Fremtidens Odense. Pointen er, at det skal være. en god by for. mennesker i. at være i - vi vil have liv og. mennesker i byen, også efter

Transkript

1 Fremtidens Odense 7daa11j, HF & VUC FYN Odense ØKONOMI Arbejdsløshed De årige fynboere er hårdest ramt af krisen. KRIMINALITET Politibetjent i Vollsmose En politibetjent der er glad for at arbejde i Vollsmose. Side 2 3 Side 6 7 Fremtidens Fyn Odense. Ole Blichfeldt-Lauridsen Ved starten af årtusindskiftet havde ca. 8% af de danske husstande internetopkobling, i 2012 er tallet over 90%, men samtidig meddeler professor i medievidenskab Stig Hjarvard, at vi ikke anvender den nye teknoli til at blive klere, men til kontakt kommunikation. Det er tankevækkende, at vores medieforbrug mere er drevet af trangen til selskabelighed end til lysten at blive klere. Og lidt foruroligende, når man gang på gang hører kravet ønsket om at føre an på vidensområdet, hvis vi vil konkurrere med andre lande. Udvikling af Peter Saabye Vi kender allesammen til de nye store projekter der vil præge Odense i den kommende fremtid fx. Havnen, Slagterigrunden, det nye OUH Thomas B. Thriges gade. Men hvilken betydning skal disse projekter have i forbindelse med Odenses fremtid. Jeg har spurgt nle forskellige byrådspolitikere hvordan de synes Odense skal udvikle sig hvilke færdigheder Odense skal have som by i fremtiden. Anker Boye (S) Borgmester Jeg ville høre dig hvordan du synes Odense skal udvikle sig fremover de næste 10 til 50 år.? Vi er i gang med en historisk stor vækststrategi for Odense, hvor samlede investeringer for 24 mia. kr. over de næste 10 år vil ændre Hvordan skal Odense se ud i fremtiden, hvilke ting skal der lægges vægt på? Jeg har spurgt nle byrådspolitikere, hvordan de synes Odense skal udvikle sig. Odense fra at være en stor, dansk by, til at blive en moderne dansk storby. Det vil betyde flere mennesker, flere tilbud, flere arbejdspladser en langt større mangfoldighed i byen. Odense er ved at gennemgå en store transformation fra industriby til videnby - de store byer vokser af sig selv, de små dør, de mellemstore, som Odense, må vælge at investere sig ind i fremtiden eller sygne hen. Odense ligger centralt i Danmark, men har ikke fået nok ud af det, men det skal vi have i fremtiden, derfor er vi gået i gang nu, vores fokus er på, at det skal være en god by for de mennesker der bor her, besøger den, driver forretning i det etc. Hvilke styrker skal Odense have som by.? Vi ønsker, at Odense udvikler sig til en attraktiv bæredygtig storby, blandt andet ved at gennemføre nle store strategiske byudviklingsprojekter. Pointen er, at det skal være en god by for mennesker at være i - vi vil have liv mennesker i byen, så efter forretningernes lukketid. Vi ønsker at få vores veluddannede unge til at blive i byen. Det kræver innovative hjerner, hvis vi skal have udvikling vækst, så vi skal gøre os attraktive for at tiltrække, fastholde udvikle rammerne for de kreative de højtuddannede, innovatørerne iværksætterne. Alex Ahrendtsen (O) mf. Odense vil være en meget attraktiv kommune at bosætte sig i med et væld af spændende boliger udfordrende stillinger. Der er et erhvervsliv, der på en række områder er førende inden for fx velfærdsteknoli, sundhed, teknoli IT. Der er et vidtforgrenet net af letbaner, bymidten er smuk, romantisk levende.er spørgsmålet så nu om der går "odense" i den eller, om alle disse invisteringer, virkelig kan sætte skub i Odenses udvikling, kan vi lokke unge til byen som en studieby kan en vi holde på den bagefter ved hjælp af disse store projekter, kan vi lokke firmaer inværksættere til at starte virksomhed i odense. Foto: Peter Saabye Pointen er, at det skal være en god by for mennesker at være i - vi vil have liv mennesker i byen, så efter forretninger nes lukketid. Vi har sendt vores forskellige reportere ud i byen for at lodde stemningen indstillingen til forskellige aspekter af livet i Odense. Det er blevet til interviews med borgmesteren, politikere, politibetjente, en kriminol en lærer tilfældige borgere mødt på gaden. Det er tankevækkende, at vores medieforbrug mere er drevet af trangen til selskabelighed end til lysten at blive klere

2 2 SØNDAG 14. OKTOBER 2012 POLITIKEN Økonomi samfund. Foto: Lars Kragh Fyn på bunden Fyn er bunden af Danmark. De fynske kommuners konkurence evne er i bund, arbejdsløsheden er i top. Er dette niveauet, som Fyn må affinde sig med at være på for fremtiden, eller kan Fyn rejse sig igen. Den finansielle krise, der har hærget verden siden 2008, har ramt Odense hårdt. I juli måned var arbejdsløsheden for Fyn på hele 8,8 %. Dette tal ligger over landsgennemsnittet på 8 %. Dette er et udtryk for, at krisen har ramt Fyn hårdere end resten af landet. Selv Langeland, der af mange betegnes som Udkantsdanmark, har en arbejdsløshed, der er mindre end Fyns, nemlig 8,7 %. Kan der gøres net ved dette, skal der gøres net, kommer det til at gå helt naturligt fremad, eller må vi affinde os med, at det nuværende niveau er der, hvor Fyn kommer til at ligge de næste mange år? Kultur eller Job. I 2004 vedt byrådet i Odense en kulturstrategi med et budget på 1 milliard kr. over en 10 årig periode. Ved hurtig hovedregning giver dette 100 millioner om året. Man bliver nødt til at spørge sig selv, om disse penge ikke kunne være givet bedre ud. Selvfølgelig blev denne kulturstrategi sat i værk på et tidspunkt, hvor økonomien var net bedre, end den er nu. Men virkeligheden er en anden nu, der er brug for nle initiativer til at sætte gang i den fynske økonomi dermed jobmarkedet. Mange af de store velrenommerede fynske virksomheder er lukket, her tænkes der især på Wittenborg Lindø. Nle af disse endda under det store opsving i 00 erne dette endda på trods af, at Fyn ligger godt placeret i midten af Danmark med adgang til både havn, jernbane motorvej. Fyn på en sidste plads. På trods af dette har der ikke været mange rigtigt gennemslående politiske initiativer. Et af de mere komiske kom fra det socialdemokratiske folketingsmedlem Pernille Rosenkrands Theil. Dette gik ud på, at alt landbrug på Langeland skulle omlægges til økolisk landbrug. Det opsigtsvækkende ved dette var egentlig ikke selve forslaget, da det er godt, man gør net for miljøet. Det, der var er et gennemgående problem ved disse tiders politiske snak, var, at der manglede nle helt konkrete beregninger planer for både tidsplanen finansieringen. Det samme ser man i den netop foreslåede finanslov. Der er ikke sat nen specifikke midler af til Fyn Odense, mens både Jylland, Sjælland København har fået midler til forskellige projekter, primært infrastruktur projekter. Der er selvfølgelig projekter, der er nationale, som Fyn så får glæde af. Fyn har i mange år ikke været god nok til at hente nye virksomheder til Fyn. En netop offentliggjort undersøgelse, understreger dette problem. Undersøgelsen, der går under navnet lokalt erhversklima, er lavet af Dansk industri. Den undersøger sammenligner de danske kommuners erhversvenlighed, samt rammevilkår for industrien. I denne undersøgelse ligger Odense på en 60. plads, Svendborg indtager en sidste plads. Kun Middelfart med en tolvte plads kommer ind blandt de 30 bedste kommuner i landet. Der er selvfølgelig så lyspunkter. Odense er på et år gået frem fra en 86. plads. Dette tyder på, at en række initiativer, sat i gang af kommunen, har båret frugt. På trods af denne fremgang må vi erkende, at Odense det meste af Fyn som helhed ikke har været gode nok til at få væksten i gang igen. Oven i dette skal det siges, at der samtidig mangler net national opbakning fra region eller stat. Skrevet af: Søren Andersen. De unge betaler prisen for krisen! Nye arbejdsløsheds tal fra region Syddanmark viser, at de 25-29årige er hårdt ramt af krisen. Foto: Lars Kragh Den gennemsnitlige arbejdsløshed i regionen er 5,7 %, mens arbejdsløsheden for, de 25-29årige i regionen er 10,5 %. Avisen har talt med to arbejdsløse for at høre, hvordan krisen påvirker dem i deres hverdag. Og hvordan det er at være ung arbejdsløs i dag. Vi møder Søren på en café i Odense: Søren er 27 år uddannet bygningskonstruktør, han blev færdiguddannet 2011, han har været arbejdsløs siden. Hvordan er det at være ung arbejdsløs i Odense? For det meste er det ok, men det er svært at håndtere følelsen af, at der ikke er brug for en. Hvordan påvirker den følelse dig? I starten, lige da jeg var færdiguddannet, var jeg fuld af forhåbninger, jeg var sikker på, at JEG nok skulle få et arbejde, men for hvert afslag, jeg fik, blev jeg i dårligere dårligere humør. Det gik virkelig hårdt ud over min selvtillid. Hvordan har du det nu, er du kommet videre? Ja, i foråret var jeg samlet med mit gamle hold. Vi var ude at spise, fordi det var et år siden, vi var blevet færdige. Det hjalp mig at tale med mine gamle kammerater erfare,at det ikke kun var mig, der ikke kunne få et arbejde. Hvordan var det gået for de andre? Der var kun 2 ud af 27, der havde fået et arbejde. Mange af de andre sad med samme følelse af at være til overs. Hvad er det værste ved at være arbejdsløs? Det er svært at holde modet oppe, efter nle måneder var jeg ligesom bare endt foran fjernsynet. Jeg sad bare der hang hele dagen. Men en kammerat fik mig med ud at løbe en tur. Nu starter jeg alle hverdage med en lille løbetur. Hvad har det gjort for dig? Jeg har fået en masse energi drive. Og så har jeg fået modet tilbage. Føler du der bliver gjort nok for at hjælpe dig? Egentlig synes jeg, det er mit eget ansvar, men de gør da det, de skal!! Hvad mener du med det de skal hvem er de? Jobcenteret selvfølgelig, de har så travlt med at gøre det, de skal, at de nle gange helt glemmer, at de er der for at hjælpe os, der er uden arbejde. Ja det er måske det værste ved at være arbejdsløs, at skulle tale med dem på jobcenteret, de er tit utrolig nedladende ubehagelige at tale med. Men det sker da så, at de kun er sure eller bare ikke har styr på tingene. Hvad er dine fremtidsplaner? Jeg overvejer, om jeg skal give mig til at læse igen. Jeg søger selvfølgelig alle de jobs, jeg kan, men jeg tror, at der skal en overbygning på min uddannelse, før jeg kan komme videre. Hvad kunne du tænke dig? Jeg overvejer om det skal være som forsikringsassurandør, bygningsinspektør eller som bygningsingeniør. Har du et godt råd til andre, der er uden arbejde? Hold modet oppe, hold dig i form både fysisk mentalt. Og jeg tror, den bedste måde at holde sig i god mental form er at uddanne sig. Vi møder Karin i kantinen på VUC. Karin er 26 år er uddannet pædagisk assistent. Ansvarshavende redaktør for denne avis er: Ole Blichfeldt-Lauridsen. Ansvaret omfatter ethvert krav, som i forbindelse med medieansvarsloven kan eller skal rettes mod den ansvarshavende redaktør, herunder alle krav, som strafferetligt, medieretligt, ophavsretligt eller lignende måtte blive rettet imod udformningen anvendelsen af tekst illustrationer i såvel redaktionelle tekster som annoncer. Politikens redaktør er uden ansvar for nærværende blads indhold. Den kriminelle verden: Andreas Sebastian Bech, Christina Kaas Nordholt Andersen, Heidi Eugenie Lucas. Fremtidens Odense: Lars Kragh, Martin Kastalag Risager, Søren Andersen. Kunst Kultur: Emil Mensen, Lenêtt Rottwitt Lundaa, Maria Lindstrøm, Mary Lagerroos Modberg. Lærerens redaktion: Peter Saabye Hansen. Skolens udvikling: Mie Lund Sigersted.

3 POLITIKEN SØNDAG 14. OKTOBER Samfund økonomi. samfund økonomi Hun har været uden arbejde i 6 måneder. Hvordan oplever du det at være ung arbejdsløs i Odense? Jeg tænker, at det er ligesom at være arbejdsløs alle andre steder, der er jo arbejdsløshed, uanset hvor man er, hvad man er uddannet. Men jeg er da glad for, at jeg kan få lov til at gå i skole for at forbedre nle fag, som så giver mig mulighed for at komme videre. Hvilken uddannelse vil du gerne ind på? Sundhed ernæring i Sorø Hvad er det værste ved at være arbejdsløs? Det er, når man, fra fagforeningen, får at vide, at man skal søge de her jobs, selvom der ingen chance er for at få dem. Jeg har taget en hg, inden pædagisk assistent, altså skole-delen hvor-efter jeg var butikselev i 3 måneder. Det, mener de så, gør mig i stand til at tage arbejde inden for handel. Men de ansætter jo kun folk under 18. Så jeg kommer ikke engang i betragtning, jeg bruger bare en masse tid på at skrive ansøgninger Syndes du det er svært at få søgt de 2 jobs om ugen, du skal? Det går egentlig ok, der bliver en del stillinger slået op. Men mange af de jobs, jeg søger, er på deltid, 22 eller 25 timer. Hvad siger din fagforening til det? For dem er det bedre, hvis jeg bare kommer i arbejde. Jeg har jo ikke brugt de 7 måneder, man kan få med supplerende dagpenge, så er der jo så altid mulighed for at få flere timer. Og ind til kan jeg så få suppleret op tror jeg. Hvordan oplever du det at blive arbejdsløs? Nu har jeg jo net at lave, men jeg kunne godt mærke i de første 3 måneder, hvor jeg var ledig, inden jeg startede i skole, at det ikke var let ikke at have net at stå op til. Jeg faldt ligesom bare sammen, fik ikke gjort net, jeg hang bare foran fjernsynet hele dagen, det blev ikke rigtig til net. Har du været ude at arbejde som pædagisk assistent? Nej, jeg har kun været ude i praktik, det er rigtig svært at få et arbejde som assistent. Man skal helst være et sted som medhjælper, hvor de så ønsker, at du tager uddannelsen, før man starter på den. Hvordan er dit forhold til jobnet? Ja jeg tjekker det hver søndag. Der er altid et par jobs. Dem søger jeg så i løbet af ugen. Kan du godt huske at tjekke jobnet? Ja, jeg skriver det i min kalender, så husker jeg det. Det virker lidt dumt firkantet, at man skal tjekke præcis hver syvende dag, jo man må godt tjekke oftere, men så bliver det helt umuligt at holde styr på. Det er bare dumt, men det skal man, så det gør jeg. Hvad er din oplevelse af jobcenteret? Første gang jeg var derinde, var jeg der for at spørge til nle kurser, jeg gerne ville på. Jeg skulle bare udfylde en formular, sagde de, men den kunde jeg jo havde udfyldt på nettet, så det var lidt dumt at komme derind. Ja, det er jo ikke hver dag, man får at vide, at man er dum. Den næste gang jeg var der, ville jeg gerne vide net om åbentvuc. Men hun mente, at det var blevet nedlagt. Nej så mit indtryk, er ikke specielt godt, jeg har heldigvis kun været der de to gange. Hvilke fag har du på VUC? Jeg har engelsk kemi. Hvis du skal give andre arbejdsløse et råd, hvad vil det da være? Det er svært kun at komme med et råd, men det ville nok være net om at bruge den tid, de var ledige til at opkvalificere sig. Jeg synes i hvert tilfælde, at det giver god mening at gå på VUC. Her forlader vi Søren Karin, det er godt at se, at de er ved godt mod, på trods af krisen. Og vi på avisen håber, de vil være med til at inspirere dig, give dig mod på at komme videre, selvom det lige nu ser mørkt ud. Skrevet af Lars Kragh. -Den gennemsnitlige arbejdsløshed i regionen er 5,7 %, mens arbejdsløsheden for de 25-29årige i regionen er 10,5 %. Fungerer velfærdsstaten? Er det umuligt som ung, at få sig et arbejde. Har vores samfund fejlet eller kan de unge selv bidrage? Være deres egen lykkes smed.. Endnu en fortabt ung står modløs foran den kommunale hjælp - Jobcenteret. Foto: Lars Kragh Det er jo kun 5 min Når unge i dag kommer i lære som håndværkere, får rigtig mange et chok. Der er nle, der forlanger net af dem, nle der regner med dem, de skal arbejde 8 timer om dagen. Langt de fleste, der starter på teknisk skole i dag, har den holdning, at de bare skal være håndværkere, arbejde sort i weekenden til 400kr i timen ellers komme igennem daglig dagen uden de store anstrengelser. De arbejder så at sige for at holde fri. Det er den indstilling, der ofte er ligeså chokerende for mesteren, som de unge er over mesters indstilling om at komme kl være klar til at påbegynde arbejdet kl Ro på mester.. Jeg tager ikke flere lærlinge ind under 25, de kommer ikke for faget skyld, men kun for at tjene pengene. De kommer ikke til tiden melder sig syge i tide utide. Det kan man ikke bygge en forretning op omkring. Lyder den kontante udmelding fra en anonym håndværksmester, hvis firma kunne rumme 2 til 3 lærlinge mere. Han påpeger samtidig, at forældrene har et stort ansvar overfor de unges manglende interesse. Det er ikke min opgave, som mester at opdrage de børn, jeg får ind til voksne mennesker. Jeg kan lære dem faget klæde dem på til et liv som arbejder, men viljen interessen må de selv komme med. Svend eller svend Det er væsentligt, at unge indser, at der er radikal forskel på nutidens folkeskole det at komme ud på arbejdsmarkedet. Det ansvar, man bliver pålagt, er for rigtig mange alt for stort, de magter det ikke. Det er begyndelsen til en elendig læretid, hvor man bliver gemt væk af mester dermed risikerer at komme ud som færdigudlært håndværker uden de nødvendige fagligheder. Mange vil mene, at mester har en stor del af ansvaret for lærlingenes uddannelse. Det har han til dels så, men lærlingene kan så selv tage ansvaret for deres uddannelse. Hvis man som lærling kommer til tiden, er engageret i arbejdet klar til at tage ansvar, så vil man få en rigtig fornuftig læretid stå færdig som en dygtig, engeret ansvarsbevidst håndværker. At tage ansvar Den danske national-sport er gået fra fodbold til, at skyde skylden på alle andre end en selv. Samfundet får i rigtige mange tilfælde skylden for alle de unge stakler, der ikke kan få en læreplads. Der er selvfølgelig nle derude, der vitterligt prøver, men bare er uheldige ikke at få en læreplads. Men for størstedelen af de unge, der er uden beskæftigelse, er det deres forældres eller deres egen skyld. Det er på tide at stoppe med konstant at råbe på mere velfærd begynde at tage ansvar for sine børns sine egne handlinger. Gå tidligt i seng, stå tidligt op, arbejd 8 engageret timer. Så kommer det hele af sig selv. Hvor svært kan det være? John F Kennedy, amerikansk præsident, sagde engang My fellow American, ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country. Det spørgsmål er på tide at stille igen, denne gang bare til os, velfærdsdanskere. Vi t os den ulejlighed at udgive os for at være en ung ny udlært tømrersvend, der står uden arbejde. Vi lavede en falsk ansøgning t på jobjagt. De 2 første steder, Thode Byg E. Christiansen søn, blev vi lagt i bunke med en løfte om, at de ville ringe, hvis arbejdet kom ind til det. Det 3. sted, vi var, lavede vi en aftale om, at vi ku hjælpe med et tag, så måtte vi se, om vi passede ind. Det t en dags arbejde. Hvis det er for meget for-langt, så står verden ikke længere. Folk må vågne op tage arbejdsbukserne ordentligt på. Skrevet af: Martin Risager. Jeg tager ikke flere lærlinge ind under 25, de kommer ikke for fagets skyld, men kun for at tjene pengene. "

4 4 SØNDAG 14. OKTOBER 2012 POLITIKEN Kunst kultur Er der nok reklame for kulturarrangementer i Odense? Når et stort arrangement bliver planlagt er reklamen vigtig. Men er vi godt nok informerede - Eller skal vi selv opsøge informationen? Mary Lagerroos Modberg Dette spørgsmål har vi stillet os selv, men hvad mener folk i Odense. Vi gik på gaden for at undersøge det. Man kan aldrig gøre alle tilfredse. Hvordan kan reklamen blive bedre? Man kan aldrig gøre alle tilfredse. I bund grund handler det om målgruppe, hvor kunstarrangørerne skal reklamere ud fra dette for at tiltrække de rette personer. Den kendte tarteletfestival er mere for den ældre befolkning, derfor er det ugeavisen, der bliver brugt mest, mens de unge bruger facebook.dk i meget højere grad. F.eks. Phono-festivalen, der lige har været der i september, har sin helt egen facebook side, hvor danskerne har trykket synes godt om, her på denne side kan man læse alt om arrangementet. Størstedelen af dem vi spurgte følte sig godt nok informeret, men en del af dem mente så, at de selv skulle opsøge informationen f.eks. på nettet om de forskellige arrangementer. Facebook.dk Facebook.dk er blevet det helt store hit, hvor man kan finde alt om kommende begivenheder. Man kan se, hvor mange der har trykket deltager, inviteret sine venner, hvilket gør reklamen effektiv gratis for arrangørerne, der uden at skulle lave net selv kan se, hvordan det bliver mere mere populært. Men der var så en del af dem, vi spurgte, der ikke følte sig godt nok informeret, ofte hørte de om et arrangement gennem andre. Forslag De kom med mange gode forslag til, hvad der kunne gøres bedre. Et af de bedre forslag var at man skulle satse på centrum gøre midtbyen mere attraktiv at bevæge sig rundt i, med mere musik fest i gaderne færre statuer. Ellers sagde flertallet, at de ønskede bedre bedre information. Men hvad blev der af de små skilte i bussernes vinduer om en kommende begivenhed? Mangel på toiletter Et stort problem er mangel på toiletter. I midtbyen går en masse berusede unge rundt i nattelivet, der er især mange, når der afholdes arrangementer. Dette er til stor gene for caféerne, der gang på gang må afvise folk, der lige vil låne wc et, inden de skal videre. Men under de populære torsdags koncerter, som finder sted i sommerperioden, bliver der sat toiletter op, hvor man under hele arrangementet igennem ser kvinder stå i lange køer mændene på rad række langs hækken. Er det arrangørerne eller facebook I det store hele følte flertallet sig godt nok informeret, så net må arrangørerne gøre rigtigt, eller er det facebook, der skal havde al rosen her? Dette finder man nok ikke ud af. Men uden facebook var reklamen nok ikke den samme. Hvis man skulle gøre net bedre, ville det være flere bannere, plakater, brochurer rundt omkring i byen, på skoler, arbejdspladser andre offentlige steder. Men på den anden side kan vi så spørge os selv, om man skal bruge så mange penge på reklamen. Ved facebooks hjælp kan de penge bruges på et større bedre arrangement. Diagrammer der viser hvad odenseanere ved mener om kulturen i Odense Synes I at vi gør nok i Odense for kunsten kulturen? Føler du dig godt nok informeret? Hvordan opdager I arrangementerne? Forslag til hvad man kunne gøre bedre? Hvad har i været inde at se af kunst kultur i Odense?

5 POLITIKEN SØNDAG 14. OKTOBER Arrangementer i Odense den kommende tid Oktober 2012 November 2012 December 2012 Harry Potter Festival oktober Fra kl 12 Arrangøren er Odense central biblotek Spoken Word Festival November Fra kl 10 Arrangøren er SpokenWord butikken Juletræet på Flakhaven tændes. Lørdag den 24 november kl 17 Tændes af julemanden borgmesteren. H.C.Andersens julemarked Fredag d. 30. nov. Kl Lørdag d. 1. dec. Kl Søndag d. 2. dec. Kl Fredag d. 7. dec. Kl Lørdag d. 8. dec. Kl Søndag d. 9. dec. Kl Julemarked på flakhaven Den december Ved Sortebrødre Torv Kunst kultur Fylder H.C.Andersen for meget i Odenses kunst kultur? Maria Lindstrøm Det er det eneste Odense er rigtig kendt for, men er det virkelig det eneste vi vil være kendte for? H.C. Andersen Hvis vi nu tænker lidt tilbage i tiden, hvad ville H.C. Andersen så sige til alt det, vi har gjort ud af hans eventyr. Han ville sikkert synes, det var fedt, for som vi alle ved, så var han temmelig forfængelig glad for at blive udstillet som værende den bedste eventyr-fortæller i hele verden. Men ville han så have syntes om al vores snagen i hans privatliv? Ville hans synes, at det var rart at blive udstillet, som en trist ensom herre, som vi alle kender ud ind, idet vi fra barnsben af ikke kun har lært om hans utrolige eventyr, men så om hans ulykkelige liv, lige fra hans fattige barndom til hans ensomme alderdom. For meget af det gode? Og er det i virkeligheden ikke for meget af det gode? Det er da okay at være kendt for, at være en fantastisk eventyr-fortæller, men at blive udstillet som en lettere neurotisk mand gennem sine eventyr, er det ikke for meget af det gode? Carl Nielsen. Tilbage til nutiden. Som skrevet før er det ikke for meget af det gode? Ville det ikke være fint bare at bruge eventyrene som vores varemærke så evt. bruge nle af vores andre kendte personer historier som varemærker som F.eks. er Carl Nielsen så en kendt person i verden pga. sin musik, men vi hylder ham ikke på samme måde Det ville være et frisk pust med net andet end H.C. Andersen altid. På et tidspunkt må han jo være brugt op hvad gør vi så konkurrencen? Hvis vi skal konkurrere med andre store byer både herhjemme i udlandet. Hvad kan vi så mere gøre for at fremme vores by, som værende en by, der er værd at besøge, uddanne sig i bo i. Ikke kun en by kendt for H.C. Andersen Og hans neuroser, men en by kendt for at være et sted, man føler sig inspireret af. Der er mange måder at se Odense by på. Odense vil have liv. Odense vil have liv, et nyt varemærke, net der fortæller hvem vi er nu. Så når mennesker har været i Odense, vil de tale om folket, der lever der. Om de projekter vi har gang i, i stedet for historier om endeløse stafetter fra den ene H.C. Andersen statuette til den anden. Men nu er det jo kun 200 år siden han er død, så det kan vi jo stadig leve lidt på. Billedet her er taget ved parkerings -huset ved Odene barnegård her er hver etage opkaldt efter H.C. Andersen ham selv eller en af personerne fra hans eventyr. Kunst kultur Hvad forestiller disse statuer? Fotofraf Lenett Rottwitt Lundaa ved Flakhaven. Ved Vestergade Svaret på hvad statuerne forstiller ses i næste avis. ved slutningen af Kongensgade. ved Ansgar Kirke. i eventyrhaven.

6 6 SØNDAG 14. OKTOBER 2012 POLITIKEN Kriminalitet Hvordan stopper vi den kriminelle fødekæde? Og kan den stoppes? Efter optøjerne ved Odense Universitetshos pital, bliver der sat spørgsmåltegn ved Vollsmose. Vi skal have mere kendskab til de unge mennesker vi skal kunne opholde os i Vollsmose uden frygt. Ckna, Hel, Asb Oven over: Billede af Vollsmose, hvor de unge ikke har net at lave Oven over: Nyborg Statsfængsel, hvor de kriminelle bliver bedre (=mere) kriminelle Vollsmose i Odense har fået et blakket ry. Især efter hospitalsepisoden, hvor unge mænd mødte op skabte ravage frygt på et sygehus, hvor man burde være fredet. Men samfundet vidste, at det ville ske, for man havde fulgt dem gennem deres opvækst, ifølge René Bøye som er kriminol i Odense Kommune. Han har siddet på Odense Rådhus arbejdet med Tryg By kampagnen sammen med Anker Boye. Hvordan forebygger vi kriminaliteten? Man skal snakke med de unge finde ud af, hvorfor de gør de ting de gør, men forebyggelsen starter allerede fra man er født, hvor man får besøg af sundhedsplejersken. Men nu har man fået valget, om man vil have besøg af sundhedsplejersken eller ej, desværre vælger en del af dem dem fra. Det kræver så et tæt samarbejde mellem kommunen forvaltningen. Hvilken betydning har sundhedsplejerskerne? De har en stor betydning. Ved at de kommer rundt i Vollsmose, nedsætter de kriminaliteten ved at observere, hvordan det går familien, kan nå at rette det eventuelle problem ud. I USA i 60 erne lavede de en undersøgelse med at sætte sundhedsplejersker ud, det nedsatte kriminaliteten med 50 %. Dette ville sandsynligt så hjælpe i Vollsmose. D kan alt ikke forebygges, men der kan blive gjort mere. Hvad kan der ellers blive gjort? Det faktuelle problem er, at der kommer busser henter de etniske børn kører dem til etnisk dominerede skoler, så de ikke bliver integreret i det danske samfund. I det danske samfund lærer vi at tænke selv, men i det etniske får man konsekvenser ved ikke at gøre det, der bliver sagt. Vollsmose bliver mere mere smukkeseret, hvordan kan det være? Der bliver hvert år brugt 1,1 mia. på Vollsmose, de fleste af de penge går til Broken Glass problematikken. Det startede et sted i New York i 80 erne, hvor flere flere virksomheder flyttede andre steder hen, lejligheder stod tomme, ødelagte vinduer var der alle steder. Så begyndte man at holde øje med stedet sørgede for at skifte det ødelagte ud med net nyt. Stedet blev automatisk pænere bedre, flere mennesker begyndte at flytte til stedet, problemerne blev en hel del mindre. Og det prøver man nu at gøre i Vollsmose. Det vil hjælpe, men det tager tid. Og det er svært, da Vollsmose er lukket om sig selv. Desværre ser Hr. Fru. Danmark heller ikke det gode, der bliver gjort, de ser kun det negative. Er narkoen et stort problem i Vollsmose? Det siges, at der er et stort narkosalg, det er kun med til at bygge et organiseret kriminelt miljø. Og da folk ikke vil snakke med politiet, er det svært at forebygge det. Det er sådan, at en ung person, som begår kriminalitet, koster samfundet 50 mio., det hjælper ikke at give dem en hårdere straf mere tid i fængslet, da det kun er med til at gøre dem bedre kriminelle. Fængselsfunktionæren Kim Thomsen mener det samme som René Bøye angående de hårde straffe. Kim Thomsen har været ansat i arresten i Nyborg Statsfængsel i lidt over 7 år har kun set eskalering af bedre kriminelle større nedskæringer i budget. Det ses via besparelse på uddannelsesområdet andre aktiviteter. Det vil så sige, at nle gange render de kun rundt en person tager sig af 26 kriminelle. Hvad sker der så hvis den person får problemer? Jamen så har vi en alarm, hvor der er 40 mand indenfor max 2 min. Så det er ikke sådan, at man går er nervøs, men altså man skal holde det minut ud, indtil de første 20 kommer i hvert fald, om det er en konflikt, eller et slagsmål man er havnet i, så skal man lige trække sig lidt tilbage. Vil det sige der ikke er resurser nok? Hvis de besparelser på 40 mio. i år ikke blev til net, så kan man sige, det godt kan gå, for jeg ved, at vi alle sammen skal bidrage til de her tider her, men de kan jo ikke blive ved med at skære ned, nu har de ramt benene, nu skal de ikke begynde at save i dem så, for så begynder sikkerheden at forsvinde. Hvordan påvirker det så jeres hverdag? Jamen vi har fået håndjern peber spray til at gå med, men det er jo ikke en sikkerhed i sig selv. Man skal kunne joke lidt se de forskellige situationer an. Der skal så være en gensidig respekt mellem de indsatte de ansatte. Man er nødt til at have lidt hår på brystet kunne bevare roen. Vi får nen gange ny udlærte ind på de der 21 år. Ikke at vi er utrygge med at gå sammen med dem, for vi har da den samme uddannelse, men de har ikke lige så meget erfaring. De har ikke lært at bevare roen se situationen an, ligesom vi andre har, da de indsatte er blevet mere organiseret. Er de indsatte blevet det? Ja, det er de. Det er de i kraft af at der kommer flere flere bandemedlemmer ind. Også fordi politiet har lavet sådan nle indsatser mod bander, både rockere anden etnisk baggrund. Og kommer der nen fra Vollsmose med grupperinger, der ikke kan med hinanden, så kan det jo 1.8 mia. går hvert år til Vollsmose Oven over: Kriminaliteten kan sænkes med mere hjælp fra sundhedsplejersker Forebyggelsen starter allerede fra man er født, hvor man får besøg af sundhedsplejersk en. Faktarubrik Kriminaliteten er sænket med 20%, mens mediedækningen af kriminaliteten er forhøjet med 200%.

7 POLITIKEN SØNDAG 14. OKTOBER Kvinder er hurtigere i job. Velfungerende højtuddannede flygtninge indvandrere vil jo helst ikke bo i Vollsmose. Til venstre: Der skal flere ressourcer til fængslerne, så de kriminelle kan få sig en uddannelse, gøre nytte til samfundet. Kvinder med erhvervsuddannelse kommer hurtigere i arbejde end mænd med en tilsvarende ny uddannelse. Kriminalitet Kriminalitet Til højre: Der er et tæt kendskab mellem politiet unge med anden etnisk baggrund. Der er ingen tvivl om, at lokalkendskabet som sådan er ekstrem vigtig Unge begår oftest nyt kriminalitet. godt gå hen blive hektisk. Det er ikke altid, vi opdager, når der sker net, da de kommer ikke til os, siger de er blevet overfaldet. Vi kan først gøre net, hvis vi selv ser det. Politibetjenten Bjarne Puggard, som er betjent i Vollsmose, har så lagt mærke til den organiserede kriminalitet, der er. Og med mennesker, 89 forskellige nationaliteter, hvoraf 3600 er unge under 18, sker der nle gnidninger. Bjarne Puggard har været betjent siden 1984, de sidder 2 ledere 18 betjente i Vollsmose afdelingen. De arbejder fra kl til hvorefter det så er politistationen i Odense som tager over. Hvad mener du om at regeringen vil rive bygninger ned i Vollsmose? Personligt tror jeg ikke, det gør andet end at flytte problemet. Bøgetorvet er jo bare en plads. Det er der, folk mødes tingene foregår. Som udlejer kan de tvinges ud af boligen. Flytte dem har en effekt. Men der er 3 forskellige udlejere, hvis en smider ud, kan de andre tage dem ind. Så der er tre step, inden de ryger helt ud. Ved at tvinge folk ud af bopælen ville have en større effekt end at rive bygninger ned. Når man cykler rundt, kan man se, at det er et fantastisk område. Hvordan er jobbet i Vollsmose? Fantastisk. Jeg synes, det er rigtig spændende, jeg er blevet positivt overrasket, personligt selv. Når man cykler rundt, eller kører rundt for den sags skyld, så er man hurtigt kendt herude. Man kan fint køre rundt herude uden problemer, det er et fåtal, der er et problem i virkeligheden, i bund grund synes jeg, det er lidt livsbekræftende at se sådan et multietnisk samfund. Og så synes jeg, det er fint, at kollegaerne kender folk herude. Det betyder så, at vi har mindre konflikter, kan man sige, med at få løst vores opgaver. De kan godt kaste sten efter os så efter vores egne, men nle gange fortryder de det så, når de ser, det er nle at vores egne, med vores egne så mener jeg vores lokale betjente. Så det, at de kender en, det betyder altså net, så bliver de lidt flove over, hvad andre gør. Ikke at de ikke gør et eller andet ved os, det gør de jo. Hvad er din holdning til hospitalsepisoden? Jeg havde vagten den dag tager stor afstand til det, mange udlændinge fortryder, at de var med. Og det med, at de kender os, er nok så det, der gør, at situationen herude ender med, vi d trods alt får en levende mand ud herfra, fordi det er 2 af vores egne, der kommer først derover, dem kender de jo. Så er I begyndt på at have cykelbetjente, gør det en forskel? Vi kommer tæt på, der er nle ting, vi opdager, som vi ikke opdager i bilen, fordi de når at opdage os. Men vi har så nle eksempler, hvor vi får de der knallerter, vi ellers ikke kan få med bilen, fordi vi kan komme lidt ugenerte komme lidt bag på dem. Så cykelindsatsen den er faktisk rigtig god. Det er ikke bare for synets skyld, vi taler så lidt mere med folk, når vi kommer rundt på cyklen. Vores responstid er ret kort her i Vollsmose, så om vi tager cyklen eller bilen, så er vi der stort set samtidigt. Hvordan er lokalkendskabet i Vollsmose? Der er ingen tvivl om, at lokalkendskabet som sådan er ekstremt vigtig, vi oplever, når det er, vi har nle konflikter, så er der ingen tvivl om, at vi er bedre til at løse dem, idet vi kender deres fagter deres måde at tale på, vi bliver ikke så usikre fra starten, når vi kommer inde fra politigården måske oven i købet er lidt unge ikke har arbejdet ret meget herude, så bliver man måske lidt usikre, da de er meget højrøstende, armene fægter, så sætter man sig lidt op bare kører efter reglerne, det kan godt være man bliver lidt mere smidig, hvis man får en lidt bedre dial, det tror jeg, at vores gutter er lidt bedre til, fordi de er vant til det. Så lokalkendskabet er uvurderligt, så det at de kender os. Vi kan gå snakke joke med dem. Saliha Marie Fetteh er lærer på VUC i Odense har undervist i 12 år. Hun er aktiv derude som mentor, lektiehjælper synger i Vollsmosekoret. Ønsket om at hjælpe to-sprede gennem en uddannelse har påvirket hende. Hun har boet i Vollsmose net af sit liv, men bor der ikke mere. Synes du politiet skal være venner med de unge i Vollsmose? Politiet skal ikke være venner med de unge! De skal derimod sætte sig i respekt, hvilket ikke er gået så godt for dem hidtil. Politiet skal være venner med alle de andre borgere i Vollsmose. Kan det være et problem med så mange forskellige nationaliteter samlet et sted? Der er jo netop ikke mange nationaliteter til stede, da næsten alle har dansk pas. Men der er mange etniske religiøse grupper tilstede, det kan være en udfordring. Generelt synes jeg ikke, at det er folks etniske baggrund, der er et problem, men derimod folks sociale problemer. Velfungerende højtuddannede flygtninge indvandrere vil jo helst ikke bo i Vollsmose. Skaber det problemer at kvinderne får bedre bedre uddannelser? Det tror jeg helt sikkert, at det gør. Unge veluddannede kvinder har allerede nu svært ved at finde en partner, hvor en del gifter sig i udlandet. Men det problem har etnisk danske veluddannede kvinder så. Man har samme problem i Mellemøsten veluddannede kvinder i Tunis, Yemen Saudi- Arabien har meget svært ved at finde en partner. Er der nok midler til at få de fleste på rette spor? Midler alene gør det ikke! Der skal mere målrettet skolegang, lektiehjælp socialt samvær med etnisk danskere til, hvis man vil ændre situationen i Vollsmose. Kontakten vil man få ved at gøre området mere attraktivt for velfungerende etnisk danskere at bo i. I stedet bosætter man flere flygtninge derude. Typisk Odense Kommune. Kan du se en udvikling i kriminaliteten? Jeg har kunnet se udviklingen de sidste 10 år. Til det værre. Men måske er det nemmere for politiet, når store dele af kriminaliteten er samlet et sted. 50 pct. af de årige mænd, der i 2007 blev løsladt fra afsoning i fængsel eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse i løbet af to år. Flere domme for indbrud i villaer lejligheder. I 2011 blev der afsagt næsten to tusind domme for indbrud i villaer, lejligheder mv. Det er en stigning på 90 pct. i forhold til fem år tidligere, hvor der faldt lidt over et tusind domme for samme type forbrydelse.

8 8 SØNDAG 14. OKTOBER 2012 POLITIKEN Cykelist Fremprovokerer forsikringspræmie efter påkørsel af cykeltaxa, manden udtaler "han er jo tydeligvis en idiot" Førtidspensionist plukker bladene af træerne, vil manipulere Føtex til at pynte op til jul, allerede fra D. 15 Oktober Ny lukkelov. Netto vil ikke holde døgnåbent men vil til gengæld have topløse kassedamer. P.S. VUC Old School vs. New School. Mie Sigersted Medina Hamadene De kle siger at vi skal følge med i den teknoliske udvikling, for ellers går vi bare i stå, men er det så alle, der kan følge med? Læring under eget ansvar. VUC-skolen har ændret sig markant over de mange år, den har eksisteret, især efter 00 erne har teknolien digitaliseringen dikteret elevernes lærernes arbejdsgang. Bøger har forvandlet sig til links vores blyant til et tastatur. Sammenligner vi med 30 erne eller 50 ernes skoler med det, vi kender i dag, så skal vi lede længe efter ligheder i, hvordan undervisningen hele vores kommunikation foregår. Vi ved nok alle, at man dengang benyttede sig af blyant papir, skråskrift i Teknoliens magt eller afmagt. stilehæfterne udenadslære, hvor vi i dag bruger Word10, Gole automatisk stavekontrol. Vi skal jo følge med tiden ikke?! De fleste klapper i hænderne over den nye teknoli, for den kan give nle hjælpemidler, som gør, at de, som af den ene eller anden årsag ikke før har, ville kunnet, gennemføre et skoleforløb, nu kan. Her mener vi blandt andet bligt udfordrede elever, unge som ældre, som ikke ser en chance for at få bunkerne af bstaver til at samle sig til ord. Eller nydanskere som har svært ved at huske, hvornår vi skriver udtaler H andre svære snublefejl i vores unikke spr. Der findes d så den gruppe, som mener, at teknolien har taget magten fra os, der sætter pris på en håndskreven personlig stil, en læreb, vi kan bladre i viden, vi lærer ikke bare Goler os til, læser højt for læreren. Men er der plads til os nu? Og hvem er vi hvor mange er vi? Vi bad folket om at tale. Ud fra interview af ca elever undervisere på VUC, har vi forsøgt at lave et billede af, hvordan stemningen er angående den digitalisering teknoliske hverdag,vi arbejder under. Interview Hvordan synes de selv det går? Underviser Ole Blichfeldt- Lauridsen, 64 år. Jeg tror at alle lærere er positive, men absolut ikke ukritiske. Eleverne skal d stadig lære at håndtere søge viden i bøger ikke tro at man kan Gole sig til alt. Jeg har tænkt mig at indarbejde det nye lidt efter lidt i min gammeldags stil, jeg kan da se en stor fordel i at digitalisere lærebøger arbejdspapirer- i hvert fald for skovene Kursist Christina Kaas Nordholt Andersen, 23 år. Samfundet bliver mere mere elektronisk så selvfølgelig er undervisningen nødt til at følge med. Men jeg foretrækker en blandet stil hvor jeg kan skrive med blyant på papir men større afleveringsopgaver er ok at skulle aflevere elektronisk. Kursist Medina Hamadene, 27 år. Brugen af teknoli er uden tvivl et kæmpe hjælpemiddel på mange områder, men jeg synes ikke det skal have så meget plads i undervisningen. Mange har tilbøjelighed til bare at Gole sine svar i stedet for at tænke selv. Det synes jeg er snyd for dem der laver deres lektier.