LAP. medlemsblad. Sommer nr.2 årgang 11 LAP ER ET MAGASIN UDGIVET AF LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LAP. medlemsblad. Sommer nr.2 årgang 11 LAP ER ET MAGASIN UDGIVET AF LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE"

Transkript

1 LAP medlemsblad Sommer nr.2 årgang 11 LAP ER ET MAGASIN UDGIVET AF LANDSFORENINGEN AF NUVÆRENDE OG TIDLIGERE PSYKIATRIBRUGERE

2 Finde modet til at turde tage ansvar for eget liv indhold Kreativitetens virkning Benzodiazepin Mød mig i mørket Alternativ støttebehandling til mennesker med psykiske problemer Landsmøde Hjertelig velkommen til LAP s Landsmøde 2009 i Svendborg LAP prisen! Pristale HANDLINGSPROGRAM for LAP ÅRS JUBILÆUM MED POMP OG PRAGT Der var engang Mere i pension når du bliver gammel - også for førtidspensionister Ny sekretariatschef i LAP Uddannelse og arbejde erfaringer og holdninger Møde i mørket artikel LAP og ny FN s konvention Nyt fra RAP Midtjylland Nyt fra FAP Viborg Amt Søges: Oplysninger om dødsfald Sct. Hans Løbene VISO også for mennesker med psykisk sygdom Digte Boganmeldelse Krogs krog Liste over kommunale grundforeninger i LAP Regionale grundforeninger Liste over kollektive medlemmer i LAP Boganmeldelse MEDLEMSBLADET LAP 1

3 lap medlemsblad sommer nr.2 årgang 11 leder AF: hanne WiingAArd og steen MoestrUP, FU, MedleM AF landsledelsen Finde mode tage ansvar for Medlemsbladet lap er medlemsblad for: LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere Adresse: Medlemsbladet LAP, Store Glasvej 49, 5000 Odense C, Tlf: redigeres af arbejdsgruppe, ansvarshavende overfor presseloven: Hanne Wiingaard, Tlf Korrektur: Karl Bach Jensen trykt hos: npc tryk a/s, Næstved layout: npc tryk a/s, Næstved teknisk ansvarlig: Hanne Wiingaard oplag: eksemplarer Navngivne indlæg udtrykker ikke nødvendigvis LAP s holdninger. Indlæg bedes indsendt til LAP pr. Deadline til næste nr. er: 15. august Alle indlæg, der optages til bladet bliver også lagt ud på LAP s hjemmeside. Arbejdsgruppe for dette blad er: Hanne Løvig, Kirsten Dam, Steffen Østergaard, Inger-Liss Christoffersen, Michael Krogh og Hanne Wiingaard Forsidefoto: Hanne Wiingaard Behandlingen i psykiatrien tager stadig afsæt i, at patienterne er patienter, der skal tage deres medicin og hvis ikke, så må der tvang til. Det er i hvert fald, hvad der nu senest er lækket af oplysninger fra sundhedsministeriet, og som får opbakning hos en del læger. Lægerne er primært uddannet i medicin, og deres efteruddannelse er i høj grad præget af medicinalindustrien. Lægerne lærer ikke om empowerment og recovery, som er brugerbevægelsernes nøgleord. Endda nøgleord, som man ønsker erstattet af nye begreber. Især recovery er jo lidt misvisende, idet re sætter fokus på at blive, som man var, hvorimod det handler om at finde en vej, hvor man trives og udvikler sig, samtidig med at man får taget ansvar for eget liv, hvor støtten efterhånden minimeres, og hvor det drejer sig om borgeren, som ikke længere er patient, men højest benytter lægen som en slags rådgiver. Det kan godt være, at borgeren fortsat er afhængig af et eller flere forskellige medicinpræparater for at kunne fungere. Nu er det imidlertid borgeren, som forstår, hvordan disse virker og i hvilket omfang, de er nødvendige. Tillid vises ikke lægerne ved at overdrage andre ansvaret for vores liv, men ved at få forståelse og indsigt i, hvordan deres vidunder piller virker. Når mange vælger medicinen fra, er det jo nok fordi, den ikke virker så vidunderligt, som det antydes i medierne. Det er meget sjældent, at medierne beskæftiger sig med, hvor mange bivirkninger, der er ved medicinen. Og hvordan medicinen ofte forhindrer menneskers naturlige følelser og lyster i at komme i funktion. Samt forhindrer folk i både at uddanne sig og arbejde, fordi medicinen simpelthen tager energien og initiativet fra folk. Medicin bruges ofte ukritisk både af lægen og patienten i starten af et forløb, hvor folk kommer i krise over dagliglivets mange genvordigheder.

4 t til at turde eget liv I stedet for allerede der at sætte ind med terapi og ændringer i den daglige livsførelse. Disse valg er betinget af såvel privatøkonomiske som statsfinansielle interesser. Og som regel fordi man ikke tænker langsigtede løsninger, men i første omgang sætter ind med de letteste og billigste løsninger. Vi må konstatere, at medicinen har så mange uønskede bivirkninger, at folk ofte lever op til 25 år kortere end gennemsnittet. LAP har besluttet at gennemføre en kampagne i efteråret, hvor vi sætter hvide kors op ved psykiatriske afdelinger, for at symbolisere de mange medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien. En af de hindringer, som vi mener psykiatrien lægger for sig selv, er de mange skift af psykiater igennem et sygdomsforløb. Det handler om, at systemet simpelthen må finde en anden måde, at sikre ekspertisen gennem hele behandlingsforløbet. Det er uansvarligt, når patienter som er bosiddende på et socialpsykiatrisk bo-tilbud oplever, at de gang på gang bliver indlagt, fordi den psykiater, der er tilknyttet bo-tilbuddet, ønsker en behandling eller et medicinskift, som kun kan gennemføres på en psykiatrisk afdeling. På den psykiatriske afdeling er der måske nok en større ekspertise, men deres vurdering bygger på en relativt kortvarig observation af patienten, og de vælger deres behandling helt uafhængigt af, hvad bo-tilbuddets psykiater vurderer. Hermed bliver der tale om to uafhængige og ukoordinerede behandlingsforløb. Ekspertise i sig selv er nytteløs. Det er først, når eksperten har gjort sig den ulejlighed, at sætte sig ind i grundlaget for indlæggelse, at ekspertens viden virkelig får betydning for patientens helbred. For den enkelte handler det om, at få af- dækket de årsagskæder, som har betyd- ning for forløbet. Ofte er det sådan, at en afdækning af årsagskæder blot giver som resultat, at et nyt sæt årsagskæder afdækkes, og disse igen giver et nyt re- sultat, som igen giver nogle nye årsags- kæder. På et tidspunkt vil man ofte vende tilbage til nogle årsagskæder, som ligner udgangspunktet. Den såkaldte ringteori. Og hermed har man fået afdækket kernen i problemet. Det handler i virkeligheden ofte i psykiatrien om at bryde disse årsagskæder. Det gør man ved en indgående forståelse af dem. Helst også et indgående kendskab til, hvordan man bryder disse hos den enkelte. Dette opnår eksperterne ikke på få dage på en hospitalsafdeling. Ofte afstedkommer deres behandlinger på et mangelfuldt grundlag, at behandlingen trækkes i langdrag. Man kan stille sig selv det spørgsmål, om det at lægernes forskning og efteruddannelse primært finansieres af medicinalin- dustrien, har som resultat at patienterne fastholdes i behandlingen. Dette er jo mest givtigt for medicinalindustrien. I mange år har LAP og andre organisationer arbejdet for at påvirke behandlingspsykia- trien til at arbejde med andre metoder end de medicinske. For at øge interessen for disse, opfordrer vi nu pårørende og efter- ladte til at lægge sag an mod lægerne. Vi har p.t. et enkelt tilfælde, hvor de efterladte har fået politiets accept af, at an- klage den behandlende læge for uagtsomt manddrab. I et andet tilfælde anklages læ- gerne for at være årsag til, at en patient er endt i medicinsk koma. Det er vores ønske at få flere sager på bordet og ført til dom. Nu hvor vi i år fylder 10 år, må tiden være moden til dette. Det er faktisk vores jubilæumsnummer, du sidder med i hånden, og onsdag d. 16. september har beskæftigelsesminister Inger Støjberg givet tilsagn om at møde frem på sekretariatet og bistå os med både at indvie vores nye sekretariat og fejre vores 10 års jubilæum sammen med vores medlemmer og samarbejdsparter. medlemsbladet lap 3

5 AF: lillian rank Kreativitetens virkning Selve det at være kreativ er at turde være sig selv. Ved hjælp af kreativiteten, hjælper man sig selv ind i dybden af sig selv. Hvilket er der, man lærer ens egen styrke/ svaghed at kende, man bliver bedre til at takle de hverdags- og livsproblemer, man har, og derigennem kan man få større indre styrke, ro og balance. Ofte kan det føles svært, at sætte ord på sit indre, eller det kan gøre for ondt. Andre gange kan ord være for fattige til at kunne rumme de store følelser, man har. En stor hjælp kan være at udtrykke sig kreativt bl.a. igennem billedkunst, digtning og musik/musiktekster. At projicere sig selv ud på lærredet, papiret og i musikken, for at hjælpe sig selv. At hjælpe det uden for sig selv, er som at skulle hjælpe en anden, det gør det ofte lettere at få større forståelse menneskeforståelse af sig selv. Men også det at forløse og kreere, kan ofte flytte smerten til glæden. En god ting ved at skrive/skrive dagbog, kan også være det at kunne gå tilbage i fortiden og huske, at man før er kommet igennem en krise/kriser, hvis man føler, at alt er sort, og at man er kapslet ind i problemer og livssmerter. Ud over det gode ved at kunne føre en dialog med sig selv på papiret, kan man få lagt nogle af alle ens tanker på papiret i stedet for at skulle rende rundt med alle tankerne i et stort tankemylder i hovedet. Give sig selv lidt ferie fra alle tankerne, ved at vide at de er skrevet ned i dagbogen Så kære venner brug jer selv konstruktivt, som healer, behandler i jeres eget liv. Selvfølgelig er det altid godt at få støtte eller at kunne give andre støtte, men HUSK!: Du er selv den største ekspert i dit eget liv, den som ved bedst, hvad der er godt for dig i livet. Derudover beriges andres liv med din kunst som du kan dele ud af Mange gode kunstner HiLsner og god fornøjelse Selve livet er en kunst at takle 4 medlemsbladet lap

6 medlemsbladet lap 5

7 AF: rina Pedersen Benzodiaz Jeg har i et par år, interesseret mig for arbejdet med patienter i benzodiazepin aftrapning, de vanskeligheder disse patienter har, og hvilke krav der stilles til det plejepersonale, der arbejder med at hjælpe dem. Jeg har sat mig ind i de grundlæggende principper for aftrapning og behandling af disse patienter, men ønsker her at lægge vægt på plejen, da det er den jeg beskæftiger mig med i det daglige arbejde. Vi er alle i besiddelse af en større eller mindre autoritetstro, hvilket gør at lægens støtte og opbakning er af meget stor psykologisk betydning for patienten. Det gælder om hele tiden at få patienten til at føle sig forstået og støttet. Patienterne har gang på gang brug for at vide, at vi forstår, hvor svært og smertefuldt det er for dem, men at vi tror på, at de kan klare det. De har brug for at vide, at vi tror, de er interesserede i at komme ud af deres afhængighed, men at vi også forstår, de kan have lyst til at opgive det hele, når abstinenserne bliver for store. Det er i denne periode utrolig vigtigt at yde støtte og opbakning til patienten, da det er en meget svær tid, vi må hele tiden forsikre denne om at vi vil hjælpe og støtte ham/hende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste patienter i denne periode har et meget lavt selvværd, at vi kan hjælpe til med at øge det ved at være opmærksomme på ikke at stille større krav til patienten, end vedkommende kan magte. Små sejre er af meget stor betydning, da det kan være med til at øge patientens tro på sig selv. Der kan i hele forløbet være meget store humørsvingninger hos patienten. Daglige op- og nedture, som kan skifte meget hurtigt. Det er vigtigt, vi som plejepersonale bliver ved med at bevare troen på, at vi kan hjælpe patienten. Vi skal kunne rumme patientens frustrationer og stærke udsving, uden selv at blive frustrerede, og vi må være villige til at bearbejde eventuelle egne problemer med patienten i den øvrige personalegruppe, hvilket kræver stor tillid og åbenhed, og godt kendskab til egne stærke og svage sider. Disse patienter har en evne til at få personalet til enten at involvere sig for meget eller for lidt, dette er vigtigt at være opmærksom på, da ingen af delene er til gavn for patienten, og kun slider personalet ned. Det er et stort og meget følelsesmæssigt belastende arbejde at hjælpe disse patienter. Det kræver stor interesse, tålmodighed, indlevelsesevne og rummelighed. Der kræves ligeledes stor kollegial opbakning, da det tit er stærke følelser, der arbejdes med, følelser der for mange patienter har været bedøvet af medicin i adskillige år, men nu dukker op til overfladen igen. Disse patienter kan have brug for støtte i lang tid, men det er en stor glæde og tilfredsstillelse at se disse mennesker blomstre op. At se dem begynde at interessere sig for sig selv og livet omkring dem, er den største glæde, vi som plejepersonale kan opnå. 6 medlemsbladet lap

8 epin det er også en større glæde At ArBeJde Med MennesKer, der KAn tænke og FØle, FreMFor At give dem en Pille, At BedØve sig Med. det KrÆver selvfølgelig Mere AF os som PleJePersonAle, Men giver også større tilfredsstillelse i det daglige ArBeJde. medlemsbladet lap 7

9 AF inger-liss christoffersen - Foto hanne WiingAArd Mød mig i m nu er lyset tændt igen for Michael Falch 8 medlemsbladet lap

10 ørket Ved LAP s Landsmøde og 10-års jubilæum i slutningen af maj havde medlemmerne den store glæde og fornøjelse at møde Michael Falch live og hvilket møde! Da Michael Falch ankom om eftermiddagen den 22. maj på Hotel Svendborg, fik Michael Krog og jeg lejlighed til at tage en lille snak med ham om hans liv og musikken.det var nu livet, vi blev meget interesserede i at høre nærmere om - og det forløb ganske uden besvær - for en hudløs ærlig Falch fortalte om, hvordan han har haft ondt i livet igennem mange år men nu er kommet ud på den anden side i sin egen form for recovery. Barndommens trængsler er endelig et overstået kapitel. Mange har vidst, at der var problemer med at drikke alkohol og tage piller for at klare præstationspresset, som ofte kan være en del af kunstneres problematik. Det er ikke halleluja alt sammen som Michael Falch siger, her hvor vi sidder i det store mødelokale og hans lydmand er ved at stille det store tabernakel op til aftenens koncert. Nej, Michael Falch har prøvet depressionens mørke krog og ikke anet, hvordan han skulle komme ud af den. Det blev til selvmedicinering med alkohol og Rohypnol gennem en del år - for hvad ved man om depression og psykiatri, når man ikke er sindslidende eller har været indlagt. Skuespilleriet skulle til for at få selvværdet til at se ud af noget. Styrken kommer bagefter fra det onde og triste, man har været igennem. At låne sig til selvværd, mod, misbrug af ydre renommé og image i erne blev rutine, da der rigtig var pres på turnekoncerterne. M. Falch mener, der ligger noget genetisk i familien med psykisk sårbarhed og misbrug - så sangen og musikken blev for ham terapi mod angsten. I 2006 udkom Ud af mørket - en bog om og med Michael Falch skrevet af Torben Bille. Mange af Falch s sange handler simpelthen om angsten hvor han har forsøgt at synge sig ud af denne pinefulde tilstand. Det har været en speciel oplevelse at møde Falch en her en face mage til ærligt og troværdigt menneske skal der ledes længe efter og hvis man troede at en musiker, skuespiller og kunstner ikke er menneskelig, kan vi kun sige her er et menneske, som vi i LAP kan identificere os med. Det fik vi at mærke, da vi kl samme aften efter festbanketten fik Michael Falch på scenen med sin guitar og mundharmonika. Kun han helt alene fyldte salen med et fantastisk musikscenarie så gribende, at alle de over hundrede gæster gentagne gange måtte op af stolene for at klappe. Budskabet gik rent ind Falch gik ind i alle os som lyttede og så muligvis var det en af hans bedste performances - for det var så ægte, at man ikke kunne undgå at blive følelsesmæssig berørt af denne mands ord, stemme og lyd. Det var en oplevelse af karat jeg vil tage den med mig langt ind i fremtiden. Michael Falch er kommet for at blive og nu tifold stærkere og bedre rustet i en alder af 52 år et meget spændende menneske, som fremover kan give os mange gode ord med på vejen. medlemsbladet lap 9

11 AF inger-liss christoffersen, reportage - Foto: inger liss Alternativ støttebehandling til menneske Initiativtageren til Foreningen Sindsro satser på at få mange psykiatriske klienter i fremtiden, grunden hertil er, at han kan tilbyde en alternativ behandling, som vil kunne hjælpe folk videre i en recovery proces. Man kan på klinikken i Linnésgade få en gratis Sindsro - behandling af det kyndige behandlerteam, som er uddannet af Steen Kofoed til at anvende den særlige Sindsro behandling! Der er oprettet en støtteforening på Facebook, hvor allerede mange har meldt sig til. Healer/clairvoyant - Sindsro-behandler Steen Kofoed, har igennem tyve år fulgt sit kald som hjælper for mennesker med brug for at finde roen i sig selv. På sin klinik Avalon i København har han en hel stab af medarbejdere - hver med deres speciale således at alle behandlingsformer kan tages i brug efter individuelt behov. Det nyeste tiltag gælder mennesker med psykiske lidelser, som tilbydes en behandlingsform, han kalder Sindsro. Denne behandling skal ikke forveksles med healerbehandling, som er meget mere indgribende og derfor ikke egnet for psykiske lidelser. Sindsro-behandlingen er udviklet og baseret på at bruge andre redskaber end den gængse healer anvender. Steen Kofoed mener, der er en meget stor målgruppe, som vil kunne få gavn af denne model, både som støtte til medicinsk behandling og som enkeltbehandling. En almindelig behandling, der foregår hos praktiserende psykiater eller på en psykiatrisk afdeling, bruger i vid udstrækning kun medicin og mangler den personlige og tætte kontakt til patienten/klienten, som er så vigtig for at personen kan komme sig. Sindsro-behandlingen tager ikke sigte på en egentlig eller direkte helbredelse af en psykisk sygdom, men på en støttebehandling, der vil virke meget gunstig for helbredet, og som kan få psyken til at reagere positivt, så den enkelte patient kan komme meget langt i sin recovery. Det er et spændende tiltag, der her er tale om, og netop fordi Sindsro behandlingen er alternativ intensiv og støttende vil det være noget, som mange kan få god nytte af. Noget andet er, at behovet for at bruge andre metoder til at komme videre med sin sygdom vil være noget flere og flere søger indfriet. Her er ikke tale om pinsebevægelsens djævleuddrivelser, eller at man tager medicinen fra folk, men simpelthen en dybdepleje af psyken, hvor klienten kun skal tage imod og ikke involveres i voldsomme ændringer af psykisk karakter. rigmor fik en gratis behandling på klinikken LAP-bladets reporter tog Rigmor fra LAP- HNV med til en behandling på klinikken i København. Når man kommer ind i de smukke lokaler, er man straks klar over, at her er fred og en særlig ro i alt. Man starter med at tage overtøj og sko af de tykke blå tæpper indbyder også til roen, og der hviskes kun sagte, selv i køkkenet hvor Rigmor og jeg sætter os og drikker et glas postevand, 10 medlemsbladet lap

12 r med psykiske problemer inden vi går ind i behandlerlokalet. Herinde er alle farver enten hvide eller blå selv tæpper og puder på briksene er blå. Der er fire brikse i rummet, som er adskilt af rustikke udskårne skærmbrætter, hvor der allerede er to andre i gang med behandlingen. Rigmor har inden hun lægger sig på briksen udfyldt et skema på en skala fra 0-10 med forskellige spørgsmål, bl.a. om hvordan hendes tilstand pt. er, og om hun har en psykisk sygdom. Det er besvaret med, at Rigmor er noget stresset, og at hun lider af bi-polær sygdom med mange depressive anfald. På briksen bliver hun pakket i tæpper, som føles trygt. Den kvindelige behandler lægger sine hænder bag Rigmors hoved, og Hypotalamuskirtlen får også et let tryk. Der bliver nu trykket let på panden, mens behandleren sidder med lukkede øjne og lader hænderne gøre deres arbejde i dyb koncentration. Stilhed ro jeg bemærker, at rummet er meget japansk inspireret med skærmbrætter af træ som eneste adskillelse mellem de øvrige klienter på briksene. En kæmpe krystalsten i et hjørne, de hvide vægge og de tykke blå gulvtæpper indbyder til denne ophøjede ro. Nu holder kvinden en hånd på Rigmors skulder, mens hun selv står op, og der arbejdes videre med berøring ned ad kroppen. Igennem de to tykke tæpper, som dækker Rigmor, trænger budskabet ind og ned i klienten, som ser ud til at være i en drømmetilstand af total afslappethed. Nu venter Sindsrobehandleren på at Rigmor vågner og kommer tilbage til virkeligheden. Så taler de lidt og sagte sammen og om lidt er det hele forbi. rigmors egen oplevelse af behandling med sindsro Jeg var lidt stresset da vi ankom til Avalon, men bare det at komme ind i lejligheden, hvor al samtale foregik hviskende, var beroligende. Skemaet blev udfyldt, og jeg lå på skala 7. Jeg fortalte også, at jeg igennem 16 år har lidt af sygdommen bi-polær affektiv lidelse med gentagne tilbagevendende depressioner. Selve behandlingen blev indledt med en kort samtale med terapeuten, som fortalte lidt mere om, hvad det gik ud på. Jeg fik at vide, at jeg blot skulle tage imod, og at lyde og samtale i rummet ikke havde noget med mig at gøre kort sagt skulle jeg slappe af. Det var en rar oplevelse at være i gode hænder og at blive berørt på en kærlig måde. Jeg oplevede det som nærvær og omsorg. Alt i alt var det en dejlig og behagelig oplevelse, hvor jeg følte mig taknemmelig over at modtage denne gave. Efter de ca. 20 minutters behandling følte jeg mig tydelig afslappet, og den stress, jeg kom med, var væk. medlemsbladet lap 11

13 landsmøde 09 Foto: hanne løvig, torben Petersen og hanne WiingAArd 12 medlemsbladet lap

14 LAP s landsledelse Camilla Madsen, Christian Martin, Hanne Wiingaard, Inger-Liss Christoffersen, Katrine Woel, Lisa Juul Küttner-Eriksen, Lise Jul Pedersen, Marianne Mogensen, Michael P. Krog, Nils H. Andersen, Paul B. Nielsen, Steen Moestrup og Ulla Asmussen supp. Inge Jensen og Jan Stig Andersen medlemsbladet lap 13

15 AF MichAel P. Krog hjertelig velkommen til lap s landsmøde 2009 i svendborg vi er i lap i det tiende år! Men det skal ikke tages bogstaveligt! Det går ikke på tavshed nærmest tværtimod. LAP s formål er nemlig at være stemme for nuværende og tidligere psykiatribrugere. Men selvom vi er et lille land, kræver det en temmelig stor stemme at blive hørt! Heldigvis er en stemme en mangeartet demokratisk størrelse. Nogle gange skal man tale pænt og i et roligt stemmeleje andre gange skal man råbe højt for at blive hørt. Og selvom man nogle gange råber rigtigt højt - bliver man alligevel ikke hørt. Nogle gange synger man som solist - andre gange synger man i kor det sidste er der rig lejlighed for i LAP. en stemme kan dog også bruges til andet bl.a. på at stemme! Vi skal senere stemme om en lang række forslag i Landsmødeprogrammet. På lørdag stemmer vi på en række kandidater, som stiller op til Landsledelsen! Og den 7. juni stemmer vi på en række politikere, som stiller op til Europaparlamentet! Politik er ikke noget, der foregår ude i samfundet. Det er noget, der fungerer hver dag ved at lytte til hinanden også - eller måske især på dem, man er uenige med. Politik er alt for vigtigt til at overlades til politikerne! Derfor blev LAP skabt med et motto: Intet om os uden os! Det er et vigtigt budskab og nogenlunde nemt at huske. Ellers kan man blot snuppe en orange kuglepen, hvor det meget tydeligt står! Det er vigtigt, at vi bruger vores stemme mere og mere højere og højere - bedre og bedre. Og alle kan synge med! I et blandet kor Heldigvis synger hver fugl med sit næb LAP blev officielt stiftet for 10 år siden på kursusstedet Christiansminde her i Svendborg. Vi vender altså næsten tilbage til gerningsstedet! Jeg har vist været med til samtlige landsmøder i de 10 år. Og så er det endda nærmere 11 år for året inden stiftelsen, havde vi et større møde på LO-Skolen i Helsingør. Da blev der dannet en initiativgruppe som for friskhedens skyld hed initi vgruppen det signalerede i tidens ånd, at vi ikke var etablerede. Den var jeg med i og har været med siden. Sammenfattende kan jeg sige, at det har været en blandet fornøjelse. Men dog en fornøjelse hvis man også har lidt trang til frustration og machocisme. Det har i al fald krævet tålmodighed og en masse møder rundt om i landet! Til gengæld har jeg set det meste af Danmark steder jeg aldrig ville være kommet. Der har også været utallige møder i Odense på sekretariatet først på Klingenberg 15 ved siden af H. C. Andersens barndomshjem og stormagasinet Magasin. Siden er vi flyttet til større lokaler på Store Glasvej som vist desværre ikke har særlig relation til H. C. Andersen til gengæld er vi næsten nabo til TV2. det er svært at tage enkelte ting ud af Mindebogen Jeg husker dog særligt en demonstration på Christiansborg Slotsplads. Den handlede om modstanden mod ambulant tvang! 14 medlemsbladet lap

16 Vi havde ikke mediernes bevågenhed den dag. Det kan jeg undtagelsesvis og til nød forstå! Den dag kom nemlig årets første og største snestorm samtidig med at Krigen i Irak brød ud. Danmark var i krig. Så det var svært på flere måder Alligevel var vi en pæn flok mennesker, som ventede i snestormen. Vi var en del sjællændere og enkelte tidligere ministre, som ventede. Vi ventede på en temmelig forsinket bus fra Jylland og Fyn - fuld af psykiatribrugere med flag og faner. Bussen havde svært ved at komme gennem Danmark. Efter at have udsat programmet flere gange, gik talerne i gang og så kom bussen. LAP-folk vrimlede ud for at høre de sidste af talerne for derefter at slutte deres korte besøg i Hovedstaden og tage hjem igen. Men det var trods alt en succes for flertallet vippede og lovforslaget om ambulant tvang, som blev lidt pænere formuleret som tvungen opfølgning, blev taget af bordet. Jeg har siden hørt, at sundhedsministeren var temmelig sur den dag. Og helt er det desværre ikke forsvundet for det spøger stadig rundt blandt især visse Venstrefolk. Men det jeg mest husker når jeg mindes er de mange forskellige og enestående mennesker, jeg har mødt. Jeg har det ligesom Trine fra tegneserien Radiserne: Jeg elsker mennesker! Det er kun folk, jeg ikke kan fordrage! For et menneske er et menneske, du har mødt, mens folk er nogle, man ser i forbifarten og i flertal. Jeg har mødt så mange dejlige mennesker gennem årene i LAP! En hel del er her desværre ikke mere endda en del som var yngre end jeg. Dem tænker jeg tit på og møder dem i andre mennesker. Når arbejdet i LAP har været for træls og surt - er der især en lille håndfuld mennesker, jeg tænker på. Mennesker som bukkede under for presset og deres skæbner. Så retter jeg mig op og tænker, at det er for, dem at arbejdet skal fortsættes! medlemsbladet lap 15

17 Livet er svært men for mig er alternativet i al fald lige nu - værre. Et jubilæum er et passende tidspunkt for både at se tilbage og frem! Vi skal ikke tro, at vi kan hvile på falmede laurbær - eller har fundet formlen på den dybe tallerken. Vi skal tro på os selv men også være gode til at modtage ny inspiration udefra. Her ved jubilæet er en af nyhederne en ny sekretariatschef, som bliver ansat 1. juni. Hun hedder Tanja Bruhn Jensen og kommer i morgen, fredag her på landsmødet. Jeg har hæftet mig ved, at hun er tidligere konkurrencesvømmer - og at en del af hendes forrige stillingsbetegnelse var inspirator. Hun har vist endda også uddannet sig i konstruktiv konfliktmægling Det har der af og til været brug for de sidste 10 år Vi uddeler også for første gang en LAP- Pris - for at støtte og opmuntre mennesker og fagfolk, som har gjort et ekstraordinært og særligt prisværdigt arbejde. Et arbejde eller en indsats som kan skabe forståelse og bedre forhold for psykiatribrugerne i Danmark. Den seneste tid har vi desværre været ramt af sygdom på sekretariatet! Derfor må vi her på landsmødet også undvære Birgitte Vistofte - og Karl Bach. Karl kommer dog fredag aften til festen i øvrigt sammen med sin søn, som står for musikken. Mette Hansen fra sekretariatet har således haft ekstraordinært travlt og det skal hun takkes for at have klaret! Til slut vender jeg tilbage til H. C. Andersen. Han sagde: Lykken er at glemme sig selv i andre Det håber jeg sker for jer i løbet af de næste par dage Eller i fremtiden, når I melder jer på banen for LAP. H. C. Andersen stod som barn i Odense og så ind igennem tremmerne til Dåregården, hvor hans bedstefar havde endt sine dage som sindssyg. Hvad man end kan sige om dagens psykiatri, så er der trods alt ingen sammenligning til dengang, hvor man helt bogstaveligt gik for lud og koldt vand. Synet inde i gården gjorde, at H. C. Andersen hele livet igennem var rædselsslagen for at blive sindssyg. Som jeg før har fortalt, havde H. C. Andersen også en psykisk lidelse dengang kaldet tvivlesyge. Nu hedder den mere teknokratisk OCD. han havde mange tvangstanker F.eks. havde han en seddel ved siden af sin seng, hvorpå der stod: Jeg er kun skindød. Dvs. altså kun tilsyneladende død. Han sov nemlig så tungt, at han var bange for at blive begravet levende. Han har også skrevet digtet: Jeg har en Angest. I vore dage er der en anden kunstner, som har samme diagnose. Som også er kendt og berømt over hele verden! 16 medlemsbladet lap

18 han er lige nu til Filmfestival i cannes Hans navn er Lars von Trier. Hans helt nye film Antichrist, skrev han under en stor depression for 2 år siden. Han kæmper som mange andre en daglig kamp mod sine tanker, sin angst og sin lidelse. Jeg vil gerne til slut opfordre alle til at gøre deres til - at vi får et rigtig godt landsmøde! Hvis I er i tvivl om noget skal opfattes positivt eller negativt. Så tro det bedste Glasset er ikke halvt tomt det er halvt fyldt! Det er ikke kun influenza der smitter! Venlighed smitter også! Det er svært at være menneske, men prøv alligevel Jeg vil ønske alle et rigtigt godt landsmøde! Nyd den gode mad nyd de gode mennesker og skab den gode stemning! Hjertelig velkommen! medlemsbladet lap 17

19 AF MichAel P. Krog - Foto JAn stig Andersen lap prisen! Et af højdepunkterne på Landsmødet var den første uddeling af en ny pris indstiftet af LAP i anledning af 10-årsjubilæet. Den blev efter frokosten fredag den 22. maj givet til journalist Lars Teilmann fra Nordjyske Medier. Lars Teilmann har i ikke mindre end 38 artikler i Nordjyske Tidende skrevet og portrætteret psykiatrien i dagens Danmark. Det skete under temaet: Dødsfald i Psykiatrien, hvor han også interviewede og portrætterede to af LAP s medlemmer i Nordjylland. LAP-Prisen skal gives som en særlig påskønnelse og anerkendelse, samtidig med at den skal inspirere til at fortsætte et godt arbejde. Prisen består af en glasskål i LAP s farvenuance fra Glasblæseriet i Svendborg. Skålen er skabt af kunstneren Bente Sonne. Skålens navn er Svendborg Skålen, som symbolsk står for at LAP blev stiftet og har sit 10-års jubilæum i Svendborg. Dødsfald i psykiatrien er en lang, stædig og grundig artikelserie, som kommer hele temaet rundt og bruger de fleste journalistiske virkemidler som nyhedsartikler, interviews, undersøgelser, reportager og fortællende journalistik. Lars Teilmann har taget et særligt og ikke synderligt populært emne under den allergrundigste journalistiske lup: Hvorfor dør der stadigt flere psykisk syge danskere, mens de er under medicinsk behandling? Og hvorfor er der tilsyneladende ingen ud over de efterladte, der interesserer sig for, hvorfor de dør? For eksempel den 42-årige Mike Kent Lynge Andersen fra Nørresundby, som embedslægen mente nok var død af en blodforgiftning. Men hvor den reelle dødsårsag efter al sandsynlighed var et alt for højt medicinforbrug. Lars Teilmann viser både i artiklerne en meget stor finfølelse og respekt for at beskytte det følsomme og private, men samtidig komme knivskarpt og så tæt som muligt ind på den konkrete historie. Mange kilder er bange eller forudindtagede over for journalister, og det kan forhindre at mange gode historier og kommentarer kommer frem. Det kræver mod fra begge sider at være så ærlig, som artiklerne giver udtryk for. Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær tillid og givet en stor tryghed for de involverede. Men det har til gengæld også resulteret i en enestående artikelserie, som også har ændret den politiske virkelighed. Et konkret udslag er, at sundhedsminister Jakob Axel Nielsen på baggrund af artiklerne har besluttet at alle uventede dødsfald fremover skal obduceres. Ældre dødsfald skal også undersøges. 18 medlemsbladet lap

20 Pristale Prisen i form af Svendborg Skålen overrækkes af en af de portrætterede - Lillian Rank. Samtidig skal tilsynet med psykiateres udskrivning af medicin skærpes. Artikelserien har været med til at skabe viden og forståelse for, hvordan virkeligheden er for psykiatribrugere i dagens Danmark. Artikelserien har sørget for, at psykiatrien bliver sat på dagsordenen. Det er vejen frem for at skabe varige og virkelige forbedringer for fremtidens psykiatribrugere. LAP håber at jubilæet bliver, endnu et vendepunkt gerne en milepæl - for at LAP bliver langt mere synlig! Vi skal sætte dagsordenen for information, viden og forståelse for psykiatribrugernes - og dermed konsekvenseksperternes sag. LAP har - som det har været nævnt enkelte gange her på landsmødet - i år 10-årsjubilæum! I den anledning har vi besluttet at indstifte en pris, som påskønnelse for særligt godt gjort arbejde og for at støtte og opmuntre til at fortsætte! LAP-Prisen 2009 går til journalist Lars Teilmann fra Nordjyske Medier. Prisen består af en glasskål i LAP s farvenuance fra Glasblæseriet i Svendborg. Skålen er skabt af kunstneren Bente Sonne. Skålens navn er Svendborg Skålen, som symbol på at LAP blev stiftet og har sit 10-årsjubilæum i Svendborg. LAP-Prisen 2009 gives i særdeleshed for artikelserien Dødsfald i psykiatrien, som blev offentliggjort i Nordjyske Medier gennem godt et års tid. Dødsfald i psykiatrien er en lang, stædig og grundig artikelserie på ikke mindre end 38 artikler, som kommer hele temaet rundt og bruger de fleste journalistiske virkemidler som nyhedsartikler, interviews, undersøgelser, reportager og fortællende journalistik. Lars Teilmann har taget et særligt og ikke synderligt populært emne under den allergrundigste journalistiske lup: Hvorfor dør der stadigt flere psykisk syge danskere, mens de er under medicinsk behandling? Og hvorfor er der tilsyneladende ingen ud over de efterladte, der interesserer sig for, hvorfor de dør? For eksempel den 42-årige skizofrene Mike Kent Lynge Andersen fra Nørresundby, som embedslægen mente nok var død af en blodforgiftning. Men hvor den reelle dødsårsag efter al sandsynlighed var et alt for højt medicinforbrug. 2 af artiklerne handler om medlemmer fra vore egne rækker nemlig fra LAP Nordjylland. De er baseret på interviews med Hanne Christensen og Lillian Rank. Begge artikler er meget hudløse og fine portrætter. Lars Teilmann viser både over for de interviewede og i artiklerne en meget stor finfølelse og respekt for at beskytte det følsomme og private, men samtidig komme knivskarpt og så tæt som muligt ind på den konkrete historie. Mange kilder er bange eller forudindtagede overfor journalister, og det kan forhindre, at mange gode historier og kommentarer kommer frem. Det kræver mod fra begge sider at være så ærlig, som artiklerne giver udtryk for. Lars Teilmann har skabt en ekstraordinær tillid og givet en stor tryghed for de involverede. Men det har til gengæld også resulteret i en enestående artikelserie, som også har ændret den politiske virkelighed. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har på baggrund af artiklerne besluttet at alle uventede dødsfald skal obduceres fremover. Ældre dødsfald skal også undersøges. Samtidig skal tilsynet med psykiateres udskrivning af medicin skærpes. Det er et flot stykke journalistisk arbejde du har gjort, som har været med til at skabe viden og forståelse for, hvordan virkeligheden er for psykiatribrugere i dagens Danmark. Artikelserien har sørget for, at psykiatrien bliver sat på dagsordenen. Det er vejen frem for at skabe varige og virkelige forbedringer for fremtidens psykiatribrugere. Vi håber at jubilæet bliver endnu et vendepunkt gerne en milepæl - for at LAP bliver langt mere synlig! Vi skal sætte dagsordenen for information, viden og forståelse for psykiatribrugernes - og dermed konsekvenseksperternes sag. Vi håber med Prisen at give dig inspiration til at gå videre du har i al fald givet os inspiration til at gå videre! Tillykke med Prisen først får du en plaqette! medlemsbladet lap 19

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Tale til sommerafslutning 2011

Tale til sommerafslutning 2011 Tale til sommerafslutning 2011 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2016 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

GLORIA Januar 2013, 2. årgang

GLORIA Januar 2013, 2. årgang Nyhedsbrevet GLORIA Januar 2013, 2. årgang 1 Leder Kære læser! Det er jul, det er cool lyder det i en gammel julesang, men for nogle er det mere koldt end cool når vintermånederne når de nordiske breddegrader.

Læs mere

Sådan kommer du til at stråle - og tiltrække mere af alt det du gerne vil have i dit liv!

Sådan kommer du til at stråle - og tiltrække mere af alt det du gerne vil have i dit liv! Sådan kommer du til at stråle - og tiltrække mere af alt det du gerne vil have i dit liv! For at forstå, hvordan vi, som kvinder, kan stråle, lyse og tiltrække mere i vores liv, er vi nødt til at forstå

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien

Indstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

At genfinde sig selv & håbet...

At genfinde sig selv & håbet... At genfinde sig selv & håbet... DET LÅ IKKE I KORTENE... Glad og harmonisk barn... Min Far - min helt... En helt almindelig familie Glad og ubekymret 12 år og 215 dage = 4. marts 1994 Min far dør! VERDENEN

Læs mere

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå.

Det er nærliggende at tro, at det, der føles godt, vil vi gerne have mere af. Og det, der føles ubehageligt, vil vi gerne undgå. Næste gang: Lørdag d. 16. april 2016 Kl. 10.00 16.00 5 TRIN TIL DINE DRØMME Kan man få, hvad man beder om? Ja! Men det kræver indsigt og træning. Få her 5 trin, der sætter dig på sporet til at nå dine

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup

Psykiatri. Skolen for Recovery. Kursuskatalog Efterår 2015. Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Psykiatri Skolen for Recovery Kursuskatalog Efterår 2015 Psykiatrisk Center Ballerup Maglevænget 2 2750 Ballerup Indholdsfortegnelse Velkommen til Skolen for Recovery... 4 Praktiske oplysninger... 6 Oversigt

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 Vi begyndte 2011 med at 20 Bydelsmødre-grupper fra hele landet stiftede Bydelsmødrenes Landsorganisation. Siden da er mange nye Bydelsmødre blevet uddannet, mange nye Bydelsmødre-grupper

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bruger Side 1 27-09-2015 Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11. Bor Jante i Bording? Jeg ved ikke om du kender Jante, eller om du nogen gang har mødt ham. Der siges at han

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Nyhedsbrevet GLORIA. Forår er det godt?

Nyhedsbrevet GLORIA. Forår er det godt? Nyhedsbrevet GLORIA Marts 1-2014 Forår er det godt? 1 Redaktør: Ansvarshavende redaktør: Jacob Schelde Søren Christian Østerby Kontaktinfo: Telefon: 4048 6204 Mail: vn62@sof kk dk De indsendte bidrag er

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

en bog om angst, depression, stress og traumer

en bog om angst, depression, stress og traumer en bog om angst, depression, stress og traumer af Karen Glistrup Med forord af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Der, hvor Karen Glistrups fine lille værk især har sin styrke, er ved at åbne for

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Munkebo Kulturhus Pigegruppen Munkebo Kulturhus Pigegruppen pigefrokost 2013 Hurra for en pigefrokost! Beslutningen om en Pigefrokost 2013 blev taget og en Invitation blev sendt ud Nytårsdag. Arrangementet skulle foregå d. 9. marts

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

Psykisk sårbare på arbejdspladsen Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere