Landbrugets bygninger Fyn. Temagennemgang 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrugets bygninger 1850-1940 Fyn. Temagennemgang 2002"

Transkript

1 Landbrugets bygninger Fyn Temagennemgang 2002 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet 2002

2 Titel Landbrugets Bygninger Fyn. Temagennemgang 2002 Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Manuskript Lisbeth Brorsen, Kenneth Johansen og Eske Møller Foto Kulturarvsstyrelsen - hvor intet andet er oplyst Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Lisbeth Brorsen og Eske Møller Oplag 500 eksemplarer Henvendelse vedrørende publikationen Kulturarvsstyrelsen Slotsholmsgade København K Telefon Hjemmeside: 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING side 7 BYGGESKIK FOR GÅRDE OG HUSMANDSSTEDER FRA PÅ FYN side 9 FREDEDE GÅRDE side 19 (ordnet kronologisk efter stuehusenes opførelsessår) 1. Brahesvej 36, Birkelund (1852), Svanninge, Fåborg Kommune 2. Prices Havevej 39, Gøngehuset (1852), Kaleko, Fåborg Kommune 3. Brahesborgvej 29, Toftelund ( ), Lundager, Assens Kommune 4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård (ca. 1853), Fåborg Kommune 5. Krengerupvej 6, Kamgaarden (1856), Tommerup Kommune 6. Kongebrovej 42, Grimmerhus ( ), Middelfart Kommune 7. Rynkebyvej 32, Rynkebygård (1858), Ringe Kommune 8. Højagervej 32, Kirkegaard (1858), Søndersø Kommune 9. Overgade 18, Skaldbjerggård (1860), Skaldbjerg, Vissenbjerg Kommune 10. Møllegyden 18, Brændekilde(1867), Odense Kommune 11. Ryttervejen 12, Bankegården (1873), Åsum, Odense Kommune 12. Smedegyden 8, Elmekilden (1873), Lyø, Fåborg Kommune 13. Trekanten 1, Stormgården (ca. 1875), Håstrup, Fåborg Kommune 14. Jersorevej 31, Jersoregård (1880), Bogense Kommune 15. Vosemosegyden 51, Vosemosegård (1888), Holmstrup, Odense Kommune 16. Skerningegårdsvej 12, Skerningegård (1919), Vester Skerninge, Egebjerg Kommune OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER side 37 Assens Kommune side 38 - Middelfartvej 92, Sandager - Mygindvej 14, Sognefogedgården, Holevad - Sandager Kirkevej 37, Sandager - Smejrupgyden 2, Skyttegården, Smejrup - Søren Nordbysvej 21, Nordbygård, Ebberup - Søren Nordbysvej 23, Ebberup - Thingyden 2, Ebberup Bogense Kommune side 46 - Fredskovstien 12 - Gyldensteensvej Middelfartvej 62, Abildtoft, Skovby - Smidstrupvej 1, Kristiansminde, Harritslev Ejby Kommune side 51 - Annexvej 2, Vestergård, Gelsted - Hønnerupvej 23, Lynge Møllegård, Gelsted - Jægersmindevej 46, Lille Billesbølle, Harndrup - Kildegårdsvej 2, Kildegården, Indslev 3

4 - Kingstrupvej 130, Kingstrup Ellegård, Gelsted - Mosegårdsvej 52, Hæversbjerg, Balslev - Nørregade 105, Ejby - Storegade 58, Tjørnegården, Husby - Store Landevej 43, Tårupgård, Tårup - Varbjergvej 6, Skovgård, Brenderup Fåborg Kommune side 62 - Brahesvej 39, Oldtidsminde, Svanninge - Fleningevej 7, Søkilde, Korinth - Grubbemøllegyden 26, Bjørnemosegård, Svanninge - Sinebjergvej 22, Lindely, Bjerne - Toftekrogen 19, Lundagergården, Øster Hæsinge - Tåstebjerggyde 2, Plouggård, Horne - Østerbyvej 36, Illumgård, Millinge Glamsbjerg Kommune side 70 - Dolevej 15, Køng - Dærupvej 65, Dærup - Hårbyvej 22, Voldtofte - Hårbyvej 29, Voldtofte - Nyrupvej 58, Nyrup - Springenbjergvej 12, Flemløse - Voldtoftevej 6, Elmegård, Voldtofte Hårby Kommune side 78 - Nellemosevej 51, Nellemoselund, Nældemose - Kallehavegyden 9, Snave - Kastebovej 11, Kastebogård, Stærup - Strandbyvej 30, Strandby Kerteminde Kommune side 83 - Hersnap Bygade 5, Mindegård, Dalby - Hersnapvej 186, Kragebogård, Dalby - Hindsholmvej 193, Mesinge - Måle Bygade 23, Målergården, Måle - Måle Bygade 25, Højvang, Måle - Salby Bygade 35, Lundegaard, Salby Langeskov Kommune side 90 - Radstrupvejen 4, Gammelgård, Marslev Middelfart Kommune side 92 - Bogensevej 50, Staurby - Hovedvejen 101, Elmegård, Kauslunde Munkebo Kommune side 95 - Dræbyvej 1, Stengården, Dræby 4

5 Nyborg Kommune side 97 - Åløkkevej 41, Birkelygård, Avnslev Nørre Åby Kommune side 99 - Fønsskovvej 39, Mosegård - Gl. Assensvej 53, Christiansborg, Udby - Middelfartvej 27, Lundehøjgård, Båring - Skovløkken 13, Rud - Skovløkken 15, Rud Odense Kommune side Fangelvej 91, Stenølund, Fangel - Korupvej 21, Gl. Korup - Lindeskovgyden 81, Lindeskovgård, Højby - Lovbjergvej 40, Fangel Møllegård, Fangel - Munkerodgyden 20, Munkerodgård, Stegsted - Møllegyden 18, Brændekilde - Sanderumvej Slagenvej 7, Enggård, Åsum - Stavkærvej 74, Allerup - Væverstræde 5, Åsum - Åsum Bygade 18, Bækskov, Åsum Otterup Kommune side Bederslev 33, Solhøjgård, Bederslev Ringe Kommune side Fåborgvej 33, Enggård, Sallinge Ryslinge Kommune side Ravndrupvej 23, Randrup Rudkøbing Kommune side Illebøllevej 42, Nøjsomhed Søndersø Kommune side Askebyvej 44, Askeby - Kosterslevhuse 30, Højagergård - Rugårdsvej 918, Bjørnsbogård, Hindevad - Svenstrupvej 39, Dyrebærstedet, Særslev - Tårnbjergvej 12, Ullerup Tommerup Kommune side Krybilyvej 10, Balkebjerg, Gundestrup - Hellevad 21 - Toftevej 2, Brylle - Kirkebjerg 4, Abildgård Tranekær Kommune side Snøde Udflyttervej 11, Andemosegård 5

6 Ullerslev Kommune side Skellerupvej 25, Skellerupgård - Skovsbovej 243, Flødstrup Ærøskøbing Kommune side Borgnæs Møllevej 7, Petersminde - Borgnæsvej 16, Kammerrådsgården, Borgnæs - Gravendal 1, Gravendal - Kirkeballevej 4, Kirkeballegård, Store Rise - Kirkeballevej 8, Store Rise - Rødegårdsvej 2, Store Rise - Stokkebyvej 4, Petersminde, Stokkeby - Stokkebyvej 6, Stokkeby - Tivoli 18, Stokkeby Årslev Kommune side Dømmestrupvej 47, Dømmestrup - Nærågårdsvej 1, Nærågård, Sønder Nærå Årup Kommune side Frøbjergvej 72, Frøbjerg - Kaslundvej 38, Dalgaard, Ørsbjerg 6

7 INDLEDNING Kulturarvsstyrelsen gennemfører i disse år en temagennemgang af landbrugsbygninger fra perioden Formålet med gennemgangen er at finde og bygningsfrede de bedst bevarede af de tidstypiske landbrugsbygninger fra denne periode. Der er i denne forbindelse udarbejdet en indledende rapport med introduktion til de efterfølgende geografiske gennemgange. Nærværende rapport er den første af denne geografisk opdelte gennemgang og omhandler Fyns Amt. Rapporten er opbygget med et indledende afsnit om fynsk byggeskik på landet. Herefter kommer en oversigt over de allerede fredede landbrug på Fyn fra denne periode, og sidst kommer en kort beskrivelse af de gårde og husmandssteder, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, de kulturhistoriske museer og de regionale faglige kulturmiljøråd har peget på som emner for gennemgangen, samt de gårde og husmandssteder som i kommuneatlassene har fået høj bevaringsværdi kombineret med høj autenticitet. Gennemgangen af de 94 indkomne landbrugsejendomme har resulteret i 10 fredningsforslag, som er forelagt Det særlige Bygningssyn i august Bygningssynet indstillede følgende 6 ejendomme til fredning: Plougård, Tåstebjerggyde 2, Horne - Fåborg Kommune Målergården, Måle Bygade 23, Måle - Kerteminde Kommune Korupvej 21, Gl. Korup - Odense Kommune Enggård, Slagenvej 7, Åsum - Odense Kommune Munkerodgård, Munkerodgyden 20, Stegsted - Odense Kommune Kammerrådsgården, Borgnæsvej 16, Borgnæs - Ærøskøbing Kommune hvorimod fredningsforslagene på: Nellemoselund, Nellemosevej 51 - Hårby Kommune Askebyvej 44, Askeby - Søndersø Kommune Balkebjerg, Krybilyvej 10, Gundestrup - Tommerup Kommune Rødegårdsvej 2, Store Rise - Ærøskøbing Kommune ikke blev indstillet til fredning af Det Særlige Bygningssyn. 7

8 8

9 BYGGESKIK FOR GÅRDE OG HUSMANDSSTEDER FRA PÅ FYN Fyn har igennem århundreder været kendt som et rigt område, og levestandarden var højere her end i andre dele af landet. Samtidig er Fyn kendt for sine velholdte og velbyggede gårde. Til forskel fra f.eks. Nordjylland gør man sig på Fyn umage for at vedligeholde og genbruge tidligere opførte landbrugsbygninger. Man har simpelthen en genbrugskultur. Og samtidig bygges der gedigent og godt, når det er nødvendigt at bygge nyt. Fra tidlig tid har der været gode handelsforbindelser til Sønderjylland, og herfra er inspiration til anvendelse af nye byggeskikke og -materialer tidligt kommet til Fyn. På trods af disse generelle fælles træk omfatter Fyn væsentlige landskabelige variationer fra det flade Østfyn over det tidligere skovklædte Midtfyn til det bakkede Vestfyn og de mange små og større sydfynske øer. Disse mere eller mindre geografisk bestemte forskelle er yderligere forstærket af landbrugsstrukturen i de forskellige områder. På Nordvestfyn var enhedsstørrelsen omkring 1850 mindre end på Syd- og Vestfyn, da bønderne her tidligt købte sig fri fra herregårdene og samtidig solgte noget af jorden fra til husmandsbrug - for at kunne betale købet. På Syd- og Vestfyn var godsejernes interesse i at afhænde jord mindre, og da fæstebønderne sidst i 1800-tallet levede godt, var der ingen pres fra bøndernes side. Enhedsstørrelsen blev derfor større i disse områder. Overalt findes levende hegn mellem markerne og langs vejene. På Vestfyn findes mange syrenhegn og på Sydfyn mange klippede tjørnehække i landsbyerne og ved gårdene. Dette grønne og frodige indtryk forstærkes af, at adgangen til gården ofte sker via en allé. Hvis gården ligger tæt ved vejen, er der ofte to indkørsler, hvor den fine til gæster m.m. er kantet med træer, hække eller stendiger og en anden til arbejdskørsel. Begge indkørsler har ofte været markeret med hvidkalkede sten. I det hele taget har der på Fyn været lagt stor vægt på, at der var orden omkring gårdene, og det gælder stadig. Helt tilbage fra 1600-tallet har de fynske haver haft ry for at være nogle af Danmarks ypperste og bedst holdte. Haverne bestod af tre hovedelementer: kålgård (senere køkkenhave), abildgård (senere frugthave) og blomsterhave (senere prydhave). Disse områder var ofte opdelt af klippede hække eller en række nøddebuske. Avl af frugt på træer og buske har i hele perioden været en supplerende indtægtskilde på Fyn. 9

10 Kornsalgsperioden - frem til 1875 De økonomisk gode år i kornsalgsperioden og det øgede høstudbytte betød, at der blev opført mange nye gårde i hele perioden og særlig i årene fra 1850 til 1857, som etnologen Peter Dragsbo betegner som byggeraseriets år. Grundmurede bygninger blev opført i Nordfriesland allerede i 1600-tallet og i Sønderjylland i 1700-tallet. Herfra bredte skikken sig til Vestjylland omkring 1800, og de første grundmurede stuehuse på Fyn blev opført i 1830 erne. I 1843 skrev Jacob Aall Hofman (Bang) (Hofmansgave) i sin indberetning til Kundskab om de danske Provinsers nærværende tilstand i oekonomisk Henseende om Odense Amt, at de i senere tid opbyggede bøndergårde, især hos selvejerne, ligner nu mere præstegårde end bøndergårde, thi ofte træffer man nu bygninger af fuldkommen grundmur eller bindingsværk med brændte sten. Samtidig opføres helt frem til 1860 erne bygninger med sulekonstruktioner, og Esben Hedegaard oplyser, at Nybyggeri i bindingsværk forekom på det skovfattige, men kornrige Nordvestfyn indtil 1860, men fortsatte i andre egne af Fyn år længere, dog ofte med murede gavle. På Fyn har man tradition for både at holde usædvanlig længe fast ved det traditionelle byggeri og samtidig være meget åben over for nye byggeformer. I den sidste del af 1800-tallet blev kampesten ofte anvendt som byggemateriale. På Fyn er der på Hindsholm og Faaborgegnen bevaret en del stenbygninger fra denne periode. Den firelængede gård blev tidligt almindelig på det rige Fyn, men der er ingen særlige fynske traditioner for funktionernes placering i avlslængerne eller for stuehusets indretning. Da der midt i 1850 erne i kornsalgsperioden blev brug for større lader, blev de på Fyn opført som agerumslader med langlo, ofte suppleret med en tværlo. Langloen var kendt fra herregårdene og vandt udover på Fyn også stor udbredelse i bl.a. Nord- og Midtjylland, mens lader med tværlo var almindelige på Sjælland og på Kolding-Haderslev-egnen. Selv med nye lader var der i år med stort høstudbytte ikke plads til al kornet, og noget måtte stadig sættes i hæs på marken. Det gav større spild og der blev derfor også opført fritliggende trælader (hjælme) uden om den firlængede gård. I tilknytning til laden etableredes hesteomgange, og på Fyn var disse omgange ofte inddækkede som egentlige bygninger. Endelig var det almindeligt med et selvstændigt svinehus. I øvrigt fulgte man på Fyn tidens tendenser, og de grundmurede stuehuse fra midten af 1800-tallet var hvidkalkede med halvvalmede stråtage med en enkel taggesims. Disse senklassicistiske stuehuse var symmetriske, og indgangsdørene blev ofte fremhævet med pilastre eller - på Vestfyn - ved en lille trekantet eller buet fronton og svarede dermed til de senklassicistiske stuehuse af Peder Holden Hansen på Vejen-egnen. De større gårde kunne endog være udstyret med en trefags frontispice, men de fleste sådanne frontispicer er først tilføjet omkring

11 Stuehuset (1844) til gård Middelfartsvej 92 i Sandager inden stuehuset i 1925 fik tegltag og centralt placerede frontoner mod gård og have. Affotografering af ejers foto. Allerede i 1860 erne ændres stuehusene igen under indflydelse af den ændrede byggeskik i købstæderne og i de nye stationsbyer og opføres nu i blank mur. Stråtaget udskiftes med tegl- eller skifertage, samtidig med at gavlene ændres til helgavle, og vinduerne får buede stik og bliver høje. Elmegårds stuehus (1862) har skifertag og store vinduer, men de halvvalmede gavle er bibeholdt. Middelfartvej 101, Middelfart Kommune. Ved overgangen fra bindingsværk til grundmuret byggeri overgår byggeriet fra bønderne til bygmestre. Takket være enkelte bevarede beretninger og lokalhistoriske arkivers indsamlinger er nogle af disse fynske bygmestre kendt, herunder murer Niels Nielsen Møller, som opførte Morten Nielsens ny gård Vesterdal ved Gamborg i Af den unge landmand Morten Nielsens dagbog fremgår det, at han først henvendte sig til en arkitekt Haugsted i Odense (den arkitekt som i 1860 erne ombyggede Brahetrolleborg), men hans tegning kunne han ikke bruge. Dernæst gik han til Gadstrup for at se Jørgen Olsens stuehus og så til Byllerup Mark til murer Niels Nielsen Møller, som rimeligvis skal være min bygmester. Si- 11

12 den aftalte han sammen med snedkeren og mureren en fælles plan for stuehuset, hvorefter Ole Snedker tog over til Morten Vesterdals fætter Hans Andersen i Rolund, for at foretage adskillige opmålinger i stuehuset der. Andre overleveringer kan berette om, at stuehuset (1847) Østerbyvej 20 i Gamborg er opført af en bygmester fra Fredericia, og at stuehuset (1851) på Stadagergård i Båring er opført af en bygmester Frederiksen fra Bogense. Videre har Asperup/Roerslev Lokalhistoriske Arkiv i et skrift beskrevet Johan Smith fra Båring/Indslev Mark, som egnens første bygmester for de nye grundmurede bygninger, der afløste de gamle bindingsværkshuse. Senere blev sønnen Vilhelm Smith ( ) en meget anvendt bygmester på Vestfyn, hvor han nåede at bygge 52 større stuehuse, 58 beboelseshuse, 112 større og mindre lader, 6 mejerier, 5 teglværker, 2 dampbagerier, 3 præstegårde, 2 kroer Blandt hans første arbejder i var stuehusene til Blankegård (Roerslev sogn) og Nellerodgård (Hårslev sogn). Nellerodgård ved Hårslev er opført af bygmester Vilhelm Smith i Båring. 1 Endelig kan man håbe, at der på godsarkiverne på bl.a. Wedellsborg findes flere oplysninger om bygmestre i området. I den ovenfor nævnte indberetning af Jacob Aall Hofman (Bang) i 1843 om forholdene i Odense Amt omtales de frodige fynske haver. Han og broderen Niels Erik Hofman (Bang) tog initiativer til at fremme frugtavlen bl.a. ved at importere og udbrede plantning af franske dværgfrugttræer. Alene i haven på herregården Hofmansgave på Nordfyn blev der plantet Lignende forhold gjorde sig gældende ved andre godser. Andelstiden frem til 1914 Med omlægningen til animalsk produktion kommer landbruget ud af krisen, og i 1880 erne kommer gårdbyggeriet igen i gang på Fyn. Byggeskikken er nu i stuehusene præget af den internationale schweizerstil, som først kom til udtryk i byernes 1 Foto af Helle Ravn og Peter Dragsbo s. 229 i Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til 12

13 villaer. Stuehusene opføres med lave udhængende skifertage med udskåret træværk og en stor midtstillet kvist. Murene opføres som blank mur i røde eller gule sten, bygningerne er høje og dekorationerne mange. Vinduerne er stadig store, og der er ofte et muret felt under vinduesåbningerne. Gavl i avlslænge på Enggård ( ), Slagenvej 7 i Åsum, Odense Kommune. Gavl på stuehus på Munkerodgård (1906), Munkerodgyden 20, Stegsted, Odense Kommune. Nye materialer sætter deres præg, og cementen anvendes både til detaljer på stuehuset og til gulve og krybber i staldene. Støbejernsvinduer afløser huller eller små glugger i staldenes vægge, og det bliver muligt at se, hvad der kommer i malkespanden - udover mælk. De nye kostalde opføres i op til 8-10 m bredde og giver mulighed for en mere rationel placering af køerne i forhold til fodergange og overdækkede ajlerender. Jernstøberier i købstæderne og lokale smede forsyner landbruget både med byggematerialer og landbrugsmaskiner. I begyndelsen af 1900-tallet bliver der forskellige steder på Fyn opført avlslænger, som bryder helt med de gængse principper og samler stald og lade i en stor bygning, hvor de forskellige anvendelser er placeret ud fra funktionelle hensyn. Bygmester Vilhelm Smith satte sit præg på Vestfyn, og i det føromtalte skrift fra Asperup/Roerslev Lokalhistoriske Arkiv karakteriseres hans stuehuse som bygninger med gule mursten, trimpel, kvist og en noget flad tagkonstruktion med skifer. Det er præcis disse bygninger, som Bedre Byggeskik senere harcelerede imod, men i hvert fald de afbildede eksempler er i den Smith ske udformning harmoniske og gedigne bygninger, som bestemt er værd at bevare. På Vestfyn kendes fra denne periode i øvrigt følgende andre bygmestre: Slægten Dreyer i Asperup (o.1890ff) Chr. Nielsen i Nørre Aaby (1890 erne) Fr. Hansen i Ejby (1890 erne) Ole Petersen i Bubbel (1890 erne) Brendholdt i Bubbel (1890 erne) 13

14 L.P. Larsen i Kauslunde (1901ff) Carl Jørgensen i Kauslunde (1902ff) havde lært hos Smith H. Hansen i Glamsbjerg (o. 1902) Marius Jensen i Glamsbjerg (bygger ) Jensen i Røjle (Abelonelund og Nymarksgården) Kørupgård, Kærbyholm. Wilhelm Smiths sidste bygning opført i (foto:asperup/roerslev Lokalarkiv) Frem til omkring århundredskiftet blev bygmestrene imidlertid kun anvendt til de større byggeopgaver. Mindre huse og længer blev bygget af husmænd og spjældmurere. Siden loven om næringsfrihed i 1857 havde enhver kunnet udøve bygningshåndværk på landet, og der var ingen formaliseret håndværkeruddannelse, men fra omkring århundredskiftet blev en fast læretid alment udbredt. Inden da havde flere højskoler igangsat håndværkerskoler for eleverne, og der blev oprettet tekniske skoler. Således blev der på Ollerup Folkehøjskole i 1891 oprettet en selvstændig håndværkerafdeling, i 1863 kom der i Kerteminde en skole med undervisning af lærlinge (udvides i 1895 til en teknisk skole), og i 1908 etableres en håndværkerhøjskole i Køng. Det var bl.a. gennem disse forskellige skoler, at de nye byggeskikke bredte sig til hele landet, og fra 1907 oprettede Akademisk Arkitektforening bygmesterkurser og tegnehjælp for landbygmestre. Fra 1899 blev der ydet statslån til oprettelse af en række husmandsbrug med en brugsstørrelse på højst 4 tdr. land middeljord. Denne maximumgrænse blev dog flere gange forhøjet. Samtidig gennemførte enkelte private udstykningsforeninger opkøb og udstykning af jord i større parceller, og i den forbindelse udgav Sjællands og Fyns Udstykningsforening i 1914 Tegninger til Husmandshuse med forslag af Ivar Bentsen og T.H. Hjejle og Rosenkjær, ligesom Ollerups Håndværkerskoles forstander bygmester Daniel Rasmussen bidrog til Husmandens Haandbog fra 1916 med et afsnit om husmandens bolig. På gårdenes haver vandt græsplænerne indpas. Der blev sat støbte cementopsatser til blomster på græsplænen og på verandaerne, ligesom stenhøje, stengrotter, lindelysthuse, nøddegange og en flagstang indgik som faste elementer. Haverne kunne sågar være anlagt af en gartner. 14

15 Mellemkrigstiden frem til 1940 I 1915 blev Landsforeningen for Bedre Byggeskik oprettet, og i sit årsskrift publicerede foreningen mønstertegninger til bygninger i den nye stil - til fri afbenyttelse. Disse tegninger, som i 1932 blev udgivet som Bygmesterbogen, blev sammen med den i 1920 udsendte bog Danske Landbrugsbygninger anvendt som forlæg både af arkitekter og af de mange lokale murer- og tømrermestre og blev derved meget hurtigt meget udbredt. På Vestfyn er arkitekt H.C. Andersen især kendt for sine mejerier, herunder det nu fredede Søndenbro Mejeri på Sydlangeland, men han satte også sit præg på flere af gårdene i området. En anden bygmester var Rasmus Pedersen, Glamsbjerg, der byggede en lang række gårde på Vest- og Midtfyn i perioden Stuehuset 1922 til Fangel Møllegård, Lovbjergvej 40 i Fangel, Odense Kommune. Huset er opført af bygmester Rasmus Petersen fra Glamsbjerg. Med gennemførelse af oktoberlovene i 1919 ophævedes de særlige fordele for de godser, der var overgået til majorater, og 1/3 af deres jorder skulle udstykkes til husmandsbrug. Dette blev i nogle tilfælde gennemført ved, at godserne opkøbte jord til udstykning. F.eks. er husmandskolonien i Flødstrup på Nordøstfyn et resultat af, at baroniet Schelenborg og stamhuset Hverringe hver især opkøbte de mindre godser Rørbæk (128,9 ha) og Hannesborg (137,6 ha) i Flødstrup sogn for at udstykke dem til husmandsbrug. Resultatet var en samlet udstykning på 48 statshusmænd i området, hvor det ene dog stammede fra en udstykning fra Flødstrup præstegårds jorder. På Fyn kendes bl.a. følgende udstykninger: Hvedholm på Horne Land Østrupgård ved Svanninge Fælleden øst for Bogense (udstykket fra Gyldensteen) Husmandskolonien i Flødstrup 1923/1925 i Ullerslev Kommune Nislevgårdudstykningen fra 1925 på Nordfyn Kirke Søby 1923 Tryggelevgård og Knepholm på Sydlangeland (udstykket fra grevskabet Ahlefeldt) 15

16 Nislevgård på Nordfyn på 236 ha blev dels udstykket til 45 statshusmandsbrug, dels til tillægsjord til 13 ældre brug. De nye husmandsbrug blev opført enten som vinkelbygning eller som to parallelle længer forbundet med en mellembygning. Ca. 10 brug byggedes i røde sten, de øvrige i cementsten. Alle bygninger fik røde cementsten på tagene. Statens Jordlovsudvalg fik de første år hjælp af Landsforeningen Bedre Byggeskik til at vurdere byggeprojekterne til husmandsbrugene, men fra 1922 blev dette job overdraget til lokale arkitekter. På Fyn var det Ejnar Mindedal Rasmussen ( ), Ollerup, som i den forbindelse udarbejdede tegninger til en række typer for statshusmandsbrug, der bl.a. blev brugt ved husmandsbebyggelserne ved Hvedholm på Horne Land og Østrupgård ved Svanninge. 2 2 Gengivelse af s. 67 i Statshusmandsbrugene i Flødstup sogn på Østfyn af Anette Jensen. 16

17 Udover husmandsbrugene har Ejnar Mindedal Rasmussen sat sit præg på flere større gårde og fem præstegårde i Svendborg Amt. En anden arkitekt, som også fik en vis indflydelse på landbrugsbyggeriet på Sydfyn, var J. Folke Olsen, Svendborg. Et af en række husmandssteder i Rud fra ca Nr. Åby Kommune I de store haver blev der plantet store træer, og omkring 1920 var rødbøgen et modetræ. Husmændene fik med statshusmandsbrugene en anden status, og i haverne blev der overskud til at bruge jord til en prydhave med revne grusgange. På nogle gårde og husmandssteder blev haverne anlagt på baggrund af haveplaner udarbejdet af konsulenter, eller de tidligere haver blev omlagt efter tidens mode med rette linier og flisesatte havedamme af anlægsgartnere. Efter Stockholmudstillingen i 1930 erne afløste funktionalismen Bedre Byggeskikstilen, men kun i byerne. På landet var den nye stils flade tage ikke populær og kom heller ikke til at sætte sit præg på landbrugsbygningerne på Fyn inden Anvendt litteratur: Dragsbo, Peter: Byggeskik og bygmestre på Vestfyn , i Vends 1993 Dragsbo, Peter og Helle Ravn: Jeg en gård mig bygge vil der skal være have til, 2001 Hedegård, Esben og Anders Myrtue: Landbrugets bygninger , 1996 Jensen, Anette: Statshusmandsbrugene i Flødstrup sogn på Østfyn et kulturmiljø under forandring. Landbohistoriske Selskab og Kertemindeegnens Museer 2001 Helle, Helle: Havetid, Langelands Museum 2000 Stoklund, Bjarne: Bondegården i nyere tid, artikel i Turistårbogen 1965 Solvang, Gunnar: De nye husmandskolonier eller husmændenes landboreform i det 20. århundrede, Danske Husmandsforeninger 1988 Solvang, Gunnar: Bevar de danske statshusmandsbrug nu! By og Land nr. 49, nov. 2000, s. 4-7 Kommuneatlas Bogense 1990 Kommuneatlas Faaborg 1992 Kommuneatlas Middelfart 1993 Kommuneatlas Nyborg 1994 Kommuneatlas Odense

18 18

19 FREDEDE GÅRDE Geografisk fordeling af de fredede gårde Gårdene gennemgås på de efterfølgende sider og er ordnet kronologisk efter stuehusets opførelsesår. 19

20 1. Brahesvej 36, Birkelund, Svanninge, Fåborg Kommune Det firelængede gårdanlæg med fritliggende stuehus fra 1852, kovehuset ca. 1750, den tilbyggede lade på sydfløjen samt den brolagte gårdplads. Såvel stuehus som avlslænger fremstår med velholdt bindingsværk og stråtage som en intakt velbevaret helhed. Fredet Stuehusets haveside. Den brolagte gårdsplads omkranses helt traditionelt af stuehus og længer. 20

21 2. Prices Havevej 39, Gøngehuset, Kaleko, Fåborg Kommune Det seks-fags stråtækte bindingsværkshus med halvvalmede gavle opført på syld i 1852 og brolægningen omkring huset. Huset er et tidligere landarbejderhus opført i fem fag som håndværkerhus med vævestue. Landarbejderhuset fremstår med få ændringer som et meget velbevaret eksempel på fynske småhuse på landet. Fredet i Det lille enkle landhus. Husets oprindelige udtryk er intakt. 21

22 3. Brahesborgvej 29, Toftelund, Lundager, Assens Kommune Den firelængede bondegård med fritliggende stuehus ( , ombygget sidst i 1800-tallet), tre sammenbyggede avlslænger (1855), samt en fritliggende bindingsværksbygning (1700-tallet), den brostensbelagte gårdsplads og kastaniealléen ved indkørslen. Gårdanlægget er intakt og helstøbt. Stuehuset og de sammenbyggede avlslænger og den fritliggende ældre længe er et fint vidnesbyrd om hvordan de store grundmurede gårde på Fyn blev bygget i midten af 1800-årene. Fredet Det stråtækte stuehus haveside. Avlslængerne er opført af såvel bindingsværk som grundmur. 22

23 4. Kirkevej 5, Kirkehøjgård, Horne, Fåborg Kommune Det firelængede gårdanlæg (det fritliggende stuehus i syd ca. 1853, nordlængen 1778, vestlængen og østlængen 1850), det fritliggende udhus kovehuset samt den brolagte gårdsplads. Såvel stuehus som længer er velvedligeholdte bindingsværksbygninger med stråtage og uden væsentlige ombygninger. Fredet Det stråtækte bindingsværksstuehus. En avlslænge. 23

24 5. Krengerupvej 6, Kamgaarden, Tommerup, Tommerup Kommune Den firelængede bondegård bestående af stuehuset (1856), laden mod syd (1863), stalden mod vest (1865), kampestenslængen mod nord (ca.1900), portlængen (1866) og gårdspladsen med brostensbelægning. Gårdanlægget er intakt og helstøbt. Stuehuset og de sammenbyggede avlslænger og den fritliggende ældre længe er et fint vidnesbyrd om hvordan de store grundmurede gårde på Fyn blev bygget i midten af 1800-årene. Fredet Stuehusets haveside med det markante midterparti. Bindingsværksavlslænger. 24

25 6. Kongebrovej 42, Grimmerhus, Middelfart Kommune Hovedbygningen og den vinkelformede herskabsstald med støttemure samt de to indgangslåger med granitsøjler alt sammen opført i efter tegninger af arkitekt J.D. Herholdt. Bygningerne er betydningsfulde både som anlæg og bygningstype. Anlægget repræsenterer en typisk herskabsvilla fra sin tid og er et tidligt eksempel på den fri historicisme. Den er blandt de allerførste danske villabyggerier og samtidigt en af de få tidlige villaer, som står velbevaret i sit indre. Fredet i Stuehusets gårdside staldbygningerne til højre. Stuehusets haveside. 25

26 7. Rynkebyvej 32, Rynkebygård, Ringe Kommune Hovedbygningen og de to fritliggende sidefløje fra 1858 samt gårdsmedjen. Gårdens hovedbygning er sammen med sidefløje og smedje bevaret som et tidligt stilrent eksempel på en grundmuret stor gårds pompøse fremtræden. Fredet Stuehuset mod gårdspladsen. Alleen til gården og avlslænger. 26

27 8. Højagervej 32, Kirkegaard, Søndersø, Søndersø Kommune Det sammenbyggede firelængede gårdanlæg fra ca (stuehuset 1858) og den brolagte gårdsplads. Gårdens stråtækte bindingsværksbygninger, kombineret med grundmur i avlslængerne, er velbevarede og intakte eksempler på landbrugsbyggeri fra 1800-årene. Fredet 1990 Det enkle bindingsværksstuehus. Avlslænger af såvel bindingsværk som grundmur. 27

28 9. Overgade 18, Skaldbjerggård, Skaldbjerg, Vissenbjerg Kommune Den firelængede bondegård bestående af stuehus, agerumsladen mod nord, svinestald mod nordøst, vestlængen og hesteomgangen i gården fra 1860 samt den fritliggende længe vest for gården fra 1700-årene. Gården er et velbevaret eksempel på en større grundmuret gård. Den har som en af de få bevaret sin hesteomgang. Stuehusets oprindelige rumopdeling og en del af snedkerarbejdet er bevaret, ligesom mælkekælderen samt bryggers og ildsted med bageovn er bevaret i østlængen. Avlslængernes oprindelige døre og porte samt støbejernsvinduer er i vidt omfang tillige intakte. Fredet Stuehusets haveside med sit fremhævede midterparti. Avlslænger og hesteomgangen på gårdspladsen. 28

29 10. Møllegyden 18, Odense Kommune Den firelængede bondegård samt de omkringliggende småbygninger (stuehuset 1860, vestlængen 1800, sydlængen 1870, østlængen med tilbygning 1916, svinestald 1930, due- og hønsehus 1940, hønsehuslængen 1950, vognlængen med retirader 1950, frugtkælder 1960, to ajlebeholdere og ensilagegrav 1960) samt stensætningen i haven, stendiget med tjørnehæk og gårdspladsen. Gårdanlægget med de omkringliggende småbygninger vidner om en lang landbrugsperiode. Samtidig har bygningerne hver især autenticitet og understøtter stedets lange kulturhistorie. Fredet Stuehuset er opført af bindingsværk og har stråtag. Længer stammer fra forskellige perioder. 29

30 11. Ryttervejen 12, Bankegården, Åsum, Odense Kommune Gårdanlæggets stuehus fra 1873, bryggerset fra 1770 og 1890, tærskeladen fra 1857 og 1870, portlængen fra 1883 og stalden fra ca. 1850, det fritliggende tørvehus og den brolagte gårdsplads. Det komplekse bindingsværksanlæg er intakt og vel vedligeholdt. Fredet Stuehus i bindingsværk med stråtag. Avlslænger i bindingsværk med stråtag. 30

31 12. Smedegyden 8, Elmekilde, Lyø, Fåborg Kommune Et fæstehus fra 1873 forlænget i 1875 med stald og træskomagerværksted. Huset har bevaret mange vidnesbyrd om aftægtshusenes bygningshistorie, indretning og brug. Fredet Det nøgterne bindingsværkshus har rødkalkede tavl og sortopstreget bindingsværk. Den ene gavl er omsat til grundmur. 31

32 13. Trekanten 1, Stormgården, Håstrup, Fåborg Kommune Det firelængede anlæg med stuehuset fra ca og de øvrige længer fra Gårdens avlslænger er primært opført af bindingsværk med stråtag og har bevaret en del staldinventar. Det grundmurede stuehus med den markante høje sokkel fremstår uden væsentlige ændringer i forhold til opførelsestidspunktet. Fredet Stuehuset med den karakteristiske kvaderpudsede brystning. Avlslænger opført af bindingsværk. 32

33 14. Jersorevej 32, Jersoregård, Jersore, Bogense Kommune Den firelængede gård med fritliggende stuehus, tre avlslænger samt tilbygning mod nordøst, forbindelsesmurene mellem stuehus og avlslænger (1880) samt den brostensbelagte gårdsplads. Gården fremtræder stadig intakt og som en helhed på trods af udskiftninger af tagbeklædning og avlslænger. Videre er mange af Schweizer-stilens detaljer bevaret både indvendigt og udvendigt. Fredet Det meget karakteristiske stuehus havefacade. De grundmurede avlslænger. 33

34 15. Vosemosegyden 51, Vosemosegård, Holmstrup, Odense Kommune Stuehus og folkebygning fra 1888 og vandmøllen fra Bygningernes gule blanke murværk med mange detaljer sammen med det plane skifertag og dekorerede udhæng er meget tidstypisk. Dette bygningsudtryk er bevaret helt uforstyrret på Vosemosegård. Fredet Stuehuset har sine klare stilhistoriske værdier bevaret. Vandmøllen. 34

35 16. Skerningegårdsvej 12, Skerningegård, Vester Skerninge, Egebjerg Kommune Den firelængede gård bestående af stuehuset (1916), bindingsværksavlslænger med lade og stalde (omkring 1800), og småhusene ved vestgavlene samt den pigstensbelagte gårdsplads. De meget store stråtækte bindingsværkslænger er stort set intakte i deres ydre, ligesom det grundmurede stuehus fremstår med originale bygningselementer. Fredet i Det grundmurede stuehus. Den meget store bindingsværkslade. 35

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD

NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD 99 NØRRE ÅBY KOMMUNE Fønsskovvej 39, Mosegård 5580 Nørre Åby Stuehus: opført 1864

Læs mere

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER. Geografisk fordeling af de indkomne emner

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER. Geografisk fordeling af de indkomne emner OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER Geografisk fordeling af de indkomne emner 37 ASSENS KOMMUNE MIDDELFARTVEJ 92, SANDAGER MYGINDVEJ 14, HOLEVAD SANDAGER KIRKEVEJ 37, SANDAGER SMEJRUPGYDEN 2, SMEJRUP SØREN NORDBYSVEJ

Læs mere

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby

Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Kristian Rasmussens Gård Bredgade 124, Bolmerod, 5485 Skamby Fredningsforslaget omfatter: gårdanlægget fra 1924 bestående af fritliggende stuehus og de tre sammenbyggede avlslænger med vinkelbygget udløberfløj

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 Thisted Kommune - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 53 Thisted Kommune Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft 7700 Thisted

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune

Faaborg-Midtfyn Kommune 5610 Assens 5642 Millinge 5683 Haarby 5620 Glamsbjerg 5631 Ebberup 5690 Tommerup 7190 Billund 6823 Ansager 7260 Sønder Omme 7250 Hejnsvig 7270 Stakroge 6740 Bramming 6710 Esbjerg V 6760 Ribe 6683 Føvling

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde.

Hvidkilde. Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde kulturmiljø beskrivelse og fotos 2011 Indgangsparti til hovedbygningen på Hvidkilde. Hvidkilde er opkaldt efter kilden, der udsprang tæt ved hovedbygningen (tv). Hovedbygningen er oprindeligt

Læs mere

Indvendige sidebånd i Odsherred

Indvendige sidebånd i Odsherred Indvendige sidebånd i Odsherred Temagennemgang 2004 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Titel Indvendige sidebånd i Odsherred Udgivet af Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet 2004 Manuskript Lisbeth

Læs mere

Tilmeldte hold pr. række - Opgjort 21.09. kl. 09.

Tilmeldte hold pr. række - Opgjort 21.09. kl. 09. Række Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. Division Assens HK U-18 Drenge 2. Division Midtfyns HK U-18 Drenge 2. Division Otterup HK U-18 Drenge 2. Division SUS Nyborg SUS Håndbold, Nyborg GIF

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 69 Dronninglund Kommune - Strandvejen 270 - Voergårdsvej 13 - Voergårdsvej 15 70 - Dronninglund Kommune

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning

Mortenstrupgård - høring om bygningsfredning Kommunalbestyrelsen 2010 Punkt: 55 Acadre sagsnr.: 09/23973 Journalnr.: 01.10.00G00 Sagsforløb: TMU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: 25.01.2010 Sagsansvarlig enhed: Hørsholm Kommune Sagsbehandler: Lise Ørberg

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

I alt(minus passive) H0-12 H13-18 H19-24 H25-60 H>60 D0-12 D13-18 D19-24 D25-60 D>60 Passive

I alt(minus passive) H0-12 H13-18 H19-24 H25-60 H>60 D0-12 D13-18 D19-24 D25-60 D>60 Passive TOTAL FYN 2007 Klubnummer Navn Antal foreninger 161 Total medlemmer Passive 28.327 3.110 I alt(minus passive) H0-12 H13-18 H19-24 H25-60 H>60 D0-12 D13-18 D19-24 D25-60 D>60 Passive 08500105 Aarup Boldklub

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Kilometerafstande fra Blangstedgårdsvej 4 til distrikter (jf. Krak.dk) Kilometerafstande fra Blangstedgårdsvej 4 til kommuner (jf. Krak.

Kilometerafstande fra Blangstedgårdsvej 4 til distrikter (jf. Krak.dk) Kilometerafstande fra Blangstedgårdsvej 4 til kommuner (jf. Krak. Kilometerafstande fra Blangstedgårdsvej 4 til distrikter (jf. Krak.dk) Adresse Postnummer Afstand (km.) Odense Kommune Distrikt 1 Sprogøvej 4-6 5000 Odense C 5,6 Odense Kommune Distrikt 2 Mågebakken 80

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Registrant. Bygninger og bymiljøer i Voldtofte

Registrant. Bygninger og bymiljøer i Voldtofte Registrant Bygninger og bymiljøer i Voldtofte November 2006 SVAJas Registrant - Bygninger og bymiljøer i Voldtofte Udarbejdet af Sven Allan Jensen as for Glamsbjerg Kommune Tekst: Lars Lund og Robert Mogensen

Læs mere

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby.

STYRELSEN ANBEFALET. Kulturstyrelsen. Naturstyrelsen Bornholm. Ekkodaisvejen 2. H. C. Andersens Boulevard 2. 3720 Åkirkeby. Afgørelse Baggrund Ekkodaisvejen 2 ninger. ka@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk Telefon 3373 3373 Telefax 3391 7741 1553 København V 3720 Åkirkeby Kulturstyrelsen ANBEFALET STYRELSEN Kulturstyrelsen

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1747-1837

ANDUVNINGSFYR 1747-1837 ANDUVNINGSFYR 1747-1837 23 Det Gamle fyr / Det Hvide Fyr Fyrvej 2 Arkitekt Philip de Lange 9990 Skagen Opført 1746-48, forhøjet 1816 Skagen Kommune Opr. kulfyr senere spejlapparat Nordjyllands Amt Tårnhøjde

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

TOTAL FYN 2006. Klubnr. Navn I alt (minus passive) H0-12 H13-18 H19-25 H26-60 H>60 D0-12 D13-18 D19-25 D26-60 D>60 Passive

TOTAL FYN 2006. Klubnr. Navn I alt (minus passive) H0-12 H13-18 H19-25 H26-60 H>60 D0-12 D13-18 D19-25 D26-60 D>60 Passive TOTAL FYN 2006 Antal foreninger Total medlemmer Passive 160 27.959 2.396 Klubnr. Navn I alt (minus passive) H0-12 H13-18 H19-25 H26-60 H>60 D0-12 D13-18 D19-25 D26-60 D>60 Passive 08500105 Aarup Boldklub

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850. Kristiansminde Gl. Skovridergaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 850 Kristiansminde Gl. Skovridergaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Kristiansminde

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Historisk rids I midten af 1700-årene herskede der i patriotiske kredse i hovedstaden en noget optimistisk opfattelse af, at landet rådede over store uudnyttede

Læs mere

DHF's Landspokal - Tilmeldte hold pr. række - 24.08 kl. 14. Række Hold Holdfællesskabs foreninger DHF s landspokalturnering 2015-17 Herrer -

DHF's Landspokal - Tilmeldte hold pr. række - 24.08 kl. 14. Række Hold Holdfællesskabs foreninger DHF s landspokalturnering 2015-17 Herrer - DHF's Landspokal - Tilmeldte hold pr. række - 24.08 kl. 14. Række Hold Holdfællesskabs foreninger DHF s landspokalturnering 2015-17 Herrer - Tilmelding Bellinge IF (S1) DHF s landspokalturnering 2015-17

Læs mere

Region: Syddanmark. Kommune: Middelfart Kommune. Adresse: Storegade 58, Husby, 5592 Ejby. Matr.nr.: 20 a Husby by og sogn, ejendomsnummer:3195

Region: Syddanmark. Kommune: Middelfart Kommune. Adresse: Storegade 58, Husby, 5592 Ejby. Matr.nr.: 20 a Husby by og sogn, ejendomsnummer:3195 Region: Syddanmark Kommune: Middelfart Kommune Adresse: Storegade 58, Husby, 5592 Ejby Matr.nr.: 20 a Husby by og sogn, ejendomsnummer:3195 Ejer: Boet efter Carl Pedersen Kontaktperson: museumsinspektør

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM skole Arkiv nr. Løbenr. 59 1 Sammenfatning nr.

Læs mere

Assens Kommune, Plan og Kulturafdelingen 12. januar 2015. Pulje til landsbyfornyelse. Nedrivninger. Renoveringer

Assens Kommune, Plan og Kulturafdelingen 12. januar 2015. Pulje til landsbyfornyelse. Nedrivninger. Renoveringer Assens Kommune, Plan og Kulturafdelingen 12. januar 2015 Pulje til landsbyfornyelse Nedrivninger Renoveringer 1 Nedrivninger 1. Andebøllevej 138, 5492 Vissenbjerg. Tidl. ungdomsskole. Nedrivning af senere

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Rutebeskrivelse 333 km

Rutebeskrivelse 333 km Rutebeskrivelse 333 km Km Højstrupvej 0,0 TH Rismarks 0,5 TV Bogensevej 3,1 TH ad Smedebakken 3,2 TV ad smedebakken 3,6 TH ad Søhusvej 4,8 TV ad Slettens vej 5,2 kryds Slettensvej/Bladstrupvej lige over

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Bethania børnehave Ryttergade 3 A 5000 Odense C. Dansk Kvindesamfunds Legestue Bellisvej 43 5000 Odense C

Bethania børnehave Ryttergade 3 A 5000 Odense C. Dansk Kvindesamfunds Legestue Bellisvej 43 5000 Odense C Korsløkke børnehave Schacksgade 41 Bethania børnehave Ryttergade 3 A Børnehuset Borgen Østerbæksvej 150 10113 10048 12819 Børnecenteret Toppen Vestre Stationsvej 4 Dansk Kvindesamfunds Legestue Bellisvej

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt

Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Tabeller fra UNDERSØGELSEN AF SELVEJENDE INSTITUTIONER OG ALMENNYTTIGE FONDE gennemført i 2004 i Fyns Amt Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Se analyserne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 13 1 Sammenfatning Fårevejle

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R SANDAGER MØLLE ODDER KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 18.08.2015 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/727-0001 Kommune: Odder Kommune Adresse: Møllevej

Læs mere

KØREPLAN. for Middelfart Bybusser. Gældende fra 1. august 2009. Side 1 Side 1

KØREPLAN. for Middelfart Bybusser. Gældende fra 1. august 2009. Side 1 Side 1 KØREPLAN for Middelfart Bybusser Gældende fra 1. august 2009 Side 1 Side 1 Side 1 Side 1 83 84 89 91 88 90 87 85 36 81 371 372 374 363 131 825 133 134 825 362 361 541 542 405 363F 373 408 401 361F 402

Læs mere

Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.

Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06. Tilmeldte hold pr.række - Opgjort 09.09.2015 kl.09 Række Pulje Hold Holdfællesskabs foreninger U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.09 Pulje 1 Strib IF U-18 Drenge 2. div. Niveaustævne 06.09 Pulje 1 TPI-Odense

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24 Svaneke Rådhus - oktober 2007. Rådhusets historie og bevaringsværdi NIELS-HOLGER LARSEN 2008/2016 1 Indledning Denne redegørelse er en redigeret udgave

Læs mere

Den danske bondegård en truet art?

Den danske bondegård en truet art? Den danske bondegård en truet art? Af museumsdirektør Peter Dragsbo Peter Dragsbo, der er museumsdirektør på Sønderborg Slots Museum, giver i artiklen et rids over bondegårdens udviklingshistorie og forholder

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 1999.

Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Resume Folketallets beægelser i Odense Kommune i 1999. Nr. 3 marts 2000 Folketallet steg i løbet af 1999 med 32 personer

Læs mere

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58

Kokkedal Slot. Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregård. Kulturmiljø nr. 58 Kokkedal Slot Kulturmiljø nr. 58 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregård Sted/Topografi Kokkedal Slot, Torslev sogn Kulturmiljøet omfatter Herregården Kokkedal med voldsted, park, omkringliggende skove,

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Solevad Vandmølle, Assens Kommune

Solevad Vandmølle, Assens Kommune Kulturarvsstyrelsen: Solevad Vandmølle, Assens Kommune http://www.kulturarv.dk/fredede-bygninger/fredning/fredninger-i-hoering/solevad-va... Page 1 of 2 30-06-2011 Forside Fredede bygninger Fredning Fredninger

Læs mere

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39

Birkelse. Sted/Topografi Åby sogn. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Herregårdslandskab. Kulturmiljø nr. 39 Birkelse Kulturmiljø nr. 39 Tema Bosætning landet Emne(-r) Herregårdslandskab Sted/Topografi Åby sogn Herregården Birkelse umiddelbart syd for Åbybro er beliggende i det flade lavtliggende land-skab, der

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium.

Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Overlægeboligen ved Vintersbølle Sanatorium. Region: Sjælland Kommune: Vordingborg Kommune Adresse: Vintersbølle Strandvej 7, 4760 Vordingborg Matr.nr.: 5f Nyråd, Vordingborg Jorder Arkitekt: Kay Fisker

Læs mere

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum

Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum Fra bebyggelsesstatistik til bebyggelsesrum mindre rurale byer, samlinger af gårde og huse Per Grau Møller Kartografisk Dokumentationscenter Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Indledning

Læs mere

SÆSONPROGRAM 2012-2013

SÆSONPROGRAM 2012-2013 SÆSONPROGRAM 2012-2013 Pr. den 27. juni 2012 2 UNGDOM Badmintondag for nystartede U9-U13 fastsættes lokalt ved sæsonstart Område Bemærkninger Tovholder lokalt Odense DHBK - Primo november 2012 Ultimo januar

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th).

Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Musikefterskolen, den tidligere håndværksskole (tv), og højskolehjemmet, i dag plejehjem (th). Den Fri Lærerskoles bygningsmasse spænder vidt - fra den lille pavillon,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Sogne ønsker at opføre et nyt Thyholm Kirkecenter ved Hvidbjerg Kirke.

Menighedsrådet for Hvidbjerg, Lyngs og Jegindø Sogne ønsker at opføre et nyt Thyholm Kirkecenter ved Hvidbjerg Kirke. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Notat vedr. ansøgt nedrivning af Nørregade 17, Hvidbjerg Thyholm Kirkecenter Bilag A Baggrund DATO

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Postgården Postgårdsvej 11, 9260 Gistrup Aalborg Kommune. Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse

Postgården Postgårdsvej 11, 9260 Gistrup Aalborg Kommune. Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse Postgården Postgårdsvej 11, 9260 Gistrup Aalborg Kommune Vurderingsskema for fredningsbeskrivelse Besigtigelsesdato 01.04.2011 Besigtiget af Arkitekt Søren Kibsgaard Arkitektfirmaet Søren Kibsgaard Vestergårdsvej

Læs mere

HAVEHISTORISK SELSKAB

HAVEHISTORISK SELSKAB Beretning fra Havehistorisk Selskabs udflugt til Sydsjælland lørdag 6. juni 2015. Programmet for udflugten indeholdt - ud over oplysninger om planter og haver - også plads til supplement af vores kulturhistorisk

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95),

(Hammerum Hovedgade 28), Jensen & Stampe (Hammerum Hovedgade 95), Axel Hurtigguide Hansen til og tekstil- velfærdssamfundet og bebyggelsesmiljøer i Herning, Hammerum og Birk for, Tidlig var fabriksindustri uddannelse inden (fra for tekstil- 1870 erne) og beklædningsindustrien

Læs mere

Flyttemønstre og boligmarkedet

Flyttemønstre og boligmarkedet og boligmarkedet Dette tema beskriver befolkningsudvikling i Faaborg-Midtfyn Kommune. Befolkningsudvikling er vigtigt viden for kommunen, da befolkningstallet udgør grundlaget for en væsentlig del af kommunens

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Vandværker i Nordfyns Kommune (ajourført 24 09 2014)

Vandværker i Nordfyns Kommune (ajourført 24 09 2014) er i Nordfyns Kommune (ajourført 24 09 2014) Formand Kasserer Andre kontaktpersoner Bogense Forsyningsselskab Tyrekrogværket Harritslevvej 1 www.bogenseforsyningsselskab.dk Ejlby-Lunde Ejlby Lundevej 16

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Bagåen ved Rolfsted Mølle 2006 2007/1 Middelaldervandmølle fundet i Rolfsted Under Fyns Amts arbejde med at lave en fiskepassage og dermed fjerne den sidste hindring

Læs mere

Nyvang - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nyvang - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nyvang Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 22 Nyvang Bebyggelsesmønstre December

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober 2010. Fredningsgennemgangen - pilotprojekt. Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA NUUK Seminar om bygningsbevaring 5. og 6. oktober 2010 Fredningsgennemgangen - pilotprojekt Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA 23. september 2010 Det Særlige Bygningssyns Sommerseminar 2010 SIDE 1

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere