Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning. Referat (med senere suppleringer):

Transkript

1 Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 3: Vindkraft-udbygning Sted: Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Tidspunkt: Torsdag den 26. juni 2014, kl Referat (med senere suppleringer): Status og mål for vindkraftudbygningen Jørgen Olesen, PlanEnergi gennemgik status og perspektiver for vindkraft på land i Region Midtjylland (se PP præsentation på SEP hjemmeside). Et bud på et strategisk mål for vindkraft på land i Region Midtjylland kunne være: Produktion TJ/år Antal Møller* Forventet I I I * Selv om antallet af møller ikke vokser nævneværdigt, vil der alligevel være behov for vindmølleplanlægning alene af den grund, at møller nedtages og udskiftes med større møller. Til sammenligning: Elforbruget i 2011 i Region Midtjylland var TJ/år (knap ¼ af forbruget i DK) I Energistyrelsens vindscenarie er 2050-målet for vindkraft på land i DK TJ/år I Energistyrelsens vindscenarie er elforbruget i 2050 i DK ca TJ/år (mere end dobbelt så stort som i dag pga. elforbrug til f.eks. transport og varme) Der er følgende begrundelser for, at vi i vores region bør gå foran med implementering af vindkraft på land: Nationale, regionale og kommunale mål om 100 % vedvarende energi bliver indfriet omkostningseffektivt Fremme lokale investeringer og profit og heraf afledt beskæftigelse Understøtte den lokale vindmølleindustri Udvikle og demonstrere fremtidens løsninger med høj andel fluktuerende elproduktion. Der var i gruppen enighed om at være mere ambitiøse med udbygning af vindkraft på land, end angivet i foranstående tabel. Udbygningen skal imidlertid også være realistisk side 1 af 6

2 gennemførlig under hensyntagen til andre forhold, som naboer, landskab og politisk opbakning. Det blev besluttet, at RM udsender spørgsmål vedr. realistisk udbygning med vindkraft til alle kommunerne i regionen. (Er udsendt ). PlanEnergi samler sammen på svarene. Lokale handlemuligheder Runde, hvor hver kommune fremlægger erfaringer med vindmølleplanlægning Der var indlæg fra de 6 tilstedeværende kommuner. Det generelle billede er, at der er ambitiøse planer for udbygning med vindkraft hos kommunerne og hos private investorer, men også store udfordringer med at realisere planerne pga. nabomodstand, som i mange tilfælde resulterer i manglende politisk vilje til at vedtage planerne. Kommunen som investor Pernille Aagaard, Advokatfirmaet Energi & Miljø gennemgik muligheder og regler i forhold til kommunerne som investorer i vindkraft (se PP præsentation på SEP hjemmeside). Efter mødet har Pernille Aagaard sendt svar på spørgsmål på mødet. Se bilag til dette referat. Hvordan skaber vi øget lokalt ejerskab? Steen Davidsen, havnechef, Hvide Sande Havn, gennemgik selskabskonstruktion og finansiering ved etablering af 3 store vindmøller ved Hvide Sande Havn. (se PP præsentation på SEP hjemmeside). Karsten Sandal, formand Nørhede-Hjortmose Vindkraft I/S, gennemgik historien bag etableringen af landets indtil nu største vindmøllepark på land (22 stk. 3,3 MW, totalhøjde 150 m.) (se faktaark på SEP hjemmeside). Vindmølleparken er 100 % lokalt ejet, og et større antal landbrugsejendomme er blevet opkøbt. Hans Bjerregaard, direktør HÅB A/S, Havmøllepark i Aarhus Bugt, gennemgik planerne om etablering af havmølleparken, som kommer til at ligge 6 km. fra Jyllands kyst (se PP præsentation på SEP hjemmeside). Vindmølleparken bliver ejet 90 % af lokale energiselskaber. Tilbud på etablering skal foreligge i starten af juli 2014, og indgåelse af totalentreprenør-kontrakt forventes indgået 1/ Udbudsmodellen er anderledes, end når Energistyrelsen udbyder projekter, idet større frihedsgrader i HÅB projektet er overladt til entreprenørerne, hvilket medfører lavere etableringsomkostninger. Flere af de områder til kystnære havmølleparker, som i første omgang er blevet fravalgt af Energistyrelsen, kan være interessante for lokale aktører. Det gælder f.eks. områder ud for Djursland og Vestkysten. HÅB A/S vil evt. gerne gå med i sådanne projekter. side 2 af 6

3 Jette I. Kjær, Projektleder Energi Fyn, gennemgik planerne om etablering af 3 møller på industri-/havneområde i Munkebo (se PP præsentation på SEP hjemmeside). Energi Fyn har intentioner om at etablere og drive vindmøller, men lægger også vægt på lokalt ejerskab og engagement. Workshop: Strategi for vindkraftudbygning Gruppe 1 vedr. det kommunale myndighedsarbejde: Erfaringen er, at modstanden mod vindmølleplaner kommer fra relativt få personer, men alligevel påvirker den politiske holdning. Man kunne evt.: Forsøge med en meningsmåling i lokalområdet for at give et mere nuanceret billede af holdningen til vindmølleplanerne. Derudover involvere lokalbefolkningen på et så tidligt tidspunkt som muligt ved at kommunen etablerer et samarbejde mellem det firma/vindmøllelaug, som planlægger at etablere vindmølleparken, lodsejere/naboer og kommunen for på et tidligt tidspunkt: o o at afklare ejendomsopkøb som led i projektet at drøfte anvendelsen af tilskudsmidlerne til lokalområdet. Gruppe 2 vedr. investeringer ved kommuner/energiselskaber: Udgangspunktet er, at hvis ikke kommunerne eller de lokale energiselskaber investerer, så vil udefra kommende selskaber, som det københavnske HOFOR, nok gøre det. Problemstillinger: Hvis kommunen etablerer vindmøller, så bliver kommunen myndighed for eget projekt så måske bedre at etablere vindmøller i andre kommuner. Hvis et lokalt energiselskab etablerer vindmøller, så er det måske kun dele af borgerne, som får glæde af et overskud. Mulige løsninger: Kommunen og lokalt energiselskab kunne evt. i fællesskab investere i vindmøller. Kommuner kunne i samarbejde investere. Gruppe 3 vedr. lokalt ejerskab: Hvis udefra kommende investorer har lokal opbakning til projektet er det OK med den løsning, men det vil være bedre med et helt lokalt projekt (som Nørhede-Hjortmose Vindkraft I/S). Lokalt ejerskab fremmes ved, at det rygtes, hvor meget der kan tjenes på at investere i projektet. Synliggørelse af projekter med lokale finansieringsmodeller vil få andre lignende projekter til at følge efter. Lokale forsyningsselskabers involvering kan være en løsning. side 3 af 6

4 Gruppe med indlægsholdere: Anbefalinger til fremme af vindkraft projekter: Etablering af tværgående selskab med kommuner og lokale energiselskaber som interessenter til at forestå implementering af store lokaltejede vindmølleparker. Politisk skal etablering af vindmølleprojekter betragtes som andre store anlægsinvesteringer, som motorveje mv. Evt. HOFOR model ved etablering af kystnære vindmølleprojekter. Næste møde Den 16. september Tema: Biogas. Deltagerliste Herning Kommune Trine Bjørn Olsen Joan Berentzen Holstebro Kommune Lene Kirk Dalum Jane Lærke Hansen Olav Witt Jensen Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Lis Ravn Sørensen Anders Holm Ringkøbing-Skjern Kommune Henning Donslund Chalotte S. Pedersen Skive Kommune Struer Kommune Lisbet Mærsk-Møller Ejler Toft Jensen Lemvig Varmeværk Ringkøbing Fjernvarme Skive Fjernvarme Vestforsyning I/S Morten Vestergaard Simonsen Aarhus Universitet (Foulum) Aalborg Universitet INBIOM (Agro Business Park) Region Midtjylland Louise Langbak Hansen Henning Laursen PlanEnergi Jørgen Olesen Per Alex Sørensen Aarhus kommune Thomas Dejbjerg Pedersen Adv. Energi & Miljø Pernille Aagaard Hvide Sande Havn Steen Davidsen Nørhede-Hjortmose Vindkraft I/S Karsten Sandal HÅB A/S Hans Bjerregaard Energi Fyn Jytte I. Kjær side 4 af 6

5 Bilag: Efterfølgende tilbagemelding fra Pernille Aagaard, Advokatfirmaet Energi & Miljø Endvidere var der spørgsmål om finansiering 80 % eller 100 %? Hertil skal jeg bemærke følgende: Udgangspunkt er, at kommunen kan give kommunal lånegaranti for 100 % af den investering, der skal laves i et kommunalt ejet vindmølleselskab. Hvis selskabet har flere kommuner som ejer, skal garanti fordeles mellem kommunerne forholdsmæssigt ud fra ejerandel. Tilsvarende, hvis der er private ejer af vindmølleselskabet, f.eks. som følge afkøberetsordningen, så må kommunen kun garantere forholdsmæssigt ud fra ejerandel. Det vil sige, at hvis kommunen kun ejer 80 % af ejerandelen i selskabet efter at køberetsordningen er udnyttet så skal kommunens garanti nedskrives til 80 %. Men eftersom der burde være modtaget en betaling fra borgerne - efter køberetsordningen er udnyttet så burde indtægten herfra kunne anvendes til 20 % indfrielse af lån. Eller med andre ord, reelt kan det ende med en kommunegaranti på 80 % af finansieringen, når køberetten er udnyttet men inden køberetten bliver udnyttet, kan kommunen garantere 100 % finansiering, hvis selskabet ejes af kommunen med 100 %. Ejes selskabet af flere kommuner i forening skal kommunegarantien fordeles forholdsmæssigt mellem de deltagende kommuner ud fra disses ejerandel. Mht. til model for organisering af vindmølle aktivitet mellem 2 kommuner se nedenstående skitse: I tilknytning hertil skal jeg bemærke følgende: Holdingselskabet er nødvendigt for, at kommunen kan anvende overskuddet fra vindmøllerne til andre elproduktions-aktiviteter eller energi-aktiviteter uden modregning i bloktilskud. Vindmøllerne eller parkerne etableres hver for sig i selvstændige selskaber, således at borgerne kan købe andel heri med 20 %. Overskuddet fra vindmøllerne kan udloddes til borgerne og til kommunens holdingselskab. Borgerne kan anvende deres overskud frit. Kommunerne kan kun anvende overskuddet inden for rammerne af elforsyningsloven, så side 5 af 6

6 længe overskuddet bliver i holdingselskabet. Udlodder holdingselskabet til kommunen, kan kommunen også anvende overskuddet frit - men kun efter modregning i bloktilskud. Udviklingsaktiviteter, drift og serviceaktiviteter mht. etablering af vindmøllerne etableres i selvstændigt serviceselskab som gerne, for at skabe volumen og ekspertise, etableres med flere kommunale holdingselskaber som ejer. Det er en tung opgave alene for en kommune at etablere en vindmølle park. Også kun herved kan der være et ordentligt modspil mod leverandør m.v. I forhold til det fælles serviceselskab kan det muligvis være nødvendig i en ejer-strategi, at fastlægge prioriteringen på hvilke områder der først skal udvikles m.v. side 6 af 6