Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer"

Transkript

1 Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer Digital Learning Resources as Systemic Innovation Meeting: May in la Muette, Paris Presentation af:, IT-Chef, University College Lillebælt, Danmark Indhold Baggrund... 2 Tendenser og fremtiden... 3 DLR innovation... 7 DLR og forskning... 9 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Ramme for fremtidens DLR-initiativer Forslag til DLR-projektmatrix DLR (dansk) = Digitale LæringsRessourser DLR (engelsk) = Digital Learning Ressources Side 1 af 14

2 Baggrund Først og fremmest vil jeg takke for opfordringen til at præsentere nogle personlige refleksioner om DLR (Digital Learning Ressources). Min viden og erfaringer på området digitale læremidler er opbygget gennem 25 år, hvor jeg har arbejdet med følgende områder: finansiering og fundraising virksomhedsdannelser, partnerskaber og offentlige/private projekter idéudvikling og innovation konceptualisering produktmodning produktion (software, multimedia, web, TV, radio) testning formidling, markedsføring og salg videreudvikling Jeg har arbejdet mest med produktion af danske digitale læremidler, men har også erfaringer med versioneringer til andre sprog/lande. Jeg bør også præcisere at mine erfaringer primært ligger indenfor det jeg vil kalde didaktiserede læremidler. Dvs. læremidler der har en indbygget didaktisk og faglig intention fordi de er produceret med særlig henblik på at blive anvendt i en undervisningssituation. Denne afgrænsning er tydeligt mere snæver en den der anvendes i OECD s DLR-projekt. Læringsressourcer omfatter efter min opfattelse både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler. Mere om denne skelnen senere. Senest har jeg været initiativtager og fundraiser til etableringen af et nationalt forsknings- og praksisbaseret videncenter i Danmark: Videncenter Læremiddel.dk. Centret blev etableret i efteråret 2007 i et samarbejde mellem tre University Colleges og et universitet i Danmark med etableringstilskud fra det danske Undervisningsministerium. Personlige refleksioner I det følgende vil jeg præsentere en række personlige observationer og refleksioner ang. DLR og DLR s indflydelse på fornyelse af undervisningspraksis på skolerne (systemic innovation of DLR). Jeg vil også formulere en række spørgsmål som oplæg til en diskussion af fremtiden for DLR. Side 2 af 14

3 Tendenser og fremtiden Tendenser i DLR-udviklingen Efter min opfattelse har vi været vidne til en udvikling gennem de seneste år, hvor jeg ser disse hovedtendenser: 1. Teknologiudvikling: Det er ofte nye it- og medieteknologier der initierer nye digitale læremidler (software, CD-ROM, netværk, websites, streaming, øget båndbredde, webteknologier, lyd/billeder/video/rich-media, mobile enheder, web2.0, osv.) 2. Dynamiske læremidler: Før: Lærebøger. Nu: Digitale didaktiserede læremidler, der løbende videreudvikles, og opdateres. En udvikling fra forlag der forsyner skoler med lærebøger til mediebaserede læremiddelproducenter der stiller læringsressourcer (indhold, services og processer) til rådighed - typisk via skolelicenser. 3. Nye kilder, nye redskaber: Digitale kontekstualiserede læringsressourcer - dvs ressourcer der potentielt kan bruges i en undervisning hvis lærerne og eleverne selv skaber den didaktiske kontekst og faglige sammenhæng hvori ressourcerne skal bruges. Stadig mere og mere medieindhold, der oprindeligt ikke er publiceret men henblik på undervisning, bliver tilgængeligt for skolerne via nettet ofte gratis. Anvendelsen af disse ressourcer stiller helt nye og store krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og til elevernes informationskompetencer. Samtidig udgør disse digitale ressourcer en udfordring for de læremiddelproducenter og forlag der søger at skabe en forretning med digitale læremidler. 4. Fleksibilitet og modularitet: En udvikling fra overvejende lineær undervisning og lineære (traditionelle) læremidler til ikke-lineære fleksible digitale læringsressourcer og værktøjer der ofte er modulariserede. På den ene side giver det lærerne og eleverne store muligheder for fleksibilitet og individualisering, på den anden side stiller det lærerne overfor en stor (og for nogle uoverkommelig) udfordring med at styre undervisningen og sikre at eleverne får lært det de skal iht fx læseplaner. 5. Web 2.0 platforme. Nye former for interaktionsmuligheder på mobile enheder og på nettet, hvor kommunikation, dialog og produktion/publicering af medieindhold konvergerer i sociale fællesskaber. Steder på nettet hvor børn og unge er aktive i størstedelen af deres mediefritid udenfor skolen. Aktiviteter som udfordrer den fremherskende skolekultur. 6. For lille DLR-marked: Mangel på et bæredygtigt marked for digitale læremidler. Stor afhængighed af offentlige tilskud og finansieringsordninger samt privat sponsorering. Det er kun i få tilfælde lykkes at skabe et bæredygtigt marked for digitale læremidler, hvor det kan betale sig at producere og sælge digitale læremidler til skolerne. Et marked hvor der er en naturlig balance mellem behov, udbud og efterspørgsel. Et marked hvor kunder og leverandører agerer på normale økonomisk vilkår uden subsidier. Side 3 af 14

4 7. Manglende gennembrud: Brugen af digitale læremidler er endnu ikke hverdag for alle lærere og elever. I dag findes der mange fremragende digitale læremidler, men det er for få skoler, lærere og elever der bruger dem som en naturlig og integreret del af den daglige undervisning i alle fag og på alle klassetrin. Der er brug for ny forskningsbaseret viden om DLR Mine visioner for Videncenter Læremiddel.dk er samtidig svar på ét af de spørgsmål der er stillet mig som udgangspunkt for dette notat: What will the future of DLR look like?. Jeg mener at vi i fremtiden bliver nødt til at skabe ny forskningsbaseret viden om hvad gode læremidler er og hvordan de bedst bruges. Vi må finde velunderbyggede svar på fx disse spørgsmål: Hvad er god kvalitet i DLR - pædagogisk, didaktisk, fagligt? Hvilke typer DLR findes der er brug for en DLR-typologi? Hvordan anvendes DLR bedst? o Hvilke typer DLR virker bedst i praksis set fra lærernes perspektiv? o Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af undervisningen og læreprocesserne? Hvordan formidles DLR bedst? Hvordan implementeres DLR bedst? Hvordan designes DLR bedst? Besvarelsen af disse spørgsmål vil være af vital betydning for udviklingen af fremtidens nye læremidler, både analoge og digitale læringsressourcer. Ny forskningsbaseret viden på disse områder vil desuden få stor positiv indflydelse på om specielt DLR i fremtiden vil skabe de fornyelser i skole- og uddannelsesverdenen som vi ønsker uanset graden af e-parathed (e-maturity) i de forskellige lande og regioner. Fra læremidler til læringsressourcer Læremidler er specifikt designet til undervisning Tænkningen bag læremidler er præget af lærebogens og skolens historie og skolebogforlagens traditioner. I denne tænkning er den didaktiske trekant (fag-lærer-elev) et centralt element. Måske er netop dette udgangspunkt årsagen til at digitale læremidler ofte ikke udnytter de digitale muligheder fuldt ud. Læringsressourcer er ikke nødvendigvis specifikt designet undervisning. De er oftest skabt udenfor skolen, som resultat af vidensamfundets medie- og teknologiudvikling. Side 4 af 14

5 For at belyse forskellen mellem lærermider og læringsressourcer oplister jeg hér nogle af de prototypiske forskelle: Digitale læremidler Didaktiserede Linearitet og faglig progression Intentionalitet Konteksten er primært skolen Udgangspunkt er bogens tradition Eleven som konsument Statisk indhold Formel læring Vanskeligt at bearbejde indhold Curriculum som udgangspunkt Producenterne koder indholdet Skolastiske materialer er læremidler Digitale læringsressourcer Ikke-didaktiserede Kontekstualiserede Fleksibel, modulariseret Potentialitet Konteksten findes udenfor skolen Udgangspunktet er digital medie- og teknologiudvikling Eleven som medproducent Dynamisk indhold Uformel læring Muligt at bearbejde indhold Vidensamfundet som udgangspunkt Skolen/lærerne/eleverne koder indhold/funktionalitet Alt kan i princippet opfattes som en læringsressource. Ledelsesforankring og DLR På mange skoler er udviklingen overladt til nogle få ICT-ildsjæle og DLR- entusiaster altså bottom-up princippet. Men hvis skolerne skal forny sig i stor målestok er det en forudsætning at skolernes ledelse er involveret og forpligtiget på den digitale udvikling på skolen, altså top-down-princippet. Fraværet af evaluering og ledelsesmæssig opfølgning tyder på at brugen af DLR i realiteten bliver nedprioriteret. Opfølgende spørgsmål i denne forbindelse kunne være: Hvor mange skoler har en ledelsesforankret DLR-strategi? Hvor mange skoler har udarbejdet succeskriterier for anvendelsen af ICT og DLR i undervisningen? Hvor mange skoler har vedtagne fælles kvalitetskriterier for læremidler og DLR? Hvor mange skoleledere følger jævnligt op på lærernes brug af DLR i undervisningen? Side 5 af 14

6 Fremtidens DLR-succeskriterier På baggrund af førnævnte refleksioner og mine visioner om ny forskningsbaseret viden om læremidler vil jeg formulere følgende succeskriterier for fremtidens DLR: Større faglig kvalitet i anvendelsen Bedre muligheder for vurdering af troværdighed i indhold. Større udbytte af undervisningen for alle elever, især de elever der har svært ved at læse - og svært ved at lære. Bedre vejledning og inspiration om organisering af undervisningen ved brugen af DLR. Fornyelse af lærings- og undervisningsformer med fokus på øget differentiering og fleksibilitet. Bedre kvalitets- og vurderingskriterier. Bedre tilgængelighed, formidling og rådgivning for lærere. Bedre ledelsesforankring og systematisk opfølgning i forbindelse med DLRinitiativer/projekter i skolerne Brugerdreven innovation (BDI) som grundlag for nye DLR (lærere og elever). Iværksætteri med fokus på nye producenter/aktører og udbygning af læremiddelmarkedet. Det primære succeskriterium må være, at DLR skal medvirke til at forny skolekulturen fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole! Side 6 af 14

7 DLR innovation Efter min mening bør innovation indenfor DLR basere sig på en metode hvor innovationsprocessen involverer lærere og elever på en mere gennemgribende måde end vi har set tidligere. Dette for at sikre at nye DLR-produkter bliver brugt af mange flere lærere og elever end vi har set indtil nu helst alle naturligvis. Ideelt set bør følgende aktører involveres i fremtidens DLR-innovationsprocesser: Lærere Elever Designere, producenter og IT/medievirksomheder Formidlere, vejledere, rådgivere Forskere (bl.a. læremiddelforskere) Skoleledere Forældre Skolemyndigheder (kommunale/ministerielle) Aftagerrepræsentanter (erhvervsliv, offentlig sektor, uddannelser) Viden om viden Hvis vi kan blive enige om at moderne skoler er videndeling-skoler, så må vidensbegrebet være centralt for innovation indenfor DLR. Vores forståelse af viden forandrer sig, ligesom lærermidler forandrer sig. Der er mange meninger og teorier om hvad viden er og kan være. Nogle taler om praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Andre taler om fakta, færdigheder, processer, kreativitet og forandringsviden. Og atter andre tale om tavs viden, implicit viden, procedure viden, deklarativ viden. Før: Nu: Viden som en flydende væske. Nedsivning. Viden kan blive udvandet. Viden forandrer sig ikke. Viden som genstand. Overførelsesmodel, transportmodel. Viden er relationel. Netværksmodel. Kontekstuel. Viden skabes i relationer, Viden er kontekstafhængig. Viden skabes i forskellige situationer. Uanset det teoretiske udgangspunkt er viden om viden uhyre centralt når vi taler om læreprocesser, læremidler og som i dag: DLR. Samfundet, skolen, undervisningen, læremidlerne forandrer sig. Det gør vidensbegrebet også! Side 7 af 14

8 Medier i samfundet Hvis vi ser på medierne i samfundet - aviser, radio, TV og websites - så er der en stor parallelitet til udviklingen indenfor læremidler og DLR. Tidligere var medievirksomhederne samfundets vidensforsyningsvirksomheder. I dag er de ved at udvikle sig til videndelingsvirksomheder. Aviser, radio og TV er blevet nødt til at fokusere mere og mere på modtagerkvalitet, individualisering og segmentering af læsere og seere i nye typer af målgrupper. Det har medført nye aktører på mediemarkedet, nye mediekanaler, nye distributionsformer, nye genrer og indholdsformater, nye forretningsmodeller m.m. Aviserne har det svært med økonomien. Og om får år sendes er ikke analoge TV-signaler mere! Men frem for alt har medieudviklingen medført nye relationer mellem afsender og modtager, mellem medievirksomheder og medie(for)brugere som ikke længere vil nøjes med at være passive læsere, lyttere og seere. Let adgang til produktion af nyt medieindhold sammen med Web 2.0 teknologier/platforme er gode eksempler på hvordan nye aktører på mediemarkedet skaber nye typer medieplatforme, nye genrer og nye indholdsformater og hvordan nye relationer, roller og processer skabes mellem gatekeepers og brugere. Stort behov for DLR-formidling, vejledning og oplæring En udvikling svarende til medieudviklingen er i gang på læremiddelområdet. I relation til DLR, så vi skal vænne os til at et læremiddel ikke længere blot er et lærermiddel. Vi er på vej ind i et nyt læremiddellandskab! Før: Nu: Skolebogsforlag forsyner skoler, lærere og elever med læremidler der består af (relativt statisk og) overførbar viden. Ny typer aktører skaber DLR med en mangfoldighed af indhold, services og processer, herunder netværksplatforme og videndelingsværktøjer. Konsekvensen er at der bliver et meget stort behov for formidling, vejledning, rådgivning og kompetenceudvikling for lærere med fokus på DLR. Side 8 af 14

9 DLR og forskning DLR designkompetencer Som tidligere nævnt må det primære succeskriterium for nye DLR være at de skal medvirke til at forandre skolekulturen og undervisningspraksis og dermed skolesystemet - fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole. Det fordrer, efter min opfattelse, at udvikling af nye DLR målrettet må inddrage kompetencer der vedrører: pædagogik, didaktik, (skole)fag hvad god undervisning er, organisatorisk og indholdsmæssigt hvordan man bedst tilegner sig ny viden, og hvordan man bedst deler viden hvordan man vurderer og validerer viden og informationer, altså informationskompetencer hvilke typer læremidler og ressourcer findes? hvad er god kvalitet i læremidler, både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler hvordan man bedst formidler, rådgiver og oplærer lærerne i brugen af DLR networking, kommunikation, dialog, dokumentation og evaluering hvordan man producerer medieindhold, dvs. tekster, grafik, animationer, billeder, lyd, film, tilrettelæggelse, genrer, formater, metadata, osv. ICT, medieteknologier og web-platforme Interaktiv forskning Viden om viden er centralt i denne form for innovationsprocesser. Derfor bør forskere knyttes til de innovationsgrupper der skal udvikle fremtidens DLR, og forskerne skal være gode til at skabe balance mellem distance i forskningsarbejdet og deltagelse i innovationsprocesserne. En god betegnelse er Interaktiv forskning. Fordi forskerne skal ind over alle vidensdomæner på lige fod med de øvrige aktører: Lærere, elever, skoleledere, vejledere/rådgivere, ITC/forlags/mediefolk og beslutningstagere. Forskerne skal både observere, involvere sig og agere/handle i innovationsgrupperne. På denne måde vil både teoribaseret og praksisbaseret viden blive inddraget i udviklingsarbejdet. Side 9 af 14

10 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Nedenstående er et forsøg på at konkretisere eksempler på indhold i en undersøgelsesramme for indkredsning af mulige interessante indikatorer for DLR s indflydelse (systemic innovation/impact) på praksis i skoler og på uddannelsesinstitutioner. I hvilken grad er nedenstående kendetegnende for skolen i forbindelse med DLR-initiativer/projekter/løsninger? DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens lærere, vejledere og øvrige personale DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens elever og forlædre DLR-initiativer/projekter drives efter et top-down-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens ledelse og skolemyndigheder DLR-initiativer/projekter tager udgangspunkt i eller understøtter skolens strategier og indfrielse af undervisningsmål Der gennemføres gennem DLR-projekters levetid systematisk opfølgning på de opnåede effekter Der gennemføres systematisk evaluering og erfaringsopsamling af de forandringsprocesser, der iværksættes i forbindelse med implementering af DLRprojekter I forbindelse med implementering af DLR-projekter er ansvaret for realisering af de ønskede effekter altid klart defineret I hvilken grad er følgende forandringer sket i skolen som konsekvens af implementering af DLR inden for det seneste år? Tilpasning af arbejdsprocesser, lærernes samarbejde og forberedelse Tilpasning af arbejdsprocesser, elevernes samarbejde og individuelle arbejde Reorganisering/ændret organisation Ensretning/harmonisering af arbejds- og undervisningsopgaver Differentiering/individualisering af arbejds- og undervisningsopgaver Kompetenceudvikling af lærere og vejledere/rådgivere Rekruttering af nye lærere og vejledere/rådgivere Ændringer i skolens vision, mission, strategi eller målsætninger Outsourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Insourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Side 10 af 14

11 I hvilken grad har skolen som helhed registreret følgende resultater det seneste år som konsekvens af DLR-implementering eller digitalisering? Effektivisering Effektivisering af interne processer Effektivisering af undervisningsprocesser i forhold til lærere og vejledere Effektivisering af undervisnings- og læreprocesser i forhold til elever Effektivisering af støtteprocesser i forhold til undervisningen, fx skolebiblioteket Effektivisering af kommunikationsprocesser i forhold til forældre Effektivisering af processer i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Medarbejderressourcer er blevet frigivet Innovation/fornyelse Nye digitale muligheder der har fornyet skolens/lærernes undervisningspraksis Digital pædagogisk, didaktisk eller faglig merværdi i eksisterende undervisnings- og læringsaktiviteter Nye arbejdsprocesser/metoder for lærere og vejledere Nye arbejdsprocesser/metoder for elever Nye arbejdsprocesser/metoder for undervisningens støttefunktioner, fx skolebibliotek/mediatek Forandringsevne/fleksibilitet Større forandringsevne Større fleksibilitet i undervisningens gennemførelse for lærere og vejledere (fx curriculum/læseplaner, undervisningens planlægning, undervisningsformer) Større fleksibilitet i elevernes læringsaktiviteter Servicefunktioner og kvalitet i forhold til elever og forældre Hurtigere/bedre servicering af elever og forældre Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for elever og forældre Øget inddragelse af elever og forældre i sagsbehandling og beslutningsprocesser Service og kvalitet i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Hurtigere/bedre samarbejdspartnere og myndigheder Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for samarbejdspartnere og myndigheder Forbedret inddragelse af samarbejdspartnere og myndigheder i sagsbehandling og beslutningsprocesser Resultater i forhold til skolens medarbejdere og elever Større medarbejdertilfredshed Mere kompetente/effektive medarbejdere Side 11 af 14

12 Større elevtilfredshed Mere kompetente/effektive elever Hvilke af følgende konkrete teknologianvendelser har skolen benyttet henholdsvis internt/eksternt rettet og har anvendelsen bidraget til skolens samlede strategi og indfrielse af undervisningsmål? Intranet (mail, kalender, planlægning, kommunikation, dokumentdeling) Skemalægningssystem og planlægningsværktøjer Interaktive tavler SMS-baseret kommunikation Weblogs/Blogs Videokommunikation via faciliteter i mødelokaler eller lign. Videokommunikation fra PC/arbejdsstationer Chat/Instant messaging til undervisnings- og læringsrelevant kommunikation E-learning (fx webbaseret undervisning/formidling) Wikis (website med brugerdrevet indhold og struktur) Web 2.0 platforme (mødefora, socialemødesteder,..) Side 12 af 14

13 Ramme for fremtidens DLR-initiativer DLR i skolerne har ikke fået det gennembrud vi havde forventet. På trods af at der i dag findes mange fremragende DLR tilgængelige. Jeg tror at vi har fokuseret for ensidigt på udvikling af nye digitale læremiddelprodukter, -services og -processer og alt for lidt på formidling, rådgivning, oplæring og anvendelse. Sandsynligvis fordi vi kommer fra en forsynings -kultur, ligesom medierne jeg nævnte tidligere. Den altoverskyggende faktor for at lærere og skolefolk vil skabe forandringer i skolens hverdag er at det skal give mening og at det skal virke. Mine anbefalinger På baggrund af refleksionerne i dette notat vil jeg derfor foreslå nedenstående ramme for fremtidens DLR-initiativer: DLR-INDSATSOMRÅDER Indikatorer Kvalitet Typologi Forskning DLR-forankring i skolen. DLR-skabte forandringer i skolen. DLR-resultater: Effektivisering, innovation, fleksibilitet, service og kvalitet, indfrielse af undervisnings- og læringsmål... Hvad er god kvalitet i DLR? Pædagogisk, didaktisk, fagligt. Definition/afgrænsning af DLR. Hvilke typer DLR findes? Didaktiserede hhv. kontekstualiserede læremidler, læringsressourcer. Ny viden om DLR via Interaktiv forskning. Synergi mellem praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Ny viden om viden, fx viden som relationel og netværksbaseret. DLR-OPTIKKER Anvendelse Formidling Design Hvilke typer DLR virker bedst set fra lærernes perspektiv? Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af læreprocesserne? Hvordan formidles og implementeres DLR bedst? Hvordan forankres brugen af DLR i skolens praksis? Hvordan designes DLR bedst? Organisering af undervisningen, fleksibilitet, læringsmål, evaluering, Motivation, fremdrift, resultater, Rådgivning, vejledning, kurser, best-practice, kompetenceudvikling, Innovation, udvikling, produktion, markedsføring, salg, versionering, Side 13 af 14

14 Forslag til DLR-projektmatrix DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Design eller: DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Implementering Design /cw Side 14 af 14

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

IT i folkeskolen vision eller realitet

IT i folkeskolen vision eller realitet IT i folkeskolen vision eller realitet Videncenterleder hos Læremiddel.dk Thomas Illum Hansen kommenterer her rapporten Digitale læringsressourcer i folkeskolen og de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ingen

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Digitaliseringen i praksis

Digitaliseringen i praksis Digitaliseringen i praksis Indholdsfortegnelse Digitaliseringen i praksis 3 Et bredt udviklingsbegreb 4 Involvering og synlighed 5 Projektorganisering 6-7 Dialoggruppe som et omdrejningsprojekt 8 Vurdering

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Den digit@le. Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Den digit@le Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Indhold 1. Indledning... 2 2. Vision... 3 3. Temaer... 4 3.1 Infrastruktur og it-udstyr... 4 3.2 Digitale læremidler... 5 3.3 Digitale læreformer... 6 3.4

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016

FORANDRING FORANKRING GENNEM STRATEGIPLAN 2016 FORANDRING GENNEM FORANKRING STRATEGIPLAN 2016 INDHOLD INDLEDNING 5 I VÆRDIGRUNDLAG I PRIORITERET RÆKKEFØLGE 6 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II MISSION 7 Mobilitet baseret på en

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Aarhus Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II Mission side 2 Mobilitet baseret

Læs mere

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole

Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde skole Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer, it-funktionslærer og mediepilot, Rantzausminde

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder:

Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Transfer - sammenhæng mellem uddannelse og anvendelse Oplæg på baggrund af flg. kilder: Bjarne Wahlgren og Vibe Aarkrog (2012): Transfer Kompetence i en professionel sammenhæng. Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING DELSTRATEGI FOR D I G I T A L I S E R I N G 2014-2017 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 2 AMBITION DET VIL VI I FORHOLD TIL DIGITALISERING Ambitionen

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014

Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Projektkald for udmøntning af DEFF-puljen i 2014 Version af 27. august 2014 Udsendt 27. august 2014 Udsendt af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) H. C. Andersens Boulevard 2 1553

Læs mere

Marts 2008. Indholdsfortegnelse

Marts 2008. Indholdsfortegnelse KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole

(Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole (Udfordringer ved) Ledelse af den innovative skole Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ Danske elevers

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept

De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept 170 IT I PRAKSIS DIGITALISERING AF DEN OFFENTLIGE SEKTOR De kommunale topledere er bekymrede for markedets modenhed og borgernes manglende accept Kommunaldirektørerne ser de største barrierer i eksterne

Læs mere

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug

Evalueringsformål. Læremiddelkarakteristik. Læremiddelanalyse. Vurdering. Brug Procesorienteret læremiddelanalyse en procesmodel Procesorienteret læremiddelanalyse er en procesorienteret tilgang til vurdering af læremidler, som her skal eksemplificeres med vurdering af didaktiske

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen

Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen 1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen

Læs mere