Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014"

Transkript

1 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september

2 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6: Metode Side 7-9: Resultater Side 10-11: Diskussion Side 11: Konklusion Side 12: Referenceliste 2

3 Smoltundersøgelsen 2014 er en fortsættelse af den undersøgelse, der blev lavet på Fyns Laksefisk i 2012 ('Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2012', jan 2013). Denne rapport om smoltudviklingen hos ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i skal ses i forlængelse af den tidligere rapport, og der vil derfor ikke bruges linjer på baggrund og teori, da det er blevet beskrevet i den forrige. Indledning I januar 2013 kom Fyns Laksefisk med en rapport over smoltifikationen hos de opdrættede havørreder hos Fyns Laksefisk. Undersøgelsen blev lavet i 2012, fra begyndelsen af februar til midt i maj, i samarbejde med Lektor Steffen S. Madsen fra SDU. Konklusionerne var, at fiskene i de store indeanlæg smoltede, men ikke helt så intens som de fisk der blev sammenlignet med i det lille udeanlæg. En væsentlig årsag til dette var sandsynligvis forskelle i fotoperioden i de to anlæg. Forsøgsfiskene i indeanlægget havde det første års tid bl.a. oplevet en svag vågebelysning i nattetimerne. I februar 2012 blev denne vågebelysning slukket, så fiskene de sidste par måneder inden udsætning oplevede fuld mørke om natten. I 2012-undersøgelsen viste resultaterne af saltpumpe-aktiviteten (Na + K + -ATPase-aktivitet) i gællerne hos ørrederne, at denne allerede i slutningen af februar var forholdsvis høj og blev på dette forhøjede niveau til maj, hvor et fald og dermed en afsmoltificering fandt sted. Et egentligt smoltifikations-peak sås ikke. Steffen S. Madsens konklusion var: Både inde- og udefiskene viser en meget forbedret saltvands-tolerance i løbet af foråret. Det er overraskende tidligt de peaker - men dog helt i overensstemmelse med vores tidligere undersøgelser (Nielsen & Madsen, 1998). Hvis fiskene sættes ud på det rette tidspunkt, vil jeg mene, at de på det grundlag både vil vandre og klare omstillingen uden problemer. Dog tror jeg også, det er ret sikkert, at udefiskene vil have den stærkeste vandringstrang - bedømt ud fra ændringen i Na + K + -ATPase-aktivitet. 3

4 Fyns Laksefisk har i de senere år arbejdet meget med at forbedre opdrætsforholdene, så fiskene får så optimale forhold, som det kan lade sig gøre i et opdrætsanlæg. Herunder vil tiltagene/ændringer blive beskrevet. Anlægstiltag: 1) I sommeren 2012 blev en hel række tagplader udskiftet med gennemskinnelige plader, for at forbedre fiskenes muligheder for at følge den naturlige/årlige lysrytme. 2) I efteråret 2012 blev der til det kunstige lys i anlæggene koblet et lysstyringsprogram, der følger det naturlige lys udenfor (en lux-måler er placeret på taget). Lyset slukkes nu ikke kun på bestemte tidspunkter, men det dæmpes i takt med det naturlige lys, så fiskene oplever en glidende overgang mellem lys og mørke. 3) I 2013 blev et nyt køleanlæg tilkoblet det store indeanlæg for at forbedre temperaturforholdene. Tiltag for at optimere fiskenes fysiologiske tilstand: 1) I efteråret 2012 begyndtes en sortering af samtlige fisk i anlægget, for at opnå en mere jævn størrelse af fiskene, når de sættes ud som smolt. Dette arbejde har siden og vil fortsat være en fast rutine i det daglige arbejde på Fyns Laksefisk. 2) En norsk undersøgelse (J.G.Davidsen et al. 2014) viste, at en gruppe af ørreder, der var blevet sultet i 176 dage før udsætning i en elv, efterfølgende vandrede bedre til havs end en gruppe, der fik normal fodring og en gruppe, der fik halv fodermængde. Alle tre grupper vandrede lige godt nedstrøms i vandløbet, men gruppen af sultede fisk vandrede i større grad helt til havs. Derudover sås også en højere smoltstatus (højere Na + K + -ATPaseaktivitet) hos de to grupper ørreder, der var helt uden foder eller havde fået halveret deres fodermængde, sammenlignet med gruppen, der havde fået normal fodermængde. Denne viden fik os på Fyns Laksefisk i slutningen af februar 2014 til mere eller mindre at stoppe fodringen helt - dette kunne gøres, da fiskene havde opnået den ønskede udsætningsstørrelse (ca g). Vi var indtil udsætningerne meget opmærksomme på fiskenes tilstand, for hvis denne fasteperiode ville svække fiskene eller medføre forøget dødelighed, ville vi selvfølgelig ændre vores praksis. Vi oplevede ingen problemer og fiskene var derfor uden foder i mere end en måned før udsætningerne. 4

5 For at undersøge om alle disse tiltag havde en positiv effekt på fiskenes smoltifikation, tog vi atter kontakt til Steffen S. Madsen på Biologisk Institut, SDU og lavede i samarbejde med ham en fuld smoltundersøgelse igen. Denne gang kun med fisk fra indeanlægget, der er det anlæg, hvor fiskene til smoltudsætningerne opdrættes. Metode Saltvandstest Den 27/2, 13/3, 25/3, 8/4, 15/4, 23/4, 6/5 og 27/5 blev der lavet saltvandstest (SW). Ved hver test overførtes 8 ørreder, Salmo trutta, til ca. 28,8 (± 0,1 ) saltvand i 24 timer (der blev brugt Marine Sea salt, Tetra til forsøget). Ved de efterfølgende samplinger blev fiskene først bedøvet. Dernæst blev de målt, vejet og blod blev udtaget til senere analyser af osmolalitet (et mål for saltindholdet i blodet). Fiskene blev derefter aflivet ved, at rygraden blev overklippet og hjernen ødelagt. Billeder fra samplingerne på Fyns Laksefisk. Til bestemmelse af muskelvandindholdet i fiskene blev der dissekeret et stykke muskelvæv fra haleregionen. Dette blev vejet (vådvægt) og derefter tørret i en tørreovn i 24 timer, så tørvægten blev fundet ud fra de to tal blev muskelvandindholdet beregnet. 5

6 dato Salinitet i promille Temp. ( C) 1 27-feb 28, mar 28,9 8, mar 28,8 9, apr 29 11, apr 29 10, apr 28, maj 28,9 10, maj 28,5 14,4 Tabel 1: Datoer og data fra SW-test. Ved alle 8 tests blev der også lavet FW-test. Ferskvandstest Sideløbende med saltvandstestene blev der hver gang samplet 8 fisk, der kun havde opholdt sig i anlægsbassinerne (ferskvandstest, FW). Fra disse fisk blev der også udtaget blod, muskelvæv samt en gællebue til analyse af saltpumpe-aktiviteten (Na + -K + -ATPase aktivitet). Ionværdier i blodplasmaet og muskelvandindholdet fra ferskvandsfiskene bruges som standard og det er disse værdier, resultaterne fra saltvandstestene skal sammenlignes med. Forsøgsfiskenes gennemsnitsvægt i både saltvands- og ferskvandstestene lå hovedsageligt cirka mellem g. Analyser Osmolalitets-målinger, bestemmelse af Na + -K + -ATPase-aktivitet og muskelvandindhold i musklerne blev målt i Lektor Steffen S. Madsens Frontlab på Biologisk Institut, Syddansk Universitet. 6

7 Resultater Muskelvandindhold Muskelvandindhold (%) fw sw feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 1: Det procentvise muskelvandindhold i ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. De blå søjler viser resultater fra fisk, der kun har opholdt sig i ferskvand (FW). De røde søjler viser resultater fra fisk der har været 24 timer i 28,8 promille saltvand (SW). Hver søjle viser gennemsnittet af værdier fra 8 fisk (SD ±0,8). 8 Forskel i muskelvandindhold (delta MWC) feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 2: Søjlerne i denne figur viser forskellen mellem FW- og SW-muskelvandindhold-værdierne hos ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. 7

8 Osmolalitet 410,0 Osmolalitet (mosmol/kg) 390,0 370,0 350,0 330,0 310,0 FW SW 290,0 270,0 250,0 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 3: Osmolalitet i mmol/l i ørreder, Salmo trutta fra Fyns Laksefisk. De blå søjler viser resultater fra fisk, der kun har opholdt sig i ferskvand (FW). De røde søjler viser resultater fra fisk der har været 24 timer i 28,8 promille saltvand (SW). Hver søjle viser gennemsnittet af prøver fra 8 fisk. Forskel i osmolalitet (delta SW-FW) 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 4: Søjlerne i denne figur viser forskellen mellem FW- og SW-osmolalitets-værdierne hos ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. 8

9 I figur 1 ses, at muskelvandindholdet hos fiskene i SW-testen i de første tre målinger (27/2, 13/3 og 25/3) er meget lavt i forhold til fiskene i FW-testen. Fiskene havde problemer med at opretholde et normalt vandindhold i musklerne - problemer med at opretholde den osmotiske ligevægt. De kunne blandt andet ikke fuldt kompensere for det passive tab af vand til omgivelserne, hvilket afspejler sig i de lave muskelvandindholdsværdier. Ved testene den 8/4 og den 15/4 ses tydeligt en forbedring af fiskenes saltvandtolerance og forskellen mellem FW- og SWværdierne er også her på sit laveste (figur 2). Ved sidste test den 27/5 var muskelvandindholdet hos testfiskene efter 24 timer i saltvand atter lavt dårlig saltvandstolerance og dermed et tydeligt tegn på, at der var sket en afsmoltificering. Det samme mønster afspejles i osmolalitetsmålingerne (figur 3 og 4), der viser, at fiskene var bedst til at opretholde et normal saltindhold i blodet under saltvandstestene i april. Saltpumpe-aktivitet (Na + K + -ATPase-aktivitet) 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 5: Saltpumpe-aktivitet (Na + K + -ATPase-aktivitet) hos ørreder, Salmo trutta, på Fyns Laksefisk i perioden 27/2 (pkt 1) til 27/5 (pkt 8), Hver søjle viser gennemsnittet af prøver fra 8 fisk. Analyserne af saltpumpe-aktiviteten viste, at den hos forsøgsfiskene var højest ved de tre målinger i april og også her ses et klart billede af, at en afsmoltificering har fundet sted sidst i maj, afspejlet ved en lav saltpumpe-aktivitet. Generelt viser figur 5, at der er et tydeligt smoltifikations-peak i april. 9

10 Diskussion De senere år er der kommet meget fokus på udsætninger af fisk. Hvor meget bidrager disse i grunden med til fiskeriet - hvor stor en andel af den samlede population er udsatte fisk? På Fyn, sker hovedparten af smoltudsætningerne i Havørred Fyn-regi og hovedformålet er, at ørrederne kort efter udsætning skal vandre til havs, blive store og bidrage til 'det gode kystfiskeri'. For nogle år siden var opfattelsen, at fiskeriet efter havørreder var dårligt på Fyn. Flere faktorer spillede ind og mulige årsager kunne være to isvintre, de mange skarver og et forår 2011, hvor kysterne lå badet i de brune chatonella-alger. Kvaliteten af de udsatte ørreder fra Fyns Laksefisk blev der også sat spørgsmålstegn ved - vandrede de overhovedet til havs kort efter udsætningerne? Fyns Laksefisk iværksatte en undersøgelse for at forsøge at klarlægge ørredernes fysiologiske tilstand og konklusionen var, at ørredernes saltvandstolerance var god, og hvis fiskene sættes ud på det rette tidspunkt, vil de både vandre og klare omstillingen til saltvand uden problemer (citat Steffen S. Madsen). Et decideret smoltifikations-peak (en 'normal' smoltprofil) sås ikke, hvilket medførte, at Fyns Laksefisks sidenhen har arbejdet meget i at optimere opdrætsanlægget yderligere (se indledning). I januar 2014 besluttede Fyns Laksefisk sig for igen at undersøge ørredernes smoltifikationsproces, for at se om tiltagene havde haft den ønskede effekt. De nye resultater viser en endnu tydeligere smoltprofil, end der tidligere er set. Ved de første undersøgelser i februar og marts er saltvandstolerancen forholdsvis lav, i april ses en forbedret saltvandstolerance og saltpumpeaktivitets-resultaterne viser et decideret 'peak' og slutteligt i maj viser resultaterne, at en tydelig afsmoltificering har fundet sted. Konklusionen er derfor, at den fysiologiske tilstand hos ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i er meget god. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med lysindfaldet og lysstyringen i opdrætsanlægget har haft en positiv effekt på fiskenes smoltudvikling. Hvor stor en indflydelse foderstoppet har haft er uvis, men det er noget, der vil blive undersøgt nærmere de næste par år. Kommentar Steffen S. Madsen: Resultaterne af smoltundersøgelsen 2014 viser meget tydeligt en forbedret smoltudvikling sammenlignet med undersøgelsen i Smoltprofilen er blevet mere markant og ligeledes mere naturlig, hvilket uden tvivl må tilskrives de forbedrede anlægsforhold, specielt vedrørende lysstyringen der nu i højere grad efterligner den naturlige forhold. Der er en 10

11 meget fin sammenhæng mellem udviklingen af gælle-saltpumpe-aktiviteten og fiskenes evne til at regulere vand- og saltbalancen efter overførsel til saltvand, og specielt ses det tydeligt, at smoltene er maximalt forberedt i midten af april måned. Efterfølgende ses et markant fald i disse parametre. Udsætning af fiskene senest i begyndelsen af april vurderes derfor at ville give det bedste udvandringsresultat. I de senere år har mange frivillige sportsfiskere foretaget besigtigelser af flere vandløb i dagene/ugerne efter smoltudsætningerne for at vurdere, hvor mange udsatte fisk, der blev tilbage i vandløbene. Alle tilbagemeldinger peger på, at kun få fisk er blevet tilbage i vandløbene. DTU Aqua laver i disse år vandringsundersøgelser af udsatte fisk (bl.a. fisk fra Fyns Laksefisk) i Geels Å på Fyn. Undersøgelserne skal være med til at klarlægge, hvor stor en andel af de udsatte fisk, der vandrer til havs. Sideløbende med disse undersøgelser blev der fra VandplejeFyns side i 2013 taget initiativ til en undersøgelse af, hvor stor en andel af havørreder fanget på kysten, der er vilde/udsatte. Denne 'nøglefisker'-undersøgelse skal være med til at give os nogle svar på, hvad udsætningerne bidrager med. Konklusion I disse år foretages der mange undersøgelser af fiskene opdrættet på Fyns Laksefisk. Det er vigtigt at få en masse viden om udsatte fisk og for folkene på Fyns Laksefisk er det magtpålæggende, at ørrederne, der udsættes, er i en så god kondition/fysiologisk stand som mulig. Derfor arbejdes der løbende med at forbedre opdrætsforholdene. Smoltundersøgelsen 2014 viser, at ørredernes smoltifikationsproces/smoltprofil er meget tæt på at være, som det ses hos vilde ørreder. Der er sket en tydelig 'forbedring' af ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i de to år, der er gået siden sidste undersøgelse. Det er vigtigt at slå fast, at ørrederne i 2012 også var i en god stand og at de fysiologisk var klar til livet i havet, men smoltprofilen fra 2014 er bare endnu bedre! 11

12 Referenceliste Bangsgaard, K.: Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2012 Nielsen, C. & Madsen, S.S.: DFU-rapport, Smoltvindue hos ørred, Salmo trutta, Davidsen, J.G. et al., 2014: Gir redusert formengde bedre vandrings-villighet hos klekkeriprodusert ørretsmolt? 12

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren. Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen

Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren. Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren af Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

fisk & hav 2003 nr. 56

fisk & hav 2003 nr. 56 fisk & hav 2003 nr. 56 4 Niels Jepsen & Thomas Bregnballe Skarver og fisk 12 Christian Nielsen, kim Aarestrup & Steffen Madsen Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt 22 Erik Hoffmann Fisk lægger rigtig

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer Dansk Betondag Termoaktive dæk 3. sept. 2009 Lars A. Reimer Termoaktive dæk Termoaktive konstruktioner imidd Middelfart Sparekasse Baggrund Projektet Forventning Produktion Montage Installation Opfølgning

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Fyns Laksefisk

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. Fyns Laksefisk AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 Fyns Laksefisk Præsentation af værkstedet Fyns Laksefisk er en del af Elsesminde, Odense Produktions-Højskole. Det er et recirkuleret opdrætsanlæg for havørreder samt et

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst

Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk

Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Rapport: Dyrking av blåskjell på Færøyene med norsk teknologi for bøyestrekk Birgir Enni, Hávardur Enni, Eilif Gaard og Petur Hovgaard Indledning Hensigten med dette projekt var: i) At fremskaffe den nødvendige

Læs mere

fortsat udvikling Mange havørreder Sprudlende turistserhverv Fantastiske vandløb

fortsat udvikling Mange havørreder Sprudlende turistserhverv Fantastiske vandløb Strategi 2008 til 2015 på grundlag af evaluering 1998 til 2008 Havørred Fyn fortsat udvikling Mange havørreder Sprudlende turistserhverv Fantastiske vandløb Organisation og baggrund De 10 fynske kommuner

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur

VHS udryddelse i DK. Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur VHS udryddelse i DK Kan man drage erfaringer til plasmacytose? Niels Henrik Henriksen Dyrlæge, Dansk Akvakultur Dansk Akvakultur Brancheorganisation for Fiskeopdrættere Skaldyrsopdrættere Tang / alger

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2013 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998

Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 28, 2015 Det danske laksefiskeri i Østersøen 1997/1998 Hansen, Frank Ivan Publication date: 1998 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link

Læs mere

NOTAT. Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt. Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup

NOTAT. Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt. Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup NOTAT Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup Maj 14 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Indledning...

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

Opgangen af laks i Skjern Å 2011

Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Opgangen af laks i Skjern Å 2011 Niels Jepsen & Anders Koed, DTU Aqua Resume Opgangen af laks i Skjern Å blev i 2011 estimeret til 4176 laks. Sidste undersøgelse i 2008 viste en opgang på 3099 laks. Indledning

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012

ledighed maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 Ledighedsstatistik maj 2012 ledighed maj 2012 Arkitekternes ledighed stiger forsat. Det viser den seneste ledighedsstatistik fra Akademikernes Centralorganisation, som blev offentliggjort den 14. juni

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kend dit fjernvarmeanlæg

Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Hva kjennetegner en attraktiv sportsfiskedestinasjon - set med en danskers øjne? titeltypografi i undertiteltypografien i Hardangerfjordseminaret 8.- 9. maj 2015 Miljøkonsulent Lars Brinch Thýgesen, DSF

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Pris: 60 kr. for voksne. 30 kr. for dem, der ikke er fyldt 18 år. Beløbet indbetales senest d. 14. marts. Vedlagte girokort skal anvendes.

Pris: 60 kr. for voksne. 30 kr. for dem, der ikke er fyldt 18 år. Beløbet indbetales senest d. 14. marts. Vedlagte girokort skal anvendes. Struer Kystfisker Forening afholder Kyst Cup 2003 den 15. og 16. marts Konkurrencen er åben for alle. Yderligere oplysninger - Søren 96840735, Gert 97850606 eller på http://www.kystfisker.subnet.dk Pris:

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet

Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet Tema: salt og bunddyr Biologi kemi Indhold Program for naturvidenskabelig ekskursion med Aarhus Universitet.... 3 Holdinddeling... 3 Kemisk Institut:

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres

Læs mere

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade Tabel 1. Beskrivelse af element 9 udefra og ind. Facadebeklædning Type Vandret panel 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Klimarigtig vej- og stibelysning

Klimarigtig vej- og stibelysning Udendørsbelysning 'Orkester-kvarteret', Randers Case Study Klimarigtig vej- og stibelysning giver bedre og billigere lys til beboerne i kvarteret Lyset er langt bedre end før, hvor ca. hvert andet armatur

Læs mere

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005.

Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Ørredsmoltens vandringer forbi tre dambrug i Åresvad Å, Viborg Amt, foråret 2005. Biotop, rådgivende biologfirma v. Jan Nielsen, Ønsbækvej 35, 8541 Skødstrup Tlf. 26 73 99 06 eller 75 82 99 06, mail jn@biotop.dk

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Opgave 1 - Grønlands størrelse

Opgave 1 - Grønlands størrelse Kort har jeg printet fra nettet. Her er links: Kort 1: https://www.google.gl/maps/@69.604809,-42.1736914,3z Kort 2: http://en.wikipedia.org/wiki/greenland#mediaviewer/file:greenland_ice_sheet_amsl_thickness_mapen.png

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur

Lovtidende A. Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur Lovtidende A Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger om dansk akvakultur I medfør af 112, stk. 1, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af

Læs mere

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1

NOTAT. Borgere fordelt på genoptræningsforløb Figur 1 SOLRØD KOMMUNE GENOPTRÆNINGEN NOTAT Emne: Til: Genoptræning i Solrød Kommune Social-, sundheds- og fritidsudvalget Dato: Sagsbeh.: Bibi Anshøj Sagsnr.:12/16 383 Antal borgere fordelt på genoptræningsforløb

Læs mere