Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Hotel Nyborg Strand januar Evidensbaseret kvalitetsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Hotel Nyborg Strand 14.-15. januar 2011. Evidensbaseret kvalitetsudvikling"

Transkript

1 Årsmøde i Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren. Hotel Nyborg Strand januar 2011 Evidensbaseret kvalitetsudvikling Forløbsprogrammer for kronisk sygdom: Mere kvalitet til samme pris? Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut

2 Sygehuse Intervention/QI: Forløbsprogrammer for kronisk sygdom Spørgsmål Mere kvalitet til samme pris? Bedre kvalitet ved intervention Samme, højere eller lavere pris? Evidensbaseret svar: Mere kvalitet på nogle punkter! Formentlig til en højere pris! Praksissektor Kommunale tilbud Forløbs- Bermuda program- mer trekant Men vi ved ikke noget om det i Danmark

3 Forløbsprogrammer Tidlig opsporing Systematik Stratifikation og LEON Brugerinddragelse og patientuddannelse IT-support Samarbejde og shared care Beslutningsstøtte Fo rl øb s Kort sagt: Health Care På dansk not Sick Care pro Sygehuse grkommuam nale tilbud me StraSamShared tificare arbejde kation r Praksis Sundhedsstyrelsen, 2005 Inspireret fra USA, Ed Wagner og Kaiser Permanente Regionale politikker og programmer Kommunale initiativer Sundhedsstyrelsen, 2010

4 Stærk hypotese: Health Care koster mindre end Sick Care, fordi: 1. Bedre kvalitet i indsatsen vil betyde bedre sundhedstilstand og dermed mindre behov for sundhedsvæsenet fremover 2. Behandlingsmønstret ændres fra re-aktiv og akutbehandlingsorienteret indsats ved læger til proaktiv, præventiv indsats på laveste effektive omsorgsniveau (LEON), dvs. man sparer en masse dyre akutbehandlinger hos lægen og på sygehuset 3. Produktiviteten øges fordi behandlingsindsatsen er bedre organiseret med alligned incentives

5 Og Sundhedsstyrelsen skriver i 2005 Der er tiltagende dokumentation for, at en veltilrettelagt indsats og en samlet høj behandlingskvalitet kan nedsætte behovet for ydelser for sundhedsvæsenet og dermed reducere det ressourcepres, der følger af befolkningsudvikling og nye behandlingsmuligheder. Kaiser Permanentes managed care programmer fører til stigende medicinudgifter, men denne udgiftsstigning kompenseres af mindre udgifter til andre ydelser, som rettes mod komplikationer, der nu undgås. (p 34-35)

6 Og Sundhedsstyrelsen skriver i 2005 (II) Så regionerne skal bare være lidt smarte, kommunerne ligeså, anlægge en samlet sundhedsøkonomisk synsvinkel og undgå kassetænkning, så koster det her ikke noget De gned sig i hænderne på Slotsholmen Alt om økonomi var væk i SST(2010)

7 Vi ved ikke så meget om udgiftskonsekvenser ved forløbsprogrammer - siger de Nolte & McKee: Caring for people with chronic conditions (2008): Ingen data om udgiftskonsekvenser Masser om CoI ved kroniske sygdomme Perhaps the only area where there is some degree of certainty is that innovative models of care cannot be relied on to yield cost savings (p 86) Busse et al: Tackling chronic disease in Europe (2010): inconclusive evidence about financial outcomes with chronic disease management Forskere siger altid: vi ved ikke nok, det er inkonklusivt, Jeg siger: Vi ved nok til at betvivle cost saving hypotesen!

8 Der har været nogen forskning Observationelle før efter studier Man QI-booster et område med lav kvalitet og høje omkostninger Regression towards the mean alene forklarer positive resultater: Højere kvalitet, better outcome, lower costs Som altid skal vi til USA for at finde gode studier: Kaiser Permanente: Real time, observationelt 15 koordinerede RTC i USA

9 Der har været nogen forskning Kaiser Permanente: Real time, observationelt 15 koordinerede RTC i USA

10 Store forventninger til forløbsprogrammer Kaiser Permanente i USA har satset meget på chronic disease management KP er en konkurrenceudsat forretning Afgørende spørgsmål: Can Disease Management Reduce Health Care Costs by Improving Quality? Bruce Fireman, Joan Bartlett, Joe Selby Affiliated with KP Northern California Health Affairs Vol 23, no 6, 2004 Praksissektor Kommunale tilbud Sygehuse Info Samarbejd Bermuda IT trekant Top- e styring

11 Udgiftsvækst pr. kronikerpatientår fra 1996 til 2002 Kronikergruppe Diabetes Hjertekarsygdomme Hjerteinsufficiens Astma Alle ydelser, ekskl. medicin 8½% 15½% 19% 20½% Medicin 40% 61% 56% 52% Både medicinudgifter og andre sundhedsudgifter steg i perioden Og det er udgiftsstigning pr. patientår --- som der bliver flere af Hvad er der sket siden 2002? Fireman et al, 2004

12 The Medicare Coordinated Care Demonstration Project (USA): 15 RCT Tre hypoteser testes Forløbsprogrammer Øger kvaliteten Reducerer udgifterne (ca. 20%) (bl.a. fordi) akutindlæggelserne falder

13 Evaluation of the Medicare Coordinated Care Demonstration Lidt baggrund og historik (1995 ) Medicare fik mange henvendelser fra Health Plans om QI: Chronic Care Management, Coordinated Care, Hjælp os med investeringskapital, så Better and safer, And 20% less costs Congress: Kan det bevises! Demonstrationsprojekter blev udbudt Health Plans fik penge, men skulle randomisere Usual care vs. Coordinated care 15 demonstration projects blev valgt fra 15 Health Plans/Delivery Organisations Grundigt evalueret for Center for Medicare & Medicaid Services af Mathematica Policy Research Better care? Fewer hospitalisations? Less expenditure?

14 Dokumentation Evaluation of the Medicare Coordinated Care Demonstration R. Brown et al, The Evaluation of the Medicare Coordinated Care Demonstration: Findings for the first two Years. Report to Centers for Medicare & Medicaid Services, 2007 D. Peikes et al, Third Report to the Congress on the Evaluation of Medicare Coordinated Demonstration, U.S. Department of Health and Human Services, 2008 D. Peikes et al, Effects of Care Coordination on Hospitalization, Quality of Care, and Health Care Expenditures Among Medicare Beneficiaries. 15 Randomized Trials. JAMA, February 11, 2009, vol 301(6). Pp en række mindre artikler Kilder for det efterfølgende!

15 MCCS: Medicare Coordinated Care Study Sygdomsmønstret i studiepopulationen coronary artery diseases (63%) congestive heart disease (53%) diabetes (40%) KOL (33%) kræft (25%) hjerneblødning (25%) depression (18%) astma (17%) peripheral vascular disease (15%) demens (9%). Se selv nærmere i kilder eller mine slides

16 Patient karakteristika i øvrigt MCCS Tre programmer fokuserede på borgere over 85 år Tre programmer havde i forhold til Medicare mange yngre (dvs. borgere som har adgang til Medicare pga sygdom/handicap). Generelt: bedre uddannede, havde højere indkomster og relativt få sorte eller Hispanics end Medicare populationen generelt. Ingen statistisk forskelle i nogen som helst kendetegn mellem patienter i kontrol versus interventionsgruppe. Multiple regressionsanalyser til justering for tilfældige forskelle mellem patienter i kontrol- hhv. indsatsgrupperne vedr. alder, køn, Medicare-berettigelse, kroniske sygdomme, sundhedsudgifter før studie og før-brug af hjemmepleje, plejehjem og indlæggelse

17 Fællestræk i CC interventionerne 1. Samarbejdet mellem patienternes læger og sundhedsordningen institutionaliseredes Systematiseret (organisational links), samarbejde for 9 af 15 i en slags ansættelsesforhold. 2. Der blev uddannet og ansat care coordinators i 14 af de 15 programmer med Care sygeplejersker, coordinators som skulle stå for koordineringen af forskellige antal patienters programforløb (caseload varierede fra 36 til 155 patienter pr. koordinator). 3. Der blev etablereret rutiner for individuel behovsvurdering og forløbsplanlægning, Stratification som i varierende (LEON) grad omfattede patienternes pårørende og/eller læger. 4. Der blev etableret monitoreringsprocedurer med ofte telefonisk kontakt til patienterne, Monitorering og nogle programmer etablerede monitoreringsudstyr i patienternes hjem, som transmitterede diverse data til en central enhed eller care coordinator. 5. Der blev tilbudt patientuddannelse i 14 af de 15 programmer. Patient uddannelse MCCS 6. Der blev etableret forskellige tiltag til forbedring og effektivisering af kommunikation mellem patient og læge, dels ved at træne patienterne og pårørende og ved at servicere lægerne med patientrapporter. 7. Der blev indført IT-systemer til kommunikation mellem caregivers, lægerne og andre sundhedspersoner. Pt Doc communication support IT support prof. communication

18 Fællestræk i CC interventionerne MCCS 1. Samarbejdet mellem patienternes læger og sundhedsordningen institutionaliseredes Systematiseret (organisational links), samarbejde for 9 af 15 i en slags ansættelsesforhold. 2. Der blev uddannet og ansat care coordinators i 14 af de 15 programmer med Care sygeplejersker, coordinators som skulle stå for koordineringen af forskellige antal patienters programforløb (caseload varierede fra 36 til 155 patienter pr. koordinator). 3. Der blev etablereret rutiner for individuel behovsvurdering og forløbsplanlægning, Stratification som i varierende (LEON) grad omfattede patienternes pårørende og/eller læger. 4. Der blev etableret monitoreringsprocedurer med ofte telefonisk kontakt til patienterne, Monitorering og nogle programmer etablerede monitoreringsudstyr i patienternes hjem, som transmitterede diverse data til en central enhed eller care coordinator. 5. Der blev tilbudt patientuddannelse i 14 af de 15 programmer. Patient uddannelse 6. Der blev etableret forskellige tiltag til forbedring og effektivisering af kommunikation mellem patient og læge, dels ved at træne patienterne og pårørende og ved at servicere lægerne med patientrapporter. 7. Der blev indført IT-systemer til kommunikation mellem caregivers, lægerne og andre sundhedspersoner. Pt Doc communication support IT support prof. communication

19 Over pt fulgtes gennemsnitligt 2½ år MCCS Source, Peikes et al, 2008, p 23

20 Kvalitet en smule bedre MCCS resultater Mange dimensioner med mange parametre Nominel forbedring, f.eks. flere CC-pt informerede om deres sygdom, egen omsorg, Høj tilfredshed med samarbejdet begge grupper Færre outcome forbedringer: sundheds- og funktionstatus Ingen forskel i dødelighed these scattered treatment control differences showing worse functioning for the treatment group than the control group are interpreted as chance differences rather than as evidence that six of the programs have caused patients functioning to decline (Peikes et al, 2008, p 20)

21 Evaluation of the Medicare Coordinated Care Demonstration Forskelle i indlæggelser Sundhedsordning Health Plan Carle CorSolutions Washington University Avera CenVaNet Charlestown Health Quality Partners Hospice of the Valley Jewish Home and Hospital Medical Care Development Mercy Medical Center Qmed Georgetown University Quality Oncology University of Maryland Peikes et al, 2009, Indlæggelser faldt ikke! Indlæggelser pr. år Control CC 0,525 0,547 1,777 1,72 1,367 1,348 1,369 1,344 0,657 0,696 0,618 0,736 0,433 0,384 1,352 1,255 0,854 0,95 1,454 1,404 0,984 0,816 0,406 0,412 2,057 1,563 1,113 1,162 2,151 1,995 b: p<0,05; c: p< 0,01 b b c MCCS Lidt håb

22 Evaluation of the Medicare Coordinated Care Demonstration Sundhedsudgifter faldt ikke, tværtimod MCCS $4.500 $4.000 $3.500 $3.000 Mean Expenditure monthly pr. m Medicare expenditure per patient Control Program Treatment CC ikke billigere i nogen plan CC signifikant dyrere i 9 af 15 planer P<0.10 $2.500 P<0.01 P<0.01 P<0.10 $2.000 P<0.05 $1.500 P<0.10 P<0.01 $1.000 P<0.01 P<0.05 $500 $0 Health Quality Partners Q med Car le a Cen Va Let b Mercy Medical Center c Charles -town a Ave -ra b Mecical Care Development Jewish Home& Hosp a Washin ton Uni versity a Hospice of the Valley c George -town Univer -sity Cor Solu tions c Quality Onco -logy Univer -sity of Mary -land

23 MCCS Evaluation of the Medicare Coordinated Care Demonstration patienter i 15 RCTs: Better care? Fewer hospitalisations? Less expenditure? Ja, en smule Nej Nej, hyppigst steg de Udgiftsresultatet er understøttet af erfaringer i Kaiser Permanente

24 Fortolkning af: En smule (måske) bedre kvalitet til en højere pris! Skal vi droppe forløbsprogrammer --- Health Care? Nej, selvfølgelig ikke! Men vi skal evaluere implementering og kvalitetssikre drift Undlade økonomisk naivitet eller blindhed Prioritere eller sørge for ordentlig finansiering Ellers hugges pengene fra andre områder eller Vi får discount forløbsprogrammer

25 Men det er lørdag vi skal være optimistiske og glade og naive Den glade forsidehistorie MandagMorgen 6. september 2010 Skal vi droppe forløbsprogrammer --- Health Care? Nej, selvfølgelig ikke! Men vi skal evaluere implementering og kvalitetssikre drift Undlade økonomisk naivitet eller blindhed Sørge for ordentlig finansiering Ellers hugges pengene fra andre områder eller Vi får discount forløbsprogrammer Det danske sundhedssystem er på vej mod en alvorlig krise med hastigt stigende udgifter og mangel på arbejdskraft. Men en målrettet satsning på velfærdsteknologi kan bidrage til at løse krisen, så danskerne kan få mere og bedre sundhed for færre penge Tak for opmærksomheden

Temamøde om mental sundhed Comwell Middelfart 17. november 2010 Økonomiske perspektiver

Temamøde om mental sundhed Comwell Middelfart 17. november 2010 Økonomiske perspektiver Temamøde om mental sundhed Comwell Middelfart 17. november 2010 Økonomiske perspektiver Jes Søgaard Dansk Sundhedsinstitut Økonomiske perspektiver Omkostninger ved fravær af mental sundhed? Viden om omkostningseffektive

Læs mere

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Fra Patient til Borger Hvordan sikre vi kvalitet i overgangen mellem sygehus og hjemmepleje v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Særlig økonomiske udfordring Ældrepleje

Læs mere

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009

Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Samfundsøkonomiske perspektiver på shared care mellem almen praksis og psykiatrien Danske Regioner, 29. september 2009 Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut Tak for godt initiativ og God rapport Shared er

Læs mere

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA Evigt aktuelt + demografipres Aldersfordelte udgifter, sundhed Kilde: DØRS 2009 3 Ældreplejeudgifter 4 Har den danske økonomi det dårligt

Læs mere

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente?

Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Hvad kan vi lære af Kaiser Permanente? Anne Frølich Overlæge, speciallæge intern medicin, Bispebjerg Hospital, Region Hovedstaden, Ekstern lektor Københavns Universitet Forbedringspotentialer i det danske

Læs mere

Nær ældre borgere bliver patienter og en del af det nære sundhedsvæsen

Nær ældre borgere bliver patienter og en del af det nære sundhedsvæsen HOVEDOPLÆG: Nær ældre borgere bliver patienter og en del af det nære sundhedsvæsen Jakob Kjellberg, professor, programleder for Sundhed, cand.scient., m.sc. Health Econ, KORA DANSKE ÆLDRERÅDs ældrepolitiske

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Fokus på sammenhæng og sektorovergange

Fokus på sammenhæng og sektorovergange Når ældre borgere bliver patienter og del af det nære sundhedsvæsen Sammenhæng i sundhedssektorens indsats Professor & Programleder for Sundhed, Jakob Kjellberg Fokus på sammenhæng og sektorovergange Fru.

Læs mere

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand

DSKS Årsmøde januar 2015 Hotel Nyborg Strand DSKS Årsmøde 9 10. januar 2015 Hotel Nyborg Strand Workshop 8 Kvalitet, brugerinddragelse og produktivitet i et sundhedsvæsen med mange og konkurrerende dagsordner Jes Søgaard Janne Lehmann Knudsen Erik

Læs mere

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16

Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16

Læs mere

Radisson BLU, Aarhus 8. maj 2013. Jes Søgaard

Radisson BLU, Aarhus 8. maj 2013. Jes Søgaard Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Er vi på rette spor? Hvor skal vi fokusere i det fremadrettede samarbejde? Radisson BLU, Aarhus 8. maj 2013 Jes Søgaard Kronikerindsats Hvorfor? Hvad

Læs mere

Kaiser Permanente Population Care Registry

Kaiser Permanente Population Care Registry Kaiser Permanente Population Care Registry Claus Ehlers Vigeo Healthcare Division www.vigeo.dk Vigeo 29. november 2001 Sundhedsportaler, Population Care Registry 1 PCR: Oversigt Hvad er en Population Care

Læs mere

Årsmøde om Prioritering

Årsmøde om Prioritering Årsmøde om Prioritering C E C E A A C E B B Jes Søgaard: Den brændende platform kan give muligheder: Triple Aim tænker sundhed, kvalitet og økonomi sammen på en ny måde! Prioriteringsdiskussionen er ikke

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering

Skattestop. Finansieringsudfordringer. Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres. Lige og fri adgang =skattefinansiering Flere ældre Nye teknologier Forventnings- og efterspørgselspres Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Index 1970=100 190 180 OECD23: SU/BNP EU15: SU/BNP 170 160 DK: SU/BNP 150 140 130 120 110

Læs mere

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg

Værdibaseret Styring. Jakob Kjellberg Værdibaseret Styring Jakob Kjellberg Styring, incitamenter og finansiering skal understøtte kvalitet for patienten Det hidtidige fokus på aktivitet har medvirket til at øge produktiviteten i sygehusvæsnet.

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Erfaringer og visioner fra den kommercielle verden

Erfaringer og visioner fra den kommercielle verden Erfaringer og visioner fra den kommercielle verden Morten Bro Nielsen morten@bronielsen.dk www.mortenbronielsen.dk Trends og tanker Trends - samfundet Samfundet digitaliseres Eks. online banker Borgere

Læs mere

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv

Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Kroniske patientforløb i et tværsektorielt perspektiv Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren Nyborg Strand, 14. Januar 2011 Koordination af sundhedsydelser - et reguleringsteoretisk perspektiv Sarah

Læs mere

På vej mod nye. hvad kan læres. Christian Nøhr. Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet

På vej mod nye. hvad kan læres. Christian Nøhr. Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet På vej mod nye horisonter med EPJ hvad kan læres Christian Nøhr Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Virtual Centre for Health Informatics Aalborg Universitet Udvalgte analyseområder 2001-2002:

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark

Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller

Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Prioritering i Sundhedsvæsenet: Set med en patientforenings briller Allan Flyvbjerg Formand for Diabetesforeningen og Professor ved Aarhus Universitetshospital DMS Årsmøde Eigtveds Pakhus, København 23.

Læs mere

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen

Novo Nordisk virksomhedscase. Martin Kristiansen Novo Nordisk virksomhedscase Martin Kristiansen Et hurtigt blik på Novo Nordisk Ca. 28.000 medarbejdere i 81 lande Verdens førende inden for diabetesbehandling siden 1923 Førende inden for: Blødningsbehandling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Status for palliativ indsats i Danmark

Status for palliativ indsats i Danmark Status for palliativ indsats i Danmark Lægedag Syd 2012 24.10.2012 Overlæge, MSc Tove Vejlgaard WHO definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne

Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Lederforum for Medicinsk Sundhedsforskning 11. november 2011 Når sektorer skal samarbejde om sundhed og forskning: Almen praksis og kommunerne Susanne Reventlow, MD, Dr. Med. Sci. Forskningsleder, adj.

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen. Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fra tavse fejlbehandlinger til aktiv stillingtagen Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed Tinas historie Lumpectomi eller mastectomy? Jeg kan da ikke se hvorfor jeg skal få fjernet noget som helst

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG

Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

Jeg vil gerne spørges

Jeg vil gerne spørges Jeg vil gerne spørges Brugerinvolvering i kvalitetsudviklingen i en medicinsk afdeling Oplæg ved netværksmøde Danske Patienter 28. marts 2011 Mona Kyndi cand. cur. & cand. pæd. Udviklingskoordinator Medicinsk

Læs mere

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom

Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde

Patienten i eget hjem. Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Patienten i eget hjem Solvejg Henneberg Pedersen Ledende overlæge Geriatrisk afdeling Roskilde Program for workshoppen 1. Hanna Vestenaa og Sara Fokdal, FUI projektet i Region Sjælland 2. Else Marie Damsgaard,

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d.

Fremtidens praksisformer. Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. KIROPRAKTIK 2014 Fremtidens praksisformer Jens Søndergaard, forskningsleder, professor, prakt. læge, klin. farmakolog, ph.d. THE DANISH POPULATION AND HEALTHCARE ATTENDANCE DURING 1 YEAR Directly to hospital

Læs mere

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt?

Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvad er sygeplejens forskningsfelt? Hvorfor skal sygeplejersker forske? Sygeplejersker tager selvstændige kliniske beslutninger, og det er af største betydning, at dette sker på evidensbaseret grundlag. Endvidere stilles der fra alle sider

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

De nære behandlingstilbud

De nære behandlingstilbud De nære behandlingstilbud Udformning af almen praksis i krydsfeltet mellem kommuner og sekundærvæsenet Praktiserende læge i Skjern Praksisudviklingskonsulent Region Midt Lars Foged Har supersygehusene

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt

Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Hjemmebehandling af børn og unge med kræft et forskningsprojekt Helena Hansson Hjemmesykehus for barn helsetjeneste på barns premisser den 2. november 2016 Kræft hos børn og unge 180 200 børn under 18

Læs mere

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus Eksempler fra Metropol Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 185 Offentligt Dekan Det Sundhedsfaglige

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Peter Emmerich Hansen

Peter Emmerich Hansen Peter Emmerich Hansen Udviklingen på sundhedsområdet med omlægning af sygehusstrukturen, medfører at kommuner, regioner og almen praksis skal forholde sig til en ny virkelighed med bl.a. kortere indlæggelser

Læs mere

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen

Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen. Lægeforeningen Prioritering eller ej? Hvad er Konsekvensen? Jens Winther Jensen Søren Kierkegaard Ikke at prioritere er også en prioritering! Offentligt sundhedsvæsen Politisk ledelse Demokratisk prioritering (ideal

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning,

Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog. National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, Vibe Hjelholt Baker Projektleder, antropolog National konference om brugerinddragelse, 25. oktober 2016 workshop B om Fælles beslutningstagning, FÆLLES BESLUTNINGSTAGNING Angela Coulter et al, 2011: Making

Læs mere

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival

Laerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet FSLA 2013 Svendborg Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet Ved Lektor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 1 Dagsorden

Læs mere

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland (ACCESS) Christian Backer Mogensen, fokuseret enhed for akutforskning, Sygehus Sønderjylland Hospital at home? > 65 år Patienter med medicinske akutte

Læs mere

Velkommen til Lægedage

Velkommen til Lægedage Velkommen til Lange medicinlister så stop dog Program 09.00 09.05 Indledning 09.05 10.30 Cases (hjerte/kar og CNS) 10.30 11.00 Kaffepause 11.00 11.35 Effektmål 11.35 12.50 Case opsamling praktisk (inkl

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33

Læs mere

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune

Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom. Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Forstærket indsats for mennesker med kronisk sygdom Et kommunalt perspektiv v/ direktør Karin Holland, Horsens Kommune Det nære sundhedsvæsen - og borgere med kronisk sygdom Den brændende platform 1. Flere

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL

Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL Sådan styrker vi samarbejdet i sundhedsvæsnet om kronisk sygdom implementering af forløbsprogram KOL KOL Kompetencecenters Konference 10 december 2015 Margrethe Smidth, PT, MSc, PhD I DAG Baggrund Udfordringen

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013

Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker

Læs mere

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren Kommunernes fælles nationale udfordring: - Vi skal skabe morgendagens

Læs mere

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel

Klaus Phanareth. Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel Klaus Phanareth Kliniske- og sundhedsøkonomiske effekter af en ægte borgercentrisk e-sundhedsmodel Bornholm Summer 2014 E-CallCenter, Copenhagen Summer 2014 E-Citizen - Summer 2014 Medical box rescue

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere