Handleplan for læsning 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for læsning 2012"

Transkript

1 Gl Lindholm Skole Handleplan for læsning en skole med F A R T

2 Side 1 af 23

3 Indholdsfortegnelse Handleplan for læsning/handleplanens struktur s. 3 Hvad er definitionen på læsning s. 4 Den interaktive læsemodel s. 5 Læsning i børnehaveklassen s. 6 Lix- og Let-tal s. 6 Det pædagogiske læringscenters rolle s. 6 Det gør vi s. 7 Anvendte læsematerialer s. 8 Læsning i indskolingen s. 9 Det gør vi s. 9 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 10 Anvendte læsematerialer s. 11 Læsning på mellemtrinnet s. 12 Det gør vi s. 12 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 13 Anvendte læsematerialer s. 15 Læsning i overbygningen s. 16 Det gør vi s. 16 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (UVM) s. 17 Anvendte læsematerialer s. 20 Faste specialpædagogiske tiltag (skema for bh.kl.-9. kl.) s. 21 Evaluerings- og testplan for skolen (skema for bh.kl.-9. kl.) s. 22 Afsluttende bemærkninger s. 23 Færdigredigeret januar 2012 Side 2 af 23

4 Handleplan for læsning på Gl. Lindholm skole Det er vores ønske, at handleplanen for læsning skal være et dynamisk arbejdsredskab for alle skolens lærere. I øvrigt henvender den sig også til skolens øvrige ansatte, skolebestyrelsen og andre særligt interesserede. At sætte fokus på læsning og derved forhåbentlig forbedre elevernes læsning i fagene, er et ansvar, som alle lærere må påtage sig. Hver enkelt lærer har ansvar for den specifikke læsning, som netop er nødvendig i det fag, den pågældende lærer underviser i. Handleplanen skal betragtes som en hjælp til alle lærere, en plan, som fortæller om netop vores skoles praksis og intentioner på læseområdet. Handleplanens struktur Vi har valgt at dele handleplanen op på følgende måde: Læsning i børnehaveklassen Læsning i indskolingen Læsning på mellemtrinnet Læsning i overbygningen Inden for hvert afsnit er der opstillet mål for læsningen. Målene er vejledende men dog forankret i Fælles mål. Målene kan bruges som anvisning på, hvor den enkelte elev/klasse befinder sig eller er på vej hen. Der bliver også angivet tiltag, som skal fremme motivationen for læsningen indenfor hvert afsnit Ligeledes er der inspiration at finde i hvert afsnit i form af afprøvede materialer og pædagogiske tiltag, som har medvirket/kan medvirke til at udvikle og fremme læsningen. Det er hensigten at gøre handleplanen dynamisk. Vi håber på at kunne udbygge/forandre planen løbende med hjælp fra lærerne, sådan at planen bliver ajourført og hele tiden beskriver vores aktuelle praksis. Josefine Ottesen - forfatterforedrag OBS: Når du ser et blåt link i teksten, kan du holde CTRL-knappen nede og trykke på linket for at springe dertil. Nogle link er til bogmærker i dette dokument, mens andre er eksterne. Side 3 af 23

5 Hvad er definitionen på læsning En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter læseren i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen, opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Når læseren opnår en forståelse af det, han afkoder, er der tale om en egentlig læsning. Læsning = afkodning x forståelse Afkodning Forståelse 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Læsestrategier (læseformål) Tekststrukturelle virkemidler Strategier til at organisere viden Læsning er: at forstå skrevne meddelelser at genskabe et forestillingsforhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden (Udvalget til forberedelse af national handlingsplan for læsning) Side 4 af 23

6 På Gl. Lindholm Skole tilrettelægger vi læseundervisningen ud fra nedenstående læsemodel Metabevidsthed Viden om verden Hukommelse for tekst Viden om sprog: syntaks semantik pragmatik Den centrale meningsskaben de funktion Ordkendskab ordbilleder ordforråd Viden om tekster Bogstav/Lyd kendskab (Efter Ehris interaktive læsemodel 1995) Den interaktive læsemodel illustrerer, hvor mange delelementer der har betydning for læserens udbytte af det læste. Forklaring til modellens enkelte elementer: Bogstav/lydkendskab (grafem- fonemkendskab) har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på at afkode, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Ordkendskab dækker både de ord læseren har lagret i sin hukommelse samt de parate ordbilleder, han har. En læser med et stort ordforråd, får et meget større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse for tekst hjælper læseren til at sætte tekster i relation til tidligere læste tekster. Metabevidsthed er læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser. Det er bevidsthed om, hvornår man forstår, det man læser, og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. Viden om verden dækker den forståelse læseren har af sin omverden. Viden om sprog indbefatter læserens kendskab til tekstens opbygning (syntaks), tekstens indholdsmæssige betydning (semantik) samt enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de forekommer i (pragmatik). Viden om tekster hjælper læseren til at kunne gennemskue teksttypen. Dette har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende. Side 5 af 23

7 Læsning i børnehaveklassen Lix-tal (Læsbarhedsindex) Lix er en skala, der giver et mål for en teksts læsbarhed. Lix opgøres som det gennemsnitlige antal ord pr. helsætning, plus procentdelen af ord med mere end seks bogstaver. Et lavt lixtal giver ingen garanti for at teksten er letlæselig, idet udregningen bl.a. ikke tager hensyn til hvordan teksten er opbygget. Her tænkes på sætningskonstruktion, ræsonnement, andel af fremmedord m.m. Læsekonsulenternes landsforening har lavet en vejledende tabel for lix-tal ift. klassetrin. Let-Tal (læse-egnethedstal) Let tal kan fungere som et alternativ eller supplement til lix-tal, der især i begyndertekster kan være unøjagtige. Ved lix tages der nemlig ikke højde for gentagelser, billeder osv., som kan have betydning for en teksts læsbarhed. Let-tal er bedst anvendelig til de letteste letlæsningsbøger. Det laveste lettal for en bog er 5 og det højeste er 20. Til forskel fra lix tager lettal højde for ords gentagelser. Et hyppigt langt ord f.eks. fiskestang, vil i lix resultere i et højt tal, selv om de fleste børn hurtigt genkender ordet. For 2.-3.klasse vil lix være det bedst egnede redskab. Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen i indskolingen PLC skal motivere eleverne til at læse mere bl.a. ved: højtlæsning også med brug af den interaktive tavle at sammensætte frilæsningskasser og emnekasser at lave udstillinger, der vækker elevernes nysgerrighed og læselyst at gennemføre små læsekonkurrencer f.eks. Hurtiglæserbanden præsentere nye bøger at være et rart sted med plads til læsning og fordybelse Side 6 af 23

8 Læsning i børnehaveklassen Læsning i børnehaveklassen Det gør vi: Den første skoledag inviteres forældrene til et informationsmøde, hvor bl.a. læsevejlederen informerer om forudsætningen for læsning og læseindlæringen. Forældrene opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn. Her udleveres også en læsefolder udarbejdet af læsevejlederen. (Link til læsefolderen) Eleverne møder i skolen med mange forskellige forudsætninger for at lære, men ens for dem alle er nysgerrigheden, forventningen, videbegæret og lysten til at lære på hver sin måde. Det er vigtigt at eleverne i børnehaveklassen videreudvikler færdigheder, viden og erfaringer, som de allerede har tilegnet sig, før de kommer i skole. Hver dag udarbejdes der en dagsorden i samarbejde med eleverne, så de kan få en fornemmelse af dagens opbygning og for det skrevne sprog. Klassens tøjdyr er med eleverne hjemme på skift. Eleverne sammenfatter en lille fortælling om tøjdyret på skrift sammen med deres forældre, som efterfølgende læses højt for klassen af eleven sammen med børnehaveklasselederen. Der lægges i øvrigt stor vægt på, at eleverne på skift får lov til at fortælle om egne oplevelser, og at klassen lytter interesseret og er i stand til på skift at stille spørgsmål og at holde en dialog i gang. Blandt andet derved udvikles elevernes ordforråd, deres sprogbrug og sproglige bevidsthed. Der tilstræbes endvidere at læse højt for eleverne hver dag, og at samtale om indholdet, så eleverne veksler mellem at lytte og at ytre sig. Dialogisk oplæsning foregår i mindre grupper, og her er pædagogen også en central person. Én gang om ugen har eleverne mulighed for at låne bøger på skolens bibliotek (PLC). Det er vigtigt at eleverne opnår en god læselyst og derved udvikler deres ordforråd og begrebsverden samt fantasien. I begyndelsen benytter eleverne sig kun af legelæsning og logografisk læsning, idet de genkender ordbilleder. Der arbejdes med sproglege med inddragelse af rim og remser, antonymer, synonymer, homonymer m.v. De kommende 1. klasses dansklærere deltager i undervisningen i 2 lektioner om ugen. De arbejder bl.a. med den begyndende læseindlæring efter et program Hop ombord i lyd og ord, hvor bl.a. bogstav-lyd understøttes af håndfonemer. Der laves en udstilling af ting, der begynder med ugens bogstav. I løbet af året arbejdes der i perioder med forskellige emner. I den forbindelse eksperimenterer eleverne også med selv at skrive f.eks. undertekster til de tegninger, de har lavet eller til de fotografier, der er taget til emnet. Den tidlige skrivning har en positiv indflydelse på læse- og skriveudviklingen, så derfor arbejder eleverne med skrivning fra skoleårets start. I begyndelsen er det ofte skriblerier. Efterhånden som bogstavindlæringen skrider frem, kommer bogstaverne på række - men ikke som ord. Senere vinder den opdagende skrivning indpas, hvor eleverne kan høre, hvad ordet begynder med og kan skrive enkelte korte lydrette ord. Hen mod slutningen af skoleåret, er mange af eleverne i stand til at skrive små sætninger. Side 7 af 23

9 Læsning i børnehaveklassen Anvendte læsematerialer - Bh.kl.: Materialer: Hop ombord i lyd og ord Skrivevejen Faglig læsning: - Kanonlitteratur: Lange Peter Madsen Mis med de blå øjne Aben Oswald Halfdans ABC Genre-arbejde: - Eventyr: H.C. Andersen: Den grimme ælling Fyrtøjet Klods Hans De 3 bukke bruse Grimm: Rødhætte Hans og Grethe Trivsel: Bogen om Rosa Fies far Mor Tudse og spidsmus Tarvelige Tom Tænder: Karius og Baktus Kindtanden Knud Løvebøgerne Astrid Lindgren Pelle Haleløs Forfattere og romaner: Poulsens pirater Tarvelige Tom Nanna Nokkefår får nok Axel elsker biler Garmanns gade Fies far Mikkel Møl og regnbuen Andet evt. ekstra materialer til differentiering: På vej til den første læsning Ekstra letlæselige bøger for børn der er begyndt at læse Gl. Lindholm Skole har abonnement på: Mikroværkstedets elevaftale Så alle forældre kan downloade programmer som CD-ord, Skanread, stemmer, Alf og alfabetet, Lyd- og læserummet, 10-finger, Ordbogsværktøjet, Little bridge, Matematik i Måneby og meget mere på: via unilogin. Lærere kan med fordel reklamere for sagen. Her er noget for alle kl.trin. Forældre og elever kan naturligvis få hjælp af it-vejlederen. Side 8 af 23

10 Læsning i indskolingen Læsning i klasse Det gør vi: Arbejdsformer i indskolingen: Individuel læsning Højtlæsning Makkerlæsning Biblioteksbesøg Læseteater Emnearbejde Faglig læsning i kursusform Story-line Værksteds-arbejde Bogormen læsning i klassen med et synligt resultat på antal læste sider. Undervisningen i læsning på klassetrin handler i første omgang om at lære at afkode bogstaverne til ord. Vi arbejder meget med lydene. Dette gøres bl.a. gennem rim og remser og leg med ordene. Vi forsøger så hurtigt som muligt at få læsningen og det skriftlige udtryk til at hænge sammen, da de to elementer støtter hinanden. Der arbejdes meget med børnestavning, som i sin enkelthed bygger på, at man skriver de lyde, som man kan høre i ordene, når man siger dem. Der orienteres om denne måde at arbejde på, når der afholdes forældremøder, idet et godt resultat bedst opnås, når man får forældrene med på banen. Foruden det daglige arbejde med læsningen sættes der hurtigt ind med arbejdet med individuelle læsebøger, hvor der anvendes læsekort. Læsekortet er et vigtigt bindeled mellem skole og hjem. Hjemmet noterer, hvad der læses, og hvordan læsningen derhjemme er gået. Forældrene støtter på denne måde børnenes læsning og træner kontrolleret med læsningen derhjemme. Her er det meget vigtigt, at det valgte læsestof passer til den enkelte elev. Det er lærerens ansvar at finde passende læsestof i samråd med PLC. Der arbejdes også med begyndende faglig læsning. Her arbejdes med den specielle måde at læse en faglig tekst på. Dette begyndende arbejde danner grundlag for og udgangspunkt for den faglige læsning i skoleforløbet. Arbejdet med læsningen foregår også i værkstedsarbejde, hvor leg med ord læsning stavning skriftligt udtryk m.m. udvikler børnenes læsning. Arbejdet med læsning og stavning fortsættes og udbygges i 3.klasse. Der arbejdes stadig med afkodning af det læste, men nu beskæftiger man sig mere og mere med at gå i dybden med teksterne. Man ser på indholdet af det læste samt det, der står mellem linjerne. Der arbejdes med referat både mundtligt og skriftligt. Elevernes ordforråd, begrebsforståelse og sprogbrug nuanceres og udvides. Man arbejder også med en teksts afsender og modtager. Eleverne optræder selv i forfatterens rolle. Forfatterskaber som Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegård, Katrine Marie Guldager analyseres og forfatternes særegne måde at skrive på studeres. I 3.klasse arbejdes der også med drama og læseteater for at styrke den mundtlige udtryksform. Side 9 af 23

11 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Indskolingen: I opbygning af elevernes læsekompetence arbejdes henimod at: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier søge forklaring på ukendte ord opnå passende læsehastighed og præcision genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad begynde at læse sig til viden i faglige tekster Fra matematik i 3. kl.: Opstille, behandle og afkode enkle modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. vha. regneudtryk, tegninger og diagrammer (modelleringskompetence). Afkode og anvende enkle matematiske symboler, herunder tal og regnetegn, samt forbinde dem med dagligdags sprog (symbolbehandlingskompetence). Modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Tekststykker i matematik udgør ofte en ekstra læsevanskelighed, idet læseren her også skal bruge energi på at finde opgavens egentlige problemstilling - og holde styr på en mængde andre informationer undervejs. For at gøre tekststykkerne mere overskuelige kan eleverne med fordel lære at bruge procesnotater og forskellige former for understregning af tekstens informationer. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste udvikle begyndende læserutiner finde og vælge bøger til egen læsning læse lette norske og svenske ord og sætninger Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Indskolingen: Læsning i andre fag Fra N/T i kl.: Ved arbejdet med de forskellige tekster læges der vægt på den faglige læsning som et gennemgående og vigtigt tema, der skal sætte eleven i stand til at forbedre deres muligheder for at forstå og tilegne sig teksternes faglige indhold. Det kan være en fordel at arbejde med betydningskort, elevproduceret ordbog, Danske dyr website med differentierede tekster i forhold til læseniveau med tilhørende opgaver. Fra kristendomskundskab og historie i 3. kl.: Fagene er kendetegnet ved berettende tekster. Formålet med berettende tekster er at genfortælle begivenheder, de er kronologisk opbygget. De beskriver ofte hændelser, der er en konsekvens af eller får indflydelse på andre hændelsesforløb. For at give eleverne et større overblik over begivenhederne vil det ofte være en hjælp at lære eleverne følgende notatteknikker: Kolonnenotater (hvornår - hvad), Billednotater (kopier billeder fra bøgerne og lad eleverne skrive en lille tekst hertil). Side 10 af 23

12 Anvendte læsematerialer i indskolingen Anvendte læsematerialer - 1. kl.: Materialer: Den første læsning Bogstavbog/læsebog Faglig læsning: - Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Det har vi fravalgt i år Forfattere og romaner: Oplæsning af Ole Lund Kirkegaard Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Individuelle læsebøger: Kiwibøger Søren og Mette Superbog Andre bøger fra biblioteket Vi arbejder i værkstedet flere gange om ugen, hvor meget af det handler om læsning Anvendte læsematerialer - 2. kl.: Den første læsning 2 Arbejdsbog til Den første læsning Den første læsning 2 - frilæsning Faglig læsning: - Fagligt læsekursus: Første fakta Let fakta De små fagbøger Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Eventyr-genren Forfattere og romaner: Katrine Marie Guldager Frk. Ignora Andet til differentiering: Makkerlæsning Biblioteksbesøg Oplæsning Læsekort Værkstedsundervisning Individuel læsning Søren og Mette bøgerne Maria og Martin Anvendte læsemat kl.: Godt på vej 3 (læseog arbejdsbog) Sikker stavning Skriv Nordlys Nordiske tekster på dansk, norsk og svensk Faglig læsning: Første fakta De små fagbøger (læsekursus) Opskrifter I Godt på vej 3 er der fakta læsning Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Digte Rim og remser Gys og gru Romanuddrag Fakta/fiktion Mystik og magi Drama Manuskripter Forfattere og romaner: Ole Lund Kirkegård med alle hans værker Kim Fupz Aakeson Bjarne Reuter, En som Hodder, til højtlæsning Astrid Lindgren, Verdens bedste Astrid Andet til differentiering: Min tredje dansk bog Ny skriftlig for tredje Frilæsnings bøger Individuelle læsebøger Cd-ord-oplæsning på computer Læsebånd Biblioteksbesøg Makkerlæsning Højtlæsning på klassen eller for 0. kl. Side 11 af 23

13 Læsning på mellemtrinnet Læsning på mellemtrinnet Det gør vi: På mellemtrinnet forudsættes det, at eleverne nu er i stand til at afkode en tekst. Læsningen handler om at forstå det læste, ikke kun hvad der står på linjen, men også hvad der står mellem linjerne. Der arbejdes meget med læseforståelses strategier, og eleverne lærer forskellige læseteknikker at kende, da der præsenteres mange forskellige tekstgenrer. Den faglige læsning indgår også som en naturlig del i undervisningen. Brugen af læselog prioriteres højt, idet skrivningen også er en vigtig del af læsningen. Her skal eleverne skrive før, under og efter læsningen af teksterne. Notaterne fra læseloggen bruges i litteratursamtalen for at fastholde samtalen på tekstens præmisser, og for at elevernes egne tanker og vurderinger kommer frem i dialogen på klassen. Desuden vil bl.a. meddigtning, miljøbeskrivelse, synsvinkel, sproglige virkemidler, komposition, referat og boganmeldelse også være i fokus. På mellemtrinnet er det fortsat meget vigtigt at motivere alle elever til at læse forskelligt litteratur. Til den individuelle læsning er der mulighed for at låne bøger på PLC, som klassen besøger én gang ugentligt. Højtlæsningen foregår dels ved læsevenner-projekterne samt læseteater og makkerlæsning. Alle elever skal have lige mulighed for at kunne deltage i undervisningen, derfor er kompenserende IT på mellemtrinnet også et vigtigt tilbud til læsesvage elever. På 5. årgang er der i år en ekstra dansklærer fra kompetencecenteret tilknyttet samtlige dansktimer, som er placeret parallelt i de to klasser. Det er en bedre udnyttelse af den specialpædagogiske bistand, idet den ekstra dansklærer er med i lærerteamet og hele tiden er på forkant med tilrettelæggelsen af undervisningen for bedre at kunne sætte ind over for de fagligt svage elever i klassen. Læsebånd på Gl. Lindholm Skole I løbet af året er der faste læsebånd på skolen. Der eksperimenteres stadig med læsebåndets udformning og udstrækning, men idéen er at ALLE på skolen læser i et givent tidsrum uanset fag. Som minimum er der pt. Læsebånd i 2 koncentrerede forløb á 4 uger (20 min. morgen). Eks.: På 2. årgang køres der læsebånd i 4 dage ugentlig hele året igennem. Side 12 af 23

14 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Mellemtrinnet: I det videre arbejde med læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk Det pædagogiske læringscenters rolle i læseprocessen på mellemtrinnet PLC skal gennem sine aktiviteter omkring læsning være en motiverende faktor for eleverne. at finde egnet læsestof til eleverne at lave udstillinger, der skaber nysgerrighed omkring læsning at sammensætte emne og - læsekasser til klassernes videre arbejde at afholde læsekonkurrencer kende forskellige læseteknikker tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad at hjælpe med at finde egnet oplæsningsstof til klassers oplæsning på såvel plejehjem som i børnehaver at præsentere nye bøger udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse læse sig til danskfaglig viden På Danske-dyr.dk kan børnene via unilogin se, læse og høre om danske dyr komplet med animationer og film. læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier læse lette og korte norske og svenske tekster Læsning i fagene Det er dansklærerens opgave at lære eleverne at knække koden, men det er alle læreres opgave at lære eleverne at læse og forstå fagtekster i deres fag. Eleverne skal arbejde med faglige læsestrategier i alle fag, så de lærer at læse målrettet og får lyst til at læse for at lære. Side 13 af 23

15 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Andre fag - i udpluk: Matematik Faglig læsning og matematikfaglige udtryk indgår nu i et større omfang i undervisningen. Det vil derfor være en god idé, at eleverne producerer deres egen ordbog med fagudtryk. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer. Eleverne kan formentlig allerede nu bruge procesnotater ved tekststykker. Procesnotaterne kan justeres, så eleverne ikke længere behøver at tegne stykkerne. På 5. klassetrin kan man arbejde med at øge elevernes forståelse af tekststykker ved at lave tekststykker til hinanden. Natur/teknik Der arbejdes fortsat med at have fokus på nye, centrale ord og begreber. Herudover er det en god idé at gøre eleverne opmærksomme på, at der er mange sammensatte ord i naturfaglige tekster. Del ordene op eller lær eleverne at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Herudover er det vigtigt at arbejde med for-forståelsen af disse ord/begreber f.ex. i form af begrebskort. Det anbefales, at eleverne laver mindmaps i samarbejde med læreren og hinanden på dette klassetrin. Kristendomskundskab og historie Der arbejdes fortsat med den berettende teksttype. Mind eleverne om formålet med at læse en sådan tekst - altså hvad det forventes, de kan, når de har læst teksten; nemlig at gengive begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Der arbejdes der med, at eleverne kan forholde sig kildekritisk til teksterne. Ud over kolonnenotater og billednotater, som eleverne har arbejdet med på 3. klassetrin, vil det nu være en god idé at introducere Tidslinjen, som kan give eleverne et godt overblik over rækkefølgen af begivenheder. Link til videre læsning Motivation til den fortsatte læselyst på mellemtrinnet 4. kl. Oplæsning for beboere på tre plejehjem i lokalområdet én gang i måneden. Eleverne låner en bog, som de øver sig på at læse højt. 5. kl. Oplæsning for de ældste børnehave-børn i to af områdets børnehaver. 6. kl. Oplæsningskonkurrence med andre 6. klasser i kommunen én gang årligt. Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Side 14 af 23

16 Anvendte læsematerialer på mellemtrinnet Anvendte læsematerialer - 4. kl.: Anvendte læsematerialer - 5. kl.: Materialer: Trylleeventyrbogen Robinson Crusoe/film Løven, heksen og garderobeskabet/film Tid til norsk og svensk Ivalus sommer Fagbog om Grønland Dansk direkte Sådansk Fandango Faglig læsning: Fagbog om Grønland Tid til norsk og svensk Kanonlitteratur: Robinson Crusoe Genre-arbejde: Eventyr Fantasy Robinsonade Forfattere og romaner: Maj Bylock - Robinson Crusoe af C.S. Lewis - Løven, heksen og garderobeskabet Mette Klint - Ivalus sommer Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Fandango 4. klasse Materialer: Pigen uden arme og andre nye fortællinger af Merete Brudholm Faglig læsning: Kortfilm på melletrinnet Okej & Kul norsk og svensk på mellemtrinnet De store fagbøger: Hekse og trolddom Kanonlitteratur: - Genre-arbejde: Billedromaner Sidsdæ sjangsæ af Kenneth Bøgh Andersen Engelbert H af Kim Fupz Aakeson Forfattere og romaner: Trine May - Astrid Lindgren En eventyrlig fortæller Leif Esper Andersen - Heksefeber Hanne Kvist - Drengen med sølvhjelmen J. K. Rowling - Harry Potter og de vises sten Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Oplæsning på plejehjem Læsning på tværs af klasserne Læsebånd Makkerlæsning Anvendte læsemat kl.: Dansk Direkte Stav Stavevejen Faglig læsning: De små fagbøger Kortfilmsforløb Med bankende hjerte Fra en anden klode Kanonlitteratur: H. C. Andersen Ingelise Moos Anna Karlskov Skyggebjerg Genre-arbejde: Gys og gru/tine May Fantasy/Tine May Tæt på genrer og sprog Forfattere og romaner: Bodil Bredsdoff Børnene i Kragvig Louis Jensen Skelettet på hjul Bjarne Reuter 7. A Andet evt. ekstra materialer til differentiering: Okej & Kul svenske og norske tekster Side 15 af 23

17 Læsning i overbygningen Læsning i kl. Det gør vi: I overbygningen behersker størstedelen af eleverne en sikker og automatiseret afkodningsstrategi. Deres ordforråd og begrebsforståelse udvikles kontinuerligt ved brug af opslagsværker, søgning på nettet og ordbøger som naturlige redskaber til emplementeringen af nye ord og fagudtryk. I forbindelse af informationssøgningen lærer eleverne at forholde sig kritisk over for deres kilde. Hvad er skribentens forudsætninger, og hvor pålidelig er teksten? Vi arbejder med mange forskellige strategier for læsning, både i det daglige arbejde og i de læsetræningssæt, som er forberedende til læsning som prøvefag. I læseprøven bruges skimning, punktlæsning, oversigtslæsning og nærlæsning til løsning af opgaverne. I det hele taget drejer læsning på de ældste klassetrin sig om at arbejde bevidst med læsning for at øge forståelsen og læsehastigheden. Vi træner brugen af forskellige læseteknikker, afhængig af hvilken type tekst, vi læser, og hvad den skal bruges til. De introduceres for notatteknikker til forskellige tekstgenrer for at fastholde indholdet. Tekstforståelsen trænes gennem mange discipliner: f.eks. inddeling af teksten i meningsfyldte afsnit, udarbejdelse af referat og resumé, spørgsmål til teksten, kvalificerede gæt på hvad der videre sker, tidslinjer, søge forklaring på ukendte ord og vendinger og meget andet. Vi arbejder på tre planer: Eleverne skal kunne læse på linjerne (hvad står der direkte i teksten?), mellem linjerne (hvad menes der, uden at det bliver sagt direkte?) og bag teksten (hvad mener vi om det, forfatteren skriver om?) Noget litteratur er fælles læsning til analyse i klassen. Eleverne læser desuden individuelt med henblik på bl.a. skriftlige og mundtlige boganmeldelser, som også træner formidlingen af deres arbejde. Vi læser en bred vifte af skønlitteratur, nyt som gammelt. I de senere år er de danske forfattere Anders Johansen og Jacob Ejersbo samt svenske Maria Küchen meget brugt, men vi forsøger hele tiden at have fingeren på pulsen. De mest læste forfatterskaber er Benny Andersen og Kim Fupz Aakeson. Til prøven i dansk i 9. klasse opgives 3 hovedværker læst i forløbet kl. Link til lærerens huskeliste: es/6_c_laererens_huskeliste.doc Side 16 af 23

18 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Overbygningen: Det pædagogiske læringscenters rolle i overbygningen I det (i folkeskoleregi) afsluttende forløb omkring læsning skal undervisningen lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier at finde egnet litteratur til eleverne at skabe en indbydende atmosfære for læsning på PLC at sammensætte emne/læsekasser til klassernes arbejde at præsentere nye bøger for klassetrinnet at afholde oplæsningskonkurrence søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger anvende forskellige læseteknikker udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad at være behjælpelig med at finde eksamens-tekster til såvel elever som lærere at være behjælpelig med at skaffe materialer under projektarbejdet fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse læse sig til danskfaglig viden læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning læse lette norske og svenske tekster Internetpublikation: kl. Motivation til den fortsatte læselyst Oplæsningskonkurrence med andre klasser på samme årgang i kommunen én gang årligt Side 17 af 23

19 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Dansk læseslutmål efter 9. kl.trin læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse beherske forskellige læseteknikker afpasse læsemåde efter formål, genre og medie Endvidere skal elevernes læsning efter 9. kl. have nået et niveau, så de kan: læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form forholde sig analytisk og reflekteret til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk bruge læsning af digitale og trykte tekster samt grafiske udtryk som redskab til omverdensforståelse vurdere eget udbytte af det læste anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse norske og svenske tekster med forståelse læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Især de større elever læser meget på computer. læse norske og svenske tekster Elever og lærere kan Via unilogin benytte Danmarks største online ordbog, Ordbogen.com - både hjemme og i skolen på Også på Smartphone! Ordbogsprogrammet kan hentes til alle platforme. Side 18 af 23

20 Fra Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. UV-ministeriet Læsning andre fag - udpluk Matematik Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler. Som noget nyt i starten af udskolingen skal eleverne lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitioner kan kendes på, at udsagnsordet er eller har optræder på en eller anden måde i sammenhængen. F.ex.: En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har 3 sider, hvor de to korte sider kaldes kateter og den lange side kaldes hypotenusen. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret. Historie, kristendom og samfundsfag Den berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere år, suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster i samfundsfag. Gør eleverne opmærksomme på formålet med at læse de forskellige teksttyper. Introducer eleverne for notatteknikken: Tekstproblemløsning. Denne teknik egner sig umiddelbart bedst til diskuterende tekster, men hvis den anvendes på berettende tekster, vil denne tekst meget ofte kunne problematiseres. Det er en god træning, som sikrer, at eleverne forholder sig kritisk til det, de læser. Geografi, biologi og fysik/kemi Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes og udbygges. Det anbefales, at eleverne udarbejder en fælles ordbog for de tre fag. Lav evt. en mappe med en masse tomme ordkort, som eleverne kan udfylde løbende. Udvælg, evt. i fagteamene de mest centrale ord og begreber, så arbejdet med ordkortene ikke bliver for omfattende. Se evt. de begreber, der er nævnt i trinmålene. Eleverne skal i begyndelsen af udskolingen have kendskab til, senere kunne skelne mellem teksttyperne: berettende, forklarende, instruerende og diskuterende tekster. Se også skema med evalueringsoversigt (link). Se også skema med faste specialpædagogiske tiltag (link). Link til videre læsning om andre fag (Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder - UVM) Side 19 af 23

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab

FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab FORMÅL Sofiendalskolens handleplan for læsning skal betragtes som et arbejdsredskab for såvel dansklærere som lærere i andre fag, hvori læsning indgår som et vigtigt element. Dermed ekspliciteres, at det

Læs mere

Aars Skoles læsepolitik 2010-11

Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Handleplan for læsning Gug skole

Handleplan for læsning Gug skole qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen

Handleplan for faglig læsning. Lynghøjskolen Lynghøjskolen Indholdsfortegnelse Indledning Teori afsnit om: - Læsning - en udfordring for alle lærere - Læseundervisning i alle fag - Hvad er læsning? Trinmål, idéer til materialer samt evaluering på

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING

HANDLEPLAN FOR LÆSNING AUNING SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING FEBRUAR 2012 KÆRE KOLLEGER Vi vil med denne handleplan for læsning give lærerne et redskab til, at eleverne på Auning Skole får varierede og brugbare læse- og læringsstrategier

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Læsepolitik Klarup Skole 2012

Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Læsepolitik Klarup Skole 2012 Indhold Hvad vil vi med Klarup Skoles læsepolitik?... 4 Hvad er læsning?... 5 Afkodning Læsning Forståelse - Motivation... 5 Hvad er målet for

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse

LÆSEPOLITIK. Engbjergskolen. Herning Kommune. Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse LÆSEPOLITIK Engbjergskolens læsepolitik med tilhørende læsehandleplan for 0. - 6. klasse Engbjergskolen Herning Kommune Læsepolitik på Engbjergskolen Overordnet formål... 2 Herning Kommune... 2 Morgenbånd...

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej 4 7330 Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf.99603501 Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf.99603800 LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC

Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC Fagårsplan 2010/11 Fag: Dansk Klasse: 4.a Lærer: SC Fagområde / emne Periode Mål Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluering Spr genrelære: Lyrik prosa Forfattere i fokus: Thorstein Thomsen

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk

Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Læreplaner for Halsnæs lilleskole Generelle betragtninger om undervisningen på Halsnæs Lilleskole. Al undervisning følger undervisningsministeriets Fælles mål for folkeskolen. Se www.uvm.dk Projektarbejde:

Læs mere

Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011

Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011 Sejs skoles læsepolitik 2. udgave september 2011 De Nye Fælles Mål med læsning i alle fag - sammenholdt med det faktum, at der løbende sker en udskiftning af personalet, gør, at det er vigtigt at få nedskrevet,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14

Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Årsplan Dansk 1. klasse 2013/14 Basis Klassens lærere Kontaktpædagoger Klassen består af 26 elever, 14 drenge og 12 piger. Klassen har 12 ugentlige dansktimer, hvoraf en er afsat til bibliotekstime samt

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle fag fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj 13-06-2012 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Læsepolitik Vibeskolen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Læsning i alle

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2

SÅDAN GØR VI. Ekstra fokus på læsningen. Februar 2011. Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 SÅDAN GØR VI Februar 2011 T E M A : L Æ S N I N G Læsepolitiske retningslinjer skal styrke læse - undervisningen Side 1-2 Praksisrettet materiale om elever i læsevanskeligheder Side 2-3 Frejlev Skole klar

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige

Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige Denne side er blevet lavet for at imødegå de ministerielle krav til beskrivelse af vores faglige aktiviteter igennem skoleforløbet på Gribskov Skole fra hold 1 til hold 4. På Gribskov Skole skal børnene

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Undervisningsplan for faget dansk

Undervisningsplan for faget dansk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan

Læsepolitik på. Vestbjerg Skole - en handleplan Læsepolitik på Vestbjerg Skole - en handleplan 1.udgave december 2011 1 Indhold Indledning: side 4 Formål for handleplan for læsning på Vestbjerg Skole: side 5 Formål for læsebåndet på Vestbjerg Skole:

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere