Projekt Veje til en professionel karriere. Rapport fra en DAM-undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Veje til en professionel karriere. Rapport fra en DAM-undersøgelse"

Transkript

1 Projekt Veje til en professionel karriere Rapport fra en DAM-undersøgelse Oktober 2009

2 Forsidefoto: SpringStrings. Med tilladelse af Lyngby-Tårbæk Musikskole DAM (Dansk Amatørmusik) er en paraplyorganisation over de klassiske danske amatørkor- og orkesterorganisationer. Sekretariatsadresse: Rosenkrantzgade 31, 3., 8000 Århus C. Undersøgelsen er gjort mulig og finansieret af Kulturministeriets pulje til Projekt til udvikling af amatørkultur, amatørkunst og frivilligt kulturelt arbejde. Side 2

3 Indhold Undersøgelsens formål 4 Et eventuelt fremtidigt kursussamarbejde 4 Undersøgelsens gennemførelse 5 Undersøgelsens resultater 6 Generel kommentar 13 Det videre arbejde 13 Artikel: I spændingsfeltet mellem professionel og amatør 15 Bilagsdel - bilag 1: Projektbeskrivelse 18 - bilag 2: Respondenternes supplerende kursusønsker 20 - bilag 3: Respondenternes supplerende kommentarer 24 Side 3

4 Undersøgelsens formål Projektet har baggrund i det faktum, at alle professionelle musikere har været amatører. De fleste af dem har gennemgået en udvikling via amatørmusikkens orkesterarbejde og deltagelse i dennes kurser, stævner o. lign. Det bidrag, som amatørmusikken har ydet og kan yde i skabelsen af professionelle musikere, er således af stor betydning. DAMs formål med undersøgelsen har været at sætte fokus på dette bidrag samt hente inspiration fra den professionelle musikverden til at løfte eller udbygge kursusvirksomheden, eventuelt med henblik på øget samarbejde med den instituerede del af landets musikundervisning (konservatorier, musikskoler etc.), jf. beskrivelsen i bilag 1. En række af de foreslåede kursustemaer (bilag 2 og 3) vil amatørmusikken ikke have muligheder for at tage op. Men andre kursustyper vil være helt oplagte at udvikle, eksempelvis Markedsføring og Rekruttering, hvor en mere professionel håndtering ville komme vore orkestre og deres ledere til gode. Et eventuelt fremtidigt kursussamarbejde Der er en naturlig uddannelsesmæssig skillelinje mellem (kommende) professionelle musikere og amatørmusikere. Alligevel kan et bredere kursussamarbejde udvikles. Eksempelvis har mange i undersøgelsen efterlyst orkesterpraktik på konservatorierne, hvilket nogle af vore orkestre måske kunne bidrage med. Tilsvarende har også professionelle musikere mulighed for at frekventere DAMs dirigentkurser, hvilket nogle allerede har benyttet sig af. Med en forventet kursusudvikling omkring Markedsføring og Rekruttering vil amatørmusikken kunne tilbyde såvel professionelle som musikstuderende deltagelse. Med tilladelse af Dansk Accordeon og Harmonika Orkester Forbund (DAHOF) Side 4

5 Alt i alt tror vi, at vi med en tættere kontakt til konservatorier og musikskoler, kan nyttiggøre kursustilbud på et bredere plan til gavn for professionelle og amatører. Det er vort håb, at undersøgelsen vil skabe interesse for at få organiseret et sådant samarbejde, evt. ved oprettelse af et kontaktudvalg mellem amatørmusikken, konservatorier og musikskoler. Dette vil kunne bidrage til, at den nuværende forholdsvis skarpe skelnen mellem musikverdenens amatører og professionelle blødes op i respekt for hinandens arbejde og i et samarbejde, der ikke skader, men tværtimod styrker alle de udøvende til gavn for samfundets kulturliv. Undersøgelsens gennemførelse Undersøgelsen blev gennemført ved udsendelse af et spørgeskema til medlemmerne af landets professionelle orkestre. Det resulterede i svar fra 142 musikere, hvis gennemsnitsalder er ca. 52 år. Aldersmæssigt fordeler de sig med 5 personer under 30 år, 38 mellem 30 og 39 år, 46 mellem 40 og 49 år, 32 mellem 50 og 59 år samt 18 over 60 år. 3 personer har ikke angivet deres alder. Alle instrumenttyper er repræsenteret. Side 5

6 Undersøgelsens resultater Besvarelserne på skemaet: Spørgsmål 1: Hvor modtog du din første musikundervisning? Privat % Musikskole % Garde el. anden type musikkorps % Folkeskolen 0 -- Kommentar Musikskolerne står for en væsentlig del af begynderundervisningen, ikke mindst hos de yngre generationer, mens folkeskolen scorer et 0. Dette er ikke uventet, da folkeskolens musikundervisning i mange år har været koncentreret om det vokale. Faget hed også i mange år Sang. Instrumentbehandling har dog også indgået i undervisningen mange steder, men ikke på en måde, som har medført, at respondenterne opfatter aktiviteterne som egentlig instrumental undervisning. Selv om musikskolernes udbredelse ikke har så mange år på bagen, viser besvarelserne, at de udgør en væsentlig faktor, som i årene fremover bør gives bedst mulige rammer af hensyn til det danske musiklivs udvikling. Spørgsmål 2: Har musikundervisningen i folkeskolen bidraget til at stimulere din musikinteresse? Ja, i høj grad % Ja, i nogen grad % Ikke i særlig grad % Slet ikke % 9 Spørgsmål 2 fordelt på fødselsårene Side 6

7 Kommentar Folkeskolens musikundervisning har ifølge besvarelserne været med til at stimulere ca. 40 % af respondenterne. Det er dog en positiv oplysning, som understreger vigtigheden af denne undervisnings eksistens, selv om man også må konstatere, at folkeskolen var bedst til at stimulere de elever, der gik i skole i 1970erne. Med tilladelse af Dansk Amatør Orkester Samvirke (DAOS) Spørgsmål 3: Har du i barndommen eller ungdommen været medlem af et amatørorkester? Ja % Nej % I bekræftende fald hvor længe: >1 år år % < 3 år % Kommentar Besvarelserne underbygger tidligere rapporter, der beskriver amatørmusikkens store udbredelse som fritidsaktivitet, herunder i form af deltagelse i sociale fællesskaber og som grundlag for en professionel tilværelse som musiker. Spørgsmål 4: Hvordan vurderer du betydningen af amatørorkestertiden for din senere musikalske udvikling og professionelle karriere? Meget vigtig % Vigtig % Ikke så vigtig 9 6 % Ingen betydning 4 3 % Side 7

8 Kommentar Langt den overvejende del tillægger amatørorkestertiden væsentlig betydning for den senere udvikling til professionel. Amatørorkestrene arbejder meget seriøst og arrangerer kurser, konkurrencer, stævner og koncerter, der er med til at udvikle de musikalske evner. Spørgsmål 5: På hvilken institution har du modtaget din professionelle uddannelse? Det Kgl. Danske Musikkonservatorium % Det Jyske Musikkonservatorium % Det Fynske Musikkonservatorium 14 6 % Nordjysk Musikkonservatorium 8 4 % Vestjysk Musikkonservatorium 6 3 % Udenlandsk musikkonservatorium % Anden uddannelsesinstitution 11 5 % Privat undervisning % Herudover har 1 studeret ved Rytmisk Musikkonservatorium. Kommentar Musikkonservatorierne spiller naturligvis en hovedrolle, men flere studerende har også frekventeret anden undervisning. Den forholdsvis store andel af Udenlandsk musikkonservatorium kan forklares ved, at de respektive studerende er af udenlandsk herkomst, men senere er blevet tilknyttet et dansk orkester. Spørgsmål 6: Kunne du have lyst til at arbejde med amatører, for eksempel som dirigent eller instruktør? Ja % Nej % Ved ikke % Kommentar Det er positivt, at størstedelen af de adspurgte har lyst til at arbejde med amatører. Det bekræftes i praksis ved, at orkestrene ikke har de store vanskeligheder med at rekruttere dirigenter og instruktører, og også ved det faktum, at mange af dem fortsætter i årevis. Spørgsmål 7: Kunne du tænke dig en efteruddannelse, rettet mod arbejde med amatører? Ja % Nej % Ved ikke % Kommentar En forholdsvis ensartet besvarelse, som måske skal ses i lyset af manglende praktisk mulighed for at arbejde med amatørorkestrene på faste øveaftener og til orkesterstævner o. lign. sideløbende med det professionelle arbejde. Side 8

9 Foto: Joan Mikkelsen Spørgsmål 8: Hvis ja, hvilke fag skulle den indeholde? (gerne flere krydser) Elementær slagteknik 3 5 % Videregående slagteknik 2 3 % Instrumentation 3 5 % Hørelære 4 6 % Partiturstudier 4 6 % Andet, angiv fag: - Direktion - Arrangement - Pædagogik - Psykologi - Instrumentkendskab - Repertoire - Rekruttering - PR - Fundraising - Instruktør - Piano % 3 % 14 % 3 % 3 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % 2 % Kommentar Besvarelserne rammer i høj grad også de behov, som amatørmusikken har, men som man ikke råder over de fornødne midler til at gennemføre. Spørgsmål 9: Føler du dig tilstrækkeligt informeret om arbejdsmarkedsmulighederne for at arbejde med amatører? Ja % Nej % Ved ikke 0 -- Side 9

10 Kommentar Eftersom orientering om arbejdsmulighederne blandt amatører så vidt vides ikke indgår i konservatoriernes studieplaner, er der ikke noget mærkeligt i, at professionelle musikeres kendskab til dette område beror på tilfældigheder. Spørgsmålet er naturligvis, hvad man kan gøre ved det. På DAMs hjemmeside bør måske omtales, at amatørmusikken i høj grad benytter sig af professionel instruktion, men siden er af gode grunde ikke det første sted, en professionel musiker vil søge. En bedre idé ville måske være fremstilling af brochurer til fremlæggelse de steder, hvor professionelle musikere færdes. Spørgsmål 10: Kender du noget til amatørmusikorganisationernes dirigentkurser? Ja % Nej % Kommentar At kendskabet til eksempelvis DAMs dirigentkurser ikke er udbredt blandt professionelle musikere, har sikkert en tilsvarende begrundelse som resultatet af spm. 9. Problemet kan muligvis afhjælpes på samme måde, altså ved fremstilling og udsendelse af brochuremateriale. Spørgsmål 11: Synes du din uddannelse har været genremæssigt bred nok? Ja % Nej % Ved ikke % Kommentar Et betragteligt flertal erklærer sig tilfreds med uddannelsens bredde. Igen skal indregnes, at der i de fleste tilfælde er tale om forhold for mange år siden. Spørgsmålene var kun for konservatorieuddannede: Spørgsmål 12: I dag er der på konservatorierne et valgkatalog med valgfrie fag. Hvilke øvrige fag kunne du have ønsket dig under din uddannelse? Respondenterne har anført 85 forslag, herunder bl.a. - Arrangement og komposition - Improvisation - Direktion - Pædagogik - Rytmiske fag - Psykologi - Markedsføring og - Orkesterskole. Men paletten er meget bredere, jf. oversigten i bilag 3. Side 10

11 Foto: Joan Mikkelsen Spørgsmål 13: Mange studerende ønsker selv at fravælge pædagogikken under deres uddannelse. Synes du pædagogiske fag skal være obligatoriske eller valgfrie? Obligatoriske % Valgfrie % Ved ikke 7 5 % 6 Spørgsmål 13 fordelt på fødselsårene Kommentar Et stort flertal går ind for, at de pædagogiske fag bør være valgfrie. Igen må dog tages det forbehold, at de fleste af respondenterne har overstået deres konservatorieuddannelse for mange år siden. Side 11

12 Spørgsmål 14: Bør de pædagogiske fag placeres i starten eller i slutningen af uddannelsen? Starten % Slutningen % Ved ikke % 6 Spørgsmål 14 fordelt på fødselsårene Kommentar Flertallet går ind for, at de pædagogiske fag placeres i slutningen, men mange er dog i tvivl om placeringen. I øvrigt samme forbehold som ovenfor. Mulighed for afsluttende kommentarer på svarskemaet. Her fik deltagerne lejlighed til at kommentere undersøgelsen eller spørgsmålene. Se resultatet i bilag 2. Side 12

13 Generel kommentar Det er vores indtryk, at respondenterne har tillagt undersøgelsen betydning. Det fremgår bl.a. af den omfattende ønskeseddel (bilag 3) og af bilag 2, hvor en del har gjort sig ulejligheden med at kommentere arbejdet med amatørmusikere og den undervisning, de har modtaget på konservatoriet. Hvad det sidste angår, bør indregnes det forbehold, at hovedparten af de adspurgte udtaler sig om en konservatorieuddannelse, som de har modtaget for mange år siden, og at svarene derfor ikke nødvendigvis gælder den undervisning, der tilbydes i dag. Men der synes under alle omstændigheder at være stor interesse for den pædagogiske og psykologiske side af uddannelsen. Det videre arbejde Undersøgelsesresultaterne motiverer i høj grad DAM til at udbygge sin kursusvirksomhed og til at søge endnu tættere kontakt til den professionelle musikverdens uddannelsesinstitutioner. Derfor vil DAM arbejde videre med følgende 3 temaer: Etablering af nye kurser Som nævnt har undersøgelsen afdækket flere behov, hvoraf nogle med fordel kan dækkes af DAM under indtryk af, at disse også savnes på amatørmusikområdet. Det drejer sig primært om kurser i Markedsføring og Rekruttering. Dialog med konservatorier og musikskoler Dialogen vil forhåbentlig kunne føre til et organiseret, gensidigt samarbejde, specielt på kursusområdet. Kurser der tilbydes de musikstuderende, kunne måske også have amatørmusikkens interesse. Foto: Joan Mikkelsen Side 13

14 Formidling m.v. af resultaterne DAM har en bred kontaktflade, som vil have en naturlig interesse i undersøgelsesresultaterne. Det gælder - Kulturministeriet - Undervisningsministeriet - Dansk Musiker Forbund - Danmarks Musikskole Sammenslutning hvortil kommer samarbejdspartnerne i Danmarks Musikråd. Ansvarlig for rapporten DAMs Hovedbestyrelse. Projektleder: Formanden for DAM, Poul Svanberg, som også tog initiativet til undersøgelsen. Konsulent: Steen Lindholm (Amatørmusikkonsulent i DAM). Teknisk produktion: Firmaet EDUCASE. Side 14

15 I spændingsfeltet mellem professionel og amatør af Steen Lindholm Egentlig er det noget pjat at sætte skel mellem professionelle og amatører, for vi er alle amatører for Vor Herre. Helt bogstaveligt, fordi en amatør som bekendt er én, der elsker noget, afledt af det latinske verbum amo = at elske. Og forhåbentlig dyrker vi alle musikken, fordi vi holder af den, uanset om det nu er vort erhverv eller ej. Hermed være også sagt, at nogen får penge for det, andre ikke, og det er så de førstnævnte, vi kalder professionelle. Og for at det ikke skal være løgn, findes der en del musikere i dette land, som er professionelle det ene øjeblik og amatører det næste: den orkestermusiker, som sætter sig ned i sin stue efter arbejdstid og spiller kammermusik med vennerne, er således professionel om dagen og amatør om aftenen. Specielt inden for det rytmiske område finder man også mange deltids professionelle, altså musikere, som ikke kan leve af at spille, selv om de gerne ville. Nogle af dem bevæger sig idelig frem og tilbage mellem amatørverdenen og den professionelle verden. Jeg hørte for nogle år siden en rytmisk musiker definere en amatør som en, der ikke er dygtig eller smart nok til at lave penge på sin musik, og sådan kan man naturligvis også se på det. Det er dog ikke en definition, jeg personlig bryder mig om. Den bedste definition på forskellen mellem en amatør og en professionel er for mig stadig den, som amatørteatermanden Arne Aabenhus sammen med den professionelle fløjtenist Johan Bentzon udformede: En amatør er et menneske, der uden kommerciel hensigt bevidst stræber efter at være skabende eller genskabende på et af kunstens områder, mens en professionel har det skabende og genskabende som erhverv. Begge kan arbejde idealistisk og con amore og have samme holdning til kunst, individ og samfund. Uddannelse, skoling og kvalitetskrav giver ingen klar afgrænsning. Der findes alle former for overgange. Der findes betydelige autodidakter, og man træffer gode og dårlige udøvere hos amatører som hos de professionelle. (Citat fra Musikkens amatører skal behandles professionelt. Statens Musikråd 2002). Enhver professionel har ud fra denne definition en fortid som amatør. Det gælder også denne artikels forfatter, der trådte sine musikalske barnesko dels på Københavns kommunale Sangskole, også kaldet Københavns Drengekor, dels på de navnkundige amatørsymfoniorkesterstævner om sommeren på Askov Højskole. Når jeg ser på medlemsfortegnelserne for vore professionelle orkestre, finder jeg mange gamle sangskoledrenge der, ligesom mange professionelle orkestermusikere vil huske, at de indhøstede uvurderlig erfaring i orkesterspil på Askov-stævnerne, hvor over 300 amatørmusikere hver sommer mødte for at spille under top-professionelle instruktører og dirigenter. Det var lang tid før konservatorierne etablerede deres egne fælles orkesterstævner. De store amatørsymfoniorkestre og Askov var steder, hvor man lagde grunden til sin senere karriere som professionel orkestermusiker eller dirigent. Jeg selv spillede klaver og var derfor ikke noget oplagt bud på deltagelse i en Beethoven symfoni, men til gengæld kunne jeg bruges i slagtøjsafdelingen, hvor jeg Side 15

16 med skiftende held betjente bækkenerne i en Rossini-ouverture eller triangelen i sidste sats af Tjajkovskijs 4. symfoni. Jeg har gennem hele livet været så heldig at befinde mig i spændingsfeltet mellem professionelle og amatører. Som sangskoledreng modtog jeg i virkeligheden en professionel skoling, senere tog jeg to diplomeksaminer på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, først som organist og siden som orkesterdirigent, og i min dirigentkarriere har jeg dirigeret både rent professionelle orkestre og kor samt rene amatørensembler. Desuden har jeg stået i spidsen for en lang række opførelser af store værker for soli, kor og orkester med amatørsangere og orkestre, der blev sammensat ud fra en stamme af professionelle musikere, suppleret med konservatorieelever og udvalgte amatører. Solisterne var selvfølgelig professionelle. Denne sidste blandingskonstruktion har altid tiltrukket mig i særlig grad. Den har været overordentlig spændende og givende at arbejde med, og jeg bilder mig ind, at både de professionelle og amatørerne har haft stor glæde af samværet. Hvad er det, der gør, at den professionelle musiker efter en lang arbejdsdag og en opslidende prøve i sit orkester pakker instrumentkassen og i sin fritid deltager i et projekt med amatører og professionelle i skøn forening? Det er næppe honoraret, når man tager størrelsen af samme i betragtning. Mon ikke det snarere er glæden ved musikalsk samvær på frivillighedens præmisser? I det daglige orkesterarbejde må man acceptere dagens menu, og vi ved også alle, at den kan være mere eller mindre velsmagende. Uanset om man har lyst, er man under alle omstændigheder forpligtet. For den professionelle er amatørerne et frivilligt tilvalg, og i deres verden møder man mennesker, der ganske vist ikke har den samme tekniske uddannelse eller rutine som én selv, men hvor til gengæld glæden og begejstringen over musikken ikke er til at tage fejl af. Det er som oftest meget givende og kan langt hen ad vejen kompensere for tekniske ufuldkommenheder. Samtidig skal man naturligvis stadig have i erindring, at det at være amatørmusiker ikke nødvendigvis betyder, at man ikke kan spille rent eller hele tiden bruger forkerte fingersætninger. For amatøren er samværet med den professionelle overordentlig inspirerende. Det er betryggende og lærerigt at sidde sammen med professionelle og blive løftet af dem. Det gælder for resten også for professionelle, at tilstedeværelsen af nogen, der er bedre end én selv, kan hæve niveauet for et helt ensemble: Selv husker jeg fra min tid som korsyngemester ved Den Kgl. Opera, at når vi havde besøg af en rigtig stor gæstesolist, sang alle, både de øvrige solister og koret, over deres normale formåen! Der er tilsvarende en kæmpe inspiration for amatøren i de professionelles tilstedeværelse. Vestjysk Symfoniorkester var, i det mindste i 1980 erne, hvor jeg kendte til det, et mønstereksempel på samarbejde mellem professionelle og amatører. Den professionelle grundstamme bestod af Vestjysk Kammerensemble med 10 topprofessionelle musikere, der samtidig underviste på Vestjysk Musikkonservatorium. Ved siden af sig havde de deres egne konservatorieelever, og den tredje ingrediens i orkestret var lokale amatørmusikere. Endelig engagerede man ad hoc professionelle og semi-professionelle musikere til at assistere. Resultatet Side 16

17 var en som oftest velfungerende helhed, til glæde for alle medvirkende og publikum. I den foreliggende undersøgelse er det glædeligt at konstatere, at et overvældende flertal af musikere giver udtryk for, at de kan tænke sig at arbejde med amatører. Amatørerne har nemlig brug for den professionelle bistand, både i form af instruktører og som spillende assistance i orkestrene: Skal kvaliteten hos amatørerne højnes, er forbindelsen til de professionelle afgørende. Omvendt har de professionelle også brug for amatørerne: ud over at være væksthus for kommende erhvervsmusikere leverer amatørerne en væsentlig del af de professionelles eksistensgrundlag i form af den interesse, der blandt amatører er for seriøs musik, eller som en betragtelig del af det engagerede publikum, der befinder sig i vore koncertsale. Foto: Joan Mikkelsen Side 17

18 Bilag 1 Projekt Veje til en professionel karriere revideret Projektansvarlig: DAM s hovedbestyrelse Projektleder: Poul Svanberg (formand for DAM) Samlet tilskudsbehov: ,- Projektets baggrund Alle professionelle musikere har været amatører lige fra den første undervisning f.eks. på en musikskole til deltagelse som musikstuderende på et konservatorium. Undervejs har alle gennemløbet en udvikling via medlemskab af amatørverdenens kor/orkestre og deltagelse i de ad hoc kursustilbud, som disse organisationer har formidlet. De bidrag, som amatørmusikken kan yde i skabelsen af professionelle musikere er givet af afgørende betydning, men desværre ikke belyst og dokumenteret. Projektets formål En undersøgelse kan derfor bidrage til at belyse, hvorledes yngre professionelle musikere vurderer de mange elementer, der tilsammen har skabt vedkommendes kompetence. Formålet vil være - dels at få inspiration til valg af de bedst mulige kursustilbud for amatørområdet - dels at skabe grundlag for at indgå i et kursussamarbejde med den professionelle verdens organisationer, herunder musikskoler - dels at bidrage til, at den nuværende skarpe skelnen mellem musikverdenens amatører og professionelle blødes op i respekt for hinandens arbejde og til et samarbejde, der ikke skader, men netop styrker alle de udøvende til gavn for samfundets kulturliv. - og endelig at inspirere andre kunstneriske genrer til at indlede en tilsvarende produktudvikling, der kun kan forbedre kvaliteten af kompetenceniveauet og styrke interessen for de kunstneriske udfoldelser. Projektets gennemførelse Undersøgelsen tænkes gennemført dels ved spørgeskemaundersøgelse, evt. fulgt op af en række interviews af de adspurgte. Målgruppen er de musikere, der indenfor de seneste 5 år er udgået fra landets konservatorier med bestået afgangseksamen. Side 18

19 Det forudsættes, at konservatorierne vil stille navnene til rådighed til brug for henvendelsen. Alternativt forventes, at de respektive musikfagforbund afgiver sådanne kilder. Besvarelserne anonymiseres og opsamles i en rapport, der gøres tilgængelige for alle involverede. Projektet vil omfatte følgende etaper: 1. en etape, hvor der indhentes navne og adresser 2. en etape, hvor spørgeskemaet udarbejdes 3. en etape, hvor skema og introduktion af formålet og spilleregler udsendes 4. en etape, hvor besvarelserne sammenfattes 5. en etape, hvor evt. opfølgende interviews foretages til supplering af besvarelserne 6. en etape, hvor der opstilles forslag og anbefalinger til brugen af materialet 7. en etape, hvor rapporten underkastes høring i styregruppen, fagorganisationerne, respondenterne og bevillingsmyndigheden 8. en etape, hvor rapporten kommunikeres ud til involverede amatørorganisationer og bevilling Projektet forventes at kunne gennemføres på en periode over 4-6 måneder. Projektets organisering Projektet forankres under DAM s hovedbestyrelse, som altså vil være hovedansvarlig overfor bevillingsmyndigheden. Der udpeges en projektleder, der kan forestå udarbejdelsen af spørgeskema, interviews, sammenfatning og rapportering af resultatet. Projektlederen er ansvarlig overfor DAM s hovedbestyrelse. Budgetoverslag For at få et realistisk billede af projektomkostningerne, er der frembragt et uforbindende overslag fra et mindre privat konsulentfirma, der fortrinsvis arbejder for universiteter. Overslaget er vedhæftet ansøgningen og omfatter kr ,- inkl. moms. Det, der kan påvirke omkostningerne i nedadgående retning vil være antallet af respondenter, brugen af konsulenter kontra frivillig arbejdskraft samt omfanget af nødvendige interviews o.lign. DAM/Poul Svanberg Side 19

20 Bilag 2 Afgivne kommentarer i slutningen af spørgeskemaet 1. Med hensyn til de pædagogiske fag på konservatoriet blev de i min konservatorietid gjort til en straf man fik, hvis man ikke spillede godt nok til en årsprøve, og det i sig selv var med til at devaluere pædagogikken, således at det ikke blev noget man overvejede at vælge, men noget man var heldig at slippe for. Jeg håber der er ryddet op her, for de fleste musikere jeg kender står også i én eller anden undervisningssituation med jævne mellemrum, og mange savner de pædagogiske værktøjer, vi burde have fået med fra konservatoriet. 2. I relation til min alder, er jeg nok udenfor den gruppe, I vil i forbindelse med 3. Har selv undervist amatører, børn såvel som voksne, siden Generelt har danske strygerstuderende svært ved at prøvespille, specielt disciplinen orkesterstudier. Et fag, der åbenbart stadig er undervurderet af deres lærere. 5. Min allerførste musikundervisning var ikke, som jeg ellers skrev, i en musikskole. De fandtes ikke i den form endnu. Jeg modtog undervisning i noget, som hed folkeskolernes frivillige musikundervisning i Esbjerg kommune. Jeg fik violinundervisning, og deltog også i noget sammenspil i et blandet orkester (violin og blokfløjter). Da jeg nogle år senere modtog privatundervisning på violinen, blev jeg koblet på Esbjerg Musikhøjskoles orkestre kammerorkester og symfoniorkester. Jeg har en lidt speciel tilknytning til amatørmusiklivet i DK nemlig som komponist og arrangør af værker til amatørorkestre og musikskoler (navnlig i det sydjyske område). 6. Deltagelsen i amatørmusikken har for mig været altafgørende for at jeg blev musiker! Havde så meget at spille i orkestrene, at jeg det tredje år efter at jeg begyndte at spille obo, havde ikke mindre end 60 koncerter som amatør. Har i en årrække fungeret som instruktør for blæserne ved SASO, men det ligger ca. 10 år tilbage. Det var meget givende. En organiseret efteruddannelse/opfølgning efter ansættelse ville være vigtigt. 7. Jeg er uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium. 8. Jeg har dyb respekt for amatørernes entusiasme. Og kan godt komme med bidrag i fremtiden. Efter denne her sæson, bliver jeg pensionist, så er da tid til at spille andre steder. 9. Arbejdet med amatørorkestre er inspirerende og spændende. At få alle til at yde deres bedste kræver ikke blot musikalsk indsigt, men også psykologisk indsigt i hvert enkelt individ. Deres spontane musikglæde (om end det ikke altid lyder kønt) er en utrolig drivkraft, der sommetider i professionel sammenhæng kan være mindre udtalt. Jeg har i over 10 år instrueret og dirigeret masser af amatørorkestre (fortrinsvis blæsere) og det er virkelig et spændende arbejde, der fint supplerer arbejdet i et professionelt orkester. Side 20

21 10. Tvungen pædagogisk undervisning er en absurditet, som er nedværdigende for faget. Pædagogik bør derimod være en selvstændig efteruddannelse, som burde kunne tages sideløbende med arbejde, sådan som den pædagogiske meriteksamen, som findes for lærere og pædagoger. Hvis der fandtes en sådan uddannelse, som samarbejdede med andre institutioner såsom ESTA og Suzuki Societies for strygere, så modne musikere med interesse for pædagogik kunne få mulighed for at fordybe sig i en pædagogisk retning efter eget valg, med støtte i konservatoriet, ville man virkelig kunne højne niveauet af undervisningen. De studerende bør være så modne, at de selv kan være med til at definere uddannelsens indhold, da traditionen inden for fag som metodik og pædagogik (i hvert fald hvad strygere angår) er nærmest ikke-eksisterende i DK. Derfor er et pædagogik studium for strygere totalt uattraktivt i DK som ordningen er nu. Der er simpelt hen ingen tradition eller skole man stoler på, hvorfor private institutioner som Suzuki instituttet og enkeltpersoner ofte med udenlandsk baggrund eller skoling udgør eliten af pædagogikken på??? 11. Jeg synes alle, der studerer et orkesterinstrument, skal have et minimum af viden og kunnen om direktion, da vi resten af livet skal arbejde sammen med dirigenter, også for at kunne håndplukke de mennesker, der måske har talenter i den retning. Gode danske dirigenter kan vi ikke få for mange af. 12. Mit indtryk af de pædagogiske undervisere er, at der er meget langt fra livet på konservatorierne til virkeligheden på musikskolerne. Suzuki er desværre næsten det eneste brugbare værktøj. 13. Min generelle holdning til konservatorieuddannelsen er, at den bør være ret individuel og dermed fleksibel. Der er næppe to musikere, der får ens arbejdsopgaver senere i livet. Talent, interesse og tilfældigheder afgør ofte, hvad vi beskæftiger os med, men det er efter min mening væsentligt, at konservatoriet udbyder en bred vifte af fag, evt. i kursusform udover de naturligt obligatoriske (hovedfag, hørelære, kammermusik mm). 14. Arbejder MEGET OFTE som instruktør ved diverse amatørorkestre rundt om i landet. Måske ca. 10 weekends går med dette arbejde, som jeg sætter meget højt. Er desuden instruktør på det årlige Vesterlund - kursus, som er et kursustilbud til unge mellem den første uge af skolernes sommerferie. Underviser ikke fast nogle steder, da det binder mig for meget i min freelance-tilværelse. Er dog fast tilknyttet konservatorierne i Shenyang (Kina) samt Santiago (Chile). 15. Igennem hele min karriere har jeg arbejdet med amatører og med stor glæde. 16. Er strygerinstruktør for Fyns Amatørsymfoniorkester. Har i mange år været instruktør og dirigent for Næsby Kammerorkester. Plus diverse instruktørjobs for amatører! Er uddannet statsprøvet musikpædagogik i violin, bratsch samt kammermusik. 17. Jeg kunne ønske, at musikuddannelserne blev opprioriteret ved bl. a., at alle klassiske orkesterstudenter spiller i orkester i flere perioder i året, at studenterne får akkompagnement i en ½ time hver!! Vi mister gode studenter til udlandet fordi de har bedre forhold og større klasser. Amatør- Side 21

22 musikken er byggestenen i det professionelle musikliv. Jeg har selv nydt godt af at komme fra Norge, hvor vi har skolekorps og orkestre i utrolige mængder. Niveauet er derfor højt på de proffe, og på amatørerne... fordi de har en enorm bredde at tage af konkurrencen er derfor højere. Jeg underviser selv både på musikskolen i Odense, konservatorierne i Odense og Århus og ved sommerkurset på Vesterlund. Der er desværre ikke mange studerende og nybegynderelever i forhold til i Norge, men der er dog nogle..som også er rigtig gode. Mit hjertesuk er bare, at vi skulle være flere! 18. Det er for mig vigtigt, at dem, der vil uddanne sig til pædagoger skal have de mest optimale forhold til dette, ligesom at dem, der vil uddanne sig mere smalt på deres instrument, ligeledes skal have de mest optimale forhold. Jeg mener overhovedet ikke, at tvang i form af obligatorisk pædagogik hører hjemme på en videregående uddannelsesinstitution, hvis tilbuddet og lærerkræfterne er på et tilstrækkeligt højt niveau, skal de interesserede elever nok finde ud af at vælge selv. Resultatet af det modsatte er, at de rene instrumentalister spilder tid på pædagogik til stor gene for de øvrige elever, der måske rent faktisk interesserer sig for pædagogikken og arbejdet med amatører. Dette vil uvægerligt føre til, at niveauet for begge uddannelser forringes. 19. De pædagogiske færdigheder er vigtige at få med under uddannelsen. Men under min uddannelse på DKDM i 1996 oplevede jeg, at bifagene tog for meget tid bort fra hovedfagsundervisningen. Jeg valgte at skifte uddannelsessted til Edsbergs Musikinstitut bl.a. på grund af dette. Her var der fokus på hovedfag og kammermusik, en satsning jeg ikke fortryder. Jeg tror, at det er vigtigt at pædagogiske fag introduceres sent i uddannelsesforløbet, da de instrumentale færdigheder på dette tidspunkt forhåbentligt er kommet på et niveau, som tåler konkurrence fra andre fag. Desuden mener jeg, at pædagogiske fag kræver en vis forståelse og interesse for basal psykologi. 20. Jeg synes, at den konservatoriestuderende tidligt i uddannelsen gør sig klart, hvordan arbejdsmarkedet / mulighederne til arbejde ser ud, og at man tidligt er bevidst om det givne arbejdes betingelser. 21. Mine år i diverse amatørorkestre har givet mig både lysten og i særlig høj grad udviklet de færdigheder og det repertoirekendskab, der gjorde mig kvalificeret til at starte mit professionelle virke i en meget tidlig alder. Ikke mindst takket været gode og inspirerende dirigenter. 22. Med mulighed for at fravælge efter en standpunktsprøve, hvis man ønsker at fokusere mere på sit eget spil fremover. 23. Der burde være flere valgfrie fag på kons. På DKDM har jeg kun modtaget 3 valgfag. Dertil burde der også være mulighed for fordybelse i valgfag. 24. Pædagogik skal hen imod slutningen af éns uddannelse, da man er begyndt at se på éns muligheder efter endt uddannelse. 25. Jeg underviser en trompetelev på konservatoriet i Ålborg og oplever den pædagogiske indsats som meget ustruktureret undervisning. Side 22

23 26. Jeg ville ønske at man gjorde meget mere ud af i starten af amatørens virke, at orkesterspil kom mere i fokus, det betyder rigtig meget med samspil. Har arbejdet med amatører i 30 år og nyder det stadig. Side 23

24 Bilag 3 Uddybning af spørgsmål 12: I dag er der på konservatorierne et valgkatalog med valgfrie fag. Hvilke øvrige fag kunne du have ønsket dig under din uddannelse? Der blev angivet følgende forslag: 1. En række fag af mere akademisk karakter 2. Improvisation 3. Orkesterskole 4. Psykologi 5. Psykologi og pædagogik 6. Dirigentundervisning 7. Direktion, PR- sælg dig selv 8. Psykologi / mentaltræning 9. Pædagogik er nok en af de ting, jeg oftest savner 10. Øvekultur, clinics med fr. trompetister, alm. Dannelse, jazzfrasering, instrumentkendskab 11. Improvisation 12. Markedsføring 13. Jazz 14. Rytmisk musik 15. Arrangement 16. Pleje af violin/strygeinstrumenter 17. Kammermusik 18. Rytmisk kursus 19. Brugsklaver-minded undervisning for pædagogikstuderende med henblik på akkompagnement af elever i stedet for eget skønspil 20. Direktion 21. Direktion 22. Komposition, instrumentation og orkestrering 23. Vejledning i SKAT 24. Jeg har studeret på flere tyske højskoler, men jeg ville have ønsket mig mere om kropsarbejde, mental træning og optrædelsestræning 25. Kender ikke den nuv. uddannelse (måske kurser i folkemusik på violinen/improvisation). Kropsbevidsthed/afspænding under spillet) Side 24

25 26. Ny musik, direktion, mere pædagogik og praktik indenfor undervisning 27. Musikmedicin/musikersundhed 28. Lydoptagelser, Studio 29. Mere klaver, mere kammermusik, mere nutidig musik 30. Improvisation 31. Direktion 32. Komposition 33. Brugsklaver 34. Sceneoptræden, mentaltræning m. h. p. konkurrence- og koncertsituationer 35. Direktion 36. Mental træning 37. Improvisation 38. Pædagogisk efteruddannelse med metodik (gerne efter eget valg) 39. Markedsføring, pædagogik 40. Becifrings-klaver 41. Praktik i et professionelt orkester 42. Rytmisk musik 43. El - bas 44. Rytmiske fag 45. Nogle pædagogiske fag (havde ingen selv) 46. Improvisation 47. Rytmisk klaver 48. Meget mere hørelære 49. Klaver rettet mod at kunne undervise og ikke al den kunstspil kurser i rytmisk musik og rytmik 50. Da jeg gik, var der ikke valgfag, men pædagogik for violin børn og orkesterdirektion kunne jeg godt have brugt 51. Direktion 52. Rytmisk musik, sceneoptræden, mental træning 53. Rytmiske fag 54. Psykologi m.h.t. tackling af scenestress 55. Drama 56. PR / Marketing 57. Arrangement 58. Mere arrangement og kammermusik Side 25

26 59. Direktion og arrangement 60. Ingen, men absolut mere hovedfagsundervisning, da det er det eneste, der betyder noget ved konkurrencer om ledige stillinger 61. Sang 62. Direktion, Drama på solistklasse i lighed med sangere 63. Jeg synes, der burde være orkester ved alle konservatorier. Orkesterrepertoire- timer under hele uddannelsen ½ times akkompagnement hver uge (det tilbyder de ved de andre højskoler i bl. a. i Sverige og i Norge) 64. Mere hovedfag 65. Maskinskrivning, sprog, psykisk beredskab til erhvervet, ergonomi, vejledning vedr. skattemæssige situation 66. PR, fundraising, coaching, trad. klaverundervisning kunne med fordel erstattes af brugsklaver- undervisning, så man ikke spilder både elevers og læreres tid 67. Arrangement, direktion, pædagogik 68. Improvisation 69. Barok 70. Orkesterrepertoire 71. Et fag om at samarbejde og værktøjer til at løse problemer på arbejdspladsen 72. Komposition 73. Direktion 74. Markedsføring, hvordan man sælger sig selv, elementær partiturlæsning, improvisation 75. Orkesterstemmespil, improvisering 76. Improvisation 77. Mere vejledning til den enkelte studerende/mere individuel behandling 78. Barokmusik 79. Pædagogik, markedsføring 80. Smilekursus 81. Direktion 82. Pædagogisk metode på mit instrument 83. Bifagsklaver skulle indeholde mere brugsklaver 84. Brugsklaver 85. Becifringslære og spil. Side 26

27 Side 27

28 Side 28

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012)

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) Til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Dokumenttype Rapport Dato April 2013 SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 110218 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Fuzzy Aftagerpanel Referat fra møde i aftagerpanelet mandag den 7. februar

Læs mere

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium

Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011 kl. 12 til 15, lokale: rektors kontor, Det Jyske Musikkonservatorium Referat Oprettet: november 2010 Senest rev.: 111201 J.nr.: 2011-000411 Aftagerpanel møder 2011 Ref: Meo Behandlet / godkendt af: Aftagerpanel Referat fra møde i Aftagerpanel mandag den 21. november 2011

Læs mere

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015

Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Samrådet for Musikskoler på Fyn v/ formand Anders Richard Pedersen arp@nyborg.dk Tlf. 21 335 206 Støtte til videreførelse af Fyns 11. Musikskole Marts 2015 Den lokale medfinansiering, som Fyns 11. Musikskole

Læs mere

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM

RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 RYTMISK MUSIKKONSER- VATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2012) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2. Resultater

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Rytmisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Forslag til undervisningsplan for MGK

Forslag til undervisningsplan for MGK Forslag til undervisningsplan for MGK Klassisk linje Udarbejdet af Bodil Ørum og Hans Mydtskov. Indhold Indledning 1 Instrumental fagblok Hovedinstrument 4 Klaver 5 Teoretisk fagblok Hørelære/teori 6 Musikkundskab

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE

NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE FOR NORDKRAFT BIG BAND 2012 2015 1 NORDJYLLAND MANGLER ET NYSKABENDE OG PROFESSIONELT RYTMISK ENSEMBLE PROJEKTBESKRIVELSE

Læs mere

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen

Idékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold.

I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. 21. oktober 2011 Kære medlemmer Hvordan få de rigtige musikere - på de rigtige pulte? I de seneste nyhedsbreve har vi talt lidt om dirigentens opgaver og løn- og ansættelsesforhold. Nu går vi til et mere

Læs mere

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Orienteringsmøde Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere højt fagligt niveau lærere og medstuderende vil med stor entusiasme

Læs mere

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater

Studieordning Operaakademiet (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Kongelige Teater Operaakademiet Solist (Opera) Advanced Postgraduate Diploma in Music (Opera) August 2011 Side 1 af 10 Indhold Indhold... 2 Uddannelsens formål...

Læs mere

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music KOMPONIST STUDIEORDNING (BD II) Undervisnings- og eksamensbestemmelser August 2011 INDHOLD Forord... 3 Planche (ECTS og undervisning)...

Læs mere

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole

Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole Job og kravprofil - afdelingsleder Aalborg Kulturskole www.aalborgkulturskole.dk 1) Indledning 2) Ansættelsesudvalg 3) Tidsplan 4) Aalborg Kommunale Skolevæsen 5) Præsentation af Aalborg Kulturskole 6)

Læs mere

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014

Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-

Læs mere

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven Det bedste springbræt til din musikalske karriere Landets største søgning uden for København Højt fagligt niveau blandt

Læs mere

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist Uddannelsesretning: SANGER, INSTRUMENTALIST OG KIRKEMUSIKER VERSION 2 280515 Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse Indledning 1. Uddannelsens

Læs mere

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud

Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud Hvor går musikskoleeleverne hen, når de går ud En analyse af hvor de unge, der forlader musikskolerne med musikalske færdigheder på et orkesterinstrument, fortsætter deres musikudøvelse, eller hvorfor

Læs mere

DET JYSKE MUSIKKON- SERVATORIUM

DET JYSKE MUSIKKON- SERVATORIUM Til Dokumenttype Rapport Dato April 2013 DET JYSKE MUSIKKON- SERVATORIUM DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG 2007-2011) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.2 Metode og datagrundlag 1 2.

Læs mere

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/

Projektet er dokumenteret i denne tre minutter lange film: https://vimeo.com/ 21. januar 2016 Kultur og fritidsudvalget Københavns Kommune Vedr. Ansøgning fra Danmarks Underholdningsorkester til Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns kommune. INTRODUKTION Danmarks Underholdningsorkester

Læs mere

Indstilling om vikartimer

Indstilling om vikartimer Byrådet Aarhus Kommune Rådhuset 8000 Aarhus C ÅUF/17.04.13 Indstilling om vikartimer Børn og Unge-byrådet 2012/2013 1. Resumé Børn og Unge-byrådet i Aarhus består af 31 unge i alderen 13 til 17 år og beskæftiger

Læs mere

Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked

Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked Capacent Epinion for de danske musikkonservatorier December 2008 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og metode... 3 1.1 Formål med undersøgelsen... 3 1.2 Metoden...

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Østjyllands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Kommissorier. Udvalgsarbejde i Kulturskoler i Nordjylland. Side 1. Koordinator Lisbeth Joensen tlf.

Kommissorier. Udvalgsarbejde i Kulturskoler i Nordjylland. Side 1. Koordinator Lisbeth Joensen tlf. Kommissorier Udvalgsarbejde i Kulturskoler i Nordjylland Side 1 Kommissorier Udvalgsarbejde i Kulturskoler i Nordjylland Indholdsfortegnelse Udvalget for Symfonisk Musik for Unge i Nordjylland (USMUN)...3

Læs mere

Risingskolen og Odense Musikskole

Risingskolen og Odense Musikskole Risingskolen og Odense Musikskole TALENTKLASSE I MUSIK HVAD ER TALENTKLASSER? Musik hele ugen Talentklassen i musik er et tilbud til elever, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk.

Læs mere

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 KUNSTTALENTKLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017 VIL DU DYRKE DIT TALENT? Skal du i 7. klasse efter sommerferien 2016? Elsker du musik, kunst, design eller performance? Drømmer du om at skabe dit eget professionelle

Læs mere

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE

FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE Musik FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK PERIODE DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Basiskurser og efteruddannelse

Basiskurser og efteruddannelse Dansk Amatørmusik Ledelse af børnekor Basiskurser og efteruddannelse Aarhus, Slagelse, Odense, Fredericia Kurserne arrangeres i samarbejde mellem Musiklærerforeningen, FUK, Folkekirkens Musikskoler, Børnekorakademiet,

Læs mere

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud!

Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014. Idékatalog. Be happy and sing it out loud! 1 Musikskolen i folkeskolen Skolereform 2014 Idékatalog Be happy and sing it out loud! Mere sang og musik i skolen skaber grobund for fordybelse, faglighed og trivsel 2 Forord: Folkeskolen står over for

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004

BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets

Læs mere

KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker

KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker KLASSISK MUSIKER -UDØVER, UNDERVISER OG IVÆRKSÆTTER Uddannelsen for den alsidige klassiske musiker Uddannelsen sigter mod at forberede de studerende på det meget varierede arbejdsliv, der møder mange konservatorieuddannede

Læs mere

*2. Instrument Markér det eller de instrumenter, du har fået undervisning på og spillet i orkester på efter du er fyldt 14 år.

*2. Instrument Markér det eller de instrumenter, du har fået undervisning på og spillet i orkester på efter du er fyldt 14 år. *1. Fødselsår: Født antal 1987 3 1988 0 1989 4 1990 3 Født antal 1991 5 1992 4 1993 7 1994 5 Født antal 1995 7 1996 4 1997 5 1998 1 I ALT 48 *2. Instrument Markér det eller de instrumenter, du har fået

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium

Beskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske

Læs mere

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008

Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Aftale mellem Byrådet og Randers Musikskole & MGK 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Musikskole Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Økonomi 6. Gensidige aftaleforhold

Læs mere

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor

Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium søger vicerektor Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) søger en vicerektor med stort kendskab til videregående uddannelser samt ledelse og organisation inden for det kunstneriske

Læs mere

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015

RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015 MUSIK UNIK RAPPORT OM MUSIK UNIK FOR PERIODEN 1/8-2013 TIL 31/7-2015, RØDOVRE MUSIKSKOLE RAPPORT OM MUSIK UNIK 1/8-2013 TIL 31/7-2015 1 Om musik side 2 Formål side 3 Baggrund side 4 El Sistema side 4 Musik

Læs mere

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

26. maj Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 26. maj 2011 Strategi for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium 1. Indledning Det Kongelige Danske Musikkonservatorium indtager en helt central rolle i Danmarks musik- og kulturliv. Lærerkorpset rummer

Læs mere

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser

Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser Konservatoriernes fælles regler om optagelse på Bacheloruddannelser 1. Generelle bestemmelser I medfør af 4, stk. 5 i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1245 af 11. december 2009 om uddannelserne ved

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

LANDSDELSKONSERVATORIERNE I ESBJERG, ODENSE OG ÅLBORG

LANDSDELSKONSERVATORIERNE I ESBJERG, ODENSE OG ÅLBORG BETÆNKNING om LANDSDELSKONSERVATORIERNE I ESBJERG, ODENSE OG ÅLBORG BETÆNKNING NR. 627 KØBENHAVN 1971 ISBN 87 503 1211 1 Statens trykningskontor Un 00-578-bet. 3 Ved skrivelse af 29. oktober 1970 nedsatte

Læs mere

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik

Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik Studieordning (bind I) for Solistuddannelsen i musik VERSION 1 160503 Side 1 af 5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2.1. Dansk... 3 2.2. Engelsk...

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7., 8. eller 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2017

Læs mere

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental

Læs mere

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014

Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik: Evaluering af MGK Sjællands virksomhed i 2013-2014 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musiks vurdering af MGK

Læs mere

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet.

Tak til udvalget for spørgsmålene AE og AF, som jeg tillader mig at svare på samlet. Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 221 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samrådsspørgsmål AE og AF Åbent 26. juni 2013 Dato og klokkeslæt: Den 26. juni 2013 kl. 09.00-10.00 Tak

Læs mere

Undervisningsplan produktionslinjen

Undervisningsplan produktionslinjen Undervisningsplan produktionslinjen Produktionslinjen omfatter de ikke-instrumentale hovedfag; sangskrivning, elektronisk musik, komposition og lydteknik De enkelte hovedfag stiler mod optagelse på de

Læs mere

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter

Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Beskrivelse af idrætsklasserne for talenter Målsætning og værdigrundlag for talentidrætsklasser på Skolen på Sønderager (TIK-klasser) Skolen på Sønderager tilbyder i samarbejde med Herning Elite og idrætsforeninger

Læs mere

Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder.

Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder. Notat om Rødovre Musikskoles aktiviteter og undervisningssteder. Rødovre Musikskoles undervisning foregår mange steder, og undervisningsstederne er jævnt fordelt rent geografisk og dækker størstedelen

Læs mere

AFTAGERUNDERSØGELSE AF ARBEJDSMARKEDET FOR KONSERVATORIEUDDANNEDE UDØVENDE MUSIKERE

AFTAGERUNDERSØGELSE AF ARBEJDSMARKEDET FOR KONSERVATORIEUDDANNEDE UDØVENDE MUSIKERE AFTAGERUNDERSØGELSE AF ARBEJDSMARKEDET FOR KONSERVATORIEUDDANNEDE UDØVENDE MUSIKERE 2. maj 2011 Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Det Jyske Musikkonservatorium Rytmisk Musikkonservatorium Syddansk

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Beskriv hvad projektet går ud på

Beskriv hvad projektet går ud på Bilag til ansøgning om Talentudvikling musik Vejledning: Alle felter skal udfyldes. Skemaet skal vedhæftes som fil til det elektroniske ansøgningsskema. ---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM STUDIEORDNING FOR SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM Senest revideret september 2012 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer

Nutidens unge er meget alsidige i deres musiksmag. For et par generationer Kan man synge både klassisk og rytmisk musik samtidig? SUSANNA EKEN Uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (sang), Københavns Universitet (retorik) og Communication Studies, Boston. Har

Læs mere

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år

Uddannelsesevaluering på Rytmisk Musikkonservatorium Undersøgelse blandt studerende på 2. år Uddannelsesevaluering på Undersøgelse blandt studerende på 2. år 2006-2007 1 INDLEDNING...3 Undersøgelsens baggrund og formål...3 Undersøgelsens organisering og forløb...4 Rapportens opbygning...4 KONKLUSIONER...6

Læs mere

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning

Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning 1. juli 2010 Projektbeskrivelse: Brobygningskursus inklusionsprojekt for indvandrede musikere Baggrund en befolkningsudvikling uden musikalsk afsmitning Befolkningsstatistikker fra de seneste årtier viser

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Musiktalenter skal brande kommunen

Musiktalenter skal brande kommunen Musiktalenter skal brande kommunen Hedensted Kommune vil gerne være kendt for at satse på musikken. Tørring Skole og Hedensted Musikskole skal folde drømmen ud med projektet Musik Talent Tørring. Af Jakob

Læs mere

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice.

Indstilling. Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice 13. juni 2012 Aarhus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Realisering af musikpolitiske initiativer. 1. Resume Magistratsafdelingen

Læs mere

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008

UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM. Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 UDDANNELSESEVALUERING PÅ RYTMISK MUSIKKONSERVATORIUM Undersøgelse blandt studerende på første, anden og tredje årgang 2007/2008 1 INDLEDNING...4 1.1 Undersøgelsens organisering og forløb...5 1.2 Rapportens

Læs mere

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE

Odense Musikskoles MUSIKKLASSE Odense Musikskoles MUSIKKLASSE HVAD ER MUSIKKLASSE? Mere musik Musikklassen er et tilbud til elever i 7. 9. klasse, der brænder for at arbejde med musik både klassisk og rytmisk. I august 2016 optager

Læs mere

Sangens kår i Sangens År

Sangens kår i Sangens År Sangens kår i Sangens År Kære sminister Bertel Haarder! Med stor glæde og forventning har jeg hilst Sangens År velkommen flot initiativ, der under pressens og din bevågenhed officielt blev indledt ved

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag Hovedfag GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING - ALMEN At den studerende: - tilegner sig metoder, der er fremmende for arbejdet med musik samt skabelse af musik for børn i alderen 0-11 år med fokus på motivation,

Læs mere

Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år

Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i... Jeg går til: 24% 0-5 år 37% 6-10 år. 11-15 år 23% 16-20 år Hvor gammel er du? 0-5 år 24% 59 6-10 år 37% 91 11-15 år 23% 57 16-20 år 9% 23 21-25 år 2% 6 Voksenelev 4% 11 Hvad er dit køn? Dreng 35% 86 Pige 65% 158 Jeg har været elev på Musik- og billedskolen i...

Læs mere

Jamen, hvorfor nu det?

Jamen, hvorfor nu det? Jamen, hvorfor nu det? Hvem har dog fundet på sådan noget? Er det den tilbagevendende snak om den musikalske fødekæde? Er det, fordi der et eller andet sted står, at det er noget, vi skal? Og har vi for

Læs mere

!! !! PRESSEMEDDELELSE JANUAR 2015. Blæsere puster liv ind i den understøttende undervisning Hvordan favner man nye begreber som Åben Skole og Understøttende Undervisning, som den nye Folkeskolereform

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter. Sammenligning med JJJ/IU/LY/SB og med JEV oplæg 6/11-12= med gult er steder med ubetydelig eller ingen rettelser. Med rødt er vores formuleringer med sort er den tilrettede version.: Kompetencemål i musik

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -

Mødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - - Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får

Læs mere

www.aalborgkulturskole.dk

www.aalborgkulturskole.dk Job og kravprofil Aalborg Kulturskole - med særligt fokus på folkeskolesamarbejde www.aalborgkulturskole.dk Vil du være med til at sætte retning, udvikle og indfri ambitiøse mål for samarbejdet mellem

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Region Midtjylland. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr.

Region Midtjylland. Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Ansøgninger om tilskud til kulturelle aktiviteter Bilag til Regionsrådets møde den 16. april 2008 Punkt nr. 1 Fra: sendjs@tdcadsl.dk [mailto:sendjs@tdcadsl.dk] Sendt: 7. februar

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed

Frivilligundersøgelse 2014. Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Sundhed og Omsorg Medborgerskab og Folkesundhed Marts 2014 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsesdesign... 4 Rapportens opbygning... 5 Frivillige på Aarhus Kommunes lokalcentre... 6 Frivillige

Læs mere

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven

KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven KORLEDERSTEMMEN Efteruddannelse for korledere i stemmebrug og vokalt arbejde i korprøven FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR STEMMEN KORLEDERENS VIGTIGSTE INSTRUMENT De seneste årtiers fokus på stemmedannelsen i koret

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition) Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelle bestemmelser... 4 1 Titulatur, adgangskrav, optagelse... 4 2 Formål og mål for læringsudbytte...

Læs mere

Gradsprøver - introduktion

Gradsprøver - introduktion Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse

Læs mere

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse

Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel

Læs mere

Master Class på tværs

Master Class på tværs Master Class på tværs 2016-2017 Er du nysgerrig og har du lyst til at lære noget, der ligger lidt ud over det sædvanlige, så tilbyder skolen MasterClass inden for forskellige emner. MasterClass på tværs

Læs mere

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER

LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige

Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Fugleværnsfondens arbejdsgrupper er uundværlige Jonna Odgaard, journalist og bestyrelsesmedlem i Fugleværnsfonden Uden arbejdsgrupperne går det ikke. Det er Fugleværnsfondens bestyrelse meget bevidst om.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere