ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET"

Transkript

1

2

3 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Gladsaxe og Gentofte 95, stk. 3 BPA-ordning med valg mellem enkeltsum eller døgnplads, Startdato Slutdato 1. januar 2013 Ultimo 2015 Kontaktperson Charlotte Holm Telefon Dato for ansøgning 31. august Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formål med forsøget Der er mulighed for, at borgere med svær psykisk og fysisk funktionsnedsættelse kan forblive i eget hjem og blive passet af en nærtstående gennem SEL 95, stk. 3. Efter denne regel kan kommunen yde tilskuddet til en nærtstående (fx et familiemedlem), der varetager funktionen som arbejdsleder og evt. arbejdsgiver og oftest også arbejdstager. De voksne, svært psykisk og fysisk handicappede borgere bliver dermed passet i eget og den nærtståendes hjem. 95, stk. 3 anvendes, når borgeren på grund af omfattende psykiske funktionsnedsættelser ikke er i stand til at varetage rollen som arbejdsleder. En BPA-ordning efter 95, stk. 3. adskiller sig på den måde væsentligt fra de øvrige BPA-ordninger, hvor borgeren selv udvælger og ansætter sine hjælpere. Anvendelsen af 95, stk. 3 ses ofte anvendt af forældre til voksne, handicappede børn. For denne målgruppe gælder også, at Det sociale Nævn har afgjort, at forældre til voksne, handicappede børn ikke kan forventes at stå til rådighed, hvorved der skal økonomisk kompensation svarende til det voksne barns vågne timer. I disse tilfælde med omfattende, massiv hjælp svarer 95, stk. 3 ordningen reelt til et enkeltmands døgntilbud. Borgerne kan være visiteret til dagtilbud og i nogle tilfælde også aftenklubtilbud. Af forskellige årsager benyttes disse tilbud ikke altid, og tilskudsmodtager ønsker derfor at blive kompenseret for sin tilstedeværelse og pleje og pasning af borgeren på disse dage, hvorved kommunen de pågældende dage har udgifter til såvel dagtilbud som tilskuddet til den nærtstående. Formålet med forsøget vil være at give kommunen mulighed for at tilbyde borgere, der modtager hjælp og støtte efter 95, stk. 3, en passende hjælp og støtte på en mere økonomisk hensigtsmæssig måde jf. Servicelovens 1, stk. 3, hvori det anføres, at en afgørelse træffes på

4 Side 2 baggrund af faglige og økonomiske hensyn, der træder i kraft pr. 1. september 2012 Målgruppen for forsøget Målgruppen for forsøget er borgere med svært fysisk og psykisk handicap, der gennem 95, stk. 3 modtager omfattende hjælp og støtte. Indhold i forsøget Gladsaxe Kommune ønsker at udvide 95, stk. 3 ordningen således, at kommunen gives mulighed for at tilbyde borgeren/den nærtstående et valg mellem enten: En årlig sum penge svarende til en døgninstitutionsplads inkl. dagtilbud eller andet relevant tilbud, for hvilken den nærtstående selv administrerer og varetager alle opgaver forbundet med borgeren i alle døgnets timer eller En døgninstitutionsplads inkl. dagtilbud eller andet relevant kommunalt tilbud. Forslaget indebærer, at der altid vil blive stillet et passende tilbud til rådighed for borgeren. I forhold til i dag vil enkelte borgere opleve at få et mindre tilskud. (Dette svarer til, at der også i forbindelse med plejeorlov er et maksimalt beløb, som kan udbetales til plejeren). Administration Såfremt borgeren/den nærtstående vælger en årlig sum penge, udbetales denne med 1/12 pr. måned til tilskudsmodtager. For denne sum skal tilskudsmodtager selv administrere og planlægge alle udgifter og opgaver forbundet med det voksne, handicappede barn inkl. evt. dagtilbud og aftentilbud. Det aftales årligt i hvert enkelt tilfælde med tilskudsmodtager, hvordan beløbet skal fordeles, så der tages hensyn til, hvilken del af tilskuddet der allokeres til hhv. tilskudsmodtagers egen løn, evt. ansattes løn samt administrationsudgifter fx dagtilbud af hensyn til korrekt beregning af og indbetaling af skat for tilskudsmodtager. Kommunen vil fortsat føre tilsyn med ordningen, ligesom der vil ske en løbende revurdering af borgerens behov. 2. Mål og forventede resultater Mål At kommunen ved bevilling eller revurdering af en 95, 3 kan tilbyde valget mellem en årlig sum eller et botilbud og dermed sikres en mulighed for at kunne sikre borgeren passende pleje enten i hjem eller i botilbud men på en økonomisk hensigtsmæssig og mindre administrationstung måde, og uden at borgerens pleje og støtte forringes At ansvaret for planlægning af den voksne fysisk og psykisk

5 Side 3 handicappede borgers tid uddelegeres til den nærtstående, såfremt enkeltsummen frem for botilbuddet vælges Forventede resultater Kommunen vil med tilbuddet mellem enkeltsum eller passende botilbud kunne undgå udgifter til 95, 3, der overstiger udgiften til et passende botilbud 3. Hvordan nås de opstillede mål? Borgerne/de nærtstående vil med en sum kunne tilbringe en mere uafhængig tilværelse, hvor de ikke skal involvere kommunen i afvigelser fra det aftalte, såfremt de vælger summen og ikke et døgntilbud Ved ansøgning om tildeling af 95, 3 tilskud eller revurdering i forbindelse med en allerede tildelt 95, 3 vurderer kommunen, om borgerens udmålte behov er af et sådant omfang, at kommunen vurderer, at et botilbud vil være mere økonomisk hensigtsmæssigt. Er dette tilfældet tilbydes borgeren/den nærtstående en årlig sum svarende til udgiften for et passende botilbud. 4. Forsøgshjemler Servicelovens 95, stk. 3 ønskes tilført et punkt, der giver kommunen mulighed for at tilbyde valget mellem et maksimalt beløb eller et botilbud, når det vurderes relevant af kommunen ud fra økonomiske og faglige betragtninger jf. Servicelovens 1, stk. 3..Borgerens ønske og behov samt pårørendes ønske skal være udgangspunkt for denne vurdering. 5. Evaluering Interview af involverede borgere/deres nærtstående i forhold til, om de med ordningen med en sum i højere grad har fundet uafhængigheden og kontakten med kommunen som positiv Interviewet vil foregå i forbindelse med det årlige tilsyn og revurdering Opgørelse af kommunale udgifter forbundet med 95, 3 i 2013, 14 og 15 hhv sammenlignet med 2012

6 Frikommune (16) Gentofte og Gladsaxe Kommune Titel på forsøg 9. klasse et afslutnings- og overgangsår Start- og Startdato Slutdato sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Hans Andresen Telefon Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Folkeskolen anno 2012 skal forandre sig og imødekomme det omgivende samfunds hastighed og forventninger til elevernes læringspotentiale. Eleverne skal imødekommes, så de både oplever, at deres læringsforløb i Folkeskolen tages alvorligt, afprøves og benyttes til det videre uddannelsesforløb. Samtidig har vi i dag en forpligtelse til at gøre overgangen og dermed det fremadrettede læringsforløb lettere for den enkelte elev. Ingen elever er ens og skal derved behandles forskelligt både med forventninger og ambitioner. Dette skal afspejles i deres uddannelsesparathedsvurdering, og de skal opleve det i deres folkeskoleliv lige til det sidste. Gentofte Kommune ønsker derfor at ændre indholdet i 9. klasse, så 1. halvår bruges på at afslutte fagene dvs. med afgangsprøver i december eller januar. Prøverne er bagudrettede og skal give eleverne erfaring med og forståelse for, hvad de har lært i deres folkeskoleforløb. Samtidig ønskes en bredere sammenhæng i prøverne, så de afspejler den sammenhæng og det faglige samspil, som vi ønsker at give eleverne med i deres videre læringsog uddannelsesforløb. Det kan ske ved at sammentænke fagene i 9. klasse i tværgående prøver. Det kan gælde a) dansk og kristendom, b) samfundsfag, historie og engelsk og c) matematik, biologi, fysik-kemi og geografi. Andet halvår af skoleåret skal bruges på fremadrettet at arbejde videre med valg af og rådgivning om ungdomsuddannelse og kvalificering til ungdomsuddannelse fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt. Det kan være i form af kortere forberedende kurser i de fag, den valgte ungdomsuddannelse tilbyder - eller kurser i sociale kompetencer og personlig udvikling/effektivitet. (Projektopgaven kunne også med fordel placeres sidst på skoleåret, så den tager afsæt i et emne, eleverne vil skulle arbejde videre med i ungdomsuddannelsen). Baggrunden for ønsket er, at 9. klasse i dag ikke giver elevernes udvikling de mest optimale kår. Uddannelsesparathedsvurderingen i marts forholder sig ikke til afgangsprøverne. Det betyder bl.a. at undervisningen udfordres fra marts til afgangsprøverne. Det vil vi gerne lave om på. Den enkelte elev får med ovenstående forslag mulighed for at bruge afgangsprøverne konstruktivt samt til fremadrettet at arbejde med egen udvikling og læring målrettet de forventninger, der er fra næste uddannelsesniveau. Fordelen ved at ændre 9. klasses indhold vil være, at 2. halvdel af skoleåret kan bruges til først at kvalificere valg af ungdomsuddannelse yderligere evt. arbejde med sine svage sider forud for uddannelsesparathedsvurderingen - og herefter forberede sig konkret til starten på ungdomsuddannelsen med konstruktive input fra 1

7 2. Mål og forventede resultater uddannelsesparathedsvurderingen. Målene for den nye 9. klasse er: at 9. klasse i endnu højere grad bruges forberedende til ungdomsuddannelsen. At afgangsprøverne flyttes, så de indgår i elevernes valg af ungdomsuddannelse og uddannelsesparathedsvurderingen i marts. At der bliver bedre mulighed for at arbejde med elevernes alsidige udvikling i andet halvår af 9. klasse målrettet deres valg af ungdomsuddannelse. At elevernes valg af ungdomsuddannelse kvalificeres yderligere og derved at forbedre overgangen. Det gælder også deres forventninger hertil. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De forventede resultater ved den nye 9. klasse er: Flere elever er fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Eleverne er endnu mere motiverede for at starte på den rigtige ungdomsuddannelse. Færre elever dropper ud af deres ungdomsuddannelse Elevernes lyst til læring og trivsel styrkes. I 1. kvartal 2013 afklares, hvordan kravene i Fælles Mål kan opfyldes på kortere tid evt. med ændringer i Fælles Mål for 8. klasse så afgangsprøverne gennemføres i december eller januar. Herefter gentænkes undervisningen i 1. halvår af 9. klasse (og evt. 8. klasse). Det samme gælder indholdet i 2. halvår af 9. klasse i forhold til elementer, der kan a) kvalificere elevernes uddannelsesvalg, b) styrke elevernes uddannelsesparathed fagligt, socialt, personligt og sundhedsmæssigt og c) bygge bro til elevens valg af ungdomsuddannelse. Projektopgaven i 9. klasse skal inddrages i b) eller c). Dette sker med øje for den økonomiske ramme og samarbejdsmuligheder med ungdomsuddannelserne og UU-nord. Denne afklaring kan betyde, at afgangsprøven flyttes lidt frem eller tilbage. I 2. kvartal 2013 planlægges den nye 9. klasse økonomisk og arbejdstidsmæssigt. Her gennemføres også en større kommunikationsindsats om den nye 9. klasse til elever, forældre og lærere. I august 2013 startes den nye 9. klasse op. 4. Forsøgshjemler Dispensation fra Folkeskoleloven: - Afgangsprøven ( 14) prøven flyttes fra maj til december/januar og andre prøveformer og anden sammensætning af fagene i prøverne vil også blive overvejet. - Faggrupper ( 28) det kan blive relevant at inddrage andre faggrupper i undervisningen i 2. halvår af 9. klassen. - Minimumstimetal ( 16) dette gælder 2. halvår af 9. klasse, hvor minimumstimetallet i de enkelte fag formentligt ikke vil blive opfyldt på grund af det fremadrettede fokus på uddannelsesparathed og brobygning til ungdomsuddannelserne. 5. Evaluering Evalueringen vil ske via virkningsevaluering, som både indeholder en procesevaluering (hvordan og hvorfor virker den pågældende indsats) og effektevaluering: Har indsatserne haft den ønskede effekt for eleverne? Har indsatserne været de rigtige? Og hvis ikke, har det ført til utilsigtede konsekvenser? 2

8 Ovenstående vil ske med afsæt i mål og forventede resultater under punkt 2. Evalueringen forestås af medarbejdere med evalueringskompetencer og erfaring. 3

9 Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé, 2860 Søborg Telefon: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade København K 30. oktober 2013 Ansøgning om tilslutning til Fredensborg Kommunes godkendte frikommuneforsøg vedrørende Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug Fredensborg Kommune har i frikommuneforsøgets anden fase søgt og fået dispensation af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til ansøgningen med titlen: Ensartede regler for ambulant behandling for alkohol- og stofmisbrug: Gladsaxe og Gentofte Kommuner vil hermed søge tilslutning til denne dispensation. Fredensborg Kommune har fået godkendt sin ansøgning om at blive undtaget fra reglen om, at borgere med alkoholmisbrug frit kan vælge behandlingssted, når der er tale om ambulant behandling og rådgivning. Som reglerne er i dag, har kommunerne således betalingsforpligtelsen men ingen indflydelse på borgerens valg af behandlingssted og således heller ikke på længden af behandlingen (SUL 141). For stofmisbrugere gælder det, at der altid foreligger bevilling af ambulant behandling, inden den kan iværksættes af ekstern leverandør (SEL 101). Ligesom i Fredensborg Kommune vil det i Gladsaxe og Gentofte Kommuner give god mening at ligestille borgere med misbrugsproblemer, hvad enten der er tale om alkohol- eller stofmisbrug, således at kommunerne får indflydelse på valg og bevilling af ambulante behandlinger. Derved får kommunerne også mulighed for at følge borgeren i forhold til behandlingens effekt samt tilbyde en mere helhedsorienteret indsats. Gladsaxe og Gentofte Kommuner søger således om tilslutning til den dispensation, Fredensborg Kommune har fået af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Med venlig hilsen Kirsten Dennig, Gentofte Kommune og Mia Fruergaard, Gladsaxe Kommune J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Sag: Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

10 Frikommune (1) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gladsaxe og Gentofte Kommuner Etablering af sociale tilbud efter i serviceloven i almene boliger Startdato Fra godkendelse Slutdato Elinor Kyhnauv Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Formålet Formålet med frikommuneforsøget er at smidiggøre etableringen af midlertidige bo- og botræningstilbud efter servicelovens 107 i den almene boligsektor. Dette fordi bo- og botræningstilbud efter serviceloven har til sigte, at beboerne på sigt skal kunne klare sig i egen bolig, og derfor vil det socialfaglige sigte kunne fremmes ved, at bo og botræningstilbud etableres som en integreret del af den almene boligsektor. Ud fra ønsket om, at tilbuddenes målgruppe inkluderes i den almene boligsektor opstilles 3 forslag til regelændringer: 1) Dispensation fra kravet om adskillelse mellem botilbud og boligafdeling, 2) dispensation fra krav om deponering i forhold til lånerammen ved etablering af mindre tilbud efter serviceloven, og 3) konkrete forslag til håndtering af kommunens rolle som lejer i forhold til boligorganisationen og de beboerdemokratiske regler. I Gladsaxe Kommune er der ca almene boliger, hvilket svarer til lidt mere end 1/3 af kommunens samlede boligmasse. De almene boliger ejes og administreres af 8 boligorganisationer og er fordelt på 81 almene afdelinger over hele kommunen. I Gentofte Kommune var der pr ca boliger. De almene boliger udgør ca. 5 % af den samlede boligmasse i kommunen. Der er 9 almene boligselskaber, som administrerer 1544 boliger. Nuværende regler Der er i dag mulighed for, at kommunerne etablerer et bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i en almen boligafdeling. Et sådan botilbud er i alment regi en såkaldt kapitel 12 institution, da hjemlen findes i almenboliglovens kapitel 12. Etablering af et kommunalt 107- tilbud sker efter overenskomst med en almen boligorganisation. Overenskomsten begrænses af reglerne i almenboligloven. Reglerne medfører, at en kap. 12 institution ikke kan udgøre en del af en almen boligafdeling. Et 107-tilbud skal derfor udskilles fra boligafdelingen og ejerlejlighedsopdeles til en særskilt afdeling, der oprettes til formålet. Boligselskabet er fortsat ejer af den udskilte ejendom, der stilles til rådighed for kommunen som et erhvervslejemål. I forbindelse med udskillelsen ophører støtten til de udskilte boliger, og ved et evt. ophør af 107-tilbudet vil boligerne ikke generhverve støtten. Kommunens lejeaftale vil derfor være uopsigelig indtil udløb af det nye ustøttede lån, der optages til finansiering af den nye afdeling. Kommunernes behov for kap. 12-institutionen skal derfor vurderes som værende stabil i hele lånets løbetid (formentligt 25 år). Udover at statens støtte til boligerne bortfalder, vil kommunernes låne-

11 Side 2 adgang blive påvirket af indgåelsen af et lejemål til brug for løsning af en kommunal opgave. Som alternativ vil et beløb svarende til ejendomsværdien kunne deponeres. Endelig skal kommunerne enten selv yde lån eller stille garanti for lån til etablering af den nye afdeling ( 107- tilbud). 2. Mål og forventede resultater Målet med forsøget er at kunne smidiggøre etableringen af bo- eller botræningstilbud efter servicelovens 107 i almene boliger. Formålet med at bo i midlertidigt botilbud er på sigt at kunne flytte i egen bolig, og derfor kan sådanne botilbud med fordel etableres som del af den almene boligsektor. Succeskriteriet for forsøget er, at 107 tilbud oprettes i almen bolig sektoren, hvis kommunerne i forsøgsperioden finder det relevant at etablere et nyt 107 botilbud. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Kommunerne forventer med forsøget, at det bliver mere smidigt at kunne oprette 107 tilbud i den almene boligsektor. Gladsaxe og Gentofte Kommuner ønsker, som beskrevet under punkt 1 at få dispensation fra følgende: 1. Dispensation fra krav om at kap. 12 institutioner udskilles som selvstændig afdeling Et frikommuneforsøg med henblik på at smidiggøre etablering af bo- og botræningstilbud efter serviceloven i almene boligafdelinger kunne indeholde muligheden for dispensation fra kravet om, at kap. 12 institutioner skal udskilles som selvstændig afdeling, jævnfør almenboliglovens kap Med denne ændring får kommunerne mulighed for at leje sig ind i støttede almene boliger, uden at boligorganisationen har behov for, at kommunen binder sig til lejemålet i et nyt ustøttet låns løbetid. Ligeledes vil behovet for kommunal långivning, alternativt garantistillelse overfor real-kreditinstitutionen, bortfalde. Modellen sikrer samtidig, at boligerne ved lejemålets ophør kan genudlejes til andre borgere efter gældende regler. Dersom et kommunalt botilbud efter serviceloven ikke skal udmatrikuleres som erhvervslejemål, vil kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skulle klarlægges yderligere, f.eks. kontraktuelt eller gennem lovgivning. Da etablering af 107-tilbud er en kommunal opgave, hvortil der ikke kan ydes støtte efter almenboligloven, foreslås det endvidere, at boliger, som lejes af kommunerne til dette formål, ikke vil kunne modtage ydelsesstøtte fra staten til nedbringelse af lejebetalingen. Det foreslås, at reduktionen af ydelsesstøtten for boligerne, der indgår i et 107-tilbud administreres som ungdomsboligbidraget, hvor der årligt afgives erklæringer for brugen af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds. Reduktionen i ydelsesstøtten vil på lignende vis kunne administreres og beregnes på en relativ simpel måde overfor boligselskabet. 2. Dispensation i forhold til beregning af kommunens låntag-

12 Side 3 ning Ofte vil kravet om kommunal deponering af midler i henhold til lånerammen vanskeliggøre kommunernes mulighed for indgåelse af lejemålet med en boligorganisation og dermed vanskeliggøre målet inklusion i den almene boligsektor. Som en del af frikommuneforsøget kan derfor indgå en mulighed for, at kommunerne ved etablering af et mindre boeller botræningstilbud i en almen boligafdeling kan dispenseres fra kravet om, at indgåelse af lejeaftale indgår i beregningen af kommunernes låntagning, jævnfør lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr Lejeretlige forhold Lejeaftalen mellem den konkrete boligforening og kommunerne foreslås fastsat på markedslignende vilkår. Lejebetalingens nedre grænse foreslås fastsat ud fra balancelejeprincippet tillagt den del af ydelsesstøtten, der måtte bortfalde som følge af lejeaftalens indgåelse. Med hensyn til kommunernes kompetencer som lejer i forhold til boligafdelingen skal en række nærmere forhold afklares. Det foreslås, at den respektive kommune lejer samtlige boliger omfattet af 107- tilbudet, og fraskriver sig lejerens ret til at indgå i boligafdelingens bestyrelse, samt fraskriver sig tale- og stemmeret på afdelingsmødet. Afdelingsmødets beslutninger, herunder forbedrings- og vedligeholdelsesarbejder med indvirkning på kommunes lejemål, vil blive drøftet med kommunen, og aftalt gennemført afhængigt af, hvad kommunen har valgt at bruge de enkelte lejligheder til. Det foreslås, at kommunerne skal have mulighed for at indrette en lejlighed til fællesarealer for beboerne og/eller til personalefaciliteter som fx kontor mv. Tilsvarende vil kommunerne have retableringsforpligtelsen, ved opsigelse af et eller flere lejemål således, at boligafdelingen holdes skadesløs. Det foreslås, at beboeren i lejlighederne, som fremlejes af den respektive kommune, på lige vilkår med afdelingens øvrige beboere, skal overholde afdelingens husorden, ligesom beboerne på lige vilkår kan gøre brug af boligafdelingens vicevært, fællesfaciliteter mv. Generelle bemærkninger Hvis Gladsaxe og Gentofte kommuner som frikommuneforsøg skal oprette 107 tilbud i den almene boligsektor, kan det kun lykkedes, hvis det foregår i tæt samarbejde med den konkrete boligorganisation. Det er Gladsaxe Kommunes erfaring, at boligorganisationen ved etablering af en kapitel 12 institution forudsætter en ejerlejlighedsopdeling ved udskillelse af en hel opgang. En frigørelse af lejemål i så nær tilknytning til hinanden sker sjældent i eksisterende byggeri, men ved frikommuneforsøget vil kommunen kunne leje 4 6 enkeltliggende boliger, så tæt på hinanden som muligt for at kunne tilgodese de socialfaglige hensyn. Eventuelt vil kommunen i første omgang leje enkelte lejligheder for på et senere tidspunkt at kunne leje ydereligere lejligheder i nærheden, såfremt disse bliver ledige. Endelig bemærkes det, at frikommuneforsøget først vil kunne igangsættes, når Gladsaxe eller Gentofte kommuner vurderer, at der er behov for oprettelse af et 107 tilbud. Samt at kommunerne forudsætter at borgere, som kommer til at bo i 107 tilbud i den almene boligsekto-

13 Side 4 ren, kan blive boende efter frikommuneforsøget udløb, idet borgerne skal have sikkerhed for deres boligsituation også efter frikommuneperiodens udløb. 4. Forsøgshjemler Der ansøges om dispensation fra følgende: Kapitel 12 i almenboligloven Lånebekendtgørelsens 3, stk. 7, nr. 1. Særlige forhold af lejeretlig betydning, eks.: Beboerdemokratiske regler - Almenboliglovens kap. 2, driftsbekendtgørelsens kap. 5 samt normalvedtægtens bestemmelser herom Afdelingsmødets beslutninger af betydning for kommunens lejemål eks. almenboliglovens 37 og 37 b om gennemførelse af aktiviteter og forbedringer samt driftsbekendtgørelsens kap. 18 og almenlejelovens 39 om råderet 5. Evaluering I tilfældet af at der i forsøgsperioden oprettes et 107 tilbud i almen bolig sektoren, vil der i samarbejde med den konkrete boligforening blive evalueret på: Den praktiske udmøntning af lejeaftale og de lejeretlige forhold mv. Det daglige samarbejde mellem boligforeningen og kommunen

14 Frikommune (12) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Gentofte kommune Fleksibel idrætsundervisning i udskolingen Startdato Slutdato Kontaktperson Hans Andresen Telefon Dato for ansøgning 1. november Beskrivelse af forsøget Gentofte Kommune har indgået en aftale med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om Idrætsfrikommuneforsøg, hvor Gentofte Kommune i samarbejde med DIF arbejder på at forbedre forholdene for idrætsforeningerne og de idrætsudøvende i Gentofte Kommune. Som del af frikommune forsøget er nedsat et udviklingsforum, hvor det bl.a. drøftes, hvordan Gentofte Kommunes status som statslig frikommune kan anvendes til at arbejde målrettet med fysisk aktivitet. Et af hovedområderne i Gentofte og Gladsaxes fælles ansøgning til frikommuneforsøget er en styrket ungeindsats, hvor der fokuseres på udvikling af en ny og forbedret udskoling med mere uddannelses- og erhvervsrettet undervisning, som skal skabe grundlaget for øget inklusion i udskolingen og for, at flere unge gennemfører en ungdoms- eller erhvervsuddannelse. Gentofte Kommune og DIF ser spændende perspektiver i Gentofte Kommunes fokus på en ny og forbedret udskoling. I et samarbejde er der gode muligheder for at skabe synergi mellem den fleksible uddannelses- og erhvervsrettede undervisning og en målrettet indsats for at øge deltagelsen i idrætsundervisningen og dermed mindske det idrætslige frafald i udskolingen og idrætsforeningerne. Projektforslag: Fleksibel idrætsundervisning i udskolingen Overordnet foreslås et samarbejde om idrætsundervisningen i klasserne i Gentofte Kommune med mulighed for et udvidet samarbejde med Gladsaxe Kommune. I projektperioden er målgruppen alene klasserne. Viser det sig, at projektet bliver en succes kan indskoling og mellemtrin inkluderes efterfølgende. Idrætsundervisningen ønskes bygget op om følgende to elementer: 1. Øget valgfrihed, specialisering og fleksibel planlægning af idrætsundervisningen. I stedet for at eleverne i udskolingen skal gennem en række på forhånd udpegede idrætsdiscipliner, skal eleverne selv have mulighed for at følge afgrænsede forløb, hvor de undervises i idrætsdiscipliner, som de selv har haft indflydelse på. Et forløb kan eksempelvis strække sig over to til tre-måneder, så eleverne gennem et skoleår får undervisning i tre til fire idrætsdiscipliner. Med deltagelse i tre til fire discipliner. På den måde vil idrætsfaget stadig bidrage til den almene dannelse af eleverne. 2. Afvikling af idrætscamps, hvor eleverne gennem kortere intensive forløb får specialundervisning i udvalgte idrætsgrene. En idrætscamp kan eksempelvis være af en uges varighed - i stil med temauger. 1

15 Idrætsundervisningen kan derudover suppleres med indførelse af ugentlige bevægelsesspor i udskolingen, hvor eleverne i moduler af 20 min. varighed udfører fysisk aktivitet, det være sig løbetur, leg, orienteringsleg, vandretur og lign. 2. Mål og forventede resultater De afgrænsede specialiseringsforløb skaber øgede muligheder for at indgå forpligtende samarbejder mellem skolerne og foreningslivet bl.a. i forhold til at inddrage idrættens instruktører i undervisningen. Inddragelsen af idrættens instruktører skal være med til at højne kvaliteten af undervisningen i konkrete idrætsdiscipliner og sikre sammenhængskraft mellem skoleliv og foreningsliv. Gentofte Kommune og DIF forudsætter, at eleverne i indskolingen og mellemtrin har fået det brede billede af idrættens mangfoldighed og er i stand til selv at pege på hvilke idrætsgrene, som motiverer dem. Ved strukturering af idrætsundervisningen efter de to ovenstående initiativer ønsker Gentofte Kommune og DIF, at undervisningen i højere grad tilrettelægges i forhold til elevernes egen interesse og dermed sikre en høj idrætsdeltagelse i udskolingen. Gentofte Kommune og DIF bakker op om en varieret idrætsundervisning og anerkender, at idrætsfaget i folkeskolen er med til at give eleverne et nuanceret billede at idrættens mangfoldighed. Derved gives eleverne det bedst mulige grundlag for at finde den eller de idrætsgrene, som motiverer det enkelte barn. Gentofte Kommune og DIF hylder således ikke en tidlig idrætsspecialisering og forslaget om samarbejde skal heller ikke ses som et forsøg på tidlig specialisering med udvikling af eliteidrætsudøvere for øje. Målene for den fleksible idrætsundervisning i udskolingen er: Øget deltagelse og motivation til at være med i idrætsundervisningen. Mindske frafald af unge i idrætslivet. Via højere idrætsdeltagelse at forbedre elevernes indlæringsevne i andre fag. Inspirere elever i udskolingen til et aktivt fritidsliv. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De forventede resultater ved fleksibel idrætsundervisning er: En større andel af de unge deltager i idrætsundervisningen, da de kan deltage i aktiviteter, der har deres interesse. En større andel af de unge forsætter med at være aktive i idrætsforeningerne. - Gentofte Kommune vil i samarbejde med DIF konkretisere de to elementer i idrætsundervisningen i løbet af foråret Det vil ske i dialog med udvalgte idrætslærer i udskolingen, uddannede instruktører og de lokale idrætsforeninger. Herefter vil den nærmere arbejdsdeling mellem idrætslærere og instruktører bliver aftalt. - Fra skoleåret vil de uddannede instruktører og idrætslærerne forestå undervisningen i udskolingen i fællesskab. Den nærmere tidsmæssige fordeling af instruktører og læreres tid vil afhænge af elevernes valg af specialiseringsforløb. 4. Forsøgshjemler For at kunne strukturere idrætsundervisningen i udskolingen som ovenstående kræver, søges der om dispensation fra 10s opfyldelse af trinmålene for idrætsundervisningen i udskolingen, idet ikke alle elever vil komme omkring den samme brede række af idrætsdiscipliner. Ligeledes 2

16 kræver det, at der gives dispensation til 28 om uddannede lærer til varetagelse af undervisningen til de uddannede instruktører. 5. Evaluering Evalueringen vil ske via virkningsevaluering, som både indeholder en procesevaluering (hvordan og hvorfor virker den pågældende indsats) og effektevaluering (hvilken forskel har indsatsen gjort for eleverne). Med afsæt i programteorien (som udtrykker de antagelser og begrundede forestillinger, man har om hvorfor en indsats virker) vil følgende evalueres: Hvorfor har forsøget virket? Har indsatserne haft den ønskede effekt for både elever og lærere? Har indsatserne været de rigtige? Og hvis ikke, har det ført til utilsigtende hændelser? Ovenstående vil ske med afsæt i mål og forventede resultater under punkt 2. Evalueringen forestås af medarbejdere med evalueringskompetencer og erfaring. 3

17 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (21) Gentofte Kommune Titel på forsøg Forenkling af regler om brugerbetaling for miljøgodkendelse og miljøtilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Souschef for Natur og Miljø Per Frydenlund Telefon Dato for ansøgning Beskrivelse af forsøget Der indføres faste årlige gebyrer (abonnementsordning) for forskellige typer af gebyrpligtige virksomheder eventuelt gradueret efter virksomhedstype i stedet for den nuværende timebetalingsordning som opkræves ved miljøgodkendelse og miljøtilsyn. Derved undgår Gentofte Kommunes Natur og Miljø afdeling at bruge ressourcer på registrering af tid på de enkelte tilsyn. Tidsregistrering er forholdsvis tidskrævende i forhold til den relativt beskedne indtægt gebyropkrævningen giver. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Gentofte Kommune får mere tid til reel sagsbehandling i forbindelse med tilsynene, da administrationen af timeregistreringen falder bort. Dialogen med virsomhederne under tilsynet bliver mere konstruktiv og dermed mere kvalificeret, når virksomhederne betaler et fast beløb uanset tilsynets varighed. Forsøget vil ikke medføre en ændring i kommunens årlige samlede gebyr indtægt. Der opkræves faste årlige gebyrer f.eks. 1. marts med start i Bek. 463 af 21. maj 2007 om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, ændret ved Bek. af 495 af 25. maj Opkrævning af et fast årligt gebyr vil fravige bestemmelsen i 4, stk. 1 om, at gebyr skal opkræves samme år, som de betalingspligtige opgaver er foretaget (der vil være år, hvor der ikke udføres noget arbejde i forhold til konkrete virksomheder, men hvor arbejdet andre år overstiger gebyret det pågældende år). Herudover fraviges bestemmelser i bilag 2, afsnit 1 Takster samt i bilag 2, afsnit 3 Opgørelse af myndighedens tidsforbrug og specifikationskrav til opkrævning. 5. Evaluering Gentofte Kommune foretager i efteråret 2015 en brugertilfredshedsundersøgelse blandt virksomhederne omkring ordningen. Vejledning til ansøgningsskemaet kan findes på ministeriets hjemmeside:

18 Forsøg med madordning i indskolingen Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gladsaxe Kommune Madordning i indskolingen Startdato Slutdato Skole- og Familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Telefon november Tilbuds-beskrivelse Vi ser nu de første børn starte i skolen, som har modtaget forældrebetalt mad i børnehaven. I Gladsaxe Kommune har alle børn i børnehaverne modtaget mad madordningen betragtes som en del af det pædagogiske tilbud. Gladsaxe Kommune ønsker at få dispensation til at indføre en madordning for børn i klasse mod forældrebetaling. Der vil være delvis forældrebetaling af maden, dvs. forældrene betaler råvarer og evt. transport, ligesom Gladsaxe Kommune vil reducere forældrebetalingen af maden, svarende til fripladsordningen på dagtilbudsområdet dog en mere simpel udgave med færre gradueringer. Gladsaxe Kommune har noteret sig kommunernes adgang til at kræve forældrebetaling for ophold på lejrskoler og vurderer, at en madordning ikke har en relation til undervisningen men til fritiden og repræsenterer en mulighed for at bidrage positivt til børnenes sundhedstilstand og evne til læring. På denne baggrund søger Gladsaxe Kommune om dispensation til at etablere et frikommuneforsøg med forældrebetalt madordning for børn i indskolingen på to skoler. De to skoler skal bakke op om forsøget, og hovedparten af forældrene i de deltagende klasser skal gå ind for det. Ordningen indføres gradvist, så 0. klasse inddrages det første år, derefter den nye 0. klasse året efter og så fremdeles. SFO deltager ligeledes i projektet gennem fokus på sundhed, mad og måltid i det pædagogiske arbejde. Det er veldokumenteret, at de madvaner vi lærer som børn, følger os i voksenlivet. For mange er det en stor opgave at ændre de madvaner, der følger med i bagagen fra barndommen. Af den årsag er det vigtigt at børn og unge vokser op med gode vaner og præferencer for sund mad. Formål Formålet er at tilgodese de børn og forældre, der har været vant til frokostordning i børnehaverne. Målgruppe Målgruppen for forsøget er eleverne i klasse. Indhold Indskolingsbørnene får dagligt frokost i skolen. Skolemadsordningen følger op på den mad børnene har fået tilbudt i børnehaven. Hver dag er det dejlig mad, der påvirker børnenes sanser, så de forsat har lyst til og mulighed for at spise sundt og varieret. Det Juni 2011

19 Side 2 daglige skolemåltid skal være sundt og nærende og af god kvalitet. Råvarerne følger årstiderne, og så vidt mulig bruges økologiske råvarer. Måltiderne der serveres i 0., 1. og 2. klasse varieres, så der både serveres varme og kolde retter. Menuerne følger de officielle anbefalinger for måltider til børn, fra Alt om Kost og Fødevarestyrelsen Tanken er, at børnene spiser frokost i deres klasseværelse, eller indskolingen spiser samlet i et fælles lokale i indskolingen. Samtidig med skolemadsordningen fortsættes de gode madvaner fra børnehaven, med fokus på måltidet, og maddannelse, hvor maddannelse handler om den basale dannelse vi får igennem vores opvækst i forhold til spisevaner, madvaner og madpræferencer. Hvor skolens rolle i forhold til skolemadsordningen vil være at sætte traditioner, værtskab og måltidsfællesskab på skemaet i spisepausen. Prisen på maden i en madordning, samt typen af mad har sandsynligvis stor betydning for forældrenes interesse. Det er vigtigt at finde frem til en pris, der er spiselig, samtidig med at vi sikrer et måltid af en god kvalitet, der lever op til Fødevarestyrelsens retningslinjer og følger Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik. Måltiderne der serveres i 0., 1 og 2. klasse varieres, så der i løbet af ugen serveres varme og kolde retter. Menuen kan enten tilpasses den produktion, der i forvejen foregår i skolekantinen, alternativt kan der foregå en sideordnet produktion, baseret på et selvstændigt madkoncept, udviklet til børnene der deltager i den obligatoriske madordning. Forsøgsperiode Forsøget forløber i perioden august december Mål og forventede resultater Mål At fremme sundhedstilstanden og madkulturen blandt indskolingsbørnene. At etablere en fælles frokostordning for alle børn i klasse. Forventede resultater At børnene får kendskab til, hvad en sund madkultur er, fortsætter de gode madvaner fra daginstitutionerne og ligeledes oplever, hvad maddannelse er. At færre børn bliver overvægtige. 3. Forsøgshjemler Grundlovens 76. Dog er det kommunens opfattelse, at en forældrebetalt madordning i indskolingen ikke knytter sig til undervisningen, men derimod til fritiden. Lovgivningsmæssigt er der givet adgang til, at forældre kan opkræves betaling for mad i forbindelse med lejrskoleophold. I lighed hermed er det Gladsaxe Kommunes opfattelse, at der kan kræves betaling for en madordning i skolen, idet forældrene skulle betale for børnenes forplejning, hvis de opholdt sig i hjemmet.

20 Side 3 4. Evaluering Alle (100 %) måltider skal være sammensat ud fra Fødevarestyrelsens retningslinjer og følge Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik. Registreres på baggrund af daglige observationer/menuplaner. SFO og skole udarbejder en handleplan for det pædagogiske arbejde med maddannelse, som omsættes i madsituationen. Programmet forelægger senest juni 2013.

21 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 12.oktober 2012 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 12. oktober 2012 Gladsaxe Fravigelse af godkendelsesordningen til almene boliger Startdato Slutdato Arbejdsmarkedschef Ebbe Holm, Gladsaxe Kommune Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Gladsaxe Kommune ønsker fritagelse for de gældende regler for godkendelse af lejere til almene boliger. Den nuværende godkendelsesordning til almene boliger skal sikre, at boligansøgere kan betale huslejen for den anviste bolig. Beregningen baseres på nettohuslejen i forhold til bruttoindkomsten. Efter de gældende regler godkendes ansøgere til boliger, hvis nettolejen udgør mindre end halvdelen af husstandens bruttoindkomst. I modsat fald foretages en konkret beregning, hvor samtlige indtægter, herunder også en evt. boligstøtte, lægges til grund. Hvis det efterfølgende gør sig gældende at ansøgerens rådighedsbeløb er tilstrækkeligt, godkendes ansøgeren til boligen. Den nuværende godkendelsesordning, fungerer dog ikke efter hensigten. Efter de gældende regler bliver langt de fleste boligsøgende automatisk godkendt, selv om deres betalingsevne rent faktisk ikke altid er til stede i forhold til den konkrete bolig. Årsagen er, at a/c varme, vand og antennebidrag efter de nuværende beregningsregler ikke medtages i den lejeudgift, som indgår i beregningen. Men disse udgifter, som ofte udgør mere end kr. om måneden, er jo også en del af den reelle husleje, som lejer skal betale. Der søges derfor om, at godkendelsesberegningen kan baseres på et bruttolejeprincip i stedet for nettolejeprincippet, således at godkendelsen baseres på den reelle husleje for lejemålet. 2. Mål og forventede resultater Der forventes færre inkassosager, fogedudsættelser og ansøgninger om økonomisk hjælp efter reglerne i 81 i Lov om aktiv socialpolitik som følge af huslejerestancer. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Det ændrede beregningsgrundlag sikrer, at kun lejere, som kan betale den reelle husleje inklusive a/c bidrag til vand, varme, anten-

22 Side 2 ne,forbedringer m.v. godkendes til ledige boliger. 4. Forsøgshjemler Lov om almene boliger 61 Boligstøttelovens 8 og15 5. Evaluering Evalueringen vil ske ved, at boligselskaberne i Gladsaxe og Gladsaxe Kommune i fællesskab før og efter ændringen af godkendelsesordningen opgør antallet af inkassosager, fogedudsættelser og ansøgninger om enkeltudgifter i henhold til 81 i LAS som følge af huslejerestancer.

23 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (22) Gentofte Kommune Titel på forsøg Fritagelse for myndighedsbehandling jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3 i tilfælde, hvor der allerede foreligger en pleje- eller udviklingsplan, der beskriver indgrebet. Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Souschef i Natur og Miljø Per Frydenlund Telefon Dato for ansøgning Beskrivelse af forsøget Gentofte Kommune ønsker at blive fritaget for myndighedsbehandling af sager jævnfør 3 i Naturbeskyttelsesloven, når der allerede foreligger en godkendt pleje- eller udviklingsplan, som beskriver omfanget og karakteren af det planlagte indgreb i naturen. Baggrund: Som myndighed i henhold til Naturbeskyttelsesloven behandler Gentofte Kommune ansøgninger om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, dvs. ansøgning om tilladelse til at gennemføre indgreb, som ændrer på tilstanden af beskyttede naturtyper som f.eks. søer, åer, moser mv. I områder, hvor der foreligger pleje- eller udviklingsplaner godkendt af Gentofte Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, vil der allerede i forbindelse med godkendelse af planerne være taget stilling til de pleje- og driftstiltag (indgreb), der skal gennemføres, hvilket indebærer, at myndighedsbehandlingen jævnfør Naturbeskyttelseslovens 3 af de enkelte tiltag (indgreb) er overflødig. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Tiltagene gennemføres i øvrigt som regel for at forbedre naturindholdet. Enklere og mindre ressourcekrævende myndighedsbehandling, da samme sag kun behandles én gang. Mere fleksibel og effektiv gennemførelse af plejeplaner, da der ikke skal ventes på behandling efter Naturbeskyttelseslovens 3 for hvert initiativ i planerne, som omfatter indgreb i beskyttet natur. Forsøget vil gælde for fremtidige pleje- og udviklingsplaner, som Gentofte Kommune i forbindelse med godkendelsesprocessen vil sende i 4 ugers høring hos de organisationer, som er klageberettigede i forhold til 3-dispensationssager. Dermed bevares de formelle hørings- og klageprocedurer, som er forbundet med en sag vedrørende 3-dispensation. De opstillede mål vil blive opnået i takt med, at nye plejeplaner vedtages, og der ikke længere er behov for at ansøge om og afvente 3-dispensationer. Tilladelse til at lave et indgreb i et beskyttet naturområde meddeles ved dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, i henhold til Naturbeskyttelseslovens 65 stk. 3 (Lov nr af 20. oktober 2008 om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009). Forsøget fordrer en hjemmel til at meddele en rammedispensation i forbindelse med godkendelse af en plejeplan.

24 Side 2 5. Evaluering Efter 2-3 år evalueres ordningen for at vurdere, om de enklere sagsgange har ført til en mere fleksibel og effektiv naturplejeindsats som følge af de enklere sagsgange. De lokale interesseorganisationers vurdering af og erfaring med ordningen kan opsamles via kommunens Grønne Råd. Det Grønne Råd består af en række interesseorganisationer, erhvervsorganisationer samt repræsentanter for statslige arealforvaltere i kommunen og er et rådgivende forum for Gentofte Kommune i generelle og principielle spørgsmål, der hører under plan-, natur- og miljøområdet. Vejledning til ansøgningsskemaet kan findes på ministeriets hjemmeside:

25 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (20) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Gentofte og Gladsaxe kommuner Generel tilladelse til nedsivning af overfladevand fra boliger i områder, som er velegnede til nedsivning, fastsættes i kommunalt regulativ, forskrift eller lignende. Startdato Slutdato Souschef i Natur og Miljø Per Frydenlund, Gentofte Kommune Miljøchef Carsten Sølyst, Gladsaxe Kommune Telefon Beskrivelse af forsøget 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Gentofte og Gladsaxe kommuner ønsker mulighed for via et regulativ, en forskrift eller lignende at fastsætte at nedsivning af regnvand og overfladevand fra énfamilieshuse, carporte, skure m.fl. indenfor nærmere afgrænsede geografiske områder kan ske uden nærmere tilladelse, når følgende betingelser er til stede: Tagmaterialet ikke er af kobber, zink eller andre materialer, der afgiver forurenende stoffer Afstandskravene til vandløb, søer, vandindvindingsboringer og naboer er overholdt Anlægget ikke giver anledning til overfladisk afstrømning Ejendommen ikke er forureningskortlagt Dette skal erstatte den nuværende praksis, hvor kommunerne realitetsbehandler hver enkelt ansøgning om tilladelse til nedsivning af overfladevand og meddeler tilladelse i hver enkelt sag på en række standardvilkår, såfremt ejendommen ikke er forureningskortlagt. Der er imidlertid ikke behov for en miljøfaglig vurdering i de enkelte sager. Der forventes administrative besparelser ved ikke at skulle behandle enkeltansøgninger om nedsivning. Det formodes, at antallet af ansøgninger vil stige i de kommende år, hvor Lokal Afledning af Regnvand (LAR) vil være et væsentligt initiativ i forhold til at håndtere de øgede regnmængder. Enklere og hurtigere for grundejerne, som ikke behøver at få en særskilt myndighedsgodkendelse indenfor de specifikke områder, hvor der via regulativ, forskrift eller lignende er meddelt en generel tilladelse. Gladsaxe og Gentofte kommuner udarbejder et regulativ, en forskrift eller lignende med tilhørende kort samt rammevilkår for nedsivning på egen grund. Nedsivningstilladelse gives i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19 stk. 1 og Spildevandsbekendtgørelsens 30. Der skal formentlig udstedes en hjemmel i henhold til Spildevandsbekendtgørelsens 30 for at kunne udarbejde et regulativ eller en rammetilladelse 5. Evaluering På årlig basis optælles der, i hvor mange sager ordningen har virket forenklende. Derudover vurderes det, om der er opstået uhensigtsmæssigheder f.eks. i form af klager eller lignende fra naboer, forsyningsselskaber mv. Vejledning til ansøgningsskemaet kan findes på ministeriets hjemmeside: aspx

26 Side 2

27 ANSØGNING TIL FRIKOMMUNEFORSØG Frikommune (8) Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune Titel på forsøg Informeret samtykke til tandbehandlinger Start- og sluttidspunkt for forsøget Startdato Slutdato Kontaktperson Overtandlæge Liselotte Harild Telefon Dato for ansøgning Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Problemstilling Gladsaxe Kommune og Gentofte Kommune ønsker i lighed med en række andre kommuner at ansøge om at fravige reglerne om konkret, informeret samtykke til tandundersøgelser, forebyggende og almindelige kendte simple tandbehandlinger. I Sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet vedr. informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonens side. Dette er relevant og fornuftigt i forhold til patientsikkerheden, når det i tandplejen drejer sig om større omfattende og/eller langvarige behandlinger. Tandplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente informeret samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger dvs. patienterne giver deres samtykke til f.eks. lakeringer generelt. Tandplejen anvender relativt mange ressourcer på at indhente informeret samtykke til almindelige kendte tandplejeprocedurer. Loven er lavet for at sikre patientens retsstilling ved at medinddrage dem i beslutninger vedr. behandling. Tandplejen mener ikke, at patientens (rets)sikkerhed tilsidesættes ved den ændrede procedure. Formål Formålet med forsøget er at smidiggøre arbejdsgangen i forbindelse med tandplejens kerneopgave. 2. Mål og forventede resultater Mål Bedre patientoplevet service, da behandlingen oftest kan udføres samme dag, og de ikke skal møde unødvendigt mange gange. At smidiggøre arbejdsgangen med tandplejens kerneopgave At dokumentere via journalføring at de ændrede regler for indhentning af informeret samtykke overholdes

28 Side 2 Forventede resultater - At behandlerne i højere grad kan koncentrere sig om kerneopgaven 3. Hvordan nås de opstillede mål? For at kunne håndtere loven smidigt og effektivt i praksis, foreslår Gladsaxe Kommune følgende fremgangsmåde: Der skal indhentes informeret samtykke til behandling første gang til almindelig tandbehandling som fyldninger, bedøvelse eller lakeringer. Der skal altid indhentes informeret samtykke før tandudtrækninger, operationer, tandreguleringer, behandling i narkose, præmedicinering og andre komplicerede eller længerevarende behandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til at kalde børn i klassen, undersøgelser inkl. røntgen, afpudsninger/tandrensninger, mundhygiejneinstruktioner og fluorbehandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til akut behandling. Der udfærdiges en Vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger til støtte for implementering af den nye procedure. 4. Forsøgshjemler Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni Afsnit III. Patienters retsstilling. Kap. 5; Bekendtgørelse af Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010; kap Autorisationsloven. Kap. 11, 21 oh 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, klinisk diætisters, kliniske tandteknikers, tandplejers, optikers og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (BEK. Nr af 12/12/2006). 5. Evaluering Den nye vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger skal følges. Dette vurderes via journalaudit. Målet er nået, hvis en stikprøve på 10 journaler fra hver klinik i forsøgsperioden viser, at mindst 80 % af journalerne er korrekte i forhold til indhentning af informeret samtykke.

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Forsøgsansøgninger November 2011 Vejle Kommune

Forsøgsansøgninger November 2011 Vejle Kommune 2011 Forsøgsansøgninger November 2011 Vejle Kommune Indledning Her er anden runde af forsøgsansøgninger fra Vejle Kommune i forbindelse med frikommuneforsøget. Vejle Kommune fremsendte i august 2011 i

Læs mere

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015

Fredensborg Kommune. Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance ordninger Startdato 1.1.2012 Slutdato 31.12.2015 Side 26 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Fredensborg Kommune Dato for ansøgning 1. november 2011 Lettere administration af Brugerstyret Personlig Assistance

Læs mere

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor)

Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Skole- og familiechef Bente Schoubye, Gladsaxe Kommune Vedr. Gentofte og Gladsaxes frikommuneansøgninger om ungespor (udskoling med hhv. et EUD- og et STX-spor) Tak for ansøgningerne vedrørende Ungesporet

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96.

Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Handleplan i forbindelse med iværksættelse af tiltag på Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - Servicelovens 96. Indledning: Socialudvalget er den 12. august 2014 orienteret om Benchmarking-analyse

Læs mere

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune I henhold til dagtilbudslovens 16b Stk. 5. skal Kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år og højst én gang om året

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for hjemmetræning. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 5 Kvalitetsstandard for hjemmetræning Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau. Den beskriver indholdet og omfanget af

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT. Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang. Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Oversigt over frikommuneforsøg, der er i gang Gentofte Kommune 2012-2015 Forsøgsbeskrivelser Beskæftigelsesområdet... 3 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold

Læs mere

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104 GULDBORGSUND KOMMUNE GODKENDT AF BYRÅDET 22.03.2012 1 Indhold 1. Forudsætninger... 3 1.1 Kvalitetsstandardens formål og opbygning...

Læs mere

Lov om social service (Serviceloven)

Lov om social service (Serviceloven) Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Serviceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 96

Serviceinformation. BPA - Borgerstyret personlig assistance. jf. Lov om social service 96 Serviceinformation BPA - Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 Hvem kan få Borgerstyret personlig assistance jf. Lov om social service 96 For at få en BPA-ordning, skal du have

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

FRIKOMMUNEVEDTÆGT Gentofte Kommune 2012-2015

FRIKOMMUNEVEDTÆGT Gentofte Kommune 2012-2015 FRIKOMMUNEVEDTÆGT Gentofte Kommune 2012-2015 Sidst opdateret 7. april 2015 Indhold Beskæftigelsesområdet... 2 Borgerens eget kontaktforløb mulighed for at vælge form og indhold i kontaktforløbet... 3 Individuel

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015 Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken Leverandør Frederikshavn Kommune Botilbuddet Koktvedparken Koktvedparken 3-11 9900 Frederikshavn Leder: Gitte Hviid Christiansen Faglig funktionsleder: Jens

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Gentofte Kommunes frikommuneforsøg

Gentofte Kommunes frikommuneforsøg Gentofte Kommunes frikommuneforsøg Frikommuneforsøget Regeringen lancerede frikommuneforsøget i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011. Formålet med forsøget er at give kommunerne mulighed for at afprøve

Læs mere

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne.

Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for merudgifter vedrørende forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne Område Randers Kommune

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende

Det fremgår af ansøgningen, at kommunerne med forsøget ønsker at skabe bedre motivation hos eleverne gennem mere relevante og sammenhængende Bente Schoubye bensch@gladsaxe.dk Afdeling for Børn og Grundskole Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Gladsaxe Kommunes

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12

Slutdato 1.juli 2013 Jytte Thomsen, Visitation Sundhed & Omsorg Telefon E-mail jyt@viborg.dk Dato for ansøgning 03.08.12 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Fritagelse fra at foretage en konkret og individuel vurdering af, hvilken paryk der er bedst egnet og billigst, samt tilladelse til at fastsætte et tilskudsbeløb

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune

Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Kvalitetsstandard Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Hvidovre Kommune Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 96 Behov der dækkes af ydelsen Særlige behov for en sammenhængende, fleksibel og rummelig

Læs mere

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv

Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv Botilbuddet Sønderhaven Søndergårds alle 106 2760 Måløv 11-09-2014 Re-godkendelse af bofællesskabet Sønderhaven i Ballerup kommune. Botilbuddet Sønderhaven er et tilbud etableret i henhold til Servicelovens

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning 29. juni 2011 Vejle Tilsyn med kvalitetsmåling, læring og udvikling Startdato 01.01.2012 Slutdato 01.01.2015

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3

Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Ledelsestilsyn Indholdsfortegnelse Formål... 2 Overordnet om indholdet i tilsynet... 2 De enkelte bestemmelser... 2 Procedure... 3 Udvælgelse af sager til ledelsesmæssig revision... 3 Kontrollen gennemførelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud 15. december 2015 Center for Handicap og Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. LOVGRUNDLAG... 3 2.1. FORMÅLET MED HJÆLPEN OG

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2

Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Forebyggelsesfondens vejledning om støtte til hovedformål 2 Revideret den 6. juli 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forebyggelsesfonden kan under hovedformål 2 yde støtte til følgende formål:... 3 1.1. Prioriterede

Læs mere

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA

NOTAT. Forenklet model for tilskud til BPA NOTAT Forenklet model for tilskud til BPA Indledning Kommunerne har administrative byrder ved sagsbehandling i sager vedr. borgerstyret personlig assistance (BPA). Tilsvarende oplever borgerne, der modtager

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10

Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom. Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Indenrigs- og Socialministeriet Att. Charlotte Meibom Dato: 16. marts 2010 /LIAD dok. 29232-10 Høringssvar til forslag til ændring af dagtilbudsloven vedr. fleksible frokostordninger i daginstitutioner

Læs mere

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup

Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup Organisation for voksne udviklingshæmmede Parkvej 10 2750 Ballerup 04-09-2014 Re-godkendelse af botilbuddene under Organisation for voksne udviklingshæmmede i Ballerup kommune. De 3 botilbud under Organisation

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31.

Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne. Vedtaget af Byrådet den 31. 7 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til forældre til børn med nedsat funktionsevne Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune

Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune Styrelsesvedtægter for daginstitutioner i Odder Kommune Indhold 1 Formål... 1 2 Forældrebestyrelsen... 2 3 Valg til bestyrelsen... 2 4 Valgbarhed og valgret... 2 5 Udtrædelse af bestyrelsen... 3 6 Bestyrelsens

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Gældende fra 1. december 2007 Historik Den 1. januar 1992 blev der indført selvforvaltning og forældrebestyrelser i dagtilbudene i Lyngby-

Læs mere

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren

Ansøgningen skal være underskrevet af borgeren Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 3.1.2 VISITATION TIL PLEJEBOLIGER Ansøgning om bolig Ansøgning Henvendelse om plejebolig sker til visitationsenheden. På basis

Læs mere

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner

RETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner Børn & Kultur Dagtilbud Oktober 2014 RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015

Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Kvalitetsstandard 107 og 108

Kvalitetsstandard 107 og 108 Baggrund og formål Social- og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har de seneste år arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor Handicap- og Psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje

Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for Omsorgstandpleje Godkendt i Socialudvalget, den 6. juni 2013 Lovgrundlag Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med bekendtgørelse nr. 727 af 15. juni 2007

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning

ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for ABL 105 samt SEL 83 + 85 - længerevarende botilbud med døgndækning Godkendt i Socialudvalget 3. november 2015 Formål Ydelsen i botilbud, der er oprettet i henhold

Læs mere

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning

Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefalinger fra arbejdsgruppen vedr. Botilbud på psykiatriområdet uden døgndækning Anbefaling: Det anbefales at alle botilbud i socialpsykiatrien uden døgndækning samles under 1 ledelse, idet der vil

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008

Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 203 Offentligt Til Skoleforvaltninger Skoleledere m.fl. Ungdommens Uddannelsesvejledning Orientering om nye regler for folkeskolen April 2008 Nedenfor

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune.

Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Frokostmåltid i daginstitutioner notat til behandling af sagen om frokosttilbud i daginstitutioner i Norddjurs kommune. Med beslutningen om at indføre et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne kan kommunalbestyrelsen

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet

Rubrik. RuOmsorgstandpleje. urub Kvalitetsstandard. Godkendt af byrådet Rubrik RuOmsorgstandpleje urub Kvalitetsstandard Godkendt af byrådet 20. marts 2013 Omsorgstandpleje 1. Overordnede rammer 1. Formål Formålet med omsorgstandpleje er - gennem opsøgende, regelmæssige undersøgelser,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om frikommuner

Forslag. Lov om ændring af lov om frikommuner 2012/1 LSV 188 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2012-01707 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 30. maj 2013 Forslag

Læs mere

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune

Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Vilkår for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Viborg Kommune Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Optagelsesregler... 2 Opgaven / kvalitetskrav... 3 Underretningspligt... 3 Støtteressourcer...

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt

Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Socialudvalget 2008-09 L 164 Bilag 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 13. marts 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk Til Socialudvalgets

Læs mere

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014

Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Hvad er helhed i social sagsbehandling egentlig? A rsmøde for Myndighedspersoner 17. november 2014 Helhedsbetragtning Helhedsvurdering Helhedssyn Helhedsvisitation Hvad siger juraen? krav og udfordringer?

Læs mere

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup

Oplæg. Hjerneskadeforeningen. Lokalafdeling Aarhus/Østjylland. for. d. 3. oktober 2015. v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Oplæg for Hjerneskadeforeningen Lokalafdeling Aarhus/Østjylland d. 3. oktober 2015 v/ socialfaglig konsulent Beth Lander Astrup Dagens program Kort præsentation Hvem er DUKH Retssikkerhed Borgeres rettigheder

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Vurdering af Skovbrynets ansøgning om etablering af modulordninger og akutpladser 8. oktober 2013

Vurdering af Skovbrynets ansøgning om etablering af modulordninger og akutpladser 8. oktober 2013 Vurdering af Skovbrynets ansøgning om etablering af modulordninger og akutpladser 8. oktober 2013 Ansøgningen Ejerne af privat institutionen Skovbrynet har ansøgt om at etablere modulordninger og akutpladser

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Ungeforvaltningen Børne- og Familieafdelingen Overgang fra barn og ung med særlige behov til voksen med særlige behov Overgangen fra barn til voksen med særlige behov

Læs mere

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6

Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere