Geniet fra København

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geniet fra København"

Transkript

1 Velkomst Den 5. maj 2013 ville Søren Kierkegaard være blevet 200 år. Selvom Søren selv for længst er død, så lever hans ånd. Ikke kun i vores lille danske andedam, men ud over kloden møder mennesker stadig dette sære gespenst og bliver fanget og fascineret af hans tanker. Derfor er der grund til at fejre hans fødselsdag. 10 skribenter endnu levende, men i øvrigt meget forskellige har set tilbage på hans liv og sat ord på, hvad Søren Kierkegaard særligt har betydet for dem. Disse festtaler rummer både humor og alvor, kærlighed og kritik, sorg og glæde som det hører sig til ved en rigtig god fødselsdagsfest. Som afslutning på festen tager Søren (eller skal vi sige hans ånd) selv ordet for at minde os om det, der særligt ligger ham på hjerte. Velkommen! 7

2

3 Geniet fra København En kort introduktion til Søren Kierkegaard Villy Jakobsen Søren Kierkegaard blev født i 1813 som den yngste af syv søskende, som han skrev i sin dagbog: Det år, da så mangen anden gal pengeseddel blev sat i omløb. Der var ikke mange dramatiske begivenheder i hans liv, til gengæld brændte han op i indre lidenskaber. Han døde 42 år gammel og efterlod sig et forfatterskab, som er helt enestående. Han skriver selv: Jeg ved godt, hvilken plads jeg får i historien jeg bliver geniet fra København derfor vil ikke bare mine skrifter, men mit liv, hele maskineriets intrigante hemmelighed blive studeret og studeret. Faderen og forbandelsen Søren Kierkegaards far, Michael Pedersen Kierkegaard stammede fra Vestjylland. Som dreng vogtede han får på den jyske hede. En dag, da han frøs og var sulten, stod han op på en høj og for- 9

4 bandede Gud. Denne begivenhed glemte han aldrig, heller ikke da han blev gammel. Gud var til og havde hjulpet ham, men han havde forbandet Gud var det ikke den utilgivelige synd mod Helligånden, og var det ikke Guds straf, at han trods rigdom og fremgang var plaget af svære anfægtelser? Som hosekræmmer på 24 år åbnede han en butik i Købmagergade i København. Han giftede sig i 1792 med en pige fra Gjellerup. Hun døde to år efter. Kort tid efter giftede han sig med sin hushjælp, Ane Lund, som blev Sørens mor. 40 år gammel var Michael Kierkegaard en velhavende mand. Han havde tjent en tønde guld og besluttede at vende sig indad og studere Bibelen og filosofiske værker. Noget af denne formue satte senere Søren i stand til at skrive uden at skulle tænke på økonomi. Faderen var enerådende i hjemmet og tog beslutninger om alt. Han var også en af den slags mennesker, som lægger et tryk på sine omgivelser. I sin dagbog beskylder Søren ligefrem sin far for at have stjålet hans barndom. Her skriver han blandt andet: Der var en far og en søn, begge meget åndeligt begavede, begge vittige, især faren. Enhver, der kendte deres hus og kom der, fandt vist, at det var meget underholdende. I almindelighed disputerede de kun sammen og underholdt hinanden som to gode hoveder uden at være far og søn. En sjælden gang, når faderen så på sønnen og så, at han var meget bekymret, da stod han stille foran ham og sagde: Stakkels barn, du går i en stille fortvivlelse. Søren var ikke blevet den, han blev, uden sin far, det vidste han godt selv. 10

5 Mange af hans opbyggelige skrifter blev tilegnet faderen, og han omtaler sin far som det menneske jeg har elsket mest. Den lille spinkle Søren klarede sig godt i skolen. Han var kendt for sine sjove indfald og spidse bemærkninger. Selvom hans kundskaber var i orden, var skolens bedømmelse ikke lovende. Professor Clausen skriver blandt andet: Et godt hoved og åbent interesseret i alt, men barnagtig og uden alvor En lærer, der havde svært ved at styre klassen, truede med at melde det til professoren. Hele klassen bønfaldt ham om at lade være, men Søren sagde: Vil De så også sige, at sådan har vi det altid i Deres timer? Læreren meldte ikke noget! 17 år gammel tog Søren studentereksamen med første karakter. Han begyndte på det teologiske fakultet. Han skulle nemlig være præst mente faren. Men Søren blev hurtigt færdig med teologien på universitetet. I sin dagbog skriver han, at her er den gamle kristendom indlagt til reparation på værkstedet. Enten er kristendommen sand, eller også er den det største bedrag nogensinde. Det latterligste af alt er at sige, at den til en vis grad er sand. Hvad han ville have sagt i dag, kan vi kun gætte på. Om kristendommen var sandheden, var endnu ikke afklaret for hans vedkommende. Men han vidste, at han skulle vælge. Enten-eller! Enten absolut fortvivlelse eller absolut overgivelse til Gud. Dette valg skal et menneske træffe, skriver han senere. Det er det halve standpunkt, der gør et menneske latterligt, og derfor er både-og-muligheden ikke givet os. 11

6 Som rigmandssøn havde Søren let ved at få kredit, og han besøgte flittigt de kendte cafeer. Han mødtes med andre unge og blev snart kendt for at være vittig og sarkastisk. En af hans soldekammerater har senere sagt, at Søren var som besat af en vittighedsdjævel. Sandheden er, at ingen i virkeligheden vidste, hvem han var. Han skriver, at han også i denne periode var i et uhyre tungsinds magt : Er der overhovedet en mening med tilværelsen Jeg kommer netop nu fra et selskab, hvor jeg var midtpunktet. Vittighederne strømmede ud af min mund, alle lo, beundrede mig, men jeg gik, ja den tankestreg bør være lige så lang som jordens radius hen og ville skyde mig selv. I denne periode fik han dog også tid til at læse de store klassikere: Shakespeare, Platon, Hegel, Goethe, folkeeventyr, poesi osv. Noget af det bedste var dog besøgene i Det Kongelige Teater. Hans favorit var Mozarts Don Juan. Senere skrev han en berømt afhandling om musik og erotik med udgangspunkt i dette stykke. Så døde den gamle Michael Kierkegaard. Søren skrev: Min eksamenslæsning er den længste parentes, jeg har oplevet da far døde, sagde man til mig: Nu får du aldrig taget den eksamen og så fik jeg den netop. Havde min far levet, havde jeg aldrig fået den. Søren gennemførte sit studium på kun to år. Kort efter kom en af hans medstuderende til Hans Brøchner, en ældre lærer, og mente, at han kunne blive færdig på halvandet år længere havde Søren jo ikke læst. Bild Dem ikke det ind, sagde den gamle lærer, med Søren var det en anden sag, han kunde alting. 12

7 Trods eksamenslæsning fik Søren tid til at udgive sin første bog: Af en endnu Levendes Papirer. Den mærkelige titel skyldes hans fars spådom, at hele familien snart ville dø. Bogen var en voldsom kritik af H.C. Andersens nylig udkomne roman Kun en spillemand. H.C. Andersen blev dybt såret over angrebet, men der var noget i bogen, der havde oprørt Kierkegaard. Romanens budskab var nemlig, at geniet behøver medgang og beundring fra sine medmennesker, ellers går det til grunde. Kierkegaard mente, at hovedpersonen var et flæb. Et geni ligner et tordenvejr, der går mod vinden, renser luften og forfærder mennesker. Se, Andersen, han kan skrive eventyret om lykkens galocher, men jeg kan skrive eventyret om skoen, der trykker. Så opgav H.C. Andersen at skrive seriøse romaner og kastede sig i stedet over eventyrene, og det gik jo meget bedre. Sjovt nok er Andersen og Kierkegaard blevet de eneste verdensberømte danskere. Regine Søren forlovede sig med Regine Olsen, en kun 16-årig pige. Tungsindet, som hurtigt kom over ham efter den første lykkelige tid, overbeviste ham om, at han ikke kunne gøre hende lykkelig. Efter to måneder brød han forholdet, ikke fordi han ikke elskede hende, men fordi der var noget i ham, der gjorde forholdet umuligt. Samtidig forstod han det som en ordre fra Gud slip hende, jeg har en anden opgave til dig. Derfor kalder Kierkegaard Regine for min Isak, med tydelig henvisning til Abraham, der jo fik besked på at ofre sin søn. 13

8 Men dengang var en hævet forlovelse en ret alvorlig sag, især for den kvindelige part. For at gøre det lettere for Regine spillede Søren komedie på en sådan måde, at alle måtte regne ham for et dårligt menneske. Han optrådte pralende og støjende på offentlige steder og gjorde alt for at være besværlig og lunefuld. Det lykkedes ham da også at narre alle bare ikke Regine. Forlovelsen var Kierkegaards forsøg på at blive som andre. Han kalder det selv at realisere det almene, altså at være almindelig. En litterær orkan Efter bruddet med Regine skrev han: Enten styrter jeg mig ud i vild adspredelse eller absolut religiøsitet, og af en anden slags end præstens blandingstobak. Han valgte det sidste og valgte samtidig at være forfatter. På dette tidspunkt var han allerede kommet til personlig tro. Det, der skete herefter, er blevet kaldt en litterær orkan uden sidestykke i historien. I 1843 udsender Kierkegaard seks bøger. Den første er den berømte Enten Eller. På bogens titelblad stod som udgiver en vis Victor Eremita (Den sejrende eneboer), som havde fundet papirerne i et gammelt chatol, han havde købt hos en marskandiser. Her møder vi de tre kategorier eller livsanskuelser: Det æstetiske (det skønne, behagelige, nydelse), Det etiske (det gode og retfærdige) og Det religiøse (hos Kierkegaard primært kristendom). Bogen, en mursten på 1000 sider, udkom i to dele, der er vidt forskellige. Forfatteren af første bind benævnes A (Johannes Forføreren) og repræsenterer den æstetiske livsopfattelse. I andet 14

9 bind hedder forfatteren Vilhelm og er assessor han er etiker. Værket slutter med en tale om det opbyggelige i den tanke, at mod Gud har vi altid uret. Denne tale introducerer den sidste kategori: Det religiøse altså kristendom. Det er meget vigtigt at være klar over, at Kierkegaard her og i mange af sine andre bøger skriver under andet navn (pseudonym). Og det gør han, når de ikke repræsenterer hans egne synspunkter. For eksempel er det meget almindeligt at støde på Kierkegaardcitater, som i virkeligheden er citater fra en af hans opdigtede personer. Det er en kilde til mange misforståelser og svarer til at læse en roman om en bankrøver og så regne med, at forfatteren også er det. Han skildrer altså mange forskellige livsopfattelser og heriblandt kristendommen. Meningen er, at han vil have læseren til at træffe en afgørelse: enten-eller. Enten æstetik og fortabelse eller Kristus og frelse. Han har selv sagt at hele forfatterskabet handler om denne ene ting: at blive og være en kristen. Æstetisk nydelse Ved det æstetiske forstår Kierkegaard et menneskes naturlige udgangspunkt. Det vigtigste er at nyde livet, erotisk nydelse, kunstnerisk nydelse eller geniets nydelse af sig selv, når han overlegent spotter samfundet, småborgeren eller ægteskabet. A frygter kun ensformighed, kedsomhed og tomhed. En af hans afhandlinger hedder Vekseldriften. Her anbefaler han at skifte driftsmetode. Det gælder om ikke at forpligte sig i noget forhold, ligegyldigt om det er venskab, ægteskab eller arbejde. Alligevel får man indtryk 15

10 af, at A trods sine uhyre velskrevne og vittige afhandlinger keder sig en smule. Her er et par citater fra afsnittet Diapsalmata (Det er ofte her, aviserne henter deres Kierkegaardcitater ): Jeg gider slet ikke. Jeg gider ikke ride, det er for stærk en bevægelse. Jeg gider ikke gå, det er for anstrengende. Jeg gider ikke lægge mig ned, for enten skulle jeg blive liggende, og det gider jeg ikke, eller jeg skulle rejse mig op igen, og det gider jeg heller ikke. Summa summarum: Jeg gider slet ikke. Hvorfor blev jeg ikke født i Nyboder, hvorfor døde jeg ikke som et lille barn? Da havde min far lagt mig i en lille kiste, taget mig under armen, båret mig en søndag formiddag ud til graven, selv kastet jord på, halvt højt sagt et par kun for ham selv forståelige ord. Kun den lykkelige oldtid kunne det falde ind at lade de små børn græde i Elysium, fordi de var døde så tidligt. Jeg er som Lüneburger-svinet. Min tænken er en lidenskab. Jeg kan ypperligt rode trøfler op til andre, selv har jeg ingen glæde af dem. Jeg tager problemerne på min næse, men jeg kan ikke gøre mere ved dem end at kaste dem bagover mit hoved. Første del af Enten Eller slutter med Forførerens dagbog. Den vakte enorm opsigt og beundring og forargelse. Den er skrevet af en ung mand, Johannes, med tilnavnet Forføreren. I dagbogen fortæller han, hvordan han forfører en ung pige, Cordelia, og forlader hende dagen efter. Johannes er en særlig slem forfører, en playboy ville vi kalde 16

11 ham i dag. Modsat Don Juan går han frem efter en omhyggelig plan og bruger al sin dygtighed og intelligens for at nå sit mål. Cordelia er allerede forlovet, men det er Johannes ligeglad med. Et sted skriver han: Der skal lidt mere end ærlighed til for at få en pige som Cordelia, det har jeg og det er falskhed hvad var hun ellers blevet til, hvis hun var blevet hos en klodrian som Edvard ingenting! Her viser Kierkegaard sig som en stor digter, selvom han aldrig skrev et almindeligt digt. Det onde bliver skildret på en flot og tillokkende måde. Og det var netop hans mening. Han vidste godt, at bogen ville vække opsigt og blive rost. Derfor ville det overraske læserne, når det senere gik op for dem, at den repræsenterede fortabelsen. Senere klager Kierkegaard dog over, at de fleste læsere falder fra, når han kommer med sit egentlige budskab (nemlig den gamle kristendom). Han mente nemlig, at kristenheden havde afskaffet sand kristentro og -liv og sad fast i æstetik. Kristendom var blevet sådan noget, der hørte med til god opdragelse. Hvis han skulle få sin samtid i tale, måtte han begynde der, hvor de var. I anden del af Enten Eller møder vi assessor Vilhelm. Bogen er formet som breve til Vilhelms unge ven, Johannes Forføreren fra første del. Han hævder, at ægteskabet, pligten og alle borgerlige dyder står langt over lyst og nydelse. Men han forkaster slet ikke det æstetiske. Derfor hedder hans første brev også Ægteskabets æstetiske gyldighed. Det er en gåde, hvordan Kierkegaard, der jo aldrig selv blev gift, kunne skrive så dybdeborende om ægteskabet. Men gennem 17

12 hele sit forfatterskab viser han en enestående evne til at sætte sig ind i livsforhold, der ikke er hans egne. Om hans beskrivelser af den kvindelige psyke er rigtige, kan selvfølgelig kun afgøres af den kvindelige læser. Hverken-eller Sidste del af Enten Eller slutter med en opbyggelig tale. Her introducerer Kierkegaard den religiøse kategori og antyder hermed, at det i virkeligheden drejer sig om et Hverken-Eller. Hverken det æstetiske eller det etiske er nok, for at et menneske kan leve sådan, som det er bestemt til. Et menneske er nemlig sammensat af ting, der synes helt uforenelige. Kierkegaard kalder mennesket en syntese af krop og ånd, timelighed og evighed, endelighed og uendelighed, nødvendighed og frihed. Æstetikeren er (ligesom dyret) tilbøjelig til kun at leve efter den ene del af syntesen, kroppen, timeligheden, endeligheden og nødvendigheden. Men den anden del er der alligevel, han kan ikke fortrænge den helt. Det evige virker både skræmmende og dragende. Kierkegaard siger, at dette er Åndens kalden i sanselighedens verden, og kalder denne tilstand angst. Men den, der overhører dette kald, han ender i fortvivlelsen. To af Kierkegaards bøger, Begrebet Angest og Sygdommen til Døden handler om disse begreber. Det er vanskelig læsning, men her udfolder han sig som dybdepsykolog med det kristne menneskesyn som grundlag. Her er det vigtigt at være klar over, at 18

13 Kierkegaard ikke kalder sit arbejde videnskabeligt for det hviler på noget, som skal tros og ikke kan bevises. Inden for det religiøse er der to trin, A og B. A er nærmest almenreligiøsitet. Her er mennesket klar over, at det ikke kan leve efter de etiske krav (Guds bud) uden Guds hjælp. Men i tillid til, at det nok skal lykkes, anstrenger han sig for at blive et bedre menneske. Men ved at fordybe sig i sig selv opdager han, at han er blevet fremmed for Gud, han har hverken evnen eller den gode vilje til fuldt ud at gøre det gode. Han er også præget af skyldfølelse. Han må enten slå af på kravene og fortvivle eller også tage det store spring. B er kristendom. Gud blev menneske og dermed trådte den Evige ind i tiden. Kun ved hjælp af Jesus og hans offer kan det brudte forhold til Gud genoprettes. Altså er det nødvendigt at få hjælp udefra. Men at Gud er blevet født og er trådt ind i tiden, strider mod al menneskelig fornuft og erfaring. Tænk at møde et menneske, der spiser, sover og arbejder som alle andre, og så samtidig tro, at det er Gud. Kierkegaard kalder det paradokset. Over for sådan en urimelighed kan man kun forholde sig på to måder: enten forargelse eller tro! Springet er udtryk for et valg, hvor man slipper al bevisførelse og tror. Nu er det ikke Kierkegaards mening, at vi sådan til enhver tid har en fri vilje. Kun i det øjeblik, Gud kalder, kan der vælges ellers taber man sin frihed. Troen er nemlig et under fra Gud, der hvor det timelige og det evige berører hinanden. Kierkegaard kalder passende dette skæringspunkt for øjeblikket. 19

14 Men for at indlade sig med Gud må et menneske isoleres og blive den enkelte. Det nytter ikke at sige til Gud: Jeg er ikke værre end de andre. Til Gud kan jeg kun tale som enkeltperson. Det er helt klart, at Kierkegaard betragtede den enkelte som et nøgleord. Der hvor Grundtvig taler om fællesskabets betydning, fastholder Kierkegaard stædigt den enkeltes ansvar. Det er ikke mærkeligt, at de slet ikke forstod hinanden. Mængden, det er dyre-bestemmelsen den enkelte, det er åndsmennesket favne vand. Dette udtryk brugte Kierkegaard gang på gang som et billede på den troendes overgivelse til Gud. Her et par eksempler: Åndseksistens, især den kristne, er ikke let, den troende ligger bestandig på dybet, har favne vand under sig. Hvor længe han end ligger derude, betyder det dog ikke, at han lidt efter lidt kommer til at ligge og strække sig på lavvandet. Han kan blive roligere, finde en tryghed, der elsker spøgen og det glade sind men indtil det sidste øjeblik ligger han på favne vand og på favne vands dyb, mange mil fra al menneskelig hjælp at være glad, ja, det er stort. At svømme i lavvande i selskab med vadefugle er ikke kristendom. Den kristne skal udtrykke sin tro i sit liv. Man skal være det, man siger, og altså ikke forholde sig objektivt til den kristne lære. Bibelen skal læses som et kærestebrev, som noget der i høj grad vedkommer mig personligt. Den der ikke eksisterer subjektivt med lidenskab, har ikke ret til at have en mening om kristendommen. 20

15 Corsaren I 1846 havde Søren Kierkegaard afsluttet en lang række filosofiske og opbyggelige værker. Nu mente han, at han havde sagt, hvad han ville. Nu skulle det være alvor med hans tale om efterfølgelse af Kristus. I Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, som først blev udgivet efter hans død, skriver han, at han vil være præst. Helst et sted ovre på den jyske hede i yderste ensomhed hvor kirken om søndagen kun besøges af et par enkelte tilhørere. Men sådan kom det ikke til at gå. Aron Goldschmidt var kun 21 år gammel, da han begyndte udgivelsen af det satiriske ugeblad Corsaren. Bladet var liberalt og angreb enevælden, konservatismen og censuren. Artiklerne var illustreret med karikaturtegninger af kendte mennesker. I dag er det noget, enhver avis har, men dengang var det nyt, og folk var forargede, og selv avisen Fædrelandet, der også var liberal, mente, at dette var for skrapt. Men sjovt nok havde Goldschmidt øje for Kierkegaards genialitet, her var jo en dansker, der skrev de gamle mestre sønder og sammen. Og Goldschmidt skev en rosende artikel i Corsaren. Det kunne Kierkegaard ikke lide. Han ville ikke roses i et smudsblad, og derfor skrev han en artikel i Fædrelandet og bad om at blive skældt ud! Det ønske fik han hurtigt opfyldt på en måde han sikkert ikke havde regnet med. Han troede måske, at Goldschmidt ville give sig til at diskutere med ham på et plan, hvor han på forhånd var overlegen. Men Goldschmidt gik uden om alle Kierkegaards bø- 21

16 ger og meninger og satte ham i bladet, som folk kendte ham fra gaden, med tynde ben, lidt rundrygget, med høj hat og paraply. Københavnerne syntes, at tegneren Klæstrups karikatur med et kort og et langt bukseben var noget af det sjoveste. Det lykkedes at ophidse hele det folkelige København mod Kierkegaard. Kierkegaard elskede sin daglige gåtur i gaderne, det kunne han ikke længere, uden at der blev råbt ad ham. Ikke engang i kirken kunne han få fred. Det skete, at et par studenter satte sig ind og gloede på hans ben under hele gudstjenesten. Kierkegaard regnede sit angreb på Corsaren for en kristelig handling. Derfor betragtede han også den forfølgelse, han kom ud for, som en forfølgelse for troens skyld. I begyndelsen var han meget forbitret, men efterhånden kom han til det resultat, at sådan skulle det være. En kristen skal lide i sammenstødet med verden. Det er utænkeligt, at et sandhedsvidne ikke bliver forfulgt. I dagbogen skriver han selvbevidst: Sandheden er altid i mindretallet, og mindretallet er altid stærkere end flertallet, fordi mindretallet dannes af dem, der dog virkelig har en mening, mens flertallets styrke er en illusion, dannet af det slæng, der ingen mening har ingen vil være det anstrengende: Den enkelte. Men overalt er man til tjeneste med det løgnagtige surrogat: Nogle stykker. Lad os forene os, være nogle stykker, så går det nok. Dette er menneskeslægtens dybeste fordærv. Men Kierkegaard blev ikke slået ud af Corsarens forfølgelse. Tværtimod arbejdede han i de kommende år for fuld damp. 22

17 Kærlighed og kirkekamp I udkom tre kristne skrifter: Opbyggelige Taler i forskjellig Aand, Kjerlighedens Gjerninger og Christelige Taler. På samme tid som Karl Marx skrev Det kommunistiske manifest, skrev Kierkegaard sit programskrift, Kjerlighedens Gjerninger. Her hævder han, at den kristne skal elske sine medmennesker efter Guds tanke om kærlighed ikke efter menneskers tanke om, hvad kærlighed er. Den kristne kan ikke være fælles med andre om at være selvkærlig, men det forlanger de, og derfor kan det ikke undgås, at det kommer til sammenstød. At den kærlige bliver forfulgt, ses jo tydeligt på Kristus. Selvfornægtelse er den kristnes pligt: Du skal elske. I efteråret 1850 udsendte Kierkegaard Indøvelse i Christendom. Her tegner han nærmest et idealbillede af en kristen. Han var dog godt klar over, at han selv stod langt fra idealet. Han vover knap nok at kalde sig kristen. Derfor er bogen også skrevet under navneskjulet Anti-Climatus. Kort tid efter udsendte Kierkegaard sin sidste bog før den såkaldte kirkekamp: Til Selvprøvelse, Samtiden anbefalet. Forfatteren er ikke længere Anti-Climatus, men Kierkegaard selv. Bogen bygger på ordet fra Jakobs Brev om at være ordets gører og ikke bare dets hører. Han peger på tidens misbrug af Luthers lære, der fordømmer gerningsretfærdighed. Man glemmer, siger han, at det slet ikke er det, tiden lider af, men tværtimod af åndelig slaphed, der tager nåden forfængelig. Her taler en anden stor tænker, C.S. Lewis, 100 år senere om det samme, når han siger: Man skal ikke løbe rundt med en 23

18 brandslukker, når der er oversvømmelse. Det minder også om den tyske præst Dietrich Bonhoeffers tale om den billige nåde. I Dømmer selv! er tonen skarpere. Her findes blandt andet novellen om cand. theol. From, der søger og søger ikke først Guds rige og hans retfærdighed, men derimod et fedt levebrød og en kone. Han er lige ved at opgive sit kald, da det viser sig, at lønnen er 100 daler mindre, end han havde regnet med. Provsten indsætter ham og taler over ordet: Se, vi har forladt alt og fulgt dig, og den nye præst prædiker over dagens tekst: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Kierkegaard satte spørgsmålstegn ved den bestående kirke. Han betragtede biskop Mynster som dens øverste repræsentant, som han fra sin ungdom havde respekteret og beundret akkurat som hans far havde gjort. Men efterhånden så han mere og mere kritisk på ham. Kierkegaard skriver, at Mynsters fortjeneste er, at han ved sin betydelige personlighed har udviklet den mode, at kristendom er noget, der sådan hører med til god dannelse. I den pragtfulde slotskirke træder en statelig hofprædikant, det dannede publikums udvalgte, frem for en udvalgt kreds af fornemme og dannede og præker rørt over ordet: Gud udvalgte de ringe og foragtede. Og dog er der ingen der ler! Da biskop Mynster døde, holdt hans efterfølger Martensen en mindetale, hvor han kaldte Mynster et sandhedsvidne. Det fik nærmest Kierkegaard til at eksplodere. Han skrev en artikel i Fædrelandet med overskriften: Var biskop Mynster et sandhedsvidne er dette sandhed? Her hedder det: Et sandhedsvidne, det er en mand, der bliver pisket, mishandlet, kastet 24

19 i fængsel, og så til sidst korsfæstet eller halshugget eller brændt eller stegt på en rist Nu angreb Kierkegaard direkte statskirken. Særligt gik det ud over præsterne, som hyggede sig på statens regning: Hav tak, I silke- og fløjlspræster, som i stedse talrigere flok for til tjeneste, da det viste sig, at profitten var på kristendommens side ikke sandt, hvis det skulle være, som det var oprindeligt, at kun nogle få, fattige, forfulgte, forhadte mennesker var kristne hvor var så fløjl og silke blevet af I forbindelse med et nyt oplag af Indøvelse i Christendom udsendte Kierkegaard et flyveblad. Her siger han, at dersom du undlader at deltage i den offentlige gudsdyrkelse, har du den synd mindre, at du ikke holder Gud for nar. Hermed brød Kierkegaard endeligt med den officielle kristendom. Til sidst gik han over til at udgive et flyveblad, som han kaldte Øieblikket. Her bliver tonen mere og mere skarp og spottende. Han gik så vidt som til at påstå, at kristendommen slet ikke kom ind i verden det blev ved forbilledet! Kierkegaard kalder sig selv et polititalent der vil redelighed. Han indrømmede, at han ikke selv levede op til kravet om efterfølgelse. Den indrømmelse ville han også have fra statskirken. Den fik han aldrig. Hvad er meningen? De fleste mener at Kierkegaards angreb på kirken var for overdrevet. Det er muligt, at han gik for vidt, det er muligt, at hans budskab passer bedre til vores egen tid. Det er muligt, at han havde 25

20 udrettet mere, hvis han havde været en mild og overbærende filosof af typen: På den ene side men på den anden side. Men det er en kendsgerning, at hans indflydelse i hele verden har været enorm. Men Kierkegaard kræver meget af sin læser, han er ikke folkelig, og derfor er meget af hans indflydelse indirekte. For eksempel blev både Vilhelm Beck og Kaj Munk afgørende påvirket af ham. Og når missionæren i sin tale bruger vendingen Det gælder dig, den enkelte, er vi nok ikke altid klar over, at det er en arv fra Kierkegaard. Ingen har som han kortlagt menneskelivets muligheder. Han har med knivskarp logik og tænkning og med brændende lidenskab afsløret tænkningens afmagt, når det gælder de afgørende ting i troens verden. Når det drejer sig om Kierkegaard, kan vi være uenige om meget. Vi behøver dog ikke at være i tvivl om, hvad der er forfatterskabets mening. Det har han nemlig selv sagt: Det hele handler om at blive og være kristen. 42 år gammel faldt Søren Kierkegaard bevidstløs om på gaden. Da han blev båret ind på Frederiks Hospital, sagde han: Jeg kommer for at dø. Og det gjorde han så. Vor Frue Kirke var propfuld til begravelsen. Masser af studenter og fattige, der aldrig havde henvendt sig forgæves til ham. Han havde næsten ingen venner blandt de store ; de anså ham med rette for en farlig modstander i intellektuelle og åndelige spørgsmål. Ved graven demonstrerede Kierkegaards nevø, Henrik Lund, 26

21 og råbte: Stop tyven! Han mente, at det var upassende, at Kierkegaard skulle begraves med fuld kirkelig musik. Det var et bedrag, hvis kirken ville stjæle ham! Men Kierkegaard havde trods alt selv valgt en tekst på sin gravsten. Det blev et vers af Brorson: Det er en liden tid, så har jeg vundet. Så er den ganske strid med ét forsvundet. Så kan jeg hvile mig i rosensale Og uafladelig med Jesus tale. 27

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København.

I en af udsendelserne, var man på besøg i en lejlighed på Østerbro i København. KONFIRMATIONSPRÆDIKEN.2013 Kender du typen. Det tv program, har I nok set næsten alle sammen.. Livestils-eksperter vandrer rundt i lejligheder og huse sammen med en journalist, og prøver at gætte, hvem

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække.

Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 7. juli 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 6. søndag efter trinitatis, Matt. 5,20-26. 1. tekstrække. Salmer. DDS 743 Nu rinder solen op. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv

Special-pædagogisk forlag OPGAVER TIL. H.C. Andersens liv E T E R OPGAVER TIL H.C. Andersens liv NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Hvad ved du om H.C. Andersen? Skriv stikord til de fire overskrifter i cirklen. Se eksemplet. P E R S O N E R T I N

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne

At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne At være barmhjertig er ikke at være blind men at have lukkede øjne Prædiken til søndag den 28. juni 2015 i Havdrup kirke. Friluftsgudstjeneste på kirkegården. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Søndagen

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere