Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer
|
|
- Merete Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer Digital Learning Resources as Systemic Innovation Meeting: May in la Muette, Paris Presentation af:, IT-Chef, University College Lillebælt, Danmark Indhold Baggrund... 2 Tendenser og fremtiden... 3 DLR innovation... 7 DLR og forskning... 9 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Ramme for fremtidens DLR-initiativer Forslag til DLR-projektmatrix DLR (dansk) = Digitale LæringsRessourser DLR (engelsk) = Digital Learning Ressources Side 1 af 14
2 Baggrund Først og fremmest vil jeg takke for opfordringen til at præsentere nogle personlige refleksioner om DLR (Digital Learning Ressources). Min viden og erfaringer på området digitale læremidler er opbygget gennem 25 år, hvor jeg har arbejdet med følgende områder: finansiering og fundraising virksomhedsdannelser, partnerskaber og offentlige/private projekter idéudvikling og innovation konceptualisering produktmodning produktion (software, multimedia, web, TV, radio) testning formidling, markedsføring og salg videreudvikling Jeg har arbejdet mest med produktion af danske digitale læremidler, men har også erfaringer med versioneringer til andre sprog/lande. Jeg bør også præcisere at mine erfaringer primært ligger indenfor det jeg vil kalde didaktiserede læremidler. Dvs. læremidler der har en indbygget didaktisk og faglig intention fordi de er produceret med særlig henblik på at blive anvendt i en undervisningssituation. Denne afgrænsning er tydeligt mere snæver en den der anvendes i OECD s DLR-projekt. Læringsressourcer omfatter efter min opfattelse både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler. Mere om denne skelnen senere. Senest har jeg været initiativtager og fundraiser til etableringen af et nationalt forsknings- og praksisbaseret videncenter i Danmark: Videncenter Læremiddel.dk. Centret blev etableret i efteråret 2007 i et samarbejde mellem tre University Colleges og et universitet i Danmark med etableringstilskud fra det danske Undervisningsministerium. Personlige refleksioner I det følgende vil jeg præsentere en række personlige observationer og refleksioner ang. DLR og DLR s indflydelse på fornyelse af undervisningspraksis på skolerne (systemic innovation of DLR). Jeg vil også formulere en række spørgsmål som oplæg til en diskussion af fremtiden for DLR. Side 2 af 14
3 Tendenser og fremtiden Tendenser i DLR-udviklingen Efter min opfattelse har vi været vidne til en udvikling gennem de seneste år, hvor jeg ser disse hovedtendenser: 1. Teknologiudvikling: Det er ofte nye it- og medieteknologier der initierer nye digitale læremidler (software, CD-ROM, netværk, websites, streaming, øget båndbredde, webteknologier, lyd/billeder/video/rich-media, mobile enheder, web2.0, osv.) 2. Dynamiske læremidler: Før: Lærebøger. Nu: Digitale didaktiserede læremidler, der løbende videreudvikles, og opdateres. En udvikling fra forlag der forsyner skoler med lærebøger til mediebaserede læremiddelproducenter der stiller læringsressourcer (indhold, services og processer) til rådighed - typisk via skolelicenser. 3. Nye kilder, nye redskaber: Digitale kontekstualiserede læringsressourcer - dvs ressourcer der potentielt kan bruges i en undervisning hvis lærerne og eleverne selv skaber den didaktiske kontekst og faglige sammenhæng hvori ressourcerne skal bruges. Stadig mere og mere medieindhold, der oprindeligt ikke er publiceret men henblik på undervisning, bliver tilgængeligt for skolerne via nettet ofte gratis. Anvendelsen af disse ressourcer stiller helt nye og store krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og til elevernes informationskompetencer. Samtidig udgør disse digitale ressourcer en udfordring for de læremiddelproducenter og forlag der søger at skabe en forretning med digitale læremidler. 4. Fleksibilitet og modularitet: En udvikling fra overvejende lineær undervisning og lineære (traditionelle) læremidler til ikke-lineære fleksible digitale læringsressourcer og værktøjer der ofte er modulariserede. På den ene side giver det lærerne og eleverne store muligheder for fleksibilitet og individualisering, på den anden side stiller det lærerne overfor en stor (og for nogle uoverkommelig) udfordring med at styre undervisningen og sikre at eleverne får lært det de skal iht fx læseplaner. 5. Web 2.0 platforme. Nye former for interaktionsmuligheder på mobile enheder og på nettet, hvor kommunikation, dialog og produktion/publicering af medieindhold konvergerer i sociale fællesskaber. Steder på nettet hvor børn og unge er aktive i størstedelen af deres mediefritid udenfor skolen. Aktiviteter som udfordrer den fremherskende skolekultur. 6. For lille DLR-marked: Mangel på et bæredygtigt marked for digitale læremidler. Stor afhængighed af offentlige tilskud og finansieringsordninger samt privat sponsorering. Det er kun i få tilfælde lykkes at skabe et bæredygtigt marked for digitale læremidler, hvor det kan betale sig at producere og sælge digitale læremidler til skolerne. Et marked hvor der er en naturlig balance mellem behov, udbud og efterspørgsel. Et marked hvor kunder og leverandører agerer på normale økonomisk vilkår uden subsidier. Side 3 af 14
4 7. Manglende gennembrud: Brugen af digitale læremidler er endnu ikke hverdag for alle lærere og elever. I dag findes der mange fremragende digitale læremidler, men det er for få skoler, lærere og elever der bruger dem som en naturlig og integreret del af den daglige undervisning i alle fag og på alle klassetrin. Der er brug for ny forskningsbaseret viden om DLR Mine visioner for Videncenter Læremiddel.dk er samtidig svar på ét af de spørgsmål der er stillet mig som udgangspunkt for dette notat: What will the future of DLR look like?. Jeg mener at vi i fremtiden bliver nødt til at skabe ny forskningsbaseret viden om hvad gode læremidler er og hvordan de bedst bruges. Vi må finde velunderbyggede svar på fx disse spørgsmål: Hvad er god kvalitet i DLR - pædagogisk, didaktisk, fagligt? Hvilke typer DLR findes der er brug for en DLR-typologi? Hvordan anvendes DLR bedst? o Hvilke typer DLR virker bedst i praksis set fra lærernes perspektiv? o Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af undervisningen og læreprocesserne? Hvordan formidles DLR bedst? Hvordan implementeres DLR bedst? Hvordan designes DLR bedst? Besvarelsen af disse spørgsmål vil være af vital betydning for udviklingen af fremtidens nye læremidler, både analoge og digitale læringsressourcer. Ny forskningsbaseret viden på disse områder vil desuden få stor positiv indflydelse på om specielt DLR i fremtiden vil skabe de fornyelser i skole- og uddannelsesverdenen som vi ønsker uanset graden af e-parathed (e-maturity) i de forskellige lande og regioner. Fra læremidler til læringsressourcer Læremidler er specifikt designet til undervisning Tænkningen bag læremidler er præget af lærebogens og skolens historie og skolebogforlagens traditioner. I denne tænkning er den didaktiske trekant (fag-lærer-elev) et centralt element. Måske er netop dette udgangspunkt årsagen til at digitale læremidler ofte ikke udnytter de digitale muligheder fuldt ud. Læringsressourcer er ikke nødvendigvis specifikt designet undervisning. De er oftest skabt udenfor skolen, som resultat af vidensamfundets medie- og teknologiudvikling. Side 4 af 14
5 For at belyse forskellen mellem lærermider og læringsressourcer oplister jeg hér nogle af de prototypiske forskelle: Digitale læremidler Didaktiserede Linearitet og faglig progression Intentionalitet Konteksten er primært skolen Udgangspunkt er bogens tradition Eleven som konsument Statisk indhold Formel læring Vanskeligt at bearbejde indhold Curriculum som udgangspunkt Producenterne koder indholdet Skolastiske materialer er læremidler Digitale læringsressourcer Ikke-didaktiserede Kontekstualiserede Fleksibel, modulariseret Potentialitet Konteksten findes udenfor skolen Udgangspunktet er digital medie- og teknologiudvikling Eleven som medproducent Dynamisk indhold Uformel læring Muligt at bearbejde indhold Vidensamfundet som udgangspunkt Skolen/lærerne/eleverne koder indhold/funktionalitet Alt kan i princippet opfattes som en læringsressource. Ledelsesforankring og DLR På mange skoler er udviklingen overladt til nogle få ICT-ildsjæle og DLR- entusiaster altså bottom-up princippet. Men hvis skolerne skal forny sig i stor målestok er det en forudsætning at skolernes ledelse er involveret og forpligtiget på den digitale udvikling på skolen, altså top-down-princippet. Fraværet af evaluering og ledelsesmæssig opfølgning tyder på at brugen af DLR i realiteten bliver nedprioriteret. Opfølgende spørgsmål i denne forbindelse kunne være: Hvor mange skoler har en ledelsesforankret DLR-strategi? Hvor mange skoler har udarbejdet succeskriterier for anvendelsen af ICT og DLR i undervisningen? Hvor mange skoler har vedtagne fælles kvalitetskriterier for læremidler og DLR? Hvor mange skoleledere følger jævnligt op på lærernes brug af DLR i undervisningen? Side 5 af 14
6 Fremtidens DLR-succeskriterier På baggrund af førnævnte refleksioner og mine visioner om ny forskningsbaseret viden om læremidler vil jeg formulere følgende succeskriterier for fremtidens DLR: Større faglig kvalitet i anvendelsen Bedre muligheder for vurdering af troværdighed i indhold. Større udbytte af undervisningen for alle elever, især de elever der har svært ved at læse - og svært ved at lære. Bedre vejledning og inspiration om organisering af undervisningen ved brugen af DLR. Fornyelse af lærings- og undervisningsformer med fokus på øget differentiering og fleksibilitet. Bedre kvalitets- og vurderingskriterier. Bedre tilgængelighed, formidling og rådgivning for lærere. Bedre ledelsesforankring og systematisk opfølgning i forbindelse med DLRinitiativer/projekter i skolerne Brugerdreven innovation (BDI) som grundlag for nye DLR (lærere og elever). Iværksætteri med fokus på nye producenter/aktører og udbygning af læremiddelmarkedet. Det primære succeskriterium må være, at DLR skal medvirke til at forny skolekulturen fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole! Side 6 af 14
7 DLR innovation Efter min mening bør innovation indenfor DLR basere sig på en metode hvor innovationsprocessen involverer lærere og elever på en mere gennemgribende måde end vi har set tidligere. Dette for at sikre at nye DLR-produkter bliver brugt af mange flere lærere og elever end vi har set indtil nu helst alle naturligvis. Ideelt set bør følgende aktører involveres i fremtidens DLR-innovationsprocesser: Lærere Elever Designere, producenter og IT/medievirksomheder Formidlere, vejledere, rådgivere Forskere (bl.a. læremiddelforskere) Skoleledere Forældre Skolemyndigheder (kommunale/ministerielle) Aftagerrepræsentanter (erhvervsliv, offentlig sektor, uddannelser) Viden om viden Hvis vi kan blive enige om at moderne skoler er videndeling-skoler, så må vidensbegrebet være centralt for innovation indenfor DLR. Vores forståelse af viden forandrer sig, ligesom lærermidler forandrer sig. Der er mange meninger og teorier om hvad viden er og kan være. Nogle taler om praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Andre taler om fakta, færdigheder, processer, kreativitet og forandringsviden. Og atter andre tale om tavs viden, implicit viden, procedure viden, deklarativ viden. Før: Nu: Viden som en flydende væske. Nedsivning. Viden kan blive udvandet. Viden forandrer sig ikke. Viden som genstand. Overførelsesmodel, transportmodel. Viden er relationel. Netværksmodel. Kontekstuel. Viden skabes i relationer, Viden er kontekstafhængig. Viden skabes i forskellige situationer. Uanset det teoretiske udgangspunkt er viden om viden uhyre centralt når vi taler om læreprocesser, læremidler og som i dag: DLR. Samfundet, skolen, undervisningen, læremidlerne forandrer sig. Det gør vidensbegrebet også! Side 7 af 14
8 Medier i samfundet Hvis vi ser på medierne i samfundet - aviser, radio, TV og websites - så er der en stor parallelitet til udviklingen indenfor læremidler og DLR. Tidligere var medievirksomhederne samfundets vidensforsyningsvirksomheder. I dag er de ved at udvikle sig til videndelingsvirksomheder. Aviser, radio og TV er blevet nødt til at fokusere mere og mere på modtagerkvalitet, individualisering og segmentering af læsere og seere i nye typer af målgrupper. Det har medført nye aktører på mediemarkedet, nye mediekanaler, nye distributionsformer, nye genrer og indholdsformater, nye forretningsmodeller m.m. Aviserne har det svært med økonomien. Og om får år sendes er ikke analoge TV-signaler mere! Men frem for alt har medieudviklingen medført nye relationer mellem afsender og modtager, mellem medievirksomheder og medie(for)brugere som ikke længere vil nøjes med at være passive læsere, lyttere og seere. Let adgang til produktion af nyt medieindhold sammen med Web 2.0 teknologier/platforme er gode eksempler på hvordan nye aktører på mediemarkedet skaber nye typer medieplatforme, nye genrer og nye indholdsformater og hvordan nye relationer, roller og processer skabes mellem gatekeepers og brugere. Stort behov for DLR-formidling, vejledning og oplæring En udvikling svarende til medieudviklingen er i gang på læremiddelområdet. I relation til DLR, så vi skal vænne os til at et læremiddel ikke længere blot er et lærermiddel. Vi er på vej ind i et nyt læremiddellandskab! Før: Nu: Skolebogsforlag forsyner skoler, lærere og elever med læremidler der består af (relativt statisk og) overførbar viden. Ny typer aktører skaber DLR med en mangfoldighed af indhold, services og processer, herunder netværksplatforme og videndelingsværktøjer. Konsekvensen er at der bliver et meget stort behov for formidling, vejledning, rådgivning og kompetenceudvikling for lærere med fokus på DLR. Side 8 af 14
9 DLR og forskning DLR designkompetencer Som tidligere nævnt må det primære succeskriterium for nye DLR være at de skal medvirke til at forandre skolekulturen og undervisningspraksis og dermed skolesystemet - fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole. Det fordrer, efter min opfattelse, at udvikling af nye DLR målrettet må inddrage kompetencer der vedrører: pædagogik, didaktik, (skole)fag hvad god undervisning er, organisatorisk og indholdsmæssigt hvordan man bedst tilegner sig ny viden, og hvordan man bedst deler viden hvordan man vurderer og validerer viden og informationer, altså informationskompetencer hvilke typer læremidler og ressourcer findes? hvad er god kvalitet i læremidler, både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler hvordan man bedst formidler, rådgiver og oplærer lærerne i brugen af DLR networking, kommunikation, dialog, dokumentation og evaluering hvordan man producerer medieindhold, dvs. tekster, grafik, animationer, billeder, lyd, film, tilrettelæggelse, genrer, formater, metadata, osv. ICT, medieteknologier og web-platforme Interaktiv forskning Viden om viden er centralt i denne form for innovationsprocesser. Derfor bør forskere knyttes til de innovationsgrupper der skal udvikle fremtidens DLR, og forskerne skal være gode til at skabe balance mellem distance i forskningsarbejdet og deltagelse i innovationsprocesserne. En god betegnelse er Interaktiv forskning. Fordi forskerne skal ind over alle vidensdomæner på lige fod med de øvrige aktører: Lærere, elever, skoleledere, vejledere/rådgivere, ITC/forlags/mediefolk og beslutningstagere. Forskerne skal både observere, involvere sig og agere/handle i innovationsgrupperne. På denne måde vil både teoribaseret og praksisbaseret viden blive inddraget i udviklingsarbejdet. Side 9 af 14
10 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Nedenstående er et forsøg på at konkretisere eksempler på indhold i en undersøgelsesramme for indkredsning af mulige interessante indikatorer for DLR s indflydelse (systemic innovation/impact) på praksis i skoler og på uddannelsesinstitutioner. I hvilken grad er nedenstående kendetegnende for skolen i forbindelse med DLR-initiativer/projekter/løsninger? DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens lærere, vejledere og øvrige personale DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens elever og forlædre DLR-initiativer/projekter drives efter et top-down-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens ledelse og skolemyndigheder DLR-initiativer/projekter tager udgangspunkt i eller understøtter skolens strategier og indfrielse af undervisningsmål Der gennemføres gennem DLR-projekters levetid systematisk opfølgning på de opnåede effekter Der gennemføres systematisk evaluering og erfaringsopsamling af de forandringsprocesser, der iværksættes i forbindelse med implementering af DLRprojekter I forbindelse med implementering af DLR-projekter er ansvaret for realisering af de ønskede effekter altid klart defineret I hvilken grad er følgende forandringer sket i skolen som konsekvens af implementering af DLR inden for det seneste år? Tilpasning af arbejdsprocesser, lærernes samarbejde og forberedelse Tilpasning af arbejdsprocesser, elevernes samarbejde og individuelle arbejde Reorganisering/ændret organisation Ensretning/harmonisering af arbejds- og undervisningsopgaver Differentiering/individualisering af arbejds- og undervisningsopgaver Kompetenceudvikling af lærere og vejledere/rådgivere Rekruttering af nye lærere og vejledere/rådgivere Ændringer i skolens vision, mission, strategi eller målsætninger Outsourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Insourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Side 10 af 14
11 I hvilken grad har skolen som helhed registreret følgende resultater det seneste år som konsekvens af DLR-implementering eller digitalisering? Effektivisering Effektivisering af interne processer Effektivisering af undervisningsprocesser i forhold til lærere og vejledere Effektivisering af undervisnings- og læreprocesser i forhold til elever Effektivisering af støtteprocesser i forhold til undervisningen, fx skolebiblioteket Effektivisering af kommunikationsprocesser i forhold til forældre Effektivisering af processer i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Medarbejderressourcer er blevet frigivet Innovation/fornyelse Nye digitale muligheder der har fornyet skolens/lærernes undervisningspraksis Digital pædagogisk, didaktisk eller faglig merværdi i eksisterende undervisnings- og læringsaktiviteter Nye arbejdsprocesser/metoder for lærere og vejledere Nye arbejdsprocesser/metoder for elever Nye arbejdsprocesser/metoder for undervisningens støttefunktioner, fx skolebibliotek/mediatek Forandringsevne/fleksibilitet Større forandringsevne Større fleksibilitet i undervisningens gennemførelse for lærere og vejledere (fx curriculum/læseplaner, undervisningens planlægning, undervisningsformer) Større fleksibilitet i elevernes læringsaktiviteter Servicefunktioner og kvalitet i forhold til elever og forældre Hurtigere/bedre servicering af elever og forældre Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for elever og forældre Øget inddragelse af elever og forældre i sagsbehandling og beslutningsprocesser Service og kvalitet i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Hurtigere/bedre samarbejdspartnere og myndigheder Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for samarbejdspartnere og myndigheder Forbedret inddragelse af samarbejdspartnere og myndigheder i sagsbehandling og beslutningsprocesser Resultater i forhold til skolens medarbejdere og elever Større medarbejdertilfredshed Mere kompetente/effektive medarbejdere Side 11 af 14
12 Større elevtilfredshed Mere kompetente/effektive elever Hvilke af følgende konkrete teknologianvendelser har skolen benyttet henholdsvis internt/eksternt rettet og har anvendelsen bidraget til skolens samlede strategi og indfrielse af undervisningsmål? Intranet (mail, kalender, planlægning, kommunikation, dokumentdeling) Skemalægningssystem og planlægningsværktøjer Interaktive tavler SMS-baseret kommunikation Weblogs/Blogs Videokommunikation via faciliteter i mødelokaler eller lign. Videokommunikation fra PC/arbejdsstationer Chat/Instant messaging til undervisnings- og læringsrelevant kommunikation E-learning (fx webbaseret undervisning/formidling) Wikis (website med brugerdrevet indhold og struktur) Web 2.0 platforme (mødefora, socialemødesteder,..) Side 12 af 14
13 Ramme for fremtidens DLR-initiativer DLR i skolerne har ikke fået det gennembrud vi havde forventet. På trods af at der i dag findes mange fremragende DLR tilgængelige. Jeg tror at vi har fokuseret for ensidigt på udvikling af nye digitale læremiddelprodukter, -services og -processer og alt for lidt på formidling, rådgivning, oplæring og anvendelse. Sandsynligvis fordi vi kommer fra en forsynings -kultur, ligesom medierne jeg nævnte tidligere. Den altoverskyggende faktor for at lærere og skolefolk vil skabe forandringer i skolens hverdag er at det skal give mening og at det skal virke. Mine anbefalinger På baggrund af refleksionerne i dette notat vil jeg derfor foreslå nedenstående ramme for fremtidens DLR-initiativer: DLR-INDSATSOMRÅDER Indikatorer Kvalitet Typologi Forskning DLR-forankring i skolen. DLR-skabte forandringer i skolen. DLR-resultater: Effektivisering, innovation, fleksibilitet, service og kvalitet, indfrielse af undervisnings- og læringsmål... Hvad er god kvalitet i DLR? Pædagogisk, didaktisk, fagligt. Definition/afgrænsning af DLR. Hvilke typer DLR findes? Didaktiserede hhv. kontekstualiserede læremidler, læringsressourcer. Ny viden om DLR via Interaktiv forskning. Synergi mellem praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Ny viden om viden, fx viden som relationel og netværksbaseret. DLR-OPTIKKER Anvendelse Formidling Design Hvilke typer DLR virker bedst set fra lærernes perspektiv? Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af læreprocesserne? Hvordan formidles og implementeres DLR bedst? Hvordan forankres brugen af DLR i skolens praksis? Hvordan designes DLR bedst? Organisering af undervisningen, fleksibilitet, læringsmål, evaluering, Motivation, fremdrift, resultater, Rådgivning, vejledning, kurser, best-practice, kompetenceudvikling, Innovation, udvikling, produktion, markedsføring, salg, versionering, Side 13 af 14
14 Forslag til DLR-projektmatrix DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Design eller: DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Implementering Design /cw Side 14 af 14
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereWeb 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0
Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen
Læs mere19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereLæremiddelkulturer 2,0
Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget
Læs mereForum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere
Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDidaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor
Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur
Læs mereNotat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne
Læs mereDBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Læs mereStrategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereFunktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole
Funktionsbeskrivelse for det pædagogiske læringscenter på Havdrup Skole Udarbejdet af Lone Sander, Benedicte Aufeldt og Hanne Petersen Indledning: Da der i 2014 kom en ny bekendtgørelse for de pædagogiske
Læs mereVision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune
Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereFeedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring
Det Nationale Videncenter for e-læring Certificering af e-læringsforløb Koncepter Certificering af e-læringsforløb har til formål at gøre det gennemskueligt for potentielle deltagere, hvad de melder sig
Læs merePædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Læs mereNy skole Nye skoledage
Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen
Læs mereBioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen
Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og
Læs mere13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus
Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereDen Digitale Døttreskole
Den Digitale Døttreskole Juni 2016 1 Status Den Digitale Døttreskole, Christianhavns Døttreskoles strategi for Pædagogisk IT, er opdateret i maj 2016 på baggrund af til dels afslutningen og evalueringen
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereDet magiske læremiddellandskab
Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling
Læs mereEffektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereStrategi Blended Learning i KomU
Notat Afdeling/enhed Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Oprettelsesdato 15-apr-2016, rev. 6-maj-2016, rev. 5-juli-2016, rev. 2 nov-2016. Udarbejdet af Peder Ohrt med sparring af ledere og medarbejdere
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan BUPL Storkøbenhavn Den 24.05..2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 06-06-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering af og læringsmiljøet
Læs mereSIP Digitale kompetencer
SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes
Læs mereVÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN
VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereVelkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole
Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereElizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs merekravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige
Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Ledelseskonference BUPL Nordsjælland Den 11-12.01.2018 1 Tidlige indsatser er vigtige 09-01-2018 2 Fokus Fra aktiviteter til evaluering
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereanslag: Søgehistorier
anslag: Søgehistorier Formål: Projektets formål er at kortlægge forskellige læremiddelkulturer i folkeskolen med særlig henblik på at belyse potentialer og problemer i elever og læreres
Læs mereLæringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Læs mereMidt i en ny læremiddelkultur
Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.
Læs mere1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereDIKU-Konference om digital læring 2. oktober Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker?
DIKU-Konference om digital læring 2. oktober 2014 Hvilke digitale værktøjer og teknologier virker? Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereProjektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse
Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål
Læs mereDet synlige botilbud
Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereIt og didaktik. - eller didaktik og it? edidaktik.dk. Niels Jakob Pasgaard
It og didaktik - eller didaktik og it? Niels Jakob Pasgaard edidaktik.dk Vi skal anvende mere it i undervisningen! - men hvorfor? Udbredte postulater! It giver bedre læring It motiverer kursisterne It
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereIt, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv
It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereKompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg
Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereKompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt
Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,
Læs mereErhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering Spørgeskemaundersøgelse blandt ledere på erhvervsuddannelserne om deres arbejde med digitalisering Opfølgning på erhvervsuddannelsernes arbejde med digitalisering
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereLad os lære af udlandet
Lad os lære af udlandet - E-læring og blended learning i et internationalt perspektiv Ditte Schlüntz, cand.scient.soc University College Sjælland disc@ucsj.dk Den 5. oktober 2015 Baggrund og metode Oplægget
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereRamme for en professionsrettet diplomdidaktik
Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mere