Planstrategi Vejen Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Planstrategi 2015. Vejen Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer"

Transkript

1 Planstrategi 2015 Vejen Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer

2 Læsevejledning Hvad er en planstrategi Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der er specifik for den enkelte kommune. Vejen Kommunes lokale del af planstrategien spiller både sammen med og rækker ud over den fælles del. Den lokale del udarbejdes med afsæt i Vejen Kommunens eksisterende visioner og gældende planer og peger på, hvordan den fysiske planlægning kan spille sammen med og understøtte kommunens øvrige indsatser for at udvikle kommunen. Den lokale del beskriver de seks temaer som er vigtige for planlægningen i Vejen Kommune i den kommende planperiode. Disse temaer er: Erhverv, Byudvikling og bosætning, Landdistrikterne, Det åbne land, Sundhed og læring, samt Klima, energi og ressourcer. Den lokale del af planstrategien begynder på side 6. Trekantområdets Planstrategi 2015 Metropol på vej udgør den fælles del af planstrategien for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner (side 17). Strategien er baseret på tre temaer: Danmarks produktionscentrum (side 27), Danmarks entreprenante centrum (side 38) samt Kulturmetropol (side 40). Hvert tema samler de konkrete tiltag til handlinger under separate overskrifter: Det vil vi. Endelig afsluttes det fælles planstrategidokument med en oversigt over hvilke specifikke temaer, kommuneplanen skal revideres under (side 42) samt en egentlig revisionsbeslutning, og en oversigt over den planlægning, der er gennemført siden sidst (side 43). Byrådet skal inden udgangen af den første halvdel af en valgperiode offentliggøre en planstrategi for kommuneplanlægningen. Planstrategien skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, Byrådets vurdering af og strategi for udviklingen samt en beslutning om enten at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen og af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny 4-års-periode Byrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af ideer, forslag m.v. og kommentarer til den offentliggjorte strategi. Efter udløbet af denne frist tager Byrådet stilling til fremkomne bemærkninger og herefter vedtager og offentliggør eventuelle ændringer af den offentliggjorte strategi. Planstrategien er et politisk dokument, hvis formål er at synliggøre Byrådets strategi for planlægning i kommunen i den kommende periode. Denne planstrategi er en optakt til revision af Kommuneplan 2013, og samtidig er den en overordnet strategi for kommunens temaplaner, sektorplaner og politikker. 2

3 Indholdsfortegnelse Læsevejledning 2 Hvad er en planstrategi 2 Vejen Kommunes Planstrategi Indledning 6 Udviklingen i Vejen Kommune 6 Helhedsorienteret planlægning 8 Bæredygtig byudvikling 8 Lokal Agenda 21 8 Vision 9 Temaer 10 Erhverv 10 Byudvikling og bosætning 11 Landistrikterne 12 Det åbne land 13 Sundhed og læring 14 Klima, energi og ressourcer 15 Trekantområdets Planstrategi Et tæt samarbejde med stærke visioner 20 Hver for sig er vi stærke byer, sammen er vi én unik byregion 22 Metropol på vej 24 Danmarks produktionscentrum 27 Danmarks bedste rammer for vækst 28 Kompetencer, kreativitet og talent 30 Den åbne grønne storby 32 Danmarks trafikale knudepunkt 34 Vi møder verden 36 Danmarks entreprenante centrum 38 Kulturmetropol 40 Strategiske temaer for kommuneplanrevisionen 42 Planlægning siden sidst (Trekantområdet og Vejen Kommune) 43 3

4

5 Planstrategi 2015 Vejen Kommune

6 Indledning Planstrategien udstikker en retning for kommunens planlægning for de næste fire år frem og tager afsæt i den virkelighed, som Vejen Kommune er en del af lige nu. Vejens Kommuneplan skaber en god ramme for den fysiske planlægning i Vejen Kommune, og der vil derfor kun være behov for en delvis revidering af kommuneplanen. Revidering af kommuneplanen vil ske med fokus på de temaer, der bliver beskrevet i denne planstrategi. Planstrategien tager udgangspunkt i de eksisterende visioner, politikker, temaplaner og udviklingsplaner, der findes for Vejen Kommune, og har fokus på udmøntning af de eksisterende visioner og planer ved at udpege indsatsområder i overensstemmelse med disse. Udviklingen i Vejen Kommune Vejen Kommune er både arealmæssigt og befolkningsmæssigt en af landets mellemstore kommuner. Kommunens centrale placering i tilknytning til den nationale infrastruktur, i form af motorvej, lufthavn og jernbane og kommende Hærvejsmotorvej, giver let adgang til resten af landet og udlandet. Dette er med til at skabe gode rammevilkår for både erhverv og bosætning. Vejen Kommune er et centrum for fødevareproduktion i Danmark. Halvdelen af de største virksomheder i kommunen arbejder med fødevarer, og 25 % af de mange industriarbejdspladser i kommunen er inden for fødevareerhverv. Vi har virksomheder inden for alle led i værdikæden omkring fødevarer lige fra producenter, lagervirksomheder, transport- og logistikvirksomheder til støtteindustri og videnstunge laboratorievirksomheder. Vejen Kommune er erhvervslivets samarbejdspartner, og vi gør en aktiv og målrettet indsats for at skabe gode rammer for erhvervsudvikling. Siden 2013 er der kommet flere nye virksomheder og op til 700 nye arbejdspladser til kommunen, og vi har en af de højeste etableringsrater i Region Syddanmark. Vejen Kommune vil fortsat skabe gode rammer for tiltrækning af nye virksomheder og udvikling af eksisterende virksomheder gennem udvikling af kommunens serviceniveau og servicetilbud hvilket vil være i fokus i den kommende Vækststrategi

7 Vejen Kommune i tal Vejen Kommune er på mange måder en kommune i udvikling. Men samtidig står Vejen Kommune over for nogle udfordringer, som bunder i den generelle tendens med øget strømning fra land til by. Det er især de unge, der flytter væk, og ligesom i stort set resten af landet bliver der i Vejen Kommune færre i den erhvervsaktive alder og flere ældre. Kommunens bosætningsindsats skal være med til at sikre, at der er den kvalificerede arbejdskraft, som virksomhederne i kommunen har brug for. Samtidig er det et mål at tiltrække nye borgere for at styrke kommunens skattegrundlag og dermed fremtidssikre kommunens serviceydelser. Vejen Kommunes placering med over jobs (Kontur 2014) inden for en times kørsel betyder, at det gode hverdagsliv kan leves her, også selv om man ikke arbejder inden for kommunegrænsen. Der er indbyggere. Der er sket et lille fald i indbyggertal (-0,3 % fra 2009 til 2014). Der er arbejdspladser, hvoraf 75 % findes i den private sektor. Der er en lille fremgang i antallet af arbejdspladser (0,4% fra 2011 til 2013). Der er en høj etableringsrate inden for nye virksomheder. Landbrug udgør en tredjedel af virksomhederne i kommunen. Høj beskæftigelse (78 % af de årige). Næsten 40 % af kommunens beskæftigede borgere pendler ud af kommunen. En tredjedel af arbejdspladserne i kommunen varetages af indpendlere fra andre kommuner. 7

8 Helhedsorienteret planlægning Vejen Kommune ser sig selv som en del af en større helhed både regionalt og som en del af Trekantområdet. På samme måde ses kommunens byer, landdistrikter og det åbne land som dele, der understøtter og supplerer hinanden i et netværk. Land og by er hinandens forudsætninger, og Vejen Kommune vil sikre en balanceret udvikling gennem en helhedsorienteret planlægning. Byerne er drivkraften for Vejen Kommunes vækst og udvikling, og byernes attraktionsværdi er afgørende for kommunens mulighed for at tiltrække nye virksomheder og borgere og derved også for at skabe flere arbejdspladser. Vejen by er kommunens hovedby, og her findes det største udbud af privat og offentlig service. Kommunens øvrige byer og landdistrikter sikrer et varieret udbud af bosætningsmuligheder. Vi vil skabe rammerne for og understøtte det gode hverdagsliv i alle kommunens byer og landdistrikter, men alle byer skal ikke have de samme tilbud inden for kultur-, fritidsog handelsliv. I stedet skal vi udvikle den enkelte by med udgangspunkt i stedets særlige kvaliteter og muligheder gennem målrettede planlægningsindsatser, der er tilpasset den enkelte bys udviklingspotentialer. Bæredygtig udvikling For at skabe en bæredygtig udvikling fokuserer Vejen Kommune på et samarbejde mellem kommune, erhvervsliv, kulturliv og fritidsaktører, uddannelsesinstitutioner og borgere. Der fokuseres samtidigt på samarbejde internt i kommunen, hvor de forskellige områders strategier, mål og fysiske projekter i højere grad skal udbredes og samtænkes. I denne planstrategi kommer dette til udtryk under hvert tema under overskriften planlægning på tværs. Her beskrives det kort, hvordan indsatser inden for ét tema understøtter indsatser inden for andre temaer. Konkret indarbejdes et bæredygtighedsværktøj i lokalplanlægningen for at sikre, at nye boligområder og byomdannelseområder udvikles bæredygtigt. På længere sigt vil bæredygtighedsværktøjet blive overført til kommunens øvrige planlægning. Lokal Agenda 21 Vejen Kommune skal i henhold til Planloven udarbejde en lokal Agenda 21 strategi, hvori der redegøres for kommunens strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling. Vejen Kommunes klimastrategi, klimatilpasningsplan og affaldsplan indeholder kommunens målsætninger og handlingsplaner inden for klima, energi og ressourcer. Disse strategier udgør sammen med planstrategien Vejen Kommunes lokale Agenda 21 strategi. 8

9 Visioner for Vejen Kommune Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Regionalt vil vi spille en aktiv rolle for uddannelse, infrastruktur og erhverv. Vi vil samarbejde med de øvrige kommuner om at skabe vækst i regionen. Lokalt vil vi udvikle os dynamisk med respekt for natur og bymiljøer. Vi vil tiltrække nye borgere og virksomheder, yde en brugervenlig service og skabe valgmuligheder for borgerne. 9

10 PLANLÆGNING PÅ TVÆRS Miljø- og klimahensyn skal indgå i erhvervsudviklingen. Vi vil især understøtte udviklingen af grøn industrisymbiose, hvor restproduktet fra én virksomhed genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. 10 Erhverv Med en unik beliggenhed og god infrastruktur er de erhvervsmæssige vilkår i Vejen Kommune blandt landets bedste. Ved lokalisering af nye virksomheder og erhvervsarealer skal der tages hensyn til omgivelserne, både miljømæssigt og visuelt. Derfor skal erhvervsarealer i umiddelbar tilknytning til motorveje og det øvrige overordnede vejnet primært forbeholdes transportintensive virksomheder. Bymidterne skal fastholdes som attraktive erhvervsområder for detailhandel, service- og kontorerhverv, og vi vil blandt andet omdanne udtjente erhvervsområder i byerne til nye attraktive byområder med blandede byfunktioner, boliger og erhverv. I det åbne land skal mulighederne for fortsat udvikling af eksisterende større virksomheder, herunder også landbrugsvirksomheder afdækkes. Planlægningen beror på konkrete vurderinger i forhold til naturmæssige hensyn og i tæt dialog med Naturstyrelsen. Vi arbejder målrettet på at tiltrække erhverv, der er beslægtede med allerede eksisterende erhverv, så som fødevareerhverv og transporterhverv, for at skabe en branchesynergi, der udnytter de kompetencer der findes lokalt. Nye erhvervsområder planlægges efter indefra og ud-princippet og placeres med udgangspunkt i den eksisterende erhvervsstruktur i nærheden af motorvejen, og i sammenhæng med kommunens større byer, Holsted, Brørup og Vejen. Derved vil nye erhvervsområder fremstå som en naturlig del af byernes udvikling. Der arbejdes på at udvikle et nyt erhvervsområde ved den østlige motorvejsafkørsel i Vejen, med fokus på transportvirksomheder, samt kreative erhverv og udviklingsvirksomheder. For at udnytte den unikke placering ved motorvejen er det vigtigt at sikre de bedst mulige adgangsforhold til denne. Derfor arbejdes der på at etablere nye ramper til og fra E20 i vestgående retning, samt nye adgangsveje fra rundkørslen til erhvervsområdet. Infrastrukturen har stor betydning for placeringen af transporttunge erhvervsvirksomheder og derfor vil vi i overensstemmelse med kommunens infrastrukturplan bl.a. forbedre kommunens rundkørsler, så de er dimensioneret til modulvogntog. Det vil vi Arbejde for et nyt erhvervsområde ved den østlige motorvejsafkørsel i Vejen. Arbejde for at etablere nye tilkørselsramper til og fra E20 i vestgående retning. Arbejde for fremtidig etablering af Hærvejsmotorvejen. Give mulighed for erhverv op til og med miljøklasse 6 i erhvervsområdet nord for Holsted. Skabe udviklingsmuligheder for eksisterende virksomheder i det åbne land. Sikre at kommunens infrastruktur er tilpasset store modulvogntog. I samarbejde med UdviklingVejen udarbejde Vækststrategi 2020.

11 Byudvikling og bosætning Byerne i Vejen Kommune danner rammen om det gode hverdagsliv. De større byer skal blive endnu bedre til at matche efterspørgslen fra borgerne ved at tilbyde et varieret byliv med mulighed for handel, kulturelle oplevelser og et aktivt liv. Byernes attraktionsværdi skal styrkes gennem byfornyelsesprojekter, og byerne skal tilpasses nutidens krav via byomdannelse af arealer, der har udtjent deres tidligere formål. Vejen Kommune vil arbejde for den positive oplevelse, og styrke fornemmelsen af, at byerne er hyggelige og trygge at være en del af. Samtidig vil vi sikre let adgang til bymidterne og butikkerne, ved hjælp af gode vej- og parkeringsforhold, skiltning, mm. Vi vil fortsat stille krav til bedre forhold i byernes permanente og midlertidige rum. Dette skal suppleres med en aktiv dialog og samarbejde omkring facaderenovering i bymidterne. Med projektet Vejen Rambla arbejdes der dertil på et mere sammenhængende handels- og uddannelsesstrøg, som kan bidrage positivt til livet i Vejen by. Her kan mange aktiviteter koncentreres omkring det forløb, der binder mange af byens naturlige mødesteder sammen fra Vejen Idrætscenter gennem Grønvangsparken og bymidten til Vejen Anlæg. Med en placering midt i det sydjyske er Vejen Kommune velegnet som pendlerkommune. Vi skal derfor gøre vores kommune endnu mere attraktiv for pendlerfamilierne, der sammen med børnefamilier udgør den største tilflyttergruppe. Det gør vi ved fortsat at arbejde for at skolevejen er sikker, at det overordnede vejnet er velfungerende samt ved at sætte rammen for det gode hverdags- og arbejdsliv. Hovedstinettet skal derfor forbindes, så det bliver et aktiv for borgerne. Det vil vi Udarbejde helhedsorienterede byanalyser for at skabe sammenhæng og synergi i den enkelte bys udvikling og muligheden for at arbejde mod et synligt fælles mål. Udforme en park- og byrumsstrategi som skal sætte overordnede mål for udviklingen af attraktive park- og byrum til at understøtte byen som rammen om det gode hverdagsliv. Udarbejde detailhandelsanalyser som kan bidrage til at tilpasse og nytænke byerne til nutidens udfordringer og behov. Udarbejde en ny udviklingsplan for Brørup. Styrke by- og handelslivet og oplevelsesværdien i Vejen by ved projektet Vejen Rambla, som er en tværgående fælles planlægning mellem erhvervsliv, uddannelses-, kultur- og fritidsinstitutioner. PLANLÆGNING PÅ TVÆRS Når vi planlægger for byudvikling eller nye boligområder, skal der tænkes helhedsorienteret. Blandt andet skal klima og miljø indtænkes for at reducere ressourceforbrug og sikre klimatilpasning i byerne. Planlægning for attraktive rekreative muligheder og gode rammer for fysisk aktivitet er en vigtig indsats for at fremme borgernes sundhed. Desuden skal et øget fokus på at forbedre byernes attraktionsværdi bidrage til at understøtte byernes handelsliv. 11

12 PLANLÆGNING PÅ TVÆRS Landdistriktsudviklingen skal tage udgangspunkt i hver enkelt by og steds identitet og understøtte bosætning og erhvervsudvikling. Landdistriktsudviklingen skal bygge på og tage hensyn til kvaliteterne i det åbne land. 12 Landdistrikterne Næsten halvdelen af kommunens borgere har valgt at bosætte sig i de rolige og smukke omgivelser uden for de fire største byer. De små og mindre byer i kommunen er attraktive, fordi de ligger skønt i landskabet, de kan tilbyde et godt foreningsliv og samtidig er de billige at bo i. Landdistriktsudvikling handler om livet på landet, hvor trivsel og det gode hverdagsliv fortsat skal sikres, til trods for en øget urbanisering og den demografisk udvikling. Det skal fortsat være godt at bo og drive virksomhed, og Vejen Kommune vil fortsat arbejde for gode rammebetingelser for bosætning og erhverv i landdistrikterne. Udviklingen i de forskellige lokalsamfund er ikke ens. I nogle områder stiger befolkningstallet, mens det falder andre steder. Fremover må være opmærksomhed på, at landsbyerne i kommunen har forskellige udviklingspotentialer, og at de derfor skal behandles forskelligt. Vi må erkende, at det ikke er realistisk at skabe vækst alle steder. Derfor må planlægningen tilpasses det enkelte områdes situation, så planlægning i lokalområderne baseres på realistiske forventninger. Her er det vigtigt at pointere, at der stadig kan ske en kvalitativ udvikling i de lokalområder, hvor vækst i traditionel, kvantitativ forstand ikke er mulig. Her vil trivsel, kvalitet og det gode hverdagsliv i stedet være nøgleord. En kortlægning af de enkelte byers kvaliteter og udviklingsmuligheder vil ligge til grund for en prioritering af, hvor Vejen Kommune vil understøtte vækst i traditionel forstand, og i hvilke områder udviklingen skal være af mere kvalitativ karakter. Vejen Kommune vil understøtte udviklingen i lokalsamfundene ved at have fokus på at understøtte den lokale selvudvikling med udgangspunkt i de lokale styrker og ressourcer. I nærmiljøerne skal der være plads til forskellighed og mulighed for lokal indflydelse og inddragelse. Vejen Kommune ser det desuden som en vigtig opgave at understøtte de lokale initiativer for at medvirke til at fastholde bæredygtige lokalsamfund. Der skal også arbejdes med at styrke netværket mellem byerne. Vi vil understøtte, at borgere deltager i aktiviteter på tværs af de gamle sognegrænser ved fortsat at formidle kommunens forenings- og fritidstilbud via blandt andet FritidsVejen.dk, som er Vejen Kommunes online foreningsog fritidsportal. Det vil vi Udarbejde helhedsorienterede analyser, som kortlægger det enkelte lokalområdes kvaliteter og udviklingsmuligheder, og som kan ligge til grund for en dialog og videreudvikling af lokalområdernes udviklingsplaner. Skabe rammer for lokal selvudvikling blandt andet gennem arbejdet i kommunens nye landdistriktsudvalg.

13 Det åbne land Det åbne land rummer mange kvaliteter og værdier, der er med til at danne rammen for, at borgerne og erhvervslivet trives i kommunen. Der efterspørges arealer til mange forskellige formål, bl.a. landbrugsbyggeri, erhvervsarealer, boliger, veje, naturstier, cykelstier, naturgenopretning, skovrejsning, vindmøller, grusgrave, mountainbikeruter, fodboldgolf m.m. Afvejningen af interesserne i det åbne land, i forhold til benyttelse og beskyttelse af landskabet og naturen, skal ske på baggrund af en landskabsanalyse af hele kommunen. Derved kan der tages hensyn til naturen og landbruget såvel som øvrige virksomheders udviklingsmuligheder. Der er behov for at vurdere, hvilke kvaliteter og muligheder det åbne land rummer, så natur- og landskabshensyn kan kombineres med en ambitiøs vision for erhvervsudvikling og en mulighed for at etablere attraktive boligområder med gode rekreative tilbud. Især for landbruget, der står midt i store strukturændringer, er der behov for et særligt fokus på mulighederne i det åbne land, så eventuelle interessekonflikter kan håndteres i opløbet. En landskabsanalyse vil kunne bidrage til at der skabes en større investeringssikkerhed for landbruget, hvilket er en af forudsætningerne for at udvikle et mere bæredygtigt landbrug. Landbruget er den største naturforvalter i Vejen Kommune og har indvirkning på både natur, vådområder, grundvand, naboer og nærmiljø. Vejen kommune vil desuden være opmærksomme på at udnytte de muligheder der opstår for forbedring af rekreative værdier i det åbne land, i dialog med lokale interessenter og lodsejere. Samtidig lægges der vægt på at sikre en god tilgængelighed til attraktioner og aktiviteter i det åbne land for alle borgere. Det vil vi Færdiggøre landskabsanalysen for hele kommunen, der skal danne baggrund for en revision af temaerne for Det åbne land i kommuneplanen. Landskabsanalysen omfatter en kortlægning og vurdering af de enkelte landskabskarakterområder, ud fra geologi, kulturhistorie, nuværende anvendelse, samspil, oplevelser m.m. Udarbejde et Grønt danmarkskort der skal sikre at værdifulde naturområder bindes sammen, så vilde dyr og planter kan brede sig. PLANLÆGNING PÅ TVÆRS Planlægning i det åbne land skal sikre gode rammer for erhverv, bosætning og turisme og skal ske på en måde, hvor der skabes balance mellem benyttelse og beskyttelse. 13

14 Sundhed og læring PLANLÆGNING PÅ TVÆRS Sundhed og læring indtænkes i projekter, der handler om udvikling af byer, landdistrikter og det åbne land. Den fysiske planlægning skal understøtte indsatser beskrevet i Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid, særligt med henblik på at skabe gode rammer for fysisk aktivitet. Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse. Vejen Kommune vil gennem den fysiske planlægning medvirke til at øge både den fysiske og mentale sundhed i befolkningen. Byens rum og naturens grønne omgivelser kan inspirere til bevægelse, samvær, leg, ro, læring og fordybelse i hverdagen for borgere i alle aldre og med forskellige behov. Det skal blandt andet ske ved at sikre borgernes adgang til rekreative områder, natur- og kulturværdier ved hjælp af en sammenhængende grøn infrastruktur af gang- og cykelstier. I landdistriktet skal der skabes sammenhæng mellem småbyerne via stier, rundture omkring byerne, forbindelser til oplevelsessteder i det åbne land og forbindelser fra den lille by til den nærmeste større by. De fysiske rammer skal understøtte den ny skolereforms fokus på bevægelse og læring uden for klasseværelset. Både i byerne og i det åbne land vil vi skabe læringsrum, som inviterer og inspirerer til læring og bevægelse, og som er tilgængelige for skoler og dagsinstitutioner. I Vejen arbejdes der på at skabe et sammenhængende forløb, der binder uddannelsesinstitutioner, kultur- og idrætsaktører sammen, og som skal udgøre de fysiske rammer for et spirende samarbejde mellem mange af byens uddannelsesinstitutioner og Vejen Idrætscenter. Læring og viden om kommunen og lokalområdets identitet og historie skal kunne hentes i byrummet og i naturen. Formidling af historier om lokalsamfundet og kommunen, der kan pirre brugernes nysgerrighed, kan tænkes ind i udformningen og indretning af det fysiske miljø. Det vil vi Arbejde helhedsorienteret for at sikre, at læring og sundhed indtænkes i den fysiske planlægning i byerne og i det åbne land. Udvikle et idé-katalog med prioriteringer og anbefalinger, som kan bidrage til at skabe sammenhængende, lettilgængelig adgang til grønne områder for alle borgere, målrettede udbud af faciliteter til fysisk aktivitet i forbindelse nye boligområder og fremtidig byplanlægning, samt til eksisterende byområder i forbindelse med byfornyelsesprojekter. Udarbejde et samlet stikort til brug for planlægning og formidling. 14

15 Klima, energi og ressourcer Vejen Kommune er meget bevidste om de klimatiske udfordringer som verden står overfor i dag, og derfor vil vi reducere anvendelsen af fossile brændsler, forøge andelen af vedvarende energi og reducere energiforbruget i kommunens egen drift såvel som i virksomheder og private hjem. Vi vil gå forrest og inspirere til at bygge bæredygtigt. Ved nybyggeri, ombygning og renovering af eksisterende byggeri skal der fokuseres på at anvende miljørigtige materialer, mindske energiforbruget og sikre et godt indeklima. Og der skal være plads til at eksperimentere med nye og alternative energiformer. I byudvikling arbejdes der med, hvordan vand og biodiversitet kan anvendes som ressource. Som del af lokal anvendelse af regnvand (LAR) kan vand ses som en rekreativ ressource, og en styrkelse af biodiversiteten kan både bidrage til forbedret naturoplevelse og til klimasikring. Ekstreme vejrsituationer omfatter hyppigere hændelser med kraftig nedbør og kraftige vindstød. Den fysiske planlægning i Vejen Kommune skal derfor også tænke i nedbørsog stormsikring. Betydning af læbælter, bevarelse af skovarealer, bygningers fysiske placeringer i landskabet mv. skal tænkes ind i planlægningen af nye by- og boligområder og i landdistriktsudviklingen. Vejen Kommune tager også ressource- og miljøproblematikken alvorligt. Der er derfor udarbejdet en affaldsplan, der bygger på en vision om, at borgere, virksomheder og kommune skal håndtere affald som en værdifuld ressource for med tiden helt at afskaffe begrebet affald og udelukkende se det som ressource. Vejen Kommune understøtter grøn industrisymbiose, der er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som ressource hos en anden virksomhed. Grøn industrisymbiose kan fremme ressourceeffektivitet og genanvendelse samtidig med at virksomhederne opnår både miljømæssige og økonomiske fordele. Det vil vi Planlægge for en bæredygtig udvikling og tilpasning af by- og boligområder Samle de bedste eksempler på hvordan vand og biodiversitet kan anvendes som ressourcer i byplanlægning, byggemodning og anlægsprojekter. Udvikle lokale principper for, hvordan Vejen Kommune, i samarbejde med Vejen Forsyning og ved hjælp af borger- og interessentinvolvering, omdanner eksisterende og kommende by- og boligområder til at være mere bæredygtige. Ved placering af nye virksomheder vil muligheden for at fremme grønne industrisymbioser spille en rolle. Arbejde med strategisk energiplanlægning for at sikre en bæredygtig engergiforsyning i fremtiden og en høj forsyningssikkerhed. Udbrede kendskabet til klimaproblematikkerne og til den enkelte borgers og virksomheds muligheder for selv at reducere energiforbruget og lave klimatilpasninger, gennem implementering af klimastrategiens handlingsplaner, samt møder med lokalråd, skoler og virksomheder. PLANLÆGNING PÅ TVÆRS Klima, miljø og ressourcer skal indgå som parametrer i planlægningen, uanset om vi planlægger for erhverv, boligområder, bymidter eller natur i det åbne land. 15

16

17 Metropol på vej Trekantområdets Planstrategi 2015

18 Trekantområdet er en metropol på vej. Du kan kende os på virkelysten og på, at her er kort fra tanke til handling. I flere hundrede år har vi været landets trafikale knudepunkt og produktionscentrum. Det agter vi også at være i fremtiden med adgang til en halv million arbejdspladser og en infrastruktur, hvor mennesker og varer mødes fra alle fire verdenshjørner. Trekantområdet er Danmarks industriregion, nu og i fremtiden. Vi går forrest, når den 3. industrielle revolution for alvor skal styrkes i Danmark: Først kom fabrikkerne og røgen fra de store fabriksskorstene. Så kom automatiseringen. Og nu står vi overfor den bæredygtige og designbaserede produktion. Hos os er produktion ikke blot et spørgsmål om fysisk transformation af materialer. Produktion er vækst og udvikling, og værdikæden starter hos os med viden og design. Trekantområdet forbinder dig med alting. Vores centrale beliggenhed har altid gjort os til knudepunktet i Danmarks infrastruktur. I dag er Trekantområdets byer knyttet sammen i et netværk, en moderne metropol. To timer til Hamborg, to timer til København. Job, natur og oplevelser lige uden for døren. Et knudepunkt, hvor vi i fremtiden rummer et moderne og fuldt udbygget kollektivt transportsystem, internationale flyforbindelser, effektive motorveje og moderne trafikterminaler, hvor nærbane, bus, bil og nationale og internationale togforbindelser mødes. Trekantområdet står aldrig stille. Vi har altid troet på, at vækst og udvikling skabes bedst af mennesker, der tager ansvar for tingene og hinanden. Derfor er der også i dag kort fra tanke til handling. Vi prioriterer innovationen og ideerne i både erhvervsliv, kultur og politik. Og vi udvikler hele tiden vores virksomheder, infrastruktur og kulturliv med ambitionen om ikke blot at følge med tiden; vi skaber den selv. 18

19 Forord Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Efter en årrække med lavkonjunktur vil Trekantområdet lede det spirende økonomiske opsving ved at udnytte de unikke muligheder vores historie, beliggenhed og styrkepositioner giver os. Derfor præsenterer denne planstrategi en række indsatser, der sammen med de øvrige fælles tiltag i området, skal være med til at skabe robust og langvarig vækst i Trekantområdet. Planstrategien bygger videre på den fælles vækststrategi, der blev vedtaget i 2013, og den efterfølgende strategiske handlingsplan. Det er nu fjerde gang, der laves en fælles planstrategi for Trekantområdet. Det understreger det stærke commitment, der er til fællesskabet samt den vedvarende politiske vilje til at handle samlet. Vi vil sammen skabe ny vækst og udvikling i Trekantområdet i tæt samarbejde mellem kommunerne og sammen med erhvervslivet, uddannelsesverdenen, organisationerne og borgerne. Det er besluttet at foretage en delvis revision af den gældende kommuneplan for Trekantområdet ud fra de temaer, der fremgår af denne planstrategi under overskrifterne Danmarks produktionscentrum, Danmarks entreprenante centrum og Kulturmetropolen. Disse er suppleret til sidst i planstrategien med mere specifikke emner. Ib Kristensen Borgmester, Billund Jacob Bjerregaard Borgmester, Fredericia Jørn Pedersen Borgmester, Kolding Steen Dahlstrøm Borgmester, Middelfart Egon Fræhr Borgmester, Vejen Arne Sigtenbjerggaard Borgmester, Vejle 19

20 Et tæt samarbejde... Trekantområdet er bygget på et stærkt fundament: En central beliggenhed, der gør os til et vigtigt trafikalt knudepunkt, en stærk tradition for politisk samarbejde samt stor vilje til vækst og erhvervsudvikling. Trekantområdet har en stærk industriel tradition og flere industriarbejdspladser end København, Århus og Odense tilsammen. Samtidig er iværksætterkulturen i området en af landets stærkeste, og der er skabt spændende design- og innovationsmiljøer. Alt sammen faktorer, der har været med til at give Trekantområdet et stærkt brand som et af landets vigtigste vækstcentre. Helt berettiget. Vi har i perioder haft de højeste vækstrater i landet og har altid været blandt de tre stærkeste centre. Men at vi klarer os godt, må ikke blive en sovepude. Trods det stærke fundament står Trekantområdets seks kommuner overfor en række fælles udfordringer, vi bliver nødt til at handle på, hvis vi også fremover skal kunne leve op til titlen som det vigtigste vækstcenter vest for Storebælt. Siden den globale lavkonjunktur satte ind i 2008 har Trekantområdet oplevet markant lavere vækstrater end vi har været vant til. Det samme har mange andre byer. Men vi har tabt terræn til Århus og København i kampen om tilflyttere, kvalificeret arbejdskraft og velstand. Hvor vores stærke produktionserhverv og dygtige faglærte arbejdskraft tidligere var nok til at sikre investeringer og job, må vi nu til at tænke anderledes. For selv om produktionserhvervene også i fremtiden er vigtige aktiver, vil de nye vækstdrivere iværksætteri, innovation, internationalisering og adgang til kvalificeret arbejdskraft være af stor betydning for et områdes vækst og udvikling. Vi skal ikke alene tiltrække og fastholde højtuddannede borgere. Vi skal også løfte det generelle uddannelsesniveau ved at opkvalificere vores lavest uddannede borgere. Vi skal udnytte vores centrale beliggenhed med gode forbindelser til hele verden til at øge vores internationale samspil og samarbejder. Vores erhvervsliv skal derfor i endnu højere grad omstille sig til de nye globale konkurrencevilkår. Og vi skal fremme samarbejdet mellem virksomheder, kommunen og det omkringliggende samfund. Samarbejde skaber endnu bedre betingelser for innovation og entreprenørskab, der er vigtige faktorer til at sikre højere produktivitet, værdiskabelse og omstillingsparathed. I Trekantområdet har vi en lang tradition for at tænke anderledes og for at omsætte tanker til handling. Egenskaber, vi får brug for i konkurrencen om at udnytte områdets styrker og skabe fremtidig vækst. Men vi får også brug for et endnu stærkere sammenhold og et øget samarbejde. Aktuel dansk og international forskning peger samstemmende på, at fremtidens vækst i endnu højere grad vil blive koncentreret i storbyer og i byregioner. Det er derfor afgørende for de fremtidige vækstmuligheder, at Trekantområdet i højere grad fungerer som en sammenhængende byregion. Forskningen konkluderer også, at byer og byregioner kan differentiere sig og styrke konkurrenceevnen i forhold til andre byer/byregioner gennem stærk politisk ledelse, en samlet strategisk retning og forpligtende samarbejder samt gennem større, langsigtede og vedvarende satsninger indenfor primært erhvervsudvikling, uddannelse og byudvikling. I Trekantområdet står vi derfor sammen om at skabe en fælles fremtid bygget på visionen om at skabe fremtidens metropol - en mangfoldig metropol, hvor både mennesker og virksomheder vokser. Vores metropol er ikke en traditionel storby, men en åben grøn storby bestående af seks bycentre. En metropol, der er grundlagt på tre strategiske fortællinger - at vi i Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum, Danmarks entreprenante centrum og samtidig er en Kulturmetropol i sin vorden. 20

21 ...med stærke visioner Trekantområdet er Vestdanmarks vigtigste vækstcenter. Vi er en dynamisk og innovativ byregion, der på grundlag af et tæt samarbejde om vækst og erhvervsudvikling står stærkt både nationalt og internationalt. Vi er Danmarks entreprenante centrum præget af landets stærkeste iværksætterkultur samt innovative kommuner, uddannelsessteder og virksomheder. Vi er Danmarksmestre i samarbejde. Både mellem de seks kommuner og mellem virksomhederne men specielt på tværs af skellet mellem den offentlige og den private sektor mellem kommuner, virksomheder, uddannelse og forskning, organisationer og borgere. Trekantområdet er den åbne, grønne storby med en mangfoldighed af tilbud indenfor kultur og idræt, natur og byliv, arbejde og uddannelse. Trekantområdet er Danmarks internationale region med et globalt udsyn og et omfattende samarbejde med udenlandske virksomheder, medarbejdere, regioner og byer. 21

22 Hver for sig er vi stærke... Billund Billund er Børnenes Hovedstad. Her er fokus på at udvikle kreativitet gennem leg og læring og på at den nyeste viden skal afspejles i samfundet, så borgere, besøgende og iværksættere bliver motiverede til at arbejde med fremtidens udfordringer. Som hjemsted for en international lufthavn og en af landets største turistattraktioner, er videreudvikling af områdets internationale turistdestination også i centrum. Billund Kommune arbejder desuden med at skabe bedre sammenhæng mellem by og land for at styrke netværk og mobilitet. Fredericia Fredericia er med sin historie, centrale beliggenhed og status som spændende erhvervsby ikke til at komme udenom. Det er her, det danske motorvejsnet mødes, ligesom Fredericia huser landets største industrihavn. Kommunen er desuden hjemsted for Danmarks eneste musicalakademi, storslået natur, et af landets største erhvervsudviklingsprojekter og store internationale virksomheder som Shell, Carlsberg og DONG Energy. Der er også ambitioner om at bygge en kanalby med op mod arbejdspladser og boliger lige ud til Lillebælt. Kolding Kolding er Trekantområdets universitetsby. Det nyåbnede campusområde i midtbyen er samlingssted for en række af byens mange videregående uddannelser, hvilket er med til at styrke studielivet og byens rolle som studieby endnu mere i fremtiden. Kolding huser også Designskolen, og netop design er et bærende element i byens image og udvikling. Under visionen Vi designer livet vil Kolding styrke kommunens kvaliteter inden for især iværksætteri, social udvikling og uddannelse. 22

23 ...sammen er vi én unik byregion Middelfart Middelfart er en populær kommune at bosætte sig i for både virksomheder og private. Byen tilbyder det bedste af den fynske natur - uden at gå på kompromis med infrastruktur og vækst. Middelfart har således Syddanmarks laveste ledighed og adgang til over job indenfor en times kørsel. Kommunen har vundet priser for sine klimavenlige samarbejdsprojekter mellem det offentlige og private, hvilket er med til at underbygge kommunens vision om, at det er sammen, vi bygger broer til fremtiden. Vejen Vejen har en stolt tradition for at skabe gode rammer for erhvervslivet og er karakteriseret ved initiativrigdom og virkelyst på mange planer. Vejen er et naturligt centrum for fødevareproduktion i Danmark, idet halvdelen af virksomhederne er beskæftiget indenfor denne branche. Vejen udgør et strategisk kryds på flere måder. Konkret i forhold til den centrale beliggenhed og gode infrastruktur. Og i mere symbolsk forstand, når det kommer til at skabe synergi og dele viden på tværs af brancher, Vejen er stærke på. Vejle Jellingstenene vidner om, at den danske nation blev født og skabt i Vejle. Kommunens helt unikke historie kombineret med en smuk natur og fremragende trafikforbindelser danner tilsammen de perfekte rammer for landets næststørste konferenceby og 5. største shoppingby. Vejle er stærk på produktion og viden. Kommunen er hjemsted for nogle af Danmarks største innovations- og udviklingsmiljøer. Her er der både vilje til og tradition for frugtbare samarbejder mellem det offentlige og det private erhvervsliv. 23

24 TREKANTOMRÅDET ER UDPEGET SOM STORBYREGION Kilde: Landsplanredegørelse Miljøministeriet. Metropol på vej Siden begyndelsen af 1960 erne har der været tænkt tanker om en stærk storby - lige i hjertet af Danmark. De seneste år er dialogen og båndene blevet endnu tættere. Knyttet sammen af en fælles vision, en ny fælles vækststrategi og en strategisk handleplan, der til sammen skal skabe endnu flere job og yderligere fremme foretagsomheden. Ambitionen er ikke at ensrette Trekantområdets seks kommuner. Vi vil samarbejde på de områder, hvor det gør os alle sammen stærkere og bedre rustede til fremtiden. Byer over indbyggere Byer over indbyggere Byer over indbyggere Byer over indbyggere Storbyregioner Lufthavne Større godstransportcentre Vigtige transportruter Hovedstadsområdet Småbyregioner Trekantområdet er allerede godt på vej til at blive ét funktionelt byområde et område, som indbyggerne opfatter som deres naturlige nærområde, som de frit bevæger sig i for at arbejde, shoppe, bruge kulturtilbud eller besøge venner. Faktisk matcher vores kultur- og fritidstilbud mulighederne i mange af verdens metropoler. At Trekantområdet i stigende grad er at betragte som én byregion ses også i Landplansredegørelsen fra Redegørelsen udpeger for første gang Trekantområdet som én af fem danske storbyregioner på linje med Hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Blandt storbyregionerne er Trekantområdet Danmarks tredjestørste målt på indbyggertal. 24

25 TREKANTOMRÅDET TILTRÆKKER ARBEJDSKRAFT FRA HELE LANDET Et stærkt arbejdsmarked med stigende integration Et af kendetegnene ved en storbyregion er, at den tiltrækker arbejdskraft fra et stort opland. Det gør sig i høj grad gældende for Trekantområdet. Takket være vores stærke erhvervsliv, har vi arbejdskraft fra det meste af Danmark. Der er langt flere indbyggere fra andre kommuner, der pendler til Trekantområdet end omvendt. Det gælder især indbyggerne i Østjylland, Fyn og Sydjylland. Faktisk er det kun Hovedstaden og enkelte kommuner i Midt-/Vestjylland, som Trekantområdet ikke har pendlingsoverskud til. Men Trekantområdets egne borgere er også ivrige pendlere inden for Trekantområdet. Over de seneste 20 år har pendlingen mellem byerne i Trekantområdet været i hastig vækst. Det betyder, at Trekantområdet er blevet mere og mere integreret, og i dag er vi er ét samlet arbejdsmarkedsopland. Pendlingsbalancen mellem Trekantområdet og landets øvrige kommuner. Pendlingstal fra Kilde: Danmarks Statistik Over til til til til til til til til til til til TREKANTOMRÅDET ER ET SAMLET ARBEJDSMARKEDSOPLAND - OG FLERE PENDLER INTERNT Andel beskæftigede (%), der pendler internt i Trekantområdet. Kilde: Danmarks Statistik

26 Trekantområdet har den største industriintensitet blandt landets største byer. Trekantområdet har adgang til flest industriarbejdspladser inden for pendlingsafstand i Danmark. Værdien af produktionen i Trekantområdet (BNP) er den største i Danmark uden for Hovedstaden. Trekantområdet har flere industriarbejdspladser end København, Aarhus og Odense tilsammen. Industrien i Trekantområdet klarer sig bedre end landsgennemsnittet. Fiberline i MIddelfart er en innovativ producent af kompositprofiler. 26

27 Danmarks produktionscentrum Trekantområdet er Danmarks stærkeste industriregion - en position, der blev grundlagt allerede i midten af 1800-tallet i røgen fra Fredericias jernstøberier. En tid, hvor bomuldsspinderierne gav Vejle tilnavnet Danmarks Manchester, mens mange af borgerne i Kolding, Vejen og Grindsted tjente til føden på Magarinefabrikken Alfa, De Danske Mejeriers Maskinfabrik eller en af de andre førende fabrikker inden for fødevareindustrien. I dag er industrien stadig en stærk driver i Trekantområdet. Vi har flere industriarbejdspladser end landets tre største byer tilsammen. Og det stærke udgangspunkt understøttes af vores gunstige beliggenhed midt i landet, og en infrastruktur, der gør os til Danmarks knudepunkt. Vi har en urokkelig tro på, at industrien også i fremtiden har en vigtig rolle at spille. Hvis den forstår at forny sig. Og det gør den i Trekantområdet. Trekantområdet er nemlig ikke blot ts produktionscentrum. Vi er også landets entreprenante centrum. Faktisk er innovation og entreprenørskab en del af Trekantområdets DNA. Det er områdets mange virkelystne og iderige entreprenører, der gennem de sidste hundrede år har skabt fundamentet til, at vi i dag er et af landets førende vækstcentre. Samtidig er vi frontløbere inden for design med markante uddannelser, væksthuse og netværk for forretningsudvikling. Design handler netop om at tænke funktionalitet ind i alle produkter og processer, for at få mere konkurrencedygtige produkter, og for at kunne arbejde mere smart og effektivt. Denne særlige kombination af kompetencer gør, at vi i Trekantområdet er i gang med at forme fremtidens produktionscentrum. Her handler produktion ikke kun om produkter, men i langt højere grad om at udvikle industrielle koncepter i verdensklasse. Vores virksomheder klarer sig bedre end produktionsvirksomheder andre steder i landet. Mange er specialister inden for et af de traditionelle industrierhverv. Men de er også specialister i udvikling. 27

28 Danmarks bedste rammer for vækst Kommunerne i Trekantområdet er helt i top, når det kommer til at skabe et godt erhvervsklima. Det viser Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima, DI s Lokalt Erhvervsklima Her ligger fire af Trekantområdets kommuner i top ti. I Trekantområdet findes en række store internationale koncerner som Lego, Arla og Carlsberg. Men her gror også en underskov af mindre firmaer, der er verdensførende på netop deres felt. Sammen udgør de det mest produktive erhvervsliv uden for København. Et erhvervsliv, der også er i vækst. I 2013 havde Trekantområdet omkring 100 Gazellevirksomheder - dvs. virksomheder, der som minimum har fordoblet omsætningen over en fire-årig periode. En meget høj andel af områdets Gazelle-virksomheder er inden for fremstillingserhvervene. Trekantområdets historie og centrale beliggenhed gør nemlig, at vi har en særlig stærk tradition inden for en række af de traditionelle industrierhverv - herunder især byggematerialer, plast, stål, fødevarer, mode & beklædning, transport & logistik og energi & forsyning. Trekantområdet har mere end dobbelt så mange produktionsarbejdspladser per indbygger som Hovedstaden, Aarhus og Odense. Ja, faktisk flere produktionsarbejdspladser end de tre byer tilsammen. Netop produktionsarbejdspladser blev hårdt ramt under den økonomiske krise. Det er en del af forklaringen på, at Trekantområdet siden 2008 har tabt terræn til de andre storbyregioner i forhold til udviklingen i antal arbejdspladser. Det er dog lykkedes at bremse nedgangen de seneste år. Det kræver stadig en del arbejde at genvinde den tabte styrke. Industrien skal revitaliseres med fokus på nye bæredygtige forretningsmodeller, der kan styrke Trekantområdets konkurrenceevne og position som Danmarks produktionscentrum. TREKANTOMRÅDET ER ET AF LANDETS FØRENDE ERHVERVSOMRÅDER Blandt landets pendlingsoplande har Trekantområdet det højeste BNP pr. indbygger uden for hovedstaden. Pendlingsoplandene stammer fra Landsplanredegørelsen BNP i danske kroner. Kilde: Danmarks Statistik. Hovedstadsområdet Trekantområdet* Esbjerg-området Herning/Holstebro/Viborg Stor-Aarhus Stor-Aalborg Fyn (ekskl. Middelfart) * Trekantområdets pendlingsopland indeholder de seks kommuner samt Hedensted og Haderslev. 28

29 Det vil vi KRISEN RAMTE HÅRDT I TREKANTOMRÅDET Efter et stort fald fra 2008, har antallet af arbejdspladser stabiliseret sig i landets største byer. På grafen ses udviklingen i beskæftigelse (indekstal) Kilde: Danmarks Statistik Aarhus Hovedstaden Aalborg Hele landet Odense Trekantområdet Syddanmark Trekantområdet skal tilbyde erhvervslivet optimale rammer for udvikling og vækst. Det gælder både etablering og tiltrækning af nye virksomheder og udvikling af eksisterende virksomheder. Det indebærer, at vi skal støtte iværksættere, både i etablerings- og vækstfasen understøtte klyngeudvikling og strategiske partnerskaber medvirke til at sikre adgang til kompetent arbejdskraft medvirke til at sikre adgang til kapital understøtte professionalisering, leder- og talentudvikling understøtte og fremme innovation og entreprenørskab understøtte internationalisering og fremme eksport tiltrække nye virksomheder med vækstpotentiale Fælles indsatser Afgiftsfri zone er en fælles ambition om: Dækningsafgiften for virksomheder aftrappes i løbet af en årrække Byggesagsgebyrer for erhvervslivet aftrappes i samme tidsrum Bedre servicering af erhvervslivet Bedre, hurtigere og mere smidig myndighedssagsbehandling Best practice indenfor byggesager, miljø, brandteknik og lokalplaner Industri 21 er stærke satsninger på tværs af kommunerne: Industriel ledelse og strategi Adgang til faglært arbejdskraft Automation og procesoptimering Innovation og adgang til videninstitutioner Internationalisering Trekantområdet skal tilbyde den bedst mulige erhvervsservice og erhvervsudvikling. De fremtidige erhvervsfremmeindsatser skal derfor organiseres på en sådan måde, at der opnås en optimal balance mellem de enkelte kommuners indsatser og de fælles indsatser i Trekantområdet. Integreret erhvervsservice Stærkt samarbejde mellem kommunerne om erhvervsservice: Tæt kontakt til virksomhederne baseret på lokalt kendskab Fælles, specialiserede indsatser overfor bl.a. produktionsvirksomheder 29

30 Kompetencer, kreativitet og talent Syddansk Syddansk Universitet Universitet åbnede åbnede i august 2014 nyt i august campus 2014 i Trekantområdet. nyt campus i Byggeriet Trekantområdet. er Danmarks Byggeriet første er lavenergi-universitet. Danmarks første lavenergiuniversitet. 30 Stærke kompetencer er en afgørende forudsætning for, at Trekantområdet i dag er Danmarks produktionscentrum. Vi har en ihærdig og velkvalificeret faglært arbejdsstyrke, der har bidraget til at udvikle Trekantområdet til et af landets absolut førende industrielle kraftcentre. Men produktionen i Danmark er under kraftig forandring. Nye globale konkurrencevilkår betyder, at danske produktionsvirksomheder i stigende grad skal konkurrere på at være hurtigere, dygtigere og mere fleksible. Innovation og udvikling af nye forretningsmodeller er nøgleord sammen med en kompetent arbejdskraft, der er gearet til at producere høj kvalitet i omskiftelige omgivelser. Det handler kort sagt om at indbygge tilstrækkelig merværdi i produkterne, så de forbliver attraktive på det globale marked. Det stiller krav om stærkere kompetencer på alle niveauer. Grundstammen i produktionserhvervene vil fortsat være den faglærte arbejdskraft, der ikke mindst skal rustes til at håndtere ny teknologi og indgå i nye samarbejdsrelationer. Samtidig vil der i stigende grad blive behov for mere specialiseret og højtuddannet arbejdskraft. Trekantområdet står ikke kun stærkt, når det handler om den faglærte arbejdsstyrke. Design og kreativitet er klare styrkepositioner, der skal styrkes yderligere. Kreativitet er en central kompetence, som det er vigtigt at udvikle gennem leg og læring i daginstitutioner og skoler. Samtidig har Trekantområdets markante uddannelser på designområdet en vigtig rolle i forhold til at udvikle og fremme designprocesser og kundecentreret forretningsudvikling i erhvervslivet. Trekantområdet har en bred palet af erhvervsfaglige uddannelser. Udfordringen er dog, at der på landsplan er stigende problemer med at tiltrække tilstrækkeligt mange dygtige studerende til disse uddannelser. I et tæt samspil med erhvervsliv og kommuner er der derfor brug for indsatser, der øger erhvervsuddannelsernes attraktivitet og synliggør produktion og industri som en spændende karrierevej. Der ligger samtidig en udfordring i at sikre, at områdets relativt store gruppe af ufaglærte forbliver attraktive overfor erhvervslivet. Det stiller krav om et tæt samarbejde mellem kommuner, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner om løbende opkvalificering, der matcher erhvervslivets behov. Trekantområdet har i dag et væsentligt mindre udbud af videregående uddannelser end landets øvrige storbyregioner. Det gælder i særdeleshed de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, der i særlig grad er efterspurgte i produktionserhvervene. Der er derfor behov for en dobbelt indsats, hvor de videregående uddannelser skal styrkes og udvikles, samtidig med at der gøres en aktiv indsats for at tiltrække danske og internationale specialister og højtuddannede talenter.

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI

VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI VORES FREMTID TREKANTOMRÅDETS VÆKSTSTRATEGI Trekantområdet har igennem mange år været et af Danmarks vigtigste vækstcentre. Det skal vi fortsat være i fremtiden. Vi lever i en tid præget af lavkonjunktur

Læs mere

Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet

Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet Planstrategi 2015 Billund Kommune og Trekantområdet Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der er specifik for den enkelte

Læs mere

Planstrategi 2015. Trekantområdet. Indsend dine kommentarer til din egen kommune inden 6. maj 2015

Planstrategi 2015. Trekantområdet. Indsend dine kommentarer til din egen kommune inden 6. maj 2015 Planstrategi 2015 Trekantområdet Indsend dine kommentarer til din egen kommune inden 6. maj 2015 Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet,

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015. Billund Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Billund Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015

Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Dialogmøder 19. og 26. januar 2015 Planstrategi 2015 Program 19.00 Velkomst v. borgmesteren 19.15 Oplæg om planstrategien v. Anders Rask og Jan Ipland 19.35 Afklarende spørgsmål 19.45 Kaffepause 20.00

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet

Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet Planstrategi 2015 for Vejle Kommune og Trekantområdet Byrådet i Vejle Kommune har på sit møde den 19. august 2015 behandlet de bemærkninger, der kom i forbindelse med offentliggørelsen af Planstrategi

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop v/chefarkitekt Jannik Nyrop Faktorer der afgør byers/regioners vækst Tilgængelighed til infrastruktur Adgang til veluddannet arbejdskraft, hvis kvalifikationsniveau sikres af kreativ og kvantitativ højere

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Fredericia Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle seks kommuner i Trekantområdet, samt en lokal

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Bæredygtighed i Billund Kommune

Bæredygtighed i Billund Kommune Bæredygtighed i Billund Kommune Indsatsprogram for 2013 2020 Bæredygtighed for fremtiden Vækst og udvikling er nøgleord i Billund Kommune - og kommunens udviklingsstrategi "5 veje til vækst sætter kursen

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Planstrategi 2015. Vejle Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer

Planstrategi 2015. Vejle Kommune og Trekantområdet. Indsend dine kommentarer Planstrategi 2015 Vejle Kommune og Trekantområdet Indsend dine kommentarer Læsevejledning Planstrategien består af en fælles del, som gælder for alle 6 kommuner i Trekantområdet, samt en lokal del, der

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Destinationsudvikling af Billund

Destinationsudvikling af Billund Destinationsudvikling af Billund v/ Borgmester Ib Kristensen og Kommunaldirektør Tove Baisgaard Den 26. marts 2011 Hvad karakteriserer Billund kommune? Billund kommune har ca. 26.200 200 indbyggere. 2

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Udviklingspolitik for Odder Kommune

Udviklingspolitik for Odder Kommune Udviklingspolitik for Odder Kommune Hovedmålet for Udviklingspolitikken for Odder Kommune er at styrke udviklingen i Kommunen i bred forstand. Men visse delområder skal have højere prioritet end andre.

Læs mere

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne

Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune Center for Plan, HR og Udvikling Postadresse: Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 24.10.00-P22-1-15 Ref.: Michael Christiansen Direkte

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

ERHVERVS POLITIK 2015-2017

ERHVERVS POLITIK 2015-2017 ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet,

at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-, Århus-, og Trekantområdet, 2.2 Bos tning.qxd 19-12-2005 17:28 Side 1 Plumsgård i Assens Foto: Fyntour 2.2 Bosætning Amtsrådets mål at regionen får en befolkningsudvikling på linie med de hurtigst voksende regioner - Hovedstads-,

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Aarhus er "Smilets By" uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv.

Aarhus er Smilets By uhøjtidelig og tilbagelænet, ung, optimistisk, ambitiøs og summende af liv. 1 Fortællingen om Aarhus Aarhus har en fantastisk placering ved havet og skoven. Et levende pulserende bymiljø og den smukkeste natur beliggende helt tæt på hinanden. Aarhus er en rummelig by med plads

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017

ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 ERHVERVSSTRATEGI 2013-2017 Pixi www.albertslund.dk/erhvervsstrategi FORORD Albertslund er en del af verden. Det betyder, at vi som by og erhvervsliv er i skarp konkurrence med vores naboer i Europa, men

Læs mere

1 of 6. Strategi for Kalø Campus

1 of 6. Strategi for Kalø Campus 1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner

Læs mere

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS)

Copenhagen hele Danmarks hovedstad. Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) Copenhagen hele Danmarks hovedstad Diskussionsoplæg for den regionale vækst- og udviklingsstrategi for hovedstadsregionen (ReVUS) August 2014 Copenhagen hele Danmarks hovedstad Hovedstaden har en særlig

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere