15/ Skannet: :02 Seperatorkode: OU481PE9. Deltagere Byplanmøde I Svendborg den 4. og 5. oktober Deltagere: 6 personer

Transkript

1 Deltagere Byplanmøde I Svendborg den 4. og 5. oktober 2012 Deltagere: 6 personer Politikere Per Christensen Jørgen Lysemose John Christensen Embedsfolk Morten Jepsen Stella Hansen Søren Birk Sørensen Program: se vedhæftede Samlede udgifter: Deltagergebyr inci. frokost/middag Overnatning Rejseomkostninger tog/bil Svendborg Time- og dagpenge I alt kr kr kr kr kr. 15/12613

2 Skannet: :02 Seperatorkode: OU481PE9 irf'ar.i:;.«t.!; "^^^' i^i'm^^^^is^s*. I.^X«. '»,. ' <, 5 S * * " ^ J - ^ l ; ^, * 7J*. -.' S- ', Ij'*, ', - V.,V r '. i>"^-. "";-,* i.'*'---1.'i>- * V?'c-f"4v;.,.; -:»; w %' 'i "i V'i'*- \'i ' / >s'.^.'*

3 M1 Det er et af de helt centrale temaer i samfundsog plandebatten. Men der er langtfra enighed m, hvilken slags vækst vi taler m, og hvad det gode liv er. Hvilke værdier er egentlig på spilj g hvordan kan de håndteres i planlægningen i byer g egne med henholdsvis ydvikiing og afvikling? "Det gode liv som vækstskabcr" er titlen på Region Syddanmarks forslag til den nye regionale udviklingsplan. Planen er bl,a. inspireret af OECD.S nye "Better Life Index", 11 kriterier for måling afvækst og velfærd, der anses for mere brugbare end den traditionelle måling af BNP, Inspiration er også hentet i Cittaslow bevægelsen, et internationalt netværk af mindre og mellemstore byer og kommuner i 25 lande. Som svar på globaliseringens udfordringer har de valgt at planlægge og udvikle sig efter hovedprincipper om lokalt særpræg, kvalitet i liv og omgivelser, bæredygtighed og oplevelser. Med Cittaslow som politisk vedtaget udviklings-koncept er Svendborg som den eneste danske kommune optaget i netværket i projektet "Rajnmer om det gode liv - planugmng medud'iyn og <?w/««^c"udfordrer kommtjnen plansystemet. Dels ved at rette fokus på livet og omgivelserne, frem for på planjura og regulerende bestemmelser. Dels ved at undersøge kommunens aktive rolle som udadvendt dagsordensætter, initiativtager og samarbejdspart - som supplement til den traditionelle regulerende og administrerende rolle. Del gode liv kan næppe planlægges. Men planlægningen kan og skal være med til at skabe rammerne. Kommunernes planstraicgicr er et godt afsæt for overvejelser om, hvad der kan håndteres i den fysiske planlægning, og hvor andre fagdiscipliners lovområder og redskaber et nødvendige. Med gode muligheder for også at opnå synergi-gevinster. Ikke mindst i en krisetid er der behov for nytænkning. Innovation er det nye mantra. Meget forenklet handler det måske mest om en omstilling med fokus på kvalitet frem for kvantitet i vækst og velfærd. Vil vi på samme tid kunne både.spare og vækste, må der sættes Jiye mål og udvikles nye måder at gøre tingene på. For de samme penge - eller færre. Mange for,skellige værdier og interesser er i spil. Bevægelsen fra land til by har både globalt og lokalt skærpet konkurrencen om vækst og kampen for overlevelse og identitet. Mellem regioner, byer og landdistrikter, og mellem den opsplittede bys forskellige kvarterer og befolkningsgrupper med vidt forskellige levevilkår og værdier. Det udfordrer sammcnhængslaaftcn og skærper kravene til politikeres og planlæggeres prioriteringer i planprocessejl. Krise cuer ej - en god og robust planlægning må forholde sig aktivt til både udvikling og afvikling. Vi ser frem til en inspirerende debat på Det 62. danske Byplanmøde. Maj Green Formand for Dansk Byplanlaboratortum

4 aettsl Ætrx^PiGz'-^ FOaES-IO.DES åbnes i SyetidborgMrærå-ccnter. Bestyrelsesformand M<^ Grem^ Damk Bf^hnlabctmtmium Hvørfor Cittaslow i Svepdi»orgl Biirg^msier Cm-tSøremtn^ Spemlharg Kbmmune icatifipieii om vækst Hvad afgør konkurrencen om vækst, og hvilke udfordr! nger rummer det før planl gaingcfi af bycciics udvihing - globalt og i Daiitnatk? Eksempler på bycf«og landområders indbyrdes rciaiioner, og betydmngen af centrale begreber som ranking og branding, oplande og markeder, mobilitet og kommunikation. Prqfissm^ OpiKajPødmm, CBS, Dc'pmfmeni ø/éusineså amdpditks Bf piarimøciet feooptag«i Svendborg Idrætscenter Hv^rf^if flytte til Fynl Qm rnmnesier og livsformer, by og land I det fynske,..«lipsipilsandiytikerjøm Duus Hdnsm yéflugter (se side E) afgår fra Svendborg Idrætscenter afsimtwug I Bocgcrforeningen-Kulturhiis Svendborg (se dog iidfliigternc nc. 9,10,11,12 og 14) BestyreisesfirmamdÅiéj Greem Dansk Byphni-ahmiatørmm Pause eif«rci Søm wæfcstskaber Hvordan måler vi vækst og velfærd? OECDs Bctter Life Index (BLl) aascs hom m nødvendigt suppfcment tii BNP, men hvordan kan indikatorer for "det gode liv** bruges I dansk pknlægnuig? Hvordan sikres på en gang mangfoldighed og samaieiihængskraft i en opsplittet befolkning og by? Er større llgked et mi\ i sig selv, ogjkaa txmx tale om et ba&ak velfærdsbegreb? Pmfesmrjérgen GmdAnderserk Adhwg Ummrsitet Fra Boomtown til Brovst Billeder og ranker om bfer og steder jmellem itév'min% ogafyikiixig. Lekpr Bwis Bmrmånjmsen^ Arkiteksksten i Aarhus Pause - transport ti! frokost- ogdelinødesteder B liii ier (se side 4) Herefter transport dl og fra trøtclicr Afteitarrangemeiit i S-^cndborg Idrætscenter Byplanprtscn 2012, øiidtiag, underholdning, dans.

5 Skannet: :02 Seperatorkode: OU481PE9 loksdag Di-N ^. OKlORI K KL. M.I^-I6.:JO l'rokosi ogdelmtkk'i.iniojdcs iorsl.eilij^' Ktt lier i Svi'iuPjorg by.uva p;i (. ytnii,i\ii!. hojskolen i Ollcrup. ACitcn«.),!! til lok.do.sn>rri lscr ug busriaiis >c)rr er CLT luii. ovt r dcha ',enijual!ci pa de enkelte dfliiuidei. Det Cl kuii mulig'., ut dchage i ei al'iie iwdone delnuuut. Angivveuligsi uiiskerofii delmode pa tilnieldiiij',sblaiil;eueii i pntsrlterci rælikcfolge! Wnskcnu ellcrkomiiic. i den ra kkelolgf, lilmeklitig modt.igcs (føfsi tilm die). Der l.ige^ {(» hclwldfoy<(ndriu{^ey i de dnjhrle dehiiodet. Pa ildmoderu''a I er der,\wa\. \xot\ tid lil spofgsmal ogdeb.u. ' e> ' ^.?. 'f^/ '. \,.'K '.V FAABORG BYMlDTfr. // ''\ Regionalt lederskab? Fyn sakker bagud i kampen om væksten med de øvrige storbyregioner København og Århus. Men øen er begyndt at samle sig. Fynsprojektetv'A afdække hvordan en fælles udviklingsstrategi bedst stimulerer en bæredygtig vækst. Og den nye konstrruktion Udvikling Fyn A/S ev en fælleskommunal erhvervsog turistorganisation. Tankegangen bag begge projekter er, at store og mindre byer i byregionen er dybt afhængige af hinanden, hvilket kræver regionalt lederskab. Men hvordan tager man det lederskab, og hvem skal gøre det? Og hvem skal forpligte sig til at bakke op? På dette delmøde lægger vi op til debat ud fra oplæg fra borgmesteren fra den store by, direktøren for Fyns fælles erhvervs og turistorganisation og en replik fra professoren, der iagttager Fyn udefra. Oplæg ved: * Borgmester Anker Boye (A), Odense Kommune =*' Direktør Mads Graves Larsen, UdviklingFyn A/S * Replik ved professor Ove Kaj Pedersen, Copenhagen Business School Mødeleder: Mai Britt Helle fensen, næstformand for Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og afdelingsleder i Faaborg Midtfyn Kommune \' i : : At komme på iandkørtet i; ' ~ g blive der I konkurrencen om opmærksomhed og investeringer bliver danske byers evne til at kommunikere vigtigere og vigtigere. Den tidligere fængslende by Horsens har i en årrække arbejdet med en systematisk tilgang i forhold til at tiltrække store koncerter og events. Svendborg satser på strategisk kommnnikation ved at kommunikere byens grundfortælling om det gode liv, mad og sundhed i en proces med involvering af lokale aktører. Hør en konsulent og en projektleders oplæg om kommunikation og branding af de to danske provinsbyer Svendborg og Horsens. Oplæg ved: * Projektleder Lene Krogh, Horsens Kommune PRrdirekt&r Anders K Sørensen, LEAD Agency Mødeleder; Lars Vildbrad, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og vicedirektør i Region Midtjylland

6 Pro irisbyerrie - landdistrikternes sikre holdepunkt? Mange landdistrikter og en række provinsbyer er præget af befolkningsmæssig tilbagegang. Hvorfor er det centralt at passe på provi!isb}'ernc, og hvordan kan planlægningen bidrage til det? Handler der om kommunernes bymønster, om placering af offentlige funktioner, om provinsbyens detailhandelsplanlægning og byplan eller om det hele? Meget peger på, at landdistrikternes chance er at styrke provinsbyerne, blandt andet gennem arbejdet med byens rolle i kommunen samt den byplanmæssige struktur. På dette delmøde diskuteres muligheder og begrænsninger for provinsbyernes udvikling med udgangspunkt i en ny rapport og en række debatmøder om provinsbyen. Hør en af rapportens forfattere fremlægge hovedresultaterne og få et konkret bud på, hvordan man som henholdsvis politiker og planlægger kan arbejde aktivt for at styrke provinsbyernc. Der vil være inspirerende eksempler fra både Danmark og Tyskland. Oplægved: SemøTp ijeklledev Horen hmidtjcn en, Direktør Tørsten Ih Jørgfn^en, byrejsen.dk Strategisk Ryvdrikin^g Mødeleder: Sven Koefoed Hansen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriiimb bestyrehe og vicedirektør i Naturstyrehen Fra Jord tii bord Arm fi'/eres t s/? mit rbejde }ru'd Xetværkjar Yngre Pi Med rødder i Slowfood bcvægelsen gemmer der sig bag Cittaslow begrebet et ønske om at fremme det gode liv og en bæredygtig udvikling i lokalområdet. Svendborg Kommune vil implementere Cittaslow i den kommunale organisarion, men hvordan kan et udviklingskoncept med generelle værdier som bæredygtighed, sundhed og det gode liv få konkret betydning i kommunens arbejde? I denne workshop hjælper vi Svendborg (og os selv!) med at få kød på Cittaslow begrebet: Vi går i grovkøkkenet, finder de råvarer, der skal til og laver en tilberedningsproces, der kan medvirke til, ae Cittaslow begrebet får saft og kraft. Vi ender med ideer til en kogebog. Oplæg ved: Projektleder pa Tmikejuid, Paul Hjer e Mdtlneseu, Sve'adborg Koi^nxuue Wbrkshopfacilitatorer: Ane Rot tb oli Jørgensen, Lisejutd Madsen og Louise von Midlen, NYP Et godt ii i yderområderne Den fortsatte centralisering og vandring fra land til by påvirker yderområderne. Mange steder kan det være svært at opretholde serviceniveauet og vi kender til problematikken med de mange tomme huse. Hvad er de vigtigste udfordringer lige nu, og hvordan kan vi skabe gode levevilkår og velfungerende lokalsamfund i hele landet? Hvilke prioriteringer skal der foretages, og hvilken rolle skal lokale og centrale politikere spille? Hør to borgmestre og en kommunaldirektør, der oplever udfordringerne på egen krop. Hvad er deres ønskesituation, og hvordan arbejder de strategisk med prioriteringer under de givne viilcår? Med udgangspunkt i tre oplæg vil vi diskutere, hvad der skal til, og om planlægningen (feks. planstrategierne) overhovedet spiller en rolle i denne sammenhæirg. Oplæg ved: Barg/ra ter Bjarne Nielsen (11, I angeltnd lio nmmne Fk}rg7nestiTJahn Brædder ((kiidhorgimidiisten), Crakl'novi <imd Kovnnimw Kmn^nit'naJdirekim' i^g nuuilcm ttfl 'Ldonsgruppenjor L%nddl:4rd'Jerru' I at s Møller, IbAstehro Kønsmmie Mødeleder: Maj Green, formand for Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og vicedirektør i Gladsaxe Kommune Fremtidens by- og boligfællesskaber N)'C trends peger på, at vi i fremtiden vil få stærkere sociale relationer i vores boligområder. Brug og smid væk bliver dårlig stil, og i fremtidens boligområder vil beboerne bruge hinanden mere til at udveksle og dele services og forbrugsgoder. Fællesskabet bliver vigtigere samtidig med et ønske om en bæredygtighed livsform, hvor vi også kan spare penge isæ,r 1 krisetider. Skal vi blive ved med ar bruge flere m'^ til boliger, elier skal vi spare på pladsen og leve tæt sammen? Kom og bliv inspireret. Medbring en brugt bog eller cd, som du ildæ bruger, og byt den på delmødet hvor vi debatterer, hvilke krav fremtidens livsformer stiller til boliger og boligområder. Oplæg ved: Strategisk Direktør Llau& Skytte, Vfe Lm e P^eople Prnfebhor CliUix Ilcch IhtnieLeri SBI A>dh(jrglJuiver$ilef Mødeleder: Filip Zibrandtse7t, medlem af Da^isk Byplanlaboratoriums bestyrelse og chefkonsulent i Realdania By

7 é " i Sommer hele året? lyøianpsby "i<^'ii':'t',,'!"l ' *V''. ', ' -^ ;!-v-7j../'v ij,-^ - Vandringen fra land til de større byer fortsætter, men tendensen går også den anden vej: Flere har en anden bolig på landet, som de bruger oftere og oftere. Sommerhuse ombygges td isolerede parcelhuse på 130m^, som står opvarmede og klar hele året. Og i landdistrikter bliver tidligere helårshuse til fritidshuse. Hvilken funktion skal sommerhuse have? På dclmødct lægger vi op til en debat om ressourceforbrug. Både i forhold til kommunens servicering af fastboende i vidtstrakte sommerhusområder med skolebusser og snerydning. Og i forhold til opvarmning og strømforbrug i det enkelte hus. Og vi spørger, om ikke sommerhusområder bør bevare deres rekreative præg med let bebyggelse? Men også om, hvad fritidsbebocrne betyder for landkommunerne? Oplæg ved: > ' Seniorforsker Kirsten Gram~Hans$eu, S BI, Aalborg Universitet ' f Teamleder, arkitekt Peruifle Møller Nielsen, Giddborgsimd Kommune ^ Replik ved landinspektør ogfriiidihiisejer Nieh Øi tergånl, Roneklint, Jungshoved Mødeleder: Peter Vergo, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og souschef i Vordingborg Kommune Boiiglåri i yderområder - marked elier pismiægriing? I nogle yderområder er det vanskeligt at opnå lån td fast ejendom, og antallet af uomsættelige boliger vokser. Kan planlægningen her.skabe investeringssikkerhed, som fx når kommuner gennemfører en prioritering nxewtm fritidslandsbyer og helårslandsbyer'i Så ved man som potentiel tilflytter, hvad der skal ske på længere sigt, og det har afgørende betydning for investeringslyst og engagement. Men harmonerer det med långivernes vurdering? Hvordan indgår kommunernes planer i denne vurdering, og hvornår kan nedrivning være vejen til investeringssikkerhed? lag del i diskussionen på dette debatmøde om sammenhænge mellem niaikedct og planlægningen. Oplæg ved: ' 1 Icedirektør I hml Erik Jørgensen, Nykredit ' ' Plan og Udvikhngschef Helle i,amen, Hjørring Kommune Mødeleder: Thorkild Ærø, næstformand for Dansk Byplanlaboratoriums batyrelse og direktør i Statens Byggeforskningsinstitut SBI, Aalborg Universitet Det gøde (ferle'-)!iv i Børneiies Høved stad Billund skal være en by i børnehøjde. Det nye projekt 'Børnenes Hovedstad* vil omdanne bymidten til et sted hvor børns leg, læring og ki'eativitet kan udfolde sig. Bag projektet står det offentlige private Capital of Children Company, der ejes af Billund Kommune og LEGO fonden. Hvad kan andre kommuner lære af projektet? Få inspiration fira direktøren og indblik i borgmesterens tanker om, hvordan projektet skal skabe synergi og en positiv udvikling i hele Billund Kommune ~ både i forhold til turisme, erhvervsudvilding og for at gøre kommunen til et endnu mere attrak tivt sted at bo for store og små. Oplæg ved:»^ Direktør Mette TJiybih Capital of Children Company '^ Borgmester Ih Kristensen (V), Billund Kommune Mødeleder; Ole Bladt Hansen, medlem af Dansk Byplanlaboratoriums bestyrelse og kommunaldirektør i Billund Kommune

8 Skannet Seperatorkode OU481PE9 Dø tre cfelmøder J! J3 mdledes aie med et felles opteg "Plantegningens dogmer'" kl «14 45 Herefter Ican mm detege f et af de kortere dejmøder ki I SM 1630, De vs 1 alte tage udgarsgspunkt I og l^mt op tal debat om de udfordringer. -'=^-'^'.4....^'^^^.»^r^Å'lXS^'ii;^:^^ fl snps ABY^"^ '.'»POP Pianiægnirigens dogmer Arkitektoniske smagsdommere på draemellets vegne uden forståelse for hvad almenvellets ønsker'' Samfundsmgcniøier pi den s\cnskc made, uden forståelse for hvoidan folk egentlig optøiei sig * Ellei konsensusoiienterede planlæggeie, dei mener, at hvis man bire fai alle med blner alt godt' Dei er mange dogmer om planlægning og dem dei arbej der med planlægning Pi mliggcrnc mener meget om, hvad den gode by er Lller h\ ad morgendagens lanelskab ci Og det gør politikerne også Men hvilke idealer og dogmei biinger planlæggv,it ogpohtikeic sck til toi\s i planlægningen' Og h\ ilke bairieiei skabei det for udviklingen af b} eme og det åbne land' Oplæg vtd Ditihjjr iiin^ Skovhto CfLQ ^iimnijorv,di,niwh,n, K&hcnhu n^ Rommmu Ivlødeleder Ellen Højgaayd fen ^en, dinktørjor Dansk B)planlaborato) lum lloax' hoj Morgendagens landskaber H\ordan kan vi bruge landskabet mere aktivt til at løfte en bosa.tningsdagsoiden' Under&øgelsci dokumenterer, arb ^er ogb vnærc ormåde! faktisk har langt meie natur end landom rider Mange bosættei sig gerne nær en sko^, en sø, en bakke skiånmg, men det er knappe ressourcer Hvordan skaber vi flere landskabelige herlighedsværdier på landet' Hvordan kan m xn fremme samspil med laneibruget om dette'' Lr leguieimg ogplanlægnmg en løftestang t Iler en bairieie' Deltag 1 debatten pa denne workshop, hvoi \i diskuteiei ud fia en række kortere oplæg om muligheder og barrieier, bel) st af eksemplet fra md og udland Oplæg ved Pfpfi.sMs^ unicilidii i^aii M. iti lljahtvi'i, Liuti} fm Laiiduh' t }dttfin dkntng Woikshopfacditator Ellen HøjgaaidJensen, dniktøy jo) Dansk Byplanlab07atonum Fra planiægning tii problemløsning Verden forandiei sig med h istige skiidt foran ^ otes øjne Virkeligheden lader sig ikke altid længere bcskrne og indfange medelebegiebei ogmstiumentei vikendci Det stiller kra\ til planlægningen om at følge mtel, og eiet forpligter planlægge] e ogpohtikeie til at tige dei es dogmei op til ie\ision og se sig sek i n^e rollei Det gøi de kommuner, der deltager i piojekt Inaovatit plankidlur På dette debatmøde diskuterer vi n} e mader at gå til plandokumentei og pioeeduiei med udgangspunkt i oplæg fia Frederikshavn og Roskilde Kommuner der pa h\ei dei es made planlægger ikke foi planlægningens sk^ld men foi at skabe væidi og effekt Oplæg ved (luf hm H mi Matianrnj. IJJir' 'mard Midi'nkdo <i n Kmmnum Afsni^dcéLt Esben ^iaii^dirpdadun Ko kddi LomnrnnA Mødeleder Mane I otnse Madsen, medlem af Damk Byplanlahoratøsium ^ btsty)cheog konsuhntt Kommimerne%Landsfoy En oy pianio? Planlo\ en er skre ve t til at håndtere bv\ ækst men skal i elag snaieie bi uges til fx byomdannelse, byreeluktion ogklimaud fordringen Gi\ er planloven tilstiækkelige muligheder for at sikre øget lc\alitet ved byomdannelse ogfortætnmg' Og hvad vd det betv de, \\\ is byer med vækstpotentiale tortsat har stort set samme lovgivningsmæssige muligheder som b) ei med betolknmgsmæssig tilbagegang' Og er planloven geaiet til den meget aktuelle klimaudfoidiing ' Pa denne stramt stv rede workshop inviterer vi til fremtids værksted hvor malet er at lægge Q\ erordnedc strategispor for tn n\ plankn Ln række ultiakoite oplæg bliver staitskuddet for en intensiv proces, h\oi deltagerne føist kntiserei så drømmer og siden konkictiscici input til en ny planlov '^'brkshopfacilitatoier vdviklwgskonsuhnt AnneJuste'^en, planlægger Juha lvei';scr og planlægger Gtiie F) ank And7 esen, BAB

9 fredag DEN 5. OKTOBERd<L I0.00-I6.G0 '\ Kftcr hovcdforcdraget "Hvorfor fly ile til Fyn?" ircå'å^.morgen i Svendborg Idrætscenter starter alle udflugter : herfra kl De fleste udflugter er tilbage i Svendborg senest kl. J6.00 til bypl.inmodfls iælles afsluining i Borgerlorc'ningen K'iikiiduisci Svendborg. Se s.vilige bem.vra nin<',er om.sluiiidspunki ior udflugiernc nr 9. 10, 11. 1^ og M muler dis'.e iul(lu ;t(.t. Der or loft over antallet af deltagere på de cnkckc udflug ter, og ønskerne efterkommes i den rækkefølge, dlmclding modtages (først til mølle). Angiv venhgst ønsker om uddiigi jjaiilnuldingsblankeiien i jjrioriten'frække Her l.tge.s fn IH hob' jor,< ndringcr t udih!gt\irr'iy},t,/ii,h nu. ifelge PÅ SVCNDBORGSUND FØDEVAREMARKED 1 SVENDBORG BYMID'TE r Maritline Svendborg Arrangeres i smnarbejde med Svendborg Konrmune, Maritimt Center og Svendborg'Museum Ludflugfen indgdr sejltur Svendborg er maritim langt ind i sjælen. Den maritime kulturarv er nærværeneie ikke bare i de fysiske udtryk på havnen, langs sundet eller i øhavet, men afspejler sig også i kommunens uddannelsesinstitutioner og virksomheeler. Vi besøger Maritimt Center i det gamle paklius på havnen, hvor vi skal høre om stedets aktiviteter. Vi sejler med udflugtsbåden Helge, mens vi hører om resultater fira kommunens eleltagelse i et maritimt kulturarvskommuneprojekt. Vi Icryelser Svendborgsund med skipperbyen Troense til styrbord og gør landgang ved Valdemar Slot, hvor vi skal se gamle lystsejlere ^k Museet for lystsejlads. Senere besøger vi Frederiksøen midt i Svendborg fdavn, og slutter af med en rundvisning på det landskendte Ring Andersens Træskibsværft. // ', Citteslow "- omdannelse af by og havn Arrangeres i samarbejde med Svendborg Komrmme i udflugten indgdr sejltur Bymidten og havnen er omdrejningspunkter for øget vækst i Svendborg. Målet er at forbedre byens attraktion som dynamisk kultur og handelscenter. På denne udflugt reflekterer vi over samspillet mellem byuelvikling og Cittaslow værdierne om bykvalitet og livskvalitet, lokale særpræg, bæredygtighed og gæstfrihed. På Svendborg Havn skal vi høre om udviklingsplanen for havnen og nye alliancer med erhvervslivet. Vi forcerer byskrænten og hører om et irmovativt byrumsprojekt, som fysisk, mentalt og symbolsk skal forbinde bymidte og havn. By^'andringen i Sve?tdbo7g Bymidte byder på konkrete aftryk af Gittaslow tankegangen i form af kulinariske overraskelser og besøg hos lokale Cittaslow certificerede virksomheder.

10 A,v3i.*' ^ " s.*j> t./ ^» '"^.v SEiyBYGGERHUSVED HUND Bosætiiiiiig og oplevelser i det bynære iandsicab Svendborg; Kormnune OQ /:ndii>;fipi,? :,Cfr(ii,rhe]ae mei\ I ^^ Jii'^/t;ri' f,u J/l j Udflugten sætter fokus på ny bosætning og naturoplevelser i det attraktive landskab vest for Svendborg by. Undervejs skal vi se eksempler på det professionelle arbejde med naturen, som kommune og interessentskab forestår i fællesskab. Målet er at skabe gode rammer for naturoplevelser både for turister og dem der bor i området. Vi besøger den selvgroede og selvforsynende landsby ved Hundstrup og den planlagte, bæredygtige landskabsby Tankefuld, der i fremtiden bliver et eksempel på moderne bosætning i samspil med landskabet. På en vandretur på Øhavsstien i det varierede istids kulturlandskab Egebjerg Bakker, besøger vi det unikke naturområde Rødme Svinehaver. Frokost i Egebjerg Mølle med udsigt over Øhavet. BROI-!OLH SLOT id og grønne skove erregårdskultyr og turisme un arbej de med Svendborg ^ Turen går til Gudmekongernes land, hvor du vil mærke historiens vingesus. Vi besøger Gudm eholierne o^ Broholm Slot, hver med sin fantastiske oldsagsamling. Broholms autentiske borgmiljø er i dag udbygget med moderne konference og overnatningsfaciliteter, ridecenter og golft)ane af international kv'ahtet. En entreprenant godsejer planlagde og realiserede i 1800 tallet kystbyen Lundeborg, som udskibningshavn, for Broholm Goels. Vi får historien og besøger eiet særprægede bymiljø i Lundeborg, der i elag er præget af lystsejlere, tre campingpladser og Oure Idrætsskolers sejlerskole. På trods heraf kæmper kiosk, købmand, café o^ restaurant for overlevelse.

11 10 '"<>j t SvendborgSUND Ayrungeres i samarhejde med Svendborg Kommune Sport, sundhed og oplevelse er nøglebegreber i Svendborg Konunvuics vækstpotentiale. Kommunen satser på talentudvilding. SvendborgprojtJctet er et stort anlagt idrætsskoleprojekt, der sikrer elleverne på kommunens skoler seks timers idra'l om ugen. Vi besoi'cr lo (ynårne indenfor sportsuddannelse Gyinniisiikhojskoloi i Ollenip omskolerne i Oure Sport & Bcrformanie. 1 )c lo højskoler har også været meel til at initiere Sport Siudy Svendborg, der er et unikt eksempel på tværsektoriek IJyng^' ""^*'>^''''" 'jde mr<l partnere fråden offentlige, private ogfrivii!i<',e si.krorsamt uddannelsesinstitudonerne. Denne nel/lugt vil v.erc en blanding afkorte oplæg, diskussion og rundvisning sanii r)'sisk udldklelse. På Oure kan vi vælge mellem moiiinainbikc tnr, golf, Idatring og moderne dans. GYMNASTIKi-IØjSKOLEN I OLLl-RUP Natyr g friiyftsiiv Arrangeres i smruirhejde med Faahorg Midtfyn Kotmmi og Naturturisme I/S, I udflugten indgdr cykeltur.uirut tur med veterantog^ -<.^,,= Faaborg Midtfyn Kommune satser på natur og friluftsliv som en væsentlig del af kommunens samlede uelviklingsstrategi. Det handler om bosætning, sunelheel og ikke mindst turisme. På cykel tilbagelægger vi en kortere strækning af den nye natursti Ringe Korinth, en kombineret cykel ride og vandresti. Vi ser på stationsarealer, der er rekreative møelesteeler for flere brugergrupper. I Korinth stiger vi på et veterantog som tøfler os til Pejrup. Vi oplever det smukke sydfynske landskab fra veterantoget inelen vi går et lille stykke på Øhavsstien frem til Holstenshuus, hvor vi ser Riderute Sydjyn. O'r-'. ' ',. ' ' ;» '< *' 'I,.',<;...k'.-var:

12 H4viJU>. PA LTfZ Et moderne danslc Toscana Arrangeres i samarbejde med Faaborg-Midtfyn K&rnwmne / udflugu-n indgår sejltur &g tur m,ed traktor og vogn Faaborg-Midtfyn Kommune har en vision om et liv i to tempi, hvor der er plads til både karriere og afslapning. Faaborgegnen er kenelr for smuklse landskaber, friluftsliv, øhavet, kunst og kultur - og ikke mindst for et unikt udbud af kvalitetsfødevarer. I Konnerup besøger vi en lokal producent af chokolade. På en byvandring i den gamle købstad Faaborghmct vi om kommunens arbejde med en række større udvildingsprojekter som fx nyt havnebad, kulturhus, fritidscenter og en grøn forbinelelse mellem fjorden og Sunelet øst for byen op mod. Svanninge Bakker. Fra Faaborg havn sejler vi Lyø, hvor vi besøger Lyø by, der er rig på kulturarvsværdier og aktive øboer. Langeland er ydkatitsland Som yderkommune oplever Langeland mange ueiforelringer. Fx er der risiko for, at Langeland bliver en af de kommuner med flest familier, der lever af én enkelt indkomst. Men øen har også en række styrker at bygge på -.fx kreative iværksættere og lokale ildsjæle. I Bagenkop, årets landsby 2011, møder vi de kreative iværksættere, der tror på det. Vi tager på walk'n'talk i den levende købstad Rudkøbing, hvor vi skal opleve kommunens detailhandelsstrategi i praksis. Vi drikker kaffe på Ørstedsskolen, øens nye centralskole opført som OPP-projekt i moderne arkitektur, som stimulerer elevernes forskelligartede læringsstile. * ^ W s-, <!%:

13 12 SOLENKRG! ('Å ÆRØ Det gode liv pa Ærø Arrangeres i samarbejde med Ærø Kommune I udflugten indgår sejltur Livet som VErøbo har en særlig tiltrækningskraft på maiige. På udflugten viser kommunen eksempler på det goele liv på øen: vellyklcet bosætning i bevaringsværdige omgivelser med bæredygtig energiforsyning. På fau'geturen (75 x\\m) får vi oplæg om Ærøs bosætningsog iværksætterpolitik. Når færgen lægger til i Ærøskøbing kører vi tværs over øen og besøger det internationalt kenelte A/iar.?/«/ Fjernvarme, der med solceller dækker 1/3 af Marstals varmebehov. Frokost spiser vi i det iåywiskzærøskøbing, inden en bys'^andring, hvor vi bl.a. skal høre om kommunens bevaringsindsats. BEMÆRK: Udflugten og byplanmødet afsluttes om boi'd på færgen, da den ifølge sejlplanen anløber Svendborg Havn kl. ca. 16. r:-"" \' ' ;."'-^>V,...y-'- ^ > ',' 1 >. '-, ".r.. ^'. ' 'ti 1. fff'. «;( ' XS :, '''K ', ''» >' ' ' ' ''*.v'-. ' ^ :.' l 'i/.''''";!',' I "^,".:'.*.'> '.'fil.'. '- ''.ic-s./ J*^"" i-f-.; NYBORG SLOT. > :-<^-vd "te';^^' ;, Danmarks Riges Hjerte Arrangeres i samarbejde med Nyborg Kbrmmme Nyborgs bymidte er i virkeligheden et stort, velbevaret, gemt og glemt kongeligt anlæg fra Danmarks middelalder. På udflugten skal vi opleve det potentiale, der måske kan få bymidten optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. På en vandring på terrænet ved Nyborg Slot ser vi på kulturarvssporene. Vi hører om de initiativer, der skal synliggøre og iscenesætte dem fremadrettet ved at udarbejde en kulturarvs masterplan i forbindelse med kommunens planlægning. Frokost spiser vi i Riddersalen på Nyborg Slot. Videre til Korsbrødregården, hvor vi skal opleve, hvordan man arbejder med lokal inddragelse og forankring af projektet. BEMÆRK: Det er muligt at fragå udflugten kl. ca. 15 ved Nyborg Station. Herefter returnerer bussen til Svendborg og byplanmødets afslutning lier kl. 16.

14 13 i,' ^".'" Å u<kgni\ i smmirtefae ^ned Odense i i^j:- På udflugten besøger vi ro eksempler på bolig og bosætning i Odense.Kommune, Vi besøger Vollsmose, hvor der arbejdes med en master PROCES i stedet for en traelitionel masterplan. Hvordan skaber man viljen og vejen fra ghetto til bydel? Det sker bl.a. gennem en DIALOGplatfomi via udstillinger, S.MS, GPS og andre digitale og analoge ineidrageisesmetoder. Vi besøger det blaneieeie boligområde Blangstedgaarel, som blev indviet i Holdt visionen om byggeriets positive konsekvenser for beboernes daglige liv i området, tankerne om den sociale balance og det gode liv?.bemæ,r.k.: Udflugten og byplaemødet afsluttes Id. 16 på Odense Rådhus. Herefter returnerer bussen til. Svendborg Idrætscenter. HA/li, J>-!./iJ'i; :3! ODENSE Fra stor dansk by tii dansk storby e fae med ijciense Kmnmum' Inden for de kommende år vil investeringer trans.formere Odense fra stor dansk by til dansk storby. Fortætning er vejen frem, mener kommunen. Vi besøger Odense Havn, der er under forvandling til moderne boligområde. Vi besøger den grønne kile fra havneområdet langs kanalen ud til vstige 0, en tidligere losseplads, som nu er omdannet til et spændende landskab med nye rekreative muligheder. Senere går vi tæt på projekterne Tl)onias B. Thriges Gade og Odense Letbane, der vil reducere trafikken gennem de centrale bydele, så der bliver mere piatis til byliv og et sundere bymiljø. BEMÆRK: Udflugten og byplanmødet afsluttes kl. 16 på Odense Rådhus. Herefter returnerer bussen tii Svendborg Idrætscenter.

15 14 D A M G K E P LAM n '1 '- f'-\- é.''.;..;:^:?'::! ^V.r-11':;.:';.!.i; ' I.?,>,! ' - 1., " l:v;:..- : y» ''. ; 'j'*t1--.w STRÆDE I rv«.a80re; NY SOGNEGÅRD i KiNGfi;,>. idylliske Faaborg, Dynamiske Ringe Y og Narltime Svendborg Arrangeres i.samarbejde med Region Syddcmmark I udflugten bulgdrgåtur med en del trapper Forskellige byer har forskellige vilkår og muligheder. I Region Syddanmarks Byanalyser er de større byer blevet målt for styrker og svagheder. På udflugten diskuterer vi metoden, der ligger bag analyserne, og hvordan de kan bruges i kommunerne, Vi besøger irææ^org, Ringe og Svendborg, hvor vi skal se bymidter og interessante bolig og erhvervsområder. I Faaborg skal vi op i kirketårnet og senere besøge haverne ved Holstenshuus. I Ringe ser vi sognegårelen og resultatet af et naturgenopretningsprojekt ved Ringe Sø. I Svendborghcsøgcr vi Svendborg International Maritime Academy, hvor vi oppe fra taget har en storslået udsigt over byen og havnen, landet og sundet. \' Det Gode Liv på Skarø Arrangeres i samarbejde med Region Sytidanmark I udflugten Indgår sejltur Hvad mener vi egentlig, når vi si^tt Det gode liv? Det unelersøger vi på Skarø, en af Danmarks mindste øer meel knap 40 beboere. Efter voklsom tilbageganger beboertallet fordoblet på få år, og øen huser nu en række iværksættere, der med lokale produkter har skabt sig en tilværelse på øen. Vi besøger en familie, der fortæller om, hvorfor de flyttede til øen, ø livet og den kombinerede cafe og lanelbrugsvirksomhed, som familien driver. Vi besøger også Skarøs nytænkende købmand, der satser på økologi og lokale specialiteter, og slutter af på en iværksættervirksomhed, der laver is med birkesaft. Her får vi i bogstaveligste forstand en smagsprøve på det goele liv. BEMÆRK: Færgen tilbage fra Skarø anløber Svendborg Havn kl. ca Hetefter er der mulighed for Svendborg på egen hånd inden byplanmødets iklles afslutning kl. 16 eller hjemrejse. i Ni ffi, \ 1 ' r på m> '.^ 3 ' i-.'fi'' ISPRODUKTION OG KØBMANDSflANDEL PÅ SKARØ

16 Skannet Seperatorkode OU481PE9 Cl/C Byplanmødets hovedforeeiiag s \mt middag m v torsdag iften finder sted i Svendborg Idrætscenter, Rytter\e) "^0 S'^OO Svendborg Frokost og delmøder torsdag fantlei sted forskel lige stedti i Sveneiborg by samt pa GMxmastikhøiskolen i Ollerup Mødets tielks afslutning fiedag eftcimiddag hneier sted 1 Borgeiforenmgen Kulturhus S\ endborg Ramsherred 4, 5"00 Svendborg Se dog særlige bemærkninger om sluttids punkt for udflugterne nr og 14 under disse udflua;tei 1 ilmeldmg til Det 62 danske B-yplanmøde foretages online på vores hjemmeside '»vi'w.b}piaiiiab.dk (fanebladet Byplan mødet') Tilmelding skal \ ære Dansk Bvplanlaboratoiiimi i httnde senest mandag den 6. august 2012 Bekiaftdse og faktma fremsendes, når tilmelding er modtaget i Byplan laboratoriet \ee! afbuel efter rdracldingsfristen eien é august og td og med onsdag den 19 septembei 2012 betales et geb-yi på ki 500 Ved afbud eftei den 19 september betales den fulde deltagerafgift Der er loft ovei deltaget antallet ogdct kan blne nødvendigt at prionttie tilmcldmgeint cftei modtagelsesdato I gn et fald oprettes en \enteliste Prise: deltager fra kommuner regioner og andre der hd til Dansk B^planlaboiatonum i 2012 er q/ydes rabat til studeiende ogaibejdsløse e er dekagerafgitten kr. ''.OOO,- Afgiften inkluderer måltider med drikkevarer udflugter og dchigcimitenak - herunder BYPLANNYTs september nummer 0\ernatning er ikke inkluderet i deltage ratgiften (se heiunder) Hotel S-v endborg stai foi foimidling if hotelværelser i foibmelel&e med byplanmødet Reservation af overnatning foretages online \ la dette Imk Hci findes oplysninger om de enkelte hoteller, beliggenhed, priser, betingelser foi betaling m v A'ærelsesprisen tiuægges et adnimistration&gebyrpålr. "^5,- mkl moms pi person Reser\ation skal va,re Hotel S\ endborg i hænde senest mandag den 6. august 2012 Reser\ ationer skei i den rakkefølge de modtages Bekiæftclse og faktura titmscneics ha og betales td Hotel Svendboig Yderligere mformation om o\crnatningkan fås ved hemendelse diiekte til Hotel S\enelborg Lise Bisgaard Madsen, tu. 62 1" 62 10, e-mad: iise@iiotel-sv eiidborg.dk P og"mnmet trudstndt ajdinåbyplanhbmatonumjm TdretteU^^j^i-Le llenril H itth)fi (a i<ii> ) oglhrutim B7oen Laput Mad Gr Chnsit/vtstt u^hemtk JVititøp TI") i Hnndv Print/VS SLtpe : '-d>r." Ir-. 1.,' %\ ]oio':e> vtnhf^sl sl-illeud adtgbedaf Si rdoorq^knrnnume foinde ndel? ^o^ 10 (øtn^t) Iaab(7i^ \4uhJ)nKom nune ^dt 6 '^ 10 (nuie)^t) (f^ll [over<:l) T i.h<^ehhd Kommune ^dt. 11 (risd^fstj Lro Kcrrmu it ilde 11 {@i tnt) Nyborg KoinfHune ude 12 (»eder t) Odeai'-Kommimt delj>(ø tnttvo^nedtni) Meaiehw: VolLmoie ide ij (øteyit^h ) Reijor Syddanmark sidt M (øverst i h o^ nedti t/j og / > Dan<:KB)p!anhbo7at{>num nat,4ogl i ^øiei'; ti ]

17 Skannet: :02 Seperatorkode: OU481PE9 %,V-- - m/ \ DANSK ['.Yi'I.ANLAI'.()KATO R l)m N ø R R i I i J A i X :.i(, I 165 K W n U N I I A V N K Tir. 11 I * /?. n i l-ax -^i \A M 15 DB^);iYPI.ANtAli.nK WWVx'.P.Yi'LANLAU.UK s.^,',-: (,^,>,' Ji i i t.v'^ ft>.-i\ K - y S / ff-i-y i'1 i?i S R