Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer"

Transkript

1 Forandringer i skolesystemet med fokus på DLR - digitale læringsressourcer Digital Learning Resources as Systemic Innovation Meeting: May in la Muette, Paris Presentation af:, IT-Chef, University College Lillebælt, Danmark Indhold Baggrund... 2 Tendenser og fremtiden... 3 DLR innovation... 7 DLR og forskning... 9 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Ramme for fremtidens DLR-initiativer Forslag til DLR-projektmatrix DLR (dansk) = Digitale LæringsRessourser DLR (engelsk) = Digital Learning Ressources Side 1 af 14

2 Baggrund Først og fremmest vil jeg takke for opfordringen til at præsentere nogle personlige refleksioner om DLR (Digital Learning Ressources). Min viden og erfaringer på området digitale læremidler er opbygget gennem 25 år, hvor jeg har arbejdet med følgende områder: finansiering og fundraising virksomhedsdannelser, partnerskaber og offentlige/private projekter idéudvikling og innovation konceptualisering produktmodning produktion (software, multimedia, web, TV, radio) testning formidling, markedsføring og salg videreudvikling Jeg har arbejdet mest med produktion af danske digitale læremidler, men har også erfaringer med versioneringer til andre sprog/lande. Jeg bør også præcisere at mine erfaringer primært ligger indenfor det jeg vil kalde didaktiserede læremidler. Dvs. læremidler der har en indbygget didaktisk og faglig intention fordi de er produceret med særlig henblik på at blive anvendt i en undervisningssituation. Denne afgrænsning er tydeligt mere snæver en den der anvendes i OECD s DLR-projekt. Læringsressourcer omfatter efter min opfattelse både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler. Mere om denne skelnen senere. Senest har jeg været initiativtager og fundraiser til etableringen af et nationalt forsknings- og praksisbaseret videncenter i Danmark: Videncenter Læremiddel.dk. Centret blev etableret i efteråret 2007 i et samarbejde mellem tre University Colleges og et universitet i Danmark med etableringstilskud fra det danske Undervisningsministerium. Personlige refleksioner I det følgende vil jeg præsentere en række personlige observationer og refleksioner ang. DLR og DLR s indflydelse på fornyelse af undervisningspraksis på skolerne (systemic innovation of DLR). Jeg vil også formulere en række spørgsmål som oplæg til en diskussion af fremtiden for DLR. Side 2 af 14

3 Tendenser og fremtiden Tendenser i DLR-udviklingen Efter min opfattelse har vi været vidne til en udvikling gennem de seneste år, hvor jeg ser disse hovedtendenser: 1. Teknologiudvikling: Det er ofte nye it- og medieteknologier der initierer nye digitale læremidler (software, CD-ROM, netværk, websites, streaming, øget båndbredde, webteknologier, lyd/billeder/video/rich-media, mobile enheder, web2.0, osv.) 2. Dynamiske læremidler: Før: Lærebøger. Nu: Digitale didaktiserede læremidler, der løbende videreudvikles, og opdateres. En udvikling fra forlag der forsyner skoler med lærebøger til mediebaserede læremiddelproducenter der stiller læringsressourcer (indhold, services og processer) til rådighed - typisk via skolelicenser. 3. Nye kilder, nye redskaber: Digitale kontekstualiserede læringsressourcer - dvs ressourcer der potentielt kan bruges i en undervisning hvis lærerne og eleverne selv skaber den didaktiske kontekst og faglige sammenhæng hvori ressourcerne skal bruges. Stadig mere og mere medieindhold, der oprindeligt ikke er publiceret men henblik på undervisning, bliver tilgængeligt for skolerne via nettet ofte gratis. Anvendelsen af disse ressourcer stiller helt nye og store krav til lærernes tilrettelæggelse af undervisningen og til elevernes informationskompetencer. Samtidig udgør disse digitale ressourcer en udfordring for de læremiddelproducenter og forlag der søger at skabe en forretning med digitale læremidler. 4. Fleksibilitet og modularitet: En udvikling fra overvejende lineær undervisning og lineære (traditionelle) læremidler til ikke-lineære fleksible digitale læringsressourcer og værktøjer der ofte er modulariserede. På den ene side giver det lærerne og eleverne store muligheder for fleksibilitet og individualisering, på den anden side stiller det lærerne overfor en stor (og for nogle uoverkommelig) udfordring med at styre undervisningen og sikre at eleverne får lært det de skal iht fx læseplaner. 5. Web 2.0 platforme. Nye former for interaktionsmuligheder på mobile enheder og på nettet, hvor kommunikation, dialog og produktion/publicering af medieindhold konvergerer i sociale fællesskaber. Steder på nettet hvor børn og unge er aktive i størstedelen af deres mediefritid udenfor skolen. Aktiviteter som udfordrer den fremherskende skolekultur. 6. For lille DLR-marked: Mangel på et bæredygtigt marked for digitale læremidler. Stor afhængighed af offentlige tilskud og finansieringsordninger samt privat sponsorering. Det er kun i få tilfælde lykkes at skabe et bæredygtigt marked for digitale læremidler, hvor det kan betale sig at producere og sælge digitale læremidler til skolerne. Et marked hvor der er en naturlig balance mellem behov, udbud og efterspørgsel. Et marked hvor kunder og leverandører agerer på normale økonomisk vilkår uden subsidier. Side 3 af 14

4 7. Manglende gennembrud: Brugen af digitale læremidler er endnu ikke hverdag for alle lærere og elever. I dag findes der mange fremragende digitale læremidler, men det er for få skoler, lærere og elever der bruger dem som en naturlig og integreret del af den daglige undervisning i alle fag og på alle klassetrin. Der er brug for ny forskningsbaseret viden om DLR Mine visioner for Videncenter Læremiddel.dk er samtidig svar på ét af de spørgsmål der er stillet mig som udgangspunkt for dette notat: What will the future of DLR look like?. Jeg mener at vi i fremtiden bliver nødt til at skabe ny forskningsbaseret viden om hvad gode læremidler er og hvordan de bedst bruges. Vi må finde velunderbyggede svar på fx disse spørgsmål: Hvad er god kvalitet i DLR - pædagogisk, didaktisk, fagligt? Hvilke typer DLR findes der er brug for en DLR-typologi? Hvordan anvendes DLR bedst? o Hvilke typer DLR virker bedst i praksis set fra lærernes perspektiv? o Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af undervisningen og læreprocesserne? Hvordan formidles DLR bedst? Hvordan implementeres DLR bedst? Hvordan designes DLR bedst? Besvarelsen af disse spørgsmål vil være af vital betydning for udviklingen af fremtidens nye læremidler, både analoge og digitale læringsressourcer. Ny forskningsbaseret viden på disse områder vil desuden få stor positiv indflydelse på om specielt DLR i fremtiden vil skabe de fornyelser i skole- og uddannelsesverdenen som vi ønsker uanset graden af e-parathed (e-maturity) i de forskellige lande og regioner. Fra læremidler til læringsressourcer Læremidler er specifikt designet til undervisning Tænkningen bag læremidler er præget af lærebogens og skolens historie og skolebogforlagens traditioner. I denne tænkning er den didaktiske trekant (fag-lærer-elev) et centralt element. Måske er netop dette udgangspunkt årsagen til at digitale læremidler ofte ikke udnytter de digitale muligheder fuldt ud. Læringsressourcer er ikke nødvendigvis specifikt designet undervisning. De er oftest skabt udenfor skolen, som resultat af vidensamfundets medie- og teknologiudvikling. Side 4 af 14

5 For at belyse forskellen mellem lærermider og læringsressourcer oplister jeg hér nogle af de prototypiske forskelle: Digitale læremidler Didaktiserede Linearitet og faglig progression Intentionalitet Konteksten er primært skolen Udgangspunkt er bogens tradition Eleven som konsument Statisk indhold Formel læring Vanskeligt at bearbejde indhold Curriculum som udgangspunkt Producenterne koder indholdet Skolastiske materialer er læremidler Digitale læringsressourcer Ikke-didaktiserede Kontekstualiserede Fleksibel, modulariseret Potentialitet Konteksten findes udenfor skolen Udgangspunktet er digital medie- og teknologiudvikling Eleven som medproducent Dynamisk indhold Uformel læring Muligt at bearbejde indhold Vidensamfundet som udgangspunkt Skolen/lærerne/eleverne koder indhold/funktionalitet Alt kan i princippet opfattes som en læringsressource. Ledelsesforankring og DLR På mange skoler er udviklingen overladt til nogle få ICT-ildsjæle og DLR- entusiaster altså bottom-up princippet. Men hvis skolerne skal forny sig i stor målestok er det en forudsætning at skolernes ledelse er involveret og forpligtiget på den digitale udvikling på skolen, altså top-down-princippet. Fraværet af evaluering og ledelsesmæssig opfølgning tyder på at brugen af DLR i realiteten bliver nedprioriteret. Opfølgende spørgsmål i denne forbindelse kunne være: Hvor mange skoler har en ledelsesforankret DLR-strategi? Hvor mange skoler har udarbejdet succeskriterier for anvendelsen af ICT og DLR i undervisningen? Hvor mange skoler har vedtagne fælles kvalitetskriterier for læremidler og DLR? Hvor mange skoleledere følger jævnligt op på lærernes brug af DLR i undervisningen? Side 5 af 14

6 Fremtidens DLR-succeskriterier På baggrund af førnævnte refleksioner og mine visioner om ny forskningsbaseret viden om læremidler vil jeg formulere følgende succeskriterier for fremtidens DLR: Større faglig kvalitet i anvendelsen Bedre muligheder for vurdering af troværdighed i indhold. Større udbytte af undervisningen for alle elever, især de elever der har svært ved at læse - og svært ved at lære. Bedre vejledning og inspiration om organisering af undervisningen ved brugen af DLR. Fornyelse af lærings- og undervisningsformer med fokus på øget differentiering og fleksibilitet. Bedre kvalitets- og vurderingskriterier. Bedre tilgængelighed, formidling og rådgivning for lærere. Bedre ledelsesforankring og systematisk opfølgning i forbindelse med DLRinitiativer/projekter i skolerne Brugerdreven innovation (BDI) som grundlag for nye DLR (lærere og elever). Iværksætteri med fokus på nye producenter/aktører og udbygning af læremiddelmarkedet. Det primære succeskriterium må være, at DLR skal medvirke til at forny skolekulturen fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole! Side 6 af 14

7 DLR innovation Efter min mening bør innovation indenfor DLR basere sig på en metode hvor innovationsprocessen involverer lærere og elever på en mere gennemgribende måde end vi har set tidligere. Dette for at sikre at nye DLR-produkter bliver brugt af mange flere lærere og elever end vi har set indtil nu helst alle naturligvis. Ideelt set bør følgende aktører involveres i fremtidens DLR-innovationsprocesser: Lærere Elever Designere, producenter og IT/medievirksomheder Formidlere, vejledere, rådgivere Forskere (bl.a. læremiddelforskere) Skoleledere Forældre Skolemyndigheder (kommunale/ministerielle) Aftagerrepræsentanter (erhvervsliv, offentlig sektor, uddannelser) Viden om viden Hvis vi kan blive enige om at moderne skoler er videndeling-skoler, så må vidensbegrebet være centralt for innovation indenfor DLR. Vores forståelse af viden forandrer sig, ligesom lærermidler forandrer sig. Der er mange meninger og teorier om hvad viden er og kan være. Nogle taler om praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Andre taler om fakta, færdigheder, processer, kreativitet og forandringsviden. Og atter andre tale om tavs viden, implicit viden, procedure viden, deklarativ viden. Før: Nu: Viden som en flydende væske. Nedsivning. Viden kan blive udvandet. Viden forandrer sig ikke. Viden som genstand. Overførelsesmodel, transportmodel. Viden er relationel. Netværksmodel. Kontekstuel. Viden skabes i relationer, Viden er kontekstafhængig. Viden skabes i forskellige situationer. Uanset det teoretiske udgangspunkt er viden om viden uhyre centralt når vi taler om læreprocesser, læremidler og som i dag: DLR. Samfundet, skolen, undervisningen, læremidlerne forandrer sig. Det gør vidensbegrebet også! Side 7 af 14

8 Medier i samfundet Hvis vi ser på medierne i samfundet - aviser, radio, TV og websites - så er der en stor parallelitet til udviklingen indenfor læremidler og DLR. Tidligere var medievirksomhederne samfundets vidensforsyningsvirksomheder. I dag er de ved at udvikle sig til videndelingsvirksomheder. Aviser, radio og TV er blevet nødt til at fokusere mere og mere på modtagerkvalitet, individualisering og segmentering af læsere og seere i nye typer af målgrupper. Det har medført nye aktører på mediemarkedet, nye mediekanaler, nye distributionsformer, nye genrer og indholdsformater, nye forretningsmodeller m.m. Aviserne har det svært med økonomien. Og om får år sendes er ikke analoge TV-signaler mere! Men frem for alt har medieudviklingen medført nye relationer mellem afsender og modtager, mellem medievirksomheder og medie(for)brugere som ikke længere vil nøjes med at være passive læsere, lyttere og seere. Let adgang til produktion af nyt medieindhold sammen med Web 2.0 teknologier/platforme er gode eksempler på hvordan nye aktører på mediemarkedet skaber nye typer medieplatforme, nye genrer og nye indholdsformater og hvordan nye relationer, roller og processer skabes mellem gatekeepers og brugere. Stort behov for DLR-formidling, vejledning og oplæring En udvikling svarende til medieudviklingen er i gang på læremiddelområdet. I relation til DLR, så vi skal vænne os til at et læremiddel ikke længere blot er et lærermiddel. Vi er på vej ind i et nyt læremiddellandskab! Før: Nu: Skolebogsforlag forsyner skoler, lærere og elever med læremidler der består af (relativt statisk og) overførbar viden. Ny typer aktører skaber DLR med en mangfoldighed af indhold, services og processer, herunder netværksplatforme og videndelingsværktøjer. Konsekvensen er at der bliver et meget stort behov for formidling, vejledning, rådgivning og kompetenceudvikling for lærere med fokus på DLR. Side 8 af 14

9 DLR og forskning DLR designkompetencer Som tidligere nævnt må det primære succeskriterium for nye DLR være at de skal medvirke til at forandre skolekulturen og undervisningspraksis og dermed skolesystemet - fra den traditionelle industrikultur-skole til en moderne vidensdeling-skole. Det fordrer, efter min opfattelse, at udvikling af nye DLR målrettet må inddrage kompetencer der vedrører: pædagogik, didaktik, (skole)fag hvad god undervisning er, organisatorisk og indholdsmæssigt hvordan man bedst tilegner sig ny viden, og hvordan man bedst deler viden hvordan man vurderer og validerer viden og informationer, altså informationskompetencer hvilke typer læremidler og ressourcer findes? hvad er god kvalitet i læremidler, både didaktiserede og kontekstualiserede læremidler hvordan man bedst formidler, rådgiver og oplærer lærerne i brugen af DLR networking, kommunikation, dialog, dokumentation og evaluering hvordan man producerer medieindhold, dvs. tekster, grafik, animationer, billeder, lyd, film, tilrettelæggelse, genrer, formater, metadata, osv. ICT, medieteknologier og web-platforme Interaktiv forskning Viden om viden er centralt i denne form for innovationsprocesser. Derfor bør forskere knyttes til de innovationsgrupper der skal udvikle fremtidens DLR, og forskerne skal være gode til at skabe balance mellem distance i forskningsarbejdet og deltagelse i innovationsprocesserne. En god betegnelse er Interaktiv forskning. Fordi forskerne skal ind over alle vidensdomæner på lige fod med de øvrige aktører: Lærere, elever, skoleledere, vejledere/rådgivere, ITC/forlags/mediefolk og beslutningstagere. Forskerne skal både observere, involvere sig og agere/handle i innovationsgrupperne. På denne måde vil både teoribaseret og praksisbaseret viden blive inddraget i udviklingsarbejdet. Side 9 af 14

10 DLR-indikatorer: Idéer til questionnaire Nedenstående er et forsøg på at konkretisere eksempler på indhold i en undersøgelsesramme for indkredsning af mulige interessante indikatorer for DLR s indflydelse (systemic innovation/impact) på praksis i skoler og på uddannelsesinstitutioner. I hvilken grad er nedenstående kendetegnende for skolen i forbindelse med DLR-initiativer/projekter/løsninger? DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens lærere, vejledere og øvrige personale DLR-initiativer/projekter drives efter et bottom-up-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens elever og forlædre DLR-initiativer/projekter drives efter et top-down-princip, hvor idéer og krav kommer fra skolens ledelse og skolemyndigheder DLR-initiativer/projekter tager udgangspunkt i eller understøtter skolens strategier og indfrielse af undervisningsmål Der gennemføres gennem DLR-projekters levetid systematisk opfølgning på de opnåede effekter Der gennemføres systematisk evaluering og erfaringsopsamling af de forandringsprocesser, der iværksættes i forbindelse med implementering af DLRprojekter I forbindelse med implementering af DLR-projekter er ansvaret for realisering af de ønskede effekter altid klart defineret I hvilken grad er følgende forandringer sket i skolen som konsekvens af implementering af DLR inden for det seneste år? Tilpasning af arbejdsprocesser, lærernes samarbejde og forberedelse Tilpasning af arbejdsprocesser, elevernes samarbejde og individuelle arbejde Reorganisering/ændret organisation Ensretning/harmonisering af arbejds- og undervisningsopgaver Differentiering/individualisering af arbejds- og undervisningsopgaver Kompetenceudvikling af lærere og vejledere/rådgivere Rekruttering af nye lærere og vejledere/rådgivere Ændringer i skolens vision, mission, strategi eller målsætninger Outsourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Insourcing af udvalgte ICT-områder eller støtte-funktioner Side 10 af 14

11 I hvilken grad har skolen som helhed registreret følgende resultater det seneste år som konsekvens af DLR-implementering eller digitalisering? Effektivisering Effektivisering af interne processer Effektivisering af undervisningsprocesser i forhold til lærere og vejledere Effektivisering af undervisnings- og læreprocesser i forhold til elever Effektivisering af støtteprocesser i forhold til undervisningen, fx skolebiblioteket Effektivisering af kommunikationsprocesser i forhold til forældre Effektivisering af processer i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Medarbejderressourcer er blevet frigivet Innovation/fornyelse Nye digitale muligheder der har fornyet skolens/lærernes undervisningspraksis Digital pædagogisk, didaktisk eller faglig merværdi i eksisterende undervisnings- og læringsaktiviteter Nye arbejdsprocesser/metoder for lærere og vejledere Nye arbejdsprocesser/metoder for elever Nye arbejdsprocesser/metoder for undervisningens støttefunktioner, fx skolebibliotek/mediatek Forandringsevne/fleksibilitet Større forandringsevne Større fleksibilitet i undervisningens gennemførelse for lærere og vejledere (fx curriculum/læseplaner, undervisningens planlægning, undervisningsformer) Større fleksibilitet i elevernes læringsaktiviteter Servicefunktioner og kvalitet i forhold til elever og forældre Hurtigere/bedre servicering af elever og forældre Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for elever og forældre Øget inddragelse af elever og forældre i sagsbehandling og beslutningsprocesser Service og kvalitet i forhold til samarbejdspartnere og myndigheder Hurtigere/bedre samarbejdspartnere og myndigheder Forbedrede selvbetjeningsmuligheder for samarbejdspartnere og myndigheder Forbedret inddragelse af samarbejdspartnere og myndigheder i sagsbehandling og beslutningsprocesser Resultater i forhold til skolens medarbejdere og elever Større medarbejdertilfredshed Mere kompetente/effektive medarbejdere Side 11 af 14

12 Større elevtilfredshed Mere kompetente/effektive elever Hvilke af følgende konkrete teknologianvendelser har skolen benyttet henholdsvis internt/eksternt rettet og har anvendelsen bidraget til skolens samlede strategi og indfrielse af undervisningsmål? Intranet (mail, kalender, planlægning, kommunikation, dokumentdeling) Skemalægningssystem og planlægningsværktøjer Interaktive tavler SMS-baseret kommunikation Weblogs/Blogs Videokommunikation via faciliteter i mødelokaler eller lign. Videokommunikation fra PC/arbejdsstationer Chat/Instant messaging til undervisnings- og læringsrelevant kommunikation E-learning (fx webbaseret undervisning/formidling) Wikis (website med brugerdrevet indhold og struktur) Web 2.0 platforme (mødefora, socialemødesteder,..) Side 12 af 14

13 Ramme for fremtidens DLR-initiativer DLR i skolerne har ikke fået det gennembrud vi havde forventet. På trods af at der i dag findes mange fremragende DLR tilgængelige. Jeg tror at vi har fokuseret for ensidigt på udvikling af nye digitale læremiddelprodukter, -services og -processer og alt for lidt på formidling, rådgivning, oplæring og anvendelse. Sandsynligvis fordi vi kommer fra en forsynings -kultur, ligesom medierne jeg nævnte tidligere. Den altoverskyggende faktor for at lærere og skolefolk vil skabe forandringer i skolens hverdag er at det skal give mening og at det skal virke. Mine anbefalinger På baggrund af refleksionerne i dette notat vil jeg derfor foreslå nedenstående ramme for fremtidens DLR-initiativer: DLR-INDSATSOMRÅDER Indikatorer Kvalitet Typologi Forskning DLR-forankring i skolen. DLR-skabte forandringer i skolen. DLR-resultater: Effektivisering, innovation, fleksibilitet, service og kvalitet, indfrielse af undervisnings- og læringsmål... Hvad er god kvalitet i DLR? Pædagogisk, didaktisk, fagligt. Definition/afgrænsning af DLR. Hvilke typer DLR findes? Didaktiserede hhv. kontekstualiserede læremidler, læringsressourcer. Ny viden om DLR via Interaktiv forskning. Synergi mellem praksisviden, udviklingsviden og forskningsviden. Ny viden om viden, fx viden som relationel og netværksbaseret. DLR-OPTIKKER Anvendelse Formidling Design Hvilke typer DLR virker bedst set fra lærernes perspektiv? Hvilke typer DLR giver eleverne det største udbytte af læreprocesserne? Hvordan formidles og implementeres DLR bedst? Hvordan forankres brugen af DLR i skolens praksis? Hvordan designes DLR bedst? Organisering af undervisningen, fleksibilitet, læringsmål, evaluering, Motivation, fremdrift, resultater, Rådgivning, vejledning, kurser, best-practice, kompetenceudvikling, Innovation, udvikling, produktion, markedsføring, salg, versionering, Side 13 af 14

14 Forslag til DLR-projektmatrix DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Design eller: DLR Forskning Typologi Kvalitet Indikatorer Anvendelse Formidling Implementering Design /cw Side 14 af 14

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel

Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Det synlige botilbud

Det synlige botilbud Kursus Det synlige botilbud - formidlingsmæssige værktøjer til at synliggøre og markedsføre private sociale botilbud Udbydes af University College Lillebælt Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Indledning

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg

Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Kompetenceudvikling gennem CFU Læremidler viden og valg Af Søren Grosen, afdelingsleder Fokus på valg og anvendelse af læremidler er et væsentlig led i lærernes generelle kompetenceudvikling. På CFU, Center

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Digitale teknologier og øget faglighed

Digitale teknologier og øget faglighed Digitale teknologier og øget faglighed Karsten Gynther Leder af Education Lab Forskningsprogram for Teknologi og Uddannelsesdesign Forskning og Innovation University College Sjælland Mail: kgy@ucsj.dk

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer) Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse

Projektplan. FoUprojekt. Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Projektplan FoUprojekt Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse Dette er projektplanen for Situationsbestemt Pædagogisk Ledelse, der ligger til grund for Niels Brocks ansøgning om FoU-midler i 2013. Formål

Læs mere

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt

Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

Introduktion til mediebranchen

Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Introduktion til mediebranchen Formålet med branchefokus er at fastholde og sammenkæde metoderne til brancherelevante emner, hvorved kurset også kan ses som en fungerende

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Digital undervisning i et nordisk læringsrum Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard Forskning i digitale læremidler Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it

Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ

Læs mere

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen

OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Folkebibliotekerne i vidensamfundet OUT OF THE BOX NYE PARTNERSKABER Velkommen Udvalget anbefaler, at biblioteket arbejder

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis

Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Implementeringsprocessers need-to-know for ledere forhold der kan fremme vejen fra politisk beslutning til pædagogisk praksis Dansk ImplementeringsNetværks Årskonference 20.5.2014 V. Torsten Conrad, Ph.d.-stipendiat

Læs mere

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel

Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse. Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse Kommunikation i praksis Digital markedsføring E-handel Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt at kigge nærmere på vores 6 ugers uddannelsesforløb.

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere