Det bevidste og det ubevidste

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det bevidste og det ubevidste"

Transkript

1 december årgang Dansk Psykolog Forening Det bevidste og det ubevidste Kan folk fortælle, hvad de oplever ubevidst? Kan mennesker i vegetative tilstande kommunikere? En enhed under Aarhus Universitet går tæt på bevidstheden. Side 4

2 Leder Møde i lobbyen Kontrasten er slående. Det lille, smagfuldt indrettede kontor på Christiansborg danner rammen om en drøftelse af de enorme problemstillinger, der ligger for an os i et syndigt rod. Her er vi trådt indenfor to repræsentanter (lobbyister) for Dansk Psykolog Forening for at mødes med et af Folketingets medlemmer. Mødeemnet handler om, hvordan vi bedst tilrettelægger behandlingen af de mange børn og voksne, der i dag ikke får det tilbud om behandling, vi fagligt kan præstere. Vores opgave er at præsentere troværdige og realistiske løsninger på de problemer, der er klart erkendt af vores lovgivere. Opgaven er ikke nem, for økonomien er stram. Er det muligt at placere nogle af de mange behandlingsopgaver hos primære sundhedspersoner eller måske i den primære sektor? lyder et spørgsmål. Ja, må vi svare, der er mange muligheder, og rammen er ikke det afgørende. Det vigtige er, at den rette fagperson er på rette sted. Enhver psykolog ved, hvor betydningsfuldt for processen det er, at opgaven er klar, og at man selvfølgelig er enige om den. Det gælder både i forholdet mellem kunde eller klient og psykolog og i forholdet mellem den politiske opdragsgiver og fagpersonen. Kortet skal være et sandfærdigt billede af virkeligheden, ellers farer man vild. Der er en verden uden for vores fag, som vi aldrig kan (tillade os at) se bort fra: den handler om økonomi og om ikke-faglige prioriteringer. Vores metoder har gennemgået en stærk udvikling, og måske er vi kommet i en situation nu, hvor vi faktisk er i stand til at løfte opgaver, samfundet blot ikke har råd til at tilbyde. Som borgere og brugere af det offentlige system har vi interesse i, at samfundet holder måde med økonomien. Et af verdens højeste skattetryk hos verdens lykkeligste folk. I demokratiet får ingen helt og holdent, hvad de vil have, og alle kan ende med at være utilfredse, hvis den endelige beslutning bliver et hverken-eller. Demokratiet har imidlertid en række goder, vi nødig vil undvære blandt andet den at bringe os under det positive pres, at vi må sætte os i modpartens sted. Det lærer os at tænke og handle kreativt, hvad der ikke mindst i svære tider kan være god brug for. Hvis vi bevæger os tilbage til mødet på Christiansborg, er det i sig selv et stykke demokratisk realpolitik. Hvordan kan vi (foreningen, psykologerne) positionere os, når ressourcerne ikke er uudtømmelige? Hvor kan vi møde modparten, når det ikke kan ske på den bane, vi allerhelst vil spille på? Den politiker, vi mødes med, har præcis de samme overvejelser: Hvordan kan jeg komme dem i møde, selv om jeg så må forlade min position. Det er ærligt politisk håndværk, der rækker ud efter de mulige løsninger, selv om ordet lobbyisme har den der klang Eftersom Dansk Psykolog Forening vil spille med og skabe politiske resultater, må vi koble vores indsats i det officielle systemer sammen med de forhandlinger, vi fører uofficielt. Det i sig selv er selvfølgelig hverken nyt eller odiøst. I lette såvel som svære tider må vi vænne os til at dyrke de uofficielle kontakter intenst sådan som det igen skete hin dag på Christiansborg. I traditionel forstand vandt vi ikke en sejr, men befæstede en nyttig kontakt. Det i sig selv er ikke noget dårligt udbytte at et slotsbesøg i København. Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Rebecca Savery Trojaborg, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Design og produktion: Mediegruppen A/S Tryk: JørnThomsen/Elbo A/S Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forsidefoto: Ulrik Samsøe Figen Jobannoncer 2010 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2010: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 1 3/ /1 2 17/1 4/2 3 31/1 18/2

3 På job i 33,4 år Danske psykologer arbejder færre år og tjener færre penge end jurister, læger og økonomer nemlig lidt mere end en elektriker. Det viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdsliv Af Bille Sterll En dansk psykolog arbejder i gennemsnit 33,4 år i løbet af sit arbejdsliv. Det er noget mindre end juristen, som arbejder 38,5 år, lægen med 38,9 år og økonomen, der tilbringer hele 39,4 år på jobbet. Dermed ligger psykologer blandt de ti faggrupper, der arbejder mindst i løbet af et liv men dog langt over fx de ufaglærte, datateknikkerne og mediegrafikerne. Tallene fremgår af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som har regnet på arbejdstid og indtægt over et liv fra 18 til 80 år for 58 forskellige professioner og uddannelsesgrupper. Økonom i AE, Mie Dahlskov Pihl, som har lavet analysen, kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor psykologerne i statistikken arbejder mindre end læger og jurister. - Psykologerne bliver ikke senere færdige med deres uddannelse end studerende på statskundskab og økonomi. Faktisk kommer psykologerne hurtigere gennem uddannelsen end humanister generelt. I gennemsnit er alle færdige, når de er 28 år, mens en tredjedel allerede er gennem uddannelsen som 27-årige, siger hun. ring kan være, at andre faggrupper i statistikken, som psykologer er puljet med, trækker ned. - Vores beregninger er baseret på tal fra Danmarks Statistik, hvor psykologerne er grupperet sammen med blandt andre antropologer, sociologer og etnografer. De kan godt forrykke billedet, mener Mie Dahlskov Pihl. I statistikken tæller psykologer med egen praksis som fuldtidsansatte. Selv om vi holder af drømmen om den ufaglærte millionær, taler tallene et tydeligt sprog: Chancen for at score kassen vokser med uddannelsen. Og dem med de længste uddannelser tjener i det store og hele bedst. Psykologer har en livsindkomst på 13,2 mio. kroner, mens økonomer, læger og civilingeniører tjener over 20 mio. kroner i løbet af livet. Til sammenligning tjener elektrikeren 12,7 mio. kroner, mens sosu-assistenten tjener 8,5 mio kroner. Bille Sterll, journalist, Dansk Psykolog Forening Lange uddannelser giver mest - En mulig forklaring er, at psykologer i optællingsåret har været hårdere ramt af ledighed end andre. En anden forkla- Fakta Mindst & Mest De arbejder mindst (Arbejdsår i gennemsnit) 26,9 Ufaglærte 27,7 Konservatorer, musikere 27,8 Skuespillere, producere 30,1 Tandklinikassistenter 30,9 SOSU-hjælper, plejehjemsassistenter 31,4 Datateknikere 31,9 Erhvervssprog 32,1 Multimediedesignere, tolke 32,5 Kosmetikere, frisører 33,2 Mediegrafikere, fotografer 33,4 Psykologer, sociologer De arbejder mest (Arbejdsår i gennemsnit) 39,3 Dyrepassere, landmænd 39,4 Økonomer, civiløkonomer 39,7 Politibetjent, fængselsbetjent Smede, procesoperatører 40,2 Diplomingeniører 40,6 Industrioperatører, støbere 40,8 Datamatiker- og merkonomer Tømrere, bygningsmontører 41,4 Ph.d./forskere 41,9 Mekanikere 42,1 Elektrikere, el-montører 42,8 Agrarøkonom, landbrugstekniker De tjener mest (Mio. kr. i løbet af livet) 13,9 Bygningskonstruktør, humanist, teolog 14,4 Arkitekt 15,1 Dyrlæge 16,5 Matematiker, fysiker 16,7 Ph.d./forsker 17,8 Tandlæge, farmaceut 19,8 Jurist, politolog 20,4 Civilingeniør 21,3 Læge 21,6 Økonom, civiløkonom *) Psykologer, sociologer m.fl. tjener i snit 13,2 mio. kr. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Læs hele analysen på Psykolog nyt

4 BEVIDSTHED er smagen af kaffe Forskning Af Charlotte Juul Sørensen Man kan studere bevidsthed i detaljer ved at spørge folk, hvad de oplever. Det viser dansk og international forskning, som giver både større teoretisk forståelse og ideer til ny behandling. Kan folk fortælle, hvad de oplever ubevidst? Kan mennesker i vegetative tilstande kommunikere? Ja, mener professor Morten Overgaard, leder af CNRU, Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aarhus Universitet. Han forsker i bevidsthed og mener, at man skal spørge folk direkte om, hvad de oplever. Det giver viden og åbner for nye måder at hjælpe folk med blandt andet hjerneskade. Allerede i studietiden gik Morten Overgaard i gang med at undersøge bevidsthed ved at spørge folk om, hvad de oplevede. Sammen med studiekammeraten Thomas Ramsøy 4 Psykolog nyt

5 fotos: Ulrik Samsøe Figen lede af det, de havde set, og fjerde kategori, at de havde set det helt klart og tydeligt. Når personerne så blev bedt om at gætte på, om de havde set en given figur eller ej, hang deres evne til at gætte rigtigt nøje sammen med, hvor tydeligt de havde set figuren. Resultatet er senere blevet gentaget med mere forfinede metoder, og det sætter spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af subliminal perception. Det er en udbredt opfattelse, at meget af vores perception foregår uden for bevidstheden. Tidligere undersøgelser har nemlig vist, at folk var i stand til at gætte meget korrekt på, om de havde set en genstand, selv om de svarede nej til, at de havde set den. Man mente altså, at folk på en eller anden måde har opfattet genstanden uden at være bevidst om det. Men i de undersøgelser havde forsøgspersonerne kun mulighed for at svare ja eller nej til spørgsmålet om, hvorvidt de havde set noget. I Morten Overgaard og Thomas Ramsøys undersøgelse lavede forsøgspersonerne selv en langt mere detaljeret beskrivelse af deres oplevelser, og så forsvandt fænomenet subliminal perception. Det, forsøgspersonerne slet ikke havde nået at se, kunne de heller ikke gætte. Kommunikation med vegetative patienter I nogle tilfælde kan man altså få ny viden ud af at spørge folk direkte, hvad de oplever. Andre gange er det sværere, fordi folk ikke kan svare. Det gælder fx vegetative patienter. De udviser ikke nogen form for reaktion, hverken hvis man taler til dem eller påvirker dem fysisk. Derfor må man spørge dem på andre måder, og her kan moderne scanningsmetoder komme til hjælp. I et EU-projekt, som Morten Overgaard har koordineret, har en gruppe forskere i Liège scannet raske forsøgspersoner, mens de forestillede sig, at de gik rundt i deres eget hus, og bagefter at de spillede tennis. De to forestillinger gav helt forskellig neural aktivitet, som man kunne se på scanningsbillederne. Så gentog forskerne forsøget med en vegetativ patient og udsatte hende for nøjagtig det samme forsøg. De behandlede hende som en rask person, forklarede hende om forsøget, lagde hende i scanneren og bad hende forestille sig, at hun henholdsvis gik rundt i sit eget hus eller spillede tennis. Patienten reagerede på nøjagtig samme måde som de raske forsøgspersoner. Hendes neurale aktivitet var identisk med de raske personers, og der var tydelig forskel, alt efter hvad hun forestillede sig. - Hun kunne på den måde kommunikere. Hun vidste, hvornår hun skulle gøre det ene og det andet. Hun må have forstået hele situationen, og at hun var med i et forsøg. Når de raske forsøgspersoner med samme aktiveringer kunne rapportere bevidste forestillingsbilleder, kunne man så ikke forlavede han en undersøgelse af subliminal perception, dvs. ubevidst opfattelse. - Vi viste raske forsøgspersoner nogle simple geometriske figurer med korte præsentationstider. Noget var helt umuligt at se, andet havde de god tid til. Og så skulle de selv forsøge at skalere deres oplevelse, forklarer Morten Overgaard. Uafhængigt af hinanden var forsøgspersonerne ret enige om en skala med fire kategorier for deres oplevelse. Første kategori var, at de slet ikke havde set noget. Anden kategori var, at de havde oplevet et eller andet, men ikke kunne sige, hvad det var. Tredje kategori, at de havde et næsten klart bil- Psykolog nyt

6 FAKTA Læs mere Interesserede kan finde mere om de beskrevne emner her: - Overgaard, M., Rote, J., Mouridsen, K., Ramsøy, T.Z. (2006): Is conscious perception gradual or dichotomous? Consciuosness and Cognition, 15, Overgaard, M., Fehl, K., Mouridsen, K., Cleermans, A. (2008): Seeing without seeing? Degraded conscious vision in a blindsight patient, PloS ONE, 3, 8, Overgaard, M. (2009): How can we know if patients in coma, vegetative state or minimal conscious state are conscious? Progress in Brain Research, 177, Overgaard, M., Overgaard, R. (2010): Neural correlates of contents and levels of consciousness. Frontiers in Psychology, 1, 1-3. Kontakt: Web: Mail: mode, at hun også var bevidst? spørger Morten Overgaard. Han mener, at undersøgelsen stiller spørgsmål ved den metode, man sædvanligvis bruger til at vurdere mennesker med nedsat bevidsthedsniveau. Det sker nemlig ved at se på deres ydre reaktioner. Men denne person udviste altså en form for bevidsthed, selv om hun var ude af stand til at reagere på henvendelser i øvrigt. Derfor er Morten Overgaard og hans kolleger ved at foreslå en ny model for vurdering af den slags patienter. Resultaterne anvendes i praksis Resultaterne fra undersøgelsen i ubevidst perception har Morten Overgaard selv anvendt til en patient med såkaldt blindsight, der findes hos mennesker med visse former for hjerneskade. Patienterne siger, at de er blinde i hele eller dele af synsfeltet, men de er alligevel i stand til med meget stor præcision at gætte på, om de har fået forevist en given genstand. Morten Overgaard undersøgte en patient med blindsight i en fjerdedel af synsfeltet og fandt ud af, at hun rent faktisk så ting ganske svagt også i det blinde del af synsfeltet. Og hen- Forskning på tre ben Neuropsykologi, filosofi og hypnose under samme tag udvikler forskningen. Man kan afklare begreberne, studere dem og bruge den nye viden i praksis på en og samme gang. Al forskning i CNRU foregår ud fra den grundtanke, at udvikling af begreber, forskning i grundlæggende psykologiske mekanismer og klinisk anvendt forskning skal gå hånd i hånd. - Det er en mærkelig opdeling af verden, at der er noget, der hedder grundforskning, og noget, der hedder klinisk forskning. Alle studier udforsker jo samme verden. Derfor vil jeg gerne omtænke den adskillelse. Det samme gælder over til det mere filosofiske og konceptuelle, som også lever et meget isoleret liv. De begreber, vi har om fænomener som opmærksomhed og bevidsthed, er meget flertydige og brugt løsagtigt. Nogle problemer løses bedst ved at blive klar over, hvad begreberne betyder, siger Morten Overgaard. Den indstilling afspejler sig i forskningscentrets faglige sammensætning. Foruden neuropsykologer rummer det en filosof, en hypnotisør med baggrund som forsker i geologi og en forskningsingeniør, og i det daglige arbejde skelner de ikke mellem, hvilken baggrund folk har. På den måde kommer alle forskerne omkring både de teoretiske og praktiske sider af emnerne. Forskningen skal dog stadig oversættes til klinisk praksis. CNRU samarbejder med Hammel Neurocenter om den opgave, men Morten Overgaard opfordrer også andre klinikere til at tage udfordringen op. - Jeg tror, det er vigtigt, at man som kliniker ser sig selv som en person, der har en indfaldsvinkel til præcis det samme felt som forskeren. Opsplitningen gør, at forskeren ikke opfanger klinikerens behov og sætter ting op på en helt urealistisk måde. Og klinikeren vil ikke opdage, hvad der er potentialet i at lege med tingene og undersøge det systematisk. Det er vigtigt at prøve nye ting af og se, hvordan det virker. Jeg tror meget god forskning og meget god behandling opstår på den måde, siger Morten Overgaard. cjs 6 Psykolog nyt

7 des evne til at gætte, om hun havde set en ting, hang nøje sammen med, hvor tydeligt hun havde oplevet den. Mekanismen er altså ikke spor mystisk, men følger nøjagtig samme mønster, som det Morten Overgaard og Thomas Ramsøy fandt i deres undersøgelse af subliminal perception. - Det var interessant, at vi kunne gøre patienten opmærksom på, at der fandtes vage oplevelser i det blinde felt, som hun kunne bruge til at orientere sig efter. Og her ligger måske grundlaget for en behandling, siger Morten Overgaard. Også resultaterne fra undersøgelsen med den vegetative patient er blevet brugt i praksis. En gruppe forskere i England har kommunikeret med vegetative patienter ved at lægge dem i en scanner og bede dem tænke på tennis for ja og at gå rundt i huset for nej. På den måde har patienterne svaret på faktuelle spørgsmål. Viden skal baseres på forskning For Morten Overgaard er det vigtigt, at vores tilgang til bevidsthed er baseret på undersøgelser og ikke på antagelser. Og det mener han generelt at forskningen har forsømt. I stedet har man studeret folks adfærd og lavet teoretiske antagelser om deres bevidsthed. Folk med nedsat bevidsthed som for eksempel vegetative patienter har man vurderet på baggrund af deres evne til at reagere. Folk med hjerneskade har man vurderet ud fra deres evne til at løse bestemte opgaver. - Jeg bruger begrebet bevidsthed identisk med begrebet oplevelse. For eksempel følelsen af stolen under dig eller smagen af kaffe. Hvad som helst, som du kan opleve, uddyber Morten Overgaard. Det mener han sagtens man kan studere direkte. Men det kræver, at man udvikler og forfiner metoderne til at spørge folk, hvad de oplever. Charlotte Juul Sørensen, cand.psych., journalist Grundforskning giver idé til ny behandling Forskning har vist, at hypnose kan påvirke hjernens aktivitet. CNRU afprøver, om det kan hjælpe mennesker med hjerneskader. Forskerne på CNRU arbejder med, hvordan grundforskning kan anvendes i praksis. De er blandt andet blevet inspireret til at udvikle en ny behandling af mennesker med hjerneskade. Udgangspunktet er scanningsstudier, der har vist, at man under hypnose kan påvirke hjernen til at ændre sin aktivitet i specifikke områder. Hvis man viser forsøgspersoner et billede i farver og beder dem se billedet, som om det var sort-hvid, er hjernens aktivitet uændret. Hvis man derimod beder dem om det samme under hypnose, nedsættes aktiviteten i den del af hjernen, der har at gøre med opfattelsen af farver. Undersøgelsen gav forskerne ideen til at undersøge, om hypnose kan hjælpe mennesker, der har problemer med arbejdshukommelsen som følge af en hjerneskade. De kan fx have svært ved at koncentrere sig, huske og organisere tilværelsen. Foreløbig har en pilotundersøgelse vist, at hypnose rent faktisk kan bedre disse menneskers arbejdshukommelse også uden for hypnosen. Nu er forskerne i gang med en stor undersøgelse, der gerne skal munde ud i en behandlingsprotokol. cjs Psykolog nyt

8 tegninger: Anna, 5 år Et SPROG der kan udvikles Børns tegnesproglige udvikling er et vigtigt tema i fx psykologisk klinisk arbejde og forskning. Her behandles det ud fra traditioner og retninger og med blik for det sprog og den kultur, tegningerne også er et spejl på. Tegninger Af Grete Binger Der har været interesse for børn og deres tegninger, siden Rousseau i 1700-tallet satte lys på barndommen. Tidligere var børn anskuet som ufærdige små voksne, men med sit banebrydende værk Emile ou l Éducation fra 1762 satte Rousseau barndomsparadigmet på dagsordenen. Der har siden været mange anskuelser på børn og opdragelsen af dem, ligesom der har været mange anskuelser på børns tegninger. Interessen for børns tegninger i forskning og undervisning har gennem tiderne været meget svingende, men om tegnetolkningstraditionen lever sit eget isolerede liv inden for dele af retspsykiatrien og klinisk psykologisk praksis, som Else Marie Bech i sin artikel Et sprog der kan læres (Psykolog Nyt 18/2010) giver udtryk for, må være op til andre at vurdere. Imidlertid må man konkludere, at når uddannelsesinstitutionerne generelt ikke har opmærksomheden rettet mod et så vigtigt emne som børns tegnesproglige udvikling, er det forståeligt, at der ikke er megen blæst om det. Med det udgangspunkt vil jeg her tage de temaer op, der gælder børns tegninger som et universelt sprog, samt børns tegninger og den kulturelle påvirkning. Endvidere vil jeg se på, at forskellig opfattelse af børns tegninger kan anskues som en paradigmediskussion, og til slut anskue børns udvikling og følelser set i deres tegninger. Tegning som universelt sprog Karen Vibeke Mortensen skriver i Børnetegning Udvikling og udtryk (1971), at man kan vælge at betragte en tegning ud fra mange forskellige synsvinkler (s. 48), ligesom hun påpeger, at man kan imidlertid ikke nøjes med at betragte hver enkelt tegning isoleret, men den må sammenlignes med andre og indordnes i et kontinuum, der spænder fra det helt lille barns første kradserier til det voksne individs arbejder. (s. 8). Hermed sætter hun børns tegninger ind i et udviklingsperspektiv. Sammesteds hedder det, at der langt fra er enighed om, hvilke informationer man egentlig kan hente i tegninger. Der er to divergerende hovedopfattelser, hvor tilhængere af den ene hævder, at teg- 8 Psykolog nyt

9 modelfoto: colourbox ning først og fremmest er udtryk for børnenes intellektuelle modenhed, mens repræsentanterne for den anden ser tegning som et udtryk for hele personligheden, altså kognitive såvel som emotionelle aspekter (s. 47). Når det gælder børns frie tegninger, vurderer Karen Vibeke Mortensen (s. 65), at de er ikke mere frie, end at de er bestemt af både ydre og indre årsager. Naturligvis bør man ikke underkende betydningen af ydre faktorer. Børnene kan være påvirkede af, hvad de har set i fjernsynet aftenen før, eller af, hvad de beskæftiger sig med i formningstimerne i skolen. På bestemte alderstrin nærer de forkærlighed for bestemte emner, og der kan gå mode i at tegne visse motiver i fx en skoleklasse i en vis periode. (s. 66) Følelser udtrykkes mere umiddelbart i billeder end i ord, da tegninger er tættere forbundet med følelseslivet, end når de omtolkes til ord. Dette er for mig en selvfølge, som den neuroaffektive teori så fint beskriver, idet tegning grundlæggende kan anskues som bevægelser, der udtrykkes og synliggøres på papir. Disse bevægelser udtrykker barnets oplevelser indre og ydre som de har erfaret gennem deres første levemåneder og -år, inden de begynder at skrible. Alle børn over hele verden udtrykker sig gennem deres bevægelser, og har de mulighed for at gøre det med farver på papir, begynder de at skrible. Senere begynder de at sætte ord på og fortælle, hvad de skribler sproget er således sekundært, ligesom alle børn også fortsætter med at tegne kopf-füssling er eller haletudsemænd også dette er universelt. Først herefter begynder barnet at udvikle mere faste skemaer for fx mennesker, huse og træer. Heller ikke disse tegninger svarer i form og farve til de visuelle indtryk, barnet får ved at iagttage sine omgivelser, for i denne tidlige bar- Psykolog nyt

10 nealder tegner børn, hvad de ved, og ikke hvad de ser og hvert enkelt barn gennemløber sin egen individuelle udvikling afhængig af biologiske anlæg og ydre indtryk, stimulation og muligheder. Den kulturelle faktor Tidligere mente man, at de klassiske test som fx Goodenough s Draw a man kunne anvendes universelt, fordi holdningen dengang har været, at når mennesker i store træk ser ens ud verden rundt, må børns persontegninger kunne sammenlignes universelt som et direkte udtryk for barnets evne til at gengive perceptuelle erfaringer. Endvidere var det grundlæggende rationale i testen, at jo flere realistiske detaljer mennesketegningen indeholdt, desto mere intelligent var barnet. Dette har senere vist sig ikke at holde stik, idet børn gennemløber deres egen individuelle udvikling, og denne udvikling er afhængig af sansninger, relationelle forhold, oplevelser m.m. Personlighed og følelsesmæssig tilstand kan tolkes i barnets tegninger, fordi barnet projicerer sine egne indre kropslige og følelsesmæssige oplevelser ind i tegningen og her er det omgivende samfunds billedkultur selvfølgelig en faktor, som barnet er påvirket af og derved også har indvirkning på motiverne i barnets tegninger. Alle børn over hele verden skribler, og det er universelt, at børn udtrykker sig gennem deres bevægelser på papir, og at følelser udtrykkes gennem bevægelser. Derfor er det for mig indlysende, at vi projicerer vores følelser ud i vores omverden og dermed også kan projicere vores følelser på papir. Billedkulturen er en faktor, som får indvirkning på de motiver, barnet tegner, og jo ældre barnet er, desto større indvirkning har billedkulturen på de tegnede motiver. Det kan godt være, at man tidligere har ment noget andet, men mon ikke det er en holdning, der er helt passé ligesom meget andet i de klassiske teorier? Kälvesten og Ödman (1979) foretog i sin tid en undersøgelse med ca årige børn fra fem lande (Sverige, Spanien, Algeriet, Israel, Etiopien). De undersøgte her, hvordan disse børn fra vidt forskellige kulturer tegnede og tænkte på det aktuelle tidspunkt. Deres konklusion var, at de svenske børn virkede etablerede i deres egen alder, hvor børnene i de andre kulturer virkede mere familiebundne med alt hvad det kan indebære, og at de i højere grad accepterer de officielle normer i det miljø, der omgiver dem (min oversættelse). Om dette stadig er tilfældet, mener jeg ikke der er nutidig forskning om? En anden konklusion var, at det er svært at bedømme menneskebilledet, når mange af børnene var så uvante med at tegne (min oversættelse) hvilket jo heller ikke kan undre. Billedkulturen er en faktor, som får indvirkning på de motiver, barnet tegner, og jo ældre barnet er, desto større indvirkning. For mig er det en selvfølge, at motiverne i børns tegninger er dybt påvirket af deres nære relationer og den omgivende kultur. De er således påvirket af den billed- og tegnekultur, børnene vokser op i og derfor kan tegningerne på ingen måde fortolkes uden at medtænke den kulturelle prægning af de nære relationer såvel som af den billedkultur, der omgiver dem. 10 Psykolog nyt

11 Pædagogik eller psykologi Om man skal undervise barnet i at tegne, er et pædagogisk spørgsmål, men måden barnet udtrykker sig på i sin tegning, kan efter min mening være psykologisk interessant i forståelsen af det hele barn. Når Else Marie Bech i sin artikel (2010) skriver, at børn skal lære at tegne, ligesom man skal lære børn at skrive bogstaver, mener jeg, hun udtrykker en opfattelse af, at barnets tegning kan opfattes som barnets vindue ud imod sin omverden. Kelly beskriver i sin undersøgelse Uncovering the history of children s drawing and art (2004) forskellige måder siden 1700-tallet at anskue børnetegninger på. Hun foretager en historisk gennemgang af forskellige opfattelser af børnetegninger og beskriver to konkurrerende holdninger, som hun kalder det æstetiske vinduesparadigme og det psykologiske spejlparadigme. Ifølge Kelly opfattes barnets tegning inden for vinduesparadigmet som barnets realitet målet i sig selv. Børns kunst tjener som et vindue mod verden med henblik på at synliggøre dette fragment af verden, en objektiv reproduktion af realiteten, som i sit udtryk indeholder den fulde mening. Min opfattelse er, at det æstetiske vinduesparadigme i mange år har præget og fortsat præger pædagogik og undervisning, og at Viktor Lowenfeld (1971) var en klassisk repræsentant for denne retning. Ifølge det psykologiske spejlparadigme, som beskrives sammesteds, afspejler børns tegninger de psykiske processer inde i barnet, og tegningen opfattes som et middel til at finde sandheden om barnet. Den psykologiske basis for dette synspunkt ligger inden for den psykodynamiske forståelsesramme. Jeg vurderer, at holdningerne inden for det psykologiske spejlparadigme kan opdeles i flere spektre af forskningstraditioner, hvor blandt andre Karen Vibeke Mortensen repræsenterer en holdning om, at man kan tolke børns udvikling gennem deres tegninger men også at følelsesmæssige aspekter kan påvirke barnets udtryk i tegningen. Det er netop disse følelsesmæssige aspekter, der fokuseres på i den tradition, som Center for Analyse af Børnetegninger repræsenterer. En anden holdning inden for det psykologiske spejlparadigme har endnu mere fokus på det projektive aspekt i tegninger og anvender disse i terapeutiske sammenhænge, hvor terapeut og klient i samarbejde finder forståelse i klientens tegninger, sådan som Lise Maj Jensen (2010) gør rede for i sin artikel Synet på børns tegninger. Hvad børns tegninger fortæller Nutidens børn lever i et massivt inferno af billedindtryk, fra de slår øjnene op om morgenen, til de lukker dem igen efter en lang dag, og selvfølgelig er de påvirkede af alle dagens begivenheder, billeder, tegneserier, tegnefilm osv. og selvfølgelig er børn kulturelle væsener. Børns tegninger er på nogle måder ens, men også meget forskellige, alt efter om de er tegnet i dag eller for ti eller hundrede år siden. Samtidig er holdningen til børn ændret, ligesom psykologien er revideret og pædagogikken derfor også er ændret alt andet er utopi. Når børn tegner, kan man se den enkelte tegning som et øjebliksbillede, og én enkelt tegning behøver ikke at udtrykke barnets opfattelse af verden. Men hvis man ser en række af barnets tegninger indsamlet over tid, har man efter min mening en ganske fin indfaldsvinkel til barnets oplevelse af sin verden kognitivt og emotionelt. Psykolog nyt

12 Den viden, man som psykolog kan få ved at betragte barnets tegninger, kan give flere facetter til den øvrige viden, man samler i forbindelse med en klinisk undersøgelse med barnet. De bevægelser, der ligger bag streger og farvelægning, udtrykker barnets følelser, og hvordan barnet udfylder papiret, mener jeg kan give oplysning om barnets oplevelse af sin væren i verden og i sine relationer. Motiverne, barnet vælger at tegne, kan så tolkes i mange retninger. Her er det vigtigt at fastholde, at der ikke findes facitlister, men for at få en fornemmelse af det hele barn er det vigtigt at have oplysninger om, hvilken kontekst tegningerne er opstået i og i denne sammenhæng er det lige så nødvendigt, at den tolkende eller analytikeren er sig meget bevidst, hvor meget han projicerer sig selv ind i sin tolkning! For mig er det således et faktum, at småbørn over hele verden skribler og pludrer, mens kulturen først senere påvirker deres skemategninger og talesprog. Alligevel er det forunderligt, at børn inden for deres egen kultur grundlæggende tegner meget ens. Svaret herpå kan være, at børn på mange måder udvikler sig, som de hele tiden har gjort, og at børn hele tiden er påvirket af de tegnemåder, de præsenteres for under deres opvækst. Samtidig er hvert barn unikt, ligesom det gennem oplevelserne i sin opvækst har gjort sig sine egne unikke erfaringer, og alle disse erfaringer har lagret sig i barnet og påvirker til stadighed barnets forståelse af sig selv og verden, og dermed også dets følelser følelser, som projiceres ud i omverdenen og dermed også i barnets tegninger. Udtryk gennem adfærd Grundlæggende mener jeg, at alle børn skal opmuntres til at udvikle sig i forhold til deres egen kerne af ressourcer og derfra udvikle deres potentialer. De skal støttes i at være bevidste om at være sig selv sammen med andre de skal ikke blot opmuntres til at være ligesom de andre. Barnet udtrykker sig gennem sin adfærd og i sine tegninger. Det har brug for bevidste voksne, som empatisk kan leve sig ind i de erfaringer og følelser, som barnet projicerer over i sine tegninger. Det har brug for voksne, som empatisk kan tolke, hvad der er på spil for barnet i tegningen, og anvende denne tolkning i samarbejde med barnet selv eller i samarbejde med barnets omsorgspersoner. Børns tegnesproglige udvikling er et yderst vigtigt tema i såvel psykologisk klinisk arbejde og forskning, ligesom det er i pædagogisk arbejde. Det er derfor yderst nødvendigt, at interessenterne omkring børns tegnesprog lytter til hinanden og derved skaber fundament for et frugtbart samarbejde på tværs af forskellige vinkler til børns tegnesprog. Grete Binger, cand.pæd.psych., specialist i pædagogisk psykologi litteratur Aronsson, Karin: Barns väldar barns bilder. Natur och Kultur Bech, Else Marie: Et sprog der kan læres. Psykolog Nyt 18/2010. Hart, Susan: Personlighedsundersøgelser af børn ud fra en neuroaffektiv udviklingspsykologisk model. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift 4/2009. Hart, Susan; Schwartz, Rikke: Fra interaktion til relation. Hans Reitzels Forlag Jensen, Lise Maj: Synet på børns tegninger. Psykolog Nyt 20/2010. Kelly, Donna Darling: Uncovering the history of children s drawing and art. Praeger Publishers Kälvesten, Anna-Lisa; Ödman, Maj: Barn i 5 länder tecknar och tänker. Liber Lowenfeld, Viktor; Lambert Brittain, W.: Kreativitet og vækst. Gjellerup Mortensen, Karen Vibeke: Børnetegning Udvikling og udtryk. Munksgaard Psykolog nyt

13 GØR FORSKEL Det er en kendt sag, at man ikke bør gøre forskel på børn. På den anden side er det ikke alle børn, der vokser op med lige muligheder. Nogle børn kommer skævt ind i livet med en sygdom eller et handicap, som måske vil følge dem resten af tilværelsen, og som kan betyde, at de ikke kan bo hjemme hos deres forældre. Andre børn har forældre, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til at tage vare på dem. Og atter andre mister pludselig deres forældre på grund af ulykke eller sygdom. Alle disse børn og deres historier er så vidt forskellige, at de nærmest kun har én ting til fælles: De har brug for kompetente plejefamilier, der kan give den nødvendige støtte og omsorg. Den 1. januar 2011 træder Barnets Reform i kraft. Et af de væsentlige indsatsområder er at styrke plejefamilieområdet, så flere udsatte børn og unge kan vokse op i en kompetent plejefamilie, hvor der bliver lagt vægt på nære og stabile relationer. AROS KOMMUNIKATION Bliv plejefamilie Er opgaven som plejefamilie noget for dig og din familie? Gå ind på og læs mere om, hvordan I kan gøre en virkelig forskel.

14 I kort form Færre børn anbringes Siden første halvdel af 2007 er antallet af børn, der anbringes uden for hjemmet, faldet med 38 %. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen. I Kommunernes Landsforening ses det faldende antal anbringelser uden for hjemmet som en naturlig følge af mere forebyggelse, og formanden for KL s børneudvalg siger, at der aldrig før er blevet brugt så mange penge på børn og unge med særlige behov. Udviklingen vækker dog bekymring hos andre. Julie Noack Skærbæk, der er formand i Børne- og Familiepsykologisk Selskab under Dansk Psykolog Forening, henviser til en undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening offentliggjorde tidligere på året. Den angav, at hver anden socialrådgiver har oplevet, at økonomiske betingelser forringer muligheder for at varetage barnets tarv. - Anbringelse er ikke altid løsningen, men det er ikke at anbringe heller ikke. Når børn er udsatte, er der ingen standardløsninger. Der er lovgivning, og der er faglige vurderinger. Og hvis lovgivningens betænkning og faglige vurderinger overtrumfes af økonomi, så er der grund til bekymring, siger Julie Skærbæk. - Tallene fra Ankestyrelsen indikerer heller ikke, i hvilke tilfælde man vælger ikke at anbringe. Undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser således, at anbringelser i nogle tilfælde kan være et bedre alternativ end forebyggende indsatser og vice versa. Julie Skærbæk savner oplysninger om, hvilke foranstaltninger der iværksættes i stedet for anbringelser og effekten heraf. Fx en undersøgelse, som kan fortælle, om barnets forældre og de professionelle omkring barnet oplever, at deres muligheder for at varetage barnets tarv er forbedret. Hun mener heller ikke, der findes undersøgelser, som underbygger argumentet om, at kommunerne blot er blevet bedre til at forebygge. Hendes bekymring deles af Kirsten Ketscher, professor i socialret ved Københavns Universitet. Hun mener, de færre anbringelser snarere er et resultat af besparelser end en forbedring af børnenes vilkår. dnp Universitetsansatte fik deres sektion Nu har også de universitetsansatte en sektion. På den stiftende generalforsamling i Århus 23. november 2010 oprettede man den ny foreningsenhed under navnet Universitets- og forskningssektionen. Man fik vedtægter på plads og valgt en styrelse på fire per- Fælles værdier på dagsordenen Dansk Psykolog Forening er sammen med en række andre aktører inviteret til seminar 15. december 2010, hvor fælles værdier i arbejdet med socialt udsatte kan blive drøftet med to personer udpeget af Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regeringen har besluttet, at de to ministerier sammen skal udarbejde et fælles værdisæt, som den sociale og sundhedsrelaterede indsats kan orientere soner: Marie Louise Obermann, AU; Yoon Frederiksen, AU; Halfdan Skjerning, SDU, og Nina Rottmann, SDU. Heidi Frølund, AU, blev suppleant. Den ny styrelse vil konstituere sig på et kommende møde. jc sig efter i mødet med socialt udsatte. Baggrunden er en anbefaling fra Rådet for Socialt Udsatte, der i 2009 har påpeget, at mange socialt udsatte har dårlige oplevelser med kontakten til social- og sundhedsvæsnet. Invitationen til Dansk Psykolog Forening er sendt til relevante selskaber og sektioner i foreningen, som får mulighed for at komme med input. lmi Overvægtige børn får stress Flere overvægtige end normalvægtige børn oplever symptomer på stress og depression som fx søvnbesvær, vrede, hovedpine og ugidelighed. Det fortæller en ny undersøgelse fra American Psychological Association. Da børnene stresser af med stillesiddende aktiviteter som at lytte til musik, spille computerspil eller se tv, tyder undersøgelsen også på, at stress kan medføre yderligere vægtøgning. Undersøgelsen er med til at pege på stresshåndtering som et vigtigt led i kampen mod den overvægt, hvert femte amerikanske barn kæmper med. Kilde: American Psychological Association, Stress in America Findings, 9. november dnp 14 Psykolog nyt

15 Nye bøger Kari Elisabeth Bugge. Eline Grelland Røkholt: Børn og unge i sorg. Handler om børn og unges eget perspektiv på deres oplevelser og forskellige forståelsesrammer for sorg. Bogen ser på mangfoldigheden i deres individuelle sorgoplevelser og reaktioner og belyser, hvordan disse kan indvirke på deres hverdagsliv, præstationer og væremåde på både kortere og længere sigt. Der præsenteres en række metodiske interventioner, fx forældrevejledning, familiesamtaler, lege- og samtaleterapi mv. Munksgaard Danmark, 2010, 212 sider, 276 kr. Thomas Haansbæk (red.): Voldtægt Råd og vejledning for pårørende. Tilblivelsen af bogen er sket i et helt specielt samarbejde med otte pårørende og tre voldtægtsofre, der generøst har valgt at dele deres meget forskellige historier med læserne. Disse indkredser de særlige omstændigheder, der gør sig gældende, når en kvinde bliver udsat for en voldtægt, og når en mor, far, kæreste eller veninde bliver pårørende til et voldtægtsoffer. Rigshospitalet, 2010, 171 sider, gratis Thomas Milsted. Mikael Rasmussen: Sov godt hele natten. Søvn er et af menneskets allermest basale behov. Uden søvn dør vi. Uden kvalitetssøvn, ingen livskvalitet. Uden tilstrækkelig søvn, utilstrækkelig energi og livslyst. For mange af os er det svært at få den søvn, vi desperat har brug for. I bogen kommer de to stressforskere med opskifter på, hvordan man skaber de bedste rammer for sin søvn og forklarer, hvorfor det nogle gange er så svært at synke ned i drømmeland. Gyldendal, 2010, 159 sider, 159,95 kr. Anette Graversen: Billedsprog. Bogen henvender sig først og fremmest til behandlere, som arbejder med angstpatienter, men vil også kunne læses af andre, som interesserer sig for, hvad angst er, hvordan angst kan opstå, og hvordan patienten kan få hjælp til at hjælpe sig selv. Ved billedsprog udvikler patient og terapeut i fællesskab en fortælling med ord og tegninger, der kan hjælpe patienten til at finde vej til det, der plager ham, og som han ikke umiddelbart er bevidst om. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010, 216 sider, 249 kr. Line Linn Larsen: Stalking om chikane, forfølgelse og trusler. Mange forbinder fænomenet stalking med kendte mennesker, der bliver forfulgt af fanatiske fans. Men stalking rammer for det meste helt almindelige mennesker og er langt mere udbredt end de få enkelttilfælde, man kender fra medierne. Det drejer sig oftest om kvinder, der forfølges af deres eksmænd, men det rammer også andre. Bogen søger at sætte fokus på fænomenet i Danmark og skabe grobund for en bedre samfundsmæssig forståelse for det, ofre for stalking går igennem. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2010, 211 sider, 249 kr. Thorkild Olsen: Anerkendelse. Kom ind i kampen. Giver fornyet luft til anerkendelse som begreb anvendt i professionelle sammenhænge. Gennem tre meget forskellige afsnit en fortælling, et metodekapitel og nogle erfaringer giver bogen adgang til en forståelse af anerkendelse som begreb og værktøj. Anvendt rigtigt er anerkendelse forudsætningen for udviklingen af unikke arbejds- og læringsmiljøer. Gyldendal Business, 2010, 150 sider, 250 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

16 modelfotos: bam/scanpix Børnekonventionen: Børn svøbt i ord FN s børnekonvention befinder sig i et ingenmandsland. Også i mønsterlandet Danmark, hvor børn på papiret har så gode vilkår, at vi lukker øjnene for virkeligheden. 16 Psykolog nyt

17 Ord Af P. Schultz Jørgensen, I. Leth & E. Montgomery Det amerikanske tidsskrift Early Education & Development har planlagt at udgive et særnummer om børns rettigheder i I den forbindelse har tidsskriftet inviteret internationale bidragydere til at belyse situationen for børn ud fra deres nationale synsvinkel. Herunder er Danmark inviteret med, og vi har som danske psykologer, der har arbejdet med børns rettigheder og FN s børnekonvention i årevis, accepteret en sådan opfordring. Det har ført os til en slags status tilgang til spørgsmålet om Børnekonventionen i Danmark: Hvordan står det egentlig til med børns rettigheder i Danmark? Børnekonventionen blev vedtaget af FN s generalforsamling 20. november 1989, og i de følgende år fik den enorm tilslutning fra lande over hele kloden. I dag er den verdens mest tilsluttede konvention: den er senest ratificeret af Somalia og omfatter nu alle betydende lande undtagen USA. Det er imponerende formelt set. Virkeligheden er imidlertid en anden, og der er langt fra en ratifikation i et land til, at børns rettigheder er efterlevet. FN-komiteen i Geneve, der overvåger landenes virkeliggørelse af konventionens krav, giver i sine Concluding Remarks et klart billede af, hvor langt der mange steder er fra ord til handling. Det har de fleste også et indtryk af gennem hyppige reportager i medierne om børns situation i fattige udviklingslande. Her er der rigtig meget at gøre, inden man kan leve op til blot minimumskrav på børneområdet, og Børnekonventionen er tilsyneladende ikke slagkraftig nok til at ændre på disse vilkår. Men hvad med Danmark? Er vi et mønsterland, der går foran og viser andre, hvordan det skal gøres? Vi ratificerede Børnekonventionen i 1991, to år efter vedtagelsen i FN og som det 94. land. Norge ratificerede også i 1991, Sverige i Norge er i den sammenhæng helt speciel, fordi man allerede i 1981 oprettede en børneombudsmand noget helt enestående, der kom til at danne forbillede for resten af verden. I forvejen er der i de nordiske lande tradition for en uafhængig ombudsinstitution, der kan overvåge borgernes rettigheder. Den blev nu overført på børneområdet, der dermed blev ophøjet og fik status som et selvstændigt rettighedsområde. Et storslået skridt, der satte de nordiske lande på det globale børnelandkort. Derfor var det også naturligt for det amerikanske tidsskrift at invitere et nordisk land med og man valgte så Danmark. Måske fordi vi både er et respekteret velfærdssamfund og et land, hvis internationale renommé i disse år er lidt tyndslidt og flosset i kanten. Men gælder det også på børneområdet? Det satte vi os for at undersøge. Konventionen implementeres Danmark valgte ikke at inkorporere konventionen, det vil sige at flytte hele konventionen ind i dansk lovgivning. Og gentagne anmodninger om at ændre på denne holdning har ikke ført til en ny indstilling hos den danske regering. I modsætning til Norge, hvor man besluttede at inkorporere konventionen i I stedet skal konventionen i Danmark indføres gradvis ved at blive inddraget og brugt, altså den skal implementeres. Det sker i domstolsafgørelser eller i praktisk lovgivning, hvor der så henvises til konventionen. Derved virker den som en drivende kraft, der forbedrer børns rettigheder det er det, der er konventionens sigte. Men fungerer denne implementering i Danmark? Vores opfattelse er, at den fungerer på et minimumsniveau, hvor man kun lige engang imellem fornemmer, at der er en konvention, som vi både skal rette os efter og anvende i praksis. Men det er en rolle langt fra en aktiv og dynamisk implementering. Eksemplerne på denne svage position er utallige fra ikke at være inddraget og nævnt i domstolsafgørelser til ikke at Psykolog nyt

18 kussionen når frem til, at Børnekonventionens artikel 22, der handler om statens forpligtelse til at sørge for særlig beskyttelse til asylsøgende og flygtningebørn, ikke overtrædes med et sådant forslag! Det er ikke meget, konventionen fylder, og når den omtales, er det mest i tilfælde, hvor det faktisk er uundgåeligt, eftersom man nu engang har ratificeret den. Som om der er en hemmelig kodeks i regeringskontorerne om ikke at omtale konventionen eller i hvert fald ikke mere end højst nødvendigt. At en sådan kodeks eksisterer, kan man let få en mistanke om, når man følger udviklingen på området. Derfor føres man let til den konklusion, at den manglende inkorporering af Børnekonventionen har den helt reelle begrundelse at holde konventionen nede på et minimum af indflydelse formelt og reelt. spille en aktiv rolle i lovgivning og social praksis. Hvis vi her bare holder os til det sociale område, ser vi det sådan, at konventionen er svær at få øje på, ja nærmest er usynlig. Tager vi lovgivningen inden for børneområdet og fx daginstitutionsloven fra 2007, så hedder det her, at børn skal have indflydelse og ansvar men der er ingen henvisninger til konventionen. Det er der så i vejledningen til ovenstående, hvor der venligt siges, at konventionen er relevant i forståelsen og fortolkningen af loven. I den særdeles vigtige forældreansvarslov, ligeledes fra 2007, er der hverken henvisning til konventionen i loven eller i vejledningen til loven. Her skal det dog bemærkes, at Børnekonventionen helt klart har været anvendt helt ned i udformningen af to-tre af paragrafferne i loven. Men der er ingen henvisning til konventionen. I forslaget til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven fra august 2010 inddrages konventionen til gengæld. Det sker i bemærkninger til lovforslaget, hvor der er en længere diskussion af, om konventionen brydes, når ikke-ledsagede børn vil blive udvist, når de fylder 18 år. Dis- Hævet over Børnekonventionen Men hvorfor er det sådan, at FN s Børnekonvention, der skulle være et adelsmærke for enhver lovgivning og enhver social praksis, holdes uden for indflydelse og henvises til en skyggetilværelse? Hvad er årsagen til denne besynderlige situation? Et muligt svar kan være, at danske lovgivere og administratorer ikke ønsker at blive korrigeret eller overvåget af en konvention, dansk praksis er god nok i sig selv. Vi har et velfærdssamfund, der i egen selvforståelse ligger på et højt niveau, derefter bøjer vi os ikke i støvet for en eller anden konvention. Det gælder ikke mindst på børneområdet, hvor vi gennem et hundrede år har udviklet en social lovgivning, der på mangfoldige områder har givet børn rettigheder, der står mål med konventionens krav. I perioden siden 1980 erne har en række udvalg og kommissioner belyst og lovgivningsmæssigt opdateret børneområdet Børnekommissionen, Udvalget om børns dagligdag, Det Tværministerielle Børneudvalg, for nu bare at nævne nogle af dem og i slutningen af 1990 erne blev det nedfældet i social lovgivning som servicelov og senere anbringelsesreform. Der var vilje og indstilling til at styrke børns rettigheder, og et stykke ad vejen blev de gode intentioner også fulgt. Men netop kun et stykke ad vejen, for kommunerne tøvede (af ressourcemæssige grunde) med at følge loven. Rapport efter rapport fortæller om manglende overholdelse dokumenteret af både SFI-undersøgelser og praksisunder- 18 Psykolog nyt

19 søgelser fra den Sociale Ankestyrelse. I 8 ud af 10 børnesager er der fejl, blandt andet er børnene ikke inddraget, de er ikke hørt, og der er ikke handleplaner. Vi har generelt en lovgivning, der skulle give børn rettigheder, men landets kommuner kan tydeligvis ikke leve op til standarden og Børnekonventionen bliver ikke den vagthund, der kan bidrage til, at det sker. Konventionen, der især er kritisk for de udsatte børn, har ikke i Danmark den legitimitet, der giver den magt. FN-komiteen i Geneve er helt opmærksom på udviklingen i Danmark. Senest har den fremført sin kritik i sine Concluding Remarks til Danmark efter den 3. officielle rapport til FN-komiteen i Komiteen anbefaler en inkorporering, men hvis ikke den kan finde sted, så i det mindste en nøje overvågning af, om og hvordan implementeringen finder sted og at den sker ud over landet. Der er ingen tvivl om, at komiteen ser på udviklingen med bekymring, fordi der tydeligvis er tale om en afstand med ord og handling. Konventionen og de udsatte grupper Afstanden mellem ord og handling bliver især tydelig, når det handler om de udsatte grupper af børn i Danmark. Adskillige undersøgelser kan bekræfte, at andelen af udsatte børn og unge i Danmark ikke er reduceret gennem det sidste tiår. Vi har stadig omkring 15 procent af børne-ungegruppen, som har en problematisk opvækst. De har brug for hjælp spørgsmålet er, om de får det fra Børnekonven- Afregningssystemet Equus gør dig fri af tid og sted MIBIT ApS leverer software til sundhedssektoren, både praksissektoren, sygehuse og regionerne. Vores filosofi er ligetil: systemerne skal være brugervenlige og supporten skal være i top. Equus er et internetbaseret afregningssystem, som du altid har ved hånden, uanset hvor du er. Du slipper for installation og sikkerhedskopiering samt bekymring om computer-nedbrud. Vi sikrer, at dine data altid er der. Det er enkelt, brugervenligt og designet til dig, som skal koncentrere dig om andet og derfor vil slippe for teknisk bøvl. Vi yder fuld support, både telefonisk og via mail uden ventetid og uden yderligere betaling. Og så giver vi dig naturligvis en personlig og grundig introduktion til systemet det koster heller ikke ekstra. Equus kan anvendes fra alle computere, uanset om det er Windows, Mac eller Linux. Afprøv Equus gratis i 3 uger Tilmeld dig på internettet på så får du tilsendt en adgangskode og kan afprøve Equus med det samme gratis og uden forpligtelser. Et årsabbonnement på Equus koster kr. inkl. moms og inkluderer alt også support, opdateringer, nye sygesikringstakster, edi-postkasse, forsendelse af edifactmeddelelser, aftalebog, journal-system, elektronisk fakturering, indrapportering til danmark, online tidsbestilling og meget mere og så er Equus naturligvis godkendt af MedCom. Kontakt os på telefon eller på Vængevej Stenstrup Telefon

20 tionen. Eller om den i kraft af sin skyggetilværelse ikke formår at sætte fokus på disse børns rettigheder. Børn udsat for vold er en bred gruppe, der spænder fra mishandlede til seksuelt krænkede børn. Mange af disse børn ender på et tidspunkt på et krisecenter. Halvdelen af dem har faktisk været udsat for vold i en eller anden form, og 3/4 af dem har set deres mor blive mishandlet, hvilket jo også er en form for vold mod børn. Får disse børn hjælp, som de skal have efter konventionens artikel 19 (statens forpligtelse til at beskytte børn imod alle former for mishandling og til at afhjælpe følgerne af den mishandling, der har fundet sted)? Det gør de slet ikke i tilstrækkeligt omfang det magter kommunerne åbenbart ikke at leve op til. Anbringelser af børn uden for hjemmet er et af de næsten klassiske eksempler på, at lovgivningen sådan set styrker de anbragte børns retsstilling, men at det i praksis ser anderledes ud. Barnets Reform fra 2006 giver (af økonomiske grunde) kommunerne friere rammer i forhold til den lovgivning, de i forvejen ikke overholder i tilstrækkeligt omfang. Kravene til den grundige undersøgelse af børnene og en inddragelse af dem i selve forløbet er svækket netop områder, hvor en inkorporering af konventionen kunne fastholde konventionens artikel 12: Børn skal høres. Derfor kunne en kommune i 2009 slippe af sted med en anbringelse af to søstre ved at hente dem på skolen og give dem én time til at hente deres ting samtalen med pigerne fandt sted 3 måneder senere! Det foregår i Danmark! De særligt sårbare børn Børn i asylcentrene er en specielt sårbar gruppe, hvad adskillige undersøgelser har dokumenteret. Konventionen er heller ikke i tvivl om, at denne gruppe skal have særlig omsorg (artikel 22). I 2009 drejede det sig om 1200 børn, der har været her i landet i gennemsnit halvandet år men nogle i op til 5-7 år og forekomsten af psykiske lidelser er selvsagt høj. Det er børn, der har samme ret som danske børn til at modtage social og psykologisk støtte, men der er langt til en virkeliggørelse af denne ret. Det samme er tilfældet med hensyn til skoleundervisning, den finder oftest sted på asylcentret i modtageklasser, ikke på et niveau, som vi er forpligtet til. FN-komiteen er stærkt bekymret over denne situation, ikke mindst over den store gruppe af børn, der tager psykisk skade af opholdet i asylcentret. Adskillige andre sårbare grupper kunne inddrages, fx børn med handicap, børn med kriminalitet og børn, der opholder sig illegalt i Danmark. Men lad os nævne handlede børn eller på engelsk: trafficked children. Det er et stigende problem i Europa og drejer sig om børn, der er ført hertil med henblik på udnyttelse, fx ved prostitution eller tiggeri. Det store problem i forbindelse med disse børn er, at de alt for ofte pågribes af politiet og derefter sendes tilbage i armene på dem, der sendte dem hertil. Konventionen stiller krav om, at deres sag undersøges grundigt, og at de tilbydes hjælp. Det er Danmark ydermere forpligtet til, fordi vi i 2003 ratificerede en tillægsprotokol til Børnekonventionen vedr. salg af børn, børneprostitution og børnepornografi, har tilsluttet os Europarådets konvention mod trafficking fra 2005 og nationalt har vedtaget en handlingsplan for en indsats på området for Alt sammen fint på papiret, men i praksis? En COWI-evaluering fra 2010 fortæller netop om denne bekymring: Politiet prioriterer ikke opgaven tilstrækkeligt og opfanger derfor ikke børnene. Og når man endelig er ved at udvikle et succesfyldt redskab i et samarbejde med et krisecenter (i Midt- og Vestjyllands politikreds), så lukkes det uden begrundelse (Information, 28. okt. 2010). En skygge af sig selv Gør vi resultatet op, er det tydeligt, at Børnekonventionen ingen gennemslagskraft har i Danmark. Det går endda for alle de velfungerende børn, men også her ville en langt stærkere indsats for at fortælle om konventionen være på sin plads. Kun knap 20 pct. af 7.-klasseeleverne i Danmark kender konventionen. Derfor står de heller ikke på det sikre grundlag, som konventionen giver, når de fx skal klage over afgørelser i skole eller socialt regi. Konventionen spiller en underordnet rolle for elever og for lærere, det er tydeligt. Men det er især for de udsatte børn og unge, at konventionen får frataget sin aktive rolle. Hvorfor kan konventionen ikke bruges til at give asylbørn deres rettigheder? Eller til at indskærpe politiet, at der skal en helt anden indsats i front, hvis handlede børn skal have den nødvendige hjælp eller at en kraftig opprioritering er påkrævet, hvis kommunerne skal give tilstrækkelig hjælp til voldsramte børn på krisecentre? Og hvorfor forekommer henvisninger til Børnekonventionen stort set ikke i de udtalelser, psykologer skriver i forhold til indsatsen over for udsatte børn? 20 Psykolog nyt

Børn svøbt i ord. Børnekonventionen:

Børn svøbt i ord. Børnekonventionen: modelfotos: bam/scanpix Børnekonventionen: Børn svøbt i ord FN s børnekonvention befinder sig i et ingenmandsland. Også i mønsterlandet Danmark, hvor børn på papiret har så gode vilkår, at vi lukker øjnene

Læs mere

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent

Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463

BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Side 1 af 5 Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 1. marts 2006 BØRNERÅDETS HØRINGSSVAR VEDR. BETÆNKNING OM RETSSIKKERHED I ANBRINGELSESSAGER NR. 1463 Børnerådet takker for muligheden for

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite

Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite Hvidovre, den 20. december 2011 SIH/kft Skrivevejledning til DH s medlemsorganisationer i forbindelse med afrapportering til FN s Handicapkomite DH skal koordinere udarbejdelsen af en supplerende rapport

Læs mere

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet

Anbefalinger fra DSR og SLS. Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra DSR og SLS Hold fast i mandlige sygeplejestuderende - Til gavn for patienter, arbejdspladser og samfundet Anbefalinger fra Dansk Sygeplejeråd og Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed.

STRESS SOM EN MULIGHED. Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. STRESS, III AF LINE HVILSTED OG ANDREAS GRANHOF JUHL STRESS SOM EN MULIGHED Hvordan kan vi vende stress til arbejdsglæde og livsglæde? Ét bud er at se stress som en mulighed. Vi er optaget af de mange

Læs mere

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer

TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer NFT 4/2005 TeamUddannelse en værdifuld ramme om læring af professionskompetencer af Flemming Steffensen Alle uddannelsesinstitutioner arbejder intenst på at finde veje til at skabe større effekt i læring,

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Thomas Nielsen. Frydenlund

Thomas Nielsen. Frydenlund Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende

Lene Metner & Peter Storgård. KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik Lene Metner & Peter Storgård KRAP Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik 1. udgave, 4. oplag, 2009

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode dialogmetode Dialogspil en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen på arbejdspladsen. Metoden er

Læs mere

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen

Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen

Fokus på velvære og værdi samt håndteringen af hverdagen. Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Redskab til skabelse af struktur og velvære i hverdagen Jeg har på baggrund af flere opfordringer valgt at lave denne lidt mere hands on udgave af de redskaber jeg har brugt til at skabe struktur og velvære

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge ONDT I ARBEJDSMILJØET Håndværkere og SOSU'er slider sig syge på jobbet Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Onsdag den 14. oktober 2015, 05:00 Del: Risikoen for at komme på sygedagpenge er dobbelt

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere