år man tænker tilbage, handler meget af det, man husker, om barndomshjemmet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "år man tænker tilbage, handler meget af det, man husker, om barndomshjemmet"

Transkript

1 Da legen blev alvor Af Else Berenth N år man tænker tilbage, handler meget af det, man husker, om barndomshjemmet og forældrene. Især om forholdet til ens mor. Noget I har oplevet sammen, noget hun har gjort for dig, eller noget, som du gerne ville have gjort for hende, men som du ikke fik gjort. Mors ansigt er det første, vi ser, når vi kommer til verden, og for mange af os er det måske også det sidste, vi ser for vores indre blik, når vi skal forlade den igen. Hun er gennem hele livet med i vores tanker, også når vi bliver gamle, og det gælder for millioner af mennesker verden over. Vi synes måske, at sangen Mor er den bedste i verden blot er en sentimental popsang, men den siger med meget enkle ord, hvad de fleste af os føler. Min mor som 24-årig, efter maleri af Astrid Andreasen. Det handler min historie blandt andet om. Min mor, som hed Anna, var den vigtigste person for mig. Hun kom til at give mig 17

2 livet ikke én, men to gange. Anden gang var en dag i min barndom, da jeg legede med Hans fra nabogården. Fra jeg var 4 til jeg var 6 år boede jeg sammen med mine forældre i et stråtækt bindingsværkshus på landet på Fyn. Der havde de et lille gartneri. Mit barndomshjem på Fyn. Blandt mange minder herfra står især ét klart i min erindring. Det stammer fra en forårsdag i april. Min mor gav mig varmt tøj på, før jeg gik ud i haven. En par hjemmestrikkede, uldne gamachebukser og en tyk trøje, som min moster havde strikket til jul. Et par år før havde jeg fået en dukke i julegave af min mormor og morfar, som boede på en lille gård i nærheden. Her blev julen fejret sammen med onkler, tanter, fætre og kusiner. Straks vi kom, løb jeg altid ind for at se, om den marcipangris, min mormor lavede til mig, også i år stod på øverste hylde i køkkenet, som den plejede. Det var meget vigtigt. 18

3 Dukken, som var ca. 40 cm høj, var lavet af celluloid, et materiale, der kan sammenlignes med nutidens plastic. Dens arme og ben kunne bevæges, og jeg kaldte den Hans efter min legekammerat. Dukken havde en rød dragt på, som min moster havde strikket. Hans var på min egen alder og boede på en gård i nærheden sammen med sine forældre og to lidt ældre brødre, Søren og Poul, som var 6 og 7 år. Jeg syntes, de to drenge var meget store. De kunne så meget, f.eks. lave lygter ved at udhule en stor roe, skære huller til øjne, næse og mund og sætte en lysestump ind i den. De vidste også, at jeg skulle have en lillebror eller en lillesøster, længe før jeg havde fået det at vide af min mor. Dukke Hans, som jeg havde fået i julegave et par år forinden. 19

4 Drengenes forældre var en aften i august 1930 til aftenkaffe hos mine forældre. Mens der blev snakket i stuen efter kaffen, gik Søren, Poul, Hans og jeg i den lune aften ud i haven, hvor vi stod ved gavlen af huset og så op mod stjernerne. Nå, sagde en af de store drenge grinende, storken har nok været på besøg hos din mor. Hvad mener du? Din mor har lagt et stykke sukker i vindueskarmen til storken for at få den til at komme med en lillebror eller en lillesøster til dig. Ved du ikke det? Det gjorde jeg ikke, og jeg blev genert over, at drengene vidste noget så personligt om min mor. Noget, som jeg ikke selv hverken forstod betydningen af eller havde hørt tale om før. At det var storken, der kom med de små børn, var bestemt ikke nogen nyhed for Søren og Poul. Men de var jo også så store. Det syntes jeg også, at Hans var, lige indtil den dag, jeg ventede ved køkkendøren til hans hjem og så hans mor klæde ham på efter middagssøvnen. Drengen lå på maven på hendes skød, mens hun knappede hans livstykke i ryggen! Brugte drenge livstykker til at holde de strikkede strømper oppe? Det vidste jeg ikke, og jeg syntes, det var ydmygende for ham at ligge der og blive klædt på som en lille baby. Han var dog næsten 5 år gammel. Altså et halvt år ældre end jeg. Og så var han en dreng! Den dag tabte han ikke så lidt i min agtelse. Men jeg blev altid glad, når Hans kom og spurgte, om jeg ville lege. Så gik vi ud i sandkassen, som min far havde lavet. Den stod på gårdspladsen under det store kastanjetræ. Der fik vi mange timer til at gå med at blande sand og vand sammen og lægge dejen i små bageforme, som min mor havde givet os. Når blandingen tørrede i solen, kunne formene vendes om. Kagerne, som kom ud, satte vi på kanten af sandkassen, hvor de blev helt tørre og hårde. Så blev min mor inviteret til at komme og smage på vores bagværk. Den bestemte forårsdag i 1931 var Søren og Poul fulgt med hen til mig. Det var usædvanligt, at de to store drenge kom, og de 20

5 syntes slet ikke, det var morsomt at lege i sandkassen. Derfor gik de snart fra os og over på marken på den anden side af vejen. Her var der en mergelgrav, og de begyndte at kaste sten i vandet. Mergel er en kalkholdig lerart, der især tidligere blev brugt til jordforbedring. På mange marker rundt om i landet blev der dengang gravet store huller, helt ned til grundvandet, for at få så meget mergel op som muligt. Det vandhul, der stod tilbage, når gravearbejdet var slut, og når der var faldet en del regn, lignede en lille sø. Sådan en vandfyldt mergelgrav er meget dyb. Det varede ikke længe, før Hans og jeg løb over på marken efter hans brødre for at se, hvad de havde fundet på. En mergelgrav på en mark. De syntes vist, vi var nogle irriterende, små rollinger, der løb i hælene på dem, men de kunne godt lide, at vi beundrede dem, sådan som mindre børn plejer at beundre dem, der er ældre. Jeg kan huske, der voksede små, gule blomster, følfod, på marken, og at jeg plukkede nogle af dem for at give dem til min mor. Hans ville se på, hvad Søren og Poul lavede, og det varede 21

6 ikke længe, før jeg også hellere ville være med der, hvor der skete noget. Vi så, at de i et godt stykke tid kastede sten så langt ud i vandet, som de kunne. På et tidspunkt, da de blev trætte af det, lagde de mærke til min dukke og tog den fra mig. Jeg holdt fast i den og protesterede, men der var ikke noget at gøre. De var de store, og nu tog de tøjet af dukken, kastede det fra sig på jorden og lo ad den nøgne dukke. Skal vi se, om den kan svømme? sagde den ene dreng og kastede dukken ud i mergelgraven, hvor den flød rundt. De fandt nogle lange pinde, som de brugte til at skubbe den længere ud med hver gang, den nærmede sig bredden, hvor jeg stod og prøvede at få fat i den. Jeg græd og løb frem og tilbage for at få fat på dukken. Men drengene var ligeglade. Det var dem, der havde magten. De syntes, det var morsomt at drille mig og se mig løbe fra den ene side af mergelgraven til den anden, mens de blev ved at skubbe dukken væk fra bredden, når jeg nærmede mig. Jeg græd og græd, mens drengene lo. Legen var morsom for dem, men den blev mere og mere alvorlig for mig, som gang på gang forgæves prøvede at få fat i den dukke, jeg holdt så meget af. Gården, hvor drengene boede, lå tæt ved, og på et tidspunkt kunne vi høre, at drengenes mor, Kirstine, kaldte på sine børn, fordi det var frokosttid. Drengene glemte drilleriet og skyndte sig at løbe hjem sammen med deres lillebror; hen over marken, hjem til gården, mens jeg blev stående og så min dukke flyde på vandet et stykke fra bredden. Nu var her ikke nogen, der kunne skubbe den ud på midten af mergelgraven, så jeg tog et skridt for at hente den. Men jorden var fedtet, jeg gled i mudderet og faldt i vandet. Jeg kan huske, at det var meget koldt, men ikke, om jeg fik fat i dukkens ben, 22

7 før vandet lukkede sig over mit hoved. Jeg kan også huske, at jeg følte vandet trænge ind i mit strikkede tøj, og at jeg blev bange. Indtil nu kan ingen have fortalt mig om oplevelsen. Det er min egen erindring, og drengene vidste ikke, at legen nu blev til alvor for mig. Efteråret forinden havde jeg fået den lillebror, som Søren og Poul havde forudsagt, og min mor havde derfor travlt inde i huset. Hvordan det gik til, at hun netop nu åbnede døren og kiggede ud for at se, hvor jeg var, kan ikke forklares. Hun kan have hørt mig græde og lagt mærke til, at gråden pludselig standsede. Eller det var måske skæbnen, der greb ind netop i det øjeblik, så hun opdagede, at jeg faldt i vandet. Hun blev meget forskrækket, skyndte sig at løbe over gårdspladsen, ud på marken og hen til mergelgraven. Her fik hun hurtigt fat i mig, som lå inde ved bredden. Jeg havde kun nået at tage et enkelt skridt ud i vandet, før det lukkede sig over mit hoved. Mor løftede mig op og bar mig hjem, mens vandet drev ned på jorden fra min strikkede dragt. Jeg husker, at jeg hørte hende græde, da hun bar mig, og jeg husker, at mens hun gik, åbnede jeg øjnene og så skyerne på himlen over mit hoved. Et støbejernskomfur af samme type som min mors. Hjemme i det varme køkken hentede mor vand, som stod i en kedel og snurrede på komfuret. Hun hældte det i en balje og gav mig et bad. Så frotterede hun mig tør og varm, og fik blodet til at cirkulere hurtigere i min krop. Jeg kan ikke huske, om jeg blev lagt i seng bagefter, eller om jeg sad på skødet hos 23

8 min mor i det hyggelige køkken. Men jeg kan huske, at hendes øjne var bange, og at hun havde grædt, da hun bar mig hjem. Det havde jeg aldrig set før, og det gjorde et stort indtryk. Min far må senere have hentet dukken til mig, for jeg ved, at jeg havde dukke Hans i flere år derefter. Fornemmelsen af at mærke fødderne glide og jorden forsvinde under mig, da jeg trådte ud i vandet, eller følelsen af vandet, der lukkede sig over mit hoved, har jeg aldrig glemt. Det har siddet dybt i mig gennem hele livet. Måske er det ikke kun i tankerne, man husker. Kroppen husker også. Oplevelsen i min tidlige barndom fik stor betydning. Når jeg senere i livet har badet, enten på en badeanstalt eller ved havet, har jeg ikke kunnet overvinde min frygt for det dybe vand. Derfor har jeg aldrig villet gå eller svømme ud, hvor vanddybden er for stor til, at jeg kan nå bunden med fødderne. Min mor har uden tvivl spurgt mig, hvordan det gik til, at jeg var faldet i mergelgraven, og jeg har fortalt om Søren og Poul, der sendte dukken ud at svømme. Det kan jeg ikke huske. Jeg ved heller ikke, om hun har talt med Hans s mor om det, når hun hentede mælk ved stalddøren hos hende. Men jeg husker helt bestemt, at der var stor forskel på min mor og Hans s mor. Der var også stor forskel på stemningen i hans hjem og i mit. Min mor var en glad kvinde, der altid sang, mens hun arbejdede i huset. Hun havde som ung pige været på Ryslinge Højskole, hvor der blev sunget meget. Det var ikke kun sange fra Højskolesangbogen, men også børnesange og viser. Men når hun nåede til: Jeg elsker Carmen, Carmen elsker mig, blev jeg ked af det, græd og holdt mig for ørene, mens jeg råbte: Nej, den Carmen elsker dig slet ikke! Det kan jeg ikke huske, men min mor har senere fortalt mig det. Når hun ville drille mig, sang hun om Carmen, sagde hun med et smil. 24

9 Men jeg holdt meget af, at hun sang: Sov mit barn sov længe, når det var tid at sove til middag. Eller Nu titte til hinanden de fagre blomster små. Så måtte jeg have ordet fagre forklaret. Om aftenen ved sengetid bad vi aftenbøn sammen. Det var altid: Jeg er træt og går til ro, lukker mine øjne to. Fader se med kærlighed til mit ringe leje ned. Jeg forstod ikke ordene ringe leje. Ja, ringe og lege var godt nok, men når min mor fortalte, at mit ringe leje betød min usle eller beskedne seng, kunne jeg ikke følge med. Min seng var da god nok! Derfor måtte hun ændre forklaring, så ordene betød min lille seng. Det var bedre. Mor var god til at fortælle og lærte mig rim og remser. Jeg har fået at vide, at jeg kunne tale allerede før, jeg var fyldt 2 år. Hun lærte mig tidligt at skrive mit navn. Jeg husker, at vi sad i køkkenet, og at hun syede på sin Singer håndsymaskine, mens jeg prøvede at skrive mit navn. ELS, stod der på papiret. Der mangler et E, sagde min mor. Nej, det står der, sagde jeg og pegede på det E, jeg havde skrevet. Så lo hun og forklarede mig, at min navn skulle begynde og slutte med det samme bogstav. Det syntes jeg var overflødigt, når det var skrevet én gang. Mens mor med opsmøgede ærmer æltede dej til franskbrød, fortalte hun. Hun bagte meget, og der duftede tit af nybagt brød i huset. Det var lignelser fra bibelhistorien, jeg var glad for at høre. Især fortællingen om den barmhjertige samaritan og om lammet, der var blevet borte, men som hyrden fandt igen og bragte hjem. Det kunne jeg høre fortalt gang på gang. Da jeg mange år senere gik til konfirmationsforberedelse i præstegården i Gladsaxe, kaldte pastor Thomsen mig mit grønne håb, fordi jeg var den på holdet, der vidste mest om, hvad der står i Bibelen, og som kendte mange af salmerne. Præsten var lidt drillesyg, og da han første gang krydsede vore navne af, så han, at jeg har et mellemnavn, nemlig Merethe. Er der nogen, der kalder dig mere te? spurgte han smilende. Det var der ikke, og 25

10 ingen af konfirmanderne tog hans forslag op, så jeg slap heldigvis for drilleri. Livet blev lidt anderledes for mig, efter min lillebror blev født. Indtil da havde jeg haft al min mors opmærksomhed. Nu skete der hele tiden så meget omkring den lille dreng. Han skulle have mælk hos mor, have skiftet ble eller lulles i søvn i barnevognen. En nat vågnede jeg af et mareridt og kaldte på min mor, som kom og satte sig på sengekanten, mens jeg fortalte om min drøm: Jeg var løbet hen til en færge for at komme med, før den sejlede. Men den var allerede ved at lægge fra. Landgangsbroen var taget; om bord på færgen stod min mor og far, og afstanden til land, hvor jeg var, blev større og større. Vandet brusede op om færgen; jeg råbte og græd, men færgen sejlede, og jeg kom ikke med. Der sluttede drømmen. Min mor trøstede mig og sagde, at hun og far aldrig ville forlade mig, og at jeg skulle lægge mig til at sove igen og tænke på noget godt. Tænke på et sted, hvor jeg rigtig gerne ville være, nemlig på en eng fuld af blomster, som jeg måtte plukke. Den erindring har jeg aldrig glemt. Dengang var der ingen Lillebæltsbro, men færger sejlede fra Strib på Fyn til Fredericia i Jylland. Min fars forældre boede i Ølgod i Jylland, hvor vi besøgte dem nogle gange om året, så derfor kendte jeg en færge. Min mor var altid gæstfri, når Hans kom på besøg. Hans s mor, Kirstine, var fåmælt og tillukket, og jeg husker ikke at være blevet inviteret ind, når jeg kom og spurgte, om Hans ville lege. Derfor holdt jeg mig på afstand af hende, fordi jeg fik opfattelsen af, at hun ikke kunne lide mig. Hun var måske blot ikke i stand til at vise samme venlighed og imødekommenhed, som jeg kendte det hjemme. Kort tid efter oplevelsen ved mergelgraven kom Kirstine en formiddag på besøg hos os. Hun og min mor talte sammen i køkkenet, imens jeg legede med vores foxterrier, som hed Plet, 26

11 og med min dukke. Pludselig kaldte Kirstine mig hen til sig og smilede til mig, hvad jeg ikke husker at have set hende gøre før. Og ikke nok med det, hun talte til mig og rakte en appelsin frem imod mig. Dengang var det helt usædvanligt at få en appelsin. Sydfrugter var en sjældenhed, da jeg var barn. Jeg kendte kun appelsiner fra juleaften, når min onkel Kristian skrællede en til mine tre kusiner og mig, som forventningsfulde stod ved hans stol. Vi mærkede appelsinens duft og så, hvordan han kunne skrælle den, uden at skrællen gik i små stykker, men endte som en fin spiral. Til sidst delte han omhyggeligt appelsinen ud til os i små stykker, så vi alle fire fik lige meget. Nu rakte Kirstine en hel appelsin frem imod mig og sagde, at den var til mig. Jeg husker, at jeg blev forvirret ved at opleve, at den ellers så indesluttede og noget afvisende kvinde nu var helt forandret i sin holdning over for mig. Børn er fintfølende, og de opdager med sikkerhed, hvis de er udsat for en adfærd, de ikke kan forstå, eller som de opfatter som unaturlig, usandfærdig. Sådan husker jeg, det var, da Hans s mor rakte appelsinen frem mod mig. Jeg forstod det ikke, og jeg ville ikke have den. Derfor gemte jeg hænderne på ryggen og rystede på hovedet. Hun blev forvirret, og min mor bebrejdede mig, at jeg opførte mig uartigt, som hun sagde. Jeg skulle pænt tage mod appelsinen og sige tak og undskyld. Det nægtede jeg at gøre, og der blev en dårlig stemning i det ellers så hyggelige køkken. Kort tid efter gik Kirstine hjem. Hun var vred, og hun havde puttet sin appelsin i lommen. De gule følfod, jeg havde plukket på marken, havde jeg tabt. Men senere plukkede jeg andre til min mor. Hun satte blomsterne i vand i en lille flødekande, der blev stillet i vindueskarmen i køkkenet. Og det var ikke første gang, jeg bragte hende blomster. Gennem hele mit liv har jeg givet min mor blomsterbuketter. De første anemoner, der bebuder, at foråret er på vej, 27

12 var hvert år noget særligt. Hun fik altid gennem så mange år de første anemoner, jeg så. Min mor har fortalt mig om en buket, hun særlig huskede, og det var ikke anemoner. Blomsterne plukkede jeg til hende året før oplevelsen med mit forsøg på at gå på vandet i Om foråret havde jeg set, at der var rigtig mange blomster i jordbærplanterne i et stort bed bag ved huset. Min far havde sat planterne i snorlige rækker, og med alle de hvide blomster på planterne tegnede det til at blive en fin jordbærhøst. Men det havde jeg som treårig ikke forstand på. Jeg så kun, at her var der blomster og plukkede løs af jordbærblomster, som jeg glad kom ind og gav min mor. Hun havde vanskeligt ved at vise begejstring for buketten, fortalte hun. Min far ville sikkert blive utilfreds med, at årets jordbærhøst nu blev mindre end beregnet, har hun tænkt. Men hun nænnede ikke at skælde mig ud. Det gjorde hun heller ikke, da jeg trak næsten alle de nyplantede persillerødder op og løb ind til hende med dem, mens jeg begejstret råbte: Se mor, mange fine sepillerødder! Jeg er ikke sikker på, at Hans s mor havde reageret på tilsvarende måde, hvis han havde gjort det samme i haven derhjemme. En nat var der faldet en stor meteorit ned på marken tæt ved stalden ved en anden nabogård. Mange naboer kom for at se det meget store hul, meteorstenen havde lavet i marken. Min far tog mig med, så jeg også kunne se hullet i jorden og høre om den mærkelige oplevelse. Han forklarede mig, at en meteorit er et stykke af en død stjerne. Det var virkelig vanskeligt at forstå. Kunne en stjerne dø? Umuligt, syntes jeg, som holdt af at se op mod stjernerne og at finde Karlsvognen, som min far havde lært mig at kende. Da jeg fyldte 5 år, havde jeg to fødselsdagsgæster. Det var Milred og Tove fra nabogården, hvor meteorstenen var faldet ned. Jeg ved ikke, hvorfor Hans ikke var med. Pigerne gav mig en 28

13 pose bolsjer i fødselsdagsgave, og min mor havde lavet prinsessebudding til os. Det var den bedste dessert, jeg kendte. Den bestod af vaniljebudding, som blev delt i tre dele og lagt lagvis i en form, hvor den stivnede. Der var et gult lag, et lag, farvet brunt med kakaopulver, og et lag, der var farvet lyserødt med frugtfarve. Når buddingen blev vendt ud af formen, og den varme jordbærsauce stod i kanden ved siden af, ventede der et festmåltid. Men sådan var det kun for mig, viste det sig, for de to piger ville slet ikke smage på desserten. De kendte den ikke og sagde, at de ikke kunne lide den. Jeg blev skuffet, men det blev værre endnu, da vi gik ud for at lege. Tove, som var den ældste, havde taget posen med bolsjer i lommen. Hun sagde, at vi skulle gå en tur hen over marken, så det gjorde vi. Mens vi gik, delte hun og Milred bolsjerne mellem sig uden at lade mig smage. Jeg græd og sagde, at det var mine bolsjer. Ti stille! sagde Tove. Hold op med det tuderi. Man må ikke græde på sin fødselsdag, for så bliver det regnvejr hele året. Det var ikke de venligste tanker, jeg sendte hende, men jeg turde ikke sladre, da vi kom hjem. For så ville hun måske ikke lege med mig mere. Kort tid efter skulle Tove imidlertid få afgørende betydning for min tilværelse; og det på en positiv måde. Hun, Milred og jeg sad ved landevejen, et lille stykke fra hvor vi boede, og legede. Der var en stor vandpyt, som vi morede os med at pjaske i. Hans har sikkert også været der. På et tidspunkt kom en ung mand cyklende forbi. Han standsede, kom hen til mig og spurgte, om jeg ville se hans nye cykel og prøve en tur på stangen af cyklen. Tillidsfuldt og naivt satte jeg mig op på hans cykel, som han trak op ad bakken på landevejen, mens han fortalte mig, hvor sød jeg var, når jeg smilede. Hvor pænt mit hår var, og at han godt kunne lide mine brune øjne. Han spurgte, om jeg ville kysse ham, men jeg rystede på hovedet. Det ville jeg ikke. Han var pæn, men jeg kendte ham jo ikke. Han skulle til at stå op på 29

14 cyklen og køre, da jeg hørte, at Tove og Milred var fulgt efter os og gik bag ved cyklen op ad bakken. Tove sagde gang på gang til mig, at jeg skulle komme hjem. Ellers ville hun sige det til min mor. Jeg ville ikke hjem. Det var alt for spændende at tale med den unge mand og få en cykeltur. Han sagde, at Tove skulle holde mund og gå sin vej, men hun blev ved. Efter et stykke tid satte han mig vredt ned på vejen og kørte, mens Tove skældte mig ud og sagde, at jeg var dum. Hun gik med mig hjem og fortalte min chokerede mor, hvad der var sket. Jeg var helt uvidende om, hvilken fare jeg havde været i. Senere i livet har jeg sendt Tove en venlig tanke, fordi hun reddede mig. Oplevelsen og en lang samtale med min mor lærte mig at være mere forbeholden over for fremmede. Hvad der er blevet af Tove, ved jeg ikke. Vi flyttede to år senere, men jeg har aldrig glemt oplevelsen. 30

15 I årenes kæde 2008 Af Else Berenth F redag den 1. februar 2008 var jeg sammen med 10 andre kvinder af min nærmeste bekendtskabs- og vennekreds inviteret til frokost i anledning af en venindes runde fødselsdag. Der var en god stemning, for vi har alle kendt hinanden gennem mange år. Foruden en gave medbragte jeg, for at glæde fødselaren, en festsang og en tale. Noget, jeg plejer at gøre ved en festlig sammenkomst. Men da jeg rejste mig op og som indledning ville læse nogle vers af Tove Ditlevsen fra digtsamlingen Kvindesind, gik det galt for mig. Tove Ditlevsen var netop blevet kendt som ny, ung forfatter, da jeg selv var en ung pige, og hendes digte gjorde stort indtryk på mig. Senere har sangerinden Anne Linnet sat musik til og indsunget bl.a. det digt, jeg ville læse op: Der bor en ung pige i mig. Fornemmelse af altid at være den samme person inderst inde trods vore rynker og andre alderdomstegn er genkendeligt for de fleste kvinder. Og da deltagerne i fødselsdagsfrokosten tilhørte min egen aldersgruppe, bestemte jeg mig for at læse et par af versene fra netop dette digt: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø. Hun er ikke længere mig, og jeg ikke hende, men hun stirrer på mig fra spejlet i øjnenes sø, som søger hun noget, hun ikke mere kan finde. 31

16 Hun har ikke andre i verden at spørge end mig: Hvor er mine drømme, og hvor er min tyveårs glæde? Hvor er de uskyldige smil, den alvorlige leg? Hvordan er mit pund forvaltet i årenes kæde? Da jeg var nået så langt i min oplæsning, rystede min stemme, og tårerne stod op i øjnene. Jeg vidste, at jeg næsten bød mig selv for meget ved at gå til festen, men hjemmefra havde jeg besluttet, at jeg ville klare situationen og være med til at fejre min veninde. Det viste sig, at det ikke blot var en sag om at have viljen. Der var for mange følelser involveret, og det var for vanskeligt at fortsætte oplæsningen. Det var let at se, at min bevægelse smittede af på tilhørerne, så jeg skyndte mig at få hold på mig selv og kontrol over stemmen. Jeg sagde undskyld, da jeg fandt mit talepapir og festsangen frem, der skulle hylde værtinden. Den gode stemning blev genoprettet, mens vi sang. Jeg blev ikke klar over, om nogen i selskabet havde følt det samme som jeg ved at høre Tove Ditlevsens ord, eller om min synlige bevægelse virkede så distraherende, at ordene i digtet ikke nåede ind til mine jævnaldrende venners bevidsthed, og digtets budskab derfor var gået tabt. Men hvorfor reagerede jeg så følelsesladet, da jeg læste det essentielle spørgsmål i digtet: Hvordan er mit pund forvaltet i årenes kæde? Det var første gang, jeg var ude blandt venner, efter jeg seks uger i forvejen havde haft den store sorg at miste min ældste søn. Han var stille sovet ind af en blodprop i hjertet. En let død for ham, men et chok for os, der stod helt uforberedte tilbage. Det er vanskeligt at forholde sig til døden, såvel til andres som til tanken om, at man også selv en dag skal tage afsked med livet. Her havde der ikke været mulighed for at tage afsked, for døden var kommet, før nogen kunne ane det. 32

17 Som stolt mor med mit glade barn. 33

18 Min hjerne nægtede at forstå, hvad der var sket. Derfor skrev og skrev jeg i dagene derefter mine tanker ned i et forsøg på at komme til klarhed. At indse, at vi kun har ét forsøg her i livet, og at det, han og jeg havde sammen, nu er slut. At jeg må acceptere det umulige: At han ikke er her mere. Men nogle ord i Sønnetabet, som stammer fra et digt i en islandsk saga, er uafviselige, når de siger: Såret efter min søn, det vil altid, altid stå åbent hos mig. En af mine venner siger, at hver gang man oplever noget trist, skal man for at kunne udholde livet, forsøge at tænke på noget godt. Det gode er for mig, at jeg har haft tre dejlige sønner, og at jeg stadigvæk har de to. I et splitsekund efter, at jeg var begyndt at læse Tove Ditlevsens digt, dukkede erindringen om min søn op hos mig. Om den glade baby, han var, og billedet af mig selv som ung, stolt mor. Hvor var årene blevet af, hvor var min søn nu, og hvordan var jeg blevet den 80-årige kvinde, der nu stod ved et festligt bord og forsøgte at læse et digt op med en stemme, der vibrerede? Og hvorfor risikerede jeg nu at nå ydergrænsen af min formåen? Jeg havde valgt at modtage indbydelsen, fordi fødselaren stod foran en alvorlig hjerteoperation den 1. april Hun samlede os til fødselsdagsfesten, fordi hun ville have en god oplevelse inden den forestående operation, og måske også fordi hun ikke vidste, om hun ville være her næste år. Op gennem mine teenageår sagde min far ofte for at stive min selvtillid af: Du kan, hvad du vil. Men indimellem kræver det mod at gøre det. Og du skal altid huske, at du ikke er forpligtet ud over det, du ved, du evner. Du skal altid selv være klar over, hvor din grænse går. Den 1. februar i år overskred jeg min egen grænse ved at forsøge at gøre noget, der oversteg min evne. Evnen til at beherske mine følelser. Min sorg var for ny til, at det var muligt at give andre i selskabet indtryk af, at jeg var den, jeg plejer at være. En person med styr på tingene. 34

19 Som teenager var jeg ikke altid enig med min far. Men jeg måtte give ham ret, når han gang på gang, fra jeg var helt lille, sagde til mig: Tænk, før du taler! I dag kan jeg tilføje: Lyt til dine følelser, før du taler. Find ud af, om du kan klare det, du har tænkt dig, og lad ikke hensynet til andre få dig til at overskride dine egne grænser. I forsøget på at sætte mine følelser til side for at glæde min veninde havde jeg tværtimod været nær ved at ødelægge en god stemning. Jeg indså senere i bagklogskabens klare lys, at jeg måtte give min far ret. Det ville have glædet ham. Et tilbageblik Hvordan er mit liv forløbet gennem de mange år, der er gået, siden jeg som barn ikke overskuede, at man ikke kan gå på vandet, da jeg ville hente min dukke op af mergelgraven? Hvilke karakteregenskaber genkender jeg fra den tidligste barndom som karakteristiske for mig gennem livet, i årenes kæde? Her må en egenskab som at være impulsiv og vise initiativ dukke op. I stedet for at løbe hjem og bede min mor om at hente dukken op af vandet, ville jeg uden betænkning selv prøve at få fat på den. Måske kan der også være tale om at have mod til at gøre det. Jeg viste en stor del mod, da jeg senere trodsede min mors opfordring om at opføre mig artigt over for nabokonen. Jeg nægtede det ved at ryste på hovedet og gemme hænderne på ryggen, da hun, for at udjævne en dårlig situation, rakte en appelsin frem mod mig. Jeg mærkede en mangel på ægthed, som børn instinktmæssigt føler, og jeg var ikke til salg for en appelsin. Hvis hun derimod havde vist mig varme og kærlighed, havde holdt om mig og strøget mig over håret, så ville jeg formentlig have grædt ud. Og så tror jeg, at jeg instinktivt ville have forstået, at hun var oprigtig ked af den situation, hendes 35

20 drenge havde bragt mig i og de følger, deres opførsel havde fået for mig. Kan jeg i dag genkende nogle af disse egenskaber hos mig? Er de gået igen i løbet af mit liv? Ja, helt afgjort. Gennem barndommen og senere i livet har jeg selv villet vælge mine legekammerater, mine venner og senere mine samarbejdspartnere. Ikke lade dem vælge mig. Det har som barn kostet mod og adskillige brodne pander. I situationer senere i livet har jeg også selv villet vælge, hvad jeg kunne gå ind for, har vist mod og ikke ladet mig overtale eller besnakke. Men jeg har ikke altid husket ordene om at tænke, før jeg talte, for et impulsivt menneske glemmer ofte reglen om at tælle til ti, hvis man bliver vred, føler sig såret eller er helt og fuldt optaget af en interessant opgave. Det har jeg måttet kæmpe med i alle mine leveår, og det er ikke altid så enkelt at overskue konsekvensen af en handling. Af og til er det umuligt. At spørge sig selv: Hvad vil du nu? I hvilken situation har jeg vist initiativ og mod til selv at vælge, men måske glemt at prøve på at overskue konsekvensen af mit valg? På en kvindefestival i København i begyndelsen af 1970 erne sad jeg på den store plæne i Fælledparken sammen med hundredvis af andre kvinder og lyttede til talerne. De ord, der gik igen, var: Vi kan godt, selvom vi er kvinder. Kvinder er stærke, kvinder har mod, kvinder lader sig ikke holde nede, kvinder skal være frie til selv at vælge det, de helst vil med deres liv! Det var nye toner, som gav mig den fornødne selvtillid til at prøve at få opfyldt et stort ønske. Og hvad var det, jeg allerhelst ville, og som jeg op gennem min ungdom havde ønsket at gøre, hvis man dengang havde kunnet få SU? Det vil sige, hvis der havde været mulighed for og midler til at gennemføre det? Det var at studere ved Københavns Universitet! 36

21 Efter Kvindefestivalen gik jeg ind på universitetet til studierådgiver Jakob Lange og sagde, at jeg gerne ville begynde et studium om mennesker, om deres forhold og om udviklingen i samfundet. Han foreslog kultursociologi, og det blev det. Et miljøskift På det tidspunkt var jeg ansat som sekretær på Statens Byggeforsknings Institut. En dag på min arbejdsplads var jeg med et moderne ord blevet headhuntet som gruppesekretær for en nylig nedsat tværfaglig forskergruppe på instituttet. Gruppen bestod af 11 personer. Det var instituttets første tværfaglige gruppe, og det var en helt ny samarbejdsform. Statens Byggeforsknings Institut havde udskrevet en idekonkurrence, og gruppen af unge arkitekter, der vandt 1.-præmien, indgik i samarbejde med den tværfaglige gruppe, så der var ofte møder, hvor flere end de 11 deltog. Idekonkurrencen og gruppens arbejde gik ud på, at arkitekter, ingeniører og psykologer ved møder skulle samarbejde med kommende beboere, så det blev godt for alle aldersgrupper at bo i en tæt-lav bebyggelse af overskuelig størrelse. Beboerne skulle have medbestemmelse allerede ved bebyggelsens planlægning. Den ide skulle tilpasses danske forhold. Jeg blev optaget som ligeværdigt gruppemedlem med det resultat, at jeg fik indblik i og erfaring med andet end blot at være sekretær. Det var typisk for gruppen af unge præmievindende arkitekter, at forslaget om at lade mig indgå på lige fod kom fra dem. De havde været aktive i studenteroprøret i 1968, og nu ville de vise, at de mente noget med parolerne. Det var helt nyt for en sekretær at blive taget med på lige fod. De ønskede også, at alle i gruppen fik samme løn, men der sagde direktøren og personalechefen stop! 37

22 Gruppen holdt seminarer på højskoler rundt om i landet, og hjemme på instituttet havde gruppen mange gæster. Ikke blot statsministeren, men også arkitekt Jørn Utzon kom. Han talte med os en hel eftermiddag, og den dag og den person vil jeg altid huske som noget ganske særligt. Han havde en så stærk personlighed, en karisma, en charmerende udstråling, at jeg, da han var gået, sad og så drømmende ud i luften, indtil en af arkitekterne opdagede det og leende gjorde de andre i gruppe opmærksom på min betagelse. Han pegede på mig og sagde: Se lige på Else! Hun er helt væk! Så kom jeg tilbage til hverdagen og til det store arbejde, vi var i gang med. Gruppen skrev, fotograferede og tegnede bl.a. en lærebog for arkitektstuderende, og udsendte en eksempelsamling med beskrivelse og fotoregistrering af sammenlignelige bebyggelser som f.eks. Søndergårdsparken i Bagsværd, Kingo Husene i Hel- Søndergårdsparken i Bagsværd. Et tidligt eksempel på tæt-lav bebyggelse. 38

23 singør og Fredensborghusene. De to sidste bebyggelser er tegnet af Jørn Utzon. En af arkitekterne havde en dag lejet en lille flyvemaskine, hvor der kun var plads til piloten og to passagerer. Jeg fik lov til at være den ene. Vi skulle flyve hen over Nordsjælland, fotografere bebyggelser til brug for den bog, der var under udarbejdelse, og jeg var med for at notere det, arkitekten fortalte, vi så fra luften. Men det blev ikke til noget notat, for det viste sig, at vinduet i døren ved siden af piloten, der, hvor arkitekten sad for at fotografere, var så ridset, at billederne ikke ville blive tilstrækkelig tydelige. Derfor råbte arkitekten gennem støjen fra motoren advarende til mig, som sad på det bagerste sæde: Hold på hat og briller, for nu tager jeg døren af, og så vil der komme en del vind. Det var en mild underdrivelse, for det blæste så meget, at jeg havde nok at gøre med at holde mig fast. Det var umuligt også at holde styr på min notesblok. Piloten, som åbenbart var i humør til drilleri, lod pludselig maskinen foretage et stejlt dyk, mens han pegede på en bebyggelse ved hjælp af maskinens ene vinge og sagde: Er det de dér huse, du vil fotografere? Arbejdet med gruppen var en vigtig tid i mit liv. Derfor var det nødvendigt for mig at tage stilling til, om jeg ville fortsætte som almindelig sekretær, da gruppen blev opløst efter endt arbejde. Det ville jeg ikke, og inspireret af oplevelsen på Kvindefestivalen, gik jeg som nævnt ind til studierådgiveren på Københavns Universitet. Anbefalingen fra min gruppe var så god, at jeg rødmede, da jeg læste den. Og skønt jeg var sidst i 40 erne, havde jeg en rigtig god tid på studiet. Jeg indgik i studiegrupper, hvor vi bl.a. beskæftigede os med kvindespørgsmål her og i ulandene og med migration. I de år kom mange udlændinge, migranter, fra det tidligere Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan til Danmark for at arbejde. Det var 39

24 fremmedarbejderne, der rejste, migrerede, fra deres hjemlande og tog til de industrialiserede lande for at arbejde og sende penge hjem til familien i landsbyen. Jeg nåede at tage fem deleksaminer ved universitetet og ved en afsluttende eksamen at blive exam.art. i kultursociologi. Men det var kun et skridt på vejen mod magistergraden. Så langt nåede jeg dog ikke. Det sker, at ægteskaber går itu, når man udvikler sig hver sin vej. Sådan gik det også i mit tilfælde. Efter skilsmissen fortsatte jeg mine studier, men nu på nedsat tid, fordi jeg var nødt til at tjene penge for at opretholde livet for min 11-årige søn og mig selv. De to ældste var flyttet hjemmefra. Jeg tog halvdagsarbejde som sekretær for Elevforsamlingen på Arkitektskolen i København og underviste indvandrere i dansk om aftenen under Hovedstadens Oplysnings Forbund. Kærligheden kom pludselig Det utrolige skete, at jeg mødte en dejlig mand. Jeg havde en opgave ved studiet, som gik ud på at bearbejde et talmateriale statistisk, men tal er ikke min stærke side. Ved en fest fortalte jeg min dansepartner om opgaven og spurgte, om han havde forstand på statistik. Han havde læst matematik og fysik ved universitetet, fortalte han, så statistik var ikke noget problem for ham. Vi aftalte at mødes en dag i den kommende uge, hvor han ville se på min opgave. Vi mødtes også, men det var ikke lige netop statistik, vi talte mest om den dag. Han var en åben og forstående mand med indsigt i andet og mere end matematik. Mens han læste, havde han et studenterjob i kommunens socialforvaltning, hvor han havde lært at lytte til og forstå andres problemer. Han var god at tale med og være sammen med, så det varede ikke længe, før vi var enige om at flytte sammen. Hidtil havde jeg udlejet et par værelser på 1. sal til to unge piger. Jeg havde besluttet at holde fast i huset, fordi jeg ikke men- 40

25 te, min søn kunne klare at miste sit barndomshjem og sine legekammerater samtidig med, at hans far ikke mere var til stede i familien. Hvordan ville han, der nu var 15 år, modtage den mand, jeg var kommet til at holde af? Den nyhed var jeg ret nervøs for at fortælle ham. Men da de to havde mødtes nogle gange, var der absolut ingen problemer. De fandt sammen i et kammeratskab, der stadig består. Det samme gjaldt mine to voksne sønner og resten af familien. Alle holdt af ham og var glade, da vi giftede os, og vores ægteskab har nu varet i 21 gode år. Jeg havde halvdagsarbejde, studier også på halv tid, aftenundervisning i dansk af indvandrere og samtidig var jeg mor og husmor. Det var i længden en vaklende og stressende konstruktion. Derfor blev vi efter et par år enige om, at jeg måtte sige farvel til studierne og til min aftenundervisning og søge et fuldtidsjob. Jeg havde håbet at opnå at blive mag.art. i det fag, jeg var så glad for, men nu søgte og fik jeg job som rektors sekretær ved Kunstakademiets Billedkunstskoler i København. Atter et valg Efter pensionering som fuldmægtig på Kunstakademiet stod jeg igen i et vadested. En ny tilværelse skulle vælges. Hvad ville jeg nu beskæftige mig med? Leve en almindelig, stille og rolig tilværelse som pensionist? Nej, det var ikke lige det, jeg havde tænkt mig. Ved et foredrag på universitetet om ældre i samfundet, som den gamle læge Esther Møller havde holdt for en gruppe studerende, lærte jeg hende at kende som en vidende kvinde og et venligt menneske. En af mine venner var redaktør af en bogserie med titlen Gammel? med forlaget Frydenlund som udgiver. Esther Møller skulle skrive en bog om vigtigheden af, at 41

26 børnebørn og bedsteforældre får et godt og nært forhold til hinanden. Men der kom ikke noget skriftligt fra hende, og redaktøren og udgiveren var bange for, at bogen ikke blev til noget. Jeg aftalte med redaktøren, at jeg skulle besøge Esther Møller i lejligheden i Nørregade og tale med hende i et forsøg på at inspirere hende til at begynde at skrive. Forslaget blev modtaget med glæde, også af Esther Møller, som havde samlet meget stof om emnet børn og gamle. Det var bl.a. eksamensopgaver fra forskellige uddannelser. Jeg lånte udvalgt materiale med hjem, læste det igennem og skrev en synopsis, som hun skulle se på, godkende og skrive ud fra. Men hun kom stadigvæk ikke i gang med at skrive, og deadline nærmede sig. Vi aftalte derfor at mødes hos hende, hvor jeg medbragte min interview-båndoptager. Derefter gik jeg hjem, skrev et kapitel og gav hende det til godkendelse. Det vil sige, at jeg blev hendes ghost writer. Hun syntes, bogen skulle hedde: Slig en Bedstemor som min findes ej. Den titel var jeg helt uenig i og foreslog noget mere mundret, nemlig: Vil du være med? Det er de ord, børn siger, når de opfordrer til leg. I bogen var et stort afsnit om gamle lege, så mit forslag blev godtaget. Bogen blev udgivet til tiden, og arbejdet satte mig i gang med selv at skrive. Det lå lige for, at min første bog blev Esther Møllers erindringer. Hun var en kendt læge og foredragsholder, havde ved vore mange møder fortalt mig om sit liv, og forlaget Frydenlund var interesseret i, at jeg skrev hendes erindringer. Esther Møller blev glad for bogen, som udkom i to oplag og står på landets biblioteker. Derefter blev jeg bl.a. medredaktør af en række bøger. Senest af denne bog, Spor i tiden, og før den af En dag i mit liv, 20 danske forfattere fortæller om en dag, der har gjort særligt indtryk på os, da vi var mellem 17 og 25 år. Den var jeg glad for at præsentere på Bogforum 2007 sammen med min medredaktør og flere af bogens forfattere. 42

27 At være sund og rask Det er vigtigt at gøre en indsats for at holde sig i god form, såvel fysisk som psykisk, så længe som muligt, siger samtlige af nutidens sundhedsapostle. Radioens underviser i gymnastik gennem mange år, Kaptajn Jespersen, havde en opfordring, et motto, der hver morgen lød i radioen i forbindelse med udsendelsen af hans noget militære form for gymnastikundervisning: en sund sjæl i et sundt legeme. Den idé blev taget op af Frederiksborg Amt, der for snart 10 år siden oprettede gymnastikhold for kommunens borgere i den tredje alder under mottoet Styrk din krop. Jeg har været glad for at deltage på et sådant hold gennem samtlige år. Gymnastikholdet Styrk din krop,

28 Skolernes idrætsdag i Gladsaxe, Men skønt jeg gør, hvad jeg kan, mangler der uden tvivl en hel del i, at jeg i dag kommer lige så hurtigt op af starthullerne som ved skoleidrætsdagen i Spor i tiden, tænker jeg, mens jeg ser på billedet af de fodspor på månen, det første menneske har afsat der. De spor bliver formentlig stående for altid og kan ikke viskes ud. Det samme gælder visse spor i vores erindring. De bliver stående livet ud. 44

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Balletastronauten og huskelisten

Balletastronauten og huskelisten Af Gracie Beaver Oversat til dansk af Susan Søgaard Balletastronauten og huskelisten - En fortælling for børn om hjerneskade Killingen Keiko vidste allerede som 6-årig hvad hun skulle være når hun blev

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen.

Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen. Gartner Da jeg var otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner som kælede mig på maven og på kussen. En dag da jeg var omkring otte år gammel, gik jeg ned til vores gartner mens han arbejdede i haven.

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt Af Ben Furman Oversat til dansk af Monica Borré Jespers mareridt er en historie om en lille dreng som finder en løsning på sine tilbagevendende mareridt. Jesper overnatter hos hans bedstemor

Læs mere

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers.

Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Onkel Ted 2 Jeg elskede onkel Ted. Han var verdens bedste babysitter og pervers. Egentlig er jeg for gammel til at have babysitter. Jeg er 11 år og kan sagtens være alene hjemme, men da mor og far skulle

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. . Rovfisken Jack Jönsson Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight. 1 Er du nu sikker på at du kan klare det, sagde hans mor med bekymret

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

20. DECEMBER. Far søger arbejde

20. DECEMBER. Far søger arbejde 20. DECEMBER Far søger arbejde Far er hjemme fra Roskilde, og det er rart. Bare han nu kan li sit nye arbejde, men jeg ved ikke rigtigt, om jeg bryder mig om at flytte til Roskilde. Det er langt væk fra

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2015. 25-12-2015. side 1. Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2015. Tekster. Luk. 2,1-14 For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. De ord kan sættes som overskrift over julen. Gaven er Guds. Julen

Læs mere

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København.

Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. Nu giver det mening Mette Nørgård er 36 år, arbejder med markedsføring og hjemmesider og bor med sin mand og børn i København. En vinteraften i 2012 fulgte en mand efter Mette på vej hjem fra metrostationen.

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget.

Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Mareridt er en gyserserie for dem, der ikke er bange for noget. Benni Bødker Gespenst Tekst 2011 Benni Bødker og Forlaget Carlsen Illustrationer 2011 Peter Snejbjerg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen

Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen Malene Fenger-Grøndahl Annemette Bramsen CDR FORLAG Kan man spise softice med pinde? 2011 by Malene Fenger-Grøndahl og Annemette Bramsen og CDR-Forlag Tekst: Malene Fenger-Grøndahl Illustrationer: Annemette

Læs mere

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda

Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda Alvilda n I må aldrig forelske jer, sagde vores mor til os, da vi blev 13 år. Men jeg lyttede ikke. Jeg forelskede mig i Noah. Jeg troede ikke, det ville være farligt. Jeg ville bare være som

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS

SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS SMERTEMONSTERET DER ELSKEDE AT KØRE RÆS KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne historie er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft med min egen søn

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave.

Sandheden om stress. www.xstress.dk. Ifølge Lars Lautrup-Larsen. 1. Udgave. Sandheden om stress Ifølge Lars Lautrup-Larsen 1. Udgave. Copyright 2013 by Lars Lautrup-Larsen Alle rettigheder forbeholdes. Indholdet af dette hæfte må ikke gengives helt eller delvist uden forfatterens

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig

Jeg kender Jesus -1. Jesus kender mig Jeg kender Jesus -1 Jesus kender mig Mål: Børnene får at vide, at Jesus kender og elsker dem, uanset hvem de er, og han ved hvad de laver. Tekst: Mark. 2, 13-17 (Levi kaldes til discipel). Visualisering:

Læs mere

Jeg var mor for min egen mor

Jeg var mor for min egen mor Jeg var mor for min egen mor er 25 år gammel, og har været anbragt siden hun var 7 år. I dag er hun ved at tage en erhvervsgrunduddannelse. Læs hendes historie herunder. Før i tiden var jeg meget stille.

Læs mere

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og de havde en stor myretue bagerst i Zoo. Nederst i myretuen

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer

MIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Halleluja, mere af dig -4

Halleluja, mere af dig -4 Halleluja, mere af dig -4 Mere af Guds kraft Mål: At give børn en længsel efter at blive fyldt med (mere af) Guds kraft. Tekst: 2. Kongebog 4, 18 37 (Elisa vækker en dreng op fra de døde). Visualisering:

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Alt forandres LÆSEPRØVE

Alt forandres LÆSEPRØVE Alt forandres LÆSEPRØVE Joan Bach Ludvigsen LÆSEPRØVE Alt forandres Noveller To par Han vidste, hvad hun ville sige, så snart de var gået derfra. Når de var kommet ud af opgangen og havde gået et par minutter

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

5. december Det sner og vi bliver fotograferet

5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. december Det sner og vi bliver fotograferet 5. DECEMBER I nat har det sneet, godt nok ikke så meget, men nok til, at der er dannet små snedriver, hvor der er lidt læ. På vej til skole skal jeg lige

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Københavnerdrengen 1

Københavnerdrengen 1 18. DECEMBER Københavnerdrengen 1 Vi har fået en københavnerdreng og han hedder Frederik. Det var mors idé. Hun mente, det var synd for de mange børn i København, der slet ikke fik nogen sommerferie, men

Læs mere

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal

Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Forbered dit barn til udredning på Hejmdal Det kan være en overvældende, og måske for nogle børn en uoverkommelig, oplevelse at skulle starte på en børnepsykiatrisk udredning. Det kan være svært for jer

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 -

FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - FORKLAR SMERTER TIL BØRN OG SOON TO BE TEENS CA. 11 - KÆRE DU, SOM ER FORÆLDER, BEDSTEFORÆLDER, MOSTER, FASTER, VENINDE, ONKEL ETC. Denne fortælling er skrevet ud fra en sand samtale, som jeg har haft

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

I Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere