INDHOLD. Indledning... 3 Fondens virke... 4 Bevaringsværdighedserklæringer Historisk monument... 7 Rådgivning og tilsyn...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Indledning... 3 Fondens virke... 4 Bevaringsværdighedserklæringer 2012-2013... 5 Historisk monument... 7 Rådgivning og tilsyn..."

Transkript

1 SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning

2 INDHOLD Indledning... 3 Fondens virke... 4 Bevaringsværdighedserklæringer Historisk monument... 7 Rådgivning og tilsyn Konsulentopgaver Oplysning, formidling og dokumentation Netværk Ansøgninger i Administration Bestyrelsen Forsidefoto: Ramslagsjollen ØRNEN af Hjarbæk. Bevaringsværdigt fartøj i Foto: Tom Rasmussen 2

3 Indledning I Skibsbevaringsfondens budgetår blev fartøjsbevaring for første gang nogen sinde diskuteret i Folketingssalen. Det skete i forbindelse med et beslutningsforslag, som, hvis det blev vedtaget, ville pålægge kulturministeren at indlede forhandlinger med Skibsbevaringsfonden om en forhøjelse af de midler, der årligt afsættes til fartøjsbevaring i Danmark. Selvom der blandt Folketingets partier ikke var enighed om at støtte dette beslutningsforslag, var debatten interessant at følge; især fordi samtlige partier, modstandere såvel som tilhængere af beslutningsforslaget, ud over at anerkende væsentligheden af at bevare sejlende historisk værdifulde fartøjer for eftertiden lagde vægt på den betydning, som fartøjsbevaringen har i nutidens økonomi. Både betydningen for turismen, betydningen for de små værfters økonomi og betydningen som inspirationskilde for unges valg af uddannelse og karriereretning blev nævnt som positive effekter af at bevare sejlende historisk værdifulde fartøjer. Beslutningsforslaget blev efter 2. behandling i Folketingets kulturudvalg ikke vedtaget. Eller rettere: det blev vedtaget i en form, der anerkendte betydningen af fartøjsbevaring, men som ikke pålagde kulturministeren at forhandle om flere midler til dette. Alligevel må debatten have sat sine spor i kulturministerens bevidsthed, for under forhandlingerne om Finansloven for 2013, blev forligspartnerne enige om at afsætte ekstra 1,8 mio. kr./år på finansloven i en fireårig periode (Skibsbevaringsfondens grundbevilling på 3,57 mio. kr./år kommer fra tips- & lottomidlerne, og det er en anden kasse), således at Skibsbevaringsfondens samlede bevilling i de næste fire år vil være på 5,37 mio. kr. Det er godt men ikke godt nok. Pt. er det mit skøn, at fartøjsbevaringen har behov for en samlet bevilling på 8,2 mio. kr./år, for at opgaven med at bevare de sejlende historisk værdifulde fartøjer kan løses forsvarligt. Alligevel er jeg glad - grænsende til begejstret over den midlertidige forhøjede bevilling og den forudgående politiske debat, for det er tegn på en voksende forståelse for de kvaliteter, som fartøjsbevaringen indeholder, og som den tilbyder samfundet retur til gengæld for investeringen. Der ligger derfor nu en stor opgave i at gøde jorden for, at den midlertidige ekstra bevilling kan blive permanent (og større). Skibsbevaringsfondens bidrag i den forbindelse vil være at udvælge og støtte levedygtige og fortællende restaureringsprojekter, der kan demonstrere, hvor meget samfundet får ud af en i mange henseender relativ beskeden investering. Og fartøjernes ejere, som ikke må glemmes, da de ud af allerede beskattede indkomster tilvejebringer lige så mange midler til fartøjsbevaring som det offentlige, har også en stor opgave foran sig. Det er nemlig dem, der skal vise resultaterne af den øgede indsats frem i det samfund, som har støttet fartøjsbevaringen; det er dem, der skal rundt i havnene med deres fartøjer og vise herlighederne frem til glæde for den bredere offentlighed. Lad os kort ønske hinanden tillykke med, at vinden har blæst lidt i vores retning, og lad os så smøge ærmerne op og vise, at vi har været - og er - værd at investere i. Helsingør 31/ Ole Vistrup formand for Skibsbevaringsfonden 3

4 Fondens virke Støtteform Skibsbevaringsfonden skal ifølge fundatsens 3: bidrage til bevaring og restaurering af karakteristiske danske fartøjer søge, herunder undtagelsesvis også ved køb, at bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark øge såvel skibsejernes som den øvrige befolknings forståelse for de kulturhistoriske værdier, som skibe og maritime miljøer repræsenterer. Den vigtigste direkte støtteform er rente- og afdragsfrie lån til ejere af bevaringsværdige fartøjer, der som modydelse accepterer en påtegning i skibets skøde. Ifølge påtegningen forfalder lånet ved et salg af skibet til udlandet eller hvis lånet i øvrigt misligholdes. Hermed opnås i overensstemmelse med Fondens fundats, at det bliver attraktivt for de udvalgte skibe at forblive i dansk eje. For at modtage støtte fra Skibsbevaringsfonden, er det en betingelse, at skibet restaureres troværdigt og i overensstemmelse med dets oprindelige eller senere udseende og karakter som brugsfartøj. Fartøjet behøver således ikke nødvendigvis efter endt restaurering at fremtræde som da det blev bygget. En senere epoke i skibets aktive liv (f.eks. med styrehus, motor og reduceret rigning) kan udmærket danne grundlag for et godkendelsesværdigt projekt. Skibenes ejere ansøger på et ansøgningsskema. Hvilke oplysninger der i øvrigt ønskes vedlagt fremgår af en ansøgningsvejledning. Ansøgningen vedlægges detaljerede planer for skibets restaurering. Alle ansøgende fartøjer bliver, inden der træffes beslutning om årets tildelinger, besøgt for en uddybende orientering. Hvad kan der ydes støtte til? Skibsbevaringsfonden yder støtte til restaurering af bevaringsværdige fartøjer bygget til erhvervsformål. Desuden kan Fonden yde hjælp til at beholde eller tilbageføre sådanne skibe under dansk flag. For at et fartøj skal komme i betragtning ved tildeling af støtte, skal følgende betingelser almindeligvis kunne opfyldes: Fartøjet er mellem 2 og 300 BRT stort Fartøjet er under dansk flag Fartøjet er mindst 30 år gammelt Fartøjet er danskbygget. Eller udenlandsk bygget, og tilsvarende findes ikke bevaret i udlandet Fartøjet har en veldokumenteret lang tjeneste (dvs. min. 10 år) under dansk flag Fartøjet er bevaret i en autentisk form, eller er ikke ændret mere, end at en retablering af de oprindelige forhold er mulig Fartøjet har en høj kulturhistorisk fortælleværdi Fartøjet sejler, og det giver i så høj grad som muligt andre end ejeren adgang til at opleve sejladsen. Da midlerne er yderst begrænsede, yder Fonden som hovedregel kun støtte til skrog, rig og eventuelt maskine, og ikke til aptering eller lignende under dæk. Almindelig vedligeholdelse og drift støttes ikke af Skibsbevaringsfonden. Støtte fra Skibsbevaringsfonden ydes i alle henseender, også økonomisk, som hjælp til selvhjælp, idet det er en forudsætning, at også ejeren selv bidrager aktivt økonomisk og praktisk til fartøjets restaurering og vedligehold. Hvis det mod forventning viser sig, at en støttemodtager ikke udfører noget reelt arbejde på fartøjet, således at det pant Skibsbevaringsfonden har i fartøjet forringes, kan Fonden kræve sit pant indløst ved tilbagebetaling af lånet. 4

5 Særlige betingelser Arbejdet skal som hovedregel udføres på anerkendt værft til gældende dagspris. Eventuel støtte gives som et fast beløb, almindeligvis ydet som rente- og afdragsfrit lån, der udbetales efter regning. I forbindelse med lånets optagelse skal fartøjets ejer underskrive et pantebrev, der indeholder Skibsbevaringsfondens særlige betingelser for udstedelse af lån. Lånet kan først komme til udbetaling, når pantebrevet er registreret og det udførte arbejde er godkendt af skibets ejer og det restaureringsfaglige niveau efterfølgende synet og accepteret af Skibsbevaringsfonden. De i pantebrevet vedhæftede betingelser lyder således: Skibet kan ikke pantsættes yderligere overfor tredjemand uden samtykke fra Skibsbevaringsfonden. Skibsbevaringsfonden vil tillade yderligere pantsætning overfor tredjemand, eventuelt også med prioritet forud for eksisterende pantebrev(e), hvis lånet ydes med henblik på gennemførelse af istandsættelsesarbejder, hvis disse forud dokumenteres udført overfor og i øvrigt godkendes af Skibsbevaringsfonden. Lånet er ydet med henblik på gennemførelse af nærmere fastlagte istandsættelsesarbejder, som udføres for ejerens risiko. Tilsagn om lån bortfalder, og helt eller delvist udbetalt lån kan kræves tilbagebetalt, hvis istandsættelsesarbejderne ikke bliver eller ikke kan gennemføres på de fastlagte, herunder økonomiske vilkår. Manglende overholdelse af Skibsbevaringsfondens anvisninger vedrørende restaureringer eller ombygninger kan medføre at tilsagn om lån bortfalder og delvist udbetalt lån kræves tilbagebetalt. Salg af skibet eller ændringer i ejerkredsen uden samtykke fra Skibsbevaringsfonden kan medføre, at tilsagn om lån bortfalder, og delvist udbetalt lån kan kræves tilbagebetalt. Skibsbevaringsfonden har i tilfælde af salg forkøbsret til skibet til en pris, der svarer til skibets værdi i almindelig handel. Eventuelle tilbud eller betingede købsaftaler skal forelægges for Skibsbevaringsfonden senest 14 dage efter deres datering. Skibsbevaringsfonden skal senest 6 uger efter forelæggelsen meddele, om man vil benytte forkøbsretten. Bevaringsværdighedserklæringer Skibsbevaringsfonden har siden 1991 været den institution, der har haft den kulturhistoriske ekspertise til at vurdere traditionelle fartøjers bevaringsværdighed og efterfølgende udstede bevaringsværdighedserklæringer. En sådan erklæring er et signal til omverdenen om, at vi her har at gøre med en væsentlig del af den sejlende kulturarv. En bevaringsværdighedserklæring udstedes af Skibsbevaringsfonden på grundlag af et fartøjs kulturhistoriske fortælleværdi, aktuelle udseende og tilstand, sammenholdt med eventuelle foreliggende restaureringsplaner. Erklæringen giver skibet en vis status i det maritim-historiske kulturbillede, og det er ved flere lejligheder bevist, at en bevaringsværdighedserklæring er et godt redskab til at sikre, at skibets værdi som kulturhistorisk genstand ikke forringes. Skibsbevaringsfonden har ved udgangen af marts 2013 gældende bevaringsværdighedserklæringer på i alt 203 skibe. Antallet har over de seneste år været lidt svingende, idet nogle falder fra og andre kommer til. 5

6 Den aktuelle liste over de skibe, der pt. har bevaringserklæring, kan til enhver tid ses på Fondens hjemmeside. To skibe har i perioden 1. april 2012 til 31. marts 2013 fået bevaringsværdighedsstatus: SIGNE RINK Skibet, hvis oprindelige navn var "H. J. Rink", blev bygget til Statsministeriets Grønlandsdepartement og hjemskrevet i København. Senere blev ejerforholdet ændret til Ministeriet for Grønland. Fra 1962 blev skibet hjemskrevet i Nuuk. Fartøjet er bygget på Holbæk Skibsværft i 1953 af eg på eg med glat, udfaldende stævn og krydserhæk med de følgende hoveddimensioner: længde 17,73 m, bredde 5,12 m, tonnage 44,36 brt. Midtskibs har fartøjet et velproportioneret styrehus med bestik. Det er rigget med en beskeden støtterigning bestående af stagfok, storsejl og mesan. Fartøjet var fra starten udrustet med en 150 hk Alpha diesel, som i 1989 blev erstattet af en 180 hk Scania diesel. Fartøjet blev anvendt som rejsebåd af Landshøvdingen i Grønland, senere Rigsombudsmanden, til embedets tjenesterejser mellem byerne og bygderne i Grønland. Det sejlede under navnet "H. J. Rink" indtil 1998, hvor embedet ønskede fartøjet udskiftet med et mere moderne et og samtidigt ønskede at beholde navnet til embedets eget skib. Fartøjet blev herefter solgt til et nydannet bådelaug bestående af en lille kreds af mennesker med forskellig tilknytning til Grønland. Fartøjet blev navngivet SIGNE RINK efter H. J. Rinks hustru. Det er hjemskrevet i København. Fartøjet fremstår i vid udstrækning som oprindeligt både udvendigt og i apteringen, som er bibeholdt med salon, pantry, bad/toilet og varmt og koldt vand og centralvarme. HELGE Passagerfærgen HELGE er bygget ved J. Ring-Andersens Skibsværft i Fartøjet er hækbygget med et karakteristisk, indfaldende, rundt spejl og var udrustet med en dieselmotor på 67 hk fra Frichs Maskinfabrik i Aarhus. Fartøjet var oprindeligt på 39 brt., i 1951 ommålt til 27 brt. HELGE er bygget for passagerfart. Færgen har altid sejlet i lokalområdet, først som rutefærge i helårssejlads, fra 1950-erne fra pinse til september. Fra midt i 1980-erne har HELGE sejlet næsten udelukkende med turister. HELGE har, ud over udskiftninger af motor og nødvendige istandsættelser, ikke været ombygget eller ændret i forhold til det oprindelige udseende. Med undtagelse af et højt presenning-tag over soldækket fremstår HELGE i overvejende grad som på byggetidspunktet. 6

7 Historisk monument Ud over at kunne erklære særlige fartøjer bevaringsværdige, arbejder Fonden med at udvalgte fartøjer, der allerede er erklæret bevaringsværdige, kan opnå en ganske særlig udmærkelse som Historisk Monument. Det er en udmærkelse, som tildeles et fartøj, der på forbilledligt vis fremtræder i autentisk eller særlig godt restaureret stand, og som derfor er en entydig kilde til kundskab om den danske søfarts historie. Ansøgning om status som Historisk Monument sker via Skibsbevaringsfondens ansøgningsskema, der findes på Fondens hjemmeside. Seks fartøjer har i året fået tildelt status som Historisk Monument. Disse fartøjer er: ARNE & JØRGEN Fiskerjollen ARNE & JØRGEN repræsenterer, sammen med rojollerne, den mindste fartøjstype, der er blevet anvendt i dansk fjordfiskeri i moderne tid. På byggetidspunktet var de første plasticjoller allerede blevet farlige konkurrenter til det traditionelle jollebyggeri og har efterhånden fordrevet de fleste joller af ARNE OG JØRGEN-typen til havnens fjerneste hjørne, eller de har endt deres dage som Skt. Hansbål. Det er derfor af særdeles stor betydning, at en jolle som denne bliver bevaret. Jollen bliver stadig anvendt til sit oprindelige formål, nemlig fiskeri, og i sit oprindelige miljø. Bevaringsarbejdet fokuserer på, at jollen skal formidle lokalområdets fiskerihistorie, og uden en båd som denne var formidlingen blevet meget ringere. 7

8 ESPINA EHLERS ESPINA EHLERS er en fin repræsentant for de mange mindre post- og passagerbåde, der bandt ø-danmark sammen med fastlandet. Dens historie er veldokumenteret, og ejeren har lagt meget arbejde i at knytte forbindelser til de tidligere ejere. Et navneskifte tilbage til Kjeldsen er også planlagt. Båden er i løbet af de seneste år blevet istandsat for betydelige midler. Det er ejerens intention at bringe bådens udseende tilbage til det oprindelige. Moderne tilpasninger er udført i det oprindelige formsprog. Ejerens eget arbejde er udført i en kvalitet, der kan sammenlignes med det bedste, danske værfter kan formå. Båden er blandt de allerbedst vedligeholdte i flåden af bevaringsværdige fartøjer. GL. TURISTEN GL. TURISTEN er med sin skarpe stævnprofil og relativt smalle skrog et fint eksempel på skandinavisk motorbådsdesign fra 1920-erne. Båden har et udseende, der i store træk har været fælles for de ganske mange motor-turistbåde, der siden ca har trafikeret Silkeborgsøerne. 8

9 GL. TURISTEN har gennem årenes løb kun gennemgået mindre forandringer. Efter en gennemgribende restaurering ved Ry Bådebyggeri i 2002/2003 fremstår båden eksteriørmæssigt som da den blev taget ud af kommerciel drift i GL. TURISTEN anses lokalt for vigtig i formidlingen af Søhøjlandets kulturhistorie, og bliver hovedsageligt anvendt til sejlads med skoleklasser, medlemsture eller sponsorture. Flere af de gamle turistbåde er stadig virksomme, men tiden er ved at løbe ud for denne særlige type sejlads. På grund af de markedsmæssige vilkår og de øvrige turistbådes høje alder, er det sandsynligt, at GL. TURISTEN om nogle år vil være alene om at videreføre traditionen med sejlads på Silkeborgsøerne med både fra 1920-erne. Med undtagelse af hjuldampskibet HJEJLEN er det sandsynligt, at sejladserne i fremtiden vil foregå med moderne både. Det er derfor særdeles vigtigt, at den fortsatte bevaring af GL. TURISTEN får den opmærksomhed, som en udnævnelse som Historisk Monument vil give. HELGE HELGE har, ud over udskiftninger af motor og nødvendige istandsættelser ikke været ombygget eller ændret i forhold til det oprindelige udseende. Med undtagelse af et højt presenningtag over soldækket fremstår HELGE i overvejende grad som på byggetidspunktet. HELGE var bygget til passagersejlads på Svendborgsund og har i alle år siden byggetidspunktet sejlet i rutefart i lokalområdet. Færgen har en tydelig lokal forankring og er et kulturhistorisk bindeled mellem fortid og nutid. HELGE har altid været serviceret og vedligeholdt lokalt og fremstår i dag som et af vore bedst vedligeholdte, bevaringsværdige træskibe. Små passagerfærger af HELGEs type er overordentligt sjældne i Danmark, og fartøjet repræsenterer således en skibstype, det er værd at bevare. 9

10 HJORTØ HJORTØ er den mindste af de bevarede post- og passagerbåde. Dens historie er veldokumenteret, både teknisk-historisk og kulturhistorisk. Båden sejler i sit oprindelige område og anvendes hovedsageligt til formidling af dens oprindelige funktion. Til formidling af bådens historie og funktion er der udarbejdet både trykt og filmet materiale. HJORTØ er bevaret 100 % autentisk i enhver henseende. W. KLITGAARD W. KLITGAARD er bygget på Nikolaj Olsens værft i Frederikshavn i 1891 og var aktiv i fiskeriet frem til midt i 1980-erne. Det er det første fiskefartøj bygget med egentlig skrueaksel ført gennem et rør i agterstævnen og var oprindeligt udstyret med dampmaskine. Skibets design er inspireret af de engelske fiskesmakker, der drev makrelfiskeri ud fra østkysten. 10

11 W. KLITGAARD har siden 1988 gennemgået meget omfattende istandsættelser, ombygninger og rekonstruktionsprojekter og ligger i 2012 meget nær det oprindelige udseende. Det er som fartøjstype enestående i dansk sammenhæng, idet der kun er bevaret dette fartøj af denne type. Skibets tidligere store og tunge Alpha-maskine, som var ødelæggende for skibet, blev for nogle år siden erstattet af en moderne og meget lettere motor, som medførte, at skibet fik et meget mere autentisk trim. Dette, nye dækshuse efter de oprindelige dimensioner og en opgraderet rigning har medført, at skibet i dag fremstår meget tæt på udseendet omkring Rådgivning og tilsyn Skibsbevaringsfonden har siden starten i 1990 opsamlet en betragtelig viden om restaurering af traditionelle fartøjer, og betragtes som landets førende ekspertise indenfor bevaring af traditionelle fartøjer. De daglige opgaver består i generel rådgivning og oplysning til det maritime miljø. Desuden arbejdes der specielt på dokumentation og rekonstruktion i de sager, der er støttet økonomisk, således at der opnås den maksimale effekt af de, desværre begrænsede, midler der stilles til Skibsbevaringsfondens rådighed. Rådgivningen ydes hovedsageligt til ejere af skibe, der har modtaget lån i Fonden og til ejere af bevaringsværdige skibe i øvrigt. Desuden ydes rådgivning, i det omfang tiden tillader det, til ejere af skibe, der senere kan erklæres bevaringsværdige. Rådgivningen omfatter eksempelvis kompetence og viden omkring: Materialer til skibsbygning og istandsættelse Traditionelle håndværksteknikker Traditionel vedligeholdelse Bistand ved ansøgning til andre fonde Udarbejdelse af restaureringsplaner Opmåling og dokumentation Arkitektopgaver ved rekonstruktion af f.eks. dæk, dækshuse og rigning Bistand til etablering af skibsprojekter Desuden ydes den nødvendige bistand til andre myndigheder, bl.a. Søfartsstyrelsen, Kulturstyrelsen, Miljøstyrelsen, Fiskeridirektoratet og landets museer. Konsulentopgaver Skibsbevaringsfondens arbejde indebærer, at en stor mængde viden opsamles, og denne viden kommer til stadighed det maritim-historiske miljø til gode. Der foregår en løbende vurdering af, hvilke projekter man har kapacitet til at deltage i. Også i denne budgetperiode er der ydet konsulenttjenester overfor en række bevaringsværdige skibe. Både skibe med og uden lån hos Fonden har været omfattet af konsulenttjenesterne. Større rådgivningsarbejde tilbydes naturligvis primært de fartøjer, der er direkte involveret med Fonden i form af låntagning. 11

12 Eksempler på konsulentopgaver ANGELO MS ANGELO, hvis oprindelige navn var Svendborgsund, blev bygget i Haarlem i Holland i for Det Sydfyenske Dampskibsselskab. Det 77 fod / 70 brt store kombinerede bugserog passagerfartøj havde en kulfyrt compound-dampmaskine på 180 nominelle hk. I 1910 blev skroget forlænget til 91 fod / 85 tons. I 1918 blev skibet solgt til et rederi i Kristiania/Oslo og sejlede i almindelig passagerfart frem til ca. 1950, da det blev solgt og ombygget til fragtskib. Frem til ca sejlede det omdøbte, ombyggede og nu motoriserede skib i almindelig fragtsejlads på den vestnorske kyst. Efter flere år som oplægger blev ANGELO i 2010 købt tilbage til Danmark med tanke på en tilbageføring til dampdrevet passagerfartøj i udgave. Med ANGELO har vi den sidste chance til at bevare et af de før så mange mindre, danske passagerdampere. Sekretariatet har vinter/forår 2013 indsamlet teknisk-historisk dokumentationsmateriale fra hovedsageligt norske arkiver og udarbejdet en forprojektplan for skibets restaurering. 12

13 SKØDSHOVED SKØDSHOVED blev bygget i Horsens i 1907 til paketfart mellem Aarhus og Mols. Efter nogle år blev båden solgt til et fiskerikonsortium i Aarhus og registreret som fiskefartøj, før den i 1917 blev solgt tilbage til Mols og genindsat i paketfarten. Frem til midt i 1960-erne trafikerede båden den samme rute. Da paketfarten efterhånden ikke længere var rentabel, blev båden bygget om til fritidsfartøj, men fortsatte med den samme ejer. I nyere tid blev båden solgt og ombygget til forenings- og charterfart, med udgangspunkt i havnen i Nappedam på Mols. De seneste år har SKØDSHOVED sejlet fra Ebeltoft. Efter en omfattende restaurering i var bådens udseende bragt i bedre overensstemmelse med den sidste tid i fragtfart. Ved bådens 100 års jubilæum skrev Fondens konsulent Tom Rasmussen en jubilæumsartikel om båden. Denne ansporede ejerlavet til at arbejde for en mere konsekvent tilbageføring. Sekretariatet har i beretningsåret udarbejdet planer og skitser for en omrigning af båden fra galease til jagt og en retablering af det gamle lastluge-arrangement. UGGERBYSKIBET Fonden underskrev i august 2012 aftale med Fylkeskonservatoren i Aust-Agder (Norge) om en kildehistorisk dokumentationsopgave knyttet til det såkaldte Uggerbyskibet. Håbet er, at det skal være muligt at finde information om skibets forlis i gamle danske arkiver og på denne måde endeligt fastslå skibets identitet. Opgaven bliver udført af Tom Rasmussen og vil være færdig ved udgangen af Der er budgetteret med en indtægt på ca. DKK for opgaven. 13

14 Oplysning, formidling og dokumentation Da de traditionelle fartøjer stadig var i kommerciel fart, var brugen og vedligeholdelsen af dem en helt naturlig ting, som tillærtes ved handlingsbåren kundskab. Det vil sige, at man mønstrede ombord som yngstemand og efterhånden arbejdede sig op. Undervejs tillærte man sig de færdigheder, som var nødvendige for at sejle et lille eller et større fartøj. Denne metode er ikke længere gangbar i samme udstrækning. Det foregår i princippet stadig på samme måde i de store charterskibe, der anvender professionelle søfolk, men i de privatejede skibe, er der meget ofte behov for hjælp til de traditionelle færdigheder. Og her har Skibsbevaringsfonden en stor opgave. Mange af fragtskibene og fiskeskibene kunne forsørge både rederens og besætningens familie. Det gælder heller ikke længere. Enkelte af de større skibe er enkeltmands ejede, og sejler i charterfart med professionel besætning. Men mange af skibene er ejede af private ejere eller foreninger, der ikke har indtægter på skibene, og her er det et stort problem at få økonomien til at række. I Skibsbevaringsfonden ser vi et stigende behov for hjælp og vejledning til den almindelige vedligeholdelse. Der er derfor i de senere år arbejdet meget med formidling af de traditionelle færdigheder. Hjemmeside Skibsbevaringsfondens hjemmeside fungerer som formidlingssted for faktuelle oplysninger om støttede fartøjer og historisk dokumentation på disse. Hjemmesiden er desuden kernen i Fondens oplysningsvirksomhed til skibsejerne om vedligeholdelse af fartøjer. Facebook Fonden oprettede i januar sin egen Facebook-side. Denne blev åbnet midt i marts og er ment at være et dag til dag-bindeled mellem sekretariatet og skibsejere og andre med interesse for den maritime kultur. Ud over formidlingsvirksomheden på nettet arbejder Fondens to rådgivere på en række områder med formidling af stofområdet. Det sker ved: Foredrag Dokumentation af truede håndværk Indsamling af historisk dokumentation Publicering af fagartikler Udarbejdelse af informationspjecer Fagkonferencer Jes Kroman har i beretningsåret deltaget i flere interviews på radio og TV, herunder på Radio 24/7, Den Tredje Radio og Presse-TV. I begyndelsen af 2013 deltog han, sammen med Fondens formand, i et seminar i Oslo om fartøjsbevaring og medier. Tom Rasmussen har i beretningsåret deltaget på en håndfuld seminarer. I maj 2012 holdt han et foredrag på Industrimuseet i Horsens med temaet Skibsbevaring på dansk. I månedsskiftet november/december 2012 holdt han foredrag om kulturhistoriske retningslinjer på et seminar i Kristiansand. Arrangør var Fylkeskonservatoren i Aust-Agder fylke. 14

15 Han holdt i februar et foredrag for Foreningen til skonnerten Marthas restaurering. Tema for foredraget var Autenticitet og MARTHA. Tom Rasmussen deltog i marts 2013 på et seminar i Fredrikstad (Norge) med et oplæg om skibsbygning og skibsfart i Jylland i det 17. århundrede. Arrangør var Østfold-museene, som råder over en jagt, der i følge årringsanalyser er bygget ca og således er verdens ældste, sejlende fartøj. Fartøjet var omdrejningspunkt for seminaret. Formidling under sejladsen Fyn Rundt for bevaringsværdige skibe Skibsbevaringsfonden deltog i juli 2012 i den årlige sejlads Fyn Rundt med den lille post- og passagerbåd RØRET, som var nyistandsat året forinden. Fonden havde lejet båden af ejerne og sejlede med egen besætning sammen med de øvrige skibe turen rundt om Fyn. Formålet med at sejle med på eget fartøj var at formidle et af Fondens større restaureringsprojekter og samtidig få en dialog med de lokale politikere og almindelige besøgende på havnene. Der var derfor inden sejladsen fremsendt invitationer til anløbsbyernes borgmestre, som blev inviteret til at komme ombord og besigtige RØRET og samtidig modtage en lille gave og en skriftlig opfordring til at arbejde for bevaringssagen. Sejladsen var en stor succes, og der var stor interesse for båden blandt de almindelige gæster på kajen. Mange kom ned og snakkede og mange kom ombord og så RØRET. Der var politisk repræsentation ombord i hver enkelt af de anløbne havne. Det skrevne ord Synlighed er et nøgleord for Skibsbevaringsfonden. Derfor arbejdes der løbende på at informere om den sejlende kulturarv både til den brede offentlighed, politikere og skibsejere. Der skrives fast i tidsskriftet Passagerfart, der udkommer fire gange om året, og i Træskibs Sammenslutningens medlemsblad. Ligeledes er Fonden fast bidragsyder i det norske fagtidsskrift Fartøyvern. Desuden arbejdes der løbende på artikler til danske dag- og distriktsblade. Det seneste år har vi haft et fast samarbejde med journalist Lise Mortensen, der som gammel sejlskibssømand er dybt forankret i stofområdet. Dansk Historisk Skibsregister Der arbejdes kontinuerligt på Dansk Historisk Skibsregister. Der kommer stadig flere nye fartøjer til. Der er i det seneste år arbejdet på at rationalisere arbejdet med hjemmeside og register, således at alle oplysninger der indføres i stamregistret automatisk opdateres på de relevante sider på hjemmesiden. Dette har medført en mærkbar besparelse i tid og samtidigt givet et større overblik. Netværk Nordisk samarbejde Det nordiske samarbejdsråd mødtes den april 2012 i Helsinki i Finland. Mødet blev holdt på den gamle fæstning Sveaborg, hvor der lå en hel række sejl- og dampfartøjer i den gamle tørdok. Efter en besigtigelse af dokken og skibene fortsatte mødet i en af fæstningens mange mødelokaler. På årets dagsorden var: Hvad er der sket i det seneste år. 15

16 Gennemgang af det seneste år i de enkelte lande. Salg af bevaringsværdige fartøjer til udlandet. Hvor stort er problemet med frasalg af fartøjer til udlandet. Kan vi udstede erklæringer til fartøjer i nabolandene? Kan vi give fartøjerne en bedre beskyttelse ved at udstede erklæringer på nordiske fartøjer i de andre lande. Fredning af passagerfartøjer i Norge. Orientering om Riksantikvarens arbejde med fredning af passagerfartøjer i Norge. Næste møde afholdes i Stockholm april Sveaborgs fæstning med oplagte fartøjer. European Maritime Heritage Skibsbevaringsfonden er rådgivende medlem af organisationen European Maritime Heritage (EMH). Fonden har i perioden ikke deltaget i møder eller konferencer i EMH, men har dog været repræsenteret via formand Ole Vistrup, som formelt møder for SME. 16

17 Ansøgninger i Skibsbevaringsfonden havde inden ansøgningsfristens udløb den 1. marts 2012 modtaget ansøgninger om støtte fra følgende skibe: Skibets navn Ansøgt beløb Bevilget ALVILDE ANNA NYBORG ANNE MARIE ARNE & JØRGEN ARON BRITA LETH CHRISTIANE EMMY ESPINA EHLERS GL. TURISTEN GRØNNE ERNA HENRIETTE HENRY HJALM HJORTØ HAABET IDA KAREN KDL KIVIOQ KRYDSJAGT NO. VII LODSEN LOTTE BRINCK MARNA MARTHA MISS B HAVEN MØN NORDSØEN OBERON ØRNEN RYLEN SKIBLADNER II AASE I alt ansøgt I alt tildelt

18 Afgivne lånetilsagn I det følgende gives en præsentation af de fartøjer, der i regnskabsperioden har modtaget tilsagn om lån. Fondens samlede lån i et fartøj er udtrykt pr. 31. marts 2012 og kan indeholde donationer fra andre fonde, samt ekstrabevillinger ydet i løbet af året. ALVILDE, fiskefartøj (Frederikshavn 1897) Der var søgt om midler til: Færdiggørelse af fartøjets dæksplan. Beskrivelse: ALVILDE blev bygget som fiskefartøj ved Nicolai Olsens værft i Frederikshavn i 1897 til et partrederi i byen. Skroget er af den såkaldte frederikshavnertype (svagt faldende, glat stævn, afrundet agterstævn med udvendigt ror) og bygget af eg og bøg på eg. Fartøjets kendingsmål er længde 52,1 og bredde 15,5 danske fod, og en tonnage på 26 brt. Skibet var bestemt for snurrevodsfiskeriet og udstyret med brønd dam og havde to damluger. Det var rigget som galease og havde i begyndelsen ingen motor. I 1903 blev ALVILDE hjemskrevet i Grenaa og fik installeret en liggende, 4-takts Brdr. Houmøller petroleumsmotor på 4 hk med tobladet skrue gennem agterstævnen. Fra ca var skibet hjemskrevet i Esbjerg og havde fået installeret en 1-cylindret Houmøller petroleumsmotor (Alpha) på 10 hk. Denne var formentlig i 1917 blevet erstattet af en petroleumsmotor på ca. 45 hk af samme fabrikat. I 1923 var ALVILDE rigget som jagt og havde fået styrehus. I 1927 var motoren atter erstattet af en 2-cyl. Houmøller glødehovedmotor på 38 hk. Skibet sejlede nogle år som HOLMSLAND og i 1948 som PAW. I 1961 blev motoren udskiftet endnu en gang. I slutningen af 1970-erne blev skibet solgt til fritidsformål og gennemgik frem til 1985 en omfattende ombygning, som bl.a. omfattede et langt ruf, nyt dæk og bjælker, samt oprigning som gaffelrigget ketch med stængerigget stormast. Skibet blev i 2007 overtaget af et nystartet bådelaug i Frederikshavn. Ejerne har udtrykt ønske om at bringe ALVILDE i overensstemmelse med skibets oprindelige udseende, bl.a. ved en mindre omrigning, udskiftning af den delte stormast til pælemast, ombygning fra rat til rorpind og en tilnærmelsesvis genskabelse af det oprindelige dæksplan. Bevaringskvaliteter: ALVILDE er en af de meget få eksisterende, rundgattede kuttere af frederikshavnertypen. Så vidt vides er der kun tre tilbage. Skibet har stadig flere af sine oprindelige klædningsplanker intakt, bl.a. bundplanker med damhuller. Dæk og dæksbjælker er blevet udskiftet gennem 18

19 årene, ligesom lønningsstøtter og lønning. Et langt ruf, der står på kraveller af limtræ, har været et svagt element i skibets konstruktion og er i 2011 blevet erstattet af et mindre ruf på heltræs bjælker. Halvruffet forude blev også genetableret i Bevaringskvaliteten vurderes derfor som rigtig god. Motivering: ALVILDE blev reddet på målstregen. Det bliver restaureret med den højest mulige autenticitet som mål. Der mangler kun de sidste, men væsentlige detaljer såsom en ny galeaserigning, før skibet må kunne anses som gennemrestaureret. Fonden har støttet projektet hele vejen og bør derfor følge det helt til dørs. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr BRITA LETH, 2 mastet fragtskonnert bygget i Øxenbjerg 1911 Der var søgt om midler til: lægning af et nyt dæk Beskrivelse: BRITA LETH, der er bygget i Øxenbjerg 1911, er en af landets bedst restaurerede skonnerter. Den har i en menneskealder været hjemmehørende i Århus, hvorfra ejerne har sejlet charter med den. Den har tidligere desuden været beskæftiget med socialt ungdomsarbejde. Bevaringskvaliteter: BRITA LETH fremtræder næsten som det oprindelige skib. Dækskabyssen er blevet en smule større end den originale for at give plads til toiletter. Skibet er et fremragende eksempel på et traditionelt, sejlende fragtskib. Det vedligeholdes helt med traditionelle midler, og den høje autenticitet gør skonnerten til Danmarks måske smukkeste. Motivering: På grund af skibets gode kulturhistoriske kvaliteter er det uhyre vigtigt at dette fartøj forbliver under dansk flag, og denne store reparation vil let kunne true skibets økonomi. Skibet har status som Historisk Monument. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

20 CHRISTIANE, halvdæksbåd bygget på Fejø 1918 Der var søgt om midler til: udskiftning af klædning Beskrivelse: CHRISTIANE er bygget af bådebygger Carl Nielsen på Fejø i 1918 til det lokale fiskeri. Båden blev fra starten udstyret med en genbrugs sprydstagerig oppe fra Øresundskysten. En rigningstype der ikke var typisk for Fejø-bådene. Bevaringskvaliteter: CHRISTIANE er i dag fuldt ud original med dam og glødehovedmotor, og vedligeholdes helt med traditionelle materialer. Motivering: CHRISTIANE betragtes som et af de helt umistelige fartøjer. Lauget gør en topindsats for at holde båden pæn, smuk og i god stand. Båden kommer desuden meget rundt og bliver vist frem. Båden er udnævnt til Historisk monument. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

21 GL.TURISTEN, passagermotorbåd bygget i Silkeborg/Ry 1922 Der var søgt om midler til: udskiftning af spant og klædning. GL. TURISTEN, ex. passagermotorbåden TURISTEN, er en af to identiske både, der blev bådebygger af Christensen i Silkeborg og skrogene færdiggjort i Ry af lokale håndværkere. Den er kravelbygget af lærk og fyr på egespanter og nittede askesvøb. Overbygningerne er af lærk og fyr. Båden blev søsat i 1922 og sejlede i turist- og passagerfart ud fra Ry havn. Under skiftende ejere har TURISTEN besejlet den oprindelige rute, indtil båden i 1975 blev solgt og ombygget til fritidsformål. Båden blev i 2000 solgt til Ferskvandsmuseet i Ry og gennemgik efterfølgende en omfattende restaurering. Bevaringskvaliteter: GL. TURISTEN er med sin skarpe stævnprofil og relativt smalle skrog et fint eksempel på skandinavisk motorbådsdesign fra 1920-erne. Den har gennem årenes løb kun gennemgået mindre forandringer. Efter en gennemgribende restaurering ved Ry Bådebyggeri i 2002/2003 fremstår GL. TURISTEN eksteriørmæssigt som da båden blev taget ud af passagerfarten i Motivering: Bådens bevaring har god lokal opbakning. Flere virksomheder er faste bidragsydere til bådens driftskapital og benytter båden i deres profileringsarbejde. Der sejles hvert år skoleture med unge elever, der på denne måde får opleve søerne i langsomt tempo. GL. TURISTEN er den eneste af turist-motorbådene på Silkeborgsøerne, der kompromisløst bliver vedligehold efter kulturhistoriske principper. Ejerne arbejder målrettet på formidling af den lokale historie. Båden er udnævnt til Historisk monument. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

22 GRØNNE ERNA, snurrevodskutter bygget i Esbjerg 1908 Der var søgt om midler til: reparation af svampeskade Beskrivelse: GRØNNE ERNA der er bygget i Esbjerg i 1908 som snurrevodskutter, er det eneste tilbageværende fartøj af denne type. Det er en hajhækket kutter med ret lidt tilbagefaldende stævn. Bevaringskvaliteter: GRØNNE ERNA har over en årrække gennemgået store reparationer og fremstår i dag, med undtagelse af det store ruf, som da skibet gik fra værft i Motivering: GRØNNE ERNA må betragtes som umistelig, idet det er den eneste bevarede af denne fartøjstype. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

23 HENRIETTE, fiskefartøj bygget i Nyborg 1919 Der var søgt om midler til: udskiftning af planker Beskrivelse: HENRIETTE er bygget hos Nørgård og Petersen i Holckenhavn ved Nyborg i 1919 til auktionsmester Valdemar Nielsen i Grenaa. Den blev bygget til snurrevodsfiskeri og havde dam og fik navnet HAVET. Bevaringskvaliteter: Båden har en høj autenticitet og fremstår som da den blev udtaget af fiskeriet. Ejeren har genmonteret en ældre, funktionsdygtig stopmaskine. Motivering: Kutteren fremstår som traditionelt fiskefartøj og er en af de meget få, der ikke er blevet ombygget til anden anvendelse. Den er et fint eksempel på den nære fortids fiskefartøjer. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

24 HJORTØ, passagermotorbåd bygget i Svendborg 1954 Der var søgt om midler til: diverse skrogarbejder Beskrivelse: HJORTØ er bygget i Rantzausminde i 1954 som post- og passagerbåd til Hjortø. Der er tale om et lille yderst velproportioneret rundgattet fartøj med et styrehus midtskibs og en lille passagersalon agter. Bevaringskvaliteter: Båden er 100% autentisk og har aldrig været ombygget. Båden har været i funktion indtil den gamle ejer døde. Han havde dog forinden testamenteret den til Svendborg museum. Motivering: Båden må betragtes som umistelig, og den er erklæret for Historisk monument. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

25 IDA, bilfærge bygget i Stege 1959 Der var søgt om midler til: skrogreparationer Beskrivelse: IDA er en dobbeltendet bilfærge bygget i Stege i Færgen har i en årrække været uden det store vedligehold, men i forbindelse med nedlæggelse af amterne blev færgen overtaget af to kommuner, der nu har prioriteret at bevare færgen i så autentisk stand som muligt. Bevaringskvaliteter: IDA fremstår næsten, som da den blev bygget, og for hvert år der går, kommer dette mål nærmere. Der gøres en stor indsats for at alt kan blive så originalt som muligt. Motivering: Der sker i disse år en voldsom udfasning af de små træfærger, der næsten alle ombygges til husbåde eller andet. Her er en færge i original stand, der oven i købet er i drift. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

26 KIVIOQ, ekspeditionsskib bygget i Frederikssund 1933 Der var søgt om midler til: istandsættelse af skroget Beskrivelse: Ekspeditionsfartøjet KIVIOQ blev bygget til polarforsker Knud Rasmussen i Det er bygget som en traditionel kutter med lodret stævn og udfaldende hæk med rundt spejl og var indrettet for 8 mand. Skibets største længde er 47 fod. KIVIOQ var Knud Rasmussen base i den 7. Thuleekspedition sommeren Efter hans uventede død i efteråret 1933 blev KIVIOQ solgt til Geodætisk Institut og var flagskib i flåden af lyseblå geodæt-både frem til 1972, da det blev solgt til Grønlands Geologiske Undersøgelser. Fra 1980 var KIVIOQ privat ejet, med hjemmehavn i Nuuk. Det sank ved kaj i 1989 efter mange års forfald, men blev hævet, sat i stand og sejlet til Danmark, hvor det i 2005 blev solgt til de nuværende ejere. Skibet fik bevaringsstatus i KIVIOQ fremstår i dag som i tiden som geodæt-skib. Bevaringskvaliteter: KIVIOQ er et fartøj, der gennem Knud Rasmussens forskergerning har fået en plads i dansk polarhistorie. Skibsteknisk repræsenterer kutteren det bedste i dansk småskibsbygning. Den er konstrueret til sejlads i polaregne og bygget af de bedste materialer. Ud over almindeligt vedligehold og teknisk opgradering fremstår kutteren i store træk som på byggetidspunktet. Det er bare den støvede blå geodæt-farve, der mangler. Motivering: Skibets ejere lægger en stor indsats i KIVIOQS bevaring OG vedligehold. De er meget opmærksomme på skibets værdi som polarhistorisk klenodie og samarbejder med Knud Rasmussen Selskabet omkring formidlingen af Rasmussens liv og gerning. Dette indebærer, at kutteren sandsynligvis vil få hjemmehavn i Hundested. Der foreligger planer for en gradvis overflytning af ejerskabet fra privat til fonds-eje. Knud Rasmussen Selskabet på sigt ønsker at overtage kutteren. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

27 LOTTE BRINCK, snurrevodskutter bygget i Vesterø på Læsø 1920 Der var søgt om midler til: udskiftning af klædning Beskrivelse: LOTTE BRINCH er bygget i 1920 i Vesterø på Læsø af den navnkundige skibsbygmester Jens Otto Dolmer. Skroget er kravelbygget af eg med glat stævn og ellipseformet hæk og har markeret spring, sidst nævnte et særligt kendetegn for Dolmers design. Skroget har kendingsmålene 9,48 x 3,29 m og en bruttotonnage på 8,14. Fartøjet, hvis oprindelige navn var FN 209 FRIIS, var bygget til fiskerne Julius og Antonius Poulsen, Læsø, og rigget for snurrevodsfiskeri. Skibet var aktivt frem til i begyndelsen af 1960erne, hvorefter det blev afrigget og solgt til fritidsformål. Kutteren skiftede navn til LOTTE BRINCH, efter den nye ejers datter, og var hjemmehørende i Frederikshavn frem til 1982, da skibet blev solgt til en nyoprettet forening i København. I de følgende år blev skibet sat i stand og fremstår i dag som en velproportioneret hajkutter. Bevaringskvaliteter: LOTTE BRINCH er et velproportioneret, hækbygget fartøj. Skrogets beskedne størrelse har krævet, at der er bygget et ruf over den oprindelige dam. Rigningen er noget højere, end traditionen tilsiger, dog har frederikshavnerkutterne ry for høj rigning. Skrogets farve er hvid, men har sandsynligvis efter 2. verdenskrig været blå. Motivering: De mindre hajkuttere er repræsenteret i et bekymrende lille antal. LOTTE BRINCH bidrager til at opretholde bredden og repræsentativiteten i flåden af mindre kuttere. Ejerforeningen udfører et rigtig godt bevaringsarbejde gennem sejlads og formidling af skibets historie. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

28 MARTHA, 2-mastet skonnert bygget i Vejle 1899 Der var søgt om midler til: udskiftning af dæk, smedearbejder m.m. MARTHA, første navn var Helge, var bygget til skipper Møller i Kolding, men kom allerede 1901 til Vejle og navngivet Andreas. Skonnerten sejlede i indenrigsfart. Skibet blev i 1915 solgt til Marstal og fik navnet K. Hay. Skibet fik motor i Da skipper Fabricius i 1936 overtog skibet, ændrede han navnet til MARTHA og fik anskaffet en kraftigere motor, sat styrehus på, ligesom sejlføringen blev reduceret. Fra 1947 til 1951 var MARTHA hjemmehørende i Grenaa, og senere i Faaborg som stenfisker med nummer Stf I 1971 købte lærer Christian Blak i Fredericia skibet. Da han indså omfanget af restaureringsarbejdet, forærede han skibet til en nystiftet forening. Foreningen, der tæller i nærheden af 100 medlemmer, har til formål at bevare, restaurere og sejle skibet på ikke kommercielle betingelser. MARTHA forliste sommeren 2004 under en storm i Læsø Rende, og to besætningsmedlemmer omkom. Vraget blev hurtigt hævet og istandsat, og MARTHA er atter sejlende. Bevaringskvaliteter: Efter det sørgelige forlis i 2004 har foreningen i langt større grad end før fokuseret målrettet på at bringe skibets udseende i overensstemmelse med dokumentationen. I samarbejde med Skibsbevaringsfonden er der blevet skiftet dæk og skanseklædning, bygget nedgangskapper mv. Det sidste store arbejde henstår fortsat, nemlig en opretning af agterskibet, udskiftning af agterspejlet og tilbageføring af agterruffet. Når dette arbejde er overstået, vil MARTHA i det store og hele fremstå som ca Motivering: Foreningen har længe været inde i en positiv udvikling. Den består stadig af medlemmer, der har været med siden starten, og den megen bistand fra både Skibsbevaringsfonden og det lokale erhvervsliv har været inspirerende for foreningen. Foreningen har haft succes med at indsamle sponsormidler og har desuden selv bidraget med midler indsamlet fra medlemmerne. Et bidrag fra Skibsbevaringsfondens midler har derfor gjort det muligt at give skibet endnu et nødvendigt kvalitetsløft. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

29 MØN, bilfærge bygget i Nakskov 1923 Der var søgt om midler til: udskiftning af fenderliste Beskrivelse: MØN er en lille dobbeltendet bilfærge. Færgen er Danmarks ældste nittede stålfærge. Den er bygget på Nakskov værft med byggenr. 18 i Bevaringskvaliteter: Der er tale om Danmarks ældste nittede stålfærge, der er helt originalt bevaret i en version fra engang i 1950-erne. Motivering: Foreningens medlemmer arbejder meget målrettet med skibet. Det er endelig lykkedes dem at få skibet i drift, men udskiftning af fenderen er bydende nødvendig nu hvor færgen skal ind og ud af færgelejet igen. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

30 NORDSØEN, bundgarnsjolle bygget i Stenbjerg 1939 Der var søgt om midler til: udskiftning af klædning Beskrivelse: Modsat andre vestkystbåde er NORDSØEN ikke bygget til at lande på stranden. Motorkutteren var fra starten beregnet til at ligge i havn. Båden stod fra i Stenbjerg uden at blive søsat, idet bygherren ikke havde råd til at indløse den. Fra har HG 2 NORDSØEN, hjemmehørende i Hirtshals, været aktiv inden for stort set al slags fiskeri med snurrevod, garn og linefiskeri. Motoren var 24 hk. Dens ejer igennem mere end en menneskealder var fisker Peter Chr. Christensen, og dette er måske hovedforklaringen på, at fartøjet i modsætning til mange andre har overlevet tidens udvikling og i dag fremstår som på byggetidspunktet. Bevaringskvaliteter: NORDSØEN er interessant idet den ligner en kystbåd meget, men ikke er bygget til at lande på stranden. Båden har altid været hjemmehørende i Hirtshals. Bådens vedligehold igennem de seneste 20 år er udført med vore dages materialer. Således er de oprindelige klinkenagler af galvaniseret jern gradvist blevet erstattet af rustfrie bræddebolte. Motivering: Den nuværende ejer overtog båden efter havari i 2009, hvor tidligere ejer opgav. Ejeren ønsker at bevare båden i en oprindelig form og har selv lagt store midler i restaureringen. Han vil selv gerne fiske med den som et vigtigt element i formidlingen af bådtypen i det nordjyske fiskeri. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

31 AASE, ålekvase bygget i Odense 1904 Der var søgt om midler til: udskiftning af lønning og svinerygge Beskrivelse: AASE, der er bygget hos den anerkendte skibsbygmester N. F. Hansen i Odense i Det er en rundgattet, kravelbygget ålekvase, bygget til opkøb af levende ål. Skibet har i de senere år gennemgået en større restaurering og fremtræder med næsten autentisk udseende. Der er dog et større ruf, hvor der tidligere var damdæksler. Dette er accepteret for at skibet kan anvendes til fritidsbrug. Bevaringskvaliteter: AASE er et smukt fartøj, der nu er restaureret tilbage til det udseende skibet havde i begyndelsen af 1920-erne. Der er ikke bevaret mange fartøjer fra N. F. Hansens hånd. Motivering: Der er investeret mange penge i tilbageføringen af dette fartøj, og det er vigtigt, at dette projekt kan færdiggøres helt så skibet fremtræder så autentisk som det nu er muligt. Lånetilsagn: kr Fondens samlede engagement: kr

32 Administration Alle Skibsbevaringsfondens opgaver og administration har været varetaget af Fondens direktør og fagkonsulenten. Til de administrative opgaver hører dels den almindelige, daglige administration, som er et minimum af opgaverne. Dertil kommer en række administrative opgaver, der dels er resultatet af andre institutioners forventninger til Fonden, og dels en række opgaver, der automatisk følger i kølvandet af en stor udadvendthed, såsom: Udstedelse af bevaringsværdighedserklæringer Scanning af ind- og udgående post Scanning og arkivering af digitaliserede dokumentationsfotos Registrering af skibe i Dansk Historisk Skibsregister Besvarelse af generelle henvendelser og forespørgsler fra myndigheder og skibsejere Håndtering af lån og pantebreve Forberedelse til, og deltagelse i Fondens bestyrelsesmøder Budget og regnskab, kørsel- og personaleadministration etc. Kontakt til statsforvaltning og offentlige myndigheder Vejledning af ansøgere Udarbejdelse af dokumentationsmateriale Udarbejdelse af byggetegninger og værftsanvisninger Værftstilsyn Skibsbevaringsfondens personale Skibsbevaringsfondens stab har i beretningsåret haft to ansatte: Fondens direktør Jes Kroman, arkitekt m.a.a Skibshistorisk konsulent Tom Rasmussen 32

33 Bestyrelsen Uagtet et bestyrelsesmedlem er udpeget af en udpegningsberettiget organisation, institution eller anden instans, eller om bestyrelsesmedlemmet er udpeget af den siddende bestyrelse, skal bestyrelsesmedlemmet alene varetage Skibsbevaringsfondens interesser og ikke f.eks. den udpegende organisations, institutions eller anden instans eller egne faglige interesser. Skibsbevaringsfondens bestyrelse havde i beretningsåret følgende sammensætning: Navn Ole Vistrup, daglig leder. Formand Nanna Folke Olsen, museumsinspektør. Næstformand Torkil Adsersen, museumsinspektør Lene Floris, museumschef Egon Hansen, konsulent Morten Hahn-Pedersen, museumsdirektør Thomas Højrup, professor i etnologi Svend Irgens-Møller, forstander Mikkel Kühl, museumsinspektør Udpeget af Handels- og Søfartsmuseet Fiskeripuljen Handels- og Søfartsmuseet Nationalmuseet Træskibs Sammenslutningen Skibsbevaringsfonden Skibsbevaringsfonden Træskibs Sammenslutningen Søfartspuljen På grund af helbredsproblemer så Morten Hahn-Pedersen sig i december nødsaget til at nedlægge sit hverv som næstformand i Fonden og efterfølgende udtræde af bestyrelsen. Bestyrelsesmedlemmernes personprofiler Ole Vistrup (1959) BA (Forvaltning) fra Roskilde Universitetscenter. Medlem af repræsentantskabet for Museet for Søfart siden Sekretariatschef i Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer siden Indehaver af Sejlskibskompagniet siden Redaktør af EMH Newsletter siden Medlem af EMH Safety Council siden Medlem af styregruppen i European Maritime Heritage (EMH) siden Bestyrelsesmedlem på Handels- og Søfartsmuseet Formand for Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer Salgsdirektør i Danish Schooner Charter Bestyrelsesmedlem i Baltic Sea Tourism Commission Nanna Folke Olsen (1977) Cand. mag. fra Københavns universitet i europæisk etnologi Museumsinspektør ved Svendborg museum inspektør på Limfjordsmuseet 2009 Fagområder: Forskning, formidling, indsamling, registrering, akvarierne, Limfjordsmuseets hjemmeside, skoletjeneste/rundvisninger og diverse. Torkil Adsersen (1959) Cand.phil. i europæisk etnologi, Københavns Universitet Faglige interesseområder: Skibsfart og skibsbygning siden industrialiseringen, arbejdsliv, dagligdag og forhold ombord. 33

Restaureringsguide for værfter

Restaureringsguide for værfter Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2013 2014

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2013 2014 SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2013 2014 Forsidefoto: Skonnerten MARTHA. Foto: John Ottesen Side 6: S/S BJØRN. Foto: Peter Brodin Øvrige fotos: Skibsbevaringsfondens arkiv 2 Indledning Fonden har i

Læs mere

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2014 2015

SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2014 2015 SKIBSBEVARINGSFONDEN Årsberetning 2014 2015 Forsidefoto: ALVILDE, klar til bugsering 2015 fra værftet i Albæk. Foto: Carl Erik Pedersen Bagsidefoto: ARNAQ,, søsat 2015 efter tre års restaurering. Foto:

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet

Havbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning

Læs mere

Indhold. Præstø havn omkring 1900.

Indhold. Præstø havn omkring 1900. Indhold Forord...3 Fondens arbejdsgrundlag...5 Resultater...6 Lån...8 Skibene...13 Sekretariatet...17 Tilsyn og rådgivning...18 Eksempler på restaureringsprojekt...20 Statement...27 Vision og strategi

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl. 18.00 på Kystens Perle i Ebeltoft. Deltagere: Gæster: Afbud: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup

Læs mere

Aktiviteter sommeren 2009

Aktiviteter sommeren 2009 Museums, Kultur og aktivitetsskibet H.V.RAVN Frederikssund 200 år Aktiviteter sommeren 2009 Niels Sømand Pedersen, Færgen GRØNSUND, Tovholder for den kommende dif drift af H. V. RAVN, og ld leder af projektet.

Læs mere

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. REFERAT af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl. 18.00 på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg. Deltagere: Formand Lauge Damstrup Brøndum Næstformand Merete Ettrup Kasserer

Læs mere

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.

I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som

Læs mere

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat Bestyrelsens beretning til den kommende generalforsamling pinsedag i Flensborg. Som noget nyt bringer vi beretningen i bladet før generalforsamlingen, den vil således ikke blive læst op i sin fulde længde,

Læs mere

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed

PROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman

Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman Vision og Strategi 2006-2011 Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman Layout: Ole Pettersson, Pettersson Grafik Tryk: TS Print Consult, oplag: 1000 stk. Fotos: Kirsten

Læs mere

Vedtægter for Middelfart Museum

Vedtægter for Middelfart Museum Vedtægter for Middelfart Museum 1. Museets navn og ejerforhold, art og status Middelfart Museum er en selvejende institution og et statsanerkendt kulturhistorisk museum med lokalhistorisk arkiv. 2. Museets

Læs mere

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling

Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Vedtægter for Industrimuseet Museet for produktion, levevilkår og finansiel udvikling Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 2 2. Formål og ansvarsområde 2 3. Samarbejde med andre museer og

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK

17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK 17-02-2004 Tema: Idekatalog om tyskertræk 87 UDSÆTTELSER PÅ TYSKERTRÆK Mange mindre trawlere har ikke haft problemer med at sænke tyskertrækkets trækpunkt ned til lønningen, sådan som nye regler foreskriver.

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015

Klassisk LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD. De første folkebåde. Runabåden er blevet international historie. Nr. 123 Februar 2015 Klassisk Runabåden er blevet international historie Nr. 123 Februar 2015 LÆNGST MULIGT I EGEN BÅD 1 De første folkebåde La Mouette 120 års jubilaren, Benzon-kutteren La Mouette har mange år, men ikke på

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Referat Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 4 2011/2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

Restureringsmål 1897-1906

Restureringsmål 1897-1906 Alvilde Restureringsmål 1897-1906 Af: Peter Giltoft, Ib Larsen og Ib Schjerlund Dato: 2010-01-28 Emne: Plan for restaurering af Frederikshavnerkutteren Alvilde samt historisk dokumentation Ref.: Alvilde-2010-001

Læs mere

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold:

Hele denne rokade af færger kræver en række godkendelser fra TRM. DFAS skal således anmode TRM om at godkende følgende forhold: Transportministeriet Frederiksholms Kanal 27F DK-1220 København K Att.: Kontorchef David Klæsøe-Lund 14. januar 2014 Pr. e-mail Vedr. Forespørgsel om indsættelse af på færgeruten Bøjden- Fynshav Kære David,

Læs mere

KAPACITETSANSØGNINGSSKEMA

KAPACITETSANSØGNINGSSKEMA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 780 København V KAPACITETSANSØGNINGSSKEMA ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT ANVENDE ET FARTØJ TIL ERHVERVSMÆSSIGT FISKERI

Læs mere

3. Formandens beretning i Seniornet 2005.

3. Formandens beretning i Seniornet 2005. Generalforsamling Senior Net Nordfyn Mandag d. 20. marts 2006 Ca. 30 medlemmer var mødt frem, incl. bestyrelse. Generalforsamlingen blev indledt med, at deltagerne blev bud på kaffe med horn og lagkage

Læs mere

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 FORSA Generalforsamling 2015 (Kl. 16.15-18.00) Dagsorden Valg af dirigent og referent Bestyrelsens beretning Indkomne forslag Regnskab 2014 Kommentarer fra kritisk

Læs mere

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer

Vedtægter. for. Sydvestjyske Museer Vedtægter for Sydvestjyske Museer Vedtaget den 25. oktober 2011 1 Indhold Side 1. Navn og ejerforhold, art og status 3 2. Hjemsted, adresse og afdelinger 3 3. Formål og ansvarsområde 3 4. Samarbejde med

Læs mere

Referat generalforsamling 5. februar 2014

Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat generalforsamling 5. februar 2014 Referat fra: Ordinær generalforsamling i Odense Kajakklub onsdag d. 5/2 2014 Ved generalforsamlingens start var der 87 fremmødte. Dagsorden ifølge vedtægternes

Læs mere

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens

Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

Revisorpåtegning og Godkendelse af Årsregnskab

Revisorpåtegning og Godkendelse af Årsregnskab BÅDELAUGET ALVILDE ÅRSREGNSKAB 213 BUDGET 214 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Bestyrelsens beretning Årsregnskab 213 og Budget 214 Revisorpåtegning og Godkendelse af Årsregnskab Statistikker Glimt fra året som

Læs mere

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN

SVAR PÅ UDDYBENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSØGNINGEN Bilag vedrørende Edvard Munch Galleriet projekt på Helnæs Gamle Præstegård ANSØGNING EDVARD MUNCH GALLERIET på Helnæs Gl. Præstegård Ibsen-Munch- udstillingen har skabt en stor interesse for Edvard Munch

Læs mere

MARTS 2013. Retningslinjer for uddelinger fra Spar Nord Fonden

MARTS 2013. Retningslinjer for uddelinger fra Spar Nord Fonden MARTS 2013 Retningslinjer for uddelinger fra Spar Nord Fonden Retningslinjer for støtte fra Spar Nord Fonden der fremgår af fondens hjemmeside: Fonden ønsker at fremme den videnskabelige og kulturelle

Læs mere

Herregården før, nu og i fremtiden

Herregården før, nu og i fremtiden Kulturudvalget KUU alm. del - Bilag 4 Offentlig Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab og Nationalmuseet Indbyder til FÆLLESSEMINAR Herregården før, nu og i fremtiden Indlæg ved: Museumschef Per

Læs mere

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense -

- Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - - Ikke rumfysik, men nogle husmandsbetragtninger om, hvordan vi har grebet digitaliseringen an i Odense - 1 Vedtaget i efteråret 2009 før kommunevalget delte nogle håndøre ud til vælgere. Sendte brev til

Læs mere

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk

Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S er Danmarks førende glasfiberværft når, det drejer sig om såvel nybygninger

Læs mere

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet

Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Referat fra generalforsamling Onsdag d.16/2 kl. 19.00 på Værftet Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Uddannelsesudvalgets beretning. 4. Fremlæggelse af regnskab. 5. Behandling af

Læs mere

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning

Notat om museumsprojekt på Hundested havn. Stærk folkelig opbakning Notat om museumsprojekt på Hundested havn Stærk folkelig opbakning Det har længe været ønsket i Hundested, at kunne etablere et museum for Knud Rasmussen. I 1990erne arbejdede stærke, lokale kræfter for

Læs mere

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand

Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Referat for generalforsamling i bådelaget Elbo. Lørdag den 23 marts 2013 kl. 11.00 i Havbådehuset Slette Strand Dagsorden 1 : Valg af ordstyrer 2 : Valg af referent og 2 stemmetællere 3 : Årsberetning

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes:

I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Bekendtgørelse om tilskud til grønne ildsjæle I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2014 fastsættes: Kapitel 1 Formål og område 1. Tilskud til fremme af grønne ildsjæle har til formål

Læs mere

Den 21. november 2014 kl.10.00-12.00 på Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart.

Den 21. november 2014 kl.10.00-12.00 på Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart. Bestyrelsen Fomars Billund den 18.11.2014 Referat fra bestyrelsesmødet i Fomars Den 21. november 2014 kl.10.00-12.00 på Hotel Sixtus, Teglgårdsvej 73, 5500 Middelfart. Afbud: Jan Olsen, VDK Michael Sølvsten,

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg

qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en

Læs mere

Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav!

Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav! Når historie og visioner mødes i det sydfynske øhav! Nostalgisk nytænkning med brede perspektiver for Faaborg og det sydfynske øhav! Faaborg får igen sin egen skonnert og åbner samtidig en fast maritim

Læs mere

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper sen. Bedst som vi troede, at nu havde vi højde, og der kunne lede, kom vi næsten

Læs mere

Vejledning om. ansøgning til. Produktionsafgiftsfonden. for. Juletræer og Pyntegrønt

Vejledning om. ansøgning til. Produktionsafgiftsfonden. for. Juletræer og Pyntegrønt Vejledning om ansøgning til Produktionsafgiftsfonden for Juletræer og Pyntegrønt Frederiksberg oktober 2003 Produktionsafgiften på juletræer og pyntegrønt blev indført i 1997 og genoptaget i 2003 for en

Læs mere

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed.

Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i. i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og -tvvirksomhed. Radio- og tv-nævnet Efteråret 2015 rtv@kulturstyrelsen.dk Ansøgningsvejledning til støtte til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokalradio- og tvvirksomhed (uddannelsespuljen) Baggrund

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Andrea Oplysninger om båden mangler. Kontaktperson: Ole Wilken Andreasen, Vængevej 7 D, 3390 Hundested. Tlf. 47983339

Andrea Oplysninger om båden mangler. Kontaktperson: Ole Wilken Andreasen, Vængevej 7 D, 3390 Hundested. Tlf. 47983339 Træf fjordens træbåde 2006 i Frederikssund Tilmeldte både Absalon Bygget i Frederikssund i 1903 til en fisker i Lynæs. Den er knap 40 fod lang og har været brugt til sildefiskeri. Om efteråret blev den

Læs mere

Et kunstprojekt i praksis

Et kunstprojekt i praksis 1 Et kunstprojekt i praksis Organisation, proces og ansvarsfordeling Om roller og ansvar Statens Kunstfond Statens Kunstfond er tilskudsyder og indgår i styregruppen for kunstprojektet. Statens Kunstfond

Læs mere

Status på projekt nyt misionshus

Status på projekt nyt misionshus Status på projekt nyt misionshus Generalforsamling Hvide Sande IM 18/3-2015 Et projekt der skal være Gud til ære & os til gavn Status på projekt nyt misionshus 18.03.2015 1 Tilbageblik 2010 De første drøftelser

Læs mere

Træf fjordens Træbåde 18.-20. august 2006 Frederikssund

Træf fjordens Træbåde 18.-20. august 2006 Frederikssund Træf fjordens Træbåde 18.-20. august 2006 Frederikssund Arrangører: Skibslauget Sommerflid og Museet Færgegaarden Velkommen til Træf fjordens Træbåde 2006 i Frederikssund. Hermed følger lidt praktiske

Læs mere

Købskontrakt. (handel mellem private med brugt båd)

Købskontrakt. (handel mellem private med brugt båd) Købskontrakt (handel mellem private med brugt båd) Dansk Sejlunion og Bech-Bruun Advokatfirma håber, at dette udkast kan være til gavn for foreningens medlemmer i forbindelse med indgåelse af aftale om

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg

Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg Bestyrelsessammensætningen på Museum Skanderborg 1 Indhold 1. Indledning 2. Bestyrelsens sammensætning 3. Repræsentantskab 4. Kontaktudvalg 5. Valg til Bestyrelsen 6. Kontaktudvalg og forretningsorden

Læs mere

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Referat T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde 6 2011/2012. Dato: 4. marts 2012 i København. Deltagere: Poul Erik Clausen, formand (PEC), Nis-Edwin List-Petersen, næstformand (NELP), Egon Hansen,

Læs mere

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers.

museum, der er blevet til ved storisk Museum Museum Østjylland anden forskning har er kommu- Randers. Vedtægter for Museum Østjylland Randers/ /Djursland 1. Navn og ejerforhold, art og status 1..1. Museum Østjylland Randers/Djursland er et statsanerkendt kulturhistorisk museum, der er blevet til ved en

Læs mere

Konserveringscentret i Vejle

Konserveringscentret i Vejle Vedtægter for den selvejende institution Konserveringscentret i Vejle 1. Navn og hjemsted Den selvejende institutions navn er Fonden Konserveringscentret i Vejle. Dens hjemsted er Vejle Kommune. 2. Fondens

Læs mere

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 26. februar 2014 kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe.

Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 26. februar 2014 kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe. Nibe Ældreboligselskab Referat af ordinært organisationsbestyrelsesmøde, onsdag den 26. februar 2014 kl. 13.30, i fælleshuset, Munchs Vej 7 i Nibe. side 1 Godkendelse af referat... 2 2 Nibe Ældreboligselskab...

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Julsøfonden. Regler for Julsøfonden pr. 1. maj 2007

Julsøfonden. Regler for Julsøfonden pr. 1. maj 2007 Fundats for Julsøfonden Fondens formål er at: 1. støtte køb og forbedring af ejendomme, herunder lederuddannelsescentre, sommerlejre, kredshuse, lejrhytter og grunde. 2. støtte køb og forbedring af både

Læs mere

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger Arne Høi, Arkitekt MAA, Centerleder ved Center for Bygningsbevaring i Raadvad Adjungeret Professor ved Arkitektskolen Aarhus Hvad skal man vide, nå

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred

Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1. Stiftelse Vedtægt for Fonden Geopark Odsherred 1.1. Fonden Geopark Odsherred er stiftet af Odsherred Kommune. 1.2. Der er ikke tillagt stifteren, væsentlige gavegivere/bidragsydere eller andre særlige

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande

Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Teknologiundersøgelse af mulighederne for landbaseret lodsning i danske farvande Søfartsstyrelsen udbyder en undersøgelse af, om der kan foretages landbaseret lodsning i danske farvande med en tilsvarende

Læs mere

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING

DAGSORDEN GENERALFORSAMLING DAGSORDEN Valg af Dirigent Formandens Beretning Regnskab for Søfartsteknisk Forening Valg af bestyrelse: På valg er: Niels Prip ønsker genvalg Carsten Manniche ønsker genvalg Michael Prehn ønsker genvalg

Læs mere

V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden.

V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden. V E D T Æ G T E R V E D T Æ G T E R F O R KLITTENS BORGERFORENING 1. Foreningens navn er KLITTENS BORGERFORENING. 2. Foreningens hjemsted er Ringkøbing-Skjern kommune, og adressen er c/o formanden. 3.

Læs mere

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Meddelelser fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR Registrering af separation og forældremyndighed i CPR begyndte den 27. maj 2004. Registrering af separation og forældremyndighed

Læs mere

Lokaludvalgenes puljer

Lokaludvalgenes puljer Lokaludvalgenes puljer At arbejde med evalueringen På de næste sider skal du evaluere det projekt, som du har fået støtte til. Du vil blive bedt om at vurdere og beskrive, hvordan projektet efter din opfattelse

Læs mere

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt. Æ Kassehus Glyngøre Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 149 Offentligt Æ Kassehus Glyngøre Projekt beskrivelse Projekt titel: Projekt deltagere: Æ Kassehus Glyngøre Borger & Erhvervs forening Projekt

Læs mere

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl.

Vragdel 4 er det ene af de to vragstykker, som ved første besigtigelse kunne tolkes som dele af styrbord agterskib, der løber ud i et agterspejl. Han Herred Havbåde Bagbord skibsside Morten Gøthche, Mathilde Højrup og Thomas Højrup marts 2011 Allerede ved den første besigtigelse viste det sig, at der var drevet et syv bord bredt og 8 meter langt

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Historien om Strandingsmuseet

Historien om Strandingsmuseet Historien om Af Gert Normann, talsmand for s Venner bygger primært på fundene fra de to britiske orlogsskibe, HMS St. George og HMS Defence, som forliste ved Thorsminde juleaften 1811, hvorved næsten 1400

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Museum Østjylland AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014.

Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslag til vedtægtsændringer for FBL-Hjørring fremsat på generalforsamlingen november 2014. Forslaget læses i kolonnen til venstre. I kolonnen til højre findes de gældende vedtægter, men ikke hele vejen

Læs mere

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense

Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage

Læs mere

SLUTSEDDEL. Handel med brugt båd mellem private (kontantsalg)

SLUTSEDDEL. Handel med brugt båd mellem private (kontantsalg) SLUTSEDDEL Handel med brugt båd mellem private (kontantsalg) Dansk Sejlunion håber, at dette udkast kan være til gavn i forbindelse med indgåelse af aftaler. Der kan naturligvis være individuelle forhold,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet.

Indeks. 1 Navn, hjemsted og formål. 2 Optagelses kriterier. 3 Medlems forpligtigelser. 4 Eksklusion. 5 Bestyrelsen. 6 Sekretariatet. Vedtægter for Indeks 1 Navn, hjemsted og formål 2 Optagelses kriterier 3 Medlems forpligtigelser 4 Eksklusion 5 Bestyrelsen 6 Sekretariatet 7 Møder 8 Foreningens forpligtigelser 9 Generalforsamlingens

Læs mere

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE

FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE FJORDENS DAG 2014 SPONSORSAMARBEJDE DET ER HELT NATURLIGT at bidrage til Fjordens Dag Siden 1991 har Fjordens Dag sat fokus på miljøet i de fynske fjordområder. I dag er Fjordens Dag et af Danmarks største

Læs mere

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi

Kulturarvsenheden. Administrationsstrategi Kulturarvsenheden Administrationsstrategi Gennem Museumsloven er kommuner og museum forpligtet til at samarbejde omkring plansags- arbejde, såsom kommuneplaner, lokalplaner, VVM-redegørelser, byggesager,

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00.

STRANDPARKENS BÅDELAUG, ISHØJ HAVN 2635 ISHØJ. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. REFERAT FRA GENERALFORSAMLING TIRSDAG DEN 19. MARTS 2013 kl. 19.00. GENERALFORSAMLINGEN BLEV AFHOLDT I KLUBHUSET Punkt 1 Punkt 2 Valg af dirigent og evt. stemmetællere. Michael Johansson blev valgt som

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere