Dit. Dit valg er udgivet af Det Konservative Folkeparti i Høje-Taastrup Kommune samt af Konservativ Ungdom i Taastrup.

Transkript

1 Dit valg! Konservative i Høje-Taastrups valgavis 2013 Omdeles til alle husstande i Høje-Taastrup Kommune medio september Vil du være med til at hjælpe os i valgkampen? Byrådsvalget den 19/11 er afgørende for den fortsatte udvikling af Høje-Taastrup Kommune. Der er balance i økonomien, antallet af nye arbejdspladser er imponerende stort, og der er skabt et fundament for et markant løft af vore folkeskoler, men hvem skal være borgmester i den kommende valgperiode? Vi knokler naturligvis for et genvalg af Michael Ziegler, fordi de sidste otte år har bevist, at Michael er særdeles velegnet til at varetage opgaven. Michael er hele kommunens borgmester, og han har arbejdet utrætteligt for at skabe brede forlig i Byrådet om udvikling og holdbare løsninger. Det arbejde skulle Michael meget gerne have mulighed for at videreføre efter valget den 19/11. Frivillig i valgkampen En byrådsvalgkamp kræver imidlertid en kæmpeindsats af frivillige ildsjæle. Alle 24 byrådskandidater og mange medlemmer af vores vælgerforening hjælper aktivt med, men der er naturligvis plads til endnu flere engagerede frivillige. Det er meget vigtigt her at understrege, at man ikke behøver at være partimedlem for at deltage i valgkampen. Mange vil helst stå frit i forhold til partipolitiske bindinger, og rigtig mange stemmer forskelligt til byrådsvalg og folketingsvalg. Derfor kan man naturligvis sagtens hjælpe med i den kommende valgkamp uden at skulle melde sig ind i Den Konservative Vælgerforening her i kommunen. Vi skal bl.a. bruge hjælp til at: Omdele valgmateriale i dit eget lokalområde. Du be- stemmer naturligvis selv præcis det antal valgbrochu- rer, som du kan påtage dig at omdele. Videresende valgmateriale til potentielle vælgere fra din mail-adresseboks. Her kan du også anbefale, at dine venner besøger vores hjemmeside. Deltage i vores valgaktioner, der omfatter alt fra almin delige uddelingsaktioner ved stationerne og store stan de på markedsdagene i løbet af efteråret. Om du vælger den ene eller anden form for støtte til vores valgkamp, så vil vi være dig dybt taknemlig for din hjælp og dit engagement. Du kan bestille en aktivitetsoversigt ved at sende en mail til konservativ@mail.dk På selve valgaftenen inviteres alle frivillige med til en stor fest i vore lokaler på Blåkildegård. Dit valg Dit valg er udgivet af Det Konservative Folkeparti i Høje-Taastrup Kommune samt af Konservativ Ungdom i Taastrup. Ni nye virksomheder side 4 med næsten 5000 nye arbejdspladser er på vej til Høje-Taastrup Kommune Redaktion: Kurt Scheelsbeck (ansvarshavende) og Michael Ziegler. Design og produktion: Henriette Graversen Schelbeck. Kandidatbilleder: Fotograf Aasmul. Tryk: Dansk Avis Tryk, Glostrup. Distribution: Medlemmer af vælgerforeningen samt KU. Valgavisen omdeles medio september til samtlige husstande i Høje-Taatrup Kommune. Kontor: Det Konservative Folkeparti, Skolevej 54, 2630 Taastrup (åbent hver lørdag fra kl til 12.00). Ny skolestruktur side 6 og en investering på 130 mio.kr. har givet folkeskolerne i kommunen et nødvendigt løft Jeg vil gerne hjælpe til i valgkampen uden at blive registreret som medlem Navn: Adr.: Postnr. By: q vil gerne have flere oplysninger og tilsendt partiets valgprogram Kuponen sendes til: Konservative, Blåkildegård, Skolevej 54, 2630 Taastrup eller send en mail til Konservativ@mail.dk 24 kvalificerede kandidater side 8 er at finde på den konservative liste til efterårets byrådsvalg.

2 2 3 Staten bør stoppe stigninger i ejendomsskat Boligejerne skal betale mere i ejendomsskat næste år, selvom kommunen ikke har sat skatten op. Det eneste rimelige ville være at kompensere borgerne ved at reducere den såkaldte grundskyldpromille. Men staten hugger alle pengene. Hvis du er boligejer, skal du forberede dig på at betale lidt mere i ejendomsskat næste år. For selvom kommunen ikke ændrer den såkaldte grundskyldspromille, som bestemmer hvad du skal betale i ejendomsskat, og selvom din ejendomsvurdering ikke stiger, ja så stiger din skatteregning alligevel. Som konservative vil vi gerne kompensere boligejerne ved at nedsætte grundskyldspromillen, så kommunens samlede indtægt fra grundskylden bliver holdt uændret. Men pengene havner i statskassen. Skatteloft er stakket frist Årsagen til stigningen er det skatteloft, som den tidligere regering vedtog, og som sikrede, at ejendomsskatten ikke ville eksplodere, selvom vurderingerne steg. Dette loft begrænser, hvor meget ejendomsskatten kan stige fra år til år, når grundværdien stiger. I udgangspunktet fornuftigt, fordi man på den måde forsøger at sikre boligejerne imod voldsomme stigninger. Men for boligejerne er det en stakket frist. For med tiden kommer de alligevel til at mærke den fulde effekt. Den bliver bare indfaset over nogle år. Og det er den indfasning, som en gennemsnitlig boligejer i Høje-Taastrup kommer til at mærke som en ekstraregning på 860 kr. næste år. Skatten vil fortsætte med at stige de to efterfølgende år. Den samlede stigning når dermed op på 3141 kr. årligt. Det bør kompenseres Grundskylden betales som bekendt til kommunen, og derfor kunne man forledes til at tro, at kom- munen får flere penge i kassen. Penge som man kan sende tilbage til boligejerne gennem en lavere grundskyldspromille, så boligejerne skal betale det samme beløb i kroner og øre i ejendomsskat, og sådan at kommunen får det samme beløb i kassen til at drive skoler, institutioner og veje for. Sådan forholder det sig imidlertid ikke. Borgmester Michael Ziegler har haft sin økonomiafdeling til at regne på grundskyldspromillen, men resultatet er nedslående. De stigende grundværdier giver godt nok i første omgang kommunen en øget indtægt på 20 mio. kr. i Men den kommunale økonomi er skruet sådan sammen, at når kommunernes indtægter fra grundskylden stiger, så falder et andet statsligt tilskud til kommunen, nemlig det såkaldte balancetilskud. Resultatet er, at stigningen på 20 mio. kr. svinder ind til sølle kr. Resten ryger i statskassen. Staten hugger desværre alle kommunens indtægter fra grundskylden. Derfor kan kommunen ikke kompensere boligejerne. Konservative kandidater samlet efter opstillingsmødet i Taastrup Kulturcenter. Listen, der er på 24 kandidater i alt, er sideordnet, og på stemmesedlen vil kandidaterne stå i denne rækkefølge: Michael Ziegler, Merete Scheelsbeck, Kurt Scheelsbeck, Laurids Christensen, Marjan Ganjjou, John Bilenberg, Jesper Kirkegaard, Bjarne Kogsbøll, Steffen Mølgaard Hansen, Jeanette Ingemann, Torben Rasmussen, Carl-Otto Rachlitz, Gorm Johansen, Ralph Dänhardt, Omer Ayub, Ersen Taskiran, Maj-Britt Hartvig, Finn Søder, Barbara Frederiksen, Michael Lieberkind, Gitte Lang, Ken Holm, Helle Koch og Henrik Torning Nielsen. Kære læser Høje-Taastrup kommune er en fantastisk kommune. Fyldt med skønne naturområder, hyggelige landsbyer og aktive byer. Beboet af mennesker af enhver slags. Centralt placeret tæt på København og alligevel i en sådan afstand, at der er plads til naturen. Med adgang til både motorveje og jernbane. Det er en kommune med et stort potentiale til at vokse sig større, smukkere og stærkere. Det er en kommune med plads til udvikling. Plads til nye erhvervsvirksomheder, plads til nye boliger og plads til spændende fritidsaktiviteter. Vi har masser af muligheder i Høje-Taastrup. Det er også en kommune med udfordringer. Økonomiske udfordringer, integrationsmæssige udfordringer, sociale udfordringer og en række andre udfordringer. Udfordringer og muligheder går hånd i hånd. Træffer vi de rette valg bliver muligheder til resultater og udfordringer til løsninger. Træffer vi de forkerte valg bliver udfordringer til problemer og muligheder til forspildte chancer. Derfor er byrådsvalget den 19. november vigtigt. Derfor er det vigtigt at afgive sin stemme og derfor er det ikke ligegyldigt, hvem du stemmer på. Valget handler om politik. Det handler om forskellige partiers forskellige bud på, hvordan vi udvikler vores kommune. Valget handler også om tillid. Det handler om at stemme på de mennesker, man tror på og har tillid til. Konservative i Høje-Taastrup Kommune har naturligvis et omfattende valgprogram, hvor vi giver vores bud på, hvordan Høje-Taastrup kommune skal udvikles. Det er vores bud på, hvordan vi udnytter muligheder og håndterer udfordringer. Vi vil i denne avis bringe artikler, der sættes fokus på de mange tiltag, der er gennemført i de seneste fire år. Det har været en byrådsperiode med store økonomiske udfordringer, men der er også truffet mange afgørende beslutninger, som vil fremtidssikre en bæredygtig udvikling af kommunen. Hvis du ønsker at læse vores valgprogram for de kommende fire år, så kan du fra den 10/9 klikke ind på alternativt kan du benytte kuponen på bagsiden af avisen. Vi vil så fremsende programmet til dig i midten af september. Den 19. november overlader vi afgørelsen om kommunens fremtidige ledelse til dig for valget er dit Kurt Scheelsbeck, formand for vælgerforeningen Indhold Kære læser Staten bør stoppe skattestigningerne God økonomi trods krise 5000 nye arbejdspladser er sikret Nyt strøg skal forbinde City 2 og stationen Taastrup Torv styrker handelslivet Et nødvendigt løft af folkeskolen Nej til 10 heldagsskoler Profilskoletanken skal udvikles Flere timer og differentieret undervisning Målrettet efteruddannelse af lærerne Det konservative kandidathold Morgendagens daginstitutioner Sundhed, bevægelse og efteruddannelse Nyt springcenter i Hedehusene Tre store priser til kommunen Gode boliger til seniorer og ældre Protest mod kæmpe transformerstation Fremtidens forstad bygges i Hedehusene Forslag om frivillig indsats på bibliotekerne Områdefornyelse i vest Stem lokalt til regionsvalget Hjælp os i valgkampen God økonomi trods krise Krisen ramte Høje-Taastrup hårdt. Men fordi der blev udvist økonomisk ansvarlighed, er der balance i budgettet de kommende år og mulighed for udvikling. Det skaber tryghed for borgere og ansatte. nale serviceniveau. Og det skaber tryghed. Borgerne kan stole på, at kommunen kan fortsætte med at levere en god service, og de ansatte behøver ikke frygte for deres job. Økonomien i Høje-Taastrup Kommune er atter god. Budgettet for 2014 er i balance og vil kunne vedtages uden serviceforringelser. Også de følgende år er der balance i budgettet. Dertil kommer, at kommunens kassebeholdning er robust, at vi fortsat nedbringer gælden, og at vi renoverer og vedligeholder de kommunale bygninger som aldrig før. Vi er altså tilbage på sporet, hvor vi år for år forstærker fundamentet under det kommu- Den gode økonomi er et resultat af, at vi reagerede i tide og udviste økonomisk ansvarlighed, da krisen ramte og slog kommunens økonomi ud af kurs. Krisens effekt Ligesom alle andre kommuner blev vi nemlig i kølvandet på krisen ramt på flere fronter. Ledigheden steg og kostede dyrt i form af udgifter til kontanthjælp og dagpenge. Det havde samtidig en afledt virkning på andre sociale udgifter. Og på indtægtssiden havde vi vigende skatteindtægter. Endelig blev vi ramt ekstra hårdt på selskabsskatteindtægterne, som blev mere end halveret. Her blev vi ramt hårdere end andre kommuner. Høje-Taastrup Kommune har i mange år kunnet leve godt af pæne selskabsskattebetalinger fra de mange virksomheder i kommunen, og det er naturligvis rart. Men den indtægtskilde tørrer tilsvarende hurtigt ud, når virksomhederne holder op med at tjene penge, og det skete brat, da krisen indtrådte. Alt i alt måtte vi i Høje-Taastrup ligesom i alle andre kommuner sande, at når det blæser op til økonomisk orkan i verdensøkonomien, så vil der også blæse en økonomisk stiv kuling hos os. Det kan ikke undgås. Tilbage på sporet Til gengæld bestemmer vi selv, hvordan vi håndterer den situation. Vi valgte at tage ansvar for at genoprette økonomien. Vi traf de nødvendige og vanskelige beslutninger, som situationen krævede. Stillinger blev nedlagt, og på mange områder måtte vi sænke serviceniveauet lidt. Men trods det, så har vi i Høje-Taastrup fortsat et højt serviceniveau, når vi sammenligner os med andre kommuner. Det fremgår af de officielle kommunale nøgletal. Et serviceniveau, som vi kan bevare, fordi økonomien atter er på sporet. Det er vigtigt at understrege, at en god økonomi ikke er et mål i sig selv. Men den er en forudsætning for alt andet. Økonomien er et redskab. Hvis der er orden i økonomien, kan vi levere en god service til borgerne og udvikle kommunen. Hvis der er uorden i økonomien, lever alle i utryghed, og udviklingen går i stå. Derfor vil vi altid sikre, at der føres en ansvarlig økonomisk politik.

3 4 5 Nyt strøg skal forbinde City 2 og stationen Vi ønsker mere liv i Høje Taastrup by og lettere adgang til City 2 også for kunder uden bil. Et hyggeligt strøg flankeret af nye boliger og virksomheder kan give os begge dele. Atea: 300 arbejdspladser DSV: 700 arbejdspladser DH: 300 arbejdspladser Der er kommet mere liv i området omkring Høje Taastrup Station. De 1200 ansatte i DSB s nye domicil skaber liv i gaden, når de går til og fra arbejde og undervejs køber ind i forretningerne ved stationen. Men trods det er der aldrig helt kommet det liv i Høje Taastrup by, som man oprindelig havde håbet på. DSB: arbejdspladser 5000 nye arbejdspladser sikret Ni nye virksomheder med næsten 5000 arbejdspladser er på vej til Høje-Taastrup. Det skaber jobs, bedre økonomi og på sigt også bedre service, at vi har satset på at være en erhvervsvenlig kommune. De sidste års målrettede indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser til Høje-Taastrup bærer nu frugt. Over en periode på tre år vil ni nye virksomheder flytte til Høje-Taastrup. Fire virksomheder er allerede flyttet ind, og andre fire er ved at bygge deres nye domicil. Den sidste, Copenhagen Markets, forventes snart at gå i gang med at bygge. Resultatet er, at knap 5000 arbejdspladser flytter til kommunen! En bevidst satsning At vi i Høje-Taastrup kan skabe vækst og arbejdspladser, mens mange andre kommuner oplever det modsatte, skyldes, at vi har satset meget bevidst på det. Den kommunale administration er ble- vet gjort mere erhvervsvenlig. Vi er smidigere og hurtigere i vores byggesagsbehandling. Og vi er langt mere opsøgende end tidligere. F.eks. tog borgmester Michael Ziegler kontakt til DSB umiddelbart efter, at en konsulentrapport i 2011 pegede på, at DSB kunne spare penge ved at flytte ud af en dyr ejendom i Sølvgade i København. DSB s administration på 1200 medarbejdere er nu samlet i HøjeTaastrup. Erhvervsvenligheden viser sig også i erhvervsorganisationernes målinger. I Dansk Industris målinger af erhvervsvenlighed ligger kommunen i den bedste tredjedel, og i Dansk Byggeris seneste tilsvarende måling er kommunen højdespringer. Godt for borgerne De mange nye virksomheder og arbejdspladser er godt nyt for borgerne på flere fronter. Flere virksomheder og flere jobs giver også flere jobåbninger, hvor ledige i Høje-Taastrup kan byde ind. Samtidig er det rigtig godt for kommunekassen. Færre ledige giver lavere udgifter og højere skatteindtægter. Derudover skæpper virksomhederne godt i kassen, når de betaler selskabsskat og dækningsafgift, som er den kommunale afgift på erhvervsejendomme. Penge som her og nu kan bruges til at sikre kommunens serviceniveau, og som på sigt kan være med til at sikre et endnu højere serviceniveau. De flotte resultater giver blod på tanden. Kommunen skal være endnu bedre til at tiltrække nye virksomheder og arbejdspladser. Og kommunen skal op i superligaen. Vi skal nemlig være blandt de 10 bedste erhvervskommuner i Danmark. Det er målsætningen i den nye vækstpolitik, byrådet har vedtaget. Den fortæller vi mere om i næste nummer af Dit valg. Nye arbejdspladser Navn Status Antal arbejdspladser DISA (producerer støberimaskiner) Er flyttet ind 300 Danske Handicaporganisationer Er flyttet ind 300 DVS (stor transportvirksomhed) Byggeri i gang 700 Bankernes Kontantservice Byggeri i gang 200 Copenhagen Markets Forventet indflytning (Grønttorvet) i oktober Taastrup Bycenter Byggeri næsten færdig 100 Slagteriernes forsikringsinstitut Byggeri i gang 120 DSB Er flyttet ind 1200 ATEA (IT virksomhed) Er flyttet ind 300 I alt 4720 nye arbejdspladser Tæt på stationen ligger City 2 omkranset af store, brede boulevarder. Det giver ideelle adgangsforhold til storcenteret for bilisterne. Adgangsforholdene for gående og cyklister er derimod ikke optimale. Og det er uheldigt for City 2, der også lever af kunder, som ikke er bosat i kommunen. Hver anden borger i hovedstadsregionen har nemlig ikke bil, og for dem er en indkøbstur til City 2 i dag mere krævende, end den behøver at være. Et hyggeligt strøg Disse to udfordringer tager vi nu fat på. Vi vil skabe mere liv i området, og vi vil styrke City 2, så de kan konkurrere med regionens andre storcentre. Løsningen er at frigøre en stor del af det areal, som i dag bruges til veje og volde omkring City 2. Arealet kan i stedet bruges til at bygge kontorer til nye virksomheder og 600 nye boliger og med tiden også caféer og forretninger. Byggeriet skal danne rammen om et strøg eller en hyggelig bypark, der gør det muligt at bevæge sig hele vejen fra Høje Taastrup Station til City 2 på cykel eller gåben. Løsningen har vi udviklet sammen med ejeren af City 2, Danica Ejendomsselskab. Da grundidéen var på plads, afholdt vi sammen en arkitektkonkurrence og fik gennem den udfoldet og finpudset vores tanker og ønsker for området. Visionen er altså klar. Om 10 år vil det være både hyggeligt og naturligt at tage gåturen fra stationen til City 2. Undervejs kan man drikke en kop kaffe på en café. Eller man kan nyde solskinnet på en af de mange bænke og se unge fra området spille streetbasket. Det nye strøg vil nemlig indbyde til ophold og aktivitet. Outlet i City 2 Vi spår, at mange i fremtiden vil tage gåturen. Ikke mindst fordi City 2 til juni næste år slår dørene op til Copenhagen Designer Outlet. Her kan kunder fra hele Sjælland med fordel lægge turen forbi og købe billige mærkevarer i hele 80 nye outlet-forretninger. I første omgang kommer de fleste nok i bil, for det vil tage nogle år, før det nye strøg er klar. Men nu går vi i gang. Visisonen er klar: Om 10 år vil en stor del af området fra Høje-Taastrup Station til City 2 være færdigudviklet. Taastrup Torv styrker handelslivet Det nye bycenter ved Taastrup Torv vil skabe endnu mere liv og handel i hovedgaden. Et større udvalg af forretninger vil nemlig få endnu flere til at gøre deres indkøb på Taastrup Hovedgade. Handelslivet omkring Taastrup Hovedgade styrkes, når butikkerne i det nye center Taastrup Torv slår dørene op til efteråret. Med nye butikker som Kvickly, H&M og flere andre får kunderne flere valgmuligheder, når de skal handle. Sam- tidig styrkes bymiljøet med et flot torv med café og restaurant, som vil invitere til, at man opholder sig i gaden. Livet i gaden vil også blive styrket med nye boliger ovenover centeret. Bilisterne sikres gode parkeringsmuligheder med 400 gratis p-pladser, og til cyklisterne etableres 800 cykelparkeringspladser. Med færdiggørelsen af Taastrup Torv har vi realiseret det mål, vi satte os, da vi i 1998 afholdt en arkitektkonkurrence om omdannelsen af Taastrup Hovedgade. Målet var at forvandle den tidligere Køgevej fra at være en vej præget af gennemkørende trafik til et bycentrum præget af handel og aktivitet. Første skridt i det projekt var ombygningen af selve hovedgaden, som blev afsluttet i Næste skridt er bycenteret, som nu er ved at være færdigt. Et tredje skridt vil være på et tidspunkt at renovere sidegaderne til Taastrup Hovedgade, hvilket også var en del af det oprindelige vinderprojekt. Ændringerne har gennem alle årene været koordineret tæt med repræ- sentanter for de erhvervsdrivende. Flere butikker giver flere kunder Men vil de nye butikker ikke tage kunder fra de øvrige butikker på Taastrup Hovedgade, kunne man fristes til at spørge? Det lyder umiddelbart logisk, men sådan kommer det ikke til at gå. Det er konklusionen i en rapport fra Institut for Center-Planlægning, som ligger til grund for byrådets beslutninger omkring Taastrup Hovedgade. Instituttet er en af de førende eksperter inden for detailhandelsanalyser. Der er ifølge rapporten nemlig ikke bare tale om, at den samme mængde kunder fordeles på endnu flere butikker. Der bliver flere kunder, når man øger udvalget af forretninger, for så vil flere vælge at lægge deres indkøb på Taastrup Hovedgade. Instituttet konkluderer derfor, at det nye bycenter vil styrke handelen i de øvrige butikker på Taastrup Hovedgade. Disa: 300 arbejdspladser

4 6 Et nødvendigt løft af folkeskolen i Høje-Taastrup OPGAVE: Større trivsel og et højere fagligt niveau for alle elever. LØSNING: Ny skolestruktur, nye læringsmiljøer og investering i moderne undervisningsmidler. VISION: Som uddannelseskommunen skal vi placere os blandt de bedste skoler i Danmark Skolen er selvsagt en af de allervigtigste kerneopgaver, som en kommune skal levere. Uden en folkeskole i verdensklasse står Danmark dårligt rustet til konkurrencen i en globaliseret verden, og vi vil ende med at blive et lavtlønsområde. Omvendt vil den gode folkeskole sammen med resten af uddannelsessystemet sikre, at vi kan placere os i førerfeltet og på lang sigt sikre, at vi kan fastholde et højt velfærdsniveau. Skolestrukturarbejdet I de seneste fire år har vi skabt fundamentet for at indfri de store ambitioner, som vi har for eleverne i vore folkeskoler. Med en ny skolestruktur, hvor vi har reduceret antallet af folkeskoler fra 12 til 10, har vi rettet fokus mod kvalitet frem for kvantitet. I en økonomisk presset periode har vi valgt at investere 130 mio. kr. i udbygning og modernisering af tre skoler. Alle 10 skoler har sideløbende fået tilført midler til investering i moderne læringsmiljøer og kompetenceudvikling af lærerne. Tidligere var Høje-Taastrup kommune kendt for at drive det dyreste skolevæsen i Danmark. Hvis vi samtidig havde kunnet dokumentere, at vi havde et af landets bedste skolevæsener, så ville det hænge fint sammen, men det var bestemt ikke tilfældet. Flere undersøgelser påviste, at vi var placeret helt i bund, når fokus var på det faglige niveau. Denne pinlige placering har vi nu forladt takket være en meget målrettet politisk indsats. Moderne undervisningsmetoder Kvalitet i folkeskolen kan opnås på flere måder. En af dem er anvendelsen af nye, moderne undervisnings-metoder. Og på dette område ønsker vi, at Høje-Taastrup går foran. Vi ønsker, at kommunen skal være kendt for at omsætte visioner til aktive handlinger også når det kommer til folkeskolen. En af disse metoder er Reading Recovery. Det er en relativ ny metode, der hjælper børnene med at bryde læsekoden. Metoden er indført i New Zealand, er bredt anvendt i England og er i Danmark afprøvet i Rudersdal og Brøndby. Alle steder er det dokumenteret, at man med denne metode gennem et forløb på 20 uger kan hjælpe børn med læsevanskeligheder op på et normalniveau. Reading Recovery kører aktuelt som forsøgsordning på to af vore folkeskoler. På to andre skoler kører et andet forsøg med læseløft, som vi også har store forventninger til. Begge forsøg skal endeligt evalueres i foråret 2014, hvorefter vi skal træffe beslutning om videreudvikling af kommunens læsepolitik. Siden 2002 har kommunen også kunnet tilbyde læseobservationsklasser, hvor eleverne i et fem ugers forløb udstyres med topmoderne undervisningshjælpemidler. Dette har givet signifikante resultater, idet andelen af svage læsere på 3. klassetrin er gået fra 18 pct. for 10 år siden til kun 4,3 pct. ifølge den seneste undersøgelse. Tablets og Smart Boards Vi har i 2013 igangsat et stort forsøg med ipads til 450 elever fordelt på otte folkeskoler i kommunen. Vi kører i forvejen forsøg med specielle PC ere (Class Mate) på Reerslev Skole. Forsøg med udstrakt brug af tablets i undervisningen i Manchester dokumenterer helt fantastiske faglige resultater. Hvor 50 pct. af eleverne i en skole i et socialt belastes område tidligere dumpede til deres afgangseksamen, er billedet nu et helt andet, idet 95 pct. består. Vi vil lade os inspirere af disse resultater, og målet i den kommende valgperiode er, at tablets anvendes i langt større udstrækning på vore folkeskoler. 7 Resultaterne af konservativ skolepolitik Den seneste kvalitetsrapport for folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune beviser, at vi midt i en sparetid har opnået markante resultater. Her kan f.eks. nævnes: At karaktergennemsnitet for afgangsprøverne i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi er stigende. Gen- nemsnittet ved afgangsprøverne er steget fra 5,5 i juni 2008 til 6,0 i juni At antallet af usikre læsere er markant faldende. Hvor vi i 2004 havde hele 18 pct. usikre læsere blandt eleverne i 3. klasse, så er vi nu nede på kun 4,3 pct. usikre læsere. At elevernes undervisningsmiljøer er blevet forbedret. Det underbygges af, at elevfraværet er pænt faldende fra et gennemsnit på 14,3 dage i skoleåret 2010/2011 til 12,6 dage i skoleåret 2011/2012. At antallet af børn med særlige behov, der er inkluderet i almenområdet, stiger pænt. I 2010/2011 havde vi 495 børn i forskellige specialtilbud. Antallet i skoleåret 2012/2013 er faldet til 438 børn. At 98 pct. af de unge kommer i gang med en ungdom- suddannelse efter afslutning af 9. klasse. Her er der en svag stigning i andelen af unge, der påbegynder en erh- vervsuddannelse, hvorimod der er et fald i antallet af unge, der går videre i gymnasiet. At andelen af forældre, der vælger distriktsskolen, er stigende. Mest signifikant er det for Selsmoseskolens ved- kommende, hvor andelen er steget fra 28 pct. i 2009 til 41 pct. i At den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev er svagt faldende på almenområdet fra kr. i 2009 til kr. i Besparelsen er primært hentet på bygningsdrift, fordi vi har lukket to skoler. Vi har kort sagt opnået en langt bedre sammenhæng mellem ressourceanvendelserne og resultaterne på folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune. Den udvikling skal vi fortsat have skarpt fokus på. ja til tilpasning af skolerne efter elevgrundlaget I Høje-Taastrup Kommune har vi børn med meget forskellige forudsætninger for et succesrigt skoleforløb. Vi konservative vil derfor kæmpe for den størst mulige frihed for kommunerne til at indrette de enkelte skoler efter skoledistriktets børn. Nogle steder giver det god mening at drive heldagsskoler (som f.eks. Selsmoseskolen), men de lokale behov er meget forskellige, og løsningerne bør tilpasses de lokale forhold. Vi vil insistere på, at vi i Høje-Taastrup Kommune har de bedste forudsætninger for at tilpasse de enkelte skoler til skoledistriktets børn. Det skal ikke afgøres på et ministerkontor i København. Den nye folkeskoleaftale, som blev indgået i juni 2013, indeholder en række meget positive tiltag. Flere undervisningstimer i dansk, matematik og engelsk vil sikre et fortsat fagligt løft af eleverne i vore skoler. Vi har i Høje-Taastrup Kommune aldrig været nede på det minimumstimetal, som skiftende ministre har fastsat, og derfor er vi bedre forberedt end mange andre kommuner, når der skal skrues yderligere op for timetallet fra august Vi vil hurtigst muligt og gerne i indeværende skoleår sikre rammerne for etablering af lektiecaféer på alle vore skoler. Elever, der f.eks. går til fritidsaktiviteter i eftermiddagstimerne eller som hellere vil lave lektierne i hjemmet, vil ikke blive tvunget til at deltage i lektiecaféerne. Den ordning er vi særdeles tilfredse med. Nogle har argumenteret for, at lektiecaféerne burde være tvungne, hvis Profilskoletanken skal udvikles På skoler med mange børn af anden etnisk oprindelse er det vigtigt, at vi undgår, at denne koncentration øges yderligere. Derfor valgte vi i forbindelse med den nye skolestruktur at gøre Gadehaveskolen til en naturfaglig profilskole. skabe fundament for et markant fagligt løft blandt denne skoles elever. En mulig løsning er en heldagsskole efter de samme principper, som markant har løftet det faglige niveau hos eleverne på Selsmoseskolen. Skolen er kommet godt fra start, men udfordringen med en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund er ikke løst alene ved at tildele skolen en faglig profil. Vi vil derfor i den kommende periode igangsætte tiltag, der kan Mere idræt i skolen Vi ønsker i den kommende byrådsperiode at videreudvikle profilskoletanken. Helt konkret vil vi foreslå, at der oprettes en eller flere skoler med idrætsprofil. Alt taler for, at skolebørnene vil have gavn af, at få flere idrætstimer i skolen. Overvægt hos børn er blevet et stadigt større problem, så alene af sundhedsmæssige årsager er der grund til at styrke idrætten i skolen. Indlæringsevnen forbedres også markant, når børnene er fysisk aktive. Denne problemstilling vil vi fortsat have fokus på i de kommende år. Vi vil undersøge mulighederne for især at øge antallet af idrætstimer i 4-9 klasse, og vi vil samtidig undersøge, om vi kan lave kampagner for mere bevægelse i timerne. Målrettet efteruddannelse af lærerne Det er vigtigt, at vi prioriterer efteruddannelsen af vores skolelærere. Efteruddannelse kan organiseres på mange måder. Det kan foregå ved, at lærerne sendes på eksterne kurser, men efteruddannelserne kan lige så godt og effektivt gennemføres, ved at vi organiserer dem som interne kurser i Høje-Taastrup Kommune. Denne løsning er netop valgt i forbindelse med det store efterud- dannelsesprogram for hele personalet på 0-18 års området, som er igangsat i efteråret I dette program handler det om at give alle den samme analyse- og refleksionsmodel, som kan understøtte lærer/pædagogteamet i at fastlægge en pædagogisk praksis på tværs af faggrupperne. SP-modellen (Systemanalyse og Pædagogik), som programmet hedder, er et eksempel på, at vi er i gang med at skabe langt større sammenhæng mellem dagtilbud, skole, SFO og klub. Uanset organisering bør efteruddannelsens indhold naturligvis målrettes de konkrete behov i skolen. Eksempelvis er det vigtigt, at lærere, der skal have ADHD børn i klassen, får efteruddannelse om ADHD, så de bibringes de nødvendige redskaber til at undervise børn med denne diagnose. Flere timer og differentieret undervisning Gennem årene har antallet af undervisningstimer i folkeskolen været under pres. Med afsæt i den vedtagne folkeskolereform skal vi nu sikre eleverne flere undervisningstimer i de basale fag, herunder dansk, matematik og engelsk. Nej til 10 heldagsskoler Vi vil arbejde for, at Høje-Taastrup Kommune placerer sig i den bedste fjerdedel af landets kommuner m.h.t. opfyldelse af vejledende timetal i de basale fag. Dette er en klar forudsætning for, at vi kan fortsætte den positive ud- vikling af det faglige niveau, som er opnået i den seneste valgperiode. Differentieret undervisning Det er vigtigt, at vi tager hånd om de svage elever. Men det er også vigtigt, at vi udfordrer de dygtigste elever. Elever, som er meget dyg- tigere end klassekammeraterne, bliver ofte en kilde til larm og uro i klassen, fordi de hurtigt kommer til at kede sig. Vi skal i langt højere grad muliggøre, at den enkelte elev kan dyrke sine talenter, og at alle elever udfordres på viden og udvikling. Derfor vil vi arbejde for, at undervisningen i langt højere grad tilpasses den enkelte elev, og vi vil i den kommende byrådsperiode arbejde for at oprette talentspor for begavede og ambitiøse elever. Dette bør realiseres i et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne. man vil sikre, at de svageste elever rent faktisk møder op. Den tilgang til frivillighed deler vi ikke. Når vi i Høje-Taastrup Kommune kan motivere forældre med anden etnisk baggrund til at sende deres børn i børnehave, så de lærer det danske sprog, så kan vi også ad frivillighedens vej få succes med lektiecaféerne. Andre kommuner er da også meget velkomne til at kopier vores frivillighedsprincipper, der har medført at mellem 97 og 98 pct. af forældre med anden etnisk baggrund sender deres børn i danske børnehaver.

5 8 9 Konservative klar med et bredt kandidat-team Med 24 kandidater stiller Det Konservative Folkeparti med den absolut største liste til valget, men det er først og fremmest kandidaternes kvaliteter og ikke kvantiteten, der skal fokuseres på. Partiets borgmesterkandidat og nuværende borgmester, Michael Ziegler, hører trods sine kun 45 år til blandt de allermest erfarne i Byrådet. Michael blev valgt første gang i Fra 1999 har han været leder af Den Konservative Byrådsgruppe, hvilket som bekendt førte til, at han kunne tiltræde som borgmester den 1. januar Merete Scheelsbeck, Taastrup. Formand for Fritids- og Kulturudvalget. Stud.cand.merc. & kommunikationsmedarbejder hos Rigspolitiet. 3. Kurt Scheelsbeck, 4. Laurids Christensen, 5. Marjan Ganjjou, 6. John Bilenberg, 7. Jesper Kirkegaard, Fløng. Formand for Institutions- og Skoleudvalget. Kommunikationschef hos Merkonomerne. HB medlem i FHI. Taastrup. Formand for Plan- og Miljøudvalget. Næstformand i VEKS (Vestegnens Kraftvarme Selskab). Taastrup. Formand for det Særlige Børne- og Ungeudvalg. Skole/Hjem Koordinator på Selsmoseskolen. Sengeløse. Næstformand for Teknisk Udvalg. Erhvervsøkonom. Næstformand i SBTK. Torstorp. Politisk ordfører og medlem af Økonomiudvalget. Økonomichef i privat virksomhed. 8. Bjarne Kogsbøll, 9. Steffen Mølgaard Hansen, 10. Jeanette Ingemann, 11. Torben Rasmussen, 12. Carl-Otto Rachlitz, 13. Gorm Johansen, Hedehusene. Næstformand i Ældreudvalget. Konsulent i privat virksomhed. Medlem af bestyrelsen for HIC. Konservativ Ungdom. Næstformand i Arbejdsmarkedsudvalget. Stud.can.polit. på Københavns Universitet. Support- og salgskonsulent. Næstformand i Landsbylauget Fløng Sogn. Selvstændig virksomhed. Formand for firmakæde indenfor autobranchen. Akademiingeniør. Ledende auditor i privat virksomhed. Tidl. skolebestyrelses formand i Fløng. Uddannelseschef hos Niels Brock Business College. Skolebestyrelsesformand på Borgerskolen. 14. Ralph Dänhardt, 15. Omer Ayub, 16. Ersen Taskiran, 17. Maj-Britt Hartvig, 18. Finn Søder, 19. Barbara Frederiksen, Selvstændig rådgivningsvirksomhed. Medlem af Fløng Menighedsråd. Revisor i privat virksomhed. Bestyrelsesmedlem i Taastrup Tennisklub. Account Manager i internationalt pengeinstitut. Bestyrelsesmedlem i Taastrup Titans. Social- og sundhedsassistent på Glostrup Hospital. Frivillig spejderleder. Sengeløse. Byrådskandidat. Selvstændig el-installationsvirksomhed. Servicemedarbejder. Næstformand i Høje Taastrup Idrætsklub (fodboldafdelingen). Michaels evne til at formidle samarbejde og forhandle sig frem til langtidsholdbare løsninger er effektivt blevet demonstreret i de forløbne otte år. Hvor det tidligere nærmest var reglen, at et spinkelt flertal på 11 ud af 21 mandater tromlede et budget igennem, så er det i Michaels borgmesterperiode lykkedes at samle alle 21 mandater bag kommunens budget i halvdelen af de otte budgetaftaler siden De seneste fire år har været præget af store økonomiske udfordringer for alle 98 kommuner i Danmark. HøjeTaastrup Kommune er blevet ramt af markant faldende indtægter fra virksomhedsskatterne, store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde og en trist udvikling i antallet af arbejdsledige. Over to år har det på denne baggrund (og på baggrund af skiftende regeringers stramme styring af den kommunale økonomi) været nødvendigt at gennemføre besparelser på 200 mio. kroner af det kommunale udgiftsniveau på godt 3 mia. kroner. Det ville være urimeligt at påstå, at så store besparelser ikke kan mærkes på det kommunale serviceniveau. Besparelserne kan naturligvis mærkes, men vi konservative har i forbindelse med de benhårde økonomiske prioriteringer bestræbt os på, at de primære serviceområder (børn, skoler og ældre) fortsat skal ligge på et højt niveau. Vi har f.eks. prioriteret at investere 130 mio. kroner i vore folkeskoler i forbindelse med den nye skolestruktur. Den alsidige konservative liste Aldersmæssigt spænder den konservative liste fra KU s kandidat på 23 år til aktive seniorer i 60 erne, og gennemsnitsalderen blandt de 24 kandidater er på 47 år. Geografisk dækker listen også bredt, idet der selvfølgelig er kandidater fra hele kommunen (Taastrup, Fløng/ Hedehusene og Sengeløse). Der er naturligvis også flere kandidater at vælge imellem fra de pågældende områder. I modsætning til de fleste andre partier præsenterer Konservative en kandidatliste, hvor der er et klart overtal af privatansætte. Med dette alsidige kandidathold yder vi et bidrag til, at det kommende Byråd i Høje-Taastrup Kommune sammensættes mere repræsentativt. Byrådets erhvervsmæssige sammensætning skal nemlig efter vores opfattelse helst genspejle virkeligheden i samfundet. På dette opslag præsenterer vi det konservative kandidathold til valget den 19. november Foto: Aasmul 1. Michael Ziegler 45 år. Medlem af Byrådet siden Borgmester siden Medlem af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening, hvor han har ansvar for overenskomstforhandlingerne på det kommunale område. Michael er civilingeniør fra DTU, og har arbejdet som udviklingsingeniør i forskellige elektronikvirksomheder før han blev borgmester. Han har desuden gennemført første del af HD studiet. BEMÆRK! Der er sideordnet opstilling af de 24 konservative byrådskandidater. Det betyder, at det alene er vælgernes krydser (og ikke placeringen på listen), der er afgørende for, hvem der vælges til Byrådet. Læs mere om kandidaternes interesser og kompetencer på Det synes vi, er den rigtige opstillingsform, fordi det giver vælgerne den størst mulige indflydelse! Ved byrådsvalget i 2009 sammensatte vælgerne den konservative byrådsgruppe i en anden rækkefølge end den, som listen oprindelig havde. Alle kandidatbillederne er taget af Fotograf Aasmul. 20. Michael Lieberkind, 21. Gitte Lang, 22. Ken Holm, 23. Helle Koch, 24. Henrik Torning Nielsen, Key Account Manager i Brøndby IF. Fodboldtræner i Taastrup FC. Vurderingsinspektør på Realkreditkontoret hos Finanstilsynet. Sengeløse. Byrådskandidat. Programmør og konsulent i privat EDB virksomhed. Cand.jur. Fuldmægtig hos Ankestyrelsen. Formand for Beboerklagenævnet i HTK. Sengeløse. Byrådskandidat. Site chef i privat virksomhed. Næstformand i Den Konservative Vælgerforening.

6 10 11 Morgendagens daginstitutioner OPGAVE: En moderne struktur, hvor børnene trives og udvikler positive sociale kompetencer. LØSNING: En synlig pædagogisk leder af institutionen, der refererer til en områdeleder. VISION: Fortsat udvikling af leg og læring, der forbereder børnene bedst mulig på skolestart. Langt hovedparten af vore daginstitutioner er bygget i 1970 erne, hvor man ønskede relativt små vuggestuer og børnehaver, der typisk blev opført i tæt forbindelse med hinanden. Næsten alle vore dagtilbud er i dag integrerede institutioner med såvel vuggestue- som børnehavebørn, og i den forbindelse har de relativt små bygninger udfordret ønsket om en mere tidssvarende organisering. I de seneste fire år har det været nødvendigt at gennemføre store besparelser på det kommunale budget, men Den Konservative Byrådsgruppe har fulgt det overordnede princip, at frontpersonalet (i dette tilfælde pædagoger og medhjælpere) så vidt muligt skulle friholdes for besparelser. Vi har derfor primært hentet besparelserne hjem ved at reducere i ledelseslaget på vore dagtilbud. Vi har bl.a. halveret antallet af områdelederstillinger fra 8 til 4 i indeværende periode. Vi har også i flere tilfælde organisatorisk sammenlagt to naboinstitutioner til én større enhed, hvilket også har medført en reduktion i antallet af lederstillinger. Ud fra de givne økonomiske præmisser har vi med andre ord gennemført en markant modernisering og forenkling af ledelseslaget. Målet har været at undgå de store nedskæringer på frontpersonalet, som er gennemført i mange andre kommuner. Med den nuværende organisation har vi sikret, at alle administrative opgaver løser af områdelederne, hvorimod de pædagogiske ledelsesopgaver løses på den enkelte daginstitution. Denne struktur ønsker vi at fastholde, fordi en nedlæggelse af områdelederfunktionen vil belaste institutionslederne med administrativt arbejde. På institutionen skal lederen nemlig have maksimal fokus på at sikre det udviklende pædagogiske miljø. Velfungerende og udviklende dagtilbud Daginstitutionerne spiller en meget vigtig rolle i de fleste børnefamiliers dagligdag. Uden velfungerende dagtilbud med fornuftige åbningstider kan familier med små børn ikke få hverdagen til at hænge sammen. På trods af de aktuelle økonomiske udfordringer vil der ikke under konservativ ledelse af vores kommune blive reduceret i institutionernes åbningstider. Når arbejdsmarkedet kræver stadig større fleksibilitet af medarbejderne, så nytter det ikke noget, at der (som set i andre kommuner) reduceres i daginstitutionernes åbningstid. Sundhed, bevægelse og uddannelse Det er ikke kun på vore skoler, at vi skal fokusere på sundhed og bevægelse. Det er nødvendigt, at gøre en tidlig indsats, så vores børn ikke blive overvægtige. Mangel på motionsvaner og dermed fare for overvægt grundlægges nemlig ofte, mens børnene er helt små. Derfor vil vi sætte øget fokus på sundhed og bevægelse i daginstitutionerne. Samtidig giver mere bevægelser også børn og unge en bedre koncentrationsevne resten af dagen. En sund og aktiv livsstil fra start giver gladere børn. Et vigtigt element i denne indsats er rådgivning af forældrene. Vi vil derfor sørge for, at institutionerne har mulighed for at trække på en diætist, så man kan tilbyde forældre til overvægtige børn mål rettet vejledning. Tryghed, læring og efteruddannelse Morgendagens dagtilbud i Høje- Taastrup Kommune skal være af særdeles høj kvalitet. Vi skal som forældre være helt sikre på, at børnenes trivsel og tryghed har første prioritet. Engagerede og dedikere pædagoger og medhjælpere er forudsætningen for børnenes trivsel og udvikling. En løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse af personalet skal derfor have høj prioritet. Udvikling af sociale kompetencer Vi har i Høje-Taastrup Kommune stor succes med at få næsten alle børn til at gå i børnehave, og det giver fantastisk gode mulighed for at udvikle børnenes sociale kompetencer og dermed gøre dem skoleparate. For børn med anden etnisk baggrund sikrer det endvidere et alderssvarende dansk sprog, inden de starter i 0. klasse. Ønsket om læring skal stimuleres Den nyeste forskning har også påvist, at børns læringsparathed og faglige udviklingspotentiale grundlægges i en meget tidlig alder. Børnehavebørn er videbegærlige, og derfor er det i høj grad relevant, at ønsket om læring stimuleres. Børnehavebørn skal naturligvis ikke undervises som i skolen, men der er mange muligheder for at kombinere leg med læring. Som uddannelseskommune skal vi derfor fremover have endnu større fokus på, at vore dagtilbud påtager sig disse nye spændende opgaver. Det er en vigtig målsætning i Morgendagens børne- og ungeliv (kommunens nye børne- og ungepolitik), at overgangen fra daginstitution til skole sikres bedst mulig. Samarbejdet mellem dagtilbud, skole og SFO skal derfor udbygges både på formelle og uformelle platforme i den kommende tid. Mange af vore daginstitutioner er blevet klimarenoveret i den seneste periode. Her markeres renoveringen af daginstitutionen Vejtoften. Når økonomien tillader det, vil vi arbejde for at reducere antallet af lukkedage. Lukkedage skaber selvsagt problemer for erhvervsaktive forældre, og de er kun indført, fordi alternativet (en generelt reduceret åbningstid) var til endnu større ulempe for forældrene. Økonomisk tryghed er også vigtigt for børnefamilierne. Derfor vil vi arbejde for en rolig udvikling af taksterne. Målsætningen er, at de følger den almindelige løn- og prisfremskrivning. Den frivillige madordning i vore børnehaver vil fortsat være pålagt en reel brugerbetaling. Lokale løsninger er ofte de bedste I forrige valgperiode indført vi aftalestyring i Høje-Taastrup kommune. Det er en fornuftig måde at styre institutioner på, for det giver udstrakte frihedsgrader. Det giver mulighed for at overføre penge mellem løn og drift, og det giver en delvis mulighed for at overføre penge mellem budgetår. Vi tror meget på dette styringsprincip, og vi vil derfor holde fast i det. Det giver mulighed for at finde gode lokale løsninger, og det betyder mange gange, at pengene strækker længere. Som en følge af den nye struktur med områdeledelse er den afgørende forældreindflydelse nu placeret i områdebestyrelserne. Med kun fire områdebestyrelser er det indlysende, at der kan være store forskelle på de udfordringer og udviklingsønsker, de enkelte institutioner indenfor området ønsker at fokusere på. På de enkelte institutioner er der fortsat helt lokale forældrebestyrelser, men deres beslutningskompetencer er relativt begrænset. Da vi ønsker at skabe optimale rammer for et højt forældreengagement, vil vi undersøge mulighederne for at tildele forældrerådene en større beslutningskompetence. Der kunne her være tale om økonomiske prioriteringer, personalesammensætningen, ændringer af indre og ydrerammer samt afholdelse af aktiviteter i institutionen uden for normal åbningstid. Vi vil derfor igangsætte et forsøg med større beslutningskompetence for udvalgte daginstitutioner i den kommende valgperiode. Nyt springcenter i Hedehusene Der er brug for et springcenter i kommunen, og vi undersøger nu, hvad det vil koste at bygge. Målet er, at et nyt springcenter kan åbne i Hedehusene i løbet af få år. Der er brug for et springcenter i Høje-Taastrup Kommune, og første skridt mod at få et er nu taget. Det er nemlig besluttet, at der skal udarbejdes et konkret forslag til et springcenter i Hedehusene, så vi kan tage stilling, når vi laver næste års budget. Målet er, at et springcenter skal stå klar i Hedehusene i løbet af få år. Rønnevangsbadet er ramt af svamp og lever på lånt tid. Derfor skal vi enten renovere badet eller bygge et nyt. Der er nemlig brug for svømmehallen. Med tre svømmehaller er der gode faciliteter for svømmerne i Høje- Taastrup Kommune. Her er plads til elitesvømmerne, til klubsvømmerne og til de fritidssvømmere, Stort behov Med beslutningen imødekommer vi kommunens mange gymnastikforeninger, som har et springcenter stående højt på ønskelisten. Et springcenter er en idrætshal, der er indrettet specifikt til springgymnastik. Altså en hal, som er indrettet med springgrave, stortrampoliner og springbaner. som kommer i svømmehallerne i ny og næ. Og det skal der blive ved med at være. Miljøgiften PCB og skimmelsvamp I Rønnevangsbadet er der imidlertid opstået problemer med både miljøgiften PCB og med skimmelsvamp. PCB er en miljøgift, der frem til 1977 blev anvendt i nogle byggematerialer og desværre også Det vil betyde et markant løft for springgymnastikken i Høje- Taastrup Kommune. Springgymnasterne er i dag henvist til idrætshallen på Torstorp Skole, hvor der er en springgrav, eller til de almindelige idrætshaller i kommunen. Kapaciteten er imidlertid begrænset på Torstorp Skole, da hallen her også anvendes til andre formål. Og i de almindelige idrætshaller er man begrænset af, at de store og tunge trampoliner skal slæbes frem før træning og væk efter træning. Det reducerer den aktive træningstid. Passer godt til NærHeden Placeringen passer godt sammen med projektet NærHeden, som skal sikre byudviklingen i Hedehus-ene med 4200 nye boliger i Gammelsø-området. De mange nye indbyggere vil øge behovet for ved opførelsen af Rønnevangsskolen og Rønnevangsbadet. Skolen blev af samme årsag revet helt ned. I Rønnevangsbadet er forekomsten kun let forhøjet og udgør med forøget ventilation ikke noget sundhedsmæssigt problem. Ud over PCB er der imidlertid også konstateret skimmelsvamp i tagkonstruktionen. Svampen er i offentlige servicetilbud ikke mindst på fritids- og kulturområdet. Og et af målene for området er netop af skabe gode muligheder for et aktivt liv. vækst, og her er den forøgede ventilation kun en midlertidig løsning. Vi har brug for svømmehallerne Derfor må vi nu tage stilling til, hvad vi skal stille op med Rønnevangs-badet. En mulighed er at nedlægge det og udbygge det eksisterende bad i Taastrup Idræts Center. En anden er at renovere badet i Rønnevang. Den præcise placering i Hedehusene er endnu ikke afklaret. Men en oplagt mulighed vil være at placere springcenteret i tilknytning til Hedehushallen. Rønnevangsbad skal renoveres eller erstattes Vi har endnu ikke fundet ud af, hvilken løsning der er bedst. Derfor har vi besluttet, at der skal udarbejdes nogle konkrete forslag, så vi på den baggrund kan træffe den bedste beslutning, når vi lægger budget for Vi vil have en løsning klar i løbet af få år. Er der råd til svømmehal og springcenter? Er det ikke dyrt, og har kommunen overhovedet råd til både at bygge springcenter og renovere eller bygge svømmehal? Sådan kan det være nærliggende at spørge efter at have læst de to artikler på denne side. Svaret er jo, det er dyrt. Men det er også realistisk. Kommunen har netop overstået en række store investeringer i bygninger på skoleområdet, ligesom et nyt plejecenter også snart står færdigt. Det skaber luft i anlægsbudgettet. Samtidig er kommunens økonomi genoprettet efter krisen takket være en økonomisk ansvarlig budgetlægning. De to investeringer vil desuden blive spredt over flere budgetår. Den endelige beslutning om svømmehal og springcenter vil blive truffet, når vi skal vedtage budgettet for Og vi sætter naturligvis kun nyt byggeri i gang, hvis det kan gennemføres uden at forringe servicen på andre områder.

7 12 13 Innovationsprisen 2012 gik til Selsmoseskolen Selsmoseskolens indsats rammer lige ned i tidens diskussion om folkeskolen og går forrest, mente KL s dommerpanel, da de i november 2012 tildelte årets innovationspris til skolen. Selsmoseskolen fik innovationsprisen i kategorien det mindre tiltag der med små midler har skabt innovativ merværdi. Skolen har siden august 2006 på initiativ af Byrådet udviklet en heldagsskole, der med sine principper for undervisning, læring og fritid har skabt markant bedre trivsel og bedre faglige resultater hos børnene resultater, der er dokumenteret gennem løbende, systematiske målinger. Og Selsmoseskolen har vel at mærke skabt disse resultater på en skole, hvor 97 procent af børnene er tosprogede, og hvor mange har sociale udfordringer. KL s dommerteam roste Selsmoseskolen for at være gået forrest med tiltag, der rammer lige ned i tidens politiske dagsorden om folkeskolen herunder bl.a. udfordringerne med at skabe bedre faglige resultater, bryde den sociale arv, løfte integrationsopgaven m.m. Selsmoseskolen har løftet opgaven bl.a. ved at tilrettelægge en ny og anderledes skoledag kl Her udnyttes mulighederne for en bedre vekselvirkning mellem læring og leg, og en større del af undervisningen er flyttet ud af klasseværelset ja, helt ud af skolen. Selsmoseskolen har bl.a. udviklet en kulturkanon for de steder, børnene skal besøge i løbet af deres skoletid. En af skolens opfindelser er desuden en skolehjem-vejleder, som har været et vigtigt bindeled i et styrket forældresamarbejde. Årets utroligt flotte juleforestilling på Selsmoseskolen handlede om livet i et cirkus. Årets Idrætskommune 2010 I 2010 blev Høje-Taastrup Kommune kåret som Årets Idrætskommune. Prisen tilfaldt bl.a. kommunen for den målrettede brug af idræt til fremme af integration og aktiv livsstil i kommunen. Det faldt også i god jord hos dommerne, at Høje-Taastrup Kommune i dialog med foreningslivet har formuleret en vidensbaseret idrætspolitik, som tilskynder borgerne til at bevæge sig mere i dagligdagen. Også kommunens rekrutteringsindsats blandt de tosprogede borgere for at få flere til at yde en frivillig indsats i foreningerne ud fra det princip, at alle skal tage ansvar for deres børns fritidsliv, spillede en rolle for Danmarks Idræts-Forbunds valg. En indsats som ikke kunne være blevet gennemført uden foreningslivets store engagement. Danmarks Idræts-Forbund lagde vægt på, at Høje-Taastrup Kommune har tildelt idrætten en nøglerolle i bestræbelserne på at kitte kommunen sammen på tværs af sociale og etniske skel. Det kommunale sammenhold er blevet styrket gennem en bred række af tilbud til særlige målgrupper, herunder etniske minoriteter. Årets Integrationspris 2010 Høje-Taastrup Kommune fik i 2010 årets Integrationspris, der bliver givet for forbilledligt integrationsarbejde i Danmark. Prisen blev givet i kategorien Offentlige Myndigheder, og skyldes særligt Høje-Taastrup Kommunes Fritidspas-ordning, som giver udsatte børn og unge fri adgang til kommunens foreninger i op til et halvt år. Fritidspas-projektet omfatter fritidsvejledning og gratis medlemskaber af foreninger i det første halve år. Hensigten er at skabe nye sociale relationer og positive oplevelser i dagligdagen, som styrker børnenes sundhed, sociale kompetencer og netværk. 75 pct. af de knap 400 børn og unge, som er tilknyttet projektet i Høje-Taastrup, har anden etnisk baggrund end dansk, og lidt over halvdelen fortsætter i foreningen efter et halvt år, når Fritidspasset udløber. Vi søgte på baggrund af de gode erfaringer med Fritidpasset derfor socialministeriet om støtte til en udvidelse af ordningen, så den også kunne omfatte de stærkt udsatte børn og unge i kommunen. Det fik vi støtte til, og med projekt Fritidspas for stærkt udsatte børn og unge har to fritidsvejledere fået arbejdsbase i boligområderne Tåstrupgård, Gadehavegård samt Charlotteager, hvor de kan skabe kontakt med henblik på opsporing og rekruttering til af børn og unge til Fritidspasset. Vi finder det meget vigtigt, at vores børn og unge fra alle kanter og hjørner af kommunen møder det foreningsliv, som mange af os er vokset op med, og vi arbejder derfor målrettet på at opnå dette. Prisen Årets Idrætskommune er indstiftet af Danmarks Idræts-For- bund og går til en kommune, der har gjort en særlig indsats for den lokale idræt. Med hæderen fulgte kr. til medfinansiering af et idrætsprojekt. Alle kommunens borgere og foreninger fik mulighed for at komme med forslag til, hvad de kr. skulle bruges til. På baggrund af de forslag, som kom ind, indstillede Idrættens Samråd og administrationen, at de skulle gå til en forhindringsbane og parkourfaciliteter ved Selsmosen. Disse faciliteter kan alle nu frit benytte, når de besøger Selsmoseparken. Gode boliger til seniorer og ældre Også for seniorer og ældre medborgere skal der være forskellige boliger og boformer at vælge imellem. Derfor har vi bygget nye ældrevenlige boliger ved Mølleholmen, og derfor bygger vi lige nu et nyt plejecenter. Uanset hvordan ens livssituation er, skal man kunne bo i Høje-Taastrup Kommune. Det gælder også, når man bliver ældre, og måske har behov for at flytte fra familieboligen til en mindre bolig. Derfor skal vi løbende bygge nye boliger, som kan opfylde de behov, som vores seniorer og ældre medborgere har. Men det skal ske med respekt for, at mennesker er forskellige. Vi har ikke alle de samme ønsker og behov, og den forskellighed ophører ikke, når man kommer op i årene. Nogle ønsker at blive boende i familieboligen, andre ønsker at bo i seniorbofællesskaber, og atter andre ønsker en mindre bolig i et område, hvor generationerne er blandet. Og for nogle er en plejebolig den rigtige løsning. Derfor skal vi bygge nye og forskellige boliger. Og det gør vi! Kongsgården I 2011 kunne vi nemlig indvie 30 nye ældreboliger med eget aktiv- itetshus ved Mølleholmen i Taastrup. Boligerne er blevet døbt Kongsgården. Med disse boliger opfylder vi et behov hos dem, som ønsker at bo tæt på og i et tæt fællesskab med borgere i samme alder som dem selv. Boligerne har god busbetjening og kort afstand til Taastrup Hovedgade. Og i øjeblikket færdiggøres det nye bycenter, Taastrup Torv, ved Taastrup Station. Over centeret bygger vi nye boliger til de borgere, som ønsker at bo helt centralt, og som gerne vil leve i en bebyggelse, hvor beboerne både kan være unge og gamle. NærHeden og Høje Taastrup C På samme måde vil vi tænke i forskellige ældrevenlige boliger, når vi skal bygge nyt andre stedet i kommunen. Både i projektet NærHeden i Hedehusene og i udviklingen af Høje Taastrup by er det planen, at der skal bygges mange nye boliger. Her vil vi sørge for, at der bliver bygget en bred vifte af ældrevenlige boliger. På den måde vil vi øge de valgmuligheder man har, når man som ældre medborger på et tidspunkt ønsker en ny bolig. Birkehøj plejecenter Også når det gælder plejeboliger sørger vi for at opfylde behovene. Vi holder hele tiden øje med ventelister og prognoser, så vi kan være sikre på, at der er plejeboliger nok til at dække behovet. Lige nu er vi godt i gang med byggeriet af det nye plejecenter Birkehøj. Her bygger vi moderne 2-rums plejeboliger, som allerede ved ibrugtagning vil være forberedt til velfærdsteknologiske løsninger. En del af plejecenteret vil være målrettet borgere med demens. Disse borgere har særlige behov og derfor ønsker vi at opbygge en høj faglighed for netop denne gruppe af borgere på Birkehøj. Protest mod kæmpe transformerstation Det er en dårlig idé at placere en kæmpestor transformatorstation i den grønne kile. Især når der er en placering i Avedøre, som hverken vil genere mennesker eller natur. Kampen mod stationen fortsætter. Er det en god idé at placere en 110 meter lang, 50 meter bred og 25 meter høj bygning i den grønne kile mellem Taastrup og Ishøj? Naturligvis ikke! Det vil nemlig medføre betydelige visuelle gener for de mange borgere, der bor i området omkring Mølleholmen og Sydskellet. Ikke desto mindre er det overvejelsen i Energistyrelsen og Naturstyrelsen. De to styrelser udsendte i maj måned et høringsmateriale om Kriegers Flak Havvindmøllepark, der påtænkes etableret i Østersøen. Og selvom vindmølleparken i sig selv ser ud til at være en god idé, så er der slet ikke taget hensyn til mennesker eller miljø i den måde, som man forestiller sig at føre strømmen fra vindmølleparken og til land. Det ønsker man nemlig at gøre gennem et søkabel, der skal trækkes i land i Ishøj med det resultat, at der som beskrevet skal etableres en gigantisk transformatorstation. I Avedøre generer stationen ingen Der ér imidlertid et bedre alternativ. Nemlig at føre strømmen i land i Avedøre, hvor en transformatorstation hverken vil genere mennesker eller natur. Det vil fordyre projektet, men set i lyset af den samlede investering, der foretages i vindmølleparken, taler vi om en beskeden fordyrelse. Høje-Taastrup Kommune har allieret sig med Ishøj Kommune i kampen mod placeringen i den grønne kile. På et borgermøde den 6. juni protesterede Michael Ziegler sammen med Ishøjs borgmester over planerne og insisterede på, at man i udarbejdelsen af VVM-redegørelsen (VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet) tager Avedøre-placeringen med som fuldgyldigt alternativ til Ishøj-placeringen. Borgergrupper har fulgt trop med omfattende underskriftsindsamlinger. ning forventes taget i efteråret Indtil da vil vi naturligvis fortsætte kampen mod placeringen i Ishøj. Det vil naturligvis ske ved formelle høringssvar, men i høj grad også ved at påvirke centrale beslutningstagere på Christiansborg. VVM-redegørelsen forventes fremlagt i sommeren 2014, hvorefter der vil være en ny offentlig høringsfase. Den endelig beslut-

8 14 15 Fremtidens forstad bygges i Hedehusene Sammen med Realdania By vil vi bygge en ny bydel i Hedehusene. Den skal være intet mindre end et forbillede for fremtidens forstad. Natur, fællesskab, bæredygtighed og aktiv livsstil er nogle af nøgleordene i projektet NærHeden. Det var et stort skridt fremad i udviklingen af Gammelsø-området i Hedehusene, da kommunen og Realdania By i april kunne offentliggøre indgåelsen af et partnerskab. Mange års forarbejde, drøftelser og forhandlinger bar frugt. Realdania By køber halvdelen af jorden af kommunen, og de to parter skyder hver sin halvdel og en stor sum penge ind i et fælles selskab under navnet NærHeden P/S. Sel- skabet får til opgave at udvikle området. Dermed er der lagt et solidt fundament for, at udviklingen af Gammelsø-området for alvor kan skydes i gang. Visionerne Partnerskabet er muligt, fordi kommunen og Realdania By deler de samme høje ambitioner for området. Det, vi bygger, skal være et forbillede for fremtidens forstad. Vi skal i byudviklingen udnytte de åbenlyse fordele, man får forærende ved at bygge i Gammelsø, nemlig nærheden til naturen, til Hedeland og til København. Området skal inspirere til en aktiv livsstil og indbyde til fællesskab, og det skal være bæredygtigt i enhver forstand. Det skal være socialt bæredygtigt forstået på den måde, at området skal bidrage til at løse de sociale udfordringer, vi har i kommunen. Vi skal fremme social trivsel og sammenhængskraft. Samtidig skal det være miljømæssigt bæredygtigt. De nye boliger skal bygges efter høje energistandarder, og varmeforsyningen til området skal være klimavenlig. Kombineret med andre tiltag vil det sikre udviklingen af en CO2-neutral bydel. Endelig skal området være sundhedsmæssigt bæredygtigt. Det skal ske ved at udvikle områ- det, så det indbyder til bevægelse. Endelig skal der bygges varieret i den nye bydel. Det skaber stemning i en by, hvis alting ikke er ens med samme farver, samme bygningshøjde og størrelse. Variation kan være en kvalitet i sig selv. Det har vi erfaret ved at besøge området Vestra Hamnen i Malmø, som netop er kendt for sin bæredygtighed og den variation, der er tænkt ind i området. Vi vil ikke bygge en kopi af dette område, men vi vil lade os inspirere af nogle af de åbenlyse kvaliteter, de har skabt. Realdanias rolle Realdania By er en del af Realdania, der har en overordnet mission om at øge livskvaliteten i det byggede miljø. Der er mange fordele ved at gå i partnerskab med dem. Realdania Bys medvirken i hundredvis af små og store projekter rundt omkring i Danmark har givet dem en betydelig viden om, hvordan man skaber kvalitet, og hvordan man får en by til at fungere. Partnerskabet betyder, at vi vil kunne trække på den viden. Realdanias medvirken i projektet vil gøre det interessant for nogle at de største internationale arkitektfirmaer at tage deltage i den byplankonkurrence, som vi vil udskrive. Den er den der skal fastlægge hovedlinjerne i den nye bydel. Endelig er Realdania By en meget kapitalstærk partner. Områdefornyelse i vest Tidsplan - NærHeden Etablering af partnerskab Udarbejdelse af program for byplanskonkurrence Programmet beskriver den opgave, der skal gives svar på i konkurrencen. April Afholdelse af byplankonkurrence Udarbejdelse af lokalplaner Første spadestik 2016 Første indflytning 2017 Herefter vil området løbende blive udviklet over en periode på ca. 25 år. Høje-Taastrup Kommune gennemfører frem til 2016 en markant områdefornyelse i Hedehusene. Målet er at gøre Hedehusene til en langt mere attraktiv by at bo og leve i. Der er afsat 12 mio. kr. til indsatsen. De 4 mio. kr. kommer fra staten og de 8 mio. kr. fra Høje-Taastrup Kommune. Pengene kan bruges til at forny gader og veje, torve og pladser og til sociale eller kulturelle aktiviteter. I 2011 blev byens interessenter inviteret til at udarbejdede et program, der beskriver de konkrete indsatser i områdefornyelsen. De fysiske indsatser bliver koncentreret omkring tre byrum i det centrale Hedehusene for at gøre bycenteret til et mere attraktivt omdrejningspunkt for byens sociale, kulturelle og økonomiske liv. De tre byrum er stationsforpladsen, Byparken og området ved Hedehushallen. I 2012 nedsatte Byrådet en lokal styregruppe, som skal stå for at implementere programmet og sikre, at områdefornyelsens aktiviteter og projekter afspejler områdets ønsker og behov bedst muligt. I styregruppen sidder fem repræsentanter fra Byrådet, fem repræsentanter fra erhverv/grundejere og fem repræsentanter fra kulturinstitutioner/ foreninger i Hedehusene. På det første styregruppemøde blev Jens Bjerge, formand for Hedehusene Idrætscenter, valgt som formand. Første resultat af indsatsen I september måned i år er den nyrenoverede parkerings- og aktivitetsplads foran Hedehushallen klar til indvielse. Der er virkelig tale om et markant løft af den tidligere så triste plads. Håbet er naturligvis nu, at børn fra hele området vil tage pladsen i brug, så der skabes liv og aktivitet i området. Helt aktuelt er der gang i en arkitektkonkurrence, hvor det kommende vinderprojekt skal sikre et lige så markant løft af Byparken. Renoveringen af Byparken vil blive gennemført i løbet af næste år. Det tredje projekt nemlig et løft af stationsforpladsen vil blive igangsat næste år med forventet afslutning inden udgangen af Renovering af Hovedgaden Ud over de 12 mio. kr. til de tre projektet har Byrådet bevilget penge til en renovering af Hedehusene Hovedgade. I første omgang skal gangarealer og pladser renoveres. Dette projekt forventes færdigt i foråret Vi gennemfører ikke i samme omgang en renovering af kørebanerne, fordi Høje Taastrup Fjernvarme skal i gang med at lægge nye rør ned i løbet af 2014/2015. Når dette arbejde er afsluttet, så giver det god mening at gennemføre en markant renovering af kørebanerne og de meget nedslidte midterrabatter. Stem lokalt til regionsrådsvalget Konservative i Høje-Taastrup Kommune har naturligvis en lokal kandidat til regionsrådsvalget. Det drejer sig om Steffen Mølgaard Hansen, der er opstillet som nr. 13 på listen. Steffen er derfor et rigtigt godt valg, hvis du vil sikre en lokal mand i Regionsrådet. Vi skal udvikle hele Hedehusene Når fremtidens forstad kommer til Hedehusene, handler det ikke bare om at bygge en ny bydel. Projektet NærHeden skal derimod være med til at udvikle et nyt og samlet Hedehusene med flere forretninger, flere servicetilbud og flere kultur- og fritidstilbud. Når man sætter sig for at bygge en ny bydel, skal man gøre sig klart, hvad man ønsker at opnå. Byrådet har sat en høj standard for den nye bydel. Der skal bygges kvalitet og satses på variation, bæredygtighed, fællesskab, det aktive liv og nærheden til naturen. Det er vigtige elementer, som skal sikre, at den nye bydel bliver attraktiv. Men når vi beslutter os for, at vi de næste 20 år vil bruge betydelige ressourcer på at udvikle Gammelsø, så har det et højere formål. Det handler om, at skabe udvikling i hele Hedehusene. Det er dét, vi vil opnå! Flere indbyggere i Hedehusene skal skabe grundlag for flere private og offentlige servicetilbud til borgerne. Bykernen i Hedehusene skal styrkes med flere og mere varierede forretninger. Forudsætningen, for at det kan ske, er, at der kommer flere kunder, og det vil der gøre, når indbyggertallet i Hedehusene med tiden fordobles. Flere borgere vil også skabe grundlag for flere og mere varierede fritids- og kulturtilbud i Hedehusene. Ikke en isoleret bydel Det er vigtigt, at den nye bydel bliver en integreret del af Hedehusene. Den må ikke blive en isoleret bydel. Vi skal have én bykerne i det nye Hedehusene, og det skal være naturligt at bevæge sig mellem ny og gammel by, og bydelene skal gro sammen til én by. Her udgør jernbanen naturligvis en barriere, og vi skal udtænke kloge løsninger for, hvordan vi reducerer den barrierevirkning. Det bliver et af de centrale spørgsmål, der skal gives svar på i den kommende byplankonkurrence. Konservativt forslag om frivillig indsats på lokale biblioteker Billund Bibliotekerne og IkastBrande Bibliotek har i 14 måneder kørt et projekt med støtte fra Kulturstyrelsen om frivillige på bibliotekerne. Frivillige har i dette forsøg været fundamentet for, at borgerne i mindre lokalsamfund fortsat kan benytte sig af et attraktivt bibliotekstilbud. Dermed bidrager de frivillige til at styrke de små lokalsamfund. I Høje-Taastrup Kommune kunne et tilsvarende forsøg styrke bibliotekerne f.eks. i Fløng og i Sengeløse. Projektet i Billund og Ikast-Brande har kortlagt og systematiseret holdbare modeller for samarbejdet mellem fagpersoner og frivillige på de lokale biblioteker. Konklusionen efter 14 måneder er, at projektet har fungeret særdeles positivt. Det Konservative Folkeparti har derfor på byrådsmødet i august foreslået, at administrationen un- dersøger, om erfaringerne fra Billund og Ikast-Brande kan anvendes til at igangsætte et tilsvarende projekt i Høje-Taastrup Kommune. Vi har i dag et etableret Frivillighedscenter, og måske er det muligt, at man her i samarbejde med et eller flere af vore lokalsamfund kunne skabe en platform for lo- kalt engagement og frivillig indsat på de pågældende lokalsamfunds biblioteker. Vi ønsker derfor at få undersøgt, om en udvidet og offentlig åbningstid kan realiseres med en frivillig indsats. Steffen Mølgaard Hansen er 23 år gammel, og Steffen har igennem de sidste fire år siddet i byrådet i Høje-Taastrup Kommune, hvor han har været arbejdsmarkedsordfører for Det Konservative Folkeparti. For mig har det været en kæmpe oplevelse at få lov til at udvikle kommunen, og jeg har med mit engagement været i stand til at sætte de unge på dagsordenen i Byrådet. Til hverdag læser jeg statskundskab på Københavns Universitet. Jeg har altid boet i kommune, og jeg brænder for den lokale og regionale udvikling. En stemme på mig til regionsvalget er en stemme på en seriøs, ung politiker med fokus på værdighed, samarbejde og vækst, fastslår Steffen Mølgaard Hansen. Værdighed for den enkelte patient Når det omhandler patienternes helbred, er der ikke plads til fejl. Borgere, der af den ene eller anden årsag måtte have behov for sund- hedsvæsnet, bør kunne forvente at blive behandlet værdigt. Siden 2011 er der blevet 83 færre medicinske sengepladser i Region Hovedstaden. Det er på trods af den demografiske udvikling og på trods af, at flere hospitaler over en længere periode i gennemsnit har været overbelagt. Det er ikke værdigt at lade patienter ligge på gangene uden toiletadgang og til offentlig skue. Overbelægningen skal derfor stoppes, pointerer Steffen. Ligeledes finder Steffen Mølgaard Hansen, at det er uværdigt med for lange behandlingsperioder. Steffen vil derfor have behandlingsgarantien på én måned genindført i Region Hovedstaden, så patienter kan vide sig sikre på deres behandling. Styrket samarbejde mellem regioner og kommuner For sundhedsvæsnet bør det altid være borgernes helbred og ikke bureaukratiske systemer, der er i fokus. Derfor skal samarbejdet mellem regioner og kommuner styrkes, mener Steffen. Dette kan blandt andet ske ved at udvide den politiske og administrative behandling af den regionale sundhedsplan. Regionen bør tage mere hensyn til lokalpolitiske præferencer i deres udviklingsplaner for sundhedsområdet. Et bedre samarbejde kan for eksempel medføre, at genoptræning bliver mere målrettet, og at genindlæggelser derigennem reduceres kraftigt både til gavn for borgeren og for sundhedsvæsnet. Vækst gennem iværksætteri og uddannelse Det er helt centralt for en virksomheds succes, at viden og kompetencer er tilgængelige. Rådgivning og undervisning i iværksætteri er derfor efter Steffens opfattelse en forudsætning for at skabe vækst i hovedstadsområdet. Regionen har med sin strategi for erhvervsudvikling sat fokus på iværksætteri, men der er stadig behov for forbedringer. Jeg vil følge op på ambitionerne og sikre undervisning i iværksætteri samt iværksætterrådgivning, der giver den enkelte iværksætter faglig specifik viden på højt niveau, fastslår Steffen. Derudover vil Steffen arbejde for, at der skabes bedre sammenhæng i uddannelsessystemet. For mange dropper ud af deres studier, og for mange ender med at vælge om. I regionen vil jeg kæmpe for bedre overgange mellem uddannelser, så studerende oplever at kunne træffe et kvalificeret valg første gang, lover Steffen.