Sociologi Aalborg Universitet. Sociologi

Transkript

1 D E T G L O B A L E S A M F U N D N A T I O N A S T A T E T N I S K / K U L T U R E L G R U P P E S O C I A L G R U P P E F A M I L I E I N D I V I D Sociologi Sociologi Aalborg Universitet

2 Indholdsfortegnelse Hvad er sociologi? Hvordan arbejder en sociolog? Hvilken tilgang har sociologen til samfundsmæssige problemstillinger? Hvor arbejder en sociolog? Sociologi ved Aalborg Universitet en ny uddannelse Gradvis specialisering Studieformen Problemorienteret projektarbejde i grupper Uddannelsens struktur Det samfundsvidenskabelige basisår Bacheloruddannelsens semester semester: "Klassisk sociologisk teori og metode" semester: "Hverdagsliv og kultur" semester: "Strukturer under forandring" semester: "Bachelorprojekt og mikro-sociologi/socialpsykologi" Valgfag på bacheloruddannelsen Kandidatuddannelsens semester semester: "Videregående sociologisk teori og metode" Studieprogram for semester og 9. semester Udlandsophold semester: "Speciale" Evaluering Studiemiljø Sådan bliver du optaget Yderligere information

3 Hvad er sociologi? Et moderne samfund som det danske består af mange forskellige institutioner og organisationer, for eksempel familien, private virksomheder, indkøbscentre, politiske partier, sygehuse, sportsforeninger, Folketinget, skoler, kirker, moskeer, børnehaver og mange flere. De fleste af os er dagligt i kontakt med flere af disse institutioner, og vi kunne næppe forestille os et samfund uden. Alligevel tænker vi sjældent over, hvordan det egentlig går til, at et samfund, der rummer så mange forskellige og ofte også modstridende kræfter, hænger sammen. Det er netop sociologiens opgave at stille sådanne spørgsmål om samfundets sammenhængskraft og udvikling: Hvordan får familier, hvor både mor og far har en karriere på arbejdsmarkedet, tilværelsen til at hænge sammen? Hvilken betydning har moderne teknologi som Internet, mobiltelefoner og computere for den måde, vi er sammen med hinanden på? Hvorfor har indkøbsture og forbrug en større betydning i dag end en gudstjeneste i den lokale sognekirke? Hvilken betydning har globaliseringen for samfundslivet i Danmark? Hvorfor er danskerne så optaget af at diskutere konsekvenserne af, at stadig flere samfundsmedlemmer har en anden etnisk oprindelse end dansk? Sociologi er videnskaben om samfundet eller "det sociale", og som sociologistuderende lærer du både om sociale mikroprocesser, eksempelvis en hilsen mellem to mennesker på et gadehjørne, og makroforhold som for eksempel globalisering, nye sociale bevægelser samt social og økonomisk ulighed. Du lærer om forholdet mellem individ og samfund, om forholdet mellem sociale strukturer og aktører, om forholdet mellem det normale og det afvigende, og om forholdet mellem samfundets mainstream-kultur og forskellige subkulturer. Igennem uddannelsen lærer du at beskrive det moderne danske samfund for at kunne sammenligne det med andre samfund, du lærer om sociologiske teorier, der kan være med til at forstå og forklare samfundets opbygning, struktur og udvikling, og du lærer sociologiske metoder til at undersøge samfundsforhold. Hvordan arbejder en sociolog? Først og fremmest ved at se, lytte og spørge sig frem. Som sociologistuderende lærer du en række praktiske undersøgelsesredskaber, som f.eks. feltarbejde, observation og interview. Via disse undersøgelsesmetoder kan man få indblik i forskellige dele af samfundslivet, f.eks. statistik om arbejdsløshed og familieliv eller detaljerede beskrivelser af livet som alkoholiker eller tilflytter til et fremmed land. Men en sociolog nøjes ikke med at beskrive. Gennem systematiske analyser og fortolkninger af talmateriale, observationer eller interview prøver sociologen at nå frem til mere generelle begreber og teorier, der kan gøre os bedre i stand til at forstå det samfund, vi lever i samt forklare (og måske endda forandre) samfundsudviklingen. 3

4 Teorier består af et sæt af sammenhængende begreber, der betragter virkeligheden ud fra et bestemt perspektiv. Sociologiske teorier er derfor ligeså vigtige redskaber som de sociologiske metoder, fordi de giver mulighed for at iagttage virkeligheden gennem nye og ofte overraskende "briller". Hvilken tilgang har sociologen til samfundsmæssige problemstillinger? Sociologi er sammen med økonomi og politologi - en af de grundliggende discipliner inden for samfundsvidenskaben. Sociologisk viden er derfor en central del af mange samfundsvidenskabelige uddannelser, f.eks. samfundsfag, administration, historie eller socialrådgiver. Der, hvor sociologiuddannelsen adskiller sig fra andre samfundsvidenskabelige uddannelser, er i selve tilgangen til studiet af samfundet eller det sociale. Sociologien lægger mest vægt på at undersøge, analysere og udrede sociale forhold og problemer gennem brug af sociologisk teori og metode og mindre vægt på praktiske løsninger og egentlig sagsbehandling. Sociologen kan naturligvis fremkomme med forslag til praktiske løsninger, men det er ofte andre faggrupper, som f.eks. socialrådgivere, politologer eller administrationsuddannede, der overtager sagsbehandlingen, når sociologen har undersøgt et bestemt emne. Det er f.eks. sociologen som universitetsforsker, der offentliggør en rapport om udviklingen i forholdet mellem danskere og indvandrere eller om unges brug af forskellige rusmidler. Som embedsmand undersøger sociologen eksempelvis brugen af offentlig transport i forhold til privatbil i forbindelse med trafikplanlægning. Og som privat konsulent kan sociologen f.eks. udarbejde en rapport om arbejdsklimaet i en bestemt virksomhed eller institution, om personalets ønsker om efteruddannelse, eller om det kommende marked for et bestemt produkt. Ændrer mobiltelefoner vores forhold til hinanden? 4

5 Hvor arbejder en sociolog? Allerede i det ovenstående er bredden i det sociologiske arbejdsmarked antydet. Vi regner med, at sociologerne i Danmark og de øvrige nordiske lande fordeler sig i tre nogenlunde lige store hovedgrupper: Den første arbejder med undervisning og forskning. Det drejer sig dels om grundforskning, dels om undervisning på universiteter og højere læreanstalter, ikke bare i forbindelse med de to sociologiuddannelser, men også en række andre uddannelser som f.eks. statskundskab, samfundsfag, forvaltnings- og cand.- merc.-uddannelserne samt socialrådgiveruddannelserne, seminarierne og sygeplejerskeuddannelserne. Derudover arbejder sociologer med anvendelsesorienteret forskning på offentligt finansierede institutter som f.eks. Socialforskningsinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut og Center for Udviklingsforskning. Den anden gruppe arbejder i den offentlige sektor i øvrigt, f.eks. i ministerier og styrelser, hvor de typisk betjener diverse råd og nævn med undersøgelser, oversigter, forslag osv. Med råd og nævn tænker vi eksempelvis på Ligestillingsrådet, Det kriminalpræventive Råd, Forbrugerstyrelsen eller Færdselssikkerhedsrådet. Jobmuligheder Sektorforskning, Undervisning udredning, forvaltning, f.eks.: og forskning, f.eks.: - Universiteter - Danmarks Statistik - Sociale højskoler - Socialforskningsinstituttet - Handelshøjskoler - Seminarier - Ministerier, styrelser, råd & nævn - Amter og kommuner Den private - Danida og halv-private sektor, f.eks.: - Analyseinstitutter - Konsulent- og rådgivningsvirksomheder - Reklamebureauer - Mellemfolkeligt Samvirke, Folkekirkens Nødhjælp mv. - Interesseorganisationer 5

6 Også det praktiske U-landsarbejde og EU har tiltrukket en del sociologer. Til denne gruppe hører endvidere, hvad der formodentlig stadig er Danmarks største sociologarbejdsplads, Danmarks Statistik, som rummer et utal af forskellige specialopgaver. En del amter og større kommuner har ligeledes sociologer ansat, fortrinsvis til sekretariatsarbejde i undervisnings-, kultur- og socialforvaltningerne, hvor de specielt varetager opgaver i forbindelse med børn, unge, ældre, sygdom og sundhed. Den tredje hovedgruppe arbejder i den private eller den halv-private sektor. Her kan der være tale om de større interesseorganisationer som LO, Dansk Arbejdsgiverforening eller Kommunernes Landsforening, men også inden for markeds- og opinionsanalyse og reklamebranchen arbejder der efterhånden en del sociologer. Dertil kommer større konsulentvirksomheder som f.eks. COWI og PLS-Consult, men også helt små private firmaer med 1-5 medarbejdere, som arbejder med sociologisk analyse og rådgivning, er ved at vinde frem. Egentlig virksomhedsansatte sociologer (uden for konsulentbranchen eller interesseorganisationerne) er stadig en sjældenhed herhjemme, om end en del har vundet indpas som personale- og uddannelseskonsulenter. Det er inden for anden og tredje hovedgruppe, at vi især forventer en udvidelse af det sociologiske arbejdsmarked i de kommende år, når de første kandidater kommer ud fra landets to nyog genoprettede sociologiuddannelser. Hanna Barbara Rasmussen, uddannet sociolog fra Aalborg Universitet i 2000 Jeg blev færdig som sociolog i 2000, og arbejder nu i Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Esbjerg, hvor jeg beskæftiger mig med iværksættere i landdistrikter. I øjeblikket arbejder jeg med et statistisk materiale om nystartede virksomheder i landdistrikter samt oplysninger om personen bag virksomheden. Til foråret skal jeg i gang med en stor undersøgelse om motiver og barrierer for at åbne en virksomhed i landdistrikter. Mit daglige arbejde er ikke så forskelligt fra min studietid på Aalborg Universitet bortset fra lønnen, der er betydelig større end SU. Jeg læser meget faglitteratur, arbejder med problemorienterede projekter, statistik osv. Ind imellem føles det som om, min studietid er blevet forlænget. Jeg tror, det skyldes undervisningsformen på Aalborg Universitet. Gruppearbejde og projektarbejde bruges tit i forskningsinstitutioner, og kendskab til de måder at arbejde på gør overgangen fra studietid til arbejde meget nemmere. 6

7 En uddannelse som sociolog kan føre til så meget I løbet af min uddannelse havde jeg så forskellige job som marketingassistent, lærer i familiesociologi ved Statens Specialkursus for nordiske husholdningslærere, lærer i sociologi ved Danmarks Forvaltningshøjskole og i kvantitative metoder for studerende i Statskundskab og Økonomi. De første år efter, at jeg blev færdig, havde jeg blandt andet job som lærer i statistik, som højskolelærer og som forsker i religion og samfund. Allerede i studietiden havde jeg af og til kontakter med planlægningsbranchen, og de førte til, at jeg i en periode på 5-6 år var fastansat planlægger hos Møller & Grønborg. Jeg har siden brugt mange kræfter på at bygge en fagprofil op inden for religionsvidenskab. Gennem det sociologiske aspekt kan religionsvidenskab blive knyttet til levende mennesker og aktuelle samfundsforhold. Lige for tiden er jeg involveret i flere større internationale interviewbaserede undersøgelser: Et projekt om Folkekirker i et pluralistisk samfund og en europæisk undersøgelse om værdiforandring. Disse forskningsprojekter indebærer ikke, at jeg har sluppet den praktiske side af sociologien. Jeg er f.eks. medlem af det rådgivende udvalg vedrørende anerkendelse af trossamfund, som er nedsat af kirkeministeren. Min karriere er præget af en del tilfældigheder, så derfor har det været en stor fordel, at jeg har et bredt spektrum af interesser og er åben overfor de muligheder, der efterhånden viser sig. Ole Riis, lektor ved uddannelsen i sociologi, Aalborg Universitet. Sociologi ved Aalborg Universitet - en ny uddannelse I efteråret 1997 begyndte de første 50 studerende på Aalborg Universitets nyoprettede uddannelse i sociologi. Uddannelsen har nu ca. 200 studerende fordelt på årgangene og forventer at nå op på ca. 300, når den er fuldt udbygget. Fordi uddannelsen er så relativt ny, er den præget af stor entusiasme og dynamik, hvor undervisere og studerende lytter til hinanden og samarbejder om at opbygge en bred og inspirerende uddannelse på et solidt fagligt grundlag samt et godt studiemiljø. Sammen med Københavns Universitet er Aalborg Universitet de eneste universiteter i Danmark, hvor der uddannes sociologer. De to uddannelser ligner hinanden i faglige mål og hovedindhold, idet de er tilrettelagt inden for den samme overordnede bekendtgørelsesramme. På den anden side benytter begge uddannelser rammens råderum til at udvikle hver deres faglige og pædagogiske profil. 7

8 Gradvis specialisering Sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet har et stærkt præg af gradvis specialisering. Studiet indledes med et basisår, som er fælles for alle uddannelser ved Aalborg Universitets samfundsvidenskabelige fakultet. Basisåret giver en bred og tværgående introduktion til samfundsvidenskaberne og centrale samfundsproblemer. Da sociologiske undersøgelser ofte inddrager viden fra tilgrænsende områder som historie, politologi og økonomi er det vigtigt at disse fag er en del af den sociologiske uddannelse. På bacheloruddannelsens semester lærer du, hvad der er det væsentlige ved den sociologiske måde at forholde sig til verden på, og du lærer det sociologiske undersøgelseshåndværk til bunds. Hermed får du en specialiseret sociologisk kompetence. På grund af Aalborg Universitets projektarbejde har du allerede på et tidligt tidspunkt i dit studieforløb mulighed for at skabe kontakter uden for universitetet. F.eks. kan interessegrupper, organisationer eller kommunale forvaltninger ønske at samarbejde om en sociologisk undersøgelse, som du kan være med til at udarbejde i en projektgruppe. Kandidatuddannelsen sigter mod at skærpe din personlige, faglige profil. Efter 7. semester vælger du på kandidatuddannelsen selv dine sociologiske specialiseringer og valgfag eller praktik. Et praktikophold kan være med til at udvide erfaringerne og give brugbare kvalifikationer, når du senere skal ud på arbejdsmarkedet. I specialet har du lejlighed til at bringe flere af sociologiuddannelsens enkeltstående elementer i sammenhæng med din egen særlige faglige profil. Studieformen Til hvert semester knytter der sig et eller flere kurser, der er relateret til et tema. Et kursus er en gennemgang af et emneområde, f.eks. kulturteori, social differentiering, teorier om kriminalitet eller statistisk analyse. Kursusundervisningen på Sociologi foregår som forelæsninger på større hold med studerende. Underviserens oplæg suppleres dog ofte med studenteroplæg. Herved prioriteres den faglige diskussion. Samtidig er flere af kurserne kombineret med øvelser, hvor du får mulighed for at omsætte den opnåede viden i praksis. Øvelserne ledes af ældre studerende, der ved, hvordan det er at være studerende. Herved sikres det, at du får de bedste muligheder for at tilegne dig stoffet på en aktiv måde. Problemorienteret projektarbejde i grupper Aalborg Universitet er kendetegnet ved sit problemorienterede projektarbejde i grupper. Til hver gruppe knyttes en vejleder. På sociologiuddannelsen skal du regne med at skrive syv til otte projekter i løbet af studietiden. Det problemorienterede projektarbejde indebærer, at du opstiller og analyserer et teoretisk eller praktisk problem og præsenterer resultaterne i en projektrapport. 8

9 Gennem projektarbejdet lærer du på egen hånd at indhente viden, og du lærer at strukturere store mængder information på en overskuelig måde. De fleste vælger at skrive projekt i en gruppe, men der er også mulighed for at arbejde alene. Fordelen ved gruppearbejdet er, at du får erfaring og træning i at samarbejde med andre og koordinere arbejdsopgaverne. Det er kvalifikationer, som er meget efterspurgte på nutidens arbejdsmarked. I diskussionerne med dine medstuderende opøver du endvidere færdigheder i at argumentere, og du vil opleve at kunne udarbejde større, mere perspektivrige og nuancerede projekter, end du normalt kan alene. En anden væsentlig fordel ved projektarbejde er, at du får en nem adgang til det faglige og sociale miljø på uddannelsen. Det giver dig et socialt netværk fra starten, og du vil derfor sjældent opleve at stå alene med de problemer, som man naturligvis løber ind i undervejs i et studieforløb. Sociologiuddannelsen ved Aalborg Universitet indeholder to semestre, hvor du ikke skal skrive projekt, nemlig 3. og 7. semester. Disse semestre er rene læse- og undervisningssemestre, hvor du skriver eksamensopgaver i stedet for projektrapporter. Blandingen af individuelle og projektorienterede undervisningsformer sikrer, at du lærer flere forskellige arbejdsmetoder og sikrer derudover både bredde og dybde i faget. Jeppe Lyng, studerende, 5. semester. Jeg valgte at læse sociologi på Aalborg Universitet, fordi jeg synes det er spændende at beskæftige sig med, hvordan samfundet er bygget op, og hvorfor det udvikler sig, som det gør. Selv om sociologi måske kan lyde abstrakt, så handler det om mennesker og deres problemer. De teorier og metoder vi lærer, kan vi bruge i projektarbejdet, hvilket jeg mener giver en bedre sammenhæng og forståelse af sociologi. Projektarbejdet rummer derudover store muligheder for selv at få indflydelse på, hvad man lærer, idet man kan fordybe sig i specifikke problemstillinger, teorier eller metoder, som man er særligt interesseret i. På Sociologi synes jeg, at der er et godt studiemiljø, fordi vi er små årgange og derfor kender hinanden. De studerende udgiver et blad "Sociologisk Tidende", og foreningen "Sofia" sørger for både faglige og sociale arrangementer. Inden for sociologi er der mange spændende problemstillinger at fordybe sig i, så jeg kunne godt tænke mig at fortsætte med en forskeruddannelse, måske inden for politisk sociologi. 9

10 Uddannelsens struktur Sociologistudiet er en 5-årig kandidatuddannelse, som er opdelt i to hoveddele: Basisåret er fælles for alle universitetets samfundsvidenskabelige dagstudier. En bestået BA i sociologi udgør grundlaget og forudsætningen for kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen (BA) er en 3-årig grunduddannelse, Kandidatuddannelsen er en 2-årig overbygningsuddannelse som strækker sig fra semester. På Aalborg Universitet udgøres 1. studieår (1.-2. semester) af en selvstændig enhed, nemlig det samfundsvidenskabelige basisår. ( semester). En kandi- datgrad i sociologi udløser titlen cand.- scient.soc. Senere kan denne evt. suppleres med en tre-årig forskeruddannelse: Ph.d. i sociologi. Oversigt over uddannelsens struktur Kandidat 10. semester Speciale 5. år 9. semester Sociologiske specialiseringer og valgfag/praktik 8. semester 4. år 7. semester Videregående sociologisk teori og metode Bachelor 6. semester Bachelorprojekt og mikrosociologi/socialpsykologi 3. år 5. semester Strukturer under forandring valgfag 4. semester Hverdagsliv og kultur 2. år 3. semester Klassisk sociologisk teori og metode 2. semester 1. år Det samfundsvidenskabelige basisår 1. semester 10

11 Det samfundsvidenskabelige basisår Det samfundsvidenskabelige basisår er et introduktionsår til universitetets samfundsvidenskabelig uddannelser. Basisåret giver dig en bred grundlæggende viden om samfund og videnskab samt nogle fagspecifikke kundskaber. Basisåret består af en introduktionsperiode (september), en første (oktober-januar) og en anden projektperiode (februar-juni). I introduktionsperioden introduceres du til dit nye studium. Du lærer dine medstuderende og Aalborg Universitet at kende, og du lærer at samarbejde i grupper. I introduktionsperioden virker ældre studerende som støttepersoner og besvarer så vidt muligt alle spørgsmål, du måtte have vedrørende dit studium og studiemiljøet. Bacheloruddannelsens semester Bacheloruddannelsens 3., 4. og 5. semester indeholder alle kurser i henholdsvis teori og metode. Gennem kurserne i teori får du indblik i sociologiske begrebskomplekser og i de forskellige måder, hvorpå sociologiske skoler og retninger søger at forstå og/eller forklare virkeligheden. Du opnår ligeledes en forståelse for, at sociologiske teorier er afhængige af tid og sted og derfor konstant er til diskussion. Kurserne i metode forsyner dig med en videnskabsteoretisk baggrund og med redskaber til at indsamle og bearbejde data om sociale forhold, herunder f.eks. computerbaseret databehandling. Du lærer samtidig at designe forskellige typer af undersøgelser og at bruge forskellige undersøgelsesmetoder hertil. I første og anden projektperiode følger du kurser, deltager i seminarer samt udarbejder problemorienterede projekter i grupper af størrelsesordenen 5-7 personer. Projekterne tager udgangspunkt i en konkret problemstilling. Du skal her opnå færdigheder i problemformulering, metode og projektarbejde samt i samarbejde og formidling. Kurserne, der undervises i, er: Sociologi, jura, økonomi, politologi, samfundsvidenskabeligt filosofikum, informatik og metode. 11

12 3. semester: "Klassisk sociologisk teori og metode" Formålet med 3. semester er at give en solid og fagspecifik indføring i klassisk sociologisk teori og metode. 3. semester bygger således ovenpå basisårets tværvidenskabelige introduktion og skaber det nødvendige grundlag for de mere tematisk orienterede 4. og 5. semester. Kurset i "Klassisk sociologisk teori" præsenterer og diskuterer centrale sociologiske teoretikere fra ca til Du opnår et teorihistorisk overblik, der sætter dig i stand til at orientere dig, og se hvordan forskellige sociologiske retninger er inspireret af hinanden. Kurset giver ligeledes indblik i klassiske sociologiske problemstillinger, som stadig er meget aktuelle, f.eks. hvordan social orden er mulig, hvordan samfundet er opdelt i forskellige klasser og lag med forskellig magt og status, hvilke konsekvenser industrialisering og urbanisering har, religionens betydning eller forklaringer af selvmord. Undervisningen i "Klassisk sociologisk metode" giver dig et grundlæggende kendskab til forskningsprocessens forskellige faser. Du lærer om principperne for og tankegangene bag såvel en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse som en kvalitativ undersøgelse baseret på interview eller feltarbejde. Nogle problemstillinger undersøges oftest ved brug af én af disse to metodologiske hovedtraditioner, men det er et af de væsentligste mål at fremhæve udbyttet af at anvende både den kvantitative og kvalitative form for vidensproduktion i samme undersøgelse. Metodekurset er både abstrakt og konkret funderet. Konkret fordi du gennem praktiske øvelser i blandt andet begrebsdannelse og statistik indføres i det metodiske håndværk, og abstrakt fordi der på kurset trækkes linier til de videnskabs- og erkendelsesteoretiske diskussioner og forudsætninger, som de forskellige metoder bygger på. Som nævnt er 3. semester et læse- og undervisningsbaseret, projektfrit semester. I stedet for at arbejde i en projektgruppe deltager du derfor i en eller flere læse- og øvelsesgrupper. En læsegruppe er et forum, hvor du sammen med dine medstuderende diskuterer og stiller spørgsmål til teksterne for hver enkelt kursusgang. Semestret evalueres ved to individuelle skriftlige eksaminer i januar, hvor der udleveres én opgave i teori og én i metode, som skal afleveres efter tre uger. 12

13 4. semester: "Hverdagsliv og kultur" Hverdagsliv og kultur kan beskrives som dét, alle gør og ved, men ikke nødvendigvis er bevidste om eller sætter spørgsmålstegn ved. 4. semester fokuserer på dagligdagens interaktion og ansigt-til-ansigt-kommunikation ud fra et kultursociologisk perspektiv. Teorikurset på 4. semester behandler nyere sociologisk teori inden for området og er således tidsmæssigt en videreførelse af teoriundervisningen på 3. semester. "Hverdagsliv og kultur" sætter fænomener som normer, værdier, sprog og symboler i fokus. Vægten lægges på sociale mikroprocesser, der eksemplificeres gennem studier af identitetsdannelse, køn, krop, etnicitet, forskellige livsformer og subkulturer. I "Kvalitativ metode" arbejder du bl.a. med det kvalitative forskningsinterview, feltarbejde og observationsteknikker samt med analyse af kvalitative data. På kurset og i de tilknyttede øvelser lægges der stor vægt på at lære det metodiske håndværk i praksis, sådan at projektarbejdet kommer til at ligne et rigtigt undersøgelsesarbejde. Kurset i kvalitativ metode giver også lejlighed til at debattere etiske og politiske spørgsmål i forhold til at bedrive denne type praktisk videnskab. På 4. semester udgør projektarbejdet ca. en tredjedel af arbejdstiden, og der skrives et projekt inden for temaet "Det moderne hverdagsliv". De fleste arbejder i grupper. Derudover er det et krav, at projektet er empirisk funderet, det vil sige analyserer en konkret problemstilling. Både teori- og metodekurset evalueres gennem projekteksamen. Nogle eksempler på projektemner på 4. semester: Dødsopfattelser i det moderne samfund Kunsten at køre i bus Singleliv i det senmoderne samfund New Age i det postmoderne samfund Normal og unormal? en sociologisk undersøgelse af tabu omkring psykisk sygdom 5. semester: "Strukturer under forandring" På dette semester skifter perspektivet til samfundets makroforhold. Temaet er "Strukturer under forandring". Her sættes fokus på samfundet som helhed, og en central diskussion er ændringen af det klassiske industrisamfund til et senmoderne, postindustrielt samfund, hvor viden og information er vigtigere end varer. 13

14 Teorikurset "Makroforhold og strukturer" bygger igen videre på 3. semesters klassiske sociologi, men i centrum står nu de nyeste sociologiske teoretikere, der har forsøgt at beskrive, forstå og forklare det aktuelle samfunds opbygning og udvikling. Dette samfund er karakteriseret ved blandt andet en stigende individualisering, øget opmærksomhed om risici, omfattende regulering af borgernes liv gennem eksempelvis velfærdsstatens institutioner, globalisering mv. Gennem teoretiske analyser og ved brug af tilgængelige statistikker og konkrete empiriske undersøgelser belyses udviklingen i for eksempel familie- og kønsstrukturer, erhvervsstrukturer, politiske strukturer, social mobilitet og social lagdeling. Metodekurset "Kvantitativ metode og statistik" giver værktøjer til at udarbejde kvantitative undersøgelser. Du lærer, hvorledes et spørgeskema konstrueres, og hvordan svarene fra en sådan undersøgelse indlæses i computerbaserede statistikprogrammer. Når alle svar er indlæst, har man et såkaldt datasæt, der er fundamentet for forskellige typer statistiske analyser. Reglerne for gruppearbejde, projekt og evaluering er de samme som ved 4. semester. Valget af projektemne er frit inden for semestertemaet; men projektet skal indeholde empirisk arbejde på baggrund af kvantitative data. På 5. semester udgør projektarbejdet ca. halvdelen af arbejdstiden. I 2000 lavede et helt hold 5. semester studerende en spørgeskemaundersøgelse for Nordjyllands Amt om unges brug af rusmidler som alkohol, hash og ecstasy. I alt ca spørgeskemaer blev indhentet på ungdomsuddannelserne i Nordjylland, og svarene blev analyseret statistisk. Undersøgelsen viste bl.a., at ca. 40% af de unge har prøvet hash, mens ca. 10% har prøvet ecstasy. Det viste sig også, at forbruget af illegale rusmidler er meget afhængig af, hvor ofte man går byen, hvor god kontakt man har til forældrene, og om man har venner, som man mener har prøvet illegale rusmidler. Eksempler på projekttitler fra 5. semester: Levekår, livsstil og helbredstilstand Uddannelsesvalg på kryds og tværs - en sociologisk undersøgelse af gymnasieelevers uddannelsesvalg Risikovillighed og optimering - fragmenter til en forklaring af ecstasybrug Økologi - en ny værdi? 14

15 6. semester: "Bachelorprojekt og mikrosociologi/socialpsykologi" Hovedvægten lægges i dette semester på udarbejdelsen af et bachelorprojekt. Du kan arbejde med alle emner af sociologisk relevans, og du kan arbejde både teoretisk og med konkrete empiriske undersøgelser. Via bachelorprojektet, som optager to tredjedele af arbejdstiden på 6. semester, får du lejlighed til at bringe elementer fra semester sammen i en helhed. Sociologistudiet i Aalborg inviterer generelt til at tænke på tværs af og forsøge at kombinere en række af sociologiens gængse modstillinger, f.eks. mellem mikro og makro eller mellem kvantitative og kvalitative undersøgelser. Der stilles ikke krav om, at bachelorprojektet er empirisk funderet, men ved siden af det teoretiske må projektet som minimum indeholde overvejelser om, hvorledes man metodisk kunne belyse problemstillingen i praksis. Med social identitet som omdrejningspunkt bevæger 6. semesters kursus i "Mikrosociologi/socialpsykologi" sig gennem forskellige forståelser af menneskets påvirkning gennem socialisering, læring og kommunikation. Kurset diskuterer grænsefænomener mellem psykologi og sociologi som f.eks. selvet, intersubjektivitet, grupperelationer og -processer, livsforløb og personlighedsudvikling. Eksempler på bachelorprojekter: Omsorg ud af ærmerne - om ældre på plejehjem Big Brother - hvordan et tv-program skaber mening Strukturer og idealer i den journalistiske verden Hvornår vil vi arbejde, hvornår vil vi leve? En sociologiske undersøgelse af arbejdets betydning Hvad betyder størrelsen? Et projekt om overvægtige menneskers oplevelse af tilværelsen Valgfag på bacheloruddannelsen Ud over de valgfag, som ligger på basisåret, skal du vælge et valgfrit fag mere i løbet af bacheloruddannelsen. Dette vælges blandt et af de tilgrænsende videnskabelige områder og læses som hovedregel på 4. eller 5. semester. Valgfaget har et omfang af ca. 12 dobbelttimer med efterfølgende eksamen. Typiske valgfag er kriminologi, demografi, historie, filosofi, politologi, medievidenskab, psykologi og organisationsteori. Demografi og kriminologi udbydes af sociologistudiet selv, mens du har mulighed for at læse de andre fag ved universitetets øvrige uddannelser eller ved et andet universitet. 15

16 Efter indbyrdes aftale mellem Aalborg og Københavns universiteter kan studerende efter bestået bacheloruddannelse overføres direkte fra det ene universitet til det andet. Overflytning er dog afhængig af, at der er plads på de respektive kandidatuddannelser. Til og med bachelorgraden er det først og fremmest undervisningsformen og den konkrete rækkefølge af fagelementerne, der adskiller uddannelserne i Aalborg og København. Derimod er forskellene på de efterfølgende kandidatuddannelser med hensyn til blandt andet valgfag og specialiseringer bevidst udbygget af hensyn til bredde, konkurrence og det samlede udbud af faget i Danmark. Kandidatuddannelsens semester 7. semester: "Videregående sociologisk teori og metode" Ved udelukkende at være læse- og undervisningsbaseret danner 7. semester parallel til bacheloruddannelsens projektfrie 3. semester. På 7. semester hæves niveauet i forhold til bachelordelen gennem en videreudvikling af den grundlæggende videnskabelige viden om sociologisk teori og metode. Kurset i "Videregående sociologisk teori" har tre sammenhængende formål: For det første at sikre kendskab til den nyeste sociologiske teori, for det andet at formidle centrale tendenser og kritikker inden for den aktuelle fagsociologiske diskussion, og for det tredje at diskutere de udviklingstendenser, der præger samfundet her og nu. Disse mål fanges ind gennem tværgående diskussioner af for det første centrale samfundsmæssige udviklingstendenser som f.eks. ændringer i social lagdeling og differentiering, globalisering og multikulturalisme. For det andet centrale teoretiske og videnskabsteoretiske udviklinger og kritikker som f.eks. diskursteori, socialkonstruktivisme mv. Allerede ved semesterstart påbegyndes arbejdet med den individuelle eksamensopgave i teori. Selve opgaven færdiggøres i januar, men kurset fordrer aktive bidrag fra de studerende undervejs. I "Videregående sociologisk metode" kommer du til at arbejde med de nyeste og mest avancerede undersøgelsesteknikker inden for såvel kvalitative som kvantitative tilgange. Du får kendskab til de unikke danske registre og lærer at udarbejde statistiske forløbsanalyser på baggrund heraf; og du lærer at arbejde ud fra nye kvalitative teknikker som f.eks. diskursanalyse eller biografisk metode. Metodekurset på 7. semester evalueres gennem to mindre opgaver. Studieprogram for semester Studiets første syv semestre har givet en bred kompetence inden for sociologiens genstandsområde. På de følgende semestre får du nu lejlighed til selvstændigt at tilrettelægge dit studieforløb og vælge hvilke sociologiske 16

17 specialiseringer og valgfag, du ønsker at fordybe dig i. Derfor skal du i løbet af 7. semester sammensætte et individuelt studieprogram for semester. Studieprogrammet skal godkendes af studienævnet, dels for at sikre sammenhængen i dit valg og at det falder inden for studieordningens rammer, dels for at studienævnet så vidt muligt kan tilgodese dine ønsker. 8. og 9. semester Sociologistudiets 8. og 9. semester er meget åbne forløb, og giver dig således mulighed for at forme en individuel faglig profil. Ud over kravet om sociologisk relevans og sammenhæng er de eneste bindinger, at mindst halvdelen af det år, det tager at læse 8. og 9. semester, udfyldes af én eller flere sociologiske specialiseringer og at mindst en tredjedel af året skal bestå af valgfag eller et praktikophold. Der skal også udarbejdes mindst ét projekt undervejs, som enten kan skrives på en specialisering eller på et valgfag. Derudover bestemmer du selv vægtningen og rækkefølgen via dit studieprogram. Som nævnt er valgfag normalt de fag, der ligger uden for det egentlige sociologiske område, men som støder op til dette. Valgfag vil du eksempelvis kunne vælge inden for fagområderne politologi, økonomi, humanistisk informatik, filosofi og historie. Valgfag udbydes af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller af andre universiteter i Danmark eller udlandet og klassificeres i størrelserne lille (1/3 semester), mellemstor (2/3 semester) og stor (1/1 semester). Et praktikophold kan stå i stedet for et valgfag. Praktikopholdet kan knytte sig til mange forskellige slags arbejdssteder og bestå i flere arbejdsfunktioner (jævnfør den tidligere beskrivelse af typiske sociologjob). Mange vælger at tage et semesters praktik, fordi det giver mulighed for at prøve sociologjobbet i praksis. Af praktiksteder, som tidligere har været benyttet, kan nævnes: Socialforskningsinstituttet, København Ringgårdens videnscenter for ludomani på Fyn Tele Danmark, Århus Open University, London Aalborg Sygehus Aalborg Kommune Statens Institut for Folkesundhed, København Nordjyllands Amt Kommunedata (KMD), Aalborg Alsted Research, København Videnscenter for Læreprocesser, Aalborg Universitet Center for Arbejdsmarkedsforskning, CAR- MA, Aalborg Universitet Det Kriminalpræventive Råd, København Center for Rusmiddelforskning, Århus Universitet. 17

18 Sociologiske specialiseringer har til hensigt at uddybe og udbygge kompetencerne inden for sociologiens forskellige fagområder. Disse specialiseringer udbydes som hovedregel af sociologistudienævnet i stor (1/1 semester), mellemstor (2/3 semester) og lille (1/3 semester) størrelse, og studienævnet udbyder mindst to forskellige specialiseringer pr. semester, altså fire om året. Susanne Aaen, studerende, 9. semester På kandidatuddannelsen valgte jeg at bruge mit 8. semester i praktik hos en lille konsulentvirksomhed i Århus, der laver sociologiske analyser. Jeg trængte til at komme ud og prøve den viden af, som jeg havde tilegnet mig på studiet. Jeg er meget glad for, at jeg traf dette valg, fordi det gav mig mulighed for at prøve nogle af de opgaver, som sociologer arbejder med. Jeg blev inddraget i arbejdsopgaverne på lige fod med de andre ansatte og fik bekræftet, at den viden, jeg medbragte, var relevant. Praktikken er en god mulighed for at stifte bekendtskab med de forskellige jobmuligheder, der findes for sociologer, og ikke mindst en mulighed for at prøve om det, man selv tror, er drømmejobbet nu også er det. For at sikre dybde og kvalitet i undervisningen lægger studiet vægt på, at specialiseringsforløbene afspejler de sociologisk-samfundsvidenskabelige forskningsmiljøer, som findes på Aalborg Universitet. Samtidig søger vi løbende at tage højde for de studerendes ønsker. Derfor kan udbuddet variere fra år til år. Blandt de specialiseringer, der udbydes på nuværende tidspunkt er: Arbejdsliv, uddannelse og læring, der sætter fokus på de sociale relationer, som udspiller sig i arbejdslivet. Arbejdslivets samfundsmæssige betydning belyses, og arbejdsmarkedets struktur og funktion diskuteres. Der ses også på identitet og motiver til arbejde samt arbejdslivets sammenhæng med familieliv, fritidsliv mv. Sociale problemer, social afvigelse og social kontrol. Alle samfund oplever problemer og sociale afvigelser som f.eks. vold, misbrug, prostitution, arbejdsløshed og kriminalitet. Men hvorfor opstår sådanne problemer, og hvordan lærer afvigere at takle deres livssituation? Den europæiske moderniserings- og forandringsproces i international belysning. Her diskuteres grundlæggende forandringer i Europa med hensyn til bl.a. religion, moral og værdier, og der sammenlignes med forandringer i andre lande som Japan og USA. Specialiseringen diskuterer, hvad social forandring er, og hvor dybe ændringer vi står over for. 18

19 Sundhedssociologi, der bl.a. behandler spørgsmål om udviklingen i det danske sundhedsvæsen, befolkningens sundhedstilstand, ulighed i sundhed og sygdomme samt forskellige (historiske) opfattelser af, hvad sundhed og sygdom er. Kønssociologi, hvor der lægges vægt på at forstå udviklingen i kønsrelationerne i det moderne samfund. Temaer som familie og forældreskab, konstruktion af køn og identitet, vold og maskuline dominansformer samt forskellige forsørgelsesmodeller er centrale. 8. og 9. semester på sociologiuddannelsen byder, som du kan se, i sig selv på en varieret vifte af muligheder. Har du imidlertid lyst til at udvide dine tværfaglige kompetencer og samarbejde med studerende fra andre uddannelsesretninger, kan du vælge at erstatte de to semestre med et af Aalborg Universitets specialiseringsår eller suppleringsfag. Blandt de muligheder, som sociologistudiet vurderer, har umiddelbar sociologisk relevans, er Internationalt År, suppleringsfaget i Turisme og specialiseringsåret i Teknologi og Samfund (ESST). Her læser du sammen med studerende fra både det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det teknisk/naturvidenskabelige område, og du har mulighed for ophold ved et udenlandsk universitet eller praktiksted. Du kan få mere information om specialiseringsårene ved henvendelse til Den centrale Studievejledning (se sidste side i pjecen). Udlandsophold Du har også mulighed for at indlægge et ophold ved et udenlandsk universitet i løbet af 8. eller 9. semester. Du kan både læse valgfag og sociologiske specialiseringer i udlandet. Studienævnet skal dog i hvert enkelt tilfælde godkende opholdet. I enkelte tilfælde kan dele af bacheloruddannelsen også læses i udlandet. Sociologi er et internationalt fag i den forstand, at det grundlæggende omhandler moderne nutidige samfundsforhold med hovedvægten på vestlige samfund - på tværs af landegrænser. Det faglige indhold i sociologiuddannelserne ved især de vestlige universiteter har således mange fællestræk, og det er derfor oplagt for sociologistuderende at læse et eller flere semestre i udlandet. Gennem et studieophold ved et udenlandsk universitet er der gode chancer for, at du styrker din selvstændighed såvel fagligt som personligt. Blandt de forskelligartede interesser, som får studerende til at søge ud, kan nævnes interesser for et bestemt sprog eller en bestemt kultur, et universitets særlige pædagogiske form eller et universitets særlige forskningsprofil. Blandt de universiteter, hvor sociologistuderende har opholdt sig, kan nævnes: University of Essex, England. Valgfag i "Gender Divisions" og specialisering i "Methodology of Conversation Analysis" Universitetet i Oslo, Norge. Valgfag i kriminalpolitik og kriminologi Massey University, New Zealand. Valgfag i "Media, Advertising and Society" 19

20 Open University, London, England. "Visiting Research Assistant" ved "School of Health and Social Welfare" (praktik) Institut für Soziologie, Universität Freiburg, Tyskland: "Forschungspraktik und Statistik" (del af bacheloruddannelse) Goldsmiths College, London, England. Valgfag og specialisering i "Social Anthropology" Universitat Autonoma de Barcelona, Spanien. Valgfag og specialisering i "Social Policy and Social Movements" 10. semester: "Speciale" På uddannelsens 10. semester udarbejder du dit afsluttende speciale. En sociologisk kandidatafhandling skal tilvejebringe ny viden eller kaste nyt lys over allerede eksisterende viden inden for et af de sociologiske fagområder. Emnet for specialet er valgfrit, men skal dog godkendes af studienævnet for at sikre tilstrækkeligt højt niveau, sociologisk relevans, og at de nødvendige vejledningsmuligheder er til stede. De studerende kan vælge at arbejde individuelt med specialet eller i grupper af højst fire personer. Kenneth Skovdall Mathiasen, studerende, 9. semester Jeg valgte at benytte den udstrakte grad af valgfrihed på semester til at kombinere muligheden for et praktikophold med min interesse for biografiforskning, sociale problemer og lysten til at prøve mine sociologiske færdigheder af i udlandet. Gennem en af vores lektorer på studiet fik jeg kontakt til Open University i England, hvor jeg var i praktik som "Visiting Research Assistant" på det spændende forskningsprojekt "Relationships and Boundaries in Homelessness". Projektet belyser hjemløshed ud fra ansatte og klienters egne livshistorier og erfaringer. Mit ophold har været lærerigt både fagligt og personligt. Uddannelse er for mig andet og mere end tilegnelsen af viden. Det er også dannelse. Ved at arbejde i udlandet er jeg blevet udfordret af en anderledes kultur, en anden tænkemåde og andre samfundsforhold, hvilket gør det muligt at forstå sig selv og sin egen baggrund bedre. 20

21 Evaluering Alle fag og kurser på sociologiuddannelsen evalueres efter 13-skalaen med undtagelse af valgfag, der evalueres efter praksis i det pågældende studienævn dog som minimum med karakteren bestået/ikke bestået. Denne ensretning af karaktergivningen kan være med til at skabe et bedre overblik over det faglige niveau. Du er således ikke uheldig at blive bedømt efter bestået/ikke bestået i et af dine stærke fag og efter 13-skalaen i et af de mindre stærke. På sociologistudiet udløser enhver eksamen en individuel bedømmelse. Det vil sige, at der i projektsemestre er mulighed for karakterdifferentiering internt i en projektgruppe. I projektsemestre evalueres kurserne som hovedregel gennem projektarbejdet. Det betyder, at stof fra pensum skal inddrages i projektet, og at man ved eksamen står til ansvar for hele pensum. Studiemiljø Sociologi er et forholdsvis lille studium med omkring 60 studerende pr. årgang. Fra og med 3. semester er der gennemsnitligt undervisningstimer om ugen. Dertil kommer forberedelse af studenteroplæg. Det lyder måske af lidt, men du kan roligt regne med, at sociologi er et fuldtidsstudium. Der er meget at læse, ligesom det empiriske arbejde med f.eks. interview og spørgeskemaundersøgelser samt rapportskrivning er ganske tidskrævende. Glimt fra en sommerfest for sociologistuderende. Sociologistudiet har adresse på Kroghstræde 5. Her findes sekretariatet, et lille sociologisk bibliotek samt lærerkontorer, undervisningslokaler og grupperum. En vigtig del af et universitetsstudium er studiemiljøet. Ved sociologiuddannelsen findes en forening, "Sofia", der bl.a. arrangerer faglige diskussioner. De studerende udgiver også et blad, "Sociologisk Tidende", hvor der bringes relevant information og diskuteres universitetsog studiepolitik. De studerende har også egne lokaler, "Det sociale rum", hvor man kan mødes mere uformelt, ligesom der arrangeres sammenkomster, fester mv. En gang om året arrangeres der også møde mellem studerende fra Aalborg og København. Det er "SNAK" Sociologisk Netværk Aalborg København der sørger for kontakten mellem de studerende på landets to sociologiuddannelser. 21

22 I de sidste 25 år har Aalborg ændret karakter. De arbejdspladser, som byen har mistet inden for de gamle industrier, er blevet erstattet af nye inden for handel, service og informationsvirksomhed. Aalborg er i dag blevet en moderne by med et bredt erhvervsliv og et blomstrende kulturliv af nye og gamle musikspillesteder, teaterscener, cafeer og diskoteker..ud over vore egne sociologiske udvalg findes Studenterhuset i Aalborg Centrum, som er for alle byens studerende. Caféen i Studenterhuset holder åbent hver dag, og her arrangeres koncerter såvel som teater og foredrag af mere bred karakter. Sociologistudiets undervisere er gode til at lytte til de studerende, men ønsker du særlig indflydelse på uddannelsen, er der mulighed for at blive én af de fire studenterrepræsentanter i studienævnet, som sammen med fire repræsentanter fra lærergruppen tager beslutninger om blandt andet studiets indhold og eksaminer og lægger studiets budget. I øjeblikket har sociologistudiet endvidere studenterrepræsentanter i to institutbestyrelser samt i Fakultetsrådet. Sådan bliver du optaget Hvis du ønsker at læse sociologi ved Aalborg Universitet, søger du ind via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Studiepladserne er fordelt med 85% i kvote 1 og 15% i kvote 2. Følgende eksaminer er adgangsgivende til sociologi: Kvote 1 (ansøgningsfrist 1. juli) Studentereksamen hf hhx htx Særligt hf-forløb for fremmedsprogede Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts) De samme eksaminer som i kvote 1 samt En afsluttende eksamen fra visse videregående uddannelser i Danmark En udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en dansk adgangsgivende eksamen Dispensation, dvs. tilladelse til at søge optagelse uden en adgangsgivende eksamen (skal søges samtidig med ansøgning om optagelse, senest 15. marts) For at opfylde adgangskravene skal du endvidere have matematik på mindst C-niveau. Hvis faget ikke indgår som en del af din adgangsgivende eksamen, skal du inden d. 1. juli supplere i matematik til C-niveau via enkeltfagssupplering. 22

23 Der er adgangsbegrænsning til sociologi. I kvote 1 foretages adgangsbegrænsningen udelukkende på baggrund af kvotienten ved den adgangsgivende eksamen. I kvote 2 sker adgangsreguleringen på grundlag af en vurdering af ansøgernes kvalifikationer. En pjece om optagelse, herunder de vægtede kriterier for ansøgning gennem kvote 2, kan rekvireres ved henvendelse til Den centrale Studievejledning. Oplysningerne findes også på hjemmesiden: Bemærk at kvotestørrelser, optagelseskriterier og adgangskrav kan ændre sig fra år til år. Derfor er det altid nødvendigt at kontakte Den centrale Studievejledning for aktuel information. Yderligere information Har du lyst til at vide mere om sociologiuddannelsen og Aalborg Universitet, er du velkommen til at henvende dig til : Den centrale Studievejledning Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej Aalborg Øst Tlf studievejl@aua.auc.dk Internet: Åbent mandag fredag kl (om optagelse, generelle procedurer, bolig mv. ) Studievejledningen for sociologiuddannelsen Aalborg Universitet Kroghsstræde 7, rum Aalborg Øst Tlf sociologi-studvejl@socsci.auc.dk Træffetiden hos studievejledningen for sociologi skifter normalt fra semester til semester, så kontakt Den centrale Studievejledning for at få den aktuelle træffetid. Normalt er der åbent 1 1 /2 time to gange om ugen. Internettet Du kan også få yderligere oplysning om sociologiuddannelsen via Internettet. Prøv følgende adresser: - Her finder du "Studieordning for Sociologi ved Aalborg Universitet" samt "Bekendtgørelse om uddannelser i sociologi" - Uddannelsens egen hjemmeside, hvor du finder lektionskataloger, arrangementer mv. 23

24 Redaktion: Studieleder Lars Skov Henriksen og decentral studievejleder Vivi Friis samt Helle Thomsen, Den centrale Studievejledning, og Grethe Fallesen, Det samfundsvidenskabelige Fakultet, januar Oplag: Layout: Tryk: eksemplarer KOMMUNIK A/S Arden Bogtrykkeri A/S