Højskoleliv. STREET PARADE Deltag i en af festivalens super-events. GREEN NINJAS Sæt din indre ninja fri og opfyld din mission

Transkript

1 POLITIKEN 6 Lørdag 17. april Højskoleliv Spirituelt Personlig udvikling. Side 4 Fantasifuldt Grænser for tilskud. Side 8 Debat Politisk sommer. Side 10 Dans Svedig salsa. Side 12 Harry Potter På eventyr med familien. Side 17 Alternativt Jul på højskole. Side 20 EN KORT AFFÆRE En uge eller to på højskole kan være en intens og anderledes ferie eller et koncentreret intellektuelt forhindringsløb. For alle er mødet med andre mennesker en pointe. Foto: Hans Christian Jacobsen AL SÆT HANDLING BAG ORDENE 15 SOMMERDAGE MED HØJSKOLE OG FESTIVAL FILMPRODUKTION OG REPORTAGE MUSIK OG DANS FÆLLESSKAB, FEST OG FRIHED HØJSKOLE [ JUNI], ROSKILDE WARM-UP [ JUNI] & ROSKILDE FESTIVAL [1. 4. JULI] STREET PARADE Deltag i en af festivalens super-events DIN MENING TØR DU DELE DEN? Lær de retoriske kneb og sæt din mening fri Pris for 15 dage: 4.750,- [inkl. adgang til Roskilde Festival] Læs mere og tilmeld dig på: Foto: XXX ORIK TEST DIT TALENT I PRAKSIS WORKSHOPS OG FOREDRAG PERFORMANCE OG RETORIK GREEN NINJAS Sæt din indre ninja fri og opfyld din mission ROCK N ROLL-REPORTAGE Udvikl dit sprog som festivalrapporter STREET DANCE Dyrk dine svedige moves i danseworkshoppen FESTIVALENS MAGISKE ØJEBLIKKE FANGET PÅ FILM Lav din egen festivalfilm FÅ PLADSER TILBAGE

2 2 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Syng, så klaphatten passer DETTE TILLÆG om højskolernes korte kurser må gerne læses nynnende. Eller syngende af lungernes fulde kraft, hvis ikke det fører til, at birkes står i kaskader ud over morgenbordet. Sådan er det tænkt, og sådan er det skrevet. Vi har spurgt forskellige kursister om deres JACOB FUGLSANG, UDDANNELSES- REDAKTØR yndlingssang fra Højskolesangbogen. Det har vi gjort, fordi højskole og sang hører sammen som forår og kolde øl, for at tage et par ord fra Jens Rosendals Du kom med alt det der var dig. Den sang er god at nynne ved læsning af de kommende sider. For selv om det er en forårssang, vil Du kom med alt det der var dig også lyde gennem fællessale landet over akkompagneret af klaver, når de korte sommerkurser starter. Sangen rammer nemlig hovedet på sømmet i forhold til, hvad højskoler gerne vil være. En hyldest til livet i al sin mangfoldighed og en opfordring til at leve det stærkt og klart. HØJSKOLERNES KORTE kurser favner vidt, som tillægget her afspejler med alt fra spiritualitet til klaphatte. Det kan og skal diskuteres, hvad højskolekurser kan rumme for at berettige til offentlige tilskud. Den helt rigtige formel for blandingen af underholdende og oplysende elementer er svær at formulere især når det gælder kurser, hvor kursister vælger højskolen som en aktiv ferieform. Som en deltager fra Harry Potter-kurset i Toftlund formulerer det, er det sjovere at se børnebørnene i intens aktivitet på en højskole end i vandkanten på en charterferiestrand. MEN FØR GOLFKØLLEN svinges og dansen trædes, holdes der stadig morgensamling og synges på højskolekurser. Heldigvis for det. For der sker noget særligt, når mennesker synger sammen. Det bryder lidt af den urørlighedszone, de fleste af os vandrer omkring med. Fører til en åbenhed, der er et godt udgangspunkt for dagens program. Rører lidt af den musikalitet, alle vandrer omkring med, men som tit gemmes og glemmes i en hverdag med huskesedler og pensionsopgørelser. God fornøjelse med at læse tillægget. Vi håber, at det vil give anledning til at nynne, synge og glæde sig til kommende højskoleoplevelser. jacob.fuglsang@pol.dk Unge vender tilbage til højskolen Års tilbagegang for de danske højskoler er nu vendt af en mærkbar fremgang i elevtallet, ikke mindst på de lange kurser, hvor unge nu igen kan få betalt et helt eller halvt års ophold til at finde sig selv. DORRIT SAIETZ Efter mange års meldinger om krise og tilbagegang kan de danske folkehøjskoler nu notere sig, at elevantallet stiger. Fra 2008 til 2009 valgte seks procent flere unge at tage på lange højskolekurser, mens tre procent flere valgte de korte kurser. Samlet voksede højskolernes elevtal med knap fire procent, viser tal fra Undervisningsministeriet.»Vi er rigtig glade«, siger Højskoleforeningens generalsekretær Niels Glahn.»Og prikken over i et for os er, at stigningen ligger over den vækst, der er i ungdomsårgangene, så der er reelt tale om, at flere unge vælger at tage på højskole«. Selv om de korte sommer- og feriekurser har succes med at nå ud til en bred målgruppe, er og bliver de lange højskolekurser på uger, der primært henvender sig til unge, højskolens kerneydelse. Det er på de længere kurser, at undervisning og samvær går op i en højere enhed, hvor man finder ro, og man finder sig selv i et samvær med andre i tråd med det livsoplysningsprojekt, som er højskolens fornemste mål. Væk fra fladskærmen Niels Glahn tror på, at tendenserne i tiden giver højskolerne ny vind i ryggen, og at også de skoler, som i øjeblikket har svært ved at skaffe elever, vil opleve en større søgning. højskoleliv»især efter finanskrisen er folk blevet mere eftertænksomme. Det hele handler ikke om fladskærme og hurtige ferierejser, men lige så meget om fællesskab og samvær«, siger han.»vi er kommet væk fra den tid, hvor man udelukkende kigger på, hvad der er godt for en selv, men også ser på, hvad man kan gøre sammen med andre«. I de mellemliggende år har krisen luget godt ud i højskolernes antal. Fra flere end 100 skoler i de gyldne årtier fra 1980 erne til 1990 erne er nøglen nu drejet om på mere end hver fjerde højskole. I dag er der 74 højskoler tilbage. Nedturen tog for alvor fart i 1990 erne, da tilskudsordningerne blev lavet om, så det ikke længere var så let for unge ledige at tage på højskole med dagpenge eller kontanthjælp. Den ordning havde højskolerne ellers nydt godt af. Men da reglerne blev ændret i 1996, udløste det en dramatisk nedgang af unge, der brugte et halvt eller helt års højskoleophold på at blive afklaret og finde sig selv uden at skulle hive de titusinder af kroner op af lommen, som et ophold på højskole koster. Atter gratis på højskole Om dette har noget som helst at gøre med, at færre unge i dag gennemfører en uddannelse, er umuligt at sige. Men sikkert er det, at som led i kampen for at opfylde målsætningen om, at 95 procent af alle unge skal tage mindst en ungdomsuddannelse, er der nu igen åbnet for, at man som ung kan få sit højskoleophold betalt, og tilmed få tilknyttet en mentor, hvis man er under 25 og endnu ikke er kommet videre efter grundskolen. Også andre tendenser i tiden gør, at højskoler atter er blevet et mere populært valg for flere unge, siger ungdoms- og uddannelsesforsker Camilla Hutters. Elevtallet stiger på ny Omregnet til hele årselever a 40 uger hver - 1 elev i 40 uger eller 40 elever i 1 uge»jeg tror, det hænger sammen med den effektivisering, der er sket af uddannelsessystemet. Helt fra folkeskolen skal man vælge og have fokus på at komme hurtigt videre. Det hele er blevet meget mere målorienteret, og mange unge har et behov for at få tid og rum til afklaring, som højskolerne kan imødekomme«. Hun sammenligner et halvt eller et helt år på højskole med en rygsækrejse, at kaste sig over noget kreativt eller noget helt syvende det er alt sammen pauser, som mange unge holder, inden de føler sig parat til at komme videre.»på en højskole kan man få perspektiv på sit liv. Højskolen er et sted, hvor man kan lære det, man har lyst til. Det er et eksamensfrit og pensumfrit lærerum, hvor der er tid til at tænke over, hvad man vil«, siger hun. For at få fuldt tilskud til højskoleopholdet skal det indgå i den uddannelsesplan, ANSVARSHAVENDE Tøger Seidenfaden REDAKTIONSCHEF Anne Mette Svane UDDANNELSESREDAKTØR Jacob Fuglsang REDAKTION Pernille Mac Dalland, Dorrit Saietz og Claus Paaske LAYOUT Kristoffer Løve Østerbye ADRESSE Højskoleliv, Rådhuspladsen 37, 1785 København V. Telefon: uddannelse@pol.dk Annoncer: ANTAL Kilde: Højskolernes Sekretariat På en højskole kan man få perspektiv på sit liv... Det er et eksamensfrit og pensumfrit lærerum, hvor der er tid til at tænke over, hvad man vil Camilla Hutters, ungdomsog uddannelsesforsker Elever i alt Lange kurser (over 12 uger) Korte kurser (under 2 uger) 2000/ / /09 JBM10169 som den såkaldte uu-vejledning ude i kommunerne skal udforme for alle unge. Netværk og afprøvning Adjunkt Rie Thomsen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har undersøgt, hvordan vejledningen til videre uddannelse fungerede på en udvalgt højskole. Hun faldt især over to af de tilbud, som de uafklarede elever så en fordel i.»i det øjeblik, eleverne trådte ind ad døren, fik de adgang til hele højskolens netværk af gamle elever. Hvis de var interesseret i en bestemt uddannelse, kunne højskolen bare slå op i et kartotek, finde en tidligere elev, der læste det pågældende sted, og arrangere et besøg eller et cafémøde«, fortæller hun. En anden mulighed, højskolen giver, er at prøve et fag af for at mærke efter, om det er det rigtige. Højskolernes lange kurser inden for bestemte fagområder journalistik, sundhed, pædagogik eller hvad det nu kan være er et tilbud om at få en uforpligtende smagsprøve på det, man måske skal bruge hele sit arbejdsliv på.»de unge så deres ophold som en mulighed for at afprøve, om denne her faglighed var noget for dem. Man kunne ligesom starte på noget uden at starte på det rigtigt«. Dermed bliver det heller ikke et nederlag, hvis man alligevel vælger noget andet, for så er det ikke et frafald, siger Rie Thomsen. Håbet er, at flere unge på højskole vil give flere lyst og mod på at gennemføre en uddannelse.»vi har i flere år hørt fra uu-vejlederne, at de mægtigt gerne ville have os som en del af deres værktøjskasse«, siger Niels Glahn fra Højskoleforeningen.»Vi ser de nye muligheder som en anerkendelse af, at vi kan noget på de lange kurser«. dorrit.saietz@pol.dk

3

4 4 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN VISUALISERING. En serie malerier af engle dominerer endevæggen i højskolens opholdsstue. Væksthøjskolens grundlægger og medforstander, Vita Storborg, haster forbi. Flere engle end dæmoner i den spirituelle verden Væksthøjskolen på Djursland har spiritualitet og åndelig udvikling på programmet. Her samles et udsnit af den voksende gruppe danskere, som tror på, at der er mere mellem himmel og jord end det, vi kan se med det blotte øje. RASMUS THIRUP BECK OG HANS CHRISTIAN JACOBSEN (FOTO) Stille, østlig inspireret meditationsmusik flyder langsomt ud i den lavloftede opholdsstue, hvor enkelte kursister en gang imellem kommer ind fra terrassen for at hente en kop kaffe eller te. I hjørnet af stuen sidder en Buddhafigur i et kunstigt oplyst vandfald, og på væggen mellem ham og terrassedøren hænger en række malede portrætter af engle. Der er middagspause på Væksthøjskolen på Djursland, og de fleste af de 55 deltagere, der denne uge er på skolen, er ude at gå tur eller slapper af på deres værelser før ugens afsluttende session med det canadiske medie, Rose Sangregorio, som har undervist dem i kurset Vejen til den kosmiske verden. Det er let at rynke på næsen, eller ligefrem smile overbærende, ad det, de underviser i på Væksthøjskolen, og det er mange af kursisterne også vant til ude i den virkelige verden faktum er bare, at spiritualitet, new age og alternativ behandling er en del af rigtigt mange menneskers liv. Skolen er blot et af flere mødesteder for denne befolkningsgruppe.»vores kursister kommer, fordi de har en eller anden interesse for det spirituelle, og det gør, at her er højere til loftet. Her bliver der for eksempel ikke set mærkeligt på en, hvis man siger, at man har set en engel«, som skolens viceforstander, Marie Zelina Storborg, siger. Forstanderen er hendes mor, Vita Storborg, som grundlagde Væksthøjskolen for 14 år siden. For hende har visionen for skolen altid været klar:»vi er til for alle, der er interesserede i spirituel udvikling med kurser om for eksempel tarot, astrologi, energipsykologi, kunstterapi og meget andet. Og her er plads til alle aldre fra alle samfundslag«. I praksis er her dog flest midaldrende kvinder, der tilmelder sig kurserne om spiritualitet, psykologi og personlig udvikling, fortæller det lidt usædvanlige forstanderpar. Sådan er det også, den dag Politiken kigger forbi. Da denne uges sidste omgang undervisning ringes i gang efter pausen, er der kun seks mænd blandt de 55 kursister, som stimler sammen i det højloftede lokale, hvor Rose Sangregorio med Maria Zelina Storborgs oversætterhjælp er klar til at samle op på de seneste dages program. Mestre, engle og feer Eftermiddagens undervisning begynder med en chanting. Rose skriver dagens chant som lyder»yod-hey-vod-hey, kodoish kodoish kodoish, Adonai Tsebayoth«op på tavlen og sætter så et musikstykke, hvor et kor messer det samme, på anlægget, der er dækket af et stykke lilla fløjl. Hun råder kursisterne til at synge»i kroppen, ikke i hovedet«, og lader dem Der er flere nedstegne mestre lige nu end nogensinde før i verdenshistorien. I skal passe på og behandle alle, I møder, med respekt, for det kan være en af dem Rose Sangregorio, medie, Canada så ellers være i fred i de cirka ti minutter, seancen varer. Alle i rummet lukker deres øjne, og de fleste synger også med, mens de smiler og vugger let. En enkelt lægger sig ned på gulvet. Da Rose slukker for koret, lader hun lige forsamlingen få et par minutter til at samle sig igen, og så åbner hun for spørgsmål til ugens undervisning. Det fører til flere spørgsmål og svar, hvor Politikens udsendte for nu at spille med åbne kort totalt taber tråden. En kursist spørger for eksempel til, hvordan man kan genkende en mester, der tilsyneladende er at sammenligne med karakterer som Jesus eller Buddha en fuldstændigt oplyst.»der er flere nedstegne mestre lige nu end nogensinde før i verdenshistorien. I skal passe på og behandle alle, I møder, med respekt, for det kan være en af dem«, indleder det canadiske medie og giver derefter et meget langt og kompliceret svar, som blandt andet rummer referencer til lysets mestre, det tredje øje og møder med feer. Fortsættes side 6

5 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 5 YOD-HEY-VOD-HEY. Samtlige deltagere på ugens kursus er fordybet i eftermiddagens meditationsseance. De lukker øjnene, mens en cd spiller meditationsmantraet. Vores kursister kommer, fordi de har en eller anden interesse for det spirituelle, og det gør, at her er højere til loftet. Her bliver der for eksempel ikke set mærkeligt på en, hvis man siger, at man har set en engel Marie Zelina Storborg, viceforstander, Væksthøjskolen Tilmeld dig vores Facebook-gruppe og deltag i lodtrækningen om et fedt gratis højskoleophold! HVEM ER DU? MOD UDFORDRING INDSIGT Er du klar til ACT!ON på toppen af Danmark? 16 ugers fantastisk ACT!ON-spækket højskoleophold skydes i gang 29. august 2010, hvor du sammen med andre unge udvikler dine personlige, sociale og faglige kompetencer for resten af livet! Udendørs forhindringsbane og naturligvis fest, venskab for livet og den fedeste uge i Pris fra kr. 995,- pr. uge 1 og 2 ugers kurser i 2010: Skriveværksted Krop og sundhed Kulturvandringer i Nordjylland Akrylmaleri Golfkursus Kulturvandringer i Nordjylland Oddevandring fra syd til nord Sundhed og velvære Golfkursus Nordjylland på 2 hjul Oddevandring fra syd til nord Dans dig glad - squaredans Golfkursus Akvarel - midsommerlys Humor og livsmod Lykken er Livsglædens musik Sundhed og bevægelse Med tryk på! - harmonika Wellness Skagenkunst - før og nu Glad musik - harmonika Nordjylland på 2 hjul Seniordans Oddevandring fra syd til nord Nordjylland på 2 hjul Golfkursus Stemmeglæde og livskraft Sundhed og trivsel Havet og livet på en ø Zumba Sundhed og trivsel SENiorSOMMER Oddevandring fra syd til nord Ud i naturen Sundhed for aktive seniorer Den danske fl åde gennem 500 år Filmsprog At leve og forandre Helbred og livsstil Lær at håndtere din stress Efterår med alle sanser Hvideklitvej 15 Tlf Aalbæk diget@diget-skagen.dk

6 6 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN MEDIETOLKNING. Det canadiske medie Rose Sangregorio leder eftermiddagens meditation, mens medforstander Maria Zelina Storborg oversætter fra engelsk til dansk. I pauserne kan der slappes af i skolens have, der ligger ud til den øvre, kunstigt anlagte del af Grenåen. Fortsat fra forrige side Om Politikens udsendte forstår alt dette, er egentlig ligegyldigt. Det afgørende er, at deltagerne tager det meget alvorligt og virkelig er glade for undervisningen. En af dem er 68-årige Else Dueholm.»Jeg har været på flere forskellige kurser og har fået en masse redskaber til at tackle de problemer, jeg møder i hverdagen. Og så møder man en masse åndsfæller her, som man siger», forklarer hun. Hun var således til sit første kursus her for 8-9 år siden og har siden taget en kriseog samtaleterapiuddannelse i samme ånd. Else Dueholm kan dog ikke holde til mere end en uges kursusforløb så skal hun hjem og fordøje den nye viden, som hun siger men Væksthøjskolen har også lange kursusforløb. Spirituelt bofællesskab Faktisk kan man stå på og af, som man ønsker, fortæller 36-årige Stan Vad, der har indlogeret sig 17 uger i det, Maria Zelina Storborg tidligere har kaldt det»spirituelle bofællesskab«. Stan Vad, der er fysioterapeut til daglig, har valgt at tage opholdet, både fordi han længe har været spirituelt interesseret, og fordi han havde behov for at stresse af.»jeg havde brug for at finde mine indre ressourcer og få nogle redskaber til at klare dagligdagens udfordringer«, som han siger. Og det harmonerer ganske fint med det, Maria Zelina Storborg svarer, da vi beder om en forklaring på, hvorfor Væksthøjskolen stort set altid har alle kurser besat og hvorfor spiritualitet i det hele taget er så populært:»al tings udvikling bliver accelereret i øjeblikket også vores personlige og spirituelle udvikling da Jorden er ved at træde ind i en ny tidsalder. Derfor tændes der en gnist i mange folk for at udvikle sig personligt og dermed også spirituelt om det så er via meditation eller rappelling. Folk længes efter noget mere«. uddannelse@pol.dk SPIRITUALITET ER TYPISK KVINDER Når meditation, sakralmassage og englemøder er blevet en del af den danske folkehøjskole, er det fordi disse og andre spirituelle emner er almindelige i Danmark folkehøjskoler som Væksthøjskolen på Djursland og Rørvig Folkehøjskole på Sjællands Odde afspejler bare det omgivende samfund. Nogle undersøgelser viser således, at tre ud af fire danskere tror på noget overnaturligt, som ikke er en gud og en grundig engelsk undersøgelse fra i år fastslår, at helt op til 40 procent af befolkningen har udogmatiske trosoverbevisninger at de tror på noget åndeligt, en ubestemt livskraft, eller en gud, der er i mennesket. Den seneste grundige danske undersøgelse af danskernes forhold til alternativ behandling, som betragtes som en del af spiritualitetens udbredelse, er Statens Institut for Folkesundheds Sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra Her fremgår det, at 22,5 procent af de adspurgte har brugt alternativ behandling inden for det seneste år, og at 45,2 procent har været til en alternativ behandler på et eller tidspunkt i deres liv. Instituttets undersøgelse viser desuden, at den typiske bruger er en kvinde på mellem 25 og 64 år med 13 til 14 års skolegang. Det harmonerer også meget fint med deltagerne på de alternative højskolekurser. Kilder: Statens Institut for Folkesundhed, Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 & Vincett & Woodhead: Spirituality. Religions in the Modern World 2009 Forandringens tid - få styr på dine muligheder! Et ophold på Væksthøjskolen giver dig metoder til at virkeliggøre konkrete mål indenfor alle områder af livet. Tag en enkelt uge med lige det emne der tiltrækker dig, eller et længere modulopbygget forløb, så du når igennem en række forskellige emner og dermed får flere forskellige teknikker. Pris 1 uge kr. 3300,- inkl. undervisning, kost og logi på dobbeltværelse. Mulighed for eneværelse mod tillæg. Ved længere ophold bliver prisen billigere og billigere! Læs mere på Sunddalvej 1 ~ Ginnerup ~ 8500 Grenå ~ tlf Vælg mellem 60 forskellige fag uldum-højskole.dk Sommer- & livsstilskurser Sommerkurser Smag på Samsø, Friluftsliv, Styrk hjertet, Ind i stilheden, Stresshåndtering, Ikonmaling, Qi Gong, Malekurser, Scrapbooking og kortmageri, Pileflet, Cykel- og Vandrekurser, Linedance, Stavgang, Korsang, Golf, Havkajak, Fluefiskeri, Find din indre Pippi Power, Frie fugle flyver. Nyt cykelkursus Oplev foråret springe ud på Samsø. Start 9.maj Efterårets livsstilskurser 2, 7 eller 14 ugers kurser med fokus på forandring. For dig, der ønsker at forandre dit liv, og for dig der vil vide mere om temaer som overvægt og livsstilssygdomme, vanebrydning og livsstilsændring. Højskolen er for alle interesserede - Vi glæder os til at se dig!

7 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 7 MIN HØJSKOLESANG Stan Vad, 36 år, fysioterapeut Elev på Væksthøjskolen Hvad er din yndlingshøjskolesang?»det må være nummer 509, Du kom med alt det der var dig «. Hvorfor lige den?»fordi den sang hører til højskolen her (Væksthøjskolen, red.). Det der med at blive lukket ud i lyset, siger rigtig meget om den måde, jeg har det på, og det, der sker her«. Første vers af Du kom med alt det der var dig Du kom med alt det der var dig og sprængte hver en spærret vej og hvilket forår blev det! Det år, da alt blev stærkt og klart og vildt og fyldt med tøbrudsfart og alting råbte: lev det! Jeg stormede ud og købte øl ja, vinterens gamle, stive føl for ud på grønne enge og du blev varm og lys og fuld og håret var det pure guld som solen skjult for længe. Tekst: Frank Jæger, 1948, melodi: Per Warming, 1987 Korte kurser holder højskolerne oppe Indtægterne fra de populære sommer-, påske- og julekurser giver højskolernes økonomi et tiltrængt tilskud. DORRIT SAIETZ Ide korte hektiske sommeruger kan der være fuldt hus, der næsten sprænger højskolens rammer. Som for eksempel på Askov Højskole, hvor 300 amatørmusikere indtager skolen.»så kan vi dårligt stoppe flere mennesker ind hverken i spisesalen eller andre steder. Og så sidder der fem symfoniorkestre inden for skolens omkreds og spiller Brahms, Carl Nielsen eller Strauss... det er helt forrygende«, siger forstander på Askov, Ole Kobbelgaard. Men i løbet af forår og efterår kan der være lidt for stille, og en del højskoler kan have for mange værelser, der står tomme. På Ryslinge Højskole, hvor der i sommerperioden er fuldt hus med 150 deltagere på de korte kurser, er forstander Asser Amdisen glad for, at 20 elever lige nu er i gang med forårssemestrets lange hold. I efteråret 2008 var der 0 elever til de lange kurser, og dermed hang højskolens overlevelse i en tynd tråd. Siden har søgningen rettet sig fra hold på 12 og 13 elever i forår og efterår 2009, og til efteråret håber Ryslinge på 25 højskoleelever.»de korte kurser udgør en relativt stor del af vores økonomi. De står for cirka halvdelen af højskolens indtægter, og de penge tjener vi i løbet af cirka seks uger«, forklarer Asser Amdisen. Ganske vist er statens tilskud næsten dobbelt så højt til de lange kurser som til de korte. Til gengæld kan højskolerne opkræve en højere deltagerbetaling, fordi det er en voksen elevgruppe, som bedre er i stand til at betale. Så mens en elev på de lange kurser typisk selv betaler kr. per uge, kan en uges sommerkursus koste tre til fire gange så meget. Højskolernes sommerkurser er blevet et trækplaster og en pengemaskine, som er med til at holde en del skrantende skolers økonomi oven vande.»skolerne har en indtjening på de korte kurser, som også er til gavn for de lange kurser«, siger chefkonsulent i højskolernes forening, Thor West Nielsen.»Og så har det stor betydning for skolernes økonomi, at kurserne ligger i de perioder, hvor de har ledig kapacitet«. En anden fordel ved de korte kurser er, at højskolerne kommer i kontakt med så bred en målgruppe. Mens cirka personer årligt deltager i et af de længere højskolekurser på 12 uger eller derover, er omkring på et kort højskoleophold. Og modsat de lange kurser, der overvejende henvender sig til yngre elever, er sommerkurserne for alle aldersgrupper og tiltrækker massevis af børnefamilier og pensionister. Som måske kan inspirere yngre medlemmer af familien.»det betyder rigtigt meget, at så mange danskere får kontakt med højskolen i løbet af året. Vi ser hos eleverne på de lange kurser en tendens til, at nogle i familien har været på højskole«, siger Højskoleforeningens generalsekretær, Niels Glahn. Det er heller ikke utænkeligt, at gode børneminder fra en sommeruge på familiekursus med far og mor kan få unge til at tage på højskole senere i livet. Og selv om sommerkurserne giver fest, liv og inspiration til masser af danskere, er og bliver det de lange kurser, der er højskolens rygrad. En højskole kan ikke eksistere som feriekursuscenter alene, uanset hvor god økonomi der måtte være i det. På Ryslinge Højskole er det dog ikke en halvtom skole, der står tilbage, når de 150 sommerkursister rejser hjem til august. Da står 135 efterskoleelever nemlig klar til at rykke ind på Ryslinge Efterskole, der startede sidste år som led i en redningsplan for en af landets ældste højskoler. dorrit.saietz@pol.dk UGETILSKUD TIL KURSER Tilskud korte kurser: kr. Tilskud kurser over to uger: kr. Tilskud kurser over 12 uger: kr. Tilskud unge uden uddannelse: kr. Kilde: Finansloven 2010 VI GØR EN FORSKEL BLIV SET BORUPS HØJSKOLE LIGE I HJERTET AF KØBENHAVN EUROPAS KAMPSPORTSMEKKA Japansk, sprog, kommunikation, kampsport lange og korte kurser. En højskole, der udvikler dig fagligt og personligt! Se mere på... rodkilde.dk BILLEDKUNST + FILM + DESIGN + MUSIK + PERFORMANCE + KULTUR + MEGET MEGET MERE = Præstø Tlf:

8 8 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Jo, der er grænser for fantasien Man må næsten alting på et højskolekursus. Fra Kierkegaard til kanoture, fra bridge og golf til cirkus og erotik bugner kataloget af fantasifulde emner. Men der er faktisk grænser. DORRIT SAIETZ Ryslinge Højskole kom ud i en gedigen mediestorm, da Ekstra Bladet lige efter påskeferien opdagede, at skolen udbød et sommerkursus i fodbold-vm.»sy din egen klaphat, vælg din favorit kampøl og få kvalitetshotdog til kampen. Gennem ugen vil vi se alt det fodbold, vi kan, og vi har inviteret spillere, koryfæer, trænere, eksperter og kommentatorer«, lød den lokkende overskrift. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V) reagerede prompte med at bebude en kulegravning af hele udbuddet af sommerkurser på højskolerne. Med cirka forskellige korte kurser og et emnefelt, der spænder fra filosofi og samfundsfag til motorcykler, cirkus, bridge, jagt og sport, kan det se ud, som om højskolernes fantasi er næsten helt uden grænser. Og måske bliver der indimellem gået til kanten af reglerne. Det er ikke første gang, at højskolernes korte kurser bliver sat under lup. Sidst det skete, var i Her var det blandt andet de mange golfkurser, som blev kigget nærmere efter i sømmene, oplyser konsulent i Undervisningsministeriet Jesper Moesbøl. Reglerne kræver nemlig, at halvdelen af kurset skal bestå af alment dannende indhold.»laver man andet end at spille golf? At spille golf og træne sig i golfspil er ikke af bred almen karakter«, siger han. Men hvis golfspillet bliver suppleret med foredrag om almene emner, er det helt i orden. Emnevalget er helt op til skolen selv. Det afgørende er, hvordan man behandler emnet. Om det bliver sat i perspektiv i forhold til historie, samfund eller kultur. For let og for tungt I år tager Undervisningsministeriet en ny runde stikprøver, og her vil blandt andet de mange dansekurser blive sat under lup. For dans er fint, men alene er det ikke nok.»hvis man ikke laver andet end at danse og lære trin, så må man holde kurset uden tilskud. Tilskud kræver mindst 50 procent af timerne, hvor der sættes et kulturelt, politisk eller samfundshistorisk perspektiv. Det kan være på emner uden for dansekurset, men det kunne også være, at man perspektiverede dansen. Det bestemmer skolerne selv«. SOMMERKURSUS I FODBOLD Sådan lyder oplægget til højskolekurset i fodbold: Når man nu alligevel skal rive en uge ud af kalenderen, fordi der er VM i fodbold, hvorfor så ikke gøre det ordentligt. For fodbold er jo ikke bare 11 mand og en oppustet bold. Det er også helte og skurke, drømme og kunst på det grønne græs. Vi skal se masser af VM fodbold på storskærm inkl. finalen, høre foredrag om fodboldkultur, fodboldlitteratur og fodboldens historie. Vi skal se TV 2 s VMstudier på Kvægtorvet. Høre om topfodbold som forretning. Mellem kampene møder vi nogen af heltene fra EM-triumfen i 1992, men vi skal også smage godt fynsk øl, høre røverhistorier og nyde højskolelivet. Samtidigt vil vi se på, hvilken rolle fodbolden spiller i det moderne samfund. Omkring selve spillet er bygget en fankultur og en tilskuerkultur, som vi både analyserer og lever med i. Kilde: Ryslinge Højskoles hjemmeside På den ene side kan de meget lette emner som golf, fodbold eller dans påkalde sig ministeriets bevågenhed i form af en særlig inspektion. Men et højskolekursus må heller ikke være for tungt, i den forstand at kurset kun handler om at lære noget specifikt fagligt. Et kursus kun for at lære fransk, it, fotografering eller en anden konkret færdighed, må ikke stå alene højst halvdelen af undervisningstiden må bruges på det faglige, mens den anden halvdel skal være almendannende.»hvis du vil lære fransk uden samtidig at skulle høre på foredrag og deltage i diskussioner om fransk kultur og samfundsforhold, så skal du tage på sprogkursus i Frankrig«, siger chefkonsulent Thor West Nielsen fra højskolernes forening. Varen skal sælges Tilbage til Ryslinge Højskole, hvor forstander Asser Amdisen forsvarer sit fodboldkursus over for kritikken.»i virkeligheden er det et kursus, der indeholder mange andre elementer end det at se fodbold, drikke øl og lege med klaphatte. Men den faglige del af det ligger i at se fodbold i kulturhistorisk perspektiv«, siger han og ærgrer sig over, at højskolen måske fik»solgt«kurset i lige lidt for friske vendinger. For når man kan lave kurser om opera, hvorfor kan man så ikke også lave et om fodbold? Asser Amdisen synes, det hele tangerer en tendens til snobberi. Din idé er vores projekt! Du har: talent, ideer og drømme Vi giver dig: energi, sparring og udfordringer til at nå dine mål På Ryslinge Højskole er du og dit projekt i centrum. Vi gør dig skarp og flytter dig mod dine egne mål. Du lærer at lede dit eget projekt fra idé til færdigt produkt. I 2009 lavede vi bl.a. fotobøger, pladeindspilninger og aktuel politisk journalistik. Ring til vores hotline på og få feedback på dine ideer lige nu. Test dig selv på flytmig.nu Læs mere på ryslinge-hojskole.dk

9 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 9 Tegning: Jørn Villumsen»Fodbold er verdens største underholdningsindustri. Havde vi lavet et kursus om teater eller om digte, som er smalle genrer, havde ingen reageret på det«, siger han. Et kursus om fodbold er også et forsøg på at lokke nye målgrupper inden for højskolens mure.»den typiske målgruppe for det her kursus er en mand i 50 erne eller 60 erne, som ikke rigtig gider tage på højskole. Men hans kone vil gerne på et kursus om litteratur, og så kan hun lokke manden med, når han ser, at der er noget om fodbold«. Og så skal sommerkurserne sælge. Selv om også de korte kurser udløser tilskud, koster de en deltagerbetaling, der er 4-5 gange højere end på de lange kurser, og som hurtigt kan sammenlignes med en uges charterferie i sydens sol.»vi agerer jo på et marked. Havde jeg nu kaldt kurset for Boldspil i det 21. århundrede et kultursociologisk eksperiment, så kunne vi se, hvor mange der meldte sig«, siger Asser Amdisen. Nu venter Ryslinge Højskole på svar fra Undervisningsministeriet, om de må gennemføre kurset med tilskud. Alt imens mange andre højskoler formentlig følger sagen med interesse. For hvis fodbold ikke egner sig til et højskolekursus, kan der måske også komme strammere regler for kurser om motorcykler, bridge, jagt, golf, dans eller... fortsæt selv listen. dorrit.saietz@pol.dk BLIV UDFORDRET PÅ DINE KUNSTNERISKE AMBITIONER KUNSTENS HISTORISKE, SOCIALE OG POLITISKE KULISSE HAR EN FREMTRÆDENDE PLADS I UNDERVISNINGEN, DER VARETAGES AF YNGRE, AKTIVT UDSTILLENDE BILLEDKUNSTNERE. GØR NOGET VED KUNSTEN KUNST HØJSKOLEN PÅ ÆRØ

10 10 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Vi havde den mest fantastiske om genmodificeret landbrug Et kursus i politik og kommunikation, et om klima eller et statsministerkursus. Højskoleophold kan handle om andet end morgensamling og fællessang for eksempel politik, samfund og om at høre efter og tage noter. OTTO LERCHE KRISTIANSEN OG MIRIAM DALSGAARD (FOTO) Dagen begynder med fællessang. De i alt 30 personer på Krogerup Højskole har netop spist fælles morgenmad i skolens spisesal og sætter sig nu rundt om nogle store borde i en højloftet teatersal. De tager de blå højskolesangbøger frem og slår op på sang nummer 314. På Krogerup Højskole starter dagen som på de fleste andre højskoler med fællessang, fællesskab og fokus på højskoletraditionerne. Men så slutter sangen. Nu handler det om noget helt andet. Chefredaktør på Berlingske Tidende Christian Jensen tager ordet. Kursisterne tager deres notesblokke frem. Nu skal det handle om politik og kommunikation. Magt, medier og samfundet. Om at diskutere og om at lære noget. Kurset hedder Politik og kommunikation magt og meningsdannelse i dagens Danmark og er et intensivt ugekursus. Det adskiller sig en del fra hovedparten af højskolernes mere fritidsbetonede sommerkurser og kan måske bedst beskrives som en slags statskundskab med kost og logi. Krogerup er bare en ud af flere højskoler, som tilbyder sommerkurser i fag, der normalt hører hjemme i den tunge del af universitetsverdenen. Testrup Højskole har et kursus med overskriften Den politiske slagmark, Grundtvigs Højskole i Frederiksborg udbyder kurser i globalisering og demokrati, Rødding Højskole har kurset Politisk smeltedigel: verdens tilstand, og Krogerup har ud over Politik og kommunikation... -kurset et statsministerkursus. Ifølge forstander på Krogerup Rikke Forchhammer kan man tale om en tendens.»det at fokusere på verdens problemer, demokrati og politik er blevet mere in. I næste uge har vi et klimakursus med 80 tilmeldte kursister, og selv om vi på Krogerup altid har haft et politisk kursus om sommeren, og selv om det ikke tiltrækker mange kursister i forhold til vores andre kurser, synes jeg, at vi kan mærke, især blandt de unge, at de interesserer sig mere og mere for, hvordan vi kan få kloden til at fungere bedre sammen«, siger hun. Politisk sommerferie Vi besøgte Krogerup Højskole for at spørge deltagerne, hvorfor de gider diskutere politik i deres sommerferie.»det er en anden måde at holde ferie på«, siger 44-årige Birgitte Vind.»Men det kan faktisk sagtens være afslappende. Man bliver ladet op, får ny inspiration og er sammen med nogle spændende mennesker«. Birgitte Vind er på højskole sammen med sin mand, Jens Lorenz. De har tidligere holdt sommerferie sydpå med campingvognen og været på charterferie med ungerne. Og de kender fristelsen til at vælge en mere afslappende ferie.»vi snakkede om at køre sydpå igen. Eller til Norge«, siger hun.»men det har vi gjort så tit. Den slags ferie er en måde at slappe af på, men det rykker ikke noget på den lange bane«. Det gør et ugekursus i politik og kommunikation til gengæld, siger Birgitte Vind.»Det er dejligt at møde så mange engagerede mennesker, som gerne vil diskutere kommunikation og politik. Og så er der mange virkelig spændende oplæg«. Oplæggene fra forskere, sikkerhedsanalytikere, tidligere spindoktorer og chefredaktører, fortløbende diskussioner, dokumentarfilm og et program, hvor selv aftenerne er programlagt ( Politisk samtale i pejsestuen ), skal være med til at rykke noget i deltagerne.»det kræver noget af os«, siger Jens Lorenz. Spørgelyst og diskussioner Men det er han og de andre deltagere tilsyneladende klar over. I hvert fald har de fleste af de 30 personer bevæbnet sig med kuglepen, notesblok og en imponerende spørgelyst til dagens første oplæg, hvor chefredaktøren fra Berlingske Tidende fortæller om medier og demokrati. En ældre herre med briller og grå krøller stiller fem spørgsmål, en 88-årig kvinde, som har tilmeldt sig kurset, fordi»man aldrig bliver for gammel til at lære noget nyt«, ser ud til at høre efter, og min sidedame skriver mere end en sides noter.»så kan jeg bedre huske det«, forklarer hun. SOMMERHØJSKOLER OM POLITIK OG SAMFUND Flere højskoler udbyder kurser med tungere emner og foredrag. Her er nogle af dem: Testrup Højskole: Ræson på den politiske slagmark Grundtvigs Højskole Frederiksborg: Globalisering og demokrati Rødding Højskole: Grænseland og globalisering Fremtidens Danmark til debat Krogerup: Politisk sommeruniversitet i samarbejde med Cevea og kurset Bliv klima-ambassadør RAMME FOR SAMTALE. Hovedbygningen på Krogerup Højskole ligner noget fra et fjernt århundrede. Det er den også, nemlig fra 1776, men højskolen blev først grundlagt i Dens herregårdspark bruges af kursisterne til at spise frokost og pauser. Og til at fortsætte de politiske diskussioner. Det skal ikke lyde, som om jeg ikke sætter pris på samværet på en højskole, for det gør jeg, men jeg er her for at lære noget Thordis Hofdahl, lærer Efter oplægget ser deltagerne dokumentarfilmen Lykketoft finale, der handler om socialdemokraten Mogens Lykketoft og hans kamp for at blive valgt til statsminister. Den sætter gang i diskussioner om politikere, spindoktorer og det politiske spil i valgkampen, som de fleste ser ud til at interessere sig for. Bagefter er der frokost og pause, men selv i pauserne diskuterer deltagerne. Det første ord, jeg hører, da jeg sætter mig ved et bord på græsset i den solfyldte have med højskolens store hvide hovedbygning i baggrunden, er»mogens Lykketoft«. Han er en»hæderlig fyr«, synes de. Så drejer diskussionen over på spindoktorer. En mand siger, at de koster for meget for samfundet. En anden mener, at spindoktorerne er pengene værd. Og sådan fortsætter diskussionerne. Hver dag fra om morgenen til langt ud på aftenen og kun med få afstikkere til hverdagsemner som vejret og maden. Da jeg spørger til nogle af de bedste oplevelser på kursets første to dage, fortæller en, at han og nogle af de andre aftenen forinden havde»den mest fantastiske diskussion om genmodificeret landbrug«. Også brug for lidt frisk luft Jo, deltagerne som blandt andet tæller en lokalpolitiker, et par skolelærere, en ansat i Fødevarestyrelsen og nogle statskundskabsstuderende er helt tossede med at diskutere samfundet, demokratiet og alle de ting, som de færreste gider høre om i sommerferien.»jeg er her selvfølgelig også for at være sammen med nogle nye mennesker, men det primære er altså kursets indhold«, siger 35-årige Thordis Hofdahl, der er lærer.»det skal ikke lyde, som om jeg ikke sætter pris på samværet på en højskole, for det gør jeg, men jeg er her for at lære noget«. Kunne du så ikke bare tage et kursus i politik og kommunikation på universitetet?

11 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 11 diskussion MIN HØJSKOLESANG»Jo, det kunne jeg måske. Men kan man tage et kursus på en uge på universitetet«, spørger hun. De tre andre omkring bordet ved ikke, om man kan tage et ugekursus på universitetet i stedet for højskolen. Det har de slet ikke overvejet.»det er noget helt andet at være på en højskole. Selv om man er her for at lære noget, får man automatisk et fællesskab«, siger 56-årige Annemarie Knigge.»Vi er her, fordi vi har den samme interesse, og vi bor sammen i en uge. Så kommer det sociale til at fylde meget«. Efter frokosten går deltagerne indenfor. De kan vælge mellem dokumentarfilmen Fogh bag facaden og et lynkursus i at skrive læserbreve og pressemeddelelser. Indenfor er luften tung og iltfattig som i et tillukket klasselokale på en sommerdag. Birgitte Vind kunne godt tænke sig en tur i en kajak eller et eller andet, som kunne lette det tunge program. Hendes mand, Jens Lorenz, er enig.»man kunne godt bruge nogle kreative indslag, så man kan fordøje det hele«, siger han.»men i aften skal vi heldigvis på Louisiana«. uddannelse@pol.dk Første vers af Så dyrker de korn : Birgitte Vind, 44 Elev på Krogerup Højskole Hvad er din yndlingshøjskolesang?»så dyrker de korn«. Hvorfor lige den?»den er meget folkelig og repræsenterer et oprør mod magt og tyranni. Det kan jeg godt lide«. Så dyrker de korn på et alter i Chile. Så hælder de mælk i en gammel kanon. Så stabler de ved af forgiftede pile. Så planter de ris på en tabt bastion. Tekst: Inger Christensen, 1969, melodi: Pia Raug, Nordfyns Folkehøjskole BLIV KLAR TIL JOB ELLER UDDANNELSE Vil du finde ud af hvad du er god til? Har du lyst til at tage en ungdomsuddannelse, men har brug for hjælp til at komme i gang? Går du på en ungdomsuddannelse og har brug for en pause? Vil du gerne ha mere selvtillid? Har du lyst til at møde nye mennesker og få venner for livet? TA PÅ NORDFYNS FOLKEHØJSKOLE ALMEN LINJE Afklaring af ressourcer og kvalifikationer med henblik på kortlægning af muligheder indenfor job og uddannelse. Mulighed for: SLANKESKOLEN Kombinationsforløb mellem højskole og erhvervsskole Særlig tilrettelagt 3-årig Ungdomsudannelse STU Erhvervspraktik Livsstilsændring med focus på kost, motion og personlig udvikling. Flere års erfaring med kombiforløb og STU. Tæt samarbejde med elevens UU-vejleder, erhvervsskolerne og praktiksteder. ERHVERVSVEJLEDNING COACHING GARUDAPROFIL MENTORORDNING KOST- OG MOTIONSVEJLEDNING NORDFYNSFOLKEHØJSKOLE NORDFYNSFOLKEHØJSKOLEWWW.NFHS.DK Fælledvej 11 - Harritslev Bogense kontor@nfhs.dk HVIS DU - tør møde dig selv gennem mødet med andre - kunne tænke dig uden fordomme at bo sammen med andre unge fra ca. 30 forskellige lande - synes, at andre kulturer - deres traditioner, kunst, musik og mad - er vildt spændende - ønsker et bredere perspektiv på vores verden med alle dens udfordringer og muligheder - drømmer om et stort internationalt netværk SÅ SKAL DU PÅ DEN INTERNATIONALE HØJSKOLE Forårs- og efterårskurser på 8 til 24 uger Korte sommerkurser: Linedance Kårdefægtning Musical Dansk Sprog & Samfund Tango Shakespeare Drama Alexander Teknik Ring til os på eller rekvirer brochure på ipc@ipc.dk

12 12 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Højskolerne er vilde med d Argentinsk tango i Ry, spansk flamenco i Ringkøbing og afrikansk stammedans i Silkeborg. Sommerkurserne på landets højskoler har i årevis flydt over med dansetilbud og ja, der er en forbindelse til det populære tv-program. RASMUS THIRUP BECK OG HANS CHRISTIAN JACOBSEN (FOTO) Scenen er en typisk dansk gymnastiksal med et gulv, hvor blå badmintonbanelinjer løber ind mellem røde håndboldbanelinjer. Nede på bagvæggen, hvor resultattavlen plejer at hænge, er der imidlertid noget, der bryder det velkendte: to enorme cubanske flag. Og de forsamlede idrætsudøvere er her heller ikke for at spille håndbold. De står i en stor rundkreds, mens et par i midten udsteder instrukser. Danseinstrukser. De godt 40 elever øver først trinene uden musik, men efter et par minutter siger en af underviserne Dá me una og tænder for anlægget og så er den danske gymnastiksal med et meget langt væk. Livsglad cubansk salsa brager ud af højtalerne, mens eleverne følger de to cubaneres vuggende hofter, så godt de kan. Her er både teenagere og pensionister og da mændene regelmæssigt skifter partner, får de alle sammen lov til at danse med hinanden. Dans hører med til at være et moderne menneske Kursusleder Carl Nielsen, Europahøjskolen»Det er Cuba i Jylland, det her!«, lyder det fra en af deltagerne, da hun ser journalisten tage noter. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Jylland, nærmere bestemt Europahøjskolen i Rønde nord for Århus, har lukket Cuba indenfor i varmen. Men gymnastiksalen her er langtfra det eneste sted, hvor der undervises i salsa denne varme juliformiddag. Hele højskolen står i de vuggende hofters tegn, og fem hold med i alt 150 deltagere udgør denne uges besætning på højskolens populære Salsa Camp. De

13 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 13 dans tre andre uger er tilsvarende udsolgt. Og Europahøjskolen er ikke den eneste højskole med fuldt knald på dansegulvet. En lang række af landets skoler har dans i alskens afskygninger på programmet for sommerens ugekurser. Salsa og tango går igen mange gange, men der er også folkedans, latin, linedance, afrikansk stammedans med mere. Ifølge generalsekretæren for Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Niels Glahn, har dans faktisk altid været et populært højskolefag.»for dans er ikke noget, man bare gør alene det er bevægelse og fællesskab og kulturhistorie på én gang«, som han siger. Boostet af tv Højskolegeneralsekretæren er dog ikke bleg for at indrømme, at danseentusiasmen i høj grad er taget til efter et vist TV 2- program, der har lagt gaderne øde om fredagen. Vild med dans har affødt et Fortsættes næste side MIN HØJSKOLESANG Sebastian Brandes, 19 år, studerer på Handelshøjskolen Elev på Europahøjskolen i Rønde Hvad er din yndlingshøjskolesang?»den er nem. Det dufter lysegrønt af græs «. Hvorfor lige den?»den løfter stemningen ved morgensamlingen. Det er en tidlig sommersang om, at alt springer ud og det forplanter sig mentalt«. EN DANSERUNDTUR Her har vi samlet et udsnit af denne sommers mange dansetilbud på højskolerne. Flamenco, Vestjyllands Højskole, juli»bliv smittet af den andalusiske ild«sommerdans, Idrætshøjskolen i Sønderborg, juli latin, tango og jitterbug Argentinsk tango, Ry Højskole, juli»... sensualitet, længsel og passion«. Spillemand og folkedans, Brenderup Højskole, juli for»... alle med interesse for spillemandsmusik og folkedans«afrikansk tromme- og dansecamp, Højskolen Performers House, juli»her får du sved på panden og flyttet fødderne«... Linedance, Samsø Højskole, juli»linedance er i nutidens singlekultur blevet det store hit«vild med dans, Hadsten Højskole, 26. juli til 1. august en bred vifte af de kendte standard- og latindanse WWW Find selv flere på folkehojskoler.dk/korte-kurser KVINDELEJR. Som udgangspunkt vil Europahøjskolen helst have lige mange mænd og kvinder på camp en, men der er næsten altid flere interesserede kvinder, og derfor er der også et rent kvindehold. De hygger sig dog gevaldigt uden mændene. Første vers af Det dufter lysegrønt af græs : Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer. Tekst: Carl David af Wirsén, 1889, senest oversat af Johannes Johansen, 1996, melodi: Waldemar Åhlén, 1933

14 14 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN NYE TRIN. Der er langt til Cuba fra Kalø, men de mange deltagere på Europahøjskolens Salsa Camp går op i salsaen med liv og sjæl. Fortsat fra forrige side væld af korte sommerkurser flere af dem med samme titel som programmet.»højskolerne forsøger jo også at tilbyde fag og emner, som er oppe i tiden«, forklarer Niels Glahn. En af de skoler, der har taget tv-programmets titel til sig, er Hadsten Højskole, der ud over standarddans har sommerkurser i salsa og tango samt streetdance på idrætslinjen. Skolens forstander, Jacob Kjærsgaard, har det helt fint med sådan at lægge sig op ad TV 2 s brand.»vi har haft standarddans som en særdeles populær del af vores program i i hvert fald ti år, længe før der var noget, der hed Vild med dans. Vi ændrede titlen allerede i forbindelse med de første tv-udsendelser for at skabe mere opmærksomhed, men indholdet af kurserne er det samme«, forklarer han. Hadsten-forstanderen ser også dansens popularitet på sin og andre højskoler som udtryk for meget mere end et tv-program med høje seertal. Han mener, at pardans er en del af tidsånden:»da jeg var ung, stod vi bare og vuggede over for hinanden på dansegulvet det der med pardans hørte kedelige afdansningsballer til og sådan var det i rigtig mange år. Nu er pendulet svinget tilbage til formen. Der er en frihed i at følge nogle regler. Den tidsånd, tror jeg, folkene bag Vild med dans har fornemmet og så har de selvfølgelig boostet den helt gevaldigt«. God til at føre Kursuslederen af salsalejren på Europahøjskolen, Carl Nielsen, går endnu videre. Der er flere, der har sagt, at jeg er god til at føre. Det giver da selvtillid Flemming Slott Christensen, analysekonsulent»dans hører med til at være et moderne menneske«, siger han begejstret i en kort pause mellem frokost og eftermiddagens timer. Det kan en af salsa-campisterne, den 41- årige analysekonsulent Flemming Slott Christensen, sagtens skrive under på. Han dansede lidt for ti år siden, men har derefter alt for længe været væk fra dansegulvet. Men nu skulle det være.»jeg ville have gang i kroppen igen, og så ville jeg gerne udfordre mig selv. Når man danser salsa, skal man styre, og man skal være enormt bevidst om sin krop og sådan er jeg ikke til hverdag«, forklarer han. Han har også tilmeldt sig alene hvilket i øvrigt er kærkomment, da der er langt flere kvinder end mænd, som vil danse og ugen med intens salsaundervisning har været en fantastisk oplevelse, fortæller han. Der har været fest, god musik, masser af godt samvær og enorme mængder først lidt kluntede, men senere mere og mere frække trin.»der er flere, der har sagt, at jeg er god til at føre. Det giver da selvtillid. Jeg har i hvert fald fået blod på tanden der skal ikke gå ti år igen, før jeg danser næste gang!«. uddannelse@pol.dk DE PROFESSIONELLE. En gang imellem får de cubanske instruktører lov til at give den fuld gas uden at tænke på, om kursisterne kan følge med. Til aftenernes dansefester kan man være sikker på at få et show.

15 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 15 MIN HØJSKOLESANG Esther Økær, 49 år, direktionssekretær Elev på Europahøjskolen i Rønde Hvad er din yndlingshøjskolesang?»uha, den er svær. Men jeg siger Jeg vil male dagen blå «. Hvorfor lige den?»det er, fordi den faktisk viser noget af samme livsglæde, som salsaen giver. Man kan ikke høre den sang uden at komme i godt humør og sådan er det også at danse«. Første vers af Jeg vil male dagen blå LÆRERE PÅ TUR. De glade instruktører er næsten alle fra Cuba, og mange af dem tager på undervisningsturné i Skandinavien hver sommer. Hvilke skandinaver der er bedst, vil de helst ikke sige men de synes, at danskerne er muy bien. Jeg vil male dagen blå, med en solskinsstribe på, vælge lyset frem for skyggen, gi mig selv et puf i ryggen, tro på alting, selv på lykken. Jeg vil male dagen blå. Tekst: Ebba Munk Pedersen, melodi: Pia Raug, 1977 SPRÆNG RAMMERNE Find fremtiden sammen med andre. Fordyb dig og tag på den store rejse ud i verden og nu har jeg muligheden for at prøve det af. Det er fedt at have en lærer der har lavet så mange kendte ting og fantastisk at vi skal til Hollywood. Nikita, FilmFilmFilm I Bolivia kom vi ind under huden på et land og et folk på en helt anden måde end på en almindelig backpackerrejse. Det var en unik mulighed for at komme ud og se verden og gå på højskole samtidig. Ida, Verden Brænder 75% AF VORES ELEVER KOMMER DIREKTE IND PÅ EN JOURNALISTUDDANNELSE! Film Journalistik Skriveværksted Danish Language & Culture Det var afgørende at jeg kunne vælge frit mellem en hel masse spændende fag og jeg har lært noget nyt hver dag. Jeg har haft sociologi, drama, økologi, Mellemøsten i forandring, dans og journalistik. Jasmin, Freestyle Tjek alle vores fag: Ring: Skriv: kontoret@krogerup.dk EFTERÅR 2010: (14 uger) FORÅR 2011: (20 uger) ASKOVHOJSKOLE.DK Askov spor dig ind på din fremtid

16 16 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Kurser skal byde alle indenfor Ingen må føle sig udelukket fra højskolernes tilbud. Hvis man ønsker særlige kurser for særligt definerede grupper, bliver det uden tilskud. DORRIT SAIETZ Der er både seniorkurser og familiekurser på højskolerne. Men ingen singlekurser. For så udelukker man jo gifte og kærestepar fra at deltage. Selve meningen med et højskolekursus er, at her skal man møde mennesker, som ikke nødvendigvis ligner en selv. Denne grundfilosofi er en rodfæstet del af højskoletraditionen og afspejler sig derfor i den nuværende lovgivning. Dog er der en undtagelse i reglerne, nemlig at højskolerne kan sætte en nedre aldersgrænse og dermed udbyde masser og masser af kurser specielt for seniorer. Derimod må man ikke sætte en øvre aldersgrænse. Så helt principielt kunne en 80-årig godt melde sig til en uges Surfcamp på Aalborg Sportshøjskole eller Adventure sport på Oure. Det er der nok bare ikke så mange, der gør. Og når Askov Højskole udbyder et kursus under overskriften: Menneske og livsvilkår er du single?, er der jo også ligesom givet et vink med en vognstang om, at måske kunne dette her være særligt interessant for singler. Det er dog ikke hensigten, understreger Askovs forstander, Ole Kobbelgaard.»Det er ikke noget matchmaker-kursus. Det er langtfra alle, som kommer på det, der er singler. Men titlen har ligesom holdt ved fra gammel tid«, siger han. Nogle af de kurser, som har fået frataget deres tilskud i tidens løb, har henvendt sig til for snævre målgrupper. For eksempel er det ikke tilladt at holde et højskolekursus for harmonikaspillere. Mens man gerne må holde et kursus om harmonikaspil. Det er heller ikke i orden at udbyde et bridgekursus for let øvede eller øvede. Derimod må man gerne inddele deltagerne på bridgekurset efter niveau, når de først har tilmeldt sig. Det kan forekomme besynderligt, at højskolernes indbydende rammer heller ALLE UD PÅ GULVET. Selv om der opstår masser af sød musik mellem mennesker på højskole, må skolerne ikke udbyde kurser udelukkende for for eksempel singler, der kan møde hinanden her. Foto: Hans Christian Jacobsen ikke må bruges til sommerkurser for forældre med diabetesbørn eller for professionelle plejefamilier. Kurser, hvor undervisning og socialt samvær går op i en højere enhed, og der dannes netværk og venskaber på kryds og tværs. Men den slags kurser for bestemte målgrupper er altså ikke berettiget til tilskud. Til gengæld er der frit slag for såvel harmonikaspillere, patientforeninger og såmænd også private erhvervsvirksomheder til at indgå aftaler med højskolerne om at leje sig ind eller samarbejde om særlige kurser for særlige målgrupper. Så længe det sker for egen regning. Og så er det værd at huske, at selv om singlekurser ikke hører til i højskoleregi, er der masser af mennesker, der finder kærligheden under et højskoleophold.»jeg aner ikke, hvor mange tusinder af mennesker der har fundet hinanden på højskolen. Vi ser dem, når vi holder træf for gamle elever, hvor nogle kommer glædestrålende efter 50 år sammen. Andre gange varer det bare natten over«, siger Ole Kobbelgaard fra Askov, som synes, at reglerne er helt i orden.»for ellers ender det i en masse specifikke små særinteresser, som kan være helt ude i hampen«. dorrit.saietz@pol.dk OM SINGLEKURSET Menneske og livsvilkår er du single? Sådan lyder overskriften på et af de omtalte højskolekurser. I præsentationen hedder det videre: At høre til i vor tid og i vort samfund er blevet sværere end for blot to generationer siden. I dag må vi konstant forholde os til os selv på nye måder, og muligheden for at kreere os selv, opfinde os selv, er rigeligt til stede. Singlen er blevet en avantgardefigur i den sammenhæng én, der går forrest i udviklingen. Netop derfor vil kurset søge at afklare den moderne single, både som mulighed og som problem, og udfordre de ukendte ressourcer for udvikling, som ethvert menneske rummer, som kan give ny livskraft og inspiration. Kilde: Askov Højskole Vi er en almen grundtvigsk folkehøjskole. Vi er derfor hverken en elite eller emnehøjskole. Vi lægger vægt på faglighed, engagement og fællesskab. ved Flensborg Fjord

17 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 17 På højskole med hele familien og Harry Potter Højskolernes familiekurser er blandt de mest populære sommerkurser fordi det er et godt sted at være sammen med børn eller børnebørn, lyder det fra en af de voksne, der bruger en uge på at lege og læse Harry Potter. OTTO LERCHE KRISTIANSEN OG NILS LUND PEDERSEN (FOTO) Marie knuger sin tryllestav med sin højre hånd. Den tiårige stirrer på en jævnaldrende pige, som står i den anden ende af den mørke kælder. Med faste skridt går hun direkte mod hende og stopper først, da de to står ansigt til ansigt.»præsenter!«, siger dommeren, som styrer duellen mellem de to piger. Pigerne bukker, mens de holder deres tryllestave op foran sig. De vender sig om, så de står ryg mod ryg, og går nogle skridt væk fra hinanden som to duellerende cowboys, mens dommeren tæller.»eeen tooo tre!«. På tre vender de sig lynhurtigt om og peger på hinanden med deres tryllestave:»paralysicus totalus«, råber Marie. Så hurtigt, at hun næsten snubler i ordene. Marie er på højskole sammen med sine bedsteforældre. Temaet er Harry Potter, og mens hendes bedstemor og bedstefar diskuterer Harry Potter-bøgerne i litteraturhistorisk perspektiv sammen med de andre voksne, kaster Marie besværgelser i kælderen under højskolen. Højskolernes familiekurser, hvor børn og voksne tilbringer en uge sammen her på højskole som her i Toftlund, er populære. Hvert år vælger omkring danskere at bruge en uge af deres sommerferie på en højskole, og en stor del af dem er familier.»siden 2003 har der været en stigning på 50 procent i antallet af kursister på sommerkurserne generelt, og det område, hvor vi har set den største stigning, er klart familiekurserne«, siger generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Niels Glahn. Der er familiekurser, hvor forældre og børn dyrker idræt sammen, familiekurser, hvor de laver cirkus, familiekurser Fortsættes næste side UGLEBLIK. Kan hænde, at uglerne ikke ligefrem bringer posten ud i Toftlund, men helt uden natfuglen er musik- og teaterhøjskolen ikke. Jyske strejftog juli 2010 Esbjerg Højskole Stormgade Esbjerg Tlf Et højskolekursus, især for seniorer, med debat, sang, fortælling, sjov, latter og alvor. Med udflugter rundt i Esbjerg og udflugter til Christiansfeld, Haderslev, Gram, Ribe og Hvide Sande og Nr. Vosborg og ikke mindst solnedgangstur til Blåvand. drama MUSIK lir tennis fodbold teatersport kærlighed larm sladder tuderi grin gys lækkerhed EVENT MAKING Norge koncerter OUTDOOR Amsterdam Berlin karriere fest ro sol venner babes skønhed kammeratskab INTERNATIONAL stokkekamp volley kano kajak kultur grønlændervending nuancer morgensamling venskab snav øl festival IDRÆT motion Bjerringbronx FILMSKUESPIL Gudenåen svømmehal klatring rappelling KUNST faglighed fordybelse selvværd dannelse udvikling forberedelse vejledning MUSIKERLINJE kor stemmetræning festudvalg Café Farmor kult gallafest fernisering roser oase keyboard foredrag NÆSTE ELEVSTARTER: SEPTEMBER 2010 & JANUAR 2011 Kursusleder Niels Ole Frederiksen. Få vores program tilsendt. eh@eh.dk eller tlf Vestre Ringvej Bjerringbro adm@nrgaard.dk

18 18 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN MYSTIK. Hvad foregår der mon i kælderen, hvor børnene også lærer trolddomskunster og mikser eliksirer, mens de voksne lægger ansigterne i alvorlige folder og diskuterer kønsroller i Harry Potter-universet? Senere mødes alle udenfor til quidditchmatch, hvor der flyves på koste. Fortsat fra forrige side med musik, friluftsliv, litteratur. Og så er der altså også et familiekursus med Harry Potter-tema.»Det er et godt sted at være sammen med sine børn eller børnebørn«, siger Maries bedstemor, Else Bahl.»Lige nu har børnene lektioner i heksekunst, og vi sidder her og diskuterer bøgerne, men det bedste ved kurset er, at vi kan lave noget aktivt sammen, for eksempel i eftermiddag, hvor vi spiller quidditch«. ALLE ER MED. Også de voksne går op i rollerne, når Harry Potter-fans skal spille quidditch i højskolens park spørgsmålet er, om engagementet kan få kostene til at lette? Kvinderoller og besværgelser Maries bedstemor sidder sammen med de andre forældre og bedsteforældre rundt om et ellipseformet bord i et af skolens klasselokaler. De diskuterer Harry Potter på en meget voksen måde. De taler om kvinderoller og litteraturhistorie og siger, at»harry Potter er meget humanistisk«. De klør sig på hagerne, nikker alvorligt og spørger hinanden, hvad forfatterens hensigt har været med at skrive bøgerne. Mens forældre og bedsteforældre diskuterer, lærer børnene at blande eliksir, at forsvare sig mod mørkets kræfter og at lave besværgelser. Marie står på stengulvet i den mørke kælder og har netop vundet troldmands-

19 POLITIKEN LØRDAG 17. APRIL 2010 højskoleliv 19 MIN HØJSKOLESANG Else Bahl, 70 år Elev på Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund Hvad er din yndlingshøjskolesang?»i Danmark er jeg født«. Hvorfor lige den?»det er en smuk sang om vores land, og så kan jeg huske den fra min barndom«. Første vers af I Danmark er jeg født : I Danmark er jeg født, dér har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verden går. Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når. Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave stå mellem æblegård og humlehave. Dig elsker jeg! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! Tekst: H.C. Andersen, 1850, melodi: blandt andre Henrik Rung, 1850 duellen ved at kaste besværgelsen paralysicus totalus på sin modstander.»se! Det var en meget flot og veludført besværgelse«, siger dommeren, som er klædt ud som en af figurerne fra Harry Potter-universet og ligner en sofa i klunkestil.»det giver to point!«. De andre børn klapper.»det er virkelig sjovt«, siger Marie, da jeg spørger til højskoleopholdet. Den 10-årige pige forklarer, at det er sjovt, fordi hun»eeelsker Harry Potter«, og fordi hun»har lært nogle nye besværgelser«. Men måske hænger det også sammen med, at højskolen er en god ramme for at være sammen med andre børn og samtidig have sin familie i nærheden. Vi var på Malta, og det var en noget flad oplevelse. Man kan se sit barn lege i vandkanten, og det er meget fint, men her er forældre og børn altså sammen på en helt anden måde Peter Juel Henrichsen, far Samvær i familien Hver dag begynder med morgensang og fælles morgenmad. Efter morgenmaden skal voksne og børn sammen dramatisere forskellige scener fra Harry Potter-bøgerne, som de senere på ugen skal opføre for resten af højskolekursisterne. Om eftermiddagen bliver børn og voksne opdelt. De voksne har studiekreds om Harry Potter, mens børnene mødes iført sorte kapper og med tryllestave og fjerpen på græsset foran Hogwarts en del af skolen er bygget om for at ligne det gamle slot fra bøgerne. Resten af eftermiddagen går med lektioner i at lave kosteskafter, lektioner i besværgelser og quidditchturnering, som alt sammen foregår på Hogwarts.»Det er nok ikke helt som på Hogwarts«, siger Marie. Hvis det skulle være helt rigtigt, skulle Marie og de andre børn ligesom Harry Potter sove på Hogwarts, men de sover i stedet hos deres forældre på højskolens værelser.»men vi spiser på Hogwarts og har timer i mugglerkendskab, eliksir og forsvar mod mørkets kræfter ligesom på Hogwarts. Og så tror jeg, at stemningen er den samme«, siger hun. Marie og de andre børn er på vej op af kælderen og videre til næste lektion: danseundervisning. Senere er der turnering i quidditch, et boldspil, der også er kendt fra Harry Potter-bøgerne. Børnene går meget op i det, men ifølge en af forældrene, Peter Juel Henrichsen, er det vigtigste ikke at vinde.»det vigtigste for os forældre er vel at være sammen med vores børn«, siger faderen, som står på sidelinjen og hepper, mens hans søn og de andre børn løber rundt på græsset og spiller quidditch. Slut med at kede sig i ferien»når man planlægger, hvad man skal i sin surt sammensparede sommerferie, så bliver det ofte noget med, at de voksne enten holder ferie på børnenes præmisser og selv kommer til at kede sig, eller også på deres egne præmisser og så sidder og drikker kaffe på en terrasse i en uge, mens børnene keder sig. På en højskole er man sammen på nogle fælles præmisser, her er det Harry Potter, men det kunne også være idræt eller noget tredje. Og der er ikke nogen, der keder sig«, Peter Juel Henrichsen. Men mange foretrækker en charterferie SOMMERHØJSKOLER FOR FAMILIER Mange højskoler udbyder familiekurser. Her er et par af dem: Højskolen Performers House cirkus Højskolen Snoghøj cirkus Testrup Højskole flere forskellige Oure flere forskellige Den Rytmiske Højskole musik Silkeborg Højskole friluftsliv eller musical Vallekilde litteratur Støvring musik og natur Andebølle Ungdomshøjskole familierollespil Musik- og Teaterhøjskolen i Toftlund Harry Potter eller lignende, når de skal slappe af og lade op i deres sommerferie. Hvorfor gør I ikke det?»det har vi prøvet. Vi var på Malta, og det var en noget flad oplevelse. Man kan se sit barn lege i vandkanten, og det er meget fint, men her er forældre og børn altså sammen på en helt anden måde«.»her veksler det mellem at være et traditionelt højskoleophold med højskolesange og morgensamling og så aktiviteterne på Hogwarts, men det vigtige er, at børn og voksne er sammen på nogle fælles præmisser. Nu er vi for eksempel i gang med at spille quidditch«, siger han og peger på græsset, hvor børnene løber rundt. Generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Niels Glahn, har et bud på højskolernes og især familiehøjskolernes stigende popularitet:»jeg tror, at flere og flere ønsker at bruge ferien på aktiviteter med indhold og tiden på at være sammen med andre. På højskolerne er der aktiviteter kun for børnene og aktiviteter kun for de voksne og det giver et frirum for både voksne og børn men først og fremmest er højskolerne et sted, hvor voksne og børn kan være sammen om noget meningsfuldt og indholdsrigt, det kan være kunstmaling, teater, idræt eller noget fjerde«. uddannelse@pol.dk

20 20 højskoleliv LØRDAG 17. APRIL 2010 POLITIKEN Jul i ly for gamle rutiner Et stigende antal højskoler holder jule- og nytårskurser. Her søger både enlige og familier fred for julens normale stress og gaveræs. Politiken var med en enkelt dag i den uge, hvor Højskolen Snoghøj sidste år havde 55 julekursister på besøg. RASMUS THIRUP BECK OG TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN (FOTO) Sneen drysser sagte ned, fra panoramavinduerne er der smuk udsigt til den gamle Lillebæltsbro, og nede i forhallen står et fem meter højt juletræ så nyfældet, at granduften breder sig til hele bygningen. Det er næsten for godt til at være sandt, men julestemningen her på Højskolen Snoghøj ved Fredericia er så tyk, at man kan skære den i skiver. Og det kunne ikke passe bedre, for højskolen har for andet år i træk jul på kursusprogrammet. 55 kursister i alle aldre, men klart flest seniorer, har besluttet sig for at skifte de vanlige hjemlige rammer ud med højskolens i ugen op til og med Der er jo så mange gaver og pakker, at julen helt forsvinder. Det slipper vi for Peter Frederiksen, julehøjskolekursist juleaften. De har blandt andet hørt Benny Andersen fortælle julehistorier, de skal på rundtur i garnisonsbyen Fredericia, ind til Den Gamle By i Århus og få gode råd om sund livsstil fra Bengt Burg. Programmet, der giver masser af mulighed for bare at nyde højskolen og dens omgivelser, har selvfølgelig haft betydning for kursisternes tilmelding, men for mange af dem betyder alle de aktiviteter, der ikke vil forekomme, lige så meget: Ingen skal tænke på at lave mad; ingen skal bekymre sig om, hvorvidt der nu er ordentligt ryddet op, når der kommer gæster, og måske allervigtigst ingen skal deltage i gaveræset. Det er blandt andet derfor, at ægteparret Ulla-Britt og Niels Johansen på henholdsvis 66 og 65 år fejrer jul på Højskolen Snoghøj.»Vi har altid holdt jul med vores børn, som man jo gør, men i år skulle de være hos deres kæresters forældre, og så valgte vi højskolen, fordi vi havde så god en oplevelse med nytår sidste år på Rødding Højskole. Det er hyggeligt«, forklarer Niels Johansen, og han bliver hurtigt bakket op af sin hustru:»det er så uformelt, og man skal ikke lave mad. Det er meget afslappet ikke noget stress og jag«. En kursistfamilie Efter en stille morgenmad, hvor flere kursister flokkes om det bord, hvor Benny Andersen, gårsdagens foredragsholder, sidder med sin kone, er der højskoleobligatorisk morgensamling. Forstander Torben Egeris tænder alle fire lys i adventskransen, sætter sig ved klaveret og slår tonerne an til sangen Godmorgen lille land, som kursisterne lidt tøvende synger med på. Derefter fortæller han vittigt om folkelig oplysning og almen dannelse højskolernes grundpiller og så lidt om dagens program: Først et foredrag om Fredericias historie ved byhistoriker Jan Pöhlmann og dernæst en tur ind for at besigtige byen ved selvsyn. Det står allerede nu klart, at det stadigt tiltagende snefald kommer til at volde problemer. Forsættes næste side Maleri Video Foto INSTALLATION Arkitektur Lydkunst Keramik Dans Grafik Smykker Kunsthistorie Litteratur Lange Kurser: Efterår 2010: 29. august 18. december Forår 2011: 9. januar 7. maj Sommerkurser 2010: juni august kunsthojskolen@dasoriginal.dk Tlf TJEK NORDEN Journalistik Teater Foto Film Sang Miljø Politik Litteratur Nordiska folkhögskolan bøger hver lørdag i Politiken Et ForbløFFende Frirum (Zambia og Ghana)