Kort fortalt og til debat

Transkript

1 Kommuneplan Kort fortalt og til debat Hvordan skal kommunen udvikle sig? Det spørgsmål gives der svar på i kommuneplanen - og vi har lavet en letlæst udgave til dig, så du kan blande dig i debatten.

2 Om Kommuneplan Vi kan nu fremlægge forslag til Kommuneplan for Svendborg Kommune. Forslag til Kommuneplan bygger videre på kommunens udvikling som en attraktiv sydfynsk bosætningskommune. Det kreative, sunde og maritime liv er de tværgående temaer, som borgerne, kulturlivet og virksomhederne kan udnytte til fortsat trivsel og vækst. I Kommuneplan oversættes denne strategi til mere konkrete mål, retningslinjer og rammer for den fysiske planlægning. Kommuneplanen er vigtig, fordi borgere, virksomheder og interesseorganisationer her kan orientere sig om kommunens mål, udviklingsplaner og reglerne for anvendelsen af arealerne i kommunens byer og lokalområder. Kommuneplan afspejler mange forskellige interesser i én plan. Samtidig er det en helhedsorienteret plan, der dækker bredt fra eksempelvis strategier for byudvikling over mål for daginstitutioner til retningslinjer for anlæg til muslingeopdræt. Samlet set skal kommuneplanen medvirke til, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, samt sikre en hensigtsmæssig udvikling i kommunen. I denne kommuneplanrevision har vi især haft fokus på temaerne kulturarv, turisme, landskab og jordbrug. Du kan læse mere om kommuneplanrevisionen i boksene om ændringer. Forslag til Kommuneplan 2013 er en digital kommuneplan. En af de store styrker ved en digital plan er, at den er nem at søge i. Det gælder både overordnede linjer og detaljerede fremtidige bestemmelser, der gælder for ens egen ejendom og for naboområderne, hvor man bor eller driver virksomhed. Byrådet håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at orientere sig i den nye kommuneplan, og at der kommer gode input til os, inden vi vedtager den færdige kommuneplan ultimo get på: Se kommuneplanforsla Med venlig hilsen lan2013 Svendborg Byråd ep svendborg.dk/kommun 2

3 Turisme og vækst Den aktuelle turistomsætning i Svendborg Kommune: Turistomsætning 0,6 mia. kr./år overnatninger/år Temaet om turisme er revideret med afsæt i Svendborg Kommmunes deltagelse i Udvikling Fyns fælles turismeinitiativer og i den sydfynske, tværkommunale udviklingsorganisation Naturturisme I/S. Afsnittet udgør Svendborg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og der er medtaget nye mål, strategier og indsatser. Turisme er en vigtig og voksende del af det samlede erhvervsliv i Svendborg Kommune. Byrådet ønsker at understøtte turismens vækst og sikre gode rammebetingelser for turisterhvervets udviklingsmuligheder. Samarbejde skal bidrage til at skabe øget vækst i turismen med flere gæster og oplevelsestilbud, der kan bidrage til flere og nye arbejdspladser inden for turisterhvervene bredt. Sammenspil med andre interesser Byrådet ønsker at opnå samspil og synergi mellem turisme og kommunens andre indsatser indenfor, kultur, fritid og friluftsliv og udnytte sammenhængen mellem udvikling af turisme, oplevelsesprodukter og øget bosætning. Kystturisme Kystturisme er den mest udbredte turismeform i Svendborg Kommune. Ved kysterne stilles skrappe krav til kommunernes planlægning. Kommuneplanen skal sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsværdier. Formulering af sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg i nærheden af kysten. Videnscenter for Kystturisme vil i samarbejde med Svendborg Kommune lave en plan for turisme og oplevelser med fokus på kysterne i Det Sydfynske Øhav. Turismen skal fremmes ved samarbejde på mange niveauer I vinteren 2012/13 har Svendborg Kommune taget initiativ til en række dialogmøder med turismens aktører i Svendborgområdet og i Udvikling Fyn/Destination Fyn. Svendborg Kommune vil også fremadrettet samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører om at udvikle turismen på Sydfyn med nye produkter og understøttende planlægning. Svendborg og Lundeborg Der ændres ikke på den konkrete planlægning for turisme i Kommuneplan Svendborg by er med sit kulturmiljø, byliv, sine kulturoplevelser og shopping det naturlige centrum og porten for mange turisters oplevelser i Det Sydfynske Øhav. Lundeborg med omkringliggende aktiviteter er kommunens andet besøgsområde for turister. Ny feriebebyggelse? For at styrke turismen og overnatningskapiciteten er det byrådets mål, at muligheden for planlægning for ny feriebebyggelse i den kystnære zone undersøges: Svendborg - Ferieovernatning i by- og havnemiljøet. Område ved Storebæltskysten - Børnefamilier og eventyrlige oplevelser. Område ved Fynskysten mod Svendborg Sund og Øhavet - Bæredygtig byggeri og kvalitetsfødevarer. Område på Tåsinge - Det blå friluftsliv og velvære. 3

4 Grøn-blå struktur Kommunerne har ansvaret for at beskyttede naturinteresser og bevaringsværdier i det åbne land, som bl.a. omfatter natur, de økologiske forbindelser, landskab, kulturhistorie og geologi. Samtidigt skal kommunen sikre udviklingen gennem den fysiske planlægning. Kystlandskabet har en særlig høj værdi. Derfor stiller planloven særlige krav til planlægningen i nærheden af kysten. Kommuneplan introducerer en grøn-blå struktur, der beskriver den overordnede landskabsstruktur i Svendborg Kommune. Tåsinge og småøerne. Langs kysten ligger en række af kommunens værdifulde naturområder: Vejlerne, Monnet og Thurø Rev. Landbrugsfladerne Mellem de markante landskabsstrøg ligger landbrugsfladerne, som varierer i deres landskabelige udtryk. Generelt for dem er dog, at landskabet typisk er forholdsvist tæt bebygget, og at bevoksning i form af levende hegn i markskel og langs vejene er hyppige. Bakkelandet Bakkelandet dækker de skovrige, bakkede og varierede landskaber, hvor koncentrationen af små naturområder er høj. Den komplekse anvendelse af arealerne skaber typisk små og mellemstore landskabsflader. De stedvist højtliggende bakkelandskaber i Svendborg Kommune rummer flere steder markante udsigter især ved Egebjerg Bakker, Dongs Højbjerg, Gudbjerg Højbjerg og Bregninge Bakker. Ådalene Ådalene i Svendborg Kommune er typisk ret tydeligt markeret i terrænet og gennemskærer landskabet fra bakkelandet og ud til kysten. Ådalene udgør sammenhængende landskabsstrøg, der ud over selve vandløbet typisk indeholder en stor andel af naturområder, ekstensivt drevne arealer, skov og krat. Og de er ofte fri for anlæg og bebyggelse. De mest markante ådale findes ved Kongshøj Å, Stokkebækken, Tange Å, Vejstrup Å, Syltemade Å og Hundstrup Å. Kystlandskaberne Kystlandskabet udgør en særligt identitetsskabende del af Svendborg Kommune med den i alt 176 km lange kyststrækning på Fyn fra Fjællebroen og op til Revsøre og rundt om Thurø, Landskab, hvor middelstore dyrkede marker, lange levende hegn og bevoksning på diger og små gårde karakteriserer det åbne land. Ny landskabsanalyse giver grundlag for målrettet beskyttelse og tilpasning For hvert landskabsområde er lavet detaljerede beskrivelser og vurderinger. På baggrund af vurderingerne er der opstillet strategiske mål for, hvordan de enkelte landskabsområder/delområder skal beskyttes og udvikles. Disse fungerer også som administrationsgrundlag i f.eks. landzonesager. Temaet om landskab og kyst er revideret på baggrund af en ny analyse af landskabskarakteren. Landskabet er delt op i 23 landskabsområder med forskellige strategier og indsatser. Der er foretaget en ny afgrænsning af kommunens særligt værdifulde landskaber, og der er opstillet nye strategiske mål for landskabet. Afsnit om kystnærhedszonen og badeinteresser er i det væsentlige videreført. I afsnittet om bade- og bådebroer er udpegningen justeret med en zone for blå støttepunkter. Eksempel på landskabsbeskrivelse - uddrag af landskabskarakteren for Vormark Moræneflade Bølget til blødt storbakket landskab med en overordnet orientering mod kysten i øst. Intensivt dyrkede marker følger landskabets bølgede form og brydes stedvist af de sporadisk bevoksede diger og fragmenterede levende hegn. Spredt på markerne og trukket tilbage fra vejene ligger små til middelstore gårde med så stor indbyrdes afstand, at udtrykket bliver et sporadisk bebygget landbrugslandskab. Bevoksning omkring sommerhusområderne ved kysten, i områdets dalstrøg og enkelte småskove supplerer landskabet især mod nord og mod øst ved kysten. Den sporadiske bevoksning og terrænets form giver mulighed for kig henover større dele af landskabet. Karakteren præges således af åbne til transparent afgrænsede rum i middel til stor skala suppleret af en bebyggelse i middel skala. Fra de 4

5 øvre dele af karakterområdet findes lange kig over det enkle landskab mod øst mod kysten. Især øst for Hesselager findes en markant udsigt over landskabet mod øst. [...] Eksempel på strategi og indsats for landskabsområdet Landskabet bag kystforlandet og området ved Pureskov 14.M1 - karakteristisk og god tilstand Områdets uforstyrrede præg skal så vidt muligt bevares. Nyt byggeri bør holdes lavt og placeres således, at det ikke bryder de lange kig, som findes henover landbrugsfladen. Dette kan bl.a. ske ved at placere byggeriet lavt i terrænet og etablere skærmende beplantning som i form og artsvalg afspejler den eksisterende bevoksning, dvs. fragmenterede løvtræs bevoksninger, som dækker dele af bebyggelsen. Landskabsområdet Vormark Moræneflade med delområder Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan2013 Grøn-blå struktur Bakkelandet Ådalene Kystforland 5

6 Planlægning for landbrug Landbruget og gartneriet optager ca. 63 % af arealet i Svendborg Kommune, og skovene udgør ca. 14 %. Strukturudviklingen går i retning af større og mere intensive brug, især inden for svineproduktion. Store investeringer medfører, at landbruget har et behov for investeringssikkerhed. Samtidig påvirker de store brug omgivelserne mere end mindre brug. Det stiller krav til placering i forhold til omgivelserne. Byrådet vil arbejde for et mangfoldigt jordbrug, der drives i gensidig respekt med omgivelserne. Kommuneplanen indeholder retningslinjer, som sikrer de jordbrugsmæssige interesser, herunder særligt værdifulde landbrugsområder, arealer til lokalisering af store husdyrbrug og arealer til lokalisering af biogasanlæg i forhold til byvækst og anden arealkrævende anvendelse. Der er tale om en positiv planlægning, som ikke begrænser jordbruget uden for udpegningen, men sikrer, at de særligt værdifulde landbrugsområder, arealer til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg så vidt muligt friholdes for andre aktiviteter, der kunne give begrænsninger for jordbruget. Der stilles dog samtidigt krav til landbruget. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for bl.a. placering af bygninger, der sikrer, at udviklingen i landbruget sker på et natur- og miljømæssigt bæredygtigt grundlag, og som minimerer konflikterne mellem husdyrproduktion og naboer. Landbrugsplanlægning Særlig værdifulde landbrugsområder Arealer til lokalisering af store hysdyrbrug Arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg 6 Temaet om jordbrug er revideret som følge af nye krav i planloven. Der er medtaget nye mål, strategi og indsatser samt nye udpegninger af "særligt værdifulde landbrugsområder" og "placeringsmuligheder til store husdyrbrug" med tilhørende retningslinjer. I tilknytning til jordbrugsplanlægningen er foretaget ny planlægning for fælles biogasanlæg, ligeledes som følge af nye krav i planloven.

7 Temaet klima er justeret i overensstemmelse med nyt krav om planlægning i relation til oversvømmelsesrisiko og opdateret ud fra ny viden. Målene er konkretiseret, og der er medtaget nye retningslinjer for oversvømmelsessikring af bebyggelser i forbindelse med lokalplaner. Temaet revideres senere som et Klima-tillæg til kommuneplanen bl.a. på baggrund af en ny Klima- og energipolitik. Den lovfæstede Klimatilpasningsplan vil indgå. Klimapolitik Byrådet vedtager i 2013 en revideret klima- og Energipolitik, hvis overordnede målsætninger er, at Svendborg Kommune skal nedbringe CO2-udledningen og forberede sig så godt som muligt på klimaændringerne. Kommunen skal som minimum leve op til de statslige målsætninger. Samtidig skal der skabes så mange grønne jobs som muligt. Ressourcer under jorden Grundvandet skal beskyttes Rent drikkevand er en selvfølge for de fleste borgere i Danmark. Vi har i dag et velfungerende net af almene vandværker, der leverer rent drikkevand ud fra grundvand, der som oftest kun bliver iltet og filtreret. Andre får drikkevand fra deres egen brønd eller boring. Her bliver vandet typisk ikke behandlet, før det bruges. Denne situation er ikke en selvfølge. Store dele af EU er afhængig af overfladevand fra floder og søer. Dette vand skal renses gennem mange og komplicerede processer, inden det kan anvendes som drikkevand. Geologi Svendborg Kommune rummer landskaber med geologiske formationer, som særlig tydeligt viser, hvordan landskabet er dannet og stadig formes. Området ved Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Egense Ås fortæller f.eks. om, hvordan istiden formede landskabet. De nutidige processer kan ses i Det Sydfynske Øhav, hvor strande, odder og klinter konstant forandres. Kommuneplanen indeholder en udpegning af områder af særlig geologisk værdi og retningslinjer, som beskytter de geologiske værdier inden for disse områder. Kommuneplanen indeholder retningslinjer, der sikrer drikkevandsinteresserne og stiller krav til boringer, indvinding af vand mv. Temaet om grundvand og geologi er justeret i overensstemmelse med Region Syddanmarks Råstofplan 2012 og de statslige vandplaner. 7

8 Hvordan udvikler og beskytter vi naturen? Gennem en lang årrække er naturen i Danmark blevet fattigere både i udstrækning og mangfoldighed. I de seneste år er udviklingen i nogle sammenhænge vendt. Der er blevet flere vandhuller, levende hegn, krat og småskove. Men de mere sårbare dele af naturen er dog fortsat i fare. Naturen beskyttes og bindes sammen Svendborg Kommune rummer værdifulde naturområder af international betydning (Natura 2000-områder). Der er særlige forpligtigelser til at sikre og styrke disse naturværdier. Men det er også nødvendigt at beskytte og udvikle kommunens øvrige naturområder for at sikre den biologiske mangfoldighed. De fleste naturarealer i kommunen er små og ligger spredt og kan med den nuværende struktur ikke opretholde den biologiske mangfoldighed. For at sikre naturværdierne for fremtiden er det nødvendigt at binde de eksisterende naturarealer sammen i et naturnetværk. Kommuneplanen udpeger derfor arealer, der vil egne sig som nye naturområder og som nye økologiske forbindelser (spredningskorridorer) og et samlet naturnetværk. Adgangen er vigtig En udbygning af naturnetværket vil også skabe bedre muligheder for længere og mere sammenhængende rekreative stiforløb. For borgene er det ofte adgangen til naturen, der er vigtigst. Temaet om natur er justeret i forhold til statens vand- og Natura 2000-planlægning samt de kommunale handleplaner. Der er endvidere medtaget ændringer som følge af ny lovgivning, ny viden eller i konsekvens af ændringer i andre temaer. Byrådet vil arbejde for at udbygge adgangen til naturen og de nærrekreative muligheder, f.eks. gennem nye kløverstier. Adgangen til kysten er et særligt fokus. Svendborg Kommune er begunstiget af en lang kystlinje, men mulighederne for at komme ud til kysten og opholde sig der, er dårlige på store dele af kystlinjen. Beskyttelse og benyttelse Der er rigtig meget at tage hensyn til, når vi planlægger i det åbne land. Opgaven i den kommunale planlægning er at afveje alle interesser bedst muligt. Dilemmaet mellem beskyttelse og benyttelse er en evigt tilbagevendede diskussion: Skal vi have natur for naturens skyld, eller skal naturen være for menneskets skyld? Det er byrådets holdning, at de kommende års store investeringer i renere vand og mere natur også skal give flere rekreative oplevelser og skabe mere attraktive byer tæt på naturen. Naturnetværket vil spille en central rolle, når kommunen skal finde arealer til flere skove, natur- og vådområder. 8

9 Shopping i Svendborg Detailhandel er en væsentlig parameter i en by eller områdes attraktivitet og for det gode liv. Derfor skal detailhandelen i Svendborg styrkes. Svendborg by skal være det naturlige valg for indkøb for alle borgere på Sydfyn. De skal ikke være tvunget til at køre til Odense - hvilket heller ikke miljømæssigt er holdbart i længden. Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som byrådet vedtog i april Svendborg bymidte er centrum Svendborg bymidte er centrum for detailhandelen. Det er her, at langt de fleste butikker ligger, og sådan ønsker Byrådet, at det bliver ved med at være. Svendborg bymidte er sammenlignet med andre lignende byer karakteriseret ved at have mange mindre butikker, især specialbutikker. Byrådet ønsker, at handelsmiljøet i den historiske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter og attraktive oplevelser. Det skal fortsat være en anderledes indkøbsoplevelse i Svendborg bymidte end i Rosengårdscenteret i Odense. Svendborg Storcenter og lokale butikker Mens de små butikker ligger i bymidten, er det byrådets mål at større butikker skal ligge i og omkring Svendborg Storcenter. Området er karakteriseret ved, at det ligger i relativ nær afstand af bymidten og med god trafikal adgang. Byrådet finder det væsentligt at bevare og styrke detailhandelen i hele Svendborg Kommune efter princippet om, at daglige indkøb skal klares lokalt, men mere specialiserede varer købes i Svendborg bymidte og storcenter. Oplevelser i byerne Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Samspil med private Udvikling af detailhandel handler om mere end udlæg af arealer. Markedsføring, organisation og udvikling af nye butikskoncepter er andre elementer, der har indflydelse. Byrådet vil styrke samarbejdet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence. Der er allerede taget initiativ til en tættere dialog mellem kommune og interesseorganisationerne Erhvervsforum Svendborg og Shopping Svendborg. Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan2013 Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indflydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes. Øget regional konkurrence mellem byerne øger kravene til boligkvalitet, erhvervsbetingelser samt handels- og kulturtilbud. Bykvalitet dækker over attraktive byområder med spændende rum mellem husene, god arkitektur, rekreative, anvendelige opholdsarealer, attraktive boliger og en alsidig blanding af byfunktioner - kort sagt et indbydende sted at opholde sig. Byer omdannes i en fortløbende proces. Det går som regel langsomt, men over tid sker der forandringer. Byrådet vil styre byomdannelsen til gavn for bybilledet, borgerne og erhvervslivet. Det er en kompleks opgave, som bl.a. omfatter stillingtagen til boliger, erhverv, trafik, parkering, arkitektur, grønne områder m.m. Temaet om bykvalitet er videreført fra Kommuneplan

10 Bor du i noget bevaringsværdigt? I Kommuneplan er der udpeget 35 kulturmiljøer. Der har været mange flere i spil, men disse er valgt, fordi de er særligt karakteristiske og repræsentative for historien i kommunen. Fire karakteristiske udviklingstræk Kulturmiljøregistreringen har tydeliggjort fire udviklingstræk: Herregårdslandskaber og frugtavl Det maritime miljø Teglværksindustri og trafikknudepunkt Uddannelsesmiljøer Tværgående dialog og samarbejde Kulturarv i kommuneplanlægningen har gennem de seneste par år været fokusområde i Svendborg Kommune. Målet har været at styrke det strategiske samarbejde om bevaring, formidling og udvikling af kulturarven. Det skal bidrage til at skabe identitet i lokalområderne og nye oplevelsesmuligheder i Svendborg by og opland. Formidling er et vigtigt redskab til at sikre kulturarven. Viden om den fælles historie og kulturmiljøerne skaber større forståelse for og motivation til at bevare værdierne. Fremadrettet vil der blandt andet være fokus på videreudvikling af digitalt kulturarvsatlas, samarbejder med skoler og uddannelser, ture med lokale guider, informationstavler og -foldere (fysisk og digitalt), stidatabase, Øhavs-vandringer og involverende oplevelser. Kulturmiljøer Byer og landskaber forandrer sig, og mange steder bliver de kulturhistoriske spor udvisket eller de forsvinder helt under indflydelse af samfundsudviklingen. Det er ikke meningen og heller ikke muligt - at tage vare på alle kulturspor i kommunen. Men nogle steder er sporene så væsentlige og værdifulde, at der må tages særligt hensyn til dem. Derfor må vi gøre op med os selv, hvilke kulturværdier, der skal bevares, og hvordan de skal beskyttes. Kommunerne har til opgave at sikre kulturarven i deres planlægning. Den fysiske planlægning er et vigtigt værktøj til at bevare, udvikle og synliggøre den fysiske del af vores kulturarv. Temaet om kulturarv er revideret på baggrund af nye kulturarvsanalyser og Svendborg Kommunes deltagelse i kulturarvskommuneprojektet De fem havne. 10 Eksempel på beskrivelse af kulturmiljø - uddrag fra kulturmiljøet Ollerup højskolerne Kulturmiljøet Ollerup højskolerne omfatter et område i Ollerup, hvor der siden 1890 erne er etableret en række højskoler og en fagskole, og som kontinuerligt har udviklet sig lige siden. Området fortæller om udviklingen de frie skoler og udviklingen af den folkelige, grundtvigianske, forenings- og undervisningstradition. Det moderne samfunds særlige kropskultur ligger i forlængelse af Gymnastikhøjskolens tradition. [...] Samlet set rummer hele kulturmiljøets område store bygningsmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, og det er tydeligt, at der særligt i de indledende faser er lagt store kræfter i den arkitektoniske og landskabelige kvalitet i området. De bærende bevaringsværdier er: Gymnastikhøjskolen med hovedbygning, stadion, svømmehal, friluftsbad, gymnastiksal og idrætsplads Håndværkerskolens hovedbygning og haveanlæg Folkehøjskolens hovedbygning, Højskolehjemmet samt diverse lærer- og forstanderboliger. Flere af bygningerne er i deres oprindelige kerne af høj arkitektonisk kvalitet og stilmæssigt en enkel og velproportioneret klassicisme og modernisme.

11 A9-hovedvejen har bundet Sydfyn sammen i årtier. Sehested fra Broholm byggede Lundeborg som en helt ny by i 1800-tallet. Den succesfulde udskiftning ses tydeligt i landskabet. Svendborg Havn er Danmarks bedst bevarede industrihavn. De 35 udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen med eksempler. Eksempel på retningslinjer for kulturmiljøerne Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt: der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet. de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes. Læs mere på: lan2013 ep svendborg.dk/kommun 11

12 Bymønster og lokalområder Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der som regel er forskellige tilgange som myndighed, investor, borger mv. Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer og indsatser prioriteres? Kommuneplanen beskriver et bymønster, der reflekterer den samlede kommune. Bymønsteret angiver en rollefordeling mellem byerne i Svendborg Kommune indenfor handel, arbejdspladser og boliger. Historisk har byplanlægningen i høj grad været præget af bykamp, hvor hver enkelt by og landsby kæmpede med nabobyen om vækst og udlæg af nye byområder. Men vi er er nødt til at tænke i nye baner, hvis målsætningen om at bevare og udvikle bysamfundenes identitet og særpræg, at understøtte en god adgang til offentlig og privat service samt et bredt udbud af boligtyper, skal nås. En del af løsningen er for byrådet at arbejde i lokalområder. Det er byrådets mål, at der skal være mulighed for byudvikling i alle lokalområder i kommunen. Men ikke i alle byer på samme tid. Bymønster med hovedby og lokalbyer fordelt på lokalområder i kommuneplanen. Derudover kommer landsbyerne. Bosætning og erhvervsudvikling Ingen nye arealudlæg I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til byformål. Med de seneste års udvikling in mente har vi rigeligt areal til de næste 12 års byudvikling. Det er desuden byrådets mål, at mindst 20 % af den samlede byvækst skal ske ved omdannelse og fortætning. Hvor skal fremtidens boliger og erhvervsområder ligge? I kommuneplanen fastlægges målene for bolig- og befolkningsudviklingen og den mere detaljerede beskrivelse af, hvor den fremtidige boligudvikling skal finde sted. Det sker ved at vurdere det samlede behov for nye boliger i planperioden på 12 år og ved at anvise de arealer, der skal udlægges til boligformål i planperioden. Det samme gælder erhverv. Kommuneplanen stiller også krav til fremtidens byggeri, f.eks. krav om friarealer i forbindelse med nybyggeri. 12

13 Tankefuld og Svendborg Havn Tankefuld er kommunens klart største byudviklingsprojekt. Her er planen, at der over den næste 30 års-periode skal skyde en helt ny bydel op med over boliger, egen skole, daginstitutioner, tilbud til ældre, lokal detailhandel og mindre erhvervsvirksomheder. Det er Byrådets mål, at Svendborg Havn bliver kommunens andet store byudviklingsprojekt. Der er ikke ændret på havnens planstatus i Kommuneplan Men det forventes, at der i planperioden udarbejdes et kommuneplantillæg for Svendborg Havn i forlængelse af byrådets behandling af en udviklingsplan for havnen. Arealer til byudvikling i hele kommunen Der ligger små og store ubebyggede arealer i og omkring alle lokalbyer i kommunen. Nogle af disse er allerede lokalplanlagt. For hele kommunen er der lokalplanlagt for grunde til boliger, fortrinsvist private. Derudover ligger der i kommuneplanen areal til yderligere boligudbygning. Rækkefølgeplanen i kommuneplanen styrer udbygningstakten for disse arealer. Temaerne om byudvikling, bosætning, boliger og erhverv er videreført fra Kommuneplan Arealer i kommuneplanen Planlagte og bebyggede arealer Ubebyggede bolig- og erhvervsområder Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan

14 uneplan 2009 Ændring ift. Komm ke anlæg og I temaet om teknis dtaget nyt afsnit me r de er forsyning g som følge af læ san om fælles bioga jordbrug), og (se ven nlo pla i v nyt kra antennemaog r ne ten an afsnittet om vens af sek kon ster er revideret som ing. gn læ an spl ab dsk lan den nye Ændring ift. Komm uneplan 2009 Temaet om kultur og fritid er videreført fra Kommunep lan Færrest mulige nabogener Sød musik eller støj? Samfundet har behov for en stabil og miljørigtig energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe og genanvende affald samt håndtere spildevand. Det fordrer større tekniske anlæg, der kan påvirke omgivelserne. Kultur en væsentlig faktor for samfundsudviklingen i nutidens videns- og oplevelsessamfund. Hver kommune må finde sit unikke særpræg. I Svendborg Kommune kan vi være stolte af eksempelvis musikmiljøerne, film- og scenekunsten, idrætten, nye skud på det kulinariske felt og enestående oplevelseslandskaber. Aktiviteterne bæres i høj grad af et rigt foreningsliv og de mange ildsjæle og netværk. Det er de færreste, der vil bo ved siden af vindmøller, biogasanlæg, telemaster og lignende. Svendborg Kommune har dog en forpligtigelse til at arbejde for regeringens mål indenfor f.eks. vindenergi. Byrådet har besluttet, at der i planperioden skal laves en ny vindmølleplan som et tematillæg til kommuneplanen. Borgernes krav til fritidsaktiviteter giver dog også problemer. Støjende frtitidsaktiviteter såsom skyde- og motorcrossbaner og sejlads med vandscootere kan støje voldsomt. Men disse aktiviteter skal være et sted. Kommuneplanen forsøger med regulering og udpegninger af særlige placeringsmuligheder at skabe plads til alle. Kommuneplanen skal sikre, at der kan ske en udvikling af de anlæg, der er nødvendige for samfundet, og at det sker under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. 14

15 Placering af offentlig service Det er de store borgerrettede serviceområder såsom børn og unge, ældre og borgere med særlige behov, der for alvor fylder i kommunens budgetter. Der er derfor konstant behov for en prioritering af kommunens serviceudbud. At det er en vanskelig opgave understreges desuden af, at nogle af serviceområderne er underlagt statslig styring. Befolkningsudviklingen og fremtidige ændringer i befolkningens alderssammensætning vil stille den offentlige service overfor markante udfordringer. For at optimere de kommunale investeringer i skoler, daginstitutioner, plejecentre m.m. er det derfor vigtigt at sikre et tæt samspil med de øvrige plantemaer i kommuneplanen, herunder byudvikling af boligområder, trafikplanlægning og fritidstilbud. Temaerne om børn, unge og uddannelse og social, ældre og handicap er opdateret og indeholder enkelte justeringer som følge af ny befolkningsprognose og kommunens strategiske initiativer på området, f.eks. ny skolestruktur. Mobilitet og trafik De senere års stigende fokus på sammenhængen mellem transportadfærd og klimaproblemer sætter den samlede mobilitet i et lokalsamfund som Svendborg Kommune på dagsordenen. Det er bl.a. byrådets mål at: reducere den samlede biltrafik ved at fremme den kollektive trafik og styrke cykeltrafikken, minimere transportbehov ved byomdannelse og byudvikling, sikre en overordnet trafikstruktur, der styrker Svendborgs rolle som regionalt center, bidrage til opfyldelse af regeringens mål om stabilisering af energiforbruget, reducere den trafikskabte støj- og luftforurening, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter. Lokalisering af ældreboliger i kommunen. Kommuneplanen indeholder desuden vej- og stireservationer som en del af planerne for fremtidige infrastrukturanlæg, bl.a. en ny vej til Faaborg og en vejomlægning af rute 9 henover Tåsinge. Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan2013 Temaet om trafik og infrastruktur er videreført uden ændringer. I planperioden forventes arbejdet med en overordnet mobilitetsplan, hvor trafikemnerne vil indgå. 15

16 get på: Se kommuneplanforsla lan2013 ep svendborg.dk/kommun Kom gerne med din mening Byrådet i Svendborg Kommune har den 25. juni 2013 besluttet at sende forslag til Kommuneplan i offentlig høring. Hele forslaget til kommuneplan kan ses på hjemmesiden: Hvis du har bemærkninger til kommuneplanen kan du frem til den 16. september 2013 sende dem til plan@svendborg.dk eller til Svendborg Kommune, Kultur, Erhverv og Udvikling, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Kommuneplanen bliver vedtaget endeligt af byrådet i slutningen af Det sker, når de bemærkninger, der er kommet i høringsperioden, er blevet behandlet af byrådet. Herefter vil det nuværende og kommende byråd arbejde for gennemførelse af Kommuneplan Gåtur og debatmøde om kommuneplanen Fem temaer har været gennem en større revision i den nye kommuneplan. Det kan du høre mere om ved tre debatmøder i august og september, hvor politikere fra byrådet stiller op til debat. Ud over de fem temaer vil alt det andet i kommuneplanen selvfølgelig også være til debat. Alle møderne indledes med en times gåtur i området, hvor vi ser konkrete eksempler på, hvad dagens tema betyder for borgere og virksomheder. Tema: Landbrug, landskaber og det åbne land - torsdag den 22. august 2013 kl mødested rådhuset i V. Skerninge, Svendborgvej 135 Tema: Turisme - torsdag den 5. september 2013 kl mødested Maritimt Center, Havnepladsen i Svendborg. Tema: Kulturarv onsdag den 11. september 2013 kl mødested Stokkebækskolen, Skolevej 50 i Hesselager