Interviews om besættelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Interviews om besættelsen"

Transkript

1 Interviews om besættelsen I 1982 gik jeg i gang med at optage videosamtaler med personer, som på grundlag af egne erindringer kunne fortælle om væsentlige personlige eller samfundsmæssige begivenheder i den første halvdel af det 20. årh. dramatiske Danmarkshistorie, nærmere betegnet fra September-forliget mellem DA og LO i grundlaget for Den danske model - og Systemskiftet i grundlaget for indførelsen af det parlamentariske demokrati - til og med Nazi-Tysklands besættelse af Danmark Dvd erne kan erhverves for kr. 50 på e-postadressen på tlf eller på adressen Ellebakken 29, 3460 Birkerød. Hermed følger en oversigt over de indtil nu redigerede dvd er. De danske Spaniensfrivillige. Borgerkrigen i borgerkrigen Samtale med en af de tre unge danske kommunister - Harald Nielsen, slagter i det daglige - som cyklede fra Danmark en stor del af vejen til Spanien. De tre brødre nåede at være med i forsvaret af Madrid og de slap levende fra deres flerårige deltagelse i borgerkrigen. De blev en af del af De Internationale Brigader rummende i alt ca venstreorienterede unge fra ialt 53 lande, som - forgæves - ilede den spanske republik til hjælp, mens Hitler og Mussolini støttede oprørslederen Franco. Der var tale om en af de smukkeste solidaritetshandlinger, verden har set. Men de tre cyklister var tæt ved at blive likvideret af en gruppe trotskister. Og den trotskistiske socialdemokrat Aage Kjelsø var lige så tæt ved at blive likvideret af kommunisterne efter et internt opgør i Barcelona mellem kommunister og ikke-kommunistiske socialister - beskrevet af den engelske forfatter George Orwell i bogen Homage to Catalonia. Aage Kjelsø boede faktisk i hus med Orwell. Som så mange andre var han forbandet over, at de demokratiske lande svigtede det spanske demokrati. Den socialdemokratiske franske regering var villig til at støtte, men af frygt for et nazi-tysk angreb turde man ikke yde denne støtte uden engelsk medvirken. Det afviste den Konservative engelske regering. Myten om det folkelige sammenhold under Besættelsen I mange historiebøger kan man læse, at der herskede et ubrydeligt folkeligt sammenhold under Besættelsen. Det passer ikke! Partiet Venstre fik f.eks. gennemtrumfet et lønstop og kraftige prisstigninger på landbrugsvarer under trusler om at ville udtræde af den SVKR-samlingsregering, der var blevet dannet efter den tyske besættelse af Danmark. Det ville have medført politisk uro og måske derefter en tysk indsættelse af en dansk naziregering. Venstre fik også genindført et stavnsbånd for yngre landarbejdere - tre år efter, at det generelle stavnsbånds 150 års dag var blevet fejret i København og ud over landet ved store fester - ligesom Venstre fik gennemført en tvangsanvisning af unge by-arbejdere til landbruget, skønt der ikke var konstateret mangel på arbejdskraft i dette erhverv. Men en forudsætning for, at man kan trykke arbejdslønnen er jo, at der er et vist overskud af arbejdskraft. Endelig fik Venstre rullet dele af socialreformen tilbage. Bl. a. blev der genindført tab af stemmeret for modtagere af længerevarende socialhjælp. Der førtes således ikke blot modstandskamp under Besættelsen. Der blev også ført en skærpet klassekamp, som især havde Socialdemokratiet og Fagbevægelsen som taberne, som en af vore kendteste Besættelsestids-historiker, universitetslektor, dr. phil. Hans Kirchhoff skriver det i sin bog Samarbejde og modstand under Besættelsen (2001) karakteriseret som bogen om Besættelsen. Men det er ikke noget, man kan læse meget om i historiebøgerne, hvad Kirchhoff da også erkender: De økonomiske og sociale 1

2 spørgsmål er underbelyst i Besættelseshistorien - det gælder også i forskningen. Man forstår derfor den socialdemokratiske historiker Henning Tjørnehøjs frustrationer, når han råber i ørknen om Venstres togt mod arbejderne. På båndet interviewes bl.a. den senere V-finansminister, prof. Thorkil Kristensen, formanden for Dansk Smede- og Maskinarbejderforbund, Hans Rasmussen, socialdirektør i Aarhus Kommune, Orla Jensen og husholdningskonsulent Helle Munch Petersen. Som hjemmekonsulent for Danske Kvinders Samfundstjeneste og for Mødrehjælpen besøgte hun under Besættelsen nogle af Kbh.s hårdest belastede kvarterer. I årene blev hun leder af Forbrugerrådet. Endvidere er der samtaler med historikerne Tage Kaarsted, Henrik S. Nissen og Henning Poulsen. Højgaard-Kredsen 1940 Dagen efter Nazi-Tysklands besættelse af Danmark karakteriserede grundlæggeren af ingeniørfirmaet Højgaard & Schultz, civilingeniør Knud Højgaard i et brev til den ledende Konservative politiker Christmas Møller, den hurtige danske overgivelse den 9. april 1940 som den største skændsel i Danmarks tusindårige historie. Direktør Højgaard forholdt sig ikke blot i brevet vredt til den hurtige danske overgivelse. Han så også med kritiske øjne på det danske samfunds udvikling i retning af en velfærdsstat. Han fremhævede risikoen for en nedbrydning af det danske folks moral og selvopholdelsesdrift pga. af de sociale støtteforanstaltninger. Og i en samtale med dagbladet Børsen den 7. august 1940 luftede dir. Højgaard sit ønske om at fjerne stemmeretten for såvel de unge som de ældre. Der er ingen mening i, at folk, som ikke kan klare sig selv, skal være medbestemmende om landets ledelse. Også de helt unge og uerfarne menneskers valgret er meningsløs. - Valgretsalderen var dengang 35 år til Landstinget og 25 år til Folketinget! En anden af de senere medlemmer af Højgaard-Kredsen, skibsreder A. P. Møller var helt på linje med Højgaard hvad angår kritikken af den gryende velfærdsstat. A. P. Møller fremhævede f.eks. i en tale i Studenterforeningen i Kbh. 1942, at de seneste decenier havde været en nedgangsperiode. Viljen til selvhjulpethed svandt i vide kredse, lediggang og demoralisation bredte sig. Administrationsapparatet var efterhånden blevet meget stort og meget tyngende - både direkte ved, hvad det koster og ved det store antal mennesker, det lægger beslag på og indirekte ved de mange indgreb og hæmninger for befolkningen. Socialpolitikken (havde) sat lediggang og fidusmageri i system og gjort understøttelser til en udbredt levevej. - Så var det nok heller ikke værre. For faglærte beløb understøttelsen sig til ca. 1/3 af gennemsnitslønnen, mens den udgjorde ca. 40 pct. for de ikke-faglærte. Det kunne man få i 140 dage, hvorefter man blev henvist til den endnu lavere kommunehjælp. Knud Højgaard fattede hurtigt en plan om at indkalde en række af rigets bedste mænd til en drøftelse af, om der kunne gøres noget for at tilvejebringe en dansk regering, som på en mere effektiv måde end den siddende (SVKR-samlingsregering) kunne beskytte Danmarks ære og interesser i forholdet til Tyskland. Den 20. august 1940 mødtes halvandet hundrede mennesker i Ingeniørforeningens lokaler i Farimagsgade i København. Af Højgaards m.fl. invitation fremgik det bl.a., at det måtte være alle danskes første mål at hævde vor nationale og politiske, åndelige og økonomiske selvstændighed i fremtiden under fastholdelse af de folkelige og etiske værdier, der står for os som en umistelig arv fra de slægter, der gennem tusind år har formet og skabt det Danmark, som er vort. Det er lidt svært at bringe dette historiske tilbageblik i 2

3 overensstemmelse med Højgaards m.fl. kritik af det velfærdsdemokrati, som SR-partierne under ledelse af Stauning-Munch regeringen tog de første skridt til at etablere i 1930 erne. Det Danmark, som Højgaard og hans borgerlige meningsfæller ville hævde, var snarere det før-velfærdsdemokratiske Danmark. Nu så de en mulighed for i ly af den tyske besættelse at få rullet udviklingen tilbage hertil. Tilstede ved mødet i Ingeniørforeningen var bl.a. dir. civilingeniør Per Kampmann, dir. civilingeniør Jørgen Saxild - begge grundlæggere af ingeniørfirmaet Kampsax - skibsreder A. P. Møller, grosserer P. M. Daell, medstifter af Daells Varehus, fhv. dir. for DFDS Niels Høst, dir. Aage Finsen, Københavns Kreditforening, forpagter August Bech, medstifter af det store landbrugs organisation Tolvmandsforeningerne og denne forenings næstformand, medl. af de Konservatives hovedbestyrelse, godsejer, hofjægermester Folmer Lüttichau, fabrikant N. J. Haustrup, grundlæggeren af Haustrups Fabrikker i Odense, dir. P. Due-Petersen, Frichs Fabrikker i Århus, landsdommer N. V. Boeg, København, litteraturprofessoren Vilh. Andersen, historieprofessoren Knud Fabricius, tyskprofessoren L. L. Hammrich alle Københavns Universitet, historikeren Vilh. la Cour, Birkerød Kostskole, rektor Paul Holt, Århus Seminarium - ledende medlem af partiet Dansk Samling. Også en anden af de inviterede - højskoleforstander Robert Stærmose, Støvring Højskole - var medlem af dette parti. Inviteret var endelig højskoleforstander Aage Møller, Rønshoved Højskole, der som nævnt var en af de grundtvigianere, der vovede sig længst ud mht. beundring af dele af nazismen - om end ikke så langt som flere medlemmer af Dansk Samling og hofjægermester Folmer Lüttichau. Der havde fra dansk nazistisk side været planer om en magtovertagelse. Til alt held blev disse planer aldrig realiserede. Men Højgaard-kredsen henviste til disse planer, da man den sendte kong Chr. X. en opfordring til at skille sig af med SVKR-samlingsregeringen til fordel for en regering af politisk uafhængige, frit stilledes mænd - udvalgt bl.a. fra Kredsen selv. Der er her tale om en rystende politisk naivitet. Man var tilsyneladende fra Højgaard-Kredsens side helt uopmærksom på, at en sådan regeringsudskiftning nærmest ville opfordre de danske nazister og/eller Berlin til at fjerne SVKR-samlingsregeringen og selv gribe magten. Som begrundelse for Højgaard-Kredsens interesse for at fjerne SVKR-samlingsregeringen anførtes det, at man ikke (kunne) tillægge politikernes bedømmelse af den foreliggende situation (Besættelsen) virkelig betydning. De havde iflg. Kredsens ledelse kun forudsætninger for at bedømme de kræfter, som de selv har skabt, og hvoraf deres indflydelse afhænger nemlig det gamle skolede partimaskineri og den dertil hørende organiserede vælgerhær. Det er jo pinligt at læse denne belæring fra en række af landets ledende erhvervsfolk, som var ude af stand at begribe hvilken alvorlig risiko, de udsatte landet for i kraft af deres egen uparlamentariske politiseren. Om nazismen hed det i Højgaard-Kredsens senere henvendelse til kongen, at den direkte importeret fra Tyskland (var) uforenelig med dansk ånd. - Men i en tillempet dansk udgave kunne den måske accepteres? - Videre i henvendelsen kunne man læse, at selvom de organiserede danske nazister ikke var mange, så ville de kunne påregne at få tilslutning fra kredse, der er stærkt oppositionelt indstillet overfor det bestående parlamentarisk-politiske system - kredse, hvis fædrelandssind og oprigtige danskhed i øvrigt ikke bør drages i tvivl. Men det kunne deres holdning til folkestyret - uden, at det tilsyneladende bekymrede Højgaard-kredsen. 3

4 Endelig fastslog Kredsens ledelse, at det navnlig var Socialdemokratiets ideologi, der er tyskerne mest imod. Og vi kan tænke os muligheden af, at den omstændighed, at det just er dem (socialdemokraterne), der behersker (SVKR-)regeringen, kan fremskynde indgrebet fra tysk side mhp. fjernelsen af SVKRregeringen til fordel for en dansk nazi-regering. Da den socialdemokratiske velfærds-ideologi som nævnt endvidere var Højgaard-Kredsen imod, kunne der således komme til at foreligge et interessesammenfald. Mhp. at berolige Hitler var Kredsen altså indstillet på at fjerne Socialdemokratiet fra det politiske liv. Under Den parlamentariske Kommissions afhøring af Knud Højgaard tog han skarpt afstand fra kritikken af, at han og hans medsammensvorne skulle have haft til hensigt at etablere et kupforsøg, en sammensværgelse mod folkestyret og lignende. Kredsens motiver var rene og uselviske, og en eventuel regeringsomdannelse skulle foregå inden for forfatningens rammer og med Rigsdagens tilslutning. - Men Højgaard-kredsens henvendelse til kongen var jo båret af åbenlys mistillid til politikerne og liden respekt for det parlamentariske system. I dagbladet Børsen havde Højgaard i sin tidligere citerede kronik bl.a. givet udtryk for, at man burde være forsigtig med at bringe ordet folkestyre i miskredit. Man bør ikke gøre et synonymt med det nuværende parlamentariske styre ( ). Haustrup (Danmarks) - Kredsen 1940 Danmarks-kredsen, hvis hovedmand var direktør, konsul N. J. Haustrup i Odense, blev stiftet af en række fynske og jyske erhvervsfolk, godsejere og militærfolk på foranledning af en grosserer Johs. Sørensen repræsentant for foreningen Dansk Folkefællesskab - som nævnt en udbrydergruppe fra det danske naziparti DNSAP. Haustrup(Danmarks)-Kredsen blev således en dækorganisation for dette Fællesskab - ikke, at Haustrup selv var nazist. Men han var altså villig til at virkeliggøre planer fra en nazi-orienteret organisation. Den kreds, som Johs. Haustrup samlede, bestod bl.a. af dir. S. Olufsen, B&O Struer, godsejer Gudmund Schütte, Eskjær i Salling, dir. Johs. Wærum, Scandia i Randers, dir. A. Rousing Olsen, Randers Reb, godsejer C. F. Collet, Katholm ved Grenå, dir. Hans Kiær, Wright, Thomsen og Kiær Aarhus, dir. Ove Hansen, Trikotage Fabrikkerne Aarhus, dir. P. Due-Petersen, Frichs Fabrikker Aarhus (også medlem af Højgaardkredsen), godsejer H. Ahlefeldt-Laurvig, Stensballegård ved Horsens, godsejer Folmer Lüttichau, Rohden ved Vejle (også medlem af Højgaard-kredsen), dir. H. Haumann, De danske Bomuldsspinderier Vejle, godsejer Ths. Dinesen Hopballehus ved Vejle (bror til forfatterinden Karen Blixen), baron Oluf Bille-Brahe, Fraugdegaard, Fyn, lensgreve E. Schaffalitzsky de Muckadell, Brobygaard, mejeriejer Marius Boel, Marselv, godsejer Karl Langkilde, Bramstrup ved Odense, dir. Max Nielsen, Allerups Fabrikker, Odense, grosserer Thorbjøn Muus, Odense, dir Erik Scheibel Roulunds Fabrikker Odense og en række ledende militærpersoner ved de jysk, fynske garnisoner tillige med skibsreder A. P. Møller, der som nævnt også var medlem af Højgaard-kredsen. Først efter et halvt års tid blev dir. Haustrup klar over, at den kreds, som han havde ladet sig overtale til at stå i spidsen for, i virkeligheden var et skalkeskjul for en gruppe halv- eller hel-nazisters planer om at overtage styret i Danmark. Men han måtte da have vidst, at grosserer Johs. Sørensen havde været nazipartiets leder på Fyn. Den inviterede dir. Haustrup historikeren, cand. mag. Ejnar Vaaben til sit hjem i Odense for at drøfte mulighederne for en fælles indsats i den sag, der er talt med Dem om - dvs. sagen om en mulig fjernelse af SVKR-regeringen. To gange sendte Haustrup til Berlin for at han ved samtale med sine venner blandt nazi-spidserne kunne få sikkerhed for, at man ikke ville gribe ind fra tysk 4

5 side, hvis det skulle lykkes Haustrup-Kredsen at få fjernet SVKR-regeringen. Men vidste Haustrup ikke at Vaaben var grundlæggeren af det første danske naziparti DNP stiftet den og at han havde gode forbindelse til ledende tyske nazier? Jo - det var jo netop derfor han inviterede Vaaben. Ved Den parlamentariske Kommissions afhøringer af dir. Haustrup efter Besættelse foregav han at have glemt alt om Vaabens to rejser til Berlin. Frode Jakobsen - en socialdemokratisk frihedskæmper (planlagt) Liberalisme og socialisme Samtale med den fhv. Venstre-finansminister og OECD-generalsekretær, prof. Thorkil Kristensen 5

Henning Tjørnehøj. RIGETS.bedste MÆND. Da det store erhvervsliv ville tage magten i 1940 Om Højgaardskredsen og Haustrupkredsen.

Henning Tjørnehøj. RIGETS.bedste MÆND. Da det store erhvervsliv ville tage magten i 1940 Om Højgaardskredsen og Haustrupkredsen. Henning Tjørnehøj RIGETS.bedste MÆND Da det store erhvervsliv ville tage magten i 1940 Om Højgaardskredsen og Haustrupkredsen Gyldendal Indholdsfortegnelse FORORD 15 Noter til: Forord 27 I. AFSNIT HØJGAARDKREDSEN

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag. Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag Emner/temaer Elevemne/Problemstillinger Opgivelser Lærerstillede spørgsmål

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 9. december 2009. Prøvenummer. underskrift Indfødsretsprøven 9. december 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard

Knud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard Knud Heinesen I samtale med Ellen Nørgaard EN: Hvorfor valgte du at læse" KH: Min far var ikke faglært, min mor døde tidligt og min farmor, der var købmandskone, og som jeg så meget til, sagde at jeg havde

Læs mere

Det talte ord gælder

Det talte ord gælder Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 75 Offentligt Det talte ord gælder Samrådsspørgsmål I: Vil ministeren på baggrund af den seneste debat om Åndssvageforsorgen i efterkrigstiden og frem

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang Nørremarkskirken Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang 2015-2016 Kom-sammeneftermiddage Torsdag den 27. august kl. 14.30 Cuba en rejse tilbage i tiden Kordegn Bente Munk, Vejle Cuba er et spændende

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015

Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Redan Beretning marts 2015. 20.03.2015 Velkommen til Redans Generalforsamling 2015 Siden sidste års generalforsamling har vi kun fået 1 ny skatteminister i Danmark. Benny Engelbrecht blev udnævnt til skatteminister

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014-2015 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Tina

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI

DIGTNINGE OM DANMARK 1940. Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI DIGTNINGE OM DANMARK 1940 Et Udvalg, samlet og udgivet af GUSTAV ALBECK NYT NORDISK FORLAG. ARNOLD BUSCK KJØBENHAVN MCMXLI INDHOLDSFORTEGNELSE I. PAA AARETS TÆRSKEL AXEL JUEL: HVAD EVNER ORD? Skrevet til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2010 Herning

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde

Læs mere

TRANSPORTGRUPPENS GRUPPEKONFERENCE 18. SEPTEMBER 2013

TRANSPORTGRUPPENS GRUPPEKONFERENCE 18. SEPTEMBER 2013 TRANSPORTGRUPPENS GRUPPEKONFERENCE 18. SEPTEMBER 2013 Vi har foretaget følgende valg i Transportgruppen: Gruppeformand Jan Villadsen Forhandlingssekretær Jørgen Aarestrup Henrik Berlau - Karsten Kristensen

Læs mere

Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag.

Med sit fokus på demokrati er materialet også velegnet til et tværfagligt emnearbejde med samfundsfag. Lærervejledning til undervisningshæftet Hvorfor arbejde med Kanslergadeforliget? Materialet 'Kanslergadeforliget 1933 arbejdsløshed, unge og demokrati' er udarbejdet med henblik på at understøtte kanonpunktet

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation

Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Indkaldelse til beboermøde om oprettelse af andelsboligforening & Generalforsamling i Sofiegårdens Beboerrepræsentation Tirsdag den 24. juni 2014, klokken 19.00-22.30 i Metronomen, Godthåbsvej 33, 2000

Læs mere

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Peter Hvidbjerg 1,1 1,1 Kim Jensen 99,8 99,8 Birger Groesmeyr 99,7 99,7 Niels

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2011 maj 2012 Institution ZBC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Marb 2c Oversigt

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Ikke-etniske danskere i politik

Ikke-etniske danskere i politik 1 Ikke-etniske danskere i politik Følgende notat belyser, hvordan politikerne i Danmark ikke har en etnisk sammensætning, der repræsenterer den danske befolkning. Det fremgår af Ceveas optælling af de

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Oversigt over BL s indlæg og DN s svar

Oversigt over BL s indlæg og DN s svar Dato: 19. august 2015 Til: Afdelingerne og HB Skrevet af: Vibeke Lyngse, vl@dn.dk Oversigt over BL s indlæg og DN s svar Nedenstående er en samlet oversigt over de næsten 150 indlæg, Bæredygtigt Landbrug

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Tivoliklubben ------------------ Side 2

Tivoliklubben ------------------ Side 2 Tivoliklubben Kystartilleriforeningens TIVOLIKLUB blev stiftet ved et møde i Tivoli den 12. juni 1925 og kan således i år fejre sit 85 års jubilæum. I den anledning udsendes dette lille festskrift til

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Høreapparater, facts og udfordringer for branchen

Høreapparater, facts og udfordringer for branchen Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU Alm.del Bilag 419 Offentligt Høreapparater, facts og udfordringer for branchen Dansk HøreCenters foretræde for Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Læs mere

Foreningen af indbydere til Folkemøder i Sydsjælland ( Indbyderforeningen ) Side 1 (af 5) Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1905-1935 Talere

Foreningen af indbydere til Folkemøder i Sydsjælland ( Indbyderforeningen ) Side 1 (af 5) Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 1905-1935 Talere Foreningen af indbydere til Folkemøder i Sydsjælland ( Indbyderforeningen ) Side 1 (af 5) År Betalende deltagere Grundlovsmøder i Mogenstrup Skov 195-1935 Talere 195 1458 højsk.forstander Emil Dam og Holger

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00.

Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Referat fra generalforsamling i Dansk Sankt Bernhard Klub lørdag d. 29. marts 2008 kl. 11,00. Dagsorden i følge lovene: 1: valg af dirigent 2: valg af referent 3: valg af 2 stemmetællere 4: Godkendelse

Læs mere

Tobacco, Arms and Politics

Tobacco, Arms and Politics Tobacco, Arms and Politics 527 MOGENS PELT: Tobacco, Arms and Politics. Museum Tusculanum Press, 1998. 342 s. Mogens Pelt har med sit værk om forholdet mellem Grækenland og det nazistiske Tyskland fra

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015

41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015 41. nyhedsbrev Foreningen Skole for livet April kvartal 2015 Nyt fra skolen Tak for støtte gennem ti år 19 frivillige og plads til flere Mariann Brandt nyt medlem af bestyrelsen ET GODT BØRNELIV OG BEDRE

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau VUC Skive-Viborg Hfe Historie B - nethold Lærer(e) Peter

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN

SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN SOS mod Racisme - Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination VerdensKulturCentret, Nørre Alle 7, 2200 KøbenhavnN Til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Slotsholmsgade 10 1216

Læs mere

CEPOS Universitet Foråret 2006

CEPOS Universitet Foråret 2006 CEPOS Universitet Foråret 2006 Program for lørdag-søndag d. 11. og 12. februar 2006 10.00-10.30 Velkomst og præsentation 10.30-11.00 Hvorfor CEPOS Universitet? Lars Seier Christensen, CEO og stifter af

Læs mere

Socialisme og kommunisme

Socialisme og kommunisme Forskellen Socialisme og kommunisme Socialismen og kommunismen er begge ideologier, der befinder sig på den politiske venstrefløj, og de to skoler har også en del til fælles. At de frem til 1870'erne blev

Læs mere

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist.

Lad mig starte med at rose regeringen for den tydelige interesse for grønlandske forhold, den har udvist. 1 SIUMUT/FOLKETINGET ÅBNINGSDEBAT 2012 Doris Jakobsen ------------------------------------------------------------------------------------------------------- Lad mig starte med at rose regeringen for den

Læs mere

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Danske medlemmer af Europa-Parlamentet Danske medlemmer af Europa-Parlamentet 1.1.1973-1.12.2008 UDGIVET AF EUROPA-PARLAMENTET Informationskontoret i Danmark EUROPA-HUSET - GOTHERSGADE 115-1123 KØBENHAVN K. - TLF. +45 33 14 33 77 - www.europarl.dk

Læs mere

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 FORÅR 2013 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 31.1. Torsdagsmik Formiddagsforedrag med kaffe og rundstykker. Arkivar Andreas Skov fortæller denne dag om Augustoprøret 1943 - da Odense gik

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner

Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner Tidligere indenrigsminister Thorkild Simonsen Dato: 21. april 2005 Opmandens anbefalinger vedrørende Give Kommune i kommunedannelsen Give, Vejle, Jelling, Egtved og Børkop Kommuner Status Give Kommune

Læs mere

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950

Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 1 Formænd og medlemmer af sognerådene fra 1901-1950 Lars Ellgaard Sunday, August 18th, 2013 Sognerådsformænd 1/1-1901 31/12-1903 Pedersen, Lauritz Christian SR s Større del Gårdejer 1/1-1904 31/3-1909

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7

Lige for loven? Hvad skal I lære? I skal bruge. I skal bruge. Sådan gør I. Historiefaget.dk: Lige for loven? Side 1 af 7 Lige for loven? Undersøg, og analyser kongen, adelen og almindelige borgeres rettigheder og pligter fra enevælden og op til i dag. Hvad skal I lære? Hvordan magten i Danmark har ændret sig fra enevælde

Læs mere