Et samlet mål for dyrevelfærd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et samlet mål for dyrevelfærd?"

Transkript

1 Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger ved hjælp af Welfare Quality -protokollen. Af Peter Sandøe * **, Sine Norlander Andreasen *, Björn Forkman *, Hans Houe * & Karsten Klint Jensen ** * Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet ** Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Indtil for nylig har man, når man fra officielt hold har forholdt sig til dyrevelfærden i landbruget, mest fokuseret på de rammer, som dyrene lever under. Således drejer næsten al dyreværnslovgivning på landbrugsområdet sig om at stille krav til, hvordan dyrenes stalde og opholdsarealer indrettes, hvor tæt dyrene går, og hvordan de tilses og passes. Endvidere har der også været et vist fokus på avlen. Der har dog været en stigende erkendelse af, at dyrevelfærd ikke kun er en funktion af de rammer, dyrene tilbydes, herunder de aspekter af pasningen som lader sig beskrive i en lov. Dyr, som ikke adskiller sig avlsmæssigt, og som alle huses og passes i overensstemmelse med en given lovgivning, kan have en meget forskellig grad af velfærd. Der er ikke blot tale om forskelle mellem individuelle dyr men også mellem besætninger. Således ser man eksempelvis dramatiske forskelle mellem malkekvægsbesætninger i forhold til haltheder og andre lidelser af betydning for køernes velfærd. Dette kan være en del af baggrunden for, at man fra politisk hold har sat initiativer i værk, som skal dokumentere den faktiske dyrevelfærd i danske kvæg- og svinebesætninger. Således besluttede et flertal i Folketinget i 2012 som led i det seneste veterinærforlig, at der skal udvikles et såkaldt velfærdsindeks, som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012). Projektet, som skal danne baggrund for indekset, udføres i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Overblik over hvordan dyrene har det Som det anføres i en artikel trykt i Dansk Veterinærtidsskrift, er det overordnede mål med etableringen af dyrevelfærdsindekset, at der i fremtiden skal kunne foretages gentagne målinger af dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger på landsplan, hvilket vil gøre det muligt at følge udviklingen i dyrevelfærd over tid (Anneberg, 2014, p. 17). Endvidere fremgår det af projektbeskrivelsen, at formålet også er, at der skal skabes overblik over dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin i Danmark. Endelig er det målet, at dyrevelfærdsindeksene skal være praktisk anvendelige, retssikre og videnskabeligt baserede. Samtidig stilles der krav om, at de data, som indgår i indeksene, skal kunne indsamles i besætninger inden for en rimelig tidsramme (Louise Holm Parby, Fødevarestyrelsen, personlig kommunikation). Der er altså tale om, at der skal tilvejebringes et overblik over, hvor godt eller skidt dyrene i de danske kvæg- og svinebesætninger faktisk har det, og hvordan den faktiske dyrevelfærd udvikler sig over tid. Som allerede antydet er der her ikke tale om, at man måler, i hvilket omfang den gældende lovgivning overholdes. Derimod forsøger man så at sige via en række såkaldte velfærdsindikatorer at spørge dyrene selv, hvordan de har det. Welfare Quality -projektet I dette arbejde hentes inspiration fra det store EU-finansierede projekt Welfare Quality, eller som det udtrykkes i den nævnte artikel fra Dansk Veterinærtidsskrift, så valideres det danske projekt med at etablere dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin op imod Welfare Quality, som til dato er det mest gennemarbejdede dyrevelfærdsindeks (Anneberg, 2014, p. 17). Welfare Quality -projektet blev gennemført i perioden i et samarbejde mellem 44 europæiske institutter og universiteter. I forskergruppen var der repræsentanter for både naturvidenskab og samfundsvidenskab. Welfare Quality bygger på den tanke, at dyrevelfærd drejer sig om, hvad dyrene føler og oplever hvor negative følelser og oplevelser trækker dyrevelfærden ned, og positive ditto trækker den op (Botreau et al., 2007). Det centrale dogme var fra starten, at man skulle måle på dyrene selv frem for på de ressourcer, de blev tilbudt. Man vil således i indeksprojektet, med inspiration fra Welfare Quality, i tillæg til at dokumentere de fysiske rammer måle en række tilstande og reaktioner hos dyrene og lægge disse sammen til at give et retvisende billede af, hvordan dyrene selv føler og oplever de forhold, de tilbydes i staldene. Arbejder med omkring 30 målinger I Welfare Quality -protokollen har man taget to afgørende beslutninger om, hvordan der arbejdes med dyrevelfærd: Den ene er, at der samles et bredt spektrum af informationer om dyrenes tilstand som grundlag for at udtale sig om deres velfærd. Den anden er, at disse informationer lægges sammen, aggregeres, til et enkelt tal, som kan give et samlet billede af dyrenes tilstand. I Welfare Quality arbejder man således med op til omkring 30 målinger på dyrene og i stalden, der via en række mellemregninger bliver lagt sammen til en af fire mulige kategorier, hvor den dårligste angiver et uacceptabelt niveau af dyrevelfærd, mens den bedste angiver den perfekte velfærd. Umiddelbart virker det meget fornuftigt at satse på både bredde og aggregering, idet man dermed på to måder tilsyneladende sikrer sig, at der bliver tale om en fair vurdering af, hvor godt eller skidt dyrene har det. Dels sikrer man sig imod 44 DYRLÆGEN 1/2015

2 en ensidig fokusering på enkeltfaktorer, og dels giver man mulighed for at afveje fordele og ulemper for dyrene i forhold til hinanden. Dyr, der går løse i flok, vil for eksempel kunne blive udsat for ubehag i form af aggression fra artsfæller, men vil samtidig have fordele i form af bedre muligheder for at udføre flere typer af adfærd. Dette kan afspejles i en vurdering af de pågældende dyrs velfærd, når både friheden til at udføre naturlig adfærd og ubehag i forbindelse med aggression fra artsfæller måles og tælles med i den endelige vurdering af dyrevelfærden. Transparent indeksmodel god idé I forhold til den praktiske anvendelighed, som er et af de erklærede mål for indeksprojektet, kan man dog også diskutere værdien af aggregerede mål, som de anvendes i Welfare Quality. Hvilken praktisk anvendelighed vil der eksempelvis være i at få at vide, at de danske malkekøer fordeler sig på en bestemt måde i forhold til de fire nævnte velfærdskategorier? Og hvilken anvendelighed vil der være i en oplysning om, at der et år er flere eller færre i en af mellemkategorierne? Anvendeligheden kommer vel især, hvis målene bliver knyttet sammen med nogle indikatorer, som man kan relatere til, hvad der foregår ude i staldene. Det kan derfor synes at være en god idé, hvis indeksmodellen bliver tilstrækkelig transparent til, at det ved observation af et fald i dyrevelfærden er muligt hurtigt at udtrække indikatorer på underliggende niveauer. Det vil også klart øge den praktiske anvendelighed af et dansk velfærdsindeks, hvis det udover leverede værdier for den aggregerede velfærd også angiver værdier for nøgleindikatorer eller -kriterier, såsom forekomsten af haltheder og niveauet af komfort under hvile for køerne. Denne artikel fokuserer på spørgsmålet, om aggregeringsmodellen i Welfare Quality kan siges at give et retvisende billede af den samlede velfærd i en besætning. Bekymringen, som ligger til grund for dette spørgsmål, er, at man ved at lægge det hele sammen let kommer til at sløre væsentlige problemer for dyrene, som der kunne og burde gøres noget ved. Vurdering af dyrevelfærden Forskerne bag Welfare Quality hævder imidlertid selv, at aggregeringsmodellen kun i meget begrænset omfang tillader, at en dårlig score på et område kan kompenseres af god score på et andet. Det kunne yderligere understøttes af, at et velfærdsproblem normalt ikke kommer alene, men at halte køer ofte også må formodes at være mere syge og mere frygtsomme end andre køer. Men i hvilket omfang dette er rigtigt, må vel komme an på en prøve; og at gennemføre en sådan prøve er netop formålet med denne artikel. I artiklen præsenteres resultater fra en vurdering af dyrevelfærden i 44 danske malkekvægsbesætninger baseret på Welfare Quality -protokollen. I artiklen vil vi dels fremlægge resultaterne med hensyn til to enkeltfaktorer, som mange vil kunne blive enige om, er relevante velfærdsindikatorer for malkekøer. Dels vil vi vise og lægge op til diskussion af, hvad der sker, når de forskellige faktorer aggregeres i henhold til Welfare Quality protokollen. Dels afslutter vi med nogle anbefalinger til de aktuelle aktiviteter vedrørende etablering af et nationalt dyrevelfærdsindeks. I det følgende vil vi således først i et metodeafsnit gøre mere konkret rede for Welfare Quality -protokollen, og hvordan den er blevet brugt til at gennemføre velfærdsvurderinger i 44 danske malkekvægstalde med løsdrift. Dernæst vil vi i det følgende afsnit præsentere vores resultater. Der er dels tale om udvalgte målinger af dyrevelfærd med fokus på haltheder og komfort under hvile begge to velfærdsindikatorer, som er almindeligt anerkendte som vigtige indikatorer for velfærd hos malkekøer. Dels er der tale om aggregeringer på forskellige niveauer op til det højeste niveau, hvor køernes velfærd repræsenteres i fire kategorier. Endelig vil vi i det sidste afsnit, i lyset af vores resultater, diskutere, om det er frugtbart at følge måden, hvorpå der i Welfare Quality aggregeres, når det kom- Overordnet vurdering Princip Kriterium Indikator fodring 1 2 opstaldning sundhed 6 7 Hensigtsmæssig adfærd Fravær af langvarig sult Fravær af langvarig tørst Komfort under hvile Temperaturmæssig komfort Lethed ved bevægelse Fravær af skader Fravær af sygdom Smerte induceret ved managementprocedurer Udtryk af social adfærd Udtryk af anden adfærd t dyr-menneske-forhold Positiv emotionel tilstand Huld Vandforsyninger, renhed af vandforsyning, vand-flow, vandforsyningers funktion Tid brugt på at lægge sig, dyr som kolliderer med inventar når de lægger sig, dyr som ligger helt eller delvis uden for liggeområdet, renhed af yver, renhed af flanke og øvre ben, renhed af nedre ben Ingen indikator Tilstedeværelse af opbinding, adgang til udendørs areal eller græs Halthed, hudforandringer Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed, langliggere Afhorning, halekupering Agonistisk adfærd Adgang til græs Undvige-afstand Qualitative Behaviour Assessment Figur 1: Welfare Quality -protokollerne til velfærdsvurdering. Indikatorerne vedrører malkekvæg (Welfare Quality 2009). Forfatternes oversættelse. DYRLÆGEN 1/

3 mer til at beslutte, hvordan de forskellige velfærdsindikatorer lægges sammen, eller om der her er grund til at forsøge at gå nye veje. Præsentation af metoden Ved struktureringen af velfærdsvurderingen forsøgte man i Welfare Quality at lave en opdeling mellem forskellige aspekter af dyrevelfærd her blev der skelet til de såkaldte fem friheder, som i 1979 blev fremlagt af det britiske Farm Animal Welfare Council, i dag Farm Animal Welfare Committee, (Farm Animal Welfare Council, 1979). I stedet for at tage udgangspunkt i de fem friheder er velfærdsvurderingen 73% 2% 11% 14% i Welfare Quality struktureret i fire principper: fodring, opstaldning, sundhed og Hensigtsmæssig adfærd. Endvidere valgte man at underopdele de fire principper i 12 kriterier (Welfare Quality, 2009). For hvert kriterie blev der fundet en eller flere konkrete indikatorer, som kunne danne grundlag for indsamling af data. Et centralt dogme var her, at data så vidt muligt skulle indsamles ved hjælp af dyrebaserede indikatorer, ofte ved direkte observation af dyrene (Botreau et al., 2007). Da protokollerne kom til høring hos dyrevelfærdsorganisationer og blev vurderet Welfare Quality grad 1 halte 0 til 10 % grad 1 halte dyr 10 til 20 % grad 1 halte dyr 20 til 30 % grad 1 halte dyr over 30 % grad 1 halte dyr Figur 2. I 73 % af besætningerne er flere end 30 % af dyrene grad 1 halte, hvilket kommer til udtryk i form af en ujævn gang. Welfare Quality grad 2 halte 16% 7% 77% 0 til 10 % grad 2 halte dyr 10 til 20 % grad 2 halte dyr 20 til 30 % grad 2 halte dyr over 30 % grad 2 halte dyr Figur 3. I 23 % af besætningerne er over 10 % af dyrene grad 2 halte, hvilket kommer til udtryk ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket. af almindelige borgere, blev de kritiseret for at lægge for lidt vægt på hensynet til, at dyrene kunne udfolde deres naturlige adfærd (Veissier et al., 2011). Dette medførte, at man i et vist omfang inddrog indikatorer relateret til naturlighed. For eksempel blev adgang til græs indført som én af indikatorerne til at vurdere, om kvæg kan leve naturligt. Herudover blev der også afveget fra dogmet om dyrebaserede indikatorer på områder, hvor det var svært at finde egnede dyrebaserede indikatorer; for eksempel valgte man, for at vurdere frihed fra tørst, at kigge på dyrenes adgang til vand. Se figur 1 for en samlet oversigt over indikatorer, kriterier og principper til brug for vurdering af velfærd hos malkekvæg. Indikatorer i velfærdsvurderingsprotokollen De inkluderede indikatorer blev fundet ved hjælp af en gennemgang af videnskabelig litteratur samt ved undersøgelser udført i forskellige besætninger. De indikatorer, som blev inkluderet i de endelige protokoller, er alle vurderet i forhold til, om de er robuste, og i forhold til, om de er valide i den forstand, at eksperter på området har vurderet, at indikatorerne måler det, man ønsker at måle (Knierim & Winckler, 2009). Indikatorerne bliver aggregeret ved hjælp af en hierarkisk multikriterie model. Først bliver resultaterne af de enkelte indikatorer aggregeret til kriterieniveau på en skala fra 0 til 100, herefter til principniveau, igen på en skala fra 0 til 100, og til slut til en overordnet vurdering i de nævnte fire kategorier. Der er ikke tale om en simpel sammenlægning af tal: Der lægges således relativt mere vægt på at undgå meget negative tilstande, og der er sat grænser for, i hvor høj grad resultater inden for et kriterie kan kompensere for mere negative resultater inden for et andet (Botreau et al., 2009). Således giver for eksempel 40 procent halte køer en mere end dobbelt så dårlig velfærdsscore, end 20 procent halte køer gør. Velfærdsvurderingsprotokollen for malkekvæg indeholder 29 indikatorer. Af disse er 20 dyrebaserede (16 primære som findes ved direkte observation af dyrene i øjeblikket for velfærdsvurderingen, og fire sekundære som findes ved hjælp af databaseregistreringer, eksempelvis celletal). Seks er ressourcebaserede, hvor nogle som nævnt relaterer sig til dyrebaserede indika- 46 DYRLÆGEN 1/2015

4 torer, og andre er medtaget med baggrund i ønsket om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd. De resterende tre indikatorer er mål, som vedrører pasningen af dyrene. Undersøgelser gennemført i staldene De, som undersøgelsen i denne artikel vedrører, blev besøgt i efteråret og foråret Personen, som gennemførte vurderingerne, havde gennemgået den obligatoriske træning og var derfor godkendt af Welfare Quality systemet. Alle besætninger havde køer af racen SDM, og der var i gennemsnit 184 (min. 101, maks. 452) køer i besætningen. Kalvene er ikke inkluderet i Welfare Quality -protokollen for malkekvæg, hvorfor disse er udeladt. I observationerne indgår derfor køer, som malkes, samt goldkøer. Vurderingen fulgte forskriften opstillet i Welfare Quality -protokollen, og stikprøvestørrelsen fulgte ligeledes kravene givet i Welfare Quality -protokollen (Welfare Quality, 2009). I alt blev 3051 dyr observeret individuelt. Besøget i de enkelte besætninger startede ved morgenmalkningen. Først blev stalden skitseret, denne skitse blev senere brugt til at opdele stalden i segmenter. Når dyrene var retur fra malkning, var der udfodret, og de fleste dyr stod derfor ved foderbordet. Her blev der foretaget en test af undvigeafstand (avoidance distance). Observatøren stillede sig foran den udvalgte ko og gik langsomt frem mod denne med armen løftet i en vinkel på 45. Efter testen for undvigeafstand blev køerne observeret i 20 minutter fra forskellige punkter i stalden (fastsat i Welfare Quality -protokollen). Efter endt observation forlod observatøren dyrene, og oplevelsen opnået via observationen blev scoret ved hjælp af metoden Qualitative Behaviour Assessment. Her blev udvalgte adjektiver som blandt andet tilfreds, glad og apatisk tildelt en score. Dyrenes adfærd, herunder agonistisk adfærd, blev observeret i to timer fra forskellige steder i stalden (hertil blev skitsen anvendt). Endvidere blev dyrenes læggesig-adfærd og hoste registreret. Efter adfærdsobservationerne blev en stikprøve af dyrene evalueret klinisk. Her blev dyrene blandt andet undersøgt for halthed, flåd fra for eksempel øjne og næse samt skader på kroppen. Til slut blev ressourcer som vandtildeling evalueret, og et spørgeskema, som landmanden inden besøget havde haft mulighed for at Kriterie 6 Fravær af skader 11% 75% 14% udfylde, blev gennemgået. For en nærmere beskrivelse se Andreasen (2014). Resultater fra undersøgelsen af velfærden I præsentationen af resultaterne fra undersøgelsen af velfærden i de 44 stalde med malkekøer har vi her valgt at tage udgangspunkt i en velfærdsindikator, som synes at være af central betydning for malkekøers velfærd, nemlig forekomsten af haltheder. Når en ko er halt, er det Figur 4. Det første aggregeringsniveau Fravær af skader, hvor haltheder lægges sammen med hudforandringer. På dette aggreringsniveau er det 11 % af besætningerne, som ender med at komme under det acceptable niveau. Kriterie 7 Fravær af sygdom 57% 4% 39% Figur 5. Resultaterne fra kriterie 7 Fravær af sygdom, som sammenfatter en lang række målinger: Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed og antal langliggere. Der er forskelle mellem besætningerne, men ingen kommer under grænsen for det acceptable. et tegn på, at den føler smerte, når den støtter på det eller de halte ben. Samtidig bliver haltheder i flere sammenhænge opfattet som en central problemstilling i moderne stalde, hvor køer en meget stor del af tiden skal gå og stå på et hårdt og vådt gulv (se Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, 2009). Som det fremgår af figur 2 og 3, var haltheder ikke alene udbredt i de 44 undersøgte malkekvægsbesætninger, der var også store forskelle mellem, hvor mange DYRLÆGEN 1/

5 86% haltheder der var i de forskellige besætninger. Figur 2 viser forekomsten af såkaldte grad 1 haltheder, som kommer til udtryk i en ujævn gang. Her var der i 73 procent af besætningerne over 30 procent af køerne, som var grad 1 halte. Figur 3 viser forekomsten af såkaldte grad 2 haltheder, som kommer til udtryk Princip 3 sundhed 14% Figur 6. Resultatet af aggregeringen til princippet sundhed. Dette princip sammenfatter kriterierne Fravær af skader, Fravær af sygdom og Smerte induceret ved managementprocedurer. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet sundhed, og ingen klarer sig strålende. Kriterie 3 Komfort under hvile 39% 61% Figur 7. Resultater vedrørende kriterie 3 Komfort under hvile. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke og øvre ben; og renhed af nedre ben. Der er 39 % af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie. ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket. Her var der i 23 procent af besætningerne over 10 procent af køerne, som var grad 2 halte. Grad 2 halthed et alvorligt problem Figur 4 viser, hvad der sker i det første niveau af aggregering, hvor haltheder lægges sammen med hudforandringer i forhold til kriteriet Fravær af skader. Dette kriterie scores som sagt på en skala fra 0 til 100. En besætning, der scorer under 20 på et kriterie, tillægges en høj risiko for at ende i den laveste kategori som ikke klassificeret (Vessier et al., 2009). I Welfare Quality er ikke klassificerede besætninger sådanne, hvor dyrene menes at have så dårlig velfærd, at de ikke kan få et kvalitetsprædikat som eksempelvis en stjerne ud af tre i et kvalitetscertificeringssystem, mens acceptabel (næstlaveste kategori) bruges om de besætninger, hvor noget skal forbedres, men hvor dyrevelfærden ikke er så dårlig, at det bør få konsekvenser fx i form af, at besætningen ikke kan få et kvalitetsprædikat i et kvalitetscertificeringssystem. En besætning med 20 procent grad 2 halte køer (og de resterende 80 procent uden problemer) opnår eksempelvis en score på 12,5, hvilket siger noget om, at grad 2 halthed vurderes som et meget alvorligt problem. Og som det fremgår, er der faktisk 11 procent af besætningerne, der falder i den laveste kategori i relation til Fravær af skader. Ingen falder igennem i forhold til sundhed Figur 5 viser resultater fra et andet kriterie, Fravær af sygdom, hvor der er forskelle mellem besætningerne, men hvor ingen kommer under grænsen på 20. Endelig viser figur 6, hvad der sker, når man aggregerer et niveau videre op til princippet sundhed. Dette princip sammenfatter kriterierne Fravær af skader, Fravær af sygdom og Smerte induceret ved managementprocedurer. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Det medfører, at ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet sundhed, men der er heller ikke nogen, der klarer sig strålende. Om dette aggregeringstrin hævdes det ellers af arkitekterne bag Welfare Quality -protokollens aggregeringsmetoder, at man ikke tillader, at en indikatorværdi kan kompensere for en anden (Veissier et al., 2011, p. 8). Med andre ord: En score på under 20 for ét kriterie bør ikke kunne kompenseres af højere scorer på de øvrige kriterier. Som vores resultater viser, er det imid- 48 DYRLÆGEN 1/2015

6 lertid netop, hvad der sker de besætninger, der scorer under 20 på kriteriet Fravær af skader scorer nu alle over 20 på principper sundhed. Bundlinjen er således, at de alvorlige velfærdsproblemer, som blev fundet på indikatorniveau, er forsvundet, når man kommer til principniveauet. Udbredte problemer forsvinder Endvidere viser figur 7 og 8, at det ikke kun er i forhold til princippet sundhed, at alvorlige velfærdsproblemer kan forsvinde i aggregeringen. I dette tilfælde er der tale om, at meget udbredte problemer forbundet med muligheden for at kunne ligge komfortabelt forsvinder i aggregeringen mellem kriterie- og principniveau. Figur 7 præsenterer de fundne resultater vedrørende kriterie 3, Komfort under hvile. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke og øvre ben; samt renhed af nedre ben. Der er 39 procent af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie. Der synes altså her at være et markant velfærdsproblem. Som det fremgår af figur 8, forsvinder dette problem imidlertid i forbindelse med aggregeringen til princippet opstaldning. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet Komfort under hvile kriterierne Temperaturmæssig komfort, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet Lethed ved bevægelse, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer. Lige som ved princippet sundhed ser man, at besætningerne i forhold til princippet opstaldning klumper sig sammen i midten af skalaen, uden at der er nogen, som hverken falder igennem eller udmærker sig. Endelig viser figur 9 resultaterne i forhold til en samlet aggregering, hvor de fordeler sig i forhold til de fire kategorier. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet, hvor ingen er hverken rigtig gode eller rigtig dårlige. Retvisende og praktisk anvendelige resultater? Hvis ellers velfærdsvurderingen, der som ovenfor beskrevet er foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger, er repræsentativ, så har det vigtige konsekvenser for et kommende dansk velfærdsindeks. Man vil nemlig kunne forvente, at en aggregering baseret på aggregeringsprincipperne fra Welfare Quality -protokollen vil føre til, at nogle problemer målt på indikator- eller kriterieniveau mere eller mindre forsvinder, når man når op på principniveau eller helt op på det overordnede niveau. Om dette er udtryk for et retvisende resultat, kan selvfølgelig diskuteres. Nogle vil måske argumentere for, at problemer som alvorlige haltheder og alvorlig mangel på komfort i forbindelse med hvile opvejes af, at køerne på andre måder viser tegn på at have det godt. Omvendt kan man mene, at alvorlige haltheder hos køerne vil give anledning til langvarig smerte og ubehag for disse køer, En stærk rådgiver i praksis Har du brug for en stærk og kompetent rådgiver? Så lad Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen blive din juridiske samarbejdspartner. Vi dækker alle juridiske spidskompetencer og udvælger altid nøje den eller de af vores juridiske specialister, der bedst kan styrke din praksis og tackle de udfordringer, du måtte stå overfor. Det kan eksempelvis være køb og salg af praksis, erhvervslejeforhold, selskabsret, generationsskifte, leasing, personalejura og kontrakter. Som et af de største advokatfirmaer i Danmark med kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Kolding og Vejle er vi et landsdækkende netværk med ca. 160 medarbejdere. Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din praksis, er du velkommen til et gratis indledende møde over en kop kaffe. Med os er du sikret engagement og rådgivning på et højt fagligt plan. Telefon Rune Tarnø, partner, advokat (L) Tlf Anders Rynkebjerg, partner, advokat (H) Tlf ROSKILDE KØBENHAVN AARHUS KOLDING VEJLE Jørgen Lykkegård, partner, advokat (H) Tlf DYRLÆGEN 1/

7 Princip 2 opstaldning 68% 32% Figur 8. Aggregeringen til princippet opstaldning. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet Komfort under hvile kriterierne Temperaturmæssig komfort, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet Lethed ved bevægelse, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer. 48% Overordnet vurdering 2% 5 Figur 9. Samlet aggregering, hvor de fordeler sig i forhold til en velfærdsskala fra 1 til 4. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet, hvor ingen er rigtig gode eller rigtig dårlige. hvilket vil være svært at opveje ved, at tingene på andre måder er OK. Og man kan sige, at liggekomfort er et nøglebehov for koen, der for at fungere er stærkt afhængig af netop muligheden for at ligge ned. Hvis man i lighed med forfatterne af denne artikel mener det sidste, så må man konkludere, at de, der konstruerede Welfare Quality -protokollen, på trods af intentioner om det modsatte, ikke er lykkedes med at lave en aggregeringsmodel, hvor dårlig velfærd på et område ikke kan camoufleres ved, at der i andre henseender er god velfærd. Det er vigtigt at bemærke, at problemerne ikke kun vedrører aggregeringen op til det højeste niveau, hvor dyrenes velfærd angives i fire kategorier. De vedrører også aggregeringen op til principniveau, hvor alvorlige problemer med haltheder, som vi så ovenfor, forsvinder, når man aggregerer op til princippet om sundhed, og hvor alvorlige problemer omkring køernes mulighed for at opnå komfort under hvile forsvinder, når man aggregerer op til princippet om opstaldning. Selv om Welfare Quality er brugt som inspirationskilde ved udviklingen af de danske dyrevelfærdsindekser, synes der ikke at være grund til at følge forbilledet, når det gælder aggregering. For at et dansk dyrevelfærdsindeks skal kunne give et retvisende billede af dyrevelfærden i Danmark, skal metoden for aggregering undgå den form for fortynding af velfærdsproblemer, som illustreres i denne artikel. Endvidere bør aggregeringen være transparent og ske på flere forskellige niveauer, sådan at det er muligt at fremdrage information om forandringer på kriterie- såvel som princip- og endelig indikatorniveau. Referencer: Andreasen, S.N., Simplifying on-farm animal welfare assessment. PhD thesis, University of Copenhagen. Anneberg, I., Hvordan tager man temperaturen på dyrevelfærden? Dansk Veterinærtidsskrift, 3, pp Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg. København, Justitsministeriet. Botreau, R., Veissier, I., Butterworth, A., Bracke, M.B.M. and Keeling, L.J., Definition of criteria for overall assessment of animal welfare. Animal Welfare, 16, pp Botreau, R., Veissier, I. and Perny, P., Overall assessment of animal welfare: strategy adopted in Welfare Quality. Animal Welfare, 18, pp Farm Animal Welfare Council, Farm Animal Welfare Council, Press statement, December 5th Knierim, U. and Winckler, C., On-farm welfare assessment in cattle: validity, reliability and feasibility issues and future perspectives with special regard to the Welfare Quality approach. Animal Welfare, 18, pp Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forlig om veterinærområdet. København, 2. november. Veissier, I., Botreau, R. and Perny, P., Scoring animal welfare: difficulties and Welfare Quality solutions, in Keeling, L. (ed) An Overview of the Development of the Welfare Quality Assessment Systems, Welfare Quality Reports 12. Veissier, I., Jensen, K.K., Botreau, R. and Sandøe, P., Highlighting ethical decisions underlying the scoring of animal welfare in the Welfare Quality scheme. Animal Welfare 20: Welfare Quality, Welfare Quality assessment protocol for dairy cattle. Welfare Quality Consortium: Lelystad, Holland. 50 DYRLÆGEN 1/2015

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander

Læs mere

RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER

RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER RISIKOBASERET UDPEGNING AF SOBESÆTNINGER MED DYREVELFÆRDSPROBLEMER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB VERSITET UNI PROJEKTGRUPPE Hans Houe KU-LIFE Tina Birk Jensen ViD-Fødevarestyrelsen Tine Rousing, Jan Tind

Læs mere

Københavns Universitet. Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter

Københavns Universitet. Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter university of copenhagen Københavns Universitet Hvor god er dyrevelfærden samlet set? Jensen, Karsten Klint; Sandøe, Peter Published in: Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Publication date:

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD

LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD LOVGIVNING SOM REDSKAB TIL AT SIKRE BEDRE DYREVELFÆRD Peter Sandøe IPH, FOI & CeBRA www. Københavns Universitet, LIFE bioethics.kvl.dk BAGGRUND For tre år siden samme sted fremlagde Det Dyreetiske Råd

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd

Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Egenkontrol - mellem bureaukrati og dyrevelfærd - et forskningsprojekt financieret af Videncenter for Dyrevelfærd Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Resourceøkonomi Københavns Universitet Baggrunden

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Transportegnethed hos svin

Transportegnethed hos svin Seminar on dyrs transportegnethed, Oslo 2. november 2016 Transportegnethed hos svin - biologisk grundlag for danske og internationale regler AARHUS UNIVERSITET Mette S. Herskin Præsentation Mette S. Herskin

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

DEFINITIONER OG HOLDNINGER Dyrevelfærd i Danmark 2010

DEFINITIONER OG HOLDNINGER Dyrevelfærd i Danmark 2010 15 En stillingtagen til, hvad der er god dyrevelfærd for landbrugets produktionsdyr, bygger ideelt set ikke kun på biologisk indsigt, der indgår også etiske holdninger. Samtidig er der grund til at tro,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016

AARHUS UNIVERSITET VID S KONFERENCE NOVEMBER 2016 UNDERVISNING I DYREVELFÆRD PÅ LANDBRUGSUDDANNELSEN HVORDAN FORMES DE KOMMENDE LANDMÆNDS SYN PÅ DYREVELFÆRD? INGER ANNEBERG, PETER SANDØE OG JESPER LASSEN, KØBENHAVNS VID S KONFERENCE - 17. NOVEMBER 2016

Læs mere

Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet

Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet Øget sundhed og velfærd i malkekvægsbesætningerne med landmanden som 'ak7v planlægger' Me:e Vaarst Aarhus Universitet Udfordringerne En sektor under pres Sygdomsproblemer Sundhedsfremme Bedre velfærd Udfasning

Læs mere

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD

LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD LOVE HURTS - OM DYR-MENNESKERELATIONENS BETYDNING FOR DYREVELFÆRD Peter Sandøe & Stine B. Christiansen IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Dias 1 EN

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger

Læs mere

Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden.

Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Anvendelse af Welfare Quality s protokol vedr. kødkvæg til vurdering af udegående kvægs velfærd i vinterperioden. Master i vurdering af husdyrvelfærd i primærproduktionen Masterprojekt 2015 Inger Lund

Læs mere

Københavns Universitet. Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd Sandøe, Peter; Christensen, Tove; Forkman, Björn; Lassen, Jesper

Københavns Universitet. Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd Sandøe, Peter; Christensen, Tove; Forkman, Björn; Lassen, Jesper university of copenhagen Københavns Universitet Definitioner af og holdninger til dyrevelfærd Sandøe, Peter; Christensen, Tove; Forkman, Björn; Lassen, Jesper Published in: Dyrevelfærd i Danmark 2010 Publication

Læs mere

Københavns Universitet. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter

Københavns Universitet. Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter university of copenhagen Københavns Universitet Vurdering af dyrevelfærd i en husdyrbesætning Sørensen, Jan Tind; Houe, Hans; Rousing, Tine; Sandøe, Peter Publication date: 2013 Document Version Forlagets

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Københavns Universitet

Københavns Universitet university of copenhagen Københavns Universitet Kortlægning af forekomst, udformning og anvendelse af sygebokse i danske malkekvægbesætninger. Houe, Hans; Forkman, Björn; Williams, Charlotte Amdi; Jensen,

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Dato: Kontor: Sagsbeh: Sagsnr.: Dok.: Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder,

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer

Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer 1 Formidlingstekst til Informations Ph.d. Cup 2014 af Inger Anneberg Dyrevelfærd i landbruget de vanskelige dilemmaer Vi kører op ad en grusvej, hvor vandpytter og mudder er hårde af frost og ind på gårdspladsen

Læs mere

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15.

Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Kampagne oplæg! Opstaldning og pasning af ammekøer med opdræt i vinterperioden 2014-15. Projektgruppe: Stig Jessen Veterinærrejseholdet, Projektleder Lisbeth Jørgensen, Vet. Nord Signe Balslev Vet. Øst.

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Vidensoverførsel - fra lab til landmand

Vidensoverførsel - fra lab til landmand Vidensoverførsel - fra lab til landmand Christian Fink Hansen Institut for Produktionsdyr og Heste Produktion og Sundhed cfh@life.ku.dk Dias 1 Disposition Hvem er jeg? Baggrund, barrierer og problemer

Læs mere

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger

AfiMilk. Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbesætninger AfiMilk Styringsværktøjer til maksimering af produktiviteten og øgning af overskuddet i malkekvægbrug

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser?

Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan bruges klovregistreringer - hornrelaterede lidelser? Hvordan klovregistreringer bruges for Digital Dermatitis vises på side 4. For at køre et scenarie, hvori en reduktion af hornrelaterede lidelser

Læs mere

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter

Medlemsmøde Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Medlemsmøde 29-11-2016 Sundhedsrådgivningsaftaler for Kvægbesætninger Nye regler xx december 2016 Sektions v. Kvæg Vigsted Kursus og Konferencecenter Jens Philipsen Program 17.00 Velkomst 17.05-17.30 Orientering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.)

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod hold af ræve (Ophævelse af revisionsbestemmelse.) 1 I lov om nr. 466 af 12. juni 2009 om forbud mod hold af ræve, foretages følgende ændring: 1. 5 ophæves.

Læs mere

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015

Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Klovsundhed Hvordan og hvorfor? Klientmøde Kalvslund, d. 19. januar 2015 Aftenens program 19.00 20.00 Aftensmad 20.00 20.10 Baggrund + præsentation af besætninger 20.10 21.30 Hvad kan jeg se i klovregistreringer?

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning

Unge kvæglandmænd. ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Unge kvæglandmænd ser både på biologi og følelser, når de vurderer velfærd i en malkekvægbesætning Et masterspeciale går i dybden med unge kvæglandmænds syn på og erfaringer med husdyrvelfærd TEKST AKSEL

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden

Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse

Læs mere

HVAD MED FORBRUGERNE?

HVAD MED FORBRUGERNE? HVAD MED FORBRUGERNE? Peter Sandøe, Tove Christensen, Karsten Klint Jensen. Sara Kondrup & Jesper Lassen IPH, FOI & CeBRA Københavns Universitet, LIFE www.dyreetik.dk UDGANGSPUNKT Forbrugerne har en berettiget

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm

Medicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Fra registrering til information

Fra registrering til information Dyrlægeregningens størrelse afspejler sundheden i en kvægbesætning!? Dansk Boologisk Selskabs forårsseminar 2001 Erik Jørgensen Forskergruppe for Biometri Danmarks Jordbrugsforskning mailto:erikjorgensen@agrscidk

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed

Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 286 Offentligt Dyrenes Beskyttelse 2. juni 2010 Sekretariatet Fakta om avl for større kuld og pattegrisedødelighed DR TV avisen satte

Læs mere

Veterinærrejseholdet

Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdet Veterinærrejseholdets arbejdsopgaver: Tematiske kontroller i besætninger og på dyretransport området Vejkontroller med dyretransporter sammen med Rigspolitiet Kontrol og supervision

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin

Forslag. Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin Lovforslag nr. L 144 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. marts 2012 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Mette Gjerskov) Forslag til Lov om ændring af lov om udendørs hold af svin (Ændring

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING

SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING SEGES 13. november, 2015 Peter Raundal SEGES, Kvæg STYREGRUPPEMØDE: PROJEKT 2289 SUNDE KØER OG KALVE DØR IKKE - UDVIKLING PROJEKTINDHOLD AP 1: Værdifuld udvikling af diagnostikken AP 2: Sunde køer dør

Læs mere

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE

Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Kvægdyrlægerne Kronborg, Thisted. Dyrlægerne Univet.

Kvægdyrlægerne Kronborg, Thisted. Dyrlægerne Univet. Kvægdyrlægerne Kronborg, Thisted Moderne, veludstyret praksis beliggende nord for Thisted i Thy. Vi er 5 dyrlæger og betjener 5500 stk malkekvæg + det løse. Vi arbejder udelukkende med kvæg, og kører ugebesøg

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2013. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2013. til Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2013-14 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 3. december 2013 Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser på Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse af forsøgsdyr

Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse af forsøgsdyr Justitsministeriet Dyrevelfærdskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K 6. januar 2009 7.1.2.2.5 Att.: Mette Johansen Tlf.: 7226 8542 mjo@jm.dk Vedr.: Revision af EU-direktiv 86/609/EEC om beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter

Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter Att.: Fuldmægtig Marianne Marer Fødevarestyrelsen Dyresundhed Stationsparken 31-33 2600 Glostrup 26. januar 2015 Dok. Nr. D15-99709 Vedr.: Høring vedr. evaluering af klippekortsordningen for dyretransporter

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

HEALTHY HENS ( )

HEALTHY HENS ( ) 16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske

Læs mere

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé

Handlingsplan for bedre dyrevelfærd. for svin. - resumé Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin - resumé Juni 2014 Dyrevelfærd og vækst går hånd i hånd Svineproduktionen i Danmark er internationalt anerkendt for en ressourceeffektiv produktion af både

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Avl for forbedret velfærd hos hunde

Avl for forbedret velfærd hos hunde Avl for forbedret velfærd hos hunde Iben Meyer og Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Fokus på avl af hunde 2 Deltagere i projektet Peter

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler

Virksomhedstilfredshed 2004 Erhvervsskoler Virksomhedstilfredshed 04 Erhvervsskoler KVU & MVU - Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på besvarelser fra i alt 129 samarbejdende virksomheder Deltagende skoler: Århus Tekniske Skole Odense Tekniske

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 22. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 358 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Undgå træk i støtten Kvægkongressen 24. og 25. februar 2014

Undgå træk i støtten Kvægkongressen 24. og 25. februar 2014 Undgå træk i støtten Kvægkongressen 24. og 25. februar 2014 V/juridisk specialkonsulent Rasmus Klim Christensen Disposition Krydsoverensstemmelse kort fortalt Sag om malkning inden transport Sag om medicinering

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015

Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015 Ansøgningsskema til DI s produktivitetspris 2015 Ansøgningsskemaet er bygget op omkring fem kriterier, der skal underbygge ansøgningen med forskellige vinkler på den indsats, din virksomhed har gennemført.

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed Daginstitutioner og dagplejen Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Daginstitutionerne 6 7 Dagplejen 27 Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 45 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere