ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Transkript

1

2

3 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Gladsaxe og Gentofte 95, stk. 3 BPA-ordning med valg mellem enkeltsum eller døgnplads, Startdato Slutdato 1. januar 2013 Ultimo 2015 Kontaktperson Charlotte Holm Telefon Dato for ansøgning 31. august chahol@gladsaxe.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formål med forsøget Der er mulighed for, at borgere med svær psykisk og fysisk funktionsnedsættelse kan forblive i eget hjem og blive passet af en nærtstående gennem SEL 95, stk. 3. Efter denne regel kan kommunen yde tilskuddet til en nærtstående (fx et familiemedlem), der varetager funktionen som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver og oftest også arbejdstager. De voksne, svært psykisk og fysisk handicappede borgere bliver dermed passet i eget og den nærtståendes hjem. 95, stk. 3 anvendes, når borgeren på grund af omfattende psykiske funktionsnedsættelser ikke er i stand til at varetage rollen som arbejdsleder. En BPA-ordning efter 95, stk. 3. adskiller sig på den måde væsentligt fra de øvrige BPA-ordninger, hvor borgeren selv udvælger og ansætter sine hjælpere. Anvendelsen af 95, stk. 3 ses ofte anvendt af forældre til voksne, handicappede børn. For denne målgruppe gælder også, at Det sociale Nævn har afgjort, at forældre til voksne, handicappede børn ikke kan forventes at stå til rådighed, hvorved der skal økonomisk kompensation svarende til det voksne barns vågne timer. I disse tilfælde med omfattende, massiv hjælp svarer 95, stk. 3 ordningen reelt til et enkeltmands døgntilbud. Borgerne kan være visiteret til dagtilbud og i nogle tilfælde også aftenklubtilbud. Af forskellige årsager benyttes disse tilbud ikke altid, og tilskudsmodtager ønsker derfor at blive kompenseret for sin tilstedeværelse og pleje og pasning af borgeren på disse dage, hvorved kommunen de pågældende dage har udgifter til såvel dagtilbud som tilskuddet til den nærtstående. Formålet med forsøget vil være at give kommunen mulighed for at tilbyde borgere, der modtager hjælp og støtte efter 95, stk. 3, en passende hjælp og støtte på en mere økonomisk hensigtsmæssig måde jf. Servicelovens 1, stk. 3, hvori det anføres, at en afgørelse træffes på

4 Side 2 baggrund af faglige og økonomiske hensyn, der træder i kraft pr. 1. september 2012 Målgruppen for forsøget Målgruppen for forsøget er borgere med svært fysisk og psykisk handicap, der gennem 95, stk. 3 modtager omfattende hjælp og støtte. Indhold i forsøget Gladsaxe Kommune ønsker at udvide 95, stk. 3 ordningen således, at kommunen gives mulighed for at tilbyde borgeren/den nærtstående et valg mellem enten: En årlig sum penge svarende til en døgninstitutionsplads inkl. dagtilbud eller andet relevant tilbud, for hvilken den nærtstående selv administrerer og varetager alle opgaver forbundet med borgeren i alle døgnets timer eller En døgninstitutionsplads inkl. dagtilbud eller andet relevant kommunalt tilbud. Forslaget indebærer, at der altid vil blive stillet et passende tilbud til rådighed for borgeren. I forhold til i dag vil enkelte borgere opleve at få et mindre tilskud. (Dette svarer til, at der også i forbindelse med plejeorlov er et maksimalt beløb, som kan udbetales til plejeren). Administration Såfremt borgeren/den nærtstående vælger en årlig sum penge, udbetales denne med 1/12 pr. måned til tilskudsmodtager. For denne sum skal tilskudsmodtager selv administrere og planlægge alle udgifter og opgaver forbundet med det voksne, handicappede barn inkl. evt. dagtilbud og aftentilbud. Det aftales årligt i hvert enkelt tilfælde med tilskudsmodtager, hvordan beløbet skal fordeles, så der tages hensyn til, hvilken del af tilskuddet der allokeres til hhv. tilskudsmodtagers egen løn, evt. ansattes løn samt administrationsudgifter fx dagtilbud af hensyn til korrekt beregning af og indbetaling af skat for tilskudsmodtager. Kommunen vil fortsat føre tilsyn med ordningen, ligesom der vil ske en løbende revurdering af borgerens behov. 2. Mål og forventede resultater Mål At kommunen ved bevilling eller revurdering af en 95, 3 kan tilbyde valget mellem en årlig sum eller et botilbud og dermed sikres en mulighed for at kunne sikre borgeren passende pleje enten i hjem eller i botilbud men på en økonomisk hensigtsmæssig og mindre administrationstung måde, og uden at borgerens pleje og støtte forringes At ansvaret for planlægning af den voksne fysisk og psykisk

5 Side 3 handicappede borgers tid uddelegeres til den nærtstående, såfremt enkeltsummen frem for botilbuddet vælges Forventede resultater Kommunen vil med tilbuddet mellem enkeltsum eller passende botilbud kunne undgå udgifter til 95, 3, der overstiger udgiften til et passende botilbud 3. Hvordan nås de opstillede mål? Borgerne/de nærtstående vil med en sum kunne tilbringe en mere uafhængig tilværelse, hvor de ikke skal involvere kommunen i afvigelser fra det aftalte, såfremt de vælger summen og ikke et døgntilbud Ved ansøgning om tildeling af 95, 3 tilskud eller revurdering i forbindelse med en allerede tildelt 95, 3 vurderer kommunen, om borgerens udmålte behov er af et sådant omfang, at kommunen vurderer, at et botilbud vil være mere økonomisk hensigtsmæssigt. Er dette tilfældet tilbydes borgeren/den nærtstående en årlig sum svarende til udgiften for et passende botilbud. 4. Forsøgshjemler Servicelovens 95, stk. 3 ønskes tilført et punkt, der giver kommunen mulighed for at tilbyde valget mellem et maksimalt beløb eller et botilbud, når det vurderes relevant af kommunen ud fra økonomiske og faglige betragtninger jf. Servicelovens 1, stk. 3..Borgerens ønske og behov samt pårørendes ønske skal være udgangspunkt for denne vurdering. 5. Evaluering Interview af involverede borgere/deres nærtstående i forhold til, om de med ordningen med en sum i højere grad har fundet uafhængigheden og kontakten med kommunen som positiv Interviewet vil foregå i forbindelse med det årlige tilsyn og revurdering Opgørelse af kommunale udgifter forbundet med 95, 3 i 2013, 14 og 15 hhv sammenlignet med 2012

6 Frikommune (16) Gentofte og Gladsaxe Kommune Titel på forsøg 9. klasse et afslutnings- og overgangsår Start- og Startdato Slutdato sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Hans Andresen Telefon Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Folkeskolen anno 2012 skal forandre sig og imødekomme det omgivende samfunds hastighed og forventninger til elevernes læringspotentiale. Eleverne skal imødekommes, så de både oplever, at deres læringsforløb i Folkeskolen tages alvorligt, afprøves og benyttes til det videre uddannelsesforløb. Samtidig har vi i dag en forpligtelse til at gøre overgangen og dermed det fremadrettede læringsforløb lettere for den enkelte elev. Ingen elever er ens og skal derved behandles forskelligt både med forventninger og ambitioner. Dette skal afspejles i deres uddannelsesparathedsvurdering, og de skal opleve det i deres folkeskoleliv lige til det sidste. Gentofte Kommune ønsker derfor at ændre indholdet i 9. klasse, så 1. halvår bruges på at afslutte fagene dvs. med afgangsprøver i december eller januar. Prøverne er bagudrettede og skal give eleverne erfaring med og forståelse for, hvad de har lært i deres folkeskoleforløb. Samtidig ønskes en bredere sammenhæng i prøverne, så de afspejler den sammenhæng og det faglige samspil, som vi ønsker at give eleverne med i deres videre læringsog uddannelsesforløb. Det kan ske ved at sammentænke fagene i 9. klasse i tværgående prøver. Det kan gælde a) dansk og kristendom, b) samfundsfag, historie og engelsk og c) matematik, biologi, fysik-kemi og geografi. Andet halvår af skoleåret skal bruges på fremadrettet at arbejde videre med valg af og rådgivning om ungdomsuddannelse og kvalificering til ungdomsuddannelse fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt. Det kan være i form af kortere forberedende kurser i de fag, den valgte ungdomsuddannelse tilbyder - eller kurser i sociale kompetencer og personlig udvikling/effektivitet. (Projektopgaven kunne også med fordel placeres sidst på skoleåret, så den tager afsæt i et emne, eleverne vil skulle arbejde videre med i ungdomsuddannelsen). Baggrunden for ønsket er, at 9. klasse i dag ikke giver elevernes udvikling de mest optimale kår. Uddannelsesparathedsvurderingen i marts forholder sig ikke til afgangsprøverne. Det betyder bl.a. at undervisningen udfordres fra marts til afgangsprøverne. Det vil vi gerne lave om på. Den enkelte elev får med ovenstående forslag mulighed for at bruge afgangsprøverne konstruktivt samt til fremadrettet at arbejde med egen udvikling og læring målrettet de forventninger, der er fra næste uddannelsesniveau. Fordelen ved at ændre 9. klasses indhold vil være, at 2. halvdel af skoleåret kan bruges til først at kvalificere valg af ungdomsuddannelse yderligere evt. arbejde med sine svage sider forud for uddannelsesparathedsvurderingen - og herefter forberede sig konkret til starten på ungdomsuddannelsen med konstruktive input fra 1

7 2. Mål og forventede resultater uddannelsesparathedsvurderingen. Målene for den nye 9. klasse er: at 9. klasse i endnu højere grad bruges forberedende til ungdomsuddannelsen. At afgangsprøverne flyttes, så de indgår i elevernes valg af ungdomsuddannelse og uddannelsesparathedsvurderingen i marts. At der bliver bedre mulighed for at arbejde med elevernes alsidige udvikling i andet halvår af 9. klasse målrettet deres valg af ungdomsuddannelse. At elevernes valg af ungdomsuddannelse kvalificeres yderligere og derved at forbedre overgangen. Det gælder også deres forventninger hertil. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De forventede resultater ved den nye 9. klasse er: Flere elever er fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Eleverne er endnu mere motiverede for at starte på den rigtige ungdomsuddannelse. Færre elever dropper ud af deres ungdomsuddannelse Elevernes lyst til læring og trivsel styrkes. I 1. kvartal 2013 afklares, hvordan kravene i Fælles Mål kan opfyldes på kortere tid evt. med ændringer i Fælles Mål for 8. klasse så afgangsprøverne gennemføres i december eller januar. Herefter gentænkes undervisningen i 1. halvår af 9. klasse (og evt. 8. klasse). Det samme gælder indholdet i 2. halvår af 9. klasse i forhold til elementer, der kan a) kvalificere elevernes uddannelsesvalg, b) styrke elevernes uddannelsesparathed fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt og c) bygge bro til elevens valg af ungdomsuddannelse. Projektopgaven i 9. klasse skal inddrages i b) eller c). Dette sker med øje for den økonomiske ramme og samarbejdsmuligheder med ungdomsuddannelserne og UU-nord. Denne afklaring kan betyde, at afgangsprøven flyttes lidt frem eller tilbage. I 2. kvartal 2013 planlægges den nye 9. klasse økonomisk og arbejdstidsmæssigt. Her gennemføres også en større kommunikationsindsats om den nye 9. klasse til elever, forældre og lærere. I august 2013 startes den nye 9. klasse op. 4. Forsøgshjemler Dispensation fra Folkeskoleloven: - Afgangsprøven ( 14) prøven flyttes fra maj til december/januar og andre prøveformer og anden sammensætning af fagene i prøverne vil også blive overvejet. - Faggrupper ( 28) det kan blive relevant at inddrage andre faggrupper i undervisningen i 2. halvår af 9. klassen. - Minimumstimetal ( 16) dette gælder 2. halvår af 9. klasse, hvor minimumstimetallet i de enkelte fag formentligt ikke vil blive opfyldt på grund af det fremadrettede fokus på uddannelsesparathed og brobygning til ungdomsuddannelserne. 5. Evaluering Evalueringen vil ske via virkningsevaluering, som både indeholder en procesevaluering (hvordan og hvorfor virker den pågældende indsats) og effektevaluering: Har indsatserne haft den ønskede effekt for eleverne? Har indsatserne været de rigtige? Og hvis ikke, har det ført til utilsigtede konsekvenser? 2

8 Ovenstående vil ske med afsæt i mål og forventede resultater under punkt 2. Evalueringen forestås af medarbejdere med evalueringskompetencer og erfaring. 3

9 Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K 30. oktober 2013 Ansøgning om tilslutning til Fredensborg Kommunes godkendte frikommuneforsøg vedrørende Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug Fredensborg Kommune har i frikommuneforsøgets anden fase søgt og fået dispensation af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til ansøgningen med titlen: Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug: Gladsaxe og Gentofte Kommuner vil hermed søge tilslutning til denne dispensation. Fredensborg Kommune har fået godkendt sin ansøgning om at blive undtaget fra reglen om, at borgere med alkoholmisbrug frit kan vælge behandlingssted, når der er tale om ambulant behandling og rådgivning. Som reglerne er i dag, har kommunerne således betalingsforpligtelsen men ingen indflydelse på borgerens valg af behandlingssted og således heller ikke på længden af behandlingen (SUL 141). For stofmisbrugere gælder det, at der altid foreligger bevilling af ambulant behandling, inden den kan iværksættes af ekstern leverandør (SEL 101). Ligesom i Fredensborg Kommune vil det i Gladsaxe og Gentofte Kommuner give god mening at ligestille borgere med misbrugsproblemer, hvad enten der er tale om alkohol- eller stofmisbrug, således at kommunerne får indflydelse på valg og bevilling af ambulante behandlinger. Derved får kommunerne også mulighed for at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt tilbyde en mere helhedsorienteret indsats. Gladsaxe og Gentofte Kommuner søger således om tilslutning til den dispensation, Fredensborg Kommune har fået af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Med venlig hilsen Kirsten Dennig, Gentofte Kommune og Mia Fruergaard, Gladsaxe Kommune J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Sag: Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

10 Frikommune (1) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gladsaxe og Gentofte Kommuner Etablering af sociale tilbud efter i serviceloven i almene boliger Startdato Fra godkendelse Slutdato Elinor Kyhnauv Telefon sofelk@gladsaxe.dk Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formålet Formålet med frikommuneforsøget er at smidiggøre etableringen af midlertidige bo- og botræningstilbud efter servicelovens 107 i den almene boligsektor. Dette fordi bo- og botræningstilbud efter serviceloven har til sigte, at beboerne på sigt skal kunne klare sig i egen bolig, og derfor vil det socialfaglige sigte kunne fremmes ved, at bo og botræningstilbud etableres som en integreret del af den almene boligsektor. Ud fra ønsket om, at tilbuddenes målgruppe inkluderes i den almene boligsektor opstilles 3 forslag til regelændringer: 1) Dispensation fra kravet om adskillelse mellem botilbud og boligafdeling, 2) dispensation fra krav om deponering i forhold til lånerammen ved etablering af mindre tilbud efter serviceloven, og 3) konkrete forslag til håndtering af kommunens rolle som lejer i forhold til boligorganisationen og de beboerdemokratiske regler. I Gladsaxe Kommune er der ca almene boliger, hvilket svarer til lidt mere end 1/3 af kommunens samlede boligmasse. De almene boliger ejes og administreres af 8 boligorganisationer og er fordelt på 81 almene afdelinger over hele kommunen. I Gentofte Kommune var der pr ca boliger. De almene boliger udgør ca. 5 % af den samlede boligmasse i kommunen. Der er 9 almene boligselskaber, som administrerer 1544 boliger. Nuværende regler Der er i dag mulighed for, at kommunerne etablerer et bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i en almen boligafdeling. Et sådan botilbud er i alment regi en såkaldt kapitel 12 institution, da hjemlen findes i almenboliglovens kapitel 12. Etablering af et kommunalt 107- tilbud sker efter overenskomst med en almen boligorganisation. Overenskomsten begrænses af reglerne i almenboligloven. Reglerne medfører, at en kap. 12 institution ikke kan udgøre en del af en almen boligafdeling. Et 107-tilbud skal derfor udskilles fra boligafdelingen og ejerlejlighedsopdeles til en særskilt afdeling, der oprettes til formålet. Boligselskabet er fortsat ejer af den udskilte ejendom, der stilles til rådighed for kommunen som et erhvervslejemål. I forbindelse med udskillelsen ophører støtten til de udskilte boliger, og ved et evt. ophør af 107-tilbudet vil boligerne ikke generhverve støtten. Kommunens lejeaftale vil derfor være uopsigelig indtil udløb af det nye ustøttede lån, der optages til finansiering af den nye afdeling. Kommunernes behov for kap. 12-institutionen skal derfor vurderes som værende stabil i hele lånets løbetid (formentligt 25 år). Udover at statens støtte til boligerne bortfalder, vil kommunernes låne-

11 Side 2 adgang blive påvirket af indgåelsen af et lejemål til brug for løsning af en kommunal opgave. Som alternativ vil et beløb svarende til ejendomsværdien kunne deponeres. Endelig skal kommunerne enten selv yde lån eller stille garanti for lån til etablering af den nye afdeling ( 107- tilbud). 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er at kunne smidiggøre etableringen af bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i almene boliger. Formålet med at bo i midlertidigt botilbud er på sigt at kunne flytte i egen bolig, og derfor kan sådanne botilbud med fordel etableres som del af den almene boligsektor. Succeskriteriet for forsøget er, at 107 tilbud oprettes i almen bolig sektoren, hvis kommunerne i forsøgsperioden finder det relevant at etablere et nyt 107 botilbud. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kommunerne forventer med forsøget, at det bliver mere smidigt at kunne oprette 107 tilbud i den almene boligsektor. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker, som beskrevet under punkt 1 at få dispensation fra følgende: 1. Dispensation fra krav om at kap. 12 institutioner udskilles som selvstændig afdeling Et frikommuneforsøg med henblik på at smidiggøre etablering af bo- og botræningstilbud efter serviceloven i almene boligafdelinger kunne indeholde muligheden for dispensation fra kravet om, at kap. 12 institutioner skal udskilles som selvstændig afdeling, jævnfør almenboliglovens kap Med denne ændring får kommunerne mulighed for at leje sig ind i støttede almene boliger, uden at boligorganisationen har behov for, at kommunen binder sig til lejemålet i et nyt ustøttet låns løbetid. Ligeledes vil behovet for kommunal långivning, alternativt garantistillelse overfor real-kreditinstitutionen, bortfalde. Modellen sikrer samtidig, at boligerne ved lejemålets ophør kan genudlejes til andre borgere efter gældende regler. Dersom et kommunalt botilbud efter serviceloven ikke skal udmatrikuleres som erhvervslejemål, vil kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skulle klarlægges yderligere, f.eks. kontraktuelt eller gennem lovgivning. Da etablering af 107-tilbud er en kommunal opgave, hvortil der ikke kan ydes støtte efter almenboligloven, foreslås det endvidere, at boliger, som lejes af kommunerne til dette formål, ikke vil kunne modtage ydelsesstøtte fra staten til nedbringelse af lejebetalingen. Det foreslås, at reduktionen af ydelsesstøtten for boligerne, der indgår i et 107-tilbud administreres som ungdomsboligbidraget, hvor der årligt afgives erklæringer for brugen af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds. Reduktionen i ydelsesstøtten vil på lignende vis kunne administreres og beregnes på en relativ simpel måde overfor boligselskabet. 2. Dispensation i forhold til beregning af kommunens låntag-

12 Side 3 ning Ofte vil kravet om kommunal deponering af midler i henhold til lånerammen vanskeliggøre kommunernes mulighed for indgåelse af lejemålet med en boligorganisation og dermed vanskeliggøre målet inklusion i den almene boligsektor. Som en del af frikommuneforsøget kan derfor indgå en mulighed for, at kommunerne ved etablering af et mindre boeller botræningstilbud i en almen boligafdeling kan dispenseres fra kravet om, at indgåelse af lejeaftale indgår i beregningen af kommunernes låntagning, jævnfør lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr Lejeretlige forhold Lejeaftalen mellem den konkrete boligforening og kommunerne foreslås fastsat på markedslignende vilkår. Lejebetalingens nedre grænse foreslås fastsat ud fra balancelejeprincippet tillagt den del af ydelsesstøtten, der måtte bortfalde som følge af lejeaftalens indgåelse. Med hensyn til kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skal en række nærmere forhold afklares. Det foreslås, at den respektive kommune lejer samtlige boliger omfattet af 107- tilbudet, og fraskriver sig lejerens ret til at indgå i boligafdelingens bestyrelse, samt fraskriver sig tale- og stemmeret på afdelingsmødet. Afdelingsmødets beslutninger, herunder forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder med indvirkning på kommunes lejemål, vil blive drøftet med kommunen, og aftalt gennemført afhængigt af, hvad kommunen har valgt at bruge de enkelte lejligheder til. Det foreslås, at kommunerne skal have mulighed for at indrette en lejlighed til fællesarealer for beboerne og/eller til personalefaciliteter som fx kontor mv. Tilsvarende vil kommunerne have retableringsforpligtelsen, ved opsigelse af et eller flere lejemål således, at boligafdelingen holdes skadesløs. Det foreslås, at beboeren i lejlighederne, som fremlejes af den respektive kommune, på lige vilkår med afdelingens øvrige beboere, skal overholde afdelingens husorden, ligesom beboerne på lige vilkår kan gøre brug af boligafdelingens vicevært, fællesfaciliteter mv. Generelle bemærkninger Hvis Gladsaxe og Gentofte kommuner som frikommuneforsøg skal oprette 107 tilbud i den almene boligsektor, kan det kun lykkedes, hvis det foregår i tæt samarbejde med den konkrete boligorganisation. Det er Gladsaxe Kommunes erfaring, at boligorganisationen ved etablering af en kapitel 12 institution forudsætter en ejerlejlighedsopdeling ved udskillelse af en hel opgang. En frigørelse af lejemål i så nær tilknytning til hinanden sker sjældent i eksisterende byggeri, men ved frikommuneforsøget vil kommunen kunne leje 4 6 enkeltliggende boliger, så tæt på hinanden som muligt for at kunne tilgodese de socialfaglige hensyn. Eventuelt vil kommunen i første omgang leje enkelte lejligheder for på et senere tidspunkt at kunne leje ydereligere lejligheder i nærheden, såfremt disse bliver ledige. Endelig bemærkes det, at frikommuneforsøget først vil kunne igangsættes, når Gladsaxe eller Gentofte kommuner vurderer, at der er behov for oprettelse af et 107 tilbud. Samt at kommunerne forudsætter at borgere, som kommer til at bo i 107 tilbud i den almene boligsekto-

13 Side 4 ren, kan blive boende efter frikommuneforsøget udløb, idet borgerne skal have sikkerhed for deres boligsituation også efter frikommuneperiodens udløb. 4. Forsøgshjemler Der ansøges om dispensation fra følgende: Kapitel 12 i almenboligloven Lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr. 1. Særlige forhold af lejeretlig betydning, eks.: Beboerdemokratiske regler - Almenboliglovens kap. 2, driftsbekendtgørelsens kap. 5 samt normalvedtægtens bestemmelser herom Afdelingsmødets beslutninger af betydning for kommunens lejemål eks. almenboliglovens 37 og 37 b om gennemførelse af aktiviteter og forbedringer samt driftsbekendtgørelsens kap. 18 og almenlejelovens 39 om råderet 5. Evaluering I tilfældet af at der i forsøgsperioden oprettes et 107 tilbud i almen bolig sektoren, vil der i samarbejde med den konkrete boligforening blive evalueret på: Den praktiske udmøntning af lejeaftale og de lejeretlige forhold mv. Det daglige samarbejde mellem boligforeningen og kommunen

14 Frikommune (12) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Gentofte kommune Fleksibel idrætsundervisning i udskolingen Startdato Slutdato Kontaktperson Hans Andresen Telefon ha@gentofte.dk Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Gentofte Kommune har indgået en aftale med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om Idrætsfrikommuneforsøg, hvor Gentofte Kommune i samarbejde med DIF arbejder på at forbedre forholdene for idrætsforeningerne og de idrætsudøvende i Gentofte Kommune. Som del af frikommune forsøget er nedsat et udviklingsforum, hvor det bl.a. drøftes, hvordan Gentofte Kommunes status som statslig frikommune kan anvendes til at arbejde målrettet med fysisk aktivitet. Et af hovedområderne i Gentofte og Gladsaxes fælles ansøgning til frikommuneforsøget er en styrket ungeindsats, hvor der fokuseres på udvikling af en ny og forbedret udskoling med mere uddannelses- og erhvervsrettet undervisning, som skal skabe grundlaget for øget inklusion i udskolingen og for, at flere unge gennemfører en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Gentofte Kommune og DIF ser spændende perspektiver i Gentofte Kommunes fokus på en ny og forbedret udskoling. I et samarbejde er der gode muligheder for at skabe synergi mellem den fleksible uddannelses- og erhvervsrettede undervisning og en målrettet indsats for at øge deltagelsen i idrætsundervisningen og dermed mindske det idrætslige frafald i udskolingen og idrætsforeningerne. Projektforslag: Fleksibel idrætsundervisning i udskolingen Overordnet foreslås et samarbejde om idrætsundervisningen i klasserne i Gentofte Kommune med mulighed for et udvidet samarbejde med Gladsaxe Kommune. I projektperioden er målgruppen alene klasserne. Viser det sig, at projektet bliver en succes kan indskoling og mellemtrin inkluderes efterfølgende. Idrætsundervisningen ønskes bygget op om følgende to elementer: 1. Øget valgfrihed, specialisering og fleksibel planlægning af idrætsundervisningen. I stedet for at eleverne i udskolingen skal gennem en række på forhånd udpegede idrætsdiscipliner, skal eleverne selv have mulighed for at følge afgrænsede forløb, hvor de undervises i idrætsdiscipliner, som de selv har haft indflydelse på. Et forløb kan eksempelvis strække sig over to til tre-måneder, så eleverne gennem et skoleår får undervisning i tre til fire idrætsdiscipliner. Med deltagelse i tre til fire discipliner. På den måde vil idrætsfaget stadig bidrage til den almene dannelse af eleverne. 2. Afvikling af idrætscamps, hvor eleverne gennem kortere intensive forløb får specialundervisning i udvalgte idrætsgrene. En idrætscamp kan eksempelvis være af en uges varighed - i stil med temauger. 1

15 Idrætsundervisningen kan derudover suppleres med indførelse af ugentlige bevægelsesspor i udskolingen, hvor eleverne i moduler af 20 min. varighed udfører fysisk aktivitet, det være sig løbetur, leg, orienteringsleg, vandretur og lign. 2. Mål og forventede resultater De afgrænsede specialiseringsforløb skaber øgede muligheder for at indgå forpligtende samarbejder mellem skolerne og foreningslivet bl.a. i forhold til at inddrage idrættens instruktører i undervisningen. Inddragelsen af idrættens instruktører skal være med til at højne kvaliteten af undervisningen i konkrete idrætsdiscipliner og sikre sammenhængskraft mellem skoleliv og foreningsliv. Gentofte Kommune og DIF forudsætter, at eleverne i indskolingen og mellemtrin har fået det brede billede af idrættens mangfoldighed og er i stand til selv at pege på hvilke idrætsgrene, som motiverer dem. Ved strukturering af idrætsundervisningen efter de to ovenstående initiativer ønsker Gentofte Kommune og DIF, at undervisningen i højere grad tilrettelægges i forhold til elevernes egen interesse og dermed sikre en høj idrætsdeltagelse i udskolingen. Gentofte Kommune og DIF bakker op om en varieret idrætsundervisning og anerkender, at idrætsfaget i folkeskolen er med til at give eleverne et nuanceret billede at idrættens mangfoldighed. Derved gives eleverne det bedst mulige grundlag for at finde den eller de idrætsgrene, som motiverer det enkelte barn. Gentofte Kommune og DIF hylder således ikke en tidlig idrætsspecialisering og forslaget om samarbejde skal heller ikke ses som et forsøg på tidlig specialisering med udvikling af eliteidrætsudøvere for øje. Målene for den fleksible idrætsundervisning i udskolingen er: Øget deltagelse og motivation til at være med i idrætsundervisningen. Mindske frafald af unge i idrætslivet. Via højere idrætsdeltagelse at forbedre elevernes indlæringsevne i andre fag. Inspirere elever i udskolingen til et aktivt fritidsliv. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De forventede resultater ved fleksibel idrætsundervisning er: En større andel af de unge deltager i idrætsundervisningen, da de kan deltage i aktiviteter, der har deres interesse. En større andel af de unge forsætter med at være aktive i idrætsforeningerne. - Gentofte Kommune vil i samarbejde med DIF konkretisere de to elementer i idrætsundervisningen i løbet af foråret Det vil ske i dialog med udvalgte idrætslærer i udskolingen, uddannede instruktører og de lokale idrætsforeninger. Herefter vil den nærmere arbejdsdeling mellem idrætslærere og instruktører bliver aftalt. - Fra skoleåret vil de uddannede instruktører og idrætslærerne forestå undervisningen i udskolingen i fællesskab. Den nærmere tidsmæssige fordeling af instruktører og læreres tid vil afhænge af elevernes valg af specialiseringsforløb. 4. Forsøgshjemler For at kunne strukturere idrætsundervisningen i udskolingen som ovenstående kræver, søges der om dispensation fra 10s opfyldelse af trinmålene for idrætsundervisningen i udskolingen, idet ikke alle elever vil komme omkring den samme brede række af idrætsdiscipliner. Ligeledes 2

16 kræver det, at der gives dispensation til 28 om uddannede lærer til varetagelse af undervisningen til de uddannede instruktører. 5. Evaluering Evalueringen vil ske via virkningsevaluering, som både indeholder en procesevaluering (hvordan og hvorfor virker den pågældende indsats) og effektevaluering (hvilken forskel har indsatsen gjort for eleverne). Med afsæt i programteorien (som udtrykker de antagelser og begrundede forestillinger, man har om hvorfor en indsats virker) vil følgende evalueres: Hvorfor har forsøget virket? Har indsatserne haft den ønskede effekt for både elever og lærere? Har indsatserne været de rigtige? Og hvis ikke, har det ført til utilsigtende hændelser? Ovenstående vil ske med afsæt i mål og forventede resultater under punkt 2. Evalueringen forestås af medarbejdere med evalueringskompetencer og erfaring. 3

17 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (21) Gentofte Kommune Titel på forsøg Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Souschef for Natur og Miljø Per Frydenlund Telefon Dato for ansøgning Beskrivelse af forsøget Der indføres faste årlige gebyrer (abonnementsordning) for forskellige typer af gebyrpligtige virksomheder eventuelt gradueret efter virksomhedstype i stedet for den nuværende timebetalingsordning som opkræves ved miljøgodkendelse og miljøtilsyn. Derved undgår Gentofte Kommunes Natur og Miljø afdeling at bruge ressourcer på registrering af tid på de enkelte tilsyn. Tidsregistrering er forholdsvis tidskrævende i forhold til den relativt beskedne indtægt gebyropkrævningen giver. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Gentofte Kommune får mere tid til reel sagsbehandling i forbindelse med tilsynene, da administrationen af timeregistreringen falder bort. Dialogen med virsomhederne under tilsynet bliver mere konstruktiv og dermed mere kvalificeret, når virksomhederne betaler et fast beløb uanset tilsynets varighed. Forsøget vil ikke medføre en ændring i kommunens årlige samlede gebyr indtægt. Der opkræves faste årlige gebyrer f.eks. 1. marts med start i Bek. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ændret ved Bek. af 495 af 25. maj Opkrævning af et fast årligt gebyr vil fravige bestemmelsen i 4, stk. 1 om, at gebyr skal opkræves samme år, som de betalingspligtige opgaver er foretaget (der vil være år, hvor der ikke udføres noget arbejde i forhold til konkrete virksomheder, men hvor arbejdet andre år overstiger gebyret det pågældende år). Herudover fraviges bestemmelser i bilag 2, afsnit 1 Takster samt i bilag 2, afsnit 3 Opgørelse af myndighedens tidsforbrug og specifikationskrav til opkrævning. 5. Evaluering Gentofte Kommune foretager i efteråret 2015 en brugertilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne omkring ordningen. Vejledning til ansøgningsskemaet kan findes på ministeriets hjemmeside:

18 Forsøg med madordning i indskolingen Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gladsaxe Kommune Madordning i indskolingen Startdato Slutdato Skole- og Familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Telefon bensch@gladsaxe.dk 1. november Tilbuds-beskrivelse Vi ser nu de første børn starte i skolen, som har modtaget forældrebetalt mad i børnehaven. I Gladsaxe Kommune har alle børn i børnehaverne modtaget mad madordningen betragtes som en del af det pædagogiske tilbud. Gladsaxe Kommune ønsker at få dispensation til at indføre en madordning for børn i klasse mod forældrebetaling. Der vil være delvis forældrebetaling af maden, dvs. forældrene betaler råvarer og evt. transport, ligesom Gladsaxe Kommune vil reducere forældrebetalingen af maden, svarende til fripladsordningen på dagtilbudsområdet dog en mere simpel udgave med færre gradueringer. Gladsaxe Kommune har noteret sig kommunernes adgang til at kræve forældrebetaling for ophold på lejrskoler og vurderer, at en madordning ikke har en relation til undervisningen men til fritiden og repræsenterer en mulighed for at bidrage positivt til børnenes sundhedstilstand og evne til læring. På denne baggrund søger Gladsaxe Kommune om dispensation til at etablere et frikommuneforsøg med forældrebetalt madordning for børn i indskolingen på to skoler. De to skoler skal bakke op om forsøget, og hovedparten af forældrene i de deltagende klasser skal gå ind for det. Ordningen indføres gradvist, så 0. klasse inddrages det første år, derefter den nye 0. klasse året efter og så fremdeles. SFO deltager ligeledes i projektet gennem fokus på sundhed, mad og måltid i det pædagogiske arbejde. Det er veldokumenteret, at de madvaner vi lærer som børn, følger os i voksenlivet. For mange er det en stor opgave at ændre de madvaner, der følger med i bagagen fra barndommen. Af den årsag er det vigtigt at børn og unge vokser op med gode vaner og præferencer for sund mad. Formål Formålet er at tilgodese de børn og forældre, der har været vant til frokostordning i børnehaverne. Målgruppe Målgruppen for forsøget er eleverne i klasse. Indhold Indskolingsbørnene får dagligt frokost i skolen. Skolemadsordningen følger op på den mad børnene har fået tilbudt i børnehaven. Hver dag er det dejlig mad, der påvirker børnenes sanser, så de forsat har lyst til og mulighed for at spise sundt og varieret. Det Juni 2011

19 Side 2 daglige skolemåltid skal være sundt og nærende og af god kvalitet. Råvarerne følger årstiderne, og så vidt mulig bruges økologiske råvarer. Måltiderne der serveres i 0., 1. og 2. klasse varieres, så der både serveres varme og kolde retter. Menuerne følger de officielle anbefalinger for måltider til børn, fra Alt om Kost og Fødevarestyrelsen Tanken er, at børnene spiser frokost i deres klasseværelse, eller indskolingen spiser samlet i et fælles lokale i indskolingen. Samtidig med skolemadsordningen fortsættes de gode madvaner fra børnehaven, med fokus på måltidet, og maddannelse, hvor maddannelse handler om den basale dannelse vi får igennem vores opvækst i forhold til spisevaner, madvaner og madpræferencer. Hvor skolens rolle i forhold til skolemadsordningen vil være at sætte traditioner, værtskab og måltidsfællesskab på skemaet i spisepausen. Prisen på maden i en madordning, samt typen af mad har sandsynligvis stor betydning for forældrenes interesse. Det er vigtigt at finde frem til en pris, der er spiselig, samtidig med at vi sikrer et måltid af en god kvalitet, der lever op til Fødevarestyrelsens retningslinjer og følger Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik. Måltiderne der serveres i 0., 1 og 2. klasse varieres, så der i løbet af ugen serveres varme og kolde retter. Menuen kan enten tilpasses den produktion, der i forvejen foregår i skolekantinen, alternativt kan der foregå en sideordnet produktion, baseret på et selvstændigt madkoncept, udviklet til børnene der deltager i den obligatoriske madordning. Forsøgsperiode Forsøget forløber i perioden august december Mål og forventede resultater Mål At fremme sundhedstilstanden og madkulturen blandt indskolingsbørnene. At etablere en fælles frokostordning for alle børn i klasse. Forventede resultater At børnene får kendskab til, hvad en sund madkultur er, fortsætter de gode madvaner fra daginstitutionerne og ligeledes oplever, hvad maddannelse er. At færre børn bliver overvægtige. 3. Forsøgshjemler Grundlovens 76. Dog er det kommunens opfattelse, at en forældrebetalt madordning i indskolingen ikke knytter sig til undervisningen, men derimod til fritiden. Lovgivningsmæssigt er der givet adgang til, at forældre kan opkræves betaling for mad i forbindelse med lejrskoleophold. I lighed hermed er det Gladsaxe Kommunes opfattelse, at der kan kræves betaling for en madordning i skolen, idet forældrene skulle betale for børnenes forplejning, hvis de opholdt sig i hjemmet.

20 Side 3 4. Evaluering Alle (100 %) måltider skal være sammensat ud fra Fødevarestyrelsens retningslinjer og følge Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik. Registreres på baggrund af daglige observationer/menuplaner. SFO og skole udarbejder en handleplan for det pædagogiske arbejde med maddannelse, som omsættes i madsituationen. Programmet forelægger senest juni 2013.

21 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 12.oktober 2012 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 12. oktober 2012 Gladsaxe Fravigelse af godkendelsesordningen til almene boliger Startdato Slutdato Arbejdsmarkedschef Ebbe Holm, Gladsaxe Kommune Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Gladsaxe Kommune ønsker fritagelse for de gældende regler for godkendelse af lejere til almene boliger. Den nuværende godkendelsesordning til almene boliger skal sikre, at boligansøgere kan betale huslejen for den anviste bolig. Beregningen baseres på nettohuslejen i forhold til bruttoindkomsten. Efter de gældende regler godkendes ansøgere til boliger, hvis nettolejen udgør mindre end halvdelen af husstandens bruttoindkomst. I modsat fald foretages en konkret beregning, hvor samtlige indtægter, herunder også en evt. boligstøtte, lægges til grund. Hvis det efterfølgende gør sig gældende at ansøgerens rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, godkendes ansøgeren til boligen. Den nuværende godkendelsesordning, fungerer dog ikke efter hensigten. Efter de gældende regler bliver langt de fleste boligsøgende automatisk godkendt, selv om deres betalingsevne rent faktisk ikke altid er til stede i forhold til den konkrete bolig. Årsagen er, at a/c varme, vand og antennebidrag efter de nuværende beregningsregler ikke medtages i den lejeudgift, som indgår i beregningen. Men disse udgifter, som ofte udgør mere end kr. om måneden, er jo også en del af den reelle husleje, som lejer skal betale. Der søges derfor om, at godkendelsesberegningen kan baseres på et bruttolejeprincip i stedet for nettolejeprincippet, således at godkendelsen baseres på den reelle husleje for lejemålet. 2. Mål og forventede resultater Der forventes færre inkassosager, fogedudsættelser og ansøgninger om økonomisk hjælp efter reglerne i 81 i Lov om aktiv socialpolitik som følge af huslejerestancer. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Det ændrede beregningsgrundlag sikrer, at kun lejere, som kan betale den reelle husleje inklusive a/c bidrag til vand, varme, anten-

22 Side 2 ne,forbedringer m.v. godkendes til ledige boliger. 4. Forsøgshjemler Lov om almene boliger 61 Boligstøttelovens 8 og15 5. Evaluering Evalueringen vil ske ved, at boligselskaberne i Gladsaxe og Gladsaxe Kommune i fællesskab før og efter ændringen af godkendelsesordningen opgør antallet af inkassosager, fogedudsættelser og ansøgninger om enkeltudgifter i henhold til 81 i LAS som følge af huslejerestancer.

23 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (22) Gentofte Kommune Titel på forsøg Fritagelse for myndighedsbehandling jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3 i tilfælde, hvor der allerede foreligger en pleje- eller udviklingsplan, der beskriver indgrebet. Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Souschef i Natur og Miljø Per Frydenlund Telefon pef@gentofte.dk Dato for ansøgning Beskrivelse af forsøget Gentofte Kommune ønsker at blive fritaget for myndighedsbehandling af sager jævnfør 3 i Naturbeskyttelsesloven, når der allerede foreligger en godkendt pleje- eller udviklingsplan, som beskriver omfanget og karakteren af det planlagte indgreb i naturen. Baggrund: Som myndighed i henhold til Naturbeskyttelsesloven behandler Gentofte Kommune ansøgninger om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, dvs. ansøgning om tilladelse til at gennemføre indgreb, som ændrer på tilstanden af beskyttede naturtyper som f.eks. søer, åer, moser mv. I områder, hvor der foreligger pleje- eller udviklingsplaner godkendt af Gentofte Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, vil der allerede i forbindelse med godkendelse af planerne være taget stilling til de pleje- og driftstiltag (indgreb), der skal gennemføres, hvilket indebærer, at myndighedsbehandlingen jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3 af de enkelte tiltag (indgreb) er overflødig. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Tiltagene gennemføres i øvrigt som regel for at forbedre naturindholdet. Enklere og mindre ressourcekrævende myndighedsbehandling, da samme sag kun behandles én gang. Mere fleksibel og effektiv gennemførelse af plejeplaner, da der ikke skal ventes på behandling efter Naturbeskyttelseslovens 3 for hvert initiativ i planerne, som omfatter indgreb i beskyttet natur. Forsøget vil gælde for fremtidige pleje- og udviklingsplaner, som Gentofte Kommune i forbindelse med godkendelsesprocessen vil sende i 4 ugers høring hos de organisationer, som er klageberettigede i forhold til 3-dispensationssager. Dermed bevares de formelle hørings- og klageprocedurer, som er forbundet med en sag vedrørende 3-dispensation. De opstillede mål vil blive opnået i takt med, at nye plejeplaner vedtages, og der ikke længere er behov for at ansøge om og afvente 3-dispensationer. Tilladelse til at lave et indgreb i et beskyttet naturområde meddeles ved dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, i henhold til Naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 (Lov nr af 20. oktober 2008 om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009). Forsøget fordrer en hjemmel til at meddele en rammedispensation i forbindelse med godkendelse af en plejeplan.

24 Side 2 5. Evaluering Efter 2-3 år evalueres ordningen for at vurdere, om de enklere sagsgange har ført til en mere fleksibel og effektiv naturplejeindsats som følge af de enklere sagsgange. De lokale interesseorganisationers vurdering af og erfaring med ordningen kan opsamles via kommunens Grønne Råd. Det Grønne Råd består af en række interesseorganisationer, erhvervsorganisationer samt repræsentanter for statslige arealforvaltere i kommunen og er et rådgivende forum for Gentofte Kommune i generelle og principielle spørgsmål, der hører under plan-, natur- og miljøområdet. Vejledning til ansøgningsskemaet kan findes på ministeriets hjemmeside:

25 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (20) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gentofte og Gladsaxe kommuner Generel tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boliger i områder, som er velegnede til nedsivning, fastsættes i kommunalt regulativ, forskrift eller lignende. Startdato Slutdato Souschef i Natur og Miljø Per Frydenlund, Gentofte Kommune Miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune Telefon pef@gentofte.dk tmfcas@gladsaxe.dk 1. Beskrivelse af forsøget 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Gentofte og Gladsaxe kommuner ønsker mulighed for via et regulativ, en forskrift eller lignende at fastsætte at nedsivning af regnvand og overfladevand fra énfamilieshuse, carporte, skure m.fl. indenfor nærmere afgrænsede geografiske områder kan ske uden nærmere tilladelse, når følgende betingelser er til stede: Tagmaterialet ikke er af kobber, zink eller andre materialer, der afgiver forurenende stoffer Afstandskravene til vandløb, søer, vandindvindingsboringer og naboer er overholdt Anlægget ikke giver anledning til overfladisk afstrømning Ejendommen ikke er forureningskortlagt Dette skal erstatte den nuværende praksis, hvor kommunerne realitetsbehandler hver enkelt ansøgning om tilladelse til nedsivning af overfladevand og meddeler tilladelse i hver enkelt sag på en række standardvilkår, såfremt ejendommen ikke er forureningskortlagt. Der er imidlertid ikke behov for en miljøfaglig vurdering i de enkelte sager. Der forventes administrative besparelser ved ikke at skulle behandle enkeltansøgninger om nedsivning. Det formodes, at antallet af ansøgninger vil stige i de kommende år, hvor Lokal Afledning af Regnvand (LAR) vil være et væsentligt initiativ i forhold til at håndtere de øgede regnmængder. Enklere og hurtigere for grundejerne, som ikke behøver at få en særskilt myndighedsgodkendelse indenfor de specifikke områder, hvor der via regulativ, forskrift eller lignende er meddelt en generel tilladelse. Gladsaxe og Gentofte kommuner udarbejder et regulativ, en forskrift eller lignende med tilhørende kort samt rammevilkår for nedsivning på egen grund. Nedsivningstilladelse gives i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19 stk. 1 og Spildevandsbekendtgørelsens 30. Der skal formentlig udstedes en hjemmel i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens 30 for at kunne udarbejde et regulativ eller en rammetilladelse 5. Evaluering På årlig basis optælles der, i hvor mange sager ordningen har virket forenklende. Derudover vurderes det, om der er opstået uhensigtsmæssigheder f.eks. i form af klager eller lignende fra naboer, forsyningsselskaber mv. Vejledning til ansøgningsskemaet kan findes på ministeriets hjemmeside: aspx

26 Side 2

27 ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEFORSØG Frikommune (8) Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune Titel på forsøg Informeret samtykke til tandbehandlinger Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Overtandlæge Liselotte Harild Telefon Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune ønsker i lighed med en række andre kommuner at ansøge om at fravige reglerne om konkret, informeret samtykke til tandundersøgelser, forebyggende og almindelige kendte simple tandbehandlinger. I Sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet vedr. informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonens side. Dette er relevant og fornuftigt i forhold til patientsikkerheden, når det i tandplejen drejer sig om større omfattende og/eller langvarige behandlinger. Tandplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente informeret samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger dvs. patienterne giver deres samtykke til f.eks. lakeringer generelt. Tandplejen anvender relativt mange ressourcer på at indhente informeret samtykke til almindelige kendte tandplejeprocedurer. Loven er lavet for at sikre patientens retsstilling ved at medinddrage dem i beslutninger vedr. behandling. Tandplejen mener ikke, at patientens (rets)sikkerhed tilsidesættes ved den ændrede procedure. Formål Formålet med forsøget er at smidiggøre arbejdsgangen i forbindelse med tandplejens kerneopgave. 2. Mål og forventede resultater Mål Bedre patientoplevet service, da behandlingen oftest kan udføres samme dag, og de ikke skal møde unødvendigt mange gange. At smidiggøre arbejdsgangen med tandplejens kerneopgave At dokumentere via journalføring at de ændrede regler for indhentning af informeret samtykke overholdes

28 Side 2 Forventede resultater - At behandlerne i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven 3. Hvordan nås de opstillede mål? For at kunne håndtere loven smidigt og effektivt i praksis, foreslår Gladsaxe Kommune følgende fremgangsmåde: Der skal indhentes informeret samtykke til behandling første gang til almindelig tandbehandling som fyldninger, bedøvelse eller lakeringer. Der skal altid indhentes informeret samtykke før tandudtrækninger, operationer, tandreguleringer, behandling i narkose, præmedicinering og andre komplicerede eller længerevarende behandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til at kalde børn i klassen, undersøgelser inkl. røntgen, afpudsninger/tandrensninger, mundhygiejneinstruktioner og fluorbehandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til akut behandling. Der udfærdiges en Vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger til støtte for implementering af den nye procedure. 4. Forsøgshjemler Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni Afsnit III. Patienters retsstilling. Kap. 5; Bekendtgørelse af Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010; kap Autorisationsloven. Kap. 11, 21 oh 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, klinisk diætisters, kliniske tandteknikers, tandplejers, optikers og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (BEK. Nr af 12/12/2006) Evaluering Den nye vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger skal følges. Dette vurderes via journalaudit. Målet er nået, hvis en stikprøve på 10 journaler fra hver klinik i forsøgsperioden viser, at mindst 80 % af journalerne er korrekte i forhold til indhentning af informeret samtykke.