Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen"

Transkript

1 Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen

2 Indholdsfortegnelse: Læsning på hvert klassetrin....3 Læsning i børnehaveklassen..3 Læsning i klasse 4 Læsning i klasse 5 Læsning i klasse 8 To- sprogede elever...10 Sprogudvikling i SFO.. 11 Klassekonferencer..12 Læsebånd. 12 Foldere..12 Bibliotek/ Pædagogisk læringscenter (PLC)...13 Samarbejde med børnehaverne om børns sproglige udvikling 3-7 år 13 Læsevejledere.. 13 Anbefalinger til daglig læsning hjemme på alle klassetrin Læsning på og i mange medier. 13 Bilag: Bilag 1: Dansk klasse - KANON Bilag 2: Oversigt over tests i dansk på Vildbjerg Skole - august Bilag 3: Danskforløb for årg Bilag 4: Læsefolder - Begynder / Læsefolder - indskoling / Læsefolder - mellemtrin 17 Bilag 5: Tilbud fra Bibliotek/ Pædagogisk læringscenter (PLC)...33 Bilag 6: Læsevejlederfunktion på Vildbjerg Skole..34 Bilag 7: Tillæg til folkeskolen om kanon..35 2

3 Læsning på hvert klassetrin Læsning i børnehaveklassen: Arbejdet med læsning og skrivning i børnehaveklassen bygger videre på arbejdet i dagtilbuddene, og vil således koncentrere sig om sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt arbejdet med bogstav og lyd. Indsatsen bygger på en legende og faglig tilgang til læsning, og omfatter følgende: Sproglig opmærksomhed: hele ord, stavelser, enkeltlyde, sætninger Rim og remser Samtale og fortælling,- sprog og ordforråd Oplæsning, storebogslæsning Alfabetlege herunder bogstav-lydforbindelse (navn, lyd, form) Fonologisk opmærksomhed, Hop ombord i lyd og ord Lydmetoden er et fast element Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord Elevens egen læsning herunder legelæsning Skriveaktiviteter, der understøtter læseudviklingen, fx legeskrivning af småord og små historier, børnestavning Anvendelse af kvalificerede IT-programmer Faglig læsning Genrelæsning Kommende 1.klasses dansklærer har timer i børnehaveklassen Aktiv inddragelse af læsevejleder Evaluering: I september foretager børnehavelederen testen Sprogvurdering. Denne test indeholder 3 deltests: Rimdel, Bogstavkendskab og Sprogforståelse. Børnehaveklasselederen foretager KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagelse ) i september og marts. Børnehaveklasselederen foretager prøve ang. Bogstav- og fonemkendskab i februar/marts. (Uddrag af IL-basis prøven) I slutningen af skoleåret Luses eleverne. LUS står for Læseudeviklingsskema. LUS er lærerens værktøj til at iagttage og beskrive elevernes læseudvikling. Læreren får sat læsning på sprog. Sproget giver indsigt og bevidsthed om det, der iagttages og medvirker til at styre opmærksomheden. 3

4 Anbefalet læsemængde: Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn dagligt. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet på skolen. Faste tiltag: Tidlig indsats fra Støttecentret iværksættes i form af bogstavkursus for de børn, der har behov for det. Målsætning: At eleverne efter 0.kl. er sprogligt parate til at lære at læse At eleverne har et rimeligt ord- og begrebsforråd At eleverne kender alle bogstavernes lyde, navne samt form At eleverne kan høre et ords begyndelseslyd Læsning i 1.-2.klasse: I denne periode kan der være store forskelle på elevernes læse- og skrivefærdigheder, hvorfor det er nødvendigt at sikre at arbejde differentieret for at tilgodese, at alle elever tilegner sig færdighederne. Arbejdet med læsning og skrivning i 1.og 2.klasse omfatter følgende tiltag: Forsat udvikling af samtale og fortælling (ordforråd, begreber og faglige udtryk) Oplæsning, egen oplæsning og lytteforståelse Fonologisk opmærksomhed. Materialet Min første læsning benyttes Afkodning og sprogforståelse Læsestrategier Genrelæsning Faglig læsning Anvendelse af kvalificerede IT-programmer, herunder CD-ord Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning Børnestavning, skrivning af egne tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr Lære at opbygge en historie Lære om sætninger og punktum Aktiv inddragelse af læsevejleder 4

5 Kanon: se bilag 1 Evaluering: se bilag 2 1.klasse: Dansklæreren læseregistrerer eleverne ud fra LUS. I febr/marts tages den kommunale læseprøve Ordlæseprøve 1 af klasselærer og læsevejleder. 2.klasse: Dansklæreren anvender løbende LUS. I slutningen af april tages Ordlæseprøve 1/2 af klasselærer samt læsevejleder. Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser min. hjemme hver dag, og at dette bliver noteret af forældrene. En folder til forældrene om læsning i 1.klasse er udarbejdet. Faste tiltag: Tidlig indsats fra Støttecentret iværksættes i form af læsekursus for de børn, der har behov for det. Målsætning: At leve op til de kommunale mål om at 45% af 1.klasse eleverne er sikre og hurtige læsere. Behov for tidlig indsats drøftes mellem læsevejlederen, bh-klasseleder og specialcenterkoordinator tidligt i skoleåret. Læsning i 3.-6.klasse: Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er sikker. Læsningen skal nu konsolideres ved, at eleverne læser meget og varieret. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. Arbejdet med læsningen i denne periode involverer derfor nedenstående tiltag: Udvidelse af ord- og begrebsforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Brug af varierede læseforståelsesstrategier Læseteknikker, fx skimming, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl. 5

6 Øge læsehastighed 1 Læsemåder i forhold til læseformål Læsning af fiktive, ikke fiktive tekster samt multimodale tekster Genrelæsning Faglig læsning Læsebånd og læsemakker Oplæsning, både elevens og lærerens oplæsning Bevidsthed om udbytte af det læste Læselyst og læsemængde med tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog, fx skrive i forskellige genrer (genreskrivning) Fortsat arbejde vedrørende grammatikudvikling omkring lydfølgereglerne og morfemer samt skriveudvikling Aktiv brug af tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser Jævnlige fremlæggelser med tydelige krav Jævnlig skrivning af tekster, som afleveres Arbejde med at skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber. Det forudsættes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmer og redskaber Anvendelse af læselogbog, så klasselærere og faglærere kan bidrage til en sammenhængende indsats Aktiv inddragelse af læsevejlederen. Læsevejlederen er med til at tage testene og der afholdes teammøde efter hver læsetest. Aktiv inddragelse af læringscentret 1 Undertekster i tv har en hastighed på ca. 150 ord i minuttet. Der arbejdes på at øge hastigheden, så eleven ved slutningen af mellemtrinnet har nået en hastighed på ca. 250 ord i minuttet ved stillelæsning 6

7 Kanon: se bilag 1 Evaluering: se bilag 2 Anbefalet læsemængde: Det anbefales at eleverne læser min. hjemme hver dag. Der tages individuelle hensyn. Der er udarbejdet en folder omkring læsning til forældre med børn i 3.klasse. Faste tiltag: Elever med læse-stavevanskeligheder tilbydes kurser i støttecentret. 3-4 ugentlige timer i 10 uger. Målsætninger: At alle lærere er bevidste om at inddrage CD-ord i undervisningen for de elever, der får it-rygsæk Der arbejdes med læsning i alle fag At elever i slutningen af 4.klasse kan læse undertekster på tv 7

8 Læsning klasse Antallet af elever, der læser i fritiden, falder ofte i denne periode. Det stiller krav til skolen om at motivere eleverne til fortsat læsning. Det fordrer et spændende og bredt udvalg af litteratur, som eleverne kan blive fanget af og få lyst til at fordybe sig i. Læsning og skrivning er en fælles opgave i udskolingen, idet læsning er et af de vigtigste redskaber for tilegnelsen af viden i alle fag, og skrivning for at fastholde viden. Alle klassens lærere har ansvar for at skabe et godt læse- og indlæringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes læsning i fagene. Der arbejdes bevidst med: Udvikling af nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd i alle fag Oplæsning, både elever og lærere Effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekst Brug af varierede læseforståelsesstrategier, fx fastholdelse af det væsentlige i en tekst, bevidsthed om egen læsning Forskellige læseteknikker, fx skimning, punktlæsning, nærlæsning skærmlæsning Afpasning af læsemåde i forhold til genre, teksttype og formål Målrettet og kritisk anvendelse af en mangfoldighed af genrer Læsning af fiktive, ikke fiktive tekster samt multimodale tekster Læsning integreres i alle fag Læselyst og læsemængde med tid til fastholdelse af gode læserutiner Fortsat skriveudvikling, fx indsamling og disponering af indhold, genrebevidsthed, varieret og nuanceret ordforråd og sætningsopbygning Korrekt stavning og formel sproglig korrekthed Anvendelse af tekstbehandling varieret i forskellige skrive-processer Opdeling af hold og/eller mindre bogklubber kan være gode værktøjer til fortsat læsning i overbygningen 8

9 Faste tiltag: I forhold til undervisningen af elever i sproglige vanskeligheder sikres: Der er adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber Lærerteamet omkring IT-rygsækselever har viden om disse programmer og redskaber Aktiv inddragelse af skolens læsevejleder Aktiv inddragelse af skolens specialundervisningskoordinator Læsevejleder tilbyder forældre med IT-rygsæksbørn kursus (fyraftensmøder) Kanon: se bilag 3 Evaluering: 7. klasse: TL2 + ST7 Test efter behov (enkelte elever) Se også bilag 2 Målsætning: Alle elever er i gang med at læse en skønlitterær bog Eleverne er bevidste om læseformålet Eleverne ligger på /over landsgennemsnittet i læsning og stavning Specialklasse 9.e Læsevejleder afholder et cd-ordkursus efter sommerferien Ang. læsning er det vigtigt at fastholde læsning i skønlitterære bøger i forhold til elevens kompetence. Det kan være nødvendigt med it-hjælpemidler. Test: Eleverne skal testes i forhold til deres forskellige kompetencer. 9

10 To-sprogede elever Indholdet af undervisningen i dansk som 2. sprog afhænger af, om det er skolestartere eller børn/unge, der kommer hertil midt i deres skoleforløb. Ligeledes afhænger det også af den forudgående skolegang børnenes hjemland. Arbejdet indledes med følgende emneområder: Jeg og min familie: ordforråd der kan beskrive mig, min krop, mit tøj, min familie Skolen: ordforråd der beskriver alle tingene omkring os, skolens lokaliteter og aktiviteter m.m. Relationer: ordforråd der beskriver venner, følelser, fysiske forhold; hvor ting er placeret Begreber: døgnets rytme, vejret og årstiderne, højtider og fester, farver, størrelser, dyr, mad og meget mere. Abstraktioner: over og underordnede begreber, ligheder og forskelle. Faglige benævnelser. Der anvendes legeaktiviteter, sange og spil, der inddrager relevant sprogbrug samt et meget stort billedmateriale. Næste trin inddrager oplæsning af små fortællinger/bøger understøttet af forskellige rekvisitter i undervisningen i form af sprogposer. En sprogpose indeholder forskellige ting, som hjælper eleverne med at huske og forstå fortællingen. Så snart læse- og skrivefærdighederne begynder at tage form, begynder eleverne selv at fortælle/skrive historier, og derved træne i at bruge hele sætninger og få form på en fortløbende fortælling. Der arbejdes også med fagsprog. Undervisningsministeriet har udgivet et sprogscreeningmateriale for tosprogede skolestartere/skoleskiftere opdelt i 3 kategorier: skolestartere (før de skal i bh.klasse), 0-2. klasse og klasse. Det vurderer deres evne til at kommunikere, deres skolerelevante ordforråd, deres lytte/læseforståelse samt brugen af grammatiske elementer, der præciserer budskabet. Materialet hedder Vis hvad du kan og kan ses på UVM s hjemmeside. Nye to-sprogede elever testes indenfor ½ år efter skolestart på Vildbjerg Skole. 10

11 Sprogudvikling i SFO Sammenhænge: Social udvikling, dannelse, identitet og uddannelse. Det er målet at børn skal have mulighed for at: Udvide deres sproglige og begrebsmæssige forståelse Arbejde bevidst med sprogets betydning i relation til socialudvikling og dannelse Tiltag er: Vi skal alle tiltale hinanden på en venlig og respektfuld måde Opmuntre børnene til selv at skrive ord og tal i takt med deres udvikling Der hænger plancher med alfabet og tal i SFO1 Der arbejdes med rim/remser, musik og sang Vi opmuntrer børnene så ofte det er muligt, til at stå frem og fortælle i en større forsamling, alene eller i mindre grupper Vi læser højt/fortæller fra ærmet, italesætter ord og begreber undervejs, går i dialog med børnene De voksne er opmærksomme på at italesætte, hvad de gør, og hvad tingene hedder og betyder SFO en fortsætter det sproglige arbejde fra børnehaven Vi laver lilleskole for førskolebørnene med vægt på det sproglige Støtter børnenes rolleleg Vi bruger computer med aldersvarende spil Bruger biblioteket På børnemøder i SFO2 opmuntres børnene til at udtrykke sig mundtligt Via postkasse i SFO2 får børnene mulighed for at udtrykke sig skriftligt Børnene i SFO2 leger forskellige rollespil samt skriver historie hertil 11

12 Tegn: Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn hos barnet: Barnets fortællelyst udvikles Barnets sprog er blevet bredere og mere nuanceret Barnet gør sig sprogligt forstået i relationen At børnene i højere grad italesætter det, de gør Klassekonferencer: Der bliver afholdt en læsekonference med klassens team-lærere og læsevejlederen efter endt læsetest. Det er læsevejlederen, der er ansvarlig for afholdelsen af denne konference. Eleverne gennemgås med særligt henblik på de elever, der har læsevanskeligheder og har brug for særlige hjælpemidler eller tiltag. Læsebånd: Der er læsebånd hver morgen fra kl i perioden uge Tiden til læsebåndet tages fra de fire første lektioner, som hver afkortes med fem minutter. Det enkelte klasseteam aftaler fordelingen af fagene, som bliver læst i læsebånd. Foldere: Der er udarbejdet foldere til forældre med børn i børnehaveklassen, 1. klasse og 3. klasse.(se bilag 4) Folderne indeholder gode råd til forældrene om, hvordan de kan hjælpe og støtte deres barn i forhold til læsning. Det er vigtigt, at forældrene gøres opmærksomme på, at de har en stor rolle i forhold til deres eget barns læseindlæring. 12

13 Biblioteket/Pædagogisk læringscenter(plc): På biblioteket er letlæsningsbøger ordnet i let- og lixtal, således at det er lettere for både lærere og elever at finde de rette bøger. På udvalgte klassetrin supplerer biblioteket med kurser for klasser. (se bilag 5) Samarbejde med børnehaverne om børns sproglige udvikling 3-7 år: Vildbjerg Skole mødes 2-3 gange årligt med sprogkoordinatorerne fra børnehaverne i Vildbjerg. Ved mødet deltager sprogkoordinatoren fra SFO og en af læsevejlederne. Indholdet af møderne er udover erfaringsudveksling en drøftelse af fokus-punkter ang. børns sproglige udvikling og planlægning af konkrete tiltag ex. Foldere. Der er pt. udarbejdet følgende foldere. Disse kan også findes på skolens hjemmeside: Begynderlæsning Læsefolder indskoling Læsefolder mellemtrin (se bilag 4) Læsevejledere: På skolen har vi 3 læsevejledere. Funktionsbeskrivelsen for dem kan ses på bilag 6. Læsevejlederne er bl.a. ansvarlige for, at der hvert år bliver foretaget evalueringstest på nogle af klassetrinene. Denne oversigt kan ses på bilag 2. Læsevejledere og PLC samarbejder og mødes 2-3 gange årligt. Anbefalinger til daglig læsning hjemme på alle klassetrin: I læsepolitikken gives anbefalinger til mængden af daglig læsning hjemme på alle klassetrin. Dette gøres for at vejlede dansklærer og forældre - og for at udligne eventuelle forskelle i klasserne. Det er vigtigt, at eleverne får læst hver dag for hele tiden at fremme deres læseudvikling. Læsning på og i mange medier: Børn og unge i dag har mange muligheder for at læse tekster. Den klassiske med en bog er stadig god og kan være med til at give en fællesskabsfølelse i en gruppe. Mange bruger i dag deres compute, tablet og smartphones som E- bogslæsere. Dette giver på mange måder den samme indlæring som den klassiske bog. Det kan være en ekstra motivationsfaktor for nogle at bruge denne form for moderne bøger. 13

14 Bilag 1 DANSK klasse - KANON kl. Eventyr. H.C. Andersen 0.kl 0.kl 3.kl 4.kl 4.kl 5.kl 6.kl Rim og remser. Halfdan Rasmussen Mis med de blå øjne. Egon Mathiesen Ole Lund Kirkegaard. Et forfatterskab Verdens bedste Astrid Bent Haller. Evt. Kaskelotternes sang. Hungerbarnet. Cecil Bødker Fædrelandsdigte. Benny Andersen m. fl. Tid til dansk indeholder også egnede digte. 14

15 Bilag 2 Oversigt over tests i dansk på Vildbjerg skole - August kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl Sprogvurdering sept. - - Staveprøve 2 okt/nov ST4 okt/nov ST5 okt/nov ST6 okt/nov ST 7 sept. Note. Bogstav og fonemkendskab febr./mart s KTI-test sept. og marts Ordlæseprøve 1 febr/mart s Ordlæseprøve 1/2 april National test SL60 april DVO aug. Test i læsehastighed. april Note. National test LÆS5 april Note. TL1 Note. National test Note: Når der er behov for det, kan elever testes individuelt af læsevejlederen. National test Læsevejlederen får indsigt i resultaterne fra den nationale test, som danner grundlag for klassekonferencen med klassens lærere. Det er hensigten, at vi lokalt finder en brugbar test for læsehastighed for 4.klassetrin. 15

16 Bilag 3 DANSKFORLØB for årg. 7. klasse Novelle, reklamer, lyrik, roman, folkeeventyr, anmeldelsen, kursus i ordbog, tegnsætningskursus, grammatik, genrekendskab følger emnerne i skr. dansk, kursus i læse- og notatteknik. ST 7 + TL 1 (ved skoleårets begyndelse) 7. kanon Folkeviser 8. klasse Udover de anviste punkter i 7. klasse skal flg. præsenteres: Kunstbilledet, tv- reklamen, essay, artiklens forskellige undergenrer, ordbogens retskrivningsregler 8. kanon Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg 9. klasse Udover de anviste punkter i 7. og 8. klasse skal flg. præsenteres: Kunsteventyret, faktion, periodelæsning, forfatterskab, kort- og novellefilm 9. kanon Ludvig Holberg, Adam Oehlenschäger, N. F. S. Grundvig, St. St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen. Tag selv Drama, musikvideo, Tv-avisen, spillefilm, graphic novell osv. Kanon: NB: Vær opmærksom på tillægget til Folkeskolen. Se bilag 7 Emnerne er mindste fællesnævner : Dvs., at vi har forpligtet hinanden på at gennemgå de forskellige emner på de forskellige årgange. Tag- selv- kassen er ment som inspiration. Dog er man bundet af henvisning til klassetrin, hvis det er anført. Vedtaget på fagudvalgsmøde i januar

17 Bilag 4 Begynder-læsning 17

18 Det er veldokumenteret, at højtlæsning er et vigtigt element i børnenes sprogudvikling og tilegnelsen af sproglige kompetencer evnen til at kunne udtrykke sig. Undersøgelser viser desuden, at der er en sammenhæng mellem børnenes læseomfang i 9-12 års alderen og omfanget af højtlæsning i førskolealderen. Derfor er det vigtigt, at I som forældre giver jer tid og ro til at få læst sammen med jeres barn. Man kan indøve den gode vane ved at låne biblioteksbøger hver uge og få dem læst. Når du læser med dit barn Når barnet er 6-7 år, er det en god idé, at I ofte læser op af en billedbog. Det kan nemlig være svært for nogle børn at fastholde koncentrationen, hvis der slet ikke er noget at kigge på. Inden I begynder at læse bogen kan I tale om den: Kig på forsiden af bogen. Tal med barnet om, hvad titlen er. Hvem har skrevet bogen? Hvem har lavet billederne i bogen? Kig på billederne i bogen. Hvad mon bogen handler om? Hvad sker der mon? Hvilke personer er med? Når I læser den er det en god ide at stoppe op engang imellem og få barnet til at fortælle: Hvad tror du der sker på næste side? Hvordan tror du det ender? Hvad synes du om det vi læste? Hvad sker der på billedet? Gode ideer 18

19 Gættelege Kan du gætte, hvad jeg tænker på? Man kan skiftes til at beskrive en ting eller et dyr, som den anden skal gætte. Man skal bruge mange beskrivende ord, f.eks.: Det er et stort dyr, som lever i Afrika. Det er gråt og har store ører. Det har en lang næse (elefant) osv. Bruge begreberne: større end, mindre end, længere, kortere, højere og lavere osv. Hvad er større end en mus? 19

20 Digte historier Det er sjovt at lave historier sammen med sin familie. Så kan I sammen digte de mest fantastiske historier. Fortæl om en giraf, der får halsbetændelse. Hvad står der i aviserne om det? Lad barnet fortælle en (opdigtet) historie. I kan skiftes til at digte videre på hinandens historier eller digte videre på en historie, der er blevet læst op. Bamsen/dukken kan fortælle, hvad den har oplevet i dag (da den var alene hjemme) eller på ferieturen. Huskelege Prøv f.eks. at huske ord: Jeg ønsker mig en bil, du ønsker dig en bil. Jeg ønsker mig en bil og en dukke, du ønsker dig en bil og en dukke. Jeg ønsker mig en bil og en dukke og en hest osv. Legen fortsætter. Hvor langt kan I komme? 20

21 Rim og leg med lyd. Finde ting der rimer: sol - stol, bil pil, kat hat Lave rimhistorier: Min kat kan hvæse, jeg kan (læse) Man kan skiftes til at finde ting, der begynder med en bestemt lyd f.eks. lyden mmm, som i mor. Lyden sss, som i slange osv. Trylle leg: Sig f.eks. ordet and og ur. Sæt s-lyden og m-lyden foran. Ordene er nu tryllet om til sand, sur, mand, mur. Fortælle lydhistorier Eks. Fredes far fangede fire og fyrre friske fiskefrikadeller eller Søren Sur snurrede snoren sammen siddende. Klappe stavelser Prøv at klappe ord f.eks. de ting, der er omkring jer: So-fa, te-le-fon, bord, lam-pe osv. Sæt ord på det I gør Det er en god ide at huske at italesætte det I gør sammen med jeres børn. Dette giver barnet kendskab til sprog og begreber. F.eks. kan man sige: Vil du give mig urtekniven i stedet for at sige: Vil du give mig den lille røde kniv. Må jeg bede om et glas mælk i stedet for at barnet blot rækker dig glasset, og forventer at det så bliver fyldt op. 21

22 Når dit barn starter i børnehave-klasse Der er én ugentlig bibliotekstime på skoleskemaet. I den time går hele klassen sammen med børnehaveklasselederen på biblioteket. I bibliotekstimen vil bibliotekaren som regel læse en bog op for eleverne. Derefter finder børnene de bøger, de gerne vil låne med hjem. Ideer til forældrene: Udvælg en bestemt plads til biblioteksbøgerne. De kan fx bo i en kurv ved sofaen, på en hylde i bogreolen i en kasse i børneværelset el. lign. Hjælp barnet med at få biblioteksbøgerne med i skoletasken den dag, der er bibliotek på skemaet. Husk at spørge til hvilke bøger barnet har med hjem samme dag. Hvorfor er det lige netop de bøger, der er blevet valgt? Lad dit barn fortælle hvorfor. Prøv om muligt at kigge/læse bøgerne med barnet i løbet af ugen. 22

23 Hvornår skal man læse sammen I den travle hverdag kan det være svært at finde tid til de stille stunder med børnene. Nogle familier vælger at læse en god historie for barnet lige inden sengetid. Måske er der søskende, som sammen kan høre med? Man skal da bare huske at vælge bog mest ud fra det mindste barns interesse og forståelse. Man kan også læse historier højt på længere bil-ture. i sommerhuset i toget hos bedsteforældrene i skoven om sommeren. 23

24 Gode oplæsningsbøger Billedbøger Højtlæsningsbøger uden eller med få billeder ex.: Peter Plys, A. A. Milne Mester. Mester, Thomas Winding Sallys historier, Kim Fupz Aakeson Snøvsen, Benny Andersen (Serie) Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Astrid Lindgren Orla Frøsnapper, Gummi-Tarzan, Ole Lund Kirkegaard Eventyr Rim og remser Skolebibliotekets åbningstider: Mandag-torsdag (til og med 7. lektion) Fredag (til og med 6. lektion) Børnene i børnehaveklassen må som udgangspunkt låne 3 bøger med hjem hver uge. Lånetiden er 14 dage. 24

25 Læsning i 1. og 2. klasse 25

26 Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. For at indfri disse forventninger er det vigtigt, at skolen og hjemmet i fællesskab prøver at hjælpe barnet på vej. Det er i skolen, barnet skal have sin læseundervisning. Som forælder/den voksne er du en vigtig medspiller. Sammen kan du og skolen vise barnet, at læsning er en fælles og vigtig sag. Hvad kan jeg som forældre gøre? Du kan være med til at give dit barn gode forudsætninger for dit barns læsning og gode læsevaner ved at: Vise interesse for barnets læsning Læse højt for barnet Lave en daglig fast lektietid sammen med barnet Forsøge at skabe fred og ro omkring lektielæsning Lade barnet læse 15 minutter for dig dagligt Sørge for at den daglige læsetid med dit barn bliver afslappet og hyggelig Huske altid at rose og opmuntre barnet. Stille passende krav til barnet og stoppe før det bliver surt. Træne bogstaver og lyde, hvis barnet endnu ikke er sikker i dem. t r æ n 26

27 Barnets læsning Råd, når barnet læser for dig: Kig på titel, illustrationer og indholdsfortegnelse Snak om personer og begivenheder. Snak om/gæt på, hvad teksten handler om, før den læses Den voksne læser evt. de første 3 linjer højt for barnet. Peg under hvert ord. Barnet læser de samme linjer, mens han/hun peger. Når der er kommet skred i læsningen, kan I skiftes til at læse højt. Senere kan barnet selv. Giv barnet de svære ord. Undlad at rette ikke-meningsforstyrrende ord Lad være med at bede barnet om at stave ordet. Brug i stedet bogstavernes lyde. Sig ordet langsomt og tydeligt, så man kan høre bogstavernes lyde. Højtlæsning Fortsæt med at læse bøger højt for dit barn. Stil spørgsmål til teksten og find evt. svar sammen med barnet i bøger eller på internettet. Også når dit barn selv kan læse, er det vigtigt, du som forælder fortsat læser højt. 27

28 Husk: Børn, som læser både i skolen og i fritiden, bliver ofte gode læsere. Børn, som har let adgang til bøger både i skolen og derhjemme, bliver ofte gode læsere. Børn, som får læst højt hver dag, bliver ofte gode læsere. Og husk: Man lærer at læse ved at læse! 28

29 29

30 Læsefolder 3-6 klasse Kære forældre Måske tænker du: Nu kan mit barn læse, så behøver vi ikke at bekymre os mere om det. Ja, det er rigtigt, de fleste børn kan afkode i slutningen af 2. klasse. Men læsning er ikke kun et spørgsmål om at afkode en tekst, man skal også forstå den, og evt. bruge den i sit videre arbejde i et fag. Læseforståelse er at sammenholde det, man ved og forstår forvejen, med det nye, man møder i teksten. Derfor er det vigtigt, at barnet er klar over, at læsning kan øge den viden, man i forvejen har om omverdenen. Her kan du støtte. Hjælp barnet med at få viden om mange ting ved at: Tale meget med barnet Lave ting sammen med barnet Opfordre barnet til at læse meget Læse op for barnet Lær barnet at hente oplysninger Oplæsning Giver et større ordforråd Giver gode fælles oplevelser Giver større viden Og det er aldrig for sent at starte! Børn som læser både i skolen og i fritiden bliver ofte gode læsere. Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig læser! Hvis læsestandpunktet skal forbedres, skal man læse mindst 15 minutter hver dag ud over lektielæsning! 30

31 Gode råd når barnet læser Før læsning: Se for- og bagside Læs overskrifter Se illustrationer Snak derefter om, hvad teksten mon handler om Under læsning: Del teksten op i mindre afsnit (sammen med barnet) Lad barnet gætte på, hvad der mon videre sker Stil spørgsmål til teksten Lad barnet lave spørgsmål til teksten Afbryd ikke hvis barnet læser fejl. Kun hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om svære ord bagefter Skriv evt. stikord undervejs, hvis barnet har svært ved at huske handlingen Efter læsning: Hjælp hinanden med at give et referat af teksten Hvis teksten har en klar rækkefølge i hændelsesforløbet, kan disse listes op i nummerorden, eller lav en simpel tidslinie Sammenlign det, barnet allerede ved med det nye, det møder i teksten Skøn- og faglitteratur Både i fritiden og i skoletiden læser børnene både skønlitterære bøger og fagbøger. Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde, end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. 31

32 De forskellige læsestrategier er: Almindelig indholdslæsning: Bruges, når man skal opfatte det væsentligste i tekstens indhold, men ikke i en sådan grad, at alle detaljer i teksten huskes efter læsningen. Nærlæsning: Bruges, når alle detaljer skal opfattes. Læsehastigheden er langsom, og enkelte ord eller noget af teksten genlæses. Skimming: Bruges, når man skal orientere sig i en tekst for at se, om der står noget, man skal bruge. Læsehastigheden er hurtig, og ikke alle ord ses. Punktlæsning: Bruges, når man leder efter en bestemt oplysning et punkt. Man ser hurtigt ned over teksten for at finde punktet og overser den øvrige tekst. Computer Computeren er et godt og populært redskab til læsning og skrivning. Ved hjælp af barnets UNIlogin kan I også derhjemme komme på følgende sider. På hjemmesiden kan eleverne lave bøger på Bogbyggeren og tegneserier på Scenebyggeren. Vildbjerg skole har licens til web-siden Denne side indeholder mange forskellige træningsopgaver i dansk. CD-ORD kan give skrive- og læsestøtte. Du kan finde et link på skolens hjemmeside. 32

33 Bilag 5 PLC (skolebiblioteket) tilbyder klasse Hvert besøg på biblioteket startes med oplæsning (evt. en film) 3. klasse Historielæsning (oplæsning), filmvisning, præsentation af forskellige serier samt arbejde med boganmeldelser. 4. klasse Arbejde med bibliotekskundskab og præsentation af bøger 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse Kurser i PowerPoint, søgning i baser, scanning og præsentation af bøger Kurser i forbindelse med "Netfinder" og "Klar-Parat-Svar" Præsentation af bøger Kurser i billedbehandling, videoredigerig og søgning i div. baser Præsentation af bøger og hjælp til projektopgaver. Kurser i billedbehandling, videoredigerig og søgning i div. Baser Præsentation af bøger og hjælp til projektopgaver. 9.klasse Præsentation af bøger og hjælp til projektopgaver. 33

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsetiltag for hele skolen

Læsetiltag for hele skolen Forår 2012 Indhold: Læsetiltag for hele skolen... 3 At læse i alle fag... 3 CD-ORD... 3 Biblioteket... 3 Læsebånd... 3 Forældresamarbejde... 3 Daglig læsning hjemme på alle klassetrin... 4 Læsevejledere...

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik

Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik Læsepolitik på Damagerskolen Virksomhedsplan 2005-07 Journal nr. KB/H-drev 1.udg 17.01.11 Virksomhedsplan/Læsepolitik 1. Pædagogisk status I PISA-undersøgelsen fra 2000 og efterfølgende pressemeddelelse

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitik og for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år Læsepolitikken skal med udgangspunkt i Børne- og Ungepolitikken udvikle og styrke en læsekultur og læseindsats,

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen.

Vi vil i år have særlig fokus på den gode fortælling og på eleverne i udskolingen. Skoles årsplan indeholder emner, tilbud og aktiviteter, som vi gerne vil præsentere i det kommende skoleår, og vi håber mange af jer vil være med og lade jer inspirere. Vi vil i år have særlig fokus på

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL

Årsplan dansk 8.b 2011/2012 CL Kære forældre i 8.B Hermed følger årsplan for faget dansk Årsplanen er tilrettelagt ud fra Folkeskolens formål og Undervisningsministeriets Fælles Mål Dansk. I vil kunne læse trinmålene for 8. klassetrin

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE Indholdsfortegnelse HANDLEPLAN FOR LÆSNING... 1 INDSKOLING... 2 0. klasse... 2 INDSKOLING... 3 1.klasse... 3 INDSKOLING... 4 2. klasse... 4 INDSKOLING... 5 3. klasse...

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune Indholdsfortegnelse 1 Målsætning 2 Indsatsområder 2.1 Overordnede indsatsområder 2.2 Indskoling 2.3 Mellemtrin 2.4 Udskoling 3 Evaluering 3.1 Ansvarsfordeling 4 Anbefalinger

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 2.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Jesper Jørgensen, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33 Ryste sammen uge Introdag fredag! Lære at bruge pc erne

Læs mere

Råd til læsningen hjemme

Råd til læsningen hjemme Råd til læsningen hjemme Kære forældre! Her følger nogle generelle råd til læsningen hjemme - uanset om jeres barn er lille eller stort. Længere nede på siden finder I gode læseråd inddelt efter klassetrin.

Læs mere

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012.

Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Læseplan for Vinderup skole med virkning fra og med skoleåret 2011-2012. Indhold: 1. Læsning og læseforståelse. Ehris interaktive model. Læsning i alle fag. Specialklasser. 2. Specialcenter. 3. Funktionsbeskrivelse

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 2. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst]

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læs for dit barn. Når du læser for dit barn Læser du også med dit barn

Læs for dit barn. Når du læser for dit barn Læser du også med dit barn Velkommen til skolebiblioteket på Vorgod Skole 2013 Hver uge er der skemalagt en time, hvor klassen sammen med læreren kan gå på biblioteket. 0.kl. har bibliotekstime hver fredag fra kl. 9.15 til kl. 9.55.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2

Læsepolitikken skal fungere som en hjælp for lærerne - som en rød tråd for læseundervisningen. OM LÆSNING S. 2 JUNI 2011 NR. FELDING SKOLES FORMÅLET MED EN Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, læring og personlig

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for 3.kl, dansk 2011-2012 Udarbejdet af Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 39 (29.- 30. Sept.) Ryste sammen TUR At børnene tlegner sig sociale

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF

Årsplan for dansk i 2.årgang Merete Kornbech, VNIF Trinmål for faget dansk efter 2. klasse Det talte sprog Årsplan for dansk i 2.årgang Bruge talesproget til samtale og samarbejde Fortælle, hvad du er optaget af (egne oplevelser). Udtrykke dig i genrer

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014

Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014 Årsplan for 9. Klasse Skoleåret 2013/2014 Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 -man Skolestart kl. 16-18 34 Tirsdag Gennemgang af årsplan Guldalder og romantik A. Oehlenschläger:

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

Aars Skoles læsepolitik 2010-11

Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Aars Skoles læsepolitik 2010-11 Indskolingen 2 Fokuspunkt / Indsatsområde Faglig læsning SMTTE Status Mål Tiltag Tegn Evaluering Alle børn i indskolingen kender til en fagbog og dens opbygning. De kender

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto

14.8 Forældremøde kl. 19-21. Fælles fodslag for leveregler i klassen og råd for brug af internet. 28.8 skolefoto Læringsstile/ Kammeratskab/ Forventninger/ Klassetrivsel/ Klassesammenhold Årsplan for dansk i 5.kl. 2014-15 Uge Emne Materiale Fokus Andet 33-35 Skoleåret Årsplanen Fælles Mål; hvad skal vi Fælles mål

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen

Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen Lektiepolitik på Dyssegårdsskolen På Dyssegårdsskolen er lektier en integreret del af undervisningen og bidrager til den samlede læring. Den enkelte lærer vurderer, hvilke lektier og hvilken mængde af

Læs mere

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Indskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring For den elev, som begynder i en af Egedal Kommunes folkeskoler, skal oplevelsen være, at undervisningen

Læs mere

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center

Læseløft. Intensivt læsekursus på 12 uger. PPR-center Læseløft Intensivt læsekursus på 12 uger PPR-center Hvad er Læseløft? Læseløft er et intensivt læsekursus til elever på 3., 4. og 5. klassetrin, som har svære vanskeligheder med at læse og skrive. Kurset

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Undervisningsplan dansk 10.klasse

Undervisningsplan dansk 10.klasse Undervisningsplan dansk 10.klasse (Underviser: Liliane Dahl Nielsen og Thomas Karlsen) Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor

Læs mere

Handleplan for læsning Gug skole

Handleplan for læsning Gug skole qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45

8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 Skoleskema for 4.-5.C 4.-5.C mandag tirsdag 8.15-9.00 9.00-9.45 10.05-10.50 10.50-11.35 12.05-12.50 13.00-13.45 aktiviteter. Matematik Idræt Idræt aktiviteter. N/T Svømning finder sted periodevis. Onsdag

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere