Ryslinge Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed indenfor Den danske Folkekirke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ryslinge Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed indenfor Den danske Folkekirke"

Transkript

1 Ryslinge Valgmenighed - en fri grundtvigsk menighed indenfor Den danske Folkekirke Ryslinge Valgmenighed er stiftet i 1865 omkring præsten Vilhelm Birkedal. Han er, sammen med Christen Kold der kom til Ryslinge som Birkedals huslærer, en betydningsfuld skikkelse i den folkelige vækkelses historie. Denne vækkelse omfatter ikke kun frie menighedsdannelser, men også friskoler, efterskoler og højskoler. Derudover har andelsbevægelse, foreningsliv og mange andre kulturelle tiltag fundet inspiration i den vækkelse, der var med til at skabe det moderne Danmark. Loven om valgmenigheder blev vedtaget i 1868 med udgangspunkt i en strid her i Ryslinge. Præsten og politikeren Vilhelm Birkedal var hovedperson i denne konflikt. Et forpligtende fællesskab Medlemmerne af Ryslinge Valgmenighed er i dag spredt ud over et meget stort antal sogne. Det hænger sammen med, at en valgmenighed til forskel fra en sognemenighed ikke er en geografisk afgrænset størrelse. Det handler altså mere om indhold end om mursten, mere om Ånd end om struktur. Fællesskabet om gudstjenesten og de kirkelige handlinger er centrum i Valgmenighedens liv. Menigheden er selv ansvarlig for indhold, økonomi, ansættelse og bygninger. At være medlem af en valgmenighed, det er derfor at være medlem af et forpligtende fællesskab. Ryslinge Valgmenighed har sit kirkelige hjemsted i Nazarethkirken, men har med præstegård og Mødesal også gode rammer for et folkeligt og kulturelt liv, der bl.a. omfatter foredrag, kirkehøjskole, sangaftner, højskoleophold etc. Ryslinge - byen med de to kirker og de tre menigheder Når der nu om stunder kommer besøgende til Ryslinge, så forvirres de jævnligt over at være kommet til en by, der er ejendommelig langstrakt. Det gamle Ryslinge er i den ene ende samlet omkring sognekirken og højskolen. Den yngre del ligger i den anden ende - med Nazarethkirken, med forsamlingshus og friskole, med Rådhus og Idrætshal og med villakvarterer, der efterhånden forbinder de to dele. Hvorfor ser byen i grunden sådan ud? Ja, det skyldes det åndelige og geografiske opbrud, som først de gudelige bevægelser og siden de folkelige vækkelser var årsag til. Side 1

2 Præsten og politikeren Vilhelm Birkedal En række lægmænd, skolefolk og præster var med i dette opbrud på Midtfyn. Men den, der gav udslaget til, at der her i Ryslinge blev skrevet et par væsentlige kapitler i den danske kirkes historie, det var præsten og politikeren Vilhelm Birkedal ( ). Birkedal kom i 1849 til Ryslinge sognekirke som præst - og fik iøvrigt ingen ringere end Christen Kold som huslærer. Birkedal var af væsen og udtryk romantiker. Hans form var vækkende samtidig med at hans forkyndelse i sit indhold var samlet om det lutherske: Guds nåde til det syndige menneske! Birkedal blev med tiden mere og mere grundtvigsk præget. Hans forkyndelse i Ryslinge sognekirke - og de grundtvigske salmer - tiltrak de gudeligt vakte fra store dele af Fyn. Birkedal var også aktiv i den kirkepolitiske debat i 1850erne. For mange grundtvigianere var tidens løsen frie menigheder omkring frie præster! Denne debat banede bl.a. vej for loven om sognebåndsløsning - vedtaget d. 4. april Birkedal var - eller blev - som nævnt også politiker. Han var i foråret 1864 indtrådt i rigsrådets folketing, valgt i Brobyværk-kredsen. Danmark var i krig med Tyskland. Birkedal var meget optaget af danskheden - dog uden at være vulgærnationalist. Dybbøl faldt d. 18. april med tab af ca døde. Da statsrådet skulle forholde sig til fredsforslaget overlod konseilspræsident D.G. Monrad afgørelsen til kong Christian d. IX - til trods for at kongemagten blot var konstitutionel. Kongen forkastede mæglingsforslaget. Krigen blussede op på ny - med tabet af Sønderjylland til følge. Birkedals kirkebøn - og afsked Birkedal var dybt berørt af forholdene. I denne krisesituation var en levende følelse af danskhed mere nødvendig end nogensinde. Men var landets konge, Christian d. IX, i besiddelse af en sådan danskhed - opvokset med tysk dannelse som den første konge af den glücksborgske linje? Birkedal mente nej. Og søndag d. 4. august 1864 bad han i kirkebønnen fra prædikestolen i Ryslinge sognekirke:"gud skænke kongen et dansk hjerte, om det er muligt!" Den usædvanlige kirkebøn blev indberettet. Ministeriet ønskede Birkedal afskediget, men der skete ikke mere, da kongen modsatte sig! Året efter, d. 2. september 1865, holdt Birkedal imidlertid en tale i rigsrådet. Heri kaldte han ministeriets beslutning og rådgivning til kongen i forbindelse med fredsslutningen for pjalteri. Ministeriet burde have rådet kongen til enten at abdicere eller at kæmpe for sønderjyderne og for Danmarks ære. Reaktionen kom prompte. Den 22. september 1865 blev Birkedal afskediget som sognepræst i Ryslinge - for majestætsfornærmelse og landsforræderi! Side 2

3 Præst og menighed - uden kirke og uden retsgrundlag Birkedal var nu - sammen med den menighed, der ikke ville slippe ham - stillet i en særdeles vanskelig situation. Ryslinge-borgere og sognebåndsløsere søgte en mindelig udgang på sagen. De skrev ikke mindre end to talstærke adresser til kongen. Støtteskrivelserne for Birkedal blev afleveret af sendemænd, der søgte foretræde for kongen, men måtte nøjes med kabinetssekretæren... Da fynboerne nævnte muligheden af at danne en fri menighed omkring Birkedal udbrød kabinetssekretæren: "Åh nej, gør dog for Guds skyld ikke det; det var dog det allerværste, som kunne ske!" Sendemændene opsøgte siden Birkedal, der indvilgede i at være med til at danne en fri menighed, hvis det blev nødvendigt. Birkedal var dog ikke uden betænkeligheder og ledsagede sit tilsagn til sendemændene med ordene: "Lad os nu passe på, lille børn, at hvad vi end gør, vi dog aldrig skal komme til at gøre Vorherre skam!" Præst og menighed bekræftede på ny den indbyrdes samhørighed - og at man ville forsøge at etablere sig som en fri menighed indenfor folkekirkens rammer. I januar 1866 blev den dygtige indremissionske Johannes Clausen udnævnt til ny sognepræst i Ryslinge - stærkt tilskyndet af de kirkelige myndigheder og som et modtræk mod den grundtvigske bevægelse på Fyn. Birkedal havde da i en periode holdt gudstjeneste i præstegårdsladen og siden på Boltinggård, vest for Ringe. Men med Johannes Clausens tiltræden som ny sognepræst i Ryslinge var det blevet klart, at hvis samhørigheden mellem Birkedal og menigheden skulle opretholdes, så måtte der bygges egen kirke og præstegård. Nazarethkirken bygges og indvies Grundstenen til kirken blev nedlagt på Ryslinge Mark d. 18. april - to-årsdagen for slaget ved Dybbøl. Der var fra begyndelsen tale om et beskedendt byggeri, i folkemunde kaldet "Kapellet på Ryslinge Mark!" Men menighedens medlemmer arbejdede selv med både ved byggeriet og ved tilvejebringelse af materialer - og i deres kreds bar bygningen det mere velklingende navn Nazarethkirken! Dette navn var foranlediget af, at Birkedal knyttede kirken sammen med salmen I Nazareth i trange kår. Kirken blev indviet onsdag d. 8. august med deltagelse af mennesker. De fleste stod udenfor den lille kirke. Side 3

4 Men indenfor var bl.a. den kendte gårdmand Peder Larsen Skræppenborg(Dons). Da gudstjenesten skulle til at begynde - rejste han sig og sagde de berømte ord. "Slå ruderne ud, jeg betaler!" Og da den klirrende lyd af knust glas havde lagt sig, kunne også folk udenfor kirken være med i gudstjenesten og salmesangen. Det hører med til historien, at Birkedal og hans menighed i gentagne tilfælde blev udsat for de kirkelige myndigheders restriktive adfærd. Det kom f. eks. til udtryk ved, at en række af de præster, der deltog i indvielsen af Nazarethkirken efterfølgende blev sat skarpt i rette af deres biskopper. Eller da sognepræsten i Ollerup-Kirkeby i december 1866 tog Birkedal og hans familie til alters i Nazarethkirken. Valgmenighedsloven Birkedal og hans menighed ønskede, som nævnt, at være en fri menighed indenfor folkekirkens rammer. Men fra den frie menigheds dannelse i november 1865 og 2 1/2 år frem var der i grunden tale om en forsamling uden et egentligt retsgrundlag. Der var dog en opblødning på vej. Og d. 15. maj 1868 blev Valgmenighedsloven - med baggrund i Ryslinge-sagen - vedtaget som et kabinetsspørgsmål. Man fik da - med Grundtvigs ord - med eet slag den kirkelige frihed, som mange havde ønsket og kæmpet for i 30 år. Det hører dog med, at loven blev vedtaget under voldsom modstand fra de kirkelige myndigheder, hvor 6 ud af 7 biskopper og hovedparten af præsterne var imod. Den frie menighed i Ryslinge blev dermed Danmarks første Valgmenighed og blev lovmæssigt anerkendt i slutningen af Vilhelm Birkedal tog sin afsked i som 75 årig. Hans afgang skyldtes naturligvis alder, men også en vis politisk uenighed i forhold til flertallet i menigheden. Birkedal tilhørte Det nationale Venstre, men var - i modsætning til mange i hans menighed - imod sammenslutningen med Bondevennerne i Konsolidering og tilgang. Som Birkedals efterfølger valgte menigheden hans 34 årige kapellan, Karl Povlsen. Han var menigheden nærmere hvad angår politisk ståsted. Hans teologi og forkyndelse var vel beslægtet med Birkedals, men rent menneskelig var han af en mindre robust natur. Menigheden var dog i en rolig gænge og i stadig vækst. På grund af menighedens vækst - men også på grund af Povlsens fysiske skrøbelighed - søgte menigheden hos ministeriet tilladelse til at ansætte en kapellan. Det blev imødekommet, dog først efter lang tids modstand - bla. fra den daværende provst Hjorth, der på mange måder så det som sin opgave at lægge gift ud for Ryslinge-menigheden. Han skrev bl.a. sådan til biskoppen: "Man bliver demoraliseret ved at være Valgmenighedspræst. Man faar på et Punkt en kry Mand ligesom Franskmændene, der ere de ypperligste Venner, men dog uden at rødme ere rede til at forføre deres Venners Koner..." Ryslinge Højskole var allerede i 1866 blevet grundlagt af Birkedals indremissionske efterfølger som sognepræst, Johannes Clausen. Men med Karl Povlsens bror, Alfred Povlsen som forstander for Ryslinge Højskole, blev egnen både kirkeligt og folkeligt i udpræget grad en grundtvigsk højborg. Side 4

5 Menigheden deles Torkild Skat Rørdam blev i 1913 ansat som Karl Povlsens kapellan. Rørdam var søn af Sjællands biskop. Han var i besiddelse af en umiddelbar hjertelighed, der var meget forskellig fra Karl Povlsens mere reservede gemyt. Rørdam var præget af den liberale teologi, der knyttede troen til, hvad erfaringen og den personlige oplevelse tilsagde den enkelte. Kristi opstandelse kunne med dette udgangspunkt tolkes som en åndelig oplevelse i disciplenes sind, undergerningerne fik en "naturlig" forklaring og flere af trosbekendelsens led blev draget i tvivl. Da Karl Povlsen døde i 1918 efterfulgte Rørdam ham som Valgmenighedens præst. Rørdam fremførte sin forkyndelse mundtligt ved gudstjenesten og ved kirkelige møder og gav også udtryk for sine synspunkter på skrift. Der opstod med tiden en uro og en diskussion, der gav genlyd over hele landet. Der blev holdt debatmøder, der samlede op til 1500 mennesker. Hvor striden i 1860erne førtes imod de centrale kirkelige myndigheders autoritet, blev spørgsmålet i 1920erne om kristendommens indhold - og dermed også om den lokale præsts autoritet. Det blev dermed naturligvis også til en debat for og imod Rørdam. Den foreløbige løsning bestod i, at menigheden delte sig i to - Ryslinge Valgmenighed med Torkild Skat Rørdam som præst og Den grundtvigske Valgmenighed i Ryslinge med Thorvald Knudsen; sidstnævnte kom fra en stilling som forstander for Danebod Højskole. Nyt dåbsritual Den skitserede løsning var som nævnt netop foreløbig. Rørdam ønskede nemlig få år senere at indføre en ny dåbspraksis, der var i overensstemmelse med hans teologiske udgangspunkt. Rørdams dåbspraksis gik ud på, at han indledte dåbshandlingen med ordene: "Lad os, hver som vi kan for Guds ansigt, bekende vor tro!" Derefter fremsagde præsten trosbekendelse og forsagelse efterfulgt af spørgsmålet: "Vil du døbes til, hvad Gud giver i den kristne dåb?" Rørdam var dog villig til at anvende folkekirkens autoriserede ritual, hvis dåbsbarnets forældre ønskede det. Han ansøgte ministeriet om tilladelse til at ændre dåbsritualet som anført ovenfor, men gik over til at anvende sit eget ritual inden svaret forelå. Rørdam blev som følge heraf pr. 5. februar 1925 frataget anerkendelse som valgmenighedspræst, hvorefter flertallet fulgte ham og dannede frimenighed. Der fulgte nu en række turbulente år, hvor de kirkelige myndigheder udsatte Rørdam for en urimelig hårdhændet behandling. Han blev bl.a. nægtet at låne sognekirkerne til begravelse og drog derfor rundt med sin syvarmede lysestage til forsamlingshusene, hvorfra han holdt sine begravelser. Striden om kirkens ejendomsforhold. Side 5

6 Der var i Rørdams menighed en gruppe på 140 medlemmer, der ikke ønskede at danne frimenighed. Denne gruppe blev siden optaget i den nuværende Ryslinge Valgmenighed, men den gjorde ved Ryslinge Frimenigheds dannelse krav på ejendomsretten til kirken. Sagen blev ført frem gennem retssystemet og endte med at Højesteret ved dom af 2. maj 1927 tilkendte Frimenigheden ejendomsretten til kirken. Der er således stadig to menigheder med hjemsted i Nazarethkirken - Frimenigheden ejer kirken, mens Valgmenigheden har brugsret på lige vilkår. Ryslinge Valgmenighed fra 1921 Som det er fremgået af den fælles historie, så blev Thorvald Knudsen valgmenighedspræst i Ryslinge fra Menigheden byggede samtidig den nuværende smukke og stilrene præstebolig - på en stor skovgrund, som et medlem skænkede menigheden til formålet. Thorvald Knudsen blev ved sin død af løst af Carl Hermansen, der var sognepræst i Værum og Ørum ved Langå. Hermansen forlod dog allerede Ryslinge i 1940 for at blive sognepræst og provst i Hjørring - og senere blandt andet kirkeminister i to omgange. Hans afløser blev J. M. Lundby, der kom fra en stilling som sognepræst i Sønder Lem og Ølstrup ved Ringkøbing. Lundby rejste i 1951 og blev afløst af Frederik Nørgård, der var Valgmenighedens præst indtil Med Ingrid Kjeldsen fik Ryslinge Valgmenighed i 1978 sin første kvindelige præst. Ingrid Kjeldsen var inden sin ansættelse sognepræst i Sahl og Gullev. Hun afløstes i 2000 af Michael Nielsen, der kom fra en stilling som valgmenighedspræst og højskolelærer i Vrå. I denne sammenhæng bør også nævnes komponisten Thorvald Aagaard, der igennem 32 år var organist ved Nazarethkirken - og i en lang årrække lærer på Ryslinge Højskole. Thorvald Aagaard var - sammen med Carl Nielsen, Thomas Laub og Oluf Ring - en drivende kraft i fornyelsen af den folkelige sang i skole og kirke. En del af Thorvald Aagaards melodier er fortsat at finde i melodibøgerne til Højskolesangbogen og Den danske Salmebog. Ryslinge Valgmenighed i dag Ryslinge Valgmenighed har en spændende og dramatisk historie. Men bortset fra de historiske stridigheder der her er omtalt, så har Ryslinge Valgmenighed i udpræget grad været præget af stabilitet og af få personskift. Selv om der i denne korte oversigt ikke mindst er talt om præster, så er der ingen tvivl om, at det er menighedens fællesskab og menighedens opbakning, der er det bærende. Det gælder overalt, men måske i særlig grad i en fri menighed. Her er der noget, som det er vanskeligt at sætte navne, datoer og årstal på. Betragter man medlemssammensætningen i historisk perspektiv, så kom en stor del formentlig tidligere fra landbrug og beslægtede erhverv - ligesom mange havde baggrund i egnens friskoler. Side 6

7 Dette gør sig i nogen grad stadig gældende. Der er dog i dag stor spredning i både erhverv og miljø. Den almindelige individualisering af livs- og ugerytmen er naturligvis også mærkbar her. Livsanskuelse og tro er på mange måder blevet et valg, der kan tage sig endog meget forskelligt ud. Men der er heldigvis stadigvæk en levende og engageret menighed - med trofast og jævnlig ganske stor deltagelse i gudstjenesten. Mødesalen, opført langt hen ad vejen ved frivillig arbejdskraft, danner ramme om mange folkelige og kirkelige tiltag. Det gælder den indledende konfirmationsundervisning, der har været tilbudt i Ryslinge Valgmenighed siden starten af 1990erne. Det gælder den almindelige konfirmationsundervisning. Det gælder Kirkehøjskolen midt på Fyn - et samarbejde mellem Valgmenigheden og en række sogne, der igennem mere end ti år har afholdt deres møderække i Ryslinge Valgmenigheds Mødesal. Derudover er Mødesalen i flittig brug ved Valgmenighedens egne arrangementer - kirkekaffe, sangaftner eller den traditionelle kombination af gudstjeneste og foredrag, der ofte kan samle både 80 og 100 deltagere. Michael Nielsen Side 7

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling

Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010

Referat af bestyrelsesmødet. onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården. 5. møde 2009/2010 Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed Bestyrelsen Referat af bestyrelsesmødet onsdag den 25. november kl. 16.00-18.00 i præstegården 5. møde 2009/2010 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt

/ Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl Matt Prædiken holdt i Haderslev Domkirke søndag 15. februar 2015 af sognepræst Henning Wehner 402-441 - 450-192 / 142-208 29 Fastelavn 15. februar 2015 Dom kl.10.00 Matt 3.13-17 Ved gudstjenesten i dag handler

Læs mere

Fyld med ånd vort virke, sign os i din kirke, led i lys os frem! Se ned til vor jammer gør vort hjertekammer til et lysets hjem

Fyld med ånd vort virke, sign os i din kirke, led i lys os frem! Se ned til vor jammer gør vort hjertekammer til et lysets hjem PRÆDIKEN SØNDAG DEN 4. MARTS 2018 3. SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2. Mos. 32,7-10.30-32; Åb. 2,1-7; Joh. 8,42-51 Salmer: 745,435,341,481,217 Fyld med ånd vort virke, sign os i din kirke,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening.

Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening. 1 Bestyrelsens beretning ved generalforsamlingen 2019 Det er altid en festdag at holde generalforsamling i Fyens Stifts Menighedsrådsforening. Som ved et menighedsrådsvalg fejrer vi det folkekirkelige

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

En lov, der fik fornyet aktualitet

En lov, der fik fornyet aktualitet En lov, der fik fornyet aktualitet Af valgmenighedspræst og fmd. i ELUVA Robert Bladt, Fjellerup D. 1. juli i år er det 35 år siden den nugældende valgmenighedslov trådte i kraft. Dengang i 1972 har opdateringen

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul.

Julen er lige overstået, men jeg vil alligevel gerne invitere dig til at tænke på jul. Men vi skal tilbage i tiden. Tilbage til din barndoms jul. 1 af 7 Prædiken søndag d. 13. januar 2019. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Es 43,1-7 & Salme 29 & Apg 8,14-17 Luk 3,15-17&21-22 Guds gaver - Du er min elskede! Julen er lige overstået,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde

Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde Ansøgning om genansættelse fra præst, der var afskediget af disciplinære grunde Udtalt, at kirkeministeriet ikke havde haft tilstrækkelig støtte for at antage, at der, uanset hvor A måtte søge præsteembede,

Læs mere

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg. Hans kritik

Læs mere

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt

22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt 22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.

2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. 2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed?

ikke så godt ud på Jesu CV, at han fuldbragte opgaven, og så kan vi bare holde kirken op for ham, og sige, hvad så lige med den her og enighed? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 8. maj 2016 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh 17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 267 * 262,2 * 264 LL: 257 * 251 * 254 * 267 * 262,2 * 264 Sidste søndag

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Den første friskole fyldt 150 år mennesker fejrede d. 10 marts Ryslinge Friskoles overlevelsesrekord

Den første friskole fyldt 150 år mennesker fejrede d. 10 marts Ryslinge Friskoles overlevelsesrekord Ryslinge Friskolens forskellige kor og et stomp-ensemble med børn underholdt ved jubilæet. Den første friskole fyldt 150 år 200-300 mennesker fejrede d. 10 marts Ryslinge Friskoles overlevelsesrekord Salen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Notat vedr. ritual for dåb af voksne

Notat vedr. ritual for dåb af voksne Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget

Kristi himmelfart. B Luk 24,46-53 Salmer: I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget Kristi himmelfart. B. 2018. Luk 24,46-53 Salmer: 355-253-259 257-472-251 I Jerusalem er der bygget kirker alle de steder, hvor der skete noget centralt omkring Jesus. Det er valfartsteder den dag i dag,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Salmedigteren. Paul Gerhardt

Salmedigteren. Paul Gerhardt Salmedigteren Paulus Gerhardt Navnet siger måske ikke så meget PGs salmer bruges meget Måske fordi vore tre salmedigtere: Kingo, Brorson og Grundtvig fylder meget var tysker og præst ca. 100 år efter den

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!

Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,

Side Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27, Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse

Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen

Læs mere

Kirkehøjskole i Aalborg

Kirkehøjskole i Aalborg Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31)

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 20, 19-31) 1. s. e. påske I 23. april 2017 Sundkirken 10 Salmer: 408 Nu ringer alle klokker 749 I østen 875 Tak Gud 582 At tro er at komme 427 Tak for al 235 Verdens igenfødelse Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Generalforsamling Årsberetning 2015. Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,

Læs mere