Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier Særnummer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier Særnummer - 2007"

Transkript

1 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier Særnummer Serendipitet

2 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier Særnummer 2007 Serendipitet

3 Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION Erik Exe Christoffersen REDAKTION Erik Exe Christoffersen (ansvarshavende), Janicke Branth, Falk Heinrich, Mads Thygesen, Thomas Rosendal Nielsen, Birgitte Hesselaa, Laura Schultz, Solveig Gade, Michael Eigtved, Jens Christian Lauenstein Led og Jeppe Sejer Sørensen (PR). Layout: Thomas Rosendal Nielsen og Mads Thygesen Foto på omslag: Torben Nielsen ISSN: RedaktionsADRESSE Peripeti Afdeling for Dramaturgi Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, DK 8000 Århus C. BESTILLING OG ABONNEMENT Abonnement (to numre): 150 kr. Løssalg 100 kr. Internet: Peripeti udgives af Afdeling for Dramaturgi (Aarhus Universitet) i samarbejde med Teatervidenskab (Københavns Universitet) og Dramatikeruddannelsen (Aarhus Teater) Tidsskriftet udgives med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Alle temaartikler gennemgår et peer review. Peripeti udkommer to gange om året. Planlagte udgivelser: Instruktion og iscenesættelse (nr. 9 forår 2008), Dramaturgi (nr. 10 Efterår 2008). Tidligere udgivelser: Jon Fosse (nr ), Why a Theatre Laboratory? (nr ), Ny dansk dramatik (nr ), Dogme og dramaturgi (nr ), Henrik Ibsen (nr ), Performativitet (nr ), Teatralitet (nr. 7 Forår 2007), Teatertekster (nr. 8 Efterår 2007). Særnumre: Ny Fransk Dramatik (2005), Serendipitet (2007)

4 Indhold 5 Redaktionelt forord 9 Serendipitet og kulturforvaltning Svend Larsen 15 Kunsten at snuble Erik Exe Christoffersen 35 Den dybtgående orden, der kaldes turbulens Eugenio Barba 45 Stilhedens sønner Eugenio Barba

5

6 Redaktionelt forord Serendipitet Begrebet serendipititet bruges om eksperimenteter, hvor man finder noget andet, end det man søger. Begrebet vedrører et paradoks, som man finder i både videnskab og kunst. Søgeprocesser forudsætter skarpsindighed, præcision, omhyggelighed og samtidig et samarbejde med heldet eller tilfældigheden. Spørgsmålet er hvordan heldet og tilfældet bliver en del af en metode som både rummer kontrol og kontroltab. Det vil sige, at den»detektiviske«proces foruden rationalitet og systematik må rumme uorden og irrationalitet. Specielt indenfor kunsten og kreative processer har man arbejde med dette paradoks, og en af metoderne er gennem regler og obstruktioner af indlærte automatikker at give rum for held og tilfældighed. Besluttethed, præcision, grundighed og det veludførte arbejde er baseret på en form for træning, som er grundlaget for, at»heldet«indtræffer. Det betyder imidlertid, at man må acceptere at træne og lære sig grundighed og evnen til den præcise gentagelse uden at vide, hvad dette kan komme til at betyde. Der er et tilsyneladende paradoksalt forhold i det, at træningen går forud for en viden om hvad dygtigheden skal bruges til. Og pointen er måske ligefrem, at dette er en forudsætning eller et vilkår for at finde netop det, som man på forhånd ikke vidste, at man manglede. Der er ingen tvivl om, at det er en provokerende erfaring: at handlingen kommer før betydningen, og at handlingen kan trænes uafhængig af betydningen. Serendipitet kan man givet opfatte som transkulturelt vilkår, der kan genfindes i alle kulturer, naturligvis med forskellige forklaringsrammer af historisk, metafysisk eller religiøs karakter. Eksempelvis er de græske tragedier fyldt med vilkårlige handlinger, som først senere lader sig forstå som udslag af nødvendige principper. Kong Ødipus handler for at undgå en profeti, hvorefter han skulle dræbe sin fader og ægte moderen, men netop derved opfylder han denne, fordi han handler i blinde uden af kende sin egen identitet. I denne sammenhæng ser vi på, serendipitet i det moderne. Kontingens er et vilkår i modernitetens historie sammen med forestillingen om systematisk planlægning og udvikling. I det moderne bliver det tilfældige en central kategori i kraft af fraværet af almene overgribende forklaringsrammer og forudsætter valg af bestemte distinktioner og selektioner, arbejdsprincipper og regler. Serendipitet peger på dette indre paradoks: Jo mere viden, der er tilgængelig desto mere har vi brug for midlertidige begrænsninger. Det er disse begrænsninger som gør serendipitet muligt som et metodisk greb. Selve begrebet har en oprindelse i romantikken og formodentlig dens længsel efter det, som unddrager sig sproget og begreberne og som forbindes med > Foto: Torben Nielsen

7 Redaktionelt forord labyrintiske omveje, misforståelser, rystelser eller i formernes tilfældige sammenspil. Serendipitet er således ofte noget der metaforisk sagt indtræffer i eventyrernes rejser i det fremmede. I moderne kunst er serendipitet ofte anvendt både i samtidskunsten og i samtidsteatret som arbejdsmetode. Eksempelvis kan man sige at den såkaldte devising, baserer sig på en udvikling, hvor det ikke drejer sig om hurtigst muligt at nå et bestemt resultat, men gennem processen at udvikle, finde materiale eksternt og internt i gruppen som til sidst kan sorteres og samles til en eller anden form for helhed som så betegner en kollektiv interaktion mellem teatergruppen og materialet. Metoden vender op og ned på traditionelle hierarkier i sædvanlige teaterproduktioner og genskaber så at sige gruppen og dens refleksioner og reaktioner i forhold til et givet materiale. Serendipitet er også et begreb man kan støde på indenfor karriereplanlægning, organisations- og procesudvikling. Moderne kunst drejer sig i høj grad om at genskabe det fremmede. Både som et tema i værket og som en tilskueroptik. Derved brydes vaner og traditioner og igennem den skabte uorden bliver det muligt at opdage og finde nye iagttagelsesprincipper både på og i verden. Man kunne mene at globaliseringen i høj grad er et fænomen som forrykker vante positioner og omvender forholdet mellem fremmed og velkendt, det ukendte og det dagligdags og på den måde gør nye uventede fund mulige. Ethvert uventet fund er naturligvis ikke nødvendigvis et godt og interessant fund. Det peger på det centrale spørgsmål at serendipitet også må vurderes kvalitativt og kvalitet for hvem. Med andre ord skaber spørgsmålet om uventede fund også et vigtigt spørgsmål om begrænsning og valg mellem givne fund. Artiklerne er foranlediget af symposiet Serendipitet. En brainstorm mellem videnskab, kunst og design, februar Symposiet blev arrangeret af tidsskriftet Peripeti og Centre for Theatre Laboratory Studies (CTLS) i samarbejde med Odin Teatret. Formålet var at skabe en diskussion af grundlaget og forudsætningerne for serendipitet i kunstneriske og videskabelige eksperimenter. I symposiet var der bl.a. indlæg af dekan, Bodil Due, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, professor Tomas Bohr, Danmarks Tekniske Universitet. Robert Nurgberg, Concept Developer, B&O og direktør Svend Larsen, Statsbiblioteket. Desuden deltog Odin Teatret, Palle Granhøj Dans og danser Søren Sundby, billedkunstneren Kirsten Justesen, skuespiller Claus Damgaard og instruktøren og kuratoren Willy Flindt, medgrundlægger af Hotel Pro Forma. Symposiet er dokumenteret på dvd og findes i CTLS arkiv. Svend Larsens udgangspunkt er en bog om serendipitet skrevet af to amerikanske sociologer Robert Merton og Elinor Barber: The Travels and Adventures of Serendipity og han foretager herfra overvejelser om begrebets anvendelighed i kulturforvaltning og specielt biblioteksvæsenet. Erik Exe Christoffersen skriver om konstruktionen af serendipitet specielt i kunstneriske processer gennem obstruktion. Dertil kom-

8 Serendipitet 7 mer to artikler af Eugenio Barba, Odin Teatret som vedrører teatrets kunstneriske arbejde med serendipitet. Symposiet var støttet af Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse og Forskningsfokuseringsområdet Globalisering.

9

10 Serendipitet og kulturforvaltning Af Svend Larsen Overvejelser om serendipitetsbegrebets anvendelighed Ordet»serendipitet«udtrykker det forhold, at der i nyskabelser (kulturelle, videnskabelige, teknologiske) indgår et element af tilfældighed: en planlagt aktivitet fører til noget andet end det planlagte. Hvordan forholder det sig til den forudsigelighed, der er grundlaget for forvaltning og planlægning? Ud over min helt personlige interesse og nysgerrighed i at finde et svar er spørgsmålet relevant at arbejde med, fordi en hel del af dem, der uddannes på universiteternes æstetiske institutter, får jobs i kulturforvaltning og administration. Derfor er det relevant at stille spørgsmålet: når serendipitet er et væsentligt træk ved verden, hvad betyder det så for den måde vi indretter kulturinstitutioner på? Et eventyr om videnskabens væsen Mit udgangspunkt er en bog om serendipitet skrevet af to amerikanske sociologer Robert Merton og Elinor Barber: The Travels and Adventures of Serendipity. Robert K. Merton er bogens hovedforfatter. Han er en af de store sociologer i det 20. årh. Han er blandt andet kendt som en af grundlæggerne af det fagområde, der hedder videnskabsstudier, altså studiet af videnskaben som fænomen ved hjælp af metoder fra humaniora og samfundsvidenskab (historie, tekstteori, økonomi, sociologi osv.). Merton er også kendt som den, der har lavet en ofte anvendt formulering af videnskabens etos, dvs. det sæt af normer, videnskabens institutioner er og bør være baseret på. 1 Det er Robert Mertons tanker om serendipitet, der er kernen i det følgende. Et helt specielt forhold ved Merton og Barbers bog er, at den er skrevet i Det har i mange år været kendt, at manuskriptet eksisterede, men det blev først udgivet på sit originale sprog i Man får den tanke, at bogen beskriver noget, som var engang, sådan som eventyr gør. Engang opfattedes videnskab som en aktivitet, hvis mål var indsigt i natur, menneske og samfund, en aktivitet motiveret af videbegærlighed og opdagelsestrang, som måske på længere sigt kunne omsættes i produkter og redskaber, og en aktivitet som i høj grad blev styret af videnskaben selv. Nu betragtes videnskab i vid udstrækning som et middel til at forbedre konkurrenceevnen og som en faktor i udvikling af produkter og serviceydelser, som kan håndteres og styres på samme måde som andre faktorer. Merton og Barbers bog handler om det at finde noget værdifuldt eller vigtigt, >»Actors Way«(Odin Teatret, Foto: Tony D Urso, 1978)

11 10 Svend Larsen mens man søgte efter andet, eller at finde det man søgte efter på et sted eller på en måde, som ikke var forudset. Det handler om opdagelser og om lykkelige tilfælde. Gennem en beskrivelse af ordets historie og brug får Merton og Barber sagt noget om betingelserne for at gøre opdagelser. Ordet serendipitet stammer fra et persisk eventyr om tre prinser fra Serendib, som er et gammelt navn for Sri Lanka. De tre prinser drog ud i verden og opdagede ting, som de ikke var rejst ud for at finde. Ordet tages langsomt i brug. Den engelske forfatter Horace Walpole formede ordet og brugte det første gang i et brev i 1754 om en uventet lykkelig opdagelse. Brevet blev trykt i 1833, og i 1878 blev det brugt i en artikel om de lykkelige fund, samlere af antikviteter, gamle bøger osv. kan gøre. I midten af 1900-tallet bliver serendipity taget i brug i beskrivelsen af videnskabelig aktivitet. Merton og Barber kommer langt omkring i bogen både i tid og rum, blandt andre inddrages både Saxo og H. C. Ørsted. Men den lange historie har en klar pointe: videnskabelige opdagelser kan ikke planlægges; der er et element af tilfældighed involveret. Opdagelsen af røntgenstråler nævnes som eksempel, og eksemplet skal samtidig vise, at det ikke er tilfældigt hvem, der kan gøre tilfældige opdagelser: det kan kun kompetente folk. 2 Eventyret om de tre prinser fra Serendib skal vise, at stærkere styring og krav om hurtigere resultater ikke fører til flere opdagelser eller mere innovation. Usikkerhed er et af vilkårene. Det der er i fokus hos Merton er videnskab, og bogen om serendipitet er et forsvar for forskerens ret til at følge egne instinkter og bryde af fra den planlagte vej. Det, der tager sig ud som en finurlig fortælling om et sært ord, er altså et forsvar for klassiske normer for videnskab, for forskningens autonomi og for betydningen af, at der er eksperter. Serendipitet og videnskabspolitik Serendipitetens betydning for måden at drive videnskab på er blevet et tema i videnskabsteori, ikke mindst på grund af Merton. John Ziman er en af dem, som tager dette tema op. Ziman peger på, at moderne videnskab med store projekter og finansiering baseret på udførlige planer gør det vanskeligt at udnytte serendipitet forstået som pludseligt opståede muligheder. Gode ideer skal igennem peer-review og forskningsråd osv. Forskningsprojekter underkastes i stigende omfang styring udefra for at sikre og kontrollere, at forskningsmidlerne bruges til det aftalte eller forudsatte. 3 Det er vilkårene i post-akademisk videnskab; der skal hele tiden gøres regnskab. Men Ziman peger på, at videnskab og andre kreative processer må være bestemt af en»opportunistisk logik«, og derfor er det vigtigt med åbenhed og fleksibilitet, så der kan reageres på lynet, når det slår ned. John Zimans formål er nøgternt at beskrive, hvordan nutidig postakademisk videnskab er. Og hans pointe er altså, at her er der ikke megen plads til serendipitet.

12 Serendipitet og kulturforvaltning 11 Det er jo en ret pessimistisk konklusion og andre er mere optimistiske. En af de mere optimistiske er Hans Fink, i hvert fald som jeg læser hans bidrag til en rapport fra det humanistiske forskningsråd. (Fink 2005) På baggrund af de politiske krav til universiteterne drøfter rapporten det forhold, at mere og mere viden frembringes uden for de traditionelle forskningsinstitutioner, og at vidensproduktion iværksættes og vurderes ud fra andre normer end de klassiske akademiske. Et af de spørgsmål, der stiller sig, er spørgsmålet, om nye mere anvendelsesorienterede former for vidensproduktion vil erstatte traditionel videnskab. Rapportens svar er, at det, der sker, er en spredning af vidensproduktionsformer. Videnssamfundet er altså karakteriseret ved at nye former for viden, vidensproduktion og vidensanvendelse kommer til, og dermed kommer viden til at fylde mere i samfundet.. Vidensamfundet er ikke kendetegnet ved, at én ny form for viden helt erstatter gamle former. Der er stadig brug for klassisk akademisk videnskab. Set i det lys er pointen i Mertons og Barbers gamle bog, at eventyr beskriver nok det, som var engang, men også det, som er væsentligt at holde fast ved. Humaniora og (anden) videnskab Noget af det, der motiverer Merton, er en aversion mod enhver form for reduktionisme. En af pointerne med at skrive den lange historie om serendipity-begrebets spredning og udvikling er at give et eksempel på, at opdagelser er langt mere»forviklede«, end de ofte fremstilles i de glatte historier om dem. Den dominerende måde at fremlægge et forskningsresultat på er at gøre det kort og systematisk, klart og effektivt. Merton har ligefrem givet denne fremstillingsform et navn: SSA (the standard scientific article). Det er en fremstillingsform Merton også behersker, og det er den, han oftest bruger som sociolog. Men han peger på, at den skjuler størstedelen af processen bag resultatet, det langstrakte arbejde, fejlene og tilfældighederne. Det er uheldigt, for det skaber et forkert billede af, hvad forskning er, og hvor hurtigt man kan forvente at nå frem til indsigt. Merton siger, at den dominerende måde at præsentere videnskabelige resultater på er resultat af retrospektiv falsifikation. Med det risikerer forskerne at save den gren over, de sidder på fordi alt det store arbejde forud bliver gjort usynlig. Merton er som videnskabsmand optaget af at kombinere samfundsvidenskab med humanistisk videnskab. Det kommer til udtryk i hans valg af temaer, men også i hans valg af fremstillingsform. Bogen om serendipity er et forsøg på at gøre op med en reduktionistisk fremstillingsform og finde en form, der afspejler betydningen af serendipitet. Det gør han også i en anden bog, som har berøring med temaet serendipitet, nemlig bogen On the Shoulders of Giants. Umiddelbart handler denne bog om at spore et berømt udsagn af Isaac Newton. Newton skriver, at han ser langt, fordi han står på skuldrene af store forgængere, og ad lange snørklede veje føres dette billede tilbage til middelalderen. Med et lån fra Laurence Sterne s roman

13 12 Svend Larsen Tristam Shandy siger Merton, at bogen er skrevet i»a Shandean mode«. Spændingen mellem tradition og originalitet i formidling og opbygning af viden undersøges på en»nonlinear og divergerende måde«. Igen er der videnskabspolitiske pointer. Det er ikke ligegyldigt, hvem der står på skuldrede af de store kun det trænede blik ser langt ligesom det kræver træning at være åben for det uventede. Serendipitet er ikke for amatører. Serendipitet og kulturforvaltning Hvad betyder så alt dette for måden at drive kulturinstitutioner på? I mit forsøg på at give et svar, vil jeg bruge biblioteket som eksempel. Jeg vil starte med en lille anekdote om den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant. Kant blev på et tidspunkt ansat på universitetsbiblioteket i Königsberg, men opgav det hurtigt igen. Han kunne ikke leve med, at det, der drev bibliotekets brugere, ikke var videbegærlighed, men nysgerrighed (Fromm 1894). Denne skelnen mellem nysgerrighed og videbegærlighed har præget den måde arkiver, biblioteker og museer er blevet drevet på, og gør det stadig. Vi klassificerer tingene. Man siger denne bog handler om dette, eller denne ting er dette. Historien om de tre prinser fra Serendib er litteratur, det er ikke videnskabsteori. Den måde at drive bibliotek på duer jo ikke, hvis man tager serendipitet alvorligt. Hvordan skal man så gøre; hvad er det grundlæggende princip, når man tager serendipitet alvorligt i et bibliotek? Det er der flere bud på. Grundlæggende handler det om at slippe tekster, musik og billeder fri af det omsorgsfulde jerngreb, som bibliotekarer og andre kulturforvaltere holder dem i. Det handler om at skabe de bedste muligheder for at finde det, man ikke vidste, man ledte efter eller havde brug for. Det gør man ved ikke at låse tekster, lyd og billeder fast i én bestemt sammenhæng, men gøre det synligt at de findes, og gøre det nemt at støde på dem. Det, det drejer sig om, er at stille meget til rådighed og gøre det på en måde, så det er nemt at finde det. Man kan kalde det selvbetjening. Når det er selvbetjening, er det ikke et spørgsmål om motivet er nysgerrighed, eller om det er videbegærlighed, eller om hvad formålet er. En af opgaverne er som sagt at gøre så meget synlig som muligt; de fleste biblioteker har jo ikke kun bøger og tidsskrifter, men også lyd, billeder osv. Men det har man ikke brugt så mange ressourcer på, fordi trykte tekster tilfredsstiller videbegærligheden, mens det andet kun tilfredsstiller nysgerrigheden! Samtidig skal bibliotekernes systemer indrettes, så det er nemt at gå på opdagelse de skal understøtte det, og det kan nogle af de nye teknologier. Bibliotekerne kan blive et af de steder, hvor man uden persons anseelse kan formidle sine overraskende opdagelser, det kan blive en ny social funktion for biblioteket. Biblioteket kan lade brugere kommentere bøger, musik, film hvad har den her tekst sagt mig, hvad har jeg brugt denne filmsekvens til, osv. På den måde vil der blive endnu flere indgange til tekst, lyd og billeder. Men det er et voldsomt brud med hele kurator-tankegan-

14 Serendipitet og kulturforvaltning 13 gen, hvor det er arkiver, bibliotekerne og museerne, der siger, hvad tingene er, og hvor de hører hjemme. Men den traditionelle kurator-tankegang lægger kulturarven i kanon og gør den til pligtpensum, og det fremmer ikke serendipitet. Spejderen Efter at have set omslaget på Merton og Barbers bog om serendipitet er mit mentale billede af serendipitet billedet af de tre prinser, der rider ud. Jeg vil slutte af med endnu et rytterbillede på serendipitet. Det er billedet af spejderen, altså i den oprindelige betydning af ordet. I amerikansk litteratur og film er spejderen den, der drager væk fra nybyggersamfundet og ud i det ukendte land, støder på indianere, floder osv, og spejderen dukker så på et tidspunkt op igen med beretninger om, hvad han har set, med rygter og advarsler, med ukendte planter og dyr. I begyndelsen synes nybyggerne, at spejderen er uundværlig. Men efterhånden som nybyggersamfundet bliver konsolideret, bliver spejderen en komisk figur, og når nybyggersamfundet er blevet rigtig respektabelt, er spejderen ligefrem pinlig. Men når så tørken rammer samfundet, er det spejderen der finder vej til de skjulte underjordiske kilder. Dette billede af spejderen er tegnet af den engelske filosof Steven Toulmin som et billede af Gregory Bateson. Jeg synes billedet er relevant at slutte af med, fordi Bateson arbejdede med et transkulturelt forskningsbegreb. Mig bekendt brugte Bateson ikke ordet serendipitet, men han praktiserede serendipitet han viste, hvor vigtigt fænomenet serendipitet er, og hvor frugtbart begrebet er. Litteratur Fink, Hans m.fl. (2005): Humanistisk viden i et vidensamfund. København. From, Emil (1894): Immanuel Kant und die preussische Censur. Nebst kleinen Beiträgen zur Lebensgeschichte Kants. Hamburg. Kragh, Helge (1999): Videnskabens Væsen en søgen efter sand erkendelse. København. Merton, Robert K (1993): On the Soulders of Giants. A Shandean Postscript. The Post- Italianate Edition, with a Foreword by Umberto Eco. Chicago. Merton, Robert K. & Barber, Elinor (2004): The Travels and Adventures of Serendipity: A Study in Sociological Semantics and the Sociology of Science. Princeton, N.J. Power, Michael (1999): The Audit Society. Rituals of Verification. Oxford Toulmin, Steven (1981):»The Charm of the Scout«I: C. Wilder-Mott & John H. Weakland, eds.: Rigor and Imagination. Essays from the Legacy of Gregory Bateson. New York. Ziman, John (1995): Of One Mind: The Collectivization of Science. New York. Ziman, John (2000): Real Science: what it is, and what it means. Cambridge.

15 14 Svend Larsen Noter 1 Mertons normer sammenfattes under forkortelsen CUDOS: Communalism, Universalism, Disinterestedness, Originality, Scepticism. Jf. Kragh 1999, s Helge Kragh giver et dansk eksempel på serendipitet: de to danske biokemikere Erik Jacobsen og Jens Hals opdagelse af antabus. Kragh 1999, s Denne tendens analyseres af Michael Power: The Audit Society, Svend Larsen (f. 1951), cand. mag. fra Aarhus Universitet (filosofi og historie), er direktør for Statsbiblioteket og optaget af de grundlæggende begreber, som indgår i kulturinstitutioners selvforståelse, og som styrer den måde, de fungerer og udvikler sig på.

16 Kunsten at snuble Om serendipitet og benspænd Af Erik Exe Christoffersen Personligt ledte jeg efter noget helt andet, end det jeg fandt, og det er typisk for grundforskning (Peter Agre, Nobelprismodtager, Information ). I once read a silly fairy tale, called The Three Princes of Serendip: as their highnesses travelled, they were always making discoveries, by accidents and sagacity, of things which they were not in quest of: for instance, one of them discovered that a mule blind of the right eye had travelled the same road lately, because the grass was eaten only on the left side, where it was worse than on the right now do you understand serendipity? (Horace Walpole, 1754, i et brev til Horace Mann). Min skrivemaskine har mistet en skråstreg i ø, Den skriver bestandigt en so, når jeg mener en sø, Og skriver jeg, bonden har bøfler Da står der, har bofler. Så nu har jeg endelig fundet et rim på kartofler (Halfdan Rasmussen: Noget om tab og gevinst: i Tosserier. Det Schønbergske Forlag 1972) Følgende er en brainstorm over begrebet serendipitet, som betyder opdagelser af noget, man ikke søger efter, ved skarpsindighed, omhyggelighed, tilfældig eller som fejltagelse 1. Brainstorm betyder i videnskab og kunst, at man kaster sig ud i et vist mentalt kaos uden forventning om en endelig løsning. Man tillader en vis slinger i valsen i samarbejde med tilfældet og en given uorden. Der er ingen tvivl om at både tilfældet og fejltagelsen spiller en rolle i dagligdagen. Faktisk har en undersøgelse 2 for nylig belyst, at når danskerne er verdens lykkeligste folk, skyldes det evnen til at overraskes. Den største lykke viser sig netop ved lykketræffet. Eksempelvis havde det yderst uventede europamesterskab i fodbold i 1992 en stor lykkeskabende effekt, som mange stadig kan mærke i kroppen. Danmark var med ved en tilfældighed, idet borgerkrigen i Jugoslavien betød at landet blev udelukket. Vi overtog pladsen, selvom holdets spillere for længst var taget på ferie, og ankom derfor helt uforberedte. Denne»uforberedthed«synes at indtræde i et paradoksalt forhold til nødvendigheden af forberedelse, træning og metodisk eller teoretisk udvikling som ellers

17 16 Erik Exe Christoffersen kendetegner videnskab, sport og kunst. Overraskelsen og den uventede opdagelse, aha-oplevelsen, menes at have et større læringsmæssigt potentiale, fordi en uventet tilfredshedsfølelse opstår, idet noget rod pludselig giver mening. 3 Serendipitet findes ikke i det danske sprog, men vi kender begreber som lykketræf, slumptræf, lunefuld skæbne. Der er tale om et velkendt fænomen i kærlighedslivet, som shopping og i diverse events som eventyrrejser, interaktiv performance og rollespil, biblioteksbesøg, internetsurfing, overlevelsesture mv., som tillader en uorden og disorientering, en villet vildfarelse, som forudsætning for overraskende oplevelser og fund. Det specifikke er, at man ikke»sælger«en garanteret oplevelse men netop det usikre Spørgsmålet er om begrebet serendipitet kan være nyttigt som et videnskabeligt begreb, der understreger»blindhedens«betydning i kunst og videnskab. Serendipitet er ikke en universel metode eller en»naturlov«, og jeg mener ikke, serendipitet nødvendigvis er et træk ved verdens eller hjernens kapacitet. Det centrale er at pege på nogle regler for eksperimentet og den kompetence, som er forbundet med subjektets evne til uforudsete handlinger (improvisation) og refleksioner. Hvad er strategierne og forudsætningerne for serendipitet? Kunst, kunne man hævde, er en konstruktion af tilfældet 4, som så at sige træder i»karakter«, stilles til skue som noget særligt. På trods af eller i kraft af tilfældigheder og uorden skaber kunst et mønster gennem tilbagevendende strukturer og gentagelsesfigurer, som træder frem af materialet og danner sin egen uforudsete betydning. Man kunne hævde, at det gælder for enhver form for kunst, men serendipitet»dyrkes«særligt i den historiske avantgarde og i barokken, hvor tilfældet er en form for opgør mod det normsatte: carpe diem grib dagen (tilfældet). Også i den romantiske tænkning, hvor den ophøjede essens er udenfor den fænomenologisk tilgængelige verden, og hvor desorienteringer spiller en central rollen som led i søgeprocesserne. Imidlertid er jeg ikke ude på at fremhæve en bestemt form for kunst frem for en anden. Serendipitet forsøger jeg at fastholde som en villet konstruktion af uorden ofte gennem præcise regler. Dette har ikke mindst betydning i det, vi kan kalde videns- eller informationssamfundet, hvor det givne er vidensophobning, og det centrale derfor er en kompetence som drejer sig om at skelne mellem og vælge iagttagelsesmåder. Disse iagttagelsesoperationer spiller en stigende rolle i relation til kunstnerisk virksomhed både i processen og i værket, ofte i form af et sæt spilleregler eller obstruktioner. Kunsten i moderniteten er forbundet med kontingensbevidsthed om et utal af muligheder, vilkårlighed, ubestandighed og det ikke-absolutte som et vilkår. Spørgsmålet er, hvordan denne frihed og risiko bliver produktiv gennem selvvalgte begrænsninger og besværligheder? Hvordan der skabes en skelnen eller en distinktion? Serendipitet er ikke en effekt af paratviden, men en effekt af en fejl eller tilfældighed, som synliggør en viden om viden ved at udpege det, man er blind for på grund af vaner, traditioner, godkendt viden og det normaliserede etc. Serendipitet peger på, at eksperimentet ofte må benytte metoder, som skaber uorden, forvirring

18 Kunsten at snuble 17 og forrykkethed. Det skaber et paradoks, idet denne uorden ud over at være uroskabende er vanskelig at forene med behovet for succes og resultater. Kreative processer må naturligvis tage højde for disse indre paradokser og tendentielle modsætninger i organiseringen, projekteringen og planlægningen. Det betyder, at sådanne processer må rumme villet vildledning, kollektiv blindhed eller ikke-intentionelle og tilfældige handlinger, hvilket ikke er i strid med forventninger om brugbare resultater, både i forhold til kunst og videnskab. Serendipitet forudsætter en uorden og skaber opmærksomhed på skæve iagttagelsers berettigelse. Begrebet Serendipitet forudsætter evnen eller er det en brist? til at samarbejde med»det tilfældige«: Det er en indtrængen af uventet energi i en given orden, som skaber uorden og en pludselig energiforandring. Vi kender det fra ulykker eller lykketræf, men vi kan også se det som et centralt greb i kunsten, i dramaturgien; som et pludseligt omslag, en turbulens, der betyder at tilskueren rystes og føres et nyt sted hen. Ikke mindst klovnens dramaturgi er konkret forbundet med det at snuble 5. Strategier for tilfældet har forskningspolitisk og kulturpolitisk betydning i en tid, hvor det i stigende grad er det sikre og effektive, som tæller. Det usikre eksperiment, hvor der er risiko for det mislykkede, klinger ikke godt sammen med den kanoniske tænkning, der hersker indenfor mange områder. Denne har en tendens til at fastlåse og almengøre sandheder, i hvert fald som en nationalstatslig kanon. I stedet for fusion og sammenhængskraft kunne man pege på konfusion og usammenhængskraft. Serendipitet peger på en komplementær side af oplysningsbegrebet: det myndige, autonome individs rationelle og fornuftige refleksion komplementeres af modet til at modstå vaner, autoriteter, hierarkier; til ikke at have et bestemt mål. Serendipitet er ikke en ontologisk nødvendighed, ideologi eller metode, men resultatet af selvvalgte begrænsninger, som giver rum for indsigt i vilkårlighed, akausalitet, inkonsekvens og det usammenhængende. Serendipitetseffekten kan ses i kunsten i forhold til: 1. De skabende processer og måden de organiseres med henblik på en uventet og uplanlagt gevist.»når man taler om en dygtig kunstners»søvngængeragtige sikkerhed«er det fordi denne hans vellykkede»vælgen i blinde«er styret ikke af en viden om, hvad han vælger, men af en kunnen, som tilsiger ham hvordan.«(søren Ulrik Thomsen, En dans på gloser s. 38). Det svarer til Eugenio Barba, Odin Teatret, som siger:»vi bygger i blinde. Vi ved, hvordan vi skal søge, men vi ved endnu ikke hvad.«(barba, 2004) Der er tale om en påtaget blindhed, en villet desorienteringen i processen:»denne fremgangsmåde er helt klart ikke et eksempel til efterfølgelse, især ikke for en instruktør, der er ny i faget, eller som lader sig forføre af serendipitet: de tilfældige opdagelser og de uventede løsninger gennem en villet vildfarelse og flakken om i en spændingsladet prøveperiode.«(barba, 2004).

19 18 Erik Exe Christoffersen 2. I tilskuerens interaktion med værket skaber en tilsyneladende tilfældig erfaring, en uventet iagttagelse, en verfremdungseffekt eller rystelse, som forandrer normer, love, regler og fortolkningsprocesser. For Barba er forestillingen en labyrint, som»ophæver forskellen mellem rigtige og gale retninger, mellem fremskridt og regression, den er stedet, hvor man må lære at fjerne sig fra udgangen, for at finde frem til den. I labyrinten mister vi ikke kærligheden til de frie, åbne og lyse rum, som er udenfor, men vi mister troen på retningerne. Det nytter ikke at søge orienteringen«(ibid). 3. Endelig er serendipitet central i overgangen fra et værk til et nyt værk. Hvad foregår der i denne overgang, spørger Søren Ulrik Thomsen i En dans på gloser (1996): det er en kamp med rutinen og dygtigheden. Serendippo Begrebet serendipitet stammer fra den engelske forfatter Horace Walpole, som i 1754 opfandt begrebet i et brev til sin ven. Walpole var inspireret af et persisk eventyr, først trykt i 1557 på italiensk, om tre prinser fra Serendip (arabisk navn for Sri Lanka), som han læste som barn. Begrebet med sin fremmedartethed refererer til eventyret, og Walpole s pointe er:»mange opdagelser blev gjort af mænd, som var på jagt efter noget helt andet«. Det gælder Columbus, som opdagede Amerika, og efter Walpols tid Alexander Flemmings opdagelse af penicillin og Alfred Nobels opdagelse af dynamit. Man kunne også nævne en række dagligdagsopfindelser som frottéhåndklæder, eller de små gule huskelapper, hvor limen ikke tørrer ud, og hvor sedlerne lader sig rive af og klæbe på flere gange. Fra 1909 til 1934 dukker ordet op i en række amerikanske og engelske leksika og har lidt varierende betydning:»the faculty of making happy and unexpected discoveries by accident«her betones det lykkelige, og den skarpsindige nysgerrighed nedtones. Før 1958 er serendipitet blevet brugt på tryk 135 gange. Fra 1958 til 2000 optræder begrebet i titlen på 57 bøger, i dag over en million dokumenter på nettet. I 2000 skulle det efter sigende være det mest populære ord i England. Det er klart, at et begreb, som optræder i så mange sammenhænge, kan miste betydning og udhules i et overforbrug. Der går lidt Hollywood og oplevelsesøkonomi i begrebet: Som det hedder:»når kærlighed føles som magi er det skæbne. Når skæbne får en strøg af humor er det serendipitet«. Modeord bliver et ubestemt ord.»a vogue word became a vague word«. Den amerikanske film Serendipities (Lunefulde lykke) (2002) fremstiller»happy and unexpected discoveries«i en romantisk optik 6, men serendipitet er ofte et resultat af en pinefuld og destruktiv proces af tab af identitet og normalitet som i eventyrets prøvelse, svarende til grænseritualets liminalitetsfase. Serendip-eventyret har en klassisk struktur: en konge, som havde tre sønner, ønskede de skulle have alle tænkelige færdigheder, så han ansatte en række specialister på hver deres felt, og de tre prinser bliver uddannet i både kunst og videnskab.

20 Kunsten at snuble 19 Imidlertid var kongen usikker på om det var tilstrækkeligt og sendte dem i landflygtighed. Det centrale for denne»prøvelse«i liminalitetens rum er, at den ikke er retningsbestemt, men uden pensum og mester og handler om at finde sig selv i noget, man ikke ved, man leder efter. De kunne kun være parate til viden. På vejen bliver de spurgt, om de har set en kamel, som er forsvundet. Det har de ikke, men de spørger, om kamelen er blind på det ene øje, mangler en tand og er halt. Ejeren svarer forbavset: ja, og således opmuntret spørger de, om kamelen bar honning på den ene side og smør på den anden, og om rytteren var en gravid kvinde. De tilsyneladende tilfældige og betydningsløse spor uden sammenhæng skaber pludseligt et mønster og en helhed: en ganske særlig kamel. Imidlertid tager historien en ny drejning. Kamelens ejer konkluderer, at de må have stjålet den, og de bliver fængslet. Heldigvis bliver kamelen fundet, og prinserne bliver ført frem for kejseren, som spørger dem, hvorledes de kunne give så præcis en beskrivelse af en kamel, de ikke havde set. De forklarer, at der kun var spist græs i den ene side af vejen, derfor måtte kamelen være blind på det ene øje. Der lå klumper af tygget græs på størrelse med en kameltand, så græsset måtte være faldet gennem hullet af den manglende tand. Fodsporet viste tre hove, den fjerde var blevet slæbt, og derfor måtte kamelen være lam på det ene ben. At den bar smør på den ene side og honning på den anden forstod de af det faktum, at myrerne flokkedes om smørret og fluerne om honningen. En af prinserne konkluderede, at rytteren var kvinde, fordi der, hvor kamelen havde knælet, var der et aftryk af en fod og tegn på urin. Han havde stukket en finger i den våde jord og lugtet til den og øjeblikkelig følt en kødelig lyst. Det måtte være en kvinde. Desuden havde han bemærket et håndtryk, der indikerede at hun var gravid og havde støttet sig til jorden, mens hun urinerede. På grund af deres»sherlock Holmeske«evner til detaljerede iagttagelser, gjort før de fik brug for dem, blev de kejserens gæster og bedt om at hjælpe denne med at finde den slavepige, som han var forelsket sig i, og som var forsvundet efter, at han havde forvist hende i et anfald af jalousi. De foreslår, at historiefortællere fra de syv største byen inviteres til at fortælle en historie. De syv eventyr handler alle om fejltagelser, tilfældigheder, forbyttelser og magisk kraft. Det viser sig, at den syvende handler om kejseren selv og genfortæller den forsvundne slavepiges historie. Hun elsker stadig kejseren til trods for hans grusomhed, og de bliver genforenet. Til slut bliver prinserne lykkelig gift med hver sin prinsesse og får hver sit kongerige. Eventyret beskriver en form for fortolkningsproces af spor, og prinserne relaterer sig til tegnene på forskellig vis, logisk og sanseligt. Eventyret er transkulturelt, og der findes i de fleste kulturer lignende eventyr, hvor tre brødre eller døtre, som i Shakespeares Kong Lear, skal vise deres værd. Et dansk eksempel er HC. Andersens Klods Hans (1855), hvor den tredje»tilbagestående«bror gør fund af tilfældige og unyttige ting som en træsko, en død krage og mudder. Derfor får han prinsessen i modsætning til brødrene, som kun kan udenadslære, og som går i stå over for prinsessen i tronsalen, hvor man ser sig selv spejlet i loftet. Klods-Hans improviserer med

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 7-2007 Teatralitet Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier nummer syv 2007 Teatralitet Peripeti Peripeti og forfatterne TEMAREDAKTION og Torunn Kjølner

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Peripeti. Dramaturgi. tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008. Peripeti

Peripeti. Dramaturgi. tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008. Peripeti Peripeti Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008 tidsskrift for dramaturgiske studier 10-2008 peripeti10_oms.indd 1 Dramaturgi 03/12/08 19:50:16 Indhold Redaktionelt forord 3 At tænke teater,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre

Læs selv om LOGIK. Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre Læs selv om LOGIK Erik Bjerre og Pernille Pind Forlaget Pind & Bjerre 2 Logik Sandt eller falsk? Lyver han? Taler hun sandt? Det ville

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor.

Forlaget BB KULTUR. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Påvirkninger fra græske myter H.C. Andersen og far og mor. Med afsløring af de psykologiske spil, der spilles i familien og på arbejdspladsen. Forlaget BB KULTUR 1 KOPI eller ÆGTE Bodil Brændstrup, 2009

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

www.forlagetalfa.dk hentet fra

www.forlagetalfa.dk hentet fra Tilegnet Lasse, Rasmus og Anders Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise Søelund På spring med Kierkegaard en dåseåbner i form af et filosofisk essay Lise

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA

TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA . TAK FOR DIT BREV. JEG KAN SIMPELTHEN IKKE SKRIVE MERE NU, TROR JEG FORTSÆTTER I MORGEN. AKADABAH NA DET ER EN GAMMEL HISTORIE AT MAN UNDER PLEJE VED JOHANNITERORDNEN BLEV TILSKYNDET AT NEDSKRIVE SINE

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer.

De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. De 7 reflekterende spejle *** De syv spejle er: 1. Spejling af nuet. 2. Spejling af det, som du dømmer. 3. Spejling af det, som er tabt, givet eller taget væk. 4. Spejling af flugt. 5. Spejling af din

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?... Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet

Livet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H

Jeppe Hein 2.0. Jeppe Hein. fakta H Jeppe Hein 2.0 Vendepunkt. Et af dansk nutidskunsts største navne er ved at restaurere sig selv. Den nye udgave af Jeppe Hein bruger sin tid nidkært og vil arbejde mere sammen med andre kunstnere for at

Læs mere

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære

Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gam- melt, begrænsende liv ikke er til at bære Nyt liv kan bryde frem, når det erkendes, at et gammelt, begrænsende liv ikke er til at bære prædiken til 14. s. e. trin. II: Joh 5,1-15 i Strellev Kirke den 28/8 2016. Ved Jens Thue Harild Buelund. I

Læs mere

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne

Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen. Lad sindet tegne Tidsskrift for kreativitet, spontaneitet og læring Copyright 2010 2010, Vol. 2, side 213-223 Ole Skou Olsen Lad sindet tegne Ole Skou Olsen (OSO) kunstmaler, grafiker og tegner Kreativitet er væren. Kunst

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg

PAUL SMULDERS Serendipity Yours galleri NB Viborg Serendipity Yours 28.09-26.10.2013 galleri NB Viborg Paul Smulders har vi kendt og udstillet siden 1998. Og vi glæder os hver gang til at opleve, hvad han har arbejdet med i atelieret. Denne gang er ingen

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 9-2008

Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 9-2008 Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 9-2008 Instruktion og iscenesættelse Peripeti 9-2008 Instruktion og iscenesættelse Indhold 3 Redaktionelt forord TEMAARTIKLER 7 Iscenesættelse som tilsynebringelse

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE

Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE Når sygdommen rammer DAN K. MÅNSSON, SPRINT AAGAARD KORSHOLM, JENS PETER HANSEN, INGRID LUND MARKUSSEN OG PETER V. LEGARTH LOHSE BIBELSTUDIE FLERE FORFATTERE Når sygdommen rammer BIBELSTUDIE LOHSE Indhold

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Peripeti. tidsskrift for dramaturgiske studier 8-2007. Peripeti. tidsskrift for dramaturgiske studier 8-2007

Peripeti. tidsskrift for dramaturgiske studier 8-2007. Peripeti. tidsskrift for dramaturgiske studier 8-2007 Peripeti Peripeti tidsskrift for dramaturgiske studier 8-2007 tidsskrift for dramaturgiske studier»your house is a potential war zone for a child: the corners of tables, chip pans, and the stairs - particularly

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den?

Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Når tanken tændes Bevidstheden: Den kan være kreativ, depressiv, bagudskuende, fantasifuld, bevidst og ubevidst. Hvad er egentlig en tanke? Hvor opstår den? Af PUK DAMSGÅRD ANDERSEN Allerede fra du læste

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren

Af Peter kvetny t A l e n 38 Iværksætteren t a Har du først fundet de helt rigtige medarbejdere, melder der sig et nyt spørgsmål: hvordan får du dem til at blive? Det er ikke nogen let opgave og det er dyrt, når dygtige medarbejdere forlader butikken.

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere