Afrapportering af caseanalyse af konsekvenser på bedriftsniveau af ændret fosforregulering og administration af husdyrgødning

Transkript

1 NOTAT Erhverv J.nr. MST Ref. nevni Den 15. januar 2016 Afrapportering af caseanalyse af konsekvenser på bedriftsniveau af ændret fosforregulering og administration af husdyrgødning Forord og afgrænsning Regeringen vil foreslå en ny husdyrregulering, hvor godkendelse af anlæg og arealer adskilles, således at miljøgodkendelsen alene skal vedrøre anlægsdelen. Selve adskillelsen af anlæg og arealer indgår i aftalen om en Fødevare- og landbrugspakke fra december 2015 og er tidligere også foreslået af både Husdyrreguleringsudvalget og Natur- og Landbrugskommissionen, aftalt i Vækstplan for Fødevarer og gentaget i Regeringsudspillet Vækst og udvikling i hele Danmark fra november Dette forslag har Miljøstyrelsen bearbejdet til en model, hvor den konkrete sagsbehandling i husdyrarealreguleringen i stedet skal omsættes til et generelt regelsæt, og en række elementer foreslås udmøntet i bekendtgørelser og administreret via gødningsregnskabet. I nærværende analyse er der taget udgangspunkt i konsekvenserne ved at omsætte det nuværende beskyttelsesniveau til nye, generelle regler. Arbejdet med en ny, målrettet kvælstofregulering er ikke antaget at påvirke denne analyse af en ny husdyrregulering. Nærværende afrapportering knytter sig til en caseanalyse af erhvervsøkonomiske, miljømæssige og administrative fordele og ulemper af udvalgte elementer af forslag til en ny husdyrarealregulering. Arbejdet med en ny husdyrarealregulering berører flere områder end det, der er genstand for caseanalysen, herunder regulering af kvælstof, ammoniak og fosforerosion. Beregningerne adresserer alene konsekvenserne for typebedrifterne, der knytter sig til lempede harmonikrav fra 1.4 DE/ha til 1.7 DE/ha og forskellige niveauer for et fosforloft. Det er antaget, at et øget eller reduceret fosforloft i forhold til i dag kan tilpasses vha. fodring (for svin) og med gylleaftaler, således at det ikke påvirker produktionens omfang. Det betyder også, at de produktionsmæssige ændringer, der kan følge af et evt. lempet harmonikrav og mulige niveauer for fosforlofter, heller ikke er medtaget i analysen. Analysens fokus på fosforlofter og ændret administration af husdyrgødning skyldes bl.a. projektets tidshorisont og omfang, og fordi en ændret fosforregulering er det element, som evt. vil kunne påvirke bedrifternes økonomi mest.

2 Ud over bedriftsøkonomien og de administrative konsekvenser for landmanden, vil en ændret regulering kunne påvirke bl.a. rettigheder vedr. hørringspligt og klagemuligheder for andre i forbindelse med overgangen fra konkrete afgørelser til generelle regler. Fokus i analysen er på bedrifternes økonomi og administration, hvorimod samfundsøkonomi og administrative konsekvenser for stat og kommuner ikke er afspejlet. Der vil blive udarbejdet samlede juridiske, økonomiske og miljømæssige konsekvensvurderinger af et samlet forslag til en ny husdyrarealregulering. Nærværende analyse skal ses som et bidrag til modeludvikling og som bidrag til en mere sikker forståelse af vurderingerne på makroniveau. Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har tilrettelagt analysen i samarbejde med SEGES og Danmarks Naturfredningsforening. Analysens formål og tilgang har været drøftet med en følgegruppe, der omfatter Naturstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, Aarhus Universitet/DCE og Københavns Universitet/IFRO. Formålet med analyserne er at forbedre det politiske beslutningsgrundlag med casebaserede betragtninger om mulige konsekvenser. Analyserne giver et billede af eksempler på konsekvenser, ændret administration og tilpasningsmuligheder for bedrifter ved forskellige scenarier for en ændret husdyrarealregulering. Analyserne er foretaget med udgangspunkt i beregninger for opstillede typebedrifter, interview på konkrete bedrifter samt fokusgruppeinterviews. Analyserne kan ikke skaleres til landsgennemsnit eller bruges til at bedømme de samlede erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser, men kan bidrage til en bedre forståelse af, hvordan reguleringen påvirker forskellige bedriftstyper. Resumé og konklusion Den nuværende regulering tillader husdyrbrugeren at udbringe fosfor fra husdyrgødning på sine arealer svarende til harmonikravet, dog kan han have arealer i en fosforklasse med restriktioner på fosforoverskuddet som vilkår i husdyrgodkendelsen. I forbindelse med ny husdyrregulering, afprøver Miljøstyrelsen metoder til at omsætte arealdelen af de konkrete husdyrgodkendelser til generelle regler. Det er generelt en udfordring at undgå væsentlige stramninger, når konkrete afgørelser skal omsættes til generelle regler, og EU-direktiverne samtidig skal overholdes. I analysen afprøves scenarier for øvre lofter for tildeling af fosfor fra husdyrgødning på forskellige fiktive typebedrifter. Alle scenarierne vil i forskelligt omfang begrænse nogle af typebedrifternes muligheder for at udbringe fosfor fra husdyrgødning i forhold til, hvis typebedrifterne alene begrænses af harmonikravet i dag. Når husdyrbrugeren bliver begrænset, vil han se på tilpasningsmuligheder, jf. figur 1: 2

3 Figur 1: Tilpasningsmuligheder ved fosforbegrænsning på en husdyrbedrift Analysen tager udgangspunkt i bedrifter, der ikke har ledige udspredningsarealer på egen bedrift. Opgørelser viser, at en væsentlig del af alle dyreenheder i Danmark produceres på bedrifter, hvor dette er tilfældet. Muligheden for at nedbringe fosforindholdet i husdyrgødningen gennem en fodertilpasning er forskellig for driftsgrenene. Mens slagtesvinebedrifter vurderes at have mulighed for at nedbringe fosforindholdet i husdyrgødningen ift. de nuværende normtal vha. fodringstiltag, er der ingen eller kun begrænsede muligheder herfor på andre typebedrifter på nuværende tidspunkt. Afsætning af husdyrgødning til biogasfællesanlæg er en mulighed for nogle bedrifter, og en fosforregulering vil muligvis øge ønsket om at afsætte gødning til biogasfællesanlæg. Biogasanlæggene kan, afhængigt af hvor et nyt fosforloft fastsættes, få brug for at finde yderligere udspredningsarealer. Biogasanlægget kan fungere som en central enhed, der afsætter gylle til planteavlere, og derved sparer den enkelte husdyrproducenterne for administration mv. af aftaler. Separering af husdyrgødning, så den fosforholdige del af gyllen skilles fra og eksporteres, kan være en mulighed. Ved et lavt fosforloft og en betydelig volumen af husdyrgødning på bedriften kan separationsteknologien være rentabel. Separering af afgasset gylle på biogasfællesanlæggene er også en mulighed, idet der er store størrelsesøkonomiske fordele ved separering. Den tilpasning, der udover fodertilpasning danner udgangspunkt for beregningerne, er gylleaftaler. Landmanden, der har brug for ekstra udbringningsarealer (afgiveren), indgår en aftale med en anden landmand, der kan udnytte de ekstra næringsstoffer (modtageren). Analyserne behandler både praksis i forbindelse med gylleaftalerne og økonomien mellem afgiver og modtager, jf. figur 2. Dette vil blive beskrevet nærmere. 3

4 Figur 2: Analysens fokusområder: Økonomi og praksis i gylleaftaler De økonomiske beregninger og ændringen i fosforoverskud Økonomiberegningerne angiver ændringer i omkostningerne for typebedrifterne ved behov for større eller mindre udspredningsarealer. Erhvervsøkonomien er også delvist afspejlet i form af en sammenligning af omkostninger for afgiveren og gevinster for modtageren. I husdyrtætte områder, hvor der ikke er mange ledige udspredningsarealer, vil landmanden få de højeste omkostninger ved at afsætte og transportere husdyrgødningen, og modtageren vil opnå den mest fordelagtige aftale og have størst gevinst. Ved tildeling af mere fosfor på markerne, end planterne frafører, vil der opstå et fosforoverskud på markerne. Ved de nuværende harmonikrav begrænses fosfor fra husdyrgødning til den mængde fosfor, der følger med kvælstoffet fra husdyrgødningen. Jf. tabel 1 er det nuværende fosforoverskud på -1 til +39 kg P/ha for husdyrbedrifter og vil blive ændret ved forskellige fosforlofter. er, der er højere end den nuværende regulering, vil alt andet lige lede til en øget risiko for fosfortab pga. større fosforoverskud på marken, mens lavere fosforlofter vil fastholde eller minimere risikoen for fosfortab. En øgning i nettotilførslen af fosfor vil øge fosformætningsgraden og alt andet lige også potentialet for tab af fosfor til vandmiljøet. Omfanget af tab af fosfor afhænger af lokale forhold, dyrkningshistorie og jordens fysiske og kemiske egenskaber på den enkelte mark. Derfor er det vanskeligt at forudse, hvornår risikoen for fosfortab er kritisk øget. En afgørende parameter er jordens mætningsgrad. Der er i Danmark stor spredning på jordtypernes lagringspotentiale og mætningsgrad. Tabel 1: Fosforoverskud ved harmonikrav og ændring i fosforoverskud ved forskellige scenarier. For nærmere forklaring af scenarierne: se delrapport med caseberegninger. ( De første tre koloner afspejler nuværende regulering) Fosforoverskud kg P/ ha pr. år Kun harmonikra v Harmonik rav og 12 pct. areal i fosforklass e 2 Harmonik rav og 25 pct. areal i fosforklass e 2 på 22 kg P/ha på 25/30 kg P/ha på 30/35 kg P/ha på 40/45 kg P/ha Ændring i fosforoverskud i forhold til kun harmonikrav kg P/ ha pr år 4

5 Slagtesvin +3 til Søer og smågrise +9 til Malkekøer uden undtagelse -1 til Malkekøer, undtagelsesbrug +7 til Malkekøer, økologer -1 til Mink +17 til Slagtekyllinger +22 til Økologiske høns +31 til Kilde: SEGES og DCE Tabel 2 viser et udsnit af beregningsresultaterne, hvor det fremgår, at de økonomiske konsekvenser af scenarierne sammenlignet med alene harmonikrav i nu-situationen varierer mellem gevinster på kr. og omkostninger på pr. 100 DE. I de fleste tilfælde vil de laveste omkostninger i intervallet knytte sig til situationen, hvor de nærmeste udspredningsarealer er inden for kort afstand, mens de høje omkostninger knytter sig til situationen med lang afstand til de ekstra udspredningsarealer. Når bedrifterne får behov for et mindre udspredningsareal, får de gevinster ved reguleringen (angivet i negative værdier). Her vil gevinsterne være størst i et område, hvor der er langt til nærmeste udspredningsareal. Gevinsterne indtræder, når fosforloftet bliver så højt, at typebedrifterne ikke begrænses af fosfor, men af kvælstof. For slagtesvinebedrifterne er det kun det højeste af de afprøvede fosforlofter, der giver gevinster til bedriften. Bedrifter med økologiske malkekøer vil pga. økologireglerne ikke udbringe mere husdyrgødning, selvom de fosformæssigt kan holde sig under alle de afprøvede fosforlofter. Tabel 2: Ændring omkostninger ved fosforregulering ved forskellige niveauer (negative værdier angiver gevinster) Ændret omkostning 1000 kr. pr år ved 100 DE Kun harmo nikrav Harmonikrav og 12 pct. areal i fosforklasse 2 Harmonikrav og 25 pct. i fosforklasse 2 på 22 kg P/ha på 25/30 kg P/ha på 30/35 kg P/ha ved 40/45 kg P/ha Slagtesvin 0 +3 til til til til til -21 Søer og smågrise 0 +4 til til til til til til -20 Malkekøer uden undtagelse til til -1-2 til -1-2 til -1 Malkekøer, undtagelsesbrug 0 +3 til til til til til -1 Malkekøer, økologer Mink 0 +5 til til til til til til -6 Slagtekyllinger 0 +5 til til til til til Økologiske høns til til til til til +9 Kilde: SEGES Praksis og administration Ni forskellige landmænd med forskellige bedriftskarakteristika er blevet interviewet for at undersøge, hvilke administrative fordele og ulemper en landmand vil opleve ved at gå fra godkendelse af arealerne i kommunale husdyrgodkendelser til generelle regler for arealerne og administration via gødningsregnskabet. 5

6 Analysen peger på, at de landmænd, der i dag har en husdyrgodkendelse, vil opleve administrative lettelser og forenklinger i forbindelse med, at arealdelen skal overgå til generelle regler og administreres via gødningsregnskabet. Lettelserne vil komme til udtryk i, at landmænd vil få reducerede økonomiske omkostninger til konsulentydelser og sagsbehandling. Samtidig vil administrationen gennem gødningsregnskabet være mere fleksibel, og den vil understøtte muligheden for at skifte mellem de ledige arealer i lokalområdet for at optimere udbringningen. Analysen viser, at to af de vigtigste parametre ved at indgå gylleaftaler er afstanden til marken og relationen til aftager. Det er alene afstandsdelen, der er medtaget i beregningerne af de erhvervsøkonomiske omkostninger. Analysen viste eksempler på, at den nuværende regulering kan medføre uhensigtsmæssige administrationssituationer. Det tidsrum, der går fra udarbejdelse af en ansøgning om en miljøgodkendelse til den udnyttes, kan betyde, at de arealer, der indgår i ansøgningen, ikke længere er relevante, når godkendelsen skal bruges. Det kan også betyde, at landmanden ansøgte om arealer, som han på forhånd vidste ikke skulle bruges, når produktionen blev igangsat. Det leder til dobbeltarbejde med at indgå gylleaftaler og dobbeltomkostninger for at godkende arealer. Mange involverede parter i ansøgningsproceduren og gennemførelse i praksis øger risikoen for, at der opstår fejl i håndteringen af godkendelsens vilkår. Nogle landmænd oplever det som uigennemsigtigt, at en 16 godkendelse kan medføre nye krav til arealerne, og at disse krav ikke er kendt på det tidspunkt, hvor man vil indgå en gylleaftale. Kravene, der fastsættes i 16-godkendelserne, og kommunens rolle som kontrollør i forbindelse hermed kan opleves som en barriere for modtager til at indgå gylleaftaler. Når de to analyser sammenholdes, kan man derfor se, at en ændret fosforregulering alt efter valgt niveau vil lede til større efterspørgsel efter nye udspredningsarealer og økonomiske konsekvenser på op til kr./100 DE i forhold til en situation, hvor bedriften alene begrænses af harmonireglerne. Den ændrede administration vil modsat formentlig gøre markedet for arealer og gylleaftaler mere fleksibelt. Metode og scenarier Den kvantitative del SEGES har i samarbejde med Københavns Universitet/IFRO og Aarhus Universitet/DCE fortaget beregninger af bedriftsøkonomien for bestemte typebedrifter ved forskellige gennemsnitlige fosforlofter. Analyserne er eksempelbaserede, og derfor vil der være mange bedrifter, der ikke er dækket af analyserne. Resultaterne egner sig derfor ikke til opskalering. De afprøvede niveauer for fosforloftet er hhv. 22; 25/30; 30/35 for hhv. almindelige salgsafgrøder/grovfoder og 40/45 kg. P/ha for hhv. kvæg og svin/mink og fjerkræ. erne skal forstås som det samlede loft pr hektar på en bedrift. Der er ikke i scenarierne taget stilling til, om de gennemsnitlige fosforlofter for typebedrifterne har baggrund i ét fosforloft eller i kombinationer af flere fosforlofter, som er differentierede på den en eller anden måde. De fire scenarier for fosforlofter viser et bredt spænd mellem en regulering, der vil svare til en væsentlig lempelse for de fleste af bedrifterne og til en regulering, der vil svare til en væsentlig skærpelse for de fleste bedrifter. I analyserne bliver scenarierne sammenlignet med tre scenarier for den nuværende fosforregulering. 6

7 Scenarierne for den nuværende regulering spænder mellem den lempeligste situation for den nuværende regulering med alene harmonikrav til en situation med middelskærpede fosforkrav (25 pct. af arealerne i fosforklasse 2). Der vil kunne findes eksempler på bedrifter med betydeligt højere omkostninger ved den nuværende regulering pr. 100 DE. De fire scenarier med fosforlofter repræsenterer derimod det fulde spænd mellem et loft, der for de fleste bedriftstyper er væsentligt mere restriktivt end det nuværende (22 kg P/ha) og et loft, der for de fleste bedrifter vil være på niveau eller lempeligere end det nuværende (40/45 kg P/ha). Beregningerne er foretaget for hvert niveau af gennemsnitsloft og for husdyrtyperne søer/smågrise, slagtesvin, kvæg, kvæg med undtagelse, økologisk kvæg, mink, fjerkræ og økologiske æglæggere. Der er regnet på 100 DE på alle typebedrifter. Der er taget udgangspunkt i, at alle bedrifterne udnytter deres nuværende harmonikrav fuldt ud. Dvs. de som udgangspunkt ikke har ledige arealer til udbringning af husdyrgødning. Denne forudsætning gælder for godt 60 pct. af dyreenhederne for svin, mens andelen ikke er analyseret for andre bedriftstyper. De økonomiske resultater afhænger af, hvilke muligheder bedriften har for tilpasning, jf. figur 1. På nær for svinebedrifter forudsættes, at typebedrifterne alene har mulighed for at indgå flere gylleaftaler. Omkostningen ved de ekstra gylleaftaler udgøres primært af transportomkostninger, herunder om der er langt til næste ledige areal. Beregningerne er foretaget for hhv. kort afstand (2 km og transportomkostning på 7 kr./ton/km) samt lang afstand (10 km og transportomkostning på 3 kr./ton/km). Omkostningerne skal forstås som meromkostninger til transport af husdyrgødning sammenlignet med en nusituation, hvor typebedriften ikke er underlagt andre begrænsninger end harmonireglerne. Udover øgede transportomkostninger får husdyrproducenten også omkostninger til øget indkøb af handelsgødning. Fordi husdyrproducenterne i nogle scenarier presses til at afsætte husdyrgødning til andre arealer, vil modtageren få en gevinst af næringsstofferne i husdyrgødningen. Markedet for afsætning af husdyrgødning tilsiger, at modtageren ikke behøver betale for den fulde gødningsværdi. Den kvalitative del NaturErhvervstyrelsen har med bistand fra SEGES og Miljøstyrelsen gennemført bedriftsinterview og fokusgrupper om den nuværende administration af ny husdyrarealregulering og muligheder for den fremtidige, herunder fosforlofter. Bedrifterne har været udvalgt på baggrund af relevante bedriftskarakteristika (fx med/uden miljøgodkendelse, forskellige husdyrtyper, i/uden for husdyrtæt område og med/uden fosforkrav). Der er blevet gennemført 9 bedriftsinterview og gennemført fokusgrupper med i alt 12 landbrugskonsulenter og sektoreksperter. Analyseformen egner sig godt til at afprøve nye mekanismers konsekvenser for landmandens praksis, og til at undersøge hvilke underliggende dynamikker der påvirker markedet for afsætning af husdyrgødning i dag, samt hvordan markedet for gylleaftaler påvirkes af flere faktorer ud over de økonomisk målbare. 7

8 Resultater Ændret fosforoverskud Af analysen fremgår det, at det beregnede fosforoverskud allerede vil reduceres ved et loft på 45 kg P/ha for typebedriften med fjerkræ, mens loftet for svinebedrifter skal være 30/35 kg P/ha for at opretholde det eksisterende beskyttelsesniveau, hvis det antages, at bedrifterne ikke har arealer, som er omfattet af fosforklasser i dag. Økonomiske konsekvenser for typebedrifterne Ved et gennemsnitligt fosforloft på 22 kg P/ha vil alle typebedrifterne på nær økologiske malkekvæg opleve forøgede omkostninger på mellem kr. og kr./100 DE, hvis de ikke har fosforbegrænsninger i dag. Det er mink samt bedriften med søer og smågrise, der har de største økonomiske ulemper. Ved et gennemsnitligt fosforloft på 25/30 kg P/ha vil alle bedriftstyper på nær økologiske malkekvæg og ikke-undtagelsesbrug opleve forøgede omkostninger på mellem kr. og kr./100 DE, hvis de ikke har fosforbegrænsninger i dag. Det er typebedriften med mink, der har de største økonomiske ulemper ved dette loft. Hvis mink i nu-scenariet havde 25 pct. af arealerne beliggende i en fosforklasse, vil den ekstra omkostning ved at overholde et fosforloft på 25/30 kg P/ha reduceres til kr. Typebedriften med kvæg uden undtagelse vil få brug for lidt færre arealer og kan en mindre gevinst ved dette loft. Ved et gennemsnitligt fosforloft på 30/35 kg. P/ha vil alle typebedrifterne på nær malkekvæg (økologisk og med/uden undtagelse) opleve økonomiske konsekvenser på mellem kr. og kr./100 DE. Omkostningerne er størst for typebedriften med mink, men vil reduceres til kr. /100 DE, hvis nuscenariet er 25 pct. af arealet i fosforklasse 2. Ved et gennemsnitligt fosforloft på 40/45 kg P/ha får ingen af typebedrifterne omkostninger på over kr. og alle bedrifterne på nær slagtekyllinger og økologiske høns vil få et mindre krav til udspredningsarealer, og dermed en gevinst på mellem kr. og kr., hvis de ikke har fosforregulering i dag. Alle bedriftstyperne vil opleve besparelser, hvis de i nu-situationen har 25 pct. af arealerne i fosforklasse 2. Erhvervsøkonomiske konsekvenser Fordi modtageren ikke betaler for den fulde værdi af husdyrgødningen, får modtageren en gevinst af gylleaftalen. For at belyse erhvervsøkonomien i gylleaftalerne, er modtagerens gevinster sammenholdt med typebedriftens omkostninger i analysen. Modtageren er antaget at være en planteavler. Planteavleren modtager det gødning, som ved de forskellige scenarier for fosforlofter ikke kan udbringes på husdyrproducentens egne arealer. Derved bliver gevinsten ved nærringsstoffer for planteavleren større, jo større mængde husdyrgødning husdyrproducenten er nødt til at afgive. At der bliver en erhvervsøkonomisk gevinst i nogle scenarier illustrerer, at planteavlerne uden omfordeling køber fosfor fra handelsgødning, mens typebedriften ikke får ekstra udbytte af at sprede husdyrgødningen på egne arealer. Dette viser, at en mere jævn fordeling af særligt fosfor i husdyrgødning giver en mere optimal ressourceallokering for så vidt angår næringsstoffordeling. Hvis en planteavler i et område med lav efterspørgsel eksempelvis samarbejder 8

9 med typebedriften med søer og smågrise, vil planteavlere kunne få gødning til en værdi af kr. ved et gennemsnitligt fosforloft på 22 kg P/ha og til kr. ved et fosforloft på 30/35 kg P/ha, når planteavlerens udgifter er trukket fra. Oplevede fordele og ulemper i administration og praksis Den kvalitative del af analysen peger på, at landmændene vil opleve en øget administrativ fleksibilitet, hvis arealerne ikke skal godkendes. Der var dog bekymring hos landmændene, om de præsenterede fosforlofter ville give større udfordringer med at finde yderligere afsætningsarealer. De interviewede landmænd havde ikke oplevet, at det var umuligt at finde aftagere til husdyrgødningen, selvom markedet i husdyrtætte områder kunne være til aftageres fordel. Interviews og fokusgrupper har vist, at der i det nuværende godkendelsessystem for arealer både er tidsmæssige og praktiske udfordringer for landmanden. Fx var der landmænd, der pegede på, at gylleaftaler kan blive lavet i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse, selvom det allerede dér står klart, at arealerne ikke bliver relevante, når godkendelsen er på plads. En anden udfordring er, at på det tidspunkt, hvor landmanden ønsker at etablere en gylleaftale med en modtager, er de krav, som arealerne kan blive pålagt, endnu ikke kendt af parterne. Det bliver de først, når en ansøgning er godkendt, hvilket betyder, at landmanden må bære en omkostning, før han kender de krav, som aftalen underlægges. Landmændene og fokusgruppedeltagerne pegede på, at der er mange parter involveret i ansøgningen og implementeringen af de krav, der pålægges i en godkendelse. De mange parter kombineret med, at der ikke nødvendigvis er et overlap mellem den konsulent, der hjælper med ansøgningen, og den konsulent, der indarbejder kravene i landmandens praksis, øger risikoen for, at der opstår fejl og misforståelser mellem aktørerne. Ved det forslag til en ny administrationsmodel, der er undersøgt her, er de fleste arealer i princippet til rådighed til udbringning under nogle givne krav fastlagt i generelle regler. På det nuværende marked for afsætning af husdyrgødning er det oftest husdyrproducenten, der betaler for miljøgodkendelsen, og samtidig dækker han omkostningerne til udbringning. Dermed får modtageren gratis tilført nærringsstoffer til sine arealer. De for landmanden uigennemsigtige krav og det forhold, at kommunen bliver kontrolinstans på en bedrift, hvis der skal udbringes husdyrgødning, kan begge være barrierer for at indgå en gylleaftale. Alle landmændene i analysen havde erfaring med gylleaftaler. Ud over godkendelsesbarrieren var det generelt opfattelsen, at landmandens netværk var afgørende for, hvor nemt det var at finde 3. mands arealer til udbringning. Strengere miljøkrav og øget risiko for kontrol på bedriften kan være barrierer for at indgå en gylleaftale for en bedrift, der ikke har en godkendelse i forvejen. 9