Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF)"

Transkript

1 Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF) En undersøgelse af 103 læreres trivsel i Ballerup Kommunes folkeskoler Februar 2012

2 Indhold 1. Sammenfatning Trivsel Arbejdsgange Kompetencer Indledning Faktoranalyse Trivsel Arbejdsgange Kompetencer Klyngeanalyse Om klyngeanalysen Lærernes ansvarsområder, trivsel, vurdering af arbejdsgange og kompetencer Anvendt tid i klasser med store udfordringer Arbejdsgange og trivsel Trivsel og kompetencer Bilag 1 Grunddata - kortlægning af lærernes trivsel Tillid Enighed om mål Indflydelse Anerkendelse Forudsigelighed Efterlevelse af krav Inklusion Brug af interaktive White Boards (IWB) Brug af SkoleIntra Bilag 2 Beskrivelse af arbejdsgange Bilag 3 Grunddata - kompetencevurdering Lærerkompetencer Inklusionskompetencer Børn med funktionsnedsættelser IT Borgerkompetencer Faglige IT læremiddelkompetencer Undervisningspraktiske kompetencer

3 1. Sammenfatning Denne rapport indeholder resultatet af en spørgeskemaundersøgelse om lærernes trivsel, vurdering af centrale arbejdsgange og kompetencer i Ballerup kommune. Analysen indgår i projektet Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF) som Ballerup Kommune gennemfører i samarbejde med Competencehouse og med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden. Formålet med projektet er, at forebygge stress og psykisk nedslidning af lærerne og reducere sygefraværet ved at udvikle og implementere stressforebyggende arbejdsgange i en digitaliseret og inkluderende folkeskole. Spørgeskemaet er sendt ud til 114 lærere på 10 skoler i Ballerup Kommune. Spørgeskemaet bestod af 53 trivselsspørgsmål, 12 spørgsmål om arbejdsgange og 34 spørgsmål om kompetencer. Der er 103 lærere, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 90 %. Undersøgelsen indeholder 20 hovedkonklusioner. 1.1 Trivsel 1. Lærerne oplever tillid og anerkendelse i de nære relationer og indflydelse på eget arbejde De fleste lærere oplever, at deres arbejde anerkendes af skoleledelsen, kolleger og elever, at de har indflydelse på retningslinjerne for og tilrettelæggelsen af deres eget arbejde, at der er overensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske hverdag, at der er et tillidsforhold mellem lærerne indbyrdes, og mellem lærere, elever og forældre og at SkoleIntra understøtter det daglige arbejde. Mindst 80 % af lærerne svarer meget positiv eller positiv på spørgsmål om: Tillidsforholdet mellem lærerne indbyrdes og mellem lærer og elev Indflydelse på det professionelle råderum i egne klasser og muligheden for at tilrettelægge egen undervisning Mulighederne for at sparre med kolleger i eget team 2. Manglende overensstemmelse mellem mål og krav til lærerne og arbejdet som lærer Overordnet viser undersøgelsen, at mange lærere vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem de krav der stilles til dem og den tid de skal anvende på at efterleve kravene. Ligesom der er mange lærere, der oplever, at der ikke er sammenhæng mellem de mål der formuleres for folkeskolen og deres arbejde som lærer. 3. Problemfyldt relation til politikere og forvaltning Undersøgelsens laveste trivsel findes i vurderingen af lærernes relationer til politikere og forvaltning. Undersøgelsen viser således: At knap 80 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem kommunalpolitikerne og lærerne som negativt eller meget negativt og 40 % oplever politikernes anerkendelse af lærernes arbejde som negativt eller meget negativt. At 69 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem forvaltningen og lærerne som negativt eller meget negativt. 4. Inklusionsarbejdet giver store udfordringer Mange lærere oplever generelt, at inklusionsarbejdet påvirker deres trivsel negativt. Mest markant vurderer 70 % af lærerne, at overensstemmelsen mellem de ressourcer der er behov for til elever med særlige behov, og de ekstra ressourcer der allokeres - er negativ eller meget negativ. Det skal også fremhæves at 3

4 65 % vurderer, at de fysiske rammer til at understøtte undervisningen i klasser, hvor der er elever med særlige behov, er negativ eller meget negativ. 5. Lærerne understøttes ikke tilstrækkeligt i brugen af Interaktive White Boards På digitaliseringsområdet viser undersøgelsen at mange lærere oplever videndeling, kompetenceudvikling og støtte til brugen af Interaktive White Boards som negativt. 6. IT-lærere og inklusionslærere har en højere trivsel end øvrige lærere Undersøgelsen af trivslen hos IT-lærerne 1 og inklusionslærerne 2 samt gruppen af øvrige lærere viser, at gruppen af øvrige lærere har den laveste trivsel. Undersøgelsen viser samtidig, at gruppen af IT-lærere har en højere trivsel på IWB området end inklusionslærerne og gruppen af øvrige lærere. Tilsvarende har gruppen af inklusionslærere en højere trivsel på inklusionsområdet end IT-lærerne og gruppen af øvrige lærere. 7. Alle grupper har relativ lav trivsel på inklusions- og IT-området Undersøgelsen af IT-lærerne, inklusionslærerne samt gruppen af øvrige lærere viser, at alle gruppers samlede trivsel er større end deres trivsel på IT- og inklusionsområdet. Umiddelbart forekommer det overraskende, at IT-lærernes samlede trivsel er større end deres trivsel på IWB området såvel som inklusionslærernes samlede trivsel tilsvarende er større end deres trivsel på inklusionsområdet. 8. Lærernes tid i klasser med store udfordringer påvirker deres trivsel En opdeling af lærerne - efter hvor meget tid de bruger i klasser med store udfordringer - viser, at der er relativt små forskelle på gruppernes trivsel. Undersøgelsen viser dog, at lærere med næsten ingen undervisning i klasser med store udfordringer, og lærere som har stort set al deres undervisning i disse klasser trives bedre end de lærere, som bruger halvdelen af deres tid i klasser med storeudfordringer. 1.2 Arbejdsgange Lærernes vurdering af arbejdsgangene omfatter in- og eksternt samarbejde om inklusionsproblematikker, in- og ekstern IT support, 7 arbejdsgange knyttet til SkoleIntra samt onlinetest. Undersøgelsen viser, at der er en stor spredning i lærernes vurdering af de forskellige arbejdsgange. 9. Internt inklusionssamarbejde vurderes positivt; eksternt samarbejde mindre tilfredsstillende Lærerne vurderer arbejdsgange - relateret til det interne samarbejde om inklusion - positivt, mens vurderingen af det eksterne samarbejde er blandet. 72 % finder således, at det interne samarbejde om inklusion fungerer tilfredsstillende, mens 28 % vurderer at samarbejdet fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Til sammenligning finder 52 % af lærerne, at det eksterne samarbejde om inklusion fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende og 48 % at samarbejdet er tilfredsstillende. 10. Intern IT support vurderes positivt; ekstern IT support vurderes negativt Der er stor forskel på vurderingen af den in- og eksterne IT support. Den eksterne IT support er den arbejdsgang, der er størst utilfredshed med: 70 % af alle lærerne finder således, at den eksterne support fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Den interne IT support er det til gengæld 68 % af lærerne, der er tilfredse med. 1 IT-lærere defineret som lærere, der fungerer som pædagogiske IT-vejledere, som tekniske IT-vejledere og/eller som IWB-superbrugere. 2 Inklusionslærere defineret som AKT-lærere, DSA-lærere, læsevejledere og/eller som specialundervisningslærere. 4

5 11. SkoleIntra og onlinetest Lærerne er delt i deres vurdering af SkoleIntra. Halvdelen af lærerne oplever, at kommunikation og information på ForældreIntra og PersonaleIntra fungerer fuldt eller meget tilfredsstillende. Den arbejdsgang, der er knyttet til videndeling, vurderes mindre positivt. 30 % af lærerne finder at videndeling på PersonaleIntra fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Generelle arbejdsgange ved online test samt brugervenligheden og indhold er et andet område, som får kritik med på vejen. Knap 50 % angiver således, at onlinetest fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. 12. Inklusionslærerne er mest tilfredse med arbejdsgangene på inklusionsområdet Inklusionslærerne er den gruppe, der er mest tilfredse med de arbejdsgange, der knytter sig inklusionsopgaver, til onlinetest og til SkoleIntra. Til gengæld vurderer gruppen den eksterne IT-support lavt. Gruppen set under ét vurderer således den eksterne support som mindre tilfredsstillende. Den interne support ser inklusionslærerne mere positivt på om end, de også vurderer denne arbejdsgang lavere end de to øvrige grupper. 13. IT lærernes er utilfredse med både inklusions- og IT arbejdsgange It-lærerne er den gruppe, der er mest utilfredse med inklusionsarbejdsgangene. Samtidig er gruppen - måske lidt overraskende - ikke særligt tilfredse med de IT-relaterede arbejdsgange. Den eksterne ITsupport vurderer de, i lighed med de øvrige grupper, som mindre tilfredsstillende. Arbejdsgangene vedrørende den interne support som de selv har aktier i får en gennemsnitlig vurdering som næsten tilfredsstillende De øvrige læreres vurderinger Gruppen af øvrige lærere - som er den lærergruppe, der har den laveste trivsel er også den gruppe, hvor der er mindst tilfredshed med de fleste arbejdsgange. Der synes således at være en sammenhæng mellem hhv. høj/lav trivsel og høj/lav tilfredshed med arbejdsgange. Det skal dog nævnes, at tre arbejdsgange skiller sig ud. Gruppen af øvrige lærere er således mere tilfredse end de to andre grupper med de arbejdsgange, der er knyttet til information på ElevIntra samt med den interne og eksterne IT-support. 15. Sammenhæng mellem trivsel og vurdering af arbejdsgange if. inklusion og digitalisering Det er endvidere undersøgt i hvilken udstrækning, der er en sammenhæng mellem, hvordan lærerne trives og deres vurdering af de arbejdsgange, der knytter sig til inklusion og digitalisering. Analysen viser her: At der er stor forskel på, hvor tilfredse lærere med meget positiv trivsel, og lærere med meget negativ trivsel - er med en arbejdsgang. At de lærere, som vurderer de undersøgte arbejdsgange tilfredsstillende - også trives. Jo større tilfredsheden er med en arbejdsgang - jo bedre trives lærerne. 1.3 Kompetencer Kortlægningen af lærernes kompetencer omfatter lærerkompetencer, inklusionskompetencer, kompetencer i forhold til børn med funktionsnedsættelser, IT Borgerkompetencer, faglige IT læremiddelkompetencer samt undervisningspraktiske kompetencer. 16. Lærernes kompetenceniveau Kortlægningen af kompetencerne viser: At lærerne vurderer deres lærerkompetencer - herunder relationskompetencer, klasseledelseskompetencer, didaktiske kompetencer og kommunikationskompetencer - markant højere end de 5

6 øvrige kompetencekategorier. Det gennemsnitlige kompetenceniveau inden for lærerkompetencer er således 3,8, hvor 4 angiver, at lærerne har et højt niveau og vil kunne hjælpe deres kolleger på området. At lærernes IT-kompetencer og undervisningspraktiske kompetencer ligger over gennemsnittet. At lærerne vurderer, at deres inklusionskompetencer er beskedne. 40 % af alle lærere vurderer således, at de kun kan løse simple opgaver på inklusionsområdet eller skal have hjælp hertil. 17. Lærerne har behov for kompetenceudvikling if. inklusion og brug af IT som fagligt læremiddel Det lave gennemsnit for inklusionskompetencer afspejler, at kompetenceudvikling i forhold til inklusion er et relevant indsatsområde. Det gælder dels i forhold til at anvende Ballerupmodellen i det tværfaglige samarbejde om handlemuligheder, når der opstår bekymring for en elev/elevers udvikling - dels i forhold til at anvende Det pædagogiske notat og Redskabskassen men også i forhold til at involvere bistand fra eksterne konsulenter i PPR. Det skal også fremhæves at lærernes gennemsnitlige kompetenceniveau til at anvende IT som middel til at understøtte elevers forskellige behov og muligheder i forhold til læring - ligeledes er lavere end gennemsnittet for alle kompetencer. 18. Inklusionslærerne og IT lærerne er specialister på eget felt Inklusionslærerne, IT lærerne og gruppen af øvrige lærere har forskellige kompetenceniveauer: Alle tre lærergrupper vurderer deres lærerkompetencer som høje, IT-lærerne højst. IT-lærerne vurderer deres faglige IT læremiddelkompetencer, deres IT borgerkompetencer og undervisningspraktiske kompetencer markant højere end de to øvrige grupper IT-lærerne og gruppen af øvrige lærere vurderer, at deres inklusionskompetencer er midt imellem kan arbejde selvstændigt og kan løse simple opgaver. Inklusionslærerne vurderer til sammenligning, at de kan arbejde selvstændigt på feltet. 19. Lærere med meget høj og meget lav trivsel har høje kompetenceniveauer Undersøgelsen viser, at lærere med meget høj trivsel og lærere med meget lav trivsel angiver, at de har et højere kompetenceniveau end deres kolleger. Den eneste undtagelse er kompetencekategorien børn med funktionsnedsættelser, hvor mønsteret er anderledes. 20. Trivsel og gode muligheder for kompetenceudvikling følges ad Undersøgelsen af lærernes trivsel med IWB viser, at der er en klar sammenhæng mellem trivslen i arbejdet på feltet og mulighederne for at blive kompetenceudviklet. Jo større mulighed lærerne har for både grundlæggende kompetenceudvikling og løbende kompetenceudvikling, jo bedre trives de med opgaverne på området. Data tyder på, at den løbende kompetenceudvikling tillægges lidt større betydning end den grundlæggende kompetenceudvikling. Tilsvarende viser undersøgelsen, at lærernes mulighed for grundlæggende og løbende kompetenceudvikling på inklusionsområdet hænger snævert sammen med deres trivsel med opgaverne på området. Dog synes grundlæggende kompetenceudvikling og løbende kompetenceudvikling at have samme betydning. 6

7 2. Indledning Dette notat præsenterer en analyse af data fra en trivselsundersøgelse blandt lærerne i Ballerup kommune. Analysen indgår i projektet Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF) et 3. årigt projekt, som Ballerup Kommune gennemfører i samarbejde med Competencehouse og med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden. Formålet med projektet er at forebygge stress og psykisk nedslidning af lærerne og reducere sygefraværet ved at udvikle og implementere stressforebyggende arbejdsgange i en digitaliseret og inkluderende folkeskole. Om trivselsundersøgelsen Analysen er baseret på en kortlægning af trivselsudfordringerne blandt lærerne i Ballerup kommunes skoler 3 med særligt fokus på IT og - inklusionsrelaterede trivselsfaktorer. Spørgsmålene i trivselsundersøgelsen er baseret på en række afklarende fokusgruppeinterviews med lærere og skoleledere i Ballerup Kommune. Spørgeskemaet er blevet afprøvet af tre lærere på tre forskellige skoler og tilrettet før udsendelse til hele populationen. Spørgsmålene omhandler en række trivselsfaktorer, tilfredsheden med arbejdsgange omkring inklusion og IT samt lærernes egne kompetencer inden for IT og inklusion. Der er dels fortaget en faktoranalyse dels en klyngeanalyse. Faktoranalysen Faktoranalysen - som er afrapporteret i kapitel 2 - indeholder en analyse af lærernes trivsel, deres vurdering af centrale arbejdsgange og af deres kompetencer. Formålet med faktoranalysen er at identificere områder, som det videre arbejde med udvikling af stressforebyggende arbejdsgange skal fokusere på. Klyngeanalysen I Klyngeanalysen -- som er afrapporteret i kapitel 3- er det undersøgt, om lærerne kan opdeles i grupper, der ligner hinanden mht. trivsel, kompetencer og oplevelse af arbejdsgange, der er centrale for den digitaliserede, inkluderende skole. Formålet er, at få et grundlag for at rekruttere 20 lærere, der repræsenterer klyngerne og ønsker at deltage i et videre forløb. Forløbet består af observation og evaluering af egen undervisningspraksis, der kan danne inspiration for det videre arbejde. Respondenterne Spørgeskemaet er sendt ud til 114 lærere på 10 skoler i Ballerup Kommune. Der er 103 lærere, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 90 %. De enkelte skolers besvarelsesprocenter er vist i figur 1. Det fremgår af figuren, at besvarelsesprocenterne spænder fra 67 % på de to skoler der har den laveste besvarelse, til 100 % på de 6 skoler hvor alle har besvaret spørgeskemaet. Lærerne er udover deres ansættelsessted blevet spurgt om deres linjefag 4, deres ansvarsområder samt den tid de anvender i klasser med store udfordringer. Respondenternes fordeling på disse parametre er vist i figur 2 og figur 3. 3 Udgangspunktet i projektet var, at respondenterne skulle findes på mellemtrinet. Da det viste sig ikke at være muligt, blev kredsen udvidet til også at omfatte lærere på de øvrige trin. 4 Lærerne bliver spurgt til de linjefag, som de underviser i. 7

8 Figur 1 Antal respondenter og svarprocent Figuren viser hvorledes antallet af respondenter og svarprocenter fordeler sig på de 10 deltagende skoler i Ballerup Kommune. Datagrundlag:114 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Skoler Tilmeldte Besvaret Svarprocent Egebjergskolen % Grantofteskolen % Hedegårdsskolen % Højagerskolen % Kasperskolen % Lundebjergskolen % Måløv skole % Rosenlundskolen % Rugvængets skole % Østerhøjskolen % Alle skoler % Figur 2 Respondenternes undervisningstid i klasser med store udfordringer Figuren viser hvor meget tid de deltagende folkeskolelærere anvender på at undervise i klasser med store udfordringer. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Antal Procent Stort set al undervisning sker i klasser med store udfordringer % Størstedelen af undervisningen sker i klasser med store udfordringer % Ca. halvdelen undervisningen sker i klasser med store udfordringer % En mindre del af undervisningen sker i klasser med store udfordringer % Næsten intet af undervisningen sker i klasser med store udfordringer 7 7 % Alle lærere % 8

9 Figur 3 Respondenternes ansvarsområder og linjefag Figuren viser hvorledes de deltagende lærere fordeler sig på ansvarsområder og linjefag. Datagrundlag: 103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune IT Antal Procent Pædagogisk IT-vejleder 7 6 % Teknisk IT-vejleder 3 2 % IWB-Superbruger 10 9 % Inklusion AKT-lærer 7 6 % DSA-lærer 8 7 % Læsevejleder 4 3 % Specialundervisningslærer % Klasselærer Klasselærer % Linjefag Billedkunst % Biologi 7 6 % Dansk % Dansk som andetsprog 10 9 % Engelsk % Fysik/kemi og natur/teknik % Fransk 1 1 % Geografi 6 5 % Historie % Hjemkundskab % Idræt % Kristendomskundskab/religion 7 6 % Matematik % Materiel design 8 7 % Musik 9 8 % Samfundsfag % Sløjd og håndarbejde % Specialpædagogik 10 9 % Tysk 8 7 % 9

10 3. Faktoranalyse 3.1 Trivsel Lærerne er blevet bedt om at vurdere deres trivsel ud fra 53 trivselsfaktorer fordelt på 9 trivselskategorier jf. figur 4. Kategorierne omfatter: Tillid med 6 trivselsfaktorer Enighed om mål med 4 trivselsfaktorer Indflydelse med 7 trivselsfaktorer Anerkendelse med 8 trivselsfaktorer Forudsigelighed med 2 trivselsfaktorer Efterlevelse af krav med 5 trivselsfaktorer Inklusion med 8 trivselsfaktorer Brug af IWB med 7 trivselsfaktorer Brug af SkoleIntra med 6 trivselsfaktorer De enkelte trivselsfaktorer er nærmere beskrevet i bilag 1 afsnit 1 til 9. Kategorier med tilhørende trivselsfaktorer er dannet ud fra den indledende interviewrunde samt relevante kilder til prækodning af interviewguides og efterfølgende kodning af interviewdata 5. For at få et overblik over hvordan trivslen er på de forskellige områder, er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige trivsel inden for de 9 trivselskategorier og en beregning af den gennemsnitlige trivsel for alle kategorier under et. I beregningen er kategorierne sidestillet, idet der er taget højde for, at der ikke stilles lige mange spørgsmål i hver kategori. Resultatet er vist i figur 4. Trivselsfaktorerne Det fremgår af figur 4: at trivslen er mindst på de to områder, som er dette projekts fokus - inklusion og digitalisering. Det lave gennemsnit på inklusionsområdet afspejler, jf. bilag 1 figur B7, at mange lærere oplever de fleste inklusionsfaktorer negativt. at mange lærere, jf. figur B8 i bilag 1,oplever videndeling, kompetenceudvikling og støtte til brugen af Interaktive White Boards (IWB) som negativt. 5 Kilde 1: De 6 guldkorn, Kilde 2: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Landsdækkende undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø på forskellige brancher, Kilde 3: Må jeg låne en finger. Samspil omkring inklusion i Ballerup, april 2006, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Kilde 4: Udfordringer for den inkluderende lærer, Statusrapport, november 2007, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Kilde 5: Barrierer og potentialer for integration af it fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011, Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for læremidler. Kilde 6: Fokus på Interaktive White Boards (IWB), Evalueringsrapport, april 2009, Pædagogisk Center. 10

11 Endelig skal det fremhæves, at mange lærere vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem de krav der stilles til dem og den tid de skal anvende på at efterleve kravene - såvel som der er mange lærere der oplever, at der ikke er sammenhæng mellem de mål der formuleres for folkeskolen og deres arbejde som lærer. Den højeste trivsel findes på områderne anerkendelse, indflydelse, forudsigelighed, tillid og brug af SkoleIntra. Mange lærere oplever, jf. figurerne B1, B3, B4, B5 og B9, at deres arbejde anerkendes af skoleledelsen, kolleger og elever, at de har indflydelse på retningslinjerne for og tilrettelæggelsen af deres eget arbejde, at der er overensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske hverdag, at der er et tillidsforhold mellem lærerne og kolleger, elever og forældre og at SkoleIntra opleves positivt. Det skal pointeres at analysen af trivselskategorierne dækker over forskellige vurderinger af de enkelte faktorer, der indgår i hver kategori. Fx indeholder kategorien tillid, jf. figur B1,også faktorer som vurderes meget negativt af mange lærere. For at belyse de enkelte trivselsfaktorers betydning for trivslen, er der foretaget en analyse af top 5 trivselsfaktorerne og bund 5 trivselsfaktorerne. Top-faktorerne er defineret som de 5 trivselsfaktorer, som har den højeste gennemsnitlige trivsel og tilsvarende er bund 5 faktorerne de 5 trivselsfaktorer, som har det laveste gennemsnit. Top 5 trivselsfaktorerne Analysen af top 5 trivselsfaktorerne viser, at sparring og tillid i de nære samarbejdsrelationer samt indflydelse på eget arbejde ligger i toppen blandt de deltagende lærere jf. figur 5 og % af lærerne svarer meget positiv eller positiv på spørgsmålet om oplevelsen af: Mulighederne for at sparre med kolleger i eget team Tillidsforholdet mellem lærerne indbyrdes Tillidsforholdet mellem lærer og elev Indflydelse på det professionelle råderum i den enkelte klasse Indflydelse på muligheden for at tilrettelægge egen undervisning Fordelingen af lærere, som vurderer faktorerne positivt og negativt er, jf. figur 6,ens på nær vurderingen af tilliden mellem lærere og elev hvor andelen af lærere, der vurderer relationen som meget positiv er 14 % i forhold til de andre faktorer, hvor andelen der svarer meget positiv er ca. 30 %. Bund 5 trivselsfaktorerne Analysen af bund 5 trivselsfaktorerne, jf. figur 7, viser, at den laveste trivsel findes i relationerne mellem lærerne og politikerne samt på inklusionsområdet. Fordelingen af lærernes trivselsvurdering er vist i figur 8. Det fremgår af figuren: At knap 80 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem kommunalpolitikerne og lærerne som negativt eller meget negativt, mens 40 % oplever politikernes anerkendelse af lærernes arbejde som negativt eller meget negativt. At 69 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem forvaltningen og lærerne som negativt eller meget negativt 11

12 At 65 % - 70 % af lærerne har angivet, at deres trivsel knyttet - dels til de fysiske rammer for undervisning i klasser med elever med særlige behov- dels til de ressourcer der afsættes til selve undervisningen, er negativ eller meget negativ. Det skal bemærkes, at de trivselsfaktorer som knytter sig til brugen af IWB ikke findes blandt bund 5 faktorerne, selvom IWB-faktorerne set under ét jf. figur 4 - har den næst laveste trivsel. Som tidligere nævnt optræder lærernes tillidsrelationer både på top 5 og bund 5 listerne. Som det fremgår af bilag 1 figur B1, er der en klar sammenhæng mellem tætheden i relationerne og tilliden, idet tilliden er størst i nære arbejdsrelationer og mindst i relationer med sjælden direkte kontakt. Figur 4 Den gennemsnitlige trivsel indenfor 9 trivselskategorier Figuren viser de deltagende læreres gennemsnitlige vurdering af trivslen indenfor 9 trivselskategorier. Anvendt skala: 5= meget positiv 4 trivsel = positiv trivsel 3= hverken eller 2= negativ trivsel 1= meget negativ trivsel Signatur Trivselsfaktor med trivsel over den gennemsnitlige trivsel Trivselsfaktor med trivsel under den gennemsnitlige trivsel Den gennemsnitlige trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Tillid 3,22 Enighed om mål 3,16 Indflydelse 3,45 Anerkendelse 3,45 Forudsigelighed 3,44 Efterlevelse af krav 3,03 Inklusion 2,61 Brug af IWB 2,87 Brug af SkoleIntra 3,45 Gennemsnitlig trivsel 3,

13 Figur 5 Top 5 trivselsfaktorer gennemsnitlig trivsel Figuren viser lærernes gennemsnitlige trivsel for top 5 trivselsfaktorerne, dvs. for de 5 trivselsfaktorer hvor trivslen er størst. Den gennemsnitlige trivsel for alle trivselsfaktorer er også vist. Anvendt skala 5= meget positiv trivsel 4= positiv trivsel 3= hverken eller 2 = negativ trivsel 1 = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Tillid mellem lærerne indbyrdes 4,18 Mulighed for at sparre med kollegaer i eget team 4,16 Det professionelle råderum i den enkelte klasse 4,05 Mulighed for at tilrettelægge egen undervisning 4,04 Tillid mellem lærer og elev 4 Gennemsnit af alle trivselsfaktorer 3, Figur 6 Top 5 trivselsfaktorer trivselsprofil Figuren viser hvorledes læreres vurdering af top 5 trivselsfaktorerne fordeler sig på trivselsskalaen. Signatur: =meget positiv trivsel = positiv trivsel = hverken eller = negativ trivsel = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tillid mellem lærerne indbyrdes Mulighed for at sparre med kollegaer i eget team Det professionelle råderum i den enkelte klasse Mulighed for at tilrettelægge egen undervisning Tillid mellem lærer og elev 13

14 Figur 7 Bund 5 trivselsfaktorer gennemsnitlig trivsel Figuren viser lærernes gennemsnitlige trivsel for bund 5 trivselsfaktorerne, dvs. for de 5 trivselsfaktorer hvor trivslen er mindst. Den gennemsnitlige trivsel for alle trivselsfaktorer er også vist. Anvendt skala 5= meget positiv trivsel 4= positiv trivsel 3= hverken eller 2 = negativ trivsel 1 = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune De fysiske rammer ift. elever med særlige behov 2,24 Politikernes anerkendelse af dit arbejde 2,23 Ekstra ressourcer til andre elever med særlige behov 2,17 Tillid mellem forvaltning og lærere 2,07 Tillid mellem kommunens politikere og lærerne 1,85 Gennemsnit af alle trivselsfaktorer 3, Figur 8 Bund 5 trivselsfaktorer trivselsprofil Figuren viser hvorledes læreres vurdering af bund 5 trivselsfaktorerne fordeler sig på trivselsskalaen. Signatur: =meget positiv trivsel = positiv trivsel = hverken eller = negativ trivsel = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De fysiske rammer ifht. elever med særlige behov Politikernes anerkendelse af dit arbejde? Ekstra ressourcer til andre elever med særlige behov Tillidsforholdet mellem Forvaltning og lærere Tillidsforholdet mellem Kommunens politikere og lærerne? 14

15 3.2 Arbejdsgange Lærerne er blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredsstillende 12 arbejdsgange 6 fungerer, som de interviewede har angivet som væsentlige i den digitaliserede og inkluderende folkeskole. Arbejdsgangene omfatter: In- og ekstern IT support 7 arbejdsgange knyttet til SkoleIntra, der omfatter lærernes anvendelse af PersonaleIntra, Elev- Intra og ForældreIntra Den generelle arbejdsgang og oplevelse af onlinetest In- og eksternt samarbejde ved inklusionsproblematikker For at få et overblik over hvordan lærerne vurderer de forskellige arbejdsgange, er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige vurdering af hver arbejdsgang og en beregning af den gennemsnitlige vurdering af alle arbejdsgange under et. Resultatet er vist i figur 9. Da der bag gennemsnitsberegningerne gemmer sig en ikke uvæsentlig spredning i lærernes vurdering af den enkelte arbejdsgang, er disse vurderinger vist i figur 10. SkoleIntra og onlinetest Figur 9 viser, at de arbejdsgange på SkoleIntra, der er knyttet til information og kommunikation alle ligger over den gennemsnitlige vurdering af arbejdsgangene. Figur 10 viser således, at 50 % - 60 % af lærerne oplever, at kommunikation og information på ForældreIntra og PersonaleIntra fungerer fuldt eller meget tilfredsstillende. Den arbejdsgang, der er knyttet til videndeling, vurderes mindre positivt. 30 % af lærerne finder at videndeling på PersonaleIntra fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Generelle arbejdsgange ved online test samt brugervenligheden og indhold er et andet område, som får kritik med på vejen. Knap 50 % angiver således, at onlinetest fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. IT support Tilfredsheden med IT supporten ligger under gennemsnittet. Der er dog stor forskel på den in- og eksterne support. Den eksterne IT support er den arbejdsgang der er størst utilfredshed med; 70 % af alle lærerne finder således, at den eksterne support fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Den interne support vurderes mere positivt. Her er der 68 % som er tilfredse og kun 32 % af lærerne, som vurderer supporten som mindre eller ikke tilfredsstillende. Inklusion Inklusionsområdets arbejdsgange er kun repræsenteret med to arbejdsgange: In- og eksternt samarbejde om inklusionsproblematikker. Begge arbejdsgange ligger under gennemsnittet, det eksterne samarbejde lavest. 52 % af lærerne finder således, jf. figur 10, at det eksterne samarbejde ift. inklusion er mindre eller ikke tilfredsstillende og 48 % finder omvendt at samarbejdet er tilfredsstillende. For det det interne samarbejde om inklusion er de tilsvarende tal 28 % ikke tilfredse og 72 % tilfredse lærere. 6 Beskrivelsen af de 12 arbejdsgange findes i bilag 2. 15

16 Figur 9 Lærernes vurdering af 12 arbejdsgange gennemsnitlig vurdering Figuren viser lærernes gennemsnitlige vurdering af 12 arbejdsgange. Den gennemsnitlige vurdering for alle arbejdsgange under ét er også vist. Anvendt skala 5= fuldt tilfredsstillende arbejdsgang 4= tilfredsstillende arbejdsgang 3= tilfredsstillende arbejdsgang 2 = mindre tilfredsstillende arbejdsgang 1 = ikke tilfredsstillende arbejdsgang Signatur Arbejdsgang med vurdering over den gennemsnitlige vurdering Arbejdsgang med vurdering under den gennemsnitlige vurdering Den gennemsnitlige vurdering Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Intern IT-support 2,89 Ekstern IT-support 1,99 Information på PersonaleIntra 3,69 Kommunikation på PersonaleIntra 3,59 Videndeling på PersonaleIntra 3,01 Kommunikation og information på ForældreIntra 3,56 Kommunikation på ElevIntra 3,14 Digitale værktøjer på ElevIntra 3,04 Information på ElevIntra 3,23 Den generelle arbejdsgang og oplevelse af online test 2,59 Internt samarbejde ved inklusionsproblematikker 2,87 Eksternt samarbejde ved inklusionsproblematikker 2,44 Gennemsnit af alle arbejdsgange 3,12 16

17 Figur 10 Lærernes vurdering af 12 arbejdsgange - vurderingsprofil Figuren viser hvorledes lærernes vurdering af 12 arbejdsgange fordeler sig på vurderingskriterier. Signatur: = Fuldt tilfredsstillende arbejdsgang = Meget tilfredsstillende arbejdsgang = Tilfredsstillende arbejdsgang = Mindre tilfredsstillende arbejdsgang = Ikke tilfredsstillende arbejdsgang. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Eksternt samarbejde ved inklusionsproblematikker Internt samarbejde ved inklusionsproblematikker Den generelle arbejdsgang og oplevelse af online test Information på ElevIntra Digitale værktøjer på ElevIntra Kommunikation på ElevIntra Kommunikation og information på ForældreIntra Videndeling på PersonaleIntra Kommunikation på PersonaleIntra Information på PersonaleIntra Ekstern IT-support Intern IT-support 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% 17

18 3.3 Kompetencer Lærerne er blevet præsenteret for 34 kompetencer fordelt på 6 kompetencekategorier, og herefter bedt om at vurdere deres eget kompetenceniveau på en skala fra 1 til 5. De 34 kompetencer og lærernes vurdering af eget kompetenceniveau er beskrevet i bilag 3. De 6 kompetencekategorier omfatter: Lærerkompetencer med 4 kompetencer Inklusionskompetencer med 7 kompetencer Børn med funktionsnedsættelser med 8 kompetencer IT Borgerkompetencer med 7 kompetencer Faglige IT læremiddelkompetencer med 5 kompetencer Undervisningspraktiske kompetencer med 3 kompetencer De 6 kompetencekategorier med tilhørende kompetencer er dannet ud fra den indledende interviewrunde samt relevante kilder til prækodning af interviewguides og efterfølgende kodning af interviewdata. 7 For at få et overblik over lærernes kompetencer er der foretaget en beregning af det gennemsnitlige kompetenceniveau for hver kompetencekategori. Resultatet er vist i figur 11. Det fremgår af figuren: At lærerne vurderer deres lærerkompetencer markant højere end de øvrige kompetencekategorier. Det gennemsnitlige kompetenceniveau indenfor lærerkompetencer er således 3,8, hvor 4 angiver at lærerne har et højt niveau og vil kunne hjælpe kolleger på området. At lærernes IT-kompetencer og undervisningspraktiske kompetencer ligger over gennemsnittet. At lærerne vurderer, at deres inklusionskompetencer og kompetencer til at undervise børn med funktionsnedsættelser er relativt lave. Det gennemsnitlige kompetenceniveau for inklusionskompetencerne angives til 2,7 mens lærerne angiver, at de kun kan løse simple opgaver (niveau 2) på området for funktionsnedsættelser. 7 Kilde 1: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning København, Kilde 2: Arbejdsbeskrivelse for inklusionsformidlere, Ballerup Kommune, 9. juni Kilde 3: Ballerupmodellen, Den foregribende indsats overfor risikobørn og unge. Kilde 4: Kilde 5: De mange veje, Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende Mindre specialeundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed, 2010, Teori og Metodecentret, UCC. Kilde 6: Tilgængelighed til Uddannelse, EMU, Danmarks Undervisningsportal, Kilde 7: Barrierer og potentialer for integration af it fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011, Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for læremidler. Kilde 8: Fokus på Interaktive White Boards (IWB), Evalueringsrapport, april 2009, Pædagogisk Center. 18

19 Figur 11 Det gennemsnitlige kompetenceniveau inden for 6 kompetencekategorier Figuren viser de deltagende læreres gennemsnitlige vurdering af eget kompetenceniveau inden for 6 kompetencekategorier, jf. bilag 3. Anvendt skala: 5= Ekspert 4 = Højt niveau kan hjælpe andre 3 = Kan arbejde selvstændigt 2 = Kan løse simple opgaver selvstændigt 1 = Ingen erfaring har brug for hjælp. Signatur Kompetencekategori med et kompetenceniveau over det gennemsnitlige niveau Kompetencekategori med et kompetenceniveau under den gennemsnitlige niveau Den gennemsnitlige kompetenceniveau Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Lærerkompetencer 3,81 Inklusionskompetencer 2,72 Børn med funktionsnedsættelser 2,00 IT borgerkompetencer Faglige IT læremiddelkompetencer Undervisningspraktiske kompetencer Gennemsnit af alle kompetencer 3,27 3,22 3,31 3,05 For at identificere på hvilke områder lærernes er kompetencemæssigt stærke og svage, er der foretaget en analyse af top 5 kompetencerne og bund 5 kompetencerne. Top 5 kompetencerne Analysen af lærernes top 5 kompetencer er vist i figur 12. Figuren viser ikke overraskende, at 4 ud af de 5 kompetencer- nemlig relationskompetencer, klasseledelseskompetencer og kommunikationskompetencer - er lærerkompetencer. Disse kompetencer er, sammen med didaktisk kompetence, nødvendige for, at børnene lærer noget. Forskning på området har således vist, at jo bedre lærerne er til at skabe et godt forhold til eleverne, og jo bedre han/hun er til at lede slagets gang i klassen, og jo bedre han/hun er til at undervise i sit fag - jo mere får eleverne ud af undervisningen. 8 Det vurderes derfor positivt, at lærernes relations kompetencer, klasseledelseskompetencer, didaktiske kompetencer og kommunikationskompetencer ligger over gennemsnittet for de øvrige kompetencer. 8 Jf. 19

20 Figur 12 Top 5 kompetencer kompetenceniveau Figuren viser lærernes gennemsnitlige kompetenceniveau for top 5 kompetencerne, dvs. for de 5 kompetencer, hvor det gennemsnitlige kompetenceniveau er højst. Det gennemsnitlige kompetenceniveau for alle kompetencer er også vist. Anvendt skala 5= Ekspert 4 = Højt niveau kan hjælpe andre 3 = Kan arbejde selvstændigt 2 = Kan løse simple opgaver selvstændigt 1 = Ingen erfaring har brug for hjælp. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Relationskompetencer Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence Kommunikationskompetencer Brug af SkoleIntra 3,83 3,82 3,8 3,78 3,67 Gennemsnit af alle kompetencer 3,05 Figur 13 Top 5 kompetencer - kompetenceprofil Figuren viser hvorledes læreres top 5 kompetencer fordeler sig på kompetenceskalaen. Signatur: Ekspert Højt niveau kan hjælpe andre Kan arbejde selvstændigt Kan løse simple opgaver selvstændigt Ingen erfaring har brug for hjælp. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Relationskompetencer Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence Kommunikationskompetencer Brug af SkoleIntra 20

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Nr. Felding Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer...2 2. Kompetencer...6 3. Specielle tilbud på skolen...8 4. Elever og økonomi...9

Læs mere

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011

Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Profil for Vinderup Skole i forbindelse med Skolestrukturanalysen i Holstebro Kommune 2011 Indhold 1. Fysiske rammer... 2 2. Kompetencer... 6 3. Specielle tilbud på skolen... 8 4. Elever og økonomi...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration

Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Vurdering af folkeskolelæreres undervisningskompetence værktøjer til inspiration Indhold 1. Baggrund og formål... 1 1.1. Undervisningskompetence eller kompetencer svarende hertil... 2 2. Nærmere om de

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag

MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG. 08:30-09:15 Fag Fag Fag Fag Fag. 09:15-10:00 Fag Fag Fag Fag Fag Ny skolereform 0. klasse 0. klasse 14 - heraf 2 lektioner understøttende dansk inklusiv 22½ minutters motion og bevægelse Engelsk 2 7 - heraf 2 lektioner understøttende matematik inklusiv 22½ minutters

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Altid

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Tech College Aalborg

Tech College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Tech College Aalborg Colleger: College College College College College College College Style & Wellness College College Style & Wellness

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj.

Elevens faglige. standpunkt og. generelle udbytte af undervisningen. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Elevens faglige standpunkt og generelle udbytte af undervisningen Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Undersøgelsesværktøj. r. Kapitel 2.a Undersøgelsesværktøj til opgørelse

Læs mere

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen

SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling. Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen SKOLEN 2014-2015 Kompetenceudvikling Specialpædagogik, inklusion og AKT Teamkoordinatoruddannelsen Kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i skolen I dette katalog kan du finde inspiration til kompetenceudvikling

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

TILFREDSHED STUDERENDE 2013

TILFREDSHED STUDERENDE 2013 HUM beelser: 77 TILFREDSHED STUDERENDE 2013 Svarprocent: 30% SVARPROCENT 01 På denne side fremgår procenten opdelt på uddannelsesniveau og alder. Bachelor 214 28 Kandidat 44 41 0 25 50 75 100 Inviterede

Læs mere

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner Selvevaluering - kapitel 3 Friskolernes Kontor Prices Havevej 11 5600 Faaborg Telefon 62 61 30 13 Telefax 62 61 39 11 df@friskoler.dk www.friskoler.dk Giro 828-2218 Skolens del- og slutmål samt undervisningsplaner

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

APV 2011 Arbejdspladsvurdering

APV 2011 Arbejdspladsvurdering APV 211 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 211) Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder

Overenskomstanalyse OK 2011. Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder Overenskomstanalyse OK 2011 Udarbejdet for Arkitektforbundet, Konstruktørforeningen, Teknisk Landsforbund og Danske Arkitektvirksomheder November 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 1. 1 Vurderinger

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Inspirationsnotat nr. 17 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 1. oktober 2010 Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger Det kræver gode retningslinjer at lave ordentlige trivselsmålinger på kommunens

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Velkommen til Vestre Skole

Velkommen til Vestre Skole Velkommen til Vestre Skole Peter Jensen, som har 6. årgang og tidligere har startet 7. klassetrin Elever fra 9. årgang Alice Markussen, skoleleder Vestre Skole og Åløkkeskolen. Fra skolens Visions- og

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Trivselsrapport for Rådhuset

Trivselsrapport for Rådhuset Trivselsrapport for Rådhuset Indledning Denne rapport viser det samlede resultat af besvarelserne for hele rådhuset. Hvordan skal rapporten bruges? Denne trivselsrapport sammenfatter resultaterne for rådhuset.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Construction College

Construction College VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaunsøgelse Uddannelser: Vindmølleoperatør 72,9 57,9 Administration og information Rekruttering af elever 63,6 Skoleperiones indhold Motivation 67,6

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere