Krogerups barokhave. af Kresten Tommerup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Krogerups barokhave. af Kresten Tommerup"

Transkript

1 Krogerups barokhave af Kresten Tommerup En rask spadseretur i terrænet omkring herregården Krogerup mellem Humlebæk og Espergærde er altid en fornøjelse, men det er alligevel de færreste, der under en sådan tur i dag får fornemmelsen af at bevæge sig rundt i et gammelt barokhave-anlæg. Ikke desto mindre er det, hvad der ville have mødt den besøgende, såfremt spadsereturen var foregået for år siden. Selvom der i dag ikke er meget tilbage af det oprindelige haveanlæg omkring Krogerup, så afsløres det på flere gamle kort, at Rostgård ernes nordsjællandske herregård i sin tid var omgivet af en helt tidstypisk barokhave, præget af lange, snorlige alleer og kilometerlange sigtelinier ud igennem landskabet. Det var et storslået haveanlæg, absolut sammenligneligt med dem, som vi heldigvis stadig har helt eller delvis bevaret bl.a. ved herregårdene Bregentved på Sydsjælland, Ledreborg ved Lejre/Roskilde og Glorup på Fyn for slet ikke at nævne barokhaven over dem alle: Fredensborg Slotshave. Det skal med det samme erkendes, at på Krogerup er der i dag ikke meget tilbage af den oprindelige barokhave. Haven blev nemlig i løbet af 1800-tallet totalt omlagt i engelsk, romantisk stil samtidig med at det oprindelige haveanlæg, der via sine alleer, sigtelinier og trærækker inddrog hele det omgivende landskab, blev ganske gevaldigt formindsket. Og i dag fremstår haven omkring herregården, som siden besættelsen har været hjemsted for Krogerup Højskole, blot som store og lidt ensformige græsarealer med nogle enkeltstående træer. Kun enkelte steder i den vestligste del af den nuværende park fanges øjet stadig af spredte rester af den tidligere barokhave i form af store, gamle lindetræer, som på lange parallelle rækker har understreget den oprindelige haves gennemgående sigtelinier. De oprindelige snorlige alleer, der bandt hele herregårdsanlægget fast i terrænet, er de fleste steder blevet til moderne asfalterede veje eller endt som rene stiforløb i de tilstødende skove. Men tager man de gamle kort med på turen gennem Krogerups stadig fascinerende omgivelser, begynder landskabet alligevel så småt at afsløre, hvor fornemt og overdådigt et haveanlæg, der i sin tid har omgivet herregårdens statelige hovedbygning. Vi har desværre ikke bevaret hverken tegninger eller malerier, der viser det gamle haveanlæg i fuldt flor, men fra slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-årene er der overleveret så udførlige kort over Krogerup og de nærmeste omgivelser, at vi utvetydigt kan fastslå, at der her var konstrueret et herregårds-parklandskab, som stod helt på højde med de barokhaver rundt omkring i landet, som vi endnu har bevaret. Krogerups historie Krogerup er ikke noget gammelt herresæde, men var fra starten blot en enligt beliggende fæstegård under kronen med et mindre jordtilliggende. Vi kender gårdens ejere/fæstere tilbage til slutningen af tallet, men 1652 blev den overtaget af Peder Christensen Svenske, hvis datter Kirsten blev gift med den Hans Rostgaard, hvis navn ejendommen siden er blevet fast knyttet til. Hans Rostgaard var bondesøn fra Slesvig, og gennem sin ungdom tjente han sig op i graderne under Christian IV. Han var med på Christian IV s flagskib Trefoldigheden under søslaget på Kolberger Heide og blev såret af splinter fra den samme granat, som fratog kongen synet på det ene øje. Han fik siden ansættelse ved sølvkammeret på Rosenborg, forfremmedes til foged og blev kort 3

2 inden ægteskabet med datteren på Krogerup ridefoged over Kronborg Len. Ved Peder Christensens død købte Hans Rostgaard medarvingerne ud og var fra 1657 eneejer af Krogerup. Under de følgende års svenskekrige fungerede han som spion og kurer for kongen (Frederik III) og var også blandt deltagerne i den sammensværgelse, der havde som sit mål at tilbageerobre Kronborg fra den svenske besættelsesmagt. Efter krigens afslutning fik Hans Rostgaard 1661 sin gård Krogerup tildelt som evindelig ejendom for sig og sine arvinger med adelig frihed (skattefrihed) samt derudover en årlig livrente på 300 rdl. for sine fortjenester. Statsfinanserne rakte dog ikke til, at Sundtoldkassen kunne udbetale den lovede livrente, som derfor i 1672 blev omvekslet til et ganske betydeligt jordegods, primært i Krogerups umiddelbare nabolag (bl.a. nabolandsbyerne Tibberup, Mørdrup, Ratterup, Ørsholt m.v). Hans Rostgaard opnåede i alt at blive gift tre gange. I sit andet ægteskab fik han sønnen Frederik (f. 1671), og i tredje og sidste ægteskab bragte hustruen øen Anholt og ejendomme ved Gilleleje med som arv. Flere år senere i sønnen Frederik Rostgaards ejertid - udvidedes godset desuden med øerne Sejerø og Nekselø. Da Hans Rostgaard døde 1684, var sønnen Frederik som nævnt stadig mindreårig, og i nogle år bestyredes Krogerup derfor af Hans Rostgaards brorsøn Jens Rostgaard, der allerede tidligere var kommet i huset hos Hans Rostgaard. Frederik Rostgaard var på flere års uddannelsesrejse i udlandet og vendte først hjem umiddelbart op til den svenske landgang på gårdens jorder i år Gennem mange år var han en af Frederik IV s særdeles betroede mænd, han adledes 1702 og havde i årene derefter flere betydelige hverv i toppen af statsadministrationen. En anklage for bl.a. bestikkelse førte dog til, at han mistede alle sine embeder i og forvistes fra hoffet. Herefter trak han sig i nogle år tilbage til Krogerup, men blev få år senere atter taget til nåde blev Krogerup med tilliggende, herunder også øerne Sejrø, Nekselø og Anholt, oprettet som stamhus. Frederik Rostgaard døde 1745, men i alle årene forinden havde han forsynet hele området omkring Krogerup med et større antal mindesten af forskellig karakter, som i sig selv kan gøre et besøg i området værd. Frederik Rostgaard havde ingen sønner, og stamhuset overgik ved hans død derfor via en datter til familien von der Maase, som beholdt Krogerup frem til år Efter et kort mellemspil med generalinde Pauline Sehested som ejer (under hvem store dele af fæstegodset blev solgt til selveje) blev det storkøbmanden Constantin Bruun, der overtog herregården. Krogerup blev herefter i denne families eje helt frem til 1942, da enken efter den sidste i slægten døde. Der fandtes godt nok en arving, men han var bosat i England og ikke i stand til midt under besættelsen at overtage sin arv. Statens Jordlovsudvalg gik derfor ind og overtog Krogerup, og det er årsagen til, at det i dag er Skov- og Naturstyrelsen (tidl. Statsskovvæsenet), der er ejer af herregårdens tidligere jorder. Efter besættelsen stiftedes på stedet Krogerup Højskole med politikeren Hal Koch som primus motor. Øvrige dele af Krogerups jorder er i dag bortforpagtet til økologisk jordbrug, og helt mod vest på den anden side af Kirkeskoven, holder Statsskovenes Planteavlsstation og nu også Kronborg Skovdistrikt til. Barokhave-anlægget Vi ved, at allerede Hans Rostgaard interesserede sig levende for driften af sin ejendom, herunder ikke mindst haveanlægget omkring gården, og den ældste skildring, vi har af haven omkring Krogerup et kort fra svenskekongens landgang år 1700 på kysten nord for Krogerup viser netop, at barokhaveanlægget omkring gården så småt må være begyndt at tage form allerede i hans ejertid. Det er dog ikke mange oplysninger, dette kort giver os men så meget synes at stå fast, at en øst-vest gående akse i form af en allé fra Øresundskysten ind 4

3 Den ældste gengivelse af Krogerups haveanlæg er denne, en del af et kort fra år 1700, da svenskekongen Karl XII foretog sin landgang med omkring mand ved Tibberup lige nord for Krogerup. Det samtidige stik, der gengiver hele landgangsoperationen, viser Krogerup, da Frederik Rostgaard netop selv havde overtaget driften. Allerede her ses et større havekompleks omkring gården, som da stadig bestod af de oprindelige bindingsværksbygninger. I det omfang, vi tør fæste lid til kortet, kan man også se de første dele af de lange snorlige alleer gennem landskabet, som siden hen karakteriserer barokhaven. i landet allerede da eksisterer, identisk med den oprindelige vej mod kirkebyerne Tikøb og Asminderød, som fra starten gik tværs igennem gården. Først under sønnen Frederik Rostgaard ser det dog ud til, at barokhaven finder sin endelige form men Frederik Rostgaard har da også haft gode forudsætninger for at foretage et sådant anlæg omkring gården. Gennem adskillige år var han en af Frederik IV s nærmeste rådgivere, og han har således bl.a. fulgt tilblivelsen af barokanlægget ved Fredensborg på allernærmeste hold og måske endog haft direkte forbindelse til manden bag Fredensborgs barokhave med de imponerende alleer ud i landskabet, arkitekten J.C. Krieger. Samtidig ved vi, at Frederik Rostgaard gennem stort set alle årene selv forestod driften af sine ejendomme. I hans efterladte papirer på Det Kgl. Bibliotek findes bevaret en hel pakke med allehånde optegnelser om den daglige administration af Krogerup en veritabel skattekiste med oplysninger om godsdriften, som aldrig er blevet fuldt udnyttet. Vi kan i øvrigt ikke helt afvise muligheden af, at det kan være Fredensborg-arkitekten Krieger selv, der har haft en finger med i spillet ved etableringen af barokanlægget omkring Krogerup. I hvert fald ved vi, at Krieger var dybt involveret i anlæggelse af barokhaver ved flere andre af landets herregårde, og vi kan finde flere lighedspunkter mellem Krogerup-anlæggets udformning og den stadig bevarede barokhave ved herregården Bregentved, som gør, at vi måske her kan skimte en forbindelse også personmæssigt. Man skal imidlertid helt op til 1779 for rigtig at få syn for sagn. Dette år udarbejdes der i forbindelse med projekteringen af den nye Kongevej mellem Hirschholm og Helsingør et fornemt kort over hele egnen, og det er så heldigt, at Krogerup og de nærmeste omgivelser her er gengivet så udførligt, at vi kan fornemme, hvorledes hele haveanlægget omkring Krogerup da har taget sig ud. 5

4 I forbindelse med forberedelserne til anlægget af Kongevejen mellem Hørsholm og Helsingør i slutningen af 1700-tallet blev der foretaget en minutiøs kortlægning af det landskab, som vejen skulle gå igennem. Her ses et udsnit af kortet, som viser selve herregården Krogerup med dens nærmeste omgivelser. Her er barokhaven udfoldet i al sin pragt med flere kilometerlange sigtelinier fra den statelige herregårds nyopførte hovedbygning ud i terrænet, flankeret af alleer og snorlige trærækker, hvoraf flere formentlig i form af klippede lindetræer, således som vi stadigvæk kender det f.eks. fra Fredensborg Slotshave. Omkring selve gården er anlagt en geometrisk have i flere afdelinger med regelrette stier og busketter Anlægget er helt domineret af to gennemgående akser i form af storslåede alleer gennem terrænet, hvoraf den ene gik fra kysten ved det lille fiskerleje Humlebæk op omkring selve herregården og herfra fortsatte videre gennem den nuværende Kirkeskov mod vest, frem til ejendommens vestlige skel ved Kirkeporten (det nuværende Rostgaards Hus) i alt en strækning på knap 2 km. Endnu i dag fremstår strækningen fra Strandvejen op til Krogerups hovedbygning som en imponerende alle af mere end 6

5 200-årige træer, om end det på det allerseneste har været nødvendigt at fælde enkelte af træerne, fordi de var blevet angrebet af råd. Der bliver dog heldigvis plantet nye træer ind i alleen i stedet. I selve herregårdens centrum krydses denne Ø-V akse af en tilsvarende N-S gående akse, også i form af både alleer og trærækker, der som det fremgår tydeligt af kortet strakte sig fra sydenden af den nuværende Hejreskov (tæt nord for Humlebæk Station) helt op til ejerlavsskellet mod Tibberup landsby, også her en strækning på op mod 2 km. Flere steder kan man stadig se nogle af de oprindelige træer fra barokhaven, enten i form af rester af alleer eller solitærplantninger, f.eks. en lille trægruppe bestående af godt 250 år gamle ege på marken umiddelbart syd for den nuværende avlsgård. Også i den sydvestligste del af herregårdens tilliggende ud mod landsbyen Torpens jorder findes op til en lille oprindelig dam og en af Frederik Rostgaards større mindestene en imponerende samling af store krogede ege- og bøgetræer, som peger helt tilbage til Rostgaard ernes tid på stedet. Det fremgår af kortet fra 1779, at disse to hovedakser i princippet udgør et kors lagt ud i landskabet med gårdens hovedbygninger placeret i centrum, dog tilpasset på landskabets egne præmisser, hvorfor korsets arme ligger en anelse skævt i forhold til hinanden. Vel er Fredensborg ikke Versailles, og vel er Krogerup på ingen måde Fredensborg. Men bag såvel de største som de mindre anlæg ligger den samme grundide om i stor stil at inddrage de landskabelige omgivelser i en fast komponeret arkitektonisk helhed. Hertil kommer, at kortet klart viser, hvorledes der rundt om Krogerups hovedbygning (som godt nok først blev opført få år før kortets tilblivelse), var anlagt en regulær prydhave, strengt geometrisk opdelt i flere afdelinger med busketter og regelrette stianlæg udarbejdes det første matrikelkort over Krogerup (for øvrigt af landinspektør A.v.d. Recke, som vi også kender bl.a. fra anlæggelsen af Esrum Kanal adskillige år senere). Dette kort viser, at barokhaven i store træk da endnu var intakt, men i årene omkring 1820 er det slut. Barokken er da for længst gået af mode, og under herregårdens nye ejere (Bruun erne) omlægges haven i en mere moderne, engelsk-inspireret romantisk stil med større, åbne græsarealer, slyngede stier m.v. Det er den haveplan, som det nuværende haveanlæg omkring Krogerup stadig afspejler. Og af et kort fra 1857 (det første målebordsblad) får vi da også en tydelig fornemmelse af, at store dele af barokanlægget nu er blevet endeligt opgivet. Trærækker og alléer er de fleste steder sløjfet, og den offentlige vej fra kysten ind i landet er nu ført i en stor bue udenom herskabets private indhegnede have. Men stadig kan man dog på kortet aflæse stort set alle de oprindelige hovedelementer i det gamle barokanlæg, således som det i realiteten også kan gøres ude i terrænet den dag i dag, hvis man blot har øjnene med sig. Teglværk og iskælder Krogerup har som enhver ældre ejendom ændret sig med tiden. Hans og Frederik Rostgaards oprindelige mere beskedne bindingsværksbygninger i godsets centrum er for længst forsvundet. Den sidste del heraf blev dog først nedrevet i 1916 (vi er i besiddelse af fotografier fra før nedrivningen) og tømmeret herfra blev genbrugt ved opførelse af en ny godsforvalterbolig ved Kirkeporten, den ganske statelige ejendom som i dag går under navnet Rostgaards Hus. Lidt ide synes der at være deri, at her hvor den tidligere barokhaves kilometerlange præsentable allé sluttede ved den gamle Kirkeports led ud mod de omgivende landsbymarker i vest, endte også den sidste rest af Rostgaard-familiens oprindelige bygninger. Men selvom Krogerups omgivelser i dag så langt fra præsenterer sig som det barokanlæg, det var, er det stadig muligt at finde enkelte elementer fra dengang. I den vest- 7

6 Fotografi af den høj midt i Krogerups Kirkeskov (vest for den nuværende park), som de fleste forbipasserende opfatter som en gravhøj fra oldtiden. Men det er Rostgaard ernes gamle tørvefyrede teglovn, som også ses markeret på kortet fra Der kunne nu godt være en informationstavle opsat på stedet. Foto: Kresten Tommerup ligste del af den nuværende park op mod skoven - støder man endnu på større grupper af gamle lindetræer, stående på række og geled, som direkte kan henføres til den oprindelige barokhave og længere mod vest inde i selve Kirkeskoven kan der tilsvarende i skovbunden ses yderligere spor i form af volde og dæmninger, som i sin tid har indgået i det stort tænkte og gennemførte haveanlæg. Her i Kirkeskoven støder man også midt inde i skoven, hvor en lille skovsti i dag markerer den oprindelige allés forløb på resterne af Rostgaard ernes oprindelige tørvefyrede teglværk. Det fremtræder i dag i form af en stor, kuplet og overvokset høj, som de fleste forbipasserende nok vil antage for at være en oldtidshøj (vandretursfolderen betegner den da også som fortidsminde). Og i vejsvinget på Krogerupvej en del af det gamle alléforløb - falder man endvidere over en markant fordybning i terrænet kortet fortæller os imidlertid, at lige her hvor der nu blot findes dette ca. 1 meter dybe hul i skovbunden lå herregårdens oprindelige iskælder, hvortil der formentlig hver vinter blev skåret store mængder is i den nærliggende, nu rhododendron-omgivne dam til opbevaring langt ind i sommeren. I en tid med truende global opvarmning og mildere vintre kan vi have svært ved at forestille os dette muligt, men 1700-tallets vintre var af en ganske anden art end dem, vi har haft de seneste mange år. Det var højdepunktet i den såkaldte lille istid, som var en medvirkende faktor i tabet af det oprindelige Østdanmark - Skåne, Halland og Blekinge idet den barske isvinter 1658 muliggjorde Karl X s overraskende march med hele sin hær over de tilfrosne danske bælter og 8

7 dermed udgjorde optakten til den famøse Roskildefred. Og således er ringen i en vis forstand sluttet med de svenskekrige, der som en af sine afledte eftervirkninger også gav Hans Rostgaard den gamle fæstegård Krogerup med adelig frihed og dermed lagde grunden til både gods og herregård og til det siden hen atter forsvundne barokanlæg På sin vis rejser det samtidig spørgsmålet, om det dog ikke kunne være umagen værd at søge i det mindste dele af det tidligere barokanlæg genskabt i landskabet omkring Krogerups bygninger. Arealerne er til fuld rådighed (det er staten, der er ejer!), og i realiteten drejer det sig blot om at foretage nogle udhugninger i enkelte skovpartier (for at genskabe de tidligere sigtelinier) samt nye alléplantninger langs stort set i forvejen eksisterende sti- og vejforløb, som har overlevet fra barokanlæggets tid. For ganske beskedne midler kunne de overordnede elementer i den tidligere barokhave omkring Krogerup således genskabes, uden at det ville give større gener for nogen. Det projekt kunne såmænd godt gå hen at blive en perle mere i det ambitiøse projekt Kongernes Nordsjælland, hvori Skov- og Naturstyrelsen i forvejen er den store medspiller. Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en ganske udmærket vandreturs-folder om Krogerup (Vandreture i Statsskovene nr. 113), som kan være god at have med i marken, hvis man ønsker at udforske området lidt grundigere. Krogerups nyklassisistiske hovedbygning, opført i årene I 1837 blev ejendommen ved en ombygning forhøjet med en etage. Opkørslenforan hoveddøren er den oprindelige, ligesom forbindelsesmuren yderst til venstre i billedet menes at være den sidste rest fra Rostgaard ernes oprindelige bindingsværkskonpleks, hvoraf de sidste dele først blev revet ned i Foto: Kresten Tommerup 9

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven

oplev FReDeRIKSBoRG SloTShave BaRoKhaveN og landskabshaven oplev FREDERIKSBORG SLOTShave BAROKHAVEN OG LANDSKABSHAVEN N ØDAM BADSTUEDAM SLOTSSØ 0 100 200 METER frederiksborg slot terrasserne i barokhaven monogrammerne kaskaden Optisk bedrag egestykket bygningerne

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

oplev SOrgenfri VED mølleåen

oplev SOrgenfri VED mølleåen oplev SOrgenfri slotshave LANDSKABSHAVEN VED mølleåen Skovbrynet FUGLEVAD STATION N MØLLEÅEN Kongevejen SORGENFRI SLOT Lyngby Hovedgade LYNGBY SØ sorgenfri SLOT Den gamle køkkenhave MØLLEÅEN DRONNINGEKILDEN

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 04: Krogerup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 04: Krogerup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Havedrømme og afstemning af forventninger

Havedrømme og afstemning af forventninger og afstemning af forventninger Haveidealer barokhaven, landmandshaven og den engelske landskabshave De historiske idealer ses ofte i byens offentlige parker. Til gengæld er mange af vores boligområder

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

fredensborg slotshave

fredensborg slotshave En kongelig have affære gennem 30 0 år fredensborg slotshave barokkens levende kunstværk Haver er levende kunstværker, der gror og udvikler sig dag for dag. Gennem århundreder har havearkitekter restaureret

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING

Lokalplan 210. Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING Lokalplan for udvidelse af Horsens Kunstmuseum TEKNISK FORVALTNING JUNI 2005 Indhold Indhold Redegørelse Baggrund for lokalplanen 4 Lokalplanens formål 4 Lokalplanområdet i dag 5 Forhold til anden planlægning

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Rosenborg Slot og Kongens Have 1.6 1.6 ROSENBORG SLOT OG KONGENS HAVE Stedet Kulturmiljøet omfatter Kongens Have og Rosenborg Slot. Det afgrænses

Læs mere

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet

oplev GRÅSTeN SloTSHAve BlomSTeRHAveN i landskabet oplev GRÅSTEN SLOTSHAVE Blomsterhaven i landskabet N STORE DAM GARTNERIET ÅKANDEDAMMEN FELSTEDVEJ SLOTSSØEN BILLEDDAMMEN GRÅSTEN SLOT Slotsbakken SLOTSBAKKEN 0 50 100 METER Gråsten Slot Gråsten Slotskirke

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand

Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Stiplan for fredningen Helsingørs Grønne Vestkile 1 Indledning Natur- og Miljøklagenævnet meddelte med brev af 23. september 2011, at Natur- og Miljøklagenævnet

Læs mere

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nordfeld - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nordfeld Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 15 Nordfeld Udsnit og dele December

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013.

1560. 1606. 1660-1730 erne. 1682. 1700. 1720. 1765. 1759. 1798-1804. 1800-tallet. 1849. 1970-1990 erne. 1993-1996. 2002. 2004. 2005. 2006. 2013. Tidslinje 1560. Frederiksborg Slot påbegyndes. Slotshaven anlægges som urtehave og lysthave 1606. Christian d. 4. får bygget Rosenborg Slot og anlagt Kongens Have i renæssancestil 1660-1730 erne. Kongens

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor fortidsmindebeskyttelseslinjen i Bornholms Regionskommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. september 2013 J.nr.: NMK-503-00059 Ref.: bemad AFGØRELSE i sag om dispensation til plantning af juletræer indenfor

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Velkommen til Teglstrupløbet

Velkommen til Teglstrupløbet Teglstrupløbet 2013 Velkommen til Teglstrupløbet Vi er vendt tilbage til Teglstruphegn og den sydlige del. Den sydlige del af Teglstruphegn har ikke været anvendt til politiløb siden Henrik Wiberg, Københavns

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr.

Manstrup. Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Tema. Emne(-r) Landsby, forteby. Tid Middelalderen og frem til i dag. Kulturmiljø nr. Manstrup Kulturmiljø nr. 71 Tema Sted/Topografi Manstrup, Bejstrup sogn, Han Herred. Bosættelse landet Emne(-r) Landsby, forteby Manstrup ligger ca. 2 km. fra Limfjorden i syd og omkring 8 km i fugleflugt

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i.

NB: På næste side kan I se, hvilken rækkefølge jeres hold skal finde posterne i. I ER HOLD NR: (oplyses af arrangøren) Turen er på ca. 2,5 km og indeholder 8 poster. Inden I tager af sted på skattejagten, skal I sikre, at I har modtaget en SMS (til skattejagt 22!!) med link til turen.

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klager var interesseret i at købe. 1 København, den 8. juni 2009 KENDELSE Klager ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Hans Thomsen Enevold Sørensensvej 6 6000 Kolding Sagen angår spørgsmålet, om indklagede i salgsopstillingen har givet fejlagtige

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

De små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov

De små godshuse til gårdens folk og særlige funktioner Småbebyggelser langs skove og kyster samt ved Havnemark og Forskov Titel Lerchenborg området Tema Sted Tid Beskrivelse Hovedgården blev oprettet under navnet Østergård i 1704 ved nedlæggelse af landsbyen Østrups 8 gårde og blev senere udvidet med anden jord. Gården indgik

Læs mere

Transformation af Gl. Estrup vandmølle

Transformation af Gl. Estrup vandmølle Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 20: Parforcevejene Kortlægning af kulturmiljøer 2014 20: Parforcevejene Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 19: Kongevejen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 19: Kongevejen Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps

NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps NY KIOSK OG TOILETTER I FREDERIKSBERG HAVE 28.03.2014 Bertelsen & Scheving arkitekter MAA aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 05-11 EKSISTERENDE FORHOLD 05 / HISTORISK RIDS 07 / PAVILLONER I HAVEN 9/ STEDET

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens

Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Fredningsforslag Kbh. den 11. april 2011 Vitus Berings Park i Horsens Identification: Region: Midtjylland Kommune: Horsens Kommune Adresse: Andreas Flensborgs gade, Kongensgade og Claus Cortsens gade Matr.nr.:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten

Morud. Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten Morud Forslag til trafiksikring og forskønnelse af bymidten August 2004 Morud Side 2 af 10 Indledning Vi er en gruppe borgere i Morud, som gennem et par år har arbejdet på, at få gjort midtbyen kønnere

Læs mere

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69

IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens. Adresse Lilleskovvej 69 IDENTIFIKATION Kommunenavn Ny Assens Beliggenhed Tommerup Landsejerlav Planoplysninger Kommunenr. Hovedplantype Udskrivningsdato 30. 11. 07 Adresse Lilleskovvej 69 Matrikelnr. 2 HE Tallerupgaard, Tommerup

Læs mere

Cykelruter på Nordøen

Cykelruter på Nordøen Cykelruter på Nordøen Cykeltur på Nordøen Starter turen i Tranebjerg, køres nordpå mod Onsbjerg. Lige efter Tranebjerg på venstre hånd ligger Kongehøjen med et bronzerelief af Frederik VII, sat af samsinger

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (anden del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015

CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 CHARLOTTENLUND SLOT BYGNINGSTEGNINGER JUNI 2015 2 NYE LEJERE TIL CHARLOTTENLUND SLOT OG OMKRINGLIGGENDE BYGNINGER Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) søger nye lejere til Charlottenlund Slot

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved

Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Kronprinsesse Mary på skoleudflugt i Næstved Mandag den 6. oktober 2014 Foran skolen på Skt. Peders Kirkeplads i Næstved blev kronprinsesse Mary modtaget af undervisningsminister Christine Antorini og

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Bilag 1: Visualiseringer af stationer

Bilag 1: Visualiseringer af stationer BILAG 1: VISUALISERINGER AF STATIONER 1 Bilag 1: Visualiseringer af stationer Indhold 1 Visualiseringer 2 1.1 Metode og forudsætninger 2 1.1.1 Beplantningsbælte 3 1.2 Valg af fotopunkter 3 1.2.1 Station

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby

Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4. Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Behandling af høringssvar lokalplan 4.2-4 Høringssvar 1 Grete og Georg Jørgensen, Svinget 6, Haarby Indhold i bemærkninger Administrations bemærkninger Ændringsforslag Ønsker at der etableres en sti vest

Læs mere

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST

Maler. Dybbøl Mølle stadig. De fleste mennesker, der har DANMARK DEJLIGST DANMARK DEJLIGST Maler I dag er det vindmøllerne, der har vind i sejlene. Men Camping-Fritids Jan Hovard har søgt tilbage i den danske møllehistorie, og den er ikke mindre interessant. Dybbøl Mølle stadig

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer

Historien om Ladegården Engang kongens spisekammer Åboulevard omkring 1870, set mod vest fra gadens begyndelse ved Søerne. Længst til venstre ses Ladegårdens hovedbygning. Broen fører over Ladegårdsåen til Ewaldsgade på Nørrebro. Næste bro i rækken var

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD. Lersøparken 4.14 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVNERNES VELFÆRD Lersøparken 4.14 4.14 LERSØPARKEN Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og spekulant

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kortlægning af kulturmiljøer 2014 05: Gl. Strandvej/Kystvej Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere