Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF)"

Transkript

1 Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF) En undersøgelse af 103 læreres trivsel i Ballerup Kommunes folkeskoler Februar 2012

2 Indhold 1. Sammenfatning Trivsel Arbejdsgange Kompetencer Indledning Faktoranalyse Trivsel Arbejdsgange Kompetencer Klyngeanalyse Om klyngeanalysen Lærernes ansvarsområder, trivsel, vurdering af arbejdsgange og kompetencer Anvendt tid i klasser med store udfordringer Arbejdsgange og trivsel Trivsel og kompetencer Bilag 1 Grunddata - kortlægning af lærernes trivsel Tillid Enighed om mål Indflydelse Anerkendelse Forudsigelighed Efterlevelse af krav Inklusion Brug af interaktive White Boards (IWB) Brug af SkoleIntra Bilag 2 Beskrivelse af arbejdsgange Bilag 3 Grunddata - kompetencevurdering Lærerkompetencer Inklusionskompetencer Børn med funktionsnedsættelser IT Borgerkompetencer Faglige IT læremiddelkompetencer Undervisningspraktiske kompetencer

3 1. Sammenfatning Denne rapport indeholder resultatet af en spørgeskemaundersøgelse om lærernes trivsel, vurdering af centrale arbejdsgange og kompetencer i Ballerup kommune. Analysen indgår i projektet Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF) som Ballerup Kommune gennemfører i samarbejde med Competencehouse og med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden. Formålet med projektet er, at forebygge stress og psykisk nedslidning af lærerne og reducere sygefraværet ved at udvikle og implementere stressforebyggende arbejdsgange i en digitaliseret og inkluderende folkeskole. Spørgeskemaet er sendt ud til 114 lærere på 10 skoler i Ballerup Kommune. Spørgeskemaet bestod af 53 trivselsspørgsmål, 12 spørgsmål om arbejdsgange og 34 spørgsmål om kompetencer. Der er 103 lærere, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 90 %. Undersøgelsen indeholder 20 hovedkonklusioner. 1.1 Trivsel 1. Lærerne oplever tillid og anerkendelse i de nære relationer og indflydelse på eget arbejde De fleste lærere oplever, at deres arbejde anerkendes af skoleledelsen, kolleger og elever, at de har indflydelse på retningslinjerne for og tilrettelæggelsen af deres eget arbejde, at der er overensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske hverdag, at der er et tillidsforhold mellem lærerne indbyrdes, og mellem lærere, elever og forældre og at SkoleIntra understøtter det daglige arbejde. Mindst 80 % af lærerne svarer meget positiv eller positiv på spørgsmål om: Tillidsforholdet mellem lærerne indbyrdes og mellem lærer og elev Indflydelse på det professionelle råderum i egne klasser og muligheden for at tilrettelægge egen undervisning Mulighederne for at sparre med kolleger i eget team 2. Manglende overensstemmelse mellem mål og krav til lærerne og arbejdet som lærer Overordnet viser undersøgelsen, at mange lærere vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem de krav der stilles til dem og den tid de skal anvende på at efterleve kravene. Ligesom der er mange lærere, der oplever, at der ikke er sammenhæng mellem de mål der formuleres for folkeskolen og deres arbejde som lærer. 3. Problemfyldt relation til politikere og forvaltning Undersøgelsens laveste trivsel findes i vurderingen af lærernes relationer til politikere og forvaltning. Undersøgelsen viser således: At knap 80 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem kommunalpolitikerne og lærerne som negativt eller meget negativt og 40 % oplever politikernes anerkendelse af lærernes arbejde som negativt eller meget negativt. At 69 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem forvaltningen og lærerne som negativt eller meget negativt. 4. Inklusionsarbejdet giver store udfordringer Mange lærere oplever generelt, at inklusionsarbejdet påvirker deres trivsel negativt. Mest markant vurderer 70 % af lærerne, at overensstemmelsen mellem de ressourcer der er behov for til elever med særlige behov, og de ekstra ressourcer der allokeres - er negativ eller meget negativ. Det skal også fremhæves at 3

4 65 % vurderer, at de fysiske rammer til at understøtte undervisningen i klasser, hvor der er elever med særlige behov, er negativ eller meget negativ. 5. Lærerne understøttes ikke tilstrækkeligt i brugen af Interaktive White Boards På digitaliseringsområdet viser undersøgelsen at mange lærere oplever videndeling, kompetenceudvikling og støtte til brugen af Interaktive White Boards som negativt. 6. IT-lærere og inklusionslærere har en højere trivsel end øvrige lærere Undersøgelsen af trivslen hos IT-lærerne 1 og inklusionslærerne 2 samt gruppen af øvrige lærere viser, at gruppen af øvrige lærere har den laveste trivsel. Undersøgelsen viser samtidig, at gruppen af IT-lærere har en højere trivsel på IWB området end inklusionslærerne og gruppen af øvrige lærere. Tilsvarende har gruppen af inklusionslærere en højere trivsel på inklusionsområdet end IT-lærerne og gruppen af øvrige lærere. 7. Alle grupper har relativ lav trivsel på inklusions- og IT-området Undersøgelsen af IT-lærerne, inklusionslærerne samt gruppen af øvrige lærere viser, at alle gruppers samlede trivsel er større end deres trivsel på IT- og inklusionsområdet. Umiddelbart forekommer det overraskende, at IT-lærernes samlede trivsel er større end deres trivsel på IWB området såvel som inklusionslærernes samlede trivsel tilsvarende er større end deres trivsel på inklusionsområdet. 8. Lærernes tid i klasser med store udfordringer påvirker deres trivsel En opdeling af lærerne - efter hvor meget tid de bruger i klasser med store udfordringer - viser, at der er relativt små forskelle på gruppernes trivsel. Undersøgelsen viser dog, at lærere med næsten ingen undervisning i klasser med store udfordringer, og lærere som har stort set al deres undervisning i disse klasser trives bedre end de lærere, som bruger halvdelen af deres tid i klasser med storeudfordringer. 1.2 Arbejdsgange Lærernes vurdering af arbejdsgangene omfatter in- og eksternt samarbejde om inklusionsproblematikker, in- og ekstern IT support, 7 arbejdsgange knyttet til SkoleIntra samt onlinetest. Undersøgelsen viser, at der er en stor spredning i lærernes vurdering af de forskellige arbejdsgange. 9. Internt inklusionssamarbejde vurderes positivt; eksternt samarbejde mindre tilfredsstillende Lærerne vurderer arbejdsgange - relateret til det interne samarbejde om inklusion - positivt, mens vurderingen af det eksterne samarbejde er blandet. 72 % finder således, at det interne samarbejde om inklusion fungerer tilfredsstillende, mens 28 % vurderer at samarbejdet fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Til sammenligning finder 52 % af lærerne, at det eksterne samarbejde om inklusion fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende og 48 % at samarbejdet er tilfredsstillende. 10. Intern IT support vurderes positivt; ekstern IT support vurderes negativt Der er stor forskel på vurderingen af den in- og eksterne IT support. Den eksterne IT support er den arbejdsgang, der er størst utilfredshed med: 70 % af alle lærerne finder således, at den eksterne support fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Den interne IT support er det til gengæld 68 % af lærerne, der er tilfredse med. 1 IT-lærere defineret som lærere, der fungerer som pædagogiske IT-vejledere, som tekniske IT-vejledere og/eller som IWB-superbrugere. 2 Inklusionslærere defineret som AKT-lærere, DSA-lærere, læsevejledere og/eller som specialundervisningslærere. 4

5 11. SkoleIntra og onlinetest Lærerne er delt i deres vurdering af SkoleIntra. Halvdelen af lærerne oplever, at kommunikation og information på ForældreIntra og PersonaleIntra fungerer fuldt eller meget tilfredsstillende. Den arbejdsgang, der er knyttet til videndeling, vurderes mindre positivt. 30 % af lærerne finder at videndeling på PersonaleIntra fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Generelle arbejdsgange ved online test samt brugervenligheden og indhold er et andet område, som får kritik med på vejen. Knap 50 % angiver således, at onlinetest fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. 12. Inklusionslærerne er mest tilfredse med arbejdsgangene på inklusionsområdet Inklusionslærerne er den gruppe, der er mest tilfredse med de arbejdsgange, der knytter sig inklusionsopgaver, til onlinetest og til SkoleIntra. Til gengæld vurderer gruppen den eksterne IT-support lavt. Gruppen set under ét vurderer således den eksterne support som mindre tilfredsstillende. Den interne support ser inklusionslærerne mere positivt på om end, de også vurderer denne arbejdsgang lavere end de to øvrige grupper. 13. IT lærernes er utilfredse med både inklusions- og IT arbejdsgange It-lærerne er den gruppe, der er mest utilfredse med inklusionsarbejdsgangene. Samtidig er gruppen - måske lidt overraskende - ikke særligt tilfredse med de IT-relaterede arbejdsgange. Den eksterne ITsupport vurderer de, i lighed med de øvrige grupper, som mindre tilfredsstillende. Arbejdsgangene vedrørende den interne support som de selv har aktier i får en gennemsnitlig vurdering som næsten tilfredsstillende De øvrige læreres vurderinger Gruppen af øvrige lærere - som er den lærergruppe, der har den laveste trivsel er også den gruppe, hvor der er mindst tilfredshed med de fleste arbejdsgange. Der synes således at være en sammenhæng mellem hhv. høj/lav trivsel og høj/lav tilfredshed med arbejdsgange. Det skal dog nævnes, at tre arbejdsgange skiller sig ud. Gruppen af øvrige lærere er således mere tilfredse end de to andre grupper med de arbejdsgange, der er knyttet til information på ElevIntra samt med den interne og eksterne IT-support. 15. Sammenhæng mellem trivsel og vurdering af arbejdsgange if. inklusion og digitalisering Det er endvidere undersøgt i hvilken udstrækning, der er en sammenhæng mellem, hvordan lærerne trives og deres vurdering af de arbejdsgange, der knytter sig til inklusion og digitalisering. Analysen viser her: At der er stor forskel på, hvor tilfredse lærere med meget positiv trivsel, og lærere med meget negativ trivsel - er med en arbejdsgang. At de lærere, som vurderer de undersøgte arbejdsgange tilfredsstillende - også trives. Jo større tilfredsheden er med en arbejdsgang - jo bedre trives lærerne. 1.3 Kompetencer Kortlægningen af lærernes kompetencer omfatter lærerkompetencer, inklusionskompetencer, kompetencer i forhold til børn med funktionsnedsættelser, IT Borgerkompetencer, faglige IT læremiddelkompetencer samt undervisningspraktiske kompetencer. 16. Lærernes kompetenceniveau Kortlægningen af kompetencerne viser: At lærerne vurderer deres lærerkompetencer - herunder relationskompetencer, klasseledelseskompetencer, didaktiske kompetencer og kommunikationskompetencer - markant højere end de 5

6 øvrige kompetencekategorier. Det gennemsnitlige kompetenceniveau inden for lærerkompetencer er således 3,8, hvor 4 angiver, at lærerne har et højt niveau og vil kunne hjælpe deres kolleger på området. At lærernes IT-kompetencer og undervisningspraktiske kompetencer ligger over gennemsnittet. At lærerne vurderer, at deres inklusionskompetencer er beskedne. 40 % af alle lærere vurderer således, at de kun kan løse simple opgaver på inklusionsområdet eller skal have hjælp hertil. 17. Lærerne har behov for kompetenceudvikling if. inklusion og brug af IT som fagligt læremiddel Det lave gennemsnit for inklusionskompetencer afspejler, at kompetenceudvikling i forhold til inklusion er et relevant indsatsområde. Det gælder dels i forhold til at anvende Ballerupmodellen i det tværfaglige samarbejde om handlemuligheder, når der opstår bekymring for en elev/elevers udvikling - dels i forhold til at anvende Det pædagogiske notat og Redskabskassen men også i forhold til at involvere bistand fra eksterne konsulenter i PPR. Det skal også fremhæves at lærernes gennemsnitlige kompetenceniveau til at anvende IT som middel til at understøtte elevers forskellige behov og muligheder i forhold til læring - ligeledes er lavere end gennemsnittet for alle kompetencer. 18. Inklusionslærerne og IT lærerne er specialister på eget felt Inklusionslærerne, IT lærerne og gruppen af øvrige lærere har forskellige kompetenceniveauer: Alle tre lærergrupper vurderer deres lærerkompetencer som høje, IT-lærerne højst. IT-lærerne vurderer deres faglige IT læremiddelkompetencer, deres IT borgerkompetencer og undervisningspraktiske kompetencer markant højere end de to øvrige grupper IT-lærerne og gruppen af øvrige lærere vurderer, at deres inklusionskompetencer er midt imellem kan arbejde selvstændigt og kan løse simple opgaver. Inklusionslærerne vurderer til sammenligning, at de kan arbejde selvstændigt på feltet. 19. Lærere med meget høj og meget lav trivsel har høje kompetenceniveauer Undersøgelsen viser, at lærere med meget høj trivsel og lærere med meget lav trivsel angiver, at de har et højere kompetenceniveau end deres kolleger. Den eneste undtagelse er kompetencekategorien børn med funktionsnedsættelser, hvor mønsteret er anderledes. 20. Trivsel og gode muligheder for kompetenceudvikling følges ad Undersøgelsen af lærernes trivsel med IWB viser, at der er en klar sammenhæng mellem trivslen i arbejdet på feltet og mulighederne for at blive kompetenceudviklet. Jo større mulighed lærerne har for både grundlæggende kompetenceudvikling og løbende kompetenceudvikling, jo bedre trives de med opgaverne på området. Data tyder på, at den løbende kompetenceudvikling tillægges lidt større betydning end den grundlæggende kompetenceudvikling. Tilsvarende viser undersøgelsen, at lærernes mulighed for grundlæggende og løbende kompetenceudvikling på inklusionsområdet hænger snævert sammen med deres trivsel med opgaverne på området. Dog synes grundlæggende kompetenceudvikling og løbende kompetenceudvikling at have samme betydning. 6

7 2. Indledning Dette notat præsenterer en analyse af data fra en trivselsundersøgelse blandt lærerne i Ballerup kommune. Analysen indgår i projektet Trivsel i den inkluderende og digitaliserede folkeskole (TIDF) et 3. årigt projekt, som Ballerup Kommune gennemfører i samarbejde med Competencehouse og med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden. Formålet med projektet er at forebygge stress og psykisk nedslidning af lærerne og reducere sygefraværet ved at udvikle og implementere stressforebyggende arbejdsgange i en digitaliseret og inkluderende folkeskole. Om trivselsundersøgelsen Analysen er baseret på en kortlægning af trivselsudfordringerne blandt lærerne i Ballerup kommunes skoler 3 med særligt fokus på IT og - inklusionsrelaterede trivselsfaktorer. Spørgsmålene i trivselsundersøgelsen er baseret på en række afklarende fokusgruppeinterviews med lærere og skoleledere i Ballerup Kommune. Spørgeskemaet er blevet afprøvet af tre lærere på tre forskellige skoler og tilrettet før udsendelse til hele populationen. Spørgsmålene omhandler en række trivselsfaktorer, tilfredsheden med arbejdsgange omkring inklusion og IT samt lærernes egne kompetencer inden for IT og inklusion. Der er dels fortaget en faktoranalyse dels en klyngeanalyse. Faktoranalysen Faktoranalysen - som er afrapporteret i kapitel 2 - indeholder en analyse af lærernes trivsel, deres vurdering af centrale arbejdsgange og af deres kompetencer. Formålet med faktoranalysen er at identificere områder, som det videre arbejde med udvikling af stressforebyggende arbejdsgange skal fokusere på. Klyngeanalysen I Klyngeanalysen -- som er afrapporteret i kapitel 3- er det undersøgt, om lærerne kan opdeles i grupper, der ligner hinanden mht. trivsel, kompetencer og oplevelse af arbejdsgange, der er centrale for den digitaliserede, inkluderende skole. Formålet er, at få et grundlag for at rekruttere 20 lærere, der repræsenterer klyngerne og ønsker at deltage i et videre forløb. Forløbet består af observation og evaluering af egen undervisningspraksis, der kan danne inspiration for det videre arbejde. Respondenterne Spørgeskemaet er sendt ud til 114 lærere på 10 skoler i Ballerup Kommune. Der er 103 lærere, der har svaret på spørgeskemaet, hvilket svarer til en besvarelsesprocent på 90 %. De enkelte skolers besvarelsesprocenter er vist i figur 1. Det fremgår af figuren, at besvarelsesprocenterne spænder fra 67 % på de to skoler der har den laveste besvarelse, til 100 % på de 6 skoler hvor alle har besvaret spørgeskemaet. Lærerne er udover deres ansættelsessted blevet spurgt om deres linjefag 4, deres ansvarsområder samt den tid de anvender i klasser med store udfordringer. Respondenternes fordeling på disse parametre er vist i figur 2 og figur 3. 3 Udgangspunktet i projektet var, at respondenterne skulle findes på mellemtrinet. Da det viste sig ikke at være muligt, blev kredsen udvidet til også at omfatte lærere på de øvrige trin. 4 Lærerne bliver spurgt til de linjefag, som de underviser i. 7

8 Figur 1 Antal respondenter og svarprocent Figuren viser hvorledes antallet af respondenter og svarprocenter fordeler sig på de 10 deltagende skoler i Ballerup Kommune. Datagrundlag:114 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Skoler Tilmeldte Besvaret Svarprocent Egebjergskolen % Grantofteskolen % Hedegårdsskolen % Højagerskolen % Kasperskolen % Lundebjergskolen % Måløv skole % Rosenlundskolen % Rugvængets skole % Østerhøjskolen % Alle skoler % Figur 2 Respondenternes undervisningstid i klasser med store udfordringer Figuren viser hvor meget tid de deltagende folkeskolelærere anvender på at undervise i klasser med store udfordringer. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Antal Procent Stort set al undervisning sker i klasser med store udfordringer % Størstedelen af undervisningen sker i klasser med store udfordringer % Ca. halvdelen undervisningen sker i klasser med store udfordringer % En mindre del af undervisningen sker i klasser med store udfordringer % Næsten intet af undervisningen sker i klasser med store udfordringer 7 7 % Alle lærere % 8

9 Figur 3 Respondenternes ansvarsområder og linjefag Figuren viser hvorledes de deltagende lærere fordeler sig på ansvarsområder og linjefag. Datagrundlag: 103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune IT Antal Procent Pædagogisk IT-vejleder 7 6 % Teknisk IT-vejleder 3 2 % IWB-Superbruger 10 9 % Inklusion AKT-lærer 7 6 % DSA-lærer 8 7 % Læsevejleder 4 3 % Specialundervisningslærer % Klasselærer Klasselærer % Linjefag Billedkunst % Biologi 7 6 % Dansk % Dansk som andetsprog 10 9 % Engelsk % Fysik/kemi og natur/teknik % Fransk 1 1 % Geografi 6 5 % Historie % Hjemkundskab % Idræt % Kristendomskundskab/religion 7 6 % Matematik % Materiel design 8 7 % Musik 9 8 % Samfundsfag % Sløjd og håndarbejde % Specialpædagogik 10 9 % Tysk 8 7 % 9

10 3. Faktoranalyse 3.1 Trivsel Lærerne er blevet bedt om at vurdere deres trivsel ud fra 53 trivselsfaktorer fordelt på 9 trivselskategorier jf. figur 4. Kategorierne omfatter: Tillid med 6 trivselsfaktorer Enighed om mål med 4 trivselsfaktorer Indflydelse med 7 trivselsfaktorer Anerkendelse med 8 trivselsfaktorer Forudsigelighed med 2 trivselsfaktorer Efterlevelse af krav med 5 trivselsfaktorer Inklusion med 8 trivselsfaktorer Brug af IWB med 7 trivselsfaktorer Brug af SkoleIntra med 6 trivselsfaktorer De enkelte trivselsfaktorer er nærmere beskrevet i bilag 1 afsnit 1 til 9. Kategorier med tilhørende trivselsfaktorer er dannet ud fra den indledende interviewrunde samt relevante kilder til prækodning af interviewguides og efterfølgende kodning af interviewdata 5. For at få et overblik over hvordan trivslen er på de forskellige områder, er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige trivsel inden for de 9 trivselskategorier og en beregning af den gennemsnitlige trivsel for alle kategorier under et. I beregningen er kategorierne sidestillet, idet der er taget højde for, at der ikke stilles lige mange spørgsmål i hver kategori. Resultatet er vist i figur 4. Trivselsfaktorerne Det fremgår af figur 4: at trivslen er mindst på de to områder, som er dette projekts fokus - inklusion og digitalisering. Det lave gennemsnit på inklusionsområdet afspejler, jf. bilag 1 figur B7, at mange lærere oplever de fleste inklusionsfaktorer negativt. at mange lærere, jf. figur B8 i bilag 1,oplever videndeling, kompetenceudvikling og støtte til brugen af Interaktive White Boards (IWB) som negativt. 5 Kilde 1: De 6 guldkorn, Kilde 2: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Landsdækkende undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø på forskellige brancher, Kilde 3: Må jeg låne en finger. Samspil omkring inklusion i Ballerup, april 2006, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Kilde 4: Udfordringer for den inkluderende lærer, Statusrapport, november 2007, Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion. Kilde 5: Barrierer og potentialer for integration af it fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011, Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for læremidler. Kilde 6: Fokus på Interaktive White Boards (IWB), Evalueringsrapport, april 2009, Pædagogisk Center. 10

11 Endelig skal det fremhæves, at mange lærere vurderer, at der ikke er overensstemmelse mellem de krav der stilles til dem og den tid de skal anvende på at efterleve kravene - såvel som der er mange lærere der oplever, at der ikke er sammenhæng mellem de mål der formuleres for folkeskolen og deres arbejde som lærer. Den højeste trivsel findes på områderne anerkendelse, indflydelse, forudsigelighed, tillid og brug af SkoleIntra. Mange lærere oplever, jf. figurerne B1, B3, B4, B5 og B9, at deres arbejde anerkendes af skoleledelsen, kolleger og elever, at de har indflydelse på retningslinjerne for og tilrettelæggelsen af deres eget arbejde, at der er overensstemmelse mellem den planlagte og den faktiske hverdag, at der er et tillidsforhold mellem lærerne og kolleger, elever og forældre og at SkoleIntra opleves positivt. Det skal pointeres at analysen af trivselskategorierne dækker over forskellige vurderinger af de enkelte faktorer, der indgår i hver kategori. Fx indeholder kategorien tillid, jf. figur B1,også faktorer som vurderes meget negativt af mange lærere. For at belyse de enkelte trivselsfaktorers betydning for trivslen, er der foretaget en analyse af top 5 trivselsfaktorerne og bund 5 trivselsfaktorerne. Top-faktorerne er defineret som de 5 trivselsfaktorer, som har den højeste gennemsnitlige trivsel og tilsvarende er bund 5 faktorerne de 5 trivselsfaktorer, som har det laveste gennemsnit. Top 5 trivselsfaktorerne Analysen af top 5 trivselsfaktorerne viser, at sparring og tillid i de nære samarbejdsrelationer samt indflydelse på eget arbejde ligger i toppen blandt de deltagende lærere jf. figur 5 og % af lærerne svarer meget positiv eller positiv på spørgsmålet om oplevelsen af: Mulighederne for at sparre med kolleger i eget team Tillidsforholdet mellem lærerne indbyrdes Tillidsforholdet mellem lærer og elev Indflydelse på det professionelle råderum i den enkelte klasse Indflydelse på muligheden for at tilrettelægge egen undervisning Fordelingen af lærere, som vurderer faktorerne positivt og negativt er, jf. figur 6,ens på nær vurderingen af tilliden mellem lærere og elev hvor andelen af lærere, der vurderer relationen som meget positiv er 14 % i forhold til de andre faktorer, hvor andelen der svarer meget positiv er ca. 30 %. Bund 5 trivselsfaktorerne Analysen af bund 5 trivselsfaktorerne, jf. figur 7, viser, at den laveste trivsel findes i relationerne mellem lærerne og politikerne samt på inklusionsområdet. Fordelingen af lærernes trivselsvurdering er vist i figur 8. Det fremgår af figuren: At knap 80 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem kommunalpolitikerne og lærerne som negativt eller meget negativt, mens 40 % oplever politikernes anerkendelse af lærernes arbejde som negativt eller meget negativt. At 69 % af lærerne vurderer tillidsforholdet mellem forvaltningen og lærerne som negativt eller meget negativt 11

12 At 65 % - 70 % af lærerne har angivet, at deres trivsel knyttet - dels til de fysiske rammer for undervisning i klasser med elever med særlige behov- dels til de ressourcer der afsættes til selve undervisningen, er negativ eller meget negativ. Det skal bemærkes, at de trivselsfaktorer som knytter sig til brugen af IWB ikke findes blandt bund 5 faktorerne, selvom IWB-faktorerne set under ét jf. figur 4 - har den næst laveste trivsel. Som tidligere nævnt optræder lærernes tillidsrelationer både på top 5 og bund 5 listerne. Som det fremgår af bilag 1 figur B1, er der en klar sammenhæng mellem tætheden i relationerne og tilliden, idet tilliden er størst i nære arbejdsrelationer og mindst i relationer med sjælden direkte kontakt. Figur 4 Den gennemsnitlige trivsel indenfor 9 trivselskategorier Figuren viser de deltagende læreres gennemsnitlige vurdering af trivslen indenfor 9 trivselskategorier. Anvendt skala: 5= meget positiv 4 trivsel = positiv trivsel 3= hverken eller 2= negativ trivsel 1= meget negativ trivsel Signatur Trivselsfaktor med trivsel over den gennemsnitlige trivsel Trivselsfaktor med trivsel under den gennemsnitlige trivsel Den gennemsnitlige trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Tillid 3,22 Enighed om mål 3,16 Indflydelse 3,45 Anerkendelse 3,45 Forudsigelighed 3,44 Efterlevelse af krav 3,03 Inklusion 2,61 Brug af IWB 2,87 Brug af SkoleIntra 3,45 Gennemsnitlig trivsel 3,

13 Figur 5 Top 5 trivselsfaktorer gennemsnitlig trivsel Figuren viser lærernes gennemsnitlige trivsel for top 5 trivselsfaktorerne, dvs. for de 5 trivselsfaktorer hvor trivslen er størst. Den gennemsnitlige trivsel for alle trivselsfaktorer er også vist. Anvendt skala 5= meget positiv trivsel 4= positiv trivsel 3= hverken eller 2 = negativ trivsel 1 = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Tillid mellem lærerne indbyrdes 4,18 Mulighed for at sparre med kollegaer i eget team 4,16 Det professionelle råderum i den enkelte klasse 4,05 Mulighed for at tilrettelægge egen undervisning 4,04 Tillid mellem lærer og elev 4 Gennemsnit af alle trivselsfaktorer 3, Figur 6 Top 5 trivselsfaktorer trivselsprofil Figuren viser hvorledes læreres vurdering af top 5 trivselsfaktorerne fordeler sig på trivselsskalaen. Signatur: =meget positiv trivsel = positiv trivsel = hverken eller = negativ trivsel = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Tillid mellem lærerne indbyrdes Mulighed for at sparre med kollegaer i eget team Det professionelle råderum i den enkelte klasse Mulighed for at tilrettelægge egen undervisning Tillid mellem lærer og elev 13

14 Figur 7 Bund 5 trivselsfaktorer gennemsnitlig trivsel Figuren viser lærernes gennemsnitlige trivsel for bund 5 trivselsfaktorerne, dvs. for de 5 trivselsfaktorer hvor trivslen er mindst. Den gennemsnitlige trivsel for alle trivselsfaktorer er også vist. Anvendt skala 5= meget positiv trivsel 4= positiv trivsel 3= hverken eller 2 = negativ trivsel 1 = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune De fysiske rammer ift. elever med særlige behov 2,24 Politikernes anerkendelse af dit arbejde 2,23 Ekstra ressourcer til andre elever med særlige behov 2,17 Tillid mellem forvaltning og lærere 2,07 Tillid mellem kommunens politikere og lærerne 1,85 Gennemsnit af alle trivselsfaktorer 3, Figur 8 Bund 5 trivselsfaktorer trivselsprofil Figuren viser hvorledes læreres vurdering af bund 5 trivselsfaktorerne fordeler sig på trivselsskalaen. Signatur: =meget positiv trivsel = positiv trivsel = hverken eller = negativ trivsel = meget negativ trivsel Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% De fysiske rammer ifht. elever med særlige behov Politikernes anerkendelse af dit arbejde? Ekstra ressourcer til andre elever med særlige behov Tillidsforholdet mellem Forvaltning og lærere Tillidsforholdet mellem Kommunens politikere og lærerne? 14

15 3.2 Arbejdsgange Lærerne er blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredsstillende 12 arbejdsgange 6 fungerer, som de interviewede har angivet som væsentlige i den digitaliserede og inkluderende folkeskole. Arbejdsgangene omfatter: In- og ekstern IT support 7 arbejdsgange knyttet til SkoleIntra, der omfatter lærernes anvendelse af PersonaleIntra, Elev- Intra og ForældreIntra Den generelle arbejdsgang og oplevelse af onlinetest In- og eksternt samarbejde ved inklusionsproblematikker For at få et overblik over hvordan lærerne vurderer de forskellige arbejdsgange, er der foretaget en beregning af den gennemsnitlige vurdering af hver arbejdsgang og en beregning af den gennemsnitlige vurdering af alle arbejdsgange under et. Resultatet er vist i figur 9. Da der bag gennemsnitsberegningerne gemmer sig en ikke uvæsentlig spredning i lærernes vurdering af den enkelte arbejdsgang, er disse vurderinger vist i figur 10. SkoleIntra og onlinetest Figur 9 viser, at de arbejdsgange på SkoleIntra, der er knyttet til information og kommunikation alle ligger over den gennemsnitlige vurdering af arbejdsgangene. Figur 10 viser således, at 50 % - 60 % af lærerne oplever, at kommunikation og information på ForældreIntra og PersonaleIntra fungerer fuldt eller meget tilfredsstillende. Den arbejdsgang, der er knyttet til videndeling, vurderes mindre positivt. 30 % af lærerne finder at videndeling på PersonaleIntra fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Generelle arbejdsgange ved online test samt brugervenligheden og indhold er et andet område, som får kritik med på vejen. Knap 50 % angiver således, at onlinetest fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. IT support Tilfredsheden med IT supporten ligger under gennemsnittet. Der er dog stor forskel på den in- og eksterne support. Den eksterne IT support er den arbejdsgang der er størst utilfredshed med; 70 % af alle lærerne finder således, at den eksterne support fungerer mindre eller ikke tilfredsstillende. Den interne support vurderes mere positivt. Her er der 68 % som er tilfredse og kun 32 % af lærerne, som vurderer supporten som mindre eller ikke tilfredsstillende. Inklusion Inklusionsområdets arbejdsgange er kun repræsenteret med to arbejdsgange: In- og eksternt samarbejde om inklusionsproblematikker. Begge arbejdsgange ligger under gennemsnittet, det eksterne samarbejde lavest. 52 % af lærerne finder således, jf. figur 10, at det eksterne samarbejde ift. inklusion er mindre eller ikke tilfredsstillende og 48 % finder omvendt at samarbejdet er tilfredsstillende. For det det interne samarbejde om inklusion er de tilsvarende tal 28 % ikke tilfredse og 72 % tilfredse lærere. 6 Beskrivelsen af de 12 arbejdsgange findes i bilag 2. 15

16 Figur 9 Lærernes vurdering af 12 arbejdsgange gennemsnitlig vurdering Figuren viser lærernes gennemsnitlige vurdering af 12 arbejdsgange. Den gennemsnitlige vurdering for alle arbejdsgange under ét er også vist. Anvendt skala 5= fuldt tilfredsstillende arbejdsgang 4= tilfredsstillende arbejdsgang 3= tilfredsstillende arbejdsgang 2 = mindre tilfredsstillende arbejdsgang 1 = ikke tilfredsstillende arbejdsgang Signatur Arbejdsgang med vurdering over den gennemsnitlige vurdering Arbejdsgang med vurdering under den gennemsnitlige vurdering Den gennemsnitlige vurdering Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Intern IT-support 2,89 Ekstern IT-support 1,99 Information på PersonaleIntra 3,69 Kommunikation på PersonaleIntra 3,59 Videndeling på PersonaleIntra 3,01 Kommunikation og information på ForældreIntra 3,56 Kommunikation på ElevIntra 3,14 Digitale værktøjer på ElevIntra 3,04 Information på ElevIntra 3,23 Den generelle arbejdsgang og oplevelse af online test 2,59 Internt samarbejde ved inklusionsproblematikker 2,87 Eksternt samarbejde ved inklusionsproblematikker 2,44 Gennemsnit af alle arbejdsgange 3,12 16

17 Figur 10 Lærernes vurdering af 12 arbejdsgange - vurderingsprofil Figuren viser hvorledes lærernes vurdering af 12 arbejdsgange fordeler sig på vurderingskriterier. Signatur: = Fuldt tilfredsstillende arbejdsgang = Meget tilfredsstillende arbejdsgang = Tilfredsstillende arbejdsgang = Mindre tilfredsstillende arbejdsgang = Ikke tilfredsstillende arbejdsgang. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Eksternt samarbejde ved inklusionsproblematikker Internt samarbejde ved inklusionsproblematikker Den generelle arbejdsgang og oplevelse af online test Information på ElevIntra Digitale værktøjer på ElevIntra Kommunikation på ElevIntra Kommunikation og information på ForældreIntra Videndeling på PersonaleIntra Kommunikation på PersonaleIntra Information på PersonaleIntra Ekstern IT-support Intern IT-support 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% 17

18 3.3 Kompetencer Lærerne er blevet præsenteret for 34 kompetencer fordelt på 6 kompetencekategorier, og herefter bedt om at vurdere deres eget kompetenceniveau på en skala fra 1 til 5. De 34 kompetencer og lærernes vurdering af eget kompetenceniveau er beskrevet i bilag 3. De 6 kompetencekategorier omfatter: Lærerkompetencer med 4 kompetencer Inklusionskompetencer med 7 kompetencer Børn med funktionsnedsættelser med 8 kompetencer IT Borgerkompetencer med 7 kompetencer Faglige IT læremiddelkompetencer med 5 kompetencer Undervisningspraktiske kompetencer med 3 kompetencer De 6 kompetencekategorier med tilhørende kompetencer er dannet ud fra den indledende interviewrunde samt relevante kilder til prækodning af interviewguides og efterfølgende kodning af interviewdata. 7 For at få et overblik over lærernes kompetencer er der foretaget en beregning af det gennemsnitlige kompetenceniveau for hver kompetencekategori. Resultatet er vist i figur 11. Det fremgår af figuren: At lærerne vurderer deres lærerkompetencer markant højere end de øvrige kompetencekategorier. Det gennemsnitlige kompetenceniveau indenfor lærerkompetencer er således 3,8, hvor 4 angiver at lærerne har et højt niveau og vil kunne hjælpe kolleger på området. At lærernes IT-kompetencer og undervisningspraktiske kompetencer ligger over gennemsnittet. At lærerne vurderer, at deres inklusionskompetencer og kompetencer til at undervise børn med funktionsnedsættelser er relativt lave. Det gennemsnitlige kompetenceniveau for inklusionskompetencerne angives til 2,7 mens lærerne angiver, at de kun kan løse simple opgaver (niveau 2) på området for funktionsnedsættelser. 7 Kilde 1: Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole, Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo, Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning København, Kilde 2: Arbejdsbeskrivelse for inklusionsformidlere, Ballerup Kommune, 9. juni Kilde 3: Ballerupmodellen, Den foregribende indsats overfor risikobørn og unge. Kilde 4: Kilde 5: De mange veje, Følgeforskning til skoleudvikling vedrørende Mindre specialeundervisning, styrket faglighed og øget rummelighed, 2010, Teori og Metodecentret, UCC. Kilde 6: Tilgængelighed til Uddannelse, EMU, Danmarks Undervisningsportal, Kilde 7: Barrierer og potentialer for integration af it fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011, Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for læremidler. Kilde 8: Fokus på Interaktive White Boards (IWB), Evalueringsrapport, april 2009, Pædagogisk Center. 18

19 Figur 11 Det gennemsnitlige kompetenceniveau inden for 6 kompetencekategorier Figuren viser de deltagende læreres gennemsnitlige vurdering af eget kompetenceniveau inden for 6 kompetencekategorier, jf. bilag 3. Anvendt skala: 5= Ekspert 4 = Højt niveau kan hjælpe andre 3 = Kan arbejde selvstændigt 2 = Kan løse simple opgaver selvstændigt 1 = Ingen erfaring har brug for hjælp. Signatur Kompetencekategori med et kompetenceniveau over det gennemsnitlige niveau Kompetencekategori med et kompetenceniveau under den gennemsnitlige niveau Den gennemsnitlige kompetenceniveau Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 Lærerkompetencer 3,81 Inklusionskompetencer 2,72 Børn med funktionsnedsættelser 2,00 IT borgerkompetencer Faglige IT læremiddelkompetencer Undervisningspraktiske kompetencer Gennemsnit af alle kompetencer 3,27 3,22 3,31 3,05 For at identificere på hvilke områder lærernes er kompetencemæssigt stærke og svage, er der foretaget en analyse af top 5 kompetencerne og bund 5 kompetencerne. Top 5 kompetencerne Analysen af lærernes top 5 kompetencer er vist i figur 12. Figuren viser ikke overraskende, at 4 ud af de 5 kompetencer- nemlig relationskompetencer, klasseledelseskompetencer og kommunikationskompetencer - er lærerkompetencer. Disse kompetencer er, sammen med didaktisk kompetence, nødvendige for, at børnene lærer noget. Forskning på området har således vist, at jo bedre lærerne er til at skabe et godt forhold til eleverne, og jo bedre han/hun er til at lede slagets gang i klassen, og jo bedre han/hun er til at undervise i sit fag - jo mere får eleverne ud af undervisningen. 8 Det vurderes derfor positivt, at lærernes relations kompetencer, klasseledelseskompetencer, didaktiske kompetencer og kommunikationskompetencer ligger over gennemsnittet for de øvrige kompetencer. 8 Jf. 19

20 Figur 12 Top 5 kompetencer kompetenceniveau Figuren viser lærernes gennemsnitlige kompetenceniveau for top 5 kompetencerne, dvs. for de 5 kompetencer, hvor det gennemsnitlige kompetenceniveau er højst. Det gennemsnitlige kompetenceniveau for alle kompetencer er også vist. Anvendt skala 5= Ekspert 4 = Højt niveau kan hjælpe andre 3 = Kan arbejde selvstændigt 2 = Kan løse simple opgaver selvstændigt 1 = Ingen erfaring har brug for hjælp. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune Relationskompetencer Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence Kommunikationskompetencer Brug af SkoleIntra 3,83 3,82 3,8 3,78 3,67 Gennemsnit af alle kompetencer 3,05 Figur 13 Top 5 kompetencer - kompetenceprofil Figuren viser hvorledes læreres top 5 kompetencer fordeler sig på kompetenceskalaen. Signatur: Ekspert Højt niveau kan hjælpe andre Kan arbejde selvstændigt Kan løse simple opgaver selvstændigt Ingen erfaring har brug for hjælp. Datagrundlag:103 folkeskolelærere i Ballerup Kommune 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Relationskompetencer Klasseledelseskompetence Didaktisk kompetence Kommunikationskompetencer Brug af SkoleIntra 20

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Læreres brug af test i folkeskolen

Læreres brug af test i folkeskolen Læreres brug af test i folkeskolen - En undersøgelse foretaget af Megafon for Danmarks Lærerforening Om undersøgelsen Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Megafon i april 2009 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil

Selvevaluering på Helsinge Realskole: Kapitel 1: Skolens profil Evaluering af kapitel 1: Skolens profil Formålet med kapitlet er at få indblik i den kontekst skolens selvevaluering indgår i samt at kvalitetsevaluere skolens profil. Kapitlet falder i tre dele: 1. Præsentation

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Måløv Skoles handleplan for Inklusion

Måløv Skoles handleplan for Inklusion Måløv Skoles handleplan for Inklusion D.25.08.10 På Måløv Skole arbejder vi med inklusion, som en dynamisk proces, hvor skolen med alle de midler, der er til rådighed, forsøger at skabe det bedste skoletilbud

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at

Læs mere

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013

Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 NOTAT Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen 2013 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Thomas Larsen På landsplan er den samlede linjefagsdækning på tværs af alle fag og klasser 73 %. På kommuneniveau

Læs mere

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund I midten af april udsendte Arkitektforeningen et elektronisk spørgeskema, vedrørende den kommunale arkitekturpolitik, til samtlige af landet

Læs mere

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning

Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning ANALYSENOTAT 30. april 2014 Status på inklusionsindsatsen i 10 kommuner under Undervisningsministeriets inklusionsrådgivning Danmarks Lærerforening har i april gennemført en undersøgelse, der skulle afdække

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj).

Undersøgelsens datagrundlag er indsamlet gennem et internetbaseret spørgeskema (Enalyzer Survey Solution online spørgeskema og analyseværktøj). Uddrag, herunder figurer, tabeller og kortere citater, er tilladt med kildeangivelse: Opfølgning på 45 minutters bevægelse i skoledagen en statuskortlægning november 2015, Dansk Skoleidræt 2015. Dansk

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan

Kompetenceudviklingsplan Revideret December 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Holbæk Regionens Erhvervsråd. Tilfredshedsundersøgelse Holbæk Regionens Erhvervsråd Tilfredshedsundersøgelse September 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30. august 9. september 2010 Målgruppe: 413 virksomheder

Læs mere

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune

National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune National trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune Indhold 1. Resultatet af den nationale trivselsmåling blandt elever i Rudersdal Kommune... 1 1.1. Kommunalt og nationalt trivselsmål... 2 1.2.

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Odder Fælles Skolevæsen April 2014

Odder Fælles Skolevæsen April 2014 Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune 29. april 2014 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Baggrund... 3 Forslag: Fem distriktsskoler i Ballerup Kommune på ni matrikler... 5 Forslag til

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016

Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den

Læs mere

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016

RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens egne undervisningsmål.

Læs mere

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

8: Social kapital. Februar 2014

8: Social kapital. Februar 2014 8: Social kapital Februar 2014 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 8: Social kapital Dette faktaark omhandler djøfernes vurdering af den sociale kapital på deres

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Digitalisering i folkeskolen

Digitalisering i folkeskolen Digitalisering i folkeskolen udfordringer og perspektiver Martin Isenbecker - afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen, Ministeriet for Børn og Undervisning books will soon be obsolete in the schools It is

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 ENERGISTYRELSEN rapport Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 28 88% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 OPBYGNINGEN AF RAPPORTEN 5 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER 5 GENNEMSNIT, EMNEOMRÅDERNE

Læs mere

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport

Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Trivselsundersøgelse Virksomhedsrapport Rengøring April 2008 Udarbejdet af: Personaleservice Økonomi og Analyse Indledning. Baggrund og formål Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø

NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø Louise Kryspin Sørensen Juni 2016 NOTAT Ledelsesrum og ledernes psykiske arbejdsmiljø 44% af lederne angiver, at de i høj eller meget høj kan løse deres arbejde som leder inden for de rammer de er givet.

Læs mere

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85%

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Roskilde Musiske skole. Resultat for: Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% Trivselsundersøgelse 2013/2014 Resultat for: Roskilde Musiske skole Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent: 46 39 85% INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD Information om undersøgelsen Overblik Temaoversigt

Læs mere

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011

Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% Gribskov Kommune Antal besvarelser: 257 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 73,4% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i perioden januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt samtlige

Læs mere

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011

Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011 Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger

Læs mere

Rudersdal Kommune. Trivselsundersøgelsen 2009 Samlede resultater

Rudersdal Kommune. Trivselsundersøgelsen 2009 Samlede resultater Rudersdal Kommune Trivselsundersøgelsen 2009 Samlede resultater 0 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Trivselsundersøgelsen 2009...2 Baggrund...2 Undersøgelsen...2 Dataindsamling...2 Anonymitet...2 Svarprocent...2

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj

Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Tilsynsnotat Bøgehaven/Nøddehøj Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige i tilbuddene

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport

Trivselsundersøgelse 2011 Lokal rapport Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen i hele Furesø Kommune 2011. Trivselsmålingen har en svarprocent på.9 pct. En svarprocent på 0-0 pct. regnes sædvanligvis for at være tilfredsstillende

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport

Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport Bornholms Regionskommune Evaluering af distriktsmodellen for skolevæsenet - bilagsrapport August 2010 Side 1 Indhold Bilag 1 Spørgeskema... 3 Bilag 2 Spørgeguides 6 stk.... 14 2.1 Interview med Skolebestyrelsen...

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold

Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Trivselsmåling. Børn og Uddannelse. Gråsten Skole. Marts Antal besvarelser: Svarprocent: 47 73%

Trivselsmåling. Børn og Uddannelse. Gråsten Skole. Marts Antal besvarelser: Svarprocent: 47 73% Trivselsmåling Sønderborg 1 ARBEJDSMÆNGDE OG TIDSPRES Kommune Børn og Uddannelse Gråsten Skole Marts 2014 Antal besvarelser: Svarprocent: 47 7 INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere