Oplev livet i vandet. Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplev livet i vandet. Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner"

Transkript

1 Oplev livet i vandet Inspirationshæfte til personale i daginstitutioner

2 2 Del 1 / Indhold Del 1 børn i naturen En naturoplukkers erfaringer 3 Den gode historie 7 Del 2 aktiviteter Aktiviteter 9 Havaktiviteter Udgivet af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening Sø- i anledning og vandhulsaktiviteter af Naturens Dag Vandpyts(legeplads)aktiviteter

3 En naturoplukkers erfaringer / Del 1 3 En naturoplukkers erfaringer Temaet for Naturens Dag 2011 er Oplev livet i vandet. I den første del af hæftet deler havbiolog Søren Larsen ud af de mange erfaringer, han har med at formidle det, der er under overfladen til børn. I den anden del af hæftet finder du ideer, forslag og vejledning, så du nemt kan give dig i kast med aktiviteter, hvad enten du har adgang til hav, sø, å eller vandpytter. Af havbiolog Søren Larsen Mærk vandet Mere end 70 procent af jordens overflade er dækket af vand. Danmark er omkranset af havvand langs vores mere end 7000 km kystline intet sted er der mere end 50 km til vandet, og vores kultur er tæt forbundet til vandet. Vi leger og bader i vandet, sejler og fisker og bygger vores drømmehus tæt ved vandet. Vi kan slet ikke undvære vand 60 procent af vores krop består af vand. Hver dag bruger vi vand til at drikke, lave mad og vaske os. Under vandets overflade er en verden af liv, som stadig er ukendt for de fleste, fordi den ikke er umiddelbart tilgængelig den er en lukket og skjult verden, der er svær at få et forhold til især for børn skjult liv, svært at gå til, vejrafhængigt. Pædagogens rolle er her at fungere som naturoplukker, der åbner op for en ellers lukket verden. Via forskellige aktiviteter og oplevelser kommer børn til at mærke og undersøge livet under overfladen. Gennem sanser og hænder Når vi som naturvejledere er med børn i naturen, er det en god strategi aldrig at tale om noget, der ikke er der. Vi er opmærksomme på, at børn altid skal stå med det i hænderne, som vi snakker om. Lad børnene snuse til det eller opleve noget ganske tæt på, så der er en sammenhæng mellem børnenes konkrete oplevelser, deres erfaringer og de ord, de hører. Vi anvender ikke generelle betragtninger, men oplever og diskuterer meget konkret og bygger derved oplevelser og læring på konkrete iagttagelser.

4 4 Del 1 / En naturoplukkers erfaringer At kæle med en fladfisk, en tangnål eller blive kildet i hånden af en krabbe, trykke næsen flad mod ruden af et stort akvarium fyldt med dyr og planter fra lokalområdet. At blive overrasket over det mangfoldige og overvældende liv, der er under overfladen i havet eller det lokale vandhul. Det er den slags oplevelser, der kan begejstre børn og unge. Det er den kontakt de ofte mangler i dag, fordi de får de fleste af deres naturoplevelser gennem tv. Tv beskæftiger sig ofte med et dyreliv fjernt fra vore breddegrader, og man bruger ikke andre sanser end synet. At have kontakt med dyr og fisk, vide hvordan de ser ud helt tæt på, hvordan de føles, og hvordan de lever, er vigtigt for at få børnene til fremover at tage vare på naturen. Mærk livet under overfladen Indtil nu har livet under overfladen for de fleste været en lukket og skjult verden. For mange er det liv, som de kommer til at opleve nyt og ukendt for dem, og de bliver usikre. Det er derfor vigtigt for børnenes udbytte af naturvejledningen, at de gøres trygge ved dyrene. Det er vigtigt at give information om, at ingen af dyrene, som vi møder, er farlige eller giftige (børn og unge har mange fordomme og historier om farlige og giftige havdyr fra tv!). Jeg viser, hvordan man holder dyrene. En stor krabbe i en lille hånd gyysss, hårene rejser sig og kildren ned af ryggen en stor oplevelse, der bliver fortalt om hjemme. Børnene opfordres til at undersøge underfundige og spændende detaljer ved dyret. Eksempelvis forskel på han og hun, fødeindtagelse, yngelpleje. Det gælder om at vise, at naturens små detaljer hænger sammen. Hver lille ting tjener et formål og har sin egen forklaring. Hvis børnene vænner sig til at tænke i disse sammenhænge, kan de selv senere besvare mange spørgsmål, når de er ude og opleve på egen hånd. Den voksnes rolle er at lære børnene at forundres over og få kendskab og fortrolighed til undervandsnaturen. Pirre nysgerrigheden, så de får lyst til at undersøge og vide mere. Tidligt i forløbet placerer jeg ofte en kort underholdende fortælling om et af dyrene eksempelvis om ulken, som i Jylland kaldes for københavner torsk (når en ulk fanges på en fiskekrog og sættes tilbage i vandet bider den lidt smådum på krogen igen og igen) og i København kaldes ulken for en jyde torsk (det er kun fynboer, som fisken ikke har navn efter!). Fiskerne kalder ofte ulken for Kim Larsen-fisk på grund af den store mund. Fortællingen er et eksempel på en ice-breaker en fortælling, der løfter stemningen og fastholder koncentrationen i gruppen. Det gør ikke Den bedste måde for både dyr og børn er, hvis dyrene holdes i hænderne formet som en flad skål. En krabbe, der holdes sådan vil for eksempel tro, at den ligger på havets bund.

5 En naturoplukkers erfaringer / Del 1 5 noget, at naturvejledningen er underholdende, så længe underholdningen er midlet og ikke målet. Jeg kan også vælge en oplevelsespræget fortælling om det, jeg lige har oplevet under indsamlingen af dyrene imens jeg viser dyrene frem i balje eller akvarium det kan være historier om, hvor de bor, og hvad de spiser konkrete ting, som børnene kan forholde sig til i deres egen verden. Ofte bruger jeg tre fisk, tangnålen som bor i ålegræsset og ligner et stykke græs, ulken som ligger helt stille på bunden og ligner en sten, fladfisken som kan skifte farve efter bundtypen og kan grave sig ned, så kun øjnene stikker op over bunden. Hvorfor er det smart at være god til at gemme sig? Det giver undrende og nysgerrige børn, snart vil de søge nye spørgsmål og svar. Hvis man kan skabe en vekselvirkning mellem børnenes indbyrdes aktiviteter og mellem barn og voksen, vil børnene undersøge, undres og stille spørgsmål. Den voksne vil efter bedste evne give svar og eventuelt stille nye spørgsmål. Det er nøjagtig dér, hvor denne dialog med børnene lykkes, at jeg oplever, at vi får særdeles ivrige, nysgerrige og kreative børn. Børn som overskrider deres kendte grænser, som er aktive og får ny indsigt. Naturligvis er virkeligheden mere kompliceret end det. Vandet kan være koldt, og vinden viser tænder på vandet i strid blæst og nogle gange er dét vi skal undersøge sporløst forsvundet eller vores egen indsigt rækker ikke. Sådan er virkeligheden, men målet og måden at igangsætte konkrete oplevelser i praksis er vigtig at kende, herefter må man høste sine egne erfaringer. Skab rammerne Rammerne for formidlingen og læringen er vigtig. Find gerne et specielt hyggeligt sted med en god atmosfære, hvor den gode fortælling kan finde sted (det kan også være et specielt grimt sted). Især ved vandet er det vigtigt at finde et sted med læ og gode forhold til at komme tæt på dyr og til at formidle den gode historie. Børnene skal være varme, trygge og klar til at gå på opdagelse. Der er ofte flere steder ved vandet at vælge imellem indenfor kort afstand studér vejrudsigten og find en strand eller et vandhul, der passer til vindretningen. Den største udfordring, når man skal formidle livet under overfladen, er at få en varieret fangst af fisk, krabber, insektlarver, vandplanter i et lokalområdet det er en meget vigtig parameter for en udbytterig dag ved vandet. Alt for ofte oplever børn, at der ved en tur til stranden kun bliver fanget et par krabber og en forkølet vandmand. Oplevelsen af, at der er et rigt varieret liv ved vandet, er vigtig for børnene. Ved havet kan man for eksempel kontakte en fisker en fritidsfisker eller erhvervsfisker med åleruse er velegnet og spørge efter de fisk, som de normalt sætter direkte ud igen. Altså netop de fisk, som fiskeren ikke har brug for alligevel såsom ulk og kutlinger. Lad børnene sammenligne deres egen krop med vanddyrenes, hoved, arme, ben Hvordan ser de ud? Hvordan bruges de? Det konkrete og forståelige fra deres egen verden gør, at de snart er i gang med at undersøge og finde nye sjove detaljer ved dyrene.

6 6 Del 1 / En naturoplukkers erfaringer Et rigtigt godt råd er at tage kontakt til den lokale dykkerklub og lave en aftale om, at en dykker kommer ud og indsamler dyr med et net gerne direkte foran børnene så de oplever indsamlingen. Når dykkeren kommer op af vandet fortælles gode historier, som er samlet op fra havbunden og nettet tømmes ud i rørebassiner og akvarier sæt eventuelt en dykpumpe til at lave gennemstrømning i akvariet, så kan man nemt holde dyrene en hel dag. Dyrene sættes fri igen efter undersøgelse. Her er muligheden for få oplevelser af nærmiljøet og komme helt tæt på dyr og fisk så tæt, at man kan røre. Ved sø og å kan man kontakte den lokale lystfiskerklub for at få gode tips om en egnet lokalitet for fiskeri med net. Prøv at spørge, om de vil fiske op foran børnene lystfiskeren har waders, net og den lokale viden til en god fangst. Hvis I har net så prøv selv det er ikke svært og bliv overrasket over, hvad I finder lokalt. At I ikke lige kender navnet på dyret er ikke så vigtigt børnene finder hurtigt selv på gode navne. Eks: Den der er god til at svømme på ryggen. Vær i stedet opmærksom på at åbne op for livet under overfladen ved at give børnene mulighed for at komme tæt på det skjulte liv. Jeg har selv lavet naturvejledning i havmiljø i mange år, hvor jeg har brugt snorkeludstyr til indsamling. Den måde er den mest velegnede til indsamling af et varieret materiale, og desuden er den skånsom over for miljøet. Vis børnene, at mundens størrelse på fisk afslører, hvad de spiser. En tangnål har et langt sugerør af en mund, tilpasset til at suge smådyr ind. Ulken har en kæmpe mund, som let tager en krabbe i en mundfuld. Mærk i øvrigt på ulkens bløde mave ofte kan man mærke en krabbe eller en lille fisk.

7 Den gode historie / Del 1 7 Den gode historie Det er vigtigt, at man fortæller en god og levende historie. Fortællingen kan bruges til at fange, fastholde og fænge interessen hos børnene. Fortællerens univers er naturen. Fortællingen, den gode historie, suger styrke ved at blive fortalt på stedet for begivenhederne. Ordet HER er nøglen til områdets værdier. Alle andre steder end HER vil dét ikke ske. Det er derfor vigtigt, at forløbet ikke ender i en systematisk oplæring, men at man netop griber de situationer, som naturen byder på. Naturvejledning, som er et redskab i moderne naturforvaltning, er i denne artikel den vigtigste inspiration for den pædagogiske arbejdsmetode for mødet med livet under overfladen. Netop med den gode historie er jeg selv blevet inspireret af en af historiens bedste naturformidlere, nemlig H.C. Andersen. Hans eventyr var med til at ændre familie- og litteraturmønstrene, så far og mor begyndte at læse højt for deres børn af bøger, der var skrevet til børn. I hele H.C. Andersens forfatterskab spiller naturen en væsentlig rolle, og han kunne se det store i det små. Han gik helt tæt på snegle, bladlus og de mikroskopiske infusionsdyr i en vanddråbe. Med et barnligt, undersøgende og videbegærligt sind studerede han naturen og naturfænomenerne uden at slippe fantasien. Flere gange bevæger han sig under overfladen f.eks. i Den lille havfrue og Den store søslange. Her er en kort genfortælling af Den store søslange: En dag bliver der sænket en uendelig lang tung ting, som en ubekendt søslange, ned på havets bund. Det skaber stort postyr blandt havets dyr. De taler om, hvad det nye mærkelige væsen kan være, og hvad de skal gøre ved det. I eventyret følger vi den lille fisk, som ikke er helt sikker på om den store søslange er en god eller en dårlig, farlig ting. I en flot beskrivelse af livet under havoverfladen (H.C. Andersen viser et overraskende indblik i livet under overfladen) møder den lille fisk sælhunden, delfinen, den store hval, andre fisk, vandmænd, krabber, Roen og nysgerrigheden, fællesskabet om at finde og undersøge breder sig som ringe i vandet blandt børn.

8 8 Del 1 / Den gode historie konkylier og milliarder af krebsdyr, der lyser op i mørket. Efter en del undren og følen sig frem bliver havkatten, havålen, sværdfisken og hvalen enige om at angribe søslangen, hvilket ikke falder så heldigt ud. Den lille fisk møder til sidst det klogeste dyr i havet, den store havko, som mener, at søslangen er et påfund fra menneskene fra det tørre land, og at de kun lever for at fange og få fat i havdyrene med garn og snører. Den lille fisk tænkte sit og var vidne til, at søslangen voksede i magt og udstrækning gennem alle have, jorden rundt. Har du gættet hvad den store søslange egentlig er for en tingest? Det er et kabel! H.C. Andersen udgav sit eventyr om den store søslange i I 1866 lagde verdens største skib på den tid Great Eastern et telegrafkabel mellem England og USA. H.C. Andersen skrev i eventyret, at tingen lå uden bevægelse. Men liv og tanke var der i det; Mennesketanker gik igennem det. Igennem kablet kunne man sende en besked over store afstande i en kode af prikker og streger, kaldet morsealfabetet. Med telegrafen skabtes et netværk, hvormed det for første gang i historien blev muligt at kommunikere øjeblikkeligt over meget lange afstande. H.C. Andersen var en fantastisk fortæller, som man kun kan blive inspireret af. I dag har vi meget mere viden om livet under overfladen, og moderne teknologi har nu gjort det muligt at vise undervandsoptagelser i 3D. Vi kan gå ind i et akvarium via en acryl/glas tunnel, sejle i undervandsbåd. Der åbnes op for livet under overfladen på helt nye måder. Fint nok, men især når målgruppen er nutidens børn, er det er vigtigt at røre, føle, smage og lugte. Derved skærpes sanserne, og der opnås en forøget evne til at undersøge og opleve sammenhænge, mangfoldigheden og detaljerne i den verden under overfladen, der ellers er svær at forholde sig til og forstå. Men husk at bruge din fantasi i den gode historie, for der venter stadig masser af nye eventyr under overfladen. Du kan finde flere historier på biblioteket, som du kan tage udgangspunkt i, når du laver din egen historie ud fra det, I finder i vandhullet, i havet eller i åen. Tag ud i naturen Rundt i landet er der en lang række naturvejledere, som har lokalt kendskab til egnede lokaliteter, og som kan stå for et veltilrettelagt arrangement for jeres børn. Men faktisk kræver det ikke meget øvelse, hvis man selv vil prøve at indsamle dyr og planter man kan for eksempel låne en våddragt og et godt rejenet. Man kan virkelig score nogle gode fangster og ikke mindst point hos børnene. Den primære opgave er at give børnene et tættere og mere fortroligt forhold til vandet og specielt at fungere som naturoplukker, der åbner op for en ellers lukket verden. Kun gennem den direkte kontakt er det muligt at sanse og forstå naturens mangfoldige dynamik. Kom ud og af sted. Se, rør og føl dit vandmiljø og lad eventyret begynde.

9 Aktiviteter / Del 2 9 Aktiviteter I det følgende er der forslag til en masse sjove aktiviteter og lege, I kan bruge ved vandet. Havet og stranden rummer et utal af lyde, lugte, spændende ting og gode oplevelser, der er klar til at blive udforsket af både børn og voksne. Søer og vandløb er ofte lette at komme til og gode at udforske. Et sundt vandløb vrimler med spændende liv. Med en spand, et net og en hjemmelavet fiskestang, kan I se nærmere på krybene i vandet. I kan også finde en fredfyldt skovsø og nyde livet og naturen. Og husk at bruge sanserne og blive våde og beskidte! Selvom man ikke har en sø eller strand i nærheden, er der masser af vand omkring jer. Der er næppe noget bedre end at hoppe i en kæmpe vandpyt, eller sidde i læ for regnen og lytte til dråbernes trommen med en varm kop chokolade. Brug fantasien og prøv at lægge mærke til hvor omkring jer, I kan finde vand. Ferskvandstangloppe

10 10 Del 2 / Aktiviteter 1. Fang en krabbe Krabben er ikke farlig, selvom den ser grum ud! Find et sted, hvor der lever krabber på havbunden. Nu kan I prøve at fange dem. I skal bruge: madding (små stykker fisk, et fiskeskelet eller muslinger) snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand evt. en redningsvest evt. et net Bind snoren godt fast om klemmen. Sæt maddingen fast i klemmen og smid den ned i vandet, så den rammer bunden. Når I har fanget krabben, kan I putte den ned i spanden eller i et akvarium med vand og tang. Så kan I sidde og holde øje med den og se, hvad den laver. Husk, at krabber er levende dyr. Kom aldrig for mange i spanden og luk krabberne forsigtigt ud igen, når I ikke vil se på dem mere. 2. Brug jeres sanser ved vandet! Ved vandet får I masser af oplevelser. I skal bare bruge jeres sanser. Hvis I koncentrerer jer om én af jeres sanser ad gangen, når I er på en strand eller havn, bliver jeres oplevelser meget stærkere. Synssans: Se Find en god plads i skjul. Vær stille og giv jer selv masser af tid. Læg mærke til hvad der sker omkring jer og skriv det ned. Fortæl jeres venner eller familie, hvad I har set. Høresans: Lyt... Luk øjnene og læg mærke til naturens lyde. Hvor mange lyde er lavet af mennesker? af dyr? af naturen? Fortæl jeres venner eller familie, hvad I har hørt. Lugtesans: Duft Ved vandet er der mange dufte fra havet, tang, strandblomster osv. Hvad lugter godt? Og hvad lugter skidt? Følesans: Mærk Prøv at samle noget op fra stranden eller havnen og mærk på det. Find en musling, noget sand, en opskyllet vandmand osv. Hvad mærkes rart? Og hvad mærkes klamt? Smagssans: Smag (Ikke spise, spyt alt ud igen) Smag på forskellige ting ved vandet, men spis aldrig noget, I ikke ved, hvad er. Smag på salt, bidende stenurt og strandkål. Hvad smager godt? Og hvad smager skidt?

11 Aktiviteter / Del Lav jeres eget strandakvarium Der er mange spændende dyr og planter på det lave vand ved stranden og havnen. Hvis I ikke har en stor spand eller balje, kan I bygge et særligt akvarium. I skal bruge: fire grene en gennemsigtig pose et fiskenet Sæt de fire grene ned i sandet og fold den gennemsigtige pose ud over grenene. Nu har I et fint akvarium. Størrelsen af akvariet afhænger af posens størrelse. Fyld posen med vand og tang. Brug et fiskenet til at fange forskellige ting i vandet og læg dem ned i akvariet. Husk at lukke alt sammen ud igen og at få posen med hjem. 4. Lav jeres egen stranduro Der er mange spændende ting på stranden, som I kan lave en stranduro af. I skal bruge: strandskaller tråd eller fiskesnøre en pæn og sjov gren (evt. troldhassel eller krølpil) lim eller boremaskine Bor hul i strandskallerne og sæt sytråd i, så de kan bindes fast på grenen. I kan evt. bruge klisterbånd til at sætte skallerne fast med. Lav trådene i forskellige længder. Hvis skallerne hænges tæt ved siden af hinanden, kan de lave deres egen klirrende musik, når vinden blæser på dem. 6. Bål og snobrød I Danmark må man kun tænde bål i naturen, når man har tilladelse fra stedets ejer, eller på de steder hvor der er indrettet særlige grill- eller bålpladser. En undtagelse er dog strandene. Tag en tur ud til vandet, tænd et bål og hyg med historier, suppe eller snobrød. Ælt følgende ingredienser til snobrødsdejen: 25 g gær 3,5 dl mælk 1 spsk. olivenolie 2 tsk. salt 1 tsk. sukker ca. 500 g hvedemel Tilsæt tre spiseskefulde kakao til brune dessertsnobrød, eller en håndfuld hakkede krydderurter til et godt madsnobrød, der som et pitabrød kan fyldes med salat og meget andet godt. Stil dejen til hævning et lunt sted en halv times tid, inden den deles og rulles til lange pølser som snos om enden af en lang pind. Snobrødene bages langsomt over gløderne, til brødet er gyldenbrunt og lyder hult, når man banker på det. I kan også prøve, om brødet kan drejes rundt på pinden uden modstand. Så er det bagt. Pas på naturen! Husk at slukke bålet helt, når I er færdige og efterlad bålpladsen, så den er rar at besøge for de næste gæster. Tag jeres affald med hjem. Dæk ikke bålet med sand, så andre strandgæster risikerer at træde i det. 5. Lav et muslinge lys Find nogle store flotte muslinger. Dryp stearin fra gamle stearinlys ned i muslingen. Når muslingen er fyldt sættes en lille lysvæge i. Lad stearinet størkne, inden I tænder lyset.

12 12 Del 2 / Aktiviteter 8. Lav en udstilling Fuglenes fjer bliver slidte, derfor skifter de fjer mindst en gang om året. Ved strandene kan I finde fjer fra forskellige fugle. Fjerene renses med lidt vand på en tot vat og de kan evt. lægges i fryseren et døgn for at dræbe bakterier. Undersøg hvilke fugle fjerene kommer fra ved at se i bøger om fugle fra biblioteket. Når I ved, hvilken fugl fjerene kommer fra, kan I tegne fuglen og lave jeres egen udstilling om fugle. 7. Byg en drage I Danmark sætter vi ofte drager op om efteråret, når der er god vind. Tag en tur ud på en strand med åbne vidder og stabil vind, så dragen kan flyve frit og ikke bliver viklet ind i træer og buske. Her er en opskrift på, hvordan I kan lave en af de mere klassiske drager, formet som en sekskant. I skal bruge: tyndt plastik (for eksempel indkøbsposer) eller stærkt papir to rundstokke på 90 cm (ca. 8 mm tykke) en let trækring, som for eksempel kan være en lille nøglering stærk tape tændstikker tynd snor, eksempelvis nylon-fiskeline (0,6 1,0 mm tyk) træ til vindsel hale af farvet papir eller avispapir 9. Byg en rejehov På det lave vand vrimler det med spændende dyr, der svømmer, kryber, kravler, æder, bliver ædt og får unger. Med en rejehov og et lille plastakvarium kan I komme tæt på det lave vands mange sjove beboere. En rejehov er et fiskenet, der gennem mange generationer har været brugt til at stryge rejer med ved kysterne i Danmark. Med en rejehov kan I fange mange andre interessante dyr. Til en voksenmodel skal skaftet være ca. 125 cm langt og bredden være ca. 60 cm. En børnemodel har et skaft på 100 cm og er 40 cm bred. Netmaskerne må ikke være større end millimeter. I kan også købe et færdigt net i de fleste butikker med fiskeudstyr. I fanger flest forskellige dyr i ålegræsbælter, på stenbund, i små tangskove eller på muslingebankerne, hvor dyrene finder både skjulesteder og føde. 1. Lav en skabelon. Skær et stykke plastik eller papir ud efter skabelonen 2. Sæt pindene godt fast med tape. Forstærk de to hjørner med tape og tændstikker 3. Lav et lille rundt hul bag hver tændstik. Klip et stykke styresnor på tre gange dragens højde. Bind en ende fast i hvert hul. Sæt trækringen fast præcis midt på snoren 4. Lav et vindsel af et stykke krydsfiner eller lignende. Vind meter træksnor op på vindslet og bind snoren godt fast til trækringen 5. Lav en flot, lang hale til dragen. Halen kan laves af lange strimler af papir eller plastik. Klips 1-2 strimler fast i de to nederste hjørner af dragen Nu er I klar til den første flyvetur. Hvis I har lavet en papirdrage, kan I male den i flotte farver.

13 Aktiviteter / Del Slotte i sandet Et flot sandslot kræver kun fire ting. Sand, vand, fantasi og hårdt arbejde. I kan naturligvis også bruge spande, skovle, sneglehuse og meget andet sandslotgrej, hvis I virkelig vil bygge noget stort. Vandet er det lim, der holder sandet sammen. Brug derfor sand, der er gennemvådt, når I skal lave jeres sandslotte. I kan grave et hul ned til vandlinjen et stykke oppe på stranden. Nede i hullets bund vil der samle sig vand, og det er her, det gode sand findes. Tag sandet mellem hænderne og vend det et par gange fra den ene hånd til den anden, så I har en pandekage, hvor vandet er jævnt fordelt. Det er det perfekte grundmateriale til at bygge sandslotte med. Pas på, hvor tæt på vandkanten I bygger jeres slotte. Tidevandet kan få bølgerne til at gå langt op på stranden. 11. Spot en sæl Man behøver ikke rejse højt mod nord for at møde sæler. Tag børnene med på en improviseret sælsafari og mød Danmarks bedste dykker. Sæler er meget sky dyr, og I skal færdes med forsigtighed og vise hensyn for ikke at forstyrre dem på deres tilholdssteder og ynglepladser. Her er nogle forslag til steder i Danmark, hvor I kan være heldige at spotte sæler. Nogle af stederne kan kun opleves fra båd, og visse steder er der begrænsninger for adgangen. På flere af lokaliteterne kan sælerne opleves meget tæt på, men I bør ikke gå tættere på end 300 meter, så husk en god kikkert! Nordjylland Limfjorden Livø Tap: fra båd eller tag færgen fra Rønbjerg Huse og kig fra Hesselbjerg Høj Bradser Odde: fra båd eller Venøs nordkyst Vestjylland Vadehavet Langli Sand: kun om efteråret fra færgen og i sejlrenden Knudedyb: naturvej Fanø og Vester Vedsted Koresand: fra båd, evt. med kraftig kikkert fra Mandø by mulighed for traktortur Lammelæger: fra båd Havneby: fra land Østjylland Kattegat Læsø: langs nordkysten kan man se sæler fra land. Langs sydkysten kun fra båd Anholt: på Anholt kan sælerne opleves på strandene Sjælland Fra båd: farvandet omkring Saltholm er bedst Kysten langs Sydamager: fra land og båd Fra Øresundsbroen kan man være heldig at se sæler på Peberholm Lolland-Falster/Østersøen Avnø Fjord: fra båd og fra land med kikkert. Sensommeren er særligt god 12. Pas på, sælunger! Leg at børnene er sæler. De skal lægge sig ned på maven og bevæge sig fra et punkt til et andet uden at bruge arme eller ben. Undervejs skal de passe på isbjørnen (en voksen), som vil æde dem. 13. Spis som en sæl Sælen spiser uden at bruge sine luffer. Skræl først en gulerod. Lav så en masse orange, slatne fisk ved at skrælle en masse strimler på langs af guleroden. Læg strimlerne i en lille skål med vand og prøv så at spise dem uden at bruge hænderne.

14 14 Del 2 / Aktiviteter 14. Sten på stranden Sten løber ikke nogen steder, der er rigtig mange af dem, og de findes i de særeste former. Tag ungerne med på stranden og fyld lommerne. Sten er smukke, sjove og rigtig spændende. Flade sten er smutsten, sten med huller er lykkesten, runde sten er gode som torskesmutsten, hvide sten er sukkersten kun fantasien sætter grænser. Ved hjælp af forskellige bøger kan I finde ud af, hvilke sten I har fundet. I kan også få en masse at vide blot ved at kigge på stenens form. Hvis stenen er glat og afrundet, har den sikkert ligget og rullet frem og tilbage i vandkanten imellem andre sten i flere tusinde år. Her har sand, småsten og vand slebet den glat. Har stenen skarpe kanter, kan den have ligget beskyttet i jorden. Den kan også stamme fra en større sten, der er gået i stykker. 15. Bevar stenenes flotte farver Gnid alle jeres flotteste sten med lidt olie eller creme, eller giv dem en gang klar lak. Så bliver farverne og tegningerne på stenene lige så flotte, som da I fandt de våde sten i strandkanten. Læg dem i en kurv og stil dem frem, så I kan nyde synet. 17. Leg guldsmedelarve efter haletudser Guldsmedelarven er et af vandhullets grådigste rovdyr og kan spise både haletudser og små fisk. Prøv at lege legen om guldsmeden og haletudserne. Mærk fire cirkler op som børnene kan løbe rundt imellem. Cirklerne forestiller de vandplanter, som haletudserne (børnene) gemmer sig i, her har børnene helle. Cirklerne skal være så store, at der kan stå fire børn i hver. Lad børnene fordele sig på gemmestederne. En voksen er guldsmedelarve og skal forsøge at fange de haletudse-børn, der løber rundt mellem planterne. Skal det være ekstra svært, kan I aftale, at der kun må være fire haletudser i hver plante. Kommer der flere i gemmestedet, må en af haletudserne svømme videre til en anden plante. 18. Dyrestafet I kan afholde et anderledes stafetløb, hvor hver gruppe består af fire dyrebørn. Der skal være krabbe, tangloppe, sæl og frø. Dyrene kommer frem på hver sin måde: Krabben løber på alle fire (krabbegang), tangloppen hopper, sælen maver sig frem og frøen svømmer (med armtag). Dyrene skiftes til at løbe som i en almindelig stafet. Hvilken gruppe når først at få alle fire dyr hjem? 16. Mal på sten Tag på udflugt til stranden eller til et vandløb og find smukke sten i forskellige former og størrelser. Stenene vaskes grundigt, så malingen kan hænge godt fast. Lad stenene tørre godt og læg dem ud på et bord. Brug lidt tid til at kigge på stenene. Måske finder I nogle sten, der i forvejen ligner et bestemt dyr, et blad, en trold eller en anden figur. I kan starte med at tegne med blyant eller en tynd tusch på stenene. På den måde kan I rette figuren til, inden I begynder at male. I kan også starte med at male stenen med en hvid grundfarve. Brug fantasien og mal stenene med akrylfarver. Det tørrer hurtigt og kan males over, hvis I laver en fejl. I kan lave forskellige malede stensamlinger. For eksempel en samling af forskellige blomster, forskellige smådyr, forskellige fisk eller nogle sjove fantasifigurer. I kan også male bogstaver eller tal på stenene.

15 Aktiviteter / Del Gør-det-selv-fossil Med et fossil i hånden og lidt fantasi er det næsten som at rejse tilbage i tiden, til dengang dinosaurusserne herskede på Jorden. Der er dog lidt langt imellem fossiler af dinosaurusser her i Danmark, men I kan finde fossiler af planter, krabber, insekter og fisk. Oftest er fossilerne ikke synlige, men ligger indkapslet mellem forskellige slags sten-, kalk- og lerlag alt efter hvilken tidsperiode, fossilerne stammer fra. Derfor kan det være svært at finde fossiler på egen hånd, men I kan lave jeres egne fossiler. I skal bruge: en plastikpose, for eksempel en frysepose sand gips vand hammer Bland gibs og sand halvt af hver slags i posen. Hæld vand i til I har en tyktflydende masse i posen. Put et blad, et stykke træ, en plastik-dinosaurus eller andet ned i gipsblandingen. Lad blandingen størkne helt. Slå den størknede gipsklump i stykker med hammeren. Husk at være forsigtige, så I ikke ødelægger det aftryk, der er skabt inde i klumpen. Tag genstanden ud. Nu kan I nyde jeres helt personlige gør-det-selv-fossil. Det, I kan se i sandklumpen, der hvor genstanden har siddet, er næsten det samme som de fossiler, man kan finde i de forskellige jordlag: et aftryk! 20. Fremstil et hav Der er stor forskel på, hvor meget salt der er forskellige steder i havet. Prøv at fremstille jeres eget hav, og se om I kan smage forskel på havene. Til én liter vand skal i henholdsvis bruge: Østersøen: 8 g salt Kattegat: 25 g salt Middelhavet: 38 g salt Døde Hav: 280 g salt 21. Puste fjer At puste fjer er en leg, hvor man skal være sammen to og to. Hvert par skal bruge en lille fjer eller et dun. Små fjer og dun er nemme at finde på stranden hele året. Når legen starter, kaster alle par deres fjer op i luften. Efterfølgende tager de hinanden i hænderne. Fra nu af gælder det om at holde fjeren oppe i luften ved hele tiden at puste til den. Når fjeren lander på jorden, er parret ude. Det par, der holder deres fjer i luften i længst tid, har vundet. 22. Fjerløb De fleste kender nok kartoffelløb, som en hyppigt anvendt disciplin ved børnefødselsdage. Her har vi erstattet kartoflen med en lille fjer eller et dun, og skeen med ens egen flade, udstrakte hånd. Nu gælder det om at bevæge sig fra punkt A til punkt B, så hurtigt som muligt med et dun i hånden, uden at det falder af. Hvis det falder af, starter man forfra. Det er vigtigt, at det er et dun og ikke en fjer. En fjer gør legen alt for let, da den er tung og ikke falder af hånden så let som et dun. I kan både konkurrere mod hinanden og løbe på tid. 23. Mal med fjer Tag fjer og dun som I finder på stranden med hjem og brug dem som pensler. Fjer giver nogle meget flotte strøg i f.eks. vandfarve. Prøv med forskellige størrelser og fjertyper. 24. Indianerbånd Med fjer og pap kan man hurtigt blive en farlig indianer. Tag papir, karton eller bølgepap og klip en ca. fem cm bred strimmel af. Sammensæt evt. to stykker, hvis det ikke kan nå rundt om hovedet. Mål efter og tape dem sammen eller brug hæftemaskine. Fjerene kan sættes fast med tape eller hæftemaskine. Det er en sjov og hurtig aktivitet, hvor børnene kan sætte deres eget præg på sammensætningen af fjer, hvilken vej de skal vende, farven på pandebåndet og dekorationen af dette. I kan klæde jer ud som indianere og danse om det lejrbål, som I laver på stranden. Husk også at give børnene indianernavne som for eksempel Lille truttende hornfisk eller Store bidende haj.

16 16 Del 2 / Aktiviteter 25. Leg med vand Til de helt små De helt små sendes ud for at finde en ting der kan flyde, og en ting der kan synke. De indsamlede materialer testes nu i en balje eller ved søens bred. Kan de små gætte, om tingene kan flyde eller synker, før de udfører eksperimentet? 26. Flyt vand med svamp En rigtig udholdenheds-stafet, som kun er for de sejeste slidere! Hvert hold har en rigtig god tavlesvamp og en opvaskebalje, halvt fyldt med vand. Ved hjælp af svampene konkurrerer holdene om først at få flyttet vandet ned i den anden ende af en bane, hvor der står en tom spand. I kan give point for både hurtighed og hvor meget vand, det lykkes holdet at få med til spanden. 27. Gætter I godt med fødderne? Der samles 10 ting fra stranden, søen eller åen både noget, der kan flyde og noget, der kan synke. En stor balje eller kæmpe gryde fyldes med vand. En deltager skal nu med bare tæer og bind for øjnene finde ud af, hvilke ting der er i baljen. Siden bytter man, og så skal en anden person samle ting og en anden gætte med fødderne. Kan evt. laves som holddisciplin og på tid. 28. Lad det øse, lad det pøse, lad det regne Har I prøvet at være ude i regnvejr? Det er ikke farligt at blive gennemblødt af regnen. Man skal bare have tørt tøj på, inden man fryser alt for meget. Har I lagt mærke til om lyde eller dufte er anderledes i skoven, når det regner? Regntøj og gummistøvler er gode at have, når man bor i Danmark. Her falder nemlig 0,7 meter nedbør (regn, hagl, slud og sne) om året. I andre lande, hvor det regner rigtig meget, falder der 15 meter regn om året! 29. Byg en vandmølle 30. Lav jeres egen fjerpen I Danmark har vi i over 2000 år brugt fjer til at skrive med. Her kan I se, hvordan man laver en pen af fjer. I skal bruge en stor fjer en skarp kniv en metaldåse med sand en ovn eller et bål blæk og papir Ved strandene ligger fjer fra måger, svaner og vadefugle. Til en fjerpen skal I bruge en stor fjer, gerne vingefjer, fra for eksempel en gås, en svane, en måge eller en rovfugl. Før I bruger fjerene, renses snavs af med lidt vand på en tot vat. Fjerene kan lægges i fryseren et døgn for at dræbe utøj og bakterier. Fjeren skal være tør før brug. Først skrabes den yderste hinde af fjerens skaft med en kniv. Så er pennen bedre at holde på. Fjern evt. det nederste af strålerne (de fine fjerhår), så der er plads til at få et godt greb på fjerpennen. Fjeren bliver meget stærkere og lettere at skære i, hvis I varmebehandler den først. Varm en dåse med sand op i ovnen eller i et bål, til sandet er ca. 180 grader varmt. Stik spidsen af fjeren ned i sandet til lige under fjerstrålerne. Lad den stå, til sandet er kølet af. Skær spidsen til 1. Lav et ca. to cm skråt snit med en skarp kniv nederst på skaftet af fjeren hen mod spidsen. Pas på fingrene. 2. Skær endnu et skråt snit ca. én cm fra spidsen. 3. Skær spidsen lige over, så den får den bredde, I ønsker, og til sidst laver I en slids på ca. én cm ind i skaftet fra spidsen. Slidsen får blækket til at løbe lettere ned til spidsen. I kan nu klippe fjeren til i den længde og form, der passer jer. Dyp pennen i blæk og skriv eller tegn på et stykke papir. Den måde, spidsen er skåret på, har stor betydning for, hvordan skriften ser ud. En smal spids giver en tynd streg, en bred spids giver en tyk streg. Det kan godt være, at I skal skære pennen til nogle gange, før den er rigtig god. Prøv at bygge forskellige modeller af vandmøller, og afprøv dem i vandet. En driftsikker vandmølle bygges af en korkprop, en strikkepind og seks firkantede stykker hård plast, for eksempel fra en frugtbakke. Proppen sættes på langs på strikkepinden. Skær seks riller i proppen og sæt møllebladene i. Grav en kanal, sørg for at der løber vand igennem, og se nu om møllen kan dreje ved vandets kraft.

17 Aktiviteter / Del 2 17 Bugsvømmende tæge 31. Tang på menuen Tang er sort, slimet og snasket, lugter råddent og er klamt at svømme igennem. Til gengæld kan det smage rigtig godt og tang er guf for hjernen. Spisetang skal høstes frisk direkte fra havet, hvor vandet er helt rent, så undgå steder med udløb, indersiden af havnemoler og lignende. Ingen danske arter af tang er giftige, men de smager meget forskelligt. Generelt er de røde tangarter de lækreste. I kan finde velsmagende tang blandt de arter, der findes på det lave vand f.eks. blæretang, savtang, søsalat og carrageentang. Her er en nem opskrift I kan prøve: Sprøde tangchips I skal bruge: Friskplukket tang, f. eks. søl eller sukkertang. Majs- eller solsikkeolie Tør tangen godt af med en køkkenrulle. Riv den i små stykker på ca. 4 x 4 cm og steg dem sprøde i varm olie. Chipsene dryppes af på et stykke køkkenrulle og er klar til spisning. De er fra naturens hånd allerede saltede. I bogen Tang Grøntsager fra havet af Ole G. Mouritsen kan I finde en masse spændende opskrifter på lækre og anderledes retter med tang. I bogen er der også interessante historier og information om tang. 32. Tangkunst Tang er smukt. De mange farver og former og den naturlige lim i tangen kan bruges til kort og billeder. På det laveste vand findes de grønne arter af tang. På dybere vand skifter tangplanterne farve. Først til brune nuancer og når dybden bliver over 10 meter, dominerer de røde arter. Farven hænger sammen med tangens evne til at udnytte den del af solens stråler, der trænger ned igennem vandet. I skal bruge: indsamlede tangplanter undersøgelsesbakke/opvaskebalje saks akvarelpapir gaze aviser Indsaml fugtigt tang i forskellige farver på stranden eller på lavt vand. Hæld vand i bakken og læg et stykke akvarelpapir ned på bunden. Læg tangen ned i vandet, klip dem til og arranger dem til et smukt billede. Løft forsigtigt papiret med tangen op af vandet og læg det på en avis. Dæk billedet med et stykke gaze og flere lag aviser. Til sidst lægges det hele i pres med noget tungt ovenpå. Aviserne skiftes efter et par timer og måske flere gange, til tangbilledet er tørt efter et par døgn. Tang indeholder naturligt lim, så de sidder fast på papiret. De færdige tangbilleder kan hænges op, som de er, klæbes på sort karton, sættes i skifteramme, bruges som brevpapir (så sættes tangen i et hjørne), bordkort eller postkort. 33. Hvor bor dyrene Tegn forskellige dyr, der bor i havet, i åen og i søen, ét pr. ark. Hvert barn får et dyr på maven. Tal om hvilke dyr der hører til hvor, og hvad de lever af. Lav nu tre heller ; et hav, en å og en sø. Nu kan I lege fangeleg, men dyrebørnene har kun helle der, hvor dyret lever i virkeligheden. Altså, svanen har helle i søen, rødspætten i havet og så videre. 34. Jeres eget vandland Brug legepladsen til at grave små kanaler, søer og dæmninger. Hvis der ikke er regn til at klare arbejdet for jer, kan I selv fylde vand i med spande eller andet. Måske I har en tønde til at opsamle regnvand. Byg små både af blade, træ, pinde eller hvad I nu kan finde, og lad dem sejle rundt i jeres vandland. Børnene kan skiftes til de forskellige roller: Nogle fylder nyt vand i systemet, en er slusemester eller havnefoged, der er mange muligheder.

18 18 Del 2 / Aktiviteter 35. Hvem bor i jeres vandhul/ vandløb? Når I stiller spørgsmål til børnene, bliver de opmærksomme på, hvor forskellige dyrene faktisk er i deres levevis og udseende. Lån en bestemmelsesbog til vanddyr på biblioteket, hvis I ikke kan alle dyrene udenad. Hvem svømmer hurtigst? Hvem har de sjoveste farver? Find vandhullets rovdyr, hvis I kan: Guldsmedelarver og vandkalvelarver Find vandhullets mindste dyr (dem I kan se!) Hvem bevæger sig på den sjoveste måde? Hvilke er der flest af lige nu? 39. Lav en gammeldags blækpen af tagrør De fleste vandhuller er bevokset med tagrør langs bredden. Tagrør kan blive op til to meter høj og er den største græsart i Danmark. Man bruger den til at tække hustage med. Som alle andre græsser, har den et hult rør, og det giver mulighed for sjove øvelser. I kan lave jeres egne blækpen af tagrør således: Et tagrør skæres i stykker på ca. 15 cm. Hver pen skæres skråt over, og der skæres en lille revne i denne pennens spidse ende. Blækket laver I af en håndfuld jernsøm lagt i vand med agern og bark fra eg. Efter fem dage er blandingen blevet sort, og man kan tegne med det. Man kan også bruge mudder eller kul fra bålet blandet op i vand. 36. Dyr med hus I vandhullet findes forskellige dyr, som bærer rundt på deres eget hus! Prøv at finde snegle og måske muslinger. Et rigtigt spændende dyr er vårfluelarven, som bygger sit hus af forskellige naturmaterialer fra vandhullet. Find vårfluelarver og se på, hvad de har bygget deres hus af. 37. Lav jeres egen mini sø Det er rigtig sjovt at tage dyr med hjem til institutionen og studere dem over et par dage. Husk at tage vandplanter med hjem også. Anbring sand i bunden af akvariet og fyld vand fra hanen i akvariet. Lad det stå, til vandet er klart og anbring dyrene i akvariet. Undgå at akvariet står indendørs ved høje temperaturer, hellere udendørs medmindre det er alt for koldt. I kan fodre dyrene med almindeligt fiskefoder. Sæt dyrene tilbage efter et par dage. 38. Planter i vand Vandets planter har ikke brug for en stiv stængel for at holde sig oprejst. De flyder i vandet. Læg mærke til hvor fint de står i jeres akvarium i modsætning til, hvis I lader dem ligge på land. Prøv evt. at presse planterne i en telefonbog og lim dem på karton til kort eller billeder. 40. Skibe af tagrør, bark, pinde eller træ De fleste børn synes, det er sjovt at undersøge vandets evne til at transportere ved at lade ting og sager flyde ovenpå. Især et lille vandløb med en bro over giver lejlighed til at lave jeres egne små skibe af de forhåndenværende materialer og eksperimentere med, hvad de kan bære af småsten. Tag en snak om skibe, der kan transportere mennesker over havet. 41. Lav en vandkikkert Her er en helt nem måde at lave en vandkikkert på. Det er altid sjovt at se, hvad der sker under vandet. Er der fisk? eller er der nu også krabber? Med sådan en kikkert er det næsten altid muligt at se, hvad der sker under overfladen. I skal bruge en tom konservesdåse elastikker en frysepose, gennemsigtig en underkop tusch saks Tag en tom dåse og fjern låg og bund. Derefter tager I en underkop og bruger den som skabelon på fryseposen. Tegn rundt om den med tusch og klip den ud. Sæt den stramt om bunden af dåsen og sæt den fast på dåsen med elastikker.

19 Aktiviteter / Del Fortæl en historie Tag en tur ud til vandet. Fortæl et eventyr eller en god historie, der handler om livet ved vandet. I får nu helt gratis alle de rigtige baggrundslyde og stemninger til historien. I kan få gode ideer til historier på det lokale bibliotek. Spørg bibliotekaren. 43. Tag med ud og fisk Tag den gamle sweater på, lav evt. jeres egen fiskestang og få en god oplevelse. Alle under 18 år eller over 65 år har lov til at fiske uden fisketegn. Alle andre skal have fisketegn. Fisketegnet kan købes på posthuset eller på og koster mindre end et par fisk. Bor I i nærheden af en å, en fjord eller en sø, er det en dejlig udflugt for hele institutionen. Undersøg hvem, der har fiskeretten. Spørg f.eks. den lokale lystfiskerklub, i fiskegrejbutikken eller se på 44. Lav en fiskestang I skal bruge: en lige gren, cm, det kan være fra et hassel- eller piletræ, eller det kan være en bambuspind. Den skal være sådan ca. fingertykkelse og rar at holde på i den tykke ende fiskeline. Den købes i en jagt- og fiskeributik, den skal være nylon og 0.20 eller 0.30 mm tyk en prop. I kan sagtens bruge en almindelig korkprop fra en flaske, men man kan også købe et såkaldt flåd i fiskegrejbutikken en pakke enkeltkroge de koster ikke alverden et synk. Det er et lille blyhagl med en revne i, som sættes rundt om linen over krogen for at holde den nede i vandet. Har I en lille hulsten fra en strandtur, kan I også bruge den en lille dolk i skede, så den er beskyttet, og man ikke skærer sig, når den ikke er i brug en spand et net evt. en lineal på cm madding, enten orm fra haven, dåsemajs eller lidt brød eller melklister (mel og vand). Skær en rille i toppen af fiskestangen et par cm inde og bind linen godt fast. Klip linen af så lang, I vil have den, f.eks. et stykke på 1,5-2 meter. Sæt først prop eller flåd på linen ca cm fra enden. Proppen skæres først halvt igennem på den lange led, så kan linen trækkes ind i revnen. Så sættes synket på. Det skal sidde ca. 10 cm over krogen og sørge for, at krogen holdes nede i vandet. Til sidst bindes krogen godt fast i linens ende. Det er en god ide at have en ekstra prop med, som krogen kan sættes fast i under transport. For mange fisk er der et såkaldt mindstemål. Det vil sige, at de skal være over en vis størrelse, for at man må tage dem med hjem at spise. Fisk under mindstemål skal genudsættes hurtigst muligt. Dyp hånden i vand, inden I tager fat i fisken. På den måde undgår man at beskadige slimlaget. Tag forsigtigt krogen ud af gabet og lad fisken glide ud i vandet igen. Tjek mindstemål på Knæk og bræk!

20 1. udgave, 1. oplag Forfattere: Søren Larsen, Ida Kryger og Marie Staun Tegnere: Eva Wulff og Nils Angus Redaktion: Nils Angus og Marie Staun Layout og tryk: Meyer & Bukdahl as Fotos venligst udlånt af: Astrid Bjørg Mortensen, Casper Lindemann, Mads Ellegaard Larsen, Johanne Leth Nielsen, Jonas Larsen. Udgivet af Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening i anledning af Naturens Dag 2011 i samarbejde med Grønne Spirer Grønt Flag for daginstitutioner Design og produktion: meyer & bukdahl as Friluftsrådet Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel Fax

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 2 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 2

Den seje. Vandplaskere - Niveau 2 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Omkring ¾ af jordens overflade er dækket af vand. Det

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Vandkanten kalder. Blå Flag inviterer dig og din familie til kystsjov i skolernes sommerferie

Vandkanten kalder. Blå Flag inviterer dig og din familie til kystsjov i skolernes sommerferie Vandkanten kalder Blå Flag inviterer dig og din familie til kystsjov i skolernes sommerferie Hybenlarver og stenbidere I både opskylszonen og klitrækkerne kan man finde sjove sten, smukke skaller og farverige

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan Naturfænomener Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan. Guderup Børnehave ligger i et område hvor der er et ønske fra politisk hold om at børn bliver nysgerrige på de naturvidenskabelig

Læs mere

Livet. i ferskevande

Livet. i ferskevande Livet i ferskevande EN BID AF NATUREN Der er mange typer for ferskvand og livet er ikke det samme overalt. Nogle dyr foretrækker de rindende bække og åer, andre er til dammen og søens stillestående vand.

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 1 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Som skal spirerne blive klogere på træer ikke mindst hyldetræer. De

Læs mere

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim.

Materialer: Du skal bruge sølvkarton, farvet karton, saks, lim. Indbydelseskort Send indbydelsekort ud, der er formet som et skjold. Du kan jo lave dem forskellige, så det bliver din gæsts våbenskjold. Det samme mønster skal så gå igen på det store skjold, spændet

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!

UDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V! UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer

Natur/Teknologi Undersøgelseskompetence. Undersøgelser i naturfag Organismer Små dyr på lavt vand I tilfælde af dårligt vejr kan man vælge at flytte stranddelen fra sandstranden til lagunen - waders bruges kun i koldt vejr, brug altid redningsveste. Beskrivelse Fælles Mål Faglige

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

Naturvidenskabsfestival VAND

Naturvidenskabsfestival VAND Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,

Læs mere

Mejeriprodukter og mere frugt

Mejeriprodukter og mere frugt Mejeriprodukter og mere frugt Bilag Side 1 Morgenfrisk Frugtyoghurt (4 pers.) 8 dl yoghurt naturel af letmælk eller skummetmælk 200 g frugt, fx banan, melon, appelsin, æble, bær 25 g. mandler Vælg én eller

Læs mere

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune

Blå Flag program 2015. Ud i det blå med Sønderborg Kommune Blå Flag program 2015 Ud i det blå med Sønderborg Kommune Aktivitetskalender Juni Juli August On 1 Aktiv sommer Lø 1 Undervandsjagt + Spis din kyst To 2 Aktiv sommer Sø 2 Snorkelsafari Fr 3 Aktiv sommer

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Nisseland. Sne og sø:

Nisseland. Sne og sø: Nisseland Sne og sø: Materialer: 1 pakke vat, et lille spejl og noget silkepapir Krøl silkepapiret sammen til en bakke. Spred vattet ud over det område, hvor nisselandskabet skal være. Lav et hul i vattet

Læs mere

Lidt om bål. Bålregler

Lidt om bål. Bålregler Natur/teknik Lidt om bål Side 1 Lidt om bål Bål er varme. Bål er mad. Bål er lys og gløder. Lige fra urgamle tider har ilden været en vigtig del af menneskets liv. Det at kunne lave ild gav varme og magt.

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Kreativ succesoplevelse

Kreativ succesoplevelse Kreativ succesoplevelse Sådan får du og dine børn en kreativ succesoplevelse med akrylmaling KREATIV AKRYLMALING www.kreativakrylmaling.dk Christina Christiansen Kreativ succesoplevelse Sådan får du og

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Inspiration til børnefødselsdage

Inspiration til børnefødselsdage Inspiration til børnefødselsdage Frugt og grønt Frugtpindsvin Udskåret melon Grønne lanser Til 15 børn Du skal bruge 1 hvidkålshoved eller 1 vandmelon 15 træspyd 4-5 forskellige slags grøntsager fra listen:

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Aktiviteter 3.-4. klasse

Aktiviteter 3.-4. klasse Sorter affald Engangshandsker En pose affald 3 kasser til sortering af affald, fx papkasser Tusser Lim Et stort stykke plastik eller en voksdug Tag 3 stykker papir. Skriv genbrug på det ene stykke papir,

Læs mere

Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: Design og illustration: malenehald.

Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: Design og illustration: malenehald. Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: 70102666 Design og illustration: malenehald.dk Se mere på spejdernet.dk KFUM-Spejderne ønsker dig og din familie

Læs mere

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2

Vejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2 Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner

Læs mere

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret

FISK I TIMEN Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG. Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Gl. LINDHOLM SKOLE 6. ÅRGANG Fisk i efteråret FISK I TIMEN 2013 Røde fiskedeller 300 g fisk (fx laks, kulmule eller mørksej) 1 æg ½ rødbede 1 lille løg Citronskal samt saften af en halv

Læs mere

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.

Sæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler. Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du

Læs mere

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød.

Franskbrød. Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Margarine 100 g Hvedemel 1900 g. Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Franskbrød Ingredienser: Vand 1000 g ( lunkent ) Sukker 30 g Salt 30 g Gær 75 g Margarine 100 g Hvedemel 1900 g Dejvægt ialt 3135 g som svarer til ca 4,5 franskbrød. Alle ingredienser kommes i en kedel/skål

Læs mere

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Bananer med chokolade

Bananer med chokolade Bananer med chokolade Bananer med chokolade (20 stk.) INGREDIENSER 10 bananer (½ banan pr. barn) 1 pakke mørk pålægschokolade FREMGANGSMÅDE Bananerne halveres og flækkes forsigtigt på langs. De skal kunne

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

AKTIVITETER. 3.-4. klasse

AKTIVITETER. 3.-4. klasse 1 Hvor mange reklamer og aviser modtager en familie? I denne aktivitet skal du undersøge, hvor mange reklamer og aviser din familie modtager i løbet af en uge. Du skal finde ud af, hvor mange kilo papir,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser

Brændenældesuppe. Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred. Del 2: Forberedelse af øvrige ingredienser Brændenældesuppe Del 1: Indsamling af brændenælder, skvalderkål og vejbred De små blade i toppen af brændenælderne samles ind (se billeder af planten). Tag en frostpose på hånden, når bladene plukkes.

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Puste- og sugeøvelser

Puste- og sugeøvelser Puste- og sugeøvelser Ishøj Kommune 1 Det er en god idé at lave mange af øvelserne foran et spejl. 2 Puste- og sugeøvelser Pusteøvelser træner både tungens bevægelighed og evne til at forandre form og

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Opskrifter med majs og kartofler

Opskrifter med majs og kartofler Missionsprojekt 2016 Opskrifter 1 Opskrifter med majs og kartofler Tekst: Janne Bak-Pedersen For længe siden havde Spanierne en»skat«med hjem fra Peru. Det var kartoflen. Vi spiser rigtig mange kartofler

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Idegenerering og aktiviteter

Idegenerering og aktiviteter Idegenerering R A V N S H O L T og aktiviteter PLA-arrangement 22. nov. 2007 D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Forløbsmetoden 2.1 Idegenerering 3 Aktivitetsbeskrivelser

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Upside down fersken kage mums :-)

Upside down fersken kage mums :-) Upside down fersken kage mums :-) På sådan en onsdag der er lige langt til weekenderne og vejret er små diset ja så kan man lige så godt bage en kage Det blev til en Upside down fersken kage super nem

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1

Den seje. Vandplaskere - Niveau 1 - Trin for trin. Vandplaskere Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Der lever mange flere forskellige fisk, hajer, skildpadder,

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.)

Kl. 14.00: Kilde: LommeGuide for grønsmutter side 42-43 (her er der også fine illustrationer.) Kl. 10.00: Det er tid til at stævne ud. De næste 24 timer skal I tilbringe på vandet, og man må selvfølgelig ikke gå i land. For at I kan klare jer på vandet, skal I inden i stævner ud samle pinde, der

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

Guide: Sådan tænder du et bål

Guide: Sådan tænder du et bål Guide: Sådan tænder du et bål Af: Henrik Vang Christensen, indehaver af www.børninaturen.dk Hvad bruger du som tænd kilde til at få gang i bålet? Hvor lang tid går der, inden du kan lave snobrød? Hvad

Læs mere

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Livø tur Video. Grafisk & Foto Livø tur 2017 Video Grafisk & Foto Smukt syn og et glimt af Livøs havn. Den store flotte sol, stråler ned på den smukke sø. Den søde grå kat står og kigger på den smukke danske natur. En flot konstruktion

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen

SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen SKANDINAVIEN RUNDT I EN KOP Birgitte Sværke Pedersen Skandinavien rundt i en kop Af Birgitte Sværke Pedersen The little black house 2015 1.udgave ISBN:

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!!

Lad det vokse - 5. Lad det vokse!! Lad det vokse - 5 Lad det vokse!! Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn opmuntres til at suge Guds ord til sig og derved lade troen vokse og bære frugt. Tekst: Mark. 4, 20-32 (i god jord).

Læs mere

Læreplan for Refmosegård Børnehave

Læreplan for Refmosegård Børnehave Læreplan for Refmosegård Børnehave Fokusfelt i Område 11: Læringsmål: Natur og naturfænomener Handleplan 1. Alle børn skal have mulighed for at opleve glæde ved at færdes i naturen på alle årstider. 2.

Læs mere

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over

Dagen efter mødte en flok forventningsfulde solstråler op i Solen. I dag skulle der laves dej med lyng til fladbrød. Fladbrødene skulle bages over Solens børn er i fuld gang med at lave hybenmarmelade. Først var en gruppe børn var ude og plukke en masse hyben, og derefter skulle de klargøres til marmelade. Det krævede koncentration og finmotorik

Læs mere

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger

Alt blandes sammen til en smidig dej, dog ikke i de 1,5 kilo smør, rulles som følger CLAUS HOLM: OPSKRIFTER MED TANG fra onsdag 2. maj 2012. Brød, kager og rugbrød. Brain basser 200 gram gær 150 gram sukker 10 hele æg 1 liter vand koldt 2 spsk spirolina 100 gram smør ½ kilo fint bygmel

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye.

Pulled Pork. Jeg har lagt briketterne langs kanten hele vejen rundt. Jeg tænder omkring 2 håndfulde gamle kul og 3 nye. Pulled Pork Mit forsøg med at lave en labyrint opstilling med briketter til pulled pork virkede til dels da jeg prøvede det sidst. Men denne gang har jeg lavet opstillingen på en lidt anden måde. Målet

Læs mere

Når vejret er gråt og vinden er kold, er der intet bedre end en kop kakao eller te sammen med en omgang nybagte boller.

Når vejret er gråt og vinden er kold, er der intet bedre end en kop kakao eller te sammen med en omgang nybagte boller. Gulerodsboller Når vejret er gråt og vinden er kold, er der intet bedre end en kop kakao eller te sammen med en omgang nybagte boller. Denne gang er det gulerodsboller efter fars opskrift, som han selv

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen

Annes dagpleje. Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej Vejen Tlf.: Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen Anne s dagpleje Annes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Anne Kibsgaard Morbærvej 45 6600 Vejen Tlf.: 40893753 Anne Kibsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min

Læs mere

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del

Eriks Mad og Musik 29. september 2009 Europa rundt 3. og sidste del Eriks Mad og Musik 9. september 009 Europa rundt. og sidste del. del af den kulinariske Europarejse i juliprogrammet. del af den kulinariske Europarejse i augustprogrammet . og sidste del af den kulinariske

Læs mere

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse

Grundvandet i Hillerød. Elevhæfte 4. 6. klasse Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4. 6. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 4.-6. klasse 7 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...........................................3 b. Et lille vandkredsløb.......................................5

Læs mere

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER

VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT VEGANSKE BURGERE MED ÅRSTIDENS GRØNTSAGER MADOPSKRIFT Dette er en sund vegansk ret, da der er taget højde for vigtigheden af en varieret og næringsrig kost samtidig med, at der også er tænkt

Læs mere

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle

Rie Wiberg. 24 juleideer. for alle Rie Wiberg SM GR AG AT SP IS RØ VE 24 juleideer for alle Kære læser Rie Wiberg 24 juleideer for alle Jeg håber, at du får glæde af bogen her. Hvis du er interesseret i andre hobbies, så kig forbi www.altomhobby.dk,

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER

BREAD AND BREAKFAST projektet (2011-2014), finansieret af Det Strategiske Forskningsråd BRØD OG BOLLER BRØD OG BOLLER Myslibrød (forsat) Dag 2: Kom dag 1 dejen i en stor skål, og tilsæt vand, honning, revet æble, hakkede hasselnødder, speltflager, havregryn og rosiner, rør det godt sammen, tilsæt hvedemel

Læs mere

Den økologiske. madpakke

Den økologiske. madpakke Den økologiske madpakke God smag God dag Den daglige madpakke skal ikke bare være sund, sjov, varieret og velsmagende den skal også være både nem at tilberede og nem at spise. Det er ikke nemt! I dette

Læs mere

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer.

Vi snakker om vind og vejr - gode ideer. Fokusord - Meteorologiske begreber. Sprogpædagogisk aktivitet: Fordybelse i skyer. 1 2 Vi snakker om vind og vejr - gode ideer Dette idé-katalog indeholder en række forslag til, hvordan man kan arbejde med temaet Vind og Vejr ud fra en naturfaglig og en natursproglig vinkel. Dette idé-katalog

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Bobler med ballade. Puste-leg VEJRTRÆKNING VEJRTRÆKNING Nr.3418 Alder: 7-10 år - Tid: 5 min. Nr.2888 Alder: 5-6 år - Tid: 5 min. Bobler med ballade Enkeltvis Deltagern dykker ned på bunden og laver følgende: vanddybder alt efter deltagernes niveau. vejrtrækning,

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Dykning. Danmarks sjoveste

Dykning. Danmarks sjoveste Dykning Danmarks sjoveste Lyst til at opleve verden under overfladen? Så kom til Camp Hverringe og dyk med børnene, med din partner eller de andre i klubben. Her er noget for alle, der elsker vand... Danmarks

Læs mere

BRUNSVIGER KAGEKONE. Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over.

BRUNSVIGER KAGEKONE. Rør alle ingredienser til remoncen sammen til en blød masse. Prik let i dejen med fingrene og kom remoncen over. BRUNSVIGER KAGEKONE 400 g Amo Hvedemel 100 g margarine (mælkefri) 50 g gær 50 g sukker 1 æg Ca. 2 dl lunken risdrik (ca. 37 C) Remonce: 100 g margarine (mælkefri) 150 g brun farin 1 tsk. vaniljesukker

Læs mere