Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i december

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i december www.naturcenterfosdalen.dk"

Transkript

1 Hvad sker der i december? Materiale fra December betyder den tiende. Decem betyder ti på latin. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender, der startede i marts. Det gamle danske navn var kristmåned eller julemåned. Decembers klima (landsgennemsnit): Temperatur 2,2 Solskinstimer 43 Nedbør 66 mm Nedbørsdage 12 Fugtighedsgrad 91 % Antal tågedage 9 Antal tordendage 0,13 Antal snedage 4,2 Vindstyrke (0-12) 3,6 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 24 minutter, hvorefter dagene aftager indtil årets korteste dag, vintersolhverv, som regel den 22. december, hvor den er på 6 timer og 56 minutter. Derefter begynder længden atter at tiltage med 7 minutter ved månedens slutning. 4,3 Solens op- og nedgangstider: Den 1. december står solen op klokken 8.16 og går ned klokken Den 15. december står solen op klokken 8.35 og går ned klokken Laveste temperatur i december er målt i 1981 og er på minus 25,6 grader. Den koldeste december måned var i 1981 med minus 4 grader. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 1

2 Højeste december temperatur er målt i 1953 og er 14,5 grader. Varmeste december måned var i 2006 med 7,0 grader. Maksimum nedbør i december er 140 mm målt i Minimum nedbør i december er 7 mm målt i Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler og fra Ruth Gunnarsen: Vore gamle kalenderdage ) December - første vintermåned. Kold december med megen sne varsler ganske hyppigt en god og meget frugtbar sommer. Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde. Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul. Sankt Nikolaj (6. dec.). Vejret på denne dag varsler hele julemånedens vejr. Sankt Anna (9.dec.). Hvis det er tøvejr på denne dag, skulle vinteren som helhed blive mild. Grøn jul varsler hvid påske. Hvid jul varsler grøn påske. Hvid jul giver dårligt fastelavnsvejr. Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år. Tåge i julen varsler regn i 100 dage (en mild vinter). Nytårsaftensdag (31. dec.). Det varsler dårligt for næste års høst, hvis det regner på denne dag. Naturen i december Fisk - laks gyder i de vestjyske åer, kun de færreste har kræfter til at nå tilbage til havet - almindelig ulk (hannen) vogter æg på havbunden (blandt jyder kaldes de københavnere) - ålekvabben føder unger (ca. 4 måneder efter parringen har fundet sted) - ålene graver sig ned i mudderbunden Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 2

3 Padder - alle padder i dvale Krybdyr - alle krybdyr i dvale Fugle - i skovene strejfer mejserne om i blandede flokke (kaldet mejsetog) - om vinteren søger mange af skovens solsorte ind til byerne - dompappen viser sig undertiden i småflokke i haverne Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 3

4 - det er tid at begynde fodring på foderbrættet - fjeldvågen ses hyppigt som gæst fra nordlige fjeldområder - bjergirisker (gæster nordfra) strejfer om ved strandene - uhyre mængder af edderfugle (dykand) overvintrer i danske farvande Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 4

5 - fasaner søger nattesæde i træer, helst graner - agerhøns færdes på markerne i flokke på fugle Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 5

6 - store flokke af sultne ænder samles i byernes parker - ringduer kommer som gæster nordfra, visse år i store mængder - søkongen (en lille alkefugl) kan træffes i Kattegat - musvåger vandrer omkring på jorden, hvor de jager regnorme - vindrosler og snespurve (oktober-december) kommer i stort tal til Danmark - uglernes skrig kan høres om natten - ved vandløb med stærk strøm kan man se vandstæren - behandlede kogler i massevis kan findes under stor flagspættes værksted - stor flagspætte kan indfinde sig ved foderbrættet - gråspurve søger tæt sammen for at holde varmen - skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til landet Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 6

7 - sangsvanen er vintergæst i landet - i søer og på lavvandede havområder ligger flokke af hvinænder (dykand) - fuglene puster sig op for bedre at kunne holde varmen (ses tydeligt hos solsort) Pattedyr - markmusens barkgnav sætter sig tydelige spor i de unge beplantninger - er det meget koldt, tilbringer grævlingen flere døgn i sin hule (sover ikke vintersøvn) - skovmusen kan endnu yngle - hasselmusen (syvsoverfamilien) sover vintersøvn i hule træer, fuglekasser og lignende Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 7

8 - friske muldvarpeskud kan ses hele vinteren - mosegrisen lever det meste af vinteren under jorden, og den afgnaver løvtræernes rødder - rådyrets leje ses særlig nemt om vinteren, fordi både sne og løv er skrabet bort - marsvinet forlader Østersøen og svømmer gennem Lillebælt Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 8

9 - pattedyrenes gnav på træer og buske kan iagttages - i milde vintre kan den brune rotte (vandrerotte) yngle - mulighed for at overvintrede flagermus kan findes i udhuse, på lofter o.l. - alle flagermus gået i dvale - nældens takvinge og dagpåfugleøje overvintrer ofte på lofter og i udhuse Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 9

10 - lille frostmåler (lysegrå natsommerfugl) er stadig aktive ved 4-5 graders varme - citronsommerfuglen sidder i vinterdvale mellem lave planter - mange af skovens barkbiller overvintrer i særlige vintergange i barken - på vindstille, solrige dage kan vintermyg (kan ikke stikke, ren vegetar) ses i store flokke - snelopper springer rundt i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen - husedderkopper er aktive hele vinteren - nogle tusindben er aktive hele vinteren - strandkrabben lægger æg, der sidder fast på dens halefødder - dammuslingen gyder Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 10

11 - have- og lundsnegle har gravet sig lidt ned i jorden - vintergrønne blade kan ses hos tusindfryd (kurvblomstfamilien) og hejrenæb (storkenæbfamilien) - vandmynte (læbeblomstfamilien) har grønne skud - læge-kokleare (korsblomstfamilien) står grøn ved kysterne - vintersæden står med grønne spirer og kan udnytte lyset på de korte dage - rød tvetand (læbeblomstfamilien) kan i milde vintre blomstre - tranebær (lyngfamilien) kan ofte plukkes om vinteren - slåenbær kan bruges til saft, men bør først plukkes efter frost - bøgen har ikke alle steder tabt bladene - birketræerne har nu tabt løvet, så det er let at se de såkaldte heksekoste Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 11

12 - når sneen dækker landskabet, er det tid til at gå på sporjagt Harespor Harespor på række Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 12

13 Odderspor Spor efter fiskehejre Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 13

14 Spor efter råvildt - fortsæt selv Regnløjen glimter sølvagtigt i det iskolde vand, når en stime farer forbi. Selv på denne årstid er fiskene aktive. Regnløjen findes i små søer og damme og kan i perioder synes helt forsvundet. Derfor mente man tidligere, at når fiskene atter dukkede op, var de regnet ned fra himlen, deraf navnet. Edderfugle flokkes på lavvandede områder i havet. De danske edderfugle overvintrer hovedsagelig i vore egne farvande, en typisk saltvandsfugl. Her får de besøg af enorme mængder af trækgæster fra Fennoskandia. Her dykker de primært efter blåmuslinger, sekundært efter andre muslinger, snegle samt krabber og fisk. En flok edderfugle er et broget syn. Sort-hvide hanner (yngledragt), spraglede unge hanner og brune hunner. Edderfuglen er hele året rundt Danmarks mest Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 14

15 almindelige dykand. Edderfuglen er én af de største af dykænderne, 63 cm. Edderfuglen har en meget karakteristisk hovedprofil. Det lange næb danner en næsten ret linie med panden (virker fladpandet). I flugten er edderfuglen en stor, tung og korthalset and med langsomme vingeslag. Træløber har en helt speciel fødesøgningsteknik. Træløberen er én af de få fugle, som kan klatre (pile) op ad træstammer. Træløberen begynder nederst på stammen og bevæger sig på spættemanér med halen som støtte rykvis opad, normalt i en spiral. Når den er nået et stykke op, flyver den videre til foden af et nyt træ, og det samme gentager sig. Træløberen lever fortrinsvis af insekter, edderkopper og mejere, men tager også en del frø. Fuglen er normalt meget tillidsfuld. I vintertiden ses træløberen ofte i mejseflokke. Træløberen er en almindelig ynglefugl I Danmark. Standfugl. Træløberen har et langt, tyndt og buet næb, ca.12 cm med brunspraglet fjerdragt. NB! Korttået træløber er en ret ny ynglefugl i Danmark. Ligner meget den anden art træløber i Danmark. Foderbrættet er samlingspunkt for mange fugle. Ofte jager de store arter med de små, også ubevidst. En ringdue, der letter fra brættet, skræmmer de mindre fugle et øjeblik, men snart er roen genoprettet, og alle æder videre. Foderbrættet er et fint sted at iagttage fugle. Her kan mange af de almindelige arter følges som musvit, bogfinke, skovspurv, gulspurv og grønirisk. Sangsvaner er vintergæster i Danmark, hvor de kan ses i store flokke både i vand og på land. Ofte går fuglene rundt på marker for at finde noget at spise. Sangsvanerne har lært at finde nye fødekilder i landbrugslandet, for eksempel i form af vintersæd og raps. Sangsvaner yngler nord og øst for Danmark. I flugten bruger sangsvanen sin smukke og markante stemme, der kan høres langt væk. Sangsvanen har ingen vingelyd. Sangsvanen har gult og sort næb, det har knopsvanen ikke. De er af samme størrelse, 155 cm. Sangsvanen holder normalt halsen strakt, det gør knopsvanen ikke. Enkelte sangsvaner er nu begyndt at yngle i Danmark. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 15

16 Skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til Danmark (de danske skovhornugler er overvejende standfugle). Nogle steder samles de på fælles overnatningssteder. Uglerne sidder lidt spredt, men alligevel inden for et afgrænset område. De samme områder benyttes år efter år. På nogle overnatningspladser kan der sidde op til 30 ugler. Lige før det bliver rigtig mørkt, flyver uglerne ud på jagt efter mus. Skovhornuglen kan kendes på de lange fjerhorn og har orangegule øjne. Uglens overside er brun, og undersiden er lyst gulbrun med mørke sildebensmønstre. Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Musvåger og fjeldvåger fra nord er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren på åbne marker og enge. Man ser dem ofte sidde på udkig på en hegnspæl. Her bliver de let opdaget af krager, som ikke lader dem i fred, før de flyver bort. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl. Ca ynglepar. Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men ses på trækket. En del overvintrer her i landet og kan ses over det meste af landet. I år, hvor der ikke er mange gnavere (lemminger) mod nord, kan der næsten være invasion af fjeldvåger her i landet. Fjeldvågen kaldes også vintermusvåge (vidner om artens forekomst her i landet) eller låddenbenet musvåge (benene er fjerklædte helt ned til tæerne). Fjeldvågen er lidt større end musvågen og har også et større vingefang (140 cm mod 120 cm) end musvågen. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 16

17 Hvinænder ses i flokke både i søer og på lavvandede havområder. Man kan allerede nu se de sorthvide hanner gøre kur til hunnerne. De lægger hovedet bag over ryggen, mens de svømmer omkring hunnerne. Når hvinanden flyver op, hører man en hvinende lyd, som har givet fuglen navn. Hvinanden er en kraftig bygget, korthalset dykand cm. Yngler med omkring 100 par i Danmark. Stor flagspætte hakker kogler fri af nåletræer og flyver hen til et sted, hvor den kan kile koglen fast i en revne i et træ. Derpå hakker spætten frøene fri. Den tømte kogle smides på jorden, som efterhånden kan dækkes helt af kogler ved et sådant spætteværksted. Danmarks almindeligste spætte. 23 cm. Hannen har en rød plet i nakken. Hovedsagelig en standfugl i Danmark. Egern har en tyk vinterpels for at klare kulden. Pelsskiftet starter ved haleroden og bevæger sig fremefter. Kun hårene på halen og øerne skiftes ikke før vinteren. Vinterpelsen er lidt mere grålig end sommerpelsen. Pelsens farve kan variere meget. De danske egern kan opdeles i 3 hovedtyper:, rød, mørkebrun og sort, men der findes alle overgange mellem typerne. Halsbåndmusen er en fremragende klatrer og springer, som ofte overtager fuglenes redekasser om vinteren. Tømte blommekerner, kirsebærsten og hasselnødder er tegn på, at den har fundet et bo eller en ædeplads, som er godt beskyttet mod fjender. Halsbåndmusen er en stor mus med en vægt på mellem 22 og 48 gram. Den er næsten dobbelt så stor som en husmus. Halsbåndmusen ligner skovmusen. Har store, udstående øjne, der er godt beskyttet af lange følehår eller varbørster. Sneloppen er et lille insekt (3-5 mm), der er fremme fra november og frem til marts. Kan også findes når landskabet er dækket af sne, bare det ikke er for koldt. Her er det faktisk letest at finde de små dyr. Om sommeren ser man ikke snelopper. Sneloppen er ikke en loppe, men tilhører skorpionsfluerne. Kendes især på den særlige mund, der kan minde om et langstrakt næb eller en slags sabel. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 17

18 Snelopper springer omkring i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos, lav eller på sneen. Hvis man forsøger at fange dem, bliver de ellers så livlige dyr pludselig rolige. De forsøger at undgå fjender ved at foregive, at de er døde. Sneloppen kan ikke flyve, men hopper godt, deraf navnet. Kan hoppe cm væk. Det er faktisk gange deres egen længde. Den voksne sneloppe er et rovdyr, der jager små dyr som fx mider og springhaler. Sneloppe-larven lever af fx mos og alger. Livscyklus for sneloppen: Efter parring hunnen lægger æggene i jorden larver kommer ud af æggene efter mange hudskifter er larven voksen larven forpupper sig nede i jorden - puppetiden ca. 2 måneder de første voksne kommer frem i oktober og kan ses helt frem til marts. Bladmosdyr findes ofte i opskyl på stranden, og især langs den jyske vestkyst. Mosdyr findes fra lavt til dybt vand, meget almindeligt i Nordsøen. Bladmosdyr kan umiddelbart ligne alger. Dyrene, der er ganske små, filtrerer hver især føde fra vandet. Bladmosdyrene kan danne op til 15 cm høje kolonier og blive en halv snes år gamle. De lugter af citron. I den kolde årstid vokser mosdyrene næsten ikke. Have- og lundsnegle har gravet sig lidt ned i jorden. De lukker åbningen på skallen med flere lag størknet slim. I det yderste lag er der kalk, som danner et solidt låg. På den måde sikrer de sig mod udtørring i perioder med frost. Snegle uden hus dør som regel om vinteren, men de har inden nået at lægge æg til en ny generation. Birketræernes bark adskiller sig ved deres hvide farve fra de øvrige træers bark. Farven skyldes harpiks- og luftfyldte rum. Barken skræller af i flager, fordi den består af lag af tynd- og tykvæggede celler, som let skilles fra hinanden. I Danmark vokser dunbirk og vortebirk. Dunbirk vokser gerne på fugtig bund, og vortebirk vokser gerne på tør bund. Begge arter bliver omkring 25 meter høje. Dunbirken var blandt de første træer, der indvandrede efter istiden for ca år siden. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 18

19 Heksekoste er nu lette at se, da birketræerne (dunbirk) har tabt løvet. Det er store klumper af sammenfiltrede grene, som skyldes vækst fra masser af knopper. Heksekosten opstår, når en bestemt svamp angriber træet og stimulerer dannelsen af knopper. Bøgen har ikke alle steder tabt bladene. De bliver siddende indtil foråret på unge bøge og på de nederste grene af store træer. Også bøgehække beholder bladene om vinteren. De visner og danner et tæt brunt løvhang, som mange fugle har glæde af. Fuglene kan søge beskyttelse mellem bladene, når de skal hvile og sove. Bøgen er Danmarks nationaltræ. Den indvandrede allerede i den yngre stenalder. Snefnug kan spredt falde ned fra en skyfri himmel, hvis det er rigtig koldt. De er sammensat af snekrystaller, som opstår af underafkølede vanddråber, der fryser. Vanddråberne når ned på omkring 15 graders kulde, før de bliver til is. Aktiviteter: - hvorfor bliver det vinter - læs om ræven og grævlingen - tur langs stranden - vintertur langs hegn og krat - grantræers alder - julens træer - find ting til juledekorationen - lav en juledekoration - tag på aftentur Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 19

20 - månedens digt, vinterdigte, lav selv digte - læs H. C. Andersens Grantræet - månedens sang - månedens farve - månedens plante - månedens dyr - månedens fugl fx grønirisk - vand, is, sne og salt - lær mejserne at kende - standfugle - vintergæster - træers knopper - find afgnavede kogler (spist af mus, egern og spætte) - find uglegylp - studere nattehimlen, kig på stjerner, stjerneskud - fortsæt selv Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle få/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at mange ting gentager sig i samme rækkefølge år efter år. Med venlig hilsen Naturcenter Fosdalen Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 20

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND December-sang Bodil Heister 1986 - Fenrik 1986 1. Det' sørme - det' sandt - de'cember. Den dejligste måned i nissernes land. Der er men'sker som kulden er slem for

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvad sker der i november?

Hvad sker der i november? Hvad sker der i november? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Tegninger Ole Thorsdal Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen November betyder den niende. Den var den niende måned efter den

Læs mere

Hvad sker der i januar?

Hvad sker der i januar? Hvad sker der i januar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Natur/teknik som profilområde

Natur/teknik som profilområde Natur/teknik som profilområde Arnborg Skole 2011 / 2012 2 Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af,

Læs mere

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik

Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Aktiviteter og lege i og med naturen som kan bruges på lejrskoler, ekskursioner og i natur og teknik Ideen i de følgende aktiviteter er at eleverne gennem leg og fysisk aktivitet får en forståelse af levende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015. Gi os lyset tilbage

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015. Gi os lyset tilbage MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND JULI/AUG 2015 Gi os lyset tilbage 1. Kloden har mange forskellige slags. Alle må leve og dø. Glæd dig du er her alligevel nu! Meningen er vel at så sine frø, på en

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i skoven. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i skoven Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Ræven Indledning... 2 Ræven... 3 Grævlingen... 4 Rævegrav eller grævlingegrav?... 5 Hjortene... 7 Egernet... 12

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Arbejdsområder. Pattedyr i byen. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Arbejdsområder Pattedyr i byen Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Indhold Pindsvinet Oplev byens pattedyr...2 Pindsvinet...3 Egernet...7 Flagermusene...10 Ræven...14 Husmåren...17 En dyrevenlig

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0

RHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0 NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Naturen i September. Temperatur 13,1. Solskinstimer 166. Nedbørsdage 14. Fugtighedsgrad 83 % Antal tågedage 3. Antal tordendage 1,4.

Naturen i September. Temperatur 13,1. Solskinstimer 166. Nedbørsdage 14. Fugtighedsgrad 83 % Antal tågedage 3. Antal tordendage 1,4. Naturen i September September kommer af latin septem, som betyder syv. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned. Det gamle danske

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2

Den nysgerrige. Skovtrolde - niveau 2 - trin for trin. Skovtrolde Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår og sommer Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Som skal grønsmutterne være sammen med Troldefine. Troldefine elsker

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13.

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015. Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00. Ulloq misilitsiffik/dato: 13. AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK FÆRDIGHEDSPRØVE JANUAR 2015 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: 13.00 14.00 Ulloq misilitsiffik/dato: 13. januar 2015 Ikiuutitut atorneqarsinnaasut / Hjælpemidler: Oqaatsit / Ordbøger:

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn

DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn Efterår 2014 / Forår 2015 DAGTILBUD Kultur og Natur Aktiviteter for børn i skole og i Køge Kommune Side 1 Udgivet af: Kulturafdelingen Fælles- og Kulturforvaltningen Køge Kommune Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk

Læs mere

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet

Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Oplev Østfalster! Ture med naturvejledere i sommerlandet Mødesteder Hesnæs Havn Bønnetvej, kør til havneområdet og parker på arealet ved den sorte toiletbygning. Ulslev Strand Østersøvej, kør til P-pladsen

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen

Dyrebasen på Bredekærgård. Læringsmateriale om Muldvarpen Dyrebasen på Bredekærgård Læringsmateriale om Muldvarpen 1 Indhold 1. Kort introduktion til læringsmaterialet og Formidlingsbaserne........ 3 2. Sådan anvender du læringsmaterialet................. 4 3.

Læs mere

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller

Mange USB-stiks er udstyret med en lille datadiode, som lyser når der hentes eller USB-stiks bliver stadig brugt rigtig meget, og da man nu engang imellem kan få et 64gb USB stik til 249 kr i f.eks. Aldi, så er USB-stikket stadig det oplagte transportable medie, da det er lille og modsat

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik:

Musik og Spræl. Klapstart. D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: Musik og Spræl Klapstart D A D G :Nu skal vi spille musik D A G A hoppe og danse og lave rytmik: (klap skiftevis på lår og i hænder) G D A D :Goddaw sir vi til fødderne, knæene og mawsen: (klap det omtalte

Læs mere

Sange for de helt små

Sange for de helt små Sange for de helt små Hjulene på bussen Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, Hjulene på bussen drejer rund,rundt,rundt, gennem hele byen. Dørene i bussen

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS

MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS MILJØPUNKT ØSTERBROs LÅNEHØNS ØSTERBRO LÅNEHØNS Høns er en god idé! De er bæredygtige affaldskværne, de producerer friske æg hver dag, de laver den bedste gødning til dine planter, de er ret tamme, og

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G3 Indledning Norden De nordiske lande er Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. De nordiske lande er industrialiserede, og befolkningerne har høje indkomster

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Geografi - facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 1/23 G4 Indledning Norden De nordiske lande Sverige, Norge, Finland, Island og Danmark - er små lande sammenlignet med andre lande i verden. Sverige er det største land

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved.

Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Lærkefalkereder i el-master. En skæbnefortælling fra Sundeved. Af Jesper Tofft & Klaus Dichmann En dag sidst i juli 2005 kom en af os (JT) lidt tilfældigt til at kigge på en falk som sad i en elmast et

Læs mere

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller

VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE. Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller VERDENS FARLIGSTE UNDERVISNINGSMATERIALE Egnet til 0.-3. klasse af Marie Kilsgaard Møller 1 INDHOLD Vejret ændrer sig 4 Drivhuseffekt 5 Ozonlaget 6 Genbrugshaven 7 Pas på naturen 8 Genbrugsteater 9 Skriv

Læs mere

BIOS LIGHT GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN

BIOS LIGHT GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN BIOS GRUNDBOG B BIOLOGISYSTEMET BIOS THOMAS BACH PIEKUT RIKKE RISOM LEIF SCHACK-NIELSEN ANDERS V.THOMSEN LIGHT Indhold Skov 6 I skoven lever der mange spændende dyr og planter. I skoven produceres også

Læs mere

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr.

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. RADISEN MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. 3 August 2010 STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN EFTERÅRSSYSLER SOM GIVER PLADS TIL NYT- TEDYRERNE, BRINGER LIV OG ALT EFTER EVNER MÅSKE OGSÅ SMÅ KUNSTVÆRKER

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Friluftsliv og naturforståelse Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Friluftsliv og naturforståelse November 2014 Fælles mål Vision Hensigten med valgfaget Friluftsliv og naturforståelse er, at eleverne gennem undervisning

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Dyrs tilpasning Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 28 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om, hvorfor dyr ser forskellige

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse

Fasanen. Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Fasanen Elevhæfte Undervisningsmateriale til Folkeskolens 3.-6. klasse Dette hæfte indeholder såvel en tekst som nogle opgaver til undervisning i fasanens biologi og levevilkår i Danmark. Teksten fortæller

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

I dette nummer: September 2015. 100-års fødsel- 1 dag. Fødselsdage mv. Anitta skriver. Bruger/ pårørenderåd. Høreomsorg. Venner af Skovvænget

I dette nummer: September 2015. 100-års fødsel- 1 dag. Fødselsdage mv. Anitta skriver. Bruger/ pårørenderåd. Høreomsorg. Venner af Skovvænget Plejecenter Skovvænget September 2015 I dette nummer: 100-års fødsel- 1 dag Fødselsdage mv. 2 Anitta skriver 3 Bruger/ pårørenderåd 4 Høreomsorg 4 Venner af Skovvænget 4 Aktivitetens kalender 5 Sommerdage

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

FAKTAARK OM STRANDDYR

FAKTAARK OM STRANDDYR FAKTAARK OM STRANDDYR SØPINDSVIN Tangborre Tangborren er et lille rundt og fladt søpindsvin. Den måler ca. 4 cm i diameter. Skallen er besat med spidse, mørkegrønne pigge. Piggene mangler dog tit, når

Læs mere

Liselunds Venner kommer på besøg i Leve- og bomiljøerne: Fuglebur til undulater til Salg Kr. 50,00 inkl. diverse ting og sager.

Liselunds Venner kommer på besøg i Leve- og bomiljøerne: Fuglebur til undulater til Salg Kr. 50,00 inkl. diverse ting og sager. MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND APRIIL 2013 Hør den lille stær, den er åh så fornøjet Forfatter: Harald Bergstedt Komponist: Poul Schierbeck Hør den lille stær, den er, åh, så fornøjet. Morgenklokken

Læs mere

Vintermånederne. Personlig udvikling og sociale kompetencer. Natur-noter

Vintermånederne. Personlig udvikling og sociale kompetencer. Natur-noter Vintermånederne Personlig udvikling og sociale kompetencer Natur-noter (skriv egne kommentarer her) Det er nemt at komme ud i naturen om sommeren, når solen skinner og udelivet frister, men halvdelen af

Læs mere