Ryslinge Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed indenfor Den danske Folkekirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryslinge Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed indenfor Den danske Folkekirke"

Transkript

1 Ryslinge Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed indenfor Den danske Folkekirke Ryslinge Valgmenighed er stiftet i 1865 omkring præsten Vilhelm Birkedal. Han er, sammen med Christen Kold der kom til Ryslinge som Birkedals huslærer, en betydningsfuld skikkelse i den folkelige vækkelses historie. Denne vækkelse omfatter ikke kun frie menighedsdannelser, men også friskoler, efterskoler og højskoler. Derudover har andelsbevægelse, foreningsliv og mange andre kulturelle tiltag fundet inspiration i den vækkelse, der var med til at skabe det moderne Danmark. Loven om valgmenigheder blev vedtaget i 1868 med udgangspunkt i en strid her i Ryslinge. Præsten og politikeren Vilhelm Birkedal var hovedperson i denne konflikt. Et forpligtende fællesskab Medlemmerne af Ryslinge Valgmenighed er i dag spredt ud over et meget stort antal sogne. Det hænger sammen med, at en valgmenighed til forskel fra en sognemenighed ikke er en geografisk afgrænset størrelse. Det handler altså mere om indhold end om mursten, mere om Ånd end om struktur. Fællesskabet om gudstjenesten og de kirkelige handlinger er centrum i Valgmenighedens liv. Menigheden er selv ansvarlig for indhold, økonomi, ansættelse og bygninger. At være medlem af en valgmenighed, det er derfor at være medlem af et forpligtende fællesskab. Ryslinge Valgmenighed har sit kirkelige hjemsted i Nazarethkirken, men har med præstegård og Mødesal også gode rammer for et folkeligt og kulturelt liv, der bl.a. omfatter foredrag, kirkehøjskole, sangaftner, højskoleophold etc. Ryslinge - byen med de to kirker og de tre menigheder Når der nu om stunder kommer besøgende til Ryslinge, så forvirres de jævnligt over at være kommet til en by, der er ejendommelig langstrakt. Det gamle Ryslinge er i den ene ende samlet omkring sognekirken og højskolen. Den yngre del ligger i den anden ende - med Nazarethkirken, med forsamlingshus og friskole, med Rådhus og Idrætshal og med villakvarterer, der efterhånden forbinder de to dele. Hvorfor ser byen i grunden sådan ud? Ja, det skyldes det åndelige og geografiske opbrud, som først de gudelige bevægelser og siden de folkelige vækkelser var årsag til. Side 1

2 Præsten og politikeren Vilhelm Birkedal En række lægmænd, skolefolk og præster var med i dette opbrud på Midtfyn. Men den, der gav udslaget til, at der her i Ryslinge blev skrevet et par væsentlige kapitler i den danske kirkes historie, det var præsten og politikeren Vilhelm Birkedal ( ). Birkedal kom i 1849 til Ryslinge sognekirke som præst - og fik iøvrigt ingen ringere end Christen Kold som huslærer. Birkedal var af væsen og udtryk romantiker. Hans form var vækkende samtidig med at hans forkyndelse i sit indhold var samlet om det lutherske: Guds nåde til det syndige menneske! Birkedal blev med tiden mere og mere grundtvigsk præget. Hans forkyndelse i Ryslinge sognekirke - og de grundtvigske salmer - tiltrak de gudeligt vakte fra store dele af Fyn. Birkedal var også aktiv i den kirkepolitiske debat i 1850erne. For mange grundtvigianere var tidens løsen frie menigheder omkring frie præster! Denne debat banede bl.a. vej for loven om sognebåndsløsning - vedtaget d. 4. april Birkedal var - eller blev - som nævnt også politiker. Han var i foråret 1864 indtrådt i rigsrådets folketing, valgt i Brobyværk-kredsen. Danmark var i krig med Tyskland. Birkedal var meget optaget af danskheden - dog uden at være vulgærnationalist. Dybbøl faldt d. 18. april med tab af ca døde. Da statsrådet skulle forholde sig til fredsforslaget overlod konseilspræsident D.G. Monrad afgørelsen til kong Christian d. IX - til trods for at kongemagten blot var konstitutionel. Kongen forkastede mæglingsforslaget. Krigen blussede op på ny - med tabet af Sønderjylland til følge. Birkedals kirkebøn - og afsked Birkedal var dybt berørt af forholdene. I denne krisesituation var en levende følelse af danskhed mere nødvendig end nogensinde. Men var landets konge, Christian d. IX, i besiddelse af en sådan danskhed - opvokset med tysk dannelse som den første konge af den glücksborgske linje? Birkedal mente nej. Og søndag d. 4. august 1864 bad han i kirkebønnen fra prædikestolen i Ryslinge sognekirke:"gud skænke kongen et dansk hjerte, om det er muligt!" Den usædvanlige kirkebøn blev indberettet. Ministeriet ønskede Birkedal afskediget, men der skete ikke mere, da kongen modsatte sig! Året efter, d. 2. september 1865, holdt Birkedal imidlertid en tale i rigsrådet. Heri kaldte han ministeriets beslutning og rådgivning til kongen i forbindelse med fredsslutningen for pjalteri. Ministeriet burde have rådet kongen til enten at abdicere eller at kæmpe for sønderjyderne og for Danmarks ære. Reaktionen kom prompte. Den 22. september 1865 blev Birkedal afskediget som sognepræst i Ryslinge - for majestætsfornærmelse og landsforræderi! Side 2

3 Præst og menighed - uden kirke og uden retsgrundlag Birkedal var nu - sammen med den menighed, der ikke ville slippe ham - stillet i en særdeles vanskelig situation. Ryslinge-borgere og sognebåndsløsere søgte en mindelig udgang på sagen. De skrev ikke mindre end to talstærke adresser til kongen. Støtteskrivelserne for Birkedal blev afleveret af sendemænd, der søgte foretræde for kongen, men måtte nøjes med kabinetssekretæren... Da fynboerne nævnte muligheden af at danne en fri menighed omkring Birkedal udbrød kabinetssekretæren: "Åh nej, gør dog for Guds skyld ikke det; det var dog det allerværste, som kunne ske!" Sendemændene opsøgte siden Birkedal, der indvilgede i at være med til at danne en fri menighed, hvis det blev nødvendigt. Birkedal var dog ikke uden betænkeligheder og ledsagede sit tilsagn til sendemændene med ordene: "Lad os nu passe på, lille børn, at hvad vi end gør, vi dog aldrig skal komme til at gøre Vorherre skam!" Præst og menighed bekræftede på ny den indbyrdes samhørighed - og at man ville forsøge at etablere sig som en fri menighed indenfor folkekirkens rammer. I januar 1866 blev den dygtige indremissionske Johannes Clausen udnævnt til ny sognepræst i Ryslinge - stærkt tilskyndet af de kirkelige myndigheder og som et modtræk mod den grundtvigske bevægelse på Fyn. Birkedal havde da i en periode holdt gudstjeneste i præstegårdsladen og siden på Boltinggård, vest for Ringe. Men med Johannes Clausens tiltræden som ny sognepræst i Ryslinge var det blevet klart, at hvis samhørigheden mellem Birkedal og menigheden skulle opretholdes, så måtte der bygges egen kirke og præstegård. Nazarethkirken bygges og indvies Grundstenen til kirken blev nedlagt på Ryslinge Mark d. 18. april - to-årsdagen for slaget ved Dybbøl. Der var fra begyndelsen tale om et beskedendt byggeri, i folkemunde kaldet "Kapellet på Ryslinge Mark!" Men menighedens medlemmer arbejdede selv med både ved byggeriet og ved tilvejebringelse af materialer - og i deres kreds bar bygningen det mere velklingende navn Nazarethkirken! Dette navn var foranlediget af, at Birkedal knyttede kirken sammen med salmen I Nazareth i trange kår. Kirken blev indviet onsdag d. 8. august med deltagelse af mennesker. De fleste stod udenfor den lille kirke. Side 3

4 Men indenfor var bl.a. den kendte gårdmand Peder Larsen Skræppenborg(Dons). Da gudstjenesten skulle til at begynde - rejste han sig og sagde de berømte ord. "Slå ruderne ud, jeg betaler!" Og da den klirrende lyd af knust glas havde lagt sig, kunne også folk udenfor kirken være med i gudstjenesten og salmesangen. Det hører med til historien, at Birkedal og hans menighed i gentagne tilfælde blev udsat for de kirkelige myndigheders restriktive adfærd. Det kom f. eks. til udtryk ved, at en række af de præster, der deltog i indvielsen af Nazarethkirken efterfølgende blev sat skarpt i rette af deres biskopper. Eller da sognepræsten i Ollerup-Kirkeby i december 1866 tog Birkedal og hans familie til alters i Nazarethkirken. Valgmenighedsloven Birkedal og hans menighed ønskede, som nævnt, at være en fri menighed indenfor folkekirkens rammer. Men fra den frie menigheds dannelse i november 1865 og 2 1/2 år frem var der i grunden tale om en forsamling uden et egentligt retsgrundlag. Der var dog en opblødning på vej. Og d. 15. maj 1868 blev Valgmenighedsloven - med baggrund i Ryslinge-sagen - vedtaget som et kabinetsspørgsmål. Man fik da - med Grundtvigs ord - med eet slag den kirkelige frihed, som mange havde ønsket og kæmpet for i 30 år. Det hører dog med, at loven blev vedtaget under voldsom modstand fra de kirkelige myndigheder, hvor 6 ud af 7 biskopper og hovedparten af præsterne var imod. Den frie menighed i Ryslinge blev dermed Danmarks første Valgmenighed og blev lovmæssigt anerkendt i slutningen af Vilhelm Birkedal tog sin afsked i som 75 årig. Hans afgang skyldtes naturligvis alder, men også en vis politisk uenighed i forhold til flertallet i menigheden. Birkedal tilhørte Det nationale Venstre, men var - i modsætning til mange i hans menighed - imod sammenslutningen med Bondevennerne i Konsolidering og tilgang. Som Birkedals efterfølger valgte menigheden hans 34 årige kapellan, Karl Povlsen. Han var menigheden nærmere hvad angår politisk ståsted. Hans teologi og forkyndelse var vel beslægtet med Birkedals, men rent menneskelig var han af en mindre robust natur. Menigheden var dog i en rolig gænge og i stadig vækst. På grund af menighedens vækst - men også på grund af Povlsens fysiske skrøbelighed - søgte menigheden hos ministeriet tilladelse til at ansætte en kapellan. Det blev imødekommet, dog først efter lang tids modstand - bla. fra den daværende provst Hjorth, der på mange måder så det som sin opgave at lægge gift ud for Ryslinge-menigheden. Han skrev bl.a. sådan til biskoppen: "Man bliver demoraliseret ved at være Valgmenighedspræst. Man faar på et Punkt en kry Mand ligesom Franskmændene, der ere de ypperligste Venner, men dog uden at rødme ere rede til at forføre deres Venners Koner..." Ryslinge Højskole var allerede i 1866 blevet grundlagt af Birkedals indremissionske efterfølger som sognepræst, Johannes Clausen. Men med Karl Povlsens bror, Alfred Povlsen som forstander for Ryslinge Højskole, blev egnen både kirkeligt og folkeligt i udpræget grad en grundtvigsk højborg. Side 4

5 Menigheden deles Torkild Skat Rørdam blev i 1913 ansat som Karl Povlsens kapellan. Rørdam var søn af Sjællands biskop. Han var i besiddelse af en umiddelbar hjertelighed, der var meget forskellig fra Karl Povlsens mere reservede gemyt. Rørdam var præget af den liberale teologi, der knyttede troen til, hvad erfaringen og den personlige oplevelse tilsagde den enkelte. Kristi opstandelse kunne med dette udgangspunkt tolkes som en åndelig oplevelse i disciplenes sind, undergerningerne fik en "naturlig" forklaring og flere af trosbekendelsens led blev draget i tvivl. Da Karl Povlsen døde i 1918 efterfulgte Rørdam ham som Valgmenighedens præst. Rørdam fremførte sin forkyndelse mundtligt ved gudstjenesten og ved kirkelige møder og gav også udtryk for sine synspunkter på skrift. Der opstod med tiden en uro og en diskussion, der gav genlyd over hele landet. Der blev holdt debatmøder, der samlede op til 1500 mennesker. Hvor striden i 1860erne førtes imod de centrale kirkelige myndigheders autoritet, blev spørgsmålet i 1920erne om kristendommens indhold - og dermed også om den lokale præsts autoritet. Det blev dermed naturligvis også til en debat for og imod Rørdam. Den foreløbige løsning bestod i, at menigheden delte sig i to - Ryslinge Valgmenighed med Torkild Skat Rørdam som præst og Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge med Thorvald Knudsen; sidstnævnte kom fra en stilling som forstander for Danebod Højskole. Nyt dåbsritual Den skitserede løsning var som nævnt netop foreløbig. Rørdam ønskede nemlig få år senere at indføre en ny dåbspraksis, der var i overensstemmelse med hans teologiske udgangspunkt. Rørdams dåbspraksis gik ud på, at han indledte dåbshandlingen med ordene: "Lad os, hver som vi kan for Guds ansigt, bekende vor tro!" Derefter fremsagde præsten trosbekendelse og forsagelse efterfulgt af spørgsmålet: "Vil du døbes til, hvad Gud giver i den kristne dåb?" Rørdam var dog villig til at anvende folkekirkens autoriserede ritual, hvis dåbsbarnets forældre ønskede det. Han ansøgte ministeriet om tilladelse til at ændre dåbsritualet som anført ovenfor, men gik over til at anvende sit eget ritual inden svaret forelå. Rørdam blev som følge heraf pr. 5. februar 1925 frataget anerkendelse som valgmenighedspræst, hvorefter flertallet fulgte ham og dannede frimenighed. Der fulgte nu en række turbulente år, hvor de kirkelige myndigheder udsatte Rørdam for en urimelig hårdhændet behandling. Han blev bl.a. nægtet at låne sognekirkerne til begravelse og drog derfor rundt med sin syvarmede lysestage til forsamlingshusene, hvorfra han holdt sine begravelser. Striden om kirkens ejendomsforhold. Side 5

6 Der var i Rørdams menighed en gruppe på 140 medlemmer, der ikke ønskede at danne frimenighed. Denne gruppe blev siden optaget i den nuværende Ryslinge Valgmenighed, men den gjorde ved Ryslinge Frimenigheds dannelse krav på ejendomsretten til kirken. Sagen blev ført frem gennem retssystemet og endte med at Højesteret ved dom af 2. maj 1927 tilkendte Frimenigheden ejendomsretten til kirken. Der er således stadig to menigheder med hjemsted i Nazarethkirken - Frimenigheden ejer kirken, mens Valgmenigheden har brugsret på lige vilkår. Ryslinge Valgmenighed fra 1921 Som det er fremgået af den fælles historie, så blev Thorvald Knudsen valgmenighedspræst i Ryslinge fra Menigheden byggede samtidig den nuværende smukke og stilrene præstebolig - på en stor skovgrund, som et medlem skænkede menigheden til formålet. Thorvald Knudsen blev ved sin død af løst af Carl Hermansen, der var sognepræst i Værum og Ørum ved Langå. Hermansen forlod dog allerede Ryslinge i 1940 for at blive sognepræst og provst i Hjørring - og senere blandt andet kirkeminister i to omgange. Hans afløser blev J. M. Lundby, der kom fra en stilling som sognepræst i Sønder Lem og Ølstrup ved Ringkøbing. Lundby rejste i 1951 og blev afløst af Frederik Nørgård, der var Valgmenighedens præst indtil Med Ingrid Kjeldsen fik Ryslinge Valgmenighed i 1978 sin første kvindelige præst. Ingrid Kjeldsen var inden sin ansættelse sognepræst i Sahl og Gullev. Hun afløstes i 2000 af Michael Nielsen, der kom fra en stilling som valgmenighedspræst og højskolelærer i Vrå. I denne sammenhæng bør også nævnes komponisten Thorvald Aagaard, der igennem 32 år var organist ved Nazarethkirken - og i en lang årrække lærer på Ryslinge Højskole. Thorvald Aagaard var - sammen med Carl Nielsen, Thomas Laub og Oluf Ring - en drivende kraft i fornyelsen af den folkelige sang i skole og kirke. En del af Thorvald Aagaards melodier er fortsat at finde i melodibøgerne til Højskolesangbogen og Den danske Salmebog. Ryslinge Valgmenighed i dag Ryslinge Valgmenighed har en spændende og dramatisk historie. Men bortset fra de historiske stridigheder der her er omtalt, så har Ryslinge Valgmenighed i udpræget grad været præget af stabilitet og af få personskift. Selv om der i denne korte oversigt ikke mindst er talt om præster, så er der ingen tvivl om, at det er menighedens fællesskab og menighedens opbakning, der er det bærende. Det gælder overalt, men måske i særlig grad i en fri menighed. Her er der noget, som det er vanskeligt at sætte navne, datoer og årstal på. Betragter man medlemssammensætningen i historisk perspektiv, så kom en stor del formentlig tidligere fra landbrug og beslægtede erhverv - ligesom mange havde baggrund i egnens friskoler. Side 6

7 Dette gør sig i nogen grad stadig gældende. Der er dog i dag stor spredning i både erhverv og miljø. Den almindelige individualisering af livs- og ugerytmen er naturligvis også mærkbar her. Livsanskuelse og tro er på mange måder blevet et valg, der kan tage sig endog meget forskelligt ud. Men der er heldigvis stadigvæk en levende og engageret menighed - med trofast og jævnlig ganske stor deltagelse i gudstjenesten. Mødesalen, opført langt hen ad vejen ved frivillig arbejdskraft, danner ramme om mange folkelige og kirkelige tiltag. Det gælder den indledende konfirmationsundervisning, der har været tilbudt i Ryslinge Valgmenighed siden starten af 1990erne. Det gælder den almindelige konfirmationsundervisning. Det gælder Kirkehøjskolen midt på Fyn - et samarbejde mellem Valgmenigheden og en række sogne, der igennem mere end ti år har afholdt deres møderække i Ryslinge Valgmenigheds Mødesal. Derudover er Mødesalen i flittig brug ved Valgmenighedens egne arrangementer - kirkekaffe, sangaftner eller den traditionelle kombination af gudstjeneste og foredrag, der ofte kan samle både 80 og 100 deltagere. Michael Nielsen Side 7

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

En lov, der fik fornyet aktualitet

En lov, der fik fornyet aktualitet En lov, der fik fornyet aktualitet Af valgmenighedspræst og fmd. i ELUVA Robert Bladt, Fjellerup D. 1. juli i år er det 35 år siden den nugældende valgmenighedslov trådte i kraft. Dengang i 1972 har opdateringen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010 Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed Bestyrelsen Referat af bestyrelsesmødet onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården 5. møde 2009/2010 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag?

Hvad skal vi stille op med kirken, når det ikke er søndag? med kirken, når det ikke er søndag? 87.5% mener, at kirken også skal være åben på hverdage. Vores landsundersøgelse tyder på, at mange ikke ved, at der faktisk sker mange ting i løbet af ugen i de fleste

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Generalforsamling Årsberetning 2015. Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl

Prædiketekst: Den fortabte søns far - Luk 15.11-24 1. maj 2011 Sognepræst, Ole Pihl Indeholder: Prædiken & Konfirmandtale Prædiken: (skrevet delvist på notatform) Indledningsbøn: Herre og Gud vi beder om, at du ved din Helligånd ved dit Åndelige og levende nærvær - vil åbne vores hjerter

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog.

Landsforeningen har modtaget og gennemarbejdet det udsendte forslag til ny salmebog. Salmebogskommissionen v/formand, biskop Erik Norman Svendsen Nørregade 11 1165 København K Århus, den 29. juni 2001 Vor ref.: 463.01/561 JAJ/EHU Høringssvar vedr. det af Kirkeministeriet udsendte forslag

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015

Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 Trinitatis søndag prædiken til årsmøde for menighedsrådsmedlemmer- Nyborg Strand. 31. maj 2015 725 Det dufter lysegrønt 435 Aleneste Gud 493 Gud Herren så til jorden ned 11 Nu takker alle Gud Den intense

Læs mere

januar februar marts 2014

januar februar marts 2014 januar februar marts 2014 Slidstærkt! Den danske salmebog er en fantastisk ting. For det første beretter den om den lange historie, vi som kristne har del i: Den rummer f.eks. gendigtninger af salmer,

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2 KIRKENYT PADESØ SOGN 15. årgang Foråret 2013 Nr. 2 Påske i Padesø Kirke Hvad laver menighedsrådet? Der har i 2012 været valg til menighedsrådene landet over og de nye menighedsråd er konstitueret og således

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

Grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt

Grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt SØREN ANKER-MØLLER Grundtvigske menigheder i Thy en kortfattet oversigt Søren Anker-Møller (1920-99) udsendte i julen 1998 den følgende lille»oversigt«som julehæfte til familie, venner og bekendte, mens

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den

$r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den VEDT,ItrGTER FoR Ån lus VALGMENIGHED AF 1990 $r Menighedens navn er Ä,rhus Valgmenighed af 1990. Menighedens hjemsted er det sogn og den kommune, hvor menigheden til enhver tid har postadresse. $2 Valgmenigheden

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere