Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Smoltundersøgelse. på Fyns Laksefisk 2014"

Transkript

1 Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2014 Rapport skrevet af Karsten Bangsgaard, Fyns Laksefisk Elsesminde Odense Produktions-Højskole, september

2 Indholdsfortegnelse Side 3-5: Indledning Side 5-6: Metode Side 7-9: Resultater Side 10-11: Diskussion Side 11: Konklusion Side 12: Referenceliste 2

3 Smoltundersøgelsen 2014 er en fortsættelse af den undersøgelse, der blev lavet på Fyns Laksefisk i 2012 ('Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2012', jan 2013). Denne rapport om smoltudviklingen hos ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i skal ses i forlængelse af den tidligere rapport, og der vil derfor ikke bruges linjer på baggrund og teori, da det er blevet beskrevet i den forrige. Indledning I januar 2013 kom Fyns Laksefisk med en rapport over smoltifikationen hos de opdrættede havørreder hos Fyns Laksefisk. Undersøgelsen blev lavet i 2012, fra begyndelsen af februar til midt i maj, i samarbejde med Lektor Steffen S. Madsen fra SDU. Konklusionerne var, at fiskene i de store indeanlæg smoltede, men ikke helt så intens som de fisk der blev sammenlignet med i det lille udeanlæg. En væsentlig årsag til dette var sandsynligvis forskelle i fotoperioden i de to anlæg. Forsøgsfiskene i indeanlægget havde det første års tid bl.a. oplevet en svag vågebelysning i nattetimerne. I februar 2012 blev denne vågebelysning slukket, så fiskene de sidste par måneder inden udsætning oplevede fuld mørke om natten. I 2012-undersøgelsen viste resultaterne af saltpumpe-aktiviteten (Na + K + -ATPase-aktivitet) i gællerne hos ørrederne, at denne allerede i slutningen af februar var forholdsvis høj og blev på dette forhøjede niveau til maj, hvor et fald og dermed en afsmoltificering fandt sted. Et egentligt smoltifikations-peak sås ikke. Steffen S. Madsens konklusion var: Både inde- og udefiskene viser en meget forbedret saltvands-tolerance i løbet af foråret. Det er overraskende tidligt de peaker - men dog helt i overensstemmelse med vores tidligere undersøgelser (Nielsen & Madsen, 1998). Hvis fiskene sættes ud på det rette tidspunkt, vil jeg mene, at de på det grundlag både vil vandre og klare omstillingen uden problemer. Dog tror jeg også, det er ret sikkert, at udefiskene vil have den stærkeste vandringstrang - bedømt ud fra ændringen i Na + K + -ATPase-aktivitet. 3

4 Fyns Laksefisk har i de senere år arbejdet meget med at forbedre opdrætsforholdene, så fiskene får så optimale forhold, som det kan lade sig gøre i et opdrætsanlæg. Herunder vil tiltagene/ændringer blive beskrevet. Anlægstiltag: 1) I sommeren 2012 blev en hel række tagplader udskiftet med gennemskinnelige plader, for at forbedre fiskenes muligheder for at følge den naturlige/årlige lysrytme. 2) I efteråret 2012 blev der til det kunstige lys i anlæggene koblet et lysstyringsprogram, der følger det naturlige lys udenfor (en lux-måler er placeret på taget). Lyset slukkes nu ikke kun på bestemte tidspunkter, men det dæmpes i takt med det naturlige lys, så fiskene oplever en glidende overgang mellem lys og mørke. 3) I 2013 blev et nyt køleanlæg tilkoblet det store indeanlæg for at forbedre temperaturforholdene. Tiltag for at optimere fiskenes fysiologiske tilstand: 1) I efteråret 2012 begyndtes en sortering af samtlige fisk i anlægget, for at opnå en mere jævn størrelse af fiskene, når de sættes ud som smolt. Dette arbejde har siden og vil fortsat være en fast rutine i det daglige arbejde på Fyns Laksefisk. 2) En norsk undersøgelse (J.G.Davidsen et al. 2014) viste, at en gruppe af ørreder, der var blevet sultet i 176 dage før udsætning i en elv, efterfølgende vandrede bedre til havs end en gruppe, der fik normal fodring og en gruppe, der fik halv fodermængde. Alle tre grupper vandrede lige godt nedstrøms i vandløbet, men gruppen af sultede fisk vandrede i større grad helt til havs. Derudover sås også en højere smoltstatus (højere Na + K + -ATPaseaktivitet) hos de to grupper ørreder, der var helt uden foder eller havde fået halveret deres fodermængde, sammenlignet med gruppen, der havde fået normal fodermængde. Denne viden fik os på Fyns Laksefisk i slutningen af februar 2014 til mere eller mindre at stoppe fodringen helt - dette kunne gøres, da fiskene havde opnået den ønskede udsætningsstørrelse (ca g). Vi var indtil udsætningerne meget opmærksomme på fiskenes tilstand, for hvis denne fasteperiode ville svække fiskene eller medføre forøget dødelighed, ville vi selvfølgelig ændre vores praksis. Vi oplevede ingen problemer og fiskene var derfor uden foder i mere end en måned før udsætningerne. 4

5 For at undersøge om alle disse tiltag havde en positiv effekt på fiskenes smoltifikation, tog vi atter kontakt til Steffen S. Madsen på Biologisk Institut, SDU og lavede i samarbejde med ham en fuld smoltundersøgelse igen. Denne gang kun med fisk fra indeanlægget, der er det anlæg, hvor fiskene til smoltudsætningerne opdrættes. Metode Saltvandstest Den 27/2, 13/3, 25/3, 8/4, 15/4, 23/4, 6/5 og 27/5 blev der lavet saltvandstest (SW). Ved hver test overførtes 8 ørreder, Salmo trutta, til ca. 28,8 (± 0,1 ) saltvand i 24 timer (der blev brugt Marine Sea salt, Tetra til forsøget). Ved de efterfølgende samplinger blev fiskene først bedøvet. Dernæst blev de målt, vejet og blod blev udtaget til senere analyser af osmolalitet (et mål for saltindholdet i blodet). Fiskene blev derefter aflivet ved, at rygraden blev overklippet og hjernen ødelagt. Billeder fra samplingerne på Fyns Laksefisk. Til bestemmelse af muskelvandindholdet i fiskene blev der dissekeret et stykke muskelvæv fra haleregionen. Dette blev vejet (vådvægt) og derefter tørret i en tørreovn i 24 timer, så tørvægten blev fundet ud fra de to tal blev muskelvandindholdet beregnet. 5

6 dato Salinitet i promille Temp. ( C) 1 27-feb 28, mar 28,9 8, mar 28,8 9, apr 29 11, apr 29 10, apr 28, maj 28,9 10, maj 28,5 14,4 Tabel 1: Datoer og data fra SW-test. Ved alle 8 tests blev der også lavet FW-test. Ferskvandstest Sideløbende med saltvandstestene blev der hver gang samplet 8 fisk, der kun havde opholdt sig i anlægsbassinerne (ferskvandstest, FW). Fra disse fisk blev der også udtaget blod, muskelvæv samt en gællebue til analyse af saltpumpe-aktiviteten (Na + -K + -ATPase aktivitet). Ionværdier i blodplasmaet og muskelvandindholdet fra ferskvandsfiskene bruges som standard og det er disse værdier, resultaterne fra saltvandstestene skal sammenlignes med. Forsøgsfiskenes gennemsnitsvægt i både saltvands- og ferskvandstestene lå hovedsageligt cirka mellem g. Analyser Osmolalitets-målinger, bestemmelse af Na + -K + -ATPase-aktivitet og muskelvandindhold i musklerne blev målt i Lektor Steffen S. Madsens Frontlab på Biologisk Institut, Syddansk Universitet. 6

7 Resultater Muskelvandindhold Muskelvandindhold (%) fw sw feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 1: Det procentvise muskelvandindhold i ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. De blå søjler viser resultater fra fisk, der kun har opholdt sig i ferskvand (FW). De røde søjler viser resultater fra fisk der har været 24 timer i 28,8 promille saltvand (SW). Hver søjle viser gennemsnittet af værdier fra 8 fisk (SD ±0,8). 8 Forskel i muskelvandindhold (delta MWC) feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 2: Søjlerne i denne figur viser forskellen mellem FW- og SW-muskelvandindhold-værdierne hos ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. 7

8 Osmolalitet 410,0 Osmolalitet (mosmol/kg) 390,0 370,0 350,0 330,0 310,0 FW SW 290,0 270,0 250,0 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 3: Osmolalitet i mmol/l i ørreder, Salmo trutta fra Fyns Laksefisk. De blå søjler viser resultater fra fisk, der kun har opholdt sig i ferskvand (FW). De røde søjler viser resultater fra fisk der har været 24 timer i 28,8 promille saltvand (SW). Hver søjle viser gennemsnittet af prøver fra 8 fisk. Forskel i osmolalitet (delta SW-FW) 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 4: Søjlerne i denne figur viser forskellen mellem FW- og SW-osmolalitets-værdierne hos ørreder, Salmo trutta, fra Fyns Laksefisk. 8

9 I figur 1 ses, at muskelvandindholdet hos fiskene i SW-testen i de første tre målinger (27/2, 13/3 og 25/3) er meget lavt i forhold til fiskene i FW-testen. Fiskene havde problemer med at opretholde et normalt vandindhold i musklerne - problemer med at opretholde den osmotiske ligevægt. De kunne blandt andet ikke fuldt kompensere for det passive tab af vand til omgivelserne, hvilket afspejler sig i de lave muskelvandindholdsværdier. Ved testene den 8/4 og den 15/4 ses tydeligt en forbedring af fiskenes saltvandtolerance og forskellen mellem FW- og SWværdierne er også her på sit laveste (figur 2). Ved sidste test den 27/5 var muskelvandindholdet hos testfiskene efter 24 timer i saltvand atter lavt dårlig saltvandstolerance og dermed et tydeligt tegn på, at der var sket en afsmoltificering. Det samme mønster afspejles i osmolalitetsmålingerne (figur 3 og 4), der viser, at fiskene var bedst til at opretholde et normal saltindhold i blodet under saltvandstestene i april. Saltpumpe-aktivitet (Na + K + -ATPase-aktivitet) 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00 27-feb 13-mar 25-mar 08-apr 15-apr 23-apr 06-maj 27-maj Figur 5: Saltpumpe-aktivitet (Na + K + -ATPase-aktivitet) hos ørreder, Salmo trutta, på Fyns Laksefisk i perioden 27/2 (pkt 1) til 27/5 (pkt 8), Hver søjle viser gennemsnittet af prøver fra 8 fisk. Analyserne af saltpumpe-aktiviteten viste, at den hos forsøgsfiskene var højest ved de tre målinger i april og også her ses et klart billede af, at en afsmoltificering har fundet sted sidst i maj, afspejlet ved en lav saltpumpe-aktivitet. Generelt viser figur 5, at der er et tydeligt smoltifikations-peak i april. 9

10 Diskussion De senere år er der kommet meget fokus på udsætninger af fisk. Hvor meget bidrager disse i grunden med til fiskeriet - hvor stor en andel af den samlede population er udsatte fisk? På Fyn, sker hovedparten af smoltudsætningerne i Havørred Fyn-regi og hovedformålet er, at ørrederne kort efter udsætning skal vandre til havs, blive store og bidrage til 'det gode kystfiskeri'. For nogle år siden var opfattelsen, at fiskeriet efter havørreder var dårligt på Fyn. Flere faktorer spillede ind og mulige årsager kunne være to isvintre, de mange skarver og et forår 2011, hvor kysterne lå badet i de brune chatonella-alger. Kvaliteten af de udsatte ørreder fra Fyns Laksefisk blev der også sat spørgsmålstegn ved - vandrede de overhovedet til havs kort efter udsætningerne? Fyns Laksefisk iværksatte en undersøgelse for at forsøge at klarlægge ørredernes fysiologiske tilstand og konklusionen var, at ørredernes saltvandstolerance var god, og hvis fiskene sættes ud på det rette tidspunkt, vil de både vandre og klare omstillingen til saltvand uden problemer (citat Steffen S. Madsen). Et decideret smoltifikations-peak (en 'normal' smoltprofil) sås ikke, hvilket medførte, at Fyns Laksefisks sidenhen har arbejdet meget i at optimere opdrætsanlægget yderligere (se indledning). I januar 2014 besluttede Fyns Laksefisk sig for igen at undersøge ørredernes smoltifikationsproces, for at se om tiltagene havde haft den ønskede effekt. De nye resultater viser en endnu tydeligere smoltprofil, end der tidligere er set. Ved de første undersøgelser i februar og marts er saltvandstolerancen forholdsvis lav, i april ses en forbedret saltvandstolerance og saltpumpeaktivitets-resultaterne viser et decideret 'peak' og slutteligt i maj viser resultaterne, at en tydelig afsmoltificering har fundet sted. Konklusionen er derfor, at den fysiologiske tilstand hos ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i er meget god. Der er ingen tvivl om, at arbejdet med lysindfaldet og lysstyringen i opdrætsanlægget har haft en positiv effekt på fiskenes smoltudvikling. Hvor stor en indflydelse foderstoppet har haft er uvis, men det er noget, der vil blive undersøgt nærmere de næste par år. Kommentar Steffen S. Madsen: Resultaterne af smoltundersøgelsen 2014 viser meget tydeligt en forbedret smoltudvikling sammenlignet med undersøgelsen i Smoltprofilen er blevet mere markant og ligeledes mere naturlig, hvilket uden tvivl må tilskrives de forbedrede anlægsforhold, specielt vedrørende lysstyringen der nu i højere grad efterligner den naturlige forhold. Der er en 10

11 meget fin sammenhæng mellem udviklingen af gælle-saltpumpe-aktiviteten og fiskenes evne til at regulere vand- og saltbalancen efter overførsel til saltvand, og specielt ses det tydeligt, at smoltene er maximalt forberedt i midten af april måned. Efterfølgende ses et markant fald i disse parametre. Udsætning af fiskene senest i begyndelsen af april vurderes derfor at ville give det bedste udvandringsresultat. I de senere år har mange frivillige sportsfiskere foretaget besigtigelser af flere vandløb i dagene/ugerne efter smoltudsætningerne for at vurdere, hvor mange udsatte fisk, der blev tilbage i vandløbene. Alle tilbagemeldinger peger på, at kun få fisk er blevet tilbage i vandløbene. DTU Aqua laver i disse år vandringsundersøgelser af udsatte fisk (bl.a. fisk fra Fyns Laksefisk) i Geels Å på Fyn. Undersøgelserne skal være med til at klarlægge, hvor stor en andel af de udsatte fisk, der vandrer til havs. Sideløbende med disse undersøgelser blev der fra VandplejeFyns side i 2013 taget initiativ til en undersøgelse af, hvor stor en andel af havørreder fanget på kysten, der er vilde/udsatte. Denne 'nøglefisker'-undersøgelse skal være med til at give os nogle svar på, hvad udsætningerne bidrager med. Konklusion I disse år foretages der mange undersøgelser af fiskene opdrættet på Fyns Laksefisk. Det er vigtigt at få en masse viden om udsatte fisk og for folkene på Fyns Laksefisk er det magtpålæggende, at ørrederne, der udsættes, er i en så god kondition/fysiologisk stand som mulig. Derfor arbejdes der løbende med at forbedre opdrætsforholdene. Smoltundersøgelsen 2014 viser, at ørredernes smoltifikationsproces/smoltprofil er meget tæt på at være, som det ses hos vilde ørreder. Der er sket en tydelig 'forbedring' af ørrederne opdrættet på Fyns Laksefisk i de to år, der er gået siden sidste undersøgelse. Det er vigtigt at slå fast, at ørrederne i 2012 også var i en god stand og at de fysiologisk var klar til livet i havet, men smoltprofilen fra 2014 er bare endnu bedre! 11

12 Referenceliste Bangsgaard, K.: Smoltundersøgelse på Fyns Laksefisk 2012 Nielsen, C. & Madsen, S.S.: DFU-rapport, Smoltvindue hos ørred, Salmo trutta, Davidsen, J.G. et al., 2014: Gir redusert formengde bedre vandrings-villighet hos klekkeriprodusert ørretsmolt? 12

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt

Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt ØRREDSMOLT Christian Nielsen (christian.nielsen@kiaouh.dk)... Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital Kim Aarestrup (kaa@dfu.min.dk)... Danmarks

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren. Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen

Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren. Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen Undersøgelse af umodne havørreders (grønlændere) optræk i ferskvand om vinteren af Anders Koed og Dennis Søndergård Thomsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg

Læs mere

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter:

Baggrund Havørred Fyn er startet op og udviklet af Fyns Amt fra 1990 til 2006. Projektet bygger på tre hovedaktiviteter: 02-07-2007 BBL Organisering af Havørred Fyn Dette notat beskriver organisering af Havørred Fyn diagram ses i bilag 1. Målet er, at sikre at de tre dele af projektet arbejder sammen, og at der sker en udvikling

Læs mere

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren

Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats masteren Klik for at redigere.teltypografi i Den frivillige indsats Klik for at redigere under.teltypografien i 11/14/14 1 Formålet med FZ Fishing Zealand har.l opgave at opbygge fiskebestande og en bæredyg.g udnycelse

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

fisk & hav 2003 nr. 56

fisk & hav 2003 nr. 56 fisk & hav 2003 nr. 56 4 Niels Jepsen & Thomas Bregnballe Skarver og fisk 12 Christian Nielsen, kim Aarestrup & Steffen Madsen Udsætning og fysiologi hos ørredsmolt 22 Erik Hoffmann Fisk lægger rigtig

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk

FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT. FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk 1 af 5 09-11-2015 09:52 FORSIDE NYHEDER GEDDER I TRYGGEVÆLDE Å VANDRER SJÆLDENT UD I KØGE BUGT FREDAG 06 NOV 15 Af Finn Sivebæk Adfærd hos gedder i Tryggevælde Å er undersøgt i 450 dage og det viser sig,

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel.

Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Feltrapport elektro iskeri i Ovnstrup Bæk, Vendsyssel. Artsdiversitet og bestandsestimater for ørred. Feltrapport 03-2015 d Denne feltrapport omfatter en beskrivelse af elektrofiskeri udført den 4. marts

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning

Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning DTU AQUA FISK & HAV BRAKVANDSGEDDER Gedder i brakvand bestandsophjælpning ved udsætning LENE JACOBSEN, CHRISTIAN SKOV, SØREN BERG OG ANDERS KOED DTU Aqua Sektion for ferskvandsfiskeri PETER FOGED LARSEN

Læs mere

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen

ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen ØLF årsmøde 21.03.13 1. Dirigent: Thøger Jensen 2. Formandens beretning: 2013 er forløbet vel. De enkelte udvalg har arbejdet godt, under suveræn ledelse af de respektive udvalgsformænd. Desværre er det

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å

Effektundersøgelse i øvre Holtum Å 2016 Effektundersøgelse i øvre Holtum Å Kim Iversen Danmarks Center for Vildlaks 05-12-2016 For Ikast-Brande Kommune Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Fiskeundersøgelsen... 2 Effektvurdering... 5 Kommentarer...

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks

Varde Å 50 km forhindringsløb for laks Varde Å 50 km forhindringsløb for laks LAKS I VARDE Å Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Michael Deacon (mde@ribeamt.dk) Ribe Amt Laks, laks, laks...

Læs mere

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk

Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande. Foto Finn Sivebæk Fisk og gener: Anvendelse af den nyeste genetiske viden i forvaltning af fiskebestande Foto Finn Sivebæk 1 Historien Anvendelse af genetisk viden i forvaltning i DK 1994 Hansen et al. 1993 -? Nielsen et

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752

DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 NOTAT Til NaturErhvervstyrelsen Att. Janne Palomino Dalby Vedr. Notat om biologisk rådgivning vedr. ny fiskeriregulering ved Nybøl Nor Fra DTU Aqua Ref: PGH/MAOC J.nr. 15/04752 Biologisk rådgivning vedr.

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010

VÆKST BAROMETER. Vækstforventninger bider sig fast. 30. september 2010 VÆKST BAROMETER 30. september 2010 Vækstforventninger bider sig fast Over sommeren har der været spekulationer om, hvorvidt virksomhedernes vækstoptimisme fra foråret 2010 ville holde. Den skepsis bliver

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug

Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Dansk Akvakultur Udbredelse af laksefisk i områder med havbrug Rekvirent Dansk Akvakultur Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321500139 Projektleder

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling

Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Mælkekirtlernes udvikling i relation til fodring og selektion/ Kuldudjævning i relation til mælkekirtlernes udvikling Steen H. Møller Afd. for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring. Danmarks JordbrugsForskning,

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006

Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 Gudenåens Ørredfond Formandsberetning 2006 2006 har været endnu et godt år for Gudenåens Ørredfond. Vi har opfyldt udsætningsplanen for vores område leveret fisk til Tangeværkets pligtudsætning, leveret

Læs mere

DCV. Danmarks Center for Vildlaks

DCV. Danmarks Center for Vildlaks DCV Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Forord Danmarks Center for Vildlaks Aktivitetsrapport 2014 Denne aktivitetsrapport er ment som information om Danmarks Center for Vildlaks (DCV)

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk

Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Modul 13: Exercises 13.1 Substrat.......................... 1 13.2 Polynomiel regression.................. 3 13.3 Biomasse.......................... 4 13.4 Kreatinin.......................... 7 13.5 Læsefærdighed......................

Læs mere

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde...

13.1 Substrat Polynomiel regression Biomasse Kreatinin Læsefærdighed Protein og højde... Forskningsenheden for Statistik ST01: Elementær Statistik Bent Jørgensen Modul 13: Exercises 13.1 Substrat........................................ 1 13.2 Polynomiel regression................................

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: februar År: 21 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 1 9 8 7 6 4 3 2 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte projekter 214 godkendte projekter 21 ovennævnte

Læs mere

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016

Publication: Communication Internet publication Annual report year: 2016 Jan Nielsen - Publications - DTU Orbit (21/09/2016) Altid masser af ørredyngel siden opstemning blev fjernet. / Nielsen, Jan. 01 January 2016. Available from http://www.fiskepleje.dk/nyheder/2016/08/oerredbestanden-gudenaa-vilholt-

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ETABLEREDE GYDESTRYG I RÅSTED LILLEÅ, ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2012 Michael Deacon, Jakob Larsen Indledning: Råsted Lilleå, der har sit udspring øst for

Læs mere

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14

B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 B-holdet på Bornholm 2011 uge 14 Indledning B-holdets oprindelige bemanding Peder Pral Friis, Svend O. Svenno Nielsen og Søren Fynne Christrup var på denne tur forstærket af John Fishfinder Rahbæk, som

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Andel af virksomheder der er gået konkurs, i forhold til antal aktive virksomheder i de respektive områder - i promille.

Andel af virksomheder der er gået konkurs, i forhold til antal aktive virksomheder i de respektive områder - i promille. December 20 Kommentarer til regionale konkurser Der har i ember måned 20 været 365 konkurser. Sammenlignet med ember 20, hvor der var 630 konkurser, svarer det til et markant fald på 42,1%. Det er kun

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende

Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Universitetsuddannelsernes kvalitet ifølge de studerende Denne undersøgelse viser de danske universitetsstuderendes vurdering af deres uddannelse, dels hvor meget undervisning de får, dels kvaliteten af

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Til udsætningsforeninger Dato: 12.03.2015 Ref.: J.nr.: Meddelelse om udsætning af ørred, laks og helt i 2015 finansieret af Fiskeplejeordningen Handlingsplanen

Læs mere

Infektiøs Lakse Anæmi ILA

Infektiøs Lakse Anæmi ILA Infektiøs Lakse Anæmi ILA Peter Østergård Heilsufrøðiliga Starvsstovan & Landsdjóralæknaembætið Infektiøs Lakse Anæmi En alvorlig sag!! Infektiøs Lakse Anæmi Disposition udbredelse modtagelige fiskearter

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo

Fiskesygdomme. Fróðskapasetur Føroya. Peter Østergård Aquamed.fo Fiskesygdomme Fróðskapasetur Føroya Peter Østergård Aquamed.fo Specifikke fiskesygdomme BKD Bacterial Kidney Disease Renibacterium salmoninarum Kosmopolit findes stort set hvor der er laksefisk, med Australien

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

ABC i vandløbsrestaurering

ABC i vandløbsrestaurering ABC i vandløbsrestaurering Naturlige vandløbsprojekter skaber naturlige forhold for fisk, dyr og planter Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Vandløbene er naturens blodårer Genskab naturlige forhold

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: April År: 213 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet Egen kontrol 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte projekter 211 godkendte projekter

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011

Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 Gudenåens Ørredfond Beretning 2010/2011 2010 har været et år mærket af sygdomsproblemerne tilbage i 2009. I 2010 har vi således ikke været i stand til at opfylde udsætningsplanen mht. 1-års, smolt og type

Læs mere

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011

AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 2011 ebekæmpelse i Alling Å 211 AFRAPPORTERING FOR SIGNALKREBSEBEKÆMPELSE I ALLING Å-SYSTEMET FOR PERIODEN 2. MAJ 28. JULI 211 INDLEDNING: ebekæmpelsen i 211 blev udført af Danmarks Center for Vildlaks samt

Læs mere

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden

Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden Status på fleksjob et år efter fleksjobreformens ikrafttræden I dette notat gør analyze! status på, hvordan det ser ud med etableringen af fleksjob et år efter, at fleksjobreformen trådte i kraft, hvilket

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer

Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Interkalibrering Sedimentprøvetagning i søer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato:. december 2012 Liselotte Sander Johansson Martin Søndergaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Salget af videnrådgivning taber pusten

Salget af videnrådgivning taber pusten Salget af videnrådgivning taber pusten Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at den indenlandske omsætning i videnrådgiverbranchen er faldet i starten af 2012. Forventningerne til 3. kvartal 2012 er dog

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Stort fokus på laksefiskeriet

Stort fokus på laksefiskeriet Stort fokus på laksefiskeriet Turisme, udsætninger, hvilken vej skal vi? Hvorfor er opgangen i Skjern Å stagneret? Uklart vand skæmmer Skjern Å, hvorfor? Lystfiskerfangede laks 1500 1000 500 0 Laksefiskeriet

Læs mere

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085

kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Samlet aktivitet for Ferskvand 24.030.085 Handlingsplan 2011 Bilag 1 Økonomisk oversigt Indtægter Lystfiskertegn & Fritidsfiskertegn, ialt 35.200.000 kr kr 2010-budge Overførte midler fra 10 (skøn pr nov.) 3.084.203 Fiskepleje 2011 - til disposition:

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: november-december År: 21 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 1 9 8 7 6 4 3 2 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte elementer 214 godkendte elementer

Læs mere

fortsat udvikling Mange havørreder Sprudlende turistserhverv Fantastiske vandløb

fortsat udvikling Mange havørreder Sprudlende turistserhverv Fantastiske vandløb Strategi 2008 til 2015 på grundlag af evaluering 1998 til 2008 Havørred Fyn fortsat udvikling Mange havørreder Sprudlende turistserhverv Fantastiske vandløb Organisation og baggrund De 10 fynske kommuner

Læs mere

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden.

Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Hårslev d. 27/12 2016 Projektbeskrivelse til vandløbsrestaurering I Puge Mølle Å ved Langstedgyden. Indledning: Vandpleje Fyn og Assens og Omegns Sportsfiskerforening ønsker at forbedre de fysiske forhold

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30, 31, 34 og 130, stk. 2 og 4, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven),

Læs mere

Stallingen en spændende laksefisk

Stallingen en spændende laksefisk Stallingen en spændende laksefisk Jan Nielsen, biolog/cand. scient Fiskeplejekonsulent Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vor es rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx Hvad er

Læs mere

Entreprenørs månedsrapport

Entreprenørs månedsrapport Entreprenørs månedsrapport Måned: september År: 1 Udarbejdet af: Jørn Madsen Kvalitet 1 9 8 7 6 4 3 1 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec godkendte elementer 14 godkendte elementer 1 Ovennævnte

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb

Lovtidende A Udgivet den 10. marts Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Lovtidende A 2012 Udgivet den 10. marts 2012 9. marts 2012. Nr. 232. Bekendtgørelse om særlige fiskeriregler og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb I medfør af 10 d, 30-31, 32, stk.

Læs mere

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S

I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Overskud, underskud og egenkapital i de danske selskaber, 2015 ANALYSE I SAMARBEJDE MED EXPERIAN A/S Februar 2016 www.fsr.dk Side 1 af 9 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 22. Juni Beskæftigelsesforvaltningen

Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 22. Juni Beskæftigelsesforvaltningen Ledelsesinformation til Beskæftigelsesudvalget 22. Juni Beskæftigelsesforvaltningen Indholdsfortegnelse Indhold Side Unge 3 Virksomhedssamarbejde 4 Nøgletal Antal modtagere af kommunale forsørgelsesydelser

Læs mere

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011

Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 Experian: Flere selskaber vendte underskud til overskud i 2011 December 2011 Experian har taget temperaturen på den finansielle styrke i dansk erhvervsliv ved at sammenholde selskabernes årsresultater

Læs mere

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSENHEDEN. Status fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn 2. og 3. kvartal 2010

BESKÆFTIGELSESMINISTERIET, TILSYNSENHEDEN. Status fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn 2. og 3. kvartal 2010 Status fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn 2. og 3. kvartal 2010 Status fra det målrettede og intensiverede visitationstilsyn i 2. og 3. kvartal 2010 Udgiver: Beskæftigelsesministeriet,

Læs mere

NOTAT. Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt. Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup

NOTAT. Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt. Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup NOTAT Migration hos opdrættede ørredsmolt (Salmo trutta L.) i forhold til udsætningstidspunkt Peter Geertz-Hansen Anders Koed Kim Aarestrup Maj 14 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Indledning...

Læs mere

Udvikling og resultater i tal

Udvikling og resultater i tal Udvikling og resultater i tal Ledighedstal Ledigheden i Solrød Kommune var stigende indtil februar 211. Efterfølgende er ledigheden faldet fra 4,8 % i februar 211 til 4,1 % i november 211. Der var således

Læs mere

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1

Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Grundkursus i marin biologi Modul 5.1 Uge 23 2012 Pensum Hav og fiskeribiologi af Siz Madsen: Kap 1,2,4,5,6,7,8,9 og 10 (ikke kap. 3) Havet (naturen i Danmark) s. 255 277 + kap. 17 Havfisk og fiskeri af

Læs mere

Side 1 af 5 Denne tekst er printet fra www.aqua.dtu.dk 18.12.09 Ål på dagsordenen DTU Aqua tilhører eliten, når det gælder forskning for at sikre den truede europæiske ål. På en temadag den 4. november

Læs mere

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet Brun dværgmalle (Ameiurus nebolosus) Søren Berg, DTU Aqua, Silkeborg Fremmede fiskearter: Status og udvikling, betydning for vandmiljøet

Læs mere

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer

Dansk Betondag. 3. sept. 2009. Lars A. Reimer Dansk Betondag Termoaktive dæk 3. sept. 2009 Lars A. Reimer Termoaktive dæk Termoaktive konstruktioner imidd Middelfart Sparekasse Baggrund Projektet Forventning Produktion Montage Installation Opfølgning

Læs mere

Foreløbige ulykkestal august 2016

Foreløbige ulykkestal august 2016 Dato 22. august 2016 Sagsbehandler Lartey G. Lawson Mail lal@vd.dk Telefon 7244 3027 Dokument 16/03107-8 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal august 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere