Krop og hoved. Dansk MELLEMTRIN

Transkript

1 Krop og hoved Dansk MELLEMTRIN

2 Danskundervisning med udfordringer til kroppen Både til dansk- og idrætsundervisningen Inspirationsmaterialet er skrevet med udgangspunkt i at tilføre mere fysisk udfoldelse og idræt til danskundervisningen. Aktiviteterne kan dog sagtens anvendes for aldersgruppen i en idrætsundervisning, hvor der arbejdes med at tilføje yderligere kvalitet ved at udfordre eleverne kognitivt. Danskundervisningen bør også kunne udfordre kroppen Dansk er et bogligt fag, der taler til hovedet, hjernen og intellektet. Den traditionelle danskundervisning kræver sjældent de store kropslige udfoldelser. Når der arbejdes med motivation for de sprogligt svageste i danskfaget, er det værd at benytte sig af den afveksling og den læringsmæssige mulighed, der ligger i at sammenkoble kropslige udfoldelser og kognitive læreprocesser. Det er vigtigt at have redskaber i danskundervisningen, der dels kan være spændende for alle, og dels kan udfordre den enkelte elev ud fra elevens forudsætninger. I den forbindelse er det en fordel, at man kan igangsætte danskaktiviteter for hele klassen i al dens mangfoldighed, men også at man kan tilpasse læringsaktiviteterne og gøre disse spændende og meningsfyldte overfor især den svage gruppe. Her er det nærliggende og overkommeligt at benytte sig af de konkrete aktiviteter artiklen Danskundervisning med udfordringer til kroppen foreslår. Forskellige former og miljøer kobler bedre an til tidligere læring og forskellige læringsstile Forsøg med at tilføje eller variere med kropslige aktiviteter i forbindelse med boglig tilegnelse har givet gode resultater. Det har fx tv-udsendelsen Plan-B vist, og det bekræftes af de erfaringer som læringseksperten og direktør ved Universe Research Lab Hans Henrik Knoop har gjort. Der skal krop på med mere bevægelse og spræl, som både taler til krop og hoved. Derved er chancen for at fx den mere urolige og ukoncentrerede del af drengene kan opnå flere momenter, hvor de er personligt motiverede. De, som med et bredt udtryk kan kaldes de anderledes børn, skal mødes med en anderledes undervisning. Helt konkret vil de efterfølgende undervisningsaktiviteter kunne udfolde sig i rum og miljøer i klassen eller i tilknytning hertil. Der skal måske flyttes et par borde i klasselokalet, materialer skal fremstilles eller findes frem. Der kan meget fint varieres ved at gå i gymnastiksalen, i skolegården, - ja, eller en tur i skoven. Mere energi giver motivation, glæde og begejstring Selvom høj puls og sved på panden efterspørges ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt, behøver det ikke at være konditionstræning, der er i højsædet, når det er indlæring af boglige kundskaber, der er hovedmålet. Det er vigtig at variere bevægelsesformerne med børnene, så hele paletten af kropslige og fysiske udfordringer kommer i spil. Det gælder bevægelsesformer, der giver bedre motorik, styrke og bevægelighed eller undervisningsaktiviteter, der giver glæde, begejstring og godt samvær. Det er den tilstedeværende energi og motivation, vi skal øve os på at bruge i indlæringen. 2 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

3 10-15 minutter eller mere med kropslige udfordringer Afvekslingen i danskundervisningens indhold og form med muligheder for individuelle tilpasninger er afgørende for indlæringssuccesen. En sådan didaktisk tænkning kan efterkommes på flere måder, fx ved at tilføje mere krop og fysisk leg i dansktimerne. Det kan gøres ved, at der for alle i en del af undervisningen, fx minutter eller mere tilrettelægges aktiviteter, hvor bevægelse indgår. Eller også kan der stilles individuelle opgaver, projektopgaver og gruppevise opgaver, der indeholder såvel kropslige som danskfaglige elementer med fokus på trinmålene. Inspiration til forskellige undervisningsaktiviteter For kreative lærere er en enkel og god måde at få ideer til mere kropslige momenter i dansk-undervisningen, at kombinere trinmålene for begge fag og omsætte disse til konkrete aktiviteter. I en kreativ proces, hvor trinmålene kombineres og omsættes til aktiviteter, ligger et ocean af muligheder for at skabe nye og sjove læringsmåder i danskundervisningen. For øvrigt kan man selvfølgelig på samme måde krydre idrætsundervisningen med boglig indlæring. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 3

4 Løbelæse Beskrivelse af aktiviteten: Eleven læser første side, hvor der eksempelvis kan stå: Søren er en dreng på 8 år som elsker at stå på hovedet. Kan du også stå på hovedet?. Når sætningen er læst og forstået, skal eleven selv prøve at stå på hovedet, inden næste side læses, hvor der måske kan stå: Sørens cykel duer ikke, så han slår kolbøtter hele vejen hjem fra skole. Kan du også slå en kolbøtte?. Eleven skal derefter slå et par kolbøtter, inden næste side læses. Materialer: Bøger der er lavet således, at hver side er skrevet med store bogstaver og indeholder en lille historie eller en øvelse, som kan udføres af eleven. Der kan være en beskrivelse til valg af bevægelsesudfordring: Level 4 spurt til hver opgave. Level 3 langsom løb til hver opgave. Level 2 hurtig gang til hver opgave. Level 1 slowmotiongang til hver opgave. Der kan være et kort over placeringen af de enkelte opgaver. Variationer og differentiering: Kan også laves som et slags vendespil, hvor der anbringes parvise kort/papir på gulvet med en handling påskrevet, eksempelvis: Du skal gå udenfor og løbe 2 gange frem og tilbage mellem bordene i skolegården. Når en elev finder begge kort med samme tekst, har han/hun et stik. Når eleverne har de rette færdigheder, kan de selv lave deres egne løbelæse historier, som de kan udføre i gymnastiksalen eller et andet sted med plads eller bløde remedier. Et eksempel kan være en elev, der laver historien: Per havde en haj efter sig og måtte svømme for livet, inden han nåede i land, hvor en løve jagtede ham, så han måtte løbe hurtigt hen til et træ og klatre op i det. Kan organiseres med tilhørende kort med poster, som sender eleverne rundt i skolemiljøet klasselokalet, boldbanen, skolegården, gymnastiksalen mv. Der kan stilles krav om bevægelsesformen (gadedrengeløb, hop på et ben, hop baglæns, harehop, balletspring, tre-spring,) hen til afviklingen af hver opgave og evt. krav om intensitet gang i slowmotion, spurter, langsom løb, hurtig gang. Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne skal stave ord og sætninger ved at hoppe fra bogstav til bogstav på tastaturet. Legene kan igangsættes ved fx at uddele små sedler med bogstaver, ord og sætninger. Eleverne kan være sammen parvis eller i grupper og de kan konkurrere med hinanden. 4 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

5 Hop ord på 3 bogstaver, 4 bogstaver, 5 bogstaver osv. Hop så mange ord som muligt i et givent tidsrum. Hop alfabetet hop vokaler hop konsonanter hop vokaler og konsonanter i alfabetisk rækkefølge. Konsonanter skal der trædes på, vokaler skal blot berøres med hånden. Eleverne kan få til opgave at hoppe ord, der tilhører en bestemt ordklasse, eksempelvis navneord. Materialer: Et stort lagen, tæppe eller voksdug (cirka 1,5 x 3 meter) hvor alfabetets bogstaver påskrives med sprittus eller lignende i samme rækkefølge som på et computertastatur. Gaffatape til eventuelt at fastholde tæppets hjørner på gulvet. Variationer og differentiering: Der kan leges Ord-kluddermor, hvor alle i gruppen skal have kontakt med hinanden og kun berøre de bogstaver der indgår i ordet. En gruppe kan udfordres af en anden gruppe i at berøre alle bogstaverne i et givent ord. Lav så mange ord du kan ud af x-antal bogstaver. Eleven får udleveret en række bogstaver på et papir, og skal kombinere disse bogstaver til så mange forskellige ord som muligt ved at hoppe dem på tastaturet. Eleverne får udleveret nogle kort med ord eller små sætninger på, eksempelvis Sørens hest har en rød hale, hvorefter eleven på tæppet skal forsøge at hoppe de rette bogstaver, mens den anden elev eller resten af gruppen observerer om eleven på tæppet hopper rigtigt. Den elev, der skal hoppe ordet eller sætningen, bør naturligvis ikke læse kortet, hvor sætningen er skrevet. En anden elev fra gruppen kan læse sætningen højt. Til de små klasser kan det være en fordel, at læreren udleverer de sætninger, der skal hoppes. Eleverne kan lave sætninger til hinanden, som skal hoppes på bogstavtæppet. Kast med ærteposer ram bestemte bogstaver og stav et ord/en sætning så hurtigt som muligt. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 5

6 Ord-dart Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne udstyres med risposer eller bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse. Pladen inddeles i forskellige afsnit, eksempelvis tillægsord, navneord, udsagnsord ( nutid / datid ) osv. Hvis eleven rammer tillægsord skal han/hun finde på og skrive et tillægsord på papir. Afstanden til pladen og kastemåden kan varieres man kan udfordre sig selv eller hinanden. Fx kast med venstre hånd, underhåndskast, overhåndskast, kast under benet, mellem benene, bag om ryggen eller under et hop, på et ben, efter to rotationer. Pladen kan rammes med skumbold/fjerbold, der slåes med ketcher. Materialer: Risposer eller bløde bolde - ketcher med skumbold/tennisbold/ fjerbold. En træplade eller karton/papskive med ordklasser (se også Beskrivelse af aktiviteten ). Variationer og differentiering: Der kan gives point efter hvilken ordklasse, der rammes, og efter længden på det ord eleven finder på. Der kan både konkurreres individuelt, i par og i grupper. Der kan påføres forskellige bøjningsformer på pladen, så eleverne eksempelvis kan ramme udsagnsord og nutid, hvorefter eleven skal skrive et udsagnsord i nutid. Der kan arbejdes på tid, eksempelvis ved at give opgaven: Ram og lav så mange forskellige tillægsord som muligt på 5 min. Eleven/eleverne kan få x-antal kast til rådighed, og når de er brugt, kan der laves en kort historie ud af de ord, han/hun har konstrueret. Historien kan eventuelt læses for klassen eller en mindre gruppe. Pladen kan også indeholde bogstaver. Hvis der rammes et A, skal eleven lave et ord, der starter med A eller indeholder A. Navneord Tillægsord Udsagnsord 6 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

7 Danskgolf Beskrivelse af aktiviteten: Der etableres en golfbane på et stort areal udendørs (græsplæne eller andet). På banen opstilles keglerne forskellige steder. Disse simulerer golfhullerne. Ved hvert hul anbringes en danskopgave. Formålet med aktiviteten er, at eleverne individuelt, i par eller små grupper, så hurtigt som muligt og med færrest kast eller spark med en bold skal nå rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste hul, når opgaven er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår kø ved hullerne. Par og grupper sammensættes så faglige styrker i danskfaget er fordelt. Forskellige muligheder for opgaver ved hullerne kan være: Grammatikopgaver, eksempelvis: Hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning....? Staveopgaver, eksempelvis: Find stavefejlene i følgende sætning.... eller byt rundt. på bogstaverne, så de danner et rigtigt ord/så mange ord som muligt. Kreative opgaver, eksempelvis: Skriv et digt på mindst 20 ord om emnet hjernen og kroppen. Forståelsesopgaver, eksempelvis: Giv et referat på mindst 30 ord af denne historie..... Sprogmæssige opgaver, eksempelvis: Definer hvilke ordklasser følgende ord hører til..... Opgaver om golf og idræt, eksempelvis: Nedskriv 10 særlige golfudtryk nedskriv nogle af de særlige golfregler. Materialer: Et antal frisbee eller bolde (om muligt en til hver elev, men et mindre antal kan også fungere). Et antal små kegler med numrene 1-18 eller 1-9 (paddehættekegler). Lamineret papir med forskellige opgaver. Papir, blyant og skriveunderlag til hver elev/gruppe. Variationer og differentiering: Man kan parvis/gruppevis spille en hurtig omgang, hvor der skal indsamles (nedskrives) et ord fra hvert af de 18 huller. Ved hvert hul ligger et papir med 5 ord, som holdet vælger og nedskriver et af. Undervejs noteres ærligt og omhyggeligt antal kast. Når de 18 huller er gennemført laver gruppen en sammenhængende og meningsgivende tekst ud af alle ord i kronologisk hul-rækkefølge, som skal kunne holde til en oplæsningstest. Holdene gives point både for antal kast og for historiens kvaliteter. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 7

8 Udfordringsbane i skoven Beskrivelse af aktiviteten: Klassen laver en midlertidig udfordringsbane med 20 poster i en lokal skov og prøver den af på sig selv og andre. Banen er primært bygget op om naturlige installationer, som skoven i sig selv byder på. Udfordringsbanen vil ofte kun stå i kort tid. Tilladelse og kort: Hvis I skal etablere en midlertidig udfordringsbane i en skov, der skal stå en dag, skal I have tilladelse af den, der ejer skoven. Find derfor allerførst ud af hvor I kan etablere jeres bane og lav en aftale med skovejeren om, hvornår I sætter den op, og hvornår I piller den ned igen. For at planlægge klassens udfordringsbane skal I bruge et kort over området. Man kan vælge at lade eleverne tegne kortet selv og det kan være en spændende udfordring. Man kan også vælge at lade dem bruge et almindeligt kort og tegne udfordringsbanen ind på det. Så kan eleverne i samme ombæring lære at læse kort. Hvis I har brug for kort, kan I forsøge at finde et kort over den skov, hvor I vil lave banen. Det skal ned i størrelse 1: eller 1:10.000, for at kortet er detaljeret nok. Måske kan jeres lokale bibliotek hjælpe med at finde kortene. I både private og offentlige skove findes vandretursfoldere med kort over skoven. Find vandretursfoldere her: I alle skove har man kortlagt, hvilke områder der er bevokset med hvilke træarter i hvilken alder osv. Skovkortene kan bruges til løbsplanlægning, men de er næsten for detaljerede til det, I skal bruge dem til. På skov- og Naturstyrelsens arealer kan du købe detaljerede skovkort via netadressen: Hos private skovejere kan du henvende dig og bede om en kopi af et skovkort. Orienteringsløbere løber orienteringsløb med kompas og kort som vigtigste redskaber. Lokale klubber udarbejder detaljerede kort over områder. Det er muligt at købe kort på - se under Kort & Skov. Udfordringsbane ideudvikling: Gennemgå med eleverne hvad en udfordringsbane er - både de fysiske, mentale og sociale sider. Præsenter ideen for eleverne og begynd med at lave en brainstorm på, hvordan man kan styrke, træne sin krop udfordre sig selv fysisk, psykisk og samarbejdsmæssigt i skoven. Hvilke øvelser kan man lave, der både er hårde og sjove på samme tid og som 8 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

9 bruger træerne, stubbene, grøfterne, skovbunden, grene, væltede træer, fældede stammer i vejkanten osv? Hvilke udfordringer kan laves, som kræver samarbejde for at kunne lykkes? Hvornår er det tilpas udfordrende uden at være for farligt eller for risikofyldt? Hvis skoven er tæt på, kan jeres brainstorm udvides til også at foregå på en tur gennem terrænet. Kig sammen efter gode steder og lav et første udkast til en rute. Tilbage i klassen samler I alle ideer op på tavlen. Diskuter jer frem til en første skitse for en udfordringsbane med 20 poster og fordel beskrivelsesopgaverne. Udfordringsbanen beskrivelser og praksis: Parvis udarbejdes ideer til 2-3 poster. Tag i skoven afprøv og tilret udfordringen tilret teksten/beskrivelse, så den kan forstås. Eleverne tegner og skriver de skilte, I skal bruge til at beskrive udfordringsbanens 20 poster. De kan tegne selv eller bruge digitalbilleder, I har taget af hinanden i skoven. Skriv postens navn på skiltet og en kort instruktionstekst. Skriv også dato, skolens navn, adresse og et telefonnummer eller en adresse allernederst på alle skilte, så man kan se, hvem der har hængt skiltet op. Sæt tekst og billeder flot op - og laminer skiltene. Klip et hul i hvert skilt og sæt sejlgarn i, så er skiltene lige til at hænge op i træerne. I kan også slå en lægte i jorden, og sætte det laminerede skilt fast på lægten med tegnestifter. Så er det endelig tid til afprøvning af hele udfordringsbanen. Send eleverne af sted holdvis to og to eller tre og tre fordel fysisk, mental og social styrke på holdene. Materialer: Papir, hullemaskine, sejlgarn, lamineringsmaskine og plastik. Bøger om udelege, opgaver i skoven og teambuildingopgaver. Digitalkamera. Evt. et kort over den skov I vil lave udfordringsbanen i. Tang til at fjerne skovflåt. Eleverne skal have langærmet og langbenet træningstøj på + sko der er gode at løbe i. Hver elev medbringer en vandflaske med vand. Variationer og differentiering: Udfordringsbanen kan have andre temaer: Prøvelser fra diverse eventyr. Der skrives digte ved hver post; Haiko-digt, digte med samme enderim i hver linie, rap-tekst, et årstidsvers. Quiz- spørgsmål med svarene gemt i nærheden. Der kan indføres en strafrute med ekstra udfordringer på ca. 200 meter. Strafrunden skal gennemføres ved alt for dårlig, mangelfuld eller fejlagtig gennemførelse af posten. Afvikles til sidst eller ved den enkelte post. Straffen kan evt. være en tung gren, der skal medbringes til næste post. Den slipper man dog fri for ved ordentlig gennemførelse af den næste post. Hvis forældre eller en anden klasse skal inviteres en tur på forhindringsbanen, kan eleverne også skrive invitationer og arrangere skovmotionsdagen. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 9

10 Drømmespor Beskrivelse af aktiviteten: Sæt ord på skoven: Forløbet her går ud på, at lærer og elever skal finde spor gennem skoven og sætte ord på alle de ting I møder på vejen. Ordene bliver til billeder af det I har set, og danner på denne måde et drømmespor gennem skoven, som man kan se for sit indre blik, når man læser eller synger ordene igen. Find et godtsted i skoven, hvor terræn og bevoksning er varieret. VIGTIGT: Aftal med skovejer eller skovfoged, at I må have lov til at bruge skoven den eller de datoer der er planlagt. Forberedelse i klassen: Tal med eleverne om at alting har navne. Og at når vi lærer navnet på en ting, så adskiller vi den fra de ting den ligner og bliver på den måde virkelig for os. I skoven har dyr, planter, træer, fugle, sten, træstykker, luft, jord ja det hele har faktisk fået navn. En vej til at lære skoven at kende er at finde ud af, hvad alle de bestanddele den består af hedder. Læg en bunke opslagsbøger op på bordet f.eks. dem I skal have med i skoven. Og fortæl om hvordan man kan bruge dem til at finde navne med. I nyere opslagsbøger er der også enkle nøgler, man kan bruge. Find enkelte dyr og planter frem, som eleverne kender. Del til sidst bøgerne rundt, så eleverne kan kigge i dem. Hvis der er ekstra tid, kan de gå udenfor med bøgerne, og se om de kan finde navne på smådyr, planter, træer o.l. nær skolen 10 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

11 Tre på stribe Beskrivelse af aktiviteten: Eleverne markerer en 3 på stribe kryds og bolle bane med 9 kegler. Til et spil skal bruges 2-4 elever, som deles i to hold af 1-2 elever på hver. Den yngste elev starter ved at trække et kort med et spørgsmål. Hvis han/hun kan svare rigtigt på dette spørgsmål, må han/hun gå, løbe eller hinke ind og markere en kegle med et papir eller et stykke stof, hvorefter eleven går tilbage til startstedet. Den yngste elev fra den anden gruppe trækker nu et spørgsmål og anbringer en markering ved en kegle, hvis han/hun svarer rigtigt. Hvis eleven ikke kan svare på det trukne spørgsmål, kan det aftales, at eleven kan trække et nyt spørgsmål, eller at turen går tilbage til det andet hold. Dette fortsætter indtil et af holdene har tre på stribe. Hvis alle når at anbringe deres markeringskort, uden at der er etableret tre på stribe, må holdende flytte rundt på markeringskortene, hver gang de svarer rigtigt på et spørgsmål. Vinderholdet er det hold, der først får skabt en situation, hvor de har tre på stribe. Materialer: Kort med forskellige opgaver og løsninger der, hurtigt kan afdækkes indenfor ordklasser, stavning, grammatik og andet. Et eksempel kunne være: Hvor skal kommaet anbringes i følgende sætning: Jeg tror jeg vinder i tre på stribe men de andre er nu også gode. 9 kegler til hvert spillested og forskellige boldtyper til at drible med. Variationer og differentiering: Opgavernes sværhedsgrad kan varieres inden for grammatik, ordklasser, stavning, artikel, bøjninger i tid, tegnsætning, læsning, fremmedords betydning, genrebestemmelse osv. Hvis aktiviteten er for hurtigt overstået med kun 3x3 kegler, kan der laves en fire på stribe bane ved at stille 4x4 kegler op i et kvadrat. Der kan stilles krav om, at der skal dribles med hånden med en bold, når markeringen på keglerne skal afsættes. Differentieringen kan bl.a. ligge i, at eleverne selv vælger kategori for opgaven og boldtype at drible med. Taberholdet skal bøde med fysiske træningsaktiviteter inden for svedgrænsen/max. 60 sekunders fysisk aktivitet. Det kan være fx baglæns løb 8 gange rundt om keglerne, 10 hop på hvert ben over dørtrinnet, lægge arm med en kammerat.... Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 11

12 Kast og gribe - bogstavkrig Beskrivelse af aktiviteten: En gruppe af elever (4-7) får eller trækker selv 2 bogstaver hver. Grupperne forsøger herefter at danne så mange ord som muligt, indenfor en tidsgrænse fastsat af læreren. Ordene nedskives. For at øge aktivitetsniveauet, kan det vedtages, at eleverne skal flytte sig i relation til hinanden, når nye ord skal dannes, frem for bare at bytte bogstaverne mellem hinandens hænder. Ordene staves igennem skiftevis af en elev fra gruppen via boldkast/ gribning med en hånd til bogstavholderne. Bogstavholderne skal ikke bytte pladser i aktiviteten. De holder bogstaverne i den ene hånd og griber/kaster med den anden hånd. Fx vælges bolde efter ordklasser og/eller bøjninger: navneord: tennisbold udsagnsord: basketball tillægsord: Frisbee. Grupperne skal danne sætninger med ord, hvori begyndelsesbogstavet, som de enkelte står med, indgår. Sætningens ord opstilles ved siden af hinanden i rækkefølge, siges i talekor af hver enkel og nedskrives. Her kan talekoret igangsættes via boldkast med en hånd. Gruppen laver 5 sætninger gerne med en eller anden sammenhæng, fx om idræt, om dyr, en fortløbende historie. Materialer: Kegler eller træplader med bogstaver påskrevet. Diverse størrelse bolde bordtennis, tennis, håndbold, volleyball, basketball en frisbee. Variationer og differentiering: Aktiviteten kan laves som en konkurrence mellem grupperne, hvor læreren skriver ned, hvor mange ord de forskellige grupper når at lave på den givne tid. Et ord på 3 bogstaver bør give 3 point osv. Antallet af bogstaver kan udvides eller reduceres, enten ved at udvide antallet af elever i gruppen eller ved bare at give gruppen adgang til flere eller færre bogstaver. Læreren opstiller nogle bogstaver i tilfældig rækkefølge, som eleverne i en gruppe herefter skal forsøge at sætte i rigtig rækkefølge, så et ord dannes ud af alle bogstaverne. Læreren opstiller 2-3 bogstaver ud af et ord på måske 6-7 bogstaver. Eleverne skal derefter forsøge at placere de manglende bogstaver, så hele ordet kan læses. Eleverne kan også udfordre hinanden med denne aktivitet. Det kan aftales, at hvert nyt ord skal give mening i forhold til det/ de foregående ord. Derved skabes en historie/fortælling i stedet for blot enkeltstående ord uden sammenhæng. (Dette kræver, at eleverne i gruppen har adgang til en del flere bogstaver). Det kan aftales, at de ord grupperne finder på, skal tilhøre en bestemt ordklasse Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

13 Ordklassekrig Læringsaspekt Formålet er at give eleverne viden om danskgrammatikkens store ordklasser som navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. Materialer Kridt og bolde. Opgavens forløb Eleverne inddeles i grupper af fem. Hver gruppe skal, som i legen krig, have tegnet en stor firkant inddelt i fire lige store felter. De fire felter (lande) er ordklasserne navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. En elev står i hver firkant, den femte elev står i midten med en bold. Eleven slår bolden i jorden og siger f.eks.: Jeg siger....køkkenrulle. Nu skal eleven, der står på den ordklasse som køkkenrulle tilhører, hurtigst muligt få fat i bolden og råbe stop, når han/hun har den. Imens løber alle andre væk og stopper på stop. Med tre skridt og en spytklat skal eleven med bolden prøve at ramme bolden gennem en anden elevs fremstrakte basketkurv (arme, der danner en ring). Hvis der rammes, skal eleven ind i midten, og hvis der rammes forbi, er det eleven, der formede basketkurven, der skal ind i midten. Alle roterer en omgang, og den elev, der stod i midten, går hen på den ledige plads. Man kan sætte en streg på den ordklasse, der blev råbt op. Dermed kan eleverne blive opmærksomme på, hvilke ordklasser, der oftest anvendes. Hvis der råbes et ord, som ikke tilhører en af ordklasserne, må alle løbe ind og tage bolden Variation Man kan have en fast ordklasse og erobre land ligesom i Jeg melder krig. Her er der kun 4 elever i hver gruppe. Læs mere om reglerne her på Legepatruljens hjemmeside. Andre muligheder er, at ordet der råbes kan bøjes (hvilket dog ikke gælder for egennavne). Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 13

14 Gramma Champ Læringsaspekt Formålet er at give eleverne viden om danskgrammatikkens store ordklasser som navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. Materialer Ærteposer eller andre ting, der kan bruges til at kaste med (eksempelvis en tør karklud eller et viskestykke med en knude på), kridt og en pose for hver fire til fem elever. Opgavens forløb Der tegnes en bane op flere steder i skolegården. Banen har fire felter med henholdsvis navneord, udsagnsord, tillægsord og egennavne. Eleverne deles op i grupper a fire til fem elever, som skal stille sig tre meter fra hver deres bane bag ved en streg. Første elev kaster en ærtepose ud i cirklen, og løber derefter ud og tjekker, hvilken ordklasse, der står i det felt, hvor posen landede. Eleven kaster derefter posen hen til næste mand i rækken. Første elev løber tilbage til gruppen og skriver et bud på et ord fra ordklassen på et stykke papir (eksempelvis: Navneord: Bold eller Egennavn: Birkerød). Eleverne må gerne hjælpe hinanden med at finde frem til løsningerne. Eleven skal huske at skrive, hvilken ordklasse ordet skal tilhøre. Papiret lægges i holdets plastikpose. Efter X antal minutter afleveres poserne til læreren. Læreren tæller de rigtige svar op (eventuelt sammen med eleverne) og afgør derefter, hvilken gruppe, der er ugens Gramma Champ. Variation Legen kan bruges i andre fag og med andre sproglige discipliner indenfor danskgrammatikken (eksempelvis andre bøjningsformer) Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

15 Gæt og grimasser Materialer Papir og blyant Muligvis noget klæde ud tøj Fremgangsmåde Eleverne arbejder i par. Begge elever skriver hver deres korte historie. Den ene elev mimer/dramatiserer historien med kroppen, og den anden elev skriver historien ned, som han/hun forstår den. Herefter bytter de roller. Når begge har skrevet ned, hvad den anden har mimet/dramatiseret, ser de om det stemmer overens med den historie, de oprindeligt hver især havde skrevet. Alternativt kan eleverne, i stedet for at lave egne historier, tage udgangspunkt i et billede, en nyhed eller noget andet fra deres egen hverdag. Variation og progression Når eleven har skrevet historien ned, kan den gå videre til en ny mimer, som så mimer historien på papiret til en anden elev. Denne anden elev skriver så igen ned, hvad han/hun tror der bliver mimet. Herefter kan denne nye udgave af historien gå videre til en ny mimer. Dette kan forsætte, indtil historien kommer tilbage til den oprindelige mimer, hvor han/hun kan betragte den forandring historien har fået undervejs. Herefter kan nogle af historierne dramatiseres både ud fra deres oprindelige versioner og ud fra de versioner, de sluttede med at have. Alle kan således se, den ændring historierne gennemgår fra person til person. Der kan stilles krav til antallet af ord i den historie, der skal mimes. Der kan arbejdes i par eller grupper, så både skriveprocessen og fortolkningsprocessen af dramatiseringen, indeholder et element af samarbejde. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 15

16 Dansk-golf Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at bruge sproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse, og får viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. Materialer Et antal frisbees, ærteposer eller bolde (om muligt en til hver elev, men legen kan også gennemføres med et mindre antal). Desuden skal der bruges 9 eller 18 små kegler/hulahopringe med numrene 1 9 eller 1 18, der fungerer som golfhuller. Alternativt kan numrene være skrevet på papirflag, der stikkes i jorden ved keglerne/ringene. Der skal også udarbejdes forskellige opgaver til hvert golfhul, så hver elev/ gruppe bruge derfor også bruge papir og blyant. Opgavens forløb Der etableres en golfbane på et stort udendørs areal (fodboldbane eller lignende). Banen består af 9 eller 18 golfhuller markeret i form af kegler eller ringe. Ved hvert golfhul anbringes en danskopgave. Grupperne starter ved hvert deres golfhul. De løser den opgave, der ligger ved hullet, og kaster derefter bolden mod næste hul (næste tal). Det kan være, de skal bruge flere kast til at nå næste hul, men de skal altid kaste der fra, hvor bolden lander. Ved næste hul løses opgaven, og eleverne kaster bolden videre mod næste hul igen og så fremdeles. Formålet med opgaven er, at eleverne individuelt, i par eller i små grupper, så hurtigt som muligt og med færrest kast, når rundt på banen. Skal de så også skrive antallet af kast ned på papiret? Afleveres papiret til læreren? (Det står der i andre opgaver..) Opgaveeksempler Grammatikopgaver Sæt komma i følgende sætning: Selvom det var tørvejr tog Peter alligevel regntøj på før han cyklede af sted mod togstationen. Da forestillingen var slut skyndte de sig at køre hjem til de ventende børn. Staveopgaver Find stavefejlene i følgende sætning: Selvom det var tørvejr, tog Peter afligevel regntøj på, før han cyklede af sted mod togstadionen. Da forstillingen var slut, skynte de sig at kører hjem til de ventene børn. Kreative opgaver Skriv et digt på mindst 20 ord om emnet hjernen og kroppen. Skriv et rim/slogan, som reklamerer for sund mad. Forståelsesopgaver Giv et referat på mindst 30 ord af denne tekst: Når du bevæger dig, 16 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

17 sætter du gang i hele kroppen. Hvis du løber rigtig hurtigt, og bagefter lægger hånden på hjertet, kan du mærke, at dit hjerte banker hurtigere, end det plejer. Du begynder også at trække vejret hurtigere. Det er fordi, dine muskler får brug for mere ilt, når du bevæger dig, og det får du, når du trækker vejret. Ilten kommer ned i dine lunger og videre ind i blodet. Hjertet sørger så for at pumpe ilten rundt med blodet, så det ender hos musklerne. Jo mere dine muskler arbejder, des mere ilt har du brug for. Derfor banker dit hjerte hurtigere. Når du bevæger dig tit, bliver dine muskler og dit hjerte stærkere. Det betyder, at du kan lave mere uden at blive træt og forpustet. Det er det, der sker, når nogen siger, at de er kommet i form. Nogle kloge forskere har fundet ud af, at du bliver bedre til at lære nye ting og koncentrere dig lige efter, du har bevæget dig. Derfor har de foreslået, at man nogle gange tager en lille pause, hvor man bevæger sig, hvis man f.eks. går i skole og har brug for at koncentrere sig. Det, som forskerne fandt ud af var, at når musklerne arbejder, så danner de et stof, der hjælper hjernen med at bygge flere hjerneceller. Hjernecellerne hjælper dig blandt andet med at lære nye ting. Så det er bare med at bruge hovedet, når du har bevæget dig for eksempel til at lære nye regnestykker eller staveord. (Kilde: Aktivitetsbogen) Sprogmæssige opgaver Definer hvilke ordklasser, følgende ord hører til Koppen Drikke Rødt Foran Skriv hvilke tider, følgende sætninger er skrevet i Det er tørvejr, men Peter tager alligevel sit regntøj på, før han cykler af sted mod togstationen. Da forestillingen var slut, skyndte de sig at køre hjem til de ventende børn. Den oprindelige ide til Dansk-golf stammer fra Motion i Klassen, udgivet af Københavns Kommune. Variation Øvelsen kan også laves i sprogfagene, matematik osv. Suppler selv spørgsmål og opgaver. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 17

18 Kædeord Kædeord er aktiviteten, der har til hensigt at (videre) udvikle og træne elevernes kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer samt supplere elevernes indlæring af det skrevne sprog i læse og skriveform. Samtidig ligger aktiviteten op til, at eleverne udfordredes i at udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner som at løbe, hoppe, hinke, vende og dreje. Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges mellem 15 til 20 hulahop ringe. Gerne den mindste størrelse i ca. Ø 45 cm. De ligges ud på gulvet i en cirkel, så de danner en lukket kæde. Eleverne har til opgave at flytte sig rundt i kæden så langt som muligt ved hjælp af elevernes forståelse af ord og ordenes stavelser. Måden, hvorpå eleverne kan flytte eller bevæge sig rundt på i kæden, defineres af to regler: Første regel: Så mange stavelser som det udvalgte ord har, så mange gange må eleven flytte sig frem. Anden regel: Det er det sidste bogstav i ordet, der bestemmer, hvilket bogstav det næste ord skal begynde med. For eksempel: Eleven stiller sig ind i en af de mange hulahop ringe og vælger ordet ko. Ko er et en-stavelses ord, og eleven kan derfor flytte sig én huahop ring frem. For at komme videre i kæden skal eleven finde et ord, der begynder med O, fordi det er det sidste bogstav i ko. Eksempler på valg af ord: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, med videre. Ole er et to - stavelses ord og eleven må derfor flytte sig to hulahop-ringe frem. Edderkop er derimod et tre stavelses ord, og eleven må derfor flytte sig tre hulahop-ringe frem. Sådan fortsætter eleven, indtil han/hun går i stå. Variation og differentiering Med henblik på danskkundskaber kan sværhedsgraden af aktiviteten mindskes ved at lade eleverne arbejde sammen i par. Den ene elev er placeret i kæden og den anden i midten af kæden med diverse kort. Kortene indeholder ord, der ligger i den rigtige rækkefølge i forhold til reglen om, at det er det sidste bogstav i det forudgående ord, der bestemmer det følgende ords begyndelsesbogstav. Det er makkerens opgave, at læse kortene højt. Eleven bør læse kortet højt - et ad gangen 18 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin

19 - så der er tid til at eleven i kæden kan gentage ordet samtidig med, at han/hun flytter sig frem, så mange gange som ordet har stavelser. Herved mindskes sværhedsgraden for eleven, der er i kæden, fordi han/hun fratages ansvaret for selv at producere ord. For at øge sværhedsgraden af dansk kundskaber i aktiviteten kan eleverne stave sig gennem ordkæden. For eksempel med udgangspunkt i ordvalgene: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, kan eleven flytte sig en hulahopring frem pr. bogstav. Det vil sige at ordet: Ko = 2 hulahop ringe Ole = 3 hulahop ringe Edderkop = 8 hulahop ringe Osv. På den måde er det også muligt at inddrage et konkurrenceelement, hvor eleverne skal udfordre hinanden i hvem der kan komme flest gange rundt i ordkæden. En anden variation af aktiviteten vil være reglen om, at der kun må arbejdes med to stavelses-ord. Dette får eksempelvis eleven til at vælge ordene: vaske, løbe, hinke, lege, danse med videre. Eleven vil derfor havde et mønster, hvor han/hun konstant flytter to hulahop ringe frem samtidig med, at han/hun siger ordet højt. I den henseende kan det idrætsfaglige niveau også varieres, idet udfordringen for eleven ligger i at skifte mellem det at hinke, skiftevis hoppe på venstre eller højre ben, eller måske hoppe sidelæns eller baglæns i takt med ordenes stavelser. En tredje variation kan være at udforme ordkæden anderledes. For eksempel ved at ligge hulah-opringene to og to eller skiftevis en hulahopring, to hulahopringe, en hulahopring, osv. Her vil det også være naturligt, at bringe eleverne på banen, hvor de selv udvikler og afprøver deres ordkæde med tilhørende regler. Krop og hoved - Dansk - mellemtrin - 19

20 Dansk stationstræning Dansk stationstræning kombinerer fagene dansk og idræt og bygger i dette eksempel på temaet H.C. Andersen. Det er et tværfagligt projekt, der skal eksemplificere et forudgående forløb der afsluttes og kan derfor anses for at være en alternativ evalueringsform af elevernes udbytte af emnet H.C. Andersen. Yderligere vægter Dansk stationstræning samarbejde, og har derfor til opgave at afprøve og udfordre den enkelte elevs samarbejdsevne og social opmærksomhed til de andre i gruppen. Ligeledes har bevægelsesaktiviteterne til opgave at afprøve den enkelte elevs evne til at udtrykke sig mundtligt i genren argumentation samt at gøre brug af kropssprog som udtryksmiddel. Fremgangsmåde Aktiviteten bør foregå i en gymnastiksal eller på et afgrænset område, hvor faglærerne kan bevare overblikket samt muligheden for at komme hurtig rundt og assistere ved de forskellige stationer. Klassen deles op i grupper af tre til fire deltagere og helst med lige mange i hver gruppe. I dette eksempel indgår der forslag på fire stationer, men aktiviteten kan bære flere variationer. Antallet af stationer afhænger samtidig af hvor mange elever, der er i klassen. Hver gruppe starter ved hver sin station og roterer efter 10 min. Der gives point for, hvor godt gruppen løser hver enkel station. Der kan gives 2, 5, eller 10 point. 10 point gives, når gruppen løser alle opgaver på stationen. 5 point for halvdelen af opgaverne og to point for alt under halvdelen af opgaverne inklusiv at gruppen ingen opgaver løser på de respektive stationer. 1. station Vælg fire billeder med motiver fra H.C. Andersens eventyrer. Billederne nummereres fra et til fire. Placer dem i en ende af hallen og gå ti meter ned mod den anden ende. Her placeres et rullebræt. Eleverne skal en ad gangen lægge sig på brættet. Ved at skubbe fra med armene skal eleven 20 - Krop og hoved - Dansk - mellemtrin