Krogerups barokhave. af Kresten Tommerup
|
|
- Cecilie Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Krogerups barokhave af Kresten Tommerup En rask spadseretur i terrænet omkring herregården Krogerup mellem Humlebæk og Espergærde er altid en fornøjelse, men det er alligevel de færreste, der under en sådan tur i dag får fornemmelsen af at bevæge sig rundt i et gammelt barokhave-anlæg. Ikke desto mindre er det, hvad der ville have mødt den besøgende, såfremt spadsereturen var foregået for år siden. Selvom der i dag ikke er meget tilbage af det oprindelige haveanlæg omkring Krogerup, så afsløres det på flere gamle kort, at Rostgård ernes nordsjællandske herregård i sin tid var omgivet af en helt tidstypisk barokhave, præget af lange, snorlige alleer og kilometerlange sigtelinier ud igennem landskabet. Det var et storslået haveanlæg, absolut sammenligneligt med dem, som vi heldigvis stadig har helt eller delvis bevaret bl.a. ved herregårdene Bregentved på Sydsjælland, Ledreborg ved Lejre/Roskilde og Glorup på Fyn for slet ikke at nævne barokhaven over dem alle: Fredensborg Slotshave. Det skal med det samme erkendes, at på Krogerup er der i dag ikke meget tilbage af den oprindelige barokhave. Haven blev nemlig i løbet af 1800-tallet totalt omlagt i engelsk, romantisk stil samtidig med at det oprindelige haveanlæg, der via sine alleer, sigtelinier og trærækker inddrog hele det omgivende landskab, blev ganske gevaldigt formindsket. Og i dag fremstår haven omkring herregården, som siden besættelsen har været hjemsted for Krogerup Højskole, blot som store og lidt ensformige græsarealer med nogle enkeltstående træer. Kun enkelte steder i den vestligste del af den nuværende park fanges øjet stadig af spredte rester af den tidligere barokhave i form af store, gamle lindetræer, som på lange parallelle rækker har understreget den oprindelige haves gennemgående sigtelinier. De oprindelige snorlige alleer, der bandt hele herregårdsanlægget fast i terrænet, er de fleste steder blevet til moderne asfalterede veje eller endt som rene stiforløb i de tilstødende skove. Men tager man de gamle kort med på turen gennem Krogerups stadig fascinerende omgivelser, begynder landskabet alligevel så småt at afsløre, hvor fornemt og overdådigt et haveanlæg, der i sin tid har omgivet herregårdens statelige hovedbygning. Vi har desværre ikke bevaret hverken tegninger eller malerier, der viser det gamle haveanlæg i fuldt flor, men fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-årene er der overleveret så udførlige kort over Krogerup og de nærmeste omgivelser, at vi utvetydigt kan fastslå, at der her var konstrueret et herregårds-parklandskab, som stod helt på højde med de barokhaver rundt omkring i landet, som vi endnu har bevaret. Krogerups historie Krogerup er ikke noget gammelt herresæde, men var fra starten blot en enligt beliggende fæstegård under kronen med et mindre jordtilliggende. Vi kender gårdens ejere/fæstere tilbage til slutningen af tallet, men 1652 blev den overtaget af Peder Christensen Svenske, hvis datter Kirsten blev gift med den Hans Rostgaard, hvis navn ejendommen siden er blevet fast knyttet til. Hans Rostgaard var bondesøn fra Slesvig, og gennem sin ungdom tjente han sig op i graderne under Christian IV. Han var med på Christian IV s flagskib Trefoldigheden under søslaget på Kolberger Heide og blev såret af splinter fra den samme granat, som fratog kongen synet på det ene øje. Han fik siden ansættelse ved sølvkammeret på Rosenborg, forfremmedes til foged og blev kort 3
2 inden ægteskabet med datteren på Krogerup ridefoged over Kronborg Len. Ved Peder Christensens død købte Hans Rostgaard medarvingerne ud og var fra 1657 eneejer af Krogerup. Under de følgende års svenskekrige fungerede han som spion og kurer for kongen (Frederik III) og var også blandt deltagerne i den sammensværgelse, der havde som sit mål at tilbageerobre Kronborg fra den svenske besættelsesmagt. Efter krigens afslutning fik Hans Rostgaard 1661 sin gård Krogerup tildelt som evindelig ejendom for sig og sine arvinger med adelig frihed (skattefrihed) samt derudover en årlig livrente på 300 rdl. for sine fortjenester. Statsfinanserne rakte dog ikke til, at Sundtoldkassen kunne udbetale den lovede livrente, som derfor i 1672 blev omvekslet til et ganske betydeligt jordegods, primært i Krogerups umiddelbare nabolag (bl.a. nabolandsbyerne Tibberup, Mørdrup, Ratterup, Ørsholt m.v). Hans Rostgaard opnåede i alt at blive gift tre gange. I sit andet ægteskab fik han sønnen Frederik (f. 1671), og i tredje og sidste ægteskab bragte hustruen øen Anholt og ejendomme ved Gilleleje med som arv. Flere år senere i sønnen Frederik Rostgaards ejertid - udvidedes godset desuden med øerne Sejerø og Nekselø. Da Hans Rostgaard døde 1684, var sønnen Frederik som nævnt stadig mindreårig, og i nogle år bestyredes Krogerup derfor af Hans Rostgaards brorsøn Jens Rostgaard, der allerede tidligere var kommet i huset hos Hans Rostgaard. Frederik Rostgaard var på flere års uddannelsesrejse i udlandet og vendte først hjem umiddelbart op til den svenske landgang på gårdens jorder i år Gennem mange år var han en af Frederik IV s særdeles betroede mænd, han adledes 1702 og havde i årene derefter flere betydelige hverv i toppen af statsadministrationen. En anklage for bl.a. bestikkelse førte dog til, at han mistede alle sine embeder i og forvistes fra hoffet. Herefter trak han sig i nogle år tilbage til Krogerup, men blev få år senere atter taget til nåde blev Krogerup med tilliggende, herunder også øerne Sejrø, Nekselø og Anholt, oprettet som stamhus. Frederik Rostgaard døde 1745, men i alle årene forinden havde han forsynet hele området omkring Krogerup med et større antal mindesten af forskellig karakter, som i sig selv kan gøre et besøg i området værd. Frederik Rostgaard havde ingen sønner, og stamhuset overgik ved hans død derfor via en datter til familien von der Maase, som beholdt Krogerup frem til år Efter et kort mellemspil med generalinde Pauline Sehested som ejer (under hvem store dele af fæstegodset blev solgt til selveje) blev det storkøbmanden Constantin Bruun, der overtog herregården. Krogerup blev herefter i denne families eje helt frem til 1942, da enken efter den sidste i slægten døde. Der fandtes godt nok en arving, men han var bosat i England og ikke i stand til midt under besættelsen at overtage sin arv. Statens Jordlovsudvalg gik derfor ind og overtog Krogerup, og det er årsagen til, at det i dag er Skov- og Naturstyrelsen (tidl. Statsskovvæsenet), der er ejer af herregårdens tidligere jorder. Efter besættelsen stiftedes på stedet Krogerup Højskole med politikeren Hal Koch som primus motor. Øvrige dele af Krogerups jorder er i dag bortforpagtet til økologisk jordbrug, og helt mod vest på den anden side af Kirkeskoven, holder Statsskovenes Planteavlsstation og nu også Kronborg Skovdistrikt til. Barokhave-anlægget Vi ved, at allerede Hans Rostgaard interesserede sig levende for driften af sin ejendom, herunder ikke mindst haveanlægget omkring gården, og den ældste skildring, vi har af haven omkring Krogerup et kort fra svenskekongens landgang år 1700 på kysten nord for Krogerup viser netop, at barokhaveanlægget omkring gården så småt må være begyndt at tage form allerede i hans ejertid. Det er dog ikke mange oplysninger, dette kort giver os men så meget synes at stå fast, at en øst-vest gående akse i form af en allé fra Øresundskysten ind 4
3 Den ældste gengivelse af Krogerups haveanlæg er denne, en del af et kort fra år 1700, da svenskekongen Karl XII foretog sin landgang med omkring mand ved Tibberup lige nord for Krogerup. Det samtidige stik, der gengiver hele landgangsoperationen, viser Krogerup, da Frederik Rostgaard netop selv havde overtaget driften. Allerede her ses et større havekompleks omkring gården, som da stadig bestod af de oprindelige bindingsværksbygninger. I det omfang, vi tør fæste lid til kortet, kan man også se de første dele af de lange snorlige alleer gennem landskabet, som siden hen karakteriserer barokhaven. i landet allerede da eksisterer, identisk med den oprindelige vej mod kirkebyerne Tikøb og Asminderød, som fra starten gik tværs igennem gården. Først under sønnen Frederik Rostgaard ser det dog ud til, at barokhaven finder sin endelige form men Frederik Rostgaard har da også haft gode forudsætninger for at foretage et sådant anlæg omkring gården. Gennem adskillige år var han en af Frederik IV s nærmeste rådgivere, og han har således bl.a. fulgt tilblivelsen af barokanlægget ved Fredensborg på allernærmeste hold og måske endog haft direkte forbindelse til manden bag Fredensborgs barokhave med de imponerende alleer ud i landskabet, arkitekten J.C. Krieger. Samtidig ved vi, at Frederik Rostgaard gennem stort set alle årene selv forestod driften af sine ejendomme. I hans efterladte papirer på Det Kgl. Bibliotek findes bevaret en hel pakke med allehånde optegnelser om den daglige administration af Krogerup en veritabel skattekiste med oplysninger om godsdriften, som aldrig er blevet fuldt udnyttet. Vi kan i øvrigt ikke helt afvise muligheden af, at det kan være Fredensborg-arkitekten Krieger selv, der har haft en finger med i spillet ved etableringen af barokanlægget omkring Krogerup. I hvert fald ved vi, at Krieger var dybt involveret i anlæggelse af barokhaver ved flere andre af landets herregårde, og vi kan finde flere lighedspunkter mellem Krogerup-anlæggets udformning og den stadig bevarede barokhave ved herregården Bregentved, som gør, at vi måske her kan skimte en forbindelse også personmæssigt. Man skal imidlertid helt op til 1779 for rigtig at få syn for sagn. Dette år udarbejdes der i forbindelse med projekteringen af den nye Kongevej mellem Hirschholm og Helsingør et fornemt kort over hele egnen, og det er så heldigt, at Krogerup og de nærmeste omgivelser her er gengivet så udførligt, at vi kan fornemme, hvorledes hele haveanlægget omkring Krogerup da har taget sig ud. 5
4 I forbindelse med forberedelserne til anlægget af Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør i slutningen af 1700-tallet blev der foretaget en minutiøs kortlægning af det landskab, som vejen skulle gå igennem. Her ses et udsnit af kortet, som viser selve herregården Krogerup med dens nærmeste omgivelser. Her er barokhaven udfoldet i al sin pragt med flere kilometerlange sigtelinier fra den statelige herregårds nyopførte hovedbygning ud i terrænet, flankeret af alleer og snorlige trærækker, hvoraf flere formentlig i form af klippede lindetræer, således som vi stadigvæk kender det f.eks. fra Fredensborg Slotshave. Omkring selve gården er anlagt en geometrisk have i flere afdelinger med regelrette stier og busketter Anlægget er helt domineret af to gennemgående akser i form af storslåede alleer gennem terrænet, hvoraf den ene gik fra kysten ved det lille fiskerleje Humlebæk op omkring selve herregården og herfra fortsatte videre gennem den nuværende Kirkeskov mod vest, frem til ejendommens vestlige skel ved Kirkeporten (det nuværende Rostgaards Hus) i alt en strækning på knap 2 km. Endnu i dag fremstår strækningen fra Strandvejen op til Krogerups hovedbygning som en imponerende alle af mere end 6
5 200-årige træer, om end det på det allerseneste har været nødvendigt at fælde enkelte af træerne, fordi de var blevet angrebet af råd. Der bliver dog heldigvis plantet nye træer ind i alleen i stedet. I selve herregårdens centrum krydses denne Ø-V akse af en tilsvarende N-S gående akse, også i form af både alleer og trærækker, der som det fremgår tydeligt af kortet strakte sig fra sydenden af den nuværende Hejreskov (tæt nord for Humlebæk Station) helt op til ejerlavsskellet mod Tibberup landsby, også her en strækning på op mod 2 km. Flere steder kan man stadig se nogle af de oprindelige træer fra barokhaven, enten i form af rester af alleer eller solitærplantninger, f.eks. en lille trægruppe bestående af godt 250 år gamle ege på marken umiddelbart syd for den nuværende avlsgård. Også i den sydvestligste del af herregårdens tilliggende ud mod landsbyen Torpens jorder findes op til en lille oprindelig dam og en af Frederik Rostgaards større mindestene en imponerende samling af store krogede ege- og bøgetræer, som peger helt tilbage til Rostgaard ernes tid på stedet. Det fremgår af kortet fra 1779, at disse to hovedakser i princippet udgør et kors lagt ud i landskabet med gårdens hovedbygninger placeret i centrum, dog tilpasset på landskabets egne præmisser, hvorfor korsets arme ligger en anelse skævt i forhold til hinanden. Vel er Fredensborg ikke Versailles, og vel er Krogerup på ingen måde Fredensborg. Men bag såvel de største som de mindre anlæg ligger den samme grundide om i stor stil at inddrage de landskabelige omgivelser i en fast komponeret arkitektonisk helhed. Hertil kommer, at kortet klart viser, hvorledes der rundt om Krogerups hovedbygning (som godt nok først blev opført få år før kortets tilblivelse), var anlagt en regulær prydhave, strengt geometrisk opdelt i flere afdelinger med busketter og regelrette stianlæg udarbejdes det første matrikelkort over Krogerup (for øvrigt af landinspektør A.v.d. Recke, som vi også kender bl.a. fra anlæggelsen af Esrum Kanal adskillige år senere). Dette kort viser, at barokhaven i store træk da endnu var intakt, men i årene omkring 1820 er det slut. Barokken er da for længst gået af mode, og under herregårdens nye ejere (Bruun erne) omlægges haven i en mere moderne, engelsk-inspireret romantisk stil med større, åbne græsarealer, slyngede stier m.v. Det er den haveplan, som det nuværende haveanlæg omkring Krogerup stadig afspejler. Og af et kort fra 1857 (det første målebordsblad) får vi da også en tydelig fornemmelse af, at store dele af barokanlægget nu er blevet endeligt opgivet. Trærækker og alléer er de fleste steder sløjfet, og den offentlige vej fra kysten ind i landet er nu ført i en stor bue udenom herskabets private indhegnede have. Men stadig kan man dog på kortet aflæse stort set alle de oprindelige hovedelementer i det gamle barokanlæg, således som det i realiteten også kan gøres ude i terrænet den dag i dag, hvis man blot har øjnene med sig. Teglværk og iskælder Krogerup har som enhver ældre ejendom ændret sig med tiden. Hans og Frederik Rostgaards oprindelige mere beskedne bindingsværksbygninger i godsets centrum er for længst forsvundet. Den sidste del heraf blev dog først nedrevet i 1916 (vi er i besiddelse af fotografier fra før nedrivningen) og tømmeret herfra blev genbrugt ved opførelse af en ny godsforvalterbolig ved Kirkeporten, den ganske statelige ejendom som i dag går under navnet Rostgaards Hus. Lidt ide synes der at være deri, at her hvor den tidligere barokhaves kilometerlange præsentable allé sluttede ved den gamle Kirkeports led ud mod de omgivende landsbymarker i vest, endte også den sidste rest af Rostgaard-familiens oprindelige bygninger. Men selvom Krogerups omgivelser i dag så langt fra præsenterer sig som det barokanlæg, det var, er det stadig muligt at finde enkelte elementer fra dengang. I den vest- 7
6 Fotografi af den høj midt i Krogerups Kirkeskov (vest for den nuværende park), som de fleste forbipasserende opfatter som en gravhøj fra oldtiden. Men det er Rostgaard ernes gamle tørvefyrede teglovn, som også ses markeret på kortet fra Der kunne nu godt være en informationstavle opsat på stedet. Foto: Kresten Tommerup ligste del af den nuværende park op mod skoven - støder man endnu på større grupper af gamle lindetræer, stående på række og geled, som direkte kan henføres til den oprindelige barokhave og længere mod vest inde i selve Kirkeskoven kan der tilsvarende i skovbunden ses yderligere spor i form af volde og dæmninger, som i sin tid har indgået i det stort tænkte og gennemførte haveanlæg. Her i Kirkeskoven støder man også midt inde i skoven, hvor en lille skovsti i dag markerer den oprindelige allés forløb på resterne af Rostgaard ernes oprindelige tørvefyrede teglværk. Det fremtræder i dag i form af en stor, kuplet og overvokset høj, som de fleste forbipasserende nok vil antage for at være en oldtidshøj (vandretursfolderen betegner den da også som fortidsminde). Og i vejsvinget på Krogerupvej en del af det gamle alléforløb - falder man endvidere over en markant fordybning i terrænet kortet fortæller os imidlertid, at lige her hvor der nu blot findes dette ca. 1 meter dybe hul i skovbunden lå herregårdens oprindelige iskælder, hvortil der formentlig hver vinter blev skåret store mængder is i den nærliggende, nu rhododendron-omgivne dam til opbevaring langt ind i sommeren. I en tid med truende global opvarmning og mildere vintre kan vi have svært ved at forestille os dette muligt, men 1700-tallets vintre var af en ganske anden art end dem, vi har haft de seneste mange år. Det var højdepunktet i den såkaldte lille istid, som var en medvirkende faktor i tabet af det oprindelige Østdanmark - Skåne, Halland og Blekinge idet den barske isvinter 1658 muliggjorde Karl X s overraskende march med hele sin hær over de tilfrosne danske bælter og 8
7 dermed udgjorde optakten til den famøse Roskildefred. Og således er ringen i en vis forstand sluttet med de svenskekrige, der som en af sine afledte eftervirkninger også gav Hans Rostgaard den gamle fæstegård Krogerup med adelig frihed og dermed lagde grunden til både gods og herregård og til det siden hen atter forsvundne barokanlæg På sin vis rejser det samtidig spørgsmålet, om det dog ikke kunne være umagen værd at søge i det mindste dele af det tidligere barokanlæg genskabt i landskabet omkring Krogerups bygninger. Arealerne er til fuld rådighed (det er staten, der er ejer!), og i realiteten drejer det sig blot om at foretage nogle udhugninger i enkelte skovpartier (for at genskabe de tidligere sigtelinier) samt nye alléplantninger langs stort set i forvejen eksisterende sti- og vejforløb, som har overlevet fra barokanlæggets tid. For ganske beskedne midler kunne de overordnede elementer i den tidligere barokhave omkring Krogerup således genskabes, uden at det ville give større gener for nogen. Det projekt kunne såmænd godt gå hen at blive en perle mere i det ambitiøse projekt Kongernes Nordsjælland, hvori Skov- og Naturstyrelsen i forvejen er den store medspiller. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en ganske udmærket vandreturs-folder om Krogerup (Vandreture i Statsskovene nr. 113), som kan være god at have med i marken, hvis man ønsker at udforske området lidt grundigere. Krogerups nyklassisistiske hovedbygning, opført i årene I 1837 blev ejendommen ved en ombygning forhøjet med en etage. Opkørslenforan hoveddøren er den oprindelige, ligesom forbindelsesmuren yderst til venstre i billedet menes at være den sidste rest fra Rostgaard ernes oprindelige bindingsværkskonpleks, hvoraf de sidste dele først blev revet ned i Foto: Kresten Tommerup 9
oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven
oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er
Læs mereVoldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.
Læs mereVikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.
Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved
Læs mereDen Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.
Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog
Læs mereoplev SOrgenfri VED mølleåen
oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN
Læs mereVandretur ved NørHolm Skov og Hede
Vandretur ved NørHolm Skov og Hede Gå en tur i den fredede skov og hede, ved og omkring NørHolm Gods, der ligger mellem Tistrup og sig. Kør af lundvej, fra varde mod Tistrup, ca 10 km til du møde et skilt
Læs mereHelsingør 1657 SVENSKEKRIGENE. Besøg på Kronborg. Institut Sankt Joseph 21/ NAVN GRUPPE KLASSE
Helsingør 1657 SVENSKEKRIGENE Besøg på Kronborg Institut Sankt Joseph 21/11 2017 NAVN GRUPPE KLASSE Program 21/11/17 kib 8.10 Introduktion ca. 9.00 Afgang fra skolen til Østerport St. 10.00 Ankomst Helsingør
Læs mereHavedrømme og afstemning af forventninger
og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder
Læs mereHistorie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt
Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mereInformationstavlen KRÆ BANKS HYW. KRÆ`BANK HAR ANLAGT DENNE HØJ VED AT BÆRE JORDEN SAMMEN I ET LÆRREDSFORKLÆDE.
Kræ Banks Hyw Når man kommer kørende med Ølgodvej ved Bounum Smedje og drejer ind med Bounum Skolevej, kommer man lige før den gamle Bounum Skole til denne sten med påskriften Kræ Banks Hyw. Vis man så
Læs mereArrangør: PI-Køge. Niels Juel løbet. I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august
Arrangør: PI-Køge Niels Juel løbet 2011 I Skjoldenæsholm/Højbjerg Tirsdag d. 30. august Dansk Politiidrætsforbund Niels Juel Løbet 2011 På vegne af Køge Pi vil jeg byde alle velkommen til Niels Juel Løbet
Læs mereHUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012
HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.
Læs merewww.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj
Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.
Læs mereTorstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereKurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)
kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter
Læs mereAastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.
Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen
Læs mereRyegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og
Læs mereLindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.
Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm
Læs mereRyegaard. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.
Ryegaard Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til
Læs mereUd og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:
Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem
Læs mereTeglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand
Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller
Læs mereHjørnegården gennem 100 år.
Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.
Læs mereCykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen
Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie
Læs mereTuren tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.
I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse
Læs mereVedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn langs Vestre allé, samt rønnetræer og lindetræer i Baggårde onsdag den 5/
Til Park og Vej Tranderupmark 2 5970 Ærøskøbing ATT: Kurt Nørmark. Skovfoged Hans Thekilde Nielsen Mobil: 61 55 21 23 HTN@Skovdyrkerne.dk 15. januar 2019 Vedrørende gennemgang og vurdering af 54 ahorn
Læs mereSKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG
SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES
Læs mereBlovstrød Præstegård gennem 800 år
Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved
Læs mereEn atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil.
Karakterområde 6 Stenalt herregårdslandskab En atypisk hovedbygning i det danske herregårdslandskab. Bygningen er inspireret af italiensk stil. Beliggenhed og afgrænsning Herregården Stenalt ligger i bunden
Læs mereEngvanding ved Karup å
Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige
Læs merePileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.
Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal
Læs mereTorstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...
Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige
Læs mereoplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet
oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke
Læs mereGård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150
Gård nr. 2-B - KRINKELKÆR - Egedevej 150 Gårdens navn Matr.nr. Krinkelkær 2-b m.fl., Frenderup By Selvstændig ejendom fra 1866. Areal - 1866 Matr.nr. 2-b blev udskilt fra matr.nr. 2-a i 1866. Ejeren af
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk
Læs mereNissum mølle og bro -
Nissum bro Indtil 1930 fortsatte Åsted Byvej fra kirken over den gamle Nissum mølle-dæmning over Hinnerup å, der danner skellet mellem Åsted bys jorder og Nissum by. På Nissumsiden lå indtil o.1800 en
Læs mereTransformation af Gl. Estrup vandmølle
Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige
Læs mereKönigsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".
Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel
Læs merePå eventyr i vildmarken
1 Hinterlandet: På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken På eventyr i vildmarken er et tilllægssupplement til Hinterlandet, der dækker udforskningen og eventyr i vildmarken frem for i hulesystemer.
Læs mereChristian d. 3. kanal ved Randers.
Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).
Læs mereGrønholtvej 15, Bakkehuset
Grønholtvej 15, Bakkehuset Matrikelnummer Matr.nr. 32 Grønholt by, Grønholt sogn hus ved den gamle indkørsel til Kollerisgården. Det gamle hus nr. 3. Ejendommen er på 1172m2. På Ejendommen er der i 1983
Læs mereFortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots
Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs mereFredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie
Fredensvej 7 (Solhuset) og lidt om kgl. Kapelmester Georg Valdemar Høebergs Vedbækhistorie Den nuværende ejer af Fredensvej 7 hedder Michael Fenger. Det er Charlotte fra nr. 3, der har formidlet kontakten.
Læs mereMINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE
F R E D N I N G S V Æ R D I E R MINDESTØTTERNE VED JÆGERSPRIS SLOT FREDERIKSSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.02.2014 Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: 2011-7.82.07/250-0001 Kommune: Frederikssund
Læs mereNr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke
Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man
Læs mereVÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6
VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses
Læs mereÆndringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum
Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker
Læs mereNebbegård Visionen for området
Nebbegård Visionen for området Nebbegård, Hørsholm Fra herregård til ny bydel Nebbegård tilhørte oprindeligt en bonde, men blev i 1740 overtaget af etatsråd Johannes Valeur. Han lod hele gården ombygge,
Læs mereEndagadgangen enhistoriefrablødersagen
Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet
Læs mereNB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.
I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.
Læs mereNordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn
Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December
Læs mere1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.
Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,
Læs mereOpdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken
Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden
Læs mereVelkommen til Teglstrupløbet
Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns
Læs mereEjendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten
Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke
Læs mereLokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING
Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning
Læs mereManstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.
Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt
Læs mereKULTURMILJØER I ÅRHUS AMT
KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Isgård Emne: Hovedgård Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Isgård Hovedgården Isgård ligger i
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereChristian den 4. Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereBILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE
BILLEDER FRA DET GAMLE THORSAGER: GÅRDENE Thorsagers gårde blev udskiftet i 1793. De med sort markerede gårde blev liggende i byen, øvrige blev udflyttet. Der kan læses om gårdene i Thorsager i Folk og
Læs merefredensborg slotshave
En kongelig have affære gennem 30 0 år fredensborg slotshave barokkens levende kunstværk Haver er levende kunstværker, der gror og udvikler sig dag for dag. Gennem århundreder har havearkitekter restaureret
Læs mereskoven NATUREN PÅ KROGERUP
skoven NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereMatrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.
Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,
Læs mereGl. Holtegaardturen. - landsby, barok og villakvarter
Gl. Holtegaardturen - landsby, barok og villakvarter Gl. Holtegaardturen landsby, barok og villakvarter Gl. Holtegaardturen tager sit udgangspunkt i KulturSlangen, der bugter sig fra Vedbæk Havn i øst
Læs mereOm en landinspektørs utilstrækkelige undersøgelser forud for afgivelse af erklæring om slettelse af en privat fællesvej
Om en landinspektørs utilstrækkelige undersøgelser forud for afgivelse af erklæring om slettelse af en privat fællesvej I en matrikulær sag om slettelse af en privat fællesvej havde landinspektør L afgivet
Læs mereNr. 43- Persillekræmmeren - 2007
Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne
Læs mereUdbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene
Udbyhøj Skanse den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj og tiden har nok til tider været lang
Læs mereGeneration IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379
Læs mereAFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor
Læs mereGrønholtvej 48 Kirkedal
Grønholtvej 48 Kirkedal Matrikelnummer Matr.nr. 29 Grønholt by, Grønholt sogn husplads med have. Ejendommen er på 1556 m2. Ejendommen er opført omkring 1900 i 2 plan med stråtag og siden moderniseret.
Læs mereArkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport
Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005
Læs mereCLAUSHOLM. Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... HERREGÅRDSHAVER. Havens historie. Realisering
HERREGÅRDSHAVER CLAUSHOLM Haven fortæller en historie om vandets mange udtryksformer... Havens historie Clausholm Slot er med staldgård og park et af de første og mest karakteristiske barokanlæg i Danmark.
Læs mereBILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER
BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården
Læs mereRandbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)
Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.
Læs mereVikingernes billedfortællinger
Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereCenter for Teknik og Miljø Natur og Vand
Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet
Læs mereIndustriens vugge i Brede
Industriens vugge i Brede Efter anden verdenskrig fik Klædefabrikken økonomiske problemer og produktionen gik i stå og storhedstiden var slut. Ca. 600 familier blev arbejdsløse og skulle derfor finde andre
Læs mereLangeland -atlas over byer, bygninger og miljøer
Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 26 1 Sammenfatning Landsbyen
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereKULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN
KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereNotat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.
Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde
Læs mereKortlægning af kulturmiljøer : Grønholt
Kortlægning af kulturmiljøer 2014 15: Grønholt Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet
Læs mere4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke
4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereMariehjemmenes historie
42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede
Læs mereNo. 67. : Else Jensdatter. Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone)
Else Jensdatter Carl Blochs radering - Konen med Spurvene (Her En smuk gammel aftægtskone) Forældre Børn : nr. 134 Jens Christensen og nr. 135 Anna Nielsdatter. : Anna Andersdatter, Kjiersten Andersdatter,
Læs mereFortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9
Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første
Læs mereSlesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen
Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september
Læs mereKalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.
Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre
Læs mereKongeriget. Opgaver til. frederik 4. Hvor gammel var frederik 4. da. Hvor blev frederik 4. Han blev gift:... Født: [F]... Gift: [G]...
Opgaver til Kongeriget FAMILIE Søn af Christian 5. af Danmark-Norge (1646-1699) og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (1650-1714). Gift 1. gang i 1695 med den 4 år ældre Louise af Mecklenburg-Güstrow (1667-1721)
Læs mere