Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014
|
|
- Hilmar Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september
2 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6: Metode Side 7-9: Resultater Side 10-11: Diskussion Side 11: Konklusion Side 12: Referenceliste 2
3 Smoltundersøgelsen 2014 er en fortsættelse af den undersøgelse, der blev lavet på Fyns Laksefisk i 2012 ('Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2012', jan 2013). Denne rapport om smoltudviklingen hos ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i skal ses i forlængelse af den tidligere rapport, og der vil derfor ikke bruges linjer på baggrund og teori, da det er blevet beskrevet i den forrige. Indledning I januar 2013 kom Fyns Laksefisk med en rapport over smoltifikationen hos de opdrættede havørreder hos Fyns Laksefisk. Undersøgelsen blev lavet i 2012, fra begyndelsen af februar til midt i maj, i samarbejde med Lektor Steffen S. Madsen fra SDU. Konklusionerne var, at fiskene i de store indeanlæg smoltede, men ikke helt så intens som de fisk der blev sammenlignet med i det lille udeanlæg. En væsentlig årsag til dette var sandsynligvis forskelle i fotoperioden i de to anlæg. Forsøgsfiskene i indeanlægget havde det første års tid bl.a. oplevet en svag vågebelysning i nattetimerne. I februar 2012 blev denne vågebelysning slukket, så fiskene de sidste par måneder inden udsætning oplevede fuld mørke om natten. I 2012-undersøgelsen viste resultaterne af saltpumpe-aktiviteten (Na + K + -ATPase-aktivitet) i gællerne hos ørrederne, at denne allerede i slutningen af februar var forholdsvis høj og blev på dette forhøjede niveau til maj, hvor et fald og dermed en afsmoltificering fandt sted. Et egentligt smoltifikations-peak sås ikke. Steffen S. Madsens konklusion var: Både inde- og udefiskene viser en meget forbedret saltvands-tolerance i løbet af foråret. Det er overraskende tidligt de peaker - men dog helt i overensstemmelse med vores tidligere undersøgelser (Nielsen & Madsen, 1998). Hvis fiskene sættes ud på det rette tidspunkt, vil jeg mene, at de på det grundlag både vil vandre og klare omstillingen uden problemer. Dog tror jeg også, det er ret sikkert, at udefiskene vil have den stærkeste vandringstrang - bedømt ud fra ændringen i Na + K + -ATPase-aktivitet. 3
4 Fyns Laksefisk har i de senere år arbejdet meget med at forbedre opdrætsforholdene, så fiskene får så optimale forhold, som det kan lade sig gøre i et opdrætsanlæg. Herunder vil tiltagene/ændringer blive beskrevet. Anlægstiltag: 1) I sommeren 2012 blev en hel række tagplader udskiftet med gennemskinnelige plader, for at forbedre fiskenes muligheder for at følge den naturlige/årlige lysrytme. 2) I efteråret 2012 blev der til det kunstige lys i anlæggene koblet et lysstyringsprogram, der følger det naturlige lys udenfor (en lux-måler er placeret på taget). Lyset slukkes nu ikke kun på bestemte tidspunkter, men det dæmpes i takt med det naturlige lys, så fiskene oplever en glidende overgang mellem lys og mørke. 3) I 2013 blev et nyt køleanlæg tilkoblet det store indeanlæg for at forbedre temperaturforholdene. Tiltag for at optimere fiskenes fysiologiske tilstand: 1) I efteråret 2012 begyndtes en sortering af samtlige fisk i anlægget, for at opnå en mere jævn størrelse af fiskene, når de sættes ud som smolt. Dette arbejde har siden og vil fortsat være en fast rutine i det daglige arbejde på Fyns Laksefisk. 2) En norsk undersøgelse (J.G.Davidsen et al. 2014) viste, at en gruppe af ørreder, der var blevet sultet i 176 dage før udsætning i en elv, efterfølgende vandrede bedre til havs end en gruppe, der fik normal fodring og en gruppe, der fik halv fodermængde. Alle tre grupper vandrede lige godt nedstrøms i vandløbet, men gruppen af sultede fisk vandrede i større grad helt til havs. Derudover sås også en højere smoltstatus (højere Na + K + -ATPaseaktivitet) hos de to grupper ørreder, der var helt uden foder eller havde fået halveret deres fodermængde, sammenlignet med gruppen, der havde fået normal fodermængde. Denne viden fik os på Fyns Laksefisk i slutningen af februar 2014 til mere eller mindre at stoppe fodringen helt - dette kunne gøres, da fiskene havde opnået den ønskede udsætningsstørrelse (ca g). Vi var indtil udsætningerne meget opmærksomme på fiskenes tilstand, for hvis denne fasteperiode ville svække fiskene eller medføre forøget dødelighed, ville vi selvfølgelig ændre vores praksis. Vi oplevede ingen problemer og fiskene var derfor uden foder i mere end en måned før udsætningerne. 4
5 For at undersøge om alle disse tiltag havde en positiv effekt på fiskenes smoltifikation, tog vi atter kontakt til Steffen S. Madsen på Biologisk Institut, SDU og lavede i samarbejde med ham en fuld smoltundersøgelse igen. Denne gang kun med fisk fra indeanlægget, der er det anlæg, hvor fiskene til smoltudsætningerne opdrættes. Metode Saltvandstest Den 27/2, 13/3, 25/3, 8/4, 15/4, 23/4, 6/5 og 27/5 blev der lavet saltvandstest (SW). Ved hver test overførtes 8 ørreder, Salmo trutta, til ca. 28,8 (± 0,1 ) saltvand i 24 timer (der blev brugt Marine Sea salt, Tetra til forsøget). Ved de efterfølgende samplinger blev fiskene først bedøvet. Dernæst blev de målt, vejet og blod blev udtaget til senere analyser af osmolalitet (et mål for saltindholdet i blodet). Fiskene blev derefter aflivet ved, at rygraden blev overklippet og hjernen ødelagt. Billeder fra samplingerne på Fyns Laksefisk. Til bestemmelse af muskelvandindholdet i fiskene blev der dissekeret et stykke muskelvæv fra haleregionen. Dette blev vejet (vådvægt) og derefter tørret i en tørreovn i 24 timer, så tørvægten blev fundet ud fra de to tal blev muskelvandindholdet beregnet. 5
6 dato Salinitet i promille Temp. ( C) 1 27-feb 28, mar 28,9 8, mar 28,8 9, apr 29 11, apr 29 10, apr 28, maj 28,9 10, maj 28,5 14,4 Tabel 1: Datoer og data fra SW-test. Ved alle 8 tests blev der også lavet FW-test. Ferskvandstest Sideløbende med saltvandstestene blev der hver gang samplet 8 fisk, der kun havde opholdt sig i anlægsbassinerne (ferskvandstest, FW). Fra disse fisk blev der også udtaget blod, muskelvæv samt en gællebue til analyse af saltpumpe-aktiviteten (Na + -K + -ATPase aktivitet). Ionværdier i blodplasmaet og muskelvandindholdet fra ferskvandsfiskene bruges som standard og det er disse værdier, resultaterne fra saltvandstestene skal sammenlignes med. Forsøgsfiskenes gennemsnitsvægt i både saltvands- og ferskvandstestene lå hovedsageligt cirka mellem g. Analyser Osmolalitets-målinger, bestemmelse af Na + -K + -ATPase-aktivitet og muskelvandindhold i musklerne blev målt i Lektor Steffen S. Madsens Frontlab på Biologisk Institut, Syddansk Universitet. 6
7 Resultater Muskelvandindhold Muskelvandindhold (%) fw sw feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 1: Det procentvise muskelvandindhold i ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. De blå søjler viser resultater fra fisk, der kun har opholdt sig i ferskvand (FW). De røde søjler viser resultater fra fisk der har været 24 timer i 28,8 promille saltvand (SW). Hver søjle viser gennemsnittet af værdier fra 8 fisk (SD ±0,8). 8 Forskel i muskelvandindhold (delta MWC) feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 2: Søjlerne i denne figur viser forskellen mellem FW- og SW-muskelvandindhold-værdierne hos ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. 7
8 Osmolalitet 410,0 Osmolalitet (mosmol/kg) 390,0 370,0 350,0 330,0 310,0 FW SW 290,0 270,0 250,0 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 3: Osmolalitet i mmol/l i ørreder, Salmo trutta fra Fyns Laksefisk. De blå søjler viser resultater fra fisk, der kun har opholdt sig i ferskvand (FW). De røde søjler viser resultater fra fisk der har været 24 timer i 28,8 promille saltvand (SW). Hver søjle viser gennemsnittet af prøver fra 8 fisk. Forskel i osmolalitet (delta SW-FW) 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 4: Søjlerne i denne figur viser forskellen mellem FW- og SW-osmolalitets-værdierne hos ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. 8
9 I figur 1 ses, at muskelvandindholdet hos fiskene i SW-testen i de første tre målinger (27/2, 13/3 og 25/3) er meget lavt i forhold til fiskene i FW-testen. Fiskene havde problemer med at opretholde et normalt vandindhold i musklerne - problemer med at opretholde den osmotiske ligevægt. De kunne blandt andet ikke fuldt kompensere for det passive tab af vand til omgivelserne, hvilket afspejler sig i de lave muskelvandindholdsværdier. Ved testene den 8/4 og den 15/4 ses tydeligt en forbedring af fiskenes saltvandtolerance og forskellen mellem FW- og SWværdierne er også her på sit laveste (figur 2). Ved sidste test den 27/5 var muskelvandindholdet hos testfiskene efter 24 timer i saltvand atter lavt dårlig saltvandstolerance og dermed et tydeligt tegn på, at der var sket en afsmoltificering. Det samme mønster afspejles i osmolalitetsmålingerne (figur 3 og 4), der viser, at fiskene var bedst til at opretholde et normal saltindhold i blodet under saltvandstestene i april. Saltpumpe-aktivitet (Na + K + -ATPase-aktivitet) 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 5: Saltpumpe-aktivitet (Na + K + -ATPase-aktivitet) hos ørreder, Salmo trutta, på Fyns Laksefisk i perioden 27/2 (pkt 1) til 27/5 (pkt 8), Hver søjle viser gennemsnittet af prøver fra 8 fisk. Analyserne af saltpumpe-aktiviteten viste, at den hos forsøgsfiskene var højest ved de tre målinger i april og også her ses et klart billede af, at en afsmoltificering har fundet sted sidst i maj, afspejlet ved en lav saltpumpe-aktivitet. Generelt viser figur 5, at der er et tydeligt smoltifikations-peak i april. 9
10 Diskussion De senere år er der kommet meget fokus på udsætninger af fisk. Hvor meget bidrager disse i grunden med til fiskeriet - hvor stor en andel af den samlede population er udsatte fisk? På Fyn, sker hovedparten af smoltudsætningerne i Havørred Fyn-regi og hovedformålet er, at ørrederne kort efter udsætning skal vandre til havs, blive store og bidrage til 'det gode kystfiskeri'. For nogle år siden var opfattelsen, at fiskeriet efter havørreder var dårligt på Fyn. Flere faktorer spillede ind og mulige årsager kunne være to isvintre, de mange skarver og et forår 2011, hvor kysterne lå badet i de brune chatonella-alger. Kvaliteten af de udsatte ørreder fra Fyns Laksefisk blev der også sat spørgsmålstegn ved - vandrede de overhovedet til havs kort efter udsætningerne? Fyns Laksefisk iværksatte en undersøgelse for at forsøge at klarlægge ørredernes fysiologiske tilstand og konklusionen var, at ørredernes saltvandstolerance var god, og hvis fiskene sættes ud på det rette tidspunkt, vil de både vandre og klare omstillingen til saltvand uden problemer (citat Steffen S. Madsen). Et decideret smoltifikations-peak (en 'normal' smoltprofil) sås ikke, hvilket medførte, at Fyns Laksefisks sidenhen har arbejdet meget i at optimere opdrætsanlægget yderligere (se indledning). I januar 2014 besluttede Fyns Laksefisk sig for igen at undersøge ørredernes smoltifikationsproces, for at se om tiltagene havde haft den ønskede effekt. De nye resultater viser en endnu tydeligere smoltprofil, end der tidligere er set. Ved de første undersøgelser i februar og marts er saltvandstolerancen forholdsvis lav, i april ses en forbedret saltvandstolerance og saltpumpeaktivitets-resultaterne viser et decideret 'peak' og slutteligt i maj viser resultaterne, at en tydelig afsmoltificering har fundet sted. Konklusionen er derfor, at den fysiologiske tilstand hos ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i er meget god. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med lysindfaldet og lysstyringen i opdrætsanlægget har haft en positiv effekt på fiskenes smoltudvikling. Hvor stor en indflydelse foderstoppet har haft er uvis, men det er noget, der vil blive undersøgt nærmere de næste par år. Kommentar Steffen S. Madsen: Resultaterne af smoltundersøgelsen 2014 viser meget tydeligt en forbedret smoltudvikling sammenlignet med undersøgelsen i Smoltprofilen er blevet mere markant og ligeledes mere naturlig, hvilket uden tvivl må tilskrives de forbedrede anlægsforhold, specielt vedrørende lysstyringen der nu i højere grad efterligner den naturlige forhold. Der er en 10
11 meget fin sammenhæng mellem udviklingen af gælle-saltpumpe-aktiviteten og fiskenes evne til at regulere vand- og saltbalancen efter overførsel til saltvand, og specielt ses det tydeligt, at smoltene er maximalt forberedt i midten af april måned. Efterfølgende ses et markant fald i disse parametre. Udsætning af fiskene senest i begyndelsen af april vurderes derfor at ville give det bedste udvandringsresultat. I de senere år har mange frivillige sportsfiskere foretaget besigtigelser af flere vandløb i dagene/ugerne efter smoltudsætningerne for at vurdere, hvor mange udsatte fisk, der blev tilbage i vandløbene. Alle tilbagemeldinger peger på, at kun få fisk er blevet tilbage i vandløbene. DTU Aqua laver i disse år vandringsundersøgelser af udsatte fisk (bl.a. fisk fra Fyns Laksefisk) i Geels Å på Fyn. Undersøgelserne skal være med til at klarlægge, hvor stor en andel af de udsatte fisk, der vandrer til havs. Sideløbende med disse undersøgelser blev der fra VandplejeFyns side i 2013 taget initiativ til en undersøgelse af, hvor stor en andel af havørreder fanget på kysten, der er vilde/udsatte. Denne 'nøglefisker'-undersøgelse skal være med til at give os nogle svar på, hvad udsætningerne bidrager med. Konklusion I disse år foretages der mange undersøgelser af fiskene opdrættet på Fyns Laksefisk. Det er vigtigt at få en masse viden om udsatte fisk og for folkene på Fyns Laksefisk er det magtpålæggende, at ørrederne, der udsættes, er i en så god kondition/fysiologisk stand som mulig. Derfor arbejdes der løbende med at forbedre opdrætsforholdene. Smoltundersøgelsen 2014 viser, at ørredernes smoltifikationsproces/smoltprofil er meget tæt på at være, som det ses hos vilde ørreder. Der er sket en tydelig 'forbedring' af ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i de to år, der er gået siden sidste undersøgelse. Det er vigtigt at slå fast, at ørrederne i 2012 også var i en god stand og at de fysiologisk var klar til livet i havet, men smoltprofilen fra 2014 er bare endnu bedre! 11
12 Referenceliste Bangsgaard, K.: Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2012 Nielsen, C. & Madsen, S.S.: DFU-rapport, Smoltvindue hos ørred, Salmo trutta, Davidsen, J.G. et al., 2014: Gir redusert formengde bedre vandrings-villighet hos klekkeriprodusert ørretsmolt? 12
Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt
Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks
Læs mereHavørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):
Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne
Læs mereHAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <
D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,
Læs mereLimfjordens havørreder - Status og fremtid
Limfjordens havørreder - Status og fremtid Resultater fra Limfjorden Ved at geare fisketegnsmidler med EU-midler, lavede vi et overordnet studie af adfærd og overlevelse i Limfjorden hos både smolt og
Læs mereSTATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN
2018 STATUS FOR ØRRED OG LAKS I KONGEÅEN Michael Deacon, V.O.S.F. Lars Hammer-Bek, S.S.F. Forside billed: Gydegravning i tilløbet Gamst Møllebæk. Opsummering Dette notat viser fordeling af gydegravninger,
Læs mereSkarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk
Læs mereHvor bliver havørrederne af i Gudenå?
Antal Hvor bliver havørrederne af i Gudenå? Analyse af Fangst af havørred på BSF s del af Gudenå sammenholdt med udsætning af yngel og smolt i Gudenå nedstrøms Tangeværket til Lilleåens udløb i Gudenå
Læs mereOktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord:
Oktober-opdatering om ørredernes vandring i Roskilde Fjord: Der blev mærket ørreder midt i december 2017 og midt i januar 2018. Alle ørreder blev fanget i Langvad Å, mærket med en transmitter og genudsat
Læs mereFORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk
1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,
Læs mereUdkast. Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå. Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15.
Udkast Sammendrag af projekt vedr. havørreden i Gudenå Redigeret af Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua, Silkeborg 15. oktober 2018 Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 33 00 janie@aqua.dtu.dk
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereMiljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt
Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet
Læs mereSjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje. Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg
Sjøørret/havørred populasjonsgenetik og fiskepleje Dorte Bekkevold Seniorforsker i populationsgenetik Marine Levende Ressourcer Silkeborg Indhold Genetiske analyser af sjøørret/havørred populationer Oprindelse
Læs mereUndersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren. Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen
Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren af Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKlik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren
Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse
Læs mereBaggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:
02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling
Læs mereVSF Fangstrapport for 2013
Vejle, d. 22. nov. 2013 VSF Fangstrapport for 2013 1 Generelt... 1 2 Oversigt... 1 3 Havørred... 2 3.1 Vejle Å... 3 3.2 Rohden Å... 5 3.3 Øvrige åer... 6 3.4 Genudsætninger... 6 3.5 Udsætninger & fangster...
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereInstitut for Akvatiske Ressourcer
Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for
Læs mereFISK I UNGFISKESLUSEN
W A T E R F R A M E R Å D G I V N I N G S F I R M A I V A N D M I L J Ø R Y E S G A D E 9 A 8 6 8 0 R Y W W W. W A T E R F R A M E. D K FISK I UNGFISKESLUSEN TANGE, FORÅR 2007 NOTAT JUNI 2007 BAGGRUND
Læs mereGode erfaringer. Af Jan Nielsen, og Anders Koed, DTU Aqua Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet
Fiskeriet efter havørred er meget populært langs de danske kyster og i de større vandløb. MILJØINDSATSER I ØRREDVANDLØB SKABER OVERSKUD FOR SAMFUNDET Vandløb med sunde fiskebestande er en god forretning.
Læs mereEffektundersøgelse i øvre Holtum Å
2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...
Læs mereLaksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!
Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!
Læs mereFeltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.
Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts
Læs mereFiskeri i ferskvand. I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri.
Fiskeri i Ferskvand I ferskvand findes der, ligesom i saltvand tre former for fiskeri: Erhversfiskeri (incl. bierhverv) Fritidsfiskeri Lystfiskeri 1 Fiskeri i Ferskvand - erhvervsfiskeri Egentligt erhvervsfiskeri
Læs mereNOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi
NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereProjektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st
Jan Ove Hornum Åmosevejen 18 A 3210 Vejby Sag: 06.02.10-P19-2-18 23. marts 2018 Projektforslag i høring Udlægning af gydesubstrat og skjulesten i Højbro Å st. 1239-1500 Vandløbsmyndigheden i Gribskov Kommune
Læs mereJan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter
Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)
Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereElektrofiskeri i Binderup Å
Elektrofiskeri i Binderup Å 20.09.2017 Deltagere: Niels Jepsen og Andreas Svarer, DTU Aqua samt Uffe Westerberg, LBAa Strækning: Pandum Bro (Jordemodervej) Klæstrup (til stuvezonen opstrøms møllen) en
Læs mereProduktionsplan for Endelave Havbrug 2014
Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby
Læs merefisk & hav 2003 nr. 56
fisk & hav 2003 nr. 56 4 Niels Jepsen & Thomas Bregnballe Skarver og fisk 12 Christian Nielsen, kim Aarestrup & Steffen Madsen Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt 22 Erik Hoffmann Fisk lægger rigtig
Læs mereGedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning
DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN
Læs mereØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen
ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det
Læs mereBilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune
Bilag 1 til den sammenfattende redegørelse Indeholdende samtlige høringssvar til VVM-redegørelsen for Hjeds Sø vådområdeprojekt i Rebild Kommune Høringssvar fra Friluftsrådet Aalborg-Himmerland: Høringssvar
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................
Læs mereFisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk
Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et
Læs mereTips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser
Tips og værktøjer til at genskabe naturlige gydestryg og gode økologiske forhold i vandløb - uden at skabe oversvømmelser Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent DTU Aqua startede som Dansk Biologisk Station i
Læs mereFISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet
Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE
Læs mere13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...
Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereProjektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.
Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold
Læs mereMælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling
Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,
Læs mereVarde Å 50 km forhindringsløb for laks
Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter
Læs mereRekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon
SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2017
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,
Læs mereHvorfor er brakvandet så vigtigt?
Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs mereEntreprenørs månedsrapport
Entreprenørs månedsrapport Måned: februar År: 21 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 1 9 8 7 6 4 3 2 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte projekter 214 godkendte projekter 21 ovennævnte
Læs mereVÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010
VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver
Læs mereUniversitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende
Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af
Læs mereForeløbige ulykkestal marts 2016
Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333
Læs mereLokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen
Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år)
ANALYSE December 2018 Anvendelse af fastholdelse overfor børn og unge (0-17 år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 2014-2017 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1
Læs mereNy Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua
Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af
Læs mereNOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven
NOTAT Revision 3: Forslag til alarmniveauer af grundvandsstand i overvågningsboringer for Fællesskoven Revision 3 Revisionen er foretaget på baggrund af drøftelser på møde den 17. september 2018 mellem
Læs mereScreening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug
Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse
Læs mereFiskenes krav til vandløbene
Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever
Læs mereLuminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016
Luminans af retroreflekterende vejtavler på rute 6 nord for Roskilde rettet 28. april 2016 Kai Sørensen, 24. marts/28. april 2016 Indledning og sammenfatning Målingerne er foretaget med henblik på en efterfølgende
Læs mereRådgivning om krabbefiskeriet for samt status for krabbebestanden.
Rådgivning vedrørende krabbefiskeriet 17/1 Rådgivning om krabbefiskeriet for 17-1 samt status for krabbebestanden. Den grønlandske vestkyst er i forhold til krabbeforvaltningen inddelt i seks områder:
Læs mereStatus på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden
Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket
Læs mereB-holdet på Bornholm 2011 uge 14
B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som
Læs mereIndtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.)
Handlingsplan 2010 - Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 34.600.000 kr kr Overførte midler fra 09 (skøn pr nov.) 2.366.273 Fiskepleje 2010 - til disposition: (Minimum)
Læs mereForeløbige ulykkestal december 2015
Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mereIT og Data Data og Ledelsesinformation
Opfølgning på samtaler og indsatser på beskæftigelsesområdet I følgende notat præsenteres de væsentligste pointer fra Beskæftigelsesministeriets opfølgninger på samtaler og indsatser på beskæftigelsesområdet.
Læs mereVandløbsprojekter. Vandløbsindstasten
Vandløbsprojekter 2015 Vandløbsindstasten 2. Vandløb og søer Udviklingsmål Der udarbejdes en vandløbsplan, som skal indeholde en prioriteret liste over projekter, der skaber synergi med bl.a. Vand- og
Læs mereAndel af virksomheder der er gået konkurs, i forhold til antal aktive virksomheder i de respektive områder - i promille.
December 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i ember måned 20 været 365 konkurser. Sammenlignet med ember 20, hvor der var 630 konkurser, svarer det til et markant fald på 42,1%. Det er kun
Læs mereUdbredelse af laksefisk i områder med havbrug
Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder
Læs mereKT STRØMPEN SKRIDSIKRE STRØMPER
KT STRØMPEN SKRIDSIKRE STRØMPER Fald blandt ældre koster årligt samfundet ca. 2 mia. kr., heraf de ca. 800 mio. kr. som udgift for kommunerne. Et hoftebrud som følge af fald koster samfundet 202.000 kr.
Læs mereDCV. Danmarks Center for Vildlaks
DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)
Læs mereFiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen
Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse
Læs mereAFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011
ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt
Læs mereBorgerevaluering af Akuttilbuddet
Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar
Læs mereOvervågning af padder Silkeborg kommune 2011
Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for
Læs mereFyns Laksefisk har vundet EU-udbud ved Næstved kommune
Nyhedsbrev Marts 2018 Fyns Laksefisk har vundet EU-udbud ved Næstved kommune Fyns Laksefisk skal opdrætte små ferskvandsfisk (elritser), som skal sættes ud i Susåsystemet i Næstved kommune. Opdræt og udsætning
Læs mereS a r a B j ø r n A a e n, A d j u n k t, D e t D a n s k e C e n t e r f o r M i l j ø v u r d e r i n g, A a l b o r g U n i v e r s i t e t
Effekterne af radar-styring på lysafmærkningerne ved Østerild testcenter S a r a B j ø r n A a e n, A d j u n k t, D e t D a n s k e C e n t e r f o r M i l j ø v u r d e r i n g, A a l b o r g U n i v
Læs mereVærdifulde vandløb. Anders Koed, DTU Aqua
Værdifulde vandløb Anders Koed, DTU Aqua 1 Indhold 1. Film om vandløb og ørred 2. Værdifulde vandløb hvad skaber værdi? 3. Vandløbsindsatsen nytter 4. Fremtiden 3g vandområdeplaner 22-27 5. Quiz, 3 minutter
Læs mereForeløbige ulykkestal april 2016
Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk
Læs mereDIGITALE MAGASINER I MASSEVIS - EFFEKTMÅLING
NATIO N AL EFFEK TMÅLIN GSRAPPO RT NATIONAL KAMPAGNE FOR RB DIGITAL Erfaringer fra tidligere projekter viser, at kendskab til de digitale licenser øger brugen, og derfor har der i DDB været fokus på at
Læs mereGuide: Hvil dig... og kom i form
Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs merePublication: Communication Internet publication Annual report year: 2016
Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereI SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S
Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mereEkspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling
Ekspertworkshop om opdræt af Elritse inficeret med glochidier af tykskallet malermusling UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948 Aktion E2 1 UC Life Denmark Mere liv i Susåen LIFE 15 NAT/DK/000948
Læs mereLæring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret
Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang
Læs mereHav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29
Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk
Læs mereLEDIGHED OG INDSATS 2011 NR. 3 januar 2011
LEDIGHED OG INDSATS 211 NR. 3 januar 211 Ledighed og indsats indeholder information om: Udviklingen i ledigheden i Randers frem til januar 211 Antallet af arbejdsfordelinger i 2 Efterspørgselen på arbejdskraft
Læs mereForslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune
Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej
Læs mere30 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende
3 pct. af jobbene på arbejdsmarkedet går til studerende Nye tal viser, at antallet af jobskifte på det danske arbejdsmarked er faldet fra 2. til 3. kvartal 212. I 3. kvartal var der korrigeret for sæsonudsving
Læs mereFase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild
Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering
Læs mereOvervågning af padder Randers kommune 2010
Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers
Læs mereMåling af biologiske værdier omsat til praksis
Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet
Læs mere