Effekten af at sanktionere forsikrede ledige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effekten af at sanktionere forsikrede ledige"

Transkript

1 på raten for de ledige ud i job, over på kontanthjælp og over på sygedagpenge Speciale skrevet af: Ulla Nørskov Nielsen Årskortnummer: Vejleder: Michael Svarer Institut for Økonomi Fagområde: Arbejdsmarkedsøkonomi Afleveringsdato: 11/22008 Specialet må offentliggøres

2 Abstract Abstract The Effect of Sanctioning Insured Unemployed on the job finding rate, the rate of shifts to welfare and the rate of shifts to sickness benefit This thesis uses duration analysis to investigate the effects of sanctioning insured unemployed who do not comply with the demanded search requirements. The analysis focuses not only on the effect on the rate with which the unemployed returns to the labour market, but also to what extent sanctions effect shifts to other kinds of benefits in the welfare system. The empirical data used for the analysis is from a Danish register and with this data it is possible to follow the unemployment periods for individuals who get unemployed within a two year period. The main results from the analysis according to the job finding rate are for both men and women that sanctions raises the rate with which the unemployed find work, that the effect is stronger when the sanction is more severe and that the effect is most strong shortly after the sanction but is still persistent through the rest of the period. The effect of the sanction on the rate of unemployed who shift to welfare changes over time, and it seems that men react to the sanctions a bit later than women. In the short period after a sanction the rate of unemployed who makes the shift to welfare is raised significantly whereas in the long run the rate is lowered as a consequence of the sanction. Regarding the severity of the sanction the rate is lowered by the mild sanction for the unemployed women and there is no significant effect of the harsher ones whereas for the men the split on severity did not result in any significant effects. The effect of sanctions on the tendency for the unemployed to shift to sickness benefit is similar to the effect regarding welfare from the time varying perspective that is there is an increased rate following the sanction whereas the effect after three months is a significantly lowered rate. The analysis of the effects concerning severity of sanctions shows that for both men and women the rate of unemployed that make the shift to sickness benefit is significantly higher when they have received the most severe sanction. The thesis is concluded with a rough analysis on the exante effect of sanctions and which indicated that a higher sanction rate resulted in more men making a shift to sickness benefits. 1

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Abstract 1 1 Indledning 5 2 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet Regler for modtagelse af dagpenge Regler for at modtage kontanthjælp Regler for at modtage sygedagpenge Opsummering 11 3 Tidligere resultater Effekt af overvågning og sanktioner på raten hvormed de ledige finder job Mulighed for skift til anden understøttelse i et veludbygget velfærdssystem 14 4 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter Teoretiske overvejelser omkring forventet effekt af sanktioner Teoretisk jobsøgemodel Jobsøgemodel hvor der er mulighed for sanktionering Udvidelse af jobsøgemodel med psykisk modløshed eller stigmatisering Udvidelse af jobsøgemodellen med mulighed for skift til kontanthjælp Opsummering af forventningerne til effekten af sanktioner via en udvidet jobsøgemodel 29 5 Økonometrisk metode der bruges til empirisk analyse Grundlæggende økonometri i forhold til varighedsanalyse Mixed proportional hazard model Timingofevents Competing risks Data med multiple spells og adgang til forklarende variable Likelihoodfunktionen Parametrisering Opsummering af økonometrisk metode 38 2

4 Indholdsfortegnelse 6 Empirisk data og beskrivende statistik Oprindelse af rådata Selektion af data der bruges i den empiriske undersøgelse De forklarende variable der indgår i estimeringerne af effekten af sanktioner Beskrivende statistik til at give i et indblik i det tilgængelige data Samlet gennemsnit og standardafvigelser for de forklarende variable Gennemsnit og standardafvigelse fordelt på destination efter dagpenge Fordeling af typer af hændelser og typer af sanktioner KaplanMeier hazardrater for raten ind i sanktion og raterne ud af dagpenge Grafer over sanktionsraten op til den ledige forlader dagpengesystemet Opsummering 60 7 Resultater af estimeringer af effekten af sanktioner Effekt af sanktionering når der ikke tages hensyntagen til selektion Sanktionseffekten for kvinder Sanktionseffekter for mænd Resultater for timingofevents modellen Resultater for estimering af timingofevents modellen for kvinder Signifikans af forklarende variable Resultater af estimering af timingofevents modellen for mænd Analyse af om effekten af en sanktion påvirkes af, hvor streng den er Sanktionseffekt afhængig af type for kvinder Sanktionseffekt afhængig af type for mænd Analyse af om effekterne af sanktioner varierer over tid Sanktionseffekt over tid for kvinder Sanktionseffekt over tid for mænd Ex ante effekter af et system med overvågning og sanktioner Exante effekt af sanktioner for raten ud i job Exante effekt af sanktioner for raten over på kontanthjælp Exante effekt af sanktioner for raten over på sygedagpenge Opsamling af exante af sanktioner for job, kontanthjælp og sygedagpenge Opsummering af empiriske resultater 85 8 Konklusion 87 3

5 Indholdsfortegnelse 9 Litteraturliste Bilagsoversigt 91 4

6 Indledning 1 Indledning I Danmark er der mulighed for at være medlem af en arbejdsløshedskasse, der fungerer som en forsikringsordning ved ufrivillig ledighed. Via medlemskabet kan den ledige gennem en periode modtage et relativt højt niveau af dagpenge, som kompenserer for midlertidig tabt indkomst. Et højt niveau af dagpenge kan dog have en uønsket effekt i form af et moral hazard problem, hvor der kan være ledige, der står uden for arbejdsmarkedet i længere perioder, end hvis kompensationsgraden var lavere. Moral hazard problemet kan dæmpes uden at sænke det generelle dagpengeniveau, ved at der føres en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den aktive arbejdsmarkedspolitik i det danske system består dels af en ret og en pligt til at deltage i forskellige aktiviteter efter en vis ledighedsperiode, og dels af overvågning af den intensitet som den ledige søger efter arbejde med. I forbindelse med de krav der stilles til de ledige, er der mulighed for at sanktionere, hvis disse ikke overholdes. Sanktionerne fungerer ved, at de ledige mister deres dagpenge i en vis periode, og længden af denne periode afhænger af forseelsen. Et formål med dette speciale er at lave en analyse af, om brugen af sanktionering har den ønskede effekt i form at få de ledige hurtigere i job. Det danske velfærdssystem er rigt udbygget angående økonomiske ydelser til personer, der af forskellige grunde ikke er en del af arbejdsmarkedet. To nærliggende ydelser i forbindelse med dagpenge er kontanthjælp og sygedagpenge. Kontanthjælp er en ydelse stilet til de ledige, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse (herefter akasse), eller som har opbrugt deres dagpengeperiode. Denne ydelse ligger 2030% lavere end niveauet for dagpenge. Sygedagpenge er en mulighed for de ledige, hvis de på grund af sygdom ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Ved modtagelse af sygedagpenge kan de ledige blive påkrævet at vise en lægeerklæring på, at de ikke kan tage arbejde, og i den forbindelse har der været diskussion om, hvorvidt tildelingen af disse er for lempelig 1. Det er derfor interessant, om sanktioner ikke alene har effekt på, at de ledige vender tilbage til arbejdsmarkedet, men også om de har en effekt, når det gælder skift til disse to andre ydelser i systemet. Et yderligere formål med dette speciale er, at undersøge om sanktionerne har indvirkning på de lediges skift til kontanthjælp og sygedagpenge. Der er hidtil lavet relativt få undersøgelser om, hvilken effekt der er forbundet med at bruge sanktioner angående de lediges tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De undersøgelser der er lavet viser, at den rate, hvormed de ledige finder job, øges som følge af sanktioner, og dermed dæmper de netop et moral hazard problem. Der er ikke lavet undersøgelser af, om sanktioner også har effekt på 1 dr.dk/nyheder/penge 5

7 Indledning de lediges skift til andre offentlige ydelser, med undtagelse af en norsk undersøgelse som kort beskæftiger sig med problematikken. Dette speciale bidrager således til forskningsområdet ved ikke alene at undersøge sanktioners effekt på de lediges rate ud i job, men også at undersøge om raterne over på henholdsvis kontanthjælp og sygedagpenge påvirkes af sanktioner. I det danske system er der mulighed for at give sanktioner af forskellige hårdhed. I Svarer (2007) vises det, at hårdere sanktioner påvirker raten ud i job kraftigere, end mildere sanktioner gør. I dette speciale undersøges det, tillige med om effekten på raten af ledige ud i job varierer med strengheden af sanktionen, også om effekten på skift til kontanthjælp og sygedagpenge er forskellig afhængig af hårdheden. Ligeledes indikeres det også i Svarer (2007), at effekten af at modtage en sanktion aftager over tid. Dette perspektiv inddrages også i dette speciale specielt med henblik på at undersøge, om der er forskellig effekt i perioden efter modtagelse af en sanktion, når det angår skift til kontanthjælp og sygedagpenge. De ovennævnte analyser af sanktionseffekten er alle expost effekter, det vil sige den effekt, der opstår umiddelbart efterfølgende, at en ledige modtager en sanktion, og det er på disse analyser, den primære vægt er lagt gennem dette speciale. Det er også muligt, at der er en exante effekt af sanktioner, hvilket er den effekt, der opstår via den trussel, der er indbygget i systemet alene ved muligheden for at blive sanktioneret. I Lalive et al. (2005), som er en undersøgelse af schweiziske forhold, er der fundet belæg for, at overvågning og sanktioner også giver anledning til en exante effekt angående de lediges rate ud i job. Det datamateriale, der er tilgængeligt til dette speciale, giver ikke mulighed for en tilsvarende analyse, som laves i Lalive et al. (2005), i stedet laves en tilnærmet undersøgelse af ex ante effekten i det danske system, der er baseret på, at de forskellige a kasser sanktionerer i forskellig grad. Exante analysen i dette speciale laves, ud over effekten på raten ud i job, også for de lediges rate over på sygedagpenge og kontanthjælp. Specialet er opbygget på følgende måde: I afsnit 2 gennemgås de regler, der er forbundet med henholdsvis modtagelse af dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Afsnit 3 giver et indblik i, hvilke resultater der tidligere er fundet på området. I afsnit 4 følger teoretiske overvejelser omkring, hvilke effekter der vil være forventet i forbindelse med sanktioner. Efterfølgende præsenteres i afsnit 5 den økonometriske metode, der ligger til grund for undersøgelsen. I afsnit 6 gives en oversigt over de danske data, som undersøgelsen bygger på, samt en grundig gennemgang af forskellig beskrivende statistik. Derefter følger afsnit 7, hvor de empiriske resultater, der er blevet fundet, analyseres. Afsnit 8 afrunder specialet med konkluderende bemærkninger. 6

8 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet 2 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet I dette afsnit gennemgås de regler, der er forbundet med modtagelse af de tre ydelsesformer, der er fokus på gennem dette speciale, nemlig dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. I det første delafsnit gennemgås de regler, ledige skal opfylde med henblik på at modtage dagpenge, og hvilke sanktionsmuligheder der er i det danske system, når de opstillede krav ikke overholdes. Afsnittet bygger på Lov om arbejdsløshedsforsikring. Derefter følger to delafsnit, som giver et overblik over, hvilke regler der skal være opfyldt for at modtage henholdsvis kontanthjælp og sygedagpenge. Afsnittet omkring kontanthjælp er baseret på Lov om aktiv socialpolitik og afsnittet angående sygedagpenge bygger på Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Reglerne i dette afsnit er de regler, der var gældende for de ledige i observationsperioden fra 2003 til slutningen af Regler for modtagelse af dagpenge I Danmark er der mulighed for at have en arbejdsløshedsforsikring, hvilket betyder, at hvis en person bliver ledig, gives en højere lønkompensation, end den der ellers er mulig at søge gennem det offentlige i form af kontanthjælp. Berettigelse til dagpenge kan opnås på to måder. Den ene måde er ved at være medlem af en akasse i minimum et år, og samtidig med have opfyldt et krav om, at have været i arbejde mindst 52 uger indenfor en periode på 3 år, hvis der ønskes fuldtidsforsikring. Den anden måde gælder nyuddannede, hvor uddannelsen har varet længere end 18 måneder, her giver forsikringen mulighed for at modtage en dimittendsats, der er lidt lavere, end dagpengeniveauet ellers er. Kompensationsgraden for dagpenge går op til 90%, dog med en loft over ydelsen så der maksimalt kan modtages 612 kr. om dagen. Ved at opfylde kravene i forbindelse med akasserne bliver den ledige dagpengeberettiget, og opnår derved en mulighed for at få dagpenge, men ikke et krav på at få dagpenge. I forbindelse med at modtage dagpenge som ledig er der et rådighedskrav, der betyder, at den ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og med dags varsel kunne overtage et arbejde. Disse krav specificeres yderligere nedenfor. Når den ledige er dagpengeberettiget og opfylder rådighedskravet, opnås således en ret til dagpenge, som betyder at der kan modtages dagpenge i 4 år indenfor en periode på 6 år. Opbruges dagpengeperioden, vil det være nødvendigt at opfylde et arbejdskrav for at generhverve muligheden for at få dagpenge. Det rådighedskrav der stilles i forbindelse med at få ret til dagpenge, består af to dele. Den ene del af rådighedskravet er, at den ledige skal være aktiv jobsøgende, og den anden del er, at den ledige skal opfylde de forskellige krav der stilles fra Arbejdsformidlingen (herefter AF). 7

9 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet Den del af rådighedskravet som omhandler, at den ledige skal søge aktivt, er den del, der er sværest at håndtere i forbindelse med overvågning og sanktionering. For den enkelte ledige vil der være forskel på, hvor mange ansøgninger der anses for at være tilstrækkelige for at være aktiv søgende, da dette vil afhænge af, hvor stor efterspørgsel der er efter arbejdskraft i den branche, hvor den ledige søger. Derfor vil vurderingen af, hvorvidt dette krav er opfyldt bero på et skøn for akassen. Den anden del af rådighedskravet er til gengæld nemmere at overvåge. Her er klare hændelser, som giver anledning til en vurdering af, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Disse hændelser er som følger: ikke mødt til aktivitet hos AF ikke medvirket til/overholdt jobplan ikke mødt til formidlingssamtale hos AF ikke mødt hos arbejdsgiver/ønskede ikke arbejdet manglende oplysninger om CV I det øjeblik den ledige handler som i et af ovennævnte tilfælde, vil der for AF være tvivl om, hvorvidt den ledige står til rådighed, og derfor skal der laves en indberetning til den relevante a kasse. Det er således ikke AF, der laver den endelige vurdering, men derimod den lediges egen a kasse. For at undgå at der allerede i AF s regi bliver taget stilling til, hvorvidt det findes relevant at lave en indberetning, er det blevet indskærpet overfor medarbejderne hos AF, at hver gang ovenstående krav ikke overholdes, uanset hvilken grund der gives dertil, skal der ske en indberetning til akassen, således at vurderingen af om kravet er opfyldt, alene ligger hos akassen2. De indberetninger, som akassen modtager, deles de op i, hvorvidt de relevante eller ej. De indberetninger der ikke er relevante, er eksempelvis indberetninger, hvor afvigelse fra rådighedskrav skyldes at den ledige er startet i job, men hvor dette blot ikke er blevet meddelt AF. Af de indberetninger der findes relevante, vurderes det efterfølgende, om den ledige ikke har stået til rådighed som krævet, og derfor skal tildeles en sanktion. Det kan ud fra Rådighedsstatistikken 2005 udledes, at der er stor forskel mellem de enkelte akasser i forhold til, hvor ofte en relevant indberetning fører til en sanktion, men Arbejdsdirektoratet, som fører tilsyn med akasserne, finder 2 Rådigheden hos forsikrede ledige,

10 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet ikke anledning til at tro, at lovgivningen ikke er blevet fulgt3. Dette viser at trods de givne regler på området, er der plads til en vurdering af den enkelte lediges situation. Sanktionsmulighederne i det danske system er i form af tab af dagpenge for en kortere eller længere periode. Mere præcist er der tre muligheder for sanktioner, som er henholdsvis udelukkelse fra dagpenge en eller flere dage, 3 ugers karantæne eller et arbejdskrav på 300 timers arbejde indenfor en periode på 10 uger. Den mildeste form for sanktion bliver givet når den ledige ikke møder op til aktivitet hos AF. Den ledige mister sine dagpenge indtil AF kontaktes, og dette resulterer typisk i, at den ledige ikke modtager dagpenge i to til tre dage. De tre ugers karantæne gives i forbindelse med det, der kaldes selvforskyldt ledighed, dvs. hvis den ledige ikke møder op til jobsamtale eller afslår et jobtilbud. Den hårdeste sanktion er arbejdskravet, og denne gives, hvis det vurderes, at den ledige ikke er klar til at overtage et arbejde med det samme4. Sikkerhedsnettet under den ledige fjernes dog ikke fuldstændigt i forbindelse med en sanktion, da den ledige har mulighed for at få kontanthjælp i sanktionsperioden, hvis den ledige ellers opfylder kravene for at modtage kontanthjælp. Efterfølgende er det op til kommunen, efter Lov om aktiv socialpolitik 91, at træffe afgørelse om, hvorvidt beløbet skal betales tilbage. Siden perioden 2003 til slutningen af 2005, som er observationsperioden, denne undersøgelse bygger på, er reglerne på dagpengeområdet blevet strammet op. Dette giver endnu en grund til, at det er vigtigt at undersøge hvilke effekter, der i praksis kan forventes af at have et system, hvor der er mulighed for overvågning og sanktionering. I dette afsnit blev der givet et overblik i reglerne på dagpengeområdet. I det følgende afsnit gives en kort indsigt i, hvilke regler der er for, at en ledig kan modtage kontanthjælp. 2.2 Regler for at modtage kontanthjælp De ledige, der ikke har ret til dagpenge, enten fordi de ikke har opfyldt kravene for at være berettigede, eller fordi de har opbrugt deres dagpengeperiode, har mulighed for at søge kontanthjælp. Kontanthjælp beregnes ikke efter tidligere indkomst, men er means tested, og ligger ca. 20% under dagpengeniveauet5. Kontanthjælp bevilliges dog kun i de tilfælde, hvor den ledige ikke har nogen anden mulighed for forsørgelse, dvs. at hvis den ledige eksempelvis har en vis formue, ydes der ikke kontanthjælp. 3 Rådigheden hos forsikrede ledige, Rådigheden hos forsikrede ledige, Svarer (2007) 9

11 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet Ligesom i dagpengesystemet stilles der også krav om rådighed ved modtagelse af kontanthjælp, hvis den ledige vurderes ikke at have andre problemer end ledighed. Dermed er det også muligt at miste kontanthjælpen, hvis der ikke leves op til dette krav. I stedet for akassen er det her kommunerne, der foretager rådighedsvurderingen. I kontanthjælpssystemet er der desuden en mulighed for at modtage en vis ydelse, selvom den ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette er muligt, hvis det vurderes af den kommunale sagsbehandler, at den ledige har andre problemer, der skal tages hånd om, inden der kan stilles krav om rådighed. Denne vurdering giver dermed en yderligere forskel imellem kontanthjælp og dagpenge. I løbet af observationsperioden, fra 1. juli 2004, strammes der op på kontanthjælpsområdet i forhold til reglerne for sanktionering. Formålet med opstramningen var at ensrette disse krav, således er de bliver mere identiske med dem, der er på dagpengeområdet6. Ulempen ved at der ændres i reglerne i forhold til denne analyse er, at det også kan have konsekvens for den adfærd, den ledige udviser. Til trods herfor er der valgt ikke at ændre på, hvilken observationsperiode der bruges til analysen. Hvis de ændrede regler har konsekvens i forhold til, hvor mange ledige der skifter fra dagpenge til kontanthjælp, formodes det, at færre ledige vil foretage dette skift, hvis det er muligt for dem at undgå det. Konsekvensen af opstramningen af reglerne var blandt andet, at hvor det hidtil resulterede i, at kontanthjælpen blev sænket med 1/3, når der ikke er udfyldt CV hos AF, vil det nu blive anset for brud på rådighedsforpligtelsen, og dermed er det ikke muligt at modtage kontanthjælp. 2.3 Regler for at modtage sygedagpenge Det er muligt for den ledige at modtage sygedagpenge, når den ledige rammes af sygdom, og ellers er berettiget til at modtage dagpenge. Ydelsesniveauet vil være det samme for en sygdomsramt ledig, som det for dagpenge. Grunden til at den ledige skal skifte til sygedagpenge, er at den ledige ved sygdom ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, som det er påkrævet for at modtage dagpenge. Den ledige har mulighed for at modtage sygedagpenge i en periode på 52 uger indenfor 18 måneder, hvilket kan forlænges indtil der sker en afklaring af, hvad der efterfølgende skal ske. Eksempelvis kan den sygdomsramte være under et behandlingsforløb, eller der skal ske en form for arbejdsprøvning for at undersøge, om det kan være muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet igen. 6 retsinformation.dk 10

12 Regler på dagpenge og kontanthjælpsområdet Det er dog kun muligt at modtage sygedagpenge 13 uger indenfor et år, hvis den ledige enten modtager social pension, eller opfylder kriterierne for dette, eller hvis den ledige har nået pensionsalderen. I forbindelse med en sygemelding er det muligt for kommunen, hvis det skønnes nødvendigt, at kræve at den ledige fremviser en lægeerklæring på sin sygdom. Efterfølgende er det pålagt kommunen hver 8. uge at foretage en vurdering af den sygdomsramtes forhold, og efter senest 6 måneders sygdom indenfor et år, at lave en opfølgningsplan. I forbindelse med opfølgningsplanen skal det overvejes om der er udsigt til, at den ledige overhovedet kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, for hvis ikke dette er en mulighed, skal det overvejes, om personen i stedet skal have social pension. 2.4 Opsummering I dette afsnit blev gennemgået de regler, der er i forbindelse med, at ledige kan modtage henholdsvis dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge. I det næste afsnit gives et indblik i, hvilke undersøgelser der tidligere er lavet på sanktionsområdet, og hvilke resultater det har givet anledning til. 11

13 3 Tidligere resultater Effekten af at sanktionere forsikrede ledige Tidligere resulater I foregående afsnit blev de danske regler for de relevante former for understøttelse gennemgået. I dette afsnit ses der nærmere på, hvilke resultater der hidtil er fundet på området omkring sanktionering. Der er efterhånden lavet flere undersøgelser, som søger at fastlægge effekten af at have et system, hvor der er mulighed for at give sanktioner, og der gives her et (ikke udtømmende) indblik i, hvilke resultater der er blevet fundet. I det første delafsnit gennemgås de fire papirer,som undersøger effekten af sanktioner i forhold til påvirkning af jobraten, og hvor der er taget hensyn til selektion ifølge med tildeling af sanktioner. I det andet delafsnit Dernæst følger gennemgang af resultaterne i et norsk papir, som mere dybdegående har undersøgt generelle skift til andre former for understøttelse, og derefter et papir som argumenterer for, at sanktioner ikke har en positiv effekt, da de kun rammer de svageste ledige. 3.1 Effekt af overvågning og sanktioner på raten hvormed de ledige finder job I Lalive et al. (2005), som er en schweizisk undersøgelse, undersøges både exante og expost effekten af et system med overvågning og sanktionering. I undersøgelsen bruges variation af intensiteten i overvågningen mellem de forskellige kantoner til at vise, at jo strengere en sanktionspolitik der føres, jo kortere en ledighedsperiode har de ledige, der ikke modtager en sanktion, og derved er der indikation af, at der er en stærk exante effekt. I det schweiziske system er det muligt at få en advarsel, som ikke nødvendigvis vil resultere i en sanktion, men som informerer den ledige om, at der i systemet er en formodning om, at den ledige ikke står til rådighed som påkrævet. Undersøgelsen af expost effekten viser, at alene advarslen øger exitraten med 25.2%, mens sanktionen efterfølgende øger raten ud af ledighed med 19.8%. Desuden viser den, at det er vigtigt at tage hensyn til, at en advarsel og en efterfølgende sanktion kun gives, når den ledige ikke har opfyldt de stillede krav, da effekten af en advarsel og en sanktion ellers underestimeres. Yderligere laves der undersøgelse af, om effekterne varierer over tid, og der findes, at effekten af en advarsel aftager, men den er stadig signifikant efter en måned. Modtager den ledige efterfølgende en sanktion, øges raten ud af ledighed dog yderligere, men i modsætning til forventet findes det i undersøgelsen, at effekten ikke er aftagende over tid. Forklaringen på dette formodes at være en effekt at øget overvågning af disse ledige, men også at det kan tage tid inden den øgede søgeintensitet resulterer i et job. I Abbring et al. (2005) undersøges effekten af sanktioner for hollandske dagpengemodtagere. De undersøger expost effekten af sanktioner, og deres undersøgelse er lavet på to forskellige 12

14 Tidligere resulater grupper af ledige, nemlig dem der tidligere var ansat i metalindustrien, og dem der var ansat i banksektoren. De finder, at der er forskel mellem effekten i de to industrier, men den største forskel finder de mellem mænd og kvinder. Således finder de, at effekten for mænd i metalindustrien er 61%, og i banksektoren er den 36%, mens den for kvinder er 98% i metalindustrien og 85% i banksektoren. De undersøger yderligere, hvorvidt effekten af sanktioner varierer over tid, ved at undersøge om effekten er ændret efter 8 uger, hvilket ikke er tilfældet, og dermed argumenterer de for, at det støtter hypotesen om, at effekten af sanktioner ikke er midlertidig. De sanktioner der blev givet, varede mellem 4 uger, hvor dagpengeniveauet sænkes med 5%, og op til 13 uger, hvor niveauet kan være sænket på op til 30%. I endnu et hollandsk papir undersøger van den Berg et al. (2004) ex post effekten af, at have et system af sanktioner i forbindelse med kontanthjælp. De finder, at en sanktion hæver exitraten ud i job med 140%. Undersøgelsen viser således, at sanktioner også har effekt, selvom det gælder ledige, der har et svagt tilhørsforhold til arbejdsmarkedet. Med i overvejelserne omkring undersøgelsen er, at raten ud af ledighed for kontanthjælpsmodtagere er meget lav, og derfor vil den også stadig være lav på trods af den øgede rate som følge af sanktionen. I artiklen argumenteres der dog for, at systemet af sanktioner alligevel vil have en gavnlig effekt, da tidligt givne sanktioner vil resultere i, at der vil være færre ledige, der ender i langtidsledighed. Effekten af sanktioner opstår dels som følge af, at de ledige rammes økonomisk, og dels fordi der følger vejledning med. I undersøgelsen finder de desuden, at stigmatisering og modløshed spiller en rolle, da raten ud af ledighed bliver lavere, jo længere tid en person har været ledig. Og yderligere finder de, at effekten af en sanktion varer længere end selve den periode, hvor den ledige modtager færre dagpenge, men også at størrelsen på sanktionen ikke er vigtig for effekten af den. En forklaring på at hårdheden af sanktionen ikke ændrer på effekten, mener de blandt andet kan være, at selv et lille beløb mindre i kontanthjælp vil få de ledige til at søge det, der er muligt for dem. I Svarer (2007) undersøges effekten af sanktioner på raten ud i job for danske dagpengemodtagere. Det data, der ligger bag denne undersøgelse, er næsten lig det data, der bruges i indeværende undersøgelse. Forskellen ligger i, at i Svarer (2007) er der set bort fra de ledige, der gennem deres ledighedsperiode modtager kontanthjælp. Undersøgelsen tager hensyn til selektion i forbindelse med, at de ledige bliver givet en sanktion, og den viser at raten ud i job øges med 55% for ledige mænd, mens den for ledige kvinder øges med 98%. Desuden viser undersøgelsen også, at hvis der ikke bliver taget hensyn til selektion, findes der en effekt på 43% for mænd og 38% for kvinder. Derved indikerer tallene, at de ledige, der har lavest sandsynlighed for at forlade ledighed, 13

15 Tidligere resulater også oftere modtager en sanktion. Nærmere undersøgelse af sanktionerne viser, at den hårdeste af de to mulige sanktioner har større effekt på hazarden ud af ledighed, end den mildere form for sanktionering har. Undersøgelsen viser også, at effekten af en sanktion varierer over tid, og det er vist, at effekten er størst en måned efter en sanktion er givet, og at der efter 3 måneder ikke længere en effekt. Desuden viser undersøgelsen, at immigranter og efterkommere reagerer kraftigere på en sanktion, end det er tilfældet for de danske ledige. Dette er i modstrid med eksempelvis Hasenfeld, som argumenterer for, at sanktioner ikke vil have effekt på de svagere grupper, men blot stille dem endnu dårligere, end det allerede er tilfældet. Gennem dette delafsnit er der blevet givet et indblik i de effekter, der er fundet for sanktioner i forbindelse med raten, hvormed de ledige finder job. I det næste delafsnit vil der blive introduceret undersøgelser, der i højere grad beskæftiger sig med muligheden for, at de ledige skifter til andre former for understøttelse i systemet. 3.2 Mulighed for skift til anden understøttelse i et veludbygget velfærdssystem I et nyt norsk papir undersøger Røed og Westlie (2007) to ting omkring det norske dagpengesystemet. De undersøger, hvorvidt milde restriktioner og milde sanktioner øger exitraten ud af ledighed, og dertil, hvilket gør det særdeles interessant i forhold til denne undersøgelse, undersøger de også, i hvilken grad begrænsninger og sanktioner har en uønsket effekt i form af, at de ledige skifter til en anden form for understøttelse end dagpenge. Undersøgelsen er lavet på norsk data, og det, som er unikt for dette data, er, at der har været skift i reglerne for at modtage dagpenge, og det giver Røed og Westlie mulighed for at sætte forskellige scenarier op mod hinanden. Den metode de bruger til undersøgelsen ligger relativt tæt op af den, der bruges her, da de bruger en multivariat mixed proportional hazard rate model med competing risks. Undersøgelsen giver en lang række interessante resultater. Overordnet set finder Røed og Westlie (2007), at et mere aktivitetsorienteret dagpengesystem med bl.a. højere sandsynlighed for at blive sanktioneret giver kortere ledighedsperioder, end det der ses under systemer, hvor der er fokus på betalingsaspektet. Desuden finder de, at de ledige udviser meget lignende opførsel uanset hårdheden af en begrænsning på varigheden af dagpengeperioden. Eksempelvis deltagelse i ALMP i forhold til at miste retten til dagpenge. Angående effekterne af sanktionering i forhold til de lediges skift til andre former for understøttelse, så finder de, at raten, hvormed der sker skift til andre understøttelsesformer, er lavere i løbet af en sanktion, mens der ikke påvises nogen effekt, når sanktionen er overstået. 14

16 Tidligere resulater De resultater der omhandler personer, der skifter fra dagpenge til anden understøttelse, viser, at når den ledige har været i dagpengesystemet i mere end et halvt år, så er der svag positiv varighedsafhængighed i forhold til at skifte til en anden form for understøttelse. Det vil sige, at jo længere tid den ledige er i dagpengesystemet, jo større bliver hazarden over på anden understøttelse. Og dertil finder de også, at jo mere ledighed en person har været udsat for gennem de 4 foregående år, jo større er raten fra begyndelsen af en ny ledighedsperiode over i anden form for understøttelse. I 1997 ændredes systemet i Norge fra, at dagpengeperioden var 2*80 uger med karantæne på 13 uger mellem de to perioder, hvor den ledige skulle genansøge undervejs, til at være 156 uger. Effekten af denne ændring var, at ledighedsperioderne blev forlænget med ½ dag pr uge, og heri ligger, at perioderne både blev forlænget inden de ledige ville finde job, og inden de ville skifte til anden form for understøttelse. Dette kunne indikere, at det ikke er længden af perioden, der er vigtig, da den reelt set ikke er ændret, men at effekten ligger i, at der skal genansøges undervejs. Undersøgelsen viser, at når perioden med mulighed for dagpenge er ved at løbe ud, øges hazarden over på anden understøttelse med 55%. De personer, der har haft meget tæt tilknytning til arbejdsmarkedet inden ledighedsperioden, har efterfølgende mulighed for at få 2/3 af dagpenge. Effekten af at det er muligt at fortsætte på dagpenge, er, at langt færre vælger at skifte til andre former for understøttelse. De personer, der stort set ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, har kun mulighed for en halv så lang dagpengeperiode, og her ligger andelen, der flytter over på anden støtte, højere end for de andre to grupper, ligesom andelen der skifter ved periodens udløb, er højere end for de to ovenstående grupper. Undersøgelsen i Hasenfeld et al (2004) bygger på ledige, der modtager kontanthjælp, hvor der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt kontanthjælpsmodtagere kan håndtere de krav, der følger med at få et job. I artiklen henvises der til flere studier, der viser, at hvis den ledige har begrænset uddannelse og svag tilknytning til arbejdsmarkedet, øges sandsynligheden for at blive sanktioneret, ligesom dårligt mentalt helbred også øger denne sandsynlighed. Resultaterne i artiklen støtter op om det, der tidligere blev fundet, nemlig at når mødre, der blev sanktioneret, sammenlignedes med mødre, der ikke blev, så var de sanktionerede mødre dårligere uddannede og havde mere begrænset erhvervserfaring, ligesom de også havde flere børn. Eksempelvis havde kun 38% af de sanktionerede oplyst, at de havde haft fuldtidsarbejde indenfor en 3års periode, men det var tilfældet for 60% af dem, der ikke havde modtaget en sanktion. Her argumenteres således for, at det ikke skyldes uvilje og mangel på motivation, at den ledige ikke opfylder de krav, der stilles, men derimod forskellige barrierer der gør det vanskeligt for dem. Desuden finder de også, at 15

17 Tidligere resulater husholdningens indkomst på årsbasis er signifikant lavere for dem, der sanktioneres end for dem, der ikke bliver, og dermed skyldes det således heller ikke en tilstrækkelig god økonomi, sådan at betydningen af sanktionen mindskes. I artiklen konkluderes det således, at med øje for at nogle af barriererne i forhold til arbejdsmarkedet kan være selvforskyldte, straffer sanktionering de ledige, der har et større behov for hjælp, fordi disse ledige har flere barrierer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. Igennem dette afsnit er der givet et indblik i, hvilke resultater der tidligere er blevet fundet på området omkring sanktionering. I det næste afsnit følger en teoretisk tilgang til, hvilke forventninger der vil være i forbindelse med at have et system af overvågning og sanktionering. 16

18 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter 4 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter I det foregående afsnit blev forklaret, hvilke resultater der er blevet fundet i forbindelse med effekten af sanktionering i flere tidligere undersøgelser. I dette afsnit anskues effekten af sanktioner ud fra en teoretiske vinkel. Formålet med dette er at belyse, hvordan et system med sanktioneringsmulighed ved lediges utilstrækkelige søgeintensitet vil forventes at influere dagpengemodtageres adfærd. Afsnittet er opdelt i to delafsnit, hvor der i det første gives overordnede teoretiske overvejelser omkring, hvorfor der vil kunne forventes effekter af et system, hvor der er mulighed for at sanktionere. I det andet delafsnit opstilles en jobsøgemodel, der gives mulighed for en mere systematisk analyse af, hvilke forventninger der kan dannes til effekten af sanktionering. Opbygningen af dette afsnit er sådan, at der i det første delafsnit gives et indblik i forskellige tanker omkring, hvorfor der i udgangspunktet forventes effekt af sanktioner, og hvilken indvirkning disse effekter kan have på de lediges adfærd. Efterfølgende opstilles der gennem afsnit 4.2 en jobsøgemodel, hvor der er indbygget en mulighed for, at der kan gives sanktioner. Delafsnittet er opdelt i tre underafsnit, hvor der i afsnit opstilles en jobsøgemodel med mulighed for sanktioner, og som giver anledning til forventninger til, hvordan sanktioner påvirker de lediges rate tilbage på arbejdsmarkedet. Afsnittet er baseret på Abbring et al. (2005). Denne model udvides i afsnit med en mulighed for, at modløshed eller stigmatisering kan resultere i, at den ledige søger efter job med en lavere intensitet. Udvidelsen giver et fundament for, hvilke forventninger der teoretisk set vil være med hensyn til om sanktioner vil påvirke et evt. skift til sygedagpenge. Denne udvidelse tager udgangspunkt i modellen i Rosholm og Toomet (2005). I det efterfølgende afsnit gennemgås forskellige overvejelser angående, hvorvidt det vil kunne forventes, at sanktioner også vil kunne påvirke andelen af ledige, der må skifte til kontanthjælp pga. en udløbet dagpengeperiode. Afslutningsvis i afsnit opsummeres de forskellige teoretiske forventninger, som modellen giver anledning til i forhold til forskellige effekter af sanktioner. 4.1 Teoretiske overvejelser omkring forventet effekt af sanktioner Indledningsvis blev det nævnt, at en relativ høj indkomstkompensation ved ledighed kan give anledning til et moral hazard problem. I Mortensen (1977) vises det, at både en længere dagpengeperiode og et højere niveau af dagpenge er medvirkende til at forlænge ledighedsperioderne. Det er naturligvis ikke optimalt for et system, at ledige står uden for 17

19 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter arbejdsmarkedet længere end højest nødvendigt, og resultaterne i Mortensen (1977) viser, at der netop opstår det uønskede moral hazard problem. I den danske dagpengesystem anvendes en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvor de ledige dels aktiveres på forskellig vis, og dels overvåges de med hensyn til deres søgeintensitet. Opfyldes disse ting ikke er der brud på rådighedskravet, og det giver en mulighed for sanktionere. Denne del er indbygget med henblik på, at vedholde generøsiteten i dagpengeniveauet, og samtidig dæmme op for moral hazard problemet. Grundlaget for at have en forventning, om at det vil mindske moral hazard problemet at have et system med overvågning og sanktioner, kan findes i Becker (1968). I denne artikel tages en økonomisk tilgang til forbrydelse og straf. Dette kan føres videre til systemet med sanktioner, da disse netop gives, når den ledige ikke søger som påkrævet, og dermed forsøger at modtage dagpenge uden egentlig at være berettiget til denne ydelse. Udgangspunktet i Becker (1968) er en antagelse om, at en person bryder loven, hvis den forventede nytte af dette lovbrud er højere end den nytte, der ellers ville kunne opnås, hvis personen brugte sin tid og ressourcer et andet sted. Antallet af gange, en person vil vælge at bryde loven, antages at være afhængig af sandsynligheden for at blive opdaget, hårdheden af straffen hvis lovbruddet opdages, samt en samling af andre påvirkninger, som eksempelvis hvilken indkomst der kan tjenes ved legale aktiviteter. Laves der indgreb fra systemets side, som ændrer på, hvor ofte lovbrud opdages eller på hårdheden af straffen, vil det således have indflydelse på den enkelte person nytte af et brud på loven, og deraf således også et antallet af lovbrud. I Boone et al. (2002) argumenteres der for, at de ledige i dagpengesystemet er risikoaverse. Deraf følger det, at straffen forbundet med ikke at søge tilstrækkeligt, ikke behøver at være af så hård karakter for, at systemet kan opnå den ønskede effekt, da de ledige ikke bryder sig om, at det er risikofyldt ikke at have den påkrævede søgeintensitet. Ifølge denne teoretiske tilgang vil det således være forventeligt, at et system med overvågning og sanktioner vil kunne mindske moral hazard problemet, selv med relativ milde sanktioner, og dermed vil det således være muligt at have et system med generøse dagpenge, uden at det i udpræget grad vil blive udnyttet. Den øgede søgeintensitet og dermed forventede kortede ledighedsperiode er netop de effekter, der ønskes, når et system med overvågning og sanktioner indføres. Det er dog også muligt, at systemet giver anledning til andre, og mere uønskede effekter i form af, at den ledige foretrækker af få forsørgelse gennem andre former for understøttelse end dagpenge, som der netop er god mulighed for i Danmark, og som ikke stiller de samme krav om hele tiden at skulle stå til rådighed 18

20 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter for arbejdsmarkedet. I den psykologiske litteratur er der fundet sammenhæng mellem psykisk helbred og personligt velvære og ledighed, således at det psykiske helbred og personlige velvære er aftagende med længden af ledighedsperioden 7. Dette kunne forventes at have indflydelse på, om de ledige senere i ledighedsforløbet vil blive mere tilbøjelige til at skifte til mere passiv forsørgelse, som eksempelvis sygedagpenge vil være. I Henningsen (2006) argumenteres der for, at det niveau af sygdom, der kræves for at søge sygedagpenge, falder med længden af ledighedsperioden. Baggrunden for denne argumentering er, at værdien af fritid øges relativt til værdien af at stå til rådighed, jo dårligere helbred den ledige har. Når det så formodes, at der i løbet af ledighedsperioden sker stokastiske stød til helbredet, hvilket vil sænke værdien af, at stå til rådighed, så vil der dermed samtidig kræves et lavere sygdomsniveau, før end det giver den ledige en relativt højere værdi at modtage sygedagpenge. Sker der så en yderligere sænkning af værdien af at være ledig via høje krav til at søgeintensitet og deraf mulighed for at blive sanktioneret, vil det således kunne forventes, at en negativ effekt vil kunne opstå ifølge med sanktioner, i form af et større antal ledige der modtager passive ydelser. Systemet forventes derved at indebære en risiko for, at de ledige, der har været i systemet længe, vil kunne have en større tilbøjelighed til at give op, og forsøge at få en anden form for forsørgelse, hvor der ikke er et rådighedskrav tilknyttet. I Rosholm og Toomet (2005) arbejdes der med, at den ledige gennem sin periode uden arbejde gennemgår en proces, hvor der opstår modløshed og stigmatisering. Modløsheden bliver mere udpræget, jo flere afslag den ledige oplever i sin jobsøgning, og i yderste konsekvens kan det til sidst afholde den ledige fra at søge, da en måde at undgå afslag på netop er ved at afholde sig fra at søge. Derved har modløshed konsekvens i forhold til den intensitet, som den ledige søger efter arbejde med. Stigmatisering vil sige, at det omkringliggende samfund kan opfatte den ledige som socialt afvigende ved ikke at være i arbejde, og dermed nedvurdere dennes evner. Konsekvensen af at blive stigmatiseret kan være lavere selvværd, selvforståelse og selvfølelse 8. Baggrunden for, at det for den enkelte er vigtigt at have et arbejde, vises bl.a. i Warr s (1987) Vitamin model, hvor der opstilles fem faktorer, som gør det vigtigt at have et arbejde. De fem faktorer er sikker indkomst, en følelse af kontrol, defineret struktur for mål, kontakt med andre mennesker og mulighed for at udnytte sine evner. Tilgangen i Rosholm og Toomet (2005) til at undersøge konsekvensen af modløshed er således, at graden af modløshed hos den ledige ændres i forbindelse med dynamiske 7 Dooley, Fielding og Levi, psykiatrifonden.dk 19

21 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter processer i løbet af den periode, en person ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. De henviser blandt andet til undersøgelser der viser, sandsynligheden for at forlade ledighed aftager med længden af ledighedsperioden. De argumenterer derfor for, at det er vigtigt at tage højde for, at ændringerne i modløshed og stigmatisering gennem ledighedsperioden, har indflydelse på, hvor længe det kan svare sig for den ledige at blive ved med at stå til rådighed. I takt med at de negative sider af ledighed viser sig, vil den ledige indse, at de omkostninger, der er forbundet med at søge efter arbejde, ikke længere bliver opvejet af de indtægter et evt. job vil føre med sig, og en reaktion på dette kan være, at de vil vælge at forlade arbejdsmarkedet, hvis de har mulighed for at blive godkendt til sygedagpenge. Derfor vil det således blive forventet, at sanktionering af de ledige ikke alene har en effekt på raten ud af ledighed med henblik på at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men også at de kunne have en uønsket effekt i form af, at vil være at flere ledige vil forsvinde ud på sygedagpenge, da en sanktion sænker værdien af at være ledig, og dermed vil der være en større andel af ledige, for hvem det bedre kan betale sig at stå udenfor arbejdsmarkedet. Den periode, hvor ledige kan modtage dagpenge, er begrænset, men herefter er det, hvis den ledige ingen formue har, muligt at fortsætte på kontanthjælp. Der er mange lignende krav mellem dagpengesystemet og kontanthjælp, men den ydelse, der er forbundet med kontanthjælp, er langt lavere. Formålet med at indføre sanktioner er, at den ledige skal øge sin søgeintensitet, og dermed vil det kunne forventes, at med en øget søgeintensitet vil der være færre ledige, der er ledige hele den periode, de kan modtage dagpenge, og dermed vil være nødsaget til at skifte til kontanthjælp. Som tidligere nævnt er det også muligt at modtage kontanthjælp uden at blive mødt med et rådighedskrav, hvis den ledige har andre problemer, der medfører at personen ikke er arbejdsmarkedsparat, men som udgangspunkt antages det, at dagpengemodtagerne kan tage arbejde, da det netop fordrer en vis tilknytning til arbejdsmarkedet at optjene muligheden for dagpenge. Gennem dette delafsnit er der lavet forskellige teoretiske overvejelser omkring, hvad baggrunden er for at forvente, at der vil være effekter forbundet med brug af overvågning og sanktioner. I det følgende delafsnit gøres disse overvejelser systematiske via en jobsøgemodel, som danner grundlaget for, hvilke forventninger der er til den empiriske del af analysen. 4.2 Teoretisk jobsøgemodel Igennem dette afsnit introduceres en jobsøgemodel, hvor der er mulighed for, at den ledige sanktioneres, når denne søger mindre intenst efter et arbejde end det, der er påkrævet for at være 20

22 Teoretiske forventninger til sanktionseffekter berettiget til at modtage dagpenge, og dernæst udvides modellen med henblik på at danne forventning til dagpengemodtageres eventuelle skift til andre former for offentlig forsørgelse. Formålet med at opstille en jobsøgemodel er, at det ved hjælp af den bliver muligt at finde et udtryk for, hvilket lønniveau der som minimum kræves for, at den ledige vil acceptere et jobtilbud. I modellen endogeniseres søgeintensiteten, således at den ledige søger med netop den intensitet, der vil optimere den værdi, det har at være ledig. Når modellen er opstillet er den grundlag for en række forventninger til, hvordan den ledige vil reagere som følge af en sanktion Jobsøgemodel hvor der er mulighed for sanktionering Den jobsøgemodel, der bruges her, er en stationær model, og en styrke ved den stationær model frem for en dynamisk model er, at den er enkel at danne forventninger ud fra, og en svaghed er, at den er så simpel, at den ikke kan fange den dynamik, der kan være i forbindelse med den lediges søgeintensitet. De problemer, modellen kan have med at forklare de mere dynamiske aspekter, forøges afhjulpet via argumentering, de steder det er relevant gennem afsnittet, for, hvilke forventninger der vil være i forhold til dette i den empiriske del af analysen. Jobsøgemodellen bliver udtrykt via to ligninger, hvor den ene er situationen for den ledige inden der modtages en sanktion, mens den anden er situationen efter en sanktion. Hver af disse ligninger er en såkaldte Bellman s ligning, som giver udtryk for, at det antages, at den ledige maksimerer sin forventede nutidsværdi af indkomst over en uendelig horisont med hensyn til sin søgeintensitet, og derved findes en reservationsløn, som er det minimumsniveau for lønnen, der kræves for, at den ledige ønsker at acceptere jobtilbuddet. Til opstilling af modellen kræves forskellige antagelser omkring de parametre, der forventes at have indflydelse på, hvornår der sker accept fra den ledige af et jobtilbud. Det antages, at søgningen efter job sker sekventielt, og at den rate, hvormed den ledige modtager jobtilbud, er Poissonfordelt, og yderligere antages det, at denne rate af jobtilbud er voksende i den intensitet, som den ledige søger med. I modellen er dette udtrykt via λ ( s), hvor λ således er voksende i s. I forbindelse med jobtilbud antages det, at disse er stokastiske træk fra en fordeling af løntilbud, som her er givet ved F ( w), og hvor w er den aktuelle løn. Når den ledige har modtaget et jobtilbud, skal denne beslutte sig for, hvorvidt tilbuddet accepteres eller afslås. Hvis tilbuddet accepteres, antages det, at lønnen herefter forbliver den samme i al fremtid. I ledighedsperioden antages det, at den ledige modtager dagpenge, b, dog antages det, at der i b også er inkluderet eventuel nytte af at være ledig, som ikke kan gøres op i penge, f.eks. i form af mere fritid. Samtidig med at den ledige 21

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger?

Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Arbejdsløshed, arbejdsløshedsforsikring og konjunktursvingninger? Mette Ejrnæs og Stefan Hochguertel EPRN konference 19. juni 2015 19. juni 2015 1 / 25 Motivation I Danmark har vi en arbejdsløshedsforsikringsordning

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1.

Dagpengeret, selvforskyldt ledighed. Lov om arbejdsløshedsforsikring 63, stk. 1. Side 1 af 7 ARVID Stamoplysninger Titel Adir j.nr. 99-627-0338 Dokumenttype Dagpengeret, selvforskyldt ledighed AMA-afgørelse Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-10-2000 Klassifikation Resumé Principiel Medlemmet havde

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Bliver forsikrede ledige hurtigere selvforsørget ved at modtage jobsamtaler rettidigt?

Bliver forsikrede ledige hurtigere selvforsørget ved at modtage jobsamtaler rettidigt? Bliver forsikrede ledige hurtigere selvforsørget ved at modtage jobsamtaler rettidigt? Do timely held meetings between insured unemployed and case workers reduce unemployment duration? Speciale Udarbejdet

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet

Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet Effekten af nytteindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet 30. April 2015 Indledning I forbindelse med kontanthjælpsreformen fra 2013 fik jobcentrene fra 1. januar 2014 pligt til, at lade de stærkeste

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) og bliver ledig, har du mulighed for at få dagpenge. For at få dagpenge skal

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8

AUGUST MÅNED. LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 8 AUGUST MÅNED Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen (ikke opdateret) Efterspørgselen på arbejdskraft (ikke opdateret) Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål (ikke opdateret)

Læs mere

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a

S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven 7 a Beskæftigelsesminister s svar til folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) på spørgsmål, der dækker samme områder, som Ulf Harbo har stillet spørgsmål til. S 60 om at kommunerne skal overholde retssikkerhedsloven

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 2 Folketinget 2014-15 (2. samling) Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 26. august 2015 Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper

Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper 31. januar 2012 Revalidering/revalideringslignende tiltag for bestemte målgrupper Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 14. december 2011, at der til brug for en fælles drøftelse mellem Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat.

AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat. 6.10.2014 David Tønners (DØRS) AGL-model til vurdering af effekten af ændringer i dagpengesystemet. Teknisk baggrundsnotat. I dette notat beskrives den AGL-model, der anvendes til at vurdere konsekvenserne

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus

A N A LYSE. Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus A N A LYSE Analyse af personer i målgruppen for akutpakken og deres sygedagpengestatus Formålet med denne analyse er at se på de personer, der er i målgruppen for akutpakkerne. Analysen vil fokusere på,

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1.

NYE REGLER HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET SYGEDAGPENGE- FRA 1. NYE SYGEDAGPENGE- REGLER FRA 1. JULI 2014 HVORDAN OG HVORNÅR KOMMER DE NYE REGLER TIL AT VIRKE FOR DIG? FÅ ET OVERBLIK OVER SYGEDAGPENGESYSTEMET JULI 2014 Alle er sikret forsørgelse under sygdom 1. juli

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25

10 Beskæftigelsesindsats/Overførselsudgifter 4.177 Egentlige tillægsbevillinger 4.202 10.01 Berigtigelser af refusionsopgørelse for 2012-25 Budgetopfølgning pr. 30. juni 2013 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Generelt: Forbrugsprocenten er på 44,53 %, lidt mindre end forventet på 50 % pr. 30.06.13. Note Område Beløb i 1.000 kr. Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger. August 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om a-kassernes rådighedsvurderinger August 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om a-kassernes rådighedsvurderinger (beretning

Læs mere

Analyse af forsikrede ledige

Analyse af forsikrede ledige Analyse af forsikrede ledige 24 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til

Læs mere

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:

Den samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved: Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Endvidere er der givet eksempler på, hvilke øgede registreringskrav dele af sanktionsreglerne fører med sig.

Endvidere er der givet eksempler på, hvilke øgede registreringskrav dele af sanktionsreglerne fører med sig. Arbejdsmarkedsudvalget L 105 - Bilag 1 Offentligt BILAG Teknisk-administrative spørgsmål og bemærkninger Bilaget oplister en række spørgsmål til lovændringerne, flere af dem via eksempler, som primært

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet August 2009 Om at stå til rådighed INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. BEKRÆFTET ARBEJDSSØGNING...3 3. DIT CV...3 4. SAMTALER MV. HOS JOBCENTERET OG ANDEN AKTØR...4 5. KONTAKTEN MED DIN A-KASSE...4

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Hvad kan økonomi også bruges til?

Hvad kan økonomi også bruges til? Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Kapitel 1. Område og begreber

Kapitel 1. Område og begreber Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ

Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ i:\marts-2001\vel-a-marts-01.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 8. marts 2001 RESUMÉ PENGENE FØLGER BARNET - NORSKE ERFARINGER I Venstres oplæg til finansloven 2001 "Et bedre Danmark - til

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere