For borgere og bønder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "For borgere og bønder"

Transkript

1 For borgere og bønder 535 danske teologiske og juridiske diskussion om moselovens gyldighed. Det spændende ved det materiale, som præses lægger frem, er ikke fremtidsperspektivet, men netop tidens egen debat. Ved sin tyrkertro på magi og sin manglende forståelse af teologi og jura har præses overset det, som er sagens kerne. Den foreliggende afhandling har fået en misvisende titel. Den handler ikke om oplysningstiden, og vi får egentlig ikke at vide, hvad sammenhængen er mellem oplysningstiden og det magiske. Bogen handler om det, der står i undertitlen:»henrettelser og korporlige straffe«. Der burde have været tilføjet:»i Danmark«. Det emne har forfatteren sat sig godt ind i, og han skal roses for det spændende materiale, han har fremdraget. Arkivsøgningen er god. Ærgerligt, at en afhandling om så godt et emne skal skæmmes af så mange fejl og misforståelser. Ditlev Tamm JENS HENRIK KOUDAL: For borgere og bønder. Stadsmusikantvæsenet i Danmark Museum Tusculanums Forlag, 2000, 836 s. Jens Henrik Koudals musikhistoriske doktordisputats, en vægtig sag på godt 800 sider, består for to tredjedeles vedkommende af en tæt dokumenteret analyse af stadsmusikantvæsenets opbygning og virkemåde i kongeriget , medens den sidste tredjedel rummer uddrag af det anvendte kildemateriale m.m. Allerede i forordet anslås afhandlingens grundtone: Ud fra den forhåndsantagelse, at periodens danske stadsmusikant havde eneret på at levere brugsmusik, vil forf. vise, hvorledes dette musikmonopol kom til verden, og hvorledes det fungerede i praksis. På mange måder fremtræder afhandlingen som et pionerarbejde, idet der ikke hidtil er foretaget en større, samlet undersøgelse af denne form for borgerlig dansk musikudøvelse. Derimod foreligger der fra tysk side en større litteratur herom, og en god part heraf bærer forfatternavnet Heinrich W. Schwab, som nu er ansat som professor i musikhistorie ved Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet. Det må dog erindres, at danske forskere har leveret vigtige bidrag til kortlægningen af dansk musikhistorie. Det gælder f. eks. Sybille Reventlows undersøgelse af fynske musikmiljøer , 1 Inge Florup Nielsens skildring af musiklivet i Horsens , hvor stadsmusikant- 1 Sybille Reventlow: Musik på Fyn , 1983.

2 536 Anmeldelser institutionen står centralt i billedet 2 og Dorthe Falcon Møllers fremragende analyse af musiklivet på Lolland-Falster. 3 Jens Henrik Koudal er heller ikke et ubeskrevet blad i dansk musikhistorie. Udover dansksprogede artikler om stadsmusikanter og bondespillemænd har han bl.a. leveret bidrag til udenlandske samleværker om den danske udvikling på området. Siden juli 1992 har han været medlem af en tysk-nordisk forskergruppe, der har til opgave at kortlægge Østersøområdets musikalske landskab. Ud fra sit ønske om at kunne dokumentere tilstedeværelsen af en dansk stadsmusikantinstitution har Koudal foretaget et meget omfattende undersøgelsesarbejde i danske arkiver på centralt, regionalt og lokalt hold. Kildefortegnelsen fylder 12 sider og bærer vidnesbyrd om et omfattende søgearbejde i det relevante kildemateriale. På Rigsarkivet har han først og fremmest undersøgt Danske Kancellis bevillingsmateriale, på landsarkiverne dokumenter omkring øvrighedens virksomhed på området og på lokalt hold de sparsomme overleveringer om stadsmusikanternes dagligliv, som f. eks. skiftedokumenterne indeholder. Ud fra den problemstilling, at enevældens samfundsorganisation og stadsmusikanterne var forenet i et fælles ønske om at skabe en professionel musikerstand til gensidig pryd og nytte, har forf. da søgt at fremdrage alle de enkeltoplysninger i det benyttede materiale, som bærer vidnesbyrd om en sådan alliance. Den skabes da for læserens øjne gennem den institution, som opmures sten for sten (bogens førstel del) og gennem skildringen af de musikanter, som på basis af et kgl. privilegium leverede musikken (bogens anden del). Selv om hele kongeriget principielt udgør undersøgelsesområdet, ligger hovedvægten i skildringen på seks byer: København, Helsingør, Odense, Ribe, Ringkøbing og Stege samt Københavns amt. Det må ses på baggrund af, at der i 1672 fandtes ikke færre end 64 købstæder plus hovedstaden. Vor købstadshistoriske ekspert Ole Degn har opdelt disse købstæder i tre grupper: landsdelscentre, regionscentre og lokalcentre. 4 Tallet på lansdels- og regionscentre udgør iflg. Ole Degn 24, og det er næppe tilfældigt, at det er her, man fortrinsvis finder stadsmusikanterne, mener Jens Henrik Koudal. Men først må institutionen stadsmusikanten skabes, og det gør 2 Inge Florup Nielsen: Musiklivet i Horsens med særlig vægt på stadsmusikant- og koncertinstitutionerne, Horsens Dorthe Falcon Møller: Musiklivet på Lolland-Falster. Nykøbing F Ole Degn:»Byer, byhierarkier og byudvikling i Danmark «. Historie, ny rk., 17,4 (1989), s. 532ff. jfr. Koudal, s. 37ff.

3 For borgere og bønder 537 Koudal ved at tage sit udgangspunkt i tilstedeværelsen af de spillemænd i hær og flåde, som i 1500-tallet og begyndelsen af det næste århundrede leverede kgl. pryd- og underholdningsmusik rundt om i garnisonsog flådebyerne. De aflønnedes typisk ved at få eneret på at spile for såvel byens borgerskab som for de omgivende landdistrikter. Disse musikere fik ret hurtigt status som byens faste spillemænd, hvad udviklingen i Ribe og Helsingør bærer vidnesbyrd om. Efter enevældens indførelse 1660 blev disse rammer gjort lovformelige gennem personlige kongelige privilegier til de pågældende spillemænd. Denne bevillingspraksis fortsattes stort set uændret, indtil et kgl. cirkulære af 24. maj 1800 bestemte, at organist- og stadsmusikantembederne skulle sammenlægges ved indtræffende vakance, og at musiknæringen på landet skulle gives fri. At det var svært for stadsmusikanterne at opretholde musikmonopolet, ses af de mange retssager, der blev rejst ved domstolene om overtrædelse af de udstedte privilegier. Da stadsmusikanten naturligvis ikke kunne overkomme alle ønsker om at levere musik, forpagtede han ofte sin eneret ud til lokale spillemænd, som da måtte svare en afgift til ham. En af Koudals mange fortjenester er at have godtgjort den musikalske og spilletekniske udvikling, der fandt sted i perioden, og hvor violinen, selv hos bondespillemænd, efterhånden fik status som hovedinstrumentet på bekostning af en ældre tids gige/fedel/fejle. Bondespillemændene brugte i realiteten de samme instrumenter som stadsmusikanterne: violin, klarinet, fløjte, obo og cello, ja endog trompet. Repertoiret nærmede sig efterhånden kunstmusikens, og til sidst måtte selv den professionelt skolede stadsmusikant give op over for det krav om sikker beherskelse af et enkelt instrument, Beethoven-tidens koncertmusik stillede dem overfor. Vi står som allerede bemærket over for et pionerarbejde, som ikke alene bruger en musikhistorisk tilgang til sit emne, men som også inddrager faghistoriske generaliseringer, problemstillinger og metoder. Materialet til det historiske rammeværk omkring afhandlingen hentes fra den faghistoriske litteratur, og den engelske kulturhistoriker Peter Burkes værk fra 1992 History and Social Theory har leveret den fortolkningsramme, som gerne skulle kunne binde de mange enkeltheder sammen til en helhed. Rammen opfattes dog ikke fastere struktureret, end at den efter forf.s opfattelse åbner mulighed for at kombinere en musikhistorisk udviklingsmodel med en faghistorisk. Violinens sejrsgang, selv ved bondefester, ses ikke blot som en rent musikteknisk landvinding, men også som en integrerende del af et kulturhistorisk udviklingsskema.

4 538 Anmeldelser Læst med en faghistorikers øjene er det dog, som om den historiske udvikling nærmest får et selvforklarende præg. Den enevældige kongemagt får derved tillagt et magtmonopol, den næppe havde i virkeligheden. De udstedte musikerprivilegier tildeles på samme måde et gyldighedspræg, der ikke svarer til den historiske realitet i al dens sammensatte karakter. Frit over den underliggende 140 års danmarkshistoriske udvikling rejses elegant en storslået konstruktion, hvor kongen efter eget tykke udsteder privilegier, hvor stadsmusikanterne, som oftest kædet sammen i vidtforgrenede familiedynastier, musicerer frit i ophøjede laugspositioner, og hvor det jævne borgerskab og bondefolkningen først og fremmest har til opgave at financiere hele herligheden gennem de afkrævede spillehonorarer. Dermed være ikke sagt, at forf. savner historisk overblik, eller han i sin historiske sammenkædning frit improviserer ud fra et givet hovedtema. Ingenlunde. Min hovedanke går i stedet ud på, at han nok bestræber sig på at ramme sin musikhistoriske analyse ind i et historisk udviklingsskema, men at han forholder sig lovlig frit til dets indbyggede begrænsninger. Periodiseringen opfattes ret fleksibelt, og det samme kan siges om undersøgelsens repræsentationsgrad, den opstillede laugsorganisering kopieres ret frit efter eksisterende laugsformer, og den inddragne kontekst, stadsmusikanternes samtid, anskues mest i stadsmusikanternes eget perspektiv. Om det første problem er at bemærke, at den kronologiske afgrænsning ca er motiveret med den konstatering, at da nåede stadsmusikantvæsenet sin største udbredelse. Denne afgrænsning forekommer på én gang for snævert og for rigoristisk opfattet. Udviklingen starter i realiteten et århundrede eller mere før enevældens indførelse, det kgl. statskup, som forf. formulerer det, og realiter betragtet strækker den sig et godt stykke op i 1800-tallet. Der indsys ganske vist adskillige stykker elastik i den anlagte tidsramme både før og efter årstallene 1660 og 1800, men ikke desto mindre fastholdes de 140 års kgl. stadsmusikanteri som systemets guldalder. Videre konstateres det på s. 189:»I perioden fra 1730 til 1800 var distrikterne formelt faldet på plads...«, medens det på s. 113 konstateres, at indgrebet 1783 mod bøndernes påståede overdådighed i festlig anledning indebar et betydeligt fald i stadsmusikanternes indtægter fra bondespilleriet. Sybille Reventlow skriver desværre uden kildeangivelse på s. 211 i sin bog Musik på Fyn , at statsmagten fra 1747 begyndte at indskrænke stadsmusikanternes privilegier. Det indsnævrer jo guldalderen betydeligt. I kapitel 6: Begyndelsen til enden (s. 197ff.) nævnes der flere eksem-

5 For borgere og bønder 539 pler på samtidens egen usikkerhed over for de påberåbte musikerprivilegier. I note 12 på s. 201 noteres det, at et medlem af Danske Kancelli i 1780 karakteriserede det københavnske bryllupsprivilegium som»et underligt og odieux privilegium«. Det må heller ikke glemmes, at amtmanden over Nyborg amt i 1789 P.K. Schumacher ikke havde kendskab til privilegiedokumenter af denne karakter (s. 201f. jfr. bilag 7, s. 633f.) I periodens udklang begrænser kongemagten, som Koudal læser teksten, gennem en resolution 1800 føleligt stadsmusikanternes udfoldelsesmuligheder, og systemet kom derved ind i en»decideret forfaldsperiode«, som det udtrykkes s Der anføres tre grunde hertil, og de lyder ret plausible. Derimod kan man nok diskutere, om tiden efter 1800 er udtryk for et forfald i det antydede omfang. Konsulterer man Petersens berømte og yderst nyttige lovleksikon i fem bind fra årene , 5 og slår op under»stadsmusikanter (Instrumentister«), får man ikke alene en række konkrete henvisninger til de relevante aktstykker og anordninger, men også flere krydshenvisninger til opslagsord som»enkekasse«,»hoboister«,»musik«etc. Købstad for købstad noteres omhyggeligt de aktstykker, der har særlig relevans for stadsmusikanten i vedkommende by, og der er forbavsende mange henvisninger til forhold efter 1800, ikke mindst i form af takstansættelser i årene Jeg tror, at forf. her undervurderer virkningen af den pengerigelighed, som under Napoleonskrigene fik folk til at strø om sig med penge til alskens luksusvarer og fornøjelser i det hele taget. Her blev der brug for musikere, som kunne spille op til borgerskabets og bondestandens nærmest umættelige behov for festivitas, alt mens kanonerne tordnede ude i Europa. Omvendt kan man, stadig med Petersens lovleksikon som kilde, under opslagsordet»musik«konstatere, at pietismens afstandtagen fra en alt for voldsom livsudfoldelse også ramte kirkemusikken. 6 Ved at betragte de 140 år under ét, komprimerer forf. den historiske problematik for meget. Tidsomstændighederne og konjunkturerne, taget i bredeste forstand, har hele tiden ændret sig, og det har givet haft betydning for stadsmusikanternes udfoldelsesmuligheder. Dernæst kan man stille et par kritiske spørgsmål til emnekredsen 5 C. P. R. Petersen: Lovlexicon eller Alphabetisk Repertorium over den danske Lovgivning og de herhen hørende Actstykker, I-V, Det hedder her på s. 650:»den udi visse Kirker om Søn= og Helligtdage hidtil brugelige Musik kan vedblive, dog maa den indrettes til Andagts Opvækkelse og paa den allerkorteste Maade...«.

6 540 Anmeldelser stadsmusikanternes faglige og organisatoriske forhold, sådan som den er behandlet i hovedafsnit II»Musikerne«. I denne forbindelse kunne man også diskutere kildematerialets og dermed undersøgelsens repræsentativitet, da det er Øernes område og da især de store byer København og Odense, der er bedst dækket ind af materialet. Man kunne i det hele taget rejse det principielle spørgsmål: Hvorledes definere stadsmusikanten som type, sammenlignet med andre musikudøvere? For det tredje og sidste kan der knyttes et par kritiske kommentarer til den kontekst, musikhistorien udfoldes i, og det vil i første række angå bondebefolkningen og dens brug af festmusik. Som den tids stadsmusikanter finder Jens Henrik Koudal det ret og rimeligt, at bondebefolkningen blev tvunget til at gøre brug af monopolmusikken. De ikke-organiserede bondespillemænd får derved stemplet»fuskere«presset ned over sig, selv om de velsagtens kunne levere lige så god musik som de af deres kolleger, som havde forpagtet retten til lokalt spilleri. Selv om kilderne ikke er meget oplysende om bondespillemændenes kvaliteter, er det jo ikke givet, at de alle var for fuskere at regne. Over tid er der formentlig sket en forbedring af deres spillemæssige standard i takt med, at bondebefolkningen har stillet større krav til festmusikken. Konklusionen på det hidtil fremførte må da være, at tidsrammen paradoksalt nok både forekommer at være for bred og alligevel for snæver. Stadsmusikanternes absolutte guldalder har været noget kortere; på den anden side eksisterede der stadsmusikanter før 1660, og de fortsatte også med deres virksomhed efter Omvendt var der store områder rundt om i landet, hvor der ikke fandtes stadsmusikanter. Det andet hovedspørgsmål gælder som bebudet stadsmusikanternes faglige og organisatoriske forhold. Har de mon som skildret nydt kongemagtens fulde sympati? Kongen underskrev ikke selv alle bevillinger; i stedet blev de udstedt i hans navn. Grethe Ilsøe, som forf. bruger som kilde til spørgsmålet om embedsudnævnelse, viser her, hvorledes det offentlige ansættelsessystem fungerede i praksis. 7 Der var megen automatik og bureaukrati indbygget heri, uden at kongen personlig blev involveret. Og når det som i stadsmusikanternes tilfælde drejer sig om temmelig underordnede embeds- og bestillingsmænd, også kaldet byens tjenere (s. 104f.), er der næppe grund til at opfatte det som et meget vigtigt spørgsmål, som den enevældige monark i egen høje person skulle befatte sig med. 7 Grethe Ilsøe: Vejen til embede. En undersøgelse af udnævnelserne til kgl. retsbetjentog magistratsembeder Århus 1978, s. 24ff.

7 For borgere og bønder 541»Musikanterne dannede ikke lav i Danmark...«, hedder det på s. 39, og i konklusionen på s. 539 gentages dette synspunkt i let forstærket form, men med den meget sigende tilføjelse, at der derimod var tale om»en stram, central regulering af musiklivet...«, og på s. 230 bruges udtrykket den»lavsmæssige svendeuddannelse...«. Når der andetsteds gøres meget ud af begrebet læbælter, og at spørgsmålet om stadsmusikanternes formentlige musikmonopol i det hele taget spiller en stor rolle for den fremførte argumentation, må teksten forstås som en bevidst stræben efter at opfatte stadsmusikantvæsenet som en pendant til håndværkslavene, eller som det udtrykkes på s. 39:»på mange måder en parallel til lavsvæsenet...«. Det må da erindres, at den enevældige kongemagt som regel havde et meget anstrengt forhold til lavene, dels fordi lavene opfattedes som prisfordyrende, dels fordi den enevældige kongemagt ikke kunne acceptere borgernes ret til at danne sammenslutninger uden for enevældens fold. 8 Derimod har Jens Henrik Koudal givet ret i sin påpegning af det net af sociale forpligtelser, der blev hegnet op omkring det enkelte musikantembede. Det må på dette punkt konkluderes, at man i endnu højere grad, end Koudal har gjort det, må advare mod at opstille en slags analogi mellem håndværkslavene og musikantembedernes faktiske bestridelse. Et tredje og sidste hovedspørgsmål refererer til stadsmusikantens rent praktiske udøvelse af sin virksomhed. Det må her erindres, at grænsedragningen mellem de enkelte»distrikter«ikke var særlig tydeligt optrukket, og at det udstedte privilegium langtfra dækkede alle de lejligheder, hvor der skulle leveres festmusik. Og selv i de tilfælde, hvor det geografiske og standsmæssige monopol ikke kunne anfægtes, kunne der herske uklarhed om dets reelle indhold. Det går som en rød tråd gennem afhandlingen, at stadsmusikanterne i første række leverede bryllups- og barselsmusik. På den anden side fremgår det af den henvendelse til overhofmarskal Hauch, magistraten i Viborg fremkom med 1806 (bilag 8, s. 637f.) om at få genindført musikmonopolet, at man måtte skelne mellem (store) bryllupper, som pr. definition måtte være stadsmusikanternes domæne og»små«bryllupper, som bondespillemændene nok kunne klare ved siden af deres normale virksomhed: at spille til pinsegilder, høslettegilder, julestuer o.s.v. Men iflg. magistraten i Viborg havde bondespillemændene tiltaget 8 C. Nyrop: Den danske Enevoldsmagt og Lavene. En lavshistorisk Undersøgelse, 1909, passim.

8 542 Anmeldelser sig en række musiktjenester, som pr. definition hørte ind under stadsmusikanternes embede.»man har allerede Exempler paa, at Fruentimmere her i Landet spiller til Gilder...«, skriver Viborgenserne i deres brev. Rent professionelt havde stadsmusikanterne også en række konkurrenter såsom organister, latinskolens folk, amtsmusikanter, godsmusikanter og militære musikanter af forskellig slags for blot at nævne enkelte eksempler. Desuden fandtes der som allerede antydet i hver enkelt landsby én eller flere spillemænd, som kunne levere den fest- og gildemusik, som landsbyens beboere havde brug for. Efter anmelderens opfattelse forsøgte stadsmusikanterne stedse at strække deres privilegier og rettigheder så langt, som det overhovedet var muligt og et lille stykke til. Beklageligvis taler vore kilder kun om brud på monopolet, ikke om den historiske, dagligdags virkelighed, sådan som den udfoldede sig rundt om i sognene. Vi ved desværre ikke ret meget om det kulturmøde eller skulle vi snarere sige den kulturkamp, der udspillede sig ude i landdistrikterne, når der skulle være fest af en vis betydning. Koudal nævner nogle eksempler på særligt aggressive stadsmusikanter, ikke mindst den københavnske Peder Kurrepind, som forsøgte at holde»fuskerne«borte fra sine enemærker. Problemet var blot, at de selv skulle slæbe den formentlige fusker i faget for retten og her føre bevis for, at der faktisk var sket en krænkelse af deres rettigheder. Når man studerer Petersens lovleksikon under opslagsordet»musik«får man let det indtryk, at den centrale styring af stadsmusikanternes udfoldelse fortabte sig i petitesser, og at det faktiske musikliv som regel udfoldede sig på sine egne præmisser. Det hedder f. eks.i bd. IV, s. 650:»...dernæst bør de, der spille til Ballerne i Svendborg, betjene Selskabet, saalænge det er samlet paa Ballet (Canc. Skriv. 21. april 1818) Underforstået: når ballet var forbi, kunne man spille og more sig, som man havde lyst til! På bilag 2 B, s. 614 med note 41 omtales en sådan ihærdig stadsmusikant fra Odense, Diderich Gröther, lokalt kendt som Didrik Trompeter, som i 1661 fik ret i sin påstand om, at Anders Orgemester i Odense uretmæssigt havde spillet til sammenkomster i bl.a. Bogense og Korup og derved havde krænket kongebrevet af 15. oktober Hertil er at bemærke, at samme Didrik Trompeter allerede i 1647 havde ført en lignende sag ved Åsum herredsting, hvor han indstævnede en spillemand fra Nr. Lyndelse, Poul Larsen for at lade sig bruge til festens øl, som det udtrykkes, til bryllup, barsler og andet gæstebud. Hertil svarede den indstævnte ganske køligt, må det siges, at han ville have det i minde. 9

9 For borgere og bønder 543 En folkemindeforsker fra forrige århundrede H. Grüner Nielsen har i øvrigt argumenteret for det synspunkt, at bønderne langt op i tallet ikke dansede til musik, men i stedet sang til kædedanse o. lign. Efter Grüner-Nielsens opfattelse skulle den senere så kendte folkedans med musikledsagelse først være opstået i begyndelsen af det 19. århundrede. 10 Til syvende og sidst rejser det spørgsmål sig: Hvor dygtige musikere var stadsmusikanterne egentlig? Et par gange noteres det i afhandlingen, at samtiden ikke altid vurderede stadsmusikanternes musikerfærdigheder lige højt. På s. 437 refereres således et klagemål fra Hundstrup på Sydfyn, hvor det om en stadsmusikant og hans to svende siges, at»de spilte saa slet, som det kunde være Mads Lirendreyer eller de kunde vrie en Griis i Øret...«. Man kan nok være enig med Koudal i, at der i løbet af perioden må være sket en mærkbar forbedring af spillestandarden hos stadsmusikanterne, således som det er søgt dokumenteret gennem skiftematerialets oplysninger om de instrumenter og det nodemateriale, de afdøde stadsmusikanter har efterladt sig. Det spørgsmål står dog tilbage, om man kan tale om et fælles, ja nationalt kvalitetsniveau, eller om der i virkeligheden har været tale om en række musikermiljøer med hver sine traditioner og sine spillemåder. De fremførte indvendinger må på ingen måde ikke overskygge det faktum, at Jens Henrik Koudal har leveret en virkelig gedigen og yderst interessant skildring af stadsmusikantvæsenet i Danmark med tyngdepunkt i enevoldsperioden Derved har han skrevet et kapitel i Danmarkshistorien, som vi har ventet alt for længe på. Og denne skildring er formet ud fra et indgående kendskab til emnet og man føles fristet til at sige ud fra et virkeligt engagement i sagen. I forhold til forfatterens indgående indsigt i sit emne og sin suveræne behandling af de musikhistoriske og -tekniske problemer er anmelderens viden på disse områder helt rudimentær. De fremførte kommentarer anfægter derfor ikke den musikhistoriske substans i værket, men har alene bud på samspillet mellem stadsmusikanter og dets publikum, især den vadmelsklædte del heraf. Betragtet under ét har anmelderen gerne villet vise, at fremstillingen efter hans skøn ville have vundet en del i klarhed, hvis Koudal havde 9 Åsum herreds tingbog (23. juni 1647), udgivet af Landbohistorisk Selskab. I anklagen refereres både til et kgl. brev af 15. oktober 1641 og til lensmanden, Henning Valkendorffs forbudsseddel af 7. december H. Grüner-Nielsen: Vore ældste Folkedanse. Langdans og Polskdans, 1917, s.53ff.

10 544 Anmeldelser erstattet nogle af Peter Burkes socialhistoriske teoriovervejelser med en traditionel, kildekritisk analyseform. I så fald ville fundamentale forhold som periodisering, kategorisering og problematisering have fremstået noget skarpere tegnet, end de gør i bogen. Det univers, som Jens Henrik Koudal opridser omkring stadsmusikanternes monopoliserede virksomhed, virker sine steder noget konstrueret, noget teoretisk begrundet. På den anden side må det indrømmes, at det er en prægtig og velformet konstruktion, der her søges rejst. Det må heller ikke glemmes, at der bag konstruktionen ligger mange års slidsomt og krævende arbejde med at udsortere de mange enkeltelementer, som har været nødvendige for at kunne levere en så omfattende skildring af stadsmusikanternes historie i Danmark. Nu mangler vi bare en bog om stadsorganisterne, én om godsmusikanterne, én om de militære spillemænd og én om bondespillemændene for at kunne fange kvintessensen af fest- og borgermusikkens vilkår i det enevældige Danmark. Erik Helmer Pedersen SØREN EHLERS: Ungdomsliv. Studier i den folkeoplysende virksomhed for unge i Danmark , Alinea A/S, 2000., 281 s. Søren Ehlers (SE) disputats Ungdomsliv behandler initiativer vedrørende opdragelse og undervisning af unge i Danmark uden for almene eksamensskoler og kompetencegivende erhvervsuddannelser i tiden Det drejer sig om aftenskoler, ungdoms- og efterskoler og højskoler og om ungdomsarbejde i spejderkorps, KFUM&K, ungdomsforeninger, sportsklubber m.v. Det var aktiviteter, der i hovedsagen var knyttet til tidens udbredte bevægelser Indre Mission, den grundtvigske bevægelse og arbejderbevægelsen men også til den offentlige sektor. Disputatsen er en teoretisk bearbejdet sammenfatning af en række forudgående empiriske undersøgelser fra feltet, publiceret i tidsskrifter o.a. Disputatsen har således et betydeligt større empirisk grundlag, end det umiddelbart fremgår af det foreliggende værk. Et spændende forsøg er bogens kombinerede anvendelse af livsformbegreber og kategorier for uddannelsesformer i struktureringen af feltet. Hvordan forsøget lykkes vil blive diskuteret nedenfor. Bogen er efter et indledende afsnit opbygget i seks kapitler: præsentation af anvendte teorier og begreber; status og fornyelser i perioden ;»informel uddannelse«og livsformer ;»nonformel

544 Anmeldelser. SØREN EHLERS: Ungdomsliv. Studier i den folkeoplysende virksomhed for unge i Danmark 1900-1925, Alinea A/S, 2000., 281 s.

544 Anmeldelser. SØREN EHLERS: Ungdomsliv. Studier i den folkeoplysende virksomhed for unge i Danmark 1900-1925, Alinea A/S, 2000., 281 s. 544 Anmeldelser erstattet nogle af Peter Burkes socialhistoriske teoriovervejelser med en traditionel, kildekritisk analyseform. I så fald ville fundamentale forhold som periodisering, kategorisering og

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Den danske folkedans historie Af Bent Grølsted

Den danske folkedans historie Af Bent Grølsted Den danske folkedans historie Af Bent Grølsted Dansk Folkedans har mange sikkert set ved folkedanse opvisninger, bl.a. på Gladsaxedagen, Frilandsmuseet, Gladsaxe loves Culture, eller andre festlige stunder.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning

Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistiks arkiv og landbohistorisk forskning Danmarks Statistik og dets forgængere har gennemført et væld af undersøgelser af landbrugets og landboernes vilkår siden midten af 1800-tallet. Selv

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

1 Brandforsikring og ildebrand

1 Brandforsikring og ildebrand 1 Brandforsikring og ildebrand Ulrich Alster Klug, 2014 ulrich@dannebrog.biz 1.1 Brandforsikring for Sjælland scannes til AO Brandforsikringsarkivalier, nemlig brandforsikringsprotokoller og brandtaxationsprotokoller

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Lavsarkiver på Sjælland.

Lavsarkiver på Sjælland. Lavsarkiver på Sjælland. Indledning. Hovedparten af de bevarede lavsarkivalier fra Sjælland udenfor København samt fra Lolland- Falster findes i det sjællandske lands-arkiv. I den foreliggende registratur

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Testamenter Folder nr.

Testamenter Folder nr. Testamenter Folder nr. 27 Rigsarkivet Testamenter Med kirkens indtog i Danmark blev det det muligt for den enkelte selv at få indflydelse på, hvordan vedkommendes formue skulle fordeles mellem arvingerne.

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN

BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN BEGRAVELSESPROTOKOLLER SOM SUPPLEMENT TIL KIRKEBØGER, ISÆR HVIS DISSE MANGLER FOR DET ØNSKEDE SOGN DISPOSITION 1. Indledning 2. Begravelser i kirker og på kirkegårde 3. Landet: eksempel fra Gelsted sogn

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73

Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Beskyttelse af juridiske personer efter grundlovens 73 Denne afhandling er af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet antaget til forsvar for den juridiske doktorgrad. Aarhus, den 7.

Læs mere

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune

Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune 1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Vejledning til underviseren

Vejledning til underviseren Vejledning til underviseren Der er i alt 6 undervisningsforløb, som henvender sig til 7.-9. klasse. Undervisningsforløbene kan bruges direkte som de står, eller underviseren kan tilføje/plukke i dem efter

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Forfædrene i hus og hjem

Forfædrene i hus og hjem Disposition: Indledning Ejendomsarkivalier Eksempel fra Fyn Afslutning Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen: Find din slægt - og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie. 2003 og 2006. side 195-211

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Af Chefjurist Jacob Mchangama Direkte telefon +45244220 31. maj 2011 OFFENTLIGE MYNDIGHEDER HAR FORTSAT VID ADGANG TIL AT FORETAGE TVANGSINDGREB I PRIVATE HJEM OG VIRKSOMHEDER Retssikkerhedsloven fra 2005

Læs mere

Veje til reelt medborgerskab

Veje til reelt medborgerskab Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 33 Offentligt Veje til reelt medborgerskab En kortlægning af udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse Resumé Henriette Holmskov

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk

Medier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014

Fløng Kirke KONCERTER 2013 / 2014 Søndag den 25. august 2013 kl. 13.00 FDF Gladsaxe Brass Band Friluftskoncert foran Sognets Hus I tilfælde af dårligt vejr gennemføres koncerten i Sognets Hus FDF Gladsaxe Brass Band byder på en varieret

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN

KONFLIKTEN NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN KONFLIKTEN OM DE NYE DANSKERE AKADEMISK FORLAG JENS PETER FRØLUND THOMSEN Konflikten om de nye danskere 2 Jens Peter Frølund Thomsen Konflikten om de nye danskere Om danskernes holdninger til etniske minoriteters

Læs mere

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet

Nyhedsbrev. Proces. Fri proces. 1. Aktualitet Nyhedsbrev Proces Fri proces 1. Aktualitet I den senere tid har en række sager, der har fået stor mediebevågenhed, skabt debat om principperne for bevilling af fri proces. Adgangen til fri proces er reguleret

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

ÆUDRE FORUM. Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt

ÆUDRE FORUM. Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt Socialudvalget, Sundhedsudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 160, SUU alm. del Bilag 137 Offentligt ÆUDRE Socialudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K. ÆldreForum Edisonsvej 18,1. 5000 Odense

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann

Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Flytninger, resumé af foredrag holdt ved slægtsforskerdagen i København, oktober 2004 Erik Kann Indledning: Dagens foredrag handler ikke om mere principielle spørgsmål som eksempelvis: Hvad vil det sige

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Skriv en artikel. Korax Kommunikation

Skriv en artikel. Korax Kommunikation Skriv en artikel Indledningen skal vække læserens interesse og få ham eller hende til at læse videre. Den skal altså have en vis appel. Undgå at skrive i kronologisk rækkefølge. Det vækker ofte større

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret

DORTE KOOK LYNGHOLM. Godsejerens ret. Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret DORTE KOOK LYNGHOLM Godsejerens ret Adelens retshåndhævelse i 1700-tallet - lov og praksis ved Clausholm birkeret UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Dansk Center for Herregårdsforskning

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på:

Referencer. Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word. Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Referencer Udarbejdelse af teksthenvisninger og referenceliste i Word Hvornår skal der henvises til kilder, og hvad skal du være opmærksom på: Normalt anføres kildeangivelse, hver eneste gang man trækker

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark

PARTIER I NYE TIDER O B. Den politiske dagsorden i Danmark A V I Ø B Green-Pedersen O Christoffer F K PARTIER I NYE TIDER Den politiske dagsorden i Danmark O V K Ø B A I F C C Partier i nye tider DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

Læs mere

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed?

Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? DEBATARTIKEL Trine Schultz Retten til forsørgelse en grundlovssikret rettighed? Om grundlovens 75, stk. 2»Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

25 tekster om udviklingen af Danish Design

25 tekster om udviklingen af Danish Design 25 tekster om udviklingen af Danish Design Vil vi gøre os gældende internationalt må vi også agere internationalt! Vi kan ikke løse Danish Designs udfordringer alene - nationalt! Det handler om at udbrede

Læs mere

Indledende bemærkninger

Indledende bemærkninger Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den

Læs mere

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune Dialogmøde om egnsprofiler Bjarne Ibsen Professor Syddansk Universitet Verden skrumper og det gør Fyn også En personlig beretning fra Fåborg sogn For 50 år siden

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere