Fra håndskrevne breve til Facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra håndskrevne breve til Facebook"

Transkript

1 Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre

2 Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre? 6 Antikkens breve 8 Middelalderens og renæssancens brevskrivning 10 Det naturlige brev genren skifter karakter 11 Romantikkens breve 13 Brevskrivning i Danmark 14 Bakkehussamlingens brevskrivere 20 Brevskrivning i dag og sociale medier 23 Hvordan skal brevgenren forstås? 25 Supplerende litteratur 27 Lærervejledning 3

3 Forord Fra håndskrevne breve til Facebook er et undervisningsforløb om brevskrivning, som er udviklet af Bakkehusmuseet til brug i gymnasieskolen. Forløbet kan dog også anvendes af folkeskolens ældste klassetrin. Udgangspunktet for forløbet er Bakkehussamlingen, som er en samling af ca breve, manuskripter og andre dokumenter, som præsenteres i Bakkehusmuseets internetbaserede database, Databasen rummer ikke alene skanninger og transskriptioner af samlingens originale dokumenter, men også noter, kommentarer, emnebeskrivelser og biografier, der formidler dokumenterne. Samlingen består først og fremmest af breve, skrevet af en række centrale personer og forfattere med relation til ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, heriblandt H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Thomasine Gyllembourg og Johanne Luise Heiberg. Igennem undervisningsforløbet får eleverne mulighed for at arbejde med det historiske materiale ved hjælp af databasen, og IT blandes herved med traditionel undervisning. De lærer at bruge databasens muligheder for informationssøgning og lærer at anvende kildematerialet på en kritisk måde. Samtidig giver det historiske materiale anledning til en diskussion af moderne kommunikation og brugen af digitale platforme, hvilket også afspejles i projektets titel. Brevet opnåede som litterær tekst og som privat meddelelsesform sin storhedstid i Europa i og 1800-tallet, hvilket er sammenfaldende med den periode, hvorfra Bakkehussamlingens materiale stammer. Samlingen rummer både rejsebreve, kærlighedsbreve, venskabsbreve og forretningsorienterede breve. Fælles for størstedelen af disse breve er, at de er skrevet i privat øjemed, fra én person til én anden, og at de sjældent er tiltænkt publikation. Undervisningsforløbet vil derfor primært fokusere på privatbrevet som genre og diskutere forholdet imellem afsender og modtager, afsenders selviscenesættelse i brevene, brevenes komposition, sprog og retorik. Projektet er særligt velegnet for undervisningen i fagene historie og dansk, og det rummer flere opgavemuligheder, hvor de to fag kombineres (se projektets lærervejledning). Brevene giver en unik mulighed for at arbejde med både litteratur, sprog, kommunikation og medier, som er klassiske grundelementer i bekendtgørelsen for danskfaget. Men de rummer også muligheder for historiefagets arbejde med kildekritik. Flere forfattere fra den danske kanonliste er repræsenteret i samlingen, og man kan derfor kombinere arbejdet med enkelte forfatterskaber med genre- og periodestudier. Dette kompendium giver en beskrivelse af, hvad brevet er for en genre, hvordan og hvorfor man har skrevet breve fra antikken til moderne tid og hvordan breve kan analyseres. Til sidst perspektiveres der til moderne kommunikationsformer og digitale platforme som , sms, Facebook, Twitter m.m. 4

4 Hvad er brevet for en genre? Et brev formidler et indhold fra en afsender til en modtager, og i den forstand er brevgenren et kommunikationsmedie. Et brev kan både være en enkeltstående tekst, eller være del af en større tekstmængde, en brevveksling. Et brev udgør typisk en slags skriftlig dialog, fordi afsender ofte forventer et svar fra modtager, stiller spørgsmål, som modtager skal tage stilling til, eller giver rum for debat i sit brev. Brevskrivning aktiverer derfor afsender og modtager på en anden måde end andre tekster, fordi der etableres et fællesskab imellem dem. Fællesskabet mellem de to parter giver som regel brevene en stemning af ægthed, spontanitet og intimitet. Breves funktion er at etablere netværk imellem mennesker, og brevskrivning er derfor en social handling. I modsætning til mange andre teksttyper har den skrivende som regel et konkret billede af, hvem der skal læse brevet. Nogle breve er personlige, mens andre er professionelle. Personlige breve kan være breve til venner og familiemedlemmer, fødselsdagshilsener, postkort m.fl. Professionelle breve kan være breve med et retsligt indhold, en kontrakt, et testamente eller lignende. Ifølge dansk ret er det forbudt at åbne andre folks breve, medmindre brevets modtager har givet sin tilladelse, og loven om brevhemmelighed er til for at sikre og beskytte folks privatliv. Derfor kan det virke ekstra intimt, hvis man får lov til at læse andre folks breve. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet. Straffelovens 263, stk. 1 Helt op til 1900-tallet anvendte man segl til at lukke konvolutterne, for at sikre brevenes indhold mod uvedkommende læsere. Var lakseglet brudt ved modtagelsen, så vidste modtageren, at nogen havde læst det under forsendelsen. Kamma Rahbeks segl og stempel. Med stemplet lavede man et aftryk i en klat flydende voks på brevets konvolut, og dette aftryk kaldes segl. Det var kun tilladt brevets modtager at bryde seglet. Selvom brevene blev forseglet, var det dog ikke altid sikkert, at brevet kun blev læst af den modtager, hvis navn stod på konvolutten. Fra 1600-tallet og frem blev det nemlig opfattet som prestigefyldt at skrive gode breve, og breve blev derfor sendt rundt og læst af mange personer, hvis det blev vurderet til at være særlig godt. Udover at fungere som kommunikationsmedium kan breve fungere som litteratur. Et brev behøver altså ikke at være afsendt for at få betegnelsen brev. Litterære breve kan være komponeret efter et litterært eller poetisk mønster og fx være skrevet på vers, men de kan også være litterære i den forstand, at enten afsender eller modtager er fiktive personer. Litterære breve er et godt eksempel på brevtyper, som ofte er skrevet med henblik på offentliggørelse. De kan have karakter af små afhandlinger, essays, rejsebreve, poetiske breve o. lign. Intentionen med breve kan være meget forskellig. Udover at berette om hverdagens begivenheder, kan breve bruges til at udtrykke afsenders filosofiske tanker, de kan bruges i opdragende øjemed, fx i forsøget på at danne modtageren åndeligt eller intellektuelt, eller de 5

5 kan bruges til at give udtryk for følelser og lidenskaber. Breve inviterer os ofte med ind bag kulisserne, hvor vi hører om følelser og personlige begivenheder, der bringer os tæt på afsenders privatliv. Som medie formidler brevet alle disse tanker og oplevelser, og brevet skaber dermed et intimt link mellem afsender og modtager. Ligesom jeg-personen i en god roman, kan afsenderen blive en jegfortæller, der beretter om sit eget liv. Brevskrivning kan dermed også være en måde, hvorpå afsenderen kan iscenesætte sig selv. Udover at give et indblik i brevskrivernes private tanker og følelser kan breve være interessante for en bredere offentlighed. Dette gør sig især gældende, hvis en eller begge brevskrivende er offentligt kendte personer, der i brevform omtaler vigtige historiske begivenheder, politiske handlinger og lignende. De kan fortælle om tanker og motiver bag de handlinger, som har påvirket den historiske gang og det offentlige rum, eller de kan give et stemningsbillede, som supplerer den saglige og nøgterne beskrivelse af et handlingsforløb. Brevskrivning kan tage sig forskellig ud, når man betragter den på forskellige tidspunkter i historien og på tværs af kulturer, og derfor kan det være interessant at dykke ned i brevskrivningens historie for at få et billede af, hvad det er for en genre, og hvordan breve er blevet brugt igennem tiden. Antikkens breve I oldtidens Grækenland blev breve først og fremmest brugt som diplomatiske redskaber under forhandlinger, men der findes også eksempler på breve, som indeholder oplysninger af mere personlig karakter. Et brev blev typisk udformet som en dialog mellem afsender og modtager, og både sprogligt og indholdsmæssigt skulle det leve op til tidens formelle krav om klarhed og entydighed. Billedsproget måtte dog gerne være præget af skønhed. Forskellen på breve og andre tekster var, at brevene skulle indeholde en indledning og en afslutning, hvori afsender hilste modtager. Retorikken øvede stor indflydelse på brevgenren og for at udforme et godt brev, måtte man følge forskrifterne for veltalenhed. Brevenes komposition mindede ofte om taler, der på samme måde blev komponeret efter særlige, retoriske regler. I skolerne blev brevformen tit anvendt som redskab i undervisning indenfor fagene stilistik og grammatik. Det handlede ikke så meget om at skrive egne breve, som at mestre en særlig stil. Stilistik er læren om sprogets stilmæssige virkemidler, dvs. ordvalg, sætningsopbygning, metaforer, rytme. Fra Grækenland blev brevgenren overleveret til romerne, og særligt brevgenrens muligheder for at gengive personlige oplevelser, blev dyrket i antikkens Rom. Brevene blev enten skrevet på voksbeklædte trætavler, som man ridsede bogstaverne ind i, eller de blev skrevet på papir eller pergament med pen og blæk. Der eksisterede endnu ikke et postsystem i Rom, så brevene blev sendt med private budbringere, hvilket ikke altid var en sikker forsendelsesform. Brevpung af tekstil med form af konvolut. 6

6 Forfattere og filosoffer skriver breve Blandt de mest berømte romerske brevskrivere er forfatteren Marcus Tullius Cicero ( f.kr.), som udover breve skrev politiske og juridiske taler samt teoretiske værker. Han skrev omkring breve igennem sit liv, og hans breve er en righoldig kilde til vores forståelse af samtidens historiske begivenheder. Da Cicero døde i 43 f.kr., blev hans breve samlet og udgivet af den frigivne slave Tiro. Ciceros breve blev hurtigt berømte og inspirerede andre forfattere, heriblandt Plinius den Yngre (ca e.kr.) og L. Annaeus Seneca (ca. 4 f.kr e.kr.). Plinius var politiker, og han udviklede brevgenren i litterær-kulturel retning. Han skrev breve til betydningsfulde personer som historikeren Tacitus og den romerske kejser Trajan, og brevene blev senere udgivet. Flere af dem minder om essays, og de handler om alt fra den politiske administration i Romerriget, til juridiske og militære spørgsmål. Nogle af brevene havde en dybere personlig karakter og blev skrevet til venner og bekendte. I Plinius breve etableres der hurtigt et intimt forhold til læseren, og han skrev malende og indlevende, som i denne beskrivelse af onklens død under vulkanen Vesuvs udbrud i august 79 e.kr.: "Man kunne høre kvinders skrig og børns gråd og mænds stønnen: Nogle kaldte på deres forældre, nogle på deres ægtefælle, og de kunne kun kende dem på deres stemmer. Nogle jamrede over deres ulykke og andre over deres naboers ulykke; nogle ønskede sig døde af frygt for døden, og mange opløftede deres hænder mod himlen; en stor del mistede troen på alle guderne og var overbeviste om, at den sidste time var kommet og jordens undergang og den varslede nat var kommet. Nogle forstørrede faren ved at forestille sig allehånde indbildte rædsler. Andre fortalte, at alle huse i Misenum var faldet sammen og brændte; det var alt sammen urigtigt, men mange troede på det. Plinius den Yngre: Epistel nr. 20, bog 4. Seneca skrev alle sine breve, kaldet Epistulae morales ad Lucilium, til én bestemt modtager, Lucilius, som var fuldmægtig på Sicilien under den romerske kejser Nero. Disse breve havde et filosofisk indhold, som havde til formål at danne læseren i moralsk forstand. Seneca beretter i brevene om hverdagsbegivenheder, men begivenhederne er gerne valgt, fordi Seneca mente, at de kunne lære læseren noget. Brevsamlingen er derfor komponeret efter et pædagogisk mønster, hvor brevene læses sammenhængende fra begyndelse til slutning. Filosoffer og forfattere benyttede altså brevene til at beskrive og undersøge både filosofiske, historiske og samfundsrelaterede spørgsmål. Deres breve har derfor lige så stor værdi, som traktater eller andre former for teoretiske skrifter. Nogle forfattere skrev deres breve på vers, hvilket styrkede brevenes litterære karakter. I sine litterære breve bruger poeten Ovid (43 f.kr. 18 e.kr.) flere steder fiktive afsendere. Det gælder bl.a. de såkaldte Heltindebreve (Epistulae Heroidum), hvor heltinder og mytologiske figurer henvender sig til den elskede. Ovid er forfatteren, men ikke afsenderen af brevene. Brevenes poetisk skær styrkes ved brugen af vers og metriske mønstre, som denne epistel nr. 1 fra Penelope til Odysseus: Dette, min sløve Odysseus, er skrevet af din Penelope, et brev fra dig er mig ikke nok: kom selv! Paulus breve I den kristne tradition er apostlen Paulus (1. århundrede e.kr.) en af de store brevskrivere, og i Det nye testamente findes en række på 13 breve fra omkring år 55 e.kr., som tilskrives ham. Paulus breve er ikke alene en kilde til hans eget liv, hans åbenbaringer og hans omvendelse til kristendommen, men de er også en kilde til hans teologi. Kirkefædre som Paulus brugte typisk brevgenren, når de skulle henvende sig til de kristne menigheder, når de skulle udveksle tanker med hinanden, eller til belæring af læserne. 7

7 Middelalderens og renæssancens brevskrivning De romerske breve fik stor betydning for middelalderens og renæssancens brevskrivere. I middelalderen blomstrede brevgenren primært i klostrene, blandt adelen og i statsadministrationen. Statsadministrationens udbygning bevirkede, at juridiske, politiske og andre former for officielle breve fik stor betydning. Brevene blev nemlig brugt til at dokumentere juridiske og politiske beslutninger samt ved indgåelse af forretningsforbindelser. Disse breve kunne indeholde oplysninger af indenrigspolitisk eller udenrigspolitisk betydning, kontraktforhold mellem konge, adel og kirke, gavebreve eller testamenter. Ved siden af de juridiske og erhvervsrettede breve, blev der udgivet en lang række religiøse breve, og mange kristne mystikere brugte i middelalderen brevgenren til at udtrykke sig om deres religiøse oplevelser og syn. Mystikerne dyrkede en særlig åndelig form for kristendom, hvor den troendes forening med det guddommelige var i centrum. Foreningen skete bl.a. igennem ekstase, meditation m.m. Middelalderen ( ): I Danmark såvel som i det øvrige Vesteuropa spillede den katolske kirke og paven i Rom en afgørende rolle for samfundet. Magten i samfundet var primært fordelt mellem kirken og kongen, og monarket blev efterhånden konsolideret som styreform i Danmark. Mange nye byer grundlagdes og befolkningstallet steg markant. Agerbrug blev den dominerende landbrugsform, hvilket medførte større vækst. Der skete et boom indenfor handel og håndværk, og handelsforbindelserne mellem Danmark og Tyskland styrkedes. Både kirken og den høviske kultur ved hoffet inspirerede til digtning, og de primære kilder fra perioden er religiøse skrifter og krøniker. Blandt adelen og ved hoffet vandt brevgenren også frem, og her dyrkedes først og fremmest de poetiske breve og kærlighedsbreve. Der var ikke tale om private breve i den forstand, at brevene udelukkende var tiltænkt en bestemt modtager. Man skelnede ikke på samme måde som i dag mellem offentlige og private breve, og typisk blev brevene læst op for større forsamlinger enten på klostrene eller ved adelens sammenkomster. Langt størstedelen af både de officielle, de religiøse og de poetiske breve blev skrevet på latin. Renæssancen ( ): Genopdagelsen af antikken i denne periode fik afgørende betydning for kunst, videnskab og filosofi. Individet blev sat i centrum og verdensbilledet udvidedes, dels med Kopernicus opstilling af det heliocentriske verdensbillede, hvor solen blev universets midte, dels med opdagelsesrejsende som Coloumbus. Martin Luther oversatte Biblen til tysk, og Reformationen gennemførtes i flere europæiske lande, heriblandt Danmark (1536). Bogtrykkerkunsten blev opfundet i Tyskland og fik afgørende betydning for mangfoldiggørelsen af skrifter samt for befolkningens læsning. I løbet af 1500-tallet blev de første breve skrevet på modersmålet. Brevgenren blev på dette tidspunkt stadig opfattet som en seriøs litterær genre, der beskæftigede sig med alvorlige emner af samfundsmæssig og religiøs karakter. Kravene til god brevskrivning var høje og derfor steg behovet for håndbøger, som kunne vejlede den brevskrivende i, hvordan breve skulle komponeres. De første afhandlinger om brevskrivning Selvom brevskrivningen stadig var domineret af formelle krav til form, sprog og indhold, begyndte den langsomt at antage mere frie former i renæssancen. Brevenes emnekreds udvidedes, og man gav i stigende grad udtryk for sine egne tanker om samfund og hverdag på en ny, personlig måde. I renæssancen genopdagede man antikkes brevskrivere. Den italienske lyriker Francesco Petrarca ( ) og den hollandske humanist Erasmus af Rotterdam ( ) var nogle af periodens mest berømte brevskrivere, og de var begge dybt inspireret af både Cicero, Seneca, Plinius og Ovid. 8

8 I 1522 skrev Erasmus af Rotterdam bogen De Conscribendis Epistulis, på dansk Om brevskrivning. Idealet for ham var antikkens brevskrivning og ideen om stilens enkelhed, naturlighed og personlighed. Erasmus mente, at breve skulle minde om private samtaler. Brevskrivning var omfattet af mange regler, og det blev derfor mere og mere nødvendigt at få udgivet brevbøger, som de brevskrivende kunne skelne til, når de skulle komponere breve, titulere hinanden og vælge den rette stil og brevtype. Brevbøger beskriver dels de små lommebøger, hvori man opbevarede breve, dels de såkaldte mønsterbøger, der indeholdt eksempler på forskellige brevtyper, som den brevskrivende kunne bruge som inspiration for egen brevskrivning. Der udkom efterhånden også bøger om brevskrivning på dansk som fx bogen Efter nu brugelig Maade vel indrettede Breve-Bog. Den blev udgivet af tyskeren Johann Günther August Placius i 1742 med et dansk forord af udgiveren L.H. Lillie. Bogens første del indeholdt en række forskrifter for, hvordan man som brevskriver skulle opbygge sit brev, og senere blev der givet en række eksempler på breve, som andre brevskrivere kunne tage ved lære af. Stil og tone Placius skelnede mellem forskellige stillejer: 1. den høje skrive- og talemåde, 2. middel skrivemåde og 3. den lavere eller nederste skrivemåde. Den høje skrivemåde passede sig for poetiske værker og var fyldt med citater og referencer til mytologi og andre poetiske værker. Brevskrivning hørte til middel skrivemåde. Det karakteristiske for denne skrivemåde var, at man udtrykte sig naturligt og ligefremt uden at virke højtravende eller grov. Brevpung af læder med broderi. Titulering Tituleringer, dvs. måden at tiltale hinanden på, var et andet vigtigt aspekt af brevskrivningen, og titulering optager hele 118 sider i Placius håndbog. Breve skulle både indledes og afsluttes med tituleringer af typen højstærede herre, ridder, højlærde, tugtige ungmø, frue osv., men tituleringer kunne også indgå i brevets indholdsdel. Tituleringen var et udtryk for høflighed, men den var også med til at opretholde det sociale hierarki imellem brevskriverne. Det havde stor betydning, om man kaldte hinanden du eller De, og frue eller frøken, fordi titlen og tiltalen af den anden afspejlede ens stand og det sociale hierarki. Tilhørte man adelsstanden, blev man tituleret på én måde, tilhørte man bondestanden, blev man tituleret på en anden måde. Giftermål havde ligeledes stor betydning for tituleringen. Brugen af titler var omfattende, men titelsystemet blev i løbet af 1700-tallet mere indskrænket. Langt op i 1900-tallet var det dog stadig almindeligt at tiltale hinanden med De/Dem, før man var blevet dus. Selv nære venner kunne vedblive med at kalde hinanden De/Dem, hvilket man ser et godt eksempel på, i et brev fra Christiane Oehlenschläger til svogeren K.L. Rahbek i Brevet er skrevet kort efter at Christianes søster, Kamma, var død, og i brevet forsøger hun at trøste Kammas efterladte mand. 9

9 Knud Lyne Rahbek, 1814 Pastel af Chr. Horneman (Bakkehusmuseet). På konvolutten tiltaler Christiane ham Hr. Etatsråd Rahbek, men brevet indledes med ordene: Kiæreste Rahbek. Igennem hele brevet tiltaler hun ham med ordene De/Dem, mens hun afslutningsvis skriver Deres hengivne Søster / Christiane Oehlenschläger. Tiltalen De/Dem kan virke distancerende på den moderne læser, men sådan var det formentlig ikke tænkt. At titulere hinanden med De/Dem var et udtryk for respekt, og samtidig understreger Christiane sin nærhed til Rahbek ved at underskrive sig som hans søster. Christiane Oehlenschläger Silhuet af F.L. Schmitz (Bakkehusmuseet). Det naturlige brev genren skifter karakter I løbet af 1700-tallet begyndte brevgenren at forandre sig. Fra de formelle og alvorlige breve, der omhandlede politiske, forretningsmæssige eller kirkelige emner, blev brevene i stigende grad fokuseret mod brevskrivernes personlige og følelsesmæssige oplevelser. Brevene fik dermed en mere privat og intim karakter. Idealet for 1700-tallets privatbreve var begrebet naturlighed. Med naturlighed mentes en særlig tone og stil i brevene, som var stemningsbåret og knyttet til det private og intime på en anden måde, end man tidligere havde set. Brevskiverne gjorde op med tidligere tiders stive og formelle tone og med de mange regler og forskrifter. Det nye naturlige skulle inddrage følelserne i langt højere grad. Helt private var brevene imidlertid ikke, og ofte blev de ikke kun skrevet med henblik på at blive læst af én person, men på en hel kreds af venner og bekendte. Disse breve kunne have karakter af intime betroelser, men måtte samtidig have litterær karakter med anvendelse af poetiske vendinger, metrik og lignende. Selvom antallet af privatbreve steg markant, blev der stadig skrevet breve, som havde en fagligt funderet profil, indeholdende alt fra litteraturhistorie og filosofi til politik og økonomi. Brev, samtale og salonkultur i Frankrig Opblomstringen af det naturlige brev i tallet og de idealer, der blev knyttet til privatbrevene, skal findes i 1600-tallets franske salonkultur. I de parisiske saloner dyrkede man samtalen som en kunstform, og gæsternes evne til at mestre sprog og stil under samtalerne spillede en afgørende rolle. Samtalerne blev ikke kun ført mundtligt, men også skriftligt, og salongæsterne videreførte ofte de mundtlige dialoger i brevform tallets salon var et sted, hvor kunstnere, videnskabsfolk og andre intellektuelle mødtes for at diskutere, læse op, spille musik og på anden vis underholde sig med hinanden. Deres samvær blev typisk ledet af en salonværtinde. Med tiden fik fornøjelses- og underholdningselementet en mere underordnet betydning i salonerne, mens lærdom, litteratur og kunst kom til at spille en større rolle. Eftersom de færreste kvinder fik en egentlig uddannelse, blev salonerne et af de få steder, hvor kvinder kunne tilegne sig viden og dannelse. 10

10 Samtalen var vigtig, fordi man igennem den kunne portrættere sig selv og hinanden. Man begyndte at iagttage sig selv udefra, dvs. se sig selv igennem samtalepartnerens øjne, og man var derfor meget bevidst om, hvordan man tog sig ud for andre både mentalt og fysisk. Breve blev ofte læst op ved salonerne, og brevskriverne var derfor ikke kun fokuseret på den enkelte brevmodtager, men også på hvordan deres brev ville blive modtaget i det større fællesskab. Flere af brevvekslingerne blev senere udgivet, og en del skrev endda deres breve med offentliggørelse som mål. De franske præciøser I 1600-tallet udgjorde den gruppe af kvinder, som gik under betegnelsen præciøser, et særligt univers indenfor den franske salonkultur. Præciøserne lagde stor vægt på, at omgangstonen i deres saloner var dannet, og at man kunne udtrykke sig forfinet om emner som kærlighed, følelsesliv, behag og forførelse. Kærlighed var et hyppigt samtaleemne, og med kærlighed mente man ikke den fysiske og erotiske drift, men en åndelig og følsom størrelse. Madame de Sévigné Marie de Rabutin-Chantal, også kaldet Madame de Sévigné, var en af de mest berømte kvindelige brevskrivere i Frankrig. Hun skrev over 1200 breve igennem sit liv, herunder en lang række personlige breve til datteren, Francoise Marguerite. Francoise Marguerite flyttede hjemmefra, da hun giftede sig, og Madame de Sévignés ofte tårevædede breve til hende handler om morens afsavn. Til trods for det stærkt følsomme og private udgangspunkt, er brevene fyldt med litterære kvaliteter. Selvom de var stilet til datteren blev de afskrevet og læst af Sévignés vennekreds, og de kom dermed til at fungere som en slags halvoffentlige breve. Da Sévigné døde i 1696, blev de første af hendes breve udgivet. De blev hurtigt en stor succes, og i flere lande, heriblandt Danmark, blev Madame de Sévigné et stort forbillede. Ordet præciøs kommer af fransk précieux, og det betegner noget, der er forfinet og kunstfærdigt. Præciøserne optrådte ofte selv som kunstnere, og de dyrkede litterære genrer som brevet, dagbogen og selvbiografien. Deres litterære mål var at fremstille et følsomt billede af jeget, dvs. den skrivende selv, men også at få et dybt indblik i andres følelsesliv. Kvinder var ofte afskåret fra at beskæftige sig med emner af politisk, økonomisk og videnskabelig art, fordi de var henvist til hjemmet og intimsfæren, men med det nye fokus på følelser, natur og intuition, fik kvinderne nu en mulighed for at gøre sig gældende som kunstnere. Mange af tidens kvindelige forfattere debuterede derfor ofte som brevskrivere, før de begyndte at udgive andre værker. Norsk vandfald, 1826 Akvarel af J.M. Calmeyer (Bakkehusmuseet). Romantikkens breve I sidste halvdel af 1700-tallet brød romantikken igennem i Europa. Digterne satte nu fokus på begreber som følsomhed, naturlighed og inderlighed samt dyrkede individets isolation fra det øvrige sociale liv. Man mente, at følsomhed gjorde mennesket i stand til at erkende virkeligheden på en mere intuitiv og umiddelbar måde, og den var derfor et godt alternativ til fornuftens erkendelse af verden. 11

11 Romantikken: I oprør mod oplysningstidens tiltro til den menneskelige fornuft, dyrkede romantikerne følelseslivet, kærligheden, poesien, fantasien og den kunstneriske skabelseskraft. Ideen om, at alt i verden er gennemstrømmet af en og samme ånd blev central indenfor kunst og videnskab. I Danmark er romantikken næsten sammenfaldende med guldaldertiden, og i denne periode får diskussionen af den nationale arv, herunder den danske natur, sproget, historien, religionen og folket stor betydning. Skikkelser som Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og H.C. Andersen var dominerende i den danske litteratur. Brevet blev i romantikken betragtet som en særligt velegnet genre, når jeget skulle udtrykke sine subjektive oplevelser. Brevromaner I 1700-tallet blev brevromanen introduceret som genre, og her var der tale om romaner med et handlingsforløb fortalt i brevform. Brevromanerne kunne enten være skrevet med udgangspunkt i en bestemt persons breve, fx romanen Den unge Werthers Lidelser, eller de kunne være baseret på flere forskellige fiktive personers breve, fx romanen Farlige forbindelser af den franske forfatter Pierre Choderlos de Laclo fra I Laclos roman er der tale om to forførere i det franske hofmiljø, som over et længere tidsrum skriver saftige breve til hinanden om deres forskellige forførelser og samtidig udpensler deres strategier for nye erobringer. Den tyske forfatter J.W. Goethe udgav Den unge Werthers Lidelser i Romanen handler om titelfiguren Werther, som forelsker sig lidenskabeligt i den gifte kvinde, Lotte. Werther og Lotte indleder et platonisk forhold, som dog må afbrydes til sidst pga. Lottes mand, Albert. Werther ender med at begå selvmord pga. ulykkelig kærlighed. Romanen udkom på tysk i 1774 og blev oversat til dansk allerede i Romanen blev imidlertid forbudt i Danmark, fordi man mente, den kunne have en farlig indvirkning på unge. Brevromaner var særligt populære i og 1800-tallet, og i modsætning til brevgenren, der i stor stil var domineret af kvindelige brevskrivere, var brevromanerne typisk skrevet af mandlige forfattere. Richardsons Pamela Den engelske forfatter Samuel Richardsons brevroman Pamela fra 1740 var den mest berømte i perioden. Den handler om den unge tjenestepige Pamela, der modstår sin herres tilnærmelser og forførelsesforsøg. På grund af modstanden ender Pamela med at blive belønnet og heltindegjort. I romanen folder fortællingen om Pamela sig ud igennem de fiktive breve, hun sender til sin far, og den fortælles dels som en dialog mellem to eller flere personer, dels som en monolog. Dialogformen havde den fordel, at læserne kunne indleve sig i fortællingen, som om det var et drama, de overværede nu og her, mens monologformen havde den fordel, at de beskrivende kunne beskrive og analysere deres egne følelser. Ofte havde de fiktive brevskrivere ikke et fuldt overblik over sig selv og den situation, de var i færd med at beskrive, hvilket betød, at læserne typisk kunne gennemskue handlingerne og personerne bedre end romanfigurerne. Brevformen havde ydermere den fordel, at fortælleren kunne gemme sig bag ved de fiktive brevskrivere, sådan at læserne ikke vidste, hvilken romanfigur fortælleren identificerede sig med. I stedet blev læserne præsenteret for flere forskellige personers synsvinkler på én gang. Pamela blev en af 1700-tallets bestsellere og måtte genudgives fem gange alene indenfor det første år. Den blev samtidig oversat til flere andre europæiske sprog og fik dermed en endnu større læserskare. I Danmark tjente den blandt andet som inspirationskilde for forfatteren Johannes Ewald, da han skrev romanen Levnet og Meeninger i årene

12 Johannes Ewald foran højen ved Elben, 1900 Tegning af Knud Larsen (Bakkehusmuseet). I Levnet og Meeninger skildrer den unge fortæller sin stormende forelskelse i den unge pige Arendse. Her ses han på rejse til Tyskland. Brevskrivning i Danmark Holbergs epistler Langt størstedelen af de breve, der blev skrevet i Danmark indtil midten af 1700-tallet, var af offentlig karakter og blev typisk skrevet på latin. Under inspiration fra antikkens brevskrivere udgav Ludvig Holberg, som en af de første velskrivende danske brevskrivere i perioden fra 1748 til 1754 en lang række breve under titlen Epistler. Værkets længere titel er Epistler, befattende adskillige historiske, politiske, metaphysiske, moralske, philosophiske item skiemtsomme Materier, og af denne titel fremgår det, at brevene ikke var private, men var skrevet til et offentligt publikum. Formålet med dem var at oplyse og skabe debat blandt læserne. Flere af brevene havde nærmest karakter af poetiske, essay-lignende eller videnskabelige dokumenter. Af og til berettede Holberg dog også om sig selv som privatperson ved at fortælle om sin levevis, sit helbred, de bøger, han læste, og meget andet. Ludvig Holberg, 1752 Litografi af O.H. Ladhe (Bakkehusmuseet). Postvæsen og forsendelse På Holbergs tid begyndte brevgenren at ændre karakter. Forandringerne skyldtes dels udviklingen af postvæsenet, dels inspiration fra salonkulturen. I 1700-tallet kunne man enten sende breve med posten eller med et bud. Postvæsenet var imidlertid hverken særligt udbygget eller indrettet til forsendelse af private breve. Der var kun få postruter, og de fulgte typisk handelsvejene, hvilket gjorde det både omstændeligt, dyrt og usikkert at poste breve. Først omkring 1750 blev dele af postudbringningen fra posthusene sat i system med ansættelse af få, men faste brevdragere. Den første postudbringning var udelukkende fokuseret på at få bragt breve ud fra hovedstaden. Skulle man sende breve rundt til private personer indenfor byens mure, måtte man selv sørge for udbringningen. De velhavende havde derfor særlige folk ansat til at bringe posten ud. 13

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~

Indvielsens Port. Vejen til den 3. Indvielse. Lucindra ~ 1 ~ Indvielsens Port Vejen til den 3. Indvielse Lucindra ~ 1 ~ Forsidebillede: Foto taget af Lucindra Udgivet september 2014. Hjemmeside: www.lucindra.dk Andre e-bøger af Lucindra: De Tre Grale - en spirituel

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kanon i dansk litteratur

Kanon i dansk litteratur Kanon i dansk litteratur Litteraturhistorien inddelt i perioder Vikingetiden (750 1075) Middelalderen (1100 1500) Renæssancen (1500 1700) Oplysning (1700 1800) Romantik (1800 1870) Det Moderne Gennembrud

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-august 2013 Institution KTS, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold htx Dansk A Anna

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF

Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF Gode kilder til informationssøgning til Dansk/Historieopgave i 1.G + 1. HF www.kalundborgbib.dk Her kan du søge i Kalundborg Bibliotekers materialer. Du skal logge på med lånernummer (cpr.- eller lånerkortnummer)

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Velkommen til H.C. Andersens Hus!

Velkommen til H.C. Andersens Hus! Velkommen til H.C. Andersens Hus! Museet er inddelt i forskellige afsnit: Tiden, Mennesket, Værket, Livet, Fødehjemmet, Raritetskabinettet, Mindehallen, Kunsten og Gallerigangen. Opgaverne her følger denne

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag

Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Skole200 Et uddrag af et projekt om skolen før den blev til den skole vi kender i dag Udviklet af Folkekirkens Skoletjeneste Gentofte Et samarbejde mellem kirke og kulturmedarbejder Helle Hentzer & Karen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Fordybelsesprøve Dansk

Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesprøve Dansk Fordybelsesområde Stof/opgivelser Danskfaglige aktiviteter Romantikken H.C. Andersen Den lille pige med svovlstikkerne H.C. Andersen Skyggen H.C. Andersen Det utroligste Litteraturhistorie

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE / 50/50-ordningen

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b

Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Undervisningsforløb udarbejdet af Eskild Højgaard for Dansklærerforeningen februar 2003. Jane Teller: Intet læst i 7.b og 8.b Læsningens mål og midler 7.b At lade eleverne få en oplevelse Lade eleverne

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge

Guidelines for brugen af. sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i Børn og Unge Guidelines for brugen af sociale medier i børn og unge 2 Sociale medier som Facebook og Twitter fylder stadig mere i danskernes hverdag. Antallet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere