Thylands glemte højskole - Villerup ( ) Af UFFE LARSEN, Bedsted

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Thylands glemte højskole - Villerup (1867-1877) Af UFFE LARSEN, Bedsted"

Transkript

1 Thylands glemte højskole - Villerup ( ) Af UFFE LARSEN, Bedsted De seneste års fremkomst af nye efter- og højskoler i Thy giver en naturlig anledning til at rette blikket bagud for at søge at samle brikker til en mosaik om de frie skolers historie i landsdelen. En artikel i Thisted Dagblad 23. oktober 1982 omhandlede Thys højskoler gennem tiderne, men var især en grundig beskrivelse af Hundborg Højskole ( ). Den ældste, Villerup Højskole, levnes kun få linjers omtale, fordi man kender så lidt til dens virke. Denne konklusion holder også stik efter forsøg på at gøre studier i marken, det vil sige udspørge egnens ældre beboere med evne til at fastholde og videregive mundtlige overleveringer. Faktisk er kendskabet til skolen så ringe, at det må provokere til lokalhistorisk forskning. Hvad var det for en skole? Hvordan var personen bag den, forstander Klausen? I 1850 erne voksede der højskoler frem overalt i landet. Størst og blandt de mest ansete var i mange år Hindholm på Sydsjælland. I vinteren sad der tidligere Hindholm-lærere som forstandere på 8 højskoler rundt i landet, blandt andet på Villerup i Thy. Villerup Højskole oprettedes i 1867 med seminarist Karl Klausen som forstander. I et forsøg på at finde karakteriserende oplysninger er der foretaget en gennemsøgning af månedsskriftet Hindholm, årgang I vinterhalvåret ansattes på Hindholm to nye lærere, den ene var lærer Clausen fra Kjerteminde. I sommeren 1866 startede på Hindholm en skole for piger af bondestanden med blandt andre Clausen som lærer. Samme sommer bringer tidsskriftet Hindholm en artikel Forår i Danmark - underskrevet Klausen. Navnet staves skiftevis med C og K i forskellige kilder. Artiklen er præget af de nationale følelser efter nederlaget i 1864, men den afslører også tanker og følelser, der kan fortælle noget om den mand, som senere skulle blive Thys første højskoleforstander. Indledningsvis citeres Grundtvigs Fæderneland, som paa Afgrundens Rand og senere udtrykkes, at de gamle trygt kan lægge sig til hvile med vished om at Danmarks og Frihedens Sag er lagt i gode Hænder, i Sønnernes faste og Døtrenes bløde Hænder. Endvidere siges det, at Tiden snart er kommen da Manden vil værdige Kvinden mere Opmærksomhed end hidtil og tage med paa Raad i lidt mere, end hvad der netop angaar Bagning og Brygning. Manden vil dog vedblive at være Hovedet og Kvinden billedlig talt vedblive at være Hjertet. Lad da Hoved og Hjerte være lige gode om Frihedens Gaver, saaledes at de begge kunde udvikle sig frit, og da i Pagt med hinanden udgiøre et sandt menneskeligt og kristeligt Ægteskab. Og naar Manden er vidne til den blide Alvor, hvormed Kvinden indgyder den Unge Kjærlighed til Gud og Kongen, da vil han selv glæde sig derover, og da vil hun ikke være langt fra at kunde overbevise ham om, hvad der er hendes egen urokkelige Tro, at: Vi har endnu det Bedste tilbage; Det laa gjemt hos den Gamle a f Dage. I november 1866 omtales Clausen som lærer i dansk og engelsk. I november 1867 står der i Hindholm. Hr. Clausen har selv begyndt en Højskole i Thy. Forstander Klausens første ansøgning om statstilskud findes på Rigsarkivet. Det gengives her i noget forkortet form: Til Cultusministeriet. Undertegnede Karl Klausen har oprettet en Folkehøjskole i Villerup By ved Vestervig. Skolen begyndte den 1. November 1867 med et halvaarligt Cursus for voxne Bønderkarle og talte da 12 Elever med 1 Lærer. Sidstafvigte 1. Maj aabnede jeg et Cursus for voxne Bønderpiger, der blev besøgt af 7 Elever. Herved havde jeg Bistand af min Hustru, der i 3 Aar har været Lærerinde ved Holsteinsminde Institut (Hindholms pigeafdeling) i Sjælland. Jeg har været Lærer paa Hindholm Højskole fra 1. November 1865 til 1. November 1867 og blev af Herr Stephansen (Hindholms forstander) anbefalet til Thyboerne. Undervisningsfagene er: Historie, Geografi, Dansk, Physik, Chemi, Geometri, Tegning, Skrivning, Regning, Landmaaling, Nivellering, Jordbundslære og Sang. En Aften i hver uge (Onsdag) holder jeg offentlig Foredrag for Omegnens Beboere, og gaar da især ud paa at give dem Lys i Fædrelandets og Kirkens Historie, og disse Aftenmøder lader til at vinde mere og mere Interesse. - Læreren i Randrup (Vestervig Sogn) Herr Nielsen, der har frekventeret Landbohøjskolen, har af og til understøttet mig ved Undervis ningen - - Ved en Del af Thyboernes Bistand blev jeg i Sommer ved Aktietegning sat i Stand til at kjøbe Stedet, hvori Skolen holdes, for Rd. og har indrettet Plads til 25 Elever. Til Foraaret agter jeg med Guds Hjælp at udvide Localet ved Tilbygning. - - Jeg har af mine egne Midler anvendt Rd. paa Skolen, men mangler endnu adskilligt, som er nødvendigt ved Undervisningen, som physiske og chemiske Apparater. - - Jeg vover allerunderdanigst at bede det høie Ministerium at bønhøre dette Andragende (om statsstøtte). Villerup pr. Vestervig den 15. Dec Allerunderdanigst, Karl Klausen Forstander, Seminarist. Forstander Stephansens vedlagte anbefaling karakteriserer Klausen med vendinger som retsindig Tænkemaade - flittig og med folkeligt Sind - Dygtighed som Faglærer - har erhvervet sine Medlæreres og Lærlingernes Agtelse - Han vil samvittighedsfuldt, med Iver og Dygtighed virke for denne Sag. Dateret den 10 Juni 1867.

2 Provst Ingerslev, Vestervig, (tilsynspligtig) medsender en meget varm anbefaling, der vidner om personligt venskab mellem forstanderparret og provsteparret. Formanden for Vestervig Sogneråd giver sin anbefaling efter besøg på skolen. Skoledirektionen for Hassing-Refs Herred videresender ansøgningen med anbefaling (dateret 6. marts Fibiger, Neergaard). Den 28. februar 1870 afsender forstander Klausen igen en ansøgning til ministeriet med anmodning om støtte. Heri skriver han bl.a.: Jeg skal endvidere tillade mig at anføre, at ifølge en fra mig udgaaet offentlig Indbydelse, samledes et Antal Almueskolelærere i Østervandet Skole pr. Thisted afvigte Mai Maaned, hvor jeg da talte for Nødvendigheden af en mere udbredt Kjendskab til Agerdyrkningskemien, hvilket havde tilfølge, at 6 af de tilstedeværende Lærere lode sig indtegne til at tage Undervisning i nævnte Fag, for siden at indføre samme saavel i Børneskolen som is ær ved Vinteraftenskolerne paa Landet. Min Skole (i Sommermaanederne) for voksne Bønderpiger, hvis Undervisning nærmest ledes af min Hustru har efter Omstændighederne havt god Fremgang. Provst Ingerslev anbefaler ansøgningen (4. marts 1870) og bruger bl.a. følgende vendinger: - - Da han (KK) i økonomisk Henseende har meget at kæmpe med, er der al Grund til hjertelig at unde ham enhver Understøttelse - - påskønner værdig Virksomhed - - unge Mennesker, der nyder hans Vejledning ere under en i det hele god og ønskelig Paavirkning - Hassing-Refs Herreders skoledirektion anbefaler ligeledes ansøgningen (18. marts 1870) - efter inspektion: Det er os kjært at kunde bevidne, at vi have faaet Indtryk af at Læreren med Flid og Alvor leder den Sag, han har taget i sin Haand. - Navnlig viser de stor Dygtighed i Kort- og Bygningstegning og i mathematisk Be regning. (Underskrevet af Fibiger og Nedergaard). Folketællingen fra 1870 giver et konkret billede af højskolehusstandens sammensætning. Kun 8 af navnene har vedføjelsen skoledis cipel, men der kan godt have været flere elever, muligvis hjemmeboende. Husstanden består af (navn-alder-fødested-stilling): Karl Klausen 40 - Nyborg Husfader, skoleforst. Martha Larsen Worm Skallerup, Mors - Husmoder Johanne Ane Yde Harring Sogn - Kokkepige Marie Madsen 17 - Hassing Sogn - Stuepige Mads Hedegaard Pedersen 15 - Ydby Sogn - Skole-discipel Peder Kristensen 22 - Ydby Sogn - Skole-discipel Niels Nielsen 23 - Udby Sogn - Skole-diseipel Hans Frederik Karl Leerskov Madsen 15 - Helsingør - Skole-diseipel (hjemmehørende i Vang Sogn). Kristoffer Nielsen 19 - Hvidbjerg v Aa- Skole-discipel Kristen Stentoft Holst 17 - Nors Sogn - Skole-discipel Nicolai Laurits Hillmaun Holst 16 - Nors Sogn - Skole-discipel Thomas Josefsen Astrup 15 - Vestervig Sogn- Skole-discipel I udsender kultur- og undervis ningsministeriet et ske ma til alle højskoler - med krav om udfyldelse. Skemaet, som Klausen udfylder for Villerup Højskole, indeholder følgende oplysninger: Skolen fordrer af Eleverne, at de inden Optagelsen maa kunde læse og skrive. Skolens Formaal er at bibringe de Unge et Grundlag for almindelig Dannelse og bibringe dem saadanne nyttige Kundskaber, som de kunde tage imod. Undervisningen meddeles mundtlig og Udenadslæsning bruges ikke. Alle skriftlige Arbejder indføres i en dertil anskaffen Bog. Ugens undervisningsskema indeholder følgende fag og timer: Danmarkshistorie 6 Timer, Verdenshistorie 2, Geografi 3, Jordbrugslære 3, Maskinlære 3, Retskrivning 3, Landmaaling 3, Nivellering 3, Bygningstegning 3, Proportionstegning 3, Geometrisk Regning 3. Desuden 2 Gange ugentlig uden for de fastsatte Timer, Stiløvelser. - Af håndbøger bruges: Kofods Verdenshistorie, Barfods, Allens, Saxes, Holbergs Danmarkshistorie, Holtens Fysik, Erslevs Ge ografi og Johnstons Agerdyrkningskemi. - Skolen er i besiddelse af fysiske, kemiske, landmålings- og nivelleringsapparater. - M. Kjerkegaard nævnes som privatlærer, og mejeriassistent Legaard har haft en række foredrag (2 timer ugtl.) elever har besøgt skolen i 2. halvår. Af dem var de 2 under 18 år, 19 var år og 3 var over 25 år. 13 elever var fra gårdmandshjem, 7 fra husmandshjem og 4 fra håndværkerhjem. 19 elever var fra Thisted Amt, 3 fra Ringkøbing Amt, 1 fra Odense Amt og 1 fra Præstø Amt. Sidste sommer har der været 15 elever (piger). 11 elever var under 18 år, 3 var år og 1 var over 25 år. 4 var fra gårdsmandshjem, 9 fra husmandshjem og 2 var fra håndværkerhjem. Alle pigerne var fra Thisted Amt. Skemaet suppleres med følgende: Der holdes hver 2. Søndag Aften offentlig Foredrag, som har været besøgt af Omegnens Beboere, ofte talrigt. Skolens Lokale har været overladt Indre Missions Prædikanter til Forsamling. Disse Forsamlinger har undertiden været besøgt af henved 600 Mennesker(!) Villerup Folkehøjskole d. 10. Jan. 1877, K. Klausen, Forstander. Som et notabene er tilføjet: Den Tilsynsførende, som det høje Ministerium maatte behage at sende for at undersøge min Skole, skal jeg selvfølgelig gjøre bekendt med alle Skolens Details. Følgeskrivelsen fra skoledirektionen for Hassing-Refs Herred lader formode, at direktionen ikke har været på inspektion for nylig: - - tillader os at ytre, at det ikke er os andet bekjendt, end at bemeldte Skole fremdeles føres som hidtil væsentligst som Kundskabsskole (de rent grundtvigske som Galtrup på Mors benævntes vækkelsesskoler) og formene vi at kunde anbefale det ansøgte. I 1876 udpegede ministeriet teologen dr. Mathias Steenstrup som tilsynsførende med folkehøjskolerne. Om Steenstrup skriver Roar Skovmand: Skønt hverken venstremand eller grundtvigianer kom han hurtigt til at forstå disse skoler, måske bedst de grundtvigske. Han blev højskolernes bedste talsmand. Det kan her bemærkes, at den første indre missionske højskole først startede sin virksomhed i Det var i Nr. Nissum. I sommeren 1877 nåede Steenstrup til Villerup og skriver denne rapport, dateret 17. juni 1877: Villerup Sommerskole for Piger. Der skal i alt have været 14 Piger i Sommer, hvoraf Halvdelen hører hjemme i Omegnen (indtil 3/4 Mils Afstand). Nogle vare først i Juli gaaet hjem til Høbjergning. Den Dag, jeg besøgte Skolen, var der højest 10 til Stede, af hvilke et par hentedes fra Hjemmet. De

3 fleste vare under 18 aar (i Fjor ligeledes de 11 af 15), 1 endog under 16 år. Forstander Klausen opfatter sin Skole som en Kundskabsskole, hvorpaa Skoledirektionens Paategning paa hans Ansøgning af Januar nærmest peger. Paa mig gjorde Skolen et uheldigt Indtryk, men da Forstanderen i nogen Tid har søgt at sælge Bygningen og har rejst om for at finde en Virksomhed i en anden Egn af Landet, er det jo muligt, at Skolen har været drevet med større Slaphed i Aar end tidligere. Imidlertid bliver det i hvilket Tilfælde mærkeligt, at man i en Kundskabsskole selv i Vinterhalvaaret ikke bruger Lærebøger i et eneste Fag. De paa vedkommende Schema anførte Haandbøger bruges af Læreren. En Karl kan en Gang imellem laane en af dem, enkelte kjøbe ogsaa en eller anden Lærebog i et Fag, f.eks. Erslevs Geografi. Pigerne blev i min Nærværelse prøvede i Oplæsning med lidt Analyse, i Retskrivning og i Geografi. De vare i det hele svage, dog læste de ret godt op, men der blev også sagt, at de kom til Skolen med god Færdighed i Læsning. De lærte ikke det mindste af Sætningsdannelsen. I Regning sagde Forstanderen selv, at de var daarlige, men de havde jo heller ikke Brug for Regning. Jeg fik det Indtryk af hans Maade at spørge paa, at det manglede ham selv paa Orden og Klarhed. I Fædrelandshistorie var han kun naaet til Svend Estridssøns Tid. Jeg hørte ham holde et Foredrag om Erik Ejegod, vel flydende og ordrigt, men ikke anskueligt og tiltalende i nogen Retning; et opbyggeligt Foredrag, knyttet til en af Brorsons Salmer var også uden Fynd i Tanker og uden indtrængende Følelse. Forstander Klausen gjorde Indtrykket af en Mand, som uden egentlig at være begavet, havde haft et let Nemme til at lægge sig efter mange, altfor mange Fag, men manglende Sans for at kære tilbunds med Orden. Han syntes heller ikke at være nogen fast Personlighed; han var kommen dertil som enthusiastisk grundtvigianer; nu har han i længere Tid tilhørt den Indre Missionske Retning, og den Indre Mission holder Møder i Skolen. Han er i Aviserne traadt op imod det stærke grundtvigske Røre paa Mors, og har derfor bragt Elever til Skolen fra Modstandere af dette Røre. Jeg kunde mærke, at man i Omegnen ikke stolede paa hans Karakter; han gjaldt ogsaa for magelig. En paalidelig og anset Mand i Egnen erklærede, at havde Skolen været drevet med Dygtighed, vilde den nok have holdt sig. I Sommer havde Klausen kun sin Hustrus Understøttelse til Pigeskolen (foruden et Par Foredrag om Ugen af en Mejerist). Hun syntes at være en alvorlig Kone (tidligere Lærer paa Holsteinsminde), der drev mange Slags Haandgjerningsøvelser med Pigerne, læste for dem, og forsøgte at oplyse dem i Samtaler, f.ex. om, hvad en pige egentlig skal paa en Højskole for. Pigerne kommer nemlig, som mange andre Steder kun for at lære Haandgjerning. Til vinterskolen bruges en fast Lærer; den, der havde været det sidste Vinter, en tidligere Elev paa Staby Højskole, har jeg Grund til at tro var mindre dygtig til en saadan Virksomhed. Stakkels Klausen! Har man trang til at udbryde. Har dr. Steenstrup haft en dårlig dag, eller er det ved helt at gå i opløsning på højskolen? - Der kan kun gisnes om årsagerne, men måske har Klausen i udslag af ægte grundtvigsk-liberalt frisind åbnet skolens døre for den gryende indre missionske bevægelse, som så har taget magten fra ham. Disse missionens pionerer var ofte meget stærke personligheder med et dybt kendskab til den lokale folkekarakter, og det er vel ikke den eneste gang, at én nede fra æ land er kommet til kort i et forsøg på at indføre nyskabelser i Thy. Økonomisk har det - som tidligere nævnt - været 10 svære år for skolen, og Klausens religiøse omvendelse har sikkert betydet, at han har mistet støtten fra de mennesker, der oprindeligt bakkede ham op, bl.a. provst Ingerslev. Måske har fru Klausen som morsingbo haft lettere ved at forstå - og blive forstået - end hendes mand, der havde sin rod i det fynske. Kurverne viser elevtal og stø rrelsen af statstilskud for nabohøjskolerne Galtrup og Villerup. Perioden er lig med Villerup Højskoles levetid. I Stenstrups rapport om Villerup Højskole står der bl.a.: - Han (forstander Klausen, Villerup) er i Aviserne trådt op imod det stærke grundtvigske Røre på Mors, og har derfor bragt Elever til Skolen fra Modstandere af dette Røre. Kurverne viser, at Villerup virkelig gjorde indhug på elevtallet i Galtrup omkring Forhåbentlig kan en senere gennemgang af avisernes læserbreve fra denne periode afsløre ordlyden af Klausens polemiske angreb på grundtvigianerne på Mors. Statstilskudenes størrelse var til dels afhængig af foregående års elevtal. Derfor forløber kurverne over tilskud som forsinkede bølger i forhold til kurverne over elevtal. En kort beskrivelse af forstanderparret findes i Historisk Årbog 1951 (Johannes Thomsen: En gammel Thybo fortæller): Han (Klausen) var Seminarist, meget frisindet og vist ogsaa af dem, der stiller Sagen paa Spidsen, noget ilter af Natur, og han kunde ikke forlige sig med Folkeskolen. Martha havde været paa Kolds Højskole som Elev. De var begge gode Mennesker, der i al deres Færd kun vandt sig Venner. Johs. Thomsen fortæller desuden i sine håndskrevne erindringer: Klausens havde ingen børn, men Klausens mor boede hos dem. Der var karle om vinteren, og om sommeren lige så mange piger. Karlene husker jeg bedst, for de var naturligvis noget urolige. Der var på skolen en stor spisestue og en stor stue til undervisning. Derimod var der kun lidt plads til natlogi, og flere steder var der karle i kost og logi. Vi havde nogle flere gange:

4 Jacob Nørgaard fra Bedsted, samt to karle fra Mors. De hed begge Jens. En gang, jeg gik fra skole, hørte jeg et vældigt spektakel fra højskolen. Da karlene kom om aftenen, fortalte de, at der havde været ildløs, som dog hurtigt blev slukket. Klausen kom tit og talte med far. Der er nu gået over 40 år, og Klausens, der rejste til Randers, er begge døde. I 1870 tegnede en elev på Villerup Højskole, Mads Pejtersen Hedegaard fra Ydby sogn, dette billede af en mølle. En sammenligning med kortet over møllerens jord i Villerup (tegnet samme år, af samme elev) synes at afsløre, at tegningen forestiller Villerup Mølle. Ældre folk, der kan huske denne mølle, mener dog ikke, at den så sådan ud, men hvilken mølle er det så? Villerup Mølle blev nedrevet ca Kort forinden var tre ejendomme blevet solgt til Thomas Thomsen, Grønvang. Af disse ejendomme var møller Jens Gramstrups den midterste, med ca. 6 tdr. bygsædeland. Sidstnævnte oplysninger er givet af Kirstine Pedersen, Vestervig, og Jens Kr. Pedersen, Trankjær. Elevtallet, som skulle indberettes til København, har været grundlaget for, at skolen kunne få tilført den livsvigtige statsstøtte. Om Klausen kun har medregnet fuldtids, voksne elever, kan man ikke kontrollere, men det har nok været nødvendigt at optage meget unge mennesker. Det gjorde Christen Kold forresten også, for som han sagde: 1 8-Aars-Alderen er Storslyngelalderen og Ur- og Pibe-handelens Tid, og da er de Unge allerede blevet mere uimodtagelige for Poesiens Indtryk. Senere skiftede Kold dog mening. Elly Mardahl, Boddum, er under sit arbejde med slægtsforskning stødt på følgende oplysninger med tilknytning til Villerup Højskole. I 1876 sættes den 6-årige Chr. Christensen i pleje hos Jens Winther i Svankjær medbringende en sparekassebog med et ret stort beløb til at føde drengen op med. Da han er 7 år gammel, betales der 75 kr. for at få ham anbragt på Villerup Højskole. I 1892 emigrerer han til Amerika og bliver i en ganske ung alder mejeridirektør. Men det er en anden historie. En efterlysning af oplysninger om højskolen - i form af et læserbrev i Thisted Dagblad - resulterede i en henvendelse fra Eline og Berner Hedegaard, Refs Hedegaard. Her havde man i en kasse på loftet fundet en samling elevarbejder fra Berner Hedegaards far, der var elev på Villerup Højskole i Hans navn var Mads Pejtersen Hedegaard, altså er folketællings angivelse af navnet ikke helt korrekt. Samlingen rummer plancher over foderplanternes kemiske sammensætning ( billedligt fremstillet af K. Klausen, Ville rup ), håndtegnede matrikelkort over egnens landbrugsejendomme, højdekurvekort, nivellering og vinkelmåling af arealer og en del modeltegninger. Materialet tyder på grundig teoretisk undervis ning og gode evner hos den kun 15-årige elev. Om hølskolens lukning beretter Johs. Thomsen (Historisk Årbog 1951). Da Clausen rejste, bad han mig, den læselystne Dreng, komme herop med en Sæk, som jeg fik fuld af Bøger, Blade og Billeder, og denne Sæk trillede jeg ned ad Bakken - jeg, der ikke ejede anden Bog end Valdemar Sejr! I Sækken fandtes Sange af den fynske Ungkarl Mads Hansen. Johs. Thomsens søn, Niels Thomsen, Vestervig, mener ikke, sækkens indhold er bevaret til i dag. Samme kilde oplyser, at forstander Klausen rejste til Randers. Randers Lokalhistoriske Arkiv oplyser, at en skolebestyrer (for en friskole eller en privatskole) Klausen og hustru Martha har boet flere steder i Randers frem til 1891, hvorefter man ikke kan spore dem længere. Da arkivet i Randers ikke har til- og afgangslister, rettedes der en henvendelse til Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg. I et svar herfra hedder det bla.: Landsarkivet har uden resultat gennemgået dødsanmeldelsesprotokoller fra Randers byfoged og omliggende herreder for perioden Karl Klausen synes således ikke at være død i Randers og omegn i den pågældende periode. (Af og tilgangslister førtes ikke efter 1875). 1. Her lå Villerup Højskole, hvis sidste bygningsdele blev nedrevet ca Her lå Johs. Thomsens gård, hvor flere af højskolens elever var indkvarteret. 3. Her lå Villerup Mølle, der blev nedrevet ca Villerup Hølskole bestod af et langt, gult hus med noget jordslåede mure og spåntag. Oplyst af Niels Thomsen, Vestervig. Efter højskolens lukning var der indrettet 3-4 lejligheder i bygningen. I østenden har der været købmandsforretning, købmand Ole Ringgaard og købmand Bundgaard. Bygningerne blev nedrevet ad flere gange, ca og 1922, og af materialerne blev opført et mindre hus, nu Vestervigvej 9. Sådan ser stedet, hvor Villerup Højskole lå, ud i dag. Billedet er taget fra syd, og den sydvest-nordøst-gående Vestervig - Koldby-landevej ses i forgrunden. Huset til venstre (Vestervigvej 9) blev opført af de sidste rester af højskolebygningen, da denne blev nedrevet i Den jord, der hørte til højskolen, blev solgt til naboejendommen, der ses til højre i billedet (Vestervigvej 11). Hvorfor er der skrevet så lidt fra og om Villerup Højskole?

5 I vore dage viser en højskole sit ansigt, bl.a. ved udgivelse af et årligt elevskrift, men det har økonomien nok ikke tilladt for ret mange skoler i forrige århundrede. Man gjorde som regel også kun lidt ud af at føre statistikker m.m. Dette kan illustreres af en anmærkning på et skema over elevtal m.m. fra Galtrup Højskole på Mors: Forstander Povlsen Dal ser sig ikke i Stand til bestemt at opgive Tallet (på elever over en årrække), men meddeler, at det gennemsnitlige Tal var 30 Karle om Vinteren og 30 Piger om Sommeren. Galtrup (oprettet 1864) og Villerup Højskoler var højskolebevægelsens yderste forposter mod nordvest. Den avispolemik og konkurrence mellem de to skoler, dr. Steenstrup nævner i sin rapport efter besøget i Villerup, kunne være interessant at få fremdraget. KILDER: H. Rosendal: Danmarks Folkehøjskoler og Landbrugsskoler (1894). Roar Skovmand: Folkehøjskolen i Danmark (1944). Ministeriet for Kirke - og Undervisningsvæsenet. 2. kontor: Andragender om Tilskud til Folkehøjskoler og Landbrugsskoler (Rigsarkivet). Månedsskriftet Hindholm, udgivet af Hindholm Folkehøjskole, årgang Johannes Thomsen. En gammel Thybo fortæller (Historisk Årbog for Thisted Amt 1951,side ). Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg og Randers Lokalhistoriske Arkiv samt lokale meddelere takkes for hjælp under arbejdet. (Kilde: Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1983, side 60-71).

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG

Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG Assenbøllevej Nr.2 Assenbølle Matr.Nr.2. Kærlundgård. Billeder (A-A) Kærlundgård JPG (A-A). Gård Nr.2 i Assenbølle fæstet af Rasmus Pedersen 1787.... (A-AA) 1787. Rasmus Pedersen husbond 41 år 1. ægteskab

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

HVAD BETYDER ORDET ARKIV?

HVAD BETYDER ORDET ARKIV? ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Højskolen på Pæregård i Østerlars

Højskolen på Pæregård i Østerlars Kapitel 5 Højskolen på Pæregård i Østerlars Planerne Julius Bohn har givetvis følt sin kursusvirksomhed i Sandvig som en succes, men han har åbenbart også erkendt, at det var blandt de unge på landet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn,

( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen. Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, ( mormor skudsmålsbog 1909 side 2 ) Jenny Jensen Datter af Hans Kristian Jensen og Hustru Elise Kirstine Hansen, Staaby Mark, N.Broby Sogn, er født paa Staaby Mark d. 25 Oktober 1895, er døbt i N.Broby

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten

Ark No 27/1879. Ansøgninger om Arrestforvarerposten Ark No 27/1879 Ansøgninger om Arrestforvarerposten 1. Bager I.F. Kastrup, Kolding 2. Husmand J. Chr. Nielsen, Ammitsbøl Mark 3. Leutnant G.I.F. Gjerding, Aarhus 4. Christen Jeppesen, Kjøbenhavn 5. A. Jespersen,

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Aagaarden tidl. Skovlyst

Aagaarden tidl. Skovlyst Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013

Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Nyt fra Chicago NYHEDSBREV MARTS 2013 Så er der gået et godt stykke tid siden jeg forlod Danmark efter en dejlig lang sommer hjemme. Tiden flyver og jeg kan ikke forstå hvor dagene bliver af. Jeg ved,

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5

#2071s [Ny] søn KB: C273B (Dalbyover)-12 (1/6) (1814) S.6-7 Nr.3 AO opslag 6 Bil:5230-32 F: Ægte 22. Mai 1814. Side 2 af 5 9. marts 2006: Vores 3. dag ud af 4 på Landsarkivet i Viborg. Efter mere end en uge på familie/slægts interview fra tønder i syd til Støvring i nord. Torsdag morgen 9. Marts 2006 klokken er lidt i 9:00.

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x

Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Forældre FØDESTED Bisgaard Nørgaard Tølbøll Pedersen 2 Peter Kristian Bisgaard 1915-2005 Skyum x x 3 Anna Tølbøll 1919-1985 Villerslev x x Bedsteforældre 4 Laurits Peter Bisgaard 1881-1956 Skyum x 5 Ottomine

Læs mere

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a

Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a Studehavegård Studehavevej Nr.9. Errindlev Matr.13 a (E-K) (E-KA) 1785 den 20 Februar DORTHE døbt, Christen Dues datter af Errindlev båren af Peder Dalls Hustru i Bjernæs. Fadderne: Mads Ottesen, Rasmus

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter

MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter MATR. NR. 16A (1844) FOLKETÆLLINGER 1801-1930. 1801 Andersen Knudsdatter Kristen Kirsten 64 år, Kristen Andersen, gift, husbonde, bonde og gårdbeboer. 77 år, Kirsten Knudsdatter, gift, hans kone 31 år,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015

Kirstine og Jens Peters efterkommere 29. sept. 2015 Første Generation 1. Kirstine 1 Jensen, * 28 jul 1892 i Brændgaard i Vandborg sogn (datter af Christen Jensen og Nielsine Nielsen), hjemmedøbt i Vandborg, fremstillet i kirken den 11. september, 11 dec

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414.

Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9. Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Tekster: 2 Mos 34,27-35, 2 Pet 1,16-18, Matt 17,1-9 Salmer: Rødding 9.00: 736, 324, 161, 414 Lihme 10.30: 736, 22, 324, 161, 438, 477, 414. Jesus havde fortalt sine disciple, at de var på vej til Jerusalem,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 EFTERÅR 2015 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 22.9. Introduktion til samlingerne: arkiv.dk og odensedatabasen.dk v/arkivchef Jørgen Thomsen og arkivar Jens Åge S. Petersen. I www.arkiv.dk

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere