Kort fortalt og til debat

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kort fortalt og til debat"

Transkript

1 Kommuneplan Kort fortalt og til debat Hvordan skal kommunen udvikle sig? Det spørgsmål gives der svar på i kommuneplanen - og vi har lavet en letlæst udgave til dig, så du kan blande dig i debatten.

2 Om Kommuneplan Vi kan nu fremlægge forslag til Kommuneplan for Svendborg Kommune. Forslag til Kommuneplan bygger videre på kommunens udvikling som en attraktiv sydfynsk bosætningskommune. Det kreative, sunde og maritime liv er de tværgående temaer, som borgerne, kulturlivet og virksomhederne kan udnytte til fortsat trivsel og vækst. I Kommuneplan oversættes denne strategi til mere konkrete mål, retningslinjer og rammer for den fysiske planlægning. Kommuneplanen er vigtig, fordi borgere, virksomheder og interesseorganisationer her kan orientere sig om kommunens mål, udviklingsplaner og reglerne for anvendelsen af arealerne i kommunens byer og lokalområder. Kommuneplan afspejler mange forskellige interesser i én plan. Samtidig er det en helhedsorienteret plan, der dækker bredt fra eksempelvis strategier for byudvikling over mål for daginstitutioner til retningslinjer for anlæg til muslingeopdræt. Samlet set skal kommuneplanen medvirke til, at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, samt sikre en hensigtsmæssig udvikling i kommunen. I denne kommuneplanrevision har vi især haft fokus på temaerne kulturarv, turisme, landskab og jordbrug. Du kan læse mere om kommuneplanrevisionen i boksene om ændringer. Forslag til Kommuneplan 2013 er en digital kommuneplan. En af de store styrker ved en digital plan er, at den er nem at søge i. Det gælder både overordnede linjer og detaljerede fremtidige bestemmelser, der gælder for ens egen ejendom og for naboområderne, hvor man bor eller driver virksomhed. Byrådet håber, at mange vil benytte sig af muligheden for at orientere sig i den nye kommuneplan, og at der kommer gode input til os, inden vi vedtager den færdige kommuneplan ultimo get på: Se kommuneplanforsla Med venlig hilsen lan2013 Svendborg Byråd ep svendborg.dk/kommun 2

3 Turisme og vækst Den aktuelle turistomsætning i Svendborg Kommune: Turistomsætning 0,6 mia. kr./år overnatninger/år Temaet om turisme er revideret med afsæt i Svendborg Kommmunes deltagelse i Udvikling Fyns fælles turismeinitiativer og i den sydfynske, tværkommunale udviklingsorganisation Naturturisme I/S. Afsnittet udgør Svendborg Kommunes sammenhængende turistpolitiske overvejelser, og der er medtaget nye mål, strategier og indsatser. Turisme er en vigtig og voksende del af det samlede erhvervsliv i Svendborg Kommune. Byrådet ønsker at understøtte turismens vækst og sikre gode rammebetingelser for turisterhvervets udviklingsmuligheder. Samarbejde skal bidrage til at skabe øget vækst i turismen med flere gæster og oplevelsestilbud, der kan bidrage til flere og nye arbejdspladser inden for turisterhvervene bredt. Sammenspil med andre interesser Byrådet ønsker at opnå samspil og synergi mellem turisme og kommunens andre indsatser indenfor, kultur, fritid og friluftsliv og udnytte sammenhængen mellem udvikling af turisme, oplevelsesprodukter og øget bosætning. Kystturisme Kystturisme er den mest udbredte turismeform i Svendborg Kommune. Ved kysterne stilles skrappe krav til kommunernes planlægning. Kommuneplanen skal sikre den rigtige balance mellem turisme og natur- og landskabsværdier. Formulering af sammenhængende turistpolitiske overvejelser er en forudsætning for lokalisering af nye ferie- og fritidsanlæg i nærheden af kysten. Videnscenter for Kystturisme vil i samarbejde med Svendborg Kommune lave en plan for turisme og oplevelser med fokus på kysterne i Det Sydfynske Øhav. Turismen skal fremmes ved samarbejde på mange niveauer I vinteren 2012/13 har Svendborg Kommune taget initiativ til en række dialogmøder med turismens aktører i Svendborgområdet og i Udvikling Fyn/Destination Fyn. Svendborg Kommune vil også fremadrettet samarbejde med lokale, regionale og nationale aktører om at udvikle turismen på Sydfyn med nye produkter og understøttende planlægning. Svendborg og Lundeborg Der ændres ikke på den konkrete planlægning for turisme i Kommuneplan Svendborg by er med sit kulturmiljø, byliv, sine kulturoplevelser og shopping det naturlige centrum og porten for mange turisters oplevelser i Det Sydfynske Øhav. Lundeborg med omkringliggende aktiviteter er kommunens andet besøgsområde for turister. Ny feriebebyggelse? For at styrke turismen og overnatningskapiciteten er det byrådets mål, at muligheden for planlægning for ny feriebebyggelse i den kystnære zone undersøges: Svendborg - Ferieovernatning i by- og havnemiljøet. Område ved Storebæltskysten - Børnefamilier og eventyrlige oplevelser. Område ved Fynskysten mod Svendborg Sund og Øhavet - Bæredygtig byggeri og kvalitetsfødevarer. Område på Tåsinge - Det blå friluftsliv og velvære. 3

4 Grøn-blå struktur Kommunerne har ansvaret for at beskyttede naturinteresser og bevaringsværdier i det åbne land, som bl.a. omfatter natur, de økologiske forbindelser, landskab, kulturhistorie og geologi. Samtidigt skal kommunen sikre udviklingen gennem den fysiske planlægning. Kystlandskabet har en særlig høj værdi. Derfor stiller planloven særlige krav til planlægningen i nærheden af kysten. Kommuneplan introducerer en grøn-blå struktur, der beskriver den overordnede landskabsstruktur i Svendborg Kommune. Tåsinge og småøerne. Langs kysten ligger en række af kommunens værdifulde naturområder: Vejlerne, Monnet og Thurø Rev. Landbrugsfladerne Mellem de markante landskabsstrøg ligger landbrugsfladerne, som varierer i deres landskabelige udtryk. Generelt for dem er dog, at landskabet typisk er forholdsvist tæt bebygget, og at bevoksning i form af levende hegn i markskel og langs vejene er hyppige. Bakkelandet Bakkelandet dækker de skovrige, bakkede og varierede landskaber, hvor koncentrationen af små naturområder er høj. Den komplekse anvendelse af arealerne skaber typisk små og mellemstore landskabsflader. De stedvist højtliggende bakkelandskaber i Svendborg Kommune rummer flere steder markante udsigter især ved Egebjerg Bakker, Dongs Højbjerg, Gudbjerg Højbjerg og Bregninge Bakker. Ådalene Ådalene i Svendborg Kommune er typisk ret tydeligt markeret i terrænet og gennemskærer landskabet fra bakkelandet og ud til kysten. Ådalene udgør sammenhængende landskabsstrøg, der ud over selve vandløbet typisk indeholder en stor andel af naturområder, ekstensivt drevne arealer, skov og krat. Og de er ofte fri for anlæg og bebyggelse. De mest markante ådale findes ved Kongshøj Å, Stokkebækken, Tange Å, Vejstrup Å, Syltemade Å og Hundstrup Å. Kystlandskaberne Kystlandskabet udgør en særligt identitetsskabende del af Svendborg Kommune med den i alt 176 km lange kyststrækning på Fyn fra Fjællebroen og op til Revsøre og rundt om Thurø, Landskab, hvor middelstore dyrkede marker, lange levende hegn og bevoksning på diger og små gårde karakteriserer det åbne land. Ny landskabsanalyse giver grundlag for målrettet beskyttelse og tilpasning For hvert landskabsområde er lavet detaljerede beskrivelser og vurderinger. På baggrund af vurderingerne er der opstillet strategiske mål for, hvordan de enkelte landskabsområder/delområder skal beskyttes og udvikles. Disse fungerer også som administrationsgrundlag i f.eks. landzonesager. Temaet om landskab og kyst er revideret på baggrund af en ny analyse af landskabskarakteren. Landskabet er delt op i 23 landskabsområder med forskellige strategier og indsatser. Der er foretaget en ny afgrænsning af kommunens særligt værdifulde landskaber, og der er opstillet nye strategiske mål for landskabet. Afsnit om kystnærhedszonen og badeinteresser er i det væsentlige videreført. I afsnittet om bade- og bådebroer er udpegningen justeret med en zone for blå støttepunkter. Eksempel på landskabsbeskrivelse - uddrag af landskabskarakteren for Vormark Moræneflade Bølget til blødt storbakket landskab med en overordnet orientering mod kysten i øst. Intensivt dyrkede marker følger landskabets bølgede form og brydes stedvist af de sporadisk bevoksede diger og fragmenterede levende hegn. Spredt på markerne og trukket tilbage fra vejene ligger små til middelstore gårde med så stor indbyrdes afstand, at udtrykket bliver et sporadisk bebygget landbrugslandskab. Bevoksning omkring sommerhusområderne ved kysten, i områdets dalstrøg og enkelte småskove supplerer landskabet især mod nord og mod øst ved kysten. Den sporadiske bevoksning og terrænets form giver mulighed for kig henover større dele af landskabet. Karakteren præges således af åbne til transparent afgrænsede rum i middel til stor skala suppleret af en bebyggelse i middel skala. Fra de 4

5 øvre dele af karakterområdet findes lange kig over det enkle landskab mod øst mod kysten. Især øst for Hesselager findes en markant udsigt over landskabet mod øst. [...] Eksempel på strategi og indsats for landskabsområdet Landskabet bag kystforlandet og området ved Pureskov 14.M1 - karakteristisk og god tilstand Områdets uforstyrrede præg skal så vidt muligt bevares. Nyt byggeri bør holdes lavt og placeres således, at det ikke bryder de lange kig, som findes henover landbrugsfladen. Dette kan bl.a. ske ved at placere byggeriet lavt i terrænet og etablere skærmende beplantning som i form og artsvalg afspejler den eksisterende bevoksning, dvs. fragmenterede løvtræs bevoksninger, som dækker dele af bebyggelsen. Landskabsområdet Vormark Moræneflade med delområder Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan2013 Grøn-blå struktur Bakkelandet Ådalene Kystforland 5

6 Planlægning for landbrug Landbruget og gartneriet optager ca. 63 % af arealet i Svendborg Kommune, og skovene udgør ca. 14 %. Strukturudviklingen går i retning af større og mere intensive brug, især inden for svineproduktion. Store investeringer medfører, at landbruget har et behov for investeringssikkerhed. Samtidig påvirker de store brug omgivelserne mere end mindre brug. Det stiller krav til placering i forhold til omgivelserne. Byrådet vil arbejde for et mangfoldigt jordbrug, der drives i gensidig respekt med omgivelserne. Kommuneplanen indeholder retningslinjer, som sikrer de jordbrugsmæssige interesser, herunder særligt værdifulde landbrugsområder, arealer til lokalisering af store husdyrbrug og arealer til lokalisering af biogasanlæg i forhold til byvækst og anden arealkrævende anvendelse. Der er tale om en positiv planlægning, som ikke begrænser jordbruget uden for udpegningen, men sikrer, at de særligt værdifulde landbrugsområder, arealer til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg så vidt muligt friholdes for andre aktiviteter, der kunne give begrænsninger for jordbruget. Der stilles dog samtidigt krav til landbruget. Kommuneplanen indeholder retningslinjer for bl.a. placering af bygninger, der sikrer, at udviklingen i landbruget sker på et natur- og miljømæssigt bæredygtigt grundlag, og som minimerer konflikterne mellem husdyrproduktion og naboer. Landbrugsplanlægning Særlig værdifulde landbrugsområder Arealer til lokalisering af store hysdyrbrug Arealer til lokalisering af fælles biogasanlæg 6 Temaet om jordbrug er revideret som følge af nye krav i planloven. Der er medtaget nye mål, strategi og indsatser samt nye udpegninger af "særligt værdifulde landbrugsområder" og "placeringsmuligheder til store husdyrbrug" med tilhørende retningslinjer. I tilknytning til jordbrugsplanlægningen er foretaget ny planlægning for fælles biogasanlæg, ligeledes som følge af nye krav i planloven.

7 Temaet klima er justeret i overensstemmelse med nyt krav om planlægning i relation til oversvømmelsesrisiko og opdateret ud fra ny viden. Målene er konkretiseret, og der er medtaget nye retningslinjer for oversvømmelsessikring af bebyggelser i forbindelse med lokalplaner. Temaet revideres senere som et Klima-tillæg til kommuneplanen bl.a. på baggrund af en ny Klima- og energipolitik. Den lovfæstede Klimatilpasningsplan vil indgå. Klimapolitik Byrådet vedtager i 2013 en revideret klima- og Energipolitik, hvis overordnede målsætninger er, at Svendborg Kommune skal nedbringe CO2-udledningen og forberede sig så godt som muligt på klimaændringerne. Kommunen skal som minimum leve op til de statslige målsætninger. Samtidig skal der skabes så mange grønne jobs som muligt. Ressourcer under jorden Grundvandet skal beskyttes Rent drikkevand er en selvfølge for de fleste borgere i Danmark. Vi har i dag et velfungerende net af almene vandværker, der leverer rent drikkevand ud fra grundvand, der som oftest kun bliver iltet og filtreret. Andre får drikkevand fra deres egen brønd eller boring. Her bliver vandet typisk ikke behandlet, før det bruges. Denne situation er ikke en selvfølge. Store dele af EU er afhængig af overfladevand fra floder og søer. Dette vand skal renses gennem mange og komplicerede processer, inden det kan anvendes som drikkevand. Geologi Svendborg Kommune rummer landskaber med geologiske formationer, som særlig tydeligt viser, hvordan landskabet er dannet og stadig formes. Området ved Stenstrup Issø, Egebjerg Bakker, Syltemade Ådal og Egense Ås fortæller f.eks. om, hvordan istiden formede landskabet. De nutidige processer kan ses i Det Sydfynske Øhav, hvor strande, odder og klinter konstant forandres. Kommuneplanen indeholder en udpegning af områder af særlig geologisk værdi og retningslinjer, som beskytter de geologiske værdier inden for disse områder. Kommuneplanen indeholder retningslinjer, der sikrer drikkevandsinteresserne og stiller krav til boringer, indvinding af vand mv. Temaet om grundvand og geologi er justeret i overensstemmelse med Region Syddanmarks Råstofplan 2012 og de statslige vandplaner. 7

8 Hvordan udvikler og beskytter vi naturen? Gennem en lang årrække er naturen i Danmark blevet fattigere både i udstrækning og mangfoldighed. I de seneste år er udviklingen i nogle sammenhænge vendt. Der er blevet flere vandhuller, levende hegn, krat og småskove. Men de mere sårbare dele af naturen er dog fortsat i fare. Naturen beskyttes og bindes sammen Svendborg Kommune rummer værdifulde naturområder af international betydning (Natura 2000-områder). Der er særlige forpligtigelser til at sikre og styrke disse naturværdier. Men det er også nødvendigt at beskytte og udvikle kommunens øvrige naturområder for at sikre den biologiske mangfoldighed. De fleste naturarealer i kommunen er små og ligger spredt og kan med den nuværende struktur ikke opretholde den biologiske mangfoldighed. For at sikre naturværdierne for fremtiden er det nødvendigt at binde de eksisterende naturarealer sammen i et naturnetværk. Kommuneplanen udpeger derfor arealer, der vil egne sig som nye naturområder og som nye økologiske forbindelser (spredningskorridorer) og et samlet naturnetværk. Adgangen er vigtig En udbygning af naturnetværket vil også skabe bedre muligheder for længere og mere sammenhængende rekreative stiforløb. For borgene er det ofte adgangen til naturen, der er vigtigst. Temaet om natur er justeret i forhold til statens vand- og Natura 2000-planlægning samt de kommunale handleplaner. Der er endvidere medtaget ændringer som følge af ny lovgivning, ny viden eller i konsekvens af ændringer i andre temaer. Byrådet vil arbejde for at udbygge adgangen til naturen og de nærrekreative muligheder, f.eks. gennem nye kløverstier. Adgangen til kysten er et særligt fokus. Svendborg Kommune er begunstiget af en lang kystlinje, men mulighederne for at komme ud til kysten og opholde sig der, er dårlige på store dele af kystlinjen. Beskyttelse og benyttelse Der er rigtig meget at tage hensyn til, når vi planlægger i det åbne land. Opgaven i den kommunale planlægning er at afveje alle interesser bedst muligt. Dilemmaet mellem beskyttelse og benyttelse er en evigt tilbagevendede diskussion: Skal vi have natur for naturens skyld, eller skal naturen være for menneskets skyld? Det er byrådets holdning, at de kommende års store investeringer i renere vand og mere natur også skal give flere rekreative oplevelser og skabe mere attraktive byer tæt på naturen. Naturnetværket vil spille en central rolle, når kommunen skal finde arealer til flere skove, natur- og vådområder. 8

9 Shopping i Svendborg Detailhandel er en væsentlig parameter i en by eller områdes attraktivitet og for det gode liv. Derfor skal detailhandelen i Svendborg styrkes. Svendborg by skal være det naturlige valg for indkøb for alle borgere på Sydfyn. De skal ikke være tvunget til at køre til Odense - hvilket heller ikke miljømæssigt er holdbart i længden. Temaet detailhandel er i vid udstrækning uændret i forhold til tematillæg om detailhandel, som byrådet vedtog i april Svendborg bymidte er centrum Svendborg bymidte er centrum for detailhandelen. Det er her, at langt de fleste butikker ligger, og sådan ønsker Byrådet, at det bliver ved med at være. Svendborg bymidte er sammenlignet med andre lignende byer karakteriseret ved at have mange mindre butikker, især specialbutikker. Byrådet ønsker, at handelsmiljøet i den historiske bykerne skal fastholdes og styrkes med hensyn til bevaringsværdi, byrumsmæssige kvaliteter og attraktive oplevelser. Det skal fortsat være en anderledes indkøbsoplevelse i Svendborg bymidte end i Rosengårdscenteret i Odense. Svendborg Storcenter og lokale butikker Mens de små butikker ligger i bymidten, er det byrådets mål at større butikker skal ligge i og omkring Svendborg Storcenter. Området er karakteriseret ved, at det ligger i relativ nær afstand af bymidten og med god trafikal adgang. Byrådet finder det væsentligt at bevare og styrke detailhandelen i hele Svendborg Kommune efter princippet om, at daglige indkøb skal klares lokalt, men mere specialiserede varer købes i Svendborg bymidte og storcenter. Oplevelser i byerne Afgrænsningen af aflastningscentret Svendborg Storcenter er dog ændret for at give mulighed for nye større udvalgsvarebutikker. I den forbindelse er en del af aflastningscentret konverteret til et bydelscenter. Samspil med private Udvikling af detailhandel handler om mere end udlæg af arealer. Markedsføring, organisation og udvikling af nye butikskoncepter er andre elementer, der har indflydelse. Byrådet vil styrke samarbejdet mellem butikker, organisationer, investorer og kommune for at stå rustet til fremtidens konkurrence. Der er allerede taget initiativ til en tættere dialog mellem kommune og interesseorganisationerne Erhvervsforum Svendborg og Shopping Svendborg. Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan2013 Bylivskvaliteter og rekreative muligheder har stor indflydelse på, hvor vi vælger at bo og færdes. Øget regional konkurrence mellem byerne øger kravene til boligkvalitet, erhvervsbetingelser samt handels- og kulturtilbud. Bykvalitet dækker over attraktive byområder med spændende rum mellem husene, god arkitektur, rekreative, anvendelige opholdsarealer, attraktive boliger og en alsidig blanding af byfunktioner - kort sagt et indbydende sted at opholde sig. Byer omdannes i en fortløbende proces. Det går som regel langsomt, men over tid sker der forandringer. Byrådet vil styre byomdannelsen til gavn for bybilledet, borgerne og erhvervslivet. Det er en kompleks opgave, som bl.a. omfatter stillingtagen til boliger, erhverv, trafik, parkering, arkitektur, grønne områder m.m. Temaet om bykvalitet er videreført fra Kommuneplan

10 Bor du i noget bevaringsværdigt? I Kommuneplan er der udpeget 35 kulturmiljøer. Der har været mange flere i spil, men disse er valgt, fordi de er særligt karakteristiske og repræsentative for historien i kommunen. Fire karakteristiske udviklingstræk Kulturmiljøregistreringen har tydeliggjort fire udviklingstræk: Herregårdslandskaber og frugtavl Det maritime miljø Teglværksindustri og trafikknudepunkt Uddannelsesmiljøer Tværgående dialog og samarbejde Kulturarv i kommuneplanlægningen har gennem de seneste par år været fokusområde i Svendborg Kommune. Målet har været at styrke det strategiske samarbejde om bevaring, formidling og udvikling af kulturarven. Det skal bidrage til at skabe identitet i lokalområderne og nye oplevelsesmuligheder i Svendborg by og opland. Formidling er et vigtigt redskab til at sikre kulturarven. Viden om den fælles historie og kulturmiljøerne skaber større forståelse for og motivation til at bevare værdierne. Fremadrettet vil der blandt andet være fokus på videreudvikling af digitalt kulturarvsatlas, samarbejder med skoler og uddannelser, ture med lokale guider, informationstavler og -foldere (fysisk og digitalt), stidatabase, Øhavs-vandringer og involverende oplevelser. Kulturmiljøer Byer og landskaber forandrer sig, og mange steder bliver de kulturhistoriske spor udvisket eller de forsvinder helt under indflydelse af samfundsudviklingen. Det er ikke meningen og heller ikke muligt - at tage vare på alle kulturspor i kommunen. Men nogle steder er sporene så væsentlige og værdifulde, at der må tages særligt hensyn til dem. Derfor må vi gøre op med os selv, hvilke kulturværdier, der skal bevares, og hvordan de skal beskyttes. Kommunerne har til opgave at sikre kulturarven i deres planlægning. Den fysiske planlægning er et vigtigt værktøj til at bevare, udvikle og synliggøre den fysiske del af vores kulturarv. Temaet om kulturarv er revideret på baggrund af nye kulturarvsanalyser og Svendborg Kommunes deltagelse i kulturarvskommuneprojektet De fem havne. 10 Eksempel på beskrivelse af kulturmiljø - uddrag fra kulturmiljøet Ollerup højskolerne Kulturmiljøet Ollerup højskolerne omfatter et område i Ollerup, hvor der siden 1890 erne er etableret en række højskoler og en fagskole, og som kontinuerligt har udviklet sig lige siden. Området fortæller om udviklingen de frie skoler og udviklingen af den folkelige, grundtvigianske, forenings- og undervisningstradition. Det moderne samfunds særlige kropskultur ligger i forlængelse af Gymnastikhøjskolens tradition. [...] Samlet set rummer hele kulturmiljøets område store bygningsmæssige og kulturhistoriske kvaliteter, og det er tydeligt, at der særligt i de indledende faser er lagt store kræfter i den arkitektoniske og landskabelige kvalitet i området. De bærende bevaringsværdier er: Gymnastikhøjskolen med hovedbygning, stadion, svømmehal, friluftsbad, gymnastiksal og idrætsplads Håndværkerskolens hovedbygning og haveanlæg Folkehøjskolens hovedbygning, Højskolehjemmet samt diverse lærer- og forstanderboliger. Flere af bygningerne er i deres oprindelige kerne af høj arkitektonisk kvalitet og stilmæssigt en enkel og velproportioneret klassicisme og modernisme.

11 A9-hovedvejen har bundet Sydfyn sammen i årtier. Sehested fra Broholm byggede Lundeborg som en helt ny by i 1800-tallet. Den succesfulde udskiftning ses tydeligt i landskabet. Svendborg Havn er Danmarks bedst bevarede industrihavn. De 35 udpegede kulturmiljøer i kommuneplanen med eksempler. Eksempel på retningslinjer for kulturmiljøerne Inden for kulturmiljøet vist på kortet må der kun gives tilladelse til og planlægges for aktiviteter, herunder bebyggelse og anlæg, såfremt: der er tale om aktiviteter, som ikke forringer kvaliteten og oplevelsen af kulturmiljøet. de bærende bevaringsværdier ikke tilsidesættes. Læs mere på: lan2013 ep svendborg.dk/kommun 11

12 Bymønster og lokalområder Byudvikling sker på baggrund af en lang række overvejelser og afvejninger af forskellige offentlige og private interesser, da der som regel er forskellige tilgange som myndighed, investor, borger mv. Hvordan prioriteres den ene by frem for den anden? Hvor skal udviklingen ske i den enkelte by? Hvordan skal balancen være mellem udvikling i byerne og i landdistrikterne? Hvordan skal investeringer og indsatser prioriteres? Kommuneplanen beskriver et bymønster, der reflekterer den samlede kommune. Bymønsteret angiver en rollefordeling mellem byerne i Svendborg Kommune indenfor handel, arbejdspladser og boliger. Historisk har byplanlægningen i høj grad været præget af bykamp, hvor hver enkelt by og landsby kæmpede med nabobyen om vækst og udlæg af nye byområder. Men vi er er nødt til at tænke i nye baner, hvis målsætningen om at bevare og udvikle bysamfundenes identitet og særpræg, at understøtte en god adgang til offentlig og privat service samt et bredt udbud af boligtyper, skal nås. En del af løsningen er for byrådet at arbejde i lokalområder. Det er byrådets mål, at der skal være mulighed for byudvikling i alle lokalområder i kommunen. Men ikke i alle byer på samme tid. Bymønster med hovedby og lokalbyer fordelt på lokalområder i kommuneplanen. Derudover kommer landsbyerne. Bosætning og erhvervsudvikling Ingen nye arealudlæg I Kommuneplan 2013 udlægges ikke nye arealer til byformål. Med de seneste års udvikling in mente har vi rigeligt areal til de næste 12 års byudvikling. Det er desuden byrådets mål, at mindst 20 % af den samlede byvækst skal ske ved omdannelse og fortætning. Hvor skal fremtidens boliger og erhvervsområder ligge? I kommuneplanen fastlægges målene for bolig- og befolkningsudviklingen og den mere detaljerede beskrivelse af, hvor den fremtidige boligudvikling skal finde sted. Det sker ved at vurdere det samlede behov for nye boliger i planperioden på 12 år og ved at anvise de arealer, der skal udlægges til boligformål i planperioden. Det samme gælder erhverv. Kommuneplanen stiller også krav til fremtidens byggeri, f.eks. krav om friarealer i forbindelse med nybyggeri. 12

13 Tankefuld og Svendborg Havn Tankefuld er kommunens klart største byudviklingsprojekt. Her er planen, at der over den næste 30 års-periode skal skyde en helt ny bydel op med over boliger, egen skole, daginstitutioner, tilbud til ældre, lokal detailhandel og mindre erhvervsvirksomheder. Det er Byrådets mål, at Svendborg Havn bliver kommunens andet store byudviklingsprojekt. Der er ikke ændret på havnens planstatus i Kommuneplan Men det forventes, at der i planperioden udarbejdes et kommuneplantillæg for Svendborg Havn i forlængelse af byrådets behandling af en udviklingsplan for havnen. Arealer til byudvikling i hele kommunen Der ligger små og store ubebyggede arealer i og omkring alle lokalbyer i kommunen. Nogle af disse er allerede lokalplanlagt. For hele kommunen er der lokalplanlagt for grunde til boliger, fortrinsvist private. Derudover ligger der i kommuneplanen areal til yderligere boligudbygning. Rækkefølgeplanen i kommuneplanen styrer udbygningstakten for disse arealer. Temaerne om byudvikling, bosætning, boliger og erhverv er videreført fra Kommuneplan Arealer i kommuneplanen Planlagte og bebyggede arealer Ubebyggede bolig- og erhvervsområder Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan

14 uneplan 2009 Ændring ift. Komm ke anlæg og I temaet om teknis dtaget nyt afsnit me r de er forsyning g som følge af læ san om fælles bioga jordbrug), og (se ven nlo pla i v nyt kra antennemaog r ne ten an afsnittet om vens af sek kon ster er revideret som ing. gn læ an spl ab dsk lan den nye Ændring ift. Komm uneplan 2009 Temaet om kultur og fritid er videreført fra Kommunep lan Færrest mulige nabogener Sød musik eller støj? Samfundet har behov for en stabil og miljørigtig energiforsyning, telekommunikation og mulighed for at bortskaffe og genanvende affald samt håndtere spildevand. Det fordrer større tekniske anlæg, der kan påvirke omgivelserne. Kultur en væsentlig faktor for samfundsudviklingen i nutidens videns- og oplevelsessamfund. Hver kommune må finde sit unikke særpræg. I Svendborg Kommune kan vi være stolte af eksempelvis musikmiljøerne, film- og scenekunsten, idrætten, nye skud på det kulinariske felt og enestående oplevelseslandskaber. Aktiviteterne bæres i høj grad af et rigt foreningsliv og de mange ildsjæle og netværk. Det er de færreste, der vil bo ved siden af vindmøller, biogasanlæg, telemaster og lignende. Svendborg Kommune har dog en forpligtigelse til at arbejde for regeringens mål indenfor f.eks. vindenergi. Byrådet har besluttet, at der i planperioden skal laves en ny vindmølleplan som et tematillæg til kommuneplanen. Borgernes krav til fritidsaktiviteter giver dog også problemer. Støjende frtitidsaktiviteter såsom skyde- og motorcrossbaner og sejlads med vandscootere kan støje voldsomt. Men disse aktiviteter skal være et sted. Kommuneplanen forsøger med regulering og udpegninger af særlige placeringsmuligheder at skabe plads til alle. Kommuneplanen skal sikre, at der kan ske en udvikling af de anlæg, der er nødvendige for samfundet, og at det sker under størst mulig hensyn til landskabet, de kulturhistoriske værdier og med færrest mulige miljøgener, visuelt, forureningsmæssigt og støjmæssigt. 14

15 Placering af offentlig service Det er de store borgerrettede serviceområder såsom børn og unge, ældre og borgere med særlige behov, der for alvor fylder i kommunens budgetter. Der er derfor konstant behov for en prioritering af kommunens serviceudbud. At det er en vanskelig opgave understreges desuden af, at nogle af serviceområderne er underlagt statslig styring. Befolkningsudviklingen og fremtidige ændringer i befolkningens alderssammensætning vil stille den offentlige service overfor markante udfordringer. For at optimere de kommunale investeringer i skoler, daginstitutioner, plejecentre m.m. er det derfor vigtigt at sikre et tæt samspil med de øvrige plantemaer i kommuneplanen, herunder byudvikling af boligområder, trafikplanlægning og fritidstilbud. Temaerne om børn, unge og uddannelse og social, ældre og handicap er opdateret og indeholder enkelte justeringer som følge af ny befolkningsprognose og kommunens strategiske initiativer på området, f.eks. ny skolestruktur. Mobilitet og trafik De senere års stigende fokus på sammenhængen mellem transportadfærd og klimaproblemer sætter den samlede mobilitet i et lokalsamfund som Svendborg Kommune på dagsordenen. Det er bl.a. byrådets mål at: reducere den samlede biltrafik ved at fremme den kollektive trafik og styrke cykeltrafikken, minimere transportbehov ved byomdannelse og byudvikling, sikre en overordnet trafikstruktur, der styrker Svendborgs rolle som regionalt center, bidrage til opfyldelse af regeringens mål om stabilisering af energiforbruget, reducere den trafikskabte støj- og luftforurening, nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter. Lokalisering af ældreboliger i kommunen. Kommuneplanen indeholder desuden vej- og stireservationer som en del af planerne for fremtidige infrastrukturanlæg, bl.a. en ny vej til Faaborg og en vejomlægning af rute 9 henover Tåsinge. Læs mere på: svendborg.dk/kommuneplan2013 Temaet om trafik og infrastruktur er videreført uden ændringer. I planperioden forventes arbejdet med en overordnet mobilitetsplan, hvor trafikemnerne vil indgå. 15

16 get på: Se kommuneplanforsla lan2013 ep svendborg.dk/kommun Kom gerne med din mening Byrådet i Svendborg Kommune har den 25. juni 2013 besluttet at sende forslag til Kommuneplan i offentlig høring. Hele forslaget til kommuneplan kan ses på hjemmesiden: Hvis du har bemærkninger til kommuneplanen kan du frem til den 16. september 2013 sende dem til eller til Svendborg Kommune, Kultur, Erhverv og Udvikling, Ramsherred 5, 5700 Svendborg Kommuneplanen bliver vedtaget endeligt af byrådet i slutningen af Det sker, når de bemærkninger, der er kommet i høringsperioden, er blevet behandlet af byrådet. Herefter vil det nuværende og kommende byråd arbejde for gennemførelse af Kommuneplan Gåtur og debatmøde om kommuneplanen Fem temaer har været gennem en større revision i den nye kommuneplan. Det kan du høre mere om ved tre debatmøder i august og september, hvor politikere fra byrådet stiller op til debat. Ud over de fem temaer vil alt det andet i kommuneplanen selvfølgelig også være til debat. Alle møderne indledes med en times gåtur i området, hvor vi ser konkrete eksempler på, hvad dagens tema betyder for borgere og virksomheder. Tema: Landbrug, landskaber og det åbne land - torsdag den 22. august 2013 kl mødested rådhuset i V. Skerninge, Svendborgvej 135 Tema: Turisme - torsdag den 5. september 2013 kl mødested Maritimt Center, Havnepladsen i Svendborg. Tema: Kulturarv onsdag den 11. september 2013 kl mødested Stokkebækskolen, Skolevej 50 i Hesselager

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Kommuneplan 2009-2021

Kommuneplan 2009-2021 Informationsfolder Forslag til Kommuneplan 2009-2021 Information om svendborgs kommuneplanforslag 2009-2021 Forslag til Kommuneplan 2009 til 2021 er nu offentliggjort og kan nu ses på internettet. Det

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommuneplan 2009-2021 Det Grønne Råd Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt

Invitation til debat. Kommuneplan 2009-2021. Fremtidens Odense kort fortalt Invitation til debat Kommuneplan 2009-2021 Fremtidens Odense kort fortalt Kommuneplan 2009-2021 Debatperiode Du sidder her med byrådets forslag til konkrete planer for, hvordan Odense skal udvikle sig

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land

Kulturarv i Hjørring Kommune. Plan09 Netværk om det åbne land Kulturarv i Hjørring Kommune Plan09 Netværk om det åbne land Visionen Tænk hvis.. Kulturministeren i 2015 indledte konferencen Kulturarv identitet og oplevelser med: Hjørring Kommune har vist hvordan kulturarv

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

ODENSE LETBANE 1. ETAPE

ODENSE LETBANE 1. ETAPE 1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge

Læs mere

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området

Notat. Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering. Beskrivelse af byen og området Notat Centerområde i Lumsås redegørelse for kystnær relokalisering 28. maj 2013 Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af I Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred udlægges der et nyt centerområde 2C2 i Lumsås

Læs mere

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet. Indhold Kelleris, Espergærde...2 Hornebyvej 71, Hornbæk...4 Harboesvej, Hornbæk...6 Ørsholtvej 25, Gurre...8 Birkehegnet, Ålsgårde...10 RIKA Plast, Saunte Bygade...12 1 Kelleris, Espergærde Lokalitet Espergærde

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring

Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse for Kommuneplan 2013 - ændringer eller afværgeforanstaltninger på baggrund af miljøvurdering og den offentlige høring Sammenfattende redegørelse Kommuneplan 2013 består for kommunerne

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014.

Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014. Forslag Planstrategi 2016 var i offentlig høring som Planstrategi 2014 fra d. 7. oktober 2014 til d. 2. december 2014. I forbindelse med arbejdet med en ny lokalplan for Ærøskøbing, besluttede Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Forslag til kommuneplan 2013-2025

Forslag til kommuneplan 2013-2025 Forslag til kommuneplan 2013-2025 Forslag til Kommueplan 2013 er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 11. december 2012, og. plan-kultur@faaborgmidtfyn.dk mere om hvad en kommuneplanens retsvirkninger.

Læs mere

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21

Øksendrup Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 21 Levende hegn langs bivejene er karakteristisk for området. Fra registreringspunktet set mod syd. Fra registreringspunktet set mod nordvest.

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820

Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820 Tønder Kommune 22. juni 2009 Teknisk Forvaltning Jnr. 2001947 dl12bn Dok.nr. 2154820 N O T A T Emne: Oversigt over korttemaer Kilde: Baggrund: De eksisterende kort i kommune og regionplan Der gives her

Læs mere

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej

Screening Lokalplanforslag 066-510 Offentlig og privat service ved Tøndervej FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Offentlig og privat service ved Tøndervej Skærbæk

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13

Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Notat Nyt indhold i forslag til Kommuneplan 13 Forslag til Kommuneplan 13 viderefører i betydeligt omfang indholdet i den nuværende Kommuneplan 09. Det nye indhold i forslaget til Kommuneplan 13 bygger

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023)

Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Status på indsatser fra forrige planstrategi (2011-2023) Indsats Gennemført Under gennemførelse Passiv Kommentar I nærkontakt med verden Politisk og strategisk arbejde for beslutning om en fast HH-forbindelse

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer

Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Notat Lovgivningsmæssige hensyn og kommuneplaninteresser som baggrund for forslag til nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer Sag: 04.18.10-P15-1-14 Henriette Rantzau Almtorp Plan og kultur

Læs mere

Borgeren i centrum. Grøn udvikling

Borgeren i centrum. Grøn udvikling Plan og Agenda 21 strategi - September 2011 Borgeren i centrum Erhvervsudvikling Byudvikling Grøn udvikling Her kan du læse mere: Plan og Agenda 21 strategien får du ved at henvende dig i Borgerbutikken

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013

2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Notat Center Plan Byg og Vej Journalnr: 01.02.03-P15-11448-11 Ref.: Joan Bak Korsholm Dato: 24-05-2013 2. Ændringsnotat til Forslag til Kommuneplan 2013 Med udgangspunkt i Notat om indsigelser har Forvaltningen

Læs mere

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.

Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59

Billede mangler. Egense Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Billede mangler Egense Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 59 Egense Moræneflade set fra registreringspunktet mod øst. Det kontrasterende delområde Egense Ås set fra nord.

Læs mere

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen

Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Sammenfattende redegørelse til miljøvurderingen Indledning Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en miljøvurdering af en plan, hvis det vurderes, at den kan have en

Læs mere

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning:

Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning: attraktive Fyn attraktive FYN Den fynske byregion skal kendes for livet i flere hastigheder. Det sted i Danmark, hvor uddannelse og karriere går hånd i hånd med en spændende fritid. Vi vil øge bosætningen

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

Forslag til: Udviklingsplan 2014-18

Forslag til: Udviklingsplan 2014-18 Forslag til: Udviklingsplan 2014-18 Forslag til Udviklingsplan 2014 Forslaget er vedtaget af Odder Byråd den 6. oktober 2014 Høring fra onsdag den 5. november 2014 til og med fredag den 2. januar 2015

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

Screening. Rømø. Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen

Screening. Rømø. Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse ved Lyngvejen FORSLAG Scoping Kommuneplantillæg nr. 02-630, Område til tekniske anlæg, Lokalplanforslag 061-630, Geotermisk Varmeproduktionsanlæg i Tønder Screening Lokalplanforslag 054-710, Mindre område til fritidshuse

Læs mere