Johan de Mylius. Grænseforeningens årbog 2005

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Johan de Mylius. Grænseforeningens årbog 2005"

Transkript

1 Johan de Mylius Grænseforeningens årbog 2005

2

3

4 Johan de Mylius Grænseforeningens årbog 2005

5 Grænseforeningens årbog 2005 Johan de Mylius: H. C. Andersen og hertugdømmerne Redaktion: Ole Adrian Sørensen Forside: Tegning af Flemming B. Jeppesen Copyright: Grænseforeningen Udgiver: Grænseforeningen, Peder Skrams Gade 5, Postboks 9074, 1022 København K Tlf Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding ISBN Grænseforeningens årbøger: 1967: Dansk i Sydslesvig 1968: Nordisk i Sydslesvig 1969: Danmarks første storby 1970: 50 år med Danmark 1971: Vore frisiske naboer 1972: Grænselandet og Europa 1973: Ung ved grænsen 1974: Dansk kvindehverdag i Sydslesvig 1975: Europas nationale mindretal 1976: Kirkekunst i Sydslesvig 1977: Grænselandets sprog 1978: Dansk konsolidering 1979: Dronningen i Sydslesvig 1980: Politik i Sydslesvig : Som vi ser os selv 1982: Der var engang i Sydslesvig 1983: C. W. Eckersberg / : Gennem Flensborg med Helmut og Povl Leckband 1985: Herregårde i Sydslesvig en fælles kulturarv 1986: Sagn og saga fra Sydslesvig 1987: Sydslesvigske oldtidminder 1988: Danske huse i Sydslesvig 1989: Da det begyndte de sønderjydske foreningers første år 1990: Skikke og traditioner i årets løb i Nord- og Sydslesvig 1991:...til støtte for danskheden, Grænseforeningen : Syv ture i Sydslesvig 1993: Dansk i en tysk stat : Otte tur i Sydslesvig 1995: Slesvig delt i 75 år 1996: En snes nyere danske sange fra grænselandet 1997: Karl Otto Meyer dansk og nordisk forpost i Kiel 1998: Det sønderjyske kaffebord et samspil mellem nationalpolitik og kosttradition 1999: Nationale Mindretal ude i Europa 2000: Kongen kommer! Kongebesøg og kongeloyalitet i Sydslesvig 2001: Kirker i Sydslesvig 2002: SYDSLESVIGS danske HISTORIE 2003: Sydslesvigs DANSKE hverdag 2004: På TVÆRS af grænsen

6 Selv om konkurrencen er hård! Torben Rechendorff, Grænseforeningens formand Vi indrømmer det gerne: Når talen er om 2005 vil Danmark og den ganske verden være fyldt til bristepunktet med bøger, forestillinger, seminarer, udstillinger og andre spændende initiativer omkring vores store digter H.C. Andersen. Årsagen ligger i årstallet: Den 2.april 1805 så skomagersønnen dagens lys i Odense! Nu fejrer vi hans 200-årsdag med det store udtræk. Når vi i Grænseforeningen er med i markeringen af H. C. Andersens 200-årsdag skyldes det ikke, at vi gerne vil være med på noderne. Vi er ret sikre på, at det tema, vi har valgt til vores årbog, ikke dækkes i anden forbindelse. Vi har bedt landets fremmeste H. C. Andersen-forsker - docent, dr.phil. Johan de Mylius, der er leder af H. C. Andersen-Centret på Syddansk Universitet, beskrive digterens tilknytning til Hertugdømmerne. Og det er der som de følgende sider vil vise kommet en meget spændende og underholdende afhandling ud af. At digteren rejste meget, vidste vi, at han havde svaghed for hertuger og hertuginder på diverse godser (gerne berømte hertuger på store godser) vidste vi også, men det er vist første gang, at H. C.

7 Andersens mange tilknytningspunkter til Hertugdømmerne får en samlet fremstilling. Det er vi ærlig talt lidt stolte og glade over at være initiativtager til, og jeg siger på foreningens vegne en varm tak til Johan de Mylius, som midt i massevis af andre jubilæumsprojekter også har fået tid til at løse denne opgave. Selv fandt jeg et lille citat i H.C. Andersens dagbog fra mandag den 17. november 1845, hvor han opholder sig på Gravensteen (læs: Gråsten): Sov mindre godt; spadseret ned til Flensborg Fjord; følte mig ikke ret vel men det gik over da jeg havde gaaet meer end en Time; i Dag er det opad Formiddagen blevet graaligt; (syet paa mit Tøi). Spadserede med Hertuginden ind i Skoven, følte Trykken for Brystet fik hende til at vende om og var rask; det store Sideværelse med Gulvtæppet blev mig nu indrømmet, jeg har nu tre Værelser; det regner og rusker ude; i Berlings Tidende staar fra Thomsens avis om min Reise at jeg er indviteret til Weimar af den unge Hertug. Læserne kan nu - sammen med Andersen - rejse til Gravensteen og alle de andre steder rundt om i Hertugdømmerne med Johan de Mylius som rejsefører. God fornøjelse!

8 Indhold H. C. Andersen og hertugdømmerne Af Johan de Mylius Jeg er i Danmark Første besøg på Breitenburg Møde med Augustenborgerne Igen og igen på Breitenburg En fødselsdag på Føhr På Augustenborg Dage på Gråsten Rantzau dør Litterære frugter Treårskrigen Mellem krigene Fra de sidste år Litteratur Journalistens gode spørgsmål Af Torben Rechendorff Grænseforeningen

9 8

10 H.C. Andersen og hertugdømmerne Af Johan de Mylius Jeg er i Danmark De mange udlandsrejser, som H.C. Andersen var på i sit liv, førte ham i reglen ned gennem Slesvig-Holsten. Men hans forhold til hertugdømmerne går langt ud over de korte skift og ophold, som naturligt var det, der bød sig til som vilkår for en turist på gennemrejse. Der er en række oplevelser og ophold, som knytter ham fastere til landsdelen, og samtidig er hertugdømmernes skæbne under de to krige så stærkt nærværende i hans liv selv når han kun var en iagttager på afstand at den har præget hans liv, hans tanker og hans digtning. At nævne Slesvig-Holsten og Lauenborg alene i relation til Andersens udlandsrejser er dog en lidt for nutidig vinkel. Set med Andersens egne øjne som med tidens dengang var han jo stadigvæk i Danmark, når han befandt sig i hertugdømmerne. Altona, som i dag er en forstad til Hamborg, var dengang den yderste danske forpost. Her skiftede man over til Hamborg, og så først var man på udenlandsk grund dog sådan, at der i Hamborg var et dansk postkontor! Betegnende er det også, hvad Andersen noterer i sin dagbog, da han i 1841 er på vejen hjem fra sin store Europa- og Orientrejse. 9

11 Han har sejlet med dampskib fra Prag ned ad Elben til Dresden, kørt med tog videre til Leipzig og videre derfra igen til Magdeburg. Og så tager han igen med dampskib fra Magdeburg til Hamborg. Undervejs hertil kommer han d. 8. juli til Lauenborg og skriver herom: Lauenburg ganske tyrkisk med røde Huse og grønne Haver. Jeg er i Danmark (min fremhævning). Naturen har her Poesi, og dog er Poesien ei i Danmark. Her var smukt. Meget koldt. Hamborg i en raae Taage. Ja jeg er i Norden, de kolde Taagers Hjem. Hu, hvor nordlig. Det er Hjemmet. At det tyrkiske melder sig som sammenligningsled ved synet af Lauenborg er nok kun forståeligt, når man tænker på, at Andersen lige havde været i Tyrkiet. Hvad han mener med sine bemærkninger om poesien, fremgår ikke helt klart af sammenhængen. Men han genfinder i Lauenborg, hvad han forstår som dansk natur og dermed naturpoesi. Man må så nok forstå det sådan, at han i en bibemærkning ikke kan lade være med at lange ud efter danskernes manglende forhold til poesien velsagtens til hans egen digtning! Og selv Hamborg bliver så inddraget under denne dansk-nordiske synsvinkel. Her er tågernes hjem, her er kulde i mere end én forstand. På hotellet i Hamborg møder han danskere og hører kjøbenhavnsk Sludder, og minsandten om ikke også han kan konstatere, at i Hamborg begyndte den kjøbenhavnske Sladder om Theater etc. Ja, i teatret kommer han også i Hamborg og udtaler sig spydigt om hovedkraften i operaen Huguenotterne, Mme Schröder Devrient. De er vist en Dansk! sagde en Hamborger, da jeg sagde min Mening. Andersen forlod da teatret i fjerde akt og gik hjem til hotellet og drak Punsch og Viin. Men i Lauenborg hed det altså: Jeg er i Danmark. Med natur og poesie intakt til trods for de tyrkiske huse. Den holstenske forbindelse Andersens kontakt med hertugdømmerne begyndte imidlertid i København. En personlig kontakt med Geheimestatsminister 10

12 helt korrekt var han minister uden portefølje i Fredrik VIs regering Conrad Rantzau-Breitenburg, som dels førte til senere besøg på godset Breitenburg, dels, og nok så afgørende, førte til en varig lettelse af Andersens finanser. Hvordan det egentlig gik for sig med denne betydningsfulde kontakt, er som så meget andet i Andersens liv og levned en speget affære. I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i den beskrivelse, han selv giver af forholdet i sine erindringsværker. Lad os begynde så langt væk fra begivenhederne som muligt, i Andersens danske selvbiografi fra 1855, Mit Livs Eventyr. Dér skriver han hen mod slutningen af kapitel VII om sine finansielle trængsler, om den støtte og opmuntring, han fandt hos enkefru Bügel og faderen Jonas Collin: Jeg prøvede Trang og Armod som det her ikke lyster mig at fortælle om. Dog, som jeg tænkte det i Barndoms-Aarene, naar det er ret haardt, da hjelper vor Herre! Jeg har en Lykkestjerne, og den er Gud. Og så sker miraklet, helt uventet banker lykken på hans dør i skikkelse af den holstensk fødte statsminister: En Dag, jeg sad i min lille Stue i Nyhavn, dengang paa Charlottenborgs Side, bankede det paa Døren, en fremmed Mand, med et fiint, venligt Ansigt, jeg havde aldrig seet ham før, traadte ind, det var nu afdøde Grev Conrad Rantzau-Breitenburg, en Holstener og daværende Statsminister, han elskede Poesie, var opfyldt af Italien og vilde aflægge et Besøg hos Improvisatorens Forfatter. Min Bog havde han læst i Originalsproget, og følte sig levende opfyldt af den; han havde ved Hoffet og i sin Kreds paa det Varmeste erklæret sig for den; han stod i stor Anseelse, var erkjendt som en Mand med Smag og Kjendskab til Literatur, et ægte ridderligt Sind; i sin Ungdom havde han reist meget, opholdt sig længe i Spanien og Italien, hans Dom blev saaledes af stor Betydning; ham 11

13 var det, der opsøgte Digteren, stille traadte han ind i min lille Stue, udtalte sin Tak og Kjærlighed for min Bog, bad mig besøge sig, spurgte mig uforbeholdent, om der Intet var, hvori han kunde virke til Gavn for mig. Jeg antydede, hvor tungt det var at maatte skrive for at leve, ikke at kunne, sorgløs for det Nødvendige, udvikle sig og virke, og han trykkede kjærligt min Haand, lovede at blive mig en virksom Ven, og det blev han. Og sandelig, netop i de Dage, hvor Henrik Hertz havde fået fast årlig digterapanage, får H.C. Andersen det så også, 200 Species, dvs. 400 rigsdaler om året, i vore dages penge ca kr., skattefrit vel at mærke, for dengang betalte man jo ikke indkomstskat. Om Rantzau-Breitenburgs indgriben og den deraf resulterende digterløn siger Andersen så i Mit Livs Eventyr: Jeg var opfyldt af Taknemmelighed og Glæde! jeg behøvede nu ikke, som jeg saa tidt tidligere nødtes til, at maatte skrive for at leve; jeg havde nu, i mulige Sygdoms Tilfælde, en sikker Hjelp; jeg var mindre afhængig af Menneskene om mig! Et nyt Afsnit i mit Liv begyndte! I sin første officielle selvbiografi, den, han skrev til brug for udgaven af sine samlede skrifter i Tyskland 1847 ff., og som dengang kun fandtes på tysk og engelsk det danske manuskript blev først udgivet 1942 med titlen Mit eget Eventyr uden Digtning fremstillede han mødet med Rantzau-Breitenburg en smule anderledes, men dog væsentligt efter samme melodi: Ministeren er en dannet og belæst mand, der er begejstret for Andersens roman, Improvisatoren, og endda har læst den i dens danske originalversion, selv om den forelå på tysk også. Og vigtigst af alt, det er ministeren, der helt uventet opsøger digteren og spørger, om han ikke kan være til hjælp. Og digteren nøjes med at antyde sine behov. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt. Og i virkeligheden foregik det da også på en helt anden måde. 12

14 For det første bliver man lidt usikker på, hvornår det hele udspiller sig. Vi ved, at Andersen fik sin digterunderstøttelse bevilget ved kongelig resolution af 26. maj Det var ikke i de Dage, hvor Hertz havde fået sin. Hans bevilling daterede sig til 18. februar At Andersen fik sin understøttelse, beroede ikke kun på, at Breitenburg gik til kongen og talte hans sag. Andersen måtte selv skrive en ansøgning eller rettere, han fik digteren Carsten Hauch til at skrive et udkast til ansøgningen for sig. Og på finansdeputationens vegne er det Jonas Collin, der har formuleret oplægget til kongens afgørelse. Endnu mere interessant bliver det så, når man undersøger det faktiske forløb omkring kontakten mellem Andersen og Rantzau- Breitenburg. I et brev til Odense-veninden Henriette Hanck dateret 20. september 1837 skriver Andersen: I disse Dage har jeg gjort et Bekjendtskab, som mueligt kan have Indflydelse paa min Fremtid, mueligt ogsaa det betyder intet: Statsmenisteren [!] Rantzau-Breitenburg, der skal være een af vore meest oplyste Adelsmænd og længe har opholdt sig i Italien, har læst Improvisatoren og er blevet henrykt over Skildringen, han sender mig ved sin Secretair en venlig Hilsen og Tak; paa Grund deraf forærer jeg ham O.T., og han læser den. For et Par Dage siden kommer der Bud, for at spørge hvad Tid jeg er hjemme, da Statsmenisteren vilde gjøre mig en Vesit [!]. Jeg besluttede da at gaae til ham, aldrig havde vi seet hinanden, han tog særdeles kjærlig imod mig, jeg maatte spise Frokost med ham og han bevidnede mig sin Tak især for Improvisatoren, spurgte mig tilsidst om der intet var han kunde gjøre for mig og jeg sagde da at jeg ønskede at komme til Italien igjen, eller at faae noget vist om Aaret at leve af! Han fandt begge Dele billigt, og lovede at tænke over Maaden at indlede Sligt paa, øieblikkelig kunde det jo ikke skee. Tillader De, sagde han, at jeg taler med Deres Venner Collin og Ørsted, vi finde maaskee paa Raad, snart gjør 13

15 jeg dem en Vesit, ved Hoffet er man blevet opmærksom paa Dem. Jeg fik da at høre, hvad jeg nok vidste at hverken Prinds Christian eller hans Gemalinde havde læst noget af mig, først ved en Fremmed, ved Franskmanden Marmier, der har skrevet mit Ungdoms Liv for revu de deux mondes [det var nu for Revue de Paris], som han oplæste ved Hoffet, har man tænkt paa den danske Digter; Prindsessen har nu været saa naadig at love at læse Improvisatoren. Rantzau-Breitenburg indviterede [!] mig derpaa at tilbringe saa lang Tid jeg vilde paa hans smukke Gods i Holsteen, næste sommer. Alt skal jeg gjøre, sagde han for at Opholdet der kan blive Dem saa behageligt [som] mueligt! I den tyske selvbiografi skrev Andersen om sin velgører: han var af de Mennesker man strax fatter Tillid til. Men godt og vel to måneder efter det ovenfor citerede brev til Henriette Hanck skriver Andersen d. 25. november temmelig desperat til veninden i Odense om sine forhåbninger til Rantzau: Jeg selv haaber slet intet og er fuldkommen vis paa at Alt hvad Rantzau-Breitenburg har sagt var Complimenter, han ligner vistnok, som alle slige Folk, Greven jeg har skildret i Romanen. Det, Andersen hentyder til, er en skildring i hans tredje roman, Kun en Spillemand (1837), af en greve, der indgiver violintalentet Christian smigrende forhåbninger men uden i realiteten at ville hjælpe ham frem. Og hvad sker der så? Andersen skriver et desperat brev til Rantzau-Breitenburg om at gå i forbøn for ham hos kongen. Brevet, som vist nok kun er bevaret i koncept, er dateret Kjøbenhavn i Decbr og lyder: Deres Excellence er kommen mig saa kjærligt imøde, har yttret Deeltagelse for mit Vel, hvorfor en god Gud vil lønne 14

16 Dem; af hele mit Hjerte er De mig kjær, og jeg føler Trang til at nærme mig Dem, og, hvad jeg alt een Gang har sagt Dem, det, at jeg trænger til Deres Interesse, det, at De maa gjøre Noget for mig, gjør Afstanden mellem os dobbelt stor. Gid et lykkeligere Tidspunct i mit Liv var indtraadt! Det er om dette, jeg maa tale med Dem; De har jo tilladt mig det; mundtligt vilde det vistnok være mere passende; men jeg kan ikke, og De vil tilgive mig det. Jeg har i dette Øieblik megen Glæde af mine Arbeider, jeg bliver i Udlandet mere erkjendt, end jeg turde haabe; en fransk Oversættelse af Improvisatoren er under Arbeide i Paris og vil udkomme der i Begyndelsen af næste Aar; det er mig en stor Ære, og jeg er Gud taknemmelig derfor; den første Indvirkning af den Erkjendelse, Verden giver mit Talent, er Taknemmelighed, men dernæst Angest for ei at vise en større Udvikling, en bestandig Fremskriden. Jeg føler Ungdomskraft hos mig, jeg kan levere noget endnu Bedre, end jeg har gjort; men min Skole er Livet, deri maa jeg tumle mig; komme til at reise igjen, var det Bedste for mig, og, med Guds Bistand: jeg skulde vise Frugter deraf; men det lader sig nok ikke gjøre nu! I Blätter für literarische Unterhaltung har staaet, at det var roesværdigt og kongeligt af Frederik den Sjette, at han lod talentfulde Mænd reise, og man tilføier smigrende for mig, at jeg har viist Frugter deraf! En ny Reise, tør jeg troe, vilde gjøre endnu Mere; men en saadan tør jeg ikke haabe. Kongen kjender mig ikke, har ikke Idee om min Art af Virksomhed. I Bøgerne ligge ogsaa Skatte; jeg trænger til en Art Hvile for min Productivitet, for med fornyet Kraft at fremtræde til Ære for mig selv og mit Fædreland; men jeg nødes til at skrive for at leve. De veed det; vi have talt derom; De var deeltagende nok til at lede Samtalen derhen. Jeg føler det: der kan blive Meget af mig; men jeg gaaer til Grunde, gjøres der ikke Noget for mig. Med fire Hundrede Daler om Aaret, til jeg kommer i en Slags Vei, er jeg reddet; jeg er overbeviist om, at Kongen vilde give mig dem, dersom han kjendte mig, dersom han ret begreb mig, 15

17 som De gjør det. Mine Venner have sagt mig, at jeg maa gribe dette Øieblik; min Trang er ogsaa stor! Digteren, Professor Hauch i Sorø, har skrevet en Ansøgning for mig, bedet mig blot reenskrive den og overrække den til Kongen; men jeg kan ikke, jeg kan ikke sige ham det, og den Eneste, jeg veed og troer har Hjerte og Forstand dertil, er De. Mit hele Livs Lykke, al min Fremtids Virksomhed lægger jeg i Deres Haand; siig blot til Kongen, hvad jeg veed, De kjærligt har sagt til Andre om mig! Afslaa mig ikke denne Bøn! Troer De, der rører sig Noget i mig, da tag Dem af mig. Kun denne ene Gang kan jeg betle om Deres Godhed. De skal faae Ære af mig, med Guds Hjælp skal De! Jeg kan ikke overrække Kongen min Ansøgning, fortælle ham, hvem jeg er, og hvad vil ogsaa det nytte? Nei, maa jeg give Dem den? Vil De lade den komme i Kongens Hænder, sige et godt Ord for mig, da er jeg hjulpen; afslaa mig det ikke! Et Afslag, selv under den smukkeste Form, vil udslette enhver Forhaabning i denne Retning; da kan jeg Intet gjøre, og min Virken er saaledes forbi. Jeg veed nok, hvor Meget jeg beder Dem om; men det er mit Livs Lykke, det gjælder; overræk Kongen min Ansøgning, og, med Guds Hjælp, De skal ikke faae Skam af mig! Med Angest og Uro venter jeg Deres Svar, om jeg tør bringe Dem Ansøgningen! Vorherre var mig altid god; det, som var bedst for mig, skete altid; han vil tale til Deres Hjerte, bedre end jeg kan det. Det er jo desperat mands tale og langt fra erindringsbogens fremstilling af, hvordan appelsinen helt uformodet faldt i hans turban, kun hjulpet på vej ved diskrete antydninger i samtalen mellem ministeren og digteren på dennes lille værelse i Nyhavn. I brevet forener digteren og Gud selv deres kræfter om at lægge maksimalt pres på Rantzau og med dommedagsprofeti om digterens snarlige undergang, såfremt det ønskede ikke skulle blive bevilget. Det er ikke rigtigt, hvad Andersen fører i pennen i dette brev om, at kongen ikke kender noget til ham, og at han derfor har brug for Rantzaus mellemkomst. Fredrik VI havde som bekendt både i forbin- 16

18 delse med Andersens skolegang og i forbindelse med hans store dannelsesrejse til Frankrig og Italien i taget stilling til ansøgninger vedrørende Andersen, og Andersen havde i forbindelse med, at han ville søge om penge til dannelsesrejsen, dediceret sin digtsamling Aarets tolv Maaneder, tegnede med Blæk og Pen (udkommet d. 18. december 1832) til kongen og været oppe hos ham for at overrække bogen og derefter overrække ansøgningen, altsammen meget morsomt beskrevet i Mit Livs Eventyr. Så kongen vidste udmærket, hvem Andersen var, og Andersen havde allerede klar erfaring med selv at gå op til kongen og overrække en ansøgning. Men det ville da selvfølgelig være endnu bedre at få en minister til at tale sin sag. Så kan man altid bringe Gud i spil og true med digterisk selvmord for at få ministeren op af stolen... Første besøg på Breitenburg I følge Andersens brev til Henriette i Odense var han så af Rantzau blevet inviteret til at besøge Breitenburg den følgende sommer, dvs. i Men det år kom han kun på en sommertur til Fyn og Sjælland. Og i 1839 gik turen til Sverige. Først i 1840 kom han sydpå. Ikke i kraft af kongelige rejsepenge, sådan som han allerede her i 1837 havde lagt op til. Hans skuespil Mulatten havde givet ham så stort et honorar, at han kunne kaste sig ud på sit hidtil største rejseprojekt, den næsten ét år lange Europa- og Orientrejse, som resulterede i rejsebogen En Digters Bazar (1842). Kongelig understøttelse fik han først brug for undervejs, da pengene var ved at slippe op, inden han var nået til Grækenland. Og da var det ikke Rantzau, men Jonas Collin, som søgte om støtte på hans vegne og i hans fravær. På udturen på denne store rejse aflægger Andersen da visit på Breitenburg, som er beliggende ved Itzehoe. Om det fortæller han i Mit Livs Eventyr: Paa Udreisen blev jeg nogle Dage i Holsteen hos Grev Rantzau-Breitenburg, hvis Fædreneborg jeg nu første Gang besøgte; jeg saae den rige holsteenske Natur, Hede og Marskland. 17

19 Skjøndt seent paa Høsten var det smukke Dage, paa en af disse besøgte vi den nærliggende Landsby Münsterdorfs Kirkegaard, hvor Siegfried von Lindenbergs Forfatter [J.G. Müller, ] ligger begravet, Müller von Itzehoe, som han ogsaa kaldtes, Tydsklands meest læste Romandigter i det forrige Aarhundrede, der skrev Komische Romane aus den Papieren des braunen Mannes; eengang den meest læste Romandigter og dog som Ældre næsten glemt af sin Tidsalder, han havde imidlertid fra Kongen af Danmark en Pension til sin Død (den 23de Juni 1828), kunde altsaa leve og lide, dersom han var, hvad vi kalde: af en følsom Natur. Andersen var taget med dampskibet Christian den Ottende fra København til Kiel, hvor han og rejsefællen, løjtnant Trepka, indlogerede sig på hotel Stadt Kopenhagen, hvorpå de aflagde visit hos hertugen på slottet. I dagbogen nævnes hertugen ikke ved navn, men det har drejet sig om hertug Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg, en bror til den senere danske konge, Chr. IX. Om aftenen, da Andersen var gået i seng, og Trepka var ved at tage tøjet af, kom der invitation til Trepka om at komme til bal hos hertugen men ikke nogen invitation til Andersen, som reagerede med lettelse, fordi han ikke havde passende tøj med til et slotsbal, men samtidig med ærgrelse, for han havde jo lige så vel som Trepka gjort visit hos hertugen. Altså en tilsidesættelse! Besøget på Breitenburg beskrives med mange detaljer i dagbogen. Det starter mandag d. 2. november med afrejsen fra Kiel: Klokken lidt over 6 kjørte Trepka og jeg i en ret smuk Morgen med Lohnkutscher til Neumünster, her spiiste vi Frokost sammen med en dansk Ingenieur-Officeer og Arbeidere, der ligge her for at arbeide paa den nye Jernbane. Omtrent en Miil endnu havde vi Chaussee, og nu gik det over Hedeveie i øde, mennesketomme Egne, det mindede mig om Heden i Bulwers Ernst Maltravers. Husene uden Skorsteen, hvor 18

20 Røgen stod ud af den store aabne Port. Veiene i Byerne førte hundrede Aar tilbage i Tiden, Alt var Dynd og Mudder. Klokken 5 kom vi til Slottet Breitenborg, hvor vi mødte en Herre der kjendte Trepka, han sagde at Greven havde sendt sin Eqvipage efter mig til Kellinghusen og at Postmesteren i Bramstedt havde faaet Ordre at besørge mig derfra til Kellinghusen i een af sine bedste Vogne. Det ærgrede mig. I Slotsgaarden kom Excellense mig venligt imøde og efter Toilette kaldtes jeg til Bords. Vi vare flere, Hr. Tømmermand [givetvis en ved næste besøg omtalt hr. Timmermann fra Haderslev]... Jeg har faaet en smuk Sal og et rart Sovekammer; jeg læste ved Kaffebordet En Comedie i det Grønne og nogle Eventyr, gik derpaa til mit. Greven ledsagede mig. Tirsdag den 3die Nov.: Oppe Klokken 8; puslet med mit Tøi; efter at have drukket Thee og Kaffe paa mit Værelse spadserede jeg i den smukke Slotshave, der er gjennemskaaret af en Canal, her Udsigt til Itzehoe, Slotscapellet tager sig smukt ud mellem de høie Træer. Excellense førte mig ind i Capellet og oven paa en Slags Riddersal, hvor der hænge Portrætter af alle hans Forfædre; fra Taarnet er en viid Udsigt til hiin Side Kellinghusen. (Igaar passerede vi en Skov, den saae med sit brune Løv aldeles ud som en Kobberskov, den havde noget saa aldeles fortryllet, at det store Qvæg, som mødte os i den dyndede Vei, forekom mig forvandlede Mennesker, thi det Ene maatte jo svare til det andet). Til Middag i Dag var Postmesteren Kammerherre Krogh med tre smukke Døttre, den næst ældste var min Borddame, hun gjorte [!] sig meget interessant, Digteren Lobedanz var til Bords, jeg læste Maurerpigen og fortalte flere af mine Eventyr [...] Onsdag den 4 Nov.: Hele Morgenstunden hører jeg Grevens ældste, sindssvage Broder banke paa en Dør; det er saa hans Vane; engang naar han døer vil man der hver Nat troe at høre en saadan Banken og da fortælle Historien om hans Tilværelse [...] Kjørte med Excellensen og Hr. Tømmermand til Itzehoe til Excellensens Broder, som boer der, gjorte Vesit 19

21 20 hos Krogs. Stort Mandfolke Selskab til Middag, en Hr Abel, som vist har havt en skjøn Tenor sang, Hennings, som jeg kender fra Nysø var med, Trepka, Grev Ahlefeldt; Greven førte mig til Bords, gjennem sit Galerie af de thorvaldsenske Værker, min Skaal blev drukket. Jeg læste Eventyr for dem. Digteren Lobedanz skrev i min Stambog (han er gift med en forhenværende Tjenestepige, her paa Slottet). Et lille Værelse her er malet med indiske Prospekter, Palmer og Blomster, paa Divanen staae duftende Hække og Porcelains Figur, Venus, Mercur & Fugle i Bure sees mellem det Grønne. Da de Andre var borte, sad vi endnu og sladdrede til Klokken 10 1/2 (der var imidlertid en stor Ildebrand i Nærheden) [...] Greven fulgte mig til mit Værelse og sagde mig kjærligt Lev vel! jeg pakkede ind. Torsdag den 5 Nov.: Oppe Klokken 6. Kjørte med fire Heste og Tjener til Itzehoe. Tømmermand fulgte mig til Heiligenstädten (hvor Grev Blume boer). Her er den ældste Kirke i Landet, sjunket halv ned i Jorden, eller rettere Jorden voxet op over den [...] Da vi skulde bort gjorte Dampskibet for kort en Maneuver og vi dannede en Bro over Stören, det tog over en halv Time op. Hennings fulgte mig ombord. Reisen gjennem Marsken er eensformig; Stören gjør her mange Bugter, Husenes Gavle ere malede græsgrønne; da vi med Dampskibet Stören, som gjør sine første Reiser iaar og er støbt af Jern, gjort i Glasgow, kom ud i Elben, holdt vi os meest paa den hannoveranske Kyst, hvor vi optoge Passagerer. Vi mødte et engelsk Dampskib og siden et stort Fartøi med udvandrende til America. Vi fik en Madam op, som vi senere satte af oppe i Elben til et Skib, som kom fra America, Manden, som var Styrmand kom med en Baad og tog imod hende, hun fik et dygtigt Smaskkys. En Baad havde vi et langt Stykke paa Slæbetoug. To Holstenere ombord (en Hr Dal) kjendte mig og sluttede sig til mig, siden kom en Hamborgsk Kjøbmand, som var henrykt over at see Forfatteren til Nur ein Geiger [...] Blankenese tog sig storartet ud. I det jeg kom i Land ved

22 Altona, blev en Fremmet presenteret for mig, han sagde han var lykkelig ved at see Danmarks største Digter, jeg sagde: Jeg maa løbe, for han gaaer der afsted med min Kuffert, og saa pilede jeg af og kom i en Droske, men maatte give for den 3 Mark Banko, ligesaameget som for hele Dampskibs Reisen. Man må sige, at Andersen er blevet vel modtaget på Breitenburg, og finalen med den fremmede rejsende, der erklærer sig lykkelig ved at møde Danmarks største Digter, har heller ikke været uden sødme for en digter, der hjemme absolut ikke blev sat i første række. Vi er jo trods alt kun i 1840, og Andersens tyske berømmelse hviler på dette tidspunkt især på hans romaner, ikke mindst den nævnte Nur ein Geiger (tysk oversættelse 1838, den danske original fra året før hedder som bekendt Kun en Spillemand, den roman, som Søren Kierkegaard rakkede ned og brugte som afsæt for at erklære, at Andersen Breitenburg 4 Nov Tegning af H. C. Andersen. Odense Bys Museer. 21

23 var uden evner som romanforfatter). Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at Andersen nu begynder at læse eventyr højt. De var først begyndt at komme i tysk oversættelse 1839, altså året før. Da Andersen var kommet hjem fra sin store rejse, udgav han en bog om den, en af hans mest farverige rejsebøger, En Digters Bazar (1842). I førsteudgaven af den kan man læse nogle lange, trykte dedikationer foran hvert af bogens seks hovedafsnit. Italiens-afsnittet har følgende dedikation: Den ædle Greve, Geheime-Statsministeren Konrad Rantzau af Breitenburg i Holsteen, og Tydsklands store Maler Cornelius i Berlin, bringer jeg disse Skizzer fra Italien. Den uforberedte læser vil selvsagt studse over, at Rantzau på Breitenburg figurerer foran Italiens-afsnittet. Men forklaringen ligger i historien omkring Andersens digterapanage, hvoraf det fremgik, at Rantzau var en stor ven af Italien og ikke mindst af Andersens roman om Italien, Improvisatoren. Så dedikationen her er en tak for aktiv støtte til opnåelse af den årlige digterydelse. Men ikke nok med det. I rejsebogens første del, Tydskland, er kapitel II en skildring fra besøget på Breitenburg. Som altid lønner det sig at sammenligne dagbogens notater med det, som Andersen så bagefter litterært har fået ud af de faktiske oplevelser. Her kan enhver ved selvsyn se, hvilket trylleri der opstår, når Andersen maler med sin pen. Livets prosa bliver til poesi: Fra Kongeveien mellem Kiel og Hamborg dreiede min Vogn ind over Heden, jeg vilde aflægge et Besøg paa Breitenburg; en lille Fugl fløi mig qviddrende imøde, som om den vilde ønske mig velkommen. Den lyneborgske Hede faaer Aar for Aar flere Skovplantager, Huse og Landeveie, derimod Fortsættelsen af den, gjennem Hertugdømmerne og ind i Jylland, har endnu for største Delen samme Udseende, som i det forrige Aarhundrede. Der er Characteer og Poesi i den danske Hede: Her er Stjernehimlen 22

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855

Jødepigen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Jødepigen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1855 Der var i Fattigskolen mellem de andre Smaabørn en lille Jødepige, saa opvakt og god, den Flinkeste af dem Allesammen; men i een af Læretimerne

Læs mere

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845)

De røde Skoe. H. C. Andersen: Eventyr 29: (1845) H. C. Andersen: Eventyr 29: De røde Skoe. (1845) Der var en lille Pige, saa fiin og saa nydelig, men om Sommeren maatte hun altid gaae med bare Fødder, for hun var fattig, og om Vinteren med store Træskoe,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Lille Claus og store Claus

Lille Claus og store Claus Lille Claus og store Claus Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der vare i en By to Mænd, som begge havde selv samme Navn, begge to hed de Claus, men den ene eiede fire Heste og den anden kun

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Den grimme Ælling. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Den grimme Ælling Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Der var saa deiligt ude paa Landet; det var Sommer, Kornet stod guult, Havren grøn, Høet var reist i Stakke nede i de grønne Enge, og

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen

Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Holger Drachmanns skitsebog tilhørende Fanø Kunstmuseum gemte på en lille hemmelighed en skjult epilog til Betty Nansen Omslaget til Holger Drachmanns skitsebog fra Fanø. Gave fra Tage Sørensen til Fanø

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Anden Historie. En lille Dreng og en lille Pige.

Sneedronningen. Et Eventyr i syv Historier. Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. Anden Historie. En lille Dreng og en lille Pige. Sneedronningen Et Eventyr i syv Historier Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1845 Første Historie, der handler om Speilet og Stumperne. See saa! nu begynde vi. Naar vi ere ved Enden af Historien,

Læs mere

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv.

Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotater fra PROVENCE - 1995. Af Jens Rostgaard Gjerløv. Rejsenotaterne er - i modsætning til rejsebrevene - skrevet i mere eller mindre "telegramstil" og skal kun læses og opfattes som notater. De

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

J.F.Willumsens Notesbøger 1913. Før dateringerne. Her starter den datoinddelte del af notesbogen. 1/1 rejste fra Monte Carlo om Morgenen Kl 5 og

J.F.Willumsens Notesbøger 1913. Før dateringerne. Her starter den datoinddelte del af notesbogen. 1/1 rejste fra Monte Carlo om Morgenen Kl 5 og Før dateringerne [I oversigtskalenderen er de fire første uger i januar streget ud med diagonale linjer; d. 5., 12., 19. og 26. januar, samt d. 2., 9., 16. og 23. februar og d. 2. og 9. marts er streget

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Ridder Vise og Jomfru Bur

Ridder Vise og Jomfru Bur Ridder Vise og Jomfru Bur Joakim Skovgaard og folkevisen 3.-5. klasse SKOVGAARD MUSEET Indhold Lærervejledning.3 Introduktion til Joakim Skovgaard og folkevisen...4 Jomfru i Fugleham..5 Følg med mig ind

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget.

Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet nogle gamle fotografier fra deres ungdom og prøver at blive enige om, hvor og hvornår de er taget. 1.1 Gamle billeder. Ræsonnement Læs teksten, og indsæt ordene fra boksen under dialogen, så samtalen giver mening. Der er hjælp i grundbogen side 9, nr. 3. Aske og Bente er et ældre ægtepar. De har fundet

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Fredag tog begge. afsted kl. 9.30 fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og Kære forældre Tirsdag morgen kl. 8.15 tog vi afsted mod Paris og i første omgang Maastricht. Vi gjorde nogle ophold undervejs og nåede frem kl. 20 til vores vandrehjem. Vi fik lidt at spise og gik meget

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke

Efter endt opsamling af de sidste passagerer i Bovrup blev der serveret kaffe og rundstykke Studietur med E Kleinbahn søndag den 27. juli, 2014 Turen startede ud fra Kvickly i Nordborg kl. 8:30. Der var tilmeldt 32 personer så der var plads nok i luksusbussen fra Alssund Busser der havde plads

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere