Ældre har haft størst jobvækst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre har haft størst jobvækst"

Transkript

1 7. NOVEMBER BESKÆFTIGELSE Ældre har haft størst jobvækst Ældre klarer sig bedre og bedre på arbejdsmarkedet. Gruppen over 50 år har haft den største beskæftigelsesfremgang i senhalvfemserne. Stik imod billedet i den offentlige debat er ældre, der har rundet 50 år, den gruppe, der har haft den største beskæftigelsesvækst de senere år. Det viser tal fra den Registerbaserede ArbejdsStyrkestatistik (RAS) i Danmarks Statistik. Seniorernes beskæftigelsesfremgang bekræfter endnu engang billedet af, at ældre i flere henseender klarer sig lige så godt som andre grupper på arbejdsmarkedet. Dele af seniorernes fremgang på arbejdsmarkedet kan ganske vist forklares med, at færre ældre er på overgangsydelse, og at kvinder har fået højere erhvervsdeltagelse. Disse effekter alene kan dog ikke forklare seniorernes ekstra store andel i de senere års beskæftigelsesvækst. Seniorernes fremgang på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvenser og alder, ændring i pct. fra 1997 til år år år år år år Kilde: Den Registerbaserede ArbejdsStyrkestatistik og Danmarks Statistik. Stigningen i aldersgruppernes beskæftigelsesfrekvenser bekræfter, at de over 50-årige klarer sig lige så godt som andre aldersgrupper på arbejdsmarkedet. Alene andelen af årige, der er kommet i arbejde er steget med over 10 pct. de seneste fem år. 10 pct. stigning på fem år Alle aldersgrupper har haft en positiv beskæftigelsesudvikling i sidste halvdel af 1990 erne (se figur). Den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen er imidlertid tilfaldet seniorerne. Beskæftigelsesfrekvensen vil sige den andel af personer i hele aldersgruppen, der er i job. Alene i gruppen af årige er andelen af personer, der er kommet i arbejde, steget med over 10 pct. på bare fem år. Det er fire gange så meget som de årige, tre gange så meget som årige og mere end dobbelt så meget som de åriges jobfremgang. Målt i absolutte tal fører de årige også an i beskæftigelsesvæksten. På fem år er antallet af beskæftigede mellem 55 og 59 år således vokset med personer ud over, hvad den generelle stigning i befolkningsgruppen kan forklare. Samlet set er åriges beskæftigelsesfrekvens steget til et niveau over 70 pct. og nærmer sig hastigt gruppen af åriges på knap 75 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for årige ligger dog stadig under andre aldersgruppers, med undtagelse af åriges, selv om gruppen af årige har oplevet den største relative fremgang. Fremgang trods arbejdsstyrketab Seniorernes fremgang i beskæftigelsen falder stort set sammen med, at overgangsydelsen bliver afskaffet i Overgangsydelsen blev indført for at sænke ledigheden ved at trække ældre langtidsledige ud af arbejdsstyrken. LEDIGHED Den danske ledighedsstatistik hviler på usikker grund - trods flere års kritik. Side 3-4 ARBEJDSSTYRKE På fire kvartaler har arbejdsstyrken mistet i alt personer, viser nye tal. Side 5 INTEGRATION Det er stadig en myte, at højtuddannede indvandrere udvandrer oftere end andre. Side 7

2 7. NOVEMBER 2002 SIDE 2 Manges forventning var derfor, at en afskaffelse af ordningen ville være ensbetydende med en stigning i åriges ledighed. Den antagelse har imidlertid vist sig ikke at holde stik. Ledigheden for gruppen er derimod faldet, samtidig med at beskæftigelsen er steget. En anden medvirkende årsag til ældregruppens fremgang på arbejdsmarkedet er, at specielt kvinderne over flere generationer har opnået en højere deltagelse på arbejdsmarkedet. De seneste fem år er det således kvinder med en forholdsvis lav erhvervsdeltagelse, der har forladt arbejdsmarkedet, mens mere erhvervsaktive kvinder har rundet 50 år og hævet ældregruppens beskæftigelsesfrekvens. - anl ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Lise Lester Administration: Birgit Rasmussen Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Virksomhedernes sociale engagement A RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Internationaliseringen skaber nye udfordringer på alle planer for virksomhederne - bl.a. med hensyn til sociale og etiske problemstillinger. Det skaber og forudsætter - en væsentlig debat om virksomhedernes sociale engagement, der grundlæggende handler om, hvordan man mest hensigtsmæssigt kan drive virksomhed i en stadig mere kompleks og omskiftelig virkelighed. Corporate Social Responsibility bliver et begreb, der jævnligt vil dukke op i den forbindelse, og det er også emnet for det EU-formandsmøde, der holdes i Helsingør den november. Det er primært EU-Kommissionen, der har taget initiativ til debatten om Corporate Social Responsibility med det sigte at fremme rammerne for de europæiske virksomheders samfundsmæssige engagement. DA deltager gerne i debatten også på europæisk plan. Men EU-Kommissionen fokuserer alt for meget på virksomhedernes rolle og for lidt på den rolle, som det offentlige bør spille i samspillet med virksomhederne. Det offentliges opgave på EU-niveau såvel som på nationalt niveau er at skabe de bedste rammebetingelser for virksomhederne. Virksomhedernes grundlæggende samfundsmæssige rolle er at producere varer og tjenesteydelser og dermed skabe et sundt fundament for det fællesskab, de er en del af. Hensynet til virksomhedernes konkurrenceevne bør derfor være udgangspunktet for enhver diskussion om deres samfundsmæssige engagement. Og principielt er og bliver der tale om frivillige aftaler. Men EU-Kommissionen mere end antyder, at en større ensartethed i de frivillige initiativer vil forbedre effektiviteten og troværdigheden i virksomhedernes sociale ansvar. Det er helt forkert. Der er absolut ikke behov for fælles retningslinier på EU-niveau i forhold til fx sociale regnskabsaflæggelser, mærkningsordninger eller andre former for fælles standarder. For mindre virksomheder vil det være unødigt bureaukratisk. Og for store virksomheder, der opererer globalt, er der risiko for konflikt mellem eventuelle EU-standarder og andre internationale standarder, der gradvist og frivilligt er ved at udvikle sig, og som afspejler de reelle behov herfor. Tvungne nye EU-ordninger er derfor ikke vejen frem. Hverken for virksomhederne eller EU. EU vil derimod sammen med arbejdsmarkedets parter - kunne spille en central rolle som formidler af gode erfaringer på tværs af landegrænser og virksomheder. Og fra dansk side kunne bidraget bestå i gode erfaringer med frivillige partnerskaber mellem virksomheder, lønmodtagere og offentlige myndigheder.

3 7. NOVEMBER 2002 SIDE 3 LEDIGHED Danmarks Statistik udtrykker stor bekymring over, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke har forbedret grundlaget for ledighedsstatistikken. Den danske ledighedsstatistik vakler Danmarks Statistik er urolig for kvaliteten af det officielle danske ledighedstal, der anvendes i et utal af sammenhænge af politikere, økonomer og andre. Så urolig, at institutionen i et brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen advarer om, at det er tvivlsomt, om statistikken kan fortsætte. Efter flere års kritik vil Arbejdsmarkedsstyrelsen nu gribe ind. Ledighedstallet, som Danmarks Statistik hidtil har lagt navn til at offentliggøre, bygger på indberetninger fra a-kasserne om antallet af dagpengemodtagere og fra landets kommuner om antallet af ledige på kontanthjælp. Den del af indberetningerne, kommunerne står for, er imidlertid så fejlbehæftede og baserede på forskellige principper fra kommune til kommune, at det skaber usikkerhed om, hvor mange ledige Danmark egentlig har. Giver dønninger mange steder Når ledighedstallet ikke er retvisende, giver det dønninger mange steder. Ikke alene bliver det vanskeligt for politikere, embedsmænd m.fl. at analysere, hvilke initiativer der aktuelt er brug for på arbejdsmarkedet. Fejlene forplanter sig også til fx den offentlige budgetlægning i Finansloven og Stor spændvidde i kommunernes tal Antal kommuner efter andel kontanthjælpsmodtagere tilmeldt AF, under pct. Kilde: Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Kommunerne visiterer en meget forskellig andel af deres kontanthjælpsmodtagere til den gruppe, der ikke har problemer ud over ledighed og derfor skal tilmeldes AF. Figuren viser, hvor mange kommuner der har hvilken praksis. Talgrundlaget, der stammer fra Beskæftigelsesministeriet, omfatter både ledige og aktiverede. Kun ledige, der ikke er i aktivering, tæller med i det officielle ledighedstal. I et brev til landets borgmestre skriver direktør i Arbejdsmarkedsstyrelsen: Forskellene [på kommunernes indberetninger] er så store, at det må antages, at en lang række kommuner indberetter for få hhv. for mange af deres kontanthjælpsmodtagere til CRAM som værende ledige. til de finansielle markeder, der ofte reagerer på tal for fx ledighedsudviklingen, der tolkes som en konjunkturindikator. Påpeget til ansvarlige i flere år Ifølge kontorchef Carsten Zangenberg har Danmarks Statistik gennem flere år rejst problemet over for Arbejdsmarkedsstyrelsen. Styrelsen har det overordnede ansvar for CRAM-registret (Centrale Register om Arbejdsmarkedet), som indberetningerne sker til, og styrelsen har den direkte kontakt med indberetterne. ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har påpeget problemet flere gange, senest i en artikel offentliggjort 12. september i år. Forbedringerne er imidlertid udeblevet, og i et brev til styrelsen fra 11. september i år skriver Danmarks Statistik: Som ansvarlig statistikmyndighed er det dog nu med stor bekymring, at Danmarks Statistik kan konstatere, at datakvaliteten ikke er forbedret, snarere tværtimod, i den periode, Danmarks Statistik har drøftet problemet med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Af brevet fremgår også, at Danmarks Statistiks bekymring er så stor, at der må tages stilling til, om statistikken kan fortsætte på det nuværende grundlag. Forskellig visitation og indberetning Flere forhold svækker kvaliteten af kommunernes indberetninger. Flere undersøgelser viser, at der er kolossal forskel på, hvordan de 275 kommuner visiterer deres kontanthjælpsmodtagere. Det vil sige skelner imellem dem, der er ledige uden andre problemer end ledighed, og dem, der har fx sociale problemer og derfor ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Kun ledige uden andre problemer tælles med i ledighedstallet, og kommunernes forskellige visitation får derfor direkte effekt på dette. Samtidig betyder forskellene, at kontanthjælpsmodtagere, der i nogle kommuner er ledige og henvises til AF, i andre kommuner bliver fastholdt på pas-

4 7. NOVEMBER 2002 SIDE 4 siv forsørgelse og ikke får AF s hjælp til at komme i arbejde. Fra 2 til 100 pct. på 275 kommuner Visitationsproblemet er for nylig - igen - dokumenteret i en analyse fra Beskæftigelsesministeriet. Den viser, at der er kolossal forskel på, hvor stor del af kommunernes kontanthjælpsmodtagere der anmeldes til AF som arbejdsmarkedsparate. I analysen er der ingen kommunenavne, men et opslag på Danmarks Statistikbank viser, at fx Allerød, Ikast og Karlebo indberetter, at kun 2-4 pct. af deres kontanthjælpsmodtagere er uden arbejde, til rådighed og aktivt arbejdssøgende. Omvendt indberetter kommuner som Rudkøbing, Rudbjerg og Tølløse, at op imod 100 pct. af deres kontanthjælpsmodtagere er fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet. Selv om nogle kommuner har flere sociale problemer end andre, og nogle er bedre end andre til at få ledige i beskæftigelse, må så store variationer afsløre reelle praksisforskelle, bekræfter Arbejdsmarkedsstyrelsen. Fejl forværrer yderligere Ifølge Danmarks Statistik er det samtidig deciderede fejl, der er med til at forringe kvaliteten af kommunernes indberetninger. Kontorchef Carsten Zangenberg: Det er vores klare fornemmelse ud fra de analyser, vi kan foretage, at det er en blanding af fejl og forskellig praksis, der ligger bag de store variationer i kommunernes indberetninger. Vi har dog også det indtryk, at omfanget af disse problemer er nogenlunde konstant fra måned til måned, så en stigning eller et fald i ledigheden fortsat er et ret stabilt udtryk for reelle ændringer på arbejdsmarkedet. Det ændrer imidlertid ikke på, at det er utilfredsstillende, at ingen har en sikker viden om, hvilket niveau den samlede ledighed er på. Vi ser derfor frem til, at der bliver rettet op på problemet. Breve til alle landets borgmestre Det fremgår af Danmarks Statistiks brev til Arbejdsmarkedsstyrelsen 11. september, at styrelsen i foråret gav tilsagn om at rette op på problemerne, men også, at det endnu ikke var sket. 17. oktober skriver styrelsen så til alle borgmestre og regionale arbejdsmarkedsråd om de store udsving i indberetningerne: Forskellene er så store, at det må antages, at en lang række kommuner indberetter for få hhv. for mange af deres kontanthjælpsmodtagere til CRAM som værende ledige. I brevet fastslår styrelsen også: Uanset årsagen er det afgørende, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved rigtigheden af de officielle ledighedsopgørelser i Danmark. Direktør: Behov for at stramme op Brevene er fra direktøren i Arbejdsmarkedsstyrelsen, Lars Goldschmidt. Til ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda siger han: Jeg er enig i, at der er behov for at få strammet op på det her. Derfor har vi nu anmodet borgmestrene om at være meget opmærksomme på problemstillingen, og vi vil kontakte de kommuner, der afviger mest fra det normale billede, for at bede om en særlig grundig undersøgelse og redegørelse til AF. Ifølge Lars Goldschmidt skyldes problemerne i dag, at kommunerne har haft for lidt fokus på området. Og de løses bedst, mener han, gennem en fælles metodeudvikling med kommunerne - i stil med den metodiske forberedelse, der er sket i tilknytning til førtidspensionsreformen - og som netop har til hensigt at sikre en ensartet sagsbehandling. Lovforslaget om reformen Flere i arbejde vil ifølge Lars Goldschmidt også bidrage til at lægge nyt pres på kommunernes datakvalitet. Loven vil give ministeren en udvidet informationshjemmel, der gør, at kommunerne i større omfang end i dag skal stille deres nøgletal til rådighed for ministeren. Ifølge de seneste - officielle - ledighedstal fra Danmarks Statistik, var der august 2002 i alt ledige i Danmark - fordelt på dagpengemodtagere og ledige på kontanthjælp. - fla

5 7. NOVEMBER 2002 SIDE 5 ARBEJDSSTYRKE Et markant fald i beskæftigelsen og et samtidigt fald i ledigheden viser, at arbejdsstyrken er faldet. Arbejdsstyrken svundet med De politiske tiltag for at øge arbejdsstyrken har endnu ikke haft den forventede effekt. Både den nuværende og tidligere regering har understreget behovet for at øge arbejdsstyrken - og undgå det massive fald i arbejdsstyrken, som befolkningens aldersudvikling i sig selv vil føre til. For første gang siden 1990 erne oplever Danmark imidlertid nu et reelt dyk i arbejdsstyrken. Kurven er knækket, og i de næste mange år fortsætter det demografiske pres på arbejdsstyrken med at vokse. Og udfordringen for samfundsøkonomien vokser i samme takt. I de to sidste kvartaler af 2001 og første to kvartaler af 2002 er arbejdsstyrken svundet med personer, fortæller DA-beregninger, der baserer sig på faktiske tal fra Danmarks Statistik og Nationalregnskabet. Flere har forladt arbejdsstyrken Faldet i arbejdsstyrken ytrer sig ved, at beskæftigelsen er faldet, samtidig med at ledigheden også er faldet. Flere har med andre ord forladt arbejdsmarkedet - midlertidigt eller permanent. Beskæftigelsen er alene faldet i den private sektor, men med hele personer i løbet fire kvartaler. Selv om den offentlige beskæftigelse i samme periode steg med personer, er det altså ikke nok til at forhindre et fald i den samlede beskæftigelse. Samtidig er en stigning i den offentlige beskæftigelse i Aldersudvikling trækker i gal retning Personer i arbejdsstyrken, personer Faktisk udvikling Kilde: Nationalregnskabet, CRAM og egne beregninger Medio 2002 Fremskrivning (ren demografisk udvikling) Ser man alene på, hvordan befolkningens aldersudvikling vil påvirke arbejdsstyrken, er der udsigt til et tab på små personer frem til Og udfordringen er reelt endnu større. Regeringen har påpeget, at arbejdsstyrken skal udvides i forhold til i dag. sig selv med til at øge presset på den arbejdsstyrke, der er til rådighed for den private sektor. I den samme periode er ledigheden fortsat med at falde, med i alt 4000 personer, og det tal skal altså lægges til de personer, der har forladt et job. Begge dele reducerer arbejdsstyrken. Især efterløn og ny barselsorlov På baggrund af de eksisterende oplysninger er det ikke muligt at sætte præcise tal på, hvor mange der er gået hvorhen, da de forlod arbejdsmarkedet. Man kan heller ikke vide, om det er de samme personer, der har mistet beskæftigelsen og forladt arbejdsstyrken. Man ved imidlertid, at det især er efterlønsordningen, der er vækst i. De seneste tal for trækket på efterlønsordningen viste netop, at antallet af ældre, der går på efterløn, fortsætter med at stige markant - til trods for det politiske forsøg på med efterlønsreformen i 1999 at vende denne udvikling. Faktisk er de ældres tilbøjelighed til at gå på efterløn faldet en smule, og reformen har således haft en mindre effekt, men samtidig bliver der så mange flere ældre, der kan gå på efterløn, at det faktiske tal alligevel stiger. Det er netop denne, ret forudsigelige, udvikling i befolkningens aldersstruktur, der er den største trussel mod arbejdsstyrken i de kommende år. DA s seneste arbejdsstyrkefremskrivning viser således, at arbejdsstyrken står til at miste knap personer frem til år 2040, hvis ikke politiske tiltag formår at ændre de nuværende mønstre på arbejdsmarkedet. En anden forklaring er, at den nye etårige barselsorlov er med til at øge presset på arbejdsstyrken. Der findes endnu ikke faktiske tal, der dokumenterer dette, men da barselsorloven blev ændret i lovgivningen, præsenterede regeringen selv et langsigtet skøn, der sagde, at ordningen gav en reduktion af arbejdsstyrken, også når man tog hensyn til, at forældreorloven afskaffes. - fla

6 7. NOVEMBER 2002 SIDE 6 SOCIAL ARV Med en aktiv indsats kan kommunerne hjælpe unge mødre til en plads på arbejdsmarkedet og dermed bryde den negative sociale arv i forhold til børnene. Kommuner bryder unge mødres sociale arv Med en bred og vedvarende indsats kan unge mødre sikres en aktiv erhvervskarriere. Teenagemødre har nemlig ofte ingen uddannelse, en meget svag tilknytning til arbejdsmarkedet og ingen kæreste at dele pligterne med. Det gør, at de ofte ender i langvarig offentlig forsørgelse, og denne tendens går i arv til deres børn. For at bryde den negative sociale arv og få mødrene i arbejde har en række kommuner udarbejdet handlingsplaner for at få de unge mødre i arbejde. En ny publikation fra FormidlingsCenter Århus, finansieret af Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet, evaluerer handlingsplanerne fra tre kommuner. Behov for stabil kommunal indsats De unge mødre i publikationen er mellem 14 og 20 år, når de føder deres første barn. Og publikationen fremhæver nødvendigheden af at sætte ind, inden de har født, og at kontakten skal holdes i mere end to år, før den unge mor er kommet i uddannelse eller i arbejde. Konsulent Anette Hansen, der har været med til at udarbejde publikationen, siger om den kommunale indsats: Mange kommuner har et specifikt tilbud til de unge mødre, men problemet er, at indsatsen ofte er fragmenteret og ikke beskæftiger sig med alle aspekterne af den unge mors situation. Al erfaring, også fra disse projekter, viser, at det er nødvendigt med en sammenhængende indsats, siger hun. 80 pct. selvforsørgende efter to år Hvis den rette kommunale indsats ydes, viser et projekt fra Ålborg Kommune, at næsten alle kan hjælpes. 80 pct. af deltagerne var selvforsørgende efter to år. Projektet henvender sig til kontanthjælpsmodtagere under 25 år, herunder unge mødre. Målet er beskæftigelse, fordi projektet bygger på den antagelse, at den sociale arv bedst brydes ved moderens aktive rolle på arbejdsmarkedet. En evaluering af et andet projekt i Aalborg Kommune viste, at 56 pct. af deltagerne var i arbejde eller under uddannel- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Publikationens forslag til en kommunal plan Hvis kommunerne skal hjælpe unge mødre, skal de arbejde helhedsorienteret, hvor de relevante kontorer samarbejder. Samtidig skal den unge moder have én kontaktperson over tid for at skabe tryghed. I et projekt i Københavns kommune starter forløbet, før barnet er født, med en mødrepraktik, hvor projektmedarbejderen og moderen hjælper til i en vuggestue. Når barnet er født, tager medarbejderen på hjemmebesøg og samler mødrene i grupper, for at de får et netværk i lokalsamfundet. Hele forløbet inddeles i tre måneders intervaller, og ved hvert intervals start aftales nye mål. se efter forløbet, at 15 pct. var sygemeldte, på orlov eller barsel, mens 16 pct. var ledige på dagpenge eller i aktivering, endelig var 13 pct. ikke aktiverede. Mange penge at spare over tid Årligt fødes ca børn af kvinder mellem 14 og 20 år. Det svarer til 2 pct. af alle nyfødte. Det er jo ikke nogen stor gruppe, men de fylder meget i kommunerne, fordi de har store sociale problemer. Og selvom det er ressourcekrævende at hjælpe de unge mødre, kan man på langt sigt spare mange penge, fordi moderen begynder at betale skat, og fordi man kan bryde den sociale arv for børnene, som får en aktiv mor, siger Anette Hansen. De unge mødre i publikationen tilhører gruppen af unge kontanthjælpsmodtagere. Og til trods for, at der ikke er særlig mange unge mødre, udgør de alligevel en stor del af de helt unge kontanthjælpsmodtagere. I 2000 var der i alt kontanthjælpsmodtagere på 20 år eller derunder, viser tal fra Danmarks Statistik. Hvorfor er de unge mødre ofte i så store sociale problemer? Anette Hansen forklarer: De unge piger vælger ofte at blive mødre for at få identitet og betydning, og det er ikke den bedste baggrund at sætte børn i verden på, siger hun. Samtidig er op imod 50 pct. af disse unge kvinder alene med deres barn. -lil

7 7. NOVEMBER 2002 SIDE 7 INTEGRATION Indvandrer-braindrain er en myte Højtuddannede indvandrere udvandrer ikke mere end andre indvandrergrupper. Billedet af højtuddannede indvandrere, der flygter fra Danmark, fordi de ikke kan få et kvalificeret job, er en myte. Det såkaldte brain-drain af højtuddannet udenlandsk arbejdskraft eksisterer ikke, fremgår det af en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Indvandrere og arbejdsmarkedet. Højtuddannede indvandreres tendens til at udvandre fra Danmark er nemlig ikke højere end mindre-uddannede indvandrergruppers lyst til at forlade landet. Og den tendens går igen for såvel vestlige som ikke-vestlige indvandrere. Indvandrere der udvandrer Andel, der er udvandret og ikke vendt tilbage efter 5 år, pct Vestlige indvandrere og efterkommere uden videregående udd. Danskere uden videregående udd Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere uden videregående udd. Vestlige med videregående udd. Ikke-vestlige med videregående udd. Danskere med videregående udd Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed, Vestlige indvandrere uden en videregående dansk uddannelse udvandrer mest. Det kan ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed bl.a. hænge sammen med, at mange vestlige indvandrere kommer til landet i nogle få år for at studere Veluddannede flygter ikke Siden 1985 har Rockwool Fonden fulgt indvandrere og danskere mellem 25 og 40 år og kortlagt deres forskellige udvandringsmønstre. Tallene viser, at udvandringstendensen blandt såvel vestlige som ikke-vestlige indvandrere med en videregående dansk uddannelse de seneste 15 år har ligget på et stabilt niveau (se figur). Kikker man udelukkende på gruppen af ikke-vestlige indvandrere, har de med få udsving en ensartet tendens til at forlade landet, hvad enten de har en videregående uddannelse eller ej. Andelen, der udvandrer, ligger lige under 10 pct. for begge grupper i hele perioden. Samlet set kan opfattelsen af, at de bedst uddannede indvandrere og efterkommere udvandrer på grund af vanskeligheder ved at finde et arbejde, der paser til deres kvalifikationer, altså ikke bekræftes, konkluderer Rockwool Fondens Forskningsenhed på baggrund af undersøgelsen og rammer dermed en tyk pæl igennem en af de mest sejlivede myter på arbejdsmarkedet. Claus Larsen, der er forskningsmedarbejder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, siger: Vores tal tyder ikke på, at indvandrere med en videregående dansk uddannelse udvandrer mere end andre indvandrergrupper. Claus Larsen henviser i øvrigt til en rapport fra Det Økonomiske Råd, der modsat det billede, der ofte er tegnet i medierne, viser, at heller ikke personer med en lang naturvidenskabelig eller en teknisk uddannelse adskiller sig fra andre grupper med hensyn til udvandring. Vi kan imidlertid med vores tal ikke udelukke, at der kan være mindre grupper med særlige kvalifikationer, der udvandrer, fordi de ikke kan få job, påpeger Claus Larsen. Vestlige indvandrere skiller sig ud Som det fremgår af figuren, er det ikke ualmindeligt for personer med en høj uddannelse at tage arbejde i udlandet i en periode. Langt de fleste udvandrere vender imidlertid tilbage, fremgår det af rapporten fra Det Økonomiske Råd. Som vist finder man den højeste udvandringstendens blandt vestlige indvandrere uden en dansk uddannelse. Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere udvandrer naturligt nok i højere grad end danskerne. Når højtuddannede vestlige indvandrere ikke forlader landet i samme omfang som gruppen uden dansk uddannelse kan det bl.a. skyldes, at højtuddannede ofte er gift med en dansker og derfor naturligt nok bliver i landet. Det modsatte forhold gør sig gældende for ikke-vestlige indvandrere, siger Claus Larsen. - anl

8 7. NOVEMBER 2002 SIDE 8 A-KASSER De gamle a-kasser tilbyder alle kombinationer af dyr/ billig, rigtig/forkert og hurtig/ langsom sagsbehandling. Stort marked for (nye) tværfaglige a-kasser Det er opbrudstid for a-kasserne. På blot to måneder har Danmark fået yderligere fem tværfaglige a-kasser - i tillæg til den eneste ene, vi havde før. Samtidig har syv andre a-kasser, der indtil for nylig kun var for lønmodtagere, udvidet deres målgrupper til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende inden for faget. Det har med andre ord fået hurtig effekt, at markedet for a-kasser blev liberaliseret 1. september i år. Den dag trådte den nye lov i kraft, der giver alle ret til at oprette tværfaglige a-kasser eller omdefinere en eksisterende faglig a-kasse til at blive tværfaglig. Det er især det sidste, der er sket indtil nu. En enkelt helt ny, tværfaglig a-kasse er det dog også blevet til, der med navnet Danske Lønmodtageres A-kasse blev godkendt fra 1. oktober Navnet - uden tilknytning til fag eller tro - fortæller om den brede appel, den nye a-kasse gerne vil have. Og måske noget om den konkurrence, de gamle a-kasser må føle nu. A-kassser præsterer meget forskelligt Dagpengene er de samme, uanset hvilken a-kasse der udbetaler dem, men der er mange andre forhold at konkurrere på. To rapporter fra Arbejdsdirektoratet viser således, at de hidtil 35 a-kasser tilbyder alle kombinationer af dyr/billig, hurtig/langsom og rigtig/forkert sagsbehandling. Sagsbehandlingstiden ved udstedelse af et efterlønsbevis varierer fx fra 50 minutter til næsten tre timer - og når den gælder behandlingen af klagesager tager det op til både 18 og 30 uger i nogle a-kasser, men kun 1-4 uger i de hurtigste. Lang sagsbehandling betyder dog ikke nødvendigvis mere rigtige afgørelser, når man ser på, hvor mange af a-kassernes afgørelser, der senere bliver omgjort af Arbejdsdirektoratet. Faktisk hører flere af de hurtigste a-kasser (fx BUBL og ASE) også til de mest træfsikre. Prisen på det hele, nemlig det administrationsgebyr a-kassen opkræver fra sine ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A A-kasse-ændringer siden 1. september Danske Lønmodtageres A-kasse er oprettet som ny tværfaglig a-kasse. A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende er blevet tværfaglig og åbnet for lønmodtagere også. Firma-Funktionærernes A-kasse er blevet tværfaglig a-kasse kun for lønmodtagere, og det samme gælder EDB-fagets og Merkonomernes A-kasse - og STA. Kristelig A- kasse er herudover blevet åbnet for selvstændigt erhvervsdrivende, og det samme er Ingeniørernes A-kasse, Akademikernes A-kasse, Civiløkonomernes A-kasse, Malersvendenes A-kasse, Erhvervssproglig A-kasse, Danske Sælgeres A-kasse og Journalisternes A-kasse. medlemmer, varierer fra 540 kr. om året i én a-kasse til kr. i en anden. Som Arbejdsdirektoratet peger på, er det ikke bestemte a-kasser, der falder igennem med alle kritiske kendetegn - men det bliver det mere frie valg af a- kasse selvfølgelig ikke nemmere af. Hurtigt og billigt I Danske Lønmodtageres A-kasse er man også overbevist om, at der ligger et stort marked åbent, hvis man kan forene nogle flere af dyderne. A-ksssens forretningsfører, Lars Brobak, siger: Vi tror, der er et stort marked, og for tiden får vi nye medlemmer om dagen. Vi er nu oppe på medlemmer, og her i startfasen har vi endda ikke markedsført os så meget. Ifølge Lars Brobak vil a-kassen konkurrere på indsatsen for de ledige medlemmer, der får højeste prioritet. Samtidig er det for os helt centralt, at sagsbehandlingen går hurtigt. De fleste skal helst have svar samme dag, siger han. Og jo, a-kassen går såmænd også ind i konkurrencen på prisen. I hvert fald er det årlige administrationsgebyr til a-kassen fastsat til 840 kr., der ifølge Arbejdsdirektoratets rapport hører til i den billigere ende. - fla

9 7. NOVEMBER 2002 SIDE 9 REVALIDERING Når revalidering er virksomhedsrettet, kommer mange marginaliserede i job, viser en ny undersøgelse fra SFI. Virksomhedsrevalidering får svage i job Trods nedsat arbejdsevne kommer fire ud af fem personer i job, når de som led i et revalideringsforløb kommer ud på en rigtig arbejdsplads. Det er konklusionen i en foreløbig evaluering af Beskæftigelsesministeriets projekt Virksomhedsrevalidering som vejen (tilbage) til arbejdsmarkedet, som Socialforskningsinstituttet (SFI) står bag. Evalueringen er baseret på oplysninger og svar fra 567 revalidender. 374 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Rapporten forventes i starten af Arbejdsevnen skal afprøves i praksis Virksomhedsrevalidering adskiller sig fra almindelig revalidering ved, at revalideringen foregår på en arbejdsplads med rigtige arbejdsfunktioner og kolleger. Og de foreløbige resultater tyder på, at arbejdspladsopholdet gør en forskel. 84 pct. af de deltagere, der har afsluttet et forløb, er således enten blevet integreret eller fastholdt i beskæftigelse. Knap 30 pct. er i helt almindelig ustøttet arbejde. 55 pct. er kommet i støttet arbejde, og kun 16 pct. har ikke fået job efter endt forløb (se figur). Det er et meget positivt resultat, når man tager i betragtning, at mange deltagere i projektet repræsenterer særligt svage grupper i samfundet, siger Ellen Jensen, der er projektkoordinator ved FormidlingsCenter Aarhus, og ministeriets tovholder på projektet. Virksomhedsrevalidering virker Situation efter endt projektforløb, pct Ustøttet job Støttet job Ej beskæftiget Kilde: Socialforskningsinstituttet, Kun 16 pct. af deltagerne har ikke fået enten ustøttet eller støttet beskæftigelse efter endt projektforløb. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Svage tilbage på arbejdsmarkedet Virksomhedsrevalidering er enten arbejdsprøvning, arbejdstræning eller oplæring af personer med nedsat arbejdsevne, som ikke længere kan varetage arbejde inden for det område, de tidligere har været beskæftiget indenfor. Hovedformålet med projekt Virksomhedsrevalidering som vejen (tilbage) til arbejdsmarkedet er at udvikle og udbrede brugen af virksomhedsrevalidering. 21 kommuner og fire amter har deltaget i projektet. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Beskæftigelsesministeriet, Kommunerne Landsforening, Amtsrådsforeningen, LO og DA. Ellen Jensen peger på, at hovedparten af deltagerne i undersøgelsen er sygedagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, der typisk har mellem fem og 10 års ledighed bag sig. Mange deltagere har været igennem flere aktiveringsforløb forinden og burde være integreret på arbejdsmarkedet langt tidligere, siger hun og tilføjer: Vores metode med fx arbejdsprøvning på virksomhederne kunne med fordel anvendes allerede i aktiveringsfasen. Virksomhedsrevalidering gør en forskel Når virksomhedsrevalidering gør en forskel, skyldes det ifølge Ellen Jensen ikke mindst, at der er forskel på at komme ud på en rigtig virksomhed og få afprøvet sine evner i praksis fremfor at hænge fast i den offentlige sagsbehandling. Spørger man deltagerne selv, om revalideringsforløbet har haft en effekt, svarer otte ud af 10, at virksomhedsrevalideringen i høj grad eller i nogen grad har hjulpet og støttet dem. De deltagere, der har svaret, at revalidering i høj grad har hjulpet dem, peger på kurser i jobsøgning som den næstvigtigste faktor for at komme videre og forbedre sine jobmuligheder. Den vigtigste enkeltstående faktor for at forbedre sine jobmuligheder er ifølge deltagerne, ikke overraskende, netop opholdet på en virksomhed. -anl

10 7. NOVEMBER 2002 SIDE 10 NOTA BENE Penge til nye integrationsinitiativer Som en del af finanslovsaftalen for næste år er der afsat 180 mill. kr. til nye integrationsinitiativer over de næste fire år. Pengene tages fra den såkaldte satspulje. De skal især gå til en øget beskæftigelsesindsats for flygtninge og indvandrere. Blandt de nye initiativer er oprettelsen af tilbud om opkvalificering for familiesammenførte og kvinder med indvandrerbaggrund for at sikre en hurtigere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal også oprettes en job-guide til unge udlændinge og efterkommere, og der sættes fokus på sports- og fritidsaktiviteter og hjælp til ofre for tvangsægteskaber. Tyske uddannelser stifter selskaber Hver fjerde højere læreanstalt i Tyskland er engageret i virksomhedsaktivitet. I alt har de højere læreanstalter stiftet 72 selskaber, og gennemsnitligt har læreanstalterne 44 pct. af selskabsanparterne. Det viser en undersøgelse fra Institut der Deutschen Wirtschaft Köln. Heraf fremgår det også, at formålet som oftest er at udvide videns- og teknologiudvekslingen og virksomhedernes bidrag til løsning af læreanstalternes daglige opgaver. Tendens til flere varslede fyringer Knap personer var omfattet af varsling af større afskedigelser i 3. kvartal 2002, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Der er tale om en stigende tendens, idet det er godt flere personer end i samme kvartal året før. EU opprioriterer Lissabon-målene EU skal arbejde for at fremme et europæisk videnbaseret samfund og opprioritere indsatsen for livslang læring, e-learning og social dialog. Det er nogle af forslagene i EU-Kommissionens arbejdsprogram for Det fremgår samtidig af arbejdsprogrammet, at der skal udarbejdes en fornyet beskæftigelsespakke og en ny rapport vedrørende social rummelighed. Der lægges endvidere op til en grundig evaluering af de forskellige tiltag i forhold til at opnå målsætningerne fra Lissabon-topmødet om, at EU skal være verdens mest vidensbaserede og konkurrencedygtige økonomi i lil

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

Flere kronisk syge beholder deres job

Flere kronisk syge beholder deres job 9. NOVEMBER 2000 SOCIALPOLITIK Siden 1994 er antallet af 28-aftaler, som er med til at fastholde og integrere kronisk syge i beskæftigelse, steget med knap 2.500 eller 37 pct. Flere kronisk syge beholder

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune

Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Arbejdsmarkedet i Norddjurs Kommune Norddjurs Udfordringer og resultater 1. kvartal 2007 Beskæftigelsesregion Midtjylland Maj 2007 Forord Denne rapport indeholder en beskrivelse af de største udfordringer

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud

Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Efterløn i vejen for privat jobvækst

Efterløn i vejen for privat jobvækst 2. FEBRUAR 23 3 BESKÆFTIGELSE Efterløn i vejen for privat jobvækst Hvis man i 1993 havde stoppet væksten i efterlønnen og den offentlige beskæftigelse, ville regeringen i dag stå med et økonomisk råderum

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Højtuddannede flytter fra skatten

Højtuddannede flytter fra skatten Organisation for erhvervslivet 19. december 2008 Højtuddannede flytter fra skatten AF ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK OG KONSULENT LISE SAND FREDERIKSEN, LSF@DI.DK Når danskere flytter

Læs mere

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen

50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Reformer af offentlige ydelser skal gå hånd i hånd med jobskabelse 50.000 flere langvarigt offentligt forsørgede under krisen Ser man på alle offentlige forsørgelsesydelser under ét, var der samlet set

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob

Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob Fald i ledigheden modsvares af flere i deltidsjob en er siden årsskiftet faldet med 11.100 fuldtidspersoner. Hvor stor en del af faldet, der dækker over en reel jobfremgang, er dog usikkert, da mange i

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk

Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 5, 18. juli 2009 Ny konjunkturindikator følg udviklingen i arbejdsfordelinger på Jobindsats.dk, side 1 Nyt på Jobindsats.dk, side 4 Nøgletal, side

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den.

Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 7. FEBRUAR 2002 2 BESKÆFTIGELSE Privat sektor varsler fyringer Regeringen sparer nu varslingspuljen væk - netop som der er allermest brug for den. 1.000 pers. omfattet pr. kvartal 7 6 5 4 3 2 1 0 Kilde:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 49 Indhold: Ugens tema Bruttoledigheden stort set uændret i oktober 212 Ugens analyse Tidligt tilbage-til-arbejdet reducerer sygefraværet Ugens tendenser Svag økonomisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Sundparken Horsens Kommune

Sundparken Horsens Kommune Sundparken Horsens Kommune 1 Karakteristika ved Sundparken Mange børn fleste 7 17-årige Få midaldrende (50 64-årige) Meget få gamle (65+-årige) Mange husstande med Enlige forsørgere Par med børn Mange

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT

Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Langvarigt ledige fleksjobvisiterede udviklingstendenser på ledighedsydelse NOTAT Af konsulent Jean-Pierre Morel, CABI, Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats, marts 2010 Langtidsledigheden stiger Kampen

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1

6. oktober 2005. Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 Danmark i den globale økonomi Sekretariatet for ministerudvalget Ud- og indvandring af højtkvalificerede (brain-drain/-gain) 1 6. oktober 2005 Indvandringen og udvandringen af højtuddannede personer til

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Indvandrere splittes i et A- og B-hold

Indvandrere splittes i et A- og B-hold 24. JANUAR 2002 1 Danmark er bedre end EU-gennemsnittet til at få indvandrerne i job, når de først er kommet ud af passiv forsørgelse og ind i arbejdsstyrken. Kilde: Eurostat 2002. Indvandrere splittes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal. 10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning

Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning 24. OKTOBER 2002 RÅDIGHED Alle ledige er forpligtede til at søge aktivt efter job, men især blandt kontanthjælpsmodtagere er aktiviteten lav. 17 Kontanthjælpsmodtagere dropper jobsøgning Hovedparten af

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Unge indvandrere risikerer at blive tabt

Unge indvandrere risikerer at blive tabt 26. JUNI 2003 INTEGRATION Unge kvindelige indvandrere uddanner sig mere end deres brødre, men alligevel klarer de sig dårligere på arbejdsmarkedet, viser to undersøgelser. Unge indvandrere risikerer at

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse 12. JUNI 2003 11 Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse Ja, det er en ikkehistorie, men det bliver den næsten ikke dårligere af: Indvandrere med danske uddannelser flygter slet ikke fra arbejdsløshed

Læs mere

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse.

REVALIDERING. Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. REVALIDERING Det betaler sig at rette revalidering mod arbejdslivet via uddannelse eller optræning på arbejdspladserne, viser ny analyse. Knap seks ud af ti kommer i job efter et revalideringsforløb, men

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Svage tilbringer år i projekter uden mål

Svage tilbringer år i projekter uden mål 26. APRIL 2001 8 REVALIDERING Forrevalidering ender ofte i langstrakte forløb uden klare mål og planer. Det er uheldigt, mener forskningschef. Indsatsen kan blive bedre, erkender Socialministeriet. Svage

Læs mere

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed

Danmarks inflation under EU28 gennemsnit Forbrugerne forventer lavere ledighed om et år Fortsat faldende tendens i den amerikanske ledighed Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Forlig om reform af beskæftigelsesindsatsen Ugens tendens I Højeste detailsalg i to år Ugens tendens II Største forbrugertillid siden 2007 Internationalt

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2. færre beskæftigede indenfor bygge og anlæg Lidt færre beskæftigede

Læs mere