De folkelige og kirkelige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De folkelige og kirkelige"

Transkript

1 TEMA: VÆKKELSER OG VAKTE PÅ FYN VÆKKELSER OG VAKTE PÅ FYN TEMA: VÆKKELSER OG VAKTE PÅ FYN VÆKKELSERNE PÅ FYN Dette års tema omhandler religiøse bevægelser i det fynske. I temadelen kommer vi omkring flere forskellige vækkelsesbevægelser med kronologisk hovedvægt på 1800-tallet. Den første artikel af hospitalspræst sætter fokus på forskellige vækkelsesbevægelser i 1800-tallets Fyn og især på deres konflikter med øvrigheden. Som bevægelser, der var løsrevet fra kirken, mødte de nye vækkelsesbevægelser modstand fra den etablerede kirke. beskriver flere retsopgør mellem bevægelserne og øvrigheden og de tanker om religiøs frihed, som de afstedkom. Den forhenværende biskop Kresten Drejergaard giver i sin artikel en beskrivelse af hvordan den fynske vækkelse var præget af et særligt fynsk sindelag. Drejergaard benytter i sin artikel overvejelser om landskabets beskaffenhed i forskellige egne af Danmark som en medvirkende faktor i skabelsen af et bestemt sindelag, også blandt de religiøse vakte. Elisabeth Rasmussen analyserer i sin artikel den jødiske menighed i Faaborg i perioden Rasmussen beskriver den jødiske menigheds storhedstid, og hvordan den i takt med, at erhvervsmulighederne svandt ind, blev mindsket. Margit Egdal beskriver den tidlige mormon-kirkes virke på Fyn og beskriver i dybden, hvordan en af kirkens medlemmer, Jens Hansen, emigrerede til USA, der som deres Zion var et pilgrimssted for mormonerne. God fornøjelse med læsningen. Michael Kuur Sørensen & Lise Gerda Knudsen Redaktionen for Fynske Årbøger Af De folkelige og kirkelige bevægelser i Danmark fra første halvdel af 1800-tallet satte for alvor gang i selvstændighedstrang og religiøs individualisme. Socialt og politisk handlede det om borgernes og almuens stigende selvstændiggørelse over for enevældens institutioner, og kirkeligt blev temaet stort set det samme. Frihed til egen religiøsitet blev omdrejningspunktet for de vakte. I denne artikel beskriver hospitalspræst de fynske vækkelsers udvikling i det 19. århundrede. Perioden ca er de gudelige vækkelsers tid. Der er gjort et stort arbejde med en kortlægning af disse vækkelser i Danmark. 1 I 1995 kom Hanne Sanders' disputats Bondevækkelse og sekularisering, som gør op med den opfattelse, at vækkelserne ud over at være religiøst selvstændige især skulle have en ny politisk-kulturel karakter. Hun mener, at de først og fremmest var karakteriseret ved at være religiøse, og netop dermed kom de indirekte til at bryde med enevældens enhedskultur. Vækkelserne kan vurderes som grundlaget for den moderne religiøsi tet, løsrevet som den er fra den officielle kirke. Der er med religionen, forstået som en privat sag, tale om en begyndende sekularisering. 2 Vækkelserne kan spores hos almuen over store dele af landet. Der var tale om et forløb, som dog ikke må opfattes alt for kategorisk. De herrnhutiske vennekredse i Jylland, på Fyn og i København var ledet af præster og herrnhutiske udsendinge, dvs. emissærer. Nævnes kan ligeledes De stærke Jyder i Østjylland, som var påvirket af bl.a. nordmanden Hans Nielsen Hauge, lægprædikant i den norske vækkelsesbevægelse. De gudelige lægmandsforsamlinger bredte sig snart. De udfoldede sig for alvor på Fyn, dernæst kom de til Sjælland i slutningen af 1820 erne, og efterhånden blomstrede de i Jylland og København. Disse lægmandsforsamlinger satte for alvor gang i selvstændighedstrang og religiøs individualisme. Denne artikel handler først og fremmest om vækkelserne på Fyn. Efter 1840 smeltede de fynske vaktes holdninger mere og mere sammen 94 Vækkelserne på Fyn

2 med de grundtvigske synspunkter. Perioden sluttede med grundtvigianismens og Indre Missions fejring i 1869 af vækkelsens hovedskikkelse, Christen Madsen fra Drigstrup ved Kerteminde. Almuen var centrum i denne vækkelsesbevægelse. Den bestod ikke blot af fattigfolk, men der var tale om en varieret sammensætning, bestående af gårdejere, boelsmænd, husmænd, indsiddere, håndværkere, fiskere, søfolk, karle og piger, hustruer, enker, aftægtsfolk osv. Officielt delte almuen samme religion som præstestand. De vaktes religionsudøvelse var på flere måder dog forskellig fra den officielle kristendom med dens gudstjeneste og levede især i husandagter og gudelige forsamlinger. Alligevel førte det i det lange løb ikke her i landet til et egentligt skisma, selvom det i perioder så truende ud. Det skulle vise sig, at forholdet mellem den levende religiøsitet i almuen og den officielle kristendom blev en proces, som mundede ud i en gensidig tilpasning. Der var netop tale om kontinuitet. De fleste vakte forblev i løbet af det 19. århundrede inden for den officielle folkekirke, men bevarede deres særpræg med tilknytningen til bedehuse/ missionshuse/ forsamlingshuse. Således holdt de fleste vakte fast i den officielle danske kirke, men de indpassede deres engagement efter egne behov. Dette kunne lade sig gøre i en rummelig folkekirke. Karakteristik af de vakte Da splittelsen så mest truende ud i 1830 erne, frygtede gejstligheden og tidens kirkelige ledere imidlertid, at vækkelserne kunne medføre et skisma i statskirken. Det kunne betyde en opløsning af statskirkens fællesskab, og derfor var der i embeds- og kirkekredse grænser for 96 tolerancen. Kirkelige ledere havde den opfattelse, at de vakte indbyrdes havde et fællesskab uden om kirkeinstitutionen. De vakte hævdede modsat ifølge retsforhørerne, at kun de kristne, der havde oplevet noget og viste det i deres liv, udgjorde den egentlige kirke. Denne kirke bestod kun af omvendte syndere. Karakteristisk var det, at de vaktes frihedstrang tændtes, når stat og præstestand forsøgte sig med religiøse reformer. De ønskede således Erik Pontoppidans gamle lærebog i skolens og ungdommens religionsundervisning tilbage. Den var blevet erstattet af den udskældte N.E. Balles lærebog. Her kunne man læse bl.a. om Naademidlerne, om dåb og nadver, der med de vaktes øjne blev skildret vagt. Ligeledes om menighedsfællesskabet, hvor lægfolket blot blev forstået som tilhørere ved gudstjenesten og ikke aktive ved gudelige forsamlinger. De vakte lægfolk var konservative, forstået på den måde, at de ikke ville have ritualændringer. Flere københavnske præster søgte på egen hånd at modernisere dåbsritualet. Men københavnske vakte protesterede og klagede til regeringen over, at præster med deres egenhændige revideringer havde tilsidesat gældende ritualbog, dvs. det gamle Kirkeritual fra På grund af den opståede uro besluttede regeringen at indhente gejstlighedens forslag til en revision af gældende ritualbog. Denne udvikling satte gang i hele ritualdebatten i 1830 erne og førte til konfrontationer bl.a. i form af en protestadresse fra de fynske vakte over den ritualrevision, som blev forelagt i Biskop J.P. Mynster og flere i den religiøse elite søgte at nå et kompromis. Ritualforslaget fra 1839 var imidlertid ikke tilfredsstillende for de vakte. De Her ses Plesner og frue uden for Humble Præstegård på Langeland. Efter litografi af Th. Wegener, ca.1857, i privateje. Her gengivet efter, Provst U.A. Plesners virke som embedsmand og politiker, Odense (Jf. C. Dalgas, Svendborg amt beskrevet 1837, udg. Finn Stendal Pedersen, 1992, s. 81). blev støttet af pastor N.F.S. Grundtvig og grundtvigske præster. Grundlaget for de vaktes sammenhold var ikke først og fremmest en forståelse af at være døbt ind i den kirke, som historisk set var landets kirke, men derimod oplevelsen af omvendelsen. Oven i købet var de vaktes organisationsform løsrevet fra kirkeinstitu tionen. Man holdt nemlig private forsamlinger, hvor man læste i Bibel og gudelige bøger, helt løsrevet fra præsternes forkyndelse i kirken. Denne husandagt var præget af salmesang og oplæsning fra den ældre andagtslitteratur, som hovedsagelig stammede fra ortodoksiens og pietismens tid. 3 Der blev sunget af Kingos Den forordnede Salmebog (1699), Brorsons Troens rare Klenodie (1739 og flere oplag ), En liden Brude-Gave af B.C. Lund (1760, optrykt mange gange) m.fl. Blandt de anvendte andagts- og bønnebøger kan nævnes: Luthers Huus-Postiller (forskellige udgaver; f.eks. Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostil, 1828), Johann Arndts Den Sande Christendom, (1688 og senere udgaver), H.J. Hvalsøes De Bedendes aandelige Kiæde (1700/1835; 1852 udg. af W. Birkedal), Chr. Scrivers Siele-Skat (1741ff.) og K.H. von Bogatzsky s En Gylden Skat-Kiste for Guds Børn (1754; 1837 og 1840 udg. af P.L. Skræppenborg). Endvidere spillede E. Pontoppidans Sandhed til Gudsfrygtighed Forklaring over Sal. Dr. Mort. Luthers liden Catechismo (1737 og senere udgaver) en stor rolle for de vakte. I Pontoppidans katekismeforklaring var reglerne for det daglige liv og for kristenlivet udlagt helt ud i detaljerne. Hvor præsten svigtede, følte de vakte sig ansvarlige for kristendommens sag. De vakte be gyndte endda at drage langvejs til kirke for at høre de få vakte præ- Vækkelserne på Fyn

3 ster, som fandtes på Fyn dvs. de indledte en sprængning af Sognet som den selvføl gelige og faste enhed. Kun meget få statskirkepræster tog fra starten de vaktes parti. Således pastor H. Agerbek i Espe på Midtfyn, der i 1834 åbnede kirken for de vaktes bibellæsninger. Provst U.A. Plesner fra Humble på Langeland havde sympati for de vakte. Han var præstesøn fra De stærke Jyders egne (Raarup Sogn, Bjerre Herred), og han kendte til vækkelsens gode sider. I modsætning til mange af sine langelandske kollegaer så han gennem fingre med de vaktes lovbrud. Derfor kom han som provst også i et modsætningsforhold til Fyns biskop, N. Faber. De vakte overholdt ikke den kongelige forordning fra 1741, som forbød private forsamlinger til religiøs opbyggelse (dvs. konventikler), med mindre de var anmeldt til Sognepræsten. Denne forordning kaldtes for konventikelforordningen. Den tillod ikke, at fremmede lægprædikanter rejste rundt og holdt gudelige forsamlinger. På dette juridiske grundlag greb øvrigheden ind over for de vakte. Det var især den lokale Sognepræst og foged, som anmeldte de vaktes overtrædelser. De vakte var et forstyrrende og disharmonisk element i den kristelig-patriarkalske orden, som herskede. I den forstand var der tale om et brud med enevældens samfundsorden, selvom de vakte var kongetro. I de vaktes valg af bibelcitater blev øvrighedens forfølgelse ofte fremhævet. Jesu mange advarende ord om de kommende trængselstider har lydt gennem fynske retssale i de år. Kristus var således autoriteten og lovgiveren, der til de lidende og forfulgte menigheder ville give endelig forløsning ved sin genkomst. 98 Selvfølgelig en provokation, som viste øvrigheden noget om almuens selvstændighedstrang og frigørelse fra enevældens autoriteter. Konfrontationen med øvrigheden var udpræ get i perioden Syndsforladelsen i kraft af Kristi kors betød ifølge de vaktes opfat telse, at den daglige rene livsførelse var en forberedelse til Kristi genkomst. Alle udskejelser var et udslag af Djævelens værk. Djævelens realitet i verden var en klar holdning hos de vakte. De var præget af den enkle forståelse, at Guds Ord i Bibelen i bogstaveligste forstand var sandheden, og de, som mente noget andet, var Djævelens redskaber. De vakte fastholdt derfor, at dans og kortspil var imod Guds bud. De skelnede skarpt mellem de rene og urene og kunne ikke længere deltage i landsbyens fælles mærkedage, hvor mere løsslupne festligheder foregik. De andre i landsbyfællesskabet så til gengæld de vaktes holdninger som en provokation og ville gerne chikanere dem. Det gamle landsbyfællesskab var truet. De fynske vækkelsers start De tidlige fynske vækkelser centreret omkring præsterne var både herrnhutisk påvirket og bestemt af luthersk-pietistiske opbyggelsesskrifter. Man lagde vægt på den lutherske forståelse, at det ikke var gode gerninger og et dydigt levned, der gjorde et menneske saligt, men alene troen på Guds nåde. Disse fynske præster var i perioden præstebrødrene Jens Fr. Boesen (Vigerslev) og U. Chr. Boesen (Faaborg), samt Rs. Balslev (Hårslev), Jens M. Leth (Svanninge), Rs. Lassen (Kværndrup), Knud Knudsen (Nr. Nærå), P.C. Clausen (Flemløse), N.C. Bendz (Søllinge), m.fl. Deres kredse og gudstjenester Skitse ca af Vigerslev Kirke med omgivelser, Vigerslev Sogn, Skovby Herred. Her virkede den herrnhutiske provst Jens Fr. Boesen, Han samlede mange vakte om sin prædikestol, ligesom hans eftermiddagskatekisationer var meget besøgt. Origi nal af Niels Ringe. Foto Nationalmuseet. (jf. Jacob Aall Hofman, Odense amt beskrevet 1843, udg. Finn Stendal Pedersen, 1990, bd.i, s.55). blev søgt af vakte, som ofte kom rejsende langvejs fra. J. Fr. Boesen udgav andagtsbogen Christelige Raad og Formaninger til sand Gudsfrygtigheds Fremme. Boesen skrev, at man måtte være flittig i det kald, man havde fået af Gud, også selvom det var besværligt. Standsforskelle var accepteret, selvom fællesskabet blev understreget hos herrnhuterne. 4 Ligeledes skrev R. Balslev bogen Opbyggelige Betragtninger for Syge. Han skrev: At undersøge din Siels Tilstand maae altsaa være dig en saare vigtig Sag, at du kan komme efter, om du i Sandhed staar i Naade hos Gud eller du er et Vredens Barn 5 Mennesker erkender deres store nød (synd) og elendighed og drives til omvendelse, som ikke beror på anger og bod, men på retfærdiggørelsen i troen på Jesu blods og sårs uforskyldte forsoning. Ud over disse vakte kredse, styret af præster, var der også en kreds i Svendborg, som var ledet af en købmand, Hans Casper Brandt, der havde nær forbindelse til Christiansfeld. Brandt var præget af herrnhuterne, men var samtidig en solid lutheraner. Der var endnu ingen konsekvent holdning fra myndighedernes side til disse fynske vækkelser. Men det ændrede sig med vækkelsen på Kertemindeegnen, der netop ikke var ledet af en præst, men af lægfolk. Kancelliet skrev i 1821 til Fyens Stiftsøvrighed, at det alvorligt skulle pålægges vækkelseslederne i Kerteminde, snedkermester Rasmus Klink, skomagersvend Ole Svane og husmand Christen Madsen, at de skulle afholde sig fra uanmeldte forsamlinger. Disse lægfolk havde hentet inspiration fra de herrnhutiske kilder, men var også præget af de ældre luthersk-pietistiske opbyggelsesskrifter. Rasmus Klink og Ole Svane tilhørte oprindelig købmand Brandts vakte kreds fra Svendborg, men var flyttet til Vækkelserne på Fyn

4 Kerteminde i begyndelsen af 1800-tallet. Christen Madsen var startet som lægprædikant i Christen Madsen valgte at klage sin nød til landets kære Moder, dronning Marie. Han skildrede bevægelsen, der hjalp Folk væk fra Liderlighed til et Gudsfrygtigt levned, og som vilde vende Folk fra den brede Syndevej. Han omtalte flere eksempler på Kertemindepræstens og øvrighedens uretfærdige forfølgelse. Det skulle han måske ikke have gjort. For dronningen gav brevet til kongen, Frederik VI, der sendte dette bønskrift til Kancelliet. Herefter blev det tjenstligt fremsendt til Sognepræsten i Kerteminde, prof. Christopher Andresen, som blev meget opbragt over hentydninger til hans prædikener, som Chr. Madsen ikke fandt kristelige. Chr. Madsen blev derfor den 21. januar 1822 indkaldt til forhør hos herredsfogeden for Bjerge-Åsum Herreder. Det foregik i tingstuen i Kerteminde. Fogeden udtrykte, at han ikke ville arrestere Chr. Madsen. Men Chr. Madsen måtte nu love fogeden, at han ville ophøre med at drage rundt og holde taler i gudelige forsamlinger og i fremtiden behørigt ville anmelde de afholdte forsamlinger til Sognepræsten. Med andre ord skulle Chr. Madsen overholde konventikelforordningen af Det endte med, at Chr. Madsen fik samvittighedskvaler. Han havde holdt forsamling i sit hjem efter sin åndelige fødselsdag den 28. januar Dette meddelte han herredsfogeden ved det næste retsmøde 30. januar Herredsfogeden så sig herefter nødsaget til at fængsle Madsen. Herefter sad han i arresten i Odense frem til 9. marts. Han blev løsladt efter resolution fra stiftamtmanden. Det skete på foranledning af forsvarerens ansøgning til kongen om at henlægge sagen, som var mere skadelig end gavnlig. Alligevel trak sagen ud, bl.a. fordi prof. Andresen kraftigt protesterede over, at sagen skulle hæves. Kancelliet måtte meddele stiftamtmanden den 25. maj 1822, at det Ansøgte ikke kan bevilges. Sagen gik herefter sin gang gennem tre domsinstanser og en 7-årig proces. Anklagen lød på overtrædelse af den såkaldte konventikelplakat af Chr. Madsen døde den 19. februar 1829 to måneder før højesteretsdommen faldt. Her blev han fritaget for fængselsstraf, men måtte til Odense Fattigkasse bøde 30 rbdl. sølv. Den milde dom over Chr. Madsen tydede på, at almuens religiøse frihedstrang ikke så nemt kunne bekæmpes ved hjælp af statsmagtens love. De fynske vaktes konfrontationer med øvrighed og præster Fra slutningen af 1820-erne bredte de fynske vækkelser sig til Øst- og Sydfyn. I Odense Amt især til Bjerge og Åsum herreder. I førstnævnte herred i hele området nord for Kerteminde Fjord havde vækkelsen bredt sig i løbet af 1820-erne. På Vestfyn var støttepunkterne Tommerup og Brylle Sogne (Odense Herred). I Svendborg Amt kom der for alvor gang i de gudelige forsamlinger i 1830-erne, og her var Svendborgegnen det centrale område. Herfra nåede vækkelsen i 1837 til Ærø og især Langeland, hvor vækkelsen blev meget kraftig. 7 Det nordlige Fyn mærkede meget lidt til vækkelsen. Forkyndelsen var den bodsprægede og syndsfremkaldende pietisme. Lægprædikanterne Peter Larsen Skræppenborg, Brylle, og især Johan Nielsen, Skårupøre, virkede på Sydfyn og Langeland og fortsatte det ledende arbejde i den fynske vækkelsesbevægelse. Flere embedsmænd havde svært ved at acceptere det vakte lægfolks frie rolle som indrekirkelig bevægelse på tværs af den eksisterende Sognestruktur, hvor reglen var, at man blev betjent af den præst, som var ansat i Sognet, og ikke søgte alle mulige andre. Embedsmændene kunne heller ikke acceptere de vaktes pietistiske kirkesyn. I 1830 erne kom det til langt flere retssager mod de vakte. To sager springer i øjnene på Fyn. Her var biskop Nicolai Faber involveret og anbefalede tiltale. Den ene sag drejede sig om en brand i Ore ved Ringe. En mand havde i et anfald af sværmeri antændt sin seng med det resultat, at gården nedbrændte. En anden sag udspillede sig på Langeland. Smeden, den senere baptistforstander, A.M. Hansen (Simmerbølle), stod anklaget pga. fornærmelige udtalelser om stedets skolelærer Fich. Den fynske lægprædikant Johan Nielsens søn, Niels Johansen, udgav et lille skrift Herrens Ord i de sidste Verdens Dage (1837), som skabte en sag. Skriftet indeholdt anklager mod både de gejstlige og verdslige myndigheder især konger og fyrster. Niels Johansen tolkede forfølgelserne af de vakte som et tegn på verdens undergang: De Hellige Samfund er i Verden foragtet og finder nu ikke længer Sted i Kirke eller Skoler, men alle Hellige, som elske den Herre Jesum og lever gudeligen i Verden skal forfølges af Konger, Fyrster, Biskopper og af alt hvad der i Verden er stort og mægtigt ja alle sande Christne skal nu omstunder, som vi Peter Larsen Skræppenborg, Lægprædikant. Fra gården Store Skræppenborg i Brylle på Fyn og under påvirkning af det pietistiske og herrnhutiske Christiansfeld. Foretog talrige prædikenrejser ikke alene på Fyn og Langeland, men også i Jylland. I maj 1838 holdt han sine første gudelige forsamlinger på Langeland (Simmerbølle) under dramatiske omstændigheder, idet de blev søgt forhindret. Træsnit Efter foto. Det kgl. Bibliotek. høre, ikke længer være sikre, men trues med Fængsel og haard Straf, dersom de forsamler sig i Jesu Navn. 8 Niels Johansen blev i 1838 idømt en bøde på 100 rbdl. sølv. De vakte var gennemgående positive og loyale over for enevoldskongen og hans styre, men deres synspunkter harmonerede dårligt med det kirkesyn, som regeringens kirkelige hovedrådgiver biskop J.P. Mynster, klart udtrykte i sin andagtsbog om de christelige troeslærdomme (1833). Han frygtede, at vækkelserne kunne skabe splid i Sognene, fordi de åndeligt svage eller uinteresserede lægfolk blev tilsidesat på bekostning af de kristeligt aktive herunder ikke mindst 100 Vækkelserne på Fyn

5 Biskop Nicolai Faber, Udgav i 1825 en prædikensamling, der gjorde ham landskendt, og som forholdt sig kritisk til de vakte og samtidig viste en udvikling bort fra rationalismen. Faber var Sognepræst i Allested og holdt bibellæsninger med menigheden og fik derved rettet op på Sognets menighedsliv. Biskop fra 1834 i Fyens Stift. Litografi udført 1844 efter maleri af N.P. Holbech. Efter foto. Det kgl. Bibliotek. de vakte. Mange ville kunne komme til at føle sig uden for statskirken usikre uden egentlig ståsted, og derfor måtte statskirkens rummelighed bevares. Alene staten kunne tage tilstrækkelig hensyn til alle sider af det kirkelige liv. Den fynske biskop Faber og andre i hans præstegeneration mente også, at de vakte ville kunne skabe en splittelse i statskirken og bryde ud. Denne opfattelse kan hænge sammen med magister Jacob Lindbergs aktiviteter. Han var redaktør på tidsskriftet Nordisk Kirketidende, som efterhånden var blevet det ledende organ for de vakte. Til kancelliet udtalte Faber i juli (14/7) og oktober (7/10) 1835 sin frygt for, at Lindberg ville kunne oppuste vækkelsen på Fyn. Lindberg var præget af vækkelseskristendommen. Han truede med adskillelse fra statskirken og organiserede i 1835 underskriftsindsamlinger blandt de vakte ikke mindst på Fyn med ønsket om indførelse af Pontoppidans lærebog i kristendom. Denne lærebog i religion var af regeringen blevet afløst af den fornuftsprægede Balles lærebog, som de vakte ikke kunne lide. Ligeledes foregik der året før en underskriftsindsamling med ønsket om Sognebåndsløsning, så de vakte kunne søge andre end Sognets præst ved dåb, konfirmation og nadver. De vakte ville helst undgå de rationalistiske præster. Dertil kom adressen mod ritualændringer i 1839 (jf. ovenfor). Disse tre protestadresser kan give et fingerpeg om de fynske vækkelsers omfang i 1830 erne. Tages der skyldigt hensyn til, at der blandt underskriverne er flere gengangere, drejer det sig om i alt ca underskrivere. De var fordelt på tre adresser (i 1834, 1835 og 1839), som ganske vist for manges vedkommende dækkede en hel husstand (ægtefælle, aftægtsforældre, børn m.m.). Erhvervsgrupperne for underskriverne var nævnt ud fra hyppighed: hustruer og enker, karle, husmænd, piger, håndværkere, gårdmænd, boelsmænd, insiddere, fiskere og søfolk. Ungdommen fyldte en hel del i disse adresser. Det drejede sig om karle og piger, der stammede fra almuens forskellige sociale lag. De lavere sociale lag i almuen dominerede, f.eks. på Syd- og Østfyn, selvom gårdmænd også var betydeligt repræsenteret, f.eks. på Kertemindeegnen. Den fynske forsamlingsbevægelse kan således ikke blot ses som en udpræget underklassebevægelse. 9 Der er tale om en bred sammensætning af landboerhverv. Antallet af vakte underskrivere tæller dog ikke meget set i forhold til det samlede indbyggerantal på Fyn, men alle de andre Sognebeboere foretog sig ikke noget, og de vakte tog føringen med stor virkning. Vækkelsens fortalere må have været dygtige og veltalende. Sognefoged Hans Christensen, Vejstrup, mente eksempelvis, at når blot der var en til to vakte til stede, så var hele Huset i Bevægelse. Provst U.A. Plesner på Langeland understregede, at de vaktes styrke lå i henvisningen til nødvendigheden af et åndeligt liv. Uenigheden mellem biskop Faber og provst Plesner Vækkelsesbevægelsen var en kilde til uro, en protestbevægelse. Protesten bundede i de vaktes ønske om frihed for deres tro. De vakte læste således Lindbergs artikler i Nordisk Kirketidende f.eks. i årene om de lutherske menigheder i Schlesien. Disse lutherske menigheder ville ikke acceptere den preussiske konges ritualforandringer i 1830, og det endte i 1835 med dannelsen af en luthersk frikirke. For Lindberg og hans meningsfæller gjaldt det om at kæmpe for lægfolkets kirkelige frihed, og man truede med at kunne komme i samme situation som de lutherske brødre i Schlesien og bryde ud af statskirken. Under alle omstændigheder førte Lindbergs ledende funktion i vækkelsen og hans mange udfald mod teologer til, at en person som biskop Faber gik kraftigt til modstand mod de vakte. Han var også ganske alarmeret over de voldsomme vækkelser på Langeland i slutningen af 1830 erne. Der skulle slås hårdt ned. Provst U.A. Plesner fra Langeland var dog ikke enig med ham. De vakte på Langeland havde i U.A. Plesner en tolerant fortaler. I betænkning fra 24. oktober 1839, som biskop Faber havde bedt ham om, fremførte han den langelandske vækkelses positive sider. De vakte var med til at fremme Sognenes hensygnende liv, og de vakte holdt sig til kirkens hovedlærdomme og den hellige Skrift samt var kongens tro undersåtter. Dog statuerer de en højere Lov, end Kongens, noterede Plesner. Faber protesterede i ledsageskrivelsen til kancelliet: Hele Landet var [ikke] hensunken i en Indifferentisme. Han afviste, at de vakte holdt sig til Skriften alene, for de stillede betingelser til dén, som læste eller hørte Bibelens Gudsord i form af bod og omvendelse, som de vakte mente var en forudsætning, der måtte gaae forud og blive Nøglen til Skriften, som ellers var en lukket Bog. Men Faber hævdede kritisk, at hvis Bibelen ikke var fuldt tilstrækkelig, så var som han formulerede det den sande evangeliske, ægte lutherske Basis forrykket, og Læren om Bibelen som et Guds Ord, selv fuld af Liv, Aand og Sandhed, i Realiteten forkastet. Faber var ikke tilfreds med sin provsts beretning om det vakte lægfolk. Kronprins Christian, den senere Christian VIII, der var guvernør på Fyn, havde været involveret i provstens og biskoppens diskussion. I et privat brev til Plesner i november 1839 mente kronprinsen over for Plesner, at aandelige Vaaben måtte foretrækkes frem for forfølgelser. Kronprinsen fastholdt samtidig konventikelplakaten fra 1741, som de vakte stødte an imod. Han var modstander af de vaktes fremmed Indflydelse og Proselytmageri. Deres forsøg på at hverve sig proselytter, dvs. tilhængere til deres tro på tværs af Sognegrænserne, kolliderede desuden med statens grundlag, hvilket kronprinsen allerede flere år 102 Vækkelserne på Fyn

6 Kronprins Christian Frederik Fyns første guvernør, den senere kong Christian VIII, Danmarks sidste enevoldskonge. I sin guvernørtid havde kronprinsen gode kontakter både til biskop N. Faber og provst U.A. Plesner. Maleri af Louis Aumont, Efter foto, Rosenborg. tidligere havde understreget i brev fra januar 1836 til Faber. 10 Midt i 1830 erne havde Faber ment, at de vaktes adfærd var udtryk for separatisme og et angreb på Sognets enhed. Han ville derfor beskytte Sognet mod disse splittende vildfarelser. Han havde i 1834 udarbejdet et skrift om Udvikling af Bibellæsningens Væsen, Vigtighed, Nødvendighed. Holdningerne i dette skrift blev Fabers grundlag under de følgende års mange sager mod de vakte. I dette skrift mente Faber, at hele Sognets befolkning som modvægt til de vaktes mission skulle rustes til bibellæsning. Bibellæsningen skulle ikke dreje sig om theologiske Forelæsninger, men om hele Menighedens Opbyggelse. De vakte baptister i 1840 erne og regeringens dåbstvang Øvrighedens retssager mod de vakte stilnede af omkring oktober 1840, fordi Christian VIII valgte at udstede et cirkulære om at standse forfølgelsen af de vakte. Han udviste tolerance over for de vakte. Der skulle kun ved præsternes indsats anvendes Aandelige Midler. Statens forfølgelser fortsatte imidlertid for separatistiske grupper. Den baptistiske vækkelse i 1840 erne, som kun omfattede små grupper, betød netop et brud med kirkeinstitutionen. Man unddrog sig præsternes sakramentemonopol og foretog voksendåb. Øvrighedens forfølgelser af baptisterne rejste en voldsom debat i liberale og kirkelige kredse, ligesom det skete blandt de vakte indbyrdes. Mange talte for religionsfrihed, bl.a. pastor N.F.S. Grundtvig og prof. H.N. Clausen. Der blev lagt pres på regeringen, men efter indhentede betænkninger fra biskopperne valgte regeringen i 1842 at fastholde barnedåben for alle landets borgere (jf. forordning af 30. maj 1828), og samtidig gav den baptisterne en begrænset forkyndelsesfrihed (jf. plakat af 27. dec. 1842), som dog var en lempelse. Der var et loyalitetsproblem hos mange i embeds- og kirkekredse, bl.a. hos biskop J.P. Mynster, mellem princippet om Samvittigheds-Frihed og den legale forståelse under enevælden. Det var pga. reskript af 5. marts 1745, ifølge hvilket baptismen blev betragtet som en sekt, fordi den ikke havde en skreven konfession, der kunne begrunde en selvstændig dåbspraksis som voksendåb. De tolererede trossamfund (jøder, katolikker og reformerte) derimod var defineret med en selvstændig klar konfession og tradition, som viste, hvorledes de tolkede Bibelen. De tolerede trossamfund på Fyn var ikke mindst repræsenteret ved jødiske menigheder i Odense og Faaborg. Baptismen spredte sig i 1839 fra baptistmenigheden i København til nye menigheder på Vestsjælland, Langeland og i Aalborg. Den baptistiske rejsepræst J. Købners besøg på Langeland varede fra den 27. juli frem til den 4. august 1839, da han af politiet førtes om bord på færgen i Rudkøbing. Han hævdede, at statskirkens Barnebestænkelse slet ikke var påbudt i Skriften. Derimod pålagde Skriften en voksendåb ved neddyppelse efter omvendelse og tro. I virkeligheden var statskirkens præster ganske i tvivl med hensyn til barnedåbens betydning. De fleste hævdede, at dåbens nådesvirkning først kom med konfirmation og den første altergang. Dette synspunkt gjaldt også provst U.A. Plesner, som blev citeret for denne holdning i retsforhør af vakte baptister. Det blev biskop N. Faber meget fortørnet over. 11 Virkningen af Købners besøg kom hurtigt, for allerede i september 1840 blev der dannet en baptistmenighed på Langeland, ledet af lægprædikanterne A.M. Hansen og Rasmus Jørgensen. 12 Konflikterne fortsatte de følgende år på grund af de foretagne tvangsdåb af baptistiske børn. På Langeland blev flere nyfødte børn i tidsrummet tvangsdøbt, men herefter ebbede øvrighedens forfølgelser ud. Plesner erklærede over for Faber, at det var med blødende Hjerte, flere præster måtte foretage disse tvangsdåb. 13 Kongen skiftede standpunkt fra 1846, idet han tilsyneladende ønskede lempelser i religionsudøvelsen for baptisterne. Men kongen tøvede, og regeringen var henholdende i forståelsen af baptistplakaten indtil 1847, da alle forfølgelser og tvangsdåb blev sat på standby. Samvittighedsfriheden og den religiøse tolerance havde bl.a pga. baptistsagen efterhånden vundet indpas i statens ledelse, og der var i slutningen af 1840 erne bred enighed om den religionstolerance, som blev endeligt formuleret med religionsfriheden i Grundloven af Der blev med grundloven formelt indført et repræsentativt styre, der afløste enevældens styreform. Vækkelserne splittes ( ) Vækkelsens eksplosive udvikling hos de vakte inden for kirken kom efterhånden ind i et roligt leje på Fyn og Langeland. De vaktes tankeverden blev præget af N.F.S. Grundtvig. Denne havde med sin kirkelige anskuelse (jf. Kierkens Gienmæle, 1825) lagt afgørende vægt på trosbekendelsen, som den lød med ja-ordet ved dåben. I denne dåbspagt kunne menigmand kende sin kristentro uafhængig af de skriftlærde præster. Hos de vakte blev dåbssakramentets betydning understreget ved siden af Skriften. Et eksempel var lægprædikanten Johan Nielsen, der i sine erindringer fremstod især som luthersk og pietistisk from forkynder. Han fastholdt barnedåbens betydning over for baptisterne. 14 Senere blev han rejseprædikant på Fyn og i Jylland i Indre Missions tjeneste. Johan Nielsen fortsatte sin nære tilknytning til Peder Larsen Skræppenborg, som han i 1856 fulgtes med på missionsrejser i Jylland. Både på Kertemindeegnen og senere an- 104 Vækkelserne på Fyn

7 dre steder var Skræppenborgs forkyndelse den samme. Den drejede sig om den bibelske tale om synd og nåde, men han tilegnede sig samtidig Grundtvigs tanker om dåb og nadver som selve livskilderne. Skræppenborg udtalte, at ved dåben var Herren selv til stede naar vi først troer og ere komne i Pagt med ham, da kommer han og ved Daaben ligesom trykker sit Segl paa, at nu er det vist og sandt, at vi hører ham til. Med denne grundtvigske holdning mente Skræppenborg, at ubodfærdige syndere og folk, der levede ugudeligt, brød dåbspagten og måtte omvende sig og forny deres dåbspagt. Således havde han slået bro mellem den pietistiske fromhed og det grundtvigske dåbssyn, hvor alt allerede var givet i barnedåben.15 Snart kom bruddet på Fyn mellem de grundtvigske vakte og de mere pietistisk orienterede. Eksemplet er Johan Nielsen og de sydfynske gudelige forsamlingers pietistiske levevis med vægten på helliggørelse vendt mod denne verdens jammerdal såsom søndagsarbejde, dans og musik. Dette førte til et brud i 1849 med den fra 1841 vakte bonde Christen Hansen. Han var søn af Sognefoged og politiker Hans Christensen Vejstrup. Sønnen blev landstingsmand og var senere initiativtager til dannelsen af Vejstrup Valgmenighed. Efter bruddet med Johan Nielsens vakte kredse på Sydfyn og Langeland søgte Christen Hansen først til grundtvigianeren, pastor F.E. Boisen i Skørpinge på Sydvestsjælland, som tidligere havde gæstet de gudelige forsamlinger på Sydfyn og Langeland. Chr. Hansen fandt dog ingen klar tale om dåben i Boisens forkyndelse, så han søgte i stedet til pastor Vilh. Birkedal i Ryslinge. Pastor Vilh. Birkedal er et godt eksem- 106 pel på det første slægtled af grundtvigske præsters forkyndelse. De prædikede lov og evangelium ud fra en luthersk-ortodoks og pietistisk forståelse. Både Christen Hansens erindringer og Birkedals prædikener i 1850-erne viser hen til, at først på dette tidspunkt i 1850-erne tilegnes for alvor Grundtvigs dåbssyn med dåbspagten. Det drejede sig om på barnets vegne at sige ja til bekendelsens forsagelse og tro, efterfulgt af Guds nådes tilsagn: Den almægtige Gud, vor Herres Jesu Kristi Fader, som nu har genfødt dig ved vand og Helligånden og skænket dig syndernes forladelse, han styrke dig med sin nåde til det evige liv! Denne udvikling med tilegnelsen af Grundtvigs dåbssyn kan også iagttages hos pastor J.S. Brandt i Ollerup. Først i 1850-erne fremstod grundtvigianismen mere markant på Fyn. Pastor Vilh. Birkedal blev bevægelsens første store leder på Fyn, og senere i 1868 blev han Ryslinge Valgmenigheds første præst.16 Der går en lige linje fra almuens selvstændige optræden i vækkelsesbevægelsen til tidens folkelige oplysning, som var inspireret af Grundtvig. På Kertemindeegnen havde lægprædikanten Rasmus Nielsen allerede i 1830-erne dannet et læseselskab med det formål at læse Grundtvig. Ligeledes dannede han et Dansk Samfund på Hindsholm, hvortil der var stor tilslutning. Den kreds, han samlede, blev senere i 1850-erne støttet af Christen Kold, der var under stærk påvirkning fra Grundtvig, ikke mindst hans folkelige tanker. Kold havde efter hjemkomsten fra krigen i 1848, hvor han var frivillig, læst Grundtvigs verdenshistorie og besluttet, at han ville arbejde for at faa Folk til at tro på Guds Kærlighed og Danmarks Mormoner på besøg. "Tvende Mormoner ere paa deres Vandring komne ind i et Tømmerhus paa Landet, hvor de ved Prædiken og ved Fremvisning af nogle af deres Sekts Skrifter søge at vinde nye Tilhængere, skrev maleren Christen Dalsgaard på sit billede. Trods mormonernes og især baptisternes mission i 1850 erne forblev hovedparten af de vakte inden for den rummelige folkekirke, hvor de bevarede deres særpræg med tilknytningen til bedehuse/ missionshuse. Efter foto. Statens Museum for Kunst. Lykke. Først dannede han en højskole i Ryslinge i 1852, hvor bønderkarle netop under inspiration af historien og poesien kunne blive trukket op som fjederen i et ur. Allerede i 1853 flyttedes højskolen til Dalby ved Kerteminde. Tilstrømningen var stærk, og det blev i 1862 nødvendigt at flytte højskolen til Hjallese. Rasmus Nielsens og Chr. Kolds klare grundtvigske virksomhed på Kertemindeegnen blev senere grundlaget for valgmenigheden i Kerteminde og Dalby, stiftet i Det år valgmenighedsloven blev vedtaget af Rigsdagen. Grundtvigs tanker fik i det hele taget mange fremtrædende vækkelsesfolk frem i første linje. De værnede om den kirkelige frihed Vækkelserne på Fyn i forbindelse med dannelse af de fynske valgmenigheder. Markant var også den grundtvigske præst, kirkehistorikeren Ludvig N. Helveg, i Hospitalsmenigheden, Odense. Grundtvigianismen fik stigende indflydelse efter systemskiftet i 1848, især på Fyn. Da en af herrnhuternes emissærer J.P. Lund i 1852 kom til Fyn efter 29 års fravær udtalte han, at Fyn nu var blevet grundtvigsk. Han blev modtaget venligt af sine tidligere støtter, men, som han beretter hjem til Christiansfeld, ville hjerteligheden have været meget større, hvis han ikke var kommet fra Christiansfeld, men fra Grundtvig i København.17 De øvrige vakte grupper må dog ikke 107

8 glemmes. De var af kristelige og sociale grunde ikke søgt over i den grundtvigske lejr, og de blev mere og mere hjemløse. Netop baptister og mormoner fik hos dem let spil i 1850-erne. I 1857 blev der således stiftet en mormonmenighed i Odense til trods for den fynske biskop C. Th. Engelstofts forgæves modstand i form af en advarende pjece Om Mormonerne (1855). Få år senere, den 13. september 1861, blev foreningen Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark stiftet i Stenlille på Sjælland. Her var tale om en mere bodspræget fromhed. Den personlige bekendelse af synd og evangeliets tilsagn til den enkelte, der blev vundet for Jesus, vandt naturligt genklang i disse kredse. I 1869 rejste grundtvigske og missionske fynboer en mindesten ved Kerteminde for Christen Madsen, hovedskikkelsen i den gudelige vækkelse på Fyn. Christen Madsen havde helt tilbage i 1819 begyndt sin evangeliske gerning som lægprædikant og det var i år siden. Han var således begge kirkelige retningers fælles historiske udgangspunkt. Men bruddet var alligevel en kendsgerning omkring 1870, og Indre Missions leder Vilhelm Bech præciserede i sin tale ved mindestenen, at de andre var grundtvigianere og ikke kristne. Få år efter, i 1872, døde Grundtvig, og en ny udvikling inden for grundtvigianismen tog fart. Den var påvirket af radikale kredse (Brandes) og af højskolekredse, der udelukkende interesserede sig for det folkelige element i Grundtvigs tanker. Dermed var ringen sluttet. Opgøret startede i begyndelsen af 1800-tallet med front mod statskirkepræster og enevoldsstat, og sluttede med vækkelsens splittelse og indbyrdes strid omkring De to mest dominerende kirkelige retninger i dansk kirkeliv op til vore dage grundtvigianismen og Indre Mission blev således skabt ud af en fælles vækkelsesbevægelse midt i 1800-tallets brydningsår. Anvendt litteratur Baagø, K.: Magister Jacob Christian Lindberg. Studier over den grundtvigske bevægelses første kampe, København Glædemark, H.J.H.: Kirkeforfatningsspørgsmaalet i Danmark indtil En historisk-kirkeretlig Studie, København Hansen, Holger Bernt: Fynske Præstekonventer, Studier over den fynske Geistlighed , København Koch, Hal, Et kirkeskifte. Studier over brydninger i dansk kirke- og menighedsliv i det 19. århundrede, København Lindhardt, P.G.: Vækkelser og kirkelige retninger, Århus Nielsen, O. Nørskov: Andagtslitteraturen og de gudelige vækkelser på Fyn , Odense Rasmussen, Jens: Sekularisering og statskirke , Historie, vol. 2, Århus Rasmussen, Jens: En Brydningstid. Kirkelige holdninger i guldalderperioden , Odense Rasmussen, Jens: J.P. Mynster. Sjællands biskop Kampen for en rummelig kirke. Forholdet til N.F.S. Grundtvig og Grundloven, Odense Rasmussen, Jens: Kampen for indflydelse i statskirken, Nicolai Faber. Fyns Biskop Studier i statskirkens organisation, bispeembede, præstestand & menighedsliv, Odense, Rasmussen, Jens: Provst U.A. Plesners virke som embedsmand og politiker, Odense Rasmussen, Jens: Religionstolerance og religionsfrihed. Forudsætninger og Grundloven i 1849, Odense Stidsen, Johs. E.: Hold fast ved det du har! De stærke Jyder, med særligt henblik på deres salme- og sangtradition, Odense Stidsen, Johs. E.: The Dynamics of Reform of Piety in Denmark, c , Piety and Modernity, edited by Anders Jarlert. Bind III i værket: The Dynamics of Religious Reform in Northern Europe , Leuven Thyssen, A. Pontoppidan (red.): Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede, bd. I-VI, København 1960ff. Thyssen, A. Pontoppidan og Thodberg, Chr. (red.), Grundtvig og grundtvigianismen i nyt lys. Hovedtanker og Udviklingslinier fra de senere Års Grundtvigforskning, Århus Thyssen, A. Pontoppidan, (red.): Herrnhutersamfundet i Christiansfeld, bd. I-II, Åbenrå Noter 1 Se Thyssen (red.) 1960ff. 2 Hanne Sanders: Bondevækkelse og sekularisering. En protestantisk folkelig kultur i Danmark og Sverige , Stockholm 1995, s. 15f., 259f. 3 Se oversigten over de vaktes brug af andagtslitteratur. Thyssen (red) 1960ff, bd. III, 1, s J.F. Boesen: Christelige Raad og Formaninger til sand Gudsfrygtigheds Fremme, tilegnede især unge Christne, som have fornyet deres Daabs Pagt, 1825, s (ny udg.: København 1839). 5 R. Balslev: Opbyggelige Betragtninger for Syge, Haderslev 1806, 3. udg., 1835, s. 16f. Jf. Betragtninger over Christendommen, Odense 1800 og Nytaarsgave for Christne, Odense Chronologiske Register over de Kongelige Forordninger For året 1741, III. Deel, udg. af J.H. Schou, København 1777, s. 363ff. 7 Der er re gistreret 124 religiøse husforsamlinger på Langeland i tidsrummet se Hanne Sanders: Bondevækkelse og sekularisering, Stockholm 1995, s. 99 og s. 363ff. 8 Herrens Ord i de sidste Verdens Dage, Odense 1837, forord (citat), og s Thyssen (red) 1960ff, bd. III, 2, s og s. 409ff. (oversigt over adresseunderskriverne). 10 Om betænkningerne i efteråret 1839: Jf. 1.dept, Rigsarkivet: Brevsager til kancelliekspeditioner : sag nr.3185/ 1839 (hertil slutter sig nr.1663, 2016, 2499/ 1839) vedr. Fabers betænkning af 10/ og Plesners beretning af 24/ , vedlagt Fabers skrivelse af 15/ Endv. Kongehusets arkiv, Rigsarkivet. Breve m.v. til kongen, , vedr. Plesners beretning og ledsageskrivelse af 24/ til kronprinsen, samt Fabers indberetninger m.v., især afhandling af 26/ (nr.149, 239, 241). N. Fabers privatarkiv, Det kgl. Bibliotek, additamenta nr.269,2 vedr. kronprinsens brev af 26/ og 23/ Fyns Bispearkiv, La.F. Langelands sdr. herredsbreve, vedr. Plesners skrivelse af 9/ ang. forelæsninger om dåben. Endv. Fyns Bispearkiv, La.F. Cirk. konferensprot., Langelands konvent, , ang. præsternes diskussion i november Desuden 1.dept., Rigsarkivet. Brevsager til Kancelliekspeditioner , brevsag nr / Heri ligger Fabers indberetninger til kancelliet 19/9, 3/10, 31/ ; ligeledes Plesners indberetning af 4/ dept., Rigsarkivet. Brevsager til Kancelliekspeditioner , brevsag nr / Ligeledes Fyns Bispearkiv, La.F. Langelands sdr. herredsbreve, vedr. Plesners skrivelse til Faber af 9/ i Rasmus Jørgensen-sagen. 13 Fyns Bispearkiv, La.F. Langelands sdr. herredsbreve, : skrivelser af 24/4-42, 21/2 43, 21/6 44, 22/6 47. I sidste skrivelse bad Plesner biskoppen om at måtte undgå at døbe et udøbt barn i Humble Sogn. Faber overlod det til Plesners egen afgørelse, Fyns Bispearkiv, Kopibog den 18/ Johan Nielsen: Min Kamp med Baptister og Mormoner, 4. oplag, København 1894, s. 7f. (findes i Træk af Johan Nielsens Liv, 2. oplag, København 1894): Heri gengives en samtale med forstanderen for Langelands Baptistmenighed, som også blev omtalt af Jens Dyrholm: En Røst i vor bevægede Tid mod Baptismen, Mormonismen og andre religiøse Forvirringer, Odense Et par Ord i Anledning af vores hellige Daabspagt, Odense 1839, s. 24 (citat), 35, 45-46, H.K. Rosager: Christen Hansen Vejstrup. Rosagergaard-Slægten, Odense 1950: heri er trykt Christen Hansen Vejstrups erindringer, s.12ff, især si Vilh. Birkedal: Naadens Sorg og Sorgens Naade, Prædikener, bd. I, Odense 1856, s. 492f., A. Pontoppidan Thyssen m.fl.: Vækkelsernes Frembrud i Danmark i første Halvdel af det 19. Århundrede. De fynske Vækkelser, bd. III, 2, København 1964, s Vækkelserne på Fyn

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel: Winding) Dåb DDS 448,1-3

Læs mere

Fra Jerusalem til Folkekirken

Fra Jerusalem til Folkekirken Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Nollund Kirke. Søndag d. 15. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til pinsedag, Joh. 14,15-21, 2. tekstrække. Salmer. DDS 290 I al sin glans nu stråler solen. DDS 291 Du, som går ud fra den

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN

UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN UGE 8: MISSIONEN OG KRAFTEN FØR DU BEGYNDER Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Missionsbefalingen om at gøre til disciple og om

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89

3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 1 3. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 15. december 2013 kl. 10.00. Salmer: 77/82/76/78//86/439/89/353 Uddelingssalme: se ovenfor: 89 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER

HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HELLIGÅNDENS DÅB & GAVER Helligåndens dåb er ikke kun en lille del af

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen De danske mormoners historie Jesper Stenholm Paulsen Indholdsfortegnelse 1. Før indførelsen af grundloven og mormonernes ankomst til Danmark: 13 Vejen til religionsfrihed i Danmark 13 Den generelle udvikling

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn marts til maj 2006 Adresser: Sognepræst: David J. Kessel, Strandvej 8, Egernsund, tlf.: 74442658, e-mail: djk@km.dk Menighedsrådsformand: Margit Kristensen, Teglparken

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2013. Hinge Kirke kl.9 (nadver). Vinderslev Kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 100-111/ 98-101- 118 Vinderslev kl.10.30: 100-121- 107/ 98-101- 118 Tekst: Joh 1,1-14 I begyndelsen

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen Forbemærkning: Min udlægning til teksten til 5. søndag efter Trinitatis bringes i to udgaver. Den første udgave er den oprindelige. Den anden udgave Mark II er den, som faktisk blev holdt. Af forskellige

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning:

Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst. Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: Velkomst og tema: GT-læsning: Gudstjeneste 141214 10.30 Brændkjærkirken 3 sia Prædiken ved Ole Pihl, sognepræst Tekster: Es 35; Matt 11,2-10; Salmer: DDS 84 Gør døren høj DDS 87 - Det første lys DDS 81 Fryd dig du Kristi brud DDS 77

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab!

Bornholmske Frikirker. Et åbent fællesskab! Bornholmske Frikirker Et åbent fællesskab! 2 INDHOLD Rønne: 3 Baptistkirken Bornholmske Frikirker i samarbejde 4 Frelsens Hær 5 Metodistkirken 6 Missionskirken 7 Pinsekirken Et åbent fællesskab! Hasle:

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække

Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 15. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække Salmer DDS 192: Hil dig, Frelser og Forsoner! DDS 520: Du, som freden mig

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere