H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835)"

Transkript

1 H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835) Om illustrationen side 89 anonym: Prinsessen på ærten, 2001 Thorkild Borup Jensen: H.C. Andersens eventyr i billeder. En illustrationshistorie. Syddansk Universitetsforlag, 2004, side 103: Teenage-piger tegner meget gerne prinsessens opvågning. En identifikationstrang gør sig stærkt gældende. En 14-årig pige fra Hviderusland fremstiller hende, så hun svarer til pigens eget skønhedsideal, trods situationen: Prinsessen sidder fortumlet på sengekanten. Akvarel. Fra udstilling på børnekulturhuset Fyrtøjet, 2001.

2 Arbejdsspørgsmål til H. C. Andersen: Prindsesssen paa Ærten 1. Saml så mange illustrationer til eventyret som muligt, og sammenlign dem (jf også side 229). Find forskelle og ligheder i deres holdninger til eventyret og dets figurer. Bidrager de til oplevelsen og forståelsen af eventyret? 2. Sammenlign med det lidt ældre svenske folkeeventyr Prinsessa som lå på sju ärter, som er oversat nedenfor. Find forskelle og ligheder og overvej, om det kan være denne version, Andersen har hørt som barn. Hvis det var denne version, kan vi da give et bud på, hvorfor Andersen har lavet om på historien i sit kunsteventyr? 3. Skriv selv kort de scener, der synes at mangle i eventyret: 1. prinsens afvisning af en af de urigtige prinsesser; 2. den rigtige prinsesses forhistorie (hvorfor er hun endt i det skrækkelige vejr?); 3. prinsens frieri til den rigtige prinsesse. Overvej hvorfor disse scener ikke er med hos Andersen. 4. Genfortæl eventyret ud fra prinsessens synspunkt. Hvordan ændrer det tolkningen af eventyret? 5. Eventyret kan læses som en fortælling om at være og at synes om det rigtige/virkelige og det tilsyneladende. Find eventyrets eksempler og overvej, hvad Andersen vil sige med det (den rigtige historie). Læs om romantikkens nyplatoniske forestilling om ideernes og fænomenernes verden hvilket perspektiv giver det teksten? Overblik over læsninger af H. C. Andersen: Prindsessen paa Ærten Læsning 1 (Carsten Hauch, 1835): Teksten er en morsom og træffende satire over snobberi, og det kan læses med fornøjelse af dem, der har naivitet og hjerte nok til at sætte sig ind i børneårene igen. Læsning 2 (Anonym, 1836): Eventyr egner sig ikke til børn, da de ofte er for fantastiske. Andersens eventyr er ret morsomme, men ikke uskyldige, og teksten hævder uforsvarligt, at fine damer altid er skrækkeligt ømskindede. Læsning 3 (Hans Brix, 1907): Teksten er inspireret af Andersens veninde Henriette Wulff, hvis overfølsomhed han på én gang kunne spejle sig i og tage afstand fra. Læsning 4 (Frederik Böök, 1947): Eventyret er en kritik af de degenererede kongelige, men handler også om Andersens egen overfølsomhed, der gjorde ham til medlem af følelsens adel. Læsning 5 (Johannes Møllehave, 1985): Enten lyver prinsessen, og så handler teksten om, hvor langt det kan føre, eller også taler hun sandt, og så handler teksten om den forelskedes overfølsomhed.

3 Læsning 6 (Jørgen Bonde Jensen, 1993): Ærten står for det mandlige kønsorgan, som prinsessen er så følsom over for, at hun er egnet som hans kone. At hun så også er overfølsom (liderlig), viser en typisk mandlig fordom. Læsning 7 (Finn Barlby, 1995): Teksten, der er typisk romantisk, rummer flertydige variationer omkring ordet rigtig, der bruges om prinsessen (fordi hun passer til prinsen) og om historien (fordi den er fiktion og løgn). Fælles er følsomheden, dobbeltheden og det fragmentariske. Læsning 8 (Bo Elbrønd-Bek, 2007): Teksten rummer i forskudt form barnets oplevelse af forældrenes samleje som en mishandling. Barnet er ærten og Andersen, der blokeres i sin seksuelle udvikling, men bliver berømt. Arbejdsspørgsmål til læsningerne af H.C. Andersen Prindsessen paa Ærten 1. Sammenlign de to samtidige læsninger (1 (Hauch), 2 (Anonym)). Hvad er de uenige om? Hvilke målestokke ligger til grund for deres vurderinger (hvilke idealer opstiller de for det gode eventyr?)? Kan vi se, at de tilhører samme tidsalder? Inddrag evt. de andre anmeldelser nedenfor og H.C. Andersens egen kommentar til anmeldelserne af hans første eventyr nedenfor. 2. Sammenlign de biografisk inspirerede læsninger (3 (Brix), 4 (Böök)). Hvordan argumenterer de, og hvilken læsning virker mest overbevisende? Inddrag evt. Arne Duves læsning nedenfor. 3. Sammenlign de psykoanalytiske læsninger (6 (Bonde Jensen), 8 (Elbrønd- Bek)). Hvordan argumenterer de, og virker de overbevisende? 4. Sammenlign de læsninger, der fremhæver tekstens flertydighed (4 (Böök), 5 (Møllehave), 7 (Barlby)). Hvordan argumenterer de, og hvilken læsning har mest ret? Inddrag evt. også Johan de Mylius læsning nedenfor. 5. Sammenlign de forskellige udlægninger af ærten (3 (Brix), 5 (Møllehave), 6 (Bonde Jensen), 7 (Barlby), 8 (Elbrønd-Bek)). Hvordan argumenterer de, og hvilken læsning virker mest overbevisende? Inddrag evt. også Arne Duves læsning nedenfor. 6. Sammenlign de læsninger, der ser eventyret som en satire (1 (Hauch), 2 (Anonym), 4 (Böök), 5 (Møllehave)). Hvordan argumenterer de, og hvem har mest ret. Inddrag evt. også Kathrine Lilleørs læsning nedenfor. 6. Barlby opstiller to kriterier for den romantiske tekst. Sammenlign med andre romantiske tekster, I har læst i klassen, og overvej om han har ret. Overvej, i hvor høj grad han overfører den postmoderne teksts kendetegn til den romantiske.

4 Supplerende tekster til Prinsessen paa Ærten Anonym: Prinsessen som lå på syv ærter (svensk folkeeventyr, nedskrevet omkring 1830) Der var engang en prins, som ville giftes, men med et almindeligt kvindemenneske kunne det ikke blive, selvsagt, for skulle han giftes, så skulle det være med en rigtig prinsesse. Og så rejste han verden rundt, og nok mødte han altid dem, som kaldte sig prinsesser, men altid var der noget, som manglede, og som gjorde, at han ikke kunne få sig til at tro, at de var rigtige prinsesser. Til sidst var han tvunget til at rejse hjem uden at være blevet gift. Ked af det var han, kan man forstå, og kede af det var forældrene, navnlig kongen, for han ville have, at riget skulle forblive i deres slægt. En aften sad han hjemme i kongeslottet og ærgrede sig over, at det ikke var blevet til noget. Uden for var det et frygteligt vejr. Regnen stod ned i stride strømme og blæse gjorde det så pinde og strå røg omkring. Pludselig hørte de det banke på porten. Kongen gik selv ud for at se hvem det kunne være som var ude så sent og i sådan et hundevejr, og da han nu åbnede porten, fik han øje på et ungt smukt kvindemenneske der stod der med en lille hund ved siden af. Hun rystede at kulde, og så våd var hun, at man kunne have vredet hende, og hunden stod der slukøret med halen mellem benene. Hvad vil du? spurgte kongen. Jeg søger tjeneste, sagde pigen. Det kan du ikke få, sagde kongen, for nok af dovne tjenestepiger, det har vi i forvejen, mente han bestemt, men hun bad så smukt. Nå, hvad kan man så sætte dig til at gøre? spurgte kongen. Nu vidste hun ikke hvad hun skulle sige, for hun var en prinsesse, og sådan en behøver aldrig at lære noget, og sådan var det gået hende, som var blevet smidt ud af en ond stedmoder. Men nu hviskede hunden: Sig, at du kan spinde guld af uld Sig, at du kan spinde guld af uld. Det vidste hun, at hun ikke kunne gøre, men hvad skulle hun stille op? Ikke kunne hun stå der ude i kulden længere, og så sagde hun som hunden havde lært hende. Da kongen hørte det, så syntes han, at det da ikke ville være så dumt, men han ville først spørge dronningen, og så vendte han sig om og råbte ind: Hør du, hvad skal jeg gøre? Her står der en, som siger, at hun kan spinde guld af uld og søger arbejde som tjenestepige. Skal jeg måske slippe hende ind? Det står ikke til troende, råbte dronningen tilbage, men du kan jo lade hende komme ind, så må vi se hvad hun duer til, og så fik hun lov at komme ind, og hunden den måtte hun tage med. Da nu dronningen så den fremmede pige, syntes hun, at det var synd for hende og befalede en af tjenestepigerne, at hun skulle låne hende noget af sit tøj. Nå, det gik hun med til, og så kastede hun nogle af sine værste laser til hende selv om de selvfølgelig ikke var så slemme, når hun var køkkenpige hos dronningen men nu skal jeg love for, at hun blev en rigtig ung pige. Både kongen og dronningen syntes, at de aldrig havde set et smukkere

5 menneskebarn, og prinsen han sukkede og ønskede, at hun havde været en prinsesse. Dagen derpå skulle hun begynde at spinde. Rokken, den flyttede de ind i et særligt værelse, som lå sådan, at dronningen kunne holde øje med, at hun ikke lavede numre med hjælp udefra og så videre. Alene skulle hun være, men hunden den fik hun lov at tage med, for den kunne da hverken gøre fra eller til, syntes dronningen da. Tjenestepigerne kunne ikke unde hende noget, de var blevet misundelige, fordi hun var så meget smukkere end dem, og derfor skrabede de den dårligste uld sammen, de kunne finde buguld og den slags. Da hun nu var lukket inde i kammeret, så begyndte hun at gøre sig til, ja, hun vred sig og græd, så at tårerne rullede som ærter ned ad kinderne, for hun vidste, at hun ikke kunne leve op til sin aftale. En stund sad hunden og så på, men så spurgte den til sidst, hvorfor hun klagede sig så grueligt; det skal nok gå, mente den. Det siger du, som har bragt mig i denne her knibe, mente hun bestemt; det var dig, der rådede mig til at sige at jeg kunne spinde guld af uld, selv om du vidste, jeg ikke kunne... Hvordan skal det gå?...hvordan skal det gå?..., og så satte hun hænderne for øjnene og jamrede sig. Trøst dig, du, sagde hunden; jeg ved nok råd. Når du nu begynder at spinde, skal du rykke et par hår ud af rumpen på mig og lægge om tråden, hvor den går ind på rullen, så må vi se hvad der sker. Nå, det gjorde hun, og i det samme løb da den klareste guldtråd mellem fingrene. Lidt efter havde hun fået rullen fuld, og nu gik hun ind til dronningen og viste, at hun havde opfyldt aftalen. Hvor har du lært dig det? spurgte dronningen og så stift på hende. Du er ingen almindelig tjenestepige, det er da sikkert. Nej, jeg er en prinsesse, sagde hun, og i min faders gård spandt jeg aldrig andet end guldtråd. Nu blev prinsen meget glad, kan man tro, og han var nok faret hen og havde friet med det samme, sådan som mandfolk altid er så hurtige til, selv om de mange gange ikke mener så meget med det. Men dronningen, hun gjorde hemmelige tegn til ham, at han skulle styre sig, og senere, da de var alene, sagde hun, at hun havde udtænkt en måde, så de kunne finde ud af, om hun var en rigtig prinsesse. Vent du bare til i morgen, sagde hun, så skal vi nok få sandheden at vide, sagde hun. Nå, dagen gik, men hen mod aften gik dronningen ind i gæsteværelset, og der redte hun en seng med syv madrasser, og mellem hver madras lagde hun en ært. Hvis hun nu er en rigtig prinsesse, så vil hun mærke en bule for hver ært, sagde hun for sig selv, for det ville jeg i hvert fald gøre, det ved jeg, sagde hun. Lidt senere, da det blev tid at gå til ro, så fulgte dronningen hende til gæsteværelset og sørgede for, at hun lagde sig, ønskede hende god nat og efterlod hende alene, bortset fra hunden, for den smuttede selvfølgelig med, hvorhen hun gik. Hvordan ligger du? spurgte hunden, da de var blevet alene. Hvordan kan man ligge andet end godt, når man ligger på syv fjermadrasser? spurgte prinsessen tilbage.

6 Ja, men når dronningen kommer ind i morgen tidlig og spørger, hvordan du har sovet, skal du jamre dig og sige, at du ikke har fået søvn i øjnene, fordi du har ligget så forfærdelig dårligt, for du skal vide, at hun har lagt en ært mellem hver madras; det skal du have mærket, forstår du, og så indser hun, at du er en rigtig prinsesse. Om morgenen kom dronningen ind for at spørge, hvordan hun havde haft det, og om hun havde sovet godt, og hun blev ikke så lidt forundret over at se hende oppe. Ja, hvem kan ligge i sådan en stendynge, sagde prinsessen og pegede på sengen. Jeg er jo øm i hele min krop; det var som om jeg lå på syv bjerge, og hvor er jeg glad for, at jeg er kommet på benene. Så forstod både dronningen og prinsen, at hun var en rigtig prinsesse. En tid efter stod brylluppet, og alle var glade og tilfredse, undtagen hunden, som gik dér så slukøret med halen mellem benene. Hvad er der galt med dig? Hvorfor er du så ked af det? spurgte prinsessen. Jeg har nok god grund til at være ked af det, mente hunden bestemt, men du kan gøre mig glad, hvis du vil. Da så prinsessen sagde, at det ville hun hellere end gerne, sagde hunden: Nå, så hug hovedet af mig!, men nu var det prinsessen, som blev slukøret; hun spurgte, om han da var fra forstanden, siden han kunne bede hende om sådan noget, men han lod hende ikke slippe, før hun gjorde det. Men i samme øjeblik hovedet faldt, så fremstod der en prins, som var så smuk, at hun næsten fortrød, at hun allerede var gift, men nu var det sket, og så måtte hun tage det som det var. Optegnelse: Gammaldags Seder och Bruk af Johannes Sundblad. Stockholm, 1888, side Oversat til denne udgivelse. Anmeldelser af Eventyr, fortalte for Børn, 1. Hæfte: 1. Carl Bagger: Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn 1835, Søndagsbladet Hr. H. C. Andersen har i disse Dage udgivet første Hefte af en Samling»Eventyr, fortalte for Børn.«Ligesom de fleste foregaaende Arbeider af den ærede Forfatter, bærer ogsaa dette et stærkt Præg af Originalitet; Stilen er ypperlig beregnet paa at fængsle Barnets Opmærksomhed og fortræffeligt klinger det belærende:»for«som ofte forekommer i de Sætninger, der slutte de enkelte smaa Afsnit. Ved at kaste et Blik saavel paa dette lille Arbeide, som paa de mange andre gode æsthetiske Produktioner, der i den senere Tid ere fremkomne fra forskjellige Hænder, kan man ikke andet end glæde sig ved den frodige Blomstren, som hersker i den poetiske Deel af vor Litteratur og som staaer i en saa stærk Modsætning til andre aldeles nøgne Grene paa det store Kundskabens Træ.

7 2. Anonym: Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn, Dansk Litteratur- Tidende At skrive for Børn er vist en vanskelig Sag. Naar man paa den ene Side meget let kan blive dem for høitravende, saa maa man paa den anden Side ogsaa vogte sig for, at stige altfor dybt ned, i det Øiemed at Barnet ret skal kunne forstaae og fatte det Fortalte. Ligger det aldeles indenfor Barnets Horizont, saa bryder dette sig ikke derom; thi det vil og maa see opad og lade sine Tanker gaae forud for Indsigten. Selvanskuelse hører ikke Barnet til. Denne Middelvei maa nu ligesaavel iagttages med Hensyn til Formen som til Materien. Andersens Methode indeholder en Stræben efter at slaae ind paa den mundtlige Fortællings livligere og mindre ordnede Foredrag. Molbechs Foredrag er derimod i høieste Grad roligt og simpelt, og vi kunne ikke andet end give dette sidste Fortrinet, ikke fordi A. i hiin Stræben er uheldig, men fordi vi mene, at den kun høist ufuldkomment kan realiseres. Det kunde synes, som om en godt og aandrig fortalt Historie kun behøvede at skrives op Ord til andet, for paa Tryk at have samme Værdi som den havde ved det mundlige Foredrag. At det imidlertid ikke vil være Tilfældet, er velbekiendt, thi baade den Fortællendes og Tilhørerens Individualitet savnes; og det er ikke nogen tom Convenients, at man ikke maa føie sine Ord paa samme uordnede Maade paa Tryk, som det meget godt kan gaae an, at føie dem i det mundtlige Foredrag. Dertil kommer, at det er Børn, der her skulle være Læsere; og ere de end netop vante til denne Form, i hvad de høre fortalt, saa ville de dog ikke være istand til under Læsningen at give de trykte Ord det Liv, uden hvilket et saadant Foredrag aldeles maa forfeiles, idet det baade kan give Anledning til, at det Fortalte ikke forstaaes som det skulde forstaaes, og tillige, fordi Barnet under den langsomme Opfattelse, som Læsningen afgiver, faaer Tid til at tænke mere over det Enkelte, paa sine Steder kan forekomme det enfoldigt. Dette Sidste mene vi nu vel intetsteds at kunne blive Tilfældet med A.'s Fortællinger, men det er dog en muelig og meget naturlig Følge af den Methode, han har fulgt, og det er en Følge, der vilde være høist skadelig, thi Børn maa som sagt ikke gives Anledning til i deres Forestillinger at sætte sig paa den høie Hest, eller blive kritiske. Hvad der leveres dem bør altid staae over dem, og det er ogsaa saadanne Ting, som de helst ønske at høre. Vil man nu her indvende os, at det ikke er nogen afgiort Sag, at A. ved sine Eventyr fornemmelig har tilsigtet en Læsebog for Børn men at han mueligen i dem ogsaa har villet afgive en Prøve paa et Foredrag, der smukt udført, maatte kunne interessere den Voxne; da er det vel saa, at dette ikke finder nogen bestemt Modsigelse i Titelen. Men om det nu endogsaa har ligget i hans Plan og vi kunde ikke undlade i denne Anledning at bevidne, at vi med megen Fornøielse, og uden at behøve nogen Abstraction [ordet er her brugt i betydningen: stærk koncentration af opmærksomheden] have læst begge Hefter ; saa burde det dog neppe være hans Hovedhensigt, og har upaatvivlelig heller ikke været det. Derom vidner, blandt Mere, Fortællingen i andet Hefte:»Den uartige Dreng«,hvori Andersen ubarmhiertigen og uden derved at vinde noget stort Udbytte for Børnene, har slaaet en Streg over de

8 Følelser, hvormed den Voxne maa see Anakreons Fortælling beskaaren for al sin Poesie. Dog, dette er jo for en Deel af mindre Vigtighed, og denne Fortælling vilde maaskee heller ikke have forekommen os saa stødende, dersom den ikke fulgte umiddelbart efter en Fortælling som»tommelise«, der, ligesom den forekommer os at være den bedste af de leverede, i sig ogsaa er det yndigste Eventyr, man kan forlange. Foruden denne tillade vi os at fremhæve som de fortrinligste:»prindsessen paa Ærten«og»Reisekammeraten«, ihvorvel begge af meget forskiellig Slags. En Fortælling, som vi vel ikke egentlig have Noget imod, men som synes os ikke at tilfredsstille de Pretensioner, hvormed den møder, er»den lille Ida og hendes Blomster«.Den synes at være en Efterligning af Hoffmann, men hvad enten den nu især er skreven for Voxne eller Børn, saa mene vi, at den Ingen af dem vil tilfredsstille. [Resten af anmeldelsen, godt halvanden side, er om MolbechsJulegave for Børn (1835), som viser sig ikke blot sprogligt, men også moralsk at have»et ikke ubetydeligt Fortrin«.] 3. Anonym: Anmeldelse af Eventyr fortalte for Børn 1835, Dannora, 1836 (her kommer hele den anmeldelse, som bogen bringer i uddrag (læsning 2)) Om endog Anmelderen Intet har imod gode Eventyr for Voxne, kan han dog ikke Andet, end finde denne Digtart aldeles uhensigtsmæssig, naar det gjælder Læsning for Børn. Ikke som om han oversaae, at netop Disse ofte ere meest aabne for ethvert Indtryk af det Vidunderlige; men skal da deres Læsning, om end blot i Fritimerne, være blot til Lyst? Den, der vil give Børn Noget at læse, bør dog vel i det mindste lønligen, have et høiere Formaal dermed, end blot at more dem. Men det ligger i Tingenes Natur, at man ad denne Vei aldrig vil kunne bibringe dem nyttige Kundskaber om Naturen og Mennesket, men i det høieste kun en eller anden Leveregel; og saa er det endda et Spørgsmaal, om ikke den Nytte, derved maatte vindes, kun altfor meget opveies ved den Skade man maaskee stifter ved at fylde Indbildningskraften med phantastiske Synsmaader. Af Herr Andersens Eventyr ville sandsynligvis de tre første:»fyrtøiet«,»lille Claus og store Claus«og»Prindsessen paa Ærten«kunne more Børn; men det er saa langt fra, at Disse deri ville kunne finde nogen Opbyggelse, at Anmelderen end ikke tør indestaae for denne Læsnings Uskadelighed. Idet mindste vil vist ingen paastaae, at Barnets Takt for Sømmelighed skærpes, naar det læser om en Prindsesse, der sovende rider paa en Hunds Ryg, hen til en Soldat, som kysser hende, hvorefter hun selv, lysvaagen, fortæller denne smukke Tildragelse, som»en underlig Drøm; eller at dets Sands for Ærbarhed skærpes, naar det læser om en Bondekone, der i sin Mands Fraværelse, sidder alene tilbords med Degnen, (fodnote»der var dækket et stort Bord med Viin og Steg og saadan en deilig Fisk,«)»og hun skjænkede for ham og han stak paa Fisken«(Hvad er det paa Dansk?»for det var Nogen han holdt af;«eller at dets Agtelse for Menneskers Liv skærpes, naar det læser Begivenheder, som at Store Claus slog sin Bedstemoder, og Lille Claus ham

9 ihjel, fortalte som om det havde været en Stud, der sloges for Panden: Eventyret om Prindsessen paa Ærten forekommer Anmelderen ikke blot udelikat, men endog uforsvarligt, forsaavidt Barnet deraf kan indsuge den falske Forestilling, at saa høi en Dame altid maa være forskrækkeligt ømskindet. Anmelderen erkjender iøvrigt»lille Claus og store Claus«for et meget vittigt, og»fyrtøiet«for et ikke uvittigt Produkt; i»prindsessen paa Ærten«troer han derimod at savne Saltet.»Den lille Idas Blomster«er maaskee mindre morsomt, end de andre Eventyr, men det er mere uskyldigt og har en smuk poetisk Grundtone. Kun Skade, at Dette heller ikke har nogen Moral, som man tilforn kaldte det eller at Denne ialtfald ligger saa skjult, at den kunde trænge til at skrives med store Bogstaver, som»dette skal være Troia!«. Foredraget er ligesaa fatteligt, som i det Hele behageligt. At»rigtig«og»ækel«, som det synes, høre til Forfatterens Yndlingsudtryk, at Kagekonernes Sukkergrise o.s.v. nævnes som Climax mod Kjøbenhavn, og at Folk kjøre i Kongenshave, har ikke forarget Anmelderen nær saa meget, som den Vittighed, at Hofdamen tog Vandstøvler paa, har tiltalet ham. Han slutter med det Ønske, at den talentrige Digter, der har et høiere Kald, ikke fremdeles vil spilde sin Tid paa at skrive Eventyr for Børn. 4. Orla Lehmann: Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn, Første Samling, Kjøbenhavnsposten Det har undret os, at der endnu ikke har viist sig nogen offentlig Bedømmelse af H. C. Andersens "Eventyr fortalte for Børn", efterat Samlingen af dem i omtrent et Paar Maaneder har været sluttet med det udkomne 3die Hefte, og skjøndt Forfatteren i dette sidste saa godt som udtrykkelig udbeder sig en saadan offentlig Dom. Ligegyldighed hos Publicum kan det neppe være, thi saavidt vides have de Andersenske Eventyr ikke alene fundet Indgang og venlig Modtagelse hos dem, for hvem de ere fortalte, men de ere ogsaa baade almindelig anerkjendte og læste med Fornøielse af de Ældre. Vel beretter Forfatteren, at ingen af hans Arbeider ere blevne saa forskjelligt vurderede som dette. "Medens enkelte Mænd", siger han, " paa hvis Dom jeg sætter stor Priis, have tillagt dem mest Værd af hvad jeg har skrevet, meente Andre, at disse Eventyr vare høist ubetydelige og raadede mig til ikke at skrive flere": Men denne Forskjellighed ligger dog snarere i selve Digtarten, end den alene skulde gjelde Andersens Eventyr. Til at glæde sig ved, eller endog blot med Interesse følge et Barneeventyr, udkræves der for den Ældre en særegen Modtagelighed, som langtfra Alle er i Besiddelse af, og Forfatteren maa derfor ikke undre sig over, at han hos Mange kan finde Lunkenhed og Ligegyldighed for disse sine Aandsfostre. Den der derimod er inde i Eventyrenes Verden og med Børnene formaaer at leve i Phantasiens Rige, han maa vist give Andersen det Vidnesbyrd, at han i dette Rige er den dygtigste og interessanteste Fører man kan ønske sig,og kan man end ikke med hine Mænd være enige i at

10 Eventyrene som Samling ubetinget skulde være det mest værdifulde, Andersen har skrevet, saa ere der dog efter vor Mening Nogle blandt dem, der uden at tabe kunne sammenstilles med det Bedste, der er leveret i denne Genre. Vi mene hermed især "Tommelise" og "den lille Havfrue" - hvilke begge ere Digterens egen Opfindelse: ligeledes"reisekammeraten"; skjøndt vi dog ikke kunne undlade at anke over, at Fortælleren i den Slutningsapostrophe hvormed han i "den lille Havfrue" henvender sig til sine barnlige Tilhørere, forlader det poetiske Gebet, indenfor hvilket den hele Fortælling forresten saa fortræffeligen er holdt. Vi tør holdes os overbeviste om, at Samlingen tidlig eller sildig vil blive en almindelig yndet Bog baade for Børn og de Ældre, der med Aarene ikke have tabt Muligheden til at gjenføde deres Barndoms Drømme; og vi haabe, at Forfatteren, i den Yndest, hans Eventyr ville vinde, vil see sig kaldet til, fremdeles at forøge dem, ved Udarbeidelsen af de Ideer, som i denne Henseende maatte frembyde sig for ham. 5. Peder Ludvig Møller: Til min Broder (Med Andersens Æventyr), Nordisk Ugeskrift Når nogen siger dig, man kan Af Æventyr slet ingen Nytte have, Da le dem ud, og spörg: Kan man Ei lære her at læse og at stave? og sig kun så: Min Bror har sagt, At Digteren i Æventyrets Folder Langt mere sandt og godt har lagt, End eders hele kloge Liv indholder; I har kun Blik for Nytten, om Den føles kan og vises med en Finger, Ej for den höie Sandhed, som Frigjort fra Hverdagslivets Stöv sig svinger; Men jeg, som læser Æventyr, Det skal I see, jeg blir en prægtig Fyr! Læs du kun Æventyr, min søde Dreng, Helt udenad, og når du gaar i Sæng Om Aftenen, fortæl da Mor og Gitte Om Fyrtöj, store Klavs og om den bitte. Og naar Papa ej lege vil som för, Så sig til ham: Min lille Fatter, hør Hvis du tillader, vil jeg forelæse Historien om den rigtige Prinsesse, som lugted Ærten med sin fine Næse; Og du skal see ham strags i god Kulør. Naar så du bliver stor og stærk af al den Læsning Så kommer med Sudostvinds raske Blæsning Til Hjemmets gamle Kredsliv jeg igjen Og tar dig med; så skal vi rejse hen

11 Og læse Æventyr, ej blot på Dansk, Men på Latin og Græsk og Tysk og Fransk Og se det store Æventyr, hvis Navn I Jylland kaldes Kongens Kjøbenhavn. 6. Anonym: Anmeldelse af Lekkameraden, udgifven af J.W.L. Liffman, Första Häftet, Aftonbladet Bogen»innehåller nio sagor, hvaribland fem [»Eldonet«,»Rike-Pelle och Fattig-Pelle«,»Lille Idas Blommor«,»Tumme-Lisa«,»Reskamraten «] af den så fördelaktigt kände unge Dansken Andersen, författare till Spelmannen från Svendborg och Improvisatören, tvenne [»Hans och Greta«,»Den Fattige och den Rike«] af bröderne Grimme, en [»Fogelboet«af Christoph v. Schmidt och en [»Rübezahl«] af Musäus. Allesammans äro väl valde, men serdeles de af Andersen, hvilkas muntra, lifliga och färgrika stil är ganska lämplig att roa den klass af läsare, fär hvilken de äro ämnade. Bland dessa utmärka vi isynnerhet Rikepelle och Fattigpelle, såsom ej allenast den bästa i närvarande samling, utan äfven en af de bästa i hela denne genre vi haft tilfälle att se.«7. Anonym: Anmeldelse af Lekkameraden, udgifven af J.W.L. Liffman, Första Häftet, Dagligt Allehanda De Andersenska Sagorna synas oss röja en verklig talang i denna genre, synnerligast de båda Tumme-Lisaoch Lilla Idas Blommor, hvilka tyckas egenteligen beräknade på små Flickor. De andas en så ren, oskuldsfull barnafromhet, att de äfven af äldre personer kunne läsas med nöje. Sagan om Reskamraten såvel som den om Elddonet äro båda Goss-Sagor. Den förra är rätt vacker i början, men snunker under fortsätttningen studom til l en enfald, som nog rätt mycket närmer sig pjoller. Båda synas emellertid paå det hela böra rätyt mycket roa de läsara, för hvilka de egentligen äro ämnade [...] Sagan om Rike-Pelle och Fattig-Pelle skulle vi vilja utgallra ur ifrågavarande häfte. Den tillhör en genre, som mycket är i svang hos vår allmoge. Väl eger den i framställningssättet ingenting egentligen klandervärdt, men dess tendens är mindre sedlig, såsom skildrande, icke redlighetens seger öfver ondskan, utan den sluga elakhetens öfver den dumma. Det är visserligen ej vår mening, at man i barnböcker skal predika moral, men man bör åtminstone noge undvika allt hvad som kan ega äfven den aflägnaste skymt af motsatsen utaf det strägt sedliga. För öfvrigt vilja vi ej härmed hafva sagt, at boken fär denne enda Sagas skull är forkastligt. En far eller lärare, som sätter den i handen på sitt barn, kan lätt supplera den moraliska tillämpning Förf. har underlåtit, och i allmänhet anse vi oss med skäl kunna rekommendera detta lilla arbeta som en ganska passande barnlektyr. H.C. Andersen: af Mit Livs Eventyr, 1855 Kun faa Måneder efter at Improvisatoren kom ud, optraadte jeg med første Hæfte af mine Eventyr; men man maa ikke tro, at disse blev øieblikkelig vel modtaget; Folk, der sagde sig at mene mig det godt, beklagede, at jeg, der

12 nylig i Improvisatoren havde givet Haab om at levere Noget, pludselig faldt tilbage i Barnagtighed. Maanedsskrift for Litteratur værdigede aldrig at omtale disse, og i Dannora, et dengang læst kritisk Skrift, blev der lagt mig på Hjertet, ikke at spilde min Tid med at skrive Eventyr. Man savnede hos mig den sædvanlige form for denne Digteart, og man opgav mig Mønstre at studere; det ville jeg jo ikke, sagde de og saa opgav jeg at skrive Eventyr, og bragte i den Tid, vekslende mellem Mismod og Lune, min anden roman O.T. Arne Duve: Prindsessen paa ærten, side i: Symbolikken i H.C. Andersens eventyr, Psychopress, 1967 Dette eventyr er et av de korteste og et av de mest kjente og skattede i hele den samlede Andersenske produksjon. Det handler om ndet altfor følsomme og sensible diktersinn som gjenom hele livet var Andersen en plagsom følgesvenn, men som han på en måte avfant seg med og vel godtog som en nødvendig omkostning for å ha sin nådegave dikterevnen. Eventyret handler om en prins som ville finne sin riktige prinsesse. Det er igjen maskuliniteten som er ute for å finne sin plassering. Men historien vender seg snart om til å handle om det som var Andersens daglige bekymring kviineligheten og sensibiliteten som her er bundet sammen til et hele. Den ømskinnede prinsesse bliver prøvet med 20 madrasser og 20 dyner oppe på en ert som gjorde at hun ikke fikk sove. Dette var beviset på at hun var en riktig prinsesse. Det ble ekteskap Andersen inngikk en varig forbindelse med sitt overfølsomme sinn som han mente han måtte ha til sin store kunst i det lille format. Erten kom derfor på Kunstkammeret der den kunne sees av alle. Og mange mennesker både i Andersens samtid og senere har nesten ikke sett annet enn en løyerlig og overfølsom, forfengelig dikter. Når erten er brukt som billede har nok dette sin sammenhæng også med at han var meget ømskinnet for kritikk og ert-ing. Han var redd for å komme i far-farens rolle og situation. Men han hadde nok selv lyst til å erte en lyst hvis realisering lå begravet under de samme 20 madrasser. Johan de Mylius: Forvandlingens pris. H.C. Andersen og hans eventyr, 2004, side : Johan de Mylius (født 1944), cand. mag. lektor ved Syddansk Universitet. Eller historien kan præsentere sig selv som lutter løgn, sådan som det sker i slutningen af en historie om utrolig uberørthed hos en angivelig jomfru. Det er historien om Prindsessen paa Ærten, der slutter med ordene: Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Ærten kom paa Kunstkammeret, hvor den endnu er at see, dersom ingen har taget den. See, det var en rigtig Historie!

13 Ja, selvfølgelig er den der, hvis ingen har taget den, og hvis den ikke er der, er det nok, fordi den aldrig har været der. Og prinsessen er selvfølgelig ikke en prinsesse, for den slags piger står ikke uden for byens port i et frygteligt regnvejr og banker på, med vandet silende ned gennem håret og med huller i skoene både for og bag. Hvis det er en rigtig Historie, så er det, fordi det er en rigtig god, gammel gang løgn og digt og pjat det hele, og pigen er nok blevet gul og blå om natten af at blive knebet bagi af prinsen eller også var hun det forud af at blive knebet af en anden. Så hverken hendes eller historiens uskyld er til at stole på. Kathrine Lilleør: Det udvendige, side i: Fra hjerte til hjerte, 2005 Kathrine Lilleør (født 1964), cand. theol, ph.d. på en afhandling om H. C. Andersen, sognepræst, forfatter og debattør Det næste eventyr i heftet, Prindsessen paa Ærten, er umiddelbart et eventyr i klassisk forstand. Her er en prinsesse og en prins, som efter nogen modgang får hinanden. Eventyret er ultrakort. Slutter faktisk før det er begyndt, og så er der noget sarkastisk ved det, som kan være svært at indkredse. Det kan have noget at gøre med formuleringerne en rigtig Prindsesse eller en virkelig Prindsesse, som betyder det samme. I det korte eventyr står der en rigtig Prindsesse fire gange og en virkelig Prindsesse tre gange. Det er, som om der ligger noget særligt i ordene rigtig og virkelig. Muligvis skal de to betegnelser understrege eventyrets satire, der udfoldes i dronningens afprøvning af prinsessens ægthed. Eventyret er, så vidt jeg kan se, en bidende sarkasme over vores firkantede forhold til, hvad der er sandt, dvs. virkeligt. Det er Store Claus om igen, bare på en mere subtil måde. Hvor Store Claus døde af at være fantasiløs, ironiseres der her over fantasiløsheden i stedet for. Fantasiløsheden, eller mere præcist: åndløsheden. At kræve et bevis for alting, at kræve blå mærker som bevis for prinsesseægthed, det er åndløshed. Det er åndløst at kræve viden der, hvor man skal kunne nøjes med at tro. Troede de hende, da hun sagde, at hun var en prinsesse? Der stod hun i regnen og lignede alt andet. Nej, den troede de ikke på. Dronningen stillede øjeblikkelig skarpt på pigens ynkelige fremtoning. Ude i virkeligheden gør man kort proces med sådan nogle, der ikke ligner det, de er, men i eventyret, hvor alt kan ske, bliver prinsessen ikke sat på porten, for her har man altså en måde at skelne almindelige piger fra prinsesser på. I eventyret kan man fremskaffe beviser ved hjælp af noget så latterligt som en ært, og, voila, prinsesseægtheden træder frem for øjet tydeligt at se i form af blå og gule mærker. Den bornerte dronning behøvede ikke at vende blikket bag om det ydre i to sekunder, hun behøvede ikke at tro noget som helst, for hun fik eventyrligt nok serveret bevis for prinsessens usynlige ægthed. Eventyret ender bittersødt. Ærten kom endda på kunst-kammer. See, det var en rigtig Historie!, slutter eventyret. Store Claus og lille Claus var en virkelig historie. Det andet og tredje eventyr i det første eventyrhefte er altså virkelig rigtige historier, eventyrgenren til trods.

14

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine.

vil så gerne gå i skole, men de har ikke råd. Selvfølgelig vil hun også gerne arbejde på hospitalet for at være tættere på Katrine. Kapitel 1 Hun strækker sig på madrassen og gaber. Så sætter hun sig op på den tynde madras på gulvet, gnider øjnene og ser rundt i rummet. Madrasserne ligger tæt. Ved hendes side i det smalle rum er tæpperne

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835

Fyrtøiet. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Fyrtøiet Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835 Der kom en Soldat marcherende henad Landeveien; een, to! een, to! han havde sit Tornister paa Ryggen og en Sabel ved Siden, for han havde været

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og

JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og JEG TÆNKTE: Hvis han siger 'flinker fyr' eller 'grimmer en' en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet.

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Ude af sit gode skind

Ude af sit gode skind Svend Åg. Madsen Ude af sit gode skind Han er fyldt med bumser og hendes hud er ufattelig glat. Det er et slumpetræf at han har fået hende til bords. Men om et øjeblik er de færdige med at spise. Hun vil

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog

PIRLS 2011. Kodevejledning. for hæfte L til Læsebog PIRLS 2011 Kodevejledning for hæfte L til Læsebog Fjendetærte bedømmelsesvejledning Teksttype: Skønlitterær tekst Formål: Læse for at opleve Klassifikation af Multiple Choice spørgsmål Spm. Proces Rigtigt

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere