FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRI- SAMFUND Befolknings- og erhvervsudvikling, og lidt om organisationsudvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. 1870 1945 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRI- SAMFUND. 5.1 1870 1945 Befolknings- og erhvervsudvikling, og lidt om organisationsudvikling"

Transkript

1 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRI- SAMFUND Befolknings- og erhvervsudvikling, og lidt om organisationsudvikling Levetidsforlængelse, uddannelsesvækst, organisationerne grundlægges Befolkningsvækst Befolkningsvandring Befolkningsudviklingen efter 1870 udviser (tab. 5.1) konstant betydelig vækst på grund af ikke mindst væksten i levetiden (som følge af generel levestandardstigning, se pp. 51 og 98 ff.). Befolkningstilvæksten tog form af en betydelig afvandring fra landsognene, dels til hovedstaden, dels til købstæderne, dels til de nyvoksende stationsbyer 1 dels til de nye lande. Afvandringen betød ikke afvandring fra landbrugserhvervet - som det ses af tabel 5.1 vokser branchens arbejdsstyrke indtil 1930, bl.a. pga. vækst i antallet af gårde og husmandsbrug 2. Også forarbejdnings- og serviceerhverv vokser i landsognene. Byvækst Accelrerende vandring Tilvandringen til byerne skete i sammenhæng med voksende arbejdskraftefterspørgsel i transport, handel og industri, og afføder i sig selv en betydelig efterspørgsel efter boliger og andre (service-)ydelser. Broerne i København og udkantskvarterer i de større provinsbyer bygges i disse år. Tilvandringen voksede fra omkring pr. år i 1860'erne over omkring pr. år i 1870'erne til omkring pr. år i 1880'erne. Dette må ses i sammenhæng med stagnationen i oprettelse af husmandsbrug, og tillige i sammenhæng med jernbanebyggeriet, som antagelig har været et springbræt for en del bondesønner til en lønarbejderleveform i byerne. Ca. 2% af landbrugets arbejdsstyrke skønnes beskæftiget ved jernbanebyggeri i 1860'erne og første halvdel af 1870'erne (Sv. Aa. Hansen I p 176). Disse vandringer betød for de vandrende skift af bolig, naboer, erhverv, fagfæller, arbejdsgiver, arbejdsvilkår - tab af hidtidigt netværk. Vækst i landproletariet Men også visse dele af landsognenes beboere oplever ændrede bo- og arbejdsvilkår. Antallet af husmænd og landarbejdere vokser betragteligt indtil 1875 og efter 1895, ikke mindst i forbindelse med omlægningen til animalsk produktion. Om deres levekår, se p 58 og nedenfor pp 98ff. 1 2 Om stationsbyernes udvikling , se f.ex. Niels Peter Stilling De nye byer 1987 Om drivkræfterne bag væksten i antallet af brug, se afsnit og FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 81

2 Befolkningen anskuet som produktionsfaktor levede altså under væsentligt ændrede reproduktionsvilkår. Lønarbejdet som reproduktionsform blev dominerende. Samtidig er en del af de traditionelle primære netværk blevet opløst. Den isolerede kernefamilie er blevet det normale. Tabel xx 1988 xx 1992 xx DANMARKS FOLKETAL OG ERHVERVSFORDELING, Folketal Arbejdstyrke Middel-folketal år (16-66 år) Landbrug m.v. Øvrige erhverv I alt erhv.- frekvens 1000 x) 1000 % 1000 % 1000 % 1000 % , ,2 81,2 79,8 1 x excl. Sønderjylland 0/00 vækst p.a. 2 incl. Sønderjylland xx : Arbejdsstyrke regnes i forhold til de årige. Opgørelsesmetode ændret i 1976 Kilder: Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst.." bd. 2 p 229, og Statistisk 10 års oversigt 1993 vedr. 1983, 1988, 1992 Udbygning af uddannelsessystemet 1903 mellemskole lov Befolkningen er tillige en stedse højere uddannet produktionsfaktor. Grundlaget herfor var det offentlige skolesystem, de private skoler - herunder borgerlige realskoler i købstæderne, og højskoler (fra 1844) og landbrugsskoler (fra 1849) for bøndernes børn. Hertil kommer yderligere erhvervsuddannelserne - dels håndværkernes uddannelser, som jo ikke blev slået ud af industrialiseringen, men udbygget med lokale tekniske skoler fra 1807, dels Polyteknisk Læreanstalt (1829) og Landbohøjskolen (1856). I 1871 indførtes den matematisk-naturvidenskabelige linje i latinskolen loven om den højere almenskole : mellem-, real- og gymnasieskole, lettede den sociale opad-mobilitet fra 1899-lovens Folkeskole. Befolkningsudviklingen - ændring af erhvervsstruktur og bostruktur - forløber sammen med betydelige ændringer i organisationsforholdene. 82 DANSK SOCIALPOLITIK

3 Arbejderorganisering Bondeorganisering Arbejdsgiverorganisering 1899 Den store lockout Septemberforliget Bøndernes organisering, som begyndte med spare-, forsikrings- og sygekasser først i 1800-tallet, tog fart med forfatningskampen i 1870'erne og 1880 erne, og med landbrugsomlægningen (se næste afsnit) i form af andelsbevægelse fra omkring 1882, og skytte-, gymnastik- og idrætsforeninger, i tilknytning til højskolebevægelsen efter Arbejderne 3 i byerne begynder så småt at organisere sig i fagforeninger i 1870'erne, først de faglærte som har laugstradition (murere, tømrere, bygningssnedkere, blikkenslagere, skomagere) og næsten samtidig de faglærte uden laugstradition (typografer og cigarmagere). De første fagforeninger oprettes i tilknytning til den socialistiske arbejderbevægelse, Internationalen. Senere følger de ufaglærte, arbejdsmændene (1897). Blandt de første fagforeningskrav er 1. arbejdsgiverne skal anerkende arbejdernes ret til at organisere sig 2. princippet om kollektive overenskomster 3. voldgift ved uenighed om arbejdsforhold. Lavkonjunkturen i midten af 1870'erne sætter organiseringen tilbage. Dog, fra omkring midten af 1880'erne tager fagforeningsdannelsen for alvor fart. Fællesorganisationer stiftes i flere købstæder fra 1883, landsdækkende fagforbund fra 1885, og De samvirkende Fagforbund (DSF) i Socialdemokratiet, stiftet i 1871 og endelig adskilt fra fagforeningerne i 1878, vinder de to første folketingsmandater i 1884, og vokser til i 1913 at være Folketingets største parti, med 30% af stemmerne. Arbejdsgiverne organiserer sig dels med udgangspunkt i de gamle laug, dels med udgangspunkt i industrien (især jernindustrien). Organiseringen forløber ujævnt fra 1862 og frem til DA's stiftelse i Især jernet, Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien i Kjøbenhavn (1885) optrådte aggressivt over for fagforeningernes krav om organisationsret - men måtte efter en arbejdskamp (lock-out) i stiftelsesåret anerkende retten til organisering. Mens arbejdsgiverforeninger med rod i laugstraditionen var mere forsonlige over for arbejdernes organisering og krav om overenskomster. Igennem årene fra o indgås lokalt mange overenskomster mellem stedlige arbejdsgivere og fagforeninger, indeholdende også voldgiftsbestemmelser, enten i forbindelse med arbejdskampe eller uden sådanne. Med Den store lockout i 1899 og dens afslutning, septemberforliget, ligger hovedtrækkene af det danske arbejdsmarkeds organisationsforhold fast for de næste 80 år: to arbejdsmarkedsparter, som gensidigt anerkender hinandens organisationsret, konfliktret og forhandlingsret, samt fredspligt i overenskomsternes gyldighedsperiode. Endelig indeholder Septemberforliget bestemmelser om en permanent voldgiftsret til pådømmelse af brud på septemberforliget (Hovedaftalen). 3 4 Herom Walter Galenson: "Arbejder og arbejdsgiver i Danmark", 1955, pp Galenson, op. cit. pp. 115 ff. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 83

4 1910 Normen Arbejdsretten 4 blad systemet Forfatningskamp og partidannelse I forlængelse af en arbejdskonflikt aftaler hovedorganisationerne i 1910 Normen - Norm for regler for behandling af faglig strid, og etableringen af Den faste voldgiftsret - siden Arbejdsretten ved lov (1910). Væksten i antallet af dagblade fortsætter (fra 92 i 1871 til 146 i 1914), det bliver et mål for hvert parti at have et dagblad i hver købstad. Det politiske system præges af forfatningskampen: Højre, som i 1915 blev udgangspunkt for dannelsen af Det konservative Folkeparti, hævdede kongens ret til frit at vælge sine ministre. Venstres krav om folketingsparlamentarisme vandt stadig større tilslutning i vælgerbefolkningen og på Rigsdagen, fra 1884 med støtte fra Socialdemokratiet. Forfatningskampen bringes til en foreløbig afslutning med systemskiftet: udnævnelsen af det første Venstreministerium i Kort herefter grundlægges Det radikale Venstre i 1905, siden første gang som regeringsparti fra Dermed var det fire-partisystem etableret, som frem til 1973 prægede det parlamentariske arbejde i Danmark. I den socialpolitiske litteratur ses af og til sat lighedstegn mellem industrialismens gennembrud og den kapitalistiske produktionsforms gennembrud, med deraf følgende ændringer i reproduktionsforholdene for arbejderklassen, og igen som følge heraf fremkomsten af en til de af kapitalismen skabte problemer svarende kapitalistisk socialpolitik 5. Dansk særkende: tidlig agrarkapitalisme Ovenfor, i kap. 4, er der søgt argumenteret for, at udviklingen i efterspørgsel efter landbrugsprodukter, i landbrugsteknologi og i befolkningstal tilsammen har frempresset en kapitalistisk produktionsorganisering forud for industrialiseringen i Danmark, og dermed også medført, at de sociale problemer, reproduktionsproblemerne, har antaget kapitalistisk karakter, typisk lønarbejdernes mangel på lønindkomst, forud for industrialismen 6. Industriarbejderne udgør i 1890 ca , svarende til 8% af den ikke-landbrugsmæssige arbejdsstyrke, voksende til omkring 1914, eller 11-12% af arbejdsstyrken uden for landbruget. Lønarbejde er altså i den tidlige danske kapitalisme i ringe omfang lig med industriarbejde. 5 6 Se f.eks. Laura Nielsen: "Tendenser i socialpolitikken" pp 12-13, og Torben B. Sørensen: "Socialpolitik" 1986 pp 20 ff. I afsnit søges angivet nogle holdepunkter for en vurdering af socialpolitikkens karakter. 84 DANSK SOCIALPOLITIK

5 Afsvækket befolkningsvækst, arbejderpartidominans Faldende erhvervsfrekvens 1937 Eksamen for mellemskole 1920 Aftagende befolkningsvækst Socialdemokratiets epoke Grundlov Tabel 5.1, p 81 viser, at folketallet i denne periode fortsætter sin vækst, dog med en afsvækkelse til 8 promille i 1920'erne og 1930'erne. Det fremgår endvidere, at landbrugets arbejdsstyrke forøges frem til 1930, hvor den topper, og hvorfra antallet og andelen falder, først langsomt, siden hurtigere. Perioden udviser vækst i arbejderandelen af arbejdsstyrken, som med 54% kulminerer i , og i sammenhæng hermed en meget betydelig vækst i antal og andel af fagorganiserede arbejdere. Endelig skal herom nævnes, at antallet og andelen af funktionærer i denne periode for alvor begynder at stige. Bemærkelsesværdigt er det, at perioden udviser faldende erhvervsfrekvens. En umiddelbar tolkning er, at arbejdere og især funktionærer i byerne antager en borgerlig familietype, med hustruen som hjemmearbejdende. Mellem- og realskolernes tiltagende søgning især i byerne fører til et forsøg på, gennem en folkeskolereform i 1937, at opprioritere den ikke-boglige del af folkeskolens elever gennem den eksamensfri mellemskole, klasser i folkeskolen. Reformens idé var lige værdighed mellem ånds og hånds arbejde. Et forsøg, som i ringe omfang realiseres, bl.a. under indtryk af krigsbetinget knaphed. Politisk præges perioden af Socialdemokratiets vækst medlemsmæssigt og parlamentarisk, med den første Stauning-regering og den anden Stauningregering fra 1929 til 1943, støttet især af Det radikale Venstre. Ud fra og ved siden af Socialdemokratiet vokser en venstreopposition frem, første gang med betydelig gennemslags-kraft i 1920, siden grundlæggende Danmarks Kommunistiske Parti, som i 1932 første gang repræsenteres i Folketinget. Med 1915-grundloven får kvinderne valgret. 7 Sv. Aa. Hansen & I. Henriksen: "Sociale brydninger ". 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 85

6 PRODUKTIONSUDVIKLING PÅ BAGGRUND AF ÆNDRINGER I TEKNOLOGI, EJENDOMSFOR HOLD OG ARBEJDSDELING Højkonjuktur. Industrialismens gennembrud. Handelskapitalen som motor. Fra krise til opsving Produktionsudviklingen kan kort karakteriseres som krise ( Den store depression ) ca , med efterfølgende opsving Blandt forskellige forklaringer på krisen forekommer teorien om prisfald på centrale varer (korn, stål) som følge af pludselige og samtidige teknologiske gennembrud at have ganske stor forklaringsværdi i forhold til den danske erhvervsudvikling 8. Mens det altså er efterspørgsels-udviklingen på færdigvarer, der kan fremme de enkelte produktioner, kan udviklingen på udbudssiden - prisfald som følge af merudbud - standse eller dog bremse produktionen. Og dermed tvinge de enkelte producenter til enten at indstille eller omstille produktionen. NB krise er ikke nødvendigvis ensbetydende med nød - faldende kornpris giver krise for bønder men højere realløn for arbejdere. Produktionssfæren i Danmark er i perioden fra 1870 præget dels af en stærkt tiltagende samfundsmæssig arbejdsdeling (med tilhørende vækst i transport og handel), dels af en først i perioden ujævnt, siden - fra ubrudt voksende (accelrerende) industriproduktion, og dels af en ujævnt voksende, ændret sammensat landbrugsproduktion. Især fra 1899 sker en voksende del af produktionen i husmandsbrug. Efterspørgselssammenhængen mellem håndværk/industri, handel og transport, og landbrug, er stadig et væsentligt træk i udviklingen. Verdensmarkedets betydning Ændringer på verdensmarkedet for landbrugsprodukter er væsentlige for omlægningerne i landbrugsproduktionen i Danmark. Dermed bliver de også afgørende for væksten i de brancher, som producerer materiel og hjælpestoffer til landbruget (maskiner, værktøjer, kunstgødning, foder), og som forarbejder landbrugsprodukterne (slagterier, mejerier, møllerier), og som leverer materiel til transport (eksport) af landbrugsvarer. Da jernbaneudbygningen bragte store mængder billigt russisk og amerikansk korn frem til det europæiske marked fra o. 1876, blev det signalet til en dybtgående og krisepræget omkalfatring af dansk landbrug. Fra indtil 1882 at have været nettoeksportør af korn, omlagdes dansk landbrug til at være netto-kornimporterende, animalsk producerende. 8 Sv. Aa. Hansen, økonomisk vækst, Danmark, bd. I pp. 208 ff. 86 DANSK SOCIALPOLITIK

7 Landbrugsomstilling Teknologi uddannelse handel transport Handelskapitalen som drivkraft Selve omstillingen, til mejeridrift og svineproduktion, foretoges i årene , hvor ialt ca. 700 andelsmejerier oprettedes årene bragte - også på grund af oversøisk eksport til Europa - et prisfald på husdyr-produkter, et prisfald, som fik det danske landbrug til at svare med konkurrence på kvalitet: høj forædlingsgrad, standardiseret smør, udskårne baconsvin. Også på slagteriområdet satte andelsbevægelsen sig stærkt igennem, især i 1890'erne. Denne omstilling var ingenlunde forudsætningsløs. Stålteknologien, herunder Bessemer-ovnen, havde sænket stålprisen til en trediedel, hvilket betød væsentlige fremskridt for jernbanedrift og skibsteknik skoleanordningen, og 1860'ernes højskolebevægelse, havde afstedkommet et ret højt uddannelsesniveau, ikke mindst hos gårdmændene (husmændenes egen højskolebevægelse starter først omkring 1900). Mejeriteknikken var blevet udviklet, især af større købmænd med landbrugsejendomme samt adskillige godsejere, i samarbejde med den i 1856 oprettede Landbohøjskole. Her var også - fra 1870'erne - køleteknikken blevet udviklet. Provinskøbmænd, som Ankerstjerne i Randers og Hans Broge i Århus, havde opbygget produktions-, transport- og salgsapparater for kvalitetssmør på det engelske marked (centralt heri var hurtig og regelmæssig søtransport, ikke mindst før køleteknikkens udvikling, af letfordærvelige fødevarer) 10. Endelig skal nævnes, at den kontinuerlige mejericentrifuge blev opfundet og sat i serieproduktion fra Gennem bøndernes egne organisationer formidledes ny viden og tekniske fremskridt, ikke mindst på initiativ fra Landbohøjskolen. Andelsbevægelsen i 1880'erne (mejerier) og 1890'erne (slagterier) begyndte derfor ikke på bar bund. Teknikken var udviklet og brugsklar, finansieringsorganisation var til stede, og markederne var så at sige lagt til rette for salg af større mængder forædlede landbrugsvarer. Fig. 5.1 Andelsmejeriet (type) og mælkecentrifugen Fra Carl-Johan Bryld & Harry Haue: Det agrare Danmark erne Efter B. Bøggild: Mælkeribruget i Danmark Se herom f.eks. Harry Magdoff: "Imperialismens epoke", 1970 kap. 2. Se herom f.ex. Finn H. Lauridsen: Hans Broge. Købmand og igangsætter i De skabte Århus bd Henrik Fode: "Småskibsfarten på Århus-bugten i ", 1971, giver et indblik i de forskellige erhvervs interesser mht. indretning af transportsystemet til den voksende varetransport. Sv. Aa. Hansen, bd. I pp. 218 ff. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 87

8 Fig. 5.2 Jernbanenettet på Fyn Efter Salmonsens Konversationsleksikon Transport Af væsentlig betydning for landbrugsomstillingen i 1880'erne var også den opbygning af transportsystemer, som havde taget fart i 1860'erne, men især i 1870'erne. Jernbanenettet udbyggedes hurtigt, dels på privat, dels på statsligt initiativ - og under tæt overvågning fra Rigsdagen. Fig. 5.2 illustrerer, at nettet blev ret finmasket, og at stationerne lå tæt: bonden behøvede ikke at køre langt for at hente kraftfoder eller levere korn eller svin 12. Et net af dampskibsruter 13 til indenrigs transport samt til import/eksport opbyggedes fra 1860'erne på privat initiativ. Sejlskibsflåden udbyggedes stærkt, især mellemstore og store skibe, til langdistancetransport af bulk-varer: korn, kul, cement, træ, mens de små sejlskibes betydning i den indenrigske varetransport aftog 14. Jernbanerne muliggjorde hurtig, billig og regelmæssig transport af friske fødevarer. Den videre transport af friske fødevarer gav behov for specialskibe (dampskibe) til fast rutefart især til England. Jernbanerne gav desuden mulighed for billig indenlandsk distribution af de nye rå- og hjælpestoffer - foderstoffer, majs, petroleum - som tages i brug i landbruget fra omkring Herom f.ex. Peter Fransen: Konkurrence eller arbejdsdeling? Varetransport på Fyn via havn og jernbane, i Fynske årbøger 1997 Se Sv. Aa. Hansen I, p 172 ff. Om sejlskibsfartens sidste blomstringsperiode før maskinkraften udkonkurrerede den, se f.eks. F. Holm-Petersens serie "Maritime minder fra (Fanø, Grønlandsfarten, Marstal og Ærøskøbing, Limfjorden..)", og Morten Hahn-Petersen: "Skipperflækken Troense " i Årbog for Svendborg og omegns Museum, DANSK SOCIALPOLITIK

9 Ændringen i transportteknologien - opbygning af jernbanenet og af dampskibsrutenet - medførte betydelig efterspørgsel efter jern- og metalvarer, og medførte betydelig efterspørgsel efter byggematerialer og efter arbejdskraft på landet. Igen et eksempel på koblingseffekten i denne periodens økonomiske udvikling. Fra enkeltmandseje til A/S og A.m.b.A Af betydelig interesse er omlægningen af ejendomsforholdene i de forskellige produktionssektorer, som er knyttet til denne periodes udvikling. En hel del mindre dampskibsrederier, grundlagt i begyndelsen af 1860'erne af provinskøbmænd, samles på initiativ af Privatbanken (Tietgen) i DFDS i 1866, med henblik på udvidelse og samordning af transportkapaciteten. Tietgens forbindelse med B&W og Switzer eksemplificerer også, at alle led i produktion, forarbejdning og omsætning af højt forædlede varer var til stede i den danske økonomi. Mens handels- og industrikapitalens stordrift i hovedsagen blev organiseret i aktieselskabsform, med handelskapitalen som drivkraft, blev samlingen i andelsbevægelsen landbrugets stordriftsform. I denne form var det muligt på en gang at opretholde den individuelle småkapitalist (småborger) og samtidig opnå en tilstrækkelig kapitalkoncentration til at opveje aktieselskabernes stordriftsmuligheder 15. Den politiske Danmarkshistorie har mest hæftet sig ved problemerne omkring tabet af hertugdømmerne efter 1864-krigen, samt ved bondestandens politiske fremmarch fra omkring 1870, i alliance med en talmæssigt svag arbejderbevægelse. Venstres kamp for folketingsparlamentarisme mod Estrups godsejerregime, frem til systemskiftet, fandt sted samtidig med, at den selvsamme Estrup 16 forestod det statslige jernbanebyggeri (og byggeriet af Esbjerg havn ), som var en afgørende forudsætning for englandseksporten og dermed for andelsbevægelsens gennemslag. Fremstillingserhverv: mange små få store For en samlet vurdering af den danske produktionsstrukturs udvikling fra 1870 frem til første verdenskrig er det rimeligt at fremhæve, at en forholdsvis stor del af væksten i de ikke-landbrugsmæssige erhverv falder inden for handel og håndværk - således at den egentlige industri har en meget begrænset størrelsesorden. Først hen imod 1914 bruger industrien op mod 10% af arbejdsstyrken 17. Produktionsvæksten sker altså i vid udstrækning under opretholdelse af håndværksmæssig produktion - og dermed småkapitalistiske, personlige ejerforhold - til et indenlandsk marked og tæt sammenkædet med omsætning og forarbejdning af landbrugsvarer og redskaber til landbruget Jeg har måttet afstå fra en undersøgelse af, om de handels-, bank- og industrikapitalistiske grupperinger omkring Privatbanken og de øvrige storbanker, indebærer en egentlig monopoldannelse, og om en sådan kan have haft betydning for socialpolitikken. Om forfatningskampen , se f.ex. Vagn Dybdahl De nye klasser Industri defineret som produktionsvirksomhed med mere end 6 ansatte. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 89

10 Produktionsvækst i byerhverv højere end i landbruget Tabel 5.2 angiver væksttal for perioden. Specielt bemærkes, at landbrugskrisen, som jo sender en stor merbefolkning til byerne, afstedkommer en større efterspørgselsbetinget vækst i byerne, efter boliger mv., hvorfor væksten i byerhvervene også under krisen ligger på et relativt højt niveau. Tabel 5.2 Erhvervshovedgruppernes vækstrater Totale vækstrater (BFI-%) Vækstrater pro.pers. af arbejdsstyrken Alle erhverv Landbrug Byerhverv Alle erhverv Landbrug Byerhverv 2,3 0,8 3,5 1,5 0,2 2,4 2,2 0,7 3,0 1,5 0,7* 1,7 3,5 3,0 3,6 2,7 2,7 1,9 * ) landbrugsproduktionen var usædvanlig lav i Beregnes væksten i stedet for perioden , fås 1.1% Efter Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst.." bd. I p 239. Med til beskrivelsen af produktions- og organisationsudviklingen i perioden hører, at de faglærte i ringe omfang går ind i fabriksarbejde. Fabriksarbejdet udføres hovedsagelig af ufaglærte, førstegenerations arbejdere uden organisationstradition. Denne almene beskrivelse af erhvervsudviklingen som småkapitalistisk med enkelte større industrielle enheder må suppleres med, at disse sidste for en dels vedkommende var innovative industrier af høj specialiseringsgrad: f.eks. kabel- og trådproduktion, smør- og margarineproduktion, cementproduktion, tekniske etablissementer som B&W. Fuldt konkurrencedygtige på internationalt plan. Men talmæssigt dominerende var landbruget og de hjemmemarkedsorienterede produktioner. Til billedet af erhvervsudviklingen i denne periode kan føjes et par udpluk af den diskussion, der foregik imellem de to hoved-kapitalgrupper: udtalelser af henholdsvis Venstres finansminister Vilhelm Lassen i 1907, som hævdede "At der i Danmark ikke trænges til en voksende industri, fordi landbruget nu er i en sådan udvikling, at det kan optage landets befolkningstilvækst" og af industrirådets formand Alexander Foss, som i 1912 hævdede, at landbruget ikke ret meget længere ville være i stand til at skaffe beskæftigelse for befolkningstilvæksten 18. I stedet ville det da bero på industrien at tilvejebringe nye erhvervsmuligheder. Diskussionen imellem disse store erhvervsgrupper drejede sig naturligvis ingenlunde blot om, hvilken af dem, der var stor og god, men også i høj grad om hvilken erhvervspolitik - erhvervsbegunstigelsespolitik - der skulle føres DANSK SOCIALPOLITIK

11 Krige, svingende konjukturer. Verdenskrise. Industriens konsolidering. Bysamfundet. Fra landbrugssamfund til industrisamfund Stat, organisationer og parti Krig => vareknaphed => prispres Efterkrigsboom - fredskrise Perioden kan bredt siges at udvise en omstrukturering fra landbruget som dominerende indenlandsk erhverv til industrien i denne rolle, ikke mindst på grund af de øvrige landes protektionisme især i 1930'erne. Men det er også perioden, hvor den danske kapitalisme udvikler sig, i samarbejde mellem statsmagt og erhvervsorganisationer og under indtryk af Socialdemokratiets selvopfattelse som statsbærende parti. Under første verdenskrigs reguleringsøkonomi deltog erhvervsorganisationerne i regulerings- og fordelingsarbejdet i Indenrigsministeriets Overordentlige kommission. Vareknaphed, især råvareknaphed søgtes afhjulpet via en omfattende reguleringspolitik med det hovedsigte at sikre befolkningens forsyning med basale livsfornødenheder som brød, tøj, brændsel. Via maksimalprisregler, afleveringspligt, rationering, kvotaordninger søgte regeringerne dels at sikre basisforsyningen, dels at holde flest mulige virksomheder i gang via en råvarefordeling, dels at holde et prisinduceret lønpres i tømme, dels at begrænse de selvstændige erhvervsdrivendes profitter. Dette ikke mindst ud fra Socialdemokratisk-Radikale harmonibetragtninger: hvis arbejderne blev alt for sultne, samtidig med at profitterne steg for hæmningsløst, ville følgen blive social uro. Der gennemførtes også arbejdsfredslovgivning, dyrtidsregulering af lønningerne, og huslejestop. Danmark kom ud af første verdenskrig med et intakt, men nedslidt, produktionsapparat, og tomme lagre. Samt med betydelige udenlandske tilgodehavender. Kapitalrigelighed og opstemmet efterspørgsel gav grundlag for et 2-årigt efterkrigsboom - vældig produktion på grundlag af vældig efterspørgsel. Herefter fulgte i en fredskrise, med fald i efterspørgsel, firmakrak (Landmandsbanken 1922), betydelig ledighed og social uro. Tabel 5.3 Produktionsudvikling FOR LANDBRUG OG INDUSTRI Landbrug Industri Index 1914 = 100 Index er beregnet på basis af BFI i 1929-priser. Fra Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst i Danmark" II p 14. Efter første verdenskrig, i årene indtil verdenskrisen, søges reguleringerne afskaffet under henvisning til alment liberale erhvervspolitiske synspunkter. Hvorefter reguleringerne genindføres, og denne gang uden at nogen partier gør voldsomme principielle indvendinger. Under første verdenskrig ser vi en vis produktionsnedgang, men herefter indtil o mærkbar produktionsfremgang (tab. 5.3, 5.4, 5.5), siden stagnation, og under anden verdenskrig fald i samlet bruttofaktorindkomst. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 91

12 Deflationspolitik Verdenskrise fra 1929 Erhvervspolitisk regulering Valutacentralen og organisationerne En egentlig deflationspolitik holdt ledigheden oppe. Rigsdagens partier om at søge den danske Krone revalueret tilbage til guldmøntfoden fra før var enige første verdenskrig. Et ustadigt internationalt handelsklima hæmmede eksporten. Beskæftigelse og produktion voksede igen især efter Verdenskrisen fra 1929 slog først senere igennem i Danmark, ikke mindst fordi råvarepriserne først gav efter, så importerede varer blev billigere. Men fra ca slog den igennem med fuld styrke, og resten af 1930'erne var stagnationstid. Hertil bidrog ikke mindst faldet i den internationale handel (se fig. 5.1). Som det fremgår af tabel 5.5, søgte landbruget først at producere sig ud af krisen ved øget eksportproduktion, med yderligere prisfald til følge. Den hermed skærpede landbrugskrise blev anledning til branchens farvel til urliberalismen: støtteforanstaltninger og produktionsreguleringer, især af svineproduktionen ( svinekort ), blev iværksat. Og det blev signalet til industriens magtovertagelse som dominerende erhverv. Især som følge af udviklingen på landbrugets hovedafsætningsmarked, England, som devaluerede i 1932, oprettedes ved et kriseforlig i januar1932 valutacentralen 19. Valutacentralens funktion blev at regulere importen, med henblik på at importen fortrinsvis skete fra lande, der aftog dansk producerede varer, at der fortrinsvis blev importeret råvarer og halvfabrikata snarere end færdigvarer, og at der skete en vis ligelig fordeling imellem de hidtil importerende virksomheder, så enkeltvirksomheder ikke blev alt for meget udsat for råvareknaphed. Denne regulering skete i tæt samarbejde med erhvervsorganisationerne. Tabel 5.4 Produktionsudvikling i LANDBRUG, INDUSTRI, BYGGERI Produktion af animalske fødevarer Indikatorer. Mængdeindex 1913 = 100 Fra Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst i Danmark" II p. 26. Industriproduktion Byggeri- og anlægsvirksomhed Kanslergadeforliget I foråret 1933 var der udsigt til en storkonflikt på arbejdsmarkedet. DSF havde krævet uændret forlængelse af overenskomsterne, uden at varsle strejker. DA havde krævet 20% lønnedgang og varslet storlockout. Landbruget var på fallittens rand, som følge af eksportvanskeligheder, og en lockout ville have standset eksporten helt. Denne situation løstes ved indgåelsen af Kanslergade-forliget, som også blev anledning til gennemførelsen af den 3. socialreform (p. 115)., indeholdt væsentlige socialpolitiske eller måske nærmere fordelingspolitiske elementer. Forliget, som blev indgået mellem den socialdemokratisk-radikale Stauning-Munch-regering og Venstre, var i formen en imødekommelse af arbejdernes krav: konfliktforbud, 19 I 1940 omdøbt til Direktoratet for vareforsyning. Nordisk Konversationsleksikon DANSK SOCIALPOLITIK

13 overenskomstforlængelse. Men i forliget indeholdtes samtidig en 10% devaluering, altså reallønsænkning. En omfordeling til fordel for bønderne. Tabel 5.5 Produktionsudvikling i LANDBRUG, INDUSTRI, BYGGERI Produktion af animalske fødevarer Indikatorer. Mængdeindex 1929 = 100 Fra Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst i Danmark" bd. II p 41. Industriproduktion Byggeri- og anlægsvirksomhed Fig. 5.3 VERDENSHANDELENS KONTRAKTION Mill. $ Fra Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst i Danmark", II p. 35. Som led i forliget videreførtes de meget omfattende erhvervs- og prispolitiske reguleringer, som var indledt med kriselovgivningen i januar FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 93

14 Reallønvækst Oplysningerne om produktionens fordeling er modsigelsesfyldte. Tab. 5.6 indikerer, at perioden giver den typiske arbejderfamilie øget realindkomst, afspejlet i, at andelen af budgettet til nødvendighedsvarer er aftagende, mens budgetandelen til andre udgifter er voksende. Tabel 5.6 ARBEJDERFAMILIENS UDGIFTSFORDELING Fødevarer Klæder, fodtøj, vask Bolig Brændsel, belysning Skatter Andre udgifter %-vis Tallene er beregnet på basis af de foreliggende forbrugsundersøgelser. For hvert år er anvendt udgiftsfordelingen for familier med indtægt, svarende til arbejdernes gennemsnitlige indtægt iflg. lønstatistik. Fra Sv. Aa. Hansen: "Økonomisk vækst i Danmark" bd, II p 86. Walter Galenson angiver 20, at arbejdernes realløn steg kraftigt under et efterkrigsboom , og derefter udviser en bølgebevægelse nedad og stigende igen til næsten efterkrigsniveau omkring 1930 og derefter atter gør en bølgebevægelse nedad og stigende til næsten efterkrigsniveauet i Det står i hvert fald fast, at der var væsentlige politiske modsætninger omkring deflationspolitikken i midten af 1920'erne, indebærende bl.a. nedskæringer på det sociale område under venstreregeringerne og I disse perioder foregik adskillige arbejdskampe. Produktionsudvikling og erhvervspolitik under 2. verdenskrig prægedes af samme type problemer som under 1. verdenskrig, og foranstaltningerne kom da også til at ligne hinanden en del. Dog var råvareknapheden mere udtalt under 2. verdenskrig som følge af den tyske besættelse. Vareknapheden, især råvareknapheden søgtes afhjulpet via en omfattende reguleringspolitik med det hovedsigte at sikre befolkningens forsyning med basale livsfornødenheder som brød, tøj, brændsel. Via maksimalprisregler, afleveringspligt, rationering, kvotaordninger søgte regeringerne dels at sikre basisforsyningen, dels at holde flest mulige virksomheder i gang via en råvarefordeling, dels at holde et prisinduceret lønpres i tømme, dels at begrænse de selvstændige erhvervsdrivendes profitter. Dette ikke mindst ud fra Socialdemokratisk-Radikale harmonibetragtninger: hvis arbejderne blev alt for sultne, samtidig med at profitterne steg for hæmningsløst, ville følgen blive social uro. Der gennemførtes også arbejdsfredslovgivning, dyrtidsregulering af lønningerne, og huslejestop. Valutacentralen blev omdøbt til Direktoratet for Vareforsyning, og arbejdede fortsat tæt sammen med erhvervsorganisationerne om varefordelingen. Et særligt kapitel i vareudvekslingen var, at en del ledige arbejdere blev sendt til Tyskland, til gengæld for fortsatte tyske kulleverancer Walter Galenson, pp DANSK SOCIALPOLITIK

15 SOCIALE PROBLEMER Arbejderproblemet. Børneproblemet, pauperismen Befolkningsudvikling: relativt flere lønafhængige Større sårbarhed Højere levestandard Arbejderproblemet Som ovenfor fremstillet medførte 1800-tallets befolknings- og erhvervsudvikling, at en stadig voksende del af befolkningen kunne se frem til at måtte leve, ikke som selvejende bønder eller selvstændige håndværksmestre, men som lønafhængige landarbejdere, husmænd, svende, ufaglærte arbejdere. Dermed var de traditionelle forsørgelsessystemer i landbrug og håndværk i betydeligt omfang slået i stykker. Vandringen til byerne, og den erhvervsudvikling, som skete i byerne, skærpede forsørgelsesproblemerne ved indkomstbortfald for store befolkningsgrupper. Hertil kom, at vandring til byerne ikke sjældent måtte opleves som et personligt erhvervsmæssigt og socialt nederlag, altså som led i en social deroute. Ændring i boform og sociale omgivelser i øvrigt afstedkom i denne periode, som i andre perioder og alle lande ved urbanisering, adskillig normløshed og anden social usikkerhed 21. Landbrugskrisen gav mange fallitter hos gård- og husmænd. At tegne billedet af udviklingen i befolkningens - især arbejderbefolkningens - levestandard er kompliceret, blandt andet fordi faldende kornpriser giver pengelønnen større købekraft men klemmer bøndernes indtægt og antagelig dermed deres efterspørgsel efter arbejdskraft. Fra o falder fødevaredelen af de fleste befolkningsgruppers budget 22 hvilket rimeligen kan tages som udtryk for bredt stigende levestandard. Periodens dominerende sociale problem var arbejderproblemet, forstået som landarbejdernes problem. Antallet af lønafhængige husmænd og landarbejdere voksede hele tiden efter 1788-landboreformerne: oprettedes ca nye huse (ordet husmandsbrug stammer fra efter 1900, da den fremherskende doktrin blev, at husmandsbruget skulle kunne give en familie udkommet) - hvilket betød, at landbruget i denne periode opsugede en stor del af befolkningstilvæksten. Disse huse var enten uden jordtilliggende, eller havde et så lille jordtilliggende, at en familie ikke kunne leve af arbejdet på egen jord. Da landbrugskrisen omkring 1875 slog igennem, medførte den, at husmænd og landarbejdere for alvor kom økonomisk i klemme. Tilstanden beskrives af statistikeren V. Falbe-Hansen: "At arbejdslønnen her i landet er så lav, at en mand, der kun har sit eget arbejde året rundt, kun i et eneste af landets 18 amter kan tjene så meget, at han derved kan skaffe hustru og 2 børn et tarveligt livsophold" Se ovenfor, p. 57 note 22. Sv. Aa. Hansen II pp 260 ff. V. Falbe-Hansen: "Til belysning af arbejderspørgsmål på landet", cit. efter Sv. Aa. Hansen II pp NB amtet omfattede sognekommuner - ikke købstæderne. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 95

16 Undersøgelsen er fra 1872, altså før landbrugskrisen slog igennem. Andre ufaglærte arbejderes situation, især kvindernes, var lige så ringe eller ringere. Sv. Aa. Hansen angiver (II p. 266), at dødeligheden for mænd i København i 1850'erne var 188 mod 131 i provinsbyerne, når dødeligheden på landet sættes til 100, og han fortsætter, at forskellen mellem landsdelene ikke var stort mindre i 1870'erne. I 1890'erne ligger den københavnske dødelighed 57% over landdistrikternes. Håndværkernes lønninger har i perioden ligget 30-60% over de ufaglærtes. Sammenfattende kan det konstateres, at periodens dominerende sociale problem var arbejderproblemet, forstået som især de jordløse landarbejderes, husmændenes, og byernes ufaglærtes forsørgelsesproblemer ved indkomstbortfald (sygdom, arbejdsløshed, alderdom). Herom drejede debatten sig mest, og herimod rettedes periodens socialreform 24. Børneproblemet Handicapproblemer Fabrikslov 1873 Kommission: Statstilsyn med børneopdragelsen I denne periode, som i senere perioder, gjaldt det, at vel tiltrak almindelig udbredt nød sig socialpolitikernes interesse. Men også, og især, særlige gruppers særligt iøjnefaldende problemer tiltrak sig særlig interesse, og måske nok så meget politisk indsats. Børnenes og visse handicappedes særlige problemer blev behandlet i private og offentlige organisationers diskussioner. Med produktionens teknificering samledes adskillig opmærksomhed omkring risici, knyttet til fabrikkerne. Dels i almindelighed risici forbundet med dampkraft, dels også risici for børnearbejdere i fabrikkerne. Som baggrund for fabriksloven af 1873, den første lov, som indeholdt arbejdssikkerhedsregler, var det af lægen Emil Hornemann undersøgt og beskrevet, at der i 45 fabrikker med arbejdere var beskæftiget knap 900 børn under 14 år, det vil sige 1/5 af samtlige beskæftigede. Loven forbød industriel anvendelse af børn under 10 år og begrænsning af arbejdstiden for de årige. Derudover foreskrev loven først og fremmest sikkerhedsbestemmelser vedr. dampkedler og inspektion med reglernes overholdelse. Hen imod år 1900 samledes også nogen socialpolitisk interesse sig om de ikkepassede børns forhold i byerne, på baggrund af at adskillelsen mellem forældrenes arbejds- og bosituation anbragte stadig flere børn i en pas-dig-selv-situation i forældrenes arbejdstid - og da disse børn ikke havde nogen meningsfyldt (erhvervsmæssig) fritidssituation, fulgte heraf normløshed, kriminalitet, og navnlig forekomsten af fattige børn i bybilledet P. Riismøller: "Sultegrænsen" 1971 gør rede for, at problemer, som vi idag forbinder med fattigdom: fejl- eller underernæring, var en del af datidens normaltilværelse. Betænkning fra Kommissionen angaaende Statstilsyn med Børneopdragelsen, DANSK SOCIALPOLITIK

17 Fig. 5.4 Børneproblemet Med venlig tilladelse fra Claus Deleuran og Lone Deleuran 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 97

18 Sociale problemer Urbanisering Vareknaphed Lovgivnings uoverskuelighed De sociale problemer i årene er knyttet dels til urbaniseringen, dels til ændringen i erhvervsstrukturen, dels til krigsøkonomien, dels til 1920'ernes deflationspolitik, og dels til 1930'ernes krise og landbrugets nedtur. De kan i vid udstrækning anskues, som ovenfor gjort, for perioden Men den socialpolitiske debat bliver dog også præget af nyere tanker: Dels kritiserer K. K. Steincke i årene omkring 1920 det sociale hjælpeapparat for dets kompleksitet og uoverskuelighed, med deraf følgende ineffektivitet. Dels afføder genforeningen i 1920 umiddelbart lovgivningstekniske problemer som følge af det i Nordslesvig gældende forsikringssystem (herom nedenfor). Og dels sker der i 1920'erne en udvikling i retning af lavere fødselstal, hvilket afføder diskussion om risikoen for befolkningstilbagegang. Helt dominerende var arbejdsløshedsproblemerne i forbindelse med verdenskrisen Med ledighedstal på op mod 33% af de organiserede arbejdere, og med ungdomsledighedstal, som vanskeligere findes, fordi statistikken i alt væsentligt bygger på A-kassernes tal, stod mange andre problemer i skyggen. At store dele af bønderne var på fallittens rand, ansås ikke som et socialt problem men som et erhvervsproblem. Befolkningsspørgsmålet Alva og Gunnar Myrdals bog "Kris i befolkningsfrågan" (1933) fik stor betydning for den danske problemforståelse omkring folketal og befolkningsstruktur. Hovedsynspunktet var det, at især middelklassens aftagende fødselstilbøjelighed var samfundsskadelig, idet denne middelklasse ansås for et stabiliserende element. Men også befolkningsgruppers uvidenhed om fødselskontrol ansås som et problem, et forhold som betød for ringe kvalitet i det moderne liv. Et problem, over for hvilket en moderne stat burde intervenere. Samtidig med debat om udviklingen i befolkningtallet førtes også diskussion om Socialpolitiken og folkets kvalitet 26, kvaliteten af menneskematerialet. Racehygiejne eller eugenik kaldes denne socialmedicinske og socialpolitiske disciplin, som bl.a. genfindes i nogle af Steinckes skrifter 27. På grund af nazismens anvendelse af racehygiejnetankegangen faldt disciplinen politisk i unåde herhjemme. Men den fik stor betydning for dansk lovgivning om svangerskab, abort, sterilisation m.v Alva & Gunnar Myrdal (1934): Krise i befolkningsspørgsmålet, dansk. Titlen på kap. 7 Således beskriver Steincke om Raceforbedringens Nødvendighed: "Hvis vi derfor ikke vil risikere den moderne europæiske Civilisations gradvise Tilbagegang og endelige Undergang, maa vi ind paa en systematisk Modvirken af de nævnte uheldige Følger af Civilisationen og tillige tilstræbe en Forædling af Racen, den saakaldte Eugenik, i Tyskland og i Norden særligt benævnte Racehygiejne eller Raceforbedring". K. K. Steincke: "Fremtidens forsørgelsesvæsen", 1920, p Se også Preben Hertoft: Det er måske en slags galskab. Om seksualreformbevægelsen i Danmark DANSK SOCIALPOLITIK

19 Sociale institutioner Fattighjælp, syge- og arbejdsløshedskasser, velgørende foreninger og fattiggårde. Den 2. socialreform Offentligt fattigvæsen filantropiske foreninger Som ovenfor nævnt bestod der for de mennesker, som ramtes af reproduktionssvigt, i form af manglende indtægtsmuligheder eller mangel på egen formuebaseret forsørgelse, et offentligt fattigvæsen, hvis hjælp medførte tab af borgerlige rettigheder. Desuden et mindre, halvprivat fattigvæsen, De fattiges kasse (uden for København), til hvilket offentlige tilskud ydedes i det øjemed at spare på udgifterne til det almindelige fattigvæsen. En del private filantropiske organisationer oprettedes, især fra 1860'erne, i forsøg på at forebygge bestemte gruppers afhængighed af det offentlige fattigvæsen - understøttelsesforeninger, syge- og begravelseskasser, en del af dem knyttet til svendelaugene. I København, der som den største by også havde den mest udtalte proletarisering, samledes en del sogneunderstøttelsesforeninger, grundlagt i 1860 erne, i Københavns Understøttelsesforening i 1874, med 14 distrikter og med klientbøger og tæt kontrol med modtagere af hjælp. For 1876 beregnes den samlede sum, der stod til rådighed for den Københavnske Velgørenhed til 2,6 mill. kr, mens det københavnske fattigvæsens samlede udgifter (incl. fattiges sygehusophold) er opgjort til 1,1 mill. kr. Trods indsatsens betydelige størrelse var disse organisationer talmæssigt og økonomisk utilstrækkelige til afhjælpning af de forsørgelsesproblemer, som stadig flere mennesker stod overfor som følge af lønafhængigheden 28. Kritikken af det almindelige forsørgelsesvæsen gik dels ud på, at det i utilstrækkelig grad skelnede mellem selvforskyldt trang og uforskyldt trang, og dels ud på, at understøttelsesordningens karrighed og politiske nedvurdering kunne give grundlag for social utilfredshed og revolution 29. Et eksempel på temaer i denne kritik ses i følgende citat 30 : I 1878 havde de vise Fædre i Levring-Hørup Kommune kjøbt vor Nabogaard og omdannet den til Fattiggaard med en nybygget stor Kaserne til Stuehus foruden den gamle, som blev staaende ogsaa til Brug for Fattiglemmer og saa skrabede de hele Kommunen for onde og gode fattige Mennesker, der blot forlangte 2 Kr. i Maaneden for saa at kunne forsørge sig selv, ligeledes alle Forældreløse (229) Børn og herind på Fattiggaarden med det hele. Vi havde en gammel Slider i Skovsborg der hed Anders Hvas. Han havde gravet Mergel og Oplysninger i dette afsnit er taget fra Filantropi - mellem almisse og velfærdsstat. Den jyske historiker 1994 Kritikken førte i 1869 til nedsættelse af Den store fattigkommission, hvis forslag om et hovedsageligt frivilligt fattigvæsen dog ikke førte til lovændringer. Samme skæbne fik nogle reformforsøg forfatningskampen standsede dem. Herom: Harald Jørgensen, op. cit. pp Søren Riis-Vestergaard drev, sammen med hustruen, fra ca sin fødegård i Levring Sogn i nuv. Kjellerup Kommune. Erindringerne, 310 sider i håndskrift, er nedskrevet ca Jeg har ikke rettet årstals-fejl eller gjort anden kildekritisk bearbejdning. Sidetal i teksten henviser til sidetallene i manuskriptet. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 99

20 kløvet Sten hele sit Liv og dermed tjent Opholdet til sig selv og Kone og en stor Flok Børn og aldrig forlangt noget af Kommunen før han var blevet gammel og havde i nogle Aar faaet 2 Kr. i Maaneden. Han ejede selv et lille Hus og kunde endnu tjene lidt, men Fattiglem var han og altsaa skulde han ind på Fattiggaarden der kunde han gjøre Nytte for Føden og saa sparede Kommunen 24 Kr. om Aaret. Manden græd og bad om at blive fri for at komme paa Fattiggaarden, men det hjalp ikke. Fattiggaardens Vogn blev sendt ud og tog baade ham og hans fattige Bohave med til Gaarden til Hverdag var Kosten ikke god for de Gamle der ikke kunde tygge de haarde og tykke sparsomt smurte Mellemmadder og at der blev slaaet baade på Gamle og Børn og at de var fulde af Utøj. I sig selv var det en uløselig Opgave selv for et Par Bestyrerfolk der havde sind derfor at skjærme og gjøre det godt for Børnene og de gamle svage Mennesker, naar de skulde spise ved samme Bord og opholde sig hele Dagen og Aftenen i den fælles Opholdsstue baade Onde og Gode. Man kan bedre tænke (238) sig end beskrive, hvordan Sproget var mellem de fordrukne og degenererede Individer, der lod deres brutale og svinske Vid gaa ud over Børnene og Taaberne for at more sig selv. Den før omtalte Ander Hvas, der for 2 Kr.i Maaneden blev tvunget ind paa Fattiggaarden kom af og til op til os,naar han fik Lov af Bestyreren, for ingen maatte forlade Gaarden uden Tilladelse. Han og hans Familie havde i sin Tid arbejdet meget for min Fader. Min Kone gav ham da altid et Par godt tillavede Mellemmadder, som han var usigelig glad for. Den sidste Dag han var hos os var han meget forknydt og græd fordi Bestyrerens Kone Aftenen før havde kaldt ham en gammel doven Hund fordi han ikke kunde holde ud at karte Uld nok. Hans højre Haand var misdannet og sammentrukken af Gigt, saa han ikke kunde (239) holde ud ret længe at holde paa Karten. Han var 80 Aar og bøjet af Alder og Gigt. Min Kone gav ham som sædvanlig Mellemmad, som han spiste med Tak og jeg gav ham 25 Øre til at kjøbe en Flaske Brændevin for, da han gjerne vilde have en Dram, men misbrugte det aldrig. Femogtyveøren skød han hen til mig igjen og sagde at han drak aldrig Brændevin mere. Vi trøstede ham det vi kunde og lovede os selv at vi vilde tale med Bestyreren om den Sag. Anders Hvas sagde Farvel og listede af. Vi troede han gik hjem, men om Aftenen blev han jo savnet paa Fattiggaarden og da en tilfældig havde set et Par Træsko staa paa Kanten af en Mergelgrav paa Naboens Mark blev vi bange for at han skulde have druknet sig. Vi begyndte straks at undersøge Graven med Brandhager og med lang Tids søgen til hen paa Natten fandt vi (240) ham naturligvis død og kold. Jørgensen var imidlertid kaldt til og jeg skjældte ham og Bestyreren ud for at have forvoldt hans Død. Ja jeg brugte haarde Udtryk, som de tav til.... Saaledes gik Tiden paa Fattiggaarden sin skjæve Gang fra 1878 til 1897, da vi fik en ny og mere menneskelig Fattiglov (skal være 1891, VJ). Det linnede lidt paa Fattiggaarden, da flere Familier forlod den for igjen at prøve paa at forsørge sig selv med lidt Tilskud fra Kommunekassen. Men de gamle affældige og Taaberne og Børnene blev der. I den Tid jeg har omtalt var jeg ved de sidste to SogneRaads (valg) foreslaaet til Sogneraadsmedlem, men de afgaaende Sogneraadsmedlemmer der havde havt med Fattiggaarden at gjøre advarede voldsomt derimod, da de meente om jeg kom til styret vilde Fattiggaardens Drift blive endnu meget dyrere eftersom jeg havde klaget over at Fattiglem- 100 DANSK SOCIALPOLITIK

21 merne ikke havde det godt nok. Men der var det kjedelige ved det, at Fattiggaarden slugte en Masse Penge, som ingen kunde gjøre Rede for hvor var bleven af da Fattiggaardens (242) Regnskab helt var gaaet i Haardknude paa Grund af at Tilsynsmændene i flere Aar ikke var i Stand til at kunde kontrolere dette lille Regnskab.... Saa ved Sogneraadsvalget i 1897 blev jeg valgt til Sogneraadsmedlem. Forøvrigt gik jeg aldrig til Sogneraadsvalg og var heller ikke til det hvor jeg blev valgt. Folk var blevet opmærksom paa at jeg kunde passe mine egne Sager og jeg var vist den eneste der førte Regnskab over sin Gaards Drift i Sognet. Og saa kunde jeg nok ogsaa gjøre Gavn i Kommunens Styrelse. I det nyvalgte Sogneraads møde i Kjellerup blev Mads Bertelsen Formand, Anders Nielsen Kjellerup, Karl Møller Midstrup og jeg kom i Fattig(243) udvalget og jeg (blev) Formand for dette Udvalg og altsaa fik Fattiggaarden underlagt mit Tilsyn. Jeg var uhyre glad ved dette sidste, da jeg derved blev istand til at kunde beskytte de Gamle og Børnene, hvis Mishandling havde foraarsaget mig og min Kone mange bedrøvelige Timer og fristet os til at sælge Gaarden for at slippe for hver dag at se disse fortvivlede Tilstande uden at kunde gjøre noget for staklerne. Jeg havde ogsaa prøvet paa at tale med Herredsfuldmægtigen om der ikke kunde skrides ind fra Øvrighedens Side, men det mente han ikke. Anders Nielsen var Landpost og tog saa godt som aldrig Del i Fattigsagerne i Levring Sogn og Karl Møller, der var en meget rettænkende og human Mand, og jeg fik fuld Raadighed til at udsætte og antage Bestyrer og i det hele taget ordne alt paa Fattiggaarden som vi syntes var bedst, da de øvrige Sogneraadsmedlemmer (244) havde fuld Tillid til os og aldrig blandede sig deri. Selvfølgelig forelagde jeg for det samlede Sogneraad naar vi tænkte paa at foretage større Forandringer paa Fattiggaarden, men vi fik altid det Svar, at de stolede paa at vi var kyndige Mænd og at vi handlede under Ansvar over for Kommunen, saa de vilde afholde sig fra at gjøre Bemærkninger over vore Beslutninger. Som før sagt, bevirkede den ny Fattiglov at mange forlod Fattiggaarden og vi kuns beholdt de Gamle, Taaberne og Børnene. Vi fik fæstet et par udmærkede Folk som Bestyrere og beholdt dem i 7 aar. Nu blev det et virkeligt Hjem med Pleje og Venlighed, og da vi samtidig fik den udmærkede Alderdomsunderstøttelseslov var der flere der kom ind under denne der gjerne tog mod Tilbud om at komme paa Fattiggaarden og faa Ophold og Pleje. Den socialpolitiske debat i sidste trediedel af 1800-tallet handlede altså ikke så meget om, hvilke sociale problemer der burde gøres noget ved - derom var forholdsvis udbredt enighed. Den handlede mere om, med hvilke sideformål man skulle indrette ydelserne til de trængende. Eller, udtrykt med kap. 2 s tankegang: hvilken socialisation man skulle tilstræbe via indretningen af ydelsessystemerne. Der optræder ingen egentlige liberale natvægterstat-tilhængere. Både liberale og konservative tager i deres socialpolitik udgangspunkt i, at det er en samfundsmæssig opgave at intervenere ved social nød, og at mindske nødens omfang. 5 FRA LANDBRUGSSAMFUND TIL INDUSTRISAMFUND 101

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår

Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår Søren Kolstrup Mellemkrigstidens Danmark Produktion og levevilkår HISTORISKE KILDEHÆFTER systime Et særpræget, dansk forløb 9 Klassedelinger 10 1. Klassestrukturen 15 Klasseskel eller fællesskab 16 2.

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE

DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE JAN PEDERSEN DANMARKS ØKONOMISKE HISTORIE IO-I o Multivers A C A D E M I C INDHOLD FORORD 11 i. PERIODEN 1910-1960: 12 Danmark i det 20. århundrede 13 Denne bogs argument " " 16 Ældre og nyere økonomisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier

N OTAT. Hovedkonklusioner: Yderområder er attraktive for børnefamilier N OTAT Yderområder er attraktive for børnefamilier D en 11. nov ember 2014 Sags I D : 1922991 D ok. ID : 1922991 Hovedkonklusioner: J N C @k l.dk D irek t e 3370 3802 Mobil 3131 1749 Befolkningsforskydningerne

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement.

Vækstindustrier er maskiner, transportmidler, mejerier & slagterier, samt cement. 5. lektion: Byerhvernes udvikling og statens rolle fra 1890 erne til 1914 (Pensum: Ole Hyldtoft, Danmarks økonomiske historie 1840-1910. Århus 1999, kapitlerne 13 og 14. vedr. byerhvervenes udvikling og

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse.

Vi har jo kaldt bogen Ydmygelsen der forsvandt, men noget af det, der er turbo på igen i de her år, er den der ydmygelse. STEMMER FRA FORTIDEN»Måden, vi taler om ledige på, minder om de mest sorte perioder af 1800- tallet«af Allan Christensen @journallan Torsdag den 26. november 2015, 05:00 Del: De er dovne og ødsle. Det

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job

Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Faglærte opretter flest virksomheder og skaber flest job Iværksætteri er ofte blevet sat på dagsordenen som nøglen til vækst og beskæftigelse. Faglærte iværksættere står bag godt 4 pct. af de nyoprettede

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT Termer KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 2. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 3, EFTERÅR 2005 THOMAS RENÉ SIDOR, 100183-1247 ME@MCBYTE.DK SÅ Statistisk

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet.

Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. 1 Beregning af Grenaa Havns regionaløkonomiske virkning på oplandet. Der har igennem de senere år været en stigende interesse og fokus i offentligheden på havnenes økonomiske og lokaliseringsmæssige betydning

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver

Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver Slaget på Fælleden Gør din pligt - kræv din ret! Elevopgaver 1 Konfrontationen 5. maj 1872 Opgave 1 Hvad sker der søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København? Opgave 2 Billedet af Slaget på Fælleden,

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 50-1912) Originalt emne Brandstation Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 6. juni 1912 2) Byrådsmødet den 11. juli 1912 Uddrag fra byrådsmødet den 6. juni

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere