Handleplan for læsning 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for læsning 2012"

Transkript

1 Gl Lindholm Skole Handleplan for læsning en skole med F A R T

2 Side 1 af 23

3 Indholdsfortegnelse Handleplan for læsning/handleplanens struktur s. 3 Hvad er definitionen på læsning s. 4 Den interaktive læsemodel s. 5 Læsning i børnehaveklassen s. 6 Lix- og Let-tal s. 6 Det pædagogiske læringscenters rolle s. 6 Det gør vi s. 7 Anvendte læsematerialer s. 8 Læsning i indskolingen s. 9 Det gør vi s. 9 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 10 Anvendte læsematerialer s. 11 Læsning på mellemtrinnet s. 12 Det gør vi s. 12 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 13 Anvendte læsematerialer s. 15 Læsning i overbygningen s. 16 Det gør vi s. 16 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 17 Anvendte læsematerialer s. 20 Faste specialpædagogiske tiltag (skema for bh.kl.-9. kl.) s. 21 Evaluerings- og testplan for skolen (skema for bh.kl.-9. kl.) s. 22 Afsluttende bemærkninger s. 23 Færdigredigeret januar 2012 Side 2 af 23

4 Handleplan for læsning på Gl. Lindholm skole Det er vores ønske, at handleplanen for læsning skal være et dynamisk arbejdsredskab for alle skolens lærere. I øvrigt henvender den sig også til skolens øvrige ansatte, skolebestyrelsen og andre særligt interesserede. At sætte fokus på læsning og derved forhåbentlig forbedre elevernes læsning i fagene, er et ansvar, som alle lærere må påtage sig. Hver enkelt lærer har ansvar for den specifikke læsning, som netop er nødvendig i det fag, den pågældende lærer underviser i. Handleplanen skal betragtes som en hjælp til alle lærere, en plan, som fortæller om netop vores skoles praksis og intentioner på læseområdet. Handleplanens struktur Vi har valgt at dele handleplanen op på følgende måde: Læsning i børnehaveklassen Læsning i indskolingen Læsning på mellemtrinnet Læsning i overbygningen Inden for hvert afsnit er der opstillet mål for læsningen. Målene er vejledende men dog forankret i Fælles mål. Målene kan bruges som anvisning på, hvor den enkelte elev/klasse befinder sig eller er på vej hen. Der bliver også angivet tiltag, som skal fremme motivationen for læsningen indenfor hvert afsnit Ligeledes er der inspiration at finde i hvert afsnit i form af afprøvede materialer og pædagogiske tiltag, som har medvirket/kan medvirke til at udvikle og fremme læsningen. Det er hensigten at gøre handleplanen dynamisk. Vi håber på at kunne udbygge/forandre planen løbende med hjælp fra lærerne, sådan at planen bliver ajourført og hele tiden beskriver vores aktuelle praksis. Josefine Ottesen - forfatterforedrag OBS: Når du ser et blåt link i teksten, kan du holde CTRL-knappen nede og trykke på linket for at springe dertil. Nogle link er til bogmærker i dette dokument, mens andre er eksterne. Side 3 af 23

5 Hvad er definitionen på læsning En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter læseren i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Når læseren opnår en forståelse af det, han afkoder, er der tale om en egentlig læsning. Læsning = afkodning x forståelse Afkodning Forståelse 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Læsestrategier (læseformål) Tekststrukturelle virkemidler Strategier til at organisere viden Læsning er: at forstå skrevne meddelelser at genskabe et forestillingsforhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning) Side 4 af 23

6 På Gl. Lindholm Skole tilrettelægger vi læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel Metabevidsthed Viden om verden Hukommelse for tekst Viden om sprog: syntaks semantik pragmatik Den centrale meningsskaben de funktion Ordkendskab ordbilleder ordforråd Viden om tekster Bogstav/Lyd kendskab (Efter Ehris interaktive læsemodel 1995) Den interaktive læsemodel illustrerer, hvor mange delelementer der har betydning for læserens udbytte af det læste. Forklaring til modellens enkelte elementer: Bogstav/lydkendskab (grafem- fonemkendskab) har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Ordkendskab dækker både de ord læseren har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder, han har. En læser med et stort ordforråd, får et meget større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse for tekst hjælper læseren til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster. Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser. Det er bevidsthed om, hvornår man forstår, det man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. Viden om verden dækker den forståelse læseren har af sin omverden. Viden om sprog indbefatter læserens kendskab til tekstens opbygning (syntaks), tekstens indholdsmæssige betydning (semantik) samt enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de forekommer i (pragmatik). Viden om tekster hjælper læseren til at kunne gennemskue teksttypen. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Side 5 af 23

7 Læsning i børnehaveklassen Lix-tal (Læsbarhedsindex) Lix er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Lix opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af ord med mere end seks bogstaver. Et lavt lixtal giver ingen garanti for at teksten er letlæselig, idet udregningen bl.a. ikke tager hensyn til hvordan teksten er opbygget. Her tænkes på sætningskonstruktion, ræsonnement, andel af fremmedord m.m. Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel for lix-tal ift. klassetrin. Let-Tal (læse-egnethedstal) Let tal kan fungere som et alternativ eller supplement til lix-tal, der især i begyndertekster kan være unøjagtige. Ved lix tages der nemlig ikke højde for gentagelser, billeder osv., som kan have betydning for en teksts læsbarhed. Let-tal er bedst anvendelig til de letteste letlæsningsbøger. Det laveste lettal for en bog er 5 og det højeste er 20. Til forskel fra lix tager lettal højde for ords gentagelser. Et hyppigt langt ord f.eks. fiskestang, vil i lix resultere i et højt tal, selv om de fleste børn hurtigt genkender ordet. For 2.-3.klasse vil lix være det bedst egnede redskab. Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen i indskolingen PLC skal motivere eleverne til at læse mere bl.a. ved: højtlæsning også med brug af den interaktive tavle at sammensætte frilæsningskasser og emnekasser at lave udstillinger, der vækker elevernes nysgerrighed og læselyst at gennemføre små læsekonkurrencer f.eks. Hurtiglæserbanden præsentere nye bøger at være et rart sted med plads til læsning og fordybelse Side 6 af 23

8 Læsning i børnehaveklassen Læsning i børnehaveklassen Det gør vi: Den første skoledag inviteres forældrene til et informationsmøde, hvor bl.a. læsevejlederen informerer om forudsætningen for læsning og læseindlæringen. Forældrene opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn. Her udleveres også en læsefolder udarbejdet af læsevejlederen. (Link til læsefolderen) Eleverne møder i skolen med mange forskellige forudsætninger for at lære, men ens for dem alle er nysgerrigheden, forventningen, videbegæret og lysten til at lære på hver sin måde. Det er vigtigt at eleverne i børnehaveklassen videreudvikler færdigheder, viden og erfaringer, som de allerede har tilegnet sig, før de kommer i skole. Hver dag udarbejdes der en dagsorden i samarbejde med eleverne, så de kan få en fornemmelse af dagens opbygning og for det skrevne sprog. Klassens tøjdyr er med eleverne hjemme på skift. Eleverne sammenfatter en lille fortælling om tøjdyret på skrift sammen med deres forældre, som efterfølgende læses højt for klassen af eleven sammen med børnehaveklasselederen. Der lægges i øvrigt stor vægt på, at eleverne på skift får lov til at fortælle om egne oplevelser, og at klassen lytter interesseret og er i stand til på skift at stille spørgsmål og at holde en dialog i gang. Blandt andet derved udvikles elevernes ordforråd, deres sprogbrug og sproglige bevidsthed. Der tilstræbes endvidere at læse højt for eleverne hver dag, og at samtale om indholdet, så eleverne veksler mellem at lytte og at ytre sig. Dialogisk oplæsning foregår i mindre grupper, og her er pædagogen også en central person. Én gang om ugen har eleverne mulighed for at låne bøger på skolens bibliotek (PLC). Det er vigtigt at eleverne opnår en god læselyst og derved udvikler deres ordforråd og begrebsverden samt fantasien. I begyndelsen benytter eleverne sig kun af legelæsning og logografisk læsning, idet de genkender ordbilleder. Der arbejdes med sproglege med inddragelse af rim og remser, antonymer, synonymer, homonymer m.v. De kommende 1. klasses dansklærere deltager i undervisningen i 2 lektioner om ugen. De arbejder bl.a. med den begyndende læseindlæring efter et program Hop ombord i lyd og ord, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer. Der laves en udstilling af ting, der begynder med ugens bogstav. I løbet af året arbejdes der i perioder med forskellige emner. I den forbindelse eksperimenterer eleverne også med selv at skrive f.eks. undertekster til de tegninger, de har lavet eller til de fotografier, der er taget til emnet. Den tidlige skrivning har en positiv indflydelse på læse- og skriveudviklingen, så derfor arbejder eleverne med skrivning fra skoleårets start. I begyndelsen er det ofte skriblerier. Efterhånden som bogstavindlæringen skrider frem, kommer bogstaverne på række - men ikke som ord. Senere vinder den opdagende skrivning indpas, hvor eleverne kan høre, hvad ordet begynder med og kan skrive enkelte korte lydrette ord. Hen mod slutningen af skoleåret, er mange af eleverne i stand til at skrive små sætninger. Side 7 af 23

9 Læsning i børnehaveklassen Anvendte læsematerialer - Bh.kl.: Materialer: Hop ombord i lyd og ord Skrivevejen Faglig læsning: - Kanonlitteratur: Lange Peter Madsen Mis med de blå øjne Aben Oswald Halfdans ABC Genre-arbejde: - Eventyr: H.C. Andersen: Den grimme ælling Fyrtøjet Klods Hans De 3 bukke bruse Grimm: Rødhætte Hans og Grethe Trivsel: Bogen om Rosa Fies far Mor Tudse og spidsmus Tarvelige Tom Tænder: Karius og Baktus Kindtanden Knud Løvebøgerne Astrid Lindgren Pelle Haleløs Forfattere og romaner: Poulsens pirater Tarvelige Tom Nanna Nokkefår får nok Axel elsker biler Garmanns gade Fies far Mikkel Møl og regnbuen Andet evt. ekstra materialer til differentiering: På vej til den første læsning Ekstra letlæselige bøger for børn der er begyndt at læse Gl. Lindholm Skole har abonnement på: Mikroværkstedets elevaftale Så alle forældre kan downloade programmer som CD-ord, Skanread, stemmer, Alf og alfabetet, Lyd- og læserummet, 10-finger, Ordbogsværktøjet, Little bridge, Matematik i Måneby og meget mere på: via unilogin. Lærere kan med fordel reklamere for sagen. Her er noget for alle kl.trin. Forældre og elever kan naturligvis få hjælp af it-vejlederen. Side 8 af 23

10 Læsning i indskolingen Læsning i klasse Det gør vi: Arbejdsformer i indskolingen: Individuel læsning Højtlæsning Makkerlæsning Biblioteksbesøg Læseteater Emnearbejde Faglig læsning i kursusform Story-line Værksteds-arbejde Bogormen læsning i klassen med et synligt resultat på antal læste sider. Undervisningen i læsning på klassetrin handler i første omgang om at lære at afkode bogstaverne til ord. Vi arbejder meget med lydene. Dette gøres bl.a. gennem rim og remser og leg med ordene. Vi forsøger så hurtigt som muligt at få læsningen og det skriftlige udtryk til at hænge sammen, da de to elementer støtter hinanden. Der arbejdes meget med børnestavning, som i sin enkelthed bygger på, at man skriver de lyde, som man kan høre i ordene, når man siger dem. Der orienteres om denne måde at arbejde på, når der afholdes forældremøder, idet et godt resultat bedst opnås, når man får forældrene med på banen. Foruden det daglige arbejde med læsningen sættes der hurtigt ind med arbejdet med individuelle læsebøger, hvor der anvendes læsekort. Læsekortet er et vigtigt bindeled mellem skole og hjem. Hjemmet noterer, hvad der læses, og hvordan læsningen derhjemme er gået. Forældrene støtter på denne måde børnenes læsning og træner kontrolleret med læsningen derhjemme. Her er det meget vigtigt, at det valgte læsestof passer til den enkelte elev. Det er lærerens ansvar at finde passende læsestof i samråd med PLC. Der arbejdes også med begyndende faglig læsning. Her arbejdes med den specielle måde at læse en faglig tekst på. Dette begyndende arbejde danner grundlag for og udgangspunkt for den faglige læsning i skoleforløbet. Arbejdet med læsningen foregår også i værkstedsarbejde, hvor leg med ord læsning stavning skriftligt udtryk m.m. udvikler børnenes læsning. Arbejdet med læsning og stavning fortsættes og udbygges i 3.klasse. Der arbejdes stadig med afkodning af det læste, men nu beskæftiger man sig mere og mere med at gå i dybden med teksterne. Man ser på indholdet af det læste samt det, der står mellem linjerne. Der arbejdes med referat både mundtligt og skriftligt. Elevernes ordforråd, begrebsforståelse og sprogbrug nuanceres og udvides. Man arbejder også med en teksts afsender og modtager. Eleverne optræder selv i forfatterens rolle. Forfatterskaber som Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegård, Katrine Marie Guldager analyseres og forfatternes særegne måde at skrive på studeres. I 3.klasse arbejdes der også med drama og læseteater for at styrke den mundtlige udtryksform. Side 9 af 23

11 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Indskolingen: I opbygning af elevernes læsekompetence arbejdes henimod at: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster Fra matematik i 3. kl.: Opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence). Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence). Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra læsevanskelighed, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling - og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Indskolingen: Læsning i andre fag Fra N/T i kl.: Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold. Det kan være en fordel at arbejde med betydningskort, elevproduceret ordbog, Danske dyr website med differentierede tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Fra kristendomskundskab og historie i 3. kl.: Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår - hvad), Billednotater (kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil). Side 10 af 23

12 Anvendte læsematerialer i indskolingen Anvendte læsematerialer - 1. kl.: Materialer: Den første læsning Bogstavbog/læsebog Faglig læsning: - Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Det har vi fravalgt i år Forfattere og romaner: Oplæsning af Ole Lund Kirkegaard Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Individuelle læsebøger: Kiwibøger Søren og Mette Superbog Andre bøger fra biblioteket Vi arbejder i værkstedet flere gange om ugen, hvor meget af det handler om læsning Anvendte læsematerialer - 2. kl.: Den første læsning 2 Arbejdsbog til Den første læsning Den første læsning 2 - frilæsning Faglig læsning: - Fagligt læsekursus: Første fakta Let fakta De små fagbøger Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Eventyr-genren Forfattere og romaner: Katrine Marie Guldager Frk. Ignora Andet til differentiering: Makkerlæsning Biblioteksbesøg Oplæsning Læsekort Værkstedsundervisning Individuel læsning Søren og Mette bøgerne Maria og Martin Anvendte læsemat kl.: Godt på vej 3 (læseog arbejdsbog) Sikker stavning Skriv Nordlys Nordiske tekster på dansk, norsk og svensk Faglig læsning: Første fakta De små fagbøger (læsekursus) Opskrifter I Godt på vej 3 er der fakta læsning Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Digte Rim og remser Gys og gru Romanuddrag Fakta/fiktion Mystik og magi Drama Manuskripter Forfattere og romaner: Ole Lund Kirkegård med alle hans værker Kim Fupz Aakeson Bjarne Reuter, En som Hodder, til højtlæsning Astrid Lindgren, Verdens bedste Astrid Andet til differentiering: Min tredje dansk bog Ny skriftlig for tredje Frilæsnings bøger Individuelle læsebøger Cd-ord-oplæsning på computer Læsebånd Biblioteksbesøg Makkerlæsning Højtlæsning på klassen eller for 0. kl. Side 11 af 23

13 Læsning på mellemtrinnet Læsning på mellemtrinnet Det gør vi: På mellemtrinnet forudsættes det, at eleverne nu er i stand til at afkode en tekst. Læsningen handler om at forstå det læste, ikke kun hvad der står på linjen, men også hvad der står mellem linjerne. Der arbejdes meget med læseforståelses strategier, og eleverne lærer forskellige læseteknikker at kende, da der præsenteres mange forskellige tekstgenrer. Den faglige læsning indgår også som en naturlig del i undervisningen. Brugen af læselog prioriteres højt, idet skrivningen også er en vigtig del af læsningen. Her skal eleverne skrive før, under og efter læsningen af teksterne. Notaterne fra læseloggen bruges i litteratursamtalen for at fastholde samtalen på tekstens præmisser, og for at elevernes egne tanker og vurderinger kommer frem i dialogen på klassen. Desuden vil bl.a. meddigtning, miljøbeskrivelse, synsvinkel, sproglige virkemidler, komposition, referat og boganmeldelse også være i fokus. På mellemtrinnet er det fortsat meget vigtigt at motivere alle elever til at læse forskelligt litteratur. Til den individuelle læsning er der mulighed for at låne bøger på PLC, som klassen besøger én gang ugentligt. Højtlæsningen foregår dels ved læsevenner-projekterne samt læseteater og makkerlæsning. Alle elever skal have lige mulighed for at kunne deltage i undervisningen, derfor er kompenserende IT på mellemtrinnet også et vigtigt tilbud til læsesvage elever. På 5. årgang er der i år en ekstra dansklærer fra kompetencecenteret tilknyttet samtlige dansktimer, som er placeret parallelt i de to klasser. Det er en bedre udnyttelse af den specialpædagogiske bistand, idet den ekstra dansklærer er med i lærerteamet og hele tiden er på forkant med tilrettelæggelsen af undervisningen for bedre at kunne sætte ind over for de fagligt svage elever i klassen. Læsebånd på Gl. Lindholm Skole I løbet af året er der faste læsebånd på skolen. Der eksperimenteres stadig med læsebåndets udformning og udstrækning, men idéen er at ALLE på skolen læser i et givent tidsrum uanset fag. Som minimum er der pt. Læsebånd i 2 koncentrerede forløb á 4 uger (20 min. morgen). Eks.: På 2. årgang køres der læsebånd i 4 dage ugentlig hele året igennem. Side 12 af 23

14 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Mellemtrinnet: I det videre arbejde med læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen på mellemtrinnet PLC skal gennem sine aktiviteter omkring læsning være en motiverende faktor for eleverne. at finde egnet læsestof til eleverne at lave udstillinger, der skaber nysgerrighed omkring læsning at sammensætte emne og - læsekasser til klassernes videre arbejde at afholde læsekonkurrencer kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad at hjælpe med at finde egnet oplæsningsstof til klassers oplæsning på såvel plejehjem som i børnehaver at præsentere nye bøger udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden På Danske-dyr.dk kan børnene via unilogin se, læse og høre om danske dyr komplet med animationer og film. læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster Læsning i fagene Det er dansklærerens opgave at lære eleverne at knække koden, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. Side 13 af 23

15 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Andre fag - i udpluk: Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker. Procesnotaterne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur/teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Herudover er det vigtigt at arbejde med for-forståelsen af disse ord/begreber f.ex. i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin. Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst - altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Link til videre læsning Motivation til den fortsatte læselyst på mellemtrinnet 4. kl. Oplæsning for beboere på tre plejehjem i lokalområdet én gang i måneden. Eleverne låner en bog, som de øver sig på at læse højt. 5. kl. Oplæsning for de ældste børnehave-børn i to af områdets børnehaver. 6. kl. Oplæsningskonkurrence med andre 6. klasser i kommunen én gang årligt. Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Side 14 af 23

16 Anvendte læsematerialer på mellemtrinnet Anvendte læsematerialer - 4. kl.: Anvendte læsematerialer - 5. kl.: Materialer: Trylleeventyrbogen Robinson Crusoe/film Løven, heksen og garderobeskabet/film Tid til norsk og svensk Ivalus sommer Fagbog om Grønland Dansk direkte Sådansk Fandango Faglig læsning: Fagbog om Grønland Tid til norsk og svensk Kanonlitteratur: Robinson Crusoe Genre-arbejde: Eventyr Fantasy Robinsonade Forfattere og romaner: Maj Bylock - Robinson Crusoe af C.S. Lewis - Løven, heksen og garderobeskabet Mette Klint - Ivalus sommer Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Fandango 4. klasse Materialer: Pigen uden arme og andre nye fortællinger af Merete Brudholm Faglig læsning: Kortfilm på melletrinnet Okej & Kul norsk og svensk på mellemtrinnet De store fagbøger: Hekse og trolddom Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Billedromaner Sidsdæ sjangsæ af Kenneth Bøgh Andersen Engelbert H af Kim Fupz Aakeson Forfattere og romaner: Trine May - Astrid Lindgren En eventyrlig fortæller Leif Esper Andersen - Heksefeber Hanne Kvist - Drengen med sølvhjelmen J. K. Rowling - Harry Potter og de vises sten Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Oplæsning på plejehjem Læsning på tværs af klasserne Læsebånd Makkerlæsning Anvendte læsemat kl.: Dansk Direkte Stav Stavevejen Faglig læsning: De små fagbøger Kortfilmsforløb Med bankende hjerte Fra en anden klode Kanonlitteratur: H. C. Andersen Ingelise Moos Anna Karlskov Skyggebjerg Genre-arbejde: Gys og gru/tine May Fantasy/Tine May Tæt på genrer og sprog Forfattere og romaner: Bodil Bredsdoff Børnene i Kragvig Louis Jensen Skelettet på hjul Bjarne Reuter 7. A Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Okej & Kul svenske og norske tekster Side 15 af 23

17 Læsning i overbygningen Læsning i kl. Det gør vi: I overbygningen behersker størstedelen af eleverne en sikker og automatiseret afkodningsstrategi. Deres ordforråd og begrebsforståelse udvikles kontinuerligt ved brug af opslagsværker, søgning på nettet og ordbøger som naturlige redskaber til emplementeringen af nye ord og fagudtryk. I forbindelse af informationssøgningen lærer eleverne at forholde sig kritisk over for deres kilde. Hvad er skribentens forudsætninger, og hvor pålidelig er teksten? Vi arbejder med mange forskellige strategier for læsning, både i det daglige arbejde og i de læsetræningssæt, som er forberedende til læsning som prøvefag. I læseprøven bruges skimning, punktlæsning, oversigtslæsning og nærlæsning til løsning af opgaverne. I det hele taget drejer læsning på de ældste klassetrin sig om at arbejde bevidst med læsning for at øge forståelsen og læsehastigheden. Vi træner brugen af forskellige læseteknikker, afhængig af hvilken type tekst, vi læser, og hvad den skal bruges til. De introduceres for notatteknikker til forskellige tekstgenrer for at fastholde indholdet. Tekstforståelsen trænes gennem mange discipliner: f.eks. inddeling af teksten i meningsfyldte afsnit, udarbejdelse af referat og resumé, spørgsmål til teksten, kvalificerede gæt på hvad der videre sker, tidslinjer, søge forklaring på ukendte ord og vendinger og meget andet. Vi arbejder på tre planer: Eleverne skal kunne læse på linjerne (hvad står der direkte i teksten?), mellem linjerne (hvad menes der, uden at det bliver sagt direkte?) og bag teksten (hvad mener vi om det, forfatteren skriver om?) Noget litteratur er fælles læsning til analyse i klassen. Eleverne læser desuden individuelt med henblik på bl.a. skriftlige og mundtlige boganmeldelser, som også træner formidlingen af deres arbejde. Vi læser en bred vifte af skønlitteratur, nyt som gammelt. I de senere år er de danske forfattere Anders Johansen og Jacob Ejersbo samt svenske Maria Küchen meget brugt, men vi forsøger hele tiden at have fingeren på pulsen. De mest læste forfatterskaber er Benny Andersen og Kim Fupz Aakeson. Til prøven i dansk i 9. klasse opgives 3 hovedværker læst i forløbet kl. Link til lærerens huskeliste: es/6_c_laererens_huskeliste.doc Side 16 af 23

18 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Overbygningen: Det pædagogiske læringscenters rolle i overbygningen I det (i folkeskoleregi) afsluttende forløb omkring læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier at finde egnet litteratur til eleverne at skabe en indbydende atmosfære for læsning på PLC at sammensætte emne/læsekasser til klassernes arbejde at præsentere nye bøger for klassetrinnet at afholde oplæsningskonkurrence søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad at være behjælpelig med at finde eksamens-tekster til såvel elever som lærere at være behjælpelig med at skaffe materialer under projektarbejdet fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster Internetpublikation: kl. Motivation til den fortsatte læselyst Oplæsningskonkurrence med andre klasser på samme årgang i kommunen én gang årligt Side 17 af 23

19 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Dansk læseslutmål efter 9. kl.trin læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie Endvidere skal elevernes læsning efter 9. kl. have nået et niveau, så de kan: læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse norske og svenske tekster med forståelse læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Især de større elever læser meget på computer. læse norske og svenske tekster Elever og lærere kan Via unilogin benytte Danmarks største online ordbog, Ordbogen.com - både hjemme og i skolen på Også på Smartphone! Ordbogsprogrammet kan hentes til alle platforme. Side 18 af 23

20 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Læsning andre fag - udpluk Matematik Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Som noget nyt i starten af udskolingen skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitioner kan kendes på, at udsagnsordet er eller har optræder på en eller anden måde i sammenhængen. F.ex.: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har 3 sider, hvor de to korte sider kaldes kateter og den lange side kaldes hypotenusen. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Historie, kristendom og samfundsfag Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på formålet med at læse de forskellige teksttyper. Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig umiddelbart bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på berettende tekster, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er en god træning, som sikrer, at eleverne forholder sig kritisk til det, de læser. Geografi, biologi og fysik/kemi Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde løbende. Udvælg, evt. i fagteamene de mest centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene ikke bliver for omfattende. Se evt. de begreber, der er nævnt i trinmålene. Eleverne skal i begyndelsen af udskolingen have kendskab til, senere kunne skelne mellem teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Link til videre læsning om andre fag (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder - UVM) Side 19 af 23

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014

Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Årsplan - dansk 3.a og 3.b 2013-2014 Materialer Den sikre læsning: Brug bolden! - Magi i luften - Gå efter guldet Tid til dansk: Over stok og sten afsnittet om nisser Stian Hole: Garmanns gade og Garmanns

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Handleplan for læsning Virring Skole

Handleplan for læsning Virring Skole Handleplan for læsning Virring Skole Børnehaveklasse Målet for arbejdet med læsning i børnehaveklassen er blandt andet, at elevernes færdigheder i de tre alfabeter er så gode, at undervisningen i 1. klasse

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold

Gistrup Skole, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup. Indhold Indhold Handleplan for læsning... 3 Formålet med en læsepolitik... 3 Læsning... 3 Viden om verden... 3 Viden om sprog... 4 Viden om tekster... 4 Grafem - fonem kendskab... 4 Ordkendskab... 4 Hukommelse

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning

Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommunes handleplan for sprog og læsning Holstebro Kommune har udarbejdet en handleplan for sprog og læsning. I denne plan står der blandt andet: En god sprogudvikling og dermed forudsætningerne

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015

Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Årsplan Dansk 5.a 2014/2015 Undervissningen knytter sig til fælles mål for dansk, trinmål efter 6. Klassetrin samt læseplanen for 5 og 6. Klasse. De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder udvikles

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Egtved Skoles læsepolitik

Egtved Skoles læsepolitik Egtved Skoles læsepolitik Indskoling og mål Se 'Fælles ' Sprog og udtryksformer - børnehaveklassen Trinmål efter 2. klassetrin. 1. kl. Tekster lix 5-10 med læses med forståelse. 2. kl. Tekster lix 10-15

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning

Gl. Hasseris skole. Handleplan for læsning Gl. Hasseris skole Handleplan for læsning 1 Indholdsfortegnelse Hvorfor læsepolitik s. 4 Om læsning s. 5 Den interaktive læsemodel s. 5 Viden om verden s. 6 Viden om sprog s. 6 Viden om tekster s. 6 Bogstav-lyd

Læs mere

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen

STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011. Lise Vogt og Birgitte Therkildsen STYR PÅ LÆSNING CFU AALBORG D. 7. 9. 2011 INSPIRATION TIL MATERIALET Fælles Mål Prøven i læsning Læseprocessen Arbejdet med læsning i de ældste klasser Elevens overblik over genrer, læsemåder og læseteknikker

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30

Brug af IT for elever i sprog-, læse- og skrivevanskeligheder.. 30 Handleplan Skovbyskolen Overordnet målsætning for læseområdet 2 Delmål... 2 Mål, indsats og evaluering for de enkelte årgange... 3 Rødt hold... 3 Grønt hold 5 Blåt hold 7 3.klasse 9 4.klasse.. 11 5.klasse..

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt.

Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at udtrykke sig sprogligt. Haubro Friskole Fagplan for faget dansk. Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i 1.-3. klasse 2014-15 Kendetegn Indsats/metoder (Beskrivelse af pædagogiske muligheder) Materialer Ansvar Evaluering Dysleksi i familien Vanskeligheder med at lære alfabetet og oversætte bogstav til lyd og bogstavfølger til

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Seminarieskolen Læsepolitik

Seminarieskolen Læsepolitik Seminarieskolen Læsepolitik Gennem de seneste år har PISA undersøgelserne vist, at danske børn læser dårligere, end børn fra de lande vi normalt sammenligner os med. Udover dette er der sket ændringer

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Årsplan i fagene 2013-2014

Årsplan i fagene 2013-2014 Årsplan i fagene 2013-2014 Klasse: 1.H Fag: Dansk Lærer: Susanne B. Krogh Læringsstile, CL og undervisning i IT indgår som en integreret del af undervisningen. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse)

L = A x F (Læsning er lig med afkodning gange forståelse) Handleplan for læsning på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på læsning og har derfor valgt at udarbejde en læsehandleplan, som i første omgang har fokus på indskolingen og mellemtrinnet.

Læs mere

Sociale mål for 2. klasse

Sociale mål for 2. klasse Sociale mål for 2. klasse 2014-15 Mål At udvikle et klassemiljø: Hvor der er plads til alle Hvor alle tør sige noget Hvor man taler pænt og positivt til hinanden Hvor alle passer på hinanden Hvor den enkelte

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 2. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse, arbejder vi med følgende: Indhold: Læsebog og arbejdsbog til Den første læsning

Læs mere

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik

Krumsø Fri- og Kostskoles. Læsepolitik Krumsø Fri- og Kostskoles Læsepolitik Indhold: Formål med Krumsøs læsepolitik...2 Krumsø Fri- og Kostskoles mål med læsning...2 Forventet læseniveau på de enkelte klassetrin...3 Læsehastighed...4 Fremgangsmåde

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt. I denne læsepolitik vil I kunne læse om mål for læsning, tiltag på skolen og forventninger til jer som forældre.

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole

Årsplan Dansk 3. klasse 2013/2014 Grindsted Privatskole Dansk 3. klasse: Forma let med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forsta else af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læseprofil for Ulsted Skole

Læseprofil for Ulsted Skole Læseprofil for Ulsted Skole Udarbejdet af læsevejleder, personale og ledelse på Ulsted Skole En morgen med læsning på Ulsted Skole... 3 Et balanceret læsesyn... 4 Mål for læseindsats... 6 Handleplan for

Læs mere

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/6 Kiki af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål I dette forløb arbejder eleverne gennem filmanalyse af Kiki den lille heks, med overgangen fra barn til ung.

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab

FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. Dermed ekspliciteres, at det

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Dansk på Viby Friskole

Dansk på Viby Friskole Dansk på Viby Friskole Formålet for faget dansk Danskundervisningen på Viby Friskole lever op til samtlige af de trinmål, der er beskrevet i Undervisningsministeriets krav til centrale kundskaber og færdigheder

Læs mere

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster

Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster 1/7 Læsning og læseforståelse i skønlitteratur og fagtekster Af Lena Bülow-Olsen Niveau 4. - 6.klasse (måske 5. 6. klasse) Varighed 10 14 lektioner Faglige mål Eleverne skal i dette kapitel arbejde med

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Horsens Kommune Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Udarbejdet januar 2012 Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning Læsning er en dimension i ALLE fag, og derfor er og vil det

Læs mere

Aars Skoles læsepolitik 2010-11

Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere