Geniet fra København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geniet fra København"

Transkript

1 Velkomst Den 5. maj 2013 ville Søren Kierkegaard være blevet 200 år. Selvom Søren selv for længst er død, så lever hans ånd. Ikke kun i vores lille danske andedam, men ud over kloden møder mennesker stadig dette sære gespenst og bliver fanget og fascineret af hans tanker. Derfor er der grund til at fejre hans fødselsdag. 10 skribenter endnu levende, men i øvrigt meget forskellige har set tilbage på hans liv og sat ord på, hvad Søren Kierkegaard særligt har betydet for dem. Disse festtaler rummer både humor og alvor, kærlighed og kritik, sorg og glæde som det hører sig til ved en rigtig god fødselsdagsfest. Som afslutning på festen tager Søren (eller skal vi sige hans ånd) selv ordet for at minde os om det, der særligt ligger ham på hjerte. Velkommen! 7

2

3 Geniet fra København En kort introduktion til Søren Kierkegaard Villy Jakobsen Søren Kierkegaard blev født i 1813 som den yngste af syv søskende, som han skrev i sin dagbog: Det år, da så mangen anden gal pengeseddel blev sat i omløb. Der var ikke mange dramatiske begivenheder i hans liv, til gengæld brændte han op i indre lidenskaber. Han døde 42 år gammel og efterlod sig et forfatterskab, som er helt enestående. Han skriver selv: Jeg ved godt, hvilken plads jeg får i historien jeg bliver geniet fra København derfor vil ikke bare mine skrifter, men mit liv, hele maskineriets intrigante hemmelighed blive studeret og studeret. Faderen og forbandelsen Søren Kierkegaards far, Michael Pedersen Kierkegaard stammede fra Vestjylland. Som dreng vogtede han får på den jyske hede. En dag, da han frøs og var sulten, stod han op på en høj og for- 9

4 bandede Gud. Denne begivenhed glemte han aldrig, heller ikke da han blev gammel. Gud var til og havde hjulpet ham, men han havde forbandet Gud var det ikke den utilgivelige synd mod Helligånden, og var det ikke Guds straf, at han trods rigdom og fremgang var plaget af svære anfægtelser? Som hosekræmmer på 24 år åbnede han en butik i Købmagergade i København. Han giftede sig i 1792 med en pige fra Gjellerup. Hun døde to år efter. Kort tid efter giftede han sig med sin hushjælp, Ane Lund, som blev Sørens mor. 40 år gammel var Michael Kierkegaard en velhavende mand. Han havde tjent en tønde guld og besluttede at vende sig indad og studere Bibelen og filosofiske værker. Noget af denne formue satte senere Søren i stand til at skrive uden at skulle tænke på økonomi. Faderen var enerådende i hjemmet og tog beslutninger om alt. Han var også en af den slags mennesker, som lægger et tryk på sine omgivelser. I sin dagbog beskylder Søren ligefrem sin far for at have stjålet hans barndom. Her skriver han blandt andet: Der var en far og en søn, begge meget åndeligt begavede, begge vittige, især faren. Enhver, der kendte deres hus og kom der, fandt vist, at det var meget underholdende. I almindelighed disputerede de kun sammen og underholdt hinanden som to gode hoveder uden at være far og søn. En sjælden gang, når faderen så på sønnen og så, at han var meget bekymret, da stod han stille foran ham og sagde: Stakkels barn, du går i en stille fortvivlelse. Søren var ikke blevet den, han blev, uden sin far, det vidste han godt selv. 10

5 Mange af hans opbyggelige skrifter blev tilegnet faderen, og han omtaler sin far som det menneske jeg har elsket mest. Den lille spinkle Søren klarede sig godt i skolen. Han var kendt for sine sjove indfald og spidse bemærkninger. Selvom hans kundskaber var i orden, var skolens bedømmelse ikke lovende. Professor Clausen skriver blandt andet: Et godt hoved og åbent interesseret i alt, men barnagtig og uden alvor En lærer, der havde svært ved at styre klassen, truede med at melde det til professoren. Hele klassen bønfaldt ham om at lade være, men Søren sagde: Vil De så også sige, at sådan har vi det altid i Deres timer? Læreren meldte ikke noget! 17 år gammel tog Søren studentereksamen med første karakter. Han begyndte på det teologiske fakultet. Han skulle nemlig være præst mente faren. Men Søren blev hurtigt færdig med teologien på universitetet. I sin dagbog skriver han, at her er den gamle kristendom indlagt til reparation på værkstedet. Enten er kristendommen sand, eller også er den det største bedrag nogensinde. Det latterligste af alt er at sige, at den til en vis grad er sand. Hvad han ville have sagt i dag, kan vi kun gætte på. Om kristendommen var sandheden, var endnu ikke afklaret for hans vedkommende. Men han vidste, at han skulle vælge. Enten-eller! Enten absolut fortvivlelse eller absolut overgivelse til Gud. Dette valg skal et menneske træffe, skriver han senere. Det er det halve standpunkt, der gør et menneske latterligt, og derfor er både-og-muligheden ikke givet os. 11

6 Som rigmandssøn havde Søren let ved at få kredit, og han besøgte flittigt de kendte cafeer. Han mødtes med andre unge og blev snart kendt for at være vittig og sarkastisk. En af hans soldekammerater har senere sagt, at Søren var som besat af en vittighedsdjævel. Sandheden er, at ingen i virkeligheden vidste, hvem han var. Han skriver, at han også i denne periode var i et uhyre tungsinds magt : Er der overhovedet en mening med tilværelsen Jeg kommer netop nu fra et selskab, hvor jeg var midtpunktet. Vittighederne strømmede ud af min mund, alle lo, beundrede mig, men jeg gik, ja den tankestreg bør være lige så lang som jordens radius hen og ville skyde mig selv. I denne periode fik han dog også tid til at læse de store klassikere: Shakespeare, Platon, Hegel, Goethe, folkeeventyr, poesi osv. Noget af det bedste var dog besøgene i Det Kongelige Teater. Hans favorit var Mozarts Don Juan. Senere skrev han en berømt afhandling om musik og erotik med udgangspunkt i dette stykke. Så døde den gamle Michael Kierkegaard. Søren skrev: Min eksamenslæsning er den længste parentes, jeg har oplevet da far døde, sagde man til mig: Nu får du aldrig taget den eksamen og så fik jeg den netop. Havde min far levet, havde jeg aldrig fået den. Søren gennemførte sit studium på kun to år. Kort efter kom en af hans medstuderende til Hans Brøchner, en ældre lærer, og mente, at han kunne blive færdig på halvandet år længere havde Søren jo ikke læst. Bild Dem ikke det ind, sagde den gamle lærer, med Søren var det en anden sag, han kunde alting. 12

7 Trods eksamenslæsning fik Søren tid til at udgive sin første bog: Af en endnu Levendes Papirer. Den mærkelige titel skyldes hans fars spådom, at hele familien snart ville dø. Bogen var en voldsom kritik af H.C. Andersens nylig udkomne roman Kun en spillemand. H.C. Andersen blev dybt såret over angrebet, men der var noget i bogen, der havde oprørt Kierkegaard. Romanens budskab var nemlig, at geniet behøver medgang og beundring fra sine medmennesker, ellers går det til grunde. Kierkegaard mente, at hovedpersonen var et flæb. Et geni ligner et tordenvejr, der går mod vinden, renser luften og forfærder mennesker. Se, Andersen, han kan skrive eventyret om lykkens galocher, men jeg kan skrive eventyret om skoen, der trykker. Så opgav H.C. Andersen at skrive seriøse romaner og kastede sig i stedet over eventyrene, og det gik jo meget bedre. Sjovt nok er Andersen og Kierkegaard blevet de eneste verdensberømte danskere. Regine Søren forlovede sig med Regine Olsen, en kun 16-årig pige. Tungsindet, som hurtigt kom over ham efter den første lykkelige tid, overbeviste ham om, at han ikke kunne gøre hende lykkelig. Efter to måneder brød han forholdet, ikke fordi han ikke elskede hende, men fordi der var noget i ham, der gjorde forholdet umuligt. Samtidig forstod han det som en ordre fra Gud slip hende, jeg har en anden opgave til dig. Derfor kalder Kierkegaard Regine for min Isak, med tydelig henvisning til Abraham, der jo fik besked på at ofre sin søn. 13

8 Men dengang var en hævet forlovelse en ret alvorlig sag, især for den kvindelige part. For at gøre det lettere for Regine spillede Søren komedie på en sådan måde, at alle måtte regne ham for et dårligt menneske. Han optrådte pralende og støjende på offentlige steder og gjorde alt for at være besværlig og lunefuld. Det lykkedes ham da også at narre alle bare ikke Regine. Forlovelsen var Kierkegaards forsøg på at blive som andre. Han kalder det selv at realisere det almene, altså at være almindelig. En litterær orkan Efter bruddet med Regine skrev han: Enten styrter jeg mig ud i vild adspredelse eller absolut religiøsitet, og af en anden slags end præstens blandingstobak. Han valgte det sidste og valgte samtidig at være forfatter. På dette tidspunkt var han allerede kommet til personlig tro. Det, der skete herefter, er blevet kaldt en litterær orkan uden sidestykke i historien. I 1843 udsender Kierkegaard seks bøger. Den første er den berømte Enten Eller. På bogens titelblad stod som udgiver en vis Victor Eremita (Den sejrende eneboer), som havde fundet papirerne i et gammelt chatol, han havde købt hos en marskandiser. Her møder vi de tre kategorier eller livsanskuelser: Det æstetiske (det skønne, behagelige, nydelse), Det etiske (det gode og retfærdige) og Det religiøse (hos Kierkegaard primært kristendom). Bogen, en mursten på 1000 sider, udkom i to dele, der er vidt forskellige. Forfatteren af første bind benævnes A (Johannes Forføreren) og repræsenterer den æstetiske livsopfattelse. I andet 14

9 bind hedder forfatteren Vilhelm og er assessor han er etiker. Værket slutter med en tale om det opbyggelige i den tanke, at mod Gud har vi altid uret. Denne tale introducerer den sidste kategori: Det religiøse altså kristendom. Det er meget vigtigt at være klar over, at Kierkegaard her og i mange af sine andre bøger skriver under andet navn (pseudonym). Og det gør han, når de ikke repræsenterer hans egne synspunkter. For eksempel er det meget almindeligt at støde på Kierkegaardcitater, som i virkeligheden er citater fra en af hans opdigtede personer. Det er en kilde til mange misforståelser og svarer til at læse en roman om en bankrøver og så regne med, at forfatteren også er det. Han skildrer altså mange forskellige livsopfattelser og heriblandt kristendommen. Meningen er, at han vil have læseren til at træffe en afgørelse: enten-eller. Enten æstetik og fortabelse eller Kristus og frelse. Han har selv sagt at hele forfatterskabet handler om denne ene ting: at blive og være en kristen. Æstetisk nydelse Ved det æstetiske forstår Kierkegaard et menneskes naturlige udgangspunkt. Det vigtigste er at nyde livet, erotisk nydelse, kunstnerisk nydelse eller geniets nydelse af sig selv, når han overlegent spotter samfundet, småborgeren eller ægteskabet. A frygter kun ensformighed, kedsomhed og tomhed. En af hans afhandlinger hedder Vekseldriften. Her anbefaler han at skifte driftsmetode. Det gælder om ikke at forpligte sig i noget forhold, ligegyldigt om det er venskab, ægteskab eller arbejde. Alligevel får man indtryk 15

10 af, at A trods sine uhyre velskrevne og vittige afhandlinger keder sig en smule. Her er et par citater fra afsnittet Diapsalmata (Det er ofte her, aviserne henter deres Kierkegaardcitater ): Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse. Jeg gider ikke gå, det er for anstrengende. Jeg gider ikke lægge mig ned, for enten skulle jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulle rejse mig op igen, og det gider jeg heller ikke. Summa summarum: Jeg gider slet ikke. Hvorfor blev jeg ikke født i Nyboder, hvorfor døde jeg ikke som et lille barn? Da havde min far lagt mig i en lille kiste, taget mig under armen, båret mig en søndag formiddag ud til graven, selv kastet jord på, halvt højt sagt et par kun for ham selv forståelige ord. Kun den lykkelige oldtid kunne det falde ind at lade de små børn græde i Elysium, fordi de var døde så tidligt. Jeg er som Lüneburger-svinet. Min tænken er en lidenskab. Jeg kan ypperligt rode trøfler op til andre, selv har jeg ingen glæde af dem. Jeg tager problemerne på min næse, men jeg kan ikke gøre mere ved dem end at kaste dem bagover mit hoved. Første del af Enten Eller slutter med Forførerens dagbog. Den vakte enorm opsigt og beundring og forargelse. Den er skrevet af en ung mand, Johannes, med tilnavnet Forføreren. I dagbogen fortæller han, hvordan han forfører en ung pige, Cordelia, og forlader hende dagen efter. Johannes er en særlig slem forfører, en playboy ville vi kalde 16

11 ham i dag. Modsat Don Juan går han frem efter en omhyggelig plan og bruger al sin dygtighed og intelligens for at nå sit mål. Cordelia er allerede forlovet, men det er Johannes ligeglad med. Et sted skriver han: Der skal lidt mere end ærlighed til for at få en pige som Cordelia, det har jeg og det er falskhed hvad var hun ellers blevet til, hvis hun var blevet hos en klodrian som Edvard ingenting! Her viser Kierkegaard sig som en stor digter, selvom han aldrig skrev et almindeligt digt. Det onde bliver skildret på en flot og tillokkende måde. Og det var netop hans mening. Han vidste godt, at bogen ville vække opsigt og blive rost. Derfor ville det overraske læserne, når det senere gik op for dem, at den repræsenterede fortabelsen. Senere klager Kierkegaard dog over, at de fleste læsere falder fra, når han kommer med sit egentlige budskab (nemlig den gamle kristendom). Han mente nemlig, at kristenheden havde afskaffet sand kristentro og -liv og sad fast i æstetik. Kristendom var blevet sådan noget, der hørte med til god opdragelse. Hvis han skulle få sin samtid i tale, måtte han begynde der, hvor de var. I anden del af Enten Eller møder vi assessor Vilhelm. Bogen er formet som breve til Vilhelms unge ven, Johannes Forføreren fra første del. Han hævder, at ægteskabet, pligten og alle borgerlige dyder står langt over lyst og nydelse. Men han forkaster slet ikke det æstetiske. Derfor hedder hans første brev også Ægteskabets æstetiske gyldighed. Det er en gåde, hvordan Kierkegaard, der jo aldrig selv blev gift, kunne skrive så dybdeborende om ægteskabet. Men gennem 17

12 hele sit forfatterskab viser han en enestående evne til at sætte sig ind i livsforhold, der ikke er hans egne. Om hans beskrivelser af den kvindelige psyke er rigtige, kan selvfølgelig kun afgøres af den kvindelige læser. Hverken-eller Sidste del af Enten Eller slutter med en opbyggelig tale. Her introducerer Kierkegaard den religiøse kategori og antyder hermed, at det i virkeligheden drejer sig om et Hverken-Eller. Hverken det æstetiske eller det etiske er nok, for at et menneske kan leve sådan, som det er bestemt til. Et menneske er nemlig sammensat af ting, der synes helt uforenelige. Kierkegaard kalder mennesket en syntese af krop og ånd, timelighed og evighed, endelighed og uendelighed, nødvendighed og frihed. Æstetikeren er (ligesom dyret) tilbøjelig til kun at leve efter den ene del af syntesen, kroppen, timeligheden, endeligheden og nødvendigheden. Men den anden del er der alligevel, han kan ikke fortrænge den helt. Det evige virker både skræmmende og dragende. Kierkegaard siger, at dette er Åndens kalden i sanselighedens verden, og kalder denne tilstand angst. Men den, der overhører dette kald, han ender i fortvivlelsen. To af Kierkegaards bøger, Begrebet Angest og Sygdommen til Døden handler om disse begreber. Det er vanskelig læsning, men her udfolder han sig som dybdepsykolog med det kristne menneskesyn som grundlag. Her er det vigtigt at være klar over, at 18

13 Kierkegaard ikke kalder sit arbejde videnskabeligt for det hviler på noget, som skal tros og ikke kan bevises. Inden for det religiøse er der to trin, A og B. A er nærmest almenreligiøsitet. Her er mennesket klar over, at det ikke kan leve efter de etiske krav (Guds bud) uden Guds hjælp. Men i tillid til, at det nok skal lykkes, anstrenger han sig for at blive et bedre menneske. Men ved at fordybe sig i sig selv opdager han, at han er blevet fremmed for Gud, han har hverken evnen eller den gode vilje til fuldt ud at gøre det gode. Han er også præget af skyldfølelse. Han må enten slå af på kravene og fortvivle eller også tage det store spring. B er kristendom. Gud blev menneske og dermed trådte den Evige ind i tiden. Kun ved hjælp af Jesus og hans offer kan det brudte forhold til Gud genoprettes. Altså er det nødvendigt at få hjælp udefra. Men at Gud er blevet født og er trådt ind i tiden, strider mod al menneskelig fornuft og erfaring. Tænk at møde et menneske, der spiser, sover og arbejder som alle andre, og så samtidig tro, at det er Gud. Kierkegaard kalder det paradokset. Over for sådan en urimelighed kan man kun forholde sig på to måder: enten forargelse eller tro! Springet er udtryk for et valg, hvor man slipper al bevisførelse og tror. Nu er det ikke Kierkegaards mening, at vi sådan til enhver tid har en fri vilje. Kun i det øjeblik, Gud kalder, kan der vælges ellers taber man sin frihed. Troen er nemlig et under fra Gud, der hvor det timelige og det evige berører hinanden. Kierkegaard kalder passende dette skæringspunkt for øjeblikket. 19

14 Men for at indlade sig med Gud må et menneske isoleres og blive den enkelte. Det nytter ikke at sige til Gud: Jeg er ikke værre end de andre. Til Gud kan jeg kun tale som enkeltperson. Det er helt klart, at Kierkegaard betragtede den enkelte som et nøgleord. Der hvor Grundtvig taler om fællesskabets betydning, fastholder Kierkegaard stædigt den enkeltes ansvar. Det er ikke mærkeligt, at de slet ikke forstod hinanden. Mængden, det er dyre-bestemmelsen den enkelte, det er åndsmennesket favne vand. Dette udtryk brugte Kierkegaard gang på gang som et billede på den troendes overgivelse til Gud. Her et par eksempler: Åndseksistens, især den kristne, er ikke let, den troende ligger bestandig på dybet, har favne vand under sig. Hvor længe han end ligger derude, betyder det dog ikke, at han lidt efter lidt kommer til at ligge og strække sig på lavvandet. Han kan blive roligere, finde en tryghed, der elsker spøgen og det glade sind men indtil det sidste øjeblik ligger han på favne vand og på favne vands dyb, mange mil fra al menneskelig hjælp at være glad, ja, det er stort. At svømme i lavvande i selskab med vadefugle er ikke kristendom. Den kristne skal udtrykke sin tro i sit liv. Man skal være det, man siger, og altså ikke forholde sig objektivt til den kristne lære. Bibelen skal læses som et kærestebrev, som noget der i høj grad vedkommer mig personligt. Den der ikke eksisterer subjektivt med lidenskab, har ikke ret til at have en mening om kristendommen. 20

15 Corsaren I 1846 havde Søren Kierkegaard afsluttet en lang række filosofiske og opbyggelige værker. Nu mente han, at han havde sagt, hvad han ville. Nu skulle det være alvor med hans tale om efterfølgelse af Kristus. I Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, som først blev udgivet efter hans død, skriver han, at han vil være præst. Helst et sted ovre på den jyske hede i yderste ensomhed hvor kirken om søndagen kun besøges af et par enkelte tilhørere. Men sådan kom det ikke til at gå. Aron Goldschmidt var kun 21 år gammel, da han begyndte udgivelsen af det satiriske ugeblad Corsaren. Bladet var liberalt og angreb enevælden, konservatismen og censuren. Artiklerne var illustreret med karikaturtegninger af kendte mennesker. I dag er det noget, enhver avis har, men dengang var det nyt, og folk var forargede, og selv avisen Fædrelandet, der også var liberal, mente, at dette var for skrapt. Men sjovt nok havde Goldschmidt øje for Kierkegaards genialitet, her var jo en dansker, der skrev de gamle mestre sønder og sammen. Og Goldschmidt skev en rosende artikel i Corsaren. Det kunne Kierkegaard ikke lide. Han ville ikke roses i et smudsblad, og derfor skrev han en artikel i Fædrelandet og bad om at blive skældt ud! Det ønske fik han hurtigt opfyldt på en måde han sikkert ikke havde regnet med. Han troede måske, at Goldschmidt ville give sig til at diskutere med ham på et plan, hvor han på forhånd var overlegen. Men Goldschmidt gik uden om alle Kierkegaards bø- 21

16 ger og meninger og satte ham i bladet, som folk kendte ham fra gaden, med tynde ben, lidt rundrygget, med høj hat og paraply. Københavnerne syntes, at tegneren Klæstrups karikatur med et kort og et langt bukseben var noget af det sjoveste. Det lykkedes at ophidse hele det folkelige København mod Kierkegaard. Kierkegaard elskede sin daglige gåtur i gaderne, det kunne han ikke længere, uden at der blev råbt ad ham. Ikke engang i kirken kunne han få fred. Det skete, at et par studenter satte sig ind og gloede på hans ben under hele gudstjenesten. Kierkegaard regnede sit angreb på Corsaren for en kristelig handling. Derfor betragtede han også den forfølgelse, han kom ud for, som en forfølgelse for troens skyld. I begyndelsen var han meget forbitret, men efterhånden kom han til det resultat, at sådan skulle det være. En kristen skal lide i sammenstødet med verden. Det er utænkeligt, at et sandhedsvidne ikke bliver forfulgt. I dagbogen skriver han selvbevidst: Sandheden er altid i mindretallet, og mindretallet er altid stærkere end flertallet, fordi mindretallet dannes af dem, der dog virkelig har en mening, mens flertallets styrke er en illusion, dannet af det slæng, der ingen mening har ingen vil være det anstrengende: Den enkelte. Men overalt er man til tjeneste med det løgnagtige surrogat: Nogle stykker. Lad os forene os, være nogle stykker, så går det nok. Dette er menneskeslægtens dybeste fordærv. Men Kierkegaard blev ikke slået ud af Corsarens forfølgelse. Tværtimod arbejdede han i de kommende år for fuld damp. 22

17 Kærlighed og kirkekamp I udkom tre kristne skrifter: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, Kjerlighedens Gjerninger og Christelige Taler. På samme tid som Karl Marx skrev Det kommunistiske manifest, skrev Kierkegaard sit programskrift, Kjerlighedens Gjerninger. Her hævder han, at den kristne skal elske sine medmennesker efter Guds tanke om kærlighed ikke efter menneskers tanke om, hvad kærlighed er. Den kristne kan ikke være fælles med andre om at være selvkærlig, men det forlanger de, og derfor kan det ikke undgås, at det kommer til sammenstød. At den kærlige bliver forfulgt, ses jo tydeligt på Kristus. Selvfornægtelse er den kristnes pligt: Du skal elske. I efteråret 1850 udsendte Kierkegaard Indøvelse i Christendom. Her tegner han nærmest et idealbillede af en kristen. Han var dog godt klar over, at han selv stod langt fra idealet. Han vover knap nok at kalde sig kristen. Derfor er bogen også skrevet under navneskjulet Anti-Climatus. Kort tid efter udsendte Kierkegaard sin sidste bog før den såkaldte kirkekamp: Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet. Forfatteren er ikke længere Anti-Climatus, men Kierkegaard selv. Bogen bygger på ordet fra Jakobs Brev om at være ordets gører og ikke bare dets hører. Han peger på tidens misbrug af Luthers lære, der fordømmer gerningsretfærdighed. Man glemmer, siger han, at det slet ikke er det, tiden lider af, men tværtimod af åndelig slaphed, der tager nåden forfængelig. Her taler en anden stor tænker, C.S. Lewis, 100 år senere om det samme, når han siger: Man skal ikke løbe rundt med en 23

18 brandslukker, når der er oversvømmelse. Det minder også om den tyske præst Dietrich Bonhoeffers tale om den billige nåde. I Dømmer selv! er tonen skarpere. Her findes blandt andet novellen om cand. theol. From, der søger og søger ikke først Guds rige og hans retfærdighed, men derimod et fedt levebrød og en kone. Han er lige ved at opgive sit kald, da det viser sig, at lønnen er 100 daler mindre, end han havde regnet med. Provsten indsætter ham og taler over ordet: Se, vi har forladt alt og fulgt dig, og den nye præst prædiker over dagens tekst: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Kierkegaard satte spørgsmålstegn ved den bestående kirke. Han betragtede biskop Mynster som dens øverste repræsentant, som han fra sin ungdom havde respekteret og beundret akkurat som hans far havde gjort. Men efterhånden så han mere og mere kritisk på ham. Kierkegaard skriver, at Mynsters fortjeneste er, at han ved sin betydelige personlighed har udviklet den mode, at kristendom er noget, der sådan hører med til god dannelse. I den pragtfulde slotskirke træder en statelig hofprædikant, det dannede publikums udvalgte, frem for en udvalgt kreds af fornemme og dannede og præker rørt over ordet: Gud udvalgte de ringe og foragtede. Og dog er der ingen der ler! Da biskop Mynster døde, holdt hans efterfølger Martensen en mindetale, hvor han kaldte Mynster et sandhedsvidne. Det fik nærmest Kierkegaard til at eksplodere. Han skrev en artikel i Fædrelandet med overskriften: Var biskop Mynster et sandhedsvidne er dette sandhed? Her hedder det: Et sandhedsvidne, det er en mand, der bliver pisket, mishandlet, kastet 24

19 i fængsel, og så til sidst korsfæstet eller halshugget eller brændt eller stegt på en rist Nu angreb Kierkegaard direkte statskirken. Særligt gik det ud over præsterne, som hyggede sig på statens regning: Hav tak, I silke- og fløjlspræster, som i stedse talrigere flok for til tjeneste, da det viste sig, at profitten var på kristendommens side ikke sandt, hvis det skulle være, som det var oprindeligt, at kun nogle få, fattige, forfulgte, forhadte mennesker var kristne hvor var så fløjl og silke blevet af I forbindelse med et nyt oplag af Indøvelse i Christendom udsendte Kierkegaard et flyveblad. Her siger han, at dersom du undlader at deltage i den offentlige gudsdyrkelse, har du den synd mindre, at du ikke holder Gud for nar. Hermed brød Kierkegaard endeligt med den officielle kristendom. Til sidst gik han over til at udgive et flyveblad, som han kaldte Øieblikket. Her bliver tonen mere og mere skarp og spottende. Han gik så vidt som til at påstå, at kristendommen slet ikke kom ind i verden det blev ved forbilledet! Kierkegaard kalder sig selv et polititalent der vil redelighed. Han indrømmede, at han ikke selv levede op til kravet om efterfølgelse. Den indrømmelse ville han også have fra statskirken. Den fik han aldrig. Hvad er meningen? De fleste mener at Kierkegaards angreb på kirken var for overdrevet. Det er muligt, at han gik for vidt, det er muligt, at hans budskab passer bedre til vores egen tid. Det er muligt, at han havde 25

20 udrettet mere, hvis han havde været en mild og overbærende filosof af typen: På den ene side men på den anden side. Men det er en kendsgerning, at hans indflydelse i hele verden har været enorm. Men Kierkegaard kræver meget af sin læser, han er ikke folkelig, og derfor er meget af hans indflydelse indirekte. For eksempel blev både Vilhelm Beck og Kaj Munk afgørende påvirket af ham. Og når missionæren i sin tale bruger vendingen Det gælder dig, den enkelte, er vi nok ikke altid klar over, at det er en arv fra Kierkegaard. Ingen har som han kortlagt menneskelivets muligheder. Han har med knivskarp logik og tænkning og med brændende lidenskab afsløret tænkningens afmagt, når det gælder de afgørende ting i troens verden. Når det drejer sig om Kierkegaard, kan vi være uenige om meget. Vi behøver dog ikke at være i tvivl om, hvad der er forfatterskabets mening. Det har han nemlig selv sagt: Det hele handler om at blive og være kristen. 42 år gammel faldt Søren Kierkegaard bevidstløs om på gaden. Da han blev båret ind på Frederiks Hospital, sagde han: Jeg kommer for at dø. Og det gjorde han så. Vor Frue Kirke var propfuld til begravelsen. Masser af studenter og fattige, der aldrig havde henvendt sig forgæves til ham. Han havde næsten ingen venner blandt de store ; de anså ham med rette for en farlig modstander i intellektuelle og åndelige spørgsmål. Ved graven demonstrerede Kierkegaards nevø, Henrik Lund, 26

21 og råbte: Stop tyven! Han mente, at det var upassende, at Kierkegaard skulle begraves med fuld kirkelig musik. Det var et bedrag, hvis kirken ville stjæle ham! Men Kierkegaard havde trods alt selv valgt en tekst på sin gravsten. Det blev et vers af Brorson: Det er en liden tid, så har jeg vundet. Så er den ganske strid med ét forsvundet. Så kan jeg hvile mig i rosensale Og uafladelig med Jesus tale. 27

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28

4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 4. søndag i advent 2014, Hurup Johs. 1, 19-28 Herre Jesus Kristus forbarm dig over mig synder. Styrk mig til ikke at lade bekymringerne tage livet af mig. AMEN Folk har syntes, at Johannes var en underlig

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 1 7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. I årets skønne

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som

Jeg tror, vi er rigtig mange, der har prøvet sådanne reaktionsmønstre på egen krop, enten som offer eller som Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 14. april 2017 Kirkedag: Langfredag/A Tekst: 1 Mos 22,1-18; Es 52,13-53,12; Mk 15,20-39 Salmer: SK: 195 * 189 * 191 * 188,1-2 * 192 LL: samme Nogle gange,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Søndag seksagesima 2015 Hurup

Søndag seksagesima 2015 Hurup Søndag seksagesima 2015 Hurup Markus 4, 1-20 Herre, lær mig at lytte til det, du vil med mig, og gør mig fri af det, som binder mig til mit eget. AMEN Moar! kaldte den ene af drengene. Mor var ude i køkkenet.

Læs mere

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en

Læs mere

Septuagesima 24. januar 2016

Septuagesima 24. januar 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Brug dine talenter! Salmer: 744, 263, 276; 714, 209,1 373 Evangelium: Matt. 25,14-30 "Godt, du gode og tro tjener" Gud har i dåben givet os nogle meget store gaver: genfødslen

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus.

Men Zakæus var jo ikke just en forfulgt. uskyldighed. Han var overtolder og som sådan en. Han er udenfor, den gode Zakæus. 7.s.e.trin. 14.7.2013. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 29 Spænd over os, 163 Fugle han rede, 365 Guds kærlighed, 748 Nu vågne. Altergang: Musik. Dåb: 674 Sov sødt, v.1-3+7. Gråbrødre 17: 392 Himlene

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

VORES FORHOLD TIL DØDEN

VORES FORHOLD TIL DØDEN R.I.P. - om døden i Danmark Når mennesker i Danmark dør sker det for 49% på hospital 25% på plejehjem eller i en beskyttet bolig 22% i eget hjem 4% et andet sted De fleste dør altså ikke i eget hjem. I

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 5. maj 2013 kl. 10.00 5. søndag efter påske Johannes 16, 23b-28 Salmer: 408-218-674,1+2+7 367 588-722 Sandelig, sandelig siger jeg jer: Beder I Faderen

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26..

Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.s.e.trinitatis 2015. Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Lindvig Osmundsen Side 1 15-11-2015 Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,18-26.. Det var sådan lidt underligt at vælge første salme til gudstjenesten i dag. Jeg skulle måske have

Læs mere

Søren Kierkegaards arketyper

Søren Kierkegaards arketyper Søren Kierkegaards arketyper Kierkegaards fire arketyper er repræsenteret ved fire forskellige livsanskuelser Kierkegaard fortæller historier og iscenesætter som en listig romanforfatter forskellige litterære

Læs mere

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke.

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl. 14.00 i Vinderslev Kirke. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Korsvar Jesus tog de tolv til side og sagde til dem:»se, vi går op til Jerusalem, og

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, 726-452-447-598 487-696 6.s.e.Trin. 15/7-07. 10.00. Matt. 5,20-26. Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder, når Jesus siger: Når du derfor bringer din gave til alteret

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Kristen eller hvad? Linea

Kristen eller hvad? Linea Forord Du er ret heldig Du sidder lige nu med en andagtsbog, der er den første af sin slags i Danmark. En andagtsbog som denne er ikke set før. Den udfordrer måden, vi tænker andagter på, og rykker grænserne

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere