Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen"

Transkript

1 Tiltag i forhold til læsning, der gælder for hele skolen

2 Indholdsfortegnelse: Læsning på hvert klassetrin....3 Læsning i børnehaveklassen..3 Læsning i klasse 4 Læsning i klasse 5 Læsning i klasse 8 To- sprogede elever...10 Sprogudvikling i SFO.. 11 Klassekonferencer..12 Læsebånd. 12 Foldere..12 Bibliotek/ Pædagogisk læringscenter (PLC)...13 Samarbejde med børnehaverne om børns sproglige udvikling 3-7 år 13 Læsevejledere.. 13 Anbefalinger til daglig læsning hjemme på alle klassetrin Læsning på og i mange medier. 13 Bilag: Bilag 1: Dansk klasse - KANON Bilag 2: Oversigt over tests i dansk på Vildbjerg Skole - august Bilag 3: Danskforløb for årg Bilag 4: Læsefolder - Begynder / Læsefolder - indskoling / Læsefolder - mellemtrin 17 Bilag 5: Tilbud fra Bibliotek/ Pædagogisk læringscenter (PLC)...33 Bilag 6: Læsevejlederfunktion på Vildbjerg Skole..34 Bilag 7: Tillæg til folkeskolen om kanon..35 2

3 Læsning på hvert klassetrin Læsning i børnehaveklassen: Arbejdet med læsning og skrivning i børnehaveklassen bygger videre på arbejdet i dagtilbuddene, og vil således koncentrere sig om sproglig opmærksomhed, læse- og skriveaktiviteter samt arbejdet med bogstav og lyd. Indsatsen bygger på en legende og faglig tilgang til læsning, og omfatter følgende: Sproglig opmærksomhed: hele ord, stavelser, enkeltlyde, sætninger Rim og remser Samtale og fortælling,- sprog og ordforråd Oplæsning, storebogslæsning Alfabetlege herunder bogstav-lydforbindelse (navn, lyd, form) Fonologisk opmærksomhed, Hop ombord i lyd og ord Lydmetoden er et fast element Arbejde med distinkthed dvs. tydelig udtale af ord Elevens egen læsning herunder legelæsning Skriveaktiviteter, der understøtter læseudviklingen, fx legeskrivning af småord og små historier, børnestavning Anvendelse af kvalificerede IT-programmer Faglig læsning Genrelæsning Kommende 1.klasses dansklærer har timer i børnehaveklassen Aktiv inddragelse af læsevejleder Evaluering: I september foretager børnehavelederen testen Sprogvurdering. Denne test indeholder 3 deltests: Rimdel, Bogstavkendskab og Sprogforståelse. Børnehaveklasselederen foretager KTI-testen (Kontrolleret tegneiagttagelse ) i september og marts. Børnehaveklasselederen foretager prøve ang. Bogstav- og fonemkendskab i februar/marts. (Uddrag af IL-basis prøven) I slutningen af skoleåret Luses eleverne. LUS står for Læseudeviklingsskema. LUS er lærerens værktøj til at iagttage og beskrive elevernes læseudvikling. Læreren får sat læsning på sprog. Sproget giver indsigt og bevidsthed om det, der iagttages og medvirker til at styre opmærksomheden. 3

4 Anbefalet læsemængde: Hjemmene informeres om deres betydning for læseindlæringen og bør opfordres til at læse/billedlæse/stimulere/samtale med deres barn dagligt. En folder til forældrene om læsning er udarbejdet på skolen. Faste tiltag: Tidlig indsats fra Støttecentret iværksættes i form af bogstavkursus for de børn, der har behov for det. Målsætning: At eleverne efter 0.kl. er sprogligt parate til at lære at læse At eleverne har et rimeligt ord- og begrebsforråd At eleverne kender alle bogstavernes lyde, navne samt form At eleverne kan høre et ords begyndelseslyd Læsning i 1.-2.klasse: I denne periode kan der være store forskelle på elevernes læse- og skrivefærdigheder, hvorfor det er nødvendigt at sikre at arbejde differentieret for at tilgodese, at alle elever tilegner sig færdighederne. Arbejdet med læsning og skrivning i 1.og 2.klasse omfatter følgende tiltag: Forsat udvikling af samtale og fortælling (ordforråd, begreber og faglige udtryk) Oplæsning, egen oplæsning og lytteforståelse Fonologisk opmærksomhed. Materialet Min første læsning benyttes Afkodning og sprogforståelse Læsestrategier Genrelæsning Faglig læsning Anvendelse af kvalificerede IT-programmer, herunder CD-ord Udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning Børnestavning, skrivning af egne tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr Lære at opbygge en historie Lære om sætninger og punktum Aktiv inddragelse af læsevejleder 4

5 Kanon: se bilag 1 Evaluering: se bilag 2 1.klasse: Dansklæreren læseregistrerer eleverne ud fra LUS. I febr/marts tages den kommunale læseprøve Ordlæseprøve 1 af klasselærer og læsevejleder. 2.klasse: Dansklæreren anvender løbende LUS. I slutningen af april tages Ordlæseprøve 1/2 af klasselærer samt læsevejleder. Anbefalet læsemængde: Det anbefales, at eleverne læser min. hjemme hver dag, og at dette bliver noteret af forældrene. En folder til forældrene om læsning i 1.klasse er udarbejdet. Faste tiltag: Tidlig indsats fra Støttecentret iværksættes i form af læsekursus for de børn, der har behov for det. Målsætning: At leve op til de kommunale mål om at 45% af 1.klasse eleverne er sikre og hurtige læsere. Behov for tidlig indsats drøftes mellem læsevejlederen, bh-klasseleder og specialcenterkoordinator tidligt i skoleåret. Læsning i 3.-6.klasse: Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for langt de flestes vedkommende er sikker. Læsningen skal nu konsolideres ved, at eleverne læser meget og varieret. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. Arbejdet med læsningen i denne periode involverer derfor nedenstående tiltag: Udvidelse af ord- og begrebsforråd i alle fag Automatisering og effektivisering af afkodningsstrategier Brug af varierede læseforståelsesstrategier Læseteknikker, fx skimming, punktlæsning, nærlæsning, skærmlæsning m.fl. 5

6 Øge læsehastighed 1 Læsemåder i forhold til læseformål Læsning af fiktive, ikke fiktive tekster samt multimodale tekster Genrelæsning Faglig læsning Læsebånd og læsemakker Oplæsning, både elevens og lærerens oplæsning Bevidsthed om udbytte af det læste Læselyst og læsemængde med tid til etablering af hensigtsmæssige læserutiner Arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog, fx skrive i forskellige genrer (genreskrivning) Fortsat arbejde vedrørende grammatikudvikling omkring lydfølgereglerne og morfemer samt skriveudvikling Aktiv brug af tekstbehandling varieret i egne skriveprocesser Jævnlige fremlæggelser med tydelige krav Jævnlig skrivning af tekster, som afleveres Arbejde med at skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende Der er sikret adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber. Det forudsættes, at lærerne har brugbar viden om IT-kvalificerende programmer og redskaber Anvendelse af læselogbog, så klasselærere og faglærere kan bidrage til en sammenhængende indsats Aktiv inddragelse af læsevejlederen. Læsevejlederen er med til at tage testene og der afholdes teammøde efter hver læsetest. Aktiv inddragelse af læringscentret 1 Undertekster i tv har en hastighed på ca. 150 ord i minuttet. Der arbejdes på at øge hastigheden, så eleven ved slutningen af mellemtrinnet har nået en hastighed på ca. 250 ord i minuttet ved stillelæsning 6

7 Kanon: se bilag 1 Evaluering: se bilag 2 Anbefalet læsemængde: Det anbefales at eleverne læser min. hjemme hver dag. Der tages individuelle hensyn. Der er udarbejdet en folder omkring læsning til forældre med børn i 3.klasse. Faste tiltag: Elever med læse-stavevanskeligheder tilbydes kurser i støttecentret. 3-4 ugentlige timer i 10 uger. Målsætninger: At alle lærere er bevidste om at inddrage CD-ord i undervisningen for de elever, der får it-rygsæk Der arbejdes med læsning i alle fag At elever i slutningen af 4.klasse kan læse undertekster på tv 7

8 Læsning klasse Antallet af elever, der læser i fritiden, falder ofte i denne periode. Det stiller krav til skolen om at motivere eleverne til fortsat læsning. Det fordrer et spændende og bredt udvalg af litteratur, som eleverne kan blive fanget af og få lyst til at fordybe sig i. Læsning og skrivning er en fælles opgave i udskolingen, idet læsning er et af de vigtigste redskaber for tilegnelsen af viden i alle fag, og skrivning for at fastholde viden. Alle klassens lærere har ansvar for at skabe et godt læse- og indlæringsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med at støtte elevernes læsning i fagene. Der arbejdes bevidst med: Udvikling af nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd i alle fag Oplæsning, både elever og lærere Effektivisering af afkodningsstrategier i alle typer tekst Brug af varierede læseforståelsesstrategier, fx fastholdelse af det væsentlige i en tekst, bevidsthed om egen læsning Forskellige læseteknikker, fx skimning, punktlæsning, nærlæsning skærmlæsning Afpasning af læsemåde i forhold til genre, teksttype og formål Målrettet og kritisk anvendelse af en mangfoldighed af genrer Læsning af fiktive, ikke fiktive tekster samt multimodale tekster Læsning integreres i alle fag Læselyst og læsemængde med tid til fastholdelse af gode læserutiner Fortsat skriveudvikling, fx indsamling og disponering af indhold, genrebevidsthed, varieret og nuanceret ordforråd og sætningsopbygning Korrekt stavning og formel sproglig korrekthed Anvendelse af tekstbehandling varieret i forskellige skrive-processer Opdeling af hold og/eller mindre bogklubber kan være gode værktøjer til fortsat læsning i overbygningen 8

9 Faste tiltag: I forhold til undervisningen af elever i sproglige vanskeligheder sikres: Der er adgang til IT-kvalificerende programmer og redskaber Lærerteamet omkring IT-rygsækselever har viden om disse programmer og redskaber Aktiv inddragelse af skolens læsevejleder Aktiv inddragelse af skolens specialundervisningskoordinator Læsevejleder tilbyder forældre med IT-rygsæksbørn kursus (fyraftensmøder) Kanon: se bilag 3 Evaluering: 7. klasse: TL2 + ST7 Test efter behov (enkelte elever) Se også bilag 2 Målsætning: Alle elever er i gang med at læse en skønlitterær bog Eleverne er bevidste om læseformålet Eleverne ligger på /over landsgennemsnittet i læsning og stavning Specialklasse 9.e Læsevejleder afholder et cd-ordkursus efter sommerferien Ang. læsning er det vigtigt at fastholde læsning i skønlitterære bøger i forhold til elevens kompetence. Det kan være nødvendigt med it-hjælpemidler. Test: Eleverne skal testes i forhold til deres forskellige kompetencer. 9

10 To-sprogede elever Indholdet af undervisningen i dansk som 2. sprog afhænger af, om det er skolestartere eller børn/unge, der kommer hertil midt i deres skoleforløb. Ligeledes afhænger det også af den forudgående skolegang børnenes hjemland. Arbejdet indledes med følgende emneområder: Jeg og min familie: ordforråd der kan beskrive mig, min krop, mit tøj, min familie Skolen: ordforråd der beskriver alle tingene omkring os, skolens lokaliteter og aktiviteter m.m. Relationer: ordforråd der beskriver venner, følelser, fysiske forhold; hvor ting er placeret Begreber: døgnets rytme, vejret og årstiderne, højtider og fester, farver, størrelser, dyr, mad og meget mere. Abstraktioner: over og underordnede begreber, ligheder og forskelle. Faglige benævnelser. Der anvendes legeaktiviteter, sange og spil, der inddrager relevant sprogbrug samt et meget stort billedmateriale. Næste trin inddrager oplæsning af små fortællinger/bøger understøttet af forskellige rekvisitter i undervisningen i form af sprogposer. En sprogpose indeholder forskellige ting, som hjælper eleverne med at huske og forstå fortællingen. Så snart læse- og skrivefærdighederne begynder at tage form, begynder eleverne selv at fortælle/skrive historier, og derved træne i at bruge hele sætninger og få form på en fortløbende fortælling. Der arbejdes også med fagsprog. Undervisningsministeriet har udgivet et sprogscreeningmateriale for tosprogede skolestartere/skoleskiftere opdelt i 3 kategorier: skolestartere (før de skal i bh.klasse), 0-2. klasse og klasse. Det vurderer deres evne til at kommunikere, deres skolerelevante ordforråd, deres lytte/læseforståelse samt brugen af grammatiske elementer, der præciserer budskabet. Materialet hedder Vis hvad du kan og kan ses på UVM s hjemmeside. Nye to-sprogede elever testes indenfor ½ år efter skolestart på Vildbjerg Skole. 10

11 Sprogudvikling i SFO Sammenhænge: Social udvikling, dannelse, identitet og uddannelse. Det er målet at børn skal have mulighed for at: Udvide deres sproglige og begrebsmæssige forståelse Arbejde bevidst med sprogets betydning i relation til socialudvikling og dannelse Tiltag er: Vi skal alle tiltale hinanden på en venlig og respektfuld måde Opmuntre børnene til selv at skrive ord og tal i takt med deres udvikling Der hænger plancher med alfabet og tal i SFO1 Der arbejdes med rim/remser, musik og sang Vi opmuntrer børnene så ofte det er muligt, til at stå frem og fortælle i en større forsamling, alene eller i mindre grupper Vi læser højt/fortæller fra ærmet, italesætter ord og begreber undervejs, går i dialog med børnene De voksne er opmærksomme på at italesætte, hvad de gør, og hvad tingene hedder og betyder SFO en fortsætter det sproglige arbejde fra børnehaven Vi laver lilleskole for førskolebørnene med vægt på det sproglige Støtter børnenes rolleleg Vi bruger computer med aldersvarende spil Bruger biblioteket På børnemøder i SFO2 opmuntres børnene til at udtrykke sig mundtligt Via postkasse i SFO2 får børnene mulighed for at udtrykke sig skriftligt Børnene i SFO2 leger forskellige rollespil samt skriver historie hertil 11

12 Tegn: Det enkelte barn vurderes løbende af kontaktpædagogen, som ser efter følgende tegn hos barnet: Barnets fortællelyst udvikles Barnets sprog er blevet bredere og mere nuanceret Barnet gør sig sprogligt forstået i relationen At børnene i højere grad italesætter det, de gør Klassekonferencer: Der bliver afholdt en læsekonference med klassens team-lærere og læsevejlederen efter endt læsetest. Det er læsevejlederen, der er ansvarlig for afholdelsen af denne konference. Eleverne gennemgås med særligt henblik på de elever, der har læsevanskeligheder og har brug for særlige hjælpemidler eller tiltag. Læsebånd: Der er læsebånd hver morgen fra kl i perioden uge Tiden til læsebåndet tages fra de fire første lektioner, som hver afkortes med fem minutter. Det enkelte klasseteam aftaler fordelingen af fagene, som bliver læst i læsebånd. Foldere: Der er udarbejdet foldere til forældre med børn i børnehaveklassen, 1. klasse og 3. klasse.(se bilag 4) Folderne indeholder gode råd til forældrene om, hvordan de kan hjælpe og støtte deres barn i forhold til læsning. Det er vigtigt, at forældrene gøres opmærksomme på, at de har en stor rolle i forhold til deres eget barns læseindlæring. 12

13 Biblioteket/Pædagogisk læringscenter(plc): På biblioteket er letlæsningsbøger ordnet i let- og lixtal, således at det er lettere for både lærere og elever at finde de rette bøger. På udvalgte klassetrin supplerer biblioteket med kurser for klasser. (se bilag 5) Samarbejde med børnehaverne om børns sproglige udvikling 3-7 år: Vildbjerg Skole mødes 2-3 gange årligt med sprogkoordinatorerne fra børnehaverne i Vildbjerg. Ved mødet deltager sprogkoordinatoren fra SFO og en af læsevejlederne. Indholdet af møderne er udover erfaringsudveksling en drøftelse af fokus-punkter ang. børns sproglige udvikling og planlægning af konkrete tiltag ex. Foldere. Der er pt. udarbejdet følgende foldere. Disse kan også findes på skolens hjemmeside: Begynderlæsning Læsefolder indskoling Læsefolder mellemtrin (se bilag 4) Læsevejledere: På skolen har vi 3 læsevejledere. Funktionsbeskrivelsen for dem kan ses på bilag 6. Læsevejlederne er bl.a. ansvarlige for, at der hvert år bliver foretaget evalueringstest på nogle af klassetrinene. Denne oversigt kan ses på bilag 2. Læsevejledere og PLC samarbejder og mødes 2-3 gange årligt. Anbefalinger til daglig læsning hjemme på alle klassetrin: I læsepolitikken gives anbefalinger til mængden af daglig læsning hjemme på alle klassetrin. Dette gøres for at vejlede dansklærer og forældre - og for at udligne eventuelle forskelle i klasserne. Det er vigtigt, at eleverne får læst hver dag for hele tiden at fremme deres læseudvikling. Læsning på og i mange medier: Børn og unge i dag har mange muligheder for at læse tekster. Den klassiske med en bog er stadig god og kan være med til at give en fællesskabsfølelse i en gruppe. Mange bruger i dag deres compute, tablet og smartphones som E- bogslæsere. Dette giver på mange måder den samme indlæring som den klassiske bog. Det kan være en ekstra motivationsfaktor for nogle at bruge denne form for moderne bøger. 13

14 Bilag 1 DANSK klasse - KANON kl. Eventyr. H.C. Andersen 0.kl 0.kl 3.kl 4.kl 4.kl 5.kl 6.kl Rim og remser. Halfdan Rasmussen Mis med de blå øjne. Egon Mathiesen Ole Lund Kirkegaard. Et forfatterskab Verdens bedste Astrid Bent Haller. Evt. Kaskelotternes sang. Hungerbarnet. Cecil Bødker Fædrelandsdigte. Benny Andersen m. fl. Tid til dansk indeholder også egnede digte. 14

15 Bilag 2 Oversigt over tests i dansk på Vildbjerg skole - August kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl Sprogvurdering sept. - - Staveprøve 2 okt/nov ST4 okt/nov ST5 okt/nov ST6 okt/nov ST 7 sept. Note. Bogstav og fonemkendskab febr./mart s KTI-test sept. og marts Ordlæseprøve 1 febr/mart s Ordlæseprøve 1/2 april National test SL60 april DVO aug. Test i læsehastighed. april Note. National test LÆS5 april Note. TL1 Note. National test Note: Når der er behov for det, kan elever testes individuelt af læsevejlederen. National test Læsevejlederen får indsigt i resultaterne fra den nationale test, som danner grundlag for klassekonferencen med klassens lærere. Det er hensigten, at vi lokalt finder en brugbar test for læsehastighed for 4.klassetrin. 15

16 Bilag 3 DANSKFORLØB for årg. 7. klasse Novelle, reklamer, lyrik, roman, folkeeventyr, anmeldelsen, kursus i ordbog, tegnsætningskursus, grammatik, genrekendskab følger emnerne i skr. dansk, kursus i læse- og notatteknik. ST 7 + TL 1 (ved skoleårets begyndelse) 7. kanon Folkeviser 8. klasse Udover de anviste punkter i 7. klasse skal flg. præsenteres: Kunstbilledet, tv- reklamen, essay, artiklens forskellige undergenrer, ordbogens retskrivningsregler 8. kanon Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg 9. klasse Udover de anviste punkter i 7. og 8. klasse skal flg. præsenteres: Kunsteventyret, faktion, periodelæsning, forfatterskab, kort- og novellefilm 9. kanon Ludvig Holberg, Adam Oehlenschäger, N. F. S. Grundvig, St. St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen. Tag selv Drama, musikvideo, Tv-avisen, spillefilm, graphic novell osv. Kanon: NB: Vær opmærksom på tillægget til Folkeskolen. Se bilag 7 Emnerne er mindste fællesnævner : Dvs., at vi har forpligtet hinanden på at gennemgå de forskellige emner på de forskellige årgange. Tag- selv- kassen er ment som inspiration. Dog er man bundet af henvisning til klassetrin, hvis det er anført. Vedtaget på fagudvalgsmøde i januar

17 Bilag 4 Begynder-læsning 17

18 Det er veldokumenteret, at højtlæsning er et vigtigt element i børnenes sprogudvikling og tilegnelsen af sproglige kompetencer evnen til at kunne udtrykke sig. Undersøgelser viser desuden, at der er en sammenhæng mellem børnenes læseomfang i 9-12 års alderen og omfanget af højtlæsning i førskolealderen. Derfor er det vigtigt, at I som forældre giver jer tid og ro til at få læst sammen med jeres barn. Man kan indøve den gode vane ved at låne biblioteksbøger hver uge og få dem læst. Når du læser med dit barn Når barnet er 6-7 år, er det en god idé, at I ofte læser op af en billedbog. Det kan nemlig være svært for nogle børn at fastholde koncentrationen, hvis der slet ikke er noget at kigge på. Inden I begynder at læse bogen kan I tale om den: Kig på forsiden af bogen. Tal med barnet om, hvad titlen er. Hvem har skrevet bogen? Hvem har lavet billederne i bogen? Kig på billederne i bogen. Hvad mon bogen handler om? Hvad sker der mon? Hvilke personer er med? Når I læser den er det en god ide at stoppe op engang imellem og få barnet til at fortælle: Hvad tror du der sker på næste side? Hvordan tror du det ender? Hvad synes du om det vi læste? Hvad sker der på billedet? Gode ideer 18

19 Gættelege Kan du gætte, hvad jeg tænker på? Man kan skiftes til at beskrive en ting eller et dyr, som den anden skal gætte. Man skal bruge mange beskrivende ord, f.eks.: Det er et stort dyr, som lever i Afrika. Det er gråt og har store ører. Det har en lang næse (elefant) osv. Bruge begreberne: større end, mindre end, længere, kortere, højere og lavere osv. Hvad er større end en mus? 19

20 Digte historier Det er sjovt at lave historier sammen med sin familie. Så kan I sammen digte de mest fantastiske historier. Fortæl om en giraf, der får halsbetændelse. Hvad står der i aviserne om det? Lad barnet fortælle en (opdigtet) historie. I kan skiftes til at digte videre på hinandens historier eller digte videre på en historie, der er blevet læst op. Bamsen/dukken kan fortælle, hvad den har oplevet i dag (da den var alene hjemme) eller på ferieturen. Huskelege Prøv f.eks. at huske ord: Jeg ønsker mig en bil, du ønsker dig en bil. Jeg ønsker mig en bil og en dukke, du ønsker dig en bil og en dukke. Jeg ønsker mig en bil og en dukke og en hest osv. Legen fortsætter. Hvor langt kan I komme? 20

21 Rim og leg med lyd. Finde ting der rimer: sol - stol, bil pil, kat hat Lave rimhistorier: Min kat kan hvæse, jeg kan (læse) Man kan skiftes til at finde ting, der begynder med en bestemt lyd f.eks. lyden mmm, som i mor. Lyden sss, som i slange osv. Trylle leg: Sig f.eks. ordet and og ur. Sæt s-lyden og m-lyden foran. Ordene er nu tryllet om til sand, sur, mand, mur. Fortælle lydhistorier Eks. Fredes far fangede fire og fyrre friske fiskefrikadeller eller Søren Sur snurrede snoren sammen siddende. Klappe stavelser Prøv at klappe ord f.eks. de ting, der er omkring jer: So-fa, te-le-fon, bord, lam-pe osv. Sæt ord på det I gør Det er en god ide at huske at italesætte det I gør sammen med jeres børn. Dette giver barnet kendskab til sprog og begreber. F.eks. kan man sige: Vil du give mig urtekniven i stedet for at sige: Vil du give mig den lille røde kniv. Må jeg bede om et glas mælk i stedet for at barnet blot rækker dig glasset, og forventer at det så bliver fyldt op. 21

22 Når dit barn starter i børnehave-klasse Der er én ugentlig bibliotekstime på skoleskemaet. I den time går hele klassen sammen med børnehaveklasselederen på biblioteket. I bibliotekstimen vil bibliotekaren som regel læse en bog op for eleverne. Derefter finder børnene de bøger, de gerne vil låne med hjem. Ideer til forældrene: Udvælg en bestemt plads til biblioteksbøgerne. De kan fx bo i en kurv ved sofaen, på en hylde i bogreolen i en kasse i børneværelset el. lign. Hjælp barnet med at få biblioteksbøgerne med i skoletasken den dag, der er bibliotek på skemaet. Husk at spørge til hvilke bøger barnet har med hjem samme dag. Hvorfor er det lige netop de bøger, der er blevet valgt? Lad dit barn fortælle hvorfor. Prøv om muligt at kigge/læse bøgerne med barnet i løbet af ugen. 22

23 Hvornår skal man læse sammen I den travle hverdag kan det være svært at finde tid til de stille stunder med børnene. Nogle familier vælger at læse en god historie for barnet lige inden sengetid. Måske er der søskende, som sammen kan høre med? Man skal da bare huske at vælge bog mest ud fra det mindste barns interesse og forståelse. Man kan også læse historier højt på længere bil-ture. i sommerhuset i toget hos bedsteforældrene i skoven om sommeren. 23

24 Gode oplæsningsbøger Billedbøger Højtlæsningsbøger uden eller med få billeder ex.: Peter Plys, A. A. Milne Mester. Mester, Thomas Winding Sallys historier, Kim Fupz Aakeson Snøvsen, Benny Andersen (Serie) Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe, Astrid Lindgren Orla Frøsnapper, Gummi-Tarzan, Ole Lund Kirkegaard Eventyr Rim og remser Skolebibliotekets åbningstider: Mandag-torsdag (til og med 7. lektion) Fredag (til og med 6. lektion) Børnene i børnehaveklassen må som udgangspunkt låne 3 bøger med hjem hver uge. Lånetiden er 14 dage. 24

25 Læsning i 1. og 2. klasse 25

26 Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. For at indfri disse forventninger er det vigtigt, at skolen og hjemmet i fællesskab prøver at hjælpe barnet på vej. Det er i skolen, barnet skal have sin læseundervisning. Som forælder/den voksne er du en vigtig medspiller. Sammen kan du og skolen vise barnet, at læsning er en fælles og vigtig sag. Hvad kan jeg som forældre gøre? Du kan være med til at give dit barn gode forudsætninger for dit barns læsning og gode læsevaner ved at: Vise interesse for barnets læsning Læse højt for barnet Lave en daglig fast lektietid sammen med barnet Forsøge at skabe fred og ro omkring lektielæsning Lade barnet læse 15 minutter for dig dagligt Sørge for at den daglige læsetid med dit barn bliver afslappet og hyggelig Huske altid at rose og opmuntre barnet. Stille passende krav til barnet og stoppe før det bliver surt. Træne bogstaver og lyde, hvis barnet endnu ikke er sikker i dem. t r æ n 26

27 Barnets læsning Råd, når barnet læser for dig: Kig på titel, illustrationer og indholdsfortegnelse Snak om personer og begivenheder. Snak om/gæt på, hvad teksten handler om, før den læses Den voksne læser evt. de første 3 linjer højt for barnet. Peg under hvert ord. Barnet læser de samme linjer, mens han/hun peger. Når der er kommet skred i læsningen, kan I skiftes til at læse højt. Senere kan barnet selv. Giv barnet de svære ord. Undlad at rette ikke-meningsforstyrrende ord Lad være med at bede barnet om at stave ordet. Brug i stedet bogstavernes lyde. Sig ordet langsomt og tydeligt, så man kan høre bogstavernes lyde. Højtlæsning Fortsæt med at læse bøger højt for dit barn. Stil spørgsmål til teksten og find evt. svar sammen med barnet i bøger eller på internettet. Også når dit barn selv kan læse, er det vigtigt, du som forælder fortsat læser højt. 27

28 Husk: Børn, som læser både i skolen og i fritiden, bliver ofte gode læsere. Børn, som har let adgang til bøger både i skolen og derhjemme, bliver ofte gode læsere. Børn, som får læst højt hver dag, bliver ofte gode læsere. Og husk: Man lærer at læse ved at læse! 28

29 29

30 Læsefolder 3-6 klasse Kære forældre Måske tænker du: Nu kan mit barn læse, så behøver vi ikke at bekymre os mere om det. Ja, det er rigtigt, de fleste børn kan afkode i slutningen af 2. klasse. Men læsning er ikke kun et spørgsmål om at afkode en tekst, man skal også forstå den, og evt. bruge den i sit videre arbejde i et fag. Læseforståelse er at sammenholde det, man ved og forstår forvejen, med det nye, man møder i teksten. Derfor er det vigtigt, at barnet er klar over, at læsning kan øge den viden, man i forvejen har om omverdenen. Her kan du støtte. Hjælp barnet med at få viden om mange ting ved at: Tale meget med barnet Lave ting sammen med barnet Opfordre barnet til at læse meget Læse op for barnet Lær barnet at hente oplysninger Oplæsning Giver et større ordforråd Giver gode fælles oplevelser Giver større viden Og det er aldrig for sent at starte! Børn som læser både i skolen og i fritiden bliver ofte gode læsere. Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en hurtig læser! Hvis læsestandpunktet skal forbedres, skal man læse mindst 15 minutter hver dag ud over lektielæsning! 30

31 Gode råd når barnet læser Før læsning: Se for- og bagside Læs overskrifter Se illustrationer Snak derefter om, hvad teksten mon handler om Under læsning: Del teksten op i mindre afsnit (sammen med barnet) Lad barnet gætte på, hvad der mon videre sker Stil spørgsmål til teksten Lad barnet lave spørgsmål til teksten Afbryd ikke hvis barnet læser fejl. Kun hvis det ødelægger forståelsen. Snak hellere om svære ord bagefter Skriv evt. stikord undervejs, hvis barnet har svært ved at huske handlingen Efter læsning: Hjælp hinanden med at give et referat af teksten Hvis teksten har en klar rækkefølge i hændelsesforløbet, kan disse listes op i nummerorden, eller lav en simpel tidslinie Sammenlign det, barnet allerede ved med det nye, det møder i teksten Skøn- og faglitteratur Både i fritiden og i skoletiden læser børnene både skønlitterære bøger og fagbøger. Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde, end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. 31

32 De forskellige læsestrategier er: Almindelig indholdslæsning: Bruges, når man skal opfatte det væsentligste i tekstens indhold, men ikke i en sådan grad, at alle detaljer i teksten huskes efter læsningen. Nærlæsning: Bruges, når alle detaljer skal opfattes. Læsehastigheden er langsom, og enkelte ord eller noget af teksten genlæses. Skimming: Bruges, når man skal orientere sig i en tekst for at se, om der står noget, man skal bruge. Læsehastigheden er hurtig, og ikke alle ord ses. Punktlæsning: Bruges, når man leder efter en bestemt oplysning et punkt. Man ser hurtigt ned over teksten for at finde punktet og overser den øvrige tekst. Computer Computeren er et godt og populært redskab til læsning og skrivning. Ved hjælp af barnets UNIlogin kan I også derhjemme komme på følgende sider. På hjemmesiden kan eleverne lave bøger på Bogbyggeren og tegneserier på Scenebyggeren. Vildbjerg skole har licens til web-siden Denne side indeholder mange forskellige træningsopgaver i dansk. CD-ORD kan give skrive- og læsestøtte. Du kan finde et link på skolens hjemmeside. 32

33 Bilag 5 PLC (skolebiblioteket) tilbyder klasse Hvert besøg på biblioteket startes med oplæsning (evt. en film) 3. klasse Historielæsning (oplæsning), filmvisning, præsentation af forskellige serier samt arbejde med boganmeldelser. 4. klasse Arbejde med bibliotekskundskab og præsentation af bøger 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse Kurser i PowerPoint, søgning i baser, scanning og præsentation af bøger Kurser i forbindelse med "Netfinder" og "Klar-Parat-Svar" Præsentation af bøger Kurser i billedbehandling, videoredigerig og søgning i div. baser Præsentation af bøger og hjælp til projektopgaver. Kurser i billedbehandling, videoredigerig og søgning i div. Baser Præsentation af bøger og hjælp til projektopgaver. 9.klasse Præsentation af bøger og hjælp til projektopgaver. 33

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåas qwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghj Læsning på Hurup skole klæøzxcvbnmqwertyuiopåas Mellemtrinnet 3. 6. klasse dfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwert

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse

Læsning på Hurup skole. Overbygningen, 7. 9. klasse Læsning på Hurup skole Overbygningen, 7. 9. klasse Kære forælder og elev Dit barn/du er nu så langt i skoleforløbet, at læsning er en vigtig forudsætning for at få noget ud af stort set alle skolens fag.

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen? Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Afdeling 1 Hvad er skolens overordnede formål med At gøre Rækker Mølle Skolen til en skole, der er kendt for at sende eleverne videre

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS

Læsning på mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Faglig læsning Når man læser fagbøger, læser man på en anden måde end når man læser skønlitteratur. Det lærer barnet i skolen. Mange børn kan godt lide opslagsbøger. Vis barnet de bøger I henter oplysninger

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Læsepolitik Skolen på Duevej

Læsepolitik Skolen på Duevej Læsepolitik Skolen på Duevej 1 Læsepolitik for Skolen på Duevej At læse er at leve. Det moderne samfund kræver læsekundskaber, og evnen til at læse og forstå er en forudsætning for uddannelse, stillingtagen

Læs mere

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen Handleplan for læsning på Blåbjergskolen I et moderne velfærdssamfund med stigende mængder af skriftlige informationer er det af afgørende betydning for det enkelte menneske at tilegne sig tilstrækkelige

Læs mere

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold:

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013. Indhold: HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE 2012-2013 Indhold: Mål Generel læseudvikling Overgange Læsevanskeligheder Evaluering IT og læsning PLC og læsning Må l: Alle elever skal udvikle alderssvarende læsefærdigheder,

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Læsning til mellemtrinnet

Læsning til mellemtrinnet Læsning til mellemtrinnet Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre At læse er ikke kun et spørgsmål om at kunne afkode en tekst. Man skal også kunne forstå den og læse den tilpas

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen

Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen KANON i folkeskolen baggrund og tekstudvalg Kanon forfattere lige til at bruge i undervisningen Undervisningsministeriets kanonudvalg har i 2004 arbejdet med udvælgelsen af væsentlige danske forfatterskaber,

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Handleplan for læsning i overbygningen LÆSNING I OVERBYGNINGEN Kompetente læsere Elevernes faglige læsning bør være i fokus i hele grundskoleforløbet. Uanset fag arbejder læreren

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt)

Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Årsplan i dansk 9.klasse Ahi Internationale Skole 2012-2013. Analyse & fortolkning (mundtligt) Fra div. grundbøger for 9.klasse, herunder Kanon Dansk i niende (incl. arbejdsbog) Lærerkopier Forfatterskab:

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet Glade børn lærer bedst (citat af Hans Henrik Knopp) På Skolen ved Sundet mener vi dermed, at: Læseglade børn læser bedst Vi ønsker derfor på Skolen

Læs mere

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge

Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering. Grammatik og andre skriftlige opgaver. Diktat hver anden uge Uger Udvalgte trinmål Dansk aktiviteter Materialer Evaluering 33-26 Forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster, samt kende forskellige sætningstyper og sætningsled

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Helt ærligt Reklamer: trykte og digitale At give et indblik i og overblik over, hvad grundbogen vil byde på i løbet

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning på Stilling Skole Skanderborg Kommunes mål for læsning: - (Overordnet) Alle børn og unge udvikler læsefærdigheder, der gør dem i stand til aktivt at anvende deres læsning i personlig udvikling, uddannelse og aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart.

Skovvangskolen. Informationsfolder til. forældre. ved skolestart. Skovvangskolen. Informationsfolder til forældre ved skolestart. 1 Skovvangskolen vil med denne folder orientere forældrene om hvilke mål og forventninger, vi har til det kommende skole/hjem-samarbejde

Læs mere

Status for sprog og læsning i indskolingen

Status for sprog og læsning i indskolingen Status for sprog og læsning i indskolingen Sprog og læsning Der arbejdes ud fra læsebogssystemet Tid til dansk. I 0. klasse er der fokus på det talte sprog, bogstaverne og børnestavning. Læsevejlederen

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2010-2011 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning Ulbjerg SDI Handleplan for læsning 1. udgave august 2012 1 Indholdsfortegnelse Børnehaven... 3 Overgang fra dagtilbud til 0. klasse... 3 Indskolingen: 0. - 3. klasse... 4 Mål for læsning i 0. klasse...

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

Årsplan for 4. klasse (dansk)

Årsplan for 4. klasse (dansk) Årsplan for 4. klasse (dansk) Periode Emne/ fokuspunkt Mål Handleplan Evaluering Aug okt. Vi tager på lejrskole d. 28.-30. August. Helt ærligt H.C.A. forløb At give et indblik i og overblik over, hvad

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. ÅRSPLAN FOR 8.klasse i skoleåret 2012-2013 PÅ AHI INTERNATIONALE SKOLE. Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsepolitik for Christianshavns skole Læsepolitik for Christianshavns skole Formål: Formålet med vores lokale læsepolitik er at kvalificere læseundervisningen gennem hele skoleforløbet. Denne kvalificering omhandler såvel afkodning som læseforståelse,

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læseudvikling, læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner Arbejdet med læseforståelse integreres i litteraturarbejdet og i bearbejdningen

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Her er Rørkjær skoles læsestrategi og handleplan. Planen er blevet til efter et omfattende arbejde i en arbejdsgruppe med bred repræsentation, og handleplanen er blevet behandlet

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016

Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Årsplan for dansk i 2. 2015-2016 Formål: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling og kulturel identitet, der bygger på æstetisk og historisk

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet - Læsehastighed - automatisering af læsefærdigheder - Læselyst Den fortsatte læsning: - At læse for at lære Læsemåde - Læse skønlitt./faglitt. Romaner

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse

Årsplan 9.x. dansk 2014-2015 TG. Skolerejse Uge Indhold Materialer, tekster, mm. 33-34 Mellemkrigstiden - Tom Kristensen: Henrettelsen - Tove Ditlevsen: Det første møde 35-36 Forberedelser til skolerejsen FællesMål - demonstrere et analytisk beredskab

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015

Dybkærskolens handleplan for sprog- og læsefærdigheder fra 4.-6. klasse 2014-2015 Anbefalinger fra Silkeborg kommunes læsepolitik for at opnå forenklede Fælles Mål for læsning 2014. Metoder/undervisning Materialer/aktiviteter Ansvar Evaluering Det anbefales at man: Fokuserer på konsolidering

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager

Sproghandleplan for Daginstitution Bankager Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem

Læs mere

Periode Emne Beskrivelse Mål

Periode Emne Beskrivelse Mål Årsplan for Dansk for 5. Klasse 2012-13 Bogsystem: Alle tiders dansk 5. klasse, oplevelsesbog Alle tiders dansk 5. klasse, aktivitetsbog Der anvendes desuden supplerende materialer, til ekstra arbejde

Læs mere

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Læse og skrivestrategi En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016. Indledning Denne reviderede udgave af Læse- og skrivestrategien afløser Læse- og skrivestrategien

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl)

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( 7. 9. kl) HANDLEPLAN FOR SPROG OG LÆSNING MÅLSÆTNING for sprog og læsning på Beder Skole Målet er, at eleverne på Beder Skole i hele skoleforløbet udvikler deres sproglige forståelse og kommunikative færdigheder,

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4

Læs mere

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN Handleplan for læsning på Spangsbjergskolen: Indhold: Indskolingen s. 2 Mellemtrinnet s. 4 Udskolingen s. 6 Læsevejlederne s. 7 Biblioteket s. 8 Specialcenteret

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring Handleplan for læsning; udskoling - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering -

Læs mere

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning. Skals Skole Handleplan for læsning Skals Skole Indhold Mål for læsning på Skals Skole... 3 Overlevering fra dagtilbud til 0. klasse... 3 0. klasse...3 Aktiviteter... 4 Overlevering fra 0. klasse til 1. klasse... 4

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Objective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

TØNDER DISTRIKTSSKOLE Sprog- og læsehandleplan 2016-17 Indledning Gode sprog-og læsefærdigheder spiller en vigtig rolle i børn og unges personlige og faglige udvikling. Læsefærdigheder er nøglen til uddannelse, job og deltagelse

Læs mere

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune

Skoleåret 2012/2013. 15-06-2012 Viborg Kommune Skoleåret 2012/2013 15-06-2012 Viborg Kommune Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:...

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings Forord Læsning er et vigtigt element i de fleste fag i skolen. Læsning er vejen til oplevelser, til viden og uddannelse. Når vi skal højne den faglige viden, er det helt nødvendigt med en god læsefærdighed.

Læs mere