Børnelitteratur PS10EBACH-17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnelitteratur PS10EBACH-17"

Transkript

1 Pædagoguddannelsen VIA University College Peter Sabroe Aarhus Studerende: Karin Heller Hallas, studienummer: og Peter Hegelund Fosgerau, studienummer: Bachelorrapport efterår/vinter Bachelorgruppe nr. PS10EBACH-17 Vejleder: Karsten Holm Antal tegn: Børnelitteratur 1

2 Indholdsfortegnelse! 1.0 Emnebegrundelse 1.1 Problemformulering 1.2 Emneafgrænsning 1.3 Læsevejledning 1.4 Den historiske udvikling 2.0 Om adaptation og hvordan børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur 2.1 Om dialogisk læsning 2.2 Baggrunden for dialogisk læsning 2.3 Metoden, hvordan udfører man dialogisk læsning? 2.4 Målet, hvad lærer barnet igennem dialogisk læsning? 2.5 Diskussion af den dialogiske læsning 2.6 Dialogisk læsning opsummering 3.0 Metodeafsnit 3.1 Hvad skal vi fokusere på? 3.2 Forberedelsen af interviewet 3.3 Udførelsen af interviewet 3.4 Metodekritik 3.5 Opsummering af metodeafsnit 4.0 Interview med pædagogisk leder om børnelitteratur og dialogisk læsning 5.0 Hvad kan de nye børnebøger, som de gamle ikke kan? 5.1 Eksempler på nye børnebøger, der noget særligt 5.2 Børnelitteraturen som overset medie 5.3 Barndomsopfattelser i børnelitteratur 5.4 Spørge Jørgen og Emil fra Lønneberg 2

3 5.5 Barnet skal lære noget og opdrages igennem historier 6.0 Hvorfor bruge børnelitteratur? 6.1 Tag børnene med i læsningen 6.2 Pisa undersøgelsen 6.3 Flest dårlige læsere 6.4 Argumentet for at bruge dialogisk læsning 6.5 Opsummering af hvorfor bruge børnelitteratur 7.0 Højtlæsningskulturen 7.1 Sociologien i højtlæsningen/ den dialogiske læsning 7.2 Opsummering af højtlæsningskulturen 8.0 Hiim og Hippes didaktiske model 8.1 Modellens sammensætning/opbygning 8.2 Opsummering af Hiim og Hippes didaktiske model 9.0 Børnelitteratur som æstetik 10.0 Perspektivering 10.1 Konklusion 3

4 1.0: Emnebegrundelse Vi har valgt at skrive om børnelitteratur. Dette har vi valgt, fordi vi begge synes særligt godt om børnebøger og mener, alle børn bør have glæden af at opleve disse og fordi vi har erfaret, at udvælgelsen og brugen af børnebøger i institutioner ofte er præget af tilfældighed og mangel på pædagogiske overvejelser. Interessen er desuden opstået ved, at vi har oplevet, at børnebøger i børnehaver enten er udslidte og ligger rundt omkring på gulvene, eller de er placeret på en hylde på personalestuen, så børnene ikke selv kan få fat på dem. Det er ofte mange af de samme klassikere, der er repræsenteret i børnehaverne. Halfdan Rasmussens ABC og Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg er et par eksempler og ikke et ondt ord om dem, men det kunne jo være, der også er nyere bøger, der er lige så gode? Ofte kan det også være bøger skrevet over en tegnefilm, f.eks. Disneys Løvernes Konge i pixi udgave eller den engelske Byggemand Bob, hvor en tegnefilmsfigur og handlingen fra en 1½ time lang film er presset ind i en bog med få sider. Børnene er ofte glade for disse genkendelige bøger, der ofte kan erhverves billigt. Men er der et pædagogisk argument for at vælge dem? Det har pirret vores nysgerrighed, at anvendelsen af bøgerne ofte er begrænset i børnehaverne. De bruges til at skifte fokus med, når et barn er ked af det, til at skabe ro for en flok børn eller som underholdning, mens børnene spiser. Men vi mener, der må kunne findes mange flere anvendelsesmuligheder af litteraturen, og vi mener, at der findes nyere børnelitteratur, der ofte bliver overset. Vi er derfor blevet nysgerrige efter, hvad der ligger til grund for valget af titler på børnebøger i børnehaven. Vil gerne vide mere om, hvilke overvejelser pædagogen, der har indkøbt disse bøger, har haft. Er det de bedste bøger fra egen barndom, pædagogen vælger? Er de indkøbt efter børnenes interesser? Og vi er interesseret i mere end, hvad man køber, men også i hvad børnelitteraturen bruges til? Om der er opmærksomhed nok om det væld af muligheder, god børnelitteratur byder på pædagogisk set? 4

5 1.1: Problemformulering Vi vil derfor tage udgangspunkt i følgende overordnede spørgsmål -Hvordan kan pædagoger anvende børnelitteratur i arbejdet med 3-6 årige børn? For at belyse dette vil vi komme ind på følgende underpunkter: -udvalget af børnelitteratur, heriblandt analyse af tre moderne børnebøger. -Hvordan pædagoger kan vurdere børnelitteratur, dens kvalitet og egnethed i forhold til bestemte aldersgrupper samt særlige pædagogiske mål. -Hvad børn kan få ud af at få læst højt. 1.2: Emneafgrænsning Vi vil beskæftige os med børnelitteratur for børn i børnehaven, altså i alderen 3-6 år. Vi vil have fokus på billedbogen som genstand i børnehaven. Den anvendes på forskellig vis. Således vil vi beskrive mulighederne for anvendelsen af billedbogen i børnehaven, analysere nogle nye børnebøger, samt diskutere dem i forhold til klassikerne. Vi vil overvejende have en teoretisk og praktisk tilgang, men vil også behandle det mere flyvske og filosofiske aspekt i forhold til børnelitteraturen. 1.3: Læsevejledning Vi vil lukke læseren ind i vores forståelse af børnelitteraturens vigtighed i børnehaverne. I begyndelsen af rapporten ridser vi et historisk billede op, der fortæller noget om børnebogens oprindelse. Dernæst beskriver vi Torben Weinreichs teori om adaptation i børnebøger. Adaptation er ordet for den litterære tilpasning til barnet som modtager. Vi vil undersøge 5

6 begrebet barndomsopfattelser i børnelitteraturen, ligeledes ud fra Torben Weinreichs teori. Overvejelser omkring barndomsopfattelser i børnebøger er nemlig væsentlige for de pædagogiske mål, vi arbejder mod. Ud fra denne teori, vil vi tage et par eksempler under luppen. Hvordan er barndomsopfattelsen i Emil fra Lønneberg og hvordan er den i Spørge Jørgen? Dernæst vil vi beskrive metoden dialogisk læsning. Dialogisk læsning er den metode, børnehaver typisk anvender, når de netop tror på børnelitteraturens muligheder. Ydermere har vi interviewet en pædagog og sprogvejleder om dialogisk læsning og om børnelitteratur generelt. Efter interviewet kommer et kapitel, der handler om den nye børnelitteratur, og hvad den kan, som den ældre børnelitteratur ikke kan. Med udgangspunkt i tankerne omkring ny børnelitteratur, analyserer vi tre børnebøger, der alle er fra årene , og som vi vurderer, er af god kvalitet og derudover har noget i sig, der afspejler den tid, vi lever i. Dette mener vi også er vigtigt. Vi vil gennemgå, hvordan børnelitteraturen i dag risikerer at blive glemt til fordel for andre medier, f.eks. tablets og tegnefilm. Dette fordi vi tror, årsagen til børnelitteraturens svindende popularitet kan findes her. Så vil vi argumentere for, hvorfor vi mener, det er vigtigt at bruge børnelitteratur. Vi vil argumentere både pædagogisk i forhold til den personlige og faglige dannelse. Vi vil til dette anvende Hiim og Hippes didaktiske model. Vi vil derudover argumentere i forhold til det æstetiske og sanselige med overvejelser fra bl.a. Gerd Lütgen. Vi vil skrive om højtlæsningskultur for at komme ind på de udfordringer, der kan være, når man læser højt i børnehaven. Udfordringerne kan nemlig bl.a. skyldes, at nogle børn ikke kender kulturen omkring det at få læst højt. Teorien er hentet fra bl.a. Anthony Giddens tanker om adskillelse af tid og rum. Desuden viser PISA undersøgelsen (Link 1) fra 2012, at Danmark fastholder sit niveau rent fagligt i folkeskolerne sammenlignet med den sidste undersøgelse i Dog er der en smule fremgang at spore med læsningen. Vi vil gerne sandsynliggøre, at med en målrettet og struktureret indsats kan man forbedre børnenes læsefærdigheder og sprogudvikling inden skolestart. Målet er sammenfattende, at der på sigt kommer flere og bedre læsere ud af det målrettede arbejde. Derfor vil vi have et særligt fokus på den dialogiske læsning i rapporten. Vi vil komme 6

7 ind på metodeanvendelse for den dialogiske læsning, beskrivelser af bøger, vi finder anvendelige og dokumentere, hvorfor højtlæsning er nødvendig i institutionerne. At lytte til oplæsning er ikke en medfødt kompetence. At lytte til oplæsning og at være bogvant er en kulturel teknik, hvor barnet gradvist lærer at leve sig ind i universer skabt af ord (Broström m.fl., 2012, s.59) Vi vil desuden se på højtlæsningkulturen i institutionen og beskrive, hvilke forhold der er afgørende for, om børn får inkorporeret denne kultur. Så kære læser, rigtig god fornøjelse med læsningen af denne rapport! 1.4: Den historiske udvikling Der var engang. Sådan er begyndelsen er på mange eventyr og fortællinger. Der var også engang, hvor sproget var lyde, mimik og anden primitiv kommunikation. Man skal forestille sig mennesker sidde omkring et bål, mens de lyttede til en fortæller. Det var måden, hvorpå man modtog nyheder, historier og andre overleveringer. (Weinreich, 2004, s. 9) Sproget har udviklet sig i takt med den kulturelle udvikling, man har fået flere muligheder for at afsende informationer først via primitive skrifter på papir, siden gennem bøger og op til vores tidsregning hvor medierne spænder fra bøgerne, til tv, radio og tablets og ikke at glemme internettet. Hvor det engang var det, det talte sprog, der dominerede og senere det skrevne, er det i dag billedfortællingerne i blandt andet tv, som forsyner os med de fleste fortællinger, ikke mindst i form af film og tv-serier (Weinreich, 2004, s.13) Bogen er der heldigvis stadigvæk, men den er mindre anvendt end i tidligere tider, da den blot er et medie blandt mange andre medier. Det er specielt i de nordiske lande som Norge, Sverige, Danmark og Finland og i det man betragter som velfærdsstater, at man ønsker, at børn har adgang til gratis litteratur og skolegang. (Weinreich, 2004, s.13) Noget, man da også prioriterer fra politisk side. 7

8 Man vil gerne styre udviklingen på dette område som ellers helt og holdent styres af kommercielle interesser (Weinreich, 2004, s.13). For at styre denne udvikling i den retning, man vil fra samfundets side, har man blandt andet ansat pædagoger, lærere og bibliotekarer, der skal sikre børnene adgang, til litteraturen. (Man laver et modspil til den kommercielle styring, ind imellem direkte gennem lovgivning, andre gange ved at lette adgangen til fortællingen, i hvert fald i bogform (Weinreich, 2004, s.13) Der er ingen tvivl om, at udviklingen vil fortsætte i fremtiden og det sikkert meget hurtigere end før set, da tilgængeligheden af medier er raskt voksende, tablets, smartphones adgang til internettet døgnet rundt. Man skal ikke længere vente længe på et svar, det kan komme prompte, hvis man ønsker det. 2.0: Om adaptation og hvordan børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur Adaptation er et udtryk, der dækker over hvordan litteraturen er tilpasset børn som målgruppe. Tilpasningen er udført for at imødekomme barnet som læser og modtager. Man kan sige, at adaptationen er en tilpasning, der forsøger at møde barnet i dets interesser og på dets niveau. Men adaptationen er også en form for kompensationsproces, hvor man forstår barndommen som en mangeltilstand. (Weinreich, 2004, s.48) Man kan beskrive fire grundlæggende former for adaptation: Den stofvælgende: Det vil typisk være børn med typiske børns interesser i børnelitteratur. Den formvælgende adaptation: Tekstens struktur er enkel med tydelig veldefineret fortæller og begyndelse, handling, slutning. Den stilvælgende adaptation: Der er taget hensyn til barnets sproglige udvikling. Korte sætninger, få fremmedord. Den medievælgende adaptation: Bogens ydre udformning, ofte mange illustrationer. Der findes flere måder at beskrive adaptation på, men denne tredeling er ifølge Torben Weinreich hyppigt anvendt blandt litteraturforskere (Weinreich, 2004, s. 42) 8

9 Adaptationen er altså resultatet af forfatterens forventninger til læseren. I tilfældet med børnelitteratur rettes forventningerne mod barnets alder, intellekt, interesser. 2.1 Om dialogisk læsning Dette kapitel vil beskrive dialogisk læsnings baggrund, metoden og målet med den. Og derudover diskuterer vi dialogisk læsning. Vi vil tage udgangspunkt i metoden, sådan som manden bag dialogisk læsning, Grover J. Whitehurst, har beskrevet den. Derudover vil vi bruge Jette Løntoft, Stig Brostrøm og Kristine Jensen de López, der tilsammen er fremtrædende i Danmark i forhold til dialogisk læsning. Til sidst en kort opsummering af de tre områder, som benævnes således: A: Baggrunden for dialogisk læsning. B: Metoden. Hvordan udfører man dialogisk læsning? C: Målet. Hvad lærer barnet gennem dialogisk læsning? D: Diskussion af dialogisk læsning Opsummering 2.2 Baggrunden for dialogisk læsning Servicestyrelsen står bag formidlingen af metoden Dialogisk læsning, som man har arbejdet med i vuggestuer og børnehaver i hele Århus Kommune. I takt med læreplaner og PISA-tests, ønsker man i højere grad at anvende metoder, der er en dokumenteret virkning af. Dialogisk læsning som metode er oprindeligt opfundet af amerikaneren Grover J. Whitehurst under betegnelsen Read together, Talk together. Det er en del af SPELL-programmet. SPELL står oprindeligt for Structured Preschool Effort for Learning and Literacy, men er i Danmark oversat til Sprogtilegnelse via legebaseret læsning. En del af SPELL-programmet er metoden Dialogisk Læsning. Det er en metode til sprogstimulering, man i høj grad har kunnet danne 9

10 videnskabeligt belæg for virkningen af. Indsatsen er rettet mod alle børn, men man understreger, at indsatsen er særlig god til tosprogede børn samt børn med et underudviklet sprog. I Århus Kommune udbredes kendskabet til dialogisk læsning bl.a. via Sprogpakken. Den er et kursus og pædagogisk materiale, der har til formål at styrke pædagoger i deres målrettede arbejde med børns sprog. Dette kursus har bl.a. fokus på dialogisk læsning for at forbedre børns sprog. Dialogisk læsning har altså til mål at styrke barnet i dets evne til at samtale, anvende sprogets nuancer, vendinger osv. Man lægger vægt på, at børnene gennem dialogisk læsning har god mulighed for at udvikle sit eget talte sprog og sin egen evne til at samtale. I næste afsnit vil metoden blive beskrevet. 2.3 Metoden. Hvordan udfører man dialogisk læsning? Metoden til dialogisk læsning kan variere, alt efter hvem der formidler den. Metoden, der beskrives her, tager udgangspunkt i Sprogpakken, der som sagt er meget benyttet i Århus Kommune. Der er to aktiviteter knyttet til metoden, nemlig dialog og læsning. Der er tre strategier, der bruges under forløbet: -Man stiller spørgsmål til barnet undervejs -Man fortolker og udvider det, barnet fortæller -Man støtter barnet i dets nærmeste udviklingszone, (se længere nede) I dialogisk læsning bør pædagogen læse bogen selv, før hun læser den for barnet. Her forbereder man sig nemlig til den dialogiske læsning og overvejer, hvad man skal tale om og spørge ind til. Læsningen skal foregå i et trygt miljø. Når børnene er samlet, starter man med at tale om bogens forside og bagside samt om forfatteren og illustratoren. Man kan lade børnene sidde med en genstand, der har betydning for historien. 10

11 Under læsningen anbefales det, at man lader børnene stille spørgsmål, ved at stoppe op og tale med børnene. Det anbefales også, at man følger børnenes interesser i historien, lytter til børnenes svar og inddrager dem mest muligt i samtalen. Sidst men ikke mindst skal man, efter bogen er læst, snakke med børnene om bogen, samt anvende de ord, der er i den. Jo flere gange, børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem, og selv vil anvende dem (Broström m.fl., 2004, s.40) Det nævnes også, at man skal støtte barnet i dets nærmeste udviklingszone. Teorien om nærmeste udviklingszone, der er udviklet af Leo Vygotsky, handler om, at man finder passende udfordringer for barnet. Det vil sige, at udfordringen har et niveau, barnet er kompetent til at løse, når det får en smule hjælp af lidt mere kompetente børn eller voksne. Mere om Vygotsky i afsnit Målet. Hvad lærer barnet gennem dialogisk læsning? Vygotsky beskæftigede sig meget med børns leg, og her mente han at børn selv var i stand til at skabe deres egen nærmeste udviklingszone, og derfor udviklede sig ideelt, når det bare fik lov at lege frit. Denne antagelse er der senere blevet stillet spørgsmålstegn ved. De to fortolkere af Vygotsky, amerikanerne Veer og Valsiner, mente udviklingszone i leg er betinget af det sociale miljø omkring den (Broström m.fl. 2012, s. 154) 11

12 Illustration af nærmeste udviklingszone. Befinder barnet sig i udviklingszonen, er det tilpas udfordret til at gennemføre en handling. Her kan barnet befinde sig når det får hjælp af en voksen. Man har benyttet teorien om nærmeste udviklingszone i den dialogiske læsning, men det påpeges stadig, at barnet behøver pædagogens støtte og hjælp til at finde sin nærmeste udviklingszone. Dette gør sig gældende i leg og det gør sig gældende i den dialogiske læsning en aktivitet, der selvfølgelig også er defineret klare rammer for, og slet ikke ville kunne lade sig gøre uden en voksen. Dette skal ikke forstås sådan at børn ikke har noget ud af at lege frit, uden en pædagog som rammesætter, eller at et barn ikke kan tilegne sig viden, når det oplever en bog alene. Tværtimod. Det skal nærmere forstås sådan, at vi har mulighed for at optimere barnets dannelse, når vi bruger vores pædagogiske viden og erfaring. Med dem kan vi skabe optimale rammer for udvikling. Whitehurst har siden 70 erne beskæftiget sig med sprogtilegnelse. Han har aldrig beskrevet eksplicit i hvilken udviklingspsykologisk teori, dialogisk læsning har sit udgangspunkt. Men eftersom sprogtilegnelsen har været Whitehursts fokus gennem mange år, er det også i teorierne 12

13 om denne, at lighedspunkterne kan findes. (Broström m.fl., 2012, s. 17) Whitehurst var forsker indenfor klassisk udviklingspsykologi og han forsøgte, med bahaviouristiske tilgange, at forklare børnehavebarnets udvikling af kommunikative færdigheder, særligt evnen til at forklare sig klart og præcist. Dette har således været Whitehursts udgangspunkt for udviklingen af teorien bag dialogisk læsning. Det understreges, at til anvendelse i danske børnehaver, bør metoden tilpasses danske forhold, bl.a. fordi den sociokulturelle forståelse af børns udvikling i USA er forskellig fra den danske (Broström m.fl., 2012, s.17) Der er foretaget danske studier, der påviser at dialogisk læsning er med til at fremme ordforrådet hos børn (Broström m.fl., 2012, s. 39). Man har foretaget en undersøgelse, med 54 deltagende børn i alderen 5-6 år, hvor halvdelen fik læst op almindeligt og halvdelen med dialogisk læsning som metode. Her viste det sig, at børnene, der havde deltaget i dialogisk læsning, havde lært flere nye ord, end dem, der havde fået læst op normalt. En anden, tilsvarende undersøgelse, er lavet ud fra Maryfondens materiale, LæseLeg, som, udover dialogisk læsning, har tilknyttede aktiviteter for børnene, til før, under og efter læsningen. I denne undersøgelse var børnene i alderen 3-6 år. Her erfarede man, at børnene, der deltog i LæseLeg (altså dialogisk læsning kombineret med aktiviteter), udviklede signifikant bedre kommunikative færdigheder (Broström m.fl., 2012, s. 39) i sammenligning med de børn, der blev læst almindeligt for. Desuden var børnene, der deltog i LæseLeg, også blevet bedre til at forstå en kort historie. Der er med andre ord evidens for, at dialogisk læsning, samt de understøttende aktiviteter i LæseLeg, udgør god sprogstimulering, når man altså måler på ordforråd og evne til at forstå en historie. Når det kommer til mere komplekse sproglige og kommunikative kompetencer, er det til gengæld mere vanskeligt at dokumentere om barnets kompetencer her ligeledes er forbedret. Det skyldes, ifølge bogen Dialogisk Læsning i teori og praksis, de mange forskellige teoretiske retninger for, hvad man lægger vægt på som afgørende kompetence i forhold til børns fortælleevne. Dette fortæller også noget om, hvor vanskeligt det er, at dokumentere virkningen af pædagogiske metoder i det hele taget. 13

14 Man kan altså dokumentere, at børns ordforråd forøges gennem dialogisk læsning. Men om kompetencer i forhold til kommunikation også er forbedres gennem dialogisk læsning har man (endnu) ikke kunnet dokumentere. 2.5 Diskussion af dialogisk læsning Som pædagog kan man have en vis skepsis, når dygtige eksperter kommer med en ny, smart måde at anvende pædagogiske redskaber på. Højtlæsning kan lyde banalt og let, når bare man kan læse. I tilfældet med dialogisk læsning drejer det sig jo om noget, der kan virke så enkelt, nemlig oplæsning af en bog. Mange pædagoger har sikkert også anvendt nogle enkeltdele af metoden, før den var en officiel metode. Eksempelvis vil det for mange virke selvfølgeligt at tale med børnene om bogens udseende, samt stoppe op undervejs for at tale om børnenes egne erfaringer med bogens emner. Ligeledes har man måske mere eller mindre bevidst ændret udtryk og vendinger fra en given bog, således at børnene lettere kunne forstå historien, alt efter om det var et sprogligt svagt 4-årigt barn, eller om det var et barn på 6, der skulle i skole og allerede havde et veludviklet og nuanceret sprog. Men her vil metoden dialogisk læsning netop påpege vigtigheden af at anvende de nye og svære ord, på trods af at barnet ikke kender dem i forvejen. Gentagelsen og samtalen omkring bogen vil gøre, at barnet lettere husker ordet. Og så har det jo lært noget nyt. Et udfordring ved at anvende børnelitteratur i børnehaven i det hele taget kan være det, at ikke alle pædagoger selv er opvokset med højtlæsningskultur. Her kan dialogisk læsning som metode måske netop give disse pædagoger et redskab til at komme i gang med den dialogiske læsning. Uanset om det er den erfarne eller mindre erfarne pædagog vil bekendtskabet med dialogisk læsning bidrage til en øget bevidsthed, således at man som pædagog kan gøre sig mange refleksioner med hensyn til rammerne for læsning. Når tosprogede børn deltager i dialogisk læsning, har de dels mulighed for at lære kulturen omkring højtlæsning at kende det er ikke givet, at alle har denne med hjemmefra. Derudover har de mulighed for, ligesom alle andre børn, at forøge ordforrådet. Dette må være en fordel, når børnene starter i skole. Vi har altså her mulighed for at yde en særlig hjælp til tosprogede børn, for hvem hverken højtlæsningskultur eller et veludviklet dansk er en selvfølge. Som regel langt 14

15 fra. Tænk, hvis man kunne danne disse børn, så de i højere grad end nu kan starte i skolen med et stort ordforråd og derfor har lettere ved at indgå socialt samt lære at læse/skrive. Uanset om man går ind for en dialogisk oplæsning udført præcis efter metoden eller blot låner et par punkter fra den dialogiske læsning, vil man være i stand til at skabe en mere kompetent sprogstimulering, end før man stiftede bekendtskab med metoden. 2.6 Dialogisk læsning: Opsummering Man har dokumenteret, at dialogisk læsning har en effekt, målt på børns ordforråd og evne til at forstå en historie. Dialogisk læsning stiller krav til pædagogen, der må sætte sig ind i metoden. Til gengæld giver den meget igen i form af, at barnet udvikler et større ordforråd og bliver bedre til at forstå en historie. I børnehaver informerer man også forældre om dialogisk læsning. Dels på forældremøder, hvor sprogvejledere formidler metoden, men også med plakater i garderoben, der ridser fremgangsmåden kort op, således at forældre kan tage metoden med hjem og anvende den f.eks. til godnathistorien. Dialogisk læsning bliver altså formidlet som værende den nye og mere rigtige måde at formidle en bog på, både blandt pædagogerne selv og overfor forældre. 3.0 Metodeafsnit Til indsamlingen af viden til denne rapport, har vi valgt at bruge den kvalitative interviewform. Begrundelsen for vores valg bunder i, at vi mener, det er den bedste måde at få indgående viden til anvendelsen af den dialogiske læsning. Det kræver en pædagog, der har massiv erfaring med arbejdet med metoden. Med den kvalitative interviewform vil vi indfange og beskrive rammerne for det fænomen, vi ønsker at udforske. (Launsø mfl. 2011, s. 134). Selvom ingen af os er forskere, vil vi anvende de strategier omkring et interview, som vi kender til fra pædagoguddannelsen på Peter Sabroe. 15

16 Vi skal udforske et pædagogisk arbejdsredskab, som i dette tilfælde er den dialogiske læsning. Altså den ramme, pædagogen arbejder inden for, det være sig kulturelle, økonomiske, politiske betingelser. Det, som personen er indlejret i, er et produkt af samfundet (IBID). 3.1 Hvad skal vi fokusere på? Det er yderst vigtigt, at man i det kvalitative interview fastholder fokus på at få beskrevet og forstået alle de koblinger, der er imellem den interviewede persons udsagn og meninger, eller sagt med andre ord i en noget kortere version, de betingelser udsagnene/meningerne, er dannet indenfor. Forskeren søger erkendelse om processer, såsom udviklings og læringsprocesser på individuelt og kollektivt niveau. (Det er vigtigt at man som forsker her er afklaret og forstår den læring og udviklingsproces, som eksempelvis de relationelle forhold, der kræves for at adgang til en persons indsigt, erfaringer osv.) Forskeren vil give stemme til den/de udforskede. (At indfange de ikke fortalte, det ikke hørte og måske ikke i forvejen kendte historier) Forskeren vil indfange, hvordan mennesker beskriver, opfatter, konstruerer mening og udtrykker deres forståelse af dem selv, deres erfaringer og deres omgivelser (Launsø mfl. 2004, s. 134) Man kan sige, at vi nu er ved centrum (IBID) af det kvalitative forskningsinterview, en metode til at indfange de synspunkter, meninger og overbevisninger, der forklarer, hvordan interviewpersonens handlinger, holdninger og meninger på et professionelt plan er. Vigtigt og centralt for det kvalitative forskningsinterview er den udforskedes perspektiv og stemme. (IBID) Styrken i det kvalitative interview er, at vi kan komme i dybden med vores emne. Emnet bliver fastgjort eller forankret i det indhold, der er virkelighedsnært for den interviewede. 3.2 Forberedelsen af interviewet 16

17 Selve metoden kvalitativt interview kan være krævende af den person eller gruppe, der skal foretage undersøgelsen. For det første skal man være tillidsskabende, anerkendende, være lyttende og være helt klar over de etiske grænser, der er i spil, hvis interviewet f. eks er personfølsomt. Og selvfølgelig skal man have det udgangspunkt, at den interviewede er eksperten. Havde dette været en stor og videnskabelig undersøgelse, var man selvfølgelig klar over, at denne undersøgelsesform er meget dyr og tidskrævende, og at udfaldet af en undersøgelse ville være afhængig af, hvor megen empati, teoretiske viden og praktisk indsigt, man lægger i det fænomen eller begreb, der ønskes udforsket. (Launsø mfl. 2011, s.137) Alt i alt er det vigtigt at forskeren er fagligt udviklet og forberedt til et kvalitativt interview, og at man er parat på at bruge tid på at blive dette, at man forbereder spørgsmålene på en sådan måde, at den interviewede får lov til at svare på spørgsmålene med egen mening og egen stemme. I forbindelse med forberedelse af et kvalitativt interview bør fremstilles en interview- eller temaguide. (Launsø mfl. 2011, s 140) Det er vigtigt at forholde sig til det overordnede problem og de eventuelle problemstillinger, man ønsker at belyse i den undersøgelse, man deltager i. Det er af en vis betydning, at man, når man fremstiller spørgsmålene til interviewpersonen, er klar over, hvilken viden den interviewede person har om området, evt. forestille sig mulige svar, den interviewede kunne komme med på baggrund af de spørgsmål, man som undersøger/forsker stiller til den konkrete problemstilling. Har man denne tilgang til interviewet, er man forberedt og afklaret med de nye svar (Launsø mfl. 2011, s.141), der måtte dukke op. Dette er en forudsætning for, at man ikke bliver for overrasket og dermed taber fokus under interviewet. I en del af forberedelsen af interviewet er det også vigtigt at belyse, hvilke analyser eller fortolkninger man vil arbejde med, det kunne være en narrativ analyse. (Launsø mfl. 2011, s. 173) 17

18 3.3 Udførelsen af interviewet Det er vigtigt at informere interviewpersonerne grundigt på forhånd, enten via mail eller brev, med en kort introduktion til, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilket regi dem gennemføres i. (Launsø mfl. 2011, s.142), at man får fortalt, hvem man er, hvad formålet er, og hvad emnet drejer sig om og også til, hvordan interviewet efterfølgende skal bruges. Derefter må man nå til enighed omkring, hvilke fysiske rammer man ønsker interviewet afholdt under. Det kvalitative interview er opdelt i tre faser. (IBID) 1. Den indledende fase 2. Hovedfasen 3. Den afsluttende fase Kort ridset op drejer det sig om i den indledende fase at skabe tillid og kontakt og få klare linjer for selve interviewet. I hovedfasen skal man have belyst de emner og spørgsmål, der er forberedte, men også være klar til at tage spørgsmål op, der måtte dukke op undervejs i interviewet. Og selvfølgelig skal man gøre sig klar over, hvem det er, man ønsker at interviewe. F.eks. hvad vedkommendes kulturbaggrund er, om det r en leder eller et menneske i en udsat position. I den sidste fase er det vigtigt, man får afrundet interviewet på en ordentlig måde. Der skal gives tid til, at den interviewede får mulighed for at komme med yderligere information eller flere tilføjelser til interviewet. Og skulle det være nødvendigt med yderligere interviews eller anden kontakt, kan det aftales her. 3.4 Metodekritik: Vi valgte den kvalitative interviewform til denne rapport, dels fordi vi var interesseret i formen af det kvalitative interview. Men selvsagt spillede den begrænsede tid til at udføre interviewet/undersøgelsen også en faktor. Havde vi haft mere tid, kunne det måske have endt ud i en dybere kvalitativ undersøgelse eller måske en kvantitativ undersøgelse. 18

19 Vi får her i rapporten kun belyst den dialogiske læsning fra én person, nemlig institutionsleder Else Haldrup. Det kunne have været interessant at få bredt viften lidt mere ud og måske også have interviewet en bibliotekar, men her er tidsbegrænsningen en årsag til, at vi må undlade det i denne bachelorrapport. Den første faldgrube, man kan få øje på, er antallet af interviewede personer. I dette tilfælde er der kun interviewet én person. Skulle man kunne dokumentere noget ud fra en sådan undersøgelse, var det nødvendigt med en langt flere interviews, men også afprøvning i praksis. Til gengæld kunne man anføre har vi inden interviewet samlet empiri og faglige synspunkter fra en række kilder (se afsnittene ovenfor), således at vi kunne bygge interview ovenpå denne samling og flette det med i den. Med andre ord har vi trods alt et lidt bredere fundament end blot interviewet. Den anden faldgrube, vi kan se, er, at spørgsmålene i den kvalitative interviewform kan blive farvede af, hvad man som undersøger/interviewer interesserer sig for. Hermed kan man risikere at havne i et dilemma i forhold til en eventuel forskergruppe, man er en del af. Man skal derfor sørge for, at spørgsmålene ikke afslører de holdninger, man måske i forvejen har dannet sig. Og i øvrigt lægge disse holdninger bag sig for en stund, idet man jo ønsker at gøre sig klogere på et område. Dette kræver åbenhed og parathed til at ændre syn på f.eks. en metode, som det er i vores tilfælde. 3.5 Opsummering af metodeafsnit. Vidensindsamling er en kunst i sig selv, og vedrørende det at lave et interview, hvad enten det er til videnskabeligt arbejde eller andet, bør man tænke på følgende. Det har et klart mål - man opsøger et andet menneske med et ganske bestemt formål, nemlig at indhente informationer. At man som interviewer har styringen ved at stille spørgsmålene. At man forinden interviewet er klar over rollerne - den ene spørger, den anden svarer Det konkrete mål vil være forskelligt afhængigt af, hvilken undersøgelse man laver. Men uanset hvilket interview, der er tale om, så er formålet at indsamle oplysninger om et emne, som den undersøgende person har opstillet og afgrænset. 19

20 Hos eksperten, som man antager er den person, man vil interviewe, søger man viden og perspektiv, men her kan man også opnå viden om personlig erfaring, og følelser. Det kræver forberedelse at indsamle viden, og man må vælge sin undersøgelsesform ud fra, hvor meget tid man har til rådighed, og hvilken undersøgelsesform der er den mest tidskrævende for en eventuel forskergruppe. Men den viden, man kan opnå, f.eks. via et kvalitativt interview, er uundværlig, man kan komme i dybden med de egentlige ting, man ønsker belyst og dermed også få gode og kvalificerede og velbegrundede svar. Det var også årsagen til, at vi valgte denne undersøgelsesform til denne bachelorrapport. Vi ønskede gode og uddybende svar, således vi kunne forstå og underbygge vores argumenter for det gode ved den dialogiske oplæsning, men samtidig også kunne se, hvor begrænsningerne er i den dialogiske oplæsning. Det har været tilfredsstillende for os at optræde nysgerrigt og undrende i forhold til de spørgsmål, vi har produceret og stillet under selve interviewet. Men også til selve emnet, den dialogiske læsning. Det har givet os en del mere erfaring i, hvordan man udfører et interview og bagefter arbejder med det. Det er her, under arbejdet med interviewet, at man ofte hører ting, man ikke fik fat i under selve interviewet. De etiske spilleregler skal til enhver tid overholdes i interviewet, da man ofte kommer meget tæt på et menneske, hvilket kan/vil betyde, at man sidder med følsomme emner, som selvfølgelig skal behandles med forsigtighed og i visse tilfælde også er under tavshedspligt. 4.0 Interview med pædagogisk leder om børnelitteratur og dialogisk læsning Vi har på baggrund af overvejelser om undersøgelser foretaget et kvalitativt interview med sprogvejleder og pædagog, Else Haldrup fra den integrerede institution, Valnødden i Mårslet. Vi valgte at interviewe netop Else Haldrup, fordi hun har meget erfaring med dialogisk oplæsning, der anvendes hyppigt i Valnødden. Hun har desuden været sprogvejleder siden 2008 i dagtilbuddet og er derfor med til at oplyse pædagoger om sprogstimulering og dialogisk læsning. Derfor fandt vi hende yderst kvalificeret til at dele både viden og erfaringer med os. 20

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde

01-02-2012. Opsamling overordnet. De tre strategier. Sprogpakken. Forældresamarbejde. Forældresamarbejde. Opsamling på tematisk sprogarbejde Opsamling overordnet Sprogpakken De tre strategier Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning Tematisk sprogarbejde Forældresamarbejde (Overvejende) implicit Både implicit og eksplicit (Overvejende) eksplicit

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

bogstart børn elsker bøger! Indhold:

bogstart børn elsker bøger! Indhold: bogstart bogstart børn elsker bøger! Indhold: Sproget er nøglen til livets muligheder 2 Opfølgning på netværksmøderne 2 Udlån af bogstartspakker 3 Pressen skriver om Bogstart 3 Nyt fra forskningsverdenen

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere