Stud.Jur. TEMA: Konkurrence og pres

Transkript

1 Stud.Jur. Nr. 2 Maj årgang studieliv Fordomstest hvordan ser omverdenen på os?, s. 28 TEMA: Konkurrence og pres Stud.Jur. sætter i denne udgave fokus på konkurrencen på jurastudiet og forsøger at skabe en profil af den jurastuderende anno 2012 P P perspektiv Når studielivet ikke er så sødt endda sådan håndterer du presset, s. 41 aktuelt Interview med ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, s. 8 Meddelelsesorgan for jurastuderende og ansatte ved det juridiske fakultet københavns universitet

2 Udgiver Juridisk Diskussionsklub Studiestræde 34 DK-1455 København K Telefon: (0045) stud.jur@jdku.dk Redaktion Redaktør: Redaktør: Ditte Lundberg Emil Spurr Ekstern redaktion: Camilla Fie Pedersen Johan Kristian Tufte-Kristensen amalie Bang Jesper Holm Clara Cilius Rødgaard gustav Krohn Schaldemose frederikke Jensenius Reinhardt Design Akkurat/v Rasmus Beier Danielsen Tryk Kolofon ApS Oplag: 4400 Stud.Jur. Om bladet Citering mv. Generelt Tryk & papir Stud. Jur. virker som officielt medlemsblad for Juridisk Diskussionsklub. Bladet udsendes af Juridisk Diskussionsklub i samarbejde med Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet til samtlige studerende og ansatte ved Fakultetet. Citering og anden gengivelse af uddrag fra Stud. Jur. må gerne ske, blot det sker i overensstemmelse med lov om ophavsret og med tydelige kildeangivelse. Materiale, kommentarer samt ris og ros kan sendes til stud. jur@jdku.dk Afmelding: Send en med navn og adresse til stud.jur-afmeld@jdku.dk Stud.Jur er produceret under miljøvenlige forhold og trykt efter den internationale standard for miljøledelse. Stud.Jur er trykt på papir som er PEFC certificeret.

3 Hvilke værktøjer mangler du? Vi er et full-service-advokatfirma, der lægger vægt på meget mere end juridiske kompetencer. Deltag i konkurrencen om et gavekort på 1500 kr. til studiebøger ved at svare på, hvilke kompetencer du gerne vil have styrket under studiet. Scan QR-koden eller besøg os på Sidste frist er den 10. maj København Rådhuspladsen 4 DK-1550 København V Tlf Fax Kolding Jernbanegade 31 DK-6000 Kolding Tlf Fax Aarhus - Rådhusgården Vester Allé 4 DK-8000 Aarhus C Tlf Fax Lett Advokatfirma lettkarriere.dk

4 indhold stud. jur. nr. 2 MAJ 2012 faste sider s. 05 Leder s. 07 Formandens meddelelser s. 30 Stud.Jur. anbefaler s. 36 Billeder fra studiet s. 44 JD informerer s. 45 Fakultetets sider s. 60 JD noterer s. 61 Støttemedlemmer s. 62 Kalender s. 63 JD s bestyrelse studieliv P perspektiv aktuelt s. 23 Klage og anke over eksamen s. 28 Fordomstest s. 32 Konsistorialgårdsfest s myter om den jurastuderende s. 56 Askbo s læsesalsguide s. 58 Nyt fra FC Culpa s. 14 Gorrissen Federspiels mand i New York - Interview med Jacob David Hjortlund Allon s. 25 Jurastuderende 2012 af professor Ditlev Tamm s. 38 Konkurrence motivationsfaktor eller stressfaktor s. 41 Når studielivet ikke er så sødt endda s. 51 Iværksætter og jurastuderende s. 8 Interview med Eivind Kolding s. 17 Fusionen mellem Bech Bruun og Philip Advokatfirma

5 leder When going through hell... skrevet af Ditte Lundberg og Emil Spurr keep going. Disse ord, oprindeligt sagt af Winston Churchill, er for nogen måske mere relevante lige nu end nogensinde før. Midt i en eksamensperiode, hvor så mange andre ting lokker det gode vejr, venner og veninder kan det virke som et helvede at sidde bundet til bøgerne. Det kræver selvdisciplin at overholde læseplanen, men ude på den anden side giver anstrengelserne forhåbentlig pote. Så kære medstuderende, hold fanen højt og klø på; vi er alle i samme båd. I denne udgave af Stud.Jur. har vi bl.a. valgt at sætte fokus på konkurrencen på studiet. Vi er nogle konkurrencedyr, og jura er og bliver et kompetitivt studium, hvilket først og fremmest har sine fordele. Niveauet højnes, og konkurrencen tvinger et eller andet sted os alle til at holde os til ilden. Konkurrencen på vores studium kan være hæmmende, hvis den ikke håndteres korrekt. Konkurrencen skal tæmmes. Konkurrence kobles ofte sammen med, at der er en vinder og en taber. Men den konkurrence, som finder sted på jurastudiet, er i langt højere grad noget, som driver os alle mod et fælles projekt. Folk, der på karrierefronten er blevet succesfulde, har det til fælles, at de lever i symbiose med konkurrencen. Vi bringer for eksempel et interview med ordførende direktør i Danske Bank, Eivind Kolding, som om nogen har formået at få det bedste ud af konkurrence i det hele taget. Hvem er den jurastuderende anno 2012 egentlig? Det forsøger vi at komme nærmere i denne udgave. Vi har fået hjælp fra bl.a. filosofi-, økonomi- og retorikstuderende, som fortæller, hvordan de opfatter den typiske jurastuderende. Det kan vel allerede nu afsløres, at vi er genstand for megen omtale på de andre studier, megen negativ omtale. Folk har bestemt en mening om os. Det har professor Ditlev Tamm også. Han tegner i denne udgave et billede af den jurastuderende og de ændringer, vi har undergået de sidste 30 år. Desuden bringer vi interviews med studielederen, Rasmus Feldthusen, psykolog i studenterrådgivningen, Mehrak Salimi, og studenterpræst ved Københavns Universitet, Stefan Hansen. De giver hver sit bud på, hvorfor jurastudiet er så konkurrencepræget, og hvordan den enkelte studerende skal forholde sig til det. Dette blad vil forhåbentlig repræsentere en dyb indånding for jer, kære medstuderende. Om ikke så lang tid er der en sommerferie, der venter. God læselyst. Hvis du har nye bidrag eller kommentarer til bladet, så skriv til os på stud. jur@jdku.dk din mening er meget velkommen! Stud. Jur. 2 7

6 har helt klart givet mig frihed - både økonomisk og tidsmæssigt - til at fordybe mig i Stipendiet specialet. Det har været guld værd. Magne Teglhus Ebbesen 1. års cand.merc.jur. Skal du i gang med at skrive speciale? Har du styr på teorien og fokus på faglige udfordringer og udvikling? Og har du lyst til at starte din karriere på et advokatkontor med skarpe ambitioner og højt til loftet. Så kom med i kapløbet om at blive stipendiat hos Horten. Ansøgningsfristen er 1. juni Læs mere på horten.dk/stipendiat

7 Formandens meddelelser Kære medstuderende og ansatte ved Det Juridiske Fakultet... Det er i skrivende stund den 16. april Solen har skinnet hele dagen, det er dronningens fødselsdag, og retssagen mod den norske massemorder Anders Behring Breivik begyndte i morges. På trods af disse for pressen antageligt meget interessante emner, har mediebilledet i Danmark i dag været domineret af det tab nationen har lidt i form af Mærsk Mc-Kinney Møllers død. Og det med rette, for på baggrund af hans store personlighed, hans evner som erhvervsmand og ikke mindst hans støtte til og gavmildhed overfor det danske samfund, var skibsrederen helt til sine dages ende et stort forbillede for alle mennesker med ambitioner for sit liv. Derfor var han givetvis også et forbillede for mange på jurastudiet, for her findes en masse ambitiøse og hårdtarbejdende unge mennesker. Det vil man hurtigt opdage, hvis man tager forbi de to jurahuse i indre by, hvor læsesale og grupperum stort set altid er fyldt op, såvel på hverdage som i weekenden. For mig er der er ikke nogen tvivl om, at det er sundt at have høje ambitioner i forhold til alle livets aspekter. En ambition fordrer en vedvarende indsats imod at opnå den og driver dermed folk til at blive klogere og dygtigere inden for et givent område. Opnår man ambitionen, er det fantastisk. Opnår man den ikke, kan man vælge at lade sig slå ud af det, der i situationen måske kun kan ses som et nederlag. Modsat kan man vælge at analysere sine fejl, tage ved lære af dem og give det et skud til. Fejler man igen, er der måske noget der tyder på, at man bør justere sit ambitionsniveau. På jurastudiet er ambitionsniveauet generelt meget højt, hvilket som udgangspunkt er glædeligt og sundt. Det betyder jo alt andet lige, at de studerende er motiverede til at dygtiggøre sig, hvilket kommer dem selv, deres fremtidige arbejdsgivere og samfundet til gode. Det er dog mit indtryk, at en intensiv intern konkurrence blandt de studerende i forhold til karakterer og gennemsnit, som er noget, der længe har været en del af studiet, er med til at holde ambitionsniveuaet kunstigt højt. Konkurrence er selvfølgelig et sundt supplement til ambitioner, da det øger motivationen for dygtiggørelse. Men det må være ønskeligt, at den indsats, man lægger for dagen, i overvejende grad er motiveret af ens egne, personlige ambitioner, og at man ikke lader sig påvirke uforholdsmæssigt af, hvad andre mennesker ønsker at opnå. I denne udgave af Stud.Jur. har redaktionen kigget nærmere på konkurrencen på jurastudiet. Det kan du bl.a. læse om på side 38. I Juridisk Diskussionsklubs bestyrelse har vi også høje ambitioner, og de går på at opretholde et spændende studiemiljø for de jurastuderende ved KU. Indtil videre kan vi i år glæde os over stor tilslutning til alle foreningens arrangementer, og det er dét, der giver os drivkraften til hele tiden at sætte nye og højere ambitioner for fremtiden, og til at gøre alt hvad vi kan for at opnå dem. Et af vores mest ambitiøse tiltag er vores nyligt indgåede samarbejde med Plesner om velgørenhedsprojektet Student Volunteers. Vi gik ind i projektet fordi vi, i øvrigt lidt i den afdøde skibsreders ånd, mener, at det er vigtigt at hjælpe, hvor man kan. Som studerende har du mulighed for at bruge dine juridiske evner til at støtte danske hjælpeorganisationer og samtidig styrke dine egne kompetencer. Læs mere om hvordan du ansøger på Til sidst en servicemeddelelse: JD serverer gratis kaffe til de eksamenslæsende jurastuderende hver torsdag i maj måned i jurahusets gård. Vi håber, at det kan give lidt motivation til at gøre en ekstra indsats for at nå den ambition, du har sat dig i forbindelse med sommerens eksaminer. Rigtig god eksamenslæsning. Sune Høyer Formand Juridisk Diskussionsklub Stud. Jur. 2 9

8 A Aktuelt Interview med Eivind Kolding Gør det du er bedst til, det gør Eivind Interview med Eivind Kolding skrevet af Emil Spurr Stud.jur. har mødt ordførende direktør for Danske Bank, Eivind Kolding, til en samtale om en jurists vej til toppen af dansk erhvervsliv. Derudover fortæller Kolding os bl.a. om forskellen på jobbet som advokat og jobbet som bankdirektør, om at stå inde for sine valg og om at gå efter sine drømme. På gåben langs med Kgs. Nytorv hen imod Holmens Kanal er jeg spændt. Spændt på at stå møde med direktøren for Danmarks ubestridt største bank, Danske Bank. Man har selvsagt en række forestillinger om, hvordan der ser ud på bankdirektørens kontor; hvad der pryder væggene, hvilke bøger der står i bogreolen. Jeg har ved forskellige lejligheder besøgt Københavns største advokatkontorer. Der er stilen meget glas og stål. I Danske Bank, Holmens Kanal 12, er stilen lidt mere mahogni. Inden jeg starter optageren på min telefon forklarer Kolding lidt om bygningens historie. Bl.a. at kontoret, vi står i, alle dage har været bankdirektørens kontor, først beboet af Isak Glückstadt efterfulgt af sønnen, Emil Glückstadt. Mens de flinke sekretærer kommer ind med forsyninger snuser jeg lidt rundt. Jeg får øje på Lov om finansiel virksomhed sider. Kolding piller den ned fra bogreolen. Og så siger de, at banksektoren ikke er reguleret nok. Vi sætter os og lader samtalen begynde. Kan du fortælle lidt om, hvordan du som cand.jur. er endt som ordførende direktør for Danske Bank? Jeg begyndte egentlig med at læse jura med et andet sigte, end hvor jeg sidder nu. Jeg ville gerne i udenrigstjenesten. Jeg ville gerne være ambassadør. Men efter et par år kunne jeg se, at det ikke var det område, der trak mest i mig; jeg fik indtrykket af, at advokatvejen var det rigtige, nok fordi man har at gøre med juraen på en mere direkte måde. Jeg fik et studiejob som inkassostudent hos Norsker & Jacoby. At komme ind på et advokatkontor gjorde mig sikker i min sag. Jeg ville være advokat. Jeg fortsatte hos Norsker & Jacoby og blev advokatfuldmægtig og kom så senere ind i Bornstein & Grønborg, som efter flere fusioner nu er Plesner, hvor jeg blev advokat. Det var før 80 ernes store fusioner. Bornstein & Grønborg, som vel bestod af 4-5 advokater dengang, blev betegnet som et mellemstort advokatkontor. Når advokatkontorerne ikke var specielt store, så betød det, at jeg fik lov til at arbejde med en lang række retsområder: erhvervsret, konkursret, strafferet, familie- og arveret you name it. Det var meget lærerigt og ikke specielt usædvanligt dengang. Dog ville jeg gerne gå lidt mere i den erhvervsmæssige retning. Da jeg havde fået min advokatbestalling og møderet for Landsretten, var jeg stadigvæk relativt ung jeg blev cand.jur som 23- årig og jeg kunne mærke, at der var noget nyt, som trak i mig. Jeg ville mere ned i selve forretningerne, mere hands on. Og mens jeg så advokatgerningen lidt som konsulentarbejde, ville jeg gerne ind i centrum af forretningerne og være den, der trak hovedlinjerne, i stedet for at være den, der f.eks. fik det kontraktslige netværk til at passe. Da jeg skiftede til A.P. Møller Maersk var det ikke et fravalgt af det juridiske; det var nok snarere et udtryk for, at der var en del af mig, der ville ud og prøve noget nyt. Og hvis det ikke lykkedes, kunne jeg jo altid komme tilbage til juraen. 10 Maj 2012

9 På hvilken måde er Danske Bank en juridisk virksomhed? Danske Bank har mere end 200 jurister ansat på koncernplan. Så vi er vel en af landets største advokatkontorer, havde jeg nær sagt. De er selvfølgelig ikke alle sammen advokater, men de er jurister specialiserede på en række forskellige retsområder. Men vi er simpelthen nødt til at være dækket ind rent juridisk. Det er vi som følge af det marked, vi bevæger os på. Hele den finansielle sektor er jo i meget stort omfang reguleret, helt ned til den mindste detalje, så det er yderst kompliceret at vurdere, hvordan og hvornår vi overholder de regler, vi er underlagt. Hvordan gør vi f.eks. for at sikre, at vi overholder det meget komplekse hvidvaskningscirkulære eller kapitalbestemmelsesreglerne. Vi har også jurister til at tage sig af rekonstruktioner. Det er ofte sådan, når en virksomhed ligger på randen af konkurs, at banken træder ind, og finder en løsning på, hvordan man kan få virksomheden til at køre videre, og hvordan bankens interesser sikres bedst muligt. Man skal heller ikke glemme, at der er rigtig meget EU-retligt arbejde. Både på den regulative side og på den proaktive side, altså lobbyarbejde. Faktisk bliver størstedelen af reguleringen overfor bankerne foretaget i EU, så det er bestemt en væsentlig del af juristernes arbejde. Så man kan sige, at vi har jurister, der tager sig af alt det regulative, og jurister, der tager sig af bankens formueretlige interesser, herunder rekonstruktioner og sikring. Og så har vi nogle specialister, det kunne f.eks. være dem, som sidder med IT-ret. Men vigtigst af alt er der rig mulighed for at blive flyttet rundt mellem afdelingerne, og det er også en mulighed at begynde som jurist, og ende som jeg selv ovre i arbejdet med den bankmæssige drift. Kan du uddybe, hvad lobbyarbejdet indebærer? Ja, det er jo i den boldgade, hvor man holder god kontakt med politikere, både i Danmark og i EU. Vi forsøger at få indflydelse på lovgivningen. Nogle gange har vi direkte indflydelse, og andre gange er det mere indirekte, gennem bankernes interesseorganisation, Finansrådet, som vi har en tæt dialog med. Så det kører på forskellige planer. Man er simpelthen nødt til at gardere sig ind på det her område. Ellers ender vi med noget, der er helt ved siden af. Det er utroligt vigtigt, at politikerne både nationalt og internationalt forstår, hvad det betyder og har af konsekvenser for den finansielle sektor, hvis man gennemfører nogle af de ting, de går og overvejer. Så vores jurister er på den måde meget proaktive med hensyn til at tale vores sag og søge indflydelse. Hvordan bruger man juraen i sin hverdag som henholdsvis koncernchef i A.P. Møller Maersk og administrerende direktør for Danske Bank? I de første år i A.P. Møller Maersk arbejdede jeg i deres Direktionssekretariat, som vel svarer til det, man i dag kalder en legal-afdeling. Der arbejdede jeg jo meget direkte med juraen. Jeg stod bl.a. for generalforsamlingerne og store kontraktsforhandlinger, og jeg var da også involveret i nogle få, store retssager. Vi gjorde meget ud af og det synes jeg var med rette at bruge eksterne advokater. Når man bliver ansat i en virksomhed, så er man jo ikke længere uvildig. I stedet for at repræsentere en part, så er du en part. Så vi brugte mange ressourcer på advokater udefra. Og det mener jeg også var et korrekt valg, for ind i mellem bliver man nødt til at spørge en person, som ser på sagen fuldstændigt objektivt. Efter nogle år blev jeg chef for Maersk Hong Kong Ltd. Derfra var det rent kommercielt arbejde. Og så kan man jo spørge sig selv, hvorfor man vil have en jurist, der ikke laver juridisk arbejde. Men det, jeg har fået absolut størst udbytte af ved at læse jura, er en meget analytisk tilgang. At være i stand til at dissekere en problemstilling meget nøje er noget, som man kan bruge til meget andet end juraen, f.eks. forretningsmæssige problemstillinger. Det er det samme tankesæt. En anden meget vigtig ting, jurister lærer, er at udtrykke sig meget præcist. Det, at kunne udtrykke sig præcist det være sig til eksamen, i korrespondancer eller når man skriver processkrifter, er altafgørende; det skal være præcist og entydigt, og det har jeg stadig glæde af. Hvis man ser bort fra, at jobbet som advokat og jobbet som bankdirektør er vidt forskellige stillinger, hvad er så den mest afgørende forskel på det resultat, man leverer som advokat, og det resultat, man leverer som bankdirektør? Jeg husker tilbage på en domsforhandling, jeg havde i Bornstein & Grønborg. Det var en svær sag, og det var slet ikke sikkert, at den kunne vindes. Men vi vandt den, og vi fik stort set alle mellemregningerne med. En forrygende sejr. Men klienten forstod Stud. Jur. 2 11

10 Sådan nyder de frokosten i Danske Banks direktion.

11 Aktuelt Interview med Eivind Kolding det ikke. Han mente, at det jo var derfor, han havde en advokat. Det var for at vinde sagen. Så det eneste, jeg hørte fra ham, var, at han var småsur over regningens størrelse, og den var i øvrigt ikke specielt urimelig. Det, synes jeg, er lidt utilfredsstillende. Der er ofte en barriere mellem advokat og klient, som gør, at klienten ikke kan forstå, hvilken ydelse de modtager. Min oplevelse af at komme videre til A.P. Møller Maersk og i Danske Bank er, at jeg er med på et hold med et fælles mål på en helt anden måde, end i min tid på et advokatkontor. Det er som om, at advokaten har lidt mere distance til tingene og arbejder mere alene. Hvilke ofringer indebærer stillingen som ordførende direktør for Danske Bank? Der er ingen tvivl om, at det kræver rigtig meget tid at have en topstilling i erhvervslivet. Det er valg, man træffer. Men når det er sagt, så tror jeg egentlig ikke, at mit arbejde er mere tidskrævende end f.eks. nogle advokaters. Forskellen mellem mit arbejde og advokaters er lidt, at advokaterne har den anspore til arbejdet, at meget af det er timebaseret. Det er en måde at generere mere indkomst på. Og det er ikke på samme måde måleligt, når jeg bruger en time mere i banken. Man skal nok se i øjnene, at hvis du vil nå langt inden for et hvilket som helst fag, så ligger der en større arbejdsindsats i det. Og det må man indrette sig efter, også på privatlivsfronten. Hvis du tager et tilbageblik på din karriere, er der så valg, som du har fortrudt? Og er der modsat valg, som du i særdeleshed ikke har fortrudt? Jeg er meget glad for de valg, jeg har truffet. Der er meget få ting, som jeg måske kunne have gjort anderledes. Det vigtigste i denne sammenhæng er måske at få sagt, at jeg altid har truffet mine valg ud fra den holdning, at man er herre over sit eget liv, og kan man ikke stå inde for de valg, man træffer, så må man lave dem om. Det kan også være svært at dele valg op i dem, man har fortrudt, og dem, man ikke har fortrudt. At være i stand til at dissekere en problemstilling meget nøje er noget, som man kan bruge til meget andet end juraen, f.eks. forretningsmæssige problemstillinger. Det er det samme tankesæt. For eksempel var jeg et år i Kreditforeningen Danmark som nu hedder Realkredit Danmark som advokat, inden jeg kom til Maersk. Det var ikke lige mig på det tidspunkt, men jeg lærte dog utroligt meget af det. Vigtigst af alt var det måske, at det især var stillingen i Kreditforeningen Danmark, som gjorde, at jeg kvalificerede mig til jobbet i A.P. Møller Maersk. Så jeg har på ingen måde fortrudt, at jeg arbejdede et år i Kreditforeningen Danmark, selv om jeg kom hurtigt videre derfra. Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du sagde endeligt ja til at tage over for Peter Straarup i Danske Bank? Jeg har jo kendt virksomheden godt i en længere periode. Jeg har siddet i bestyrelsen i 10 år. Jeg vidste, at det var et utroligt spændende job. Derfor gik mine overvejelser egentligt ikke så meget på, om jeg skulle sige ja til Danske Bank. De gik mere på, om jeg skulle sige farvel til A.P. Møller Maersk. Jeg havde arbejdet der i 23 år og virkeligt været Maersk-mand hele vejen igennem. Så det var mere, om jeg kunne kappe linen til Maersk. Men når man ser på min alder, 52 år, så kan man sige, at hvis jeg skulle nå at lave én stor ting mere i mit erhvervsaktive liv, så kunne jeg nok ikke få en bedre anledning. Hvordan husker du tilbage på din studietid? Noget af det, jeg var mest begejstret for, var, at vi befandt os midt inde i byen i latinerkvarteret omkring Studiestræde og Frue Plads. Nu var jeg nok hvis jeg skal være ærlig i hvert fald for så vidt angår den senere del af studiet ikke den mest flittige student målt på fremmøde. Jeg havde arbejde og andre ting og fandt ud af, at jeg sådan set godt kunne læse mange af tingene op til eksamen. Jeg husker også den kæmpe betydning, det har, at man får en god forelæser. Altså, der var nogen, f.eks. Finn Thomsen i skatteret, som når de forelæste, så mødte de studerende op, og de havde interesse for det. På den anden side var der nogle professorer, som jeg ikke vil nævne ved navn, som jo sikkert var fagligt dygtige, men totalt uegnede til at formidle stoffet. Og hele årgangen mistede interessen. Jeg fornemmer lidt, at en stor forskel på studiet dengang og studiet i dag er mængden af undervisningstimer. Det er nærmest skandaløst, så få undervisningstimer, I har. Med de få undervisningstimer, der er i dag, kunne man i virkeligheden gøre det til et 3-års studium. Det er blevet et selvstudium. Med hensyn til fagene syntes jeg faktisk, at strafferet var utroligt spæn- Stud. Jur. 2 13

12 Aktuelt Interview med Eivind Kolding Det er utroligt vigtigt, at politikerne både nationalt og internationalt forstår, hvad det betyder og har af konsekvenser for den finansielle sektor, hvis man gennemfører nogle af de ting, de går og overvejer dende at have på studiet. Jeg må dog indrømme, at da jeg kom ud og oplevede det i virkeligheden på arbejdet, så og nu skal jeg passe på ikke at tale noget ned men der så jeg 9 ud af 10 sager være ovre i boldgaden af misbrugere, som havde begået 50 indbrud. Der var der jo ikke meget jura i. Noget, jeg ikke havde på studiet, men som jeg stiftede bekendtskab med første gang hos Bornstein & Grønborg, var entrepriseret. Det var jeg meget begejstret for. Jeg blev involveret i nogle store sager, som var yderst komplekse med utroligt mange forhold. Havde jeg vidst bedre, så havde jeg vel nok valgt det fag på studiet. Og så er jeg en af dem, der rent faktisk godt kunne lide skatteret, griner Kolding. På den modsatte side havde jeg det nok lidt tungt med forvaltningsretten. Jeg tror egentlig, at jeg først forstod indholdet af faget lidt senere, men dengang lå faget ret tidligt på studiet, og på det tidspunkt var det lidt svært at få det til at fænge. Har du et godt råd til os jurastuderende? Der er et par råd, ja. Desværre er det jo sådan, at jurastudiet vidst nok er det sidste universitetsstudium, hvor karaktergennemsnittet stadig har betydning. Så arbejd på at få et pænt gennemsnit. Men dernæst er det vigtigste, at man går efter det, man har lyst til. Man kan altid lave sine beslutninger om. Hvis ens drøm er at komme ind på et advokatkontor, eller til EU, eller ind i en bank, så gå efter det. Tro på det. Hvis det så efter et par år viser sig, at det alligevel er noget andet, som trækker, så kan man altid lave det om. Det vigtigste er, at man starter med noget, hvor det er lysten, der driver værket. Og det er jo nok et ret generelt råd, men også meget basalt. 14 Maj 2012

13 PLESNER CAMPUS 2012 Invester fire dage i din karriere og i dit personlige netværk Den august 2012 afholder vi PLESNER CAMPUS et tilbud til jurastuderende, der gerne vil styrke deres faglighed og personlige netværk. Fire intensive og interaktive dage, der i et campuslignende miljø vil give dig en enestående lejlighed til at agere som erhvervsadvokat og teste dig selv af. Du vil igennem forløbet være advokat for en virksomhed i et case-orienteret teamwork med personlige vejledere. Du vil møde en række af Plesners engagerede advokater og advokatfuldmægtige samt eksterne specialister såsom Alan Hodgart, International Consultant, Mads Bryde Andersen, professor, dr.jur, Anders Stahlschmidt, General Counsel hos Danfoss og Janus Beyer, retoriker. PLESNER CAMPUS vil udover det stærke faglige indhold give dig en unik mulighed for at bo sammen med andre dygtige studerende fra hele landet. Der er således indkvartering for alle i hotellejligheder på Amerika Plads. Tilmeld dig på karriere.plesner.com. Læs mere

14 P Perspektiv Gorrissen Federspiels mand i New York - Interview med Jacob David Hjortlund Allon Gorrissen Federspiels mand i New York Interview med Jacob David Hjortlund Allon skrevet af Ditte Lundberg New York byen der aldrig sover. Byen som er en stor smeltedigel af kulturer og som altid har fascineret med sin størrelse og puls. New York huser derfor ikke overraskende nogle af verdens største og mest anerkendte advokatkontorer. Stud.Jur. har talt med Jacob David Hjortlund Allon, som er Gorrissen Federspiels mand i New York. Hvis man synes, at retsplejeloven derhjem me er lang og indviklet, så skulle man se den ame rikanske procesret den er helt vanvittig. Jacob David Hjortlund Allon har siden september 2011 været ansat hos det prestigefyldte advokatfirma Paul, Weiss i New York. Paul, Weiss, Rifkind, Wharton & Garrison LLP blev etableret i 1875 og beskæftiger i dag over 600 advokater. Udover hovedkontoret i New York har firmaet kontorer i Beijing, Hong Kong, London, Tokyo, Toronto, Washington D.C. og Wilmington. Det er gennem Gorrissen Federspiels internationale forbindelser, at kontakten til det amerikanske advokatfirma er blevet skabt, hvilket har været med til at bane vejen for et arbejdsophold hos et af markedets mest anerkendte advokatfirmaer. Eftersom Jacob David Hjortlund Allons nuværende residens er lokaliseret i New York, og Stud.Jur. s rejsebudget p.t. er ikke-eksisterende, foregik interviewet over telefon. Fra København til New York Jacob David Hjortlund Allon har siden 2009 været advokat hos Gorrissen Federspiel tilknyttet proces. En partner hos Gorrissen Federspiel havde en konktakt hos Paul, Weiss, hvilket resulterede i, at Jacob David Hjortlund Allon i 2011 fik muligheden for et arbejdsophold på Paul, Weiss kontor i New York. En mulighed som han greb. Det var i sommeren 2010, at jeg første gang snakkede med vores kontakt hos Paul, Weiss. De havde dog ikke plads i efteråret 2010, hvorfor jeg blev bedt om at genfremsende mit CV i starten af 2011, hvilket jeg så gjorde. Kort tid efter hørte jeg fra dem, og det kom herefter hurtigt i stand, at jeg kunne komme til New York. Jeg fik muligheden for at være her mellem 9 og 12 måneder, og det er så her jeg befinder mig nu. Jeg regner med at være her 12 måneder i alt, hvor jeg så også har haft tid til at holde ferie i begge ender. To paraplyer Hos Paul, Weiss- er afdelingerne ikke opdelt på samme vis som i de større danske advokatvirksomheder. De større advokatkontorer i Danmark er typisk opdelt i mange afdelinger. Hos Paul, Weiss er der færre afdelinger, men de to suverænt største afdelinger, Corporate og Litigation, er til gengæld opdelt i en lang række underafdelinger. Jeg tror, at min situation er lidt atypisk. 16 Maj 2012

15 Vi er 7 udenlandske advokater, hvoraf alle undtagen mig er placeret i Corporate. Det er usædvanligt at havne i Litigation som udenlandsk advokat, og Paul, Weiss har kun i relativt få tilfælde haft udenlandske advokater tilknyttet Litigation. Det skyldes blandt andet, at virksomhedsoverdragelser ligger i Corporate, og at mange af arbejdsopgaverne er af international karakter og derfor egner sig bedre til udenlandske advokater. Det står i kontrast til Litigation, hvor størstedelen af arbejdet udføres under amerikansk procesret, navnlig hvor der ikke er tale om internationale voldgiftsager. Forskellene fra Danmark Forskellene mellem det danske og amerikanske retssystem er talrige, hvilket Jacob David Hjortlund Allon medgiver, da jeg spørger ham, om at arbejde i Litigation: Hvis man synes, at retsplejeloven derhjemme er lang og indviklet, så skulle man se den amerikanske procesret den er helt vanvittig. I stedet for edition, som i Danmark giver en relativt snæver adgang til at få modparten til at fremlægge materiale under en retssag, har de en hel disciplin kaldet discovery. Herunder hører e-discovery, hvor man kan få modparten til at tømme deres -servere fra flere år tilbage og udlevere alt, der indeholder bestemte ord, hvilket tit ender i en regnskov med millioner af dokumenter. Materialet gennemgås først af den udleverende parts egne advokater, da de skal se, om der er noget privilegeret materiale kommunikation mellem advokat og klient der kan tilbageholdes. Derefter udleveres materialet modpartens advokater, der ligeledes gennemgår alt materialet. Det er meget tidskrævende! En anden væsentlig forskel er, at de, ligesom med mange andre ting i det amerikanske samfund, har mange flere funktioner. De er meget glade for at dele ting op i kasser og give folk forskellige titler. Der er i det hele taget flere lag af medarbejdere, der samar- Afhøringen af vidner og parter er ikke som derhjemme. Herovre øver man meget med vidnerne på forhånd. Det er nærmest et teaterstykke Udsigten fra Jacob Allons lejlighed i New York Stud. Jur. 2 17

16 Perspektiv Gorrissen Federspiels mand i New York - Interview med Jacob David Hjortlund Allon bejder. For eksempel er der på det hold, jeg er på nu, 7-8 forskellige advokater og 2 paralegals, som minder om en form for Stud.jur., men de har bare ikke nogen juridisk uddannelse det er tilstrækkeligt at have en collegeuddannelse. De fungerer som en form for avanceret sekretærer. Herudover er der sekretærer og staff attorneys. Staff attorneys er advokater, men har ikke lige så gode resultater som associates. Deres ansættelse er typisk tidsbegrænset, og de har ikke mulighed for at blive optaget som partnere. De bliver ofte brugt som rugbrødsadvokater til at foretage en første gennemgang af de mange dokumenter, der kommer ud af Discovery. Arbejdsgang Udover et væld af s er det centrale i Jacob David Hjortlund Allons arbejde afhøring af parter /vidner og forberedelse heraf. Dette indebærer dels at samle de relevante dokumenter, dels at udarbejde afhøringstemaer. Afhøringen af vidner og parter er ikke som derhjemme. Herovre øver man meget med vidnerne på forhånd. Det er nærmest et teaterstykke, fortæller Jacob David Hjortlund Allon. Jeg har de seneste måneder gennemført tyve timelange interviews med et vidne for at forberede afhøringen i retssalen. Derhjemme mødes man med vidner, forbereder dem på, hvad der skal ske i retten, beder dem om at genopfriske deres hukommelse, og man afdækker, hvad de ved, og hvad de vil sige i retten. Herovre har de en helt anden tilgang, hvor man lang tid før retssagen opbygger en struktur for afhøringen og derefter øver afhøringen med vidnet om og om igen. I Danmark foregår det på en mere tiltalende måde, synes jeg. Jeg kan bedre lide tanken om, at et vidne rent faktisk afgiver forklaring i retten om bestemte begivenheder i stedet for at opremse mere eller mindre indøvede svar. Udbytte Da jeg spørger indtil udbyttet af arbejdsopholdet, tøver Jacob David Hjortlund Allon ikke med sit svar: Det har været en fantastisk oplevelse at bo og arbejde i New York. Jeg har virkelig fået lov til at lave noget. Så jeg har reelt prøvet arbejdslivet herovre og er ikke bare blevet efterladt på mit kontor, så jeg kunne stirre ud af vinduet. Det har været interessant at opleve alle de formaliteter, der præger retssystemet herovre. Pludselig føler man, at en dansk retssag er et ganske gnidningsfrit stykke arbejde. Det er sundt af få rusket op i ens egen referenceramme. Man får et nyt perspektiv på det hele. Jacob David Hjortlund Allon har sidste arbejdsdag hos Paul, Weiss d. 25. juli Han har set opholdet som værende en unik mulighed, der skal gribes, hvis den byder sig: Ligegyldigt hvor man tager hen, så er det en fantastisk idé at arbejde i udlandet, fordi det på alle leder og kanter, sætter ens hverdag i perspektiv det er en virkelig anbefalelsesværdig ting at gøre, slutter Jacob David Hjortlund Allon. Pludselig føler man, at en dansk retssag er et ganske gnidningsfrit stykke arbejde. Det er sundt af få rusket op i ens egen referenceramme. Man får et nyt perspektiv på det hele. 18 Maj 2012

17 A Aktuelt Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun skrevet af Emil Spurr To af Danmarks mest respekterede advokatvirksomheder fusionerede med virkning fra 1. januar Bech-Bruun er fortsat landets næststørste advokatvirksomhed og består nu af op mod 550 medarbejdere, hvoraf 275 er jurister. Stud.Jur. har mødt advokat og ekstern lektor i Formueret II på Københavns Universitet, Morten Munch, der ved fusionen kom over til Bech-Bruun fra Philip Advokatfirma. Morten Munch fortæller her om baggrunden for fusionen og den generelle tendens i advokatbranchen. Kan du fortælle lidt mere om baggrunden for fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun? Det er vigtigt at få med, at vi for godt to år siden dengang hed vi Philip & Partnere fusionerede med Sand & Partnere. Allerede på daværende tidspunkt var det ambitionen, at vi skulle op og være med blandt de store, nærmere sagt blandt de fem til ti største i Danmark. Man gennemførte fusionen for ligesom at tage skridtet højere op; man skulle op blandt topkontorerne. Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun er så et resultat af den ambition og ikke mindst det hårde arbejde, som var en forudsætning for dens opfyldelse. Der så vi da nogle eksempler på i Philip, at vi simpelthen blev fravalgt, pga. at vi ikke lå i top ti eller måske endda top fem i Danmark Vi mente selvfølgelig, at vi var med rent fagligt og kompetencemæssigt, og vores klienter lå også i den rigtige klasse, men hvis vi skulle være i stand til at tiltrække nye, større klienter, var en fusion påkrævet. Så fusionen var simpelthen for at komme op og få størrelsen til, at man også udover de klienter vi havde in house kunne tiltrække klienter på det internationale marked. Det var især det, som var i fokus. Er det din opfattelse, at der vil komme flere fusioner? Det er bestemt ikke usandsynligt. Det, vi kunne opleve hos Philip Advokatfirma, var, at vi kunne få foden indenfor hos nogle gode internationale klienter og have et rigtig godt introduktionsforløb med dem. Men når disse klienter skulle beslutte, om de ville benytte os som faste advokater, så blev vi i nogle tilfælde fravalgt. Det skyldes, at store internationale klienter typisk har nogle legal departements, som sidder i hovedstæderne rundt omkring i Europa og verden. De har også ofte haft en strategi for, hvor deres samarbejdspartnere skal ligge rent størrelsesmæssigt. Der så vi da nogle eksempler på i Philip, at vi simpelthen blev fravalgt, pga. at vi ikke lå i top ti eller måske endda top fem i Danmark. Man skal forstå, at når internationale klienter sidder ude i den store verden og skal etablere sig på et nyt marked, så kan de have en strategi, der bestemmer, at de skal bruge en af de ti største spillere på markedet, når det kommer til f.eks. revision, levering af IT-ydelser og ligeså med advokatydelser. Når Stud. Jur. 2 19

18 Aktuelt Fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech-Bruun Danmark er så forholdsvist lille et land, så hedder det sjældent top ti største spillere, men top fem. Og der så vi nogle eksempler på, at vi blev fravalgt simpelthen alene på grund af størrelsen af Philip Advokatfirma. Så fusionen bunder jo netop i det hensyn, at man skal kunne tiltrække og beholde de store, internationale klienter og ikke blive afvist, alene fordi der findes andre kontorer, som er større. Er det muligt at sige noget om, hvad der vil komme til at ske fremover med de advokatkontorer, som givetvis oplever den samme fravælgelse, som Philip Advokatfirma oplevede? Det kan jo, både mht. hvad der vil ske med de mellemstore kontorer, men også mht. i hvor stort et omfang, de oplever at blive fravalgt på grund af størrelse, være svært at spå om. Det er forståeligt, hvis det udefra kan opfattes som om, der foregår et kapløb mellem de fem største kontorer i Danmark. Et kapløb udelukkende på størrelse. Men det er vigtigt at forstå, at det ikke er sådan, at kontorerne er villige til at ansætte et par advokater mere blot for at holde pladsen som nr. 1 eller nr. 2. Selvfølgelig er størrelsen et mål, men om man er dét største eller blot det næst- eller tredjestørste, det betyder nok ikke det helt store i den sidste ende. Hvor stor en rolle spiller kvaliteten af selve advokatydelsen? Selvfølgelig skal man kunne levere den bedste ydelse, men i sidste ende stemmer det mest overens med de internationale klienters strategi, at de samarbejder med et af de største kontorer. Et andet afgørende aspekt her er jo specialiseringen. Hvis man skal servicere en stor virksomhed, så kræver det, at der kan leveres på hele pailletten. Især med alle de retsområder, som efterhånden opstår og løbende udvikler sig, er det vigtigt, at den juridiske samarbejdspartner kan levere på hvert af disse. Godt nok ser vi nogle af de små og mellemstore kontorer specialisere sig ret ekstremt for netop at skille sig ud, men pointen er, at de fem største kontorer i Danmark har muligheden for at levere på hele det juridiske spektrum, hvor de små og mellemstore kun kan levere i et begrænset omfang. Hos Philip Advokatfirma havde vi f.eks. nogle områder, hvor vi simpelthen var super skarpe, herunder bl.a. fondsret, landsbrugsret og energiret. På den måde var Philip Advokatfirma et rigtig godt match til Bech-Bruun, fordi disse områder kunne forstærkes. Derudover havde Philip jo på trods af det, jeg lige har fortalt, en i forvejen stærk international profil, hvilket Bech-Bruun også havde. Begge kontorer var vant til at arbejde med internationale klienter. Denne internationale profil er kun blevet styrket som følge af fusionen. Man kan godt forestille sig, at nogle af de mellemstore kontorer, som primært retter sig mod det danske marked, ikke havde passet så godt med Bech-Bruun, som Philip Advokatfirma gjorde det. Er det din opfattelse, at der er en generel tendens blandt de mellemstore advokatkontorer til at ville konsolidere sig ved at ekspandere på størrelsen? Ja, der er to muligheder, hvis man gerne vil op blandt de ti største for eksempel. Den ene mulighed er at ansætte flere og flere folk og på den måde skaffe flere sager ind. Det er dog en længerevarende proces; det er svært at lave et såkaldt turn-around på den måde i denne branche, fordi klienter typisk har den samme advokat i mange år. Det er vel nok hovedårsagen til, at det advokatkontorer er svært at vokse organisk. Den anden mulighed er, at man finder 20 Maj 2012

19 Man kan vel konstatere, at tanken om, at der på et tidspunkt kun vil være to eller tre advokatkontorer på det danske marked, er en utopi et andet kontor, som man matcher godt med på kompetenceområder, sager m.m. og simpelthen går ind den vej med en fusion og på den måde vokser sig mod toppen. Man kan passende trække en parallel til revisionsbranchen, hvor den samme tendens begyndte for nogle år tilbage. Det er nok inden for de seneste år blevet endnu mere synligt. Der ser man jo nogle af de helt store, som fusionerer senest PwC og Grant Thornton og der taler vi altså oppe i toppen, at de rykker på det her område og vokser sig endnu større. Går det ud over nogen, når et mellemstort advokatkontor fusionerer det næststørste største? Det er ikke min opfattelse. Der er da nogen, som ikke er kommet med over til Bech-Bruun. Men om det skyldes fusionen eller andre forhold, kan man ikke sige noget om. Der har ikke været nogen fyringer. Har prestige noget at skulle have sagt i spørgsmålet om, hvem der er størst? Det kan man vel ikke udelukke. Men på papiret er det jo kampen om de store klienter, der tæller. Desuden kan man konstatere, at det er de fem-seks største kontorer, man hører om i medierne, og som kommer godt ud på universiteterne. Det hjælper jo unægtelig til at opretholde en stor kundekreds og et godt tække på de studerende. Så rent brandingmæssigt er fusionen også en fordel. Man skal heller ikke undervurdere de underliggende synergieffekter en fusion automatisk medfører. F.eks. gør det en pæn forskel, at man har ét samlet bibliotek, at man kun skal betale én husleje, at der er et godt produktionsrum, hvor man kan lave processkrifter og dokumenter i lange baner, osv. Selve denne effektivisering betaler sig både på den korte og den lange bane. Er der grænser for, hvor stort et advokatfirma kan blive? Ja. Pga. interessekonflikter er der uden tvivl en naturlig begrænsning for, hvor stort et advokatfirma kan blive: der er jo altid en modpart, som står på den anden side, og hvis et advokatfirma selv sidder på for eksempel halvdelen af markedet, så vil man begynde at støde ind i rigtig mange problemer, hvor man ikke kan håndtere konflikten, fordi man har begge parter som klient. Så bliver man nødt til at smide håndklædet i ringen for så vidt angår i hvert fald den ene part, men somme tider også begge parter. Og det forekommer da ikke sjældent i den virkelige verden. Hvordan løses den type konflikter rent praktisk? Vi har screening proces og et konfliktudvalg, der påser, at vi til stadighed overholder de advokatetiske regler og som i praksis hjælper med at løse konflikter. Det er vel en begrænsning, som er ret enestående for advokatbranchen Ja. Man kan igen sammenligne med revisionsbranchen. Revisionskontorerne kan formentlig vokse sig endnu større end advokatkontorerne kan. I og med at et revisionskontor ikke er undergivet samme etiske regelsæt og driver en anden form for virksomhed. Man kan vel konstatere, at tanken om, at der på et tidspunkt kun vil være to eller tre advokatkontorer på det danske marked, er en utopi. Og det nyder de små og mellemstore kontorer naturligvis godt af. Og for at komme tilbage til fusionen mellem Philip Advokatfirma og Bech- Bruun, så har vi oplevet meget få af disse interessekonflikter. Også af den grund, har det været et ret heldigt match. Stud. Jur. 2 21

20