Min Historie Velkommen til undervisningsmaterialet

Transkript

1 Min Historie Velkommen til undervisningsmaterialet Materialet sigter mod 7. klassetrin. Der er opgaver, som kan bruges i forbindelse med konfirmationsforberedelse, danskopgaver, opgaver til billedkunst og til drama. Der kan plukkes i materialet efter lyst og behov eller man kan bruge det hele. Underviseren laver et mundtligt oplæg til alle opgaverne men der er i vid udstrækning lagt op til, at eleverne arbejder i grupper, før der samles op i plenum. Jeg har taget afsæt i forestillingens etiske temaer. Materialet kan derfor fint bruges i sammenhæng med andre filosofiske og etiske spørgsmål. Materialet er tredelt, etiske dilemmaer, modstandsbevægelsen og teatrets virkemidler og hver del kan bearbejdes for sig. Der findes en del eksternt materiale til arbejdet med modstandsbevægelsen og de danske jøder. Jeg har fundet henvisninger til det materiale, jeg mener er mest relevant. For en dansk- eller dramalærer vil det være lige til at gå til arbejdet med teatrets virkemidler. Præmissen er, at underviseren er hjemme i virkemidlerne, som derfor ikke får nogen nærmere præsentation her. Materialet indledes med et sammendrag af en samtale, jeg har haft med Peter Seligmann, forestillingens instruktør. Han fortæller om tankerne bag og arbejdet med forestillingen. Rigtig god fornøjelse! Pernille Nederland 1

2 Undervisningsmaterialet 1. Etiske og moralske dilemmaer 2. Modstandsbevægelsen og de danske jøder 3. Teatrets virkemidler og Min Historie Peter Seligmann fortæller om forestillingens tilblivelse: Idéen var, at skrive en historie om min egen fars flugt til Sverige under 2. verdenskrig. Ikke fordi han havde gjort andet end at have jødisk blod i årene. Men min farfar fik på et tidspunkt at vide, at nu skulle de se at komme af sted. Det var afsættet og i det afsæt lå jødehistorien. Opsætningen af Min Historie, som er produceret i 2004, faldt sammen med at det var kort tid efter, at alle de frygtelige ting på Balkan skete. Jeg faldt over en bog, der hedder De grimme Ællinger. Den handler om overlevere i det moderne samfund. Drenge og piger der, på trods af alle odds, lykkes med at få et liv. Dernæst røg tankerne i retning af HC Andersens Den grimme Ælling - og så var jeg sporet ind på historien. Vi havde en idé med Uta Motz og Anette Gøl og noget musik og så kom idéen med forestillingens orkester. De aktuelle, politiske forhold omkring Jugoslavien gjorde, at historien blev lavet ud fra noget, der kunne være Anden Verdenskrig men vi har ikke sat tid eller lokalitet på, fordi vi gerne ville fortælle en historie med udgangspunkt i almen forfølgelse og ydmygelser af ekstrem karakter. I undertrykkelse og tilintetgørelse af anderledes tænkende mennesker. Det foregår med jævne mellemrum og med vekslende intensitet overalt på kloden, også i dag. Men forestillingen handler selvfølgelig også om håbet, og det er der, overleverne kommer ind i billedet. Det handler om at fortælle, at der er en smuk svane i selv det usleste menneske og det usleste menneske er, i denne sammenhæng, det menneske, som bliver usselt behandlet. Og: Selv under de værst tænkelige omstændigheder findes menneskeligheden og empatien. Der er altid håb om at der er nogen, der vil se dig og hjælpe dig. Og hjælpen kommer nogle gange fra de mest uventede steder. Man skal ikke tro, at selv om der står et menneske, der har en helt anden baggrund end en selv at så er alt håb ude. Der findes godhed overalt. Og man skal tro på, at den også er der, når man har brug for den. Man skal ikke opgive håbet. 2

3 Pigen i forestillingen mister sin far og mor. Man kan, som barn, ikke forestille sig, at mor og far ikke er der. Det er det ultimative tab for et barn, at forældrene forsvinder for øjnene af en. Publikum ser et barn, der bliver forladt og de identificerer sig med det forladte barn. På den måde er der noget arke eventyr over det. Eventyret krydser den virkelige verden, som også er en irreel verden for publikum, børnene, for de kender ikke den politiske og historiske baggrund. I forhold til børnene, er det en historie om at blive forladt og finde en anden ven midt i al håbløsheden. Og for det voksne publikum hvis en voksen evner at tage sig af et barn, af en næste, så får barnet en verden forærende. Hvad er det at få et liv under de her omstændigheder? Er det at få en dag en enkelt time? Hvordan måler man lykke? Hvordan måler man glæde under forskellige omstændigheder? Apropos HC Andersen, som spørger i historien om døgnfluen: Hvad er et langt liv? Og det liv, der skal realisere alt på meget kort tid er det et dårligt liv? I lejren ved de ikke, hvornår det gode stopper. Og det er vel også noget af det, vi med forestillingen viser; at glæde er glæde, menneskelighed er menneskelighed, og det er noget værd, ligegyldigt hvad perspektivet er. Midt i jammerdalen er der grund til at glædes. Så både dem, der måske har det dårligt, kan identificere sig med håbløsheden i historien men de kan samtidig identificere sig med pigen og med hendes fornyede livsmod, der blomstrer ved hjælp af en historie, der er formidlet af et andet menneske. Formmæssigt har musikken den rolle at være skønheden midt i al elendigheden. Den er eksponent for håbet. Derudover siger musikken det, der ikke bliver sagt åbenlyst i teksten. Musikken udtrykker tankerne og følelserne. Min Historie er en uhyggelig og realistisk historie, der krydses af et smukt eventyr. Redningen, det gode, ligger hvor du mindst venter det. I vores tilfælde helt konkret under en spand lort. Eventyret kan være hvor som helst, det kan vokse overalt. Viljen til at bringe eventyret med det kan koste hovedet, hvis man bliver taget på fersk gerning. Men i historien trodser mennesket alt og bringer eventyret med. Selv det mest undertrykkende system kan ikke forhindre, at menneskeligheden finder sprækker. 3

4 Etik og moral Et dilemma Forestil dig, at Du sidder i en turistbus, på vej sydpå. Pludselig skrider bussens bagende ud. Der bliver vildt kaos i bussen. Din veninde ved siden af dig er besvimet. Ruden bag dig er knust, og du kan se direkte ned ad bjergsiden. Det er et spørgsmål om meget kort tid, før bussen skrider ned ad skrænten. Gangen er spærret af råbende og skrigende mennesker. Det er umuligt at komme i kontakt med nogen og sige, at alle skal trække længere op i bussen. Den eneste chance for at få bussen på ret køl er ved at smide noget af vægten i bussens bagende ud gennem den knuste rude. Du fornemmer, at det er et spørgsmål om meget få kilo, der afgør, om bussen kan balancere eller styrter ned. Du har tre muligheder 1. Du kan skubbe din besvimede veninde ned ad skrænten 2. Du kan selv hoppe ud uden chance for at gribe fat i noget på vejen ned. 3. Du kan vente at se, om bussen kan balancere, til hjælpen når frem. Hvis ikke, ryger alle 50 passagerer direkte i døden. Find sammen i grupper på tre og diskuter dilemmaet. Lad én person formulere sig ad gangen, til vedkommende selv siger, at den næste må tage over. Hvad gør du? Hvis du når at tænke på fremtiden, er det så af betydning, hvad din egen, din venindes og de øvrige passagerers familier vil tænke og tænke om dig og din handling? Formuler i grupper på tre personer et dilemma i lighed med det ovenstående. Læs dilemmaerne højt for resten af holdet, og lad dem tage stilling. Stil kritiske spørgsmål til deres valg undervejs. 4

5 I Min Historie tager en fremmed kvinde sig af en pige, hun ikke kender. Det eneste vi ved, de har til fælles, er, at de deler skæbne. Hvem er din næste? Er det alle mennesker i verden? Er det andre danskere? Dine venner og familie? Eller dem, du har et skæbnefællesskab med? I det følgende er opstillet en række dilemmaer. I kan arbejde med dem på forskellig måde. Klip de dilemmaer ud, der tiltaler dig. Del klassen i to hold, og lad hvert hold repræsentere hver sin side af dilemmaet. Lad dem nu, fra hver deres vinkel, argumentere for, at de repræsenterer den rette beslutning. Eller 1. Del klassen i mindre grupper, som diskuterer for-og-imod i hvert enkelt tilfælde. Opsamling i plenum til sidst. Eller 2. Lad hver elev vælge et dilemma, hvor han eller hun forsvarer sin stillingtagen. De øvrige elever i klassen er opponenter. 5

6 Du vinder kroner i Lotto. Samme aften er der et stort indsamlingsshow på tv. Et afrikansk land er tørkeramt, og folk dør som fluer. Din bedste ven/-inde ønsker sig brændende en ipad, men må ikke få en af sine forældre. Du har en stærk trang til at være den glade giver. Giver du halvdelen af din gevinst til Afrika eller glæder du din ven/-inde med en ipad? En kvinde fortæller, hvordan hun som fireårig under krigen hjalp sin far, som var modstandsmand. I sin lille, røde dukkevogn transporterede hun våben og illegale blade til modstandsfolkene i gruppen. På den måde hjalp hun sit land. Er det ok, at faderen lader pigen hjælpe? Din nabo er en enlig mor med fire sønner. Du er venner med den yngste bror. Hans storebror bliver gang på gang hentet af politiet, fordi han har lavet graffiti, begået indbrud eller lavet andet hærværk. Du undrer dig over, hvorfor moderen ikke siger noget til storebroren, men din ven siger, at hver gang hans storebror har gjort noget kriminelt, tilgiver moderen ham. Er det det rigtige at gøre? Din veninde bliver beskyldt for at have stjålet 500 kroner. I ved begge, at det er en fælles veninde, Mette, som har stjålet pengene. Din veninde får to ugers stuearrest og skal betale pengene tilbage, hvis hun får skylden. Mette får en langt hårdere straf. Er det i orden at sladre i sådan en situation? Eller er man en dårlig kammerat? Nanna er babysitter for Valdemar på 5 år. Hans far er udstationeret som soldat i Afghanistan. Nanna og Valdemar ser nyhederne sammen. En soldat er dræbt. Man ser sørgende soldater og en kiste. Valdemar spørger, om hans far også kan dø. Nanna ser angsten i hans ansigt. Hvad skal hun svare? Fabrikken, hvor din far arbejder, skal lukke. Som et sidste forsøg på at forhindre lukningen har din far brugt al sin fritid på at deltage i planlægningen af en stor demonstration, der skal finde sted i dag og hvor hans kolleger har bedt ham holde hovedtalen. Lukker fabrikken, mister 30 mennesker deres arbejde. Telefonen ringer. Din farmor er blevet akut indlagt, alvorligt syg. Ingen kan sige, hvor lang tid hun har tilbage. Din far siger, han ikke kan svigte sine kolleger nu. Et besøg på sygehuset må vente. Hvad synes du? Hvad vil du gøre? 6

7 Din lillesøster på seks år har fået den kattekilling, hun har ønsket sig så længe. Du og din veninde er alene hjemme hos dig. Din veninde glemmer at lukke vinduet, kattekillingen stikker af fra hende, løber ud på vejen og bliver kørt over. Din veninde får den idé at ringe til familien, som leverede killingen. De har stadig en killing tilbage. I henter den, og fortæller ikke noget til hverken din søster eller dine forældre. Din søster synes ikke, killingen ligner sig selv, men du fastholder, det er den samme. Er det ok? Din tante har altid bedre kunnet lide dig end dine to søskende. Dine forældre synes det er forkert, fordi man ikke skal forskelsbehandle. Din tante er gammel, og vil gerne gøre noget godt før hun dør. Hun forærer alle sine nevøer og niecer 1000 kroner hver på en bankbog. En dag trækker hun dig til side og siger, du altid har været noget særligt. Hun giver dig 5000 kroner i hånden og beder dig om ikke at sige det til nogen heller ikke til dine forældre. Det er jeres lille hemmelighed. Hvad gør du? En mand fortæller, at han som dreng under krigen var nabo til en jødisk købmandsfamilie. Om natten blev familien hentet af tyske soldater. Drengen blev af sine forældre sendt ind for at tage alt, hvad han kunne bære af madvarer. Det var ikke sandsynligt, den jødiske familie nogensinde ville vende tilbage. Forældrene sagde, at hvis drengen blev opdaget, skulle han sige, det var noget han selv havde fundet på. Han måtte ikke afsløre forældrene, som havde været gode venner med den jødiske familie. Hvad ville du have gjort, hvis du var drengens forældre? - Hvis du var drengen? Askes venner kommer fra et kvarter, hvor der har været meget ballade, men fodboldklubben har skabt sammenhold. Nu skal de spille mod en klub, hvor alle har forældre, som har høj status. Aske lister sig ind i omklædningsrummet, stjæler anførerens og målmandens fodboldstøvler. Han ved, modstanderholdet vil spille dårligere, hvis de to skal spille i lånte støvler, og det vil betyde SÅ meget for hans klub at vinde. Er det ok? Lærkes mormor er senil og på plejehjem. Lærkes mor siger, at Lærke skal tage med på besøg. Lærke vil hellere til en vigtig fest. Moren siger, at det måske er en af de sidste gange, hun har chance for at besøge sin mormor. Men Laura siger, at mormoren alligevel er senil, og ikke vil kunne huske, at Laura har været på besøg. Er det ok at tage til festen? 7

8 På vej ind i lokalet, hvor konfirmationsfesten skal holdes, ser Peter på et opslag på døren, at mennesker i Etiopien dør som fluer på grund af tørken. Han ser rundt blandt de festklædte gæster, på buffeten, der bugner og tæller sine penge. Han har fået kroner. For de penge kan en hel landsby få mad, vand, medicin og hjælp til at starte en bæredygtig produktion af fødevarer. Peter beslutter på stedet, at give alle sine konfirmationspenge til hjælpearbejdet. Peters far bliver rasende. Hvad vil gæsterne ikke sige? Nogle af dem har den klare holdning, at folk i Afrika må lære at klare sig selv uden hjælp. Og nu smider Peter DERES penge ud til et latterligt formål. Hvad synes du? Hvad ville du selv gøre? En ung pige har været ude for et færdselsuheld, og svæver mellem liv og død. En sygeplejerske står ved en respirator, hvor hun ved, at den syge har skrevet under på at være organdonor. Den syges chancer for at få et værdigt liv er væk. Dette organ vil kunne redde den unge kvindes liv. Er det ok, at sygeplejersken lige så stille slukker for respiratoren, uden at sige, at det var hende, der gjorde det? Sandra vil ikke med sine forældre på ferie. Det er Sandras eneste chance for at være sammen med kæresten hele sommeren. Sandra får den idé, at bede en håndboldveninde gå hårdt til hende i den næste kamp. Resultatet er, at Sandra brækker foden, og ikke kan komme med på ferie. Men dommeren og publikum opfatter venindens angreb på Sandra som voldeligt og langt over stregen. Skal Sandra indrømme, det var aftalt spil? Hvis hun gør det, er chancen for at være sammen med kæresten væk. Sys gør rent hos en gammel dame en gang om ugen. Den gamle dame forærer Sys et smykke, som Sys altid har syntes var smukt. Det er ikke meget værd, siger damen, men du må få det, hvis du vil gå med det. En dag mangler Sys penge. Hun går til en guldsmed. Smykket vurderes til kroner. Sys sælger smykket, og er jublende glad. Men skal hun sige det til damen eller lade som ingenting, hvis damen spørger, om Sys går med smykket? Og er det i det hele taget ok at handle som Sys har gjort? Benjamin lufter hund for naboen. Ved købmanden glemmer Benjamin at sætte snoren på krogen. Hunden løber væk. To uger senere er den ikke kommet tilbage. Benjamin har ondt i maven af skyldfølelse, men situationen kunne lige så godt have været den, at hunden havde revet sig løs. Benjamin er bange for konsekvenserne, hvis han siger, at det var hans skyld. Men det også muligt, at det slet ikke var hans skyld. Hvad skal han gøre? 8

9 Krig og undtagelsestilstande. Man siger, at i krig og kærlighed gælder alle kneb. Men hvad betyder det? Og er det sandt? Holder alle etiske regler op, når der er krig? Er der omstændigheder, der retfærdiggør, man dræber? Der eksisterer vedtagne regler for krigsførelse men når vi skal stå regnskab for en højere etik, er det så stadigvæk i orden at henvise til de regler, vi selv har skabt? Den danske modstandsbevægelse var et civilt modsvar på den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig. Det var ofte almindelige mennesker, som ikke ville finde sig i besættelsen. Se evt. filmen 'Denmark Fights for Freedom' - en film om den danske modstandsbevægelse fra Dansk Jødisk Museums hjemmeside kan besøges på Modstandsbevægelsen foretog bl.a. sabotage af industri og jernbaner og likvideringer af stikkere. Mange danske jøder blev hjulpet over Øresund af modstandsbevægelsen i samarbejde med ganske almindelige mennesker. Resultatet var at store dele af den dansk-jødiske befolkning overlevede besættelsen. Nogle af de første modstandsgrupper var Thomas Sneum, Churchillgruppen og Hvidstengruppen. De største modstandsgrupper var Holger Danske og BOPA. Se evt. filmen Hvidstengruppen 9

10 3. Teatrets virkemidler og Min Historie Arbejde med forestillingen Læs anmeldelsen og snak om spørgsmålene i fællesskab i klassen: Hvad fremhæver Kirsten Dahl ved forestillingens indhold? Hvad vil du/i selv fremhæve ved forestillingen hvilke billeder sidder stærkest tilbage, når I tænker på historien? Har du/i haft den samme type oplevelse som Kirsten på hvilke områder? Kirsten påstår, at kunst kan skabe en intens oplevelse. Kunne man fortælle historien om pigen i fangelejren på en måde, så den virkede stærkere? 10

11 Anmeldelsen Liv og håb i en fangelejr Teateravisen, Kirsten Dahl, Ved med skuespilnærvær, mundtlig fortællekraft og fyndig musik at sno Den Grimme Ælling sammen med en 11-årige piges fangelejroplevelser skaber Teater2Tusind en intens oplevelse af, hvad kunst kan. Der var så dejligt ude på landet, skrev H.C. Andersen i eventyret om Den Grimme Ælling. Det samme siger Teater2Tusind i forestillingen Min historie - med reference til både den gamle digters eventyr og til det liv, en 11-årige pige lever lige indtil Der var så dejligt inde i teaterrummet, siger jeg, fordi Min historie lukker sit publikum ind i univers, som giver en smuk og stærk oplevelse af musikkens, den mundtlige fortællings og sammenholdets livgivende kraft. Og det gælder både målgruppen, de 9- til 12-årige, og voksne. Det hele starter ellers med en berøvelse, og historien er på mange måder meget barsk. - Må jeg gerne have lov at tage din taske, spørger Lene Vestergård publikum på vej ind. Må jeg låne din frakke, spørger Anette Gøl et andet sted fra i rummet. Og så begynder forestillingen ellers med en lille bunke fortil på scenen, bygget op af publikums ejendele med en anderledes alvorlig berøvelse: En frihedsberøvelse. - Mor flygter vi nu, spørger Uta Motz i rollen som den 11-årige pige, der finder sig selv på vej væk hjemmefra. På vej væk fra nyslået hø, sværmende svaler, store skove og skræppeblade så store, at et barn kunne stå oprejst under dem. - Nej, vi nåede det ikke, svarer Anette Gøl i rollen som hendes mor. Allerede her rejser hårene sig på én. Mor og datter er på vej til en fangelejr. Det bliver ikke ekspliciteret, men vi associerer uvægerligt KZ og Anden Verdenskrig. Enhver besiddelse af personlige ejendele er forbudt, og enhver overtrædelse af de gældende regulativer straffes med døden. At nogle overtræder reglerne, vidner maskingeværsalver om. Mennesker dør om ørerne på pigen, som tillige er blevet skilt fra sin mor i den 'venstre, højre, venstre, højre'-march, fangerne bliver sat på, da de ankommer til lejren og fordeles på barakker. Krop, musik og fortælling Det sidste viser Vestergård, Gøl og Motz ved at marchere efter hinanden og svinge til enten venstre eller højre på de små podier, som udgør stykkets scenografi. Ens klædt i hvide bukser, sorte jakker og et lille kulørt butterfly er de både musikere, fortællere og specifikke roller i historien. Et sikkert og effektfyldt valg. Den udbredte brug af musik fungerer rigtigt godt. Vestergård, Gøl og Motz spiller historien nærværende på henholdsvis tenorblokfløjte, harpe og violin. Og de springer gelinde, præcist og nænsomt mellem rollen som musikere og det figurgalleri, som vi efterhånden kommer til at holde 11

12 Motz kropsliggør stærkt og usentimentalt pigen og spiller tillige himmelsk godt violin. Gøl har overskudspræget rollen som kapelmester og springer tillige vågent ind i fangelejrlivets persongalleri. Og Vestergård bevæger sig smidigt og præcist ud og ind af de to universer som raffineret flettes sammen: På den ene side lejrens konkrete, smertefyldte og dramatiske liv, som vi flere gange undervejs i små antydninger hører ender godt for pigen. Og på den anden side Andersens eventyr om Den Grimme Ælling som til slut folder sig ud som svane. Et præcist og flot figurarbejde og en fortællerstemme, der med nuanceringer skaber lydhørhed. Din, min, vores historie 'Lyset', det glædelige og livgivende, kommer ind via den lille lasede eventyrbog, som pigen får overleveret af en medfange, hvis timer er talte. Som gammel kroget kone rækker Vestergaard bogen til Motz med ordene: Pas på den nu er den din. Motz skjuler den lille bog under barakkens stinkende toiletspand. Senere i forløbet bliver eventyret om Den Grimme Ælling også et, som i ånden tilhører den medfange, der i intense øjeblikke læser det op for pigen. Og senere igen bliver det så også vores fordi vi som publikummer bliver lukket ind i ællingens proces og forvandling. En forvandling som forløber parallelt med pigens. Med pigens evne til at overleve vel at mærke. Føde er livsnødvendigt, lader forestillingen os forstå med fysiske tegn og i små replikker. Men det er musik og eventyr også. Min historie anskueliggør den livskraft, som eventyr giver den evne kunst har til at få os til at se og mærke hvad det vil sige at være menneske, og den evne kunst har til at få os til at føle os fuldstændig frie for nu at sætte ord på det som forestillingen med enkle scenografiske virkemidler, kropsligt og musiske spil, og med sine forvandlinger og fine flet får os til at mærke. På den vis åbner forestillingen sig op og ud. Den er en konkret fangelivshistorie, men også i sin gode komposition og sit levende smittende liv på scenen en historie om sammenhold, udholdenhed, næring og overlevelse. FAKTA Teater2Tusind: Min historie - Forfatter: Peter Seligmann og H.C. Andersen. Instruktør: Peter Seligmann. Scenograf: Poul Fly Plejdrup. Medvirkende: Lene Vestergård, Anette Gøl og Uta Motz. Aldersgruppe: 9-12 år. Varighed: 50 min. Turneforestilling. Set i september 2012 på Horsens Teaterfestival. Af: Kirsten Dahl, Børneteateravisen 12

13 Man kan analysere en forestilling på mange måder: Her er et forslag til, hvordan man rent visuelt fremstiller forestillingens dynamik, og de følelser det har fremkaldt i publikum. I skal bruge skitsepapir 1 ark karton Farveblyanter eller oliekridt ikke tusser Pennalhus Elefantsnot/lærerens tyggegummi I skal arbejde i grupper på tre. 1. Start med at tale om, hvad I kan huske, I har set. I skal ikke fortælle om jeres følelser, eller hvad I kommer til at tænke på. Endnu. Bare, hvad I har set. Tal en ad gangen, og giv bolden videre, når I er færdige. 2. Tegn en linje på et ark skitsepapir, som skal forestille forestillingens forløb. Hvilke små og store højdepunkter var der i forestillingen? Marker dem på linjen, og skriv kort, hvad det er for en begivenhed. Hvis det var noget, som var særlig dramatisk for jer eller havde stor betydning for hovedpersonen - er det et højt højdepunkt. Men I skal også have de små udsving med. Når I er færdige, ligner linjen et bjerglandskab. 3. Nu skal I give højdepunkterne farver. I må gerne diskutere jer frem til enighed om, hvad farverne kan stå for. Hvis I ikke har den samme oplevelse af farverne, kan I benytte farvekoden her: 4. Glæde, tryghed lys grøn Noget truende rødbrun Sorg, smerte sort Omsorg, uselviskhed, kærlighed lyserød Vrede, aggression rød med sort i Angst gul med sort i 13

14 Når I har snakket jer frem til hvilke højdepunkter, der skal have hvilke farver, tegner I linjen/kurverne op på kartonarket og giver udsvingene farver. Skriv, hvad de enkelte højdepunkter står for. I må også gerne tegne personer eller symboler over udsvingene. Det er mindre vigtigt, at I husker forløbet i Min Historie helt korrekt. Det er vigtigere, at I snakker om, hvordan højdepunkterne virkede på jer, og hvad de betød for pigen i forestillingen. Hæng jeres plancher op på væggen og tal, i hele klassen, om planchernes forskelle og ligheder. Hvis du er dansk- eller dramalærer, så tal med klassen om teatrets virkemidler; konflikt, spænding, kontrast, symboler, rytme og tempo. og tal om, hvordan samspillet mellem rum, figur og forløb former en dramatisk fiktion. Tag udgangspunkt i Min Historie. Det største er ikke det, der foregår på scenen. Det største er det, der foregår inden i hovedet på jer, publikum Peter Langdal, teaterinstruktør. 14

15 Opgave til hele holdet, underviseren guider igennem: I Min Historie er der tre medvirkende på scenen. Men når I genfortæller forestillingen, er der mange flere personer med. Der er både synlige og usynlige figurer (roller) i spil. Hvilke figurer kan I huske fra forestillingen? Skriv dem ned på sedler. Vend sedlerne om og bland dem. I skal nu skiftes til at trække en seddel. I skal lave en statue af den figur, der står på sedlen. Figuren skal udtrykke en følelse tænk på, da I gav højdepunkterne farver. Angst, sorg, hævn, vrede, afmagt (hvad er det?), kærlighed, omsorg 1. De andre i gruppen gætter figuren og følelsen. 2. Statuen bliver stående, mens tilskuerne samtaler om, hvad der ligger bag figurens følelse. 3. Hvad er det næste udtryk, statuen får? Endnu mere vrede? Hjælpeløshed? 4. Har man altid kun én følelse, eller gemmer der sig andre følelser bag den følelse, publikum kan se? 5. Lad en anden tilskuer gå på scenen og lave en statuefigur, som passer til den, der står der i forvejen. Hvad tror publikum, der nu vil ske mellem de to figurer, hvis de var levende? 6. Vælg en af de to figurer, som skal blive stående. Lad en ny fra publikum indtage en figur, som spiller op til den, der står på scenen. Hvad vil der ske mellem de to, hvis de bliver levende? 15

16 Film og fremtidsforestillinger Min Historie er en erindringsfortælling, hvor tre kvinder ved hinandens hjælp genkalder sig deres fælles historie. I skal lave en film, som I skal optage på smartphone. Når I har diskuteret de tre muligheder herunder, vælger I en af disse tre personer som udgangspunkt for jeres film. Skriv ned! Start med at lave et plot. Et plot er det, der gør en historie til en historie. Noget går derudaf men så kommer der noget på tværs, og historien tager en ny drejning, og personerne bliver klogere/opnår en ny erkendelse. Drejebog: Hvor mange scener skal der være? Lad personerne improvisere, men skriv i fællesskab i gruppen nogle stikord til hver scene, de kan improvisere ud fra. Filmen skal vare 3 5 minutter. Se alle filmene i fællesskab i klassen. Dan arbejdsgrupper på 3-4 personer. Diskutér: I køjen ved siden af Maria lå dengang tre kvinder, som vi forestiller os også overlevede fangelejren. Den ene har fortrængt, altså forsøgt at glemme, det der skete i lejren. Kan man vælge at glemme? Hvordan bliver ens liv, hvis man gemmer en stor hemmelighed for sig selv og andre? Den anden er blevet et bange og bittert menneske. Hvordan reagerer bange og bitre mennesker? Hvordan knytter de sig til andre mennesker, hvad tænker de om andre mennesker? Hvad giver de videre til deres børn? Den tredje er et menneske, som er taknemmelig over det gode i livet. Hvordan reagerer taknemmelige mennesker? Hvordan knytter de sig til andre mennesker, hvad tænker de om andre mennesker? Hvad giver de videre til deres børn? 16

17 Følgende spørgsmål besvares skriftligt og individuelt. Svarene læses højt og diskuteres i klassen. Pigens mor, som forsvinder fra pigen : - Hvad tænker hun de første dage i lejren: Ligegyldigt hvad der sker, må jeg holde mig i live. Der er ALTID håb. Hvis der er bare det spinkleste håb for, at jeg kan se mit barn igen, vil jeg kæmpe til det allersidste for at overleve. Alt håb er ude. Jeg ser aldrig min pige igen. Der er ingen grund til at kæmpe for at leve. Jeg giver op. Jeg giver min mad til en medfange. Hvis det bliver opdaget, er det ligegyldigt. Jeg ønsker ikke at leve. Jeg vil leve, for det her skal hævnes. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at holde ud så længe, at jeg kan fortælle om grusomhederne til andre mennesker. De bæster, der er skyld i det her, skal straffes. Retfærdigheden skal sejre! Hvordan ville du selv reagere? Hvordan synes du, man BØR reagere? Hvorfor? Kvinden, som hjælper den lille pige i lejren, hvem er hun? Hun er et trodsigt menneske, som hele sit liv har brudt reglerne og derfor gør hun det også i lejren. Hun kan ikke andet end at hjælpe den lille pige. Det er ikke en beslutning, hun har taget. Det er en nødvendighed. Hun tænker ikke nærmere over det. Hun ved, at hvis pigen skal overleve, skal hun have HÅB. Hun ved også, at det eneste, der kan give et barn håb, er oplevelsen af, at der er en voksen, der virkelig tror på barnet og har tillid til, at det nok skal klare sig. Hun hjælper ikke bare pigen hun gør det meget bevidst. Hvordan ville du selv reagere? Hvordan synes du, man bør reagere? Hvorfor? 17

18 Undervisningsmateriale og inspiration på nettet Denne side indeholder den største samling tekster, der findes på dansk om holocaust. Religion.dk Theresienstadt.dk indeholder mængder af materiale, primært henvendt til folkeskolens ældste klasser. Der er lærervejledning, litteraturhenvisninger mm. Man kan streame dokumentarfilmen: Theresienstadt danske børn i nazistisk fangenskab. På Religion.dk findes leksikon med artikler om alle væsentlige, religiøse emner i de fem verdensreligioner. Derudover er der undervisningsmateriale. Der er bl.a. en del stof om næstekærlighed, om det gode og det onde og hvad det vil sige at leve det gode liv. I den store domslignelse i Matthæusevangeliet kap. 25, gøres næstekærligheden lig med det at dyrke Gud. Der er altså ingen vej til Gud uden om næsten 18