FRA FJORD TIL FOULUM OG AARHUS UNIVERSITET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA FJORD TIL FOULUM OG AARHUS UNIVERSITET"

Transkript

1 FRA FJORD TIL FOULUM OG AARHUS UNIVERSITET Tommy Dalgaard, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi Jordbrugsforskningen har været en væsentlig faktor for dansk landbrugs succesfulde udvikling, og en af de store fædre hertil er Niels Johannes Fjord ( ), docent ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Her fortælles historien om, hvordan han blev grundlægger af Landøkonomisk Forsøgslaboratorium i 1883, og sammen med bl.a. Peter Nielsen, Tystofte, i 1886 oprettede Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur, og dermed de to institutioner der senere blev til Danmarks JordbrugsForskning med hovedsæde i Foulum ved Viborg, og det campus som i dag udgør en del af Aarhus Universitet, og er et af verdens førende jordbrugs- og fødevareforskningscentre. De vestjydske rødder N.J. Fjord (figur 1) blev født den 27. april 1825 på Holmsland ved Ringkøbing Fjord, som søn af skolelærer og agerbruger Jesper Fjord samt moderen Maren Jørgensdatter, der som sjældent dygtig, flittig og vindskibelig kvinde selv kærnede sit smør og farvede det med gulerodssaft. Interessen for jordbrug og fødevarer fik han dermed ind med modermælken, og allerede i 1826 fik faderen Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskabs Sølvbæger for beskrivelsen af sit lille agerbrug, hvorefter han i 1829 tilstillede selskabet en ret enestående beskrivelse af dettes sædskifte (Ærsøe, 1943). Dermed var han en af pionererne på en fattig egn, der ellers først for alvor fik økonomisk fremgang efter sønnens isafkølingsforsøg og afprøvningen af Winstrups mælkecentrifuge i Disse dannede grundlaget for oprettelsen af verdens første andelsmejeri i Hjedding ved Ølgod, og den efterfølgende succes med eksport af smør og ost (Dalgaard et al. 2009a; Bjørn 1988). Figur 1. Busten af Niels Johannes Fjord ( ), som i dag står på Aarhus Universitets Forskningscenter i Foulum Foto: Tommy Dalgaard Over Aarhus til København, og tilbage igen I første omgang blev N.J. Fjord lærer som sin far, og fungerede som huslærer frem 21

2 til sin eksamen i 1845 fra Lyngby Seminarium ved Grenå, med karakteren udmærket duelig. Herefter kom han til Friskolen i Aarhus, hvor han virkede frem til 1855, dog afbrudt af et år som frivillig i krigen 1848, hvor han opnåede rang som kommandérsergent. Imidlertid havde flere gode kræfter et godt øje til den dygtige unge lærer, og bl.a. foranlediget af hans senere kollega ved Landbohøjskolen P.P. Freuchen blev han opfordret til at læse videre. I 1855 rejste han til København, der ud over Kiel var landets eneste universitetsby. Universitetet i Aarhus blev først etableret i 1928, men det viste sig, at den unge Niels Johannes allerede i 1883 skulle være med til at oprette Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, som senere fusioneredes med Aarhus Universitet (se nedenfor). Med lovning om at hans stilling i Aarhus skulle stå åben i indtil 2 år, og med støtte af statslige midler til Skolelæreres videre uddannelse og dennes understøttelse (Ærsøe 1943), blev han indskrevet på den Polytekniske Læreanstalt, hvor han læste Naturvidenskab og Matematik som en af de dygtigste elever. På daværende tidspunkt var Landbohøjskolen endnu ikke oprettet, men i var der ved Den Polytekniske Læreanstalt oprettet en uddannelse i landbrugsvidenskab, som supplement til den veterinærskole, der siden 1773 havde ligget på Christianshavn, og som varetog forskning i husdyrsygdomme og uddannelse af dyrlæger (Dalgaard et al. 2008). Først i 1856 blev det besluttet at oprette en samlet forsknings- og læreranstalt for landbrugere, veterinærer og landinspektører på Frederiksberg Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (figur 2), og i forbindelse med at det første hold studerende skulle optages i 1858, blev der søgt en fysiklærer. N.J. Fjord fik tilbudt stillingen og underviste på skolen frem til 1887, hvor han som Lærer stillede strænge Fordringer til Elevernes Flid, og i Virkeligheden kun respekterede dem, der formåede at tilegne sig grundige Kundskaber, men dog var han liberal lige over for de mindre begavede (Ærsøe 1946). Figur 2. Friser af husdyr på N.J. Fjords tid, sådan som de afbildedes på Georg Christian Hilkers loftsudsmykning i Landbohøjskolens festauditorium, opført på Frederiksberg Foto: Tommy Dalgaard 22

3 Landbrugets omstilling Egentlig var Danmark bag efter nabolandene Tyskland, England og ikke mindst Sverige (Gadd 2000), når det gjaldt ny viden om jordbrug og natur. For eksempel havde Carl von Linné ( ), der studerede i Lund og senere blev professor i Uppsala, allerede i første halvdel af 1700-tallet udtænkt det revolutionerende sexualsystem, og var i 1739 med til at stifte det Svenske Vetenskabsakademien, hvis virke i betydeligt omfang omhandlede landbrugsfaglige problemstillinger (Jensen 1987). Denne viden og systematik bredte sig også til Danmark, hvor bl.a. hans elev, den sønderjyske præstesøn og senere professor i Kiel, Johann Christian Fabricius ( ), i 1774 udgav sit skrift Forsøg til en afhandling om Planternes Sygdomme (Jakobsen 1997). Men ikke mindst med Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs grundlæggelse i 1769 kom der for alvor fremgang, både ift. forsøgsvirksomheden - især vedrørende maskinafprøvninger (Christensen 1925; Dalgaard et al. 2008) - men også ift. landøkonomi, hvor bl.a. nærværende Tidskrift for Landøkonomi jo blev udgivet for første gang i 1814 året efter statsbankerotten! (www.1769.dk). Op gennem 1800-tallet kom der således fokus på opdyrkningen af nyt land, og kornproduktionen øgedes betydeligt. Danmarks særlige position som internationalt førende landbrugsland udvikledes imidlertid først med omstillingen fra korneksport til produktion af især smør, ost og svinekød, idet udviklingen af disse produktioner hang sammen på den måde, at de mange nye svin nu kunne fodres med overskudsprodukter fra mejeribruget såsom kærnemælk fra smør og valle fra ost. Videns-udviklingen og testningen af dette system var en hjørnesten bag denne enestående succesfulde omstilling (Dalgaard et al. 2008), og baggrunden for at rigsdagen i 1876 nedsatte en Kommission angående en statsanstalt for videnskabelige undersøgelser og Forsøg til Landbrugets Figur 3. Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums oprindelige bygning på Rolighedsvej 25, Frederiksberg i begyndelsen af 1890 erne Bemærk statuen af N.J. Fjord, der i dag stadig står foran bygningen, der nu rummer Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Kilde: Ærsøe (1943) 23

4 Fremme. Det kom imidlertid først til handling, efter N.J. Fjord i 1881 sendte et 17 siders langt brev til Ministeriet, 1 og bevillingen blev givet til det nye Landøkonomisk Forsøgslaboratorium, som blev opført ved siden af Landbohøjskolen på Rolighedsvej, Frederiksberg i årene fra (figur 3), og med N.J. Fjord som leder. Husdyr- og Plantevidenskab De spæde videnskabeligt baserede agerbrugsforsøg foregik som sagt uden for Danmark, bl.a. med de kendte plantefysiologiske forsøg på Boussingaults gods i Elsass 1834, og oprettelsen af Rothamsted forsøgsstation iengland1843 (Kobberup 1986). En hæmsko for udbredelsen af disse studier var dog, at de var temmelig teoretiske, og ikke sideløbende blev koblet med et lokalt forsøgsarbejde, baseret på privat incitament og initiativ. Her gjorde N.J. Fjord og de samtidige danske pionerers arbejde en forskel, idet den teknologiske udvikling af bl.a. isafkøling, Maglekilde Maskinfabriks patenterede mælkecentrifuge og nye foderplaner med det samme blev afprøvet rundt omkring i landet (figur 4). Inspireret af N.F.S. Grundtvigs tanker var det blevet almindeligt, at bøndernes sønner tog på højskole og fik de kundskaber samt ikke mindst de sociale netværk, der var baggrunden for organiseringen i andelsmejerier, -slagterier, -fod-erstofforeninger etc. og dermed implementeringen af den forskningsbaserede viden (Dalgaard et al. 2008). Styrken i den danske jordbrugsforskning er således i høj grad denne sammenhæng mellem teori og praksis, som blev varemærket for den igangsatte statslige forsøgsvirksomhed. Desuden har styrken fra begyndelsen været den tværfaglige tænkning, hvor ikke bare mælkebrugets udbredelse blev kombineret med en øget produktion af svinekød, baseret på mejeriernes restprodukter, men hvor også viden om kombinationen af plante- og husdyrproduktion i særlig grad blev udviklet. Det er derfor nok ikke en tilfældighed, at den første beretning fra Planteavlsforsøgenes senere grundlægger, sønderjyden Peter Nielsen (1879) omhandler Forsøg med græsmarkernes plantedække samt forsøg med foderplanter, og dermed grundlag for at optimere input til den husdyrproduktion, der netop i disse år var drivkraften for dansk landbrugs udvikling. N.J. Fjord var således også en væsentlig støtte for at P. Nielsen i 1886 kunne indvi statens første officielle Planteavlsforsøgsstation i Tystofte på Sydvestsjælland, ligesom P. Nielsen gennem sin kontakt til Askov Højskole medvirkende til, at de første forsøg blev anlagt her i foråret 1885 (Folkebladet 1936), og i forlængelse heraf de berømte langvarige forsøg med- og uden gødning fra husdyr, som blev anlagt i årene (Kobberup 1986), og som i dag fortsat vedligeholdes. Gennem alle årene siden da har sådan viden om samspillet mellem husdyr- og planteproduktion været efterspurgt, og i dag ikke mindst i forbindelse med debatten omkring tab af næringsstoffer og drivhusgasser fra landbruget samt opretholdelse af jordens frugtbarhed (Christensen et al. 1994). Både Planteavls- og husdyrbrugsforsøgene har igennem årene haft stor succes med overførsel af denne viden. Især 1 Indtil 1896 hvor Landbrugsministeriet oprettedes, sorterede landøkonomiske spørgsmål under Indenrigsministeriets 2 det Departement for Landvæsenssager (Andersen 1996) 24

5 Figur 4. Kort over N. J. Fjords bevægelige forsøgsstationer i 1888 Figur 5. Geografisk placering af 148 helårsforsøgsbrug (á ca. 4 forsøgsår) Anm. Markeringerne viser is- og sneforsøg, egentlige mejeriforsøg, fodringsforsøg med svin og fodringsforsøg med kvæg. Kilde: Østergaard og Hindhede (1983) Kilde: Ærsøe (1946) Traditionen for at sprede viden og udføre forsøg i hele landet blev grundlagt med N.J. Fjords bevægelige forsøgsstationer, jfr. figur 4, og med succes videreført under helårsforsøgene, der i perioden efter Anden Verdenskrig inddrog viden om både husdyr, planter og økonomi, jfr. figur 5. bør nok nævnes de demonstrationsbrug på kvægbedrifter, som fra 1953 blev muliggjort med støtte fra USA og Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig (Østergaard og Hindhede 1983). Med disse såkaldte helårsforsøg, der etableredes over hele landet (figur 5), var der rig mulighed for at afprøve og sprede viden om samspil på bedriftsniveau, og herunder effekten af harmoni mellem husdyrenes behov i stalden og markens foderproduktion. Men samtidig var trenden mod specialisering, som det fremgår af det kommende afsnit, både stærk indenfor primærerhvervet og forskningen. Strukturudviklingen De første sortsforsøg med korn viste, at eksempelvis rugen gav 4 gange så stort et udbytte på lerjorden i Tystofte som på sandjorden i Askov, uanset om man ved Askov gav jorden gødning, hvilket eksemplificerede behovene for at etablere forsøgsstationer i landets forskellige egne, og i samarbejde med især Hedeselskabet at fremme viden om jordforbedringens muligheder. Nye forsøgsstationer blev således oprettet i først Lyngby (1893), Vester Hassig i Vendsyssel (1894, flyttet til Tylstrup i 1906), Aarslev på Fyn (1905) og Studsgaard ved Herning (1906), efterfulgt af havebrugsstationerne i Blangsted, Spangsbjerg og Hor- 25

6 num ( ), ligesom Statens Plantepatologiske Forsøg og Statens Planteavlslaboratorium åbnede i hhv og 1909 (Læs mere i Folkebladet 1936, Kobberup 1986 og Jakobsen 1997). I det hele taget voksede både landbruget og landbrugets forsøgsvirksomhed kontinuert i første halvdel af århundredet, men fik ligesom husdyrbrugsforsøgene et stort løft med Marshall-hjælpen efter Anden Verdenskrig, hvor der ydedes en strøm af midler til rejser, apparatur og bygningsfornyelse. Landbrugets strukturudvikling gennem anden halvdel af det 20. århundrede er velkendt; fra et landbrugslandskab præget af mange relativt små blandede familiebrug lige efter 2. Verdenskrig, til et højt specialiseret landbrug med enten kvæg, svin eller planteavl ved årtusindeskiftet (Dalgaard 2006, 2009b). Og forsknings- og forsøgsvirksomheden fulgte med. Omkring Statens Husdyrbrugs- og Planteavlsforsøgs 100-års jubilæer i hhv og 1986 (Kobberup 1986; Statens Husdyrbrugsudvalg Figur 6. Oversigt over Statens Planteavlsforsøgs lokaliteter ved 100-års jubilæet i 1986 Ligeledes rådede Statens Husdyrbrugsforsøg ud over forsøgslaboratoriet på Frederiksberg (figur 3) og gårdforsøg rundt i landet (figur 5) over en række lokaliteter, bl.a. Statens Gårde, Faverholm og Trollesminde, samt senere forsøgscentret i Foulum (Statens Husdyrbrugsudvalg 1983; Sørensen og Nielsen 1986). Desuden lå Statens Jordbrugstekniske Forsøg i Bygholm ved Horsens og Landbrugsministeriets Arealdatakontor i Vejle. Kilde: Statens Planteavlsudvalg (1986) 26

7 1983) rådede man således over en lang række specialiserede institutioner spredt over hele landet (figur 6). Men over den seneste generation er der foregået en stærk centralisering, især med placeringen af Forskningscentret i Foulum, hvor hovedcentret for Fødevareministeriets forskningsaktiviteter blev samlet under Statens Husdyrbrugsforsøg og Statens Planteavlsforsøg, som i 2007 fusionerede til Danmarks JordbrugsForskning, DJF (Andersen et al., 2009). Og inden da var Statens Jordbrugstekniske Forsøg (oprettet med de statsunderstøttede redskabsprøver i 1892) fusioneret med Statens Husdyrbrugsforsøg i 1994, og blev i 2008 flyttet til Foulum efter at have ligget i Bygholm ved Horsens siden 1947, og før da ved Landbohøjskolen. Ligesom i primærerhvervet har man i forskningen set klyngedannelser og strukturudvikling. Byudviklingen omkring København besværliggjorde de pladskrævende ager- og dyreforsøg, og fremmede flytningen af aktiviteter fra først planteforsøgenes aktiviteter i Lyngby til Roskilde (Kobberup 1986), og senere husdyrbrugsforsøgenes aktiviteter i København-Hillerødområdet til Foulum (Sørensen og Nielsen 1986). I 1971 blev udflytningen af husdyrbrugsforsøgene således besluttet, og af egnsudviklingshensyn til enten Nordjyllands, Viborg eller Ringkøbing Amt, hvilket samtidig havde den fordel, at det var her husdyrproduktionen efterhånden koncentreredes. Blandt 54 placeringsmuligheder valgte man det af Tjele og Viborg Kommune tilbudte areal ved Foulum, og snart derefter blev det afgjort, at Statens Planteavlsforsøg også skulle have hjemsted på den nye institution med henblik på et intensiveret samarbejde på kvæg-grovfoderområdet. Senere, omkring 1980, blev det ligeledes besluttet at samle en række af de øvrige planteavlsaktiviteter fra bl.a. Roskilde og Lyngby i et nyt center ved Flakkebjerg, tæt på P. Nielsens oprindelige forsøgsstation i Tystofte. Hermed var man fremme ved en sektorforskningsstruktur, med et i verdensklasse stort samlet center i Foulum, midt i den jyske husdyrlandbrugsklynge, og to stærke specialcentre, hhv. for planteavl i Flakkebjerg på Sjælland, og gartneri/havebrug i Aarslev på Fyn. Men som tiden skulle vise, var udviklingen ikke slut! Fortid, nutid og fremtid I 2007 fusionerede Danmarks Jordbrugs- Forskning med Aarhus Universitet, og forkortelsen DJF kom i stedet til at stå for Det JordbrugsVidenskabelige Fakultet. Det såkaldte Børsting-udvalg havde ellers i december 2005 anbefalet at samle hele den danske fødevare- og jordbrugsforskning i ét universitet, men mange mente, det ville blive for sektorspecifikt, og foretrak en løsning hvor jordbrugsforskningen i stedet indgik i de klassiske, store universiteter. Og sådan blev det; i dag er det tidligere DJF fordelt på institutterne for Agroøkologi, Fødevarer, Husdyrvidenskab, Ingeniørvidenskab samt Molekylærbiologi og genetik, og den faglige indgang til Fødevareministeriet samt andre myndigheder, virksomheder og organisationer er siden juni 2011 samlet i Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), med hovedadresse i Foulum (figur 7). I min tid i jordbrugsforskningen har jeg været med på rejsen fra de stolte sektorforskningsinstitutioner til det moderne, multifakultære universitet. Dels som praktikant i den lokale forsøgsvirksomhed før og under studietiden ved landbohøjskolen , og dels gennem ansættelser 27

8 Figur 7. Aarhus Universitets campus i Foulum Aarhus Universitets campus i Foulum mellem Viborg og Randers er blandt verdens største centre for jordbrugsforskning, og hjemsted for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), der som arvtager for den gamle sektorforskning koordinerer kontakten til myndigheder, virksomheder og organisationer (nederst t.h. ses Trøjborg bygningen i Aarhus, hvor AU s undervisning i jordbrugsvidenskab har været samlet siden 2008). ved først Statens Husdyrbrugsforsøg, og herunder afdelingen for jordbrugsteknik, dernæst Statens Planteavlsforsøg med det nyligt sammenlagte arealdatakontor, og til slut Danmarks JordbrugsForskning samt Aarhus Universitet før og efter indfusioneringen af DJF i et nyt stort fakultet for Science and Technology. Både som studerende, forskningsassistent, PhD-kandidat, forsker, forskningsleder og leder af en kandidatuddannelse har jeg fulgt med på rejsen og det har bestemt ikke været kedeligt! Udfordringerne er i dag helt anderledes end da N.J. Fjord grundlagde jordbrugets sektorforskning, men en stor del af behovene er stadig de samme. I disse år er jordbruget også inde i en stor omstilling (Dalgaard et al. 2013), og der er mere end nogen sinde behov for lokal relevant viden om prioriteringen af ressourcer, og hvordan der med fordel kan investeres i jordbrugserhvervet. Behovene for at få forskningen i spil, og ikke bure sig inde bag universitetets mure, er store; ligesom da helårsforsøgene var med til at hjælpe landmænd over krisen først i 1980 erne (Karkow 2003), eller understøtte omlægningen til økologi i 1990 erne (Kristensen 1996). Men i forhold til N.J. Fjord og P. Nielsens tid, da de stiftede husdyrs- og planteavlsforsøgene, er landbrugssektorens rolle i samfundet i dag en hel anden, og udviklingen af jordbruget og landdistrikterne kan ikke betragtes isoleret (Dalgaard et al. 2007). At studere disse dynamikker kræver ny metodeudvikling, for eksempel for at optimere jordbrugsdriften på oplandsniveau i samklang med de lokale ønsker om økonomisk udvikling og miljøbeskyttelse, sådan som vi arbejder med det i dnmark.org forskningsalliancen. Sådanne studier omfatter samarbejde mellem mange forskellige forskere, erhvervspartnere fra for eksempel forskerparken ved Foulum, myndighederne samt de lokale landmænd og aktører i udvalgte studieområder. 28

9 Til slut vil jeg fremhæve, at jordbrugsforskningen bliver mere og mere international, hvilket matcher godt med, at fødevareerhvervet med en eksport på mere end det dobbelte af det nationale forbrug også opererer på et internationalt marked. Selv i et stort universitet, som det i Aarhus, kan vi ikke være førende på alle områder, men med den i international sammenhæng meget store landbrugssektor vi har i Danmark, bør og kan vi være bedst til at syntetisere og nyttiggøre viden. Dette gør vi bedst ved aktivt at deltage i internationale forskningsprojekter (Dalgaard et al. 2011) og bringe viden hjem ved at tiltrække de dygtigste unge Ph.d.-D og kandidatstuderende fra hele verden, så vi fortsat kan udvikle jordbruget til gavn for samfund og erhverv. Anerkendelse og tak Forfatteren vil gerne sende en stor tak til hjælpesomme både nuværende og tidligere kolleger, som gennem årene har sået interessen for en spændende arbejdsplads historie, og bidraget med sparring og litteraturtilgang. En speciel tak skal lyde til Ejner Serup, der igennem mange år har samlet på materialer og anekdoter til interessante rundvisninger med de mange interesserede gæster på Forskningscenter Foulum, medforfatterne til publikationerne Dalgaard et al. (2007, 2008, 2009a,b og 2013), samt Bent Tolstrup Christensen, og Birgit Sørensen Institut for Agroøkologi for venlig hjælp med den litteratur, der ellers er svær at søge frem elektronisk. Til slut tak til Niels Kærgård for opfordringen til at forfatte nærværende artikel. Litteratur Andersen BB, Andreasen CB, Laursen J, Madsen C og Nielsen SM (2009) Foulum. Forskningscenter i 25 år. ISBN Danmarks JordbrugsForskning, Foulum. 58 s. /issuu.com/agrsci.au.dk/docs/ jubilaeumsbog_djf Andersen PV (1996) Landbrugsministeriet De første 75 års landbrugsministre -biografier og historier. Landbrugs- og Fiskeriministeriet, København. 96 s. Bjørn C (1988, red.) Det danske landbrugs historie Landbohistorisk Selskab og forfatterne. Odense. Christensen A ( ) Det danske Landbrugs Historie. København. Christensen BT, Kjellerup VK og Petersen J (1994) Gødskning gennem 100 år. De langvarige gødningsforsøg ved Askov Forsøgsstation Statens Planteavlsforsøg. Grøn Viden Landbrug nr s. Dalgaard T, Kjeldsen C, Alrøe H og Noe E (2013) Fremtidens Landbrug. P In: Høiris (red.) Fremtidens. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. 469 p. ISBN Dalgaard T (2011). Forskningsledelse der gør en forskel. Momentum 13/ , nr. 4, p Dalgaard T, Guul-Simonsen F, Kjeldsen C og Liboriussen T (2009a) Det moderne landbrug. I: Høiris O og Ledet T (red.) Modernitetens Verden. Natur, menneske, samfund, kunst og kultur. s Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. ISBN Dalgaard T, Kyllingsbæk A & Stenak M (2009b) Agroøkohistorien og det agrare landskab Kapitel 12. I: Odgaard og Rømer (red.) Danske landbrugslandskaber gennem 2000 år. Fra digevoldinger til støtteordninger. s Aarhus Universitetsforlag. ISBN

10 Dalgaard T, Guul-Simonsen F og Liboriussen T (2008) Landbruget i Romantikken. I: Høiris O og Ledet T (eds.) Romantikkens Verden. Natur, menneske, samfund, kunst og kultur. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. s ISBN Dalgaard T, Kjeldsen C, Noe E, Kristensen IT og Hutchings N (2007) Et mere multifunktionelt landbrug til gavn for landdistriktsudviklingen. S I: Svendsen GLH og Tanvig HW (red.) Landvindinger Landdistriktsforskning og -perspektiver. En antologi. Narayana Press. Dalgaard T (2006) Driftsformer i de seneste 50 års landbrug. I: Møller PG og Kristiansen MS: Bygder. Regionale variationer i det danske landbrug fra jernalder til s Landbohistorisk Selskab, Gl. Estrup, Auning. ISBN Folkebladet (1936) Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur En oversigt over den lokale Forsøgsvirksomhed og dens Mænd gennem 50 år. Askov 30. marts, statens-forsoegsvirksomhed.pdf Gadd, C (2000) Den Agrare Revolutionen Det Svenske Jordbrugets Historia, Band III. Sverige. 415 s. Jakobsen J (1997) Statens Plantepatologiske Forsøg Danmarks JordbrugsForskning. ISBN s. Jensen SP (1987) Agroøkologi og landbrugsudvikling i det 18. og 19. århundrede. I: Jensen SP (2007) Fra stilstand til vækst. Studier i dansk landbrugs udvikling fra Landbohistorisk Selskab, Gl. Estrup. Side Karkow G (2003) Krav til indhold i rådgivningen, herunder fornyelse samt rådgiverens profil. LandbrugsInfo https://www.landbrugsinfo.- dk/kvaeg/filer/tema1.pdf s Kobberup SA (1986) Statens Plantevalsforsøg Folkelig støtte til statslig initiativ. F Hejndord (red.) Informationstjenesten, Statens Planteavlsudvalg (red.). Frederiksberg Bogtrykkeri. 167 s. Kristensen T (1996) Studier i økologiske Jordbrugssystemer. Beretning nr Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum. 165 s. Nielsen P (1879) Forsøg med græsmarkernes plantedække, forsøg med foderplanter, ukrudtsplanter og snylteplanter samt udstationerede gødningsforsøg på Holsteinsborg. Beretning af 19/ Den Kongelige Dansk Landhusholdningsselskabs Arkiv 195/1879. Erhvervsarkivet, Aarhus. Statens Husdyrbrugsudvalg (1983) Jubilæumsberetning Statens Husdyrbrugsforsøg. Frederiksberg Bogtrykkeri. 303 s. Statens Planteavlsudvalg (1986) Statens Plantevalsforsøg Den Faglige Udvikling. Ole Wagn, Informationstjenesten (red.). Frederiksberg Bogtrykkeri. 141 s. Sørensen M og Nielsen SM (1986) Fortid og nutid i Foulum og omegn. En historisk beretning om forsøgsanlæg Foulums område. Beretning fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum, Ørum Sdrl. Landhusholdningsselskabets Forlag, Frederiksberg. 116 s. Ærsøe H (1943) Husdyrforsøgsvirksomheden i Danmark. En redegørelse for Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums Oprettelse, Udvikling og Virksomhed i Tiden Beretning fra Forsøgslaboratoriet. Frederiksberg Bogtrykkeri, 2. oplag s. Østergaard V og Hindhede J (1983) Helårsforsøg med Kvæg. I: Statens Husdyrbrugsudvalg: Jubilæumsberetning Statens Husdyrbrugsforsøg. Frederiksberg Bogtrykkeri. s

11

Medarbejderen. Agrobiologi:

Medarbejderen. Agrobiologi: Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for International Centre for Research in Organic Food Systems GENERELLE BESTEMMELSER Navn og organisation 1. Stk. 1. Forskningscentrets navn er International

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER

OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER OFFENTLIGT EJET LANDBRUGSJORD - FORPAGTNING, DRIFTSFORM OG AFGRØDETYPER INGE T. KRISTENSEN DCA RAPPORT NR. 015 DECEMBER 2012 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS

Læs mere

Medarbejderen. Animal Science:

Medarbejderen. Animal Science: Animal Science: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem hele sin uddannelse har haft målrettet fokus på den del af arbejdsmarkedet, der har sit afsæt

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag

Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Job- og personprofil for Institutleder ved Institut for Matematiske Fag Baggrund Institut for Matematiske Fag (MATH), et af Københavns Universitets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET

AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITET UNIVERSITET UNIVERSITET AU - kort oversigt 38,003 studerende 1,822 Ph.d.-studerende Ca. 85 bacheloruddannelser og 125 kandidatuddannelser Ca. 4,000 fagtilbud og kurser Ansvarlig for 27% af de samlede konkurrenceudsatte

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante

Læs mere

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED

MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED UNIVERSITET 1 MOLEKYLÆR ERNÆRING OG FØDEVARETEKNOLOGI EN KANDIDATUDDANNELSE I KRYDSFELTET MELLEM FØDEVARETEKNOLOGI, ERNÆRING OG SUNDHED au DET JORDBRUGSVIDEN UNIVERSITET 2 3 ADGANGSKRAV Følgende bacheloruddannelser

Læs mere

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer

Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer November 2010 Samspil mellem myndigheder og landmænd - konflikter og dilemmaer v/ Inger Anneberg, journalist, master i sundhedsantropologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Husdyrbiologi-

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Referat af møde i FØJOs bestyrelse

Referat af møde i FØJOs bestyrelse 1. november 2006 Referat af møde i FØJOs bestyrelse Tirsdag den 24. oktober 2006 på Forskningscenter Bygholm Til stede Thomas Harttung, Søren E. Frandsen, Karen Søegaard, Erik Steen Jensen, Dorte Lau Baggesen,

Læs mere

Nye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Nye vitaminer... ... finder du her! Efter- og videreuddannelse ved. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Efter- og videreuddannelse ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Nye vitaminer...... finder du her! I foråret 2009 udbydes følgende

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001

Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Lyngby, den 30. november 2001 NS-J.Nr. 01-145 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 5: Budget 2002 og brugerbetaling for anden halvdel af 2001 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog

Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab - Katalog Indhold 1.0 Om os:... 3 1.1 Historie... 3 1.2 Organisation... 3 1.3 Aktiviteter... 3 1.4 Publikationer... 4 1.5 Hædersmedaljer... 4 1.6 Legater...

Læs mere

Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste

Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste Danmarks JordbrugsForskning Mission Vision Værdier og Strategi 2010 Jordbrugs- og fødevareforskning til samfundets bedste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 6. juni

Læs mere

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion)

WEEDS-projektet (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) FØJO III Formidlings dag 4 oktober 2010, Scandic Bygholm Parkhotel (Regulering af ukrudt i økologisk planteproduktion) Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU

Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med 60 % fra EU DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende miljøpositivliste for de af producentorganisationers driftsfonde, hvor investeringer kan støttes med

Læs mere

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken

Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland og Danmark This page intentionally left blank Thomas Bredgaard & Flemming Larsen Udliciteringen af beskæftigelsespolitikken Australien, Holland

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i jordbrugsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc

Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc Analyse af DMU 16. december 2002 fil: DMUrapport_C5_Arbejdsdeling.doc C. Analyse af arbejdsdelingen/grænsefladerne mellem DMU og den miljøforskning der foregår ved andre sektorforskningsinstitutioner,

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Efter- og. Foråret 2010

Efter- og. Foråret 2010 Efter- og videreuddannelse Foråret 2010 2 3 Efter- og videreuddannelse 2010 Spæd din viden op ved at følge enkeltfag på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet udbyder

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Politik og marked (COP)

Politik og marked (COP) Politik og marked (COP) Professor Carsten Daugbjerg, AU, projektleder Lektor Jan Holm Ingemann, AaU Professor Gert Tinggaard Svendsen, AU PhD student Yonatan Schvartzman, AU Adjunkt Kim M. Sønderskov,

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN Djursland den 23. februar Eva Gleerup Økonomi og Virksomhedsledelse DEN SAMFUNDSØKONOMISKE ANALYSE, MAGASINET VÆRDI OG EFFEKTEN RAPPORTENS INDHOLD Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika for deltidssegmentet

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

grønne > 8 forskerhistorier 2009

grønne > 8 forskerhistorier 2009 grønne > 8 forskerhistorier 2009 DET FRIE FORSKNINGSRÅD TEKNOLOGI OG PRODUKTION > AF MORTEN ANDERSEN, VIDENSKABSJOURNALIST MIKROBERNE SPISER GERNE OP OM FÅ ÅR VIL DANMARK OG DE ØVRIGE EU-LANDE STÅ MED

Læs mere

Mælkebehandling og teknologihistorie

Mælkebehandling og teknologihistorie Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave www.nucleus.dk 2 b Mælkebehandling og teknologihistorie Man kan beskrive og forstå teknologihistorie på mange måder. Det kan være interessant at se film og rekonstruktioner

Læs mere

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015

Vejledning. Tilskud til brun bi fra Læsø. Tilskudsåret 2015 Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø Tilskudsåret 2015 Kolofon Vejledning Tilskud til brun bi fra Læsø, Tilskudsåret 2015 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i 2015 Fotograf(er):

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb

En mere detaljeret gennemgang af betalingsmodellen findes i Nyhedsbrev 3, som findes på hjemmesiden: http://www.fsknet.dk/nyhedb Lyngby, den 14. december 2004 NS-J.Nr. 04-163 Til Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 11 Budget for 2005 og oversigt over samlet brugerbetaling for H2-2004 Indhold 1. Nye tjenester og services fra Forskningsnettet

Læs mere

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 Som et centralt led i udviklingen af en ny metode

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk

Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk FØJO Indlæg den 30 november 2006 Hvor skal der sættes ind for at udvikle økologisk fødevareproduktion? ved centerleder Erik Steen Kristensen FØJO, www.foejo.dk Disposition Generelle udfordringer Udfordringer

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

DEN FORANDERLIGE AREALANVENDELSE OG EN MULIG NY GULDALDER FOR DANSK LANDBRUG?

DEN FORANDERLIGE AREALANVENDELSE OG EN MULIG NY GULDALDER FOR DANSK LANDBRUG? DEN FORANDERLIGE AREALANVENDELSE OG EN MULIG NY GULDALDER FOR DANSK LANDBRUG? Tommy Dalgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Gennem generationer har det danske landbrugsland forandret sig

Læs mere

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer

Økologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver

Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Cirkulæreskrivelse af 6. januar 2014 Tidsplan for aflevering af papirarkivalier til Statens Arkiver Til alle ministerier, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, Denne cirkulæreskrivelse

Læs mere

Aarhus Universitet Foulum November 2012

Aarhus Universitet Foulum November 2012 DEPARTMENT OF FOOD SCIENCE Science & Technology Aarhus Universitet Foulum November 2012 2 History and background 1883 Statens Husdyrbrugsforsøg (SH) Landøkonomisk Forsøgslaboratorium Frederiksberg København.

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde?

Hvilke forventninger er der til sygeplejerskerollen, og hvad er kulturens betydning for læring, arbejdsmiljø og samarbejde? Du inviteres til konference om kvalitet i sygeplejerskeuddannelsen, som sætter fokus på de udfordringer, sygeplejerskeuddannelsen står overfor i forhold til sundhedsvæsenets udvikling og forandring. Konferencen

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002

Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002 Lyngby, den 28. juni 2002 NS-J.Nr. 01-148 Forskningsnettets brugere Nyhedsbrev 6: Nyheder og brugerbetaling for første halvdel af 2002 Dette notat indeholder information om følgende emner: 1. Forskningsnettets

Læs mere

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 9 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 9 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 4. KVARTAL 215 Sammenfatning For første gang ser Boligøkonomisk

Læs mere

BÆREDYGTIGHED OG SYSTEMISK FORSKNING

BÆREDYGTIGHED OG SYSTEMISK FORSKNING BÆREDYGTIGHED OG SYSTEMISK FORSKNING Systemisk forskning kan vise vejen mod bæredygtighed. Men kun hvis videnskaben kan bøje sig og videnskabeligheden udvides, så den passer til livet. Hugo Fjelsted Alrøe

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere