Fra håndskrevne breve til Facebook

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra håndskrevne breve til Facebook"

Transkript

1 Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre

2 Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre? 6 Antikkens breve 8 Middelalderens og renæssancens brevskrivning 10 Det naturlige brev genren skifter karakter 11 Romantikkens breve 13 Brevskrivning i Danmark 14 Bakkehussamlingens brevskrivere 20 Brevskrivning i dag og sociale medier 23 Hvordan skal brevgenren forstås? 25 Supplerende litteratur 27 Lærervejledning 3

3 Forord Fra håndskrevne breve til Facebook er et undervisningsforløb om brevskrivning, som er udviklet af Bakkehusmuseet til brug i gymnasieskolen. Forløbet kan dog også anvendes af folkeskolens ældste klassetrin. Udgangspunktet for forløbet er Bakkehussamlingen, som er en samling af ca breve, manuskripter og andre dokumenter, som præsenteres i Bakkehusmuseets internetbaserede database, Databasen rummer ikke alene skanninger og transskriptioner af samlingens originale dokumenter, men også noter, kommentarer, emnebeskrivelser og biografier, der formidler dokumenterne. Samlingen består først og fremmest af breve, skrevet af en række centrale personer og forfattere med relation til ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, heriblandt H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Thomasine Gyllembourg og Johanne Luise Heiberg. Igennem undervisningsforløbet får eleverne mulighed for at arbejde med det historiske materiale ved hjælp af databasen, og IT blandes herved med traditionel undervisning. De lærer at bruge databasens muligheder for informationssøgning og lærer at anvende kildematerialet på en kritisk måde. Samtidig giver det historiske materiale anledning til en diskussion af moderne kommunikation og brugen af digitale platforme, hvilket også afspejles i projektets titel. Brevet opnåede som litterær tekst og som privat meddelelsesform sin storhedstid i Europa i og 1800-tallet, hvilket er sammenfaldende med den periode, hvorfra Bakkehussamlingens materiale stammer. Samlingen rummer både rejsebreve, kærlighedsbreve, venskabsbreve og forretningsorienterede breve. Fælles for størstedelen af disse breve er, at de er skrevet i privat øjemed, fra én person til én anden, og at de sjældent er tiltænkt publikation. Undervisningsforløbet vil derfor primært fokusere på privatbrevet som genre og diskutere forholdet imellem afsender og modtager, afsenders selviscenesættelse i brevene, brevenes komposition, sprog og retorik. Projektet er særligt velegnet for undervisningen i fagene historie og dansk, og det rummer flere opgavemuligheder, hvor de to fag kombineres (se projektets lærervejledning). Brevene giver en unik mulighed for at arbejde med både litteratur, sprog, kommunikation og medier, som er klassiske grundelementer i bekendtgørelsen for danskfaget. Men de rummer også muligheder for historiefagets arbejde med kildekritik. Flere forfattere fra den danske kanonliste er repræsenteret i samlingen, og man kan derfor kombinere arbejdet med enkelte forfatterskaber med genre- og periodestudier. Dette kompendium giver en beskrivelse af, hvad brevet er for en genre, hvordan og hvorfor man har skrevet breve fra antikken til moderne tid og hvordan breve kan analyseres. Til sidst perspektiveres der til moderne kommunikationsformer og digitale platforme som , sms, Facebook, Twitter m.m. 4

4 Hvad er brevet for en genre? Et brev formidler et indhold fra en afsender til en modtager, og i den forstand er brevgenren et kommunikationsmedie. Et brev kan både være en enkeltstående tekst, eller være del af en større tekstmængde, en brevveksling. Et brev udgør typisk en slags skriftlig dialog, fordi afsender ofte forventer et svar fra modtager, stiller spørgsmål, som modtager skal tage stilling til, eller giver rum for debat i sit brev. Brevskrivning aktiverer derfor afsender og modtager på en anden måde end andre tekster, fordi der etableres et fællesskab imellem dem. Fællesskabet mellem de to parter giver som regel brevene en stemning af ægthed, spontanitet og intimitet. Breves funktion er at etablere netværk imellem mennesker, og brevskrivning er derfor en social handling. I modsætning til mange andre teksttyper har den skrivende som regel et konkret billede af, hvem der skal læse brevet. Nogle breve er personlige, mens andre er professionelle. Personlige breve kan være breve til venner og familiemedlemmer, fødselsdagshilsener, postkort m.fl. Professionelle breve kan være breve med et retsligt indhold, en kontrakt, et testamente eller lignende. Ifølge dansk ret er det forbudt at åbne andre folks breve, medmindre brevets modtager har givet sin tilladelse, og loven om brevhemmelighed er til for at sikre og beskytte folks privatliv. Derfor kan det virke ekstra intimt, hvis man får lov til at læse andre folks breve. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet. Straffelovens 263, stk. 1 Helt op til 1900-tallet anvendte man segl til at lukke konvolutterne, for at sikre brevenes indhold mod uvedkommende læsere. Var lakseglet brudt ved modtagelsen, så vidste modtageren, at nogen havde læst det under forsendelsen. Kamma Rahbeks segl og stempel. Med stemplet lavede man et aftryk i en klat flydende voks på brevets konvolut, og dette aftryk kaldes segl. Det var kun tilladt brevets modtager at bryde seglet. Selvom brevene blev forseglet, var det dog ikke altid sikkert, at brevet kun blev læst af den modtager, hvis navn stod på konvolutten. Fra 1600-tallet og frem blev det nemlig opfattet som prestigefyldt at skrive gode breve, og breve blev derfor sendt rundt og læst af mange personer, hvis det blev vurderet til at være særlig godt. Udover at fungere som kommunikationsmedium kan breve fungere som litteratur. Et brev behøver altså ikke at være afsendt for at få betegnelsen brev. Litterære breve kan være komponeret efter et litterært eller poetisk mønster og fx være skrevet på vers, men de kan også være litterære i den forstand, at enten afsender eller modtager er fiktive personer. Litterære breve er et godt eksempel på brevtyper, som ofte er skrevet med henblik på offentliggørelse. De kan have karakter af små afhandlinger, essays, rejsebreve, poetiske breve o. lign. Intentionen med breve kan være meget forskellig. Udover at berette om hverdagens begivenheder, kan breve bruges til at udtrykke afsenders filosofiske tanker, de kan bruges i opdragende øjemed, fx i forsøget på at danne modtageren åndeligt eller intellektuelt, eller de 5

5 kan bruges til at give udtryk for følelser og lidenskaber. Breve inviterer os ofte med ind bag kulisserne, hvor vi hører om følelser og personlige begivenheder, der bringer os tæt på afsenders privatliv. Som medie formidler brevet alle disse tanker og oplevelser, og brevet skaber dermed et intimt link mellem afsender og modtager. Ligesom jeg-personen i en god roman, kan afsenderen blive en jegfortæller, der beretter om sit eget liv. Brevskrivning kan dermed også være en måde, hvorpå afsenderen kan iscenesætte sig selv. Udover at give et indblik i brevskrivernes private tanker og følelser kan breve være interessante for en bredere offentlighed. Dette gør sig især gældende, hvis en eller begge brevskrivende er offentligt kendte personer, der i brevform omtaler vigtige historiske begivenheder, politiske handlinger og lignende. De kan fortælle om tanker og motiver bag de handlinger, som har påvirket den historiske gang og det offentlige rum, eller de kan give et stemningsbillede, som supplerer den saglige og nøgterne beskrivelse af et handlingsforløb. Brevskrivning kan tage sig forskellig ud, når man betragter den på forskellige tidspunkter i historien og på tværs af kulturer, og derfor kan det være interessant at dykke ned i brevskrivningens historie for at få et billede af, hvad det er for en genre, og hvordan breve er blevet brugt igennem tiden. Antikkens breve I oldtidens Grækenland blev breve først og fremmest brugt som diplomatiske redskaber under forhandlinger, men der findes også eksempler på breve, som indeholder oplysninger af mere personlig karakter. Et brev blev typisk udformet som en dialog mellem afsender og modtager, og både sprogligt og indholdsmæssigt skulle det leve op til tidens formelle krav om klarhed og entydighed. Billedsproget måtte dog gerne være præget af skønhed. Forskellen på breve og andre tekster var, at brevene skulle indeholde en indledning og en afslutning, hvori afsender hilste modtager. Retorikken øvede stor indflydelse på brevgenren og for at udforme et godt brev, måtte man følge forskrifterne for veltalenhed. Brevenes komposition mindede ofte om taler, der på samme måde blev komponeret efter særlige, retoriske regler. I skolerne blev brevformen tit anvendt som redskab i undervisning indenfor fagene stilistik og grammatik. Det handlede ikke så meget om at skrive egne breve, som at mestre en særlig stil. Stilistik er læren om sprogets stilmæssige virkemidler, dvs. ordvalg, sætningsopbygning, metaforer, rytme. Fra Grækenland blev brevgenren overleveret til romerne, og særligt brevgenrens muligheder for at gengive personlige oplevelser, blev dyrket i antikkens Rom. Brevene blev enten skrevet på voksbeklædte trætavler, som man ridsede bogstaverne ind i, eller de blev skrevet på papir eller pergament med pen og blæk. Der eksisterede endnu ikke et postsystem i Rom, så brevene blev sendt med private budbringere, hvilket ikke altid var en sikker forsendelsesform. Brevpung af tekstil med form af konvolut. 6

6 Forfattere og filosoffer skriver breve Blandt de mest berømte romerske brevskrivere er forfatteren Marcus Tullius Cicero ( f.kr.), som udover breve skrev politiske og juridiske taler samt teoretiske værker. Han skrev omkring breve igennem sit liv, og hans breve er en righoldig kilde til vores forståelse af samtidens historiske begivenheder. Da Cicero døde i 43 f.kr., blev hans breve samlet og udgivet af den frigivne slave Tiro. Ciceros breve blev hurtigt berømte og inspirerede andre forfattere, heriblandt Plinius den Yngre (ca e.kr.) og L. Annaeus Seneca (ca. 4 f.kr e.kr.). Plinius var politiker, og han udviklede brevgenren i litterær-kulturel retning. Han skrev breve til betydningsfulde personer som historikeren Tacitus og den romerske kejser Trajan, og brevene blev senere udgivet. Flere af dem minder om essays, og de handler om alt fra den politiske administration i Romerriget, til juridiske og militære spørgsmål. Nogle af brevene havde en dybere personlig karakter og blev skrevet til venner og bekendte. I Plinius breve etableres der hurtigt et intimt forhold til læseren, og han skrev malende og indlevende, som i denne beskrivelse af onklens død under vulkanen Vesuvs udbrud i august 79 e.kr.: "Man kunne høre kvinders skrig og børns gråd og mænds stønnen: Nogle kaldte på deres forældre, nogle på deres ægtefælle, og de kunne kun kende dem på deres stemmer. Nogle jamrede over deres ulykke og andre over deres naboers ulykke; nogle ønskede sig døde af frygt for døden, og mange opløftede deres hænder mod himlen; en stor del mistede troen på alle guderne og var overbeviste om, at den sidste time var kommet og jordens undergang og den varslede nat var kommet. Nogle forstørrede faren ved at forestille sig allehånde indbildte rædsler. Andre fortalte, at alle huse i Misenum var faldet sammen og brændte; det var alt sammen urigtigt, men mange troede på det. Plinius den Yngre: Epistel nr. 20, bog 4. Seneca skrev alle sine breve, kaldet Epistulae morales ad Lucilium, til én bestemt modtager, Lucilius, som var fuldmægtig på Sicilien under den romerske kejser Nero. Disse breve havde et filosofisk indhold, som havde til formål at danne læseren i moralsk forstand. Seneca beretter i brevene om hverdagsbegivenheder, men begivenhederne er gerne valgt, fordi Seneca mente, at de kunne lære læseren noget. Brevsamlingen er derfor komponeret efter et pædagogisk mønster, hvor brevene læses sammenhængende fra begyndelse til slutning. Filosoffer og forfattere benyttede altså brevene til at beskrive og undersøge både filosofiske, historiske og samfundsrelaterede spørgsmål. Deres breve har derfor lige så stor værdi, som traktater eller andre former for teoretiske skrifter. Nogle forfattere skrev deres breve på vers, hvilket styrkede brevenes litterære karakter. I sine litterære breve bruger poeten Ovid (43 f.kr. 18 e.kr.) flere steder fiktive afsendere. Det gælder bl.a. de såkaldte Heltindebreve (Epistulae Heroidum), hvor heltinder og mytologiske figurer henvender sig til den elskede. Ovid er forfatteren, men ikke afsenderen af brevene. Brevenes poetisk skær styrkes ved brugen af vers og metriske mønstre, som denne epistel nr. 1 fra Penelope til Odysseus: Dette, min sløve Odysseus, er skrevet af din Penelope, et brev fra dig er mig ikke nok: kom selv! Paulus breve I den kristne tradition er apostlen Paulus (1. århundrede e.kr.) en af de store brevskrivere, og i Det nye testamente findes en række på 13 breve fra omkring år 55 e.kr., som tilskrives ham. Paulus breve er ikke alene en kilde til hans eget liv, hans åbenbaringer og hans omvendelse til kristendommen, men de er også en kilde til hans teologi. Kirkefædre som Paulus brugte typisk brevgenren, når de skulle henvende sig til de kristne menigheder, når de skulle udveksle tanker med hinanden, eller til belæring af læserne. 7

7 Middelalderens og renæssancens brevskrivning De romerske breve fik stor betydning for middelalderens og renæssancens brevskrivere. I middelalderen blomstrede brevgenren primært i klostrene, blandt adelen og i statsadministrationen. Statsadministrationens udbygning bevirkede, at juridiske, politiske og andre former for officielle breve fik stor betydning. Brevene blev nemlig brugt til at dokumentere juridiske og politiske beslutninger samt ved indgåelse af forretningsforbindelser. Disse breve kunne indeholde oplysninger af indenrigspolitisk eller udenrigspolitisk betydning, kontraktforhold mellem konge, adel og kirke, gavebreve eller testamenter. Ved siden af de juridiske og erhvervsrettede breve, blev der udgivet en lang række religiøse breve, og mange kristne mystikere brugte i middelalderen brevgenren til at udtrykke sig om deres religiøse oplevelser og syn. Mystikerne dyrkede en særlig åndelig form for kristendom, hvor den troendes forening med det guddommelige var i centrum. Foreningen skete bl.a. igennem ekstase, meditation m.m. Middelalderen ( ): I Danmark såvel som i det øvrige Vesteuropa spillede den katolske kirke og paven i Rom en afgørende rolle for samfundet. Magten i samfundet var primært fordelt mellem kirken og kongen, og monarket blev efterhånden konsolideret som styreform i Danmark. Mange nye byer grundlagdes og befolkningstallet steg markant. Agerbrug blev den dominerende landbrugsform, hvilket medførte større vækst. Der skete et boom indenfor handel og håndværk, og handelsforbindelserne mellem Danmark og Tyskland styrkedes. Både kirken og den høviske kultur ved hoffet inspirerede til digtning, og de primære kilder fra perioden er religiøse skrifter og krøniker. Blandt adelen og ved hoffet vandt brevgenren også frem, og her dyrkedes først og fremmest de poetiske breve og kærlighedsbreve. Der var ikke tale om private breve i den forstand, at brevene udelukkende var tiltænkt en bestemt modtager. Man skelnede ikke på samme måde som i dag mellem offentlige og private breve, og typisk blev brevene læst op for større forsamlinger enten på klostrene eller ved adelens sammenkomster. Langt størstedelen af både de officielle, de religiøse og de poetiske breve blev skrevet på latin. Renæssancen ( ): Genopdagelsen af antikken i denne periode fik afgørende betydning for kunst, videnskab og filosofi. Individet blev sat i centrum og verdensbilledet udvidedes, dels med Kopernicus opstilling af det heliocentriske verdensbillede, hvor solen blev universets midte, dels med opdagelsesrejsende som Coloumbus. Martin Luther oversatte Biblen til tysk, og Reformationen gennemførtes i flere europæiske lande, heriblandt Danmark (1536). Bogtrykkerkunsten blev opfundet i Tyskland og fik afgørende betydning for mangfoldiggørelsen af skrifter samt for befolkningens læsning. I løbet af 1500-tallet blev de første breve skrevet på modersmålet. Brevgenren blev på dette tidspunkt stadig opfattet som en seriøs litterær genre, der beskæftigede sig med alvorlige emner af samfundsmæssig og religiøs karakter. Kravene til god brevskrivning var høje og derfor steg behovet for håndbøger, som kunne vejlede den brevskrivende i, hvordan breve skulle komponeres. De første afhandlinger om brevskrivning Selvom brevskrivningen stadig var domineret af formelle krav til form, sprog og indhold, begyndte den langsomt at antage mere frie former i renæssancen. Brevenes emnekreds udvidedes, og man gav i stigende grad udtryk for sine egne tanker om samfund og hverdag på en ny, personlig måde. I renæssancen genopdagede man antikkes brevskrivere. Den italienske lyriker Francesco Petrarca ( ) og den hollandske humanist Erasmus af Rotterdam ( ) var nogle af periodens mest berømte brevskrivere, og de var begge dybt inspireret af både Cicero, Seneca, Plinius og Ovid. 8

8 I 1522 skrev Erasmus af Rotterdam bogen De Conscribendis Epistulis, på dansk Om brevskrivning. Idealet for ham var antikkens brevskrivning og ideen om stilens enkelhed, naturlighed og personlighed. Erasmus mente, at breve skulle minde om private samtaler. Brevskrivning var omfattet af mange regler, og det blev derfor mere og mere nødvendigt at få udgivet brevbøger, som de brevskrivende kunne skelne til, når de skulle komponere breve, titulere hinanden og vælge den rette stil og brevtype. Brevbøger beskriver dels de små lommebøger, hvori man opbevarede breve, dels de såkaldte mønsterbøger, der indeholdt eksempler på forskellige brevtyper, som den brevskrivende kunne bruge som inspiration for egen brevskrivning. Der udkom efterhånden også bøger om brevskrivning på dansk som fx bogen Efter nu brugelig Maade vel indrettede Breve-Bog. Den blev udgivet af tyskeren Johann Günther August Placius i 1742 med et dansk forord af udgiveren L.H. Lillie. Bogens første del indeholdt en række forskrifter for, hvordan man som brevskriver skulle opbygge sit brev, og senere blev der givet en række eksempler på breve, som andre brevskrivere kunne tage ved lære af. Stil og tone Placius skelnede mellem forskellige stillejer: 1. den høje skrive- og talemåde, 2. middel skrivemåde og 3. den lavere eller nederste skrivemåde. Den høje skrivemåde passede sig for poetiske værker og var fyldt med citater og referencer til mytologi og andre poetiske værker. Brevskrivning hørte til middel skrivemåde. Det karakteristiske for denne skrivemåde var, at man udtrykte sig naturligt og ligefremt uden at virke højtravende eller grov. Brevpung af læder med broderi. Titulering Tituleringer, dvs. måden at tiltale hinanden på, var et andet vigtigt aspekt af brevskrivningen, og titulering optager hele 118 sider i Placius håndbog. Breve skulle både indledes og afsluttes med tituleringer af typen højstærede herre, ridder, højlærde, tugtige ungmø, frue osv., men tituleringer kunne også indgå i brevets indholdsdel. Tituleringen var et udtryk for høflighed, men den var også med til at opretholde det sociale hierarki imellem brevskriverne. Det havde stor betydning, om man kaldte hinanden du eller De, og frue eller frøken, fordi titlen og tiltalen af den anden afspejlede ens stand og det sociale hierarki. Tilhørte man adelsstanden, blev man tituleret på én måde, tilhørte man bondestanden, blev man tituleret på en anden måde. Giftermål havde ligeledes stor betydning for tituleringen. Brugen af titler var omfattende, men titelsystemet blev i løbet af 1700-tallet mere indskrænket. Langt op i 1900-tallet var det dog stadig almindeligt at tiltale hinanden med De/Dem, før man var blevet dus. Selv nære venner kunne vedblive med at kalde hinanden De/Dem, hvilket man ser et godt eksempel på, i et brev fra Christiane Oehlenschläger til svogeren K.L. Rahbek i Brevet er skrevet kort efter at Christianes søster, Kamma, var død, og i brevet forsøger hun at trøste Kammas efterladte mand. 9

9 Knud Lyne Rahbek, 1814 Pastel af Chr. Horneman (Bakkehusmuseet). På konvolutten tiltaler Christiane ham Hr. Etatsråd Rahbek, men brevet indledes med ordene: Kiæreste Rahbek. Igennem hele brevet tiltaler hun ham med ordene De/Dem, mens hun afslutningsvis skriver Deres hengivne Søster / Christiane Oehlenschläger. Tiltalen De/Dem kan virke distancerende på den moderne læser, men sådan var det formentlig ikke tænkt. At titulere hinanden med De/Dem var et udtryk for respekt, og samtidig understreger Christiane sin nærhed til Rahbek ved at underskrive sig som hans søster. Christiane Oehlenschläger Silhuet af F.L. Schmitz (Bakkehusmuseet). Det naturlige brev genren skifter karakter I løbet af 1700-tallet begyndte brevgenren at forandre sig. Fra de formelle og alvorlige breve, der omhandlede politiske, forretningsmæssige eller kirkelige emner, blev brevene i stigende grad fokuseret mod brevskrivernes personlige og følelsesmæssige oplevelser. Brevene fik dermed en mere privat og intim karakter. Idealet for 1700-tallets privatbreve var begrebet naturlighed. Med naturlighed mentes en særlig tone og stil i brevene, som var stemningsbåret og knyttet til det private og intime på en anden måde, end man tidligere havde set. Brevskiverne gjorde op med tidligere tiders stive og formelle tone og med de mange regler og forskrifter. Det nye naturlige skulle inddrage følelserne i langt højere grad. Helt private var brevene imidlertid ikke, og ofte blev de ikke kun skrevet med henblik på at blive læst af én person, men på en hel kreds af venner og bekendte. Disse breve kunne have karakter af intime betroelser, men måtte samtidig have litterær karakter med anvendelse af poetiske vendinger, metrik og lignende. Selvom antallet af privatbreve steg markant, blev der stadig skrevet breve, som havde en fagligt funderet profil, indeholdende alt fra litteraturhistorie og filosofi til politik og økonomi. Brev, samtale og salonkultur i Frankrig Opblomstringen af det naturlige brev i tallet og de idealer, der blev knyttet til privatbrevene, skal findes i 1600-tallets franske salonkultur. I de parisiske saloner dyrkede man samtalen som en kunstform, og gæsternes evne til at mestre sprog og stil under samtalerne spillede en afgørende rolle. Samtalerne blev ikke kun ført mundtligt, men også skriftligt, og salongæsterne videreførte ofte de mundtlige dialoger i brevform tallets salon var et sted, hvor kunstnere, videnskabsfolk og andre intellektuelle mødtes for at diskutere, læse op, spille musik og på anden vis underholde sig med hinanden. Deres samvær blev typisk ledet af en salonværtinde. Med tiden fik fornøjelses- og underholdningselementet en mere underordnet betydning i salonerne, mens lærdom, litteratur og kunst kom til at spille en større rolle. Eftersom de færreste kvinder fik en egentlig uddannelse, blev salonerne et af de få steder, hvor kvinder kunne tilegne sig viden og dannelse. 10

10 Samtalen var vigtig, fordi man igennem den kunne portrættere sig selv og hinanden. Man begyndte at iagttage sig selv udefra, dvs. se sig selv igennem samtalepartnerens øjne, og man var derfor meget bevidst om, hvordan man tog sig ud for andre både mentalt og fysisk. Breve blev ofte læst op ved salonerne, og brevskriverne var derfor ikke kun fokuseret på den enkelte brevmodtager, men også på hvordan deres brev ville blive modtaget i det større fællesskab. Flere af brevvekslingerne blev senere udgivet, og en del skrev endda deres breve med offentliggørelse som mål. De franske præciøser I 1600-tallet udgjorde den gruppe af kvinder, som gik under betegnelsen præciøser, et særligt univers indenfor den franske salonkultur. Præciøserne lagde stor vægt på, at omgangstonen i deres saloner var dannet, og at man kunne udtrykke sig forfinet om emner som kærlighed, følelsesliv, behag og forførelse. Kærlighed var et hyppigt samtaleemne, og med kærlighed mente man ikke den fysiske og erotiske drift, men en åndelig og følsom størrelse. Madame de Sévigné Marie de Rabutin-Chantal, også kaldet Madame de Sévigné, var en af de mest berømte kvindelige brevskrivere i Frankrig. Hun skrev over 1200 breve igennem sit liv, herunder en lang række personlige breve til datteren, Francoise Marguerite. Francoise Marguerite flyttede hjemmefra, da hun giftede sig, og Madame de Sévignés ofte tårevædede breve til hende handler om morens afsavn. Til trods for det stærkt følsomme og private udgangspunkt, er brevene fyldt med litterære kvaliteter. Selvom de var stilet til datteren blev de afskrevet og læst af Sévignés vennekreds, og de kom dermed til at fungere som en slags halvoffentlige breve. Da Sévigné døde i 1696, blev de første af hendes breve udgivet. De blev hurtigt en stor succes, og i flere lande, heriblandt Danmark, blev Madame de Sévigné et stort forbillede. Ordet præciøs kommer af fransk précieux, og det betegner noget, der er forfinet og kunstfærdigt. Præciøserne optrådte ofte selv som kunstnere, og de dyrkede litterære genrer som brevet, dagbogen og selvbiografien. Deres litterære mål var at fremstille et følsomt billede af jeget, dvs. den skrivende selv, men også at få et dybt indblik i andres følelsesliv. Kvinder var ofte afskåret fra at beskæftige sig med emner af politisk, økonomisk og videnskabelig art, fordi de var henvist til hjemmet og intimsfæren, men med det nye fokus på følelser, natur og intuition, fik kvinderne nu en mulighed for at gøre sig gældende som kunstnere. Mange af tidens kvindelige forfattere debuterede derfor ofte som brevskrivere, før de begyndte at udgive andre værker. Norsk vandfald, 1826 Akvarel af J.M. Calmeyer (Bakkehusmuseet). Romantikkens breve I sidste halvdel af 1700-tallet brød romantikken igennem i Europa. Digterne satte nu fokus på begreber som følsomhed, naturlighed og inderlighed samt dyrkede individets isolation fra det øvrige sociale liv. Man mente, at følsomhed gjorde mennesket i stand til at erkende virkeligheden på en mere intuitiv og umiddelbar måde, og den var derfor et godt alternativ til fornuftens erkendelse af verden. 11

11 Romantikken: I oprør mod oplysningstidens tiltro til den menneskelige fornuft, dyrkede romantikerne følelseslivet, kærligheden, poesien, fantasien og den kunstneriske skabelseskraft. Ideen om, at alt i verden er gennemstrømmet af en og samme ånd blev central indenfor kunst og videnskab. I Danmark er romantikken næsten sammenfaldende med guldaldertiden, og i denne periode får diskussionen af den nationale arv, herunder den danske natur, sproget, historien, religionen og folket stor betydning. Skikkelser som Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann og H.C. Andersen var dominerende i den danske litteratur. Brevet blev i romantikken betragtet som en særligt velegnet genre, når jeget skulle udtrykke sine subjektive oplevelser. Brevromaner I 1700-tallet blev brevromanen introduceret som genre, og her var der tale om romaner med et handlingsforløb fortalt i brevform. Brevromanerne kunne enten være skrevet med udgangspunkt i en bestemt persons breve, fx romanen Den unge Werthers Lidelser, eller de kunne være baseret på flere forskellige fiktive personers breve, fx romanen Farlige forbindelser af den franske forfatter Pierre Choderlos de Laclo fra I Laclos roman er der tale om to forførere i det franske hofmiljø, som over et længere tidsrum skriver saftige breve til hinanden om deres forskellige forførelser og samtidig udpensler deres strategier for nye erobringer. Den tyske forfatter J.W. Goethe udgav Den unge Werthers Lidelser i Romanen handler om titelfiguren Werther, som forelsker sig lidenskabeligt i den gifte kvinde, Lotte. Werther og Lotte indleder et platonisk forhold, som dog må afbrydes til sidst pga. Lottes mand, Albert. Werther ender med at begå selvmord pga. ulykkelig kærlighed. Romanen udkom på tysk i 1774 og blev oversat til dansk allerede i Romanen blev imidlertid forbudt i Danmark, fordi man mente, den kunne have en farlig indvirkning på unge. Brevromaner var særligt populære i og 1800-tallet, og i modsætning til brevgenren, der i stor stil var domineret af kvindelige brevskrivere, var brevromanerne typisk skrevet af mandlige forfattere. Richardsons Pamela Den engelske forfatter Samuel Richardsons brevroman Pamela fra 1740 var den mest berømte i perioden. Den handler om den unge tjenestepige Pamela, der modstår sin herres tilnærmelser og forførelsesforsøg. På grund af modstanden ender Pamela med at blive belønnet og heltindegjort. I romanen folder fortællingen om Pamela sig ud igennem de fiktive breve, hun sender til sin far, og den fortælles dels som en dialog mellem to eller flere personer, dels som en monolog. Dialogformen havde den fordel, at læserne kunne indleve sig i fortællingen, som om det var et drama, de overværede nu og her, mens monologformen havde den fordel, at de beskrivende kunne beskrive og analysere deres egne følelser. Ofte havde de fiktive brevskrivere ikke et fuldt overblik over sig selv og den situation, de var i færd med at beskrive, hvilket betød, at læserne typisk kunne gennemskue handlingerne og personerne bedre end romanfigurerne. Brevformen havde ydermere den fordel, at fortælleren kunne gemme sig bag ved de fiktive brevskrivere, sådan at læserne ikke vidste, hvilken romanfigur fortælleren identificerede sig med. I stedet blev læserne præsenteret for flere forskellige personers synsvinkler på én gang. Pamela blev en af 1700-tallets bestsellere og måtte genudgives fem gange alene indenfor det første år. Den blev samtidig oversat til flere andre europæiske sprog og fik dermed en endnu større læserskare. I Danmark tjente den blandt andet som inspirationskilde for forfatteren Johannes Ewald, da han skrev romanen Levnet og Meeninger i årene

12 Johannes Ewald foran højen ved Elben, 1900 Tegning af Knud Larsen (Bakkehusmuseet). I Levnet og Meeninger skildrer den unge fortæller sin stormende forelskelse i den unge pige Arendse. Her ses han på rejse til Tyskland. Brevskrivning i Danmark Holbergs epistler Langt størstedelen af de breve, der blev skrevet i Danmark indtil midten af 1700-tallet, var af offentlig karakter og blev typisk skrevet på latin. Under inspiration fra antikkens brevskrivere udgav Ludvig Holberg, som en af de første velskrivende danske brevskrivere i perioden fra 1748 til 1754 en lang række breve under titlen Epistler. Værkets længere titel er Epistler, befattende adskillige historiske, politiske, metaphysiske, moralske, philosophiske item skiemtsomme Materier, og af denne titel fremgår det, at brevene ikke var private, men var skrevet til et offentligt publikum. Formålet med dem var at oplyse og skabe debat blandt læserne. Flere af brevene havde nærmest karakter af poetiske, essay-lignende eller videnskabelige dokumenter. Af og til berettede Holberg dog også om sig selv som privatperson ved at fortælle om sin levevis, sit helbred, de bøger, han læste, og meget andet. Ludvig Holberg, 1752 Litografi af O.H. Ladhe (Bakkehusmuseet). Postvæsen og forsendelse På Holbergs tid begyndte brevgenren at ændre karakter. Forandringerne skyldtes dels udviklingen af postvæsenet, dels inspiration fra salonkulturen. I 1700-tallet kunne man enten sende breve med posten eller med et bud. Postvæsenet var imidlertid hverken særligt udbygget eller indrettet til forsendelse af private breve. Der var kun få postruter, og de fulgte typisk handelsvejene, hvilket gjorde det både omstændeligt, dyrt og usikkert at poste breve. Først omkring 1750 blev dele af postudbringningen fra posthusene sat i system med ansættelse af få, men faste brevdragere. Den første postudbringning var udelukkende fokuseret på at få bragt breve ud fra hovedstaden. Skulle man sende breve rundt til private personer indenfor byens mure, måtte man selv sørge for udbringningen. De velhavende havde derfor særlige folk ansat til at bringe posten ud. 13

Fra håndskrevne breve til Facebook

Fra håndskrevne breve til Facebook Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre?

Læs mere

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger

Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Romantikkens brevskrivning Adam Oehlenschläger Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Romantikkens brevskrivning

Romantikkens brevskrivning Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Copyright Marlene Rommerdal Simoni 2013 (2015) Fortalt til Jack J. Frederiksen

Copyright Marlene Rommerdal Simoni 2013 (2015) Fortalt til Jack J. Frederiksen Isabellice - Mit liv som glædespige Sex- og pornobranchen set indefra Copyright Marlene Rommerdal Simoni 2013 (2015) Fortalt til Jack J. Frederiksen Grafisk tilrettelæggelse: Jack J. Frederiksen Omslag:

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958.

Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958. Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958. Det var en stor glæde for både min kone og mig Brev fra Bruno Gröning til skuespillerinde Lilian Harvey 1, 29.9.1958 Bruno Gröning Plochingen/N., den 29. september 1958 Dornendreher 117 Fru Lilian Harvey

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare...

FORLAGET VISTOFT. Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap. med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT. 1. En lille lyrisk Aare... FORLAGET VISTOFT Den danske lejlighedssang fra Kingo til Rap med forord af HKH Prins Henrik DEL 1 INDSIGT 1. En lille lyrisk Aare... 11 INDLEDNING 11 Hvad taler vi om? 13 Sangkulturen er ændret 14 En ambitiøs

Læs mere

Fra håndskrevne breve til Facebook

Fra håndskrevne breve til Facebook Fra håndskrevne breve til Facebook Om brevgenren fra 1700-tallet til i dag Bakkehusmuseet 2014 Tekst: Rikke Lagersted-Olsen Foto: Ole Akhøj og Stuart McIntyre Indhold 4 Forord 5 Hvad er brevet for en genre?

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 1.-3. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 1.-3. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder

Category. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Alberte Josephsen. Gruppe 1

Alberte Josephsen. Gruppe 1 Alberte Josephsen Gruppe 1 Indholdsfortegnelse Krimi 2-3 Moodboard Karaktertræk 4 Moodboard Farver 5 Moodboard Typografi 6 Persona 7 Krimigenre 1 KRIMI Kriminallitteraturen er en genre, som kan føres længere

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF,

Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Sara Skaarup: Sort sommer, Dansklærerforeningen, FFF, Jonas og 27 andre unge ankommer til en sommerlejr, der er noget anderledes end de fleste af den slags lejre. Ingen fælles arrangementer og pligterne

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Dialogmøde med Frimærkeklubben

Dialogmøde med Frimærkeklubben Dialogmøde med Frimærkeklubben Opsamling 3. november 2014 Frimærker og historisk interesse I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. En dag i november

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

Søren Kierkegaard Kulturproduktion. & Edition NONSK Kultur

Søren Kierkegaard Kulturproduktion. & Edition NONSK Kultur Martin Luther Om de gode Gerninger En litterær-musikalsk oplæsningsarrangement med tekster fra Martin Luthers Om de gode Gerninger. - Med oplæsningens grand old man, kongelig skuespiller Paul Hüttel og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Ny bevidsthed Nyt sprog

Ny bevidsthed Nyt sprog 1 Ny bevidsthed Nyt sprog John Henry Barrows www.visdomsnettet.dk 2 Ny bevidsthed Nyt sprog Af John Henry Barrows Disciplen i Den Nye Tidsalder vil være kendetegnet ved præcist ordvalg. World Goodwill-centrene

Læs mere

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse!

MUSEET PÅ VEN. Lærervejledning 4.-6. klasse. Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! MUSEET PÅ VEN Lærervejledning 4.-6. klasse Kære lærere, Vi er glade for at I har lyst til at komme på besøg med jeres klasse! Denne vejledning er tænkt som et tilbud for dem der godt kunne tænke sig at

Læs mere

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 9. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet Uge 32-39 32 styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere