H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835)"

Transkript

1 H.C. Andersen: Prindsessen paa Ærten (1835) Om illustrationen side 89 anonym: Prinsessen på ærten, 2001 Thorkild Borup Jensen: H.C. Andersens eventyr i billeder. En illustrationshistorie. Syddansk Universitetsforlag, 2004, side 103: Teenage-piger tegner meget gerne prinsessens opvågning. En identifikationstrang gør sig stærkt gældende. En 14-årig pige fra Hviderusland fremstiller hende, så hun svarer til pigens eget skønhedsideal, trods situationen: Prinsessen sidder fortumlet på sengekanten. Akvarel. Fra udstilling på børnekulturhuset Fyrtøjet, 2001.

2 Arbejdsspørgsmål til H. C. Andersen: Prindsesssen paa Ærten 1. Saml så mange illustrationer til eventyret som muligt, og sammenlign dem (jf også side 229). Find forskelle og ligheder i deres holdninger til eventyret og dets figurer. Bidrager de til oplevelsen og forståelsen af eventyret? 2. Sammenlign med det lidt ældre svenske folkeeventyr Prinsessa som lå på sju ärter, som er oversat nedenfor. Find forskelle og ligheder og overvej, om det kan være denne version, Andersen har hørt som barn. Hvis det var denne version, kan vi da give et bud på, hvorfor Andersen har lavet om på historien i sit kunsteventyr? 3. Skriv selv kort de scener, der synes at mangle i eventyret: 1. prinsens afvisning af en af de urigtige prinsesser; 2. den rigtige prinsesses forhistorie (hvorfor er hun endt i det skrækkelige vejr?); 3. prinsens frieri til den rigtige prinsesse. Overvej hvorfor disse scener ikke er med hos Andersen. 4. Genfortæl eventyret ud fra prinsessens synspunkt. Hvordan ændrer det tolkningen af eventyret? 5. Eventyret kan læses som en fortælling om at være og at synes om det rigtige/virkelige og det tilsyneladende. Find eventyrets eksempler og overvej, hvad Andersen vil sige med det (den rigtige historie). Læs om romantikkens nyplatoniske forestilling om ideernes og fænomenernes verden hvilket perspektiv giver det teksten? Overblik over læsninger af H. C. Andersen: Prindsessen paa Ærten Læsning 1 (Carsten Hauch, 1835): Teksten er en morsom og træffende satire over snobberi, og det kan læses med fornøjelse af dem, der har naivitet og hjerte nok til at sætte sig ind i børneårene igen. Læsning 2 (Anonym, 1836): Eventyr egner sig ikke til børn, da de ofte er for fantastiske. Andersens eventyr er ret morsomme, men ikke uskyldige, og teksten hævder uforsvarligt, at fine damer altid er skrækkeligt ømskindede. Læsning 3 (Hans Brix, 1907): Teksten er inspireret af Andersens veninde Henriette Wulff, hvis overfølsomhed han på én gang kunne spejle sig i og tage afstand fra. Læsning 4 (Frederik Böök, 1947): Eventyret er en kritik af de degenererede kongelige, men handler også om Andersens egen overfølsomhed, der gjorde ham til medlem af følelsens adel. Læsning 5 (Johannes Møllehave, 1985): Enten lyver prinsessen, og så handler teksten om, hvor langt det kan føre, eller også taler hun sandt, og så handler teksten om den forelskedes overfølsomhed.

3 Læsning 6 (Jørgen Bonde Jensen, 1993): Ærten står for det mandlige kønsorgan, som prinsessen er så følsom over for, at hun er egnet som hans kone. At hun så også er overfølsom (liderlig), viser en typisk mandlig fordom. Læsning 7 (Finn Barlby, 1995): Teksten, der er typisk romantisk, rummer flertydige variationer omkring ordet rigtig, der bruges om prinsessen (fordi hun passer til prinsen) og om historien (fordi den er fiktion og løgn). Fælles er følsomheden, dobbeltheden og det fragmentariske. Læsning 8 (Bo Elbrønd-Bek, 2007): Teksten rummer i forskudt form barnets oplevelse af forældrenes samleje som en mishandling. Barnet er ærten og Andersen, der blokeres i sin seksuelle udvikling, men bliver berømt. Arbejdsspørgsmål til læsningerne af H.C. Andersen Prindsessen paa Ærten 1. Sammenlign de to samtidige læsninger (1 (Hauch), 2 (Anonym)). Hvad er de uenige om? Hvilke målestokke ligger til grund for deres vurderinger (hvilke idealer opstiller de for det gode eventyr?)? Kan vi se, at de tilhører samme tidsalder? Inddrag evt. de andre anmeldelser nedenfor og H.C. Andersens egen kommentar til anmeldelserne af hans første eventyr nedenfor. 2. Sammenlign de biografisk inspirerede læsninger (3 (Brix), 4 (Böök)). Hvordan argumenterer de, og hvilken læsning virker mest overbevisende? Inddrag evt. Arne Duves læsning nedenfor. 3. Sammenlign de psykoanalytiske læsninger (6 (Bonde Jensen), 8 (Elbrønd- Bek)). Hvordan argumenterer de, og virker de overbevisende? 4. Sammenlign de læsninger, der fremhæver tekstens flertydighed (4 (Böök), 5 (Møllehave), 7 (Barlby)). Hvordan argumenterer de, og hvilken læsning har mest ret? Inddrag evt. også Johan de Mylius læsning nedenfor. 5. Sammenlign de forskellige udlægninger af ærten (3 (Brix), 5 (Møllehave), 6 (Bonde Jensen), 7 (Barlby), 8 (Elbrønd-Bek)). Hvordan argumenterer de, og hvilken læsning virker mest overbevisende? Inddrag evt. også Arne Duves læsning nedenfor. 6. Sammenlign de læsninger, der ser eventyret som en satire (1 (Hauch), 2 (Anonym), 4 (Böök), 5 (Møllehave)). Hvordan argumenterer de, og hvem har mest ret. Inddrag evt. også Kathrine Lilleørs læsning nedenfor. 6. Barlby opstiller to kriterier for den romantiske tekst. Sammenlign med andre romantiske tekster, I har læst i klassen, og overvej om han har ret. Overvej, i hvor høj grad han overfører den postmoderne teksts kendetegn til den romantiske.

4 Supplerende tekster til Prinsessen paa Ærten Anonym: Prinsessen som lå på syv ærter (svensk folkeeventyr, nedskrevet omkring 1830) Der var engang en prins, som ville giftes, men med et almindeligt kvindemenneske kunne det ikke blive, selvsagt, for skulle han giftes, så skulle det være med en rigtig prinsesse. Og så rejste han verden rundt, og nok mødte han altid dem, som kaldte sig prinsesser, men altid var der noget, som manglede, og som gjorde, at han ikke kunne få sig til at tro, at de var rigtige prinsesser. Til sidst var han tvunget til at rejse hjem uden at være blevet gift. Ked af det var han, kan man forstå, og kede af det var forældrene, navnlig kongen, for han ville have, at riget skulle forblive i deres slægt. En aften sad han hjemme i kongeslottet og ærgrede sig over, at det ikke var blevet til noget. Uden for var det et frygteligt vejr. Regnen stod ned i stride strømme og blæse gjorde det så pinde og strå røg omkring. Pludselig hørte de det banke på porten. Kongen gik selv ud for at se hvem det kunne være som var ude så sent og i sådan et hundevejr, og da han nu åbnede porten, fik han øje på et ungt smukt kvindemenneske der stod der med en lille hund ved siden af. Hun rystede at kulde, og så våd var hun, at man kunne have vredet hende, og hunden stod der slukøret med halen mellem benene. Hvad vil du? spurgte kongen. Jeg søger tjeneste, sagde pigen. Det kan du ikke få, sagde kongen, for nok af dovne tjenestepiger, det har vi i forvejen, mente han bestemt, men hun bad så smukt. Nå, hvad kan man så sætte dig til at gøre? spurgte kongen. Nu vidste hun ikke hvad hun skulle sige, for hun var en prinsesse, og sådan en behøver aldrig at lære noget, og sådan var det gået hende, som var blevet smidt ud af en ond stedmoder. Men nu hviskede hunden: Sig, at du kan spinde guld af uld Sig, at du kan spinde guld af uld. Det vidste hun, at hun ikke kunne gøre, men hvad skulle hun stille op? Ikke kunne hun stå der ude i kulden længere, og så sagde hun som hunden havde lært hende. Da kongen hørte det, så syntes han, at det da ikke ville være så dumt, men han ville først spørge dronningen, og så vendte han sig om og råbte ind: Hør du, hvad skal jeg gøre? Her står der en, som siger, at hun kan spinde guld af uld og søger arbejde som tjenestepige. Skal jeg måske slippe hende ind? Det står ikke til troende, råbte dronningen tilbage, men du kan jo lade hende komme ind, så må vi se hvad hun duer til, og så fik hun lov at komme ind, og hunden den måtte hun tage med. Da nu dronningen så den fremmede pige, syntes hun, at det var synd for hende og befalede en af tjenestepigerne, at hun skulle låne hende noget af sit tøj. Nå, det gik hun med til, og så kastede hun nogle af sine værste laser til hende selv om de selvfølgelig ikke var så slemme, når hun var køkkenpige hos dronningen men nu skal jeg love for, at hun blev en rigtig ung pige. Både kongen og dronningen syntes, at de aldrig havde set et smukkere

5 menneskebarn, og prinsen han sukkede og ønskede, at hun havde været en prinsesse. Dagen derpå skulle hun begynde at spinde. Rokken, den flyttede de ind i et særligt værelse, som lå sådan, at dronningen kunne holde øje med, at hun ikke lavede numre med hjælp udefra og så videre. Alene skulle hun være, men hunden den fik hun lov at tage med, for den kunne da hverken gøre fra eller til, syntes dronningen da. Tjenestepigerne kunne ikke unde hende noget, de var blevet misundelige, fordi hun var så meget smukkere end dem, og derfor skrabede de den dårligste uld sammen, de kunne finde buguld og den slags. Da hun nu var lukket inde i kammeret, så begyndte hun at gøre sig til, ja, hun vred sig og græd, så at tårerne rullede som ærter ned ad kinderne, for hun vidste, at hun ikke kunne leve op til sin aftale. En stund sad hunden og så på, men så spurgte den til sidst, hvorfor hun klagede sig så grueligt; det skal nok gå, mente den. Det siger du, som har bragt mig i denne her knibe, mente hun bestemt; det var dig, der rådede mig til at sige at jeg kunne spinde guld af uld, selv om du vidste, jeg ikke kunne... Hvordan skal det gå?...hvordan skal det gå?..., og så satte hun hænderne for øjnene og jamrede sig. Trøst dig, du, sagde hunden; jeg ved nok råd. Når du nu begynder at spinde, skal du rykke et par hår ud af rumpen på mig og lægge om tråden, hvor den går ind på rullen, så må vi se hvad der sker. Nå, det gjorde hun, og i det samme løb da den klareste guldtråd mellem fingrene. Lidt efter havde hun fået rullen fuld, og nu gik hun ind til dronningen og viste, at hun havde opfyldt aftalen. Hvor har du lært dig det? spurgte dronningen og så stift på hende. Du er ingen almindelig tjenestepige, det er da sikkert. Nej, jeg er en prinsesse, sagde hun, og i min faders gård spandt jeg aldrig andet end guldtråd. Nu blev prinsen meget glad, kan man tro, og han var nok faret hen og havde friet med det samme, sådan som mandfolk altid er så hurtige til, selv om de mange gange ikke mener så meget med det. Men dronningen, hun gjorde hemmelige tegn til ham, at han skulle styre sig, og senere, da de var alene, sagde hun, at hun havde udtænkt en måde, så de kunne finde ud af, om hun var en rigtig prinsesse. Vent du bare til i morgen, sagde hun, så skal vi nok få sandheden at vide, sagde hun. Nå, dagen gik, men hen mod aften gik dronningen ind i gæsteværelset, og der redte hun en seng med syv madrasser, og mellem hver madras lagde hun en ært. Hvis hun nu er en rigtig prinsesse, så vil hun mærke en bule for hver ært, sagde hun for sig selv, for det ville jeg i hvert fald gøre, det ved jeg, sagde hun. Lidt senere, da det blev tid at gå til ro, så fulgte dronningen hende til gæsteværelset og sørgede for, at hun lagde sig, ønskede hende god nat og efterlod hende alene, bortset fra hunden, for den smuttede selvfølgelig med, hvorhen hun gik. Hvordan ligger du? spurgte hunden, da de var blevet alene. Hvordan kan man ligge andet end godt, når man ligger på syv fjermadrasser? spurgte prinsessen tilbage.

6 Ja, men når dronningen kommer ind i morgen tidlig og spørger, hvordan du har sovet, skal du jamre dig og sige, at du ikke har fået søvn i øjnene, fordi du har ligget så forfærdelig dårligt, for du skal vide, at hun har lagt en ært mellem hver madras; det skal du have mærket, forstår du, og så indser hun, at du er en rigtig prinsesse. Om morgenen kom dronningen ind for at spørge, hvordan hun havde haft det, og om hun havde sovet godt, og hun blev ikke så lidt forundret over at se hende oppe. Ja, hvem kan ligge i sådan en stendynge, sagde prinsessen og pegede på sengen. Jeg er jo øm i hele min krop; det var som om jeg lå på syv bjerge, og hvor er jeg glad for, at jeg er kommet på benene. Så forstod både dronningen og prinsen, at hun var en rigtig prinsesse. En tid efter stod brylluppet, og alle var glade og tilfredse, undtagen hunden, som gik dér så slukøret med halen mellem benene. Hvad er der galt med dig? Hvorfor er du så ked af det? spurgte prinsessen. Jeg har nok god grund til at være ked af det, mente hunden bestemt, men du kan gøre mig glad, hvis du vil. Da så prinsessen sagde, at det ville hun hellere end gerne, sagde hunden: Nå, så hug hovedet af mig!, men nu var det prinsessen, som blev slukøret; hun spurgte, om han da var fra forstanden, siden han kunne bede hende om sådan noget, men han lod hende ikke slippe, før hun gjorde det. Men i samme øjeblik hovedet faldt, så fremstod der en prins, som var så smuk, at hun næsten fortrød, at hun allerede var gift, men nu var det sket, og så måtte hun tage det som det var. Optegnelse: Gammaldags Seder och Bruk af Johannes Sundblad. Stockholm, 1888, side Oversat til denne udgivelse. Anmeldelser af Eventyr, fortalte for Børn, 1. Hæfte: 1. Carl Bagger: Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn 1835, Søndagsbladet Hr. H. C. Andersen har i disse Dage udgivet første Hefte af en Samling»Eventyr, fortalte for Børn.«Ligesom de fleste foregaaende Arbeider af den ærede Forfatter, bærer ogsaa dette et stærkt Præg af Originalitet; Stilen er ypperlig beregnet paa at fængsle Barnets Opmærksomhed og fortræffeligt klinger det belærende:»for«som ofte forekommer i de Sætninger, der slutte de enkelte smaa Afsnit. Ved at kaste et Blik saavel paa dette lille Arbeide, som paa de mange andre gode æsthetiske Produktioner, der i den senere Tid ere fremkomne fra forskjellige Hænder, kan man ikke andet end glæde sig ved den frodige Blomstren, som hersker i den poetiske Deel af vor Litteratur og som staaer i en saa stærk Modsætning til andre aldeles nøgne Grene paa det store Kundskabens Træ.

7 2. Anonym: Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn, Dansk Litteratur- Tidende At skrive for Børn er vist en vanskelig Sag. Naar man paa den ene Side meget let kan blive dem for høitravende, saa maa man paa den anden Side ogsaa vogte sig for, at stige altfor dybt ned, i det Øiemed at Barnet ret skal kunne forstaae og fatte det Fortalte. Ligger det aldeles indenfor Barnets Horizont, saa bryder dette sig ikke derom; thi det vil og maa see opad og lade sine Tanker gaae forud for Indsigten. Selvanskuelse hører ikke Barnet til. Denne Middelvei maa nu ligesaavel iagttages med Hensyn til Formen som til Materien. Andersens Methode indeholder en Stræben efter at slaae ind paa den mundtlige Fortællings livligere og mindre ordnede Foredrag. Molbechs Foredrag er derimod i høieste Grad roligt og simpelt, og vi kunne ikke andet end give dette sidste Fortrinet, ikke fordi A. i hiin Stræben er uheldig, men fordi vi mene, at den kun høist ufuldkomment kan realiseres. Det kunde synes, som om en godt og aandrig fortalt Historie kun behøvede at skrives op Ord til andet, for paa Tryk at have samme Værdi som den havde ved det mundlige Foredrag. At det imidlertid ikke vil være Tilfældet, er velbekiendt, thi baade den Fortællendes og Tilhørerens Individualitet savnes; og det er ikke nogen tom Convenients, at man ikke maa føie sine Ord paa samme uordnede Maade paa Tryk, som det meget godt kan gaae an, at føie dem i det mundtlige Foredrag. Dertil kommer, at det er Børn, der her skulle være Læsere; og ere de end netop vante til denne Form, i hvad de høre fortalt, saa ville de dog ikke være istand til under Læsningen at give de trykte Ord det Liv, uden hvilket et saadant Foredrag aldeles maa forfeiles, idet det baade kan give Anledning til, at det Fortalte ikke forstaaes som det skulde forstaaes, og tillige, fordi Barnet under den langsomme Opfattelse, som Læsningen afgiver, faaer Tid til at tænke mere over det Enkelte, paa sine Steder kan forekomme det enfoldigt. Dette Sidste mene vi nu vel intetsteds at kunne blive Tilfældet med A.'s Fortællinger, men det er dog en muelig og meget naturlig Følge af den Methode, han har fulgt, og det er en Følge, der vilde være høist skadelig, thi Børn maa som sagt ikke gives Anledning til i deres Forestillinger at sætte sig paa den høie Hest, eller blive kritiske. Hvad der leveres dem bør altid staae over dem, og det er ogsaa saadanne Ting, som de helst ønske at høre. Vil man nu her indvende os, at det ikke er nogen afgiort Sag, at A. ved sine Eventyr fornemmelig har tilsigtet en Læsebog for Børn men at han mueligen i dem ogsaa har villet afgive en Prøve paa et Foredrag, der smukt udført, maatte kunne interessere den Voxne; da er det vel saa, at dette ikke finder nogen bestemt Modsigelse i Titelen. Men om det nu endogsaa har ligget i hans Plan og vi kunde ikke undlade i denne Anledning at bevidne, at vi med megen Fornøielse, og uden at behøve nogen Abstraction [ordet er her brugt i betydningen: stærk koncentration af opmærksomheden] have læst begge Hefter ; saa burde det dog neppe være hans Hovedhensigt, og har upaatvivlelig heller ikke været det. Derom vidner, blandt Mere, Fortællingen i andet Hefte:»Den uartige Dreng«,hvori Andersen ubarmhiertigen og uden derved at vinde noget stort Udbytte for Børnene, har slaaet en Streg over de

8 Følelser, hvormed den Voxne maa see Anakreons Fortælling beskaaren for al sin Poesie. Dog, dette er jo for en Deel af mindre Vigtighed, og denne Fortælling vilde maaskee heller ikke have forekommen os saa stødende, dersom den ikke fulgte umiddelbart efter en Fortælling som»tommelise«, der, ligesom den forekommer os at være den bedste af de leverede, i sig ogsaa er det yndigste Eventyr, man kan forlange. Foruden denne tillade vi os at fremhæve som de fortrinligste:»prindsessen paa Ærten«og»Reisekammeraten«, ihvorvel begge af meget forskiellig Slags. En Fortælling, som vi vel ikke egentlig have Noget imod, men som synes os ikke at tilfredsstille de Pretensioner, hvormed den møder, er»den lille Ida og hendes Blomster«.Den synes at være en Efterligning af Hoffmann, men hvad enten den nu især er skreven for Voxne eller Børn, saa mene vi, at den Ingen af dem vil tilfredsstille. [Resten af anmeldelsen, godt halvanden side, er om MolbechsJulegave for Børn (1835), som viser sig ikke blot sprogligt, men også moralsk at have»et ikke ubetydeligt Fortrin«.] 3. Anonym: Anmeldelse af Eventyr fortalte for Børn 1835, Dannora, 1836 (her kommer hele den anmeldelse, som bogen bringer i uddrag (læsning 2)) Om endog Anmelderen Intet har imod gode Eventyr for Voxne, kan han dog ikke Andet, end finde denne Digtart aldeles uhensigtsmæssig, naar det gjælder Læsning for Børn. Ikke som om han oversaae, at netop Disse ofte ere meest aabne for ethvert Indtryk af det Vidunderlige; men skal da deres Læsning, om end blot i Fritimerne, være blot til Lyst? Den, der vil give Børn Noget at læse, bør dog vel i det mindste lønligen, have et høiere Formaal dermed, end blot at more dem. Men det ligger i Tingenes Natur, at man ad denne Vei aldrig vil kunne bibringe dem nyttige Kundskaber om Naturen og Mennesket, men i det høieste kun en eller anden Leveregel; og saa er det endda et Spørgsmaal, om ikke den Nytte, derved maatte vindes, kun altfor meget opveies ved den Skade man maaskee stifter ved at fylde Indbildningskraften med phantastiske Synsmaader. Af Herr Andersens Eventyr ville sandsynligvis de tre første:»fyrtøiet«,»lille Claus og store Claus«og»Prindsessen paa Ærten«kunne more Børn; men det er saa langt fra, at Disse deri ville kunne finde nogen Opbyggelse, at Anmelderen end ikke tør indestaae for denne Læsnings Uskadelighed. Idet mindste vil vist ingen paastaae, at Barnets Takt for Sømmelighed skærpes, naar det læser om en Prindsesse, der sovende rider paa en Hunds Ryg, hen til en Soldat, som kysser hende, hvorefter hun selv, lysvaagen, fortæller denne smukke Tildragelse, som»en underlig Drøm; eller at dets Sands for Ærbarhed skærpes, naar det læser om en Bondekone, der i sin Mands Fraværelse, sidder alene tilbords med Degnen, (fodnote»der var dækket et stort Bord med Viin og Steg og saadan en deilig Fisk,«)»og hun skjænkede for ham og han stak paa Fisken«(Hvad er det paa Dansk?»for det var Nogen han holdt af;«eller at dets Agtelse for Menneskers Liv skærpes, naar det læser Begivenheder, som at Store Claus slog sin Bedstemoder, og Lille Claus ham

9 ihjel, fortalte som om det havde været en Stud, der sloges for Panden: Eventyret om Prindsessen paa Ærten forekommer Anmelderen ikke blot udelikat, men endog uforsvarligt, forsaavidt Barnet deraf kan indsuge den falske Forestilling, at saa høi en Dame altid maa være forskrækkeligt ømskindet. Anmelderen erkjender iøvrigt»lille Claus og store Claus«for et meget vittigt, og»fyrtøiet«for et ikke uvittigt Produkt; i»prindsessen paa Ærten«troer han derimod at savne Saltet.»Den lille Idas Blomster«er maaskee mindre morsomt, end de andre Eventyr, men det er mere uskyldigt og har en smuk poetisk Grundtone. Kun Skade, at Dette heller ikke har nogen Moral, som man tilforn kaldte det eller at Denne ialtfald ligger saa skjult, at den kunde trænge til at skrives med store Bogstaver, som»dette skal være Troia!«. Foredraget er ligesaa fatteligt, som i det Hele behageligt. At»rigtig«og»ækel«, som det synes, høre til Forfatterens Yndlingsudtryk, at Kagekonernes Sukkergrise o.s.v. nævnes som Climax mod Kjøbenhavn, og at Folk kjøre i Kongenshave, har ikke forarget Anmelderen nær saa meget, som den Vittighed, at Hofdamen tog Vandstøvler paa, har tiltalet ham. Han slutter med det Ønske, at den talentrige Digter, der har et høiere Kald, ikke fremdeles vil spilde sin Tid paa at skrive Eventyr for Børn. 4. Orla Lehmann: Anmeldelse af Eventyr, fortalte for Børn, Første Samling, Kjøbenhavnsposten Det har undret os, at der endnu ikke har viist sig nogen offentlig Bedømmelse af H. C. Andersens "Eventyr fortalte for Børn", efterat Samlingen af dem i omtrent et Paar Maaneder har været sluttet med det udkomne 3die Hefte, og skjøndt Forfatteren i dette sidste saa godt som udtrykkelig udbeder sig en saadan offentlig Dom. Ligegyldighed hos Publicum kan det neppe være, thi saavidt vides have de Andersenske Eventyr ikke alene fundet Indgang og venlig Modtagelse hos dem, for hvem de ere fortalte, men de ere ogsaa baade almindelig anerkjendte og læste med Fornøielse af de Ældre. Vel beretter Forfatteren, at ingen af hans Arbeider ere blevne saa forskjelligt vurderede som dette. "Medens enkelte Mænd", siger han, " paa hvis Dom jeg sætter stor Priis, have tillagt dem mest Værd af hvad jeg har skrevet, meente Andre, at disse Eventyr vare høist ubetydelige og raadede mig til ikke at skrive flere": Men denne Forskjellighed ligger dog snarere i selve Digtarten, end den alene skulde gjelde Andersens Eventyr. Til at glæde sig ved, eller endog blot med Interesse følge et Barneeventyr, udkræves der for den Ældre en særegen Modtagelighed, som langtfra Alle er i Besiddelse af, og Forfatteren maa derfor ikke undre sig over, at han hos Mange kan finde Lunkenhed og Ligegyldighed for disse sine Aandsfostre. Den der derimod er inde i Eventyrenes Verden og med Børnene formaaer at leve i Phantasiens Rige, han maa vist give Andersen det Vidnesbyrd, at han i dette Rige er den dygtigste og interessanteste Fører man kan ønske sig,og kan man end ikke med hine Mænd være enige i at

10 Eventyrene som Samling ubetinget skulde være det mest værdifulde, Andersen har skrevet, saa ere der dog efter vor Mening Nogle blandt dem, der uden at tabe kunne sammenstilles med det Bedste, der er leveret i denne Genre. Vi mene hermed især "Tommelise" og "den lille Havfrue" - hvilke begge ere Digterens egen Opfindelse: ligeledes"reisekammeraten"; skjøndt vi dog ikke kunne undlade at anke over, at Fortælleren i den Slutningsapostrophe hvormed han i "den lille Havfrue" henvender sig til sine barnlige Tilhørere, forlader det poetiske Gebet, indenfor hvilket den hele Fortælling forresten saa fortræffeligen er holdt. Vi tør holdes os overbeviste om, at Samlingen tidlig eller sildig vil blive en almindelig yndet Bog baade for Børn og de Ældre, der med Aarene ikke have tabt Muligheden til at gjenføde deres Barndoms Drømme; og vi haabe, at Forfatteren, i den Yndest, hans Eventyr ville vinde, vil see sig kaldet til, fremdeles at forøge dem, ved Udarbeidelsen af de Ideer, som i denne Henseende maatte frembyde sig for ham. 5. Peder Ludvig Møller: Til min Broder (Med Andersens Æventyr), Nordisk Ugeskrift Når nogen siger dig, man kan Af Æventyr slet ingen Nytte have, Da le dem ud, og spörg: Kan man Ei lære her at læse og at stave? og sig kun så: Min Bror har sagt, At Digteren i Æventyrets Folder Langt mere sandt og godt har lagt, End eders hele kloge Liv indholder; I har kun Blik for Nytten, om Den føles kan og vises med en Finger, Ej for den höie Sandhed, som Frigjort fra Hverdagslivets Stöv sig svinger; Men jeg, som læser Æventyr, Det skal I see, jeg blir en prægtig Fyr! Læs du kun Æventyr, min søde Dreng, Helt udenad, og når du gaar i Sæng Om Aftenen, fortæl da Mor og Gitte Om Fyrtöj, store Klavs og om den bitte. Og naar Papa ej lege vil som för, Så sig til ham: Min lille Fatter, hør Hvis du tillader, vil jeg forelæse Historien om den rigtige Prinsesse, som lugted Ærten med sin fine Næse; Og du skal see ham strags i god Kulør. Naar så du bliver stor og stærk af al den Læsning Så kommer med Sudostvinds raske Blæsning Til Hjemmets gamle Kredsliv jeg igjen Og tar dig med; så skal vi rejse hen

11 Og læse Æventyr, ej blot på Dansk, Men på Latin og Græsk og Tysk og Fransk Og se det store Æventyr, hvis Navn I Jylland kaldes Kongens Kjøbenhavn. 6. Anonym: Anmeldelse af Lekkameraden, udgifven af J.W.L. Liffman, Första Häftet, Aftonbladet Bogen»innehåller nio sagor, hvaribland fem [»Eldonet«,»Rike-Pelle och Fattig-Pelle«,»Lille Idas Blommor«,»Tumme-Lisa«,»Reskamraten «] af den så fördelaktigt kände unge Dansken Andersen, författare till Spelmannen från Svendborg och Improvisatören, tvenne [»Hans och Greta«,»Den Fattige och den Rike«] af bröderne Grimme, en [»Fogelboet«af Christoph v. Schmidt och en [»Rübezahl«] af Musäus. Allesammans äro väl valde, men serdeles de af Andersen, hvilkas muntra, lifliga och färgrika stil är ganska lämplig att roa den klass af läsare, fär hvilken de äro ämnade. Bland dessa utmärka vi isynnerhet Rikepelle och Fattigpelle, såsom ej allenast den bästa i närvarande samling, utan äfven en af de bästa i hela denne genre vi haft tilfälle att se.«7. Anonym: Anmeldelse af Lekkameraden, udgifven af J.W.L. Liffman, Första Häftet, Dagligt Allehanda De Andersenska Sagorna synas oss röja en verklig talang i denna genre, synnerligast de båda Tumme-Lisaoch Lilla Idas Blommor, hvilka tyckas egenteligen beräknade på små Flickor. De andas en så ren, oskuldsfull barnafromhet, att de äfven af äldre personer kunne läsas med nöje. Sagan om Reskamraten såvel som den om Elddonet äro båda Goss-Sagor. Den förra är rätt vacker i början, men snunker under fortsätttningen studom til l en enfald, som nog rätt mycket närmer sig pjoller. Båda synas emellertid paå det hela böra rätyt mycket roa de läsara, för hvilka de egentligen äro ämnade [...] Sagan om Rike-Pelle och Fattig-Pelle skulle vi vilja utgallra ur ifrågavarande häfte. Den tillhör en genre, som mycket är i svang hos vår allmoge. Väl eger den i framställningssättet ingenting egentligen klandervärdt, men dess tendens är mindre sedlig, såsom skildrande, icke redlighetens seger öfver ondskan, utan den sluga elakhetens öfver den dumma. Det är visserligen ej vår mening, at man i barnböcker skal predika moral, men man bör åtminstone noge undvika allt hvad som kan ega äfven den aflägnaste skymt af motsatsen utaf det strägt sedliga. För öfvrigt vilja vi ej härmed hafva sagt, at boken fär denne enda Sagas skull är forkastligt. En far eller lärare, som sätter den i handen på sitt barn, kan lätt supplera den moraliska tillämpning Förf. har underlåtit, och i allmänhet anse vi oss med skäl kunna rekommendera detta lilla arbeta som en ganska passande barnlektyr. H.C. Andersen: af Mit Livs Eventyr, 1855 Kun faa Måneder efter at Improvisatoren kom ud, optraadte jeg med første Hæfte af mine Eventyr; men man maa ikke tro, at disse blev øieblikkelig vel modtaget; Folk, der sagde sig at mene mig det godt, beklagede, at jeg, der

12 nylig i Improvisatoren havde givet Haab om at levere Noget, pludselig faldt tilbage i Barnagtighed. Maanedsskrift for Litteratur værdigede aldrig at omtale disse, og i Dannora, et dengang læst kritisk Skrift, blev der lagt mig på Hjertet, ikke at spilde min Tid med at skrive Eventyr. Man savnede hos mig den sædvanlige form for denne Digteart, og man opgav mig Mønstre at studere; det ville jeg jo ikke, sagde de og saa opgav jeg at skrive Eventyr, og bragte i den Tid, vekslende mellem Mismod og Lune, min anden roman O.T. Arne Duve: Prindsessen paa ærten, side i: Symbolikken i H.C. Andersens eventyr, Psychopress, 1967 Dette eventyr er et av de korteste og et av de mest kjente og skattede i hele den samlede Andersenske produksjon. Det handler om ndet altfor følsomme og sensible diktersinn som gjenom hele livet var Andersen en plagsom følgesvenn, men som han på en måte avfant seg med og vel godtog som en nødvendig omkostning for å ha sin nådegave dikterevnen. Eventyret handler om en prins som ville finne sin riktige prinsesse. Det er igjen maskuliniteten som er ute for å finne sin plassering. Men historien vender seg snart om til å handle om det som var Andersens daglige bekymring kviineligheten og sensibiliteten som her er bundet sammen til et hele. Den ømskinnede prinsesse bliver prøvet med 20 madrasser og 20 dyner oppe på en ert som gjorde at hun ikke fikk sove. Dette var beviset på at hun var en riktig prinsesse. Det ble ekteskap Andersen inngikk en varig forbindelse med sitt overfølsomme sinn som han mente han måtte ha til sin store kunst i det lille format. Erten kom derfor på Kunstkammeret der den kunne sees av alle. Og mange mennesker både i Andersens samtid og senere har nesten ikke sett annet enn en løyerlig og overfølsom, forfengelig dikter. Når erten er brukt som billede har nok dette sin sammenhæng også med at han var meget ømskinnet for kritikk og ert-ing. Han var redd for å komme i far-farens rolle og situation. Men han hadde nok selv lyst til å erte en lyst hvis realisering lå begravet under de samme 20 madrasser. Johan de Mylius: Forvandlingens pris. H.C. Andersen og hans eventyr, 2004, side : Johan de Mylius (født 1944), cand. mag. lektor ved Syddansk Universitet. Eller historien kan præsentere sig selv som lutter løgn, sådan som det sker i slutningen af en historie om utrolig uberørthed hos en angivelig jomfru. Det er historien om Prindsessen paa Ærten, der slutter med ordene: Prindsen tog hende da til Kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prindsesse, og Ærten kom paa Kunstkammeret, hvor den endnu er at see, dersom ingen har taget den. See, det var en rigtig Historie!

13 Ja, selvfølgelig er den der, hvis ingen har taget den, og hvis den ikke er der, er det nok, fordi den aldrig har været der. Og prinsessen er selvfølgelig ikke en prinsesse, for den slags piger står ikke uden for byens port i et frygteligt regnvejr og banker på, med vandet silende ned gennem håret og med huller i skoene både for og bag. Hvis det er en rigtig Historie, så er det, fordi det er en rigtig god, gammel gang løgn og digt og pjat det hele, og pigen er nok blevet gul og blå om natten af at blive knebet bagi af prinsen eller også var hun det forud af at blive knebet af en anden. Så hverken hendes eller historiens uskyld er til at stole på. Kathrine Lilleør: Det udvendige, side i: Fra hjerte til hjerte, 2005 Kathrine Lilleør (født 1964), cand. theol, ph.d. på en afhandling om H. C. Andersen, sognepræst, forfatter og debattør Det næste eventyr i heftet, Prindsessen paa Ærten, er umiddelbart et eventyr i klassisk forstand. Her er en prinsesse og en prins, som efter nogen modgang får hinanden. Eventyret er ultrakort. Slutter faktisk før det er begyndt, og så er der noget sarkastisk ved det, som kan være svært at indkredse. Det kan have noget at gøre med formuleringerne en rigtig Prindsesse eller en virkelig Prindsesse, som betyder det samme. I det korte eventyr står der en rigtig Prindsesse fire gange og en virkelig Prindsesse tre gange. Det er, som om der ligger noget særligt i ordene rigtig og virkelig. Muligvis skal de to betegnelser understrege eventyrets satire, der udfoldes i dronningens afprøvning af prinsessens ægthed. Eventyret er, så vidt jeg kan se, en bidende sarkasme over vores firkantede forhold til, hvad der er sandt, dvs. virkeligt. Det er Store Claus om igen, bare på en mere subtil måde. Hvor Store Claus døde af at være fantasiløs, ironiseres der her over fantasiløsheden i stedet for. Fantasiløsheden, eller mere præcist: åndløsheden. At kræve et bevis for alting, at kræve blå mærker som bevis for prinsesseægthed, det er åndløshed. Det er åndløst at kræve viden der, hvor man skal kunne nøjes med at tro. Troede de hende, da hun sagde, at hun var en prinsesse? Der stod hun i regnen og lignede alt andet. Nej, den troede de ikke på. Dronningen stillede øjeblikkelig skarpt på pigens ynkelige fremtoning. Ude i virkeligheden gør man kort proces med sådan nogle, der ikke ligner det, de er, men i eventyret, hvor alt kan ske, bliver prinsessen ikke sat på porten, for her har man altså en måde at skelne almindelige piger fra prinsesser på. I eventyret kan man fremskaffe beviser ved hjælp af noget så latterligt som en ært, og, voila, prinsesseægtheden træder frem for øjet tydeligt at se i form af blå og gule mærker. Den bornerte dronning behøvede ikke at vende blikket bag om det ydre i to sekunder, hun behøvede ikke at tro noget som helst, for hun fik eventyrligt nok serveret bevis for prinsessens usynlige ægthed. Eventyret ender bittersødt. Ærten kom endda på kunst-kammer. See, det var en rigtig Historie!, slutter eventyret. Store Claus og lille Claus var en virkelig historie. Det andet og tredje eventyr i det første eventyrhefte er altså virkelig rigtige historier, eventyrgenren til trods.

14

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim.

Checkliste: H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Kopiere Fyrtøjet. Mælkekartoner. Lim. H.C.Andersen-emne på hele skolen 21 værksteder. Heraf vores om eventyrslotte. Checkliste: Kopiere Fyrtøjet Mælkekartoner Lim Limstifter Store stykker rødt papir Forskellige farver karton Stofrester til

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 7 nummerere opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere og et A-4 opslag (Kopier det 140 % op

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert

Mester Gert Westphaler Henrik Pernille Leonard Leonora Gilbert Mester Westphaler Leonard Udgivet af Dansk Dukketeaterforening 2004 Scenen forestiller en gade på Holbergs tid. Når tæppet går op, står på scenen. kommer ind. Godmorgen, lille pige. Jeg så, du kom ud fra

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!«

De tre Vidner. »Det er meget simpelt,«svarede Kongedatteren,»jeg kan jo herske over det!« De tre Vidner Der var engang en stor Stad, hvori der blandt andet boede en Konge og en Kludekræmmer. Kongen havde en Søn og en Datter. Kludekræmmeren derimod kun en Søn, som var en rigtig Svend, velvoksen,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer:

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 19. juni 2011 kl. 10 Trinitatis søndag Joh. 3,1-15 Salmer: 15 292 448 403 352-353 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Der var et menneske,

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010. Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april 2010 Knuser dit hjerte SC 1. SKOLEGANG DAG Signe og Michelle er på vej til time. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole. MICHELLE Ej,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. KAN-OPGAVE 1 Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med. FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL: KAN-OPGAVE 2 Skriv alle de oplysninger,

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hos regnormene er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte. Hun gik i første klasse, og selv om hun allerede

Læs mere

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad?

2. scene. og jeg kommer tilbage. Dig og mig. Et nyt fantastisk rige. Jeg lover det. ORESTES - Hvor fanden er de henne?! ELEKTRA - Hvad? 2. scene Elektra og Orestes. Orestes pakker, leder efter noget. Rasende. Elektra stirrer på ham, mens han brøler og smider med tingene. Hun er fjern i blikket, ryster. ORESTES - Hvor fanden er de henne?!

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006

Den Talende Kamel. Den Talende Kamel. 2.a s storyline om Aladdin. Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: MB 2006 Den Talende Kamel MB 2006 2.a s storyline om Aladdin Børnenes historier sammenskrevet til et teater-stykke: Den Talende Kamel Den Talende Kamel Ørkenscene: Troldmand, 3 kameler: Ali og den bedrøvede og

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere