E-BØGER. dansk materiale, på fornuftige vilkår og til en fornuftig økonomi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-BØGER. dansk materiale, på fornuftige vilkår og til en fornuftig økonomi."

Transkript

1 E-BØGER EVALUERING AF FORSØG MED DIGITALISERET MATERIALE PÅ TRE PROFESSIONSHØJSKOLER På baggrund af en projektansøgning til DEFF blev der etableret et forsøg med udlån af e-bøger på tre Professionshøjskoler, der løb fra september 2008 til og med april Forsøget blev evalueret og udmundede i en rapport med data over forbrug, spørgeskema, fokusgruppeinterview, samt anbefalinger til fremtidige ændringer til det daværende koncept ift. udlån af e-bøger. Ideen bag forsøget var at etablere et forsøg med udlån af digitaliseret dansk materiale, der på sigt kunne sikre, at studerende og undervisere ved undervisningsinstitutioner kunne få adgang til digitaliseret dansk materiale, på fornuftige vilkår og til en fornuftig økonomi. Visionen var at få afklaret, om det var muligt at få etableret en eksemplarisk model dels for integration af elektroniske bøger i et bibliotekssystem, dels for begrænsning ift. brug og økonomi, med udgangspunkt i E-bib.dk. Projektgruppen bag rapporten vurderede at lån af e- bøger var kommet for at blive. Alle de tre deltagende Professionshøjskoler valgte at fortsætte aftalen efter projektperiodens udløb, idet man vurderede at e-bøger var et godt supplement til andre materialetyper - men også, at de ikke udgjorde lånernes foretrukne. Den økonomiske model for lån af e-bøger burde være mere fleksibel, og det relativt beskedne udlån, som fandt sted i projektperioden, burde levne mulighed for, at såvel biblioteker som E-bib.dk overvejede yderligere forretningsmodeller og at E-bib.dk fjernede flere af de restriktioner, som forhindrer en reel udnyttelse af det digitale bogmedie. E-bøgerne er digitale udgaver af de trykte bøger, og her er et potentiale for fremtidig udvikling. På trods at disse forhold var det projektgruppens opfattelse, at e-bøger bliver ét af fremtidens medier, og at den teknologiske udvikling vil gøre e-bøger mere attraktive på længere sigt. Projektgruppen anbefalede derfor uddannelsesbiblioteker at medtænke et abonnement på e-bøger på linje med køb af andre materialer og abonnementer. For at undersøge hvordan studerende og undervisere ved undervisningsinstitutioner, kunne få adgang til digitaliseret dansk materiale på fornuftige vilkår og økonomi, arbejde projektgruppen med fire datakilder og metoder til at besvarer dette spørgsmål, der hver især havde styrker og svagheder. Alle evalueringer blev foretaget identisk på de tre institutioner. Materialet udgøres af data fra studerende, ansatte og bibliotekarer, som ønskede at deltage, fra de tre involverede Professionshøjskoler. Det samme spørgsmål kan have udløst andre svar på andre tilsvarende uddannelsesinstitutioner andre steder i landet, og resultaterne i projektrapporten må derfor læses som et forsøg på at lave en eksemplarisk, men ikke nødvendigvis fuldstændig dækkende, undersøgelse af anvendelse af E-bib.dk. De fire datakilder projektrapporten bygger på er: (1) Data udtrukket af E-bib.dk over forbrug, titler etc., (2) Data fra fokusinterview med tre bibliotekarer fra de involverede Professionshøjskoler, (3) Data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt studerende, ansatte, kursister, bibliotekarer ved de tre Professionshøjskoler og (4) Data fra aktivitetslog, som de deltagende biblioteker har udarbejdet i forsøgsperioden. Det er projektgruppens opfattelse, at e-bøger bliver ét af fremtidens medier, og at den teknologiske udvikling vil gøre e-bøger mere attraktive på længere sigt. Nogle af anbefalingerne kunne være med til at gøre e-bøgerne mere attraktive, hvis der f.eks. ikke var lang karenstid mellem hvert lån, hvis der åbnet mulighed for at kopier/sæt-ind funktionalitet, så de studerende kan anvende denne funktion til korrekt citering fra kilder. E-bøger er digitale udgaver af de samme bøger, som udgives i trykt format. Der er sædvanligvis ikke foretaget nogen yderligere bearbejdning af e-bøger. Forlag som udgiver e-bøger har med andre ord fravalgt at udnytte de muligheder, det digitale medie giver, og derfor oplever lånerne, at de har et ringere produkt i en e-bog, end de har med en trykt bog. Skal e-bøger opleves som værdifulde, skal de tilføres funktionalitet, som er enestående for de digitale medier. Ift. fjernstuderende, muliggør e-bøger, at de studerende kan låne fagspecifikke e-bøger, uden at skulle opsøge deres uddannelsesbibliotek.

2 LIBGUIDE LibGuide er en e-læringsplatform til samarbejde og integration af informationssøgning i de gymnasiale uddannelser. Idéen med projektet er at skabe en platform med e- læringsmateriale målrettet undervisningen i informationssøgning i de gymnasiale retninger. Der er brug for en e-læringsplatform, som får gymnasieeleverne til at synes, at det er spændende at arbejde med informationssøgning. LibGuide er tænkt som et produkt, som alle aktører kan bidrage til og som samtidig er et didaktisk værktøj for bibliotekarer og lærere. De unge i målgruppen er teknologivante og stiller store krav til de teknologier, som skolerne stiller til rådighed. Det er vigtigt, at LibGuide opleves som attraktiv for denne målgruppe. Guiden skal være nyttig, let at bruge og designmæssigt i overensstemmelse med målgruppens æstetik. Derudover er det vigtigt at fokusere på det sociale aspekt og ikke udelukkende det materialeopbevarende aspekt. Projektgruppen består af både lærer og bibliotekarer på de forskellige gymnasiale retninger, og med repræsentanter fra gymnasiernes aftagerinstitutioner, de mellemlange og lange videregående uddannelser. Det har gjort, at vi har fået en stor viden om brugergruppen på tværs af de gymnasiale uddannelser. Den anden del af programmet at fungere som en platform for videndeling ser allerede på nuværende tidspunkt ud til at styrke integrationen mellem bibliotekar og underviser omkring udvikling af elevernes informationskompetence. Der er blevet undervist et utal af elever fra både stx, htx og hhx i informationssøgning, lavet evalueringer vha. af spørgeskemaer og interviews. Vi har brugt elevernes evaluering af LibGuide til behovsundersøgelsen. Der er holdt fokusgruppeinterviews, hvor deltagerne har været gymnasielærere med et bredt spekter af fag. Der er endvidere holdt oplæg ved lærermøder og workshops med det formål at få flere input til kravspecifikationen, for at udbrede kendskabet til LibGuide projektet. Resultater af fase 2 peger på, at der er et behov for en e-læringsplatform er der, og der er i kravspecifikation er en masse spændende forslag som kunne være med til at højne kvaliteten i en ny LibGuide. I nuværende fase har det været afprøvning og formulering af det endelige projekt, hvor vi har kontakt med en gruppe dygtige og nytænkende studerende fra Humanistisk Informatik og Datalogi fra Aalborg Universitet. De studerende har i forbindelse med deres bachelorprojekt designet og udarbejdet et spændende forslag til en ny e-læringsplatform, som kun venter på at blive realiseret.

3 FÆLLESLØSNING FÆLLESLØSNING TIL DE GYMNASIALE UDDANNELSER; VUC ER OG SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLERNE En række uddannelsesbiblioteker står overfor at skulle skifte bibliotekssystem i løbet af den nærmeste fremtid. På den baggrund opstår ideen om at etablere en national løsning ved et fælles udbud for de uddannelsesbiblioteker, som er interesserede. Der er dog et problem! UNDERSØGELSE En undersøgelse i 2009 godtgør, at der er et ønske fra uddannelsesbibliotekerne og deres institutioner om en fælles systemløsning. Der er også en række leverandører på markedet, som meget gerne vil levere en sådan løsning. Endelig vil DEFF gerne støtte projektet med midler. UDBUD - AFLYST I efteråret 2010 udarbejdes en kravspecifikation og øvrigt relevant materiale, så fællesløsningen kan sendes i EU-udbud. Kulturministeriets jurister bistår med rådgivning, og på baggrund af denne rådgivning besluttes det at aflyse udbuddet. Problemet er, at der ikke kan skabes et udbud uden en forpligtet aftagergruppe. Mange uddannelsesbiblioteker udtrykker en hensigt om, at man gerne vil indtræde i et nationalt fællesskab, men præmissen om at skulle tegne sig for et bibliotekssystem, man hverken kender pris eller vilkår for er ikke befordrende. På den baggrund aflyses udbuddet og projektet må gentænkes. Så hvilke muligheder eksisterer nu?: 1. Københavns, Århus samt en række andre kommuner indgår i oktober/november 2011 et fælles udbud om et kommende bibliotekssystem. Uddannelsesbiblioteker inviteres til at indgå i dette udbud, men præmissen er (som sidst), at det ikke er muligt at angive præcis hvilket system, det ender op med eller til hvilken pris. Frist for forpligtende tilmelding er oktober/november 2011 om end det kommende system først forventes ibrugtaget i december Uddannelsesbiblioteker indgår fællesskaber og indhenter tilbud fra systemleverandører på markedet. Fællesskabet kan med fordel udvides til at omhandle andet og mere end systemdrift. DEFF S ROLLE For at tilskynde til fællesskaber er der blevet udarbejdet en oversigt over biblioteker, deres nuværende bibliotekssystem og kontaktinformationer. Listen kan rekvireres fra DEFF som også gerne rådgiver bibliotekerne. LILLE BIBLIOTEK HVAD NU? Ideen om en national løsning må skrinlægges og de enkelte biblioteker opfordres til at søge sammen i fællesskaber og sammen tegne aftaler med leverandører af bibliotekssystemer eller blive del af en kommunal løsning, hvor det kan lade sig gøre.

4 NEXT GENERATION NEXT GENERATION Landets professionshøjskoler har hver især etableret systemer for digital læring, såkaldte Learning Management Systems (LMS). Disse systemer opfylder en række behov for interaktion studerende og undervisere imellem og ofte ud fra et administrativt perspektiv. Men hvilke krav skal vi stille til den næste generation af læringssystemer? Hvorledes kan teknologi og pædagogik tænkes sammen? Hvad betyder Web 2.0 og de nye mobile teknologier for et digitalt læringsmiljø? Hvad er et PLE? Projekt Next Generation var tænkt som et modningsprojekt, hvor indbudte eksperter satte sig sammen og i fællesskab formulerede krav til den næste generation af læringssystemer. I en sådan proces sker uforudsete ting, og det der skulle blive et formulere grundlaget for en systemudvikling i et kommende projekt blev i stedet en visionær re-definition af kravene til den kommende tids læringssystemer. Et PLE vil : Bringe pædagogikken i centrum Skabe en fælles indgang til et mangefold af underliggende systemer i et Dashboard Skabe et personaliseret og individuelt system Skabe mulighed for at information og viden kan målrettes og formidles målrettet og præcist. Projekts resultat udgøres af to artikler skrevet af Thomas Ryberg, (AAU) og Karin Levinsen (DPU). Artiklerne problematiserer en entydig satsning på de eksisterende LMS er på markedet og definerer i stedet kravene til den næste generation af læringssystemer. Hvor en række af de eksisterende systemer tilgodeser et administrativ behov for styring af undervisning lægger Ryberg og Levinsen vægt på det pædagogiske afsæt for det personlige læringsmiljø, som udgør den overbygning, der skal udvikles til de eksisterende LMS er. Tanken er, at der i et Dashboard indgår elementer fra såvel eksisterende som kommende flader: LMS et strukturerer undervisningen og sikrer 24/7 adgang til materialer og ressourcer/viden on-demand. LMS er kan håndtere test og prøver og rummer det lovpligtige grundlag, en bedømmelse af en studerendes resultater hviler på. PLE et er et kollaborativt dialogbaseret system, hvor den studerende kan definere rum for samarbejde med andre studerende. Samtidig er det et transparent system, som giver den enkelte adgang til at dele ressourcer med andre studerende som eks. blogs, bookmarks, Wiki s og RSS-feed. PLE et ranker elementer på baggrund af antal downloads, referencer eller Likes. PLE et er den studerendes livslange portefølge, den studerende siden som alumne kan anvende og henvise til i forbindelse med ansættelse og efter- /videreuddannelse. I PLE et er de studerende ikke bundet at rum, som lukker sig om hold eller klasser, men indgår med forskellige rettigheder og roller i rum, hvortil andre kan få adgang. Et rum er ikke kun styret af en underviser men kan ligevel være oprettet af en gruppe studerende. Elementer af LMS og PLE skal sammensættes og håndteres af uddannelsesinstitutionen, da en total frisættelse af de studerende i skyen kan dekoble undervisere og forhindre denne i at være en coachende del af de studerendes læring. NÆSTE FASE I projektets næste fase formuleres visionen konkret og præsenteres for interessenterne. Der tages afsæt i en undersøgelse af interessenternes ønsker og behov, i markedets muligheder for at opfylde disse og resultaterne heraf præsenteres for projektets referencegruppe samt professionshøjskolernes rektorkreds. Resultatet af fase 2 betinger den videre udvikling af fase 3: den egentlige systemudvikling.

5 NY STRATEGI STRATEGI FOR INFORMATIONS- PRAKSIS I DE GYMNASIALE UDDANNELSER Hvis danske gymnasielever hurtigere skal udvikle sig til at blive studerende, er der brug for en helhedsorienteret og tværorganisatorisk strategi, så eleverne bliver kompetente til at udnytte de meget store digitale ressourcer i forhold til vidensøgning og videnshåndtering. Erfaringer fra Finland, Norge og USA viser, at udarbejdelsen fordrer en meget høj grad af interessentog brugerinvolvering på alle niveauer. I Danmark er de mulige interessenter og partnere gymnasiesektoren, biblioteksbranchen, aftagerne på de videregående uddannelser og erhvervslivet. Ideen er at nedsætte et bredt netværk Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen som i et strategisk, uddannelsespolitisk og praktisk perspektiv skal sikre en høj prioritering og allokere midler til indsatsen. Ud fra det traditionelle dannelsesbegreb og kompetencer er det centralt at kunne læse, skrive, regne og (i en global virkelighed) også at mestre engelsk. Digital dannelse hvor elever og studerende lærer at tilgå information og omdanne den til viden kan ses som den femte kompetence. Det handler om: At adgang, anvendelse, produktion, deling og refleksion er det centrale indhold At indsamle og kritisk behandle og anvende digitalt indsamlet materiale At forstå dialogen på nettet og deltage i den At etablere, vedligeholde, udvikle og beskytte en digital identitet At være villig til konstant at lære nyt og eksperimentere At producere selvstændigt digitalt materiale til nettet Danmark har som mål at have uddannelser i verdensklasse. Det er derfor vigtigt løbende at højne uddannelsesniveauet og derved styrke konkurrenceevnen og sammenhængskraften. Det kræver imidlertid, at uddannelserne matcher vidensamfundet, som er baseret på, at den enkelte kan indgå i og udvikle faglige netværk og videnfællesskaber, og hvor ny digital teknologi, skærpet konkurrence og ændrede kundebehov er blandt drivkræfterne bag den høje grad af forandring og innovation. Danmark er en del af den moderne globale økonomi, og det indebærer, at uddannelsesinstitutionerne er nødt til at gennemtænke, hvilken form for læring og uddannelse børn og unge har brug for, hvis vi på sigt skal være konkurrencedygtige. Udover etableringen af Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen og den medfølgende strategi er målet/de forventede resultater på den lange bane: At der skabes en ny informationspraksis i gymnasieskolen med udgangspunkt i en digital dannelse At der lægges an til en implementering af digital dannelse for al uddannelse i Danmark At der i et efteruddannelsesperspektiv laves en målrettet indsats i forhold til gymnasielærere, bibliotekarer og andre aktører At der løbende sker en (projekt) udvikling, og at der allokereres midler til at understøtte udviklingen At der arbejdes for at skabe evidens i forhold til, at mere informationskompetente elever og studerende aktivt bidrager til at højne uddannelsesniveauet herhjemme Ud fra en bred interessentinddragelse er der afholdt en konference og workshoppen, hvis output udgør idégrundlaget for Tænketank for Digital Dannelse i Gymnasieskolen. Her er opgaven at: Sikre et bredt netværk til alle relevante aktører med interesser inden for feltet Sikre at arbejdet sker med afsæt i den løbende forskning Sikre en uddannelsespolitisk forankring og prioritering Sikre en permanent implementering og løbende udvikling i forhold til digital dannelse Med sit fokus på digital dannelse søger projektet at åbne for nye perspektiver for samarbejdet mellem bibliotek og uddannelse. Set i et bredere perspektiv kan arbejdet med en national strategi for området være med til at kaste et nyt lys på biblioteksfunktionen som en central aktør i arbejdet med elevernes vidensøgning og videnhåndteringskompetencer.

6 NETVÆRK UDDANNELSESKOMPETENCER TIL DET NYE ÅRTUSINDE Formålet med projektet var at udvikle uddannelsesforløb, der stiller krav til anvendelse af de it-relaterede kompetencer, som vil blive efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked. Projektet er et forsøg med tilrettelæggelse af uddannelsesforløb, der stimulerer nye uddannelseskompetencer, hvor det er vigtigere at kunne tillære sig nye værktøjer hurtigt end at lære at beherske specifikke værktøjer i uddannelsen. I forlængelse heraf bør de studerende udstyres med kompetencer i forhold til at vurdere indholdet på nettet, ikke mindst i forhold til web 2.0 og på sigt det semantiske web. Projektets opgave var at udarbejde et kursusforløb på diplomniveau. Dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier. Dannelse af et fagligt netværk for undervisere og bibliotekarer med interesse for at inddrage dannelse og vedligeholdelse af faglige sociale netværk ved hjælp af Web 2.0 teknologier på deres uddannelsesinstitution. Lek2R, et online kursusforløb, der omhandler dannelse af faglige sociale netværk ved hjælp af web 2.0 teknologier og anvendelse af disse i uddannelsessammenhænge. Lek2R findes på Det er velkendt at mange, især unge, er vant til at anvende sociale sider på nettet i fritiden (web 2.0 teknologier). Unge har ligeledes gennem opvækst med medier opøvet omfattende kompetencer i brug af video, billeder og lyd uden for uddannelsesinstitutionerne, kompetencer som uddannelsessteder ikke har været gode til at bringe i spil i undervisningssammenhænge. Noget af årsagen til dette er formodentligt, at undervisere/lærere har haft vanskeligt ved at planlægge uddannelsesforløb med web 2.0 teknologier, da det dels kræver en del nytænkning/holdningsændring i forhold til læring og uddannelse, dels at vi alle har manglet erfaring med, hvorledes sociale netværkssider kan anvendes i et fagligt - eller uddannelsesmæssigt sammenhæng. Det er baggrunden for, at kususforløbet er sammensat af både tekster omkring idegrundlaget for forløbet, dvs. tænkning om faglige sociale netværk i uddannelsessammenhænge, og arbejde med opgaver i web 2.0 teknologier. Ideen er, at kursisten gennem læsning af teksterne samt egne erfaringer i løbet af opgaverne, vil kunne tænke sig ind i, hvorledes hun kan anvende sociale netværk (Web 2.0) i en faglig kontekst. Projektet er et bidrag til en nødvendig ny forståelse af anvendelse af nye teknologiske muligheder i uddannelsessammenhæng samt et konkret bud på et udvidet samarbejde mellem undervisere og bibliotekarer.

7 VAREDEKLARATION VAREDEKLARATION AF LICENSBELAGTE PRODUKTER Formålet er at tilvejebringe en faglig varedeklaration til hver licens, der enten er tegnet eller fremover tegnes gennem DEFF. Varedeklarationen skal således fungere som den ramme, hver enkelt institution tager udgangspunkt i ved tegnelse af licenser - uanset om det handler om nytegning eller om gentegning. Baggrunden for projektet udspringer af ønsket om at få et samlet overblik - såvel faktuelt som fagligt - over licenser tegnet gennem DEFF. I dag findes de faktuelle oplysninger på DEFF s hjemmeside. Disse ønskes udbygget med en faglig vurdering. Når licenser i dag tegnes, findes der ingen standardiseret skabelon med en faglig vurdering af de pågældende licenser. En sådan vurdering kan bl.a. bruges som et redskab til en sammenligning af de forskellige tilbud. Tilvejebringelse af information og vurdering af de enkelte licenser er en ressourceøkonomisk omkostning, som kan betyde at licenser tegnes på et for fagligt spinkelt grundlag. Fremskaffelse af varedeklarationer på licenser vil i forlængelse heraf på længere sigt være: ressourcebesparende for de enkelte institutioner i forhold til arbejdsgangen i dag og og være med til at kvalitetssikre tegnelse af licenser. Man kan udtrykke det således, at varedeklarationer som redskab i beslutningsprocessen for tegnelse af licenser kan medvirke til at institutionerne i højere grad ved hvad de betaler for, og hvorfor! Arbejdet med vurdering af licenser vil endvidere blive spredt på forskellige typer af institutioner, hvilket vil indebære, at flere vil deltage aktivt i licensarbejdet, da det er den faglige vinkel, der vil være bestemmende for hvilke institutioner, der deltager i- og bidrager til projektet. Projektet er endnu ikke afsluttet, da projektgruppen har vurderet, at varedeklarationerne skal være en tilføjelse til licensaftalerne på DEFFs hjemmeside. Relanceringen af DEFFs nye hjemmeside er trukket, så projektgruppen har afventet dette. 7. juni fik DEFF ny hjemmeside og projektgruppen har genoptaget arbejdet. Den nedsatte projektgruppe, har udarbejdet en kravspecifikation til skabelonen, der bliver synlig på DEFF s hjemmeside. Projektgruppen består af projektlederen, medlemmer udpeget af henholdsvis LUF - Licensgruppen for Universiteter og Forskningsinstitutioner LUF- og LUB - Licensgruppen for uddannelsesbiblioteker samt en medarbejder fra DEFF. Oprindeligt var det tanken at nedsætte arbejdsgrupper bestående af 2-3 personer, der skulle foretage en faglig vurdering af hver enkelt licens. Men projektgruppen enedes hurtigt om, at det var mere hensigtsmæssigt at lade de biblioteker der havde licenserne udarbejde varedeklarationerne. Nu skal der udarbejdes varedeklarationer på alle nuværende licenser i DEFF regi, der for det første virker ressourcebesparende for de enkelte institutioner i forhold til arbejdsgangen i dag, og for det andet er med til at kvalitetssikre tegnelse af licenser. Et succeskriterium er at få etableret et system, der sikrer løbende opdateringer af varedeklarationerne, samt udarbejdelse af nye varedeklarationer på nytegnede licenser i DEFF regi. Endelig vil et succeskriterium være at DEFF s hjemmeside med varedeklarationer vil være det foretrukne site, når danske fag- og forskningsbiblioteker skal orientere sig om allerede tegnede licenser eller licenser i udbud. Visionen for projektet er at lette arbejdsgangen for det enkelte bibliotek i forbindelse med nytegning eller gentegning af licensbelagte produkter ved at bruge den faglige vurdering af licensen som redskab og støtte i beslutningsprocessen.

8 RESURSEKNUDEPUNKTER SOFTWARE- OG INDHOLDSUDVIK- LINGSPROJEKT MED VIDEN- FORMIDLING OG -STRUKTURERING VIA WEBBASERET FAGLIG RES- SOURCEPLATFORM, HVOR VIDEN- PRODUCENTER, -DISTRIBUTØRER OG -FORBRUGERE SAMLES INDEN FOR SPECIFIKKE, KOMPLEKSE FAGOMRÅDER. Udvikle one-stop web-portalløsning for praksisrelateret og -relevant viden Samle højt specialiserede videnresurser, der nu ligger spredt, i en fælles platform Ekspertorganisere & -kommentere indsamlet viden, så den kan tilgås og bruges i praksis af virksomheder Optimere videnformidling, -udvikling & -udveksling på tværs af organisationer & fag til gavn for virksomheder Skabe sammenhængende videninfrastruktur inden for højt specialiserede fagområder med adgang for alle Give DEFF/biblioteker nøglerolle som moderator/ koordinator af faglige resurseknudepunkter Konceptets videnformidlingskomponent er testet eksemplarisk: Videnformidlingsdelen - illustreret ved Momsportalen - er webbaseret portal for momsretlig viden med samlet adgang til og overblik over de seneste ca. 10 års momsretlige viden fra retskilder (love, vejledninger), litteratur (førende danske og internationale tidsskrifter) og domspraksis Resurserne er organiseret og kommenteret af de forskere ved Aarhus Universitet, der ved mest om emnet, så viden umiddelbart kan tilgås og anvendes af virksomheder og uddannelsesmiljøer Forretningsmodel for videnformidlingskomponenten er udviklet, techtranspotentialet dokumenteret og kommerciel aftale indgået med Magnus Informatik A/S Projektgruppen er etableret: Videndistributører: DEFF, Magnus Informatik A/S Videninstitutioner: Aarhus Universitet (Knowledge Communication Lab, Erhvervsjuridisk Institut, Aarhus School of Business Executive, Center for Erhvervsforskning), Danmarks Tekniske Universitet Virksomheder: TermShare A/S, Advokatvirksomheden Amstrup, Jung og Partnere (Skat, m.fl.) Tekniske og indholdsmæssige mål er defineret Teknisk videreudvikling af demoversion fra specifik til generisk portal; tilførsel af en dynamisk videndelingskomponent (lagring, download, deling af egne materialer); kvalitetssikring af materialer ved tildeling af unikke brugerroller; styrkelse af dynamisk del vha. feedback-, dialog- og konsulentfora Indhold opbygges inden for virksomheds-/selskabsskat; samarbejde mellem førende forsknings- og praksismiljøer; adgang for alle danske virksomheder Midler til konkretisering af DEFFs og bibliotekernes rolle bevilget. Projekt afventer igangsætning. IT- og indholdsudviklingsprojekt under ledelse af Knowledge Communication Lab, Aarhus Universitet. Fire aktivitetssøjler med specificerede milepæle og leverancer: 1) Platformudvikling, 2) Etablering af selskabsskat-platform, 3) Forretningsmodeludvikling, 4) Dialog og videnspredning. For videnforbrugere/virksomheder: Adgang til fuldt og samlet overblik over al relevant viden inden for forretningskritiske fagområder Overblik over og aktiv deling af viden om specifikke problemstillinger inden for bestemte fagområder på tværs af organisatorisk tilhørsforhold i kontrolleret, ekspertovervåget miljø Realisering af innovationspotentiale gennem styrket forskningskontakt For videndistributører/biblioteker: Styrkelse af position som videnbroker mellem forskning og praksis Styrkelse af position som videnbroker mellem forskning og erhvervsliv For forskere: Synliggørelse af forskningens anvendelighed Bedre agang til dialog, empiri og resurser

9 KOMPETENCER UDVIKLING AF INFORMATIONS- KOMPETENCER I ARBEJDSLIVET Projektet Vidensøgning og Informationshåndtering i arbejdslivet er et IKT- og mentorstøttet efteruddannelsesforløb for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Efteruddannelsen er rettet mod udvikling og implementering af de fagprofessionelle informationskompetencer. 8 arbejdspladser i Region Midtjylland har deltaget i projektet, som er udviklet i et samarbejde mellem VIA University College og Knowledge Communication Lab, Aarhus Universitet. Ergoterapeuter og fysioterapeuter bliver i stigende grad mødt med kravet om at argumentere professionelt og at arbejde evidensbaseret. Det betyder blandt andet, at de skal kunne inddrage den nyeste forskning, når de vælger en behandlingsmetode. Tanken bag projektet er, at skræddersyet individuel undervisning, der forankres i hverdagen, viser vejen til kompetenceudvikling af arbejdspladser. Kombinationen af praksisnær læring og virtuel undervisning samt vejledning er velegnet til at fremme refleksion og til at tilgodese det individuelle læringstempo. For at sikre, at den enkeltes læreproces også bliver hele institutionens, har hver enkelt deltager en mentor tilknyttet. Efteruddannelsen er tilrettelagt med løbende optag fra samme arbejdsplads. Efteruddannelsen er rettet mod kompetenceudvikling med følgende mål for øje: Udvikling og implementering af de fagprofessionelle informationskompetencer Styrkelse af grundlaget for evidensbaseret praksis Sikring af videndeling blandt kolleger og på tværs af professioner til gavn for borgere i behandling på hospitaler, sundhedscentre og i privat praksis Understøttelse af organisatorisk læring Projektet har gennem dets pædagogiske og praktiske tilrettelæggelse resulteret i deltagernes udvikling af de fagprofessionelle informationskompetencer. Empirien viser stor deltagertilfredshed Projektet har initieret implementering af den fagprofessionelle informationskompetence på arbejdspladserne. Nogle tiltag herunder oprettelse af videnteams og virtuelle konferencer om vidensøgning og informationssøgning er gennemført i bestræbelsen på at arbejde forskningsbaseret, mens andre tiltag er under udvikling. Projektet har styrket grundlaget for evidensbaseret praksis. Projektet har været med til at fremme videndeling blandt kolleger og på tværs af professioner og initieret organisatorisk læring. Projektets videnskabsteoretiske grundlag er aktionsforskning. Forskningsdesignet er et case-studie. Projektets forskning er knyttet til Knowledge Communication Lab, Aarhus Universitet og Danmarks Biblioteksskole. Data er indsamlet gennem: Fokusgruppeinterviews Enkeltinterviews Uformelle samtaler Spørgeskema Skriftligt materiale i projektets virtuelle konference s. Data er bearbejdet henholdsvist kvalitativt og kvantitativt. Idet projektet har muliggjort en bred variation af læringsformer, kan det understøtte muligheden for utraditionelle og eksperimenterende samarbejdsformer regionalt og nationalt. Læringsmodellen kan i den henseende betragtes som generisk og relevant for andre fagområder end for sundhedsprofessionerne. Modellen kan ses som en praktisk metode som et redskab for institutioner, virksomheder og organisationer til at udvikle informationskompetente medarbejdere i arbejdslivet i en fremadrettet læreproces med henblik på udvikling, fornyelse og målopfyldelse og dermed som en integreret del af enhver forretningsproces i arbejdslivet.

10 PRAKTISKE R INFORMATIONSKOMPETENCE EN NØDVENDIG KOMPETENCE FOR ALLE I VIDENSAMFUNDET DEFF Nye Institutioner og VidenDanmark gennemførte et seminar der satte fokus på praktiske metoder til at arbejde med informationskompetence i virksomheder, organisationer og institutioner. Hvordan kan virksomheder og organisationer styrke medarbejdernes kompetencer til at håndtere information og viden? Hvordan udvikles de vigtige kompetencer? Hvordan sikres den rigtige brug af informationskilder og -teknologi? Gennem en række spændende indlæg og debatter satte seminaret fokus på behovet for udvikling af informationskompetencer - på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Det blev taget udgangspunkt i hvordan biblioteksfunktionen kunne understøtte udviklingen af informationskompetencer. Informationskompetencer kan indholdsbestemmes som: at søge information at evaluere at anvende at formidle på baggrund af: kontekst overordnede videnskrav anvendte medier I fremtiden skal informationskompetence blive en vigtigere og integreret del i uddannelser og kompetenceudvikling - også i private erhvervsvirksomheder. Seminaret samlede omkring 60 deltagere - primært fra uddannelsesinstitutioner og fra biblioteker. Der var en spændende og konstruktiv debat. Seminaret var lagt an til mest mulig deltager involvering. Seminaret tilstræbte en større generel opmærksomhed omkring behovet for informationskompetencer - også i erhvervslivet.

11 OPBRUD INFORMATIONS- OG VIDENKOMPE- TENCER I OPBRUD VIDENARBEJDE OG INFORMATIONS- SØGNING I SOCIALE FÆLLES- SKABER DEFF og VidenDanmark sætter med dette seminar med overskriften informations- og videnkompetencer i opbrud fokus på de ændringer, som vi oplever i vilkårene for at arbejde med information og viden. Vi sætter fokus på de ændrede krav til vores informations- og videnkompetencer. Med dette seminar satte DEFF Nye Institutioner og VidenDanmark fokus på hvordan sociale medier ændrer behovet for informations- og videnkompetencer. Vi skal have større fokus på, hvor gode vi er til at arbejde med information og viden - vores informations- og videnkompetencer. Samtidig oplever vi i disse år markante ændringer i mulighederne for og kravene til at arbejde med information og viden. Viden og information er stadig vigtige ressourcer for den enkelte og for organisationen. Men viden og information flyder mere og mere frit og bliver i stigende grad til fælles handlemuligheder, som vi udvikler og deler i communities, teams, projekter mv. Vores viden- og informationskompetencer stilles over for nye krav: Vi skal opsøge information og viden nye steder, f.eks. sociale fællesskaber! Vi skal dele ud af den viden, som vi tidligere vogtede nidkært som vores personlige ejendom! Vi skal samarbejde i projekter og teams med kolleger og eksterne parter. Seminaret var lagt an til mest mulig deltager involvering. Seminarets sidste del var et egentligt netværksspil, hvor deltagerne på egen krop mærkede betydningen af netværk. De nye sociale medier sætter en ny dagsorden for arbejdet med viden og information. Seminaret medvirker til at sætte større fokus på dette. Omkring 50 deltager debatterede informations- og videnkompetencer ud fra spændende oplæg med fokus på sociale medier - på samarbejde og fællesskaber.

12 FREMTIDEN FREMTIDENS UDDANNELSER OG BIBLIOTEKER SPILLER SAMMEN - EN FÆLLES FOR PROFESSI- ONSHØJSKOLEBIBLIOTEKERNE Projektet starter september 2011 og bygger på et forprojekt gennemført under Nye Institutioner KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN Fremtidens bibliotek vil være en væsentlig spiller i alle projekter, der har med viden at gøre. Allerede nu er biblioteket et sted, hvor viden produceres og formidles. Det kan eksempelvis være via Pure, håndtering af dokumenter, søgning, opbygning af databaser samt håndtering og formidling af metadata. Undervisning i vidensøgning og videnshåndtering er i vækst dels på grund af kravet om at professionelle udøvere skal arbejde ud fra en evidensbaseret praksis dels på grund af internettets udvikling og den deraf voldsomme vækst i produktionen af viden. Meget tyder derfor på at undervisningen i vidensøgning og videnshåndtering også i fremtiden vil være et -væsentligt indsatsområde. Biblioteket skal i forlængelse af ovenstående udvikle sig til at være et sted, hvor forskellige typer af viden bliver bundet sammen. Det skal også være et sted, hvor eksisterende kompetencer samarbejder med nye kompetencer. Det kræver, at biblioteker og uddannelse udvikler nye identiteter i samspil med hinanden. Projektet er aktuelt i forhold til de store forandringer, der sker inden for uddannelse og forskning. Udviklingen påvirker både bibliotekernes funktion i professionshøjskolerne, deres rolle i relation til den samfundsmæssige videnproduktion og til nye måder at lære på. SUCCESKRITERIER Der bliver beskrevet en fælles vision/scenarier for Danmarks Professionshøjskolebiblioteker, som kan danne udgangspunkt for at beskrive cases omkring nye ydelser samt indhold og form for kompetenceudvikling i forhold til ydelserne. PROJEKTETS FORMÅL Hensigten med projektet er at få et bredere perspektiv på opfattelsen af bibliotekets rolle og virke indenfor rammerne af en professionshøjskole og belyse, hvor bibliotek og uddannelse er på vej hen. Projektet vil tage afsæt i allerede igangværende visions- og strategiprojekter på professionshøjskolerne, og vil derfor kunne bidrage med konkrete input i forhold til DEFF s nye strategi og særligt til det indsatsområde der skal arbejde med kompetencer og tjenester til støtte for undervisning, læring og udvikling. ER Der vil blive udviklet scenarier, der beskriver interaktionen mellem brugere, interessenter og leverandører. Scenarierne vil danne udgangspunkt for en beskrivelse af: Hvilke former for ydelser, der skal udvikles - i overordnet form Fremtidens krav til kompetencer, herunder nye kompetencer - i overordnet form - norske erfaringer fra Højskolen i Oslo ( studerende) vil blive inddraget. Denne skole uddanner bibliotekarer på grund- og kandidatniveau. Et politikpapir der beskriver den fremtidige strategi for et uddannelsesbibliotek i en professionshøjskole En åben formidlingskonference i foråret 2012 Med udgangspunkt i de visions og scenarieprocesser der allerede er i gang i regi af professionshøjskolerne bliver der designet en integrerende scenarieproces hvor alle professionshøjskolebiblioteker bidrager med indsamling af materiale. Dette materiale bliver bearbejdet af den samlede gruppe af professionshøjskolebiblioteksledere og vil bidrage til en fælles vision for sektorens biblioteker. Dette er med til at sikre, at resultaterne bliver konkrete og at de forankres i praksis.

13 KNOWLEDGE INFORMATION KIC ROLLER OG FUNKTIONALITET Biblioteksfunktion Læringsrepositoriet rummer læringsobjekter, der er søgbare og kan hentes ud og lægges ind på coursewaresitet. Læringsrepositorie Underviser KNOWLEDGE AND INFORMATION COMMUNITY Knowledge and Information Community (KIC) forprojekt I afdækker udfordringer og muligheder for etablering af dynamisk repositorium til deling af klassificerede, søgbare digitale læringsobjekter organiseret efter internationale teknologiske standarder for metadata og genanvendelighed. KIC forprojekt II undersøger mulighed for inddragelse af erfaringer og genbrug af elementer af eksisterende nationale og internationale registreringssystemer og læringsrepositorier. Udvikle repositorium til håndtering af digitale læringsobjekter opbygget og organiseret efter internationale standarder Udvikle og teste brug af eksemplariske læringsobjekter håndteret i institutionelle repositorier Teste repositoriers samspil med lokale courseware sites i eksemplariske undervisningsforløb Etablere et tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde om udvikling og anvendelse af digitale læringsobjekter Skabe sammenhængende infrastruktur for standardiserede digitaliserede læringsobjekter Give DEFF/bibliotekerne central rolle som moderator/koordinator i udviklingen, organiseringen og håndteringen af uddannelsesinstitutioners specialiserede læringsobjekter Forprojekt I: Udfordringer & muligheder afdækket mhp. opbygning af repositorium for digitale læringsobjekter Væsentligste krav til tilgængelighed, fleksibilitet og langtidsholdbarhed af indhold, anvendelse af SCORM-standard m.v. afdækket Detaljeret kravspecifikation & brugerfladebeskrivelse ud fra erfaringer & input til organisatoriske kontekst udarbejdet Samlet løsning med biblioteket i central rolle som organisator og i tæt samspil med faglige miljøer anbefalet Projektplaner for næste faser udarbejdet: Fase 2: Udvikling af institutionelle repositorier: Teknisk udvikling: Plan for omsætning af kravspecifikation i proces med høj brugerinddragelse mhp. udvikling af version 1.0 af brugbart system, der kan integreres med lokale courseware sites Biblioteksfunktionen sikrer struktur og kvalitet i læringsrepositoriet og gør læringsobjekterne søgbare via metadata Bibliotekets roller: Organisering af data Rekvirent/validator Rettighedshåndtering Vejledning/uddannelse? Generisk Coursewaresite Underviseren finder genanvendelige læringsobjekter i læringsrepositoriet og lægger dem ind på generisk course-waresite eller eget LMS (fx CampusNet). Underviseren kan tilføje nye læringsobjekter, som gøres tilgængelige for andre undervisere, når biblioteket har godkendt dem og gjort dem søgbare. Case implementering: Plan for udvikling af læringsobjekter i to cases på to institutioner. Deltagere tester løbende system og giver feedback på konkret funktionalitet og endelig udformning af repositorium Fase 3: Forretningsmodel og udbredelse Fokusgruppeinterviews med repræsentanter fra tre faggrupper: Bibliotekarer, undervisere og it-medarbejdere fra Nye Institutioner hhv. Professionshøjskolen Metropol (tidl. Frederiksberg Seminarium m.fl.) og VIA Holstebro Interview med bibliotekarer fra Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) Desk research på internationale erfaringer med læringsrepositorier Udarbejdelse af mock-ups mhp. brugerinddragelse For uddannelsesinstitutionerne: Adressere konkurrence- & ressourcerelaterede udfordringer Styrkede muligheder for kvalitetssikring og udvikling af læringsobjekter Bedre udgangspunkt for kommende akkrediteringsaktiviteter For bibliotekerne: Styrket position i lokale læringsmiljøer og som videnbroker i fagmiljøer på tværs af videnmiljøer og uddannelsesinstitutioner Optimering af fælles videninfrastruktur og opbygning af digital infrastruktur, der kan organisere og levere materialer til at skabe viden Styrkelse af bibliotekerne som vital service og nødvendig kompetence i vidensamfundet Studerende De studerende arbejder med læringsobjekterne via coursewaresitet. Coursewaresite er et generisk site (LMS/CMS)

14 STUDIE KOMPETENCER INFORMATIONSKOMPETENCE I GYMNASIET I 2005 startede en ny årgang af gymnasieelever under den nuværende gymnasiereform. I reformen er der en ambition om en kvalificering af gymnasielevers informationskompetence, men hvor eksplicit fremtræder denne og bliver den realiseret? Uanset hvad stiller de nye krav som udgangspunkt mange gymnasielærere og gymnasiebibliotekarer over for nye udfordringer, og behovet for efteruddannelse, der styrker kompetencer på området, er presserende. På baggrund af denne situation har Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet (DPU) og Danmarks Pædagogiske Bibliotek (DPB) i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) lavet et forarbejde til en efteruddannelse for gymnasielærere og -bibliotekarer med henblik på at kunne facilitere en udvikling af gymnasieelevers informationskompetence. Projektet har bestået i at skabe overblik over viden på området og denne viden har nu udmøntet sig i en delrapport, et debatoplæg, en konference, artikler, et curriculum, en slutrapport og medieomtale. Vi ønsker en efteruddannelse for gymnasielærere og -bibliotekarer, som sætter dem i stand til at facilitere udvikling af gymnasieelevers informationskompetence, for at øge kvaliteten af fremtidens ressourcer, der skal sikre akademisk arbejde og vidensproduktion I forbindelse med projektets undersøgelse er der foretaget en stat-of-the-art-review og afholdt fokusgruppeinterviews. TEORI Til brug af orientering i de mange forskellige tilgange til begrebet informationskompetence er der i undersøgelsen benyttet et kort. Kortet er ikke en virkelighedsrepræsentation. Snarere er kortet et mindscape, der forbedrer mulighederne for at orientere sig efter de hovedkræfter og -konflikter, der er på spil i et bestemt socialt landscape. ER SOM OPLÆG TIL DEBAT Informationskompetence er udråbt som det 21. århundredes nøglekompetence, men vi ved fra udenlandske og danske undersøgelser, at det kniber med at udvikle denne kompetence på tilstrækkeligt højt niveau, for tilstrækkeligt mange. De mest bekymrende undersøgelser viser, at vi er vidner til en digital analfabetisme. Er det tilfældet, står vi dermed over for to presserende problemer: 1) udvikling af en ny basisfærdighed på et for lavt niveau og 2) skabelsen af ulighed på linje med den vi kender i forbindelse med manglende læsefærdigheder. Projektets debatoplæg formidler resultaterne af projektforløbet. Oplæggets del 1 ser på grundlæggende forskellige tilgange til informationskompetence for at få øje på de konflikter, der kan blokere for en udvikling af en sådan kompetence på højt niveau. Konkret beskriver oplægget en undervisningsdiskurs og en læringsdiskurs som to vidt forskellige og til tider konfliktende måder at forstå informationskompetence på. I hvilket omfang bliver den enkelte elevs brug af og læring vha. nye søgemedier fx hæmmet af en klassisk undervisningsdiskurs, hvor lærere og bibliotekarer på forhånd har defineret, hvad væsentlig og interessant information og viden for elever er? Hæmmer en klassisk undervisningsdiskurs det danske samfunds bestræbelser på at uddanne moderne videnarbejdere? Oplæggets del 2 fokuserer på informationskompetence i gymnasieskolen. Vi ved fra undersøgelser, at langt de fleste gymnasieelever foretrækker at google sig til information, men hvorfor ændrer det sig ikke gennem gymnasietiden? Hvorfor er der ikke en stærkere ambition for gymnasiet om at være repræsentant for en moderne informationssøgningskultur, hvor elever først bliver informationskvalificerede,sid enhen informationskompetente for til slut at blive informationskreative, myndige medieborgere og stadigt lærende videnarbejdere?

Afrapportering af: Kvalificerende forprojekt til etablering af læringsrepositoriet Knowledge and Information Community KIC

Afrapportering af: Kvalificerende forprojekt til etablering af læringsrepositoriet Knowledge and Information Community KIC Knowledge Communication Lab, Århus Universitet KIC-afrapportering Afrapportering af: Kvalificerende forprojekt til etablering af læringsrepositoriet Knowledge and Information Community KIC Morten Pilegaard,

Læs mere

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT

STRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende

Læs mere

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability?

DEFF projektet E-læring, informationskompetencer og biblioteksservices hvordan kan det digitale bibliotek bidrage til employability? Netværksmøde med Advisory Board og følgegruppen fra gymnasieuddannelserne Tid: Onsdag, d. 27. maj 2015, kl. 10.00-14.00 Sted: AU Library, Emdrup Tema: Employability uddannelse til professionelt virke på

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Tilskud fra DEFF

Tilskud fra DEFF Tilskud fra DEFF 10-10-2016 1 Dagsorden: 1) Puljen til større projekter 2 ) Puljen til mindre projekter 10-10-2016 2 Puljen til større projekter 10-10-2016 3 Indsatsområder Adgang til digital videnskabelig

Læs mere

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer:

VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på baggrund af VIAs koncernstrategi med de fire udfordringer: Gør tanke til handling VIA University College Dato: 30.04.2015 U0200-7-02-1-14 Aftryk på verden Sådan arbejder vi med strategien VIA Sundheds strategiske initiativer og indsatsområder er blevet til på

Læs mere

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner

Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner Projekt Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale til projektkommuner TAK FOR JERES DELTAGELSE I PROJEKTET! Kære projektleder Vi glæder os til samarbejdet om udviklingsprojektet: Styrket fokus

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi

bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi bedre kommunikation Til gavn for hele samfundet Strategi 2016-19 indhold 3 4 6 8 10 12 14 Hvorfor? Hvordan? Hvorhen? Vejen til hvorhen Sammenhæng Værdi Markant hvorfor? Bedre kommunikation er med til at

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen

VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN. Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen VIDEN TO GO VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSTRATEGI FOR VUC-SEKTOREN Danske HF & VUC og VUC Bestyrelsesforeningen INDHOLD 04 VIDEN TO GO 08 VIGTIGSTE PRIORITERINGER 05 MARKEDER OG PRODUKTER 07 SUCCESKRITERIER

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI

OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN

VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse

VIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Systemisk projektlederuddannelse

Systemisk projektlederuddannelse Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?

Læs mere

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER

FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER FRA FORMULERING TIL FORANKREDE INDSATSER KOMPETENCEUDVIKLING SOM UNDERSTØTTELSE AF AAU STRATEGIEN INDENFOR UNDERVISNING, FORSKNING OG VIDENSSAMARBEJDE Formålet med indsatsen Formålet med indsatsen er at

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Ekspert i at undervise

Ekspert i at undervise september 2008 LÆRERUDDANNELSEN I SILKEBORG Ekspert i at undervise Kære alle Hermed nogle informationer omkring projekt Ekspert i at Undervise. Dette er en pixi udgave, hvor jeg har lagt vægt på at beskrive

Læs mere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management

Fra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium

Kommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et

Læs mere

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI

AALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad. Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og

Læs mere

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode:

Søges der om fortsat projekttilskud, angiv da projekttitel, journalnummer og tilskudsperiode: Projektbeskrivelse Udviklingspuljen for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre 2017 De nedenfor angivne antal max tegn er inkl. mellemrum. Institutionens navn: Vejle Bibliotekerne Projekttitel:(Max.

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Et integrerende sundhedsvæsen

Et integrerende sundhedsvæsen Et integrerende sundhedsvæsen Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 www.regionmidtjylland.dk Arbejdsgrundlag for sundhedsområdet 2013 Udarbejdet af Koncernledelsen Fælles afsæt for strategisk arbejde

Læs mere

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis

Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Beskrivelse af LUP, Ledelse og Udvikling i Praksis Nu med særligt fokus på akkreditering Baggrund for kurset Af flere grunde vokser behovet for ledelse og reorganisering i almen praksis. Antallet af og

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Ny sygeplejefaglig viden i sygeplejerskeuddannelsen

Ny sygeplejefaglig viden i sygeplejerskeuddannelsen Ny sygeplejefaglig viden i sygeplejerskeuddannelsen - Et koncept for hvordan der skabes systematisk adgang til og anvendelse af Sygeplejefaglig udviklings- og forskningsviden i sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)

Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne

Læs mere

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren

Læs mere

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017 1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne

Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Slutrapportering af projektet: Fremtidens uddannelser og biblioteker spiller sammen i professionshøjskolerne Projektdeltagere: Bibliotekschef Per Steen Hansen, VIA UC (ph@viauc.dk). Projektleder Bibliotekschef

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed

Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Systemer, portaler og platforme mellem styring og frihed Michael Pedersen Specialkonsulent Enheden for Akademisk Efteruddannelse Roskilde Universitet. Christian Dalsgaard Lektor Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål

Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Institutionernes kvalitetssystem - i forbindelse med de uddannelsespolitiske mål Vejledning til lov og bekendtgørelse Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret

Læs mere

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13

Ledernetværksmøde. d.2/12-2013. fredag den 20. december 13 Ledernetværksmøde d.2/12-2013 1) 13.00-13.10: Velkomst, kort om netværkets mål og struktur, samt intro til dagens tema: ledelse af elevaktiverende undervisningsprocesser. Kan e-tavler/projektorer medvirke

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere