A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige"

Transkript

1 LO S NYHEDSBREV Privat jobtræning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Arbejdsgiverne svigter de ledige Med blot private jobtræningspladser er arbejdsgiverne langt fra at opfylde målet om mere end jobtræningstilbud på private virksomheder. Holdningen: Ideologien på automatpilot... 4 Af LO-sekretær Harald Børsting Udgifterne til voksenuddannelse toppede i Gennem de sidste to år er udgifterne til voksen- og efteruddannelse faldet til nu at udgøre 11,8 promille af det danske bruttonationalprodukt. AMU-centrenes produktivitet er øget markant. Centrene uddanner dobbelt så mange som tidli - gere - og det samtidig med at udgiften pr. årselev er faldet med godt 20 pct. Udspil bliver læst - Med eller uden grafer Dét, der ikke måtte ske, skete. En grafs kurve forsvandt ud i den blå luft. A r b e j d s g i v e rne svigter de ledige Danske arbejdsgivere er i færd med at undergrave et vigtigt område af arbejdsmarkedspolitikken. På nuværende tidspunkt har de private arbejdsgivere nemlig kun formået at skabe jobtræningstilbud. Konsekvensen er, at i tusindtal ledige ikke får de tilbud, der med størst sikkerhed kunne bringe dem tilbage på arbejdspladserne Målet er private jobtræningstilbud i Efter indsatsen i årets første kvartal har de private arbejdsgivere blot formået at skabe jobtræningspladser. Det er et endnu mere pauvert resultat end på samme tidspunkt sidste år. Og det på trods af, at etableringen af private jobtræningspladser i den tredje fase af arbejdsmarkedsreformen skulle prioriteres bedre i år, som et af de virkeligt effektive redskaber i indsatsen for at give de ledige et sikkert fodfæste på arbejdspladserne. Arbejdsgivernes ringe indsats på dette område fremgår af Arbejdsmarkedsstyrelsens Produktionsstatistik for 1. kvar tal Jeg er forarget over arbejdsgivernes mangel på socialt engagement. Hvordan kan man på den ene side for tsætte med at mistænkeliggøre de ledige og deres vilje til at søge arbejde, når de private arbejdsgiver ikke selv er villige til at skabe de nødvendige åbninger på arbejdsmarkedet, så de ledige får en reel chance for at vise, hvad de duer til, siger LOsekretær Harald Børsting og for tsætter: - Det ser ud som om, arbejdsgiverne fortsat vil køre på frihjul. Arbejdsgiverne skummer slet og ret markedet for de bedst kvalificerede ledige og lader de svagest stillede i stikken. Harald Børsting understreger, at det ikke er for sjov, at begrebet jobtræning er sammensat af to ord: Job og træning. Virksomhederne ser ud til at have glemt det sidste og ser stort på, at en del ledige har et stort behov for træning af deres færdigheder, inden de er klar til at bestride et job på ordinære vilkår. Sidste år nåede arbejdsgiverne totalt set at skabe private jobtræningstilbud. Det svarer til 81 pct. af det planlagte antal. Fortsætter arbejdsgiverne dette års udvikling, vil der ved udgangen af i år kun være skabt ca private jobtræningspladser, hvilket svarer til totredjedele af det politisk bestemte måltal. Der ikke meget, der tyder på, at billedet bliver bedre til næste år, hvor måltallene for de private jobtræningstilbud øges til Måltallene for den private jobtræning fastsættes af Landsarbejdsrådet, hvor også arbejdsgiverne er repræsenteret. Det er med andre ord 20. maj 1999 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen (DJ), Dorte Monggaard (DJ), Peter Lav Hansen, Peder Munch (DJ),Erik Harr og Susse Maria Holst. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Privat jobtræning - 1.kvartal 1999 Privat jobtræning:langt til målet Der er lang vej til målet om private jobtræningstilbud i Og der er ikke udsigt til, at det bliver nemmere til næste år, hvor måltallet sættes i vejret til private jobtræningsforløb. Kilde:Arbejdsmarkedsstyrelses Produktionsstatistik 1. kvt måltal, som arbejdsgiverne selv vurderer, ligger inden for rimelighedens grænser. S t o re regionale forskelle Det er især i de store byområder, at Arbejdsformidlingen sammen med arbejdsgiverne har mere end svært ved at skabe de private jobtræningspladser. I København skal der i år skabes jobtræningspladser. Men i årets første måneder er det kun lykkedes at skabe 220 tilbud. I Storstrøms amt hedder måltallet 676 jobtræningspladser, men kun 67 tilbud har set dagens lys. Også Århus amt har problemer: Her skal der i løbet af i år skabes mere end private jobtræningspladser. I årets første tre måneder er det blot lykkedes at skabe Skal det lykkes at skabe de godt private jobtræningspladser i år, skal Arbejdsformidlingen også til at prioritere virksomhedskontakten og kvaliteten i forhold til aktiveringen af de ledige bedre. Men kan AF-systemet i enkelte regioner ikke magte opgaven, må De regionale Arbejdsmarkedsråd se sig om efter andre aktører. Det er en løsning, som den tredje fase af arbejdsmarkedsreformen giver mulighed for, siger Harald Børsting. Han frygter, at der er en tendens til, at arbejdsgiverne bevidst hopper over, hvor gærdet er lavest. - Vi genfinder det uheldige billede på mange andre områder, hvor også arbejdsgiverne må tage en ekstra tørn, hvis det skal lykkes os at få de sidste ledige med. Et eksempel er arbejdsgivernes åbenbare modvilje mod at anvende jobrotation som et aktivt værktøj, der Side 2

3 binder arbejdsmarkedspolitikken sammen ude på den enkelte virksomhed. Arbejdsgiverne fokuserer for meget på de stærkeste ledige og kortsigtede økonomiske gevinster. Det ville være dejligt, hvis de bare en gang i mellem løftede hovedet og så lidt ud i fremtiden. Vi har en fælles opgave at løse, hvis vi skal sikre virksomhederne tilstrækkelig og veluddannet arbejdskraft. Yderligere information: LO-konsulent Kim Knudsen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 3

4 Holdningen Ideologien på automatpilot Af LO-sekretær Harald Børsting Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og visse borgerligere politikere modarbejder konsekvent a-kassernes muligheder for at spille en mere aktiv rolle for at hjælpe de ledige tilbage på arbejdspladserne - og samtidig sikre virksomhederne en bedre og mere præcis service, end Arbejdsformidlingen er i stand til. Mange virksomheder giver i dag udtryk for, at Arbejdsformidlingen ikke er i stand til at anvise arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer. Alligevel bekæmper DA a-kassernes mulighed for at foretage grundregistreringen af de ledige. Et forslag, der ikke alene vil smidiggøre arbejdsgangene og formindske bureaukratiet. Det vil føre til store besparelser, der kunne anvendes til at sikre en endnu bedre kvalitet i aktiveringen af især de svagest stillede ledige. Fundamentet i vores velfærdssamfund er et velfungerende arbejdsmarked, og kombinationen af den økonomiske vækst og den aktive arbejdsmarkedspolitik har siden 1994 været garant for, at dette fundament er mere solidt end nogensinde. Arbejdsmarkedsreformen siden sin indførsel i januar 1994 gennemløbet flere justeringer, som har medført, at at ledigheden er halveret og beskæftigelsen har være konstant stigende. Vi står nu således med den historiske mulighed for at realisere målet om fuld beskæftigelse. Men hvis målet om fuld beskæftigelse skal nås, kræver det, at arbejdsmarkedspolitikken gennem diverse justeringer konstant bliver trimmet, så den hele tiden lever op til nuværende såvel som fremtidige krav på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet fordrer en udvidet og bedre kvalificeret arbejdskraft. Men virksomhederne skummer fløden og ansætter primært de stærke ledige, der kommer hurtigere i gang. Tilbage står vi med de ledige, der har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, og som har brug for mere hjælp, inden de atter vinder fodfæste på arbejdspladserne. Det er jo ingen hemmlighed, at jo længere vi kommer ned i arbejdsløshedskøen, des sværere bliver det at få de ledige i arbejde. En del af de svagt stillede grupper af ledige, der endnu ikke har ikke fået gavn af det økonomiske opsving, kæmper i højere grad med andre problemer end arbejdsløshed. Den problemstilling har Arbejdsformidlingen (AF) har haft svært ved at løse, blandt andet fordi de ikke har haft mulighederne for at samarbejde med andre aktører om problemet - og fordi de ikke har haft redskaberne til det. Men det er ikke kun over for svage ledighedsgrupper og bestemte arbejdsopgaver, AF nu har mulighederne for at indgå samarbejde med andre aktører. AF kan nu ved hjælp af relevante samarbejdspartnere forbedre servicen over for de ledige. For LO er det ikke det vigtigste, hvem der løser opgaven, men at den løses på den bedst tænkelige måde - det gælder både økonomisk og kvalitetsmæssigt. Et af de steder, hvor vi umiddelbart kan forbedre servicen over for ledige, er at stoppe Side 4

5 side 5 dobbeltregistreringen ved ledighed. I dag skal tilmeldingen og grundregistreringen foretages i AF, mens ledighedserklæringen afleveres i den lediges a-kasse. Det betyder, at den ledige ved første ledighedsdag skal henvende sig hos to uafhængige instanser for at være retmæssigt registreret som ledig. Dette er af to årsager ganske uhensigtsmæssigt, idet det ud fra almindelig brugeropfattelse er god service kun at skulle henvende sig ved institution for at afgive stort set de samme oplysninger. Derudover er dobbeltregisteringen naturligvis forbundet med dobbelt arbejde, øget bureaukrati og dermed ressourcespild. Det har hele tiden været LOs opfattelse, at vi skal forbedre servicen og reducerer ressourcespildet, hvorfor det må være naturligt at placere tilmeldigen og grundregistreringen ét sted. Efter vores opfattelse bør det være det sted, som har en naturlig tilknytning og personlig tilknytning til den enkelte ledige, og som kender det regionale arbejdsmarked, nemlig den lediges egen a-kasse. I LO har vi dog den holdning, at opgaven kun skal lægges ud til de a-kasser, som kan løse opgave på en bedre måde, end det sker i dag. Men denne pragmatiske holdning, som forbedrer servicen og mindsker bureaukratiet, bliver desværre skamridt af borgerlige politikeres og Dansk arbejdsgiverforenings ideologiske kæpheste. Ifølge deres, i denne sammenhæng omvendte logik, ønsker det borgerlige Danmark at bevare og udvide den offentlige sektors arbejde på dette område. Der arbejdes nu med at iværksætte nogle forsøg blandt en del af a-kasserne. En forsøgsordning som vi i LO ser frem til, idet vi er overbevidste om, at det vil bevirke en dels bedre service over for ledige, og at arbejdsmarkedet vil få markant gavn af den vidensbank der findes ude i de enkelte a-kasser. I Socialforskningsinstituttets seneste undersøgelse på området konstateres det, at ledige i de fleste regioner er mest tilfredse med den information og vejledning, de får i a-kassen fremfor hos AF. Men tallene viser også, at a-kasserne kan blive bedre. I denne sammenhæng er det specielt interessant at hæfte sig ved Århusregionen og Fyn, idet der her på Metals område allerede er iværksat forsøg med grundregistreringen. Det er faktisk her, en af de største forskelle i tilfredshed viser sig - i a-kassens favør. Derfor er det ærgerligt, at arbejdsgiverforeningen aktivt modarbejder et forslag, der ser ud til at kunne gavne såvel virksomhederne som de ledige.

6 Voksen- og efteruddannelse U d g i f t e rne til voksenuddannelse toppede i 96 Kritikken er gennem de seneste år haglet ned over især de erhvervsrettede uddannelsestilbud på AMU-centrene. Men det er et faktum, at netop AMU-uddannelserne er blevet langt mere effektive. Samtidig er udgifterne til voksen- og efteruddannelse faldet siden En LO-analyse viser, at samfundet afholder broderparten af udgifterne til voksen- og efteruddannelse. Virksomhederne burde påtage sig et større ansvar 1996 var året, hvor det danske samfund brugte flest penge på voksen- og efteruddannelse. Men gennem de sidste to år har udgiftskurven haft en nedadgående tendens. Fra 12,5 promille af bruttonationalproduktet (B NP) er omkostningerne faldet til 11,8 promille - eller ca. 14 mia. kr. Faldet et ikke udtryk for, at færre lønmodtagere deltager i voksen- eller efteruddannelsesforløb. Snarere tværtimod. Siden 1993 er antallet af årselever i voksen- og efteruddannelse vokset fra til årselever. At omkostningerne falder, skyldes derimod, at U d g i f t e rne til voksen- og efteruddannelse Udgifterne til voksen- og efteruddannelse falder Siden 1996 er udgifterne til VEU-indsatsen faldet. I dag bruger vi 11,8 promille Kilde: VEU-Rådet og egne beregninger Side 6

7 især de erhvervsrettede uddannelsestilbud på AMU-centrene er blevet væsentligt billigere, når de tilbyder eleverne ny viden og kompetence. I hvert fald er omkostningerne på AMUuddannelserne, målt pr. årselev fra 1996 til 1998, faldet med godt 20 pct. Hvor det i 1996 kostede knap kr. at holde en elev på skolebænken i et helt år, kostede det sidste år blot kr. Med andre ord er produktiviteten især i de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsestilbud steget. I hvert fald sammenlignet med daghøjskoler og folkehøjskoler, hvor omkostningerne i samme periode er steget med henholdsvis seks pct. og 13 pct. Det fremgår af en analyse, LO har foretaget. Analysen dokumenterer klart, at den kraftige kritik, der fra politisk hold har været rettet mod især AMU-uddannelserne, ikke har rod i virkeligheden. For samtidig med, at AMU-systemet har formået at presse prisen pr. årselev ned med kr., uddanner AMU-centrene i dag næsten dobbelt så mange som for blot to år siden. I dag får knap helårselever ny viden og kompetence på AMUuddannelserne. Uddannelsesindsatsen følger den aktive arbejdsmarkedspolitik At omkostningerne til voksen- og efteruddannelse siden 1993 er steget dramatisk, hænger sammen med den aktive arbejdsmarkedspolitik og uddannelsesorlovens indførelse. Når 1996 blev året, hvor udgifterne var højest, skyldes det især, at det også var det år, hvor der var flest ledige på uddannelsesorlov. De sidste par års fald i antallet af ledige på uddannelsesorlov har ført til en ændring i uddannelsesmønstret. Tidligere var det især de længere uddannelsesforløb, der blev søgt. Det kunne tyde på, at søgningen i dag er størst til de kortere forløb. Dermed falder det offentliges udgifter til voksen- og efteruddannelse, eftersom færre elever modtager godtgørelse. Fokuseres der på stigningen i de samlede udgifter siden 1993, skyldes stigningen for to tredjedeles vedkommende nemlig godtgørelse til eleverne, mens en tredjedel kan tilskrives undervisningsudgifterne. Siden 1996 er de offentlige udgifter til godtgørelse faldet med én mia. kr. Ikke alle uddannelsestyper kan fremvise samme produktivitetsstigninger som de erhvervsrettede uddannelser. Mere almene uddannelsestilbud som eksempelvis daghøjskoler og folkehøjskoler trækker i modsat retning. Eksempelvis er det i perioden 1996 til 1998 blevet ca kr. dyrere at undervise en årselev på en folkehøjskole, mens det i samme tidsrum blev kr. dyrere på en daghøjskole. Fem mia. kr. til erh v e rv s rettet uddannelse til folk i job Når tallene renses for uddannelsesudgifterne til ledige, viser det sig, at ud af de 14 mia. kr. det offentlige hvert år pumper ind i voksen- og efteruddannelsessystemet, bliver de fem mia. kr. anvendt til erhvervsrettede uddannelser til lønmodtagere i beskæftigelse. Det sker hovedsageligt på AMU-centrene, Åben Uddannelse og voksen erhvervs uddannelse. I forbindelse med en kommende reform af voksen- og efteruddannelsessystemet er der Side 7

8 Finansieringen af VEU-indsatsen kan blive ændret Når der til efteråret skal forhandles en ny VEU-reform på plads, vil regeringen uden tvivl fokusere på en ny finansieringsmodel. Meget taler for, at en model kunne se ud så skitseret i tabellerne på denne side. I dag bidrager det offentlige mest. Fremover kunne virksomhederne tænkes at kunne stå for en større del af finansieringen af uddannelsen af de beskæftigede lønmodtagere, mens det offentlige tog sig af de ledige. Hvem bør finansiere opkvalificering Virksomheds- og erhvervsrettet faglig efteruddannelse Almen efteruddannelse og grundlæggende uddannelse Fritid Beskæftigede AMU (1) Åben Uddannelse (1) VEUD (1) VUC (2) AVU (2) HF (2) 1) Virksomheder bør bidrage mest 2) Det offentlige bør bidrage mest 3) Lønmodtager/personen bør bidrage mest Højskoler (3) Aftenskoler (3) Ledige AMU (2) Åben Uddannelse (2) VEUD (2) VUC, Sprog (2) Specialundervisning (2) Daghøjskoler Folkehøjskoler (2) Aftenskoler (3) Hvem finansierer opkvalificering i dag? (Egne skøn) Beskæftigede Ledige Virksomheds- og erhvervsrettet faglig efteruddannelse Almen efteruddannelse og grundlæggende uddannelse Fritid AMU (2) Åben Uddannelse (5) VEUD (5) VUC (4) Sprog (4) Højskoler (4) Aftenskoler (2) AMU (2) Åben Uddannelse (2) VEUD (2) VUC, Sprog (2) Specialundervisning (2) Daghøjskoler Folkehøjskoler (2) Aftenskoler (2) 1) Virksomheder bidrager mest 2) Det offentlige bidrager mest 3) Lønmodtager/personen bidrager mest 4) Bidrag fra såvel lønmodtager som offentlig sektor 5) Alle parter finansierer i betydeligt omfang ingen tvivl om, at regeringen vil fokusere på finansieringen, mener LO-sekretær Harald Børsting. - For det første er det vigtigt at fastslå, at det ikke er finansieringen, der er det vigtigste, når vi til efteråret skal forhandle om en ny reform på voksen- og efteruddannelsesområdet. Men når det er sagt, kan der sagtens sættes spørgsmålstegn ved den måde, vi i dag fordeler udgifterne på. I dag betaler det offentlige broderparten af udgifterne, uden skelen til om uddannelsestilbuddet gives til en lønmodtager i beskæftigelse eller til en ledig. En ny model kunne være, at virksomhederne påtager sig en større del af udgifterne til deres egne medarbejdere, mens det offentlige finansierede uddannelsen af de ledige. Derudover Side 8

9 kunne det være rimeligt lade den enkelte lønmodtager selv betale for uddannelser af mere hobbypræget karakter - eksempelvis aftenskolekurser og lignende, siger Harald Børsting. Hvis arbejdsmarkedets parter selv overtog en del af finansieringen af voksen- og efteruddannelse til beskæftigede, ville det belaste den samlede lønsum med knap én pct. Harald Børsting mener, at flere forhold taler for en sådan løsning: - For det første tilfalder gevinsten ved efteruddannelse i første omgang virksomheden. Og samtidig forbedrer lønmodtageren sin position på arbejdsmarkedet. Det mindsker risikoen for udstødning og behovet for offentlig forsørgelse. For det andet får arbejdsmarkedets parter bedre kontrol med indholdet i uddannelserne. Og for det tredje betaler arbejdsmarkedets parter - især lønmodtagerne - alligevel VEU-udgifterne over skatterne i sidste ende. Yderligere information: LO-sektionsleder Jan Kæraa Rasmussen på telefon eller LO-gruppekoordinator Anne Bruvik-Hansen på telefon Yderligere kommentarer: LO-sekretær Harald Børsting på telefon Side 9

10 Korrektioner Udspil bliver læst - med eller uden grafer I sidste nummer af Udspil skete dét, som ikke må ske: En graf havde på vejen fra LO s computere til trykkeriet mistet sin kurve. Tilbage stod teksten og en Y og X- akse, der indbød til moro. Især på dagbladet Politikens bagsideredaktion. Fra Udspils side kan vi kun beklage fejlen og bringe den aktuelle graf - med kurver Et korrekturark, der ikke blev anvendt efter hensigten i den tekniske del af produktionen, blev særdeles uheldigt for sidste nummer af LO s nyhedsbrev Udspil. På forsiden stormede en gabende tom graf den opmærksomme læser i øjnene. En graf, der skulle illustrere udviklingen i nettotilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Desværre bestod grafen udelukkende af x og y-aksen. En teknisk fejl med store konsekvenser, som kaldte på de morsomme reaktioner. Især fra Politikens Bagsideredaktion, der tildelte Udspil sin første bagside-omtale nogensinde - og det ovenikøbet med illustration, hvilket redaktionen ikke skal have utak for. På grund af den manglende kurve bringer vi derfor den omtalte graf - med kurve - igen, så interesserede læsere kan danne sig et visuelt indtryk af udviklingen i nettotilbage- Årlig stigning i nettotilbagetrækning Stigningstakten brudt Siden 1997 har der været stadigt mindre stigninger i nettotilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. I 1. kvartal 1997 lå stigningen i tilbagetrækningen på godt personer. I fjerde kvartal 1998 var stigningen nede på 170 lønmodtagere. Dog betød en ekstra søgning til efterlønsordningen en stigning i de tre første måneder i år, så nettotilbagetrækningen steg med godt personer. Kilde: AMS Side 10

11 trækningen fra arbejdsmarkedet. Kernen i artiklen fra sidste nummer er, at 1999 kan blive året, hvor udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere og folk på overgangsydelse så småt begynder at vende. Den fortsatte faldende ledighed og den aktive arbejdsmarkedspolitik betyder, at de ældre lønmodtagere måske er ved at få et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Gennem de seneste måneder har nettotilbagetrækningen - antallet af lønmodtagere, der går på efterløn eller er på overgangsydelse - svinget omkring nulpunktet. Således faldt nettotilbagetrækningen i fjerde kvartal 1998 med lønmodtagere i forhold til kvartalet før. Ikke nok til at standse stigningen, når der fokuseres på hele året. Men siden marts måned sidste år har stigningen i nettotilbagetrækningen således været på lønmodtagere. At nettotilbagetrækningen ser ud til at stagnere, skyldes først og fremmest afskaffelsen af overgangsydelsen. I starten af 1996 var mere end lønmodtagere på overgangsydelse. I marts i år var tallet faldet til godt Hertil kommer, at ledigheden blandt de årige siden 1993 er halveret. Yderligere information: LO-konsulent Claus M. Mikkelsen på telefon Side 11

Choktal afslører kæmpe frafald

Choktal afslører kæmpe frafald LO S NYHEDSBREV 12 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Choktal afslører kæmpe frafald............. 1 20 pct. af de unge, der starter på en erhvervsrettet ungdomsuddannelse afbryder uddannelsen

Læs mere

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e

Et klart ja i vente. Amsterdam-traktaten. I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO SNYHEDSBREV 9 1998 Amsterdam-traktaten I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Et klart ja i vente............ 1 En undersøgelse som Gallup-analyseinstituttet har udført for Udspil om danskernes holdning

Læs mere

Elevtal på VUC rasler ned

Elevtal på VUC rasler ned LO s nyhedsbrev nr. 19/ 2000 Indholdsfortegnelse Elevtal rasler ned.......... 1 Kortuddannede bliver sorteper efter at kommuner og AF siden nytår selv har skullet betale for kurser til aktivering af ledige

Læs mere

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år

300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år LO S NYHEDSBREV 23 1998 Jobskifte I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 300.000 lønmodtagere har skiftet job det sidste halve år........ 1 Hver tiende lønmodtager har fået nyt arbejde fra april til oktober

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

P l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e

P l e j e f o r æ l d re bør også have re t til at holde fri med børn e n e LO S NYHEDSBREV 14 1999 Børnefridage I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Plejeforældre bør også have ret til at holde fri med børnene..... 1 En faglig voldgift tager i denne uge stil - ling til, hvorvidt

Læs mere

Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige

Efterlyser bedre kvalitet i aktiveringen af svage ledige LO SNYHEDSBREV 8 1999 Aktivering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterlyser bedre kvalitet....... 1 En rundringning til De regionale Arbejdsmarkedsråd afslører, at kvaliteteten i aktiveringstilbuddene

Læs mere

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde

Hvad er den væsentligste årsag til ønsket om at gå på efterløn? Lyst til mere fritid. Højt arbejdstempo/krævende arbejde LO S NYHEDSBREV 19 1998 Efterløn I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Garantibevis og nedsat arbejdstid kan holde seniorerne på arbejdsmarkedet...................1 Skal de ældste på arbejdsmarkedet overtales

Læs mere

EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar

EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar LO SNYHEDSBREV 20 1998 EU & udlicitering I n d h o l d s f o rt e g n e l s e EU-straf til virksomheder der ikke lever op til socialt ansvar......1 EU-Kommissionen vil nu styrke kravene til virksomheder,

Læs mere

8.500 mangler praktikplads

8.500 mangler praktikplads LO S NYHEDSBREV 3 1999 Uddannelse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 8.500 mangler praktikplads... 1 Der er fortsat mangel på praktikpladser - samtidig stiger anvendelsen af skolepraktikken. Der er en

Læs mere

Tvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r

Tvinges til forkerte. p r i o r i t e r i n g e r LO S NYHEDSBREV 6 1999 Arbejdsmarkedsreform I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tvinges til forkerte prioriteringer................ 1 De regionale Arbejdsmarkedsråds prioriteringer for aktiveringsindsatsen

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 377 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fælles samråd med Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r

Forsøg vil slække på lediges re t t i g h e d e r LO S NYHEDSBREV 21 1999 Frie regioner I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Forsøg vil slække de lediges rettigheder.......... 1 Et forsøg med Fri-regioner vil indebære en alvorlig risiko for at svække

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Unge på uddannelseshjælp

Unge på uddannelseshjælp Kvantitative mål for beskæftigelsesindsatsen i 2015 Fastsættelse af kvantitative mål og tværgående indsatser Beskæftigelsesplan 2015 har hovedsageligt koncentreret sig om udfordringerne i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet

Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Ældre og indvandrere mister fodfæste på arbejdsmarkedet Den aktuelle krise sætter dybe spor på arbejdsmarkedet. Nyledige hænger fast i ledighedskøen, og specielt personer over 50 år og indvandrere fra

Læs mere

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r

Tilbagetrækningen fra. arbejdsmarkedet stagnere r LO SNYHEDSBREV 9 1999 Ledighed I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet stagnerer.... 1 Stigningen i antallet af efterlønsmodt a- gere og folk på overgangsydelse er så

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen

Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen Ambitiøst løft i VEU-aktivitet øger beskæftigelsen En af de helt store udfordringer, som dansk økonomi står overfor, er, at den teknologiske udvikling stiller stadig større krav til medarbejdernes kompetencer.

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet

Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet LO S NYHEDSBREV 3 2000 Integration Indholdsfortegnelse Danskere og udlændinge arbejder fint sammen på jobbet....... 1 Syv ud af ti lønmodtagere har ingen problemer med at samarbejde med kolleger af udenlandsk

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri Myter og fakta om

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Hver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav

Hver anden ledig får ikke opfyldt aktiveringskrav LO s nyhedsbrev nr. 04/2001 Indholdsfortegnelse Hver anden snydes for aktivering.............. 1 Mindre end halvdelen af de ledige i aktivperioden bliver aktiveret i det omfang, de har krav på. Private

Læs mere

A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n

A-kasser ikke en stopklods for a r b e j d s m a r k e d s p o l i t i k k e n LO SNYHEDSBREV 24 1998 Tværfaglig jobanvisning I n d h o l d s f o rt e g n e l s e A-kasser ikke en stopklods i arbejdsmarkedspolitikken..... 1 Godt 114.000 a-kassemedlemmer skifter hvert år a-kasse.

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet

Hver fjerde danske lønmodtager ville helst kvitte jobbet LO S NYHEDSBREV 15 1998 Arbejdstid I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hver fjerde lønmodtager ville helst kvitte jobbet............ 1 Hvis lønmodtagerne ikke skulle tage hensyn til hverken arbejdsgivere

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse

Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Konjunkturnyt februar 013 Statistisk overblik: Omsætning, eksport og beskæftigelse Omsætningen når nyt toppunkt 1. Omsætning af energiteknologi Figur 1 viser de danske virksomheders samlede omsætning af

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt

Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke kommet meget godt +DUDOG% UVWLQJ/2VHNUHW UYHGEHUHWQLQJSn/2NRQJUHV Her den 13. november har vi muligheden for at Claus Hjort selv kan komme ud bagerst i ledighedskøen. Igennem de 6 år Hjorten har været minister er der, ikke

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt

NR. 9 - September Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt NR. 9 - September 2008 Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt Ansvarshavende redaktør: Kommunikationschef Flemming Andersen Foto: PolFoto Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1. oplag 250 eksemplarer

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Den offentlige beskæftigelse stiger, den private falder Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat set nærmere på udviklingen i beskæftigelsen i den private- og offentlige sektor, og fandt i den forbindelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger

LO: Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger LO S NYHEDSBREV 17 1999 Finanslov 2000 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e LO:Lad kommunerne betale sygedagpenge efter to uger... 1 Efterårets debat om næste års finanslov er i fuld gang. Også LO har

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ODENSE KOMMUNE Til Social- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret)

Atter tydelig fremgang i antallet af jobannoncer Pr. måned % å/å Årsvækst i antallet af jobannoncer >> << Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) Dansk Jobindex Rekordhøjt antal nye jobannoncer København den 2.2.27 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank 33 44 21 53, stbo@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 6 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Lønpresset stiger igen

Lønpresset stiger igen Marts 2010 Lønpresset stiger igen Danskerne har sluppet kriseberedskabet Arbejdsgiverne forventer stigende lønpres Størst lønpres i den offentlige sektor Det fremgår af Ofir.dk s Jobbarometer De danske

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

DA s syn på udfordringerne 2011

DA s syn på udfordringerne 2011 DA s syn på udfordringerne 2011 Vordingborg, 8. april 2010 Chefkonsulent Jens Troldborg Dansk Arbejdsgiverforening Disposition 1. Syn på arbejdsmarkedet overordnet 2. Beskæftigelsesplan 2011 - lokalt 3.

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau

Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Vikarbeskæftigelsen på kurs mod rekordniveau Data for 3. kvartal 2014 RESUMÉ Da den seneste økonomiske krise landede i efteråret 2008, ramte det vikarbeskæftigelsen hårdt. Frem til slutningen af 2009 mistede

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537. Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.07.2001 SG(2001) D/ 290537 Vedr.: Statsstøtte nr. N 236/2001 Danmark Jobrotation Hr. minister, 1. PROCEDURE Ved brev af 11. april 2001, der blev registreret samme

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD

INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD INDUSTRIENS OPKVALIFICERINGS- INDSATS HALTER BAGUD ØKONOMISK ANALYSE Industriens opkvalificeringsindsats halter bagud Danske industrivirksomheder gør ikke nok for at opkvalificere medarbejderne. Kun 4

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet

Mange LO-medlemmer stavnsbindes til jobbet LO S NYHEDSBREV 2 1999 Konkurrenceklausuler I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Hvert 20. LO-medlem stavnbindes til jobbet......... 1 En Gallup-undersøgelse afslører, at fem pct. af LO-medlemmerne stavnbindes

Læs mere

VK vil tvinge 50.000 ledige. på kontanthjælp

VK vil tvinge 50.000 ledige. på kontanthjælp LO S NYHEDSBREV 7 1998 Fra ledighed til kontanthjælp I n d h o l d s f o rt e g n e l s e VK vil tvinge 50.000 ledige på kontanthjælp............. 1 Massive forringelser vil tvinge 50.000 ledige på kontanthjælp.

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t

R e a l l ø n s f remgang og k o n k u rrenceevne sikre t LO SNYHEDSBREV 11 1998 OK 98-resultatet I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Reallønsfremgang og konkurrenceevnen sikret.............. 1 OK 98 sikrer lønmodtagerne en fremgang i reallønen og virksomhedernes

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere