Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i december

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturcenter Fosdalen Hvad sker der i december www.naturcenterfosdalen.dk"

Transkript

1 Hvad sker der i december? Materiale fra December betyder den tiende. Decem betyder ti på latin. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender, der startede i marts. Det gamle danske navn var kristmåned eller julemåned. Decembers klima (landsgennemsnit): Temperatur 2,2 Solskinstimer 43 Nedbør 66 mm Nedbørsdage 12 Fugtighedsgrad 91 % Antal tågedage 9 Antal tordendage 0,13 Antal snedage 4,2 Vindstyrke (0-12) 3,6 Blæstdage. (vindstyrke 6 og derover) Dagens længde er ved månedens begyndelse 7 timer og 24 minutter, hvorefter dagene aftager indtil årets korteste dag, vintersolhverv, som regel den 22. december, hvor den er på 6 timer og 56 minutter. Derefter begynder længden atter at tiltage med 7 minutter ved månedens slutning. 4,3 Solens op- og nedgangstider: Den 1. december står solen op klokken 8.16 og går ned klokken Den 15. december står solen op klokken 8.35 og går ned klokken Laveste temperatur i december er målt i 1981 og er på minus 25,6 grader. Den koldeste december måned var i 1981 med minus 4 grader. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 1

2 Højeste december temperatur er målt i 1953 og er 14,5 grader. Varmeste december måned var i 2006 med 7,0 grader. Maksimum nedbør i december er 140 mm målt i Minimum nedbør i december er 7 mm målt i Gamle danske vejrvarsler: (Fra Ib Askholm: Gamle danske vejrvarsler og fra Ruth Gunnarsen: Vore gamle kalenderdage ) December - første vintermåned. Kold december med megen sne varsler ganske hyppigt en god og meget frugtbar sommer. Giver december megen kulde, af korn bliver lofter og lader fulde. Hvis vejret er smukt i den første adventsuge, vil det gode vejr vare til jul. Sankt Nikolaj (6. dec.). Vejret på denne dag varsler hele julemånedens vejr. Sankt Anna (9.dec.). Hvis det er tøvejr på denne dag, skulle vinteren som helhed blive mild. Grøn jul varsler hvid påske. Hvid jul varsler grøn påske. Hvid jul giver dårligt fastelavnsvejr. Solskin i julen varsler et stormfuldt, men frugtbart år. Tåge i julen varsler regn i 100 dage (en mild vinter). Nytårsaftensdag (31. dec.). Det varsler dårligt for næste års høst, hvis det regner på denne dag. Naturen i december Fisk - laks gyder i de vestjyske åer, kun de færreste har kræfter til at nå tilbage til havet - almindelig ulk (hannen) vogter æg på havbunden (blandt jyder kaldes de københavnere) - ålekvabben føder unger (ca. 4 måneder efter parringen har fundet sted) - ålene graver sig ned i mudderbunden Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 2

3 Padder - alle padder i dvale Krybdyr - alle krybdyr i dvale Fugle - i skovene strejfer mejserne om i blandede flokke (kaldet mejsetog) - om vinteren søger mange af skovens solsorte ind til byerne - dompappen viser sig undertiden i småflokke i haverne Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 3

4 - det er tid at begynde fodring på foderbrættet - fjeldvågen ses hyppigt som gæst fra nordlige fjeldområder - bjergirisker (gæster nordfra) strejfer om ved strandene - uhyre mængder af edderfugle (dykand) overvintrer i danske farvande Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 4

5 - fasaner søger nattesæde i træer, helst graner - agerhøns færdes på markerne i flokke på fugle Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 5

6 - store flokke af sultne ænder samles i byernes parker - ringduer kommer som gæster nordfra, visse år i store mængder - søkongen (en lille alkefugl) kan træffes i Kattegat - musvåger vandrer omkring på jorden, hvor de jager regnorme - vindrosler og snespurve (oktober-december) kommer i stort tal til Danmark - uglernes skrig kan høres om natten - ved vandløb med stærk strøm kan man se vandstæren - behandlede kogler i massevis kan findes under stor flagspættes værksted - stor flagspætte kan indfinde sig ved foderbrættet - gråspurve søger tæt sammen for at holde varmen - skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til landet Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 6

7 - sangsvanen er vintergæst i landet - i søer og på lavvandede havområder ligger flokke af hvinænder (dykand) - fuglene puster sig op for bedre at kunne holde varmen (ses tydeligt hos solsort) Pattedyr - markmusens barkgnav sætter sig tydelige spor i de unge beplantninger - er det meget koldt, tilbringer grævlingen flere døgn i sin hule (sover ikke vintersøvn) - skovmusen kan endnu yngle - hasselmusen (syvsoverfamilien) sover vintersøvn i hule træer, fuglekasser og lignende Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 7

8 - friske muldvarpeskud kan ses hele vinteren - mosegrisen lever det meste af vinteren under jorden, og den afgnaver løvtræernes rødder - rådyrets leje ses særlig nemt om vinteren, fordi både sne og løv er skrabet bort - marsvinet forlader Østersøen og svømmer gennem Lillebælt Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 8

9 - pattedyrenes gnav på træer og buske kan iagttages - i milde vintre kan den brune rotte (vandrerotte) yngle - mulighed for at overvintrede flagermus kan findes i udhuse, på lofter o.l. - alle flagermus gået i dvale - nældens takvinge og dagpåfugleøje overvintrer ofte på lofter og i udhuse Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 9

10 - lille frostmåler (lysegrå natsommerfugl) er stadig aktive ved 4-5 graders varme - citronsommerfuglen sidder i vinterdvale mellem lave planter - mange af skovens barkbiller overvintrer i særlige vintergange i barken - på vindstille, solrige dage kan vintermyg (kan ikke stikke, ren vegetar) ses i store flokke - snelopper springer rundt i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos eller på sneen - husedderkopper er aktive hele vinteren - nogle tusindben er aktive hele vinteren - strandkrabben lægger æg, der sidder fast på dens halefødder - dammuslingen gyder Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 10

11 - have- og lundsnegle har gravet sig lidt ned i jorden - vintergrønne blade kan ses hos tusindfryd (kurvblomstfamilien) og hejrenæb (storkenæbfamilien) - vandmynte (læbeblomstfamilien) har grønne skud - læge-kokleare (korsblomstfamilien) står grøn ved kysterne - vintersæden står med grønne spirer og kan udnytte lyset på de korte dage - rød tvetand (læbeblomstfamilien) kan i milde vintre blomstre - tranebær (lyngfamilien) kan ofte plukkes om vinteren - slåenbær kan bruges til saft, men bør først plukkes efter frost - bøgen har ikke alle steder tabt bladene - birketræerne har nu tabt løvet, så det er let at se de såkaldte heksekoste Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 11

12 - når sneen dækker landskabet, er det tid til at gå på sporjagt Harespor Harespor på række Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 12

13 Odderspor Spor efter fiskehejre Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 13

14 Spor efter råvildt - fortsæt selv Regnløjen glimter sølvagtigt i det iskolde vand, når en stime farer forbi. Selv på denne årstid er fiskene aktive. Regnløjen findes i små søer og damme og kan i perioder synes helt forsvundet. Derfor mente man tidligere, at når fiskene atter dukkede op, var de regnet ned fra himlen, deraf navnet. Edderfugle flokkes på lavvandede områder i havet. De danske edderfugle overvintrer hovedsagelig i vore egne farvande, en typisk saltvandsfugl. Her får de besøg af enorme mængder af trækgæster fra Fennoskandia. Her dykker de primært efter blåmuslinger, sekundært efter andre muslinger, snegle samt krabber og fisk. En flok edderfugle er et broget syn. Sort-hvide hanner (yngledragt), spraglede unge hanner og brune hunner. Edderfuglen er hele året rundt Danmarks mest Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 14

15 almindelige dykand. Edderfuglen er én af de største af dykænderne, 63 cm. Edderfuglen har en meget karakteristisk hovedprofil. Det lange næb danner en næsten ret linie med panden (virker fladpandet). I flugten er edderfuglen en stor, tung og korthalset and med langsomme vingeslag. Træløber har en helt speciel fødesøgningsteknik. Træløberen er én af de få fugle, som kan klatre (pile) op ad træstammer. Træløberen begynder nederst på stammen og bevæger sig på spættemanér med halen som støtte rykvis opad, normalt i en spiral. Når den er nået et stykke op, flyver den videre til foden af et nyt træ, og det samme gentager sig. Træløberen lever fortrinsvis af insekter, edderkopper og mejere, men tager også en del frø. Fuglen er normalt meget tillidsfuld. I vintertiden ses træløberen ofte i mejseflokke. Træløberen er en almindelig ynglefugl I Danmark. Standfugl. Træløberen har et langt, tyndt og buet næb, ca.12 cm med brunspraglet fjerdragt. NB! Korttået træløber er en ret ny ynglefugl i Danmark. Ligner meget den anden art træløber i Danmark. Foderbrættet er samlingspunkt for mange fugle. Ofte jager de store arter med de små, også ubevidst. En ringdue, der letter fra brættet, skræmmer de mindre fugle et øjeblik, men snart er roen genoprettet, og alle æder videre. Foderbrættet er et fint sted at iagttage fugle. Her kan mange af de almindelige arter følges som musvit, bogfinke, skovspurv, gulspurv og grønirisk. Sangsvaner er vintergæster i Danmark, hvor de kan ses i store flokke både i vand og på land. Ofte går fuglene rundt på marker for at finde noget at spise. Sangsvanerne har lært at finde nye fødekilder i landbrugslandet, for eksempel i form af vintersæd og raps. Sangsvaner yngler nord og øst for Danmark. I flugten bruger sangsvanen sin smukke og markante stemme, der kan høres langt væk. Sangsvanen har ingen vingelyd. Sangsvanen har gult og sort næb, det har knopsvanen ikke. De er af samme størrelse, 155 cm. Sangsvanen holder normalt halsen strakt, det gør knopsvanen ikke. Enkelte sangsvaner er nu begyndt at yngle i Danmark. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 15

16 Skovhornugler fra Skandinavien og Finland kommer til Danmark (de danske skovhornugler er overvejende standfugle). Nogle steder samles de på fælles overnatningssteder. Uglerne sidder lidt spredt, men alligevel inden for et afgrænset område. De samme områder benyttes år efter år. På nogle overnatningspladser kan der sidde op til 30 ugler. Lige før det bliver rigtig mørkt, flyver uglerne ud på jagt efter mus. Skovhornuglen kan kendes på de lange fjerhorn og har orangegule øjne. Uglens overside er brun, og undersiden er lyst gulbrun med mørke sildebensmønstre. Skovhornuglen er en ret almindelig ynglefugl i Danmark. Musvåger og fjeldvåger fra nord er kommet til Danmark for at tilbringe vinteren på åbne marker og enge. Man ser dem ofte sidde på udkig på en hegnspæl. Her bliver de let opdaget af krager, som ikke lader dem i fred, før de flyver bort. Musvågen er Danmarks almindeligste rovfugl. Ca ynglepar. Fjeldvågen yngler ikke i Danmark, men ses på trækket. En del overvintrer her i landet og kan ses over det meste af landet. I år, hvor der ikke er mange gnavere (lemminger) mod nord, kan der næsten være invasion af fjeldvåger her i landet. Fjeldvågen kaldes også vintermusvåge (vidner om artens forekomst her i landet) eller låddenbenet musvåge (benene er fjerklædte helt ned til tæerne). Fjeldvågen er lidt større end musvågen og har også et større vingefang (140 cm mod 120 cm) end musvågen. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 16

17 Hvinænder ses i flokke både i søer og på lavvandede havområder. Man kan allerede nu se de sorthvide hanner gøre kur til hunnerne. De lægger hovedet bag over ryggen, mens de svømmer omkring hunnerne. Når hvinanden flyver op, hører man en hvinende lyd, som har givet fuglen navn. Hvinanden er en kraftig bygget, korthalset dykand cm. Yngler med omkring 100 par i Danmark. Stor flagspætte hakker kogler fri af nåletræer og flyver hen til et sted, hvor den kan kile koglen fast i en revne i et træ. Derpå hakker spætten frøene fri. Den tømte kogle smides på jorden, som efterhånden kan dækkes helt af kogler ved et sådant spætteværksted. Danmarks almindeligste spætte. 23 cm. Hannen har en rød plet i nakken. Hovedsagelig en standfugl i Danmark. Egern har en tyk vinterpels for at klare kulden. Pelsskiftet starter ved haleroden og bevæger sig fremefter. Kun hårene på halen og øerne skiftes ikke før vinteren. Vinterpelsen er lidt mere grålig end sommerpelsen. Pelsens farve kan variere meget. De danske egern kan opdeles i 3 hovedtyper:, rød, mørkebrun og sort, men der findes alle overgange mellem typerne. Halsbåndmusen er en fremragende klatrer og springer, som ofte overtager fuglenes redekasser om vinteren. Tømte blommekerner, kirsebærsten og hasselnødder er tegn på, at den har fundet et bo eller en ædeplads, som er godt beskyttet mod fjender. Halsbåndmusen er en stor mus med en vægt på mellem 22 og 48 gram. Den er næsten dobbelt så stor som en husmus. Halsbåndmusen ligner skovmusen. Har store, udstående øjne, der er godt beskyttet af lange følehår eller varbørster. Sneloppen er et lille insekt (3-5 mm), der er fremme fra november og frem til marts. Kan også findes når landskabet er dækket af sne, bare det ikke er for koldt. Her er det faktisk letest at finde de små dyr. Om sommeren ser man ikke snelopper. Sneloppen er ikke en loppe, men tilhører skorpionsfluerne. Kendes især på den særlige mund, der kan minde om et langstrakt næb eller en slags sabel. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 17

18 Snelopper springer omkring i klitterne, hvor man finder dem i sandet, mellem mos, lav eller på sneen. Hvis man forsøger at fange dem, bliver de ellers så livlige dyr pludselig rolige. De forsøger at undgå fjender ved at foregive, at de er døde. Sneloppen kan ikke flyve, men hopper godt, deraf navnet. Kan hoppe cm væk. Det er faktisk gange deres egen længde. Den voksne sneloppe er et rovdyr, der jager små dyr som fx mider og springhaler. Sneloppe-larven lever af fx mos og alger. Livscyklus for sneloppen: Efter parring hunnen lægger æggene i jorden larver kommer ud af æggene efter mange hudskifter er larven voksen larven forpupper sig nede i jorden - puppetiden ca. 2 måneder de første voksne kommer frem i oktober og kan ses helt frem til marts. Bladmosdyr findes ofte i opskyl på stranden, og især langs den jyske vestkyst. Mosdyr findes fra lavt til dybt vand, meget almindeligt i Nordsøen. Bladmosdyr kan umiddelbart ligne alger. Dyrene, der er ganske små, filtrerer hver især føde fra vandet. Bladmosdyrene kan danne op til 15 cm høje kolonier og blive en halv snes år gamle. De lugter af citron. I den kolde årstid vokser mosdyrene næsten ikke. Have- og lundsnegle har gravet sig lidt ned i jorden. De lukker åbningen på skallen med flere lag størknet slim. I det yderste lag er der kalk, som danner et solidt låg. På den måde sikrer de sig mod udtørring i perioder med frost. Snegle uden hus dør som regel om vinteren, men de har inden nået at lægge æg til en ny generation. Birketræernes bark adskiller sig ved deres hvide farve fra de øvrige træers bark. Farven skyldes harpiks- og luftfyldte rum. Barken skræller af i flager, fordi den består af lag af tynd- og tykvæggede celler, som let skilles fra hinanden. I Danmark vokser dunbirk og vortebirk. Dunbirk vokser gerne på fugtig bund, og vortebirk vokser gerne på tør bund. Begge arter bliver omkring 25 meter høje. Dunbirken var blandt de første træer, der indvandrede efter istiden for ca år siden. Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 18

19 Heksekoste er nu lette at se, da birketræerne (dunbirk) har tabt løvet. Det er store klumper af sammenfiltrede grene, som skyldes vækst fra masser af knopper. Heksekosten opstår, når en bestemt svamp angriber træet og stimulerer dannelsen af knopper. Bøgen har ikke alle steder tabt bladene. De bliver siddende indtil foråret på unge bøge og på de nederste grene af store træer. Også bøgehække beholder bladene om vinteren. De visner og danner et tæt brunt løvhang, som mange fugle har glæde af. Fuglene kan søge beskyttelse mellem bladene, når de skal hvile og sove. Bøgen er Danmarks nationaltræ. Den indvandrede allerede i den yngre stenalder. Snefnug kan spredt falde ned fra en skyfri himmel, hvis det er rigtig koldt. De er sammensat af snekrystaller, som opstår af underafkølede vanddråber, der fryser. Vanddråberne når ned på omkring 15 graders kulde, før de bliver til is. Aktiviteter: - hvorfor bliver det vinter - læs om ræven og grævlingen - tur langs stranden - vintertur langs hegn og krat - grantræers alder - julens træer - find ting til juledekorationen - lav en juledekoration - tag på aftentur Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 19

20 - månedens digt, vinterdigte, lav selv digte - læs H. C. Andersens Grantræet - månedens sang - månedens farve - månedens plante - månedens dyr - månedens fugl fx grønirisk - vand, is, sne og salt - lær mejserne at kende - standfugle - vintergæster - træers knopper - find afgnavede kogler (spist af mus, egern og spætte) - find uglegylp - studere nattehimlen, kig på stjerner, stjerneskud - fortsæt selv Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle få/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at mange ting gentager sig i samme rækkefølge år efter år. Med venlig hilsen Naturcenter Fosdalen Naturvejleder Svend Møller Nielsen, , Side 20

Naturen i December. December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender.

Naturen i December. December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender. Naturen i December December betyder den tiende. Den var den tiende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle, middelalderlige danske navn var kristmåned (dvs. den måned, hvor man fejrer Kristi

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND December-sang Bodil Heister 1986 - Fenrik 1986 1. Det' sørme - det' sandt - de'cember. Den dejligste måned i nissernes land. Der er men'sker som kulden er slem for

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Regn i februar varsler frost i marts

Regn i februar varsler frost i marts Gamle vejrvarsler 1. januar: Er solen rød på nytårsmorgen, betyder det krig og uvejr i det kommende år. 1. januar: Blæser det på nytårsdag, bliver det et godt frugtår. 6. januar: Hellig trekongers tø er

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov. December 2015. Tekst: B. S. Ingemann, 1850 Melodi: Fr.

MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov. December 2015. Tekst: B. S. Ingemann, 1850 Melodi: Fr. MÅNEDSBLAD FOR PENSIONISTBYEN LISELUND Hüttel-Sørensens Vej 61, 9310 Vodskov December 2015 Glade jul, dejlige jul Tekst: B. S. Ingemann, 1850 Melodi: Fr. Gruber, 1818 Glade jul, dejlige jul, engle daler

Læs mere

Hvad sker der i november?

Hvad sker der i november? Hvad sker der i november? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Tegninger Ole Thorsdal Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen November betyder den niende. Den var den niende måned efter den

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Hvad sker der i januar?

Hvad sker der i januar? Hvad sker der i januar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Den første måned i året er opkaldt efter den romerske gud Janus, der var udstyret med to ansigter, et gammelt og et nyt, så han kunne se

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Hvad sker der i august?

Hvad sker der i august? Hvad sker der i august? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk August har navn efter den romerske kejser Augustus. Det gamle danske navn var høstmåned. Vejret i august: Augusts klima (landsgennemsnit):

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed.

Kære Ati, Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Kære Ati, Engang i slutningen af nittenfirserne sagde min bekendte, Jens Voertmann, pludselig disse ord: Snefnug daler blidt skispormønstre brydes brat hér lavinen bed. Det, han havde sagt var et japansk

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus

Musene i Danmark. De ægte mus. Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen. Dværgmusen er vores mindste mus Musene i Danmark De ægte mus Først musene i Guldager Plantage: Dværgmusen Dværgmusen er vores mindste mus Dværgmusen er en meget lille mus, som findes i det meste af landet. Den lever især på marker og

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier

Oplev Nationalpark Thy. med Pil og Storm. Oplevelses- og opgavebog til familier Oplev Nationalpark Thy med Pil og Storm Oplevelses- og opgavebog til familier Hugorm Kend hugormen Hannerne er som regel sandfarvede eller grå, mens hunnerne er lysebrune til sorte. På ryggen af hugormen

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.

Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Klasse: Pattedyr Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Agerhønen er en almindelig

Agerhønen er en almindelig Agerhøne Latinsk navn: Perdix perdix Engelsk navn: Grey Partridge Orden: Hønsefugle Familie: Fasanfugle Agerhønen er en almindelig standfugl i Danmark. Agerhøns lever i det åbne land på agerjord og marker

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Kender du årstiderne?

Kender du årstiderne? Før jeg læser bogen Kender du årstiderne? Skriv månedernes navne ved hver årstid. KAREN MIKKELSEN Årstider Troels Gollander Gyldendal Tegn forår Tegn sommer Forår Marts Sommer April August Tegn efterår

Læs mere

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange.

Efterårsjævndøgn den 22. eller 23. september. På denne dato er nat og dag lige lange. Hvad sker der i september? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Efterår Brøndby kommune Naturbeskrivelse I løbet af efteråret skifter skoven karakter. Grønne blade skifter farve og gule, orange, røde og brune nuancer giver et fantastisk

Læs mere

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

6. Livsbetingelser i Arktis

6. Livsbetingelser i Arktis 6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvad sker der i februar?

Hvad sker der i februar? Hvad sker der i februar? Materiale fra www.naturcenterfosdalen.dk Denne måned har navn efter en romersk renselsesfest (efter den romerske gud Februarius), som blev fejret i denne måned. Det gamle danske

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål. Intro Inspiration Dagplejebarnet i naturen Plan Forløb med læringsmål Dokumentation og tegn på læring Evaluering Egen evaluering Fælles reflektion Udeliv Baggrund for projektet I dagplejen har vi arbejdet

Læs mere

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden. Det er blevet en vane og vi undrer os ikke over, hvorfor nogle træer og buske beholder deres blade, mens andre kaster dem af sig. Vi får et svar af en af en specialist som arbejder i Botanisk Have. Planter

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough

Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen Walkthrough Denne Walktrough fører dig igennem højdepunkterne i Magnus og Myggen Leg og lær med Magnus & Myggen. Du vil dog gå glip af glæden ved at opdage tingene selv og du vil også gå glip af mange af dialogerne

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Natur og naturfænomener

Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse.

28 februar. 27. februar. Espe: Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Klik på billede for stor størrelse. 28 februar Halemejse 1, Spætmjse 1, Rødhals 1, Grågås 8 OF. Sjagger og Solsort i kamp. Arreskov Sø: Grågås 17, Gravand 1. Erik Ehmsen. 27. februar Stor Skallesluger - Blishøns - Gråand Stor Flagspætte

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

Feltkendetegn for terner (yngledragter)

Feltkendetegn for terner (yngledragter) Feltkendetegn for terner (yngledragter) Nogle af ternerne kan være vanskelige at skelne fra hinanden. I det følgende beskrives de væsentligste kendetegn og hints til artsadskillelse. Overordnet set deler

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Naturen i November. November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Temperatur 4,9 Solskinstimer 42

Naturen i November. November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Temperatur 4,9 Solskinstimer 42 Naturen i November November betyder den niende. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender. Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren. Vejret i november:

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Knopsvanen H314 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 93, 95 og 97 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Trine regers

Læs mere

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål:

Natur. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trinmål 1: Trinmål 2: NATU R 33. Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: NATU R 33 Natur Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Når du arbejder med dette afsnit, berøres følgende trinmål: Trinmål 1: kende naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever beskrive

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 5. TEMA: Naturen og naturfænomener. Bandholm Børnehus 2011 Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L)

Gråkrage/Sortkrage. Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0:24.02.2016) Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) Gråkrage/Sortkrage Øverst gråkrage, nederst sortkrage, som dog har spor af gråkrage i sig Videnskabelige navne Gråkrage (Corvus cornix) (L) Sortkrage (Corvus corone) (L) 1 Status og udbredelse Gråkragen

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere