Et samlet mål for dyrevelfærd?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et samlet mål for dyrevelfærd?"

Transkript

1 Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger ved hjælp af Welfare Quality -protokollen. Af Peter Sandøe * **, Sine Norlander Andreasen *, Björn Forkman *, Hans Houe * & Karsten Klint Jensen ** * Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet ** Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet Indtil for nylig har man, når man fra officielt hold har forholdt sig til dyrevelfærden i landbruget, mest fokuseret på de rammer, som dyrene lever under. Således drejer næsten al dyreværnslovgivning på landbrugsområdet sig om at stille krav til, hvordan dyrenes stalde og opholdsarealer indrettes, hvor tæt dyrene går, og hvordan de tilses og passes. Endvidere har der også været et vist fokus på avlen. Der har dog været en stigende erkendelse af, at dyrevelfærd ikke kun er en funktion af de rammer, dyrene tilbydes, herunder de aspekter af pasningen som lader sig beskrive i en lov. Dyr, som ikke adskiller sig avlsmæssigt, og som alle huses og passes i overensstemmelse med en given lovgivning, kan have en meget forskellig grad af velfærd. Der er ikke blot tale om forskelle mellem individuelle dyr men også mellem besætninger. Således ser man eksempelvis dramatiske forskelle mellem malkekvægsbesætninger i forhold til haltheder og andre lidelser af betydning for køernes velfærd. Dette kan være en del af baggrunden for, at man fra politisk hold har sat initiativer i værk, som skal dokumentere den faktiske dyrevelfærd i danske kvæg- og svinebesætninger. Således besluttede et flertal i Folketinget i 2012 som led i det seneste veterinærforlig, at der skal udvikles et såkaldt velfærdsindeks, som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012). Projektet, som skal danne baggrund for indekset, udføres i samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Overblik over hvordan dyrene har det Som det anføres i en artikel trykt i Dansk Veterinærtidsskrift, er det overordnede mål med etableringen af dyrevelfærdsindekset, at der i fremtiden skal kunne foretages gentagne målinger af dyrevelfærden i kvæg- og svinebesætninger på landsplan, hvilket vil gøre det muligt at følge udviklingen i dyrevelfærd over tid (Anneberg, 2014, p. 17). Endvidere fremgår det af projektbeskrivelsen, at formålet også er, at der skal skabes overblik over dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin i Danmark. Endelig er det målet, at dyrevelfærdsindeksene skal være praktisk anvendelige, retssikre og videnskabeligt baserede. Samtidig stilles der krav om, at de data, som indgår i indeksene, skal kunne indsamles i besætninger inden for en rimelig tidsramme (Louise Holm Parby, Fødevarestyrelsen, personlig kommunikation). Der er altså tale om, at der skal tilvejebringes et overblik over, hvor godt eller skidt dyrene i de danske kvæg- og svinebesætninger faktisk har det, og hvordan den faktiske dyrevelfærd udvikler sig over tid. Som allerede antydet er der her ikke tale om, at man måler, i hvilket omfang den gældende lovgivning overholdes. Derimod forsøger man så at sige via en række såkaldte velfærdsindikatorer at spørge dyrene selv, hvordan de har det. Welfare Quality -projektet I dette arbejde hentes inspiration fra det store EU-finansierede projekt Welfare Quality, eller som det udtrykkes i den nævnte artikel fra Dansk Veterinærtidsskrift, så valideres det danske projekt med at etablere dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin op imod Welfare Quality, som til dato er det mest gennemarbejdede dyrevelfærdsindeks (Anneberg, 2014, p. 17). Welfare Quality -projektet blev gennemført i perioden i et samarbejde mellem 44 europæiske institutter og universiteter. I forskergruppen var der repræsentanter for både naturvidenskab og samfundsvidenskab. Welfare Quality bygger på den tanke, at dyrevelfærd drejer sig om, hvad dyrene føler og oplever hvor negative følelser og oplevelser trækker dyrevelfærden ned, og positive ditto trækker den op (Botreau et al., 2007). Det centrale dogme var fra starten, at man skulle måle på dyrene selv frem for på de ressourcer, de blev tilbudt. Man vil således i indeksprojektet, med inspiration fra Welfare Quality, i tillæg til at dokumentere de fysiske rammer måle en række tilstande og reaktioner hos dyrene og lægge disse sammen til at give et retvisende billede af, hvordan dyrene selv føler og oplever de forhold, de tilbydes i staldene. Arbejder med omkring 30 målinger I Welfare Quality -protokollen har man taget to afgørende beslutninger om, hvordan der arbejdes med dyrevelfærd: Den ene er, at der samles et bredt spektrum af informationer om dyrenes tilstand som grundlag for at udtale sig om deres velfærd. Den anden er, at disse informationer lægges sammen, aggregeres, til et enkelt tal, som kan give et samlet billede af dyrenes tilstand. I Welfare Quality arbejder man således med op til omkring 30 målinger på dyrene og i stalden, der via en række mellemregninger bliver lagt sammen til en af fire mulige kategorier, hvor den dårligste angiver et uacceptabelt niveau af dyrevelfærd, mens den bedste angiver den perfekte velfærd. Umiddelbart virker det meget fornuftigt at satse på både bredde og aggregering, idet man dermed på to måder tilsyneladende sikrer sig, at der bliver tale om en fair vurdering af, hvor godt eller skidt dyrene har det. Dels sikrer man sig imod 44 DYRLÆGEN 1/2015

2 en ensidig fokusering på enkeltfaktorer, og dels giver man mulighed for at afveje fordele og ulemper for dyrene i forhold til hinanden. Dyr, der går løse i flok, vil for eksempel kunne blive udsat for ubehag i form af aggression fra artsfæller, men vil samtidig have fordele i form af bedre muligheder for at udføre flere typer af adfærd. Dette kan afspejles i en vurdering af de pågældende dyrs velfærd, når både friheden til at udføre naturlig adfærd og ubehag i forbindelse med aggression fra artsfæller måles og tælles med i den endelige vurdering af dyrevelfærden. Transparent indeksmodel god idé I forhold til den praktiske anvendelighed, som er et af de erklærede mål for indeksprojektet, kan man dog også diskutere værdien af aggregerede mål, som de anvendes i Welfare Quality. Hvilken praktisk anvendelighed vil der eksempelvis være i at få at vide, at de danske malkekøer fordeler sig på en bestemt måde i forhold til de fire nævnte velfærdskategorier? Og hvilken anvendelighed vil der være i en oplysning om, at der et år er flere eller færre i en af mellemkategorierne? Anvendeligheden kommer vel især, hvis målene bliver knyttet sammen med nogle indikatorer, som man kan relatere til, hvad der foregår ude i staldene. Det kan derfor synes at være en god idé, hvis indeksmodellen bliver tilstrækkelig transparent til, at det ved observation af et fald i dyrevelfærden er muligt hurtigt at udtrække indikatorer på underliggende niveauer. Det vil også klart øge den praktiske anvendelighed af et dansk velfærdsindeks, hvis det udover leverede værdier for den aggregerede velfærd også angiver værdier for nøgleindikatorer eller -kriterier, såsom forekomsten af haltheder og niveauet af komfort under hvile for køerne. Denne artikel fokuserer på spørgsmålet, om aggregeringsmodellen i Welfare Quality kan siges at give et retvisende billede af den samlede velfærd i en besætning. Bekymringen, som ligger til grund for dette spørgsmål, er, at man ved at lægge det hele sammen let kommer til at sløre væsentlige problemer for dyrene, som der kunne og burde gøres noget ved. Vurdering af dyrevelfærden Forskerne bag Welfare Quality hævder imidlertid selv, at aggregeringsmodellen kun i meget begrænset omfang tillader, at en dårlig score på et område kan kompenseres af god score på et andet. Det kunne yderligere understøttes af, at et velfærdsproblem normalt ikke kommer alene, men at halte køer ofte også må formodes at være mere syge og mere frygtsomme end andre køer. Men i hvilket omfang dette er rigtigt, må vel komme an på en prøve; og at gennemføre en sådan prøve er netop formålet med denne artikel. I artiklen præsenteres resultater fra en vurdering af dyrevelfærden i 44 danske malkekvægsbesætninger baseret på Welfare Quality -protokollen. I artiklen vil vi dels fremlægge resultaterne med hensyn til to enkeltfaktorer, som mange vil kunne blive enige om, er relevante velfærdsindikatorer for malkekøer. Dels vil vi vise og lægge op til diskussion af, hvad der sker, når de forskellige faktorer aggregeres i henhold til Welfare Quality protokollen. Dels afslutter vi med nogle anbefalinger til de aktuelle aktiviteter vedrørende etablering af et nationalt dyrevelfærdsindeks. I det følgende vil vi således først i et metodeafsnit gøre mere konkret rede for Welfare Quality -protokollen, og hvordan den er blevet brugt til at gennemføre velfærdsvurderinger i 44 danske malkekvægstalde med løsdrift. Dernæst vil vi i det følgende afsnit præsentere vores resultater. Der er dels tale om udvalgte målinger af dyrevelfærd med fokus på haltheder og komfort under hvile begge to velfærdsindikatorer, som er almindeligt anerkendte som vigtige indikatorer for velfærd hos malkekøer. Dels er der tale om aggregeringer på forskellige niveauer op til det højeste niveau, hvor køernes velfærd repræsenteres i fire kategorier. Endelig vil vi i det sidste afsnit, i lyset af vores resultater, diskutere, om det er frugtbart at følge måden, hvorpå der i Welfare Quality aggregeres, når det kom- Overordnet vurdering Princip Kriterium Indikator fodring 1 2 opstaldning sundhed 6 7 Hensigtsmæssig adfærd Fravær af langvarig sult Fravær af langvarig tørst Komfort under hvile Temperaturmæssig komfort Lethed ved bevægelse Fravær af skader Fravær af sygdom Smerte induceret ved managementprocedurer Udtryk af social adfærd Udtryk af anden adfærd t dyr-menneske-forhold Positiv emotionel tilstand Huld Vandforsyninger, renhed af vandforsyning, vand-flow, vandforsyningers funktion Tid brugt på at lægge sig, dyr som kolliderer med inventar når de lægger sig, dyr som ligger helt eller delvis uden for liggeområdet, renhed af yver, renhed af flanke og øvre ben, renhed af nedre ben Ingen indikator Tilstedeværelse af opbinding, adgang til udendørs areal eller græs Halthed, hudforandringer Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed, langliggere Afhorning, halekupering Agonistisk adfærd Adgang til græs Undvige-afstand Qualitative Behaviour Assessment Figur 1: Welfare Quality -protokollerne til velfærdsvurdering. Indikatorerne vedrører malkekvæg (Welfare Quality 2009). Forfatternes oversættelse. DYRLÆGEN 1/

3 mer til at beslutte, hvordan de forskellige velfærdsindikatorer lægges sammen, eller om der her er grund til at forsøge at gå nye veje. Præsentation af metoden Ved struktureringen af velfærdsvurderingen forsøgte man i Welfare Quality at lave en opdeling mellem forskellige aspekter af dyrevelfærd her blev der skelet til de såkaldte fem friheder, som i 1979 blev fremlagt af det britiske Farm Animal Welfare Council, i dag Farm Animal Welfare Committee, (Farm Animal Welfare Council, 1979). I stedet for at tage udgangspunkt i de fem friheder er velfærdsvurderingen 73% 2% 11% 14% i Welfare Quality struktureret i fire principper: fodring, opstaldning, sundhed og Hensigtsmæssig adfærd. Endvidere valgte man at underopdele de fire principper i 12 kriterier (Welfare Quality, 2009). For hvert kriterie blev der fundet en eller flere konkrete indikatorer, som kunne danne grundlag for indsamling af data. Et centralt dogme var her, at data så vidt muligt skulle indsamles ved hjælp af dyrebaserede indikatorer, ofte ved direkte observation af dyrene (Botreau et al., 2007). Da protokollerne kom til høring hos dyrevelfærdsorganisationer og blev vurderet Welfare Quality grad 1 halte 0 til 10 % grad 1 halte dyr 10 til 20 % grad 1 halte dyr 20 til 30 % grad 1 halte dyr over 30 % grad 1 halte dyr Figur 2. I 73 % af besætningerne er flere end 30 % af dyrene grad 1 halte, hvilket kommer til udtryk i form af en ujævn gang. Welfare Quality grad 2 halte 16% 7% 77% 0 til 10 % grad 2 halte dyr 10 til 20 % grad 2 halte dyr 20 til 30 % grad 2 halte dyr over 30 % grad 2 halte dyr Figur 3. I 23 % af besætningerne er over 10 % af dyrene grad 2 halte, hvilket kommer til udtryk ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket. af almindelige borgere, blev de kritiseret for at lægge for lidt vægt på hensynet til, at dyrene kunne udfolde deres naturlige adfærd (Veissier et al., 2011). Dette medførte, at man i et vist omfang inddrog indikatorer relateret til naturlighed. For eksempel blev adgang til græs indført som én af indikatorerne til at vurdere, om kvæg kan leve naturligt. Herudover blev der også afveget fra dogmet om dyrebaserede indikatorer på områder, hvor det var svært at finde egnede dyrebaserede indikatorer; for eksempel valgte man, for at vurdere frihed fra tørst, at kigge på dyrenes adgang til vand. Se figur 1 for en samlet oversigt over indikatorer, kriterier og principper til brug for vurdering af velfærd hos malkekvæg. Indikatorer i velfærdsvurderingsprotokollen De inkluderede indikatorer blev fundet ved hjælp af en gennemgang af videnskabelig litteratur samt ved undersøgelser udført i forskellige besætninger. De indikatorer, som blev inkluderet i de endelige protokoller, er alle vurderet i forhold til, om de er robuste, og i forhold til, om de er valide i den forstand, at eksperter på området har vurderet, at indikatorerne måler det, man ønsker at måle (Knierim & Winckler, 2009). Indikatorerne bliver aggregeret ved hjælp af en hierarkisk multikriterie model. Først bliver resultaterne af de enkelte indikatorer aggregeret til kriterieniveau på en skala fra 0 til 100, herefter til principniveau, igen på en skala fra 0 til 100, og til slut til en overordnet vurdering i de nævnte fire kategorier. Der er ikke tale om en simpel sammenlægning af tal: Der lægges således relativt mere vægt på at undgå meget negative tilstande, og der er sat grænser for, i hvor høj grad resultater inden for et kriterie kan kompensere for mere negative resultater inden for et andet (Botreau et al., 2009). Således giver for eksempel 40 procent halte køer en mere end dobbelt så dårlig velfærdsscore, end 20 procent halte køer gør. Velfærdsvurderingsprotokollen for malkekvæg indeholder 29 indikatorer. Af disse er 20 dyrebaserede (16 primære som findes ved direkte observation af dyrene i øjeblikket for velfærdsvurderingen, og fire sekundære som findes ved hjælp af databaseregistreringer, eksempelvis celletal). Seks er ressourcebaserede, hvor nogle som nævnt relaterer sig til dyrebaserede indika- 46 DYRLÆGEN 1/2015

4 torer, og andre er medtaget med baggrund i ønsket om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd. De resterende tre indikatorer er mål, som vedrører pasningen af dyrene. Undersøgelser gennemført i staldene De, som undersøgelsen i denne artikel vedrører, blev besøgt i efteråret og foråret Personen, som gennemførte vurderingerne, havde gennemgået den obligatoriske træning og var derfor godkendt af Welfare Quality systemet. Alle besætninger havde køer af racen SDM, og der var i gennemsnit 184 (min. 101, maks. 452) køer i besætningen. Kalvene er ikke inkluderet i Welfare Quality -protokollen for malkekvæg, hvorfor disse er udeladt. I observationerne indgår derfor køer, som malkes, samt goldkøer. Vurderingen fulgte forskriften opstillet i Welfare Quality -protokollen, og stikprøvestørrelsen fulgte ligeledes kravene givet i Welfare Quality -protokollen (Welfare Quality, 2009). I alt blev 3051 dyr observeret individuelt. Besøget i de enkelte besætninger startede ved morgenmalkningen. Først blev stalden skitseret, denne skitse blev senere brugt til at opdele stalden i segmenter. Når dyrene var retur fra malkning, var der udfodret, og de fleste dyr stod derfor ved foderbordet. Her blev der foretaget en test af undvigeafstand (avoidance distance). Observatøren stillede sig foran den udvalgte ko og gik langsomt frem mod denne med armen løftet i en vinkel på 45. Efter testen for undvigeafstand blev køerne observeret i 20 minutter fra forskellige punkter i stalden (fastsat i Welfare Quality -protokollen). Efter endt observation forlod observatøren dyrene, og oplevelsen opnået via observationen blev scoret ved hjælp af metoden Qualitative Behaviour Assessment. Her blev udvalgte adjektiver som blandt andet tilfreds, glad og apatisk tildelt en score. Dyrenes adfærd, herunder agonistisk adfærd, blev observeret i to timer fra forskellige steder i stalden (hertil blev skitsen anvendt). Endvidere blev dyrenes læggesig-adfærd og hoste registreret. Efter adfærdsobservationerne blev en stikprøve af dyrene evalueret klinisk. Her blev dyrene blandt andet undersøgt for halthed, flåd fra for eksempel øjne og næse samt skader på kroppen. Til slut blev ressourcer som vandtildeling evalueret, og et spørgeskema, som landmanden inden besøget havde haft mulighed for at Kriterie 6 Fravær af skader 11% 75% 14% udfylde, blev gennemgået. For en nærmere beskrivelse se Andreasen (2014). Resultater fra undersøgelsen af velfærden I præsentationen af resultaterne fra undersøgelsen af velfærden i de 44 stalde med malkekøer har vi her valgt at tage udgangspunkt i en velfærdsindikator, som synes at være af central betydning for malkekøers velfærd, nemlig forekomsten af haltheder. Når en ko er halt, er det Figur 4. Det første aggregeringsniveau Fravær af skader, hvor haltheder lægges sammen med hudforandringer. På dette aggreringsniveau er det 11 % af besætningerne, som ender med at komme under det acceptable niveau. Kriterie 7 Fravær af sygdom 57% 4% 39% Figur 5. Resultaterne fra kriterie 7 Fravær af sygdom, som sammenfatter en lang række målinger: Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed og antal langliggere. Der er forskelle mellem besætningerne, men ingen kommer under grænsen for det acceptable. et tegn på, at den føler smerte, når den støtter på det eller de halte ben. Samtidig bliver haltheder i flere sammenhænge opfattet som en central problemstilling i moderne stalde, hvor køer en meget stor del af tiden skal gå og stå på et hårdt og vådt gulv (se Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, 2009). Som det fremgår af figur 2 og 3, var haltheder ikke alene udbredt i de 44 undersøgte malkekvægsbesætninger, der var også store forskelle mellem, hvor mange DYRLÆGEN 1/

5 86% haltheder der var i de forskellige besætninger. Figur 2 viser forekomsten af såkaldte grad 1 haltheder, som kommer til udtryk i en ujævn gang. Her var der i 73 procent af besætningerne over 30 procent af køerne, som var grad 1 halte. Figur 3 viser forekomsten af såkaldte grad 2 haltheder, som kommer til udtryk Princip 3 sundhed 14% Figur 6. Resultatet af aggregeringen til princippet sundhed. Dette princip sammenfatter kriterierne Fravær af skader, Fravær af sygdom og Smerte induceret ved managementprocedurer. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet sundhed, og ingen klarer sig strålende. Kriterie 3 Komfort under hvile 39% 61% Figur 7. Resultater vedrørende kriterie 3 Komfort under hvile. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke og øvre ben; og renhed af nedre ben. Der er 39 % af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie. ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket. Her var der i 23 procent af besætningerne over 10 procent af køerne, som var grad 2 halte. Grad 2 halthed et alvorligt problem Figur 4 viser, hvad der sker i det første niveau af aggregering, hvor haltheder lægges sammen med hudforandringer i forhold til kriteriet Fravær af skader. Dette kriterie scores som sagt på en skala fra 0 til 100. En besætning, der scorer under 20 på et kriterie, tillægges en høj risiko for at ende i den laveste kategori som ikke klassificeret (Vessier et al., 2009). I Welfare Quality er ikke klassificerede besætninger sådanne, hvor dyrene menes at have så dårlig velfærd, at de ikke kan få et kvalitetsprædikat som eksempelvis en stjerne ud af tre i et kvalitetscertificeringssystem, mens acceptabel (næstlaveste kategori) bruges om de besætninger, hvor noget skal forbedres, men hvor dyrevelfærden ikke er så dårlig, at det bør få konsekvenser fx i form af, at besætningen ikke kan få et kvalitetsprædikat i et kvalitetscertificeringssystem. En besætning med 20 procent grad 2 halte køer (og de resterende 80 procent uden problemer) opnår eksempelvis en score på 12,5, hvilket siger noget om, at grad 2 halthed vurderes som et meget alvorligt problem. Og som det fremgår, er der faktisk 11 procent af besætningerne, der falder i den laveste kategori i relation til Fravær af skader. Ingen falder igennem i forhold til sundhed Figur 5 viser resultater fra et andet kriterie, Fravær af sygdom, hvor der er forskelle mellem besætningerne, men hvor ingen kommer under grænsen på 20. Endelig viser figur 6, hvad der sker, når man aggregerer et niveau videre op til princippet sundhed. Dette princip sammenfatter kriterierne Fravær af skader, Fravær af sygdom og Smerte induceret ved managementprocedurer. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Det medfører, at ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet sundhed, men der er heller ikke nogen, der klarer sig strålende. Om dette aggregeringstrin hævdes det ellers af arkitekterne bag Welfare Quality -protokollens aggregeringsmetoder, at man ikke tillader, at en indikatorværdi kan kompensere for en anden (Veissier et al., 2011, p. 8). Med andre ord: En score på under 20 for ét kriterie bør ikke kunne kompenseres af højere scorer på de øvrige kriterier. Som vores resultater viser, er det imid- 48 DYRLÆGEN 1/2015

6 lertid netop, hvad der sker de besætninger, der scorer under 20 på kriteriet Fravær af skader scorer nu alle over 20 på principper sundhed. Bundlinjen er således, at de alvorlige velfærdsproblemer, som blev fundet på indikatorniveau, er forsvundet, når man kommer til principniveauet. Udbredte problemer forsvinder Endvidere viser figur 7 og 8, at det ikke kun er i forhold til princippet sundhed, at alvorlige velfærdsproblemer kan forsvinde i aggregeringen. I dette tilfælde er der tale om, at meget udbredte problemer forbundet med muligheden for at kunne ligge komfortabelt forsvinder i aggregeringen mellem kriterie- og principniveau. Figur 7 præsenterer de fundne resultater vedrørende kriterie 3, Komfort under hvile. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke og øvre ben; samt renhed af nedre ben. Der er 39 procent af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie. Der synes altså her at være et markant velfærdsproblem. Som det fremgår af figur 8, forsvinder dette problem imidlertid i forbindelse med aggregeringen til princippet opstaldning. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet Komfort under hvile kriterierne Temperaturmæssig komfort, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet Lethed ved bevægelse, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer. Lige som ved princippet sundhed ser man, at besætningerne i forhold til princippet opstaldning klumper sig sammen i midten af skalaen, uden at der er nogen, som hverken falder igennem eller udmærker sig. Endelig viser figur 9 resultaterne i forhold til en samlet aggregering, hvor de fordeler sig i forhold til de fire kategorier. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet, hvor ingen er hverken rigtig gode eller rigtig dårlige. Retvisende og praktisk anvendelige resultater? Hvis ellers velfærdsvurderingen, der som ovenfor beskrevet er foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger, er repræsentativ, så har det vigtige konsekvenser for et kommende dansk velfærdsindeks. Man vil nemlig kunne forvente, at en aggregering baseret på aggregeringsprincipperne fra Welfare Quality -protokollen vil føre til, at nogle problemer målt på indikator- eller kriterieniveau mere eller mindre forsvinder, når man når op på principniveau eller helt op på det overordnede niveau. Om dette er udtryk for et retvisende resultat, kan selvfølgelig diskuteres. Nogle vil måske argumentere for, at problemer som alvorlige haltheder og alvorlig mangel på komfort i forbindelse med hvile opvejes af, at køerne på andre måder viser tegn på at have det godt. Omvendt kan man mene, at alvorlige haltheder hos køerne vil give anledning til langvarig smerte og ubehag for disse køer, En stærk rådgiver i praksis Har du brug for en stærk og kompetent rådgiver? Så lad Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen blive din juridiske samarbejdspartner. Vi dækker alle juridiske spidskompetencer og udvælger altid nøje den eller de af vores juridiske specialister, der bedst kan styrke din praksis og tackle de udfordringer, du måtte stå overfor. Det kan eksempelvis være køb og salg af praksis, erhvervslejeforhold, selskabsret, generationsskifte, leasing, personalejura og kontrakter. Som et af de største advokatfirmaer i Danmark med kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Kolding og Vejle er vi et landsdækkende netværk med ca. 160 medarbejdere. Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din praksis, er du velkommen til et gratis indledende møde over en kop kaffe. Med os er du sikret engagement og rådgivning på et højt fagligt plan. Telefon Rune Tarnø, partner, advokat (L) Tlf Anders Rynkebjerg, partner, advokat (H) Tlf ROSKILDE KØBENHAVN AARHUS KOLDING VEJLE Jørgen Lykkegård, partner, advokat (H) Tlf DYRLÆGEN 1/

7 Princip 2 opstaldning 68% 32% Figur 8. Aggregeringen til princippet opstaldning. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet Komfort under hvile kriterierne Temperaturmæssig komfort, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet Lethed ved bevægelse, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer. 48% Overordnet vurdering 2% 5 Figur 9. Samlet aggregering, hvor de fordeler sig i forhold til en velfærdsskala fra 1 til 4. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet, hvor ingen er rigtig gode eller rigtig dårlige. hvilket vil være svært at opveje ved, at tingene på andre måder er OK. Og man kan sige, at liggekomfort er et nøglebehov for koen, der for at fungere er stærkt afhængig af netop muligheden for at ligge ned. Hvis man i lighed med forfatterne af denne artikel mener det sidste, så må man konkludere, at de, der konstruerede Welfare Quality -protokollen, på trods af intentioner om det modsatte, ikke er lykkedes med at lave en aggregeringsmodel, hvor dårlig velfærd på et område ikke kan camoufleres ved, at der i andre henseender er god velfærd. Det er vigtigt at bemærke, at problemerne ikke kun vedrører aggregeringen op til det højeste niveau, hvor dyrenes velfærd angives i fire kategorier. De vedrører også aggregeringen op til principniveau, hvor alvorlige problemer med haltheder, som vi så ovenfor, forsvinder, når man aggregerer op til princippet om sundhed, og hvor alvorlige problemer omkring køernes mulighed for at opnå komfort under hvile forsvinder, når man aggregerer op til princippet om opstaldning. Selv om Welfare Quality er brugt som inspirationskilde ved udviklingen af de danske dyrevelfærdsindekser, synes der ikke at være grund til at følge forbilledet, når det gælder aggregering. For at et dansk dyrevelfærdsindeks skal kunne give et retvisende billede af dyrevelfærden i Danmark, skal metoden for aggregering undgå den form for fortynding af velfærdsproblemer, som illustreres i denne artikel. Endvidere bør aggregeringen være transparent og ske på flere forskellige niveauer, sådan at det er muligt at fremdrage information om forandringer på kriterie- såvel som princip- og endelig indikatorniveau. Referencer: Andreasen, S.N., Simplifying on-farm animal welfare assessment. PhD thesis, University of Copenhagen. Anneberg, I., Hvordan tager man temperaturen på dyrevelfærden? Dansk Veterinærtidsskrift, 3, pp Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg. København, Justitsministeriet. Botreau, R., Veissier, I., Butterworth, A., Bracke, M.B.M. and Keeling, L.J., Definition of criteria for overall assessment of animal welfare. Animal Welfare, 16, pp Botreau, R., Veissier, I. and Perny, P., Overall assessment of animal welfare: strategy adopted in Welfare Quality. Animal Welfare, 18, pp Farm Animal Welfare Council, Farm Animal Welfare Council, Press statement, December 5th Knierim, U. and Winckler, C., On-farm welfare assessment in cattle: validity, reliability and feasibility issues and future perspectives with special regard to the Welfare Quality approach. Animal Welfare, 18, pp Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forlig om veterinærområdet. København, 2. november. Veissier, I., Botreau, R. and Perny, P., Scoring animal welfare: difficulties and Welfare Quality solutions, in Keeling, L. (ed) An Overview of the Development of the Welfare Quality Assessment Systems, Welfare Quality Reports 12. Veissier, I., Jensen, K.K., Botreau, R. and Sandøe, P., Highlighting ethical decisions underlying the scoring of animal welfare in the Welfare Quality scheme. Animal Welfare 20: Welfare Quality, Welfare Quality assessment protocol for dairy cattle. Welfare Quality Consortium: Lelystad, Holland. 50 DYRLÆGEN 1/2015

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd

i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd 2010 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 Definitioner af og holdninger

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Velkommen til LVKs årsmøde 2012

Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Velkommen til LVKs årsmøde 2012 Dagsorden 1) Valg af dirigent 2) Valg af stemmetællere 3) Bestyrelsens beretning til godkendelse 4) Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 5) Indkomne forslag

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg

Arbejdsgrupperapport. hold af malkekvæg Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg Arbejdsgrupperapport om hold af malkekvæg Februar 2009 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...6 1.1. Baggrund for arbejdsgruppens nedsættelse...6 1.2. Arbejdsgruppens

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Retningslinjer for teknisk revision 2008

Retningslinjer for teknisk revision 2008 23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige

Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Justitsministeriet Sendt på mail jm@jm.dk og tcm@jm.dk 14. august 2015 Fornyet høring om mulige interessekonflikter i forholdet mellem forsikringsselskabet og den bygningssagkyndige Tak for muligheden

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010

Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Syrningshæmmere/hæmstof i leverandørprøver i 2010 Team Kødproduktion, Sundhed og Råvarekvalitet, Kvæg Videncentret for Landbrug SAMMENDRAG Mejeribranchen har efter branchens retningslinier gennemført rutinemæssige

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472. Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område.

Mette Rostgaard, der er medlem af TAT s hovedbestyrelse og formand for Jobcenterklubben har gennemgået og kommenteret resultaterne på TAT s område. Kan du kende dig selv? FTF har gennemført Lederpejling 2008. Undersøgelsen fokuserer på lederuddannelse, ledernes vilkår og ledernes erfaring med lederevaluering. Formålet har været dels at tilvejebringe

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter

Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Beslutningsreferat fra kursus/erfaringsudveksling omkring projekt Arbejdsplanlægning på store kvægbedrifter Torsdag den 11. november 2010 kl. 09.00 13.30 VFL, mødelokale 2 Formålet med mødet Deltagerne

Læs mere

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Nøgletal og karakterbøger i byggeriet Regler for evaluering af entreprenører, håndværkere, rådgivende ingeniører, arkitekter og bygherrer 9 Nøgletal og karakterbog Danske bygherrer bruger i stigende grad

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø

Indlæg ved erfamøde Plan&miljø Indlæg ved erfamøde Plan&miljø SOP- arbejdsprocedurer Erfaringer fra projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter v/ Projektleder Ulrik Toftegaard Jensen Koldkærgård den 23. marts 2011 Det Europæiske

Læs mere

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag

Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS. Din løsning hver dag Frihed til at vælge DeLaval automatisk malkesystem VMS Din løsning hver dag Vælg den automatisering som fungerer bedst for dig DeLaval automatisk malkesystem VMS Automatiserede løsninger gør din gård mere

Læs mere

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010

Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar. Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 Workshop for nordiske klovbeskærer Billund 1. november 2010 ERFARINGER FRA KLOVREGISTRERING I SVERIGE Svensk mælkeproduktion Christer Bergsten Husdjurens miljö och hälsa Avdelningen för produktionssjukdomar

Læs mere

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast)

Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Spørgeskema: Autism-Good-Feeling (udkast) Peter Vermeulen, PhD Autisme Centraal, Gent, Belgium, 2014 Baggrund: Spørgeskemaet Autisme-Good-Feeling er et uformelt assessment værktøj. Formålet med værktøjet

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012

Dyrevelfærd i Danmark. Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Med resultater fra velfærdskontrollen i 2012 2013 Dyrevelfærd i Danmark Videncenter for Dyrevelfærd Forord 04 1 Året, der gik, i Videncenter for Dyrevelfærd 06 2 TEMA Positiv

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer

Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative kompetencer DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET FORSKNINGSENHEDEN BARNDOM, LÆRING OG DIDAKTIK IINSTITUT FOR DIDAKTIK Om de institutionaliserede grundvilkår for de mindste børns kommunikative

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Kravspecifikation vedrørende Kortlægning af hadforbrydelser ofre og gerningsmænd KRAVSPECIFIKATION

Læs mere

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje?

Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? a f o r i s m e r Hvordan kan rygning være et personligt anliggende, når røgen er fælleseje? Introduktion Rygestop? Du kan tro, du kan! er en opdatering af den oprindelige samling aforismer, som udkom

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0147 Bilag 3 Offentligt Skatteministeriet Fuldmægtig Carl Helman Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K e-mail: pskadm@skm.dk 5. maj 2008 KKo KOM(2008) 147 endelig Høring

Læs mere

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Sikre Beregninger. Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Sikre Beregninger Kryptologi ved Datalogisk Institut, Aarhus Universitet 1 Introduktion I denne note skal vi kigge på hvordan man kan regne på data med maksimal sikkerhed, dvs. uden at kigge på de tal

Læs mere

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse.

Formål. Hestesektoren i Danmark. Head lines fra Lov om hold af heste. Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse. Formål Hestesektoren i Danmark Head lines fra Lov om hold af heste Hvad kan ridesporten? Resultater fra forbundets seneste analyse Diskussion Erfaringsudveksling Hestesektoren i DK 200.000 heste i DK Hestesektoren

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Ny karakterskala nye mål?

Ny karakterskala nye mål? Ny karakterskala nye mål? Workshop Camilla Rump Lene Møller Madsen Mål for workshoppen Efter workshoppen skal deltagerne kunne Lave en operationel mål- og kriteriebeskrivelse af 12-tallet og 2-tallet for

Læs mere

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014

Vejledning. Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer. Tilskudsåret 2014 Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Tilskudsåret 2014 Kolofon Vejledning Dyretilskud til bevaringsværdige dyr af gamle danske husdyrracer Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Analyse 8. marts 2015

Analyse 8. marts 2015 8. marts 2015 Modellen for tilpasning af optaget på de videregående uddannelser er kun delvis robust Af Kristian Thor Jakobsen I september lancerede Uddannelses- og Forskningsministeriet en såkaldt dimensioneringsmodel,

Læs mere

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret

Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Metodiske hensyn vedr. Innovationsbarometeret Ved udviklingen af Innovationsbarometeret har COI lagt vægt på en række væsentlige hensyn, som hver især har nogle konsekvenser for, hvordan dataindsamlingen

Læs mere

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD VIDENCENTER FOR DYREVELFÆRDS KONFERENCE 2. NOVEMBER 2011 FIRST HOTEL COPENHAGEN 2 FORORD Velkommen til Videncenter for Dyrevelfærds (ViD) konference 2011 med temaet Markedsdrevet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014

Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Beboer evaluering af 6 prøvehuse Spørgeskemaundersøgelse, april 2014 Indhold: 0. Indledning kort om undersøgelsen side 2 1. Sammenfatning side 4 2. Viben 8C side 6 A. Gennemgang af resultater B. Søjlediagrammer

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser

HANSENBERG / Kim Aaen. Dyrepasser Dyrepasser [ Dyrepasserassistent ] [ Dyrepasser med speciale heste ] [ Dyrepasser med speciale forsøgsdyr ] [ Dyrepasser med speciale dyr i zoologiske anlæg ] Indhold Uddannelsen til dyrepasser... 3 Varighed

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd

Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Trædepudesvidninger hos slagtekyllinger Et eksempel på strategier for bedre dyrevelfærd Jesper Lassen & Annemette Nielsen Fødevareøkonomisk Institut KU-LIFE Videncenter for Dyrevelfærd Konference 2011

Læs mere