Børnelitteratur PS10EBACH-17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnelitteratur PS10EBACH-17"

Transkript

1 Pædagoguddannelsen VIA University College Peter Sabroe Aarhus Studerende: Karin Heller Hallas, studienummer: og Peter Hegelund Fosgerau, studienummer: Bachelorrapport efterår/vinter Bachelorgruppe nr. PS10EBACH-17 Vejleder: Karsten Holm Antal tegn: Børnelitteratur 1

2 Indholdsfortegnelse! 1.0 Emnebegrundelse 1.1 Problemformulering 1.2 Emneafgrænsning 1.3 Læsevejledning 1.4 Den historiske udvikling 2.0 Om adaptation og hvordan børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur 2.1 Om dialogisk læsning 2.2 Baggrunden for dialogisk læsning 2.3 Metoden, hvordan udfører man dialogisk læsning? 2.4 Målet, hvad lærer barnet igennem dialogisk læsning? 2.5 Diskussion af den dialogiske læsning 2.6 Dialogisk læsning opsummering 3.0 Metodeafsnit 3.1 Hvad skal vi fokusere på? 3.2 Forberedelsen af interviewet 3.3 Udførelsen af interviewet 3.4 Metodekritik 3.5 Opsummering af metodeafsnit 4.0 Interview med pædagogisk leder om børnelitteratur og dialogisk læsning 5.0 Hvad kan de nye børnebøger, som de gamle ikke kan? 5.1 Eksempler på nye børnebøger, der noget særligt 5.2 Børnelitteraturen som overset medie 5.3 Barndomsopfattelser i børnelitteratur 5.4 Spørge Jørgen og Emil fra Lønneberg 2

3 5.5 Barnet skal lære noget og opdrages igennem historier 6.0 Hvorfor bruge børnelitteratur? 6.1 Tag børnene med i læsningen 6.2 Pisa undersøgelsen 6.3 Flest dårlige læsere 6.4 Argumentet for at bruge dialogisk læsning 6.5 Opsummering af hvorfor bruge børnelitteratur 7.0 Højtlæsningskulturen 7.1 Sociologien i højtlæsningen/ den dialogiske læsning 7.2 Opsummering af højtlæsningskulturen 8.0 Hiim og Hippes didaktiske model 8.1 Modellens sammensætning/opbygning 8.2 Opsummering af Hiim og Hippes didaktiske model 9.0 Børnelitteratur som æstetik 10.0 Perspektivering 10.1 Konklusion 3

4 1.0: Emnebegrundelse Vi har valgt at skrive om børnelitteratur. Dette har vi valgt, fordi vi begge synes særligt godt om børnebøger og mener, alle børn bør have glæden af at opleve disse og fordi vi har erfaret, at udvælgelsen og brugen af børnebøger i institutioner ofte er præget af tilfældighed og mangel på pædagogiske overvejelser. Interessen er desuden opstået ved, at vi har oplevet, at børnebøger i børnehaver enten er udslidte og ligger rundt omkring på gulvene, eller de er placeret på en hylde på personalestuen, så børnene ikke selv kan få fat på dem. Det er ofte mange af de samme klassikere, der er repræsenteret i børnehaverne. Halfdan Rasmussens ABC og Astrid Lindgrens Emil fra Lønneberg er et par eksempler og ikke et ondt ord om dem, men det kunne jo være, der også er nyere bøger, der er lige så gode? Ofte kan det også være bøger skrevet over en tegnefilm, f.eks. Disneys Løvernes Konge i pixi udgave eller den engelske Byggemand Bob, hvor en tegnefilmsfigur og handlingen fra en 1½ time lang film er presset ind i en bog med få sider. Børnene er ofte glade for disse genkendelige bøger, der ofte kan erhverves billigt. Men er der et pædagogisk argument for at vælge dem? Det har pirret vores nysgerrighed, at anvendelsen af bøgerne ofte er begrænset i børnehaverne. De bruges til at skifte fokus med, når et barn er ked af det, til at skabe ro for en flok børn eller som underholdning, mens børnene spiser. Men vi mener, der må kunne findes mange flere anvendelsesmuligheder af litteraturen, og vi mener, at der findes nyere børnelitteratur, der ofte bliver overset. Vi er derfor blevet nysgerrige efter, hvad der ligger til grund for valget af titler på børnebøger i børnehaven. Vil gerne vide mere om, hvilke overvejelser pædagogen, der har indkøbt disse bøger, har haft. Er det de bedste bøger fra egen barndom, pædagogen vælger? Er de indkøbt efter børnenes interesser? Og vi er interesseret i mere end, hvad man køber, men også i hvad børnelitteraturen bruges til? Om der er opmærksomhed nok om det væld af muligheder, god børnelitteratur byder på pædagogisk set? 4

5 1.1: Problemformulering Vi vil derfor tage udgangspunkt i følgende overordnede spørgsmål -Hvordan kan pædagoger anvende børnelitteratur i arbejdet med 3-6 årige børn? For at belyse dette vil vi komme ind på følgende underpunkter: -udvalget af børnelitteratur, heriblandt analyse af tre moderne børnebøger. -Hvordan pædagoger kan vurdere børnelitteratur, dens kvalitet og egnethed i forhold til bestemte aldersgrupper samt særlige pædagogiske mål. -Hvad børn kan få ud af at få læst højt. 1.2: Emneafgrænsning Vi vil beskæftige os med børnelitteratur for børn i børnehaven, altså i alderen 3-6 år. Vi vil have fokus på billedbogen som genstand i børnehaven. Den anvendes på forskellig vis. Således vil vi beskrive mulighederne for anvendelsen af billedbogen i børnehaven, analysere nogle nye børnebøger, samt diskutere dem i forhold til klassikerne. Vi vil overvejende have en teoretisk og praktisk tilgang, men vil også behandle det mere flyvske og filosofiske aspekt i forhold til børnelitteraturen. 1.3: Læsevejledning Vi vil lukke læseren ind i vores forståelse af børnelitteraturens vigtighed i børnehaverne. I begyndelsen af rapporten ridser vi et historisk billede op, der fortæller noget om børnebogens oprindelse. Dernæst beskriver vi Torben Weinreichs teori om adaptation i børnebøger. Adaptation er ordet for den litterære tilpasning til barnet som modtager. Vi vil undersøge 5

6 begrebet barndomsopfattelser i børnelitteraturen, ligeledes ud fra Torben Weinreichs teori. Overvejelser omkring barndomsopfattelser i børnebøger er nemlig væsentlige for de pædagogiske mål, vi arbejder mod. Ud fra denne teori, vil vi tage et par eksempler under luppen. Hvordan er barndomsopfattelsen i Emil fra Lønneberg og hvordan er den i Spørge Jørgen? Dernæst vil vi beskrive metoden dialogisk læsning. Dialogisk læsning er den metode, børnehaver typisk anvender, når de netop tror på børnelitteraturens muligheder. Ydermere har vi interviewet en pædagog og sprogvejleder om dialogisk læsning og om børnelitteratur generelt. Efter interviewet kommer et kapitel, der handler om den nye børnelitteratur, og hvad den kan, som den ældre børnelitteratur ikke kan. Med udgangspunkt i tankerne omkring ny børnelitteratur, analyserer vi tre børnebøger, der alle er fra årene , og som vi vurderer, er af god kvalitet og derudover har noget i sig, der afspejler den tid, vi lever i. Dette mener vi også er vigtigt. Vi vil gennemgå, hvordan børnelitteraturen i dag risikerer at blive glemt til fordel for andre medier, f.eks. tablets og tegnefilm. Dette fordi vi tror, årsagen til børnelitteraturens svindende popularitet kan findes her. Så vil vi argumentere for, hvorfor vi mener, det er vigtigt at bruge børnelitteratur. Vi vil argumentere både pædagogisk i forhold til den personlige og faglige dannelse. Vi vil til dette anvende Hiim og Hippes didaktiske model. Vi vil derudover argumentere i forhold til det æstetiske og sanselige med overvejelser fra bl.a. Gerd Lütgen. Vi vil skrive om højtlæsningskultur for at komme ind på de udfordringer, der kan være, når man læser højt i børnehaven. Udfordringerne kan nemlig bl.a. skyldes, at nogle børn ikke kender kulturen omkring det at få læst højt. Teorien er hentet fra bl.a. Anthony Giddens tanker om adskillelse af tid og rum. Desuden viser PISA undersøgelsen (Link 1) fra 2012, at Danmark fastholder sit niveau rent fagligt i folkeskolerne sammenlignet med den sidste undersøgelse i Dog er der en smule fremgang at spore med læsningen. Vi vil gerne sandsynliggøre, at med en målrettet og struktureret indsats kan man forbedre børnenes læsefærdigheder og sprogudvikling inden skolestart. Målet er sammenfattende, at der på sigt kommer flere og bedre læsere ud af det målrettede arbejde. Derfor vil vi have et særligt fokus på den dialogiske læsning i rapporten. Vi vil komme 6

7 ind på metodeanvendelse for den dialogiske læsning, beskrivelser af bøger, vi finder anvendelige og dokumentere, hvorfor højtlæsning er nødvendig i institutionerne. At lytte til oplæsning er ikke en medfødt kompetence. At lytte til oplæsning og at være bogvant er en kulturel teknik, hvor barnet gradvist lærer at leve sig ind i universer skabt af ord (Broström m.fl., 2012, s.59) Vi vil desuden se på højtlæsningkulturen i institutionen og beskrive, hvilke forhold der er afgørende for, om børn får inkorporeret denne kultur. Så kære læser, rigtig god fornøjelse med læsningen af denne rapport! 1.4: Den historiske udvikling Der var engang. Sådan er begyndelsen er på mange eventyr og fortællinger. Der var også engang, hvor sproget var lyde, mimik og anden primitiv kommunikation. Man skal forestille sig mennesker sidde omkring et bål, mens de lyttede til en fortæller. Det var måden, hvorpå man modtog nyheder, historier og andre overleveringer. (Weinreich, 2004, s. 9) Sproget har udviklet sig i takt med den kulturelle udvikling, man har fået flere muligheder for at afsende informationer først via primitive skrifter på papir, siden gennem bøger og op til vores tidsregning hvor medierne spænder fra bøgerne, til tv, radio og tablets og ikke at glemme internettet. Hvor det engang var det, det talte sprog, der dominerede og senere det skrevne, er det i dag billedfortællingerne i blandt andet tv, som forsyner os med de fleste fortællinger, ikke mindst i form af film og tv-serier (Weinreich, 2004, s.13) Bogen er der heldigvis stadigvæk, men den er mindre anvendt end i tidligere tider, da den blot er et medie blandt mange andre medier. Det er specielt i de nordiske lande som Norge, Sverige, Danmark og Finland og i det man betragter som velfærdsstater, at man ønsker, at børn har adgang til gratis litteratur og skolegang. (Weinreich, 2004, s.13) Noget, man da også prioriterer fra politisk side. 7

8 Man vil gerne styre udviklingen på dette område som ellers helt og holdent styres af kommercielle interesser (Weinreich, 2004, s.13). For at styre denne udvikling i den retning, man vil fra samfundets side, har man blandt andet ansat pædagoger, lærere og bibliotekarer, der skal sikre børnene adgang, til litteraturen. (Man laver et modspil til den kommercielle styring, ind imellem direkte gennem lovgivning, andre gange ved at lette adgangen til fortællingen, i hvert fald i bogform (Weinreich, 2004, s.13) Der er ingen tvivl om, at udviklingen vil fortsætte i fremtiden og det sikkert meget hurtigere end før set, da tilgængeligheden af medier er raskt voksende, tablets, smartphones adgang til internettet døgnet rundt. Man skal ikke længere vente længe på et svar, det kan komme prompte, hvis man ønsker det. 2.0: Om adaptation og hvordan børnelitteratur adskiller sig fra voksenlitteratur Adaptation er et udtryk, der dækker over hvordan litteraturen er tilpasset børn som målgruppe. Tilpasningen er udført for at imødekomme barnet som læser og modtager. Man kan sige, at adaptationen er en tilpasning, der forsøger at møde barnet i dets interesser og på dets niveau. Men adaptationen er også en form for kompensationsproces, hvor man forstår barndommen som en mangeltilstand. (Weinreich, 2004, s.48) Man kan beskrive fire grundlæggende former for adaptation: Den stofvælgende: Det vil typisk være børn med typiske børns interesser i børnelitteratur. Den formvælgende adaptation: Tekstens struktur er enkel med tydelig veldefineret fortæller og begyndelse, handling, slutning. Den stilvælgende adaptation: Der er taget hensyn til barnets sproglige udvikling. Korte sætninger, få fremmedord. Den medievælgende adaptation: Bogens ydre udformning, ofte mange illustrationer. Der findes flere måder at beskrive adaptation på, men denne tredeling er ifølge Torben Weinreich hyppigt anvendt blandt litteraturforskere (Weinreich, 2004, s. 42) 8

9 Adaptationen er altså resultatet af forfatterens forventninger til læseren. I tilfældet med børnelitteratur rettes forventningerne mod barnets alder, intellekt, interesser. 2.1 Om dialogisk læsning Dette kapitel vil beskrive dialogisk læsnings baggrund, metoden og målet med den. Og derudover diskuterer vi dialogisk læsning. Vi vil tage udgangspunkt i metoden, sådan som manden bag dialogisk læsning, Grover J. Whitehurst, har beskrevet den. Derudover vil vi bruge Jette Løntoft, Stig Brostrøm og Kristine Jensen de López, der tilsammen er fremtrædende i Danmark i forhold til dialogisk læsning. Til sidst en kort opsummering af de tre områder, som benævnes således: A: Baggrunden for dialogisk læsning. B: Metoden. Hvordan udfører man dialogisk læsning? C: Målet. Hvad lærer barnet gennem dialogisk læsning? D: Diskussion af dialogisk læsning Opsummering 2.2 Baggrunden for dialogisk læsning Servicestyrelsen står bag formidlingen af metoden Dialogisk læsning, som man har arbejdet med i vuggestuer og børnehaver i hele Århus Kommune. I takt med læreplaner og PISA-tests, ønsker man i højere grad at anvende metoder, der er en dokumenteret virkning af. Dialogisk læsning som metode er oprindeligt opfundet af amerikaneren Grover J. Whitehurst under betegnelsen Read together, Talk together. Det er en del af SPELL-programmet. SPELL står oprindeligt for Structured Preschool Effort for Learning and Literacy, men er i Danmark oversat til Sprogtilegnelse via legebaseret læsning. En del af SPELL-programmet er metoden Dialogisk Læsning. Det er en metode til sprogstimulering, man i høj grad har kunnet danne 9

10 videnskabeligt belæg for virkningen af. Indsatsen er rettet mod alle børn, men man understreger, at indsatsen er særlig god til tosprogede børn samt børn med et underudviklet sprog. I Århus Kommune udbredes kendskabet til dialogisk læsning bl.a. via Sprogpakken. Den er et kursus og pædagogisk materiale, der har til formål at styrke pædagoger i deres målrettede arbejde med børns sprog. Dette kursus har bl.a. fokus på dialogisk læsning for at forbedre børns sprog. Dialogisk læsning har altså til mål at styrke barnet i dets evne til at samtale, anvende sprogets nuancer, vendinger osv. Man lægger vægt på, at børnene gennem dialogisk læsning har god mulighed for at udvikle sit eget talte sprog og sin egen evne til at samtale. I næste afsnit vil metoden blive beskrevet. 2.3 Metoden. Hvordan udfører man dialogisk læsning? Metoden til dialogisk læsning kan variere, alt efter hvem der formidler den. Metoden, der beskrives her, tager udgangspunkt i Sprogpakken, der som sagt er meget benyttet i Århus Kommune. Der er to aktiviteter knyttet til metoden, nemlig dialog og læsning. Der er tre strategier, der bruges under forløbet: -Man stiller spørgsmål til barnet undervejs -Man fortolker og udvider det, barnet fortæller -Man støtter barnet i dets nærmeste udviklingszone, (se længere nede) I dialogisk læsning bør pædagogen læse bogen selv, før hun læser den for barnet. Her forbereder man sig nemlig til den dialogiske læsning og overvejer, hvad man skal tale om og spørge ind til. Læsningen skal foregå i et trygt miljø. Når børnene er samlet, starter man med at tale om bogens forside og bagside samt om forfatteren og illustratoren. Man kan lade børnene sidde med en genstand, der har betydning for historien. 10

11 Under læsningen anbefales det, at man lader børnene stille spørgsmål, ved at stoppe op og tale med børnene. Det anbefales også, at man følger børnenes interesser i historien, lytter til børnenes svar og inddrager dem mest muligt i samtalen. Sidst men ikke mindst skal man, efter bogen er læst, snakke med børnene om bogen, samt anvende de ord, der er i den. Jo flere gange, børnene hører ordene, jo større sandsynlighed er der for, at de husker dem, og selv vil anvende dem (Broström m.fl., 2004, s.40) Det nævnes også, at man skal støtte barnet i dets nærmeste udviklingszone. Teorien om nærmeste udviklingszone, der er udviklet af Leo Vygotsky, handler om, at man finder passende udfordringer for barnet. Det vil sige, at udfordringen har et niveau, barnet er kompetent til at løse, når det får en smule hjælp af lidt mere kompetente børn eller voksne. Mere om Vygotsky i afsnit Målet. Hvad lærer barnet gennem dialogisk læsning? Vygotsky beskæftigede sig meget med børns leg, og her mente han at børn selv var i stand til at skabe deres egen nærmeste udviklingszone, og derfor udviklede sig ideelt, når det bare fik lov at lege frit. Denne antagelse er der senere blevet stillet spørgsmålstegn ved. De to fortolkere af Vygotsky, amerikanerne Veer og Valsiner, mente udviklingszone i leg er betinget af det sociale miljø omkring den (Broström m.fl. 2012, s. 154) 11

12 Illustration af nærmeste udviklingszone. Befinder barnet sig i udviklingszonen, er det tilpas udfordret til at gennemføre en handling. Her kan barnet befinde sig når det får hjælp af en voksen. Man har benyttet teorien om nærmeste udviklingszone i den dialogiske læsning, men det påpeges stadig, at barnet behøver pædagogens støtte og hjælp til at finde sin nærmeste udviklingszone. Dette gør sig gældende i leg og det gør sig gældende i den dialogiske læsning en aktivitet, der selvfølgelig også er defineret klare rammer for, og slet ikke ville kunne lade sig gøre uden en voksen. Dette skal ikke forstås sådan at børn ikke har noget ud af at lege frit, uden en pædagog som rammesætter, eller at et barn ikke kan tilegne sig viden, når det oplever en bog alene. Tværtimod. Det skal nærmere forstås sådan, at vi har mulighed for at optimere barnets dannelse, når vi bruger vores pædagogiske viden og erfaring. Med dem kan vi skabe optimale rammer for udvikling. Whitehurst har siden 70 erne beskæftiget sig med sprogtilegnelse. Han har aldrig beskrevet eksplicit i hvilken udviklingspsykologisk teori, dialogisk læsning har sit udgangspunkt. Men eftersom sprogtilegnelsen har været Whitehursts fokus gennem mange år, er det også i teorierne 12

13 om denne, at lighedspunkterne kan findes. (Broström m.fl., 2012, s. 17) Whitehurst var forsker indenfor klassisk udviklingspsykologi og han forsøgte, med bahaviouristiske tilgange, at forklare børnehavebarnets udvikling af kommunikative færdigheder, særligt evnen til at forklare sig klart og præcist. Dette har således været Whitehursts udgangspunkt for udviklingen af teorien bag dialogisk læsning. Det understreges, at til anvendelse i danske børnehaver, bør metoden tilpasses danske forhold, bl.a. fordi den sociokulturelle forståelse af børns udvikling i USA er forskellig fra den danske (Broström m.fl., 2012, s.17) Der er foretaget danske studier, der påviser at dialogisk læsning er med til at fremme ordforrådet hos børn (Broström m.fl., 2012, s. 39). Man har foretaget en undersøgelse, med 54 deltagende børn i alderen 5-6 år, hvor halvdelen fik læst op almindeligt og halvdelen med dialogisk læsning som metode. Her viste det sig, at børnene, der havde deltaget i dialogisk læsning, havde lært flere nye ord, end dem, der havde fået læst op normalt. En anden, tilsvarende undersøgelse, er lavet ud fra Maryfondens materiale, LæseLeg, som, udover dialogisk læsning, har tilknyttede aktiviteter for børnene, til før, under og efter læsningen. I denne undersøgelse var børnene i alderen 3-6 år. Her erfarede man, at børnene, der deltog i LæseLeg (altså dialogisk læsning kombineret med aktiviteter), udviklede signifikant bedre kommunikative færdigheder (Broström m.fl., 2012, s. 39) i sammenligning med de børn, der blev læst almindeligt for. Desuden var børnene, der deltog i LæseLeg, også blevet bedre til at forstå en kort historie. Der er med andre ord evidens for, at dialogisk læsning, samt de understøttende aktiviteter i LæseLeg, udgør god sprogstimulering, når man altså måler på ordforråd og evne til at forstå en historie. Når det kommer til mere komplekse sproglige og kommunikative kompetencer, er det til gengæld mere vanskeligt at dokumentere om barnets kompetencer her ligeledes er forbedret. Det skyldes, ifølge bogen Dialogisk Læsning i teori og praksis, de mange forskellige teoretiske retninger for, hvad man lægger vægt på som afgørende kompetence i forhold til børns fortælleevne. Dette fortæller også noget om, hvor vanskeligt det er, at dokumentere virkningen af pædagogiske metoder i det hele taget. 13

14 Man kan altså dokumentere, at børns ordforråd forøges gennem dialogisk læsning. Men om kompetencer i forhold til kommunikation også er forbedres gennem dialogisk læsning har man (endnu) ikke kunnet dokumentere. 2.5 Diskussion af dialogisk læsning Som pædagog kan man have en vis skepsis, når dygtige eksperter kommer med en ny, smart måde at anvende pædagogiske redskaber på. Højtlæsning kan lyde banalt og let, når bare man kan læse. I tilfældet med dialogisk læsning drejer det sig jo om noget, der kan virke så enkelt, nemlig oplæsning af en bog. Mange pædagoger har sikkert også anvendt nogle enkeltdele af metoden, før den var en officiel metode. Eksempelvis vil det for mange virke selvfølgeligt at tale med børnene om bogens udseende, samt stoppe op undervejs for at tale om børnenes egne erfaringer med bogens emner. Ligeledes har man måske mere eller mindre bevidst ændret udtryk og vendinger fra en given bog, således at børnene lettere kunne forstå historien, alt efter om det var et sprogligt svagt 4-årigt barn, eller om det var et barn på 6, der skulle i skole og allerede havde et veludviklet og nuanceret sprog. Men her vil metoden dialogisk læsning netop påpege vigtigheden af at anvende de nye og svære ord, på trods af at barnet ikke kender dem i forvejen. Gentagelsen og samtalen omkring bogen vil gøre, at barnet lettere husker ordet. Og så har det jo lært noget nyt. Et udfordring ved at anvende børnelitteratur i børnehaven i det hele taget kan være det, at ikke alle pædagoger selv er opvokset med højtlæsningskultur. Her kan dialogisk læsning som metode måske netop give disse pædagoger et redskab til at komme i gang med den dialogiske læsning. Uanset om det er den erfarne eller mindre erfarne pædagog vil bekendtskabet med dialogisk læsning bidrage til en øget bevidsthed, således at man som pædagog kan gøre sig mange refleksioner med hensyn til rammerne for læsning. Når tosprogede børn deltager i dialogisk læsning, har de dels mulighed for at lære kulturen omkring højtlæsning at kende det er ikke givet, at alle har denne med hjemmefra. Derudover har de mulighed for, ligesom alle andre børn, at forøge ordforrådet. Dette må være en fordel, når børnene starter i skole. Vi har altså her mulighed for at yde en særlig hjælp til tosprogede børn, for hvem hverken højtlæsningskultur eller et veludviklet dansk er en selvfølge. Som regel langt 14

15 fra. Tænk, hvis man kunne danne disse børn, så de i højere grad end nu kan starte i skolen med et stort ordforråd og derfor har lettere ved at indgå socialt samt lære at læse/skrive. Uanset om man går ind for en dialogisk oplæsning udført præcis efter metoden eller blot låner et par punkter fra den dialogiske læsning, vil man være i stand til at skabe en mere kompetent sprogstimulering, end før man stiftede bekendtskab med metoden. 2.6 Dialogisk læsning: Opsummering Man har dokumenteret, at dialogisk læsning har en effekt, målt på børns ordforråd og evne til at forstå en historie. Dialogisk læsning stiller krav til pædagogen, der må sætte sig ind i metoden. Til gengæld giver den meget igen i form af, at barnet udvikler et større ordforråd og bliver bedre til at forstå en historie. I børnehaver informerer man også forældre om dialogisk læsning. Dels på forældremøder, hvor sprogvejledere formidler metoden, men også med plakater i garderoben, der ridser fremgangsmåden kort op, således at forældre kan tage metoden med hjem og anvende den f.eks. til godnathistorien. Dialogisk læsning bliver altså formidlet som værende den nye og mere rigtige måde at formidle en bog på, både blandt pædagogerne selv og overfor forældre. 3.0 Metodeafsnit Til indsamlingen af viden til denne rapport, har vi valgt at bruge den kvalitative interviewform. Begrundelsen for vores valg bunder i, at vi mener, det er den bedste måde at få indgående viden til anvendelsen af den dialogiske læsning. Det kræver en pædagog, der har massiv erfaring med arbejdet med metoden. Med den kvalitative interviewform vil vi indfange og beskrive rammerne for det fænomen, vi ønsker at udforske. (Launsø mfl. 2011, s. 134). Selvom ingen af os er forskere, vil vi anvende de strategier omkring et interview, som vi kender til fra pædagoguddannelsen på Peter Sabroe. 15

16 Vi skal udforske et pædagogisk arbejdsredskab, som i dette tilfælde er den dialogiske læsning. Altså den ramme, pædagogen arbejder inden for, det være sig kulturelle, økonomiske, politiske betingelser. Det, som personen er indlejret i, er et produkt af samfundet (IBID). 3.1 Hvad skal vi fokusere på? Det er yderst vigtigt, at man i det kvalitative interview fastholder fokus på at få beskrevet og forstået alle de koblinger, der er imellem den interviewede persons udsagn og meninger, eller sagt med andre ord i en noget kortere version, de betingelser udsagnene/meningerne, er dannet indenfor. Forskeren søger erkendelse om processer, såsom udviklings og læringsprocesser på individuelt og kollektivt niveau. (Det er vigtigt at man som forsker her er afklaret og forstår den læring og udviklingsproces, som eksempelvis de relationelle forhold, der kræves for at adgang til en persons indsigt, erfaringer osv.) Forskeren vil give stemme til den/de udforskede. (At indfange de ikke fortalte, det ikke hørte og måske ikke i forvejen kendte historier) Forskeren vil indfange, hvordan mennesker beskriver, opfatter, konstruerer mening og udtrykker deres forståelse af dem selv, deres erfaringer og deres omgivelser (Launsø mfl. 2004, s. 134) Man kan sige, at vi nu er ved centrum (IBID) af det kvalitative forskningsinterview, en metode til at indfange de synspunkter, meninger og overbevisninger, der forklarer, hvordan interviewpersonens handlinger, holdninger og meninger på et professionelt plan er. Vigtigt og centralt for det kvalitative forskningsinterview er den udforskedes perspektiv og stemme. (IBID) Styrken i det kvalitative interview er, at vi kan komme i dybden med vores emne. Emnet bliver fastgjort eller forankret i det indhold, der er virkelighedsnært for den interviewede. 3.2 Forberedelsen af interviewet 16

17 Selve metoden kvalitativt interview kan være krævende af den person eller gruppe, der skal foretage undersøgelsen. For det første skal man være tillidsskabende, anerkendende, være lyttende og være helt klar over de etiske grænser, der er i spil, hvis interviewet f. eks er personfølsomt. Og selvfølgelig skal man have det udgangspunkt, at den interviewede er eksperten. Havde dette været en stor og videnskabelig undersøgelse, var man selvfølgelig klar over, at denne undersøgelsesform er meget dyr og tidskrævende, og at udfaldet af en undersøgelse ville være afhængig af, hvor megen empati, teoretiske viden og praktisk indsigt, man lægger i det fænomen eller begreb, der ønskes udforsket. (Launsø mfl. 2011, s.137) Alt i alt er det vigtigt at forskeren er fagligt udviklet og forberedt til et kvalitativt interview, og at man er parat på at bruge tid på at blive dette, at man forbereder spørgsmålene på en sådan måde, at den interviewede får lov til at svare på spørgsmålene med egen mening og egen stemme. I forbindelse med forberedelse af et kvalitativt interview bør fremstilles en interview- eller temaguide. (Launsø mfl. 2011, s 140) Det er vigtigt at forholde sig til det overordnede problem og de eventuelle problemstillinger, man ønsker at belyse i den undersøgelse, man deltager i. Det er af en vis betydning, at man, når man fremstiller spørgsmålene til interviewpersonen, er klar over, hvilken viden den interviewede person har om området, evt. forestille sig mulige svar, den interviewede kunne komme med på baggrund af de spørgsmål, man som undersøger/forsker stiller til den konkrete problemstilling. Har man denne tilgang til interviewet, er man forberedt og afklaret med de nye svar (Launsø mfl. 2011, s.141), der måtte dukke op. Dette er en forudsætning for, at man ikke bliver for overrasket og dermed taber fokus under interviewet. I en del af forberedelsen af interviewet er det også vigtigt at belyse, hvilke analyser eller fortolkninger man vil arbejde med, det kunne være en narrativ analyse. (Launsø mfl. 2011, s. 173) 17

18 3.3 Udførelsen af interviewet Det er vigtigt at informere interviewpersonerne grundigt på forhånd, enten via mail eller brev, med en kort introduktion til, hvad formålet med undersøgelsen er, og hvilket regi dem gennemføres i. (Launsø mfl. 2011, s.142), at man får fortalt, hvem man er, hvad formålet er, og hvad emnet drejer sig om og også til, hvordan interviewet efterfølgende skal bruges. Derefter må man nå til enighed omkring, hvilke fysiske rammer man ønsker interviewet afholdt under. Det kvalitative interview er opdelt i tre faser. (IBID) 1. Den indledende fase 2. Hovedfasen 3. Den afsluttende fase Kort ridset op drejer det sig om i den indledende fase at skabe tillid og kontakt og få klare linjer for selve interviewet. I hovedfasen skal man have belyst de emner og spørgsmål, der er forberedte, men også være klar til at tage spørgsmål op, der måtte dukke op undervejs i interviewet. Og selvfølgelig skal man gøre sig klar over, hvem det er, man ønsker at interviewe. F.eks. hvad vedkommendes kulturbaggrund er, om det r en leder eller et menneske i en udsat position. I den sidste fase er det vigtigt, man får afrundet interviewet på en ordentlig måde. Der skal gives tid til, at den interviewede får mulighed for at komme med yderligere information eller flere tilføjelser til interviewet. Og skulle det være nødvendigt med yderligere interviews eller anden kontakt, kan det aftales her. 3.4 Metodekritik: Vi valgte den kvalitative interviewform til denne rapport, dels fordi vi var interesseret i formen af det kvalitative interview. Men selvsagt spillede den begrænsede tid til at udføre interviewet/undersøgelsen også en faktor. Havde vi haft mere tid, kunne det måske have endt ud i en dybere kvalitativ undersøgelse eller måske en kvantitativ undersøgelse. 18

19 Vi får her i rapporten kun belyst den dialogiske læsning fra én person, nemlig institutionsleder Else Haldrup. Det kunne have været interessant at få bredt viften lidt mere ud og måske også have interviewet en bibliotekar, men her er tidsbegrænsningen en årsag til, at vi må undlade det i denne bachelorrapport. Den første faldgrube, man kan få øje på, er antallet af interviewede personer. I dette tilfælde er der kun interviewet én person. Skulle man kunne dokumentere noget ud fra en sådan undersøgelse, var det nødvendigt med en langt flere interviews, men også afprøvning i praksis. Til gengæld kunne man anføre har vi inden interviewet samlet empiri og faglige synspunkter fra en række kilder (se afsnittene ovenfor), således at vi kunne bygge interview ovenpå denne samling og flette det med i den. Med andre ord har vi trods alt et lidt bredere fundament end blot interviewet. Den anden faldgrube, vi kan se, er, at spørgsmålene i den kvalitative interviewform kan blive farvede af, hvad man som undersøger/interviewer interesserer sig for. Hermed kan man risikere at havne i et dilemma i forhold til en eventuel forskergruppe, man er en del af. Man skal derfor sørge for, at spørgsmålene ikke afslører de holdninger, man måske i forvejen har dannet sig. Og i øvrigt lægge disse holdninger bag sig for en stund, idet man jo ønsker at gøre sig klogere på et område. Dette kræver åbenhed og parathed til at ændre syn på f.eks. en metode, som det er i vores tilfælde. 3.5 Opsummering af metodeafsnit. Vidensindsamling er en kunst i sig selv, og vedrørende det at lave et interview, hvad enten det er til videnskabeligt arbejde eller andet, bør man tænke på følgende. Det har et klart mål - man opsøger et andet menneske med et ganske bestemt formål, nemlig at indhente informationer. At man som interviewer har styringen ved at stille spørgsmålene. At man forinden interviewet er klar over rollerne - den ene spørger, den anden svarer Det konkrete mål vil være forskelligt afhængigt af, hvilken undersøgelse man laver. Men uanset hvilket interview, der er tale om, så er formålet at indsamle oplysninger om et emne, som den undersøgende person har opstillet og afgrænset. 19

20 Hos eksperten, som man antager er den person, man vil interviewe, søger man viden og perspektiv, men her kan man også opnå viden om personlig erfaring, og følelser. Det kræver forberedelse at indsamle viden, og man må vælge sin undersøgelsesform ud fra, hvor meget tid man har til rådighed, og hvilken undersøgelsesform der er den mest tidskrævende for en eventuel forskergruppe. Men den viden, man kan opnå, f.eks. via et kvalitativt interview, er uundværlig, man kan komme i dybden med de egentlige ting, man ønsker belyst og dermed også få gode og kvalificerede og velbegrundede svar. Det var også årsagen til, at vi valgte denne undersøgelsesform til denne bachelorrapport. Vi ønskede gode og uddybende svar, således vi kunne forstå og underbygge vores argumenter for det gode ved den dialogiske oplæsning, men samtidig også kunne se, hvor begrænsningerne er i den dialogiske oplæsning. Det har været tilfredsstillende for os at optræde nysgerrigt og undrende i forhold til de spørgsmål, vi har produceret og stillet under selve interviewet. Men også til selve emnet, den dialogiske læsning. Det har givet os en del mere erfaring i, hvordan man udfører et interview og bagefter arbejder med det. Det er her, under arbejdet med interviewet, at man ofte hører ting, man ikke fik fat i under selve interviewet. De etiske spilleregler skal til enhver tid overholdes i interviewet, da man ofte kommer meget tæt på et menneske, hvilket kan/vil betyde, at man sidder med følsomme emner, som selvfølgelig skal behandles med forsigtighed og i visse tilfælde også er under tavshedspligt. 4.0 Interview med pædagogisk leder om børnelitteratur og dialogisk læsning Vi har på baggrund af overvejelser om undersøgelser foretaget et kvalitativt interview med sprogvejleder og pædagog, Else Haldrup fra den integrerede institution, Valnødden i Mårslet. Vi valgte at interviewe netop Else Haldrup, fordi hun har meget erfaring med dialogisk oplæsning, der anvendes hyppigt i Valnødden. Hun har desuden været sprogvejleder siden 2008 i dagtilbuddet og er derfor med til at oplyse pædagoger om sprogstimulering og dialogisk læsning. Derfor fandt vi hende yderst kvalificeret til at dele både viden og erfaringer med os. 20

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Evaluering af indsatsområder2015/16

Evaluering af indsatsområder2015/16 Evaluering af indsatsområder2015/16 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Fokusområder 2015-2016... 4 Udmeldt indsatsområde: Digital læring 2015-2016... 5 Eget fokusområde: Sprog... 7 Eget fokusområde:

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved

05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme?

Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? I Kaskelotten arbejder vi med sprogudvikling ud fra metoder fra sprogpakken. Denne folder viser: Hvordan I som forældre kan bruge Sprogpakken s indhold derhjemme? Samtaler i hverdagen Dialogisk læsning

Læs mere

Dansk, kultur og kommunikation

Dansk, kultur og kommunikation Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014

Sprog. Kreativitet. Tryllefløjten Årshjul. 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Natur Krop Kreativitet Sprog Tryllefløjten Årshjul 1.oktober 2013 til 30. september 2014 Vi har som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde fokus på fire temaer i ovennævnte periode. Temaer der er en

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Om at indrette sproghjørner

Om at indrette sproghjørner Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Sprog og læsehandleplan 0-6 år:

Sprog og læsehandleplan 0-6 år: Sprog og læsehandleplan 0-6 år: På baggrund af den kommunale sprog og læsestrategi samt pjecerne Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn og 3-6 årige, har vi udarbejdet en lokal handleplan for

Læs mere

ialogisk læsning hvordan?

ialogisk læsning hvordan? Lotte Salling ialogisk læsning hvordan? Dialogisk læsning_indmad.indd 1 11/09/09 8:17:25 I ndhold Introduktion til dialogisk læsning...5 Otte gode grunde til at aktivere børn i oplæsningen....9 Oplæsning

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune

et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune et sprogpædagogisk redskab målrettet børnehaver i jeres kommune 2 Giv sproget vokseværk Sprogtilegnelse og inklusion er i dag en naturlig del af det arbejde, der foregår i de danske børnehaver. Mange pædagoger

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Århus Kommune. Børn og Unge #"$!%& ' "! ( )*+" " & ) "& " " # " "&,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1&

Århus Kommune. Børn og Unge #$!%& ' ! ( )*+  & ) &   #  &,!. $ % $ % $ % ( ' & /! & &-! & ) %)& 2 13!%1& #$%& ' ( )*+ & ),&+- & &,. & / (&.0 -& & &.- & '& 1 & &- & Århus Kommune Børn og Unge # $ % $ % &' $ % ( ' 2 13%1& ) %)& (.&.. & &-..-, - '- - &. &$.& 4 %.5-5. (0 & 6, # '4 #, 0478% 4 09.. & )*+ %)& 4&0

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse! Kære forældre Dette er tænkt som en introduktion til forestillingen, som I kan læse højt for jeres børn. Den fortæller lidt om, hvordan forestillingen er lavet og om selve historien om Ivan Olsen. Introduktionen

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009

Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009 Brug af bøger i Børnehaven Projekt ved Børnekulturelt Netværk, Kolding Kommune 2009 Læs den igen! Fra logbog 18/9 Vitello går med kniv. A spørger, om jeg vil læse Alfons. Jeg spørger, om han har lyst til

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere