælvede kælderrum under Oluf Bagers Mødrene Gård i 1915, hvor kælderen blandt andet blev brugt, når der skulle stryges. Her stod også en rulle med tunge sten. Kælderhalsen førte op til gårdspladsen (Hugo Matthiessen fot., Odense Bys Museer). 7

10 I 2003 gennemførte Nationalmuseet en større undersøgelse af kælderen under Oluf Bagers Mødrene Gård. Alt det gamle puds blev banket ned, så alle skjulte vinduesstik og døråbninger blev synlige. Her ses kælderdøren ud mod gården og de hvælvede lofter. Til højre for døren og halvt skjult bag hvælvingerne gemmer sig en niche muligvis en oprindelig vinduesglug (Nationalmuseet). Til højre: Ved sydgavlen gemmer der sig i kælderen disse to fladbuede nicher. Hele sydgavlen blev ommuret i 1889, og hvor meget der er oprindeligt, kan vanskeligt afgøres (Nationalmuseet). Odense en handelsby I 1500-tallet var Odense købmændenes og handelens by. Allerede i middelalderen var byen en handelsby, men efter reformationen blomstrede købmandskabet som aldrig før. De gunstige konjunkturer for dansk landbrug i 1500-tallet smittede af. Det mærkede Odenses godt indbyggere. Priserne på korn og stude steg. Herremændene, der var storeksportører af landbrugsvarer, skovlede penge ind. Penge, som blandt andet blev investeret i nyt byggeri. Aldrig før eller siden er der blevet bygget så mange herregårde som i disse velstandsår. De store handelshuse nød også godt af 1500-tallets prisstigninger. En stor del af handelen blev koncentreret hos en lille gruppe stenrige storkøbmænd, der optrådte som mellemmænd mellem herremændene og kronen på den ene side og udenlandske købmænd på den anden. Især handelen med Nederlandene blomstrede. Den voksende handel skabte velstand blandt Odenses storkøbmænd, der tjente gode penge på eksporten af levende kvæg fra de fynske landbrug. Velstanden satte også sit umiskendelige præg på byen, hvor nybyggeriet blomstrede frem. Byens købmænd udgjorde sammen med guldsmede og bryggere, som også var handlende, det øverste sociale lag. Strækningen mellem Overgade (Skjolden) og Flakhaven var til langt ind i 1500-årene hjemsted for byens storkøbmænd. Men handelens (og byens) vækst lokkede købmændene længere ud ad de gamle indfaldsveje, ud ad Nørregade, Vestergade og Overgade. Byens driftige købmand havde fingeren på tidens puls og overtog den førende rolle i byens liv. Købmændene fik magten i byen. Allerede da middelalderen lakkede mod enden, fremstod købmændene som den absolut ledende klasse i købstadens politiske og økonomiske liv. En position, de udbyggede i 1500-årene. Det var købmændene, som sad i byens magistrat, byens styre. Magistraten var en samling af mænd, de såkaldte rådmænd, og de valgte selv nye rådmænd, mens kongen valgte borgmestrene heraf var der to blandt kandidater fra rådet. Rådmændene var ofte valgt på livstid. 10 8

11 Man kan den dag i dag gå ind i Skt. Hans Kirke og studere den driftige storkøbmand Oluf Bagers epitafium. Det er fra 1576 og viser ham i stiveste puds. Han er på sit livs højdepunkt midt i halvtredserne og paraderer sammen med hustruen og den store børneflok. Af sønnerne bevarede en del forbindelsen med købmandskabet, men de søgte deres lykke andre steder. To sønner blev købmænd i Norge, en tredje i Stockholm og en fjerde i Køge. Af sønnerne var det kun Niels Olufsen Bager, der blev i Odense. Den yngste datter, Ane, ejede i nogle år Nørregade 29 (Gengivet efter Danmarks Kirker). 9

12 Blandt navnene på Odenses driftige købmænd er der et, som lyser op over dem alle, nemlig Oluf Bager. Den magtfulde og navnkundige renæssancekøbmand var Odenses rigeste borger i sidste halvdel af 1500-tallet. Han var så mægtig, at han lånte kongen penge til at føre krig for, og med sit købmandssnilde beherskede han den odenseanske handel som ingen hverken før eller siden. Oluf Bager var ubestridt byens matador, som ejede flere købstadsgårde, huse og boder spredt om i Odense. Hans besiddelser lå blandt andet i Nørregade og Overgade, på Albani Kirkegård og langs åen, ved Vesterport, i Klaregade og over for rådhuset. I hans besiddelse var blandt andet: Beldenaks gamle bispegård (Det adelige Jomfrukloster) som han købte i 1579, da den var en ruin, efter at kongen havde ladet Skt. Hans Kloster (Odense Slot) ombygge blandt andet ved brug af materiale fra bispegården. Overgade 4 (kaldet Jordan) som han ombyggede i I kælderhvælvingerne lå byens første vinkælder, hvor stadens brave borgere kunne hæve pokalen. Overgade 8. Der er bevaret en portbjælke af træ med forgyldt indskrift fra dette hus. Overgade 10 (den fædrene gård) som han ombyggede i 1576, og hvor han selv boede i en periode. Og så var der alle Oluf Bagers haver i og omkring hele Odense, herunder Tolderlund. Under krigen mistede Oluf Bager et af sine tre skibe, som var udlånt til kongen. Købmanden opgjorde selv værdien til rhinske gylden, og som plaster på såret fik han Tolderlund, hvis marker og skove var en fuldgod erstatning. Tolderlund, der nåede til Næsbyhoved Slotshave og gav fiskeret i Næsbyhoved Sø, var blandt de mest markante. Endelig ejede han en del bøndergårde. Han var herre over gården Østerlev i Sanderum og ejede tilmed Vigelsø i Odense Fjord, hvor hans stude gik på græs. Storkøbmanden Oluf Bager Oluf Nielsen Bager kom til verden omkring 1522, mens Danmark endnu var katolsk. Han var søn af Odensekøbmanden Niels Bager og hustru Ane Markvardsdatter, men ellers er kilderne om hans barndom og ungdom tavse. I midten af 1500-tallet begyndte Oluf Bager sit virke som købmand i Odense. I begyndelsen skilte han sig ikke ud fra byens øvrige handelsmænd, og hans gesjæft var næppe større end byens andre købmænds. I 1563 udbrød Den Nordiske Syvårskrig ( ), og krigen blev Oluf Bagers store chance. I løbet af de syv krigsår fik han stablet en meget indbringende forretning på benene, og snart var han flere længder foran kollegerne i Odense, ja hele provinsen. Oluf Bager handlede direkte med udlandet. Han havde selv en stor flåde i søen, der førte korn og stude ud af landet og vendte tilbage med klæder og andre gode sager. Hans formue blev overvejende skabt på et fast og lukrativt samarbejde med kronen. Den odenseanske købmand, der på et tidspunkt havde syv handelsskibe på verdenshavene, leverede vistnok som den eneste provinskøbmand tøj, mad og andre fornødenheder og udrustning til kongens (leje-) soldater. Og gerne på langfristede kreditter, hvor han fik sikkerhed i indtægter fra told og kongelige kornleverancer. Det gjorde Oluf Bager til en attraktiv samarbejdspartner for kongemagten, og han kunne oven i købet levere store varepartier. Den odenseanske købmands relationer til kronen var så gode, at han også købte og solgte handelsvarer på kongens vegne i udlandet. 10

13 Den udmarvende krig, der skulle afgøre års strid om handelen i Østersøen, tærede hårdt på landets finanser. Kongemagten blev dybt forgældet, da krigen blev ført med udenlandske lejesoldater, som blev finansieret ved lån fra adelen og Oluf Bager. Da krigen lakkede mod enden, skyldte kongen den odenseanske storkøbmand mere end daler et formidabelt beløb. I hjembyen omgav Oluf Bager sig med pragt, og hans rigdom var større end alle andres. Han betalte allerede i 1566 dobbelt så meget i skat som nogen af byens andre skatteydere. Da Oluf Bager klagede over det høje skattetryk, fik han ved hjælp af sine gode forbindelser til kongemagten en klækkelig nedsættelse. Oluf Bager drev efter kongens mening en for landet nyttig virksomhed. Den kongelige besked faldt ikke i god jord hos Oluf Bagers lokale rival, storkøbmanden Hans Mule. Han var en mand med et stridbart og ustyrligt sind, som var vanskeligt at Oluf Bagers Mødrene Gård var endnu i 1915 dækket af et hvidt kalklag, der delvis skjulte bindingsværket på sidebygningen. På gårdspladsen luftes madrasser og sengetøj i septembersolen. Bemærk også det kunstfærdige dueslag med fire reder (Hugo Matthiessen fot., Odense Bys Museer). 11

14 Denne kvittering bærer Oluf Bagers egenhændige håndskrift. Teksten indledes: Jeg Oluf Bager, borger i Odense, kender med denne min egen håndskrift hvorefter følger en kvittering for daler til en mand i Ribe. Kvitteringen er dateret Hamborg mandagen efter palmesøndag år I hjørnet aner man Oluf Bagers kendte bomærke (Stadsarkivet). tæmme. Rivalen mente, at Oluf Bager ligefrem snød i skat og var sat i skat efter en alt for lille formue og for lille en indtægt. Oluf Bager klagede til kongen over de ærekrænkende beskyldninger. Majestæten bad derfor alle, der bagtalte Oluf Bager, begrunde deres anklager. Sagen kunne være endt i retten, men det gjorde den nu ikke. Den slagfærdige Oluf Bager foreslog i stedet et rask lille væddemål. Hvis Hans Mule kunne bevise, at der blev snydt med skatten, ville Oluf Bager kvit og frit give ham den gård i Overgade, hvor han på det tidspunkt selv boede. Og ikke nok med det, byens fattige ville også få 100 daler. Og selvfølgelig skulle Hans Mule gøre det samme, hvis Oluf Bager kunne bevise sin uskyld. Tvisten mellem de to kamphaner blev så vidt vides aldrig afgjort, men sagen viser med al tydelighed, at Oluf Bager ikke var sådan at bide skeer med. Han var en resolut og handlekraftig herre! 11 Om privatpersonen Oluf Bager vides næsten intet ud over nogle sagn og anekdoter, hvis sandhedsværdi vanskeligt kan efterprøves. Han trådte for alvor ind på den hi- 12

15 storiske scene i 1550, kun 29 år gammel, da han var selvstændig købmand i fødebyen. Året efter giftede han sig med den blot 15- årige Margrethe Clausdatter fra Bogense. Hun var vistnok af adelsslægt og førte en springende bjørn i sit våbenskjold. Parret fik 12 børn, nemlig syv sønner og fem døtre, hvoraf den ene dog døde inden for det første leveår. Den ældste søn skulle senere føre faderens handelsvirksomhed videre. Oluf Bager var en overgang rådmand i Odense (fra 1567 til 1584), men han gjorde ikke større væsen af sig i den rolle. Den succesrige købmand var et markant eksempel på de stærke borgerlige erhvervsinteresser, der knyttede sig til Odense og den nye stat i sidste halvdel af 1500-tallet. Det var kun nogle få storkøbmænd i Danmark, der nåede et sådant format. Den odenseanske storkøbmand nød også kongefamiliens tillid efter syvårskrigen. Da Odense i 1580 stod på den anden ende, fordi kongen skulle hyldes i byen, kom en række prominente personer på besøg. Her var Oluf Bager vært for kongens bror, hertug Hans den Yngre. Lenshyldningsfesten, hvor de sønderjyske hertuger aflagde ed over for Frederik II, gav byen et nyt, stort torv (Albani Torv), hvor festen kunne holdes. Resterne af Skt. Albani Kirkegård blev fjernet, og flere huse mellem Skomagerstræde og Adelstræde blev revet ned, heriblandt også et, der tilhørte Oluf Bager. Han ejede det halve Odense Hvis Oluf Bager havde haft blåt blod i årerne, var hans spareskillinger blevet sat i landbrugsjord, men som købstadsborger var de skattebegunstigede herregårde lukket land for ham. Hans enorme formue blev derfor placeret i gårde, huse og grunde i og omkring Odense. Oluf Bager blev byggespekulant og en stor en af slagsen. Biskop Bircherod skriver ligefrem, at de fleste store bygninger i byen har været i hans besiddelse, og enhver af dens pragtfulde bygninger har han ladet opføre. 12 Det er nu en overdrivelse, men det er alligevel imponerende, hvor mange af datidens anselige købstadshuse han ejede. Oluf Bager udfoldede i 1570 erne en livlig byggeaktivitet, som ikke blev mindre under krisen i 1580 erne. Han var utvivlsomt byens største bygherre, og han købte, byggede og ombyggede et utal af købstadshuse. Den odenseanske renæssancekøbmand byggede ikke alene flere store, solide bindingsværkshuse, men hans bomærke, det opadvendte anker, sad også på adskillige af byens største og mest imponerende stenhuse. De lå selvsagt i de fornemste kvarterer, langs Vestergade, Nørregade, Overgade og Nedergade. Som datidens herregårde blev stenhusene prydet med sandstensornamenter Bjælken over døren til bindingsværksfløjen sad oprindelig på en anden bygning. Siden blev den flyttet til et af husene ud mod Hans Jensens Stræde, før den i 1931 fik sin nuværende placering (Frants Frandsen fot., Realea A/S). 13

16 Den odenseanske storkøbmand Oluf Bager og hustruen Margrethe Clausdatter. Den sagnomspundne byggematador og rigmand har været genstand for stor interesse og mange historier. Portrættet er en kopi malet i 1936 af E. Nielsen efter epitafiet i Skt. Hans Kirke (Frank Møller fot., privateje). og andre detaljer, der fortalte om bygherrens magt og velstand. Da Oluf Bager i begyndelsen af 1580 erne endnu var på sin økonomiske og magtmæssige tinde, blev der lavet en fuldstændig fortegnelse (et såkaldt låsebrev) over de gårde, huse, boder og jordstykker i Odense og omegn, som han i tidens løb havde fået fingrene i, hvadenten han havde købt, arvet eller på anden vis erhvervet dem. Låsebrevet fra 1584 omtaler 12 gårde, 16 huse, 14 haver og fem andre grundstykker i Odense, som Oluf Bager havde ejendomsretten over. Låsebrevet omtaler også den gård i Nørregade, som skulle være Oluf Bagers mors fødested, deraf navnet Oluf Bagers Mødrene Gård. Gården strakte sig fra afdøde Caspar Mules gård og tværs over bækken til Anders Remmesniders gård og hjørnestolpe. 13 Den sagnomspundne Oluf Bager Oluf Bagers enorme velstand gav næring til fantasien, og utallige upålidelige sagn knytter sig til købmandens legendariske levnedsforløb og hans kæmpeformue. Det kendteste af sagnene handler om engang, da kong Frederik II var på besøg i Odense, og hvor han som sædvanlig var gæst hos Oluf Bager. Her knitrede kaminen lystigt, og der duftede dejligt i hele stuen. Det var kanelbark, der til ære for den fornemme 14

17 gæst gik op i luer. Kongen bemærkede værtens frådseri, men Oluf Bager svarede, at han da sagtens kunne bruge endnu dyrere brændsel. Han greb prompte en række kongelige gældsbeviser og kastede dem ind på den flammende ild. Da udbrød kongen ved synet: Ole! Ole! se dig for, hvad skal enden blive! Historien er god, men desværre er anekdoten om parvenuens foragt for sin hurtigt vundne rigdom næppe sand. I hvert fald fortælles samme episode om blandt andre Fuggerne i Augsburg og kejser Karl V. Sagnet må dog alligevel være et udtryk for samtidens eller måske snarere eftertidens vurdering af Oluf Bager og hans rigdom. Da krudtrøgen fra den nordiske syvårskrig lagde sig, havde Oluf Bager store beløb til gode hos kronen. Han aftog nu korn fra krongodset herunder Odense Stifts tiendekorn og korn fra Odensegård Len og solgte det videre. Han handlede også med regeringen; en overgang stod han for hoffets forsyninger med rhinskvin. Forretningen gik dog knapt så godt længere, og Oluf Bagers indtægter faldt mærkbart. Heldet var begyndt at svigte eller måske havde han bare slået større brød op, end han kunne bage, da konjunkturerne vendte. Kornhandelen var meget følsom over for blandt andet uroligheder i Nederlandene. Flere danske købmænd blev i 1580 erne ramt af depression og kreditkrise. I Odense fik både Oluf Bager og den evige rival Hans Mule svære vanskeligheder med likviditeten, og deres forretninger blev reduceret for stedse. At nogle af Oluf Bagers skibe forliste, gjorde ikke sagen bedre (sagnet lader en heks være årsagen til hele syv skibes undergang). 14 Oluf Bager var ikke længere byens største skatteyder, skønt han endnu var ganske velbeslået. Efter Frederik II.s død i 1588 kom Christian IV på tronen, og han synes ikke at have vist Oluf Bager den samme bevågenhed som sin far. I sine sidste leveår skilte Oluf Bager sig af med flere ejendomme. Datteren Lisbeth ( ) fik eksempelvis den fædrene gård, Overgade 10, som morgengave, da hun blev gift. De andre døtre fik formentlig tilsvarende gaver, og den yngste datter, Ane, fik muligvis den mødrene gård; i hvert fald boede hun i 1600 som enke i Nørregade 29, mens Oluf Bager selv sad i et mindre hus, nemlig naboejendommen Nørregade I ældre bøger stod der at læse, at Oluf Bager endte med at spise nådsensbrød hos sine børn. Et sagn vil endda vide, at Oluf Bager på sine gamle dage var så forarmet og ussel, at ingen af hans 12 børn ville tage sig af ham. 16 Derfor kaldte han alle børnene Nyere kældervindue i forhuset, der er bygget om flere gange (Frants Frandsen fot., Realea A/S). Over hoveddøren til Nørregade 29 sidder tavlen, der fortæller, at Oluf Bager lod forhuset bygge fra ny i Storkøbmanden Oluf Bager var bygherre af betydeligt format, og når han rejste et nyt hus, forsømte han sjældent lejligheden til på en rigt dekoreret tavle eller et porttræ at anbringe fromme betragtninger, bomærke, navn og årstal til oplysning for samog eftertiden (Frants Frandsen fot., Realea A/S). 15

18 Nedgang til forhusets kælder fra gårdsiden. Ved restaureringen benyttede man sig af gamle arbejdsmetoder, hvor færdigblandet mørtel og plastikmaling var bandlyst, og hvor selv kravet til kærnemælken, som blev brugt til behandling af træværket, var, at den var økologisk (Frants Frandsen fot., Realea A/S). sammen og hentede et tungt skrin frem. Han lovede den, der ville passe ham de sidste år, at pågældende skulle arve skrinet med dets indhold. Alle ville nu gerne hjælpe, men da den gamle far døde, og de åbnede skrinet, fandt de ikke hans sidste spareskillinger, men nogle kampesten og en stok med indskriften: Den, der giver, til han tigger, skal prygles, til han ligger. Hjerteskærende! Intet tyder imidlertid på, at den 80-årige Oluf Bager gik fattig i graven, da han døde den 21. september Snarere tværtimod. Oluf Bager efterlod sig en stor slægt, og enkelte af hans efterkommere blev boende i byen og kom til at præge Odense mange år fremover. Det samme gjaldt de bygninger, han havde opført, og hvoraf Oluf Bagers Mødrene Gård endnu pryder gadebilledet. Den mødrene gård Den mødrene gård kom tidligt på Oluf Bagers hænder måske var den en arv fra moderen. Allerede i midten af 1500-tallet slog Oluf Bager sig ned i Nørregade. En kongelig skrivelse fra 1550 fortæller, at han mod syd var nabo til Laurits Skriver. Nogle år senere byttede Oluf Bager sig til nabohuset. Det havde oprindeligt været kirkelig ejendom, men var efter reformationen kommet under kronen. De to Nørregadehuse blev sandsynligvis lagt sammen i 1550 erne. Det forklarer i hvert fald, hvorfor man i kælderen under Nørregade 29 kan finde rester af flere ældre huse. 17 I 1586 lod Oluf Bager forhuset udvide og ombygge i den nuværende kendte form opført af ny, som der står over hoveddøren til gaden. På loftet har man fundet en døroverligger fra 1572 med Oluf Bagers bomærke, og der har måske været flere bygninger på grunden. Oluf Bager udviste som nævnt stor byggeaktivitet i disse år. Allerede i 1576 genopførte (eller ombyggede) han den fædrene gård i Overgade 10, hvor han selv boede i Ved byggeriet af den mødrene gård blev der ikke sparet på noget. Huset skulle være så herskabeligt og smukt som muligt. Oluf Bagers Mødrene Gård er med sit forhus og sidehus et godt eksempel på et købstadshus fra 1500-tallet. En typisk renæssancegård og alligevel ikke. I 1500-tallets slutning var Odense og andre købstæder præget af store bindingsværksgårde, der langt op i 1800-tallet satte deres præg på 16

19 Bindingsværksfløjen mod nord blev formentlig opført nogenlunde samtidig med forhuset. Her er bygningen fotograferet omkring 1910, og før den blev restaureret i Bemærk nedløbsrøret til venstre, der også fungerede som afløbsrør fra køkkenet. Langt op i 1900-tallet var der kun koldt vand i køkkenet. Om vinteren frøs afløbet somme tider til, og så måtte gårdskarlen op og sidde med en kedel varmt vand for at få afløbet tøet op (Kr. Hude fot., Stadsarkivet). bybilledet. Århundredet igennem havde byggeriet i de danske købstæder været domineret af bindingsværk med lerklinede eller udmurede tavl. Derimod var der længere mellem de grundmurede huse, som af og til fristede en handelsmatador, som ønskede en statelig bolig, der hævede sig op over standsfællerne sådan en statelig bolig var Oluf Bagers Mødrene Gård. De svungne gavle, der også præger Oluf Bagers Mødrene Gård, var typisk for renæssancens byggeri. De gav bybilledet en livlig silhuet. Nyt var det også, at facaden blev bygget ud mod gaden. Købstadsgårdene var ofte store, flerfløjede anlæg i to stokværk. Forhuset vendte gerne ud mod gaden, men der var sidehuse og baghuse længere inde på grunden. Gårdene havde egne portindkørsler, enten gennem forhuset eller ved siden af forhuset. Over porten eller døren var ofte anbragt en såkaldt porthammer, som bar bygherrens og hans hustrus navne, våben eller bomærke, årstal og en passende indskrift sådan som den endnu er bevaret på Oluf Bagers Mødrene Gård. Disse tavler var et minde om bygherrens formåen. I 1500-tallet kom det på mode at kalke husene udvendigt, og Nørregade 29 var sandsynligvis kalket fra begyndelsen. Om bygningens oprindelige indretning vides intet med sikkerhed. Forhuset bestod for- 17

20 mentlig af stuer og kamre, og på 1. salen lå nok nogle gemakker, som kun var i brug ved festlige lejligheder. Disse repræsentative rum har sandsynligvis været fint udstyret med paneler og vægmalerier. Køkkenet lå, som det var skik og brug, formentlig i sidelængen, hvor der også var bryggers og lignende. Oluf Bagers Mødrene Gård, som den er gengivet på det kendte Brauniuskort fra 1593 (Lokalhistorisk Bibliotek). I 1593 blev Odense for første gang kortlagt. Den tyske kartograf Georg Braunius udgav et kort over byen i fugleperspektiv, som efter datidens forhold var ganske detaljeret. De fleste købstæder havde endnu i 1500-tallet stor lighed med landsbyer. De store købstadsgårde var firlængede og indrettet med porthus, stalde, udhuse og beboelseshus. Grundene til byhusene var store, og gaderne var brolagte. På kortet øjner man også Oluf Bager Mødrene Gård på hjørnet af Nørregade og det senere Hans Jensens Stræde. Ejendommen omfatter forhuset ud mod gaden og flere side- og baghuse langs med sydsiden af Byens Bæk (i dag Hans Jensens Stræde), og selv om kortet næppe er helt pålideligt, så synes det klart, at der allerede i tallet hørte flere småhuse og boder til Nørregade 29. Disse boder var som regel små, lave et-rums rækkehuse i bindingsværk. Det var ganske almindeligt, at boderne lå i sidegader og baggader eller i købstadsgårdenes udkant. Beboerne var normalt dårligt stillede familier af småhåndværkere, svende og tjenestefolk. Renæssancens købstadshuse Det er husene, der gør byen til en by. Renæssancens Odense havde ca. 800 bygninger, nemlig ca. 200 købstadsgårde, 230 huse og 360 boder. Hvert hus er præget af sin tid, sine modeluner. Renæssancens formsprog satte sit præg på husene, uanset om de var grundmurede eller i bindingsværk. Det fineste bindingsværk var ofte forsynet med smukke udskæringer med ranker og pragtrosetter. De udskårne halvrosetter var vistnok en detalje, der forplantede sig til Danmark fra det tyske. I Odense blev halvrosetterne meget populære, ja, de blev nærmest en Odensespecialitet. Byens billedskærere fik frit spillerum; den fynske skønhedssans fornægtede sig ikke. Halvrosetterne var også motiv på flere af de købstadsgårde, som Oluf Bager opførte. Den ældste sidefløj på Oluf Bagers Mødrene Gård har også disse tidstypiske udskårne halvrosetter. Rosetterne ligner hinanden og er dog forskellige måske har svendene på den måde sat deres helt personlige præg på bygningen. Hvornår den treetagers sidefløj i egebindingsværk blev opført, er usikkert. Den blev uden tvivl bygget som pakhus i renæssancen, men hvornår? En løsholt med Oluf Bagers og hustruens bomærker over døren 18

Oluf Bagers Mødrene Gård. Udgivet af Realdania Byg

Oluf Bagers Mødrene Gård. Udgivet af Realdania Byg Oluf Bagers Mødrene Gård Udgivet af Realdania Byg Oluf Bagers Mødrene Gård Bygninger, beboere, besiddere og begivenheder Udgivet af Realdania Byg Oluf Bagers Mødrene Gård Realdania Byg A/S og forfatteren

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken

8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013. Bondehuset bag bakken 8 Living Bolig sommerserie SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bondehuset bag bakken SØNDAG DEN 30. JUNI 2013 Bolig sommerserie Living 9 Rikke Koks Andreassen er kommet i Kikhavn, siden hun var barn.»området betyder

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Brande Platter

Brande Platter Brande Platter 1978 1984 Forlaget Ravnebannerets Pdf/tryk udgivelser 2011 I samarbejde med Lokalhistorisk Forening Brande ISBN-13: 978-87-87584-39-9 Brande Platter 1978 1984 Millhouse, Danmark producerede

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 24.9. Dronning Dagmar v/ lektor, dr.phil. Kurt Villads Jensen, SDU Dronning Dagmar er en af de kendteste skikkelser fra den danske middelalder.

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt

oplev Koldinghus Mødet MelleM nyt og gammelt oplev Koldinghus Mødet mellem nyt og gammelt Kæmpetårnet Kirkesalen Riddersalen Bibliotekssalen Christian 3.s Kapel Ruinsalen Facade med moderne træbeklædning Det nye trappetårn INDGANG Kæmpetårnet De

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18

Kolding Miniby. I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Kolding Miniby I Geografisk Have Åben 1. maj -1. oktober kl. 10-18 Christian 4 Vej 23 6000 Kolding Tlf.: 75 54 08 21 6 5 7 4 2 3 1 1: Sct. Jørgens Hospital 2: Crome & Goldschmidt 3: Sct. Nicolaj Kirke

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Klareboderne 10. Forening for Boghaandværks domicil. [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd

Klareboderne 10. Forening for Boghaandværks domicil. [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd Forening for Boghaandværks domicil [vvnkv^rhr I»03 5*ta gmd 1965 89 J ^ 1 n På side 133 i dette hæfte er gengivet et billede af et kik ned gennem gaden Klareboderne, og der er i billedteksten gjort opmærksom

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst)

Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Med fotografen i Jesper Malers fodspor En byvandring i det gamle Ringkøbing Chalotte C.K. Mehlsen (foto) & Christian Ringskou (tekst) Fra den nye købstadsudstilling på Dommerkontoret. 124 Chalotte C.K.

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K

Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Wilders Plads Ejendomme A/S Strandgade 56, Wilders gård & Strandgade 71, 1401 København K Ejendomme A/S Velkommen til Wilders Plads Ejendomme A/S, som er et familieforetagende i fjerde generation med civiløkonom

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 6. juni 2014 Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på, særligt i Italien, startede renæssancen

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd?

Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? Sankt Bodils Brønd En teori om hvad der måske skete med Sankt Bodils Brønd? På sit kort over Roskilde fra 1677 har Resen indtegnet fem brønde : Høye Brønd, St. Bodils Brønd, Byens Brønd, Alle Helgens Brønd

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede

Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET

BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET BLANDT FISKERDRENGE OG TJENESTEPIGER - KERTEMINDE I 1800- OG 1900-TALLET Borgmestergården Huset blev bygget i 1601, på den tid Midt i Nyborg ligger en gård. Med man kalder renæssancen. Det er ikke skæve

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere