Finansiel Strategi. Afrapportering for 2014

Transkript

1 Finansiel Strategi Afrapportering for 2014 Økonomiafdelingen

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning Gennemsnitlig kassebeholdning Placering af likviditet (Aftaleindskud / obligationer) Afkast af depotet Udvikling i kommunens obligationsdepot Nordeas bemærkninger til 2014 samt forventninger Låneoptagelse og udvikling i låneporteføljen Status på anvendelse af finansielle redskaber Afslutning... 12

3 1. Indledning Kommunens finansielle strategi, som Økonomiudvalget havde til behandling og godkendte i april 2013, omhandler den finansielle styring af den likvide formue samt den langfristede gæld. Den finansielle strategi indeholder rammer for plejen af den likvide formue og den langfristede gæld. For den langfristede gælds vedkommende er der bl.a. fastsat regler for valutasammensætningen samt for hvordan lånene skal fordeles på fast og variabel rente. For den likvide formues vedkommende er der indeholdt bestemmelser om indgåelse af porteføljemanagementaftaler (PM-aftaler)/Rådgivningsaftaler samt hvordan der må investeres i obligationer. I den finansielle strategi er der indeholdt et risikobarometer, som angiver fire valgmuligheder, nemlig ingen risiko, lav risiko, middel risiko og høj risiko. Kommunen har valgt, at den finansielle strategi placeres i kategorien lav risiko. Den finansielle strategi indeholder ligeledes et afsnit om afrapportering, som indebærer, at økonomiudvalget to gange årligt skal orienteres om bl.a. afkastet af formueplejen, samt have en redegørelse for udviklingen i kommunens låneportefølje. Frederikshavn Kommune har i 2014 modtaget 4 afkastrapporter fra Nordea, der opgør kommunens formueplejedepot. Herudover har kommunen modtaget 4 kvartalsrapporter fra Nordea vedr. kommunens langfristede lånegæld. Med disse som udgangspunkt, er nærværende resultatopgørelse udarbejdet til forelæggelse for Økonomiudvalget. 2. Gennemsnitlig kassebeholdning Jan. feb. mar. apr. maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec ,1 75,9 69,5 62,0 63,4 63,9 61,9 60,6 58,0 53,2 39,8 29, ,9 24,1 31,9 40,6 41,2 43,9 47,3 49,9 53,2 54,1 54,5 56,4 Frederikshavn Kommunes gennemsnitlige kassebeholdning har været faldende gennem 2013 og udgjorde 29,5 mio. kr. ultimo I budget 2014 var oprindeligt indregnet en kasseopsparing på 48,7 mio. kr. Ved budgetopfølgningen blev dette beløb justeret, så den forventede opsparing blev på 40,8 mio. kr. Frederikshavn Kommune har i den første del af 2014 fortsat praksis fra 2013, og hjemtaget de forventede låneberettigede anlægsudgifter via en byggekredit i Kommunekredit. Primo 2014 er således hjemtaget 100 mio. kr. Endvidere er hjemtaget det bevilgede lån til styrkelse af likviditeten på 50 mio. kr. I forbindelse med opfølgningen pr er forventningen til låneoptagelsen reduceret med 42,1 mio. kr. hvilket medfører at trækket på byggekreditten reduceres tilsvarende. Ved budgetopfølgningen pr forlader man princippet omkring hjemtagelse af anlægsudgifter over byggekreditten, og i forbindelse med optagelse af forventet lånebehov som fast lån indfries resten af byggekreditten. Ved udgangen af 2014 havde Frederikshavn Kommune en gennemsnitlig kassebeholdning på 56,4 mio. kr. Det er forventningen, at den gennemsnitlige likviditet når over 80 mio. kr. ved vedtagelsen af budget Placering af likviditet Frederikshavn Kommune har som konsekvens af den begrænsede indskydergaranti der er gældende i Danmark valgt, at undgå at have midler placeret i pengeinstitutter for et beløb på over kr. ( Side 3 af 13

4 Euro). På den baggrund har Frederikshavn Kommune valgt at indgå bankaftale med Nordea, hvor Frederikshavn Kommune i stedet får en kreditfacilitet til rådighed til finansiering af den løbende drift, og hvor denne kredit i nogen grad modsvares af en obligationsbeholdning. Med denne løsning har Frederikshavn Kommune reduceret modpartsrisikoen over for et pengeinstitut mest muligt. Siden begyndelsen af 2014 har Frederikshavn Kommune haft en obligationsbeholdning på ca. 175 mio. kr., hvor ca. 75 mio. kr. er vores normale overskudslikviditet, og ca. 100 mio. kr. er det køb der er foretaget, for at indeståendet i Nordea ikke overstiger kr. Den aftale der er indgået med Nordea er så gunstig, at den udgift der er til kreditløsningen er af en sådan størrelse at den indtil nu er blevet opvejet af renteindtægten af de købte obligationer. 4. Afkast af depot Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Nordea valgt at placere 175 mio. kr. i obligationer. Af beløbet udgør 75 mio. kr. som overskudslikviditet, og 100 mio. kr. kommer fra den kredit som er stillet til rådighed for Frederikshavn Kommune, og som gør at der ikke forventes et indestående i Nordea ud over ca kr. Aftalen med Nordea indebærer, at Nordea rådgiver omkring valg af obligationer, men handel gennemføres kun iflg. aftale med Frederikshavn Kommune. Rådgivningen om køb af obligationer sker i overensstemmelse med den godkendte finansielle strategi. For at vurdere det afkast som skabes på grund af Nordea s rådgivning, sammenlignes dette med et benchmark for tilsvarende investeringer. Resultatet sammenholdes med et vægtet gennemsnit for danske obligationer med en varighed på 5 år og for danske obligationer med en varighed på 1 år. Vægtningen sker i forhold til obligationsbeholdningernes del af den samlede obligationsbeholdning. Nordea har fremsendt 4 kvartalsopgørelser for Nedenfor er gengivet oplysningerne fra samt den samlede rapport fra (+ er en indtægt) Afkast pr Afkast pr Realiseret gevinst / tab 2. Urealiseret gevinst / tab Rente Omkostninger Depotværdi inkl. vedhængende renter 6. Vedhængende renter Depotværdi ekskl. vedhængende renter *) (5 minus 6) Total afkast efter gebyr (sum af 1 4) Periodens resultat 1,72 % 1,74 % *)Kursværdien vil ikke umiddelbart kunne sammenlignes med skemaet i afsnit 5, da Nordea og Frederikshavn Kommune ikke opgør kursværdien af udtrukne obligationer ens. I ovenstående opgørelsen er udtrukne obligationer optaget til kurs 100 hos Nordea, og i Frederikshavn Kommunes regnskab opgjort på side 5 afsnit 5 - sker denne regulering først i 1. halvår At der er fald depotværdien skyldes, at ikke alle udtrækninger er geninvesteret på opgørelsestidspunktet, men står likvid på en bankkonto har givet et afkast på 1,74 %, og det vejede benchmark har opnået et afkast på 0,65 %. Afkastet er således 1,09 % bedre end benchmark. Afkastet er under de forventninger Nordea havde i forbindelse med rapporteringen for 1. halvår 2014, hvor man forventede et afkast på mellem 2,25% og 2,75%. Men rentemarkedet har i 2. halvår reageret anderledes, end man kunne forvente sig, og vi har en situation, at långivere betaler rente for at låne penge ud. Side 4 af 13

5 Afkastet af investeringen på 100 mio. kr. som er foretaget for at reducere modpartsrisikoen hos Nordea, og som er finansieret via træk på kreditten i Nordea, har isoleret set givet et afkast på 0,3 % i Dette afkast svarer meget godt til den gennemsnitsforrentning vi har haft af kredittrækket, så udgiften til modpartsrisikoen i 2014 har været minimal. Nedenfor vises udviklingen i afkast i 2013 og Depot Benchmark * Depot Benchmark * 1. halvår -0,41-0,16 1,72 1,51 2. halvår 0,77 0,72-0,04-0,04 Hele året 0,37 0,29 1,74 0,65 * Det Benchmark som afkastet sammenlignes med, er et vejet gennemsnit af 2 Benchmark hvor der er en varighed på 1 henholdsvis 5 år. Når fordelingen i beholdningens varighed ændres, vil det sammenlignende Benchmark også ændres. 2. halvårs fordeling af varighed, vil også være den vægtning der ligger til grund for årets samlede afkast. 5. Udviklingen i kommunens obligationsdepot Beholdningen i kommunens formuedepot, havde ved årets begyndelse en kursværdi på 226,6 mio. kr. Med udgangspunkt i Frederikshavn Kommunes finansielle strategi (ønsket om at minimere modpartsrisikoen hos pengeinstitutterne), er der gennem køb/salg/udtrækning sket en reduktion af denne beholdning, så den pr har en kursværdi på 171,3 mio. kr. ekskl. tilgodehavende renter. Udviklingen i formuedepotet fremgår af nedenstående skema: Nominel beholdning pr Kursværdi pr Nominel beholdning pr Kursværdi pr Nominel beholdning pr Kursværdi pr % Nordea % Realkredit Danmark % Nykredit % Nykredit ,91 Realkredit Danmark ,45 Nordea ,52% Realkredit Danmark ,76% Nykredit ,76% Nykredit Gennem 1. halvår 2014 har vi oplevet kursstigninger på vores beholdning, og i 2. halvår 2014, har vi i højere grad konstateret kurstab. Ved udgangen af 2014 er resultatet en urealiseret kursgevinst på ,13 kr. Beløbet dækker over den kursgevinst, som ville blive realiseret, såfremt man besluttede at afhænde hele beholdningen af obligationer den Beløbet er det eneste af afkastsbeløbene (kursregulering, rente og omkostninger) som ikke er konteret direkte på Frederikshavn Kommunes driftsregnskab, men kun vist som regulering på obligationsværdien via status. 6. Nordea s bemærkninger til 2014 samt forventninger 2014 blev et år med masser af udfordringer på rentemarkedet, og et svært sted at agere. Første halvår bød på pæne afkast på obligationer grundet et jævnt rentefald. Side 5 af 13

6 Efter første halvår der var afkastet på 1,72 %, og forventningen var at kunne realisere et afkast på 2,25 % - 2,65 %. For at opnå denne forventede forrentning, skulle der gennemføres investeringer, hvor selv en mindre renteændring ville medføre, at rammerne inden for den finansielle strategi omkring løbetid ville blive udfordret. Det kunne betyde et nødvendigt salg af obligationer i et ikke gunstigt marked, med et kurstab til følge. I stedet var anbefalingen, at nedsætte forventningerne til afkastet, og dermed have en langt mindre risikoudsat obligationsbeholdning. Afkastet blev 1,74 % for 2014, benchmark blev 0,65 %, så efter omkostninger leverede vi et afkast på 1,09 % over benchmark, og den samlede varighed af obligationsbeholdningen er ved udgangen af ,64. Rentemæssigt har vi fået en turbulent start 2015, som har budt på et forsvar af kronen som aldrig tidligere er set. Det har betydet, at renten er faldet helt ekstraordinært. Nordea er meget i tvivl om hvor vi ender på rente kurven, og hvordan denne situation skal udnyttes i forhold til Frederikshavn Kommunes finansiel politik. Det ligger dog fast, at Nordea anbefaler at sælge de sidste 4 % obligationer i beholdningen på baggrund af den forhøjede udtrækningsrisiko der er opstået når låntagerne konverterer til lavere forrentede lån. I stedet købes variabelt forrentede obligationer. Herudover anbefales det, at man vurderer behovet for afdækning af en modpartsrisiko, og at det således kunne gøre det muligt at reducere beholdningen af obligationer obligationer hvor det afkast der kan opnås bliver mindre og mindre. Alt i alt, så bliver 2015 et år hvor man skal passe på, at man ikke får negative afkast på obligationsbeholdningen, da vi har en ekstraordinær situation på rentemarkedet. Der er ingen der har erfaring omkring investeringer i sådan et marked, og der er p.t. ingen signaler om, hvornår denne specielle situation kan forventes at ophøre. Afkastforventninger til 2015 er således fra 0-1 % efter omkostninger. 7. Låneoptagelse og udviklingen i låneporteføljen Overblik over låneporteføljen: Samlet nominel gæld på kr. Gennemsnitlig rente på 1,61 % Varighed 5,69 år Den samlede gæld er i danske kroner Udvikling af kommunens låneportefølje efter låneomlægning. Efter behandling i Økonomiudvalget den 23. april 2014 blev der gennemført en låneomlægning af 2 lån med en samlet restgæld på 473,7 mio. kr. Samtidig blev 2 renteswaps, som var knyttet til de gamle lån, omlagt. Det nye låns hovedstol er på 514,6 mio. kr. Deri er indeholdt den negative værdi af de 2 gamle swaps på 40,7 mio. kr. Der er indgået en ny renteafdækning på 70 % af det nye låns hovedstol gældende frem til lånets udløb i Renten er på 1,77 %, hvor renten på de 2 gamle swaps var på hhv. 4,4225% og 4,2950%. Omlægningen blev gennemført for at lette kommunens likviditet, hvilket blev opnået med 35,6 mio. kr. i 2014, 18,8 mio. kr. i 2015, 17,3 mio. kr. i 2016, 15,9 mio. kr. i 2017 og 14,3 mio. kr. i Likviditetslettelsen er opnået ved at omlægge lånene fra serie lån til annuitetslån med en indekseret afdragsprofil. Derved er afdragsbyrden blevet lettet tidligt i afdragsperioden, men stiger så med indekseringsfaktoren på 2 % gennem lånets løbetid. Både det nye lån og renteafdækningen er gennemført i Kommunekredit. Side 6 af 13

7 Udviklingen af kommunens låneportefølje. Kommunen forøgede i 2014 sin samlede lånegæld med 58,5 mio. kr., således at den ved udgangen af 2014 udgjorde 1.220,9 mio. kr. (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver). I løbet af 2014 er byggekreditten indfriet, og nedlagt. I foråret 2014 blev 2 lån med tilhørende swaps konverteret til et lån og en swap. Det gav netto en forøget låneoptagelse på 40,8 mio. kr. Forøgelsen af låneoptagelsen skyldes, at der var negative værdier på de 2 swaps som skulle indfries, dette modsvares af en lavere renteudgift. Derudover er der en reduktion af lånegælden fra afdrag og indfrielse af byggekredit med 79,9 mio. kr. og en forøgelse vedr. optagelse af nye lån på i alt 99,3 mio. kr., dette er specificeret nedenfor. Kommunens lånegæld pr (inkl. byggekredit) kr. Afdrag på lån: Selvejende institutioner m/overenskomst Realkredit Kommunekredit - afdrag Kommunekredit indfrielse konvertering Gæld vedr. ældreboliger Indfrielse af byggekredit Afdrag på lån i alt kr. Låneoptagelse: Likviditetslån Lån optaget i forbindelse med lånekonvertering Øvrig låneoptagelse Låneoptagelse i alt kr. Indeksregulering på status pr Kommunens lånegæld pr kr kr. Fordeling af lånegælden på fast og variabel rente Iflg. Frederikshavn Kommunes finansielle strategi skal minimum 30 % af låneporteføljen være indgået med aftale om fast rente. Denne del af strategien har Frederikshavn Kommune opfyldt gennem indgåelser af aftaler med finansielle instrumenter (SWAPS). Disse aftaler er omtalt andet steds i denne rapport. I den finansielle strategi er der indeholdt rammer for fordeling af gælden på lån med henholdsvis fast og variabel rente. Rammerne er fastsat således: Låneportefølje Fast rente Variabel rente Finansiel strategi Minimum Maksimum Minimum Maksimum Låneportefølje pr % 70 % 30 % 70 % 717,8 mio. kr. 391,4 mio. kr. 64,7 % 35,3 % Note: I forhold til beløbene i skemaet øverst på siden, er ovenstående skema ekskl. lån til ældreboliger, lån til selvejende institutioner og byggekredit (der ikke er omfattet af den finansielle strategi). Side 7 af 13

8 Fordelingen af lån i fast og variabel rente er således i fuld overensstemmelse med de rammer, som er fastlagt i den finansielle strategi. Rentefølsomhed: Ved en stigning i markedsrenten på 1,00 % vil der være følgende ændringer i renteomkostningerne: ,9 mio. kr ,6 mio. kr ,4 mio. kr ,2 mio. kr ,9 mio. kr. Det er Nordeas forventning til udviklingen på rentemarkedet, at den faldende tendens fra 2014 i de lange danske markedsrenter vil fortsætte ind i starten af Denne bevægelse vil primært blive drevet af de tiltagende spekulationer om iværksættelsen af direkte opkøbsprogram af statsobligationer fra ECB samt lav inflation. Senere på året 2015 er det dog Nordeas vurdering, at de lange danske markedsrenter igen vil begynde at trække højere. Denne vending vil primært blive initieret af en stigning i de amerikanske renter i kølvandet på en fortsat stærk økonomisk vækst, en gradvis stigende inflation og begyndende stramninger af pengepolitikken fra den amerikanske centralbank. Side 8 af 13

9 Lånegæld i Frederikshavn Kommune Beløb i kr Lånegæld, primo Afdrag på lån (inkl. indeksregulering på statu Låneoptagelse Lånegæld, ultimo Finansielt leasede aktiver Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver Tilgodehavende/Gæld hos forsyningen Tilgodehavende, Kloakforsyningen Tilgodehavender, Varmeforsyningen Gæld til Renovationen Tilgodehavende/Gæld hos forsyningen Lånegæld, inkl. finansielt leasede aktiver og tilgodehavende/gæld ved Forsyningen Antal borgere Frederikshavn Kommune Lånegæld i kr. pr. borger i Fr.havn Sammenligning med region Nordjylland og hele landet Lånegæld i kr. pr. borger (excl. tilgodehavende hos Forsyningen) * Frederikshavn Kommune Region Nordjylland Hele landet Kildeangivelse ved sammenligning med Region Nordjylland og hele landet: Kommunale Nøgletal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. *) Lånegæld pr. borger for 2014 kendes først når indberetningerne for regnskab 2014 er foretaget. 8. Status på anvendelse af finansielle redskaber Som nævnt i forrige afsnit, giver Frederikshavn Kommunes finansielle strategi mulighed for låneomlægning inden for visse rammer. I første halvdel af 2014 har der været foretaget en omlægning af 2 lån hvortil der var tilknyttet 2 swaps. Omlægningen resulterede i optagelse af 1 lån og en swap der dækker 70 % af hovedstolen på det optagne lån. Side 9 af 13

10 Størrelse af afdækningen i fast rente er stort set uændret set i forhold til restgælden på samtlige lån, mens renten for de omlagte swaps er ændret fra aktuelt variabelt 0,295 % (knock-in balance swap, hvor fast rente var 4,41 %) og 4,4225 % til ny swap med 1,77 % i rente. Herudover er løbetiden forlænget på swapsene fra udløb i september 2020 og marts 2029 til udløb i maj I 2. halvår af 2014 har der ikke været foretaget omlægninger. Den finansielle strategi indeholder, udover muligheden for låneomlægning, muligheden for at bruge finansielle styringsinstrumenter. Af de finansielle styringsinstrumenter anvender Frederikshavn Kommune renteswap. Renteswap er en aftale, om på bestemte tidspunkter, at betale/modtage fast rente og modtage/betale variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til, at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller omvendt. Renteswap giver således mulighed for, at ændre Frederikshavn Kommunes risikoprofil i forhold til renteudviklingen. Hvis Frederikshavn Kommune ønsker at omlægge et lån med variabel rente til et nyt lån med fast rente, er det som regel forbundet med store omkostninger. Ved at bytte rentebetalinger via renteswap, uden at ændre det underliggende lån, opnås den samme effekt, men uden de store omkostninger. Sådanne omlægninger af renteswaps må kun ske med Økonomiudvalget forudgående godkendelse. Pr. den har kommunen således 8 renteswaps. Restgælden for disse 8 renteswaps er på i alt 717,8 mio. kr. Dette beløb er således med til at afdække variabelt forrentede lån med fast rente. De 6 renteswaps har kommunen indgået med Nordea samt 2 der er indgået med KommuneKredit. Markedsværdien af de 8 renteswaps er opgjort til -83,9 mio. kr. pr Tabet er dog kun aktuelt, hvis alle renteswaps realiseres. Værdien af renteswaps udvikler sig løbende i forhold til rentekurven, dvs. de forventede rentesatser på bestemte, fremtidige datoer. Set i forhold til den negative markedsværdi ultimo 2013, har der været en forøgelse af den negative værdi med 33,6 mio. kr. Herudover skal man tage i betragtning, at der har været foretaget indfrielse af swaps med en negativ værdi på indfrielsestidspunktet på 40,7 mio. kr. Set over 2014, har der været en faldende renteudvikling, hvorved vi ser at de negative markedsværdier på kommunens swaps er steget. Med disse 8 swaps er 64,7 % af kommunens låneportefølje dækket af med fast rente. Der er således afdækket med en andel i fast rente, der er indenfor den ramme som den finansielle strategi giver mulighed for. Nordeas anbefaling: Frederikshavn Kommune har en passende andel af fast finansiering, men kan overveje at indgå en 2 årig renteswap på den variable andel for herved at opnå budgetsikkerhed. Dette kan indgås til næsten samme niveau som den nuværende variable rente. Derudover kan overvejes afdækning med fremtidig start for herigennem at sikre fremtidig låneoptagelse. Ovenstående strategi kan dog være i strid med kommunens finansielle politik, som maksimalt giver mulighed for 70 % fast finansiering. Der er indhentet indikative tilbud i forhold til ovenstående anbefalinger. Side 10 af 13

11 Det giver følgende renter: 2 årig swap med start i marts 2015 årsrente 0,15 % kvartårlig betaling. 5 årig swap med start i marts 2017 årsrente 0,72 % kvartårlig betaling. 10 årig swap med start i marts 2017 årsrente 1,01 % kvartårlig betaling. Swap med start i marts 2017 og udløb i december 2035 årsrente 1,28 % kvartårlig betaling. Side 11 af 13

12 9. Afslutning Afkastet af Frederikshavn Kommunes obligationsbeholdning har været 1,74 %, hvilket er højere end det benchmark der sammenlignes med, og som var på 0,65 %. En del af dette højere afkast skyldes gevinsthjemtagelse og samtidig omlægning til variabelt forrentede obligationer. Nordea forventning efter 1. halvår til afkastet for 2014 i alt var positivt afkast på mellem 2,25 2,65 %. Rentemarkedet har dog udviklet sig noget anderledes i 2. halvår 2014 en nogen havde forudset, og derfor opnår vi ikke det forventede afkast. Men det realiserede afkast ligger dog 1,09 % over det afkast der er opnået på benchmark. En del af obligationsbeholdningen (100 mio. kr.) er opstået i forbindelse med reduktionen af modpartsrisikoen i forhold til Nordea og en anden del er anbragt overskudslikviditet. Overskudslikviditeten udgør 75 mio. kr. og er placeret med en løbetid på 0,53 år. Frederikshavn Kommune har en samlet gæld på lån på 1.109,2 mio. kr. (ekskl. lån til ældreboliger, som ikke er omfattet af reglerne i Finansiel Strategi) hvoraf 717,8 mio. kr. er optaget med fast rente. Det svarer til 64,7 % af den samlede lånerestgæld. Den maksimale del af låneportefølgen der må etableres med fast rente er 70 % iflg. den finansielle strategi. Den gennemsnitlige rente for hele låneporteføljen er 1,61 % og lånene har en varighed på 5,69 år. Et af elementerne i den finansielle strategi er at man skal se aktiver og passiver under eet. Hvis man har samme strategi omkring placering af langfristede aktiver og optagelse af lån, så vil man på den måde være i stand til at eliminere store og utilsigtede udsving i enten den ene eller anden type. Frederikshavn Kommune har det sigte, at varigheden på aktiver og passiver skal være på samme niveau. Et udsving i f.eks. renten forventes i den situation at have samme effekt på både lån og obligationer. Frederikshavn Kommune har i samråd med Nordea valgt at reducere beholdningen af 4 % obligationer, og i stedet købt variabelt forrentede obligationer. Denne omlægning har medført en væsentlig lavere varighed på obligationerne end den varighed der er på låneporteføljen. Beslutningen om omlægningen er truffet af frygt for massive udtræk i beholdningerne, med kurstab til følge. Frederikshavn Kommunes strategi vedr. løbetider på aktiver og passiver er, at de skal passe over for hinanden. På grund af frygten for udtrækninger af obligationer, er den nuværende varighed på obligationsbeholdningen på 0,53 år og varigheden på lånene er 5,69 år. Men målet er fortsat gennem fremtidige positioner, at varigheden på aktiver og passiver passer sammen. I Frederikshavn Kommune er der dog den udfordring, at vi har passiver for kr. og aktiver for Vores renterisiko vil derfor fortsat være størst vedr. de optagne lån, da de kun af afdækket med ca. 6,1 % gennem obligationerne. En renteændring vil derfor have større virkning på den langfristede gæld end det har på obligationsbeholdningens værdi. Frederikshavn Kommune har som nævnt gennemført en større låneomlægning i 1. halvår af Den foretagne låneomlægning har det formål, at udnytte den maksimale tilbagebetalingstid for lånene, og dermed få en anden afdragsprofil på disse lån, som passer bedre ind i Frederikshavn Kommunes nuværende likviditetsudfordring. Den nuværende fordeling mellem fast rente og variabel rente på lånene fastholdes. Da Frederikshavn Kommune i sin tid indførte ønsket om modpartsrisiko skete det på baggrund af at flere pengeinstitutter ikke længere kunne opfylde kapitalkravet fra Finanstilsynet, og blev overtaget af Finansiel Stabilitet eller andre pengeinstitutter. I sådanne tilfælde kan indskydere kun gøre krav på dækning af et beløb på op til ca kr. resten af et indestående er et simpelt krav mod pengeinstituttet. Der er nu sket en oprydning i pengeinstitutternes lånebeholdning, og Finanstilsynet vurderes at føre et mere aktivt tilsyn med disse nu. Man kan derfor overveje, om man skal lempe kravene til en modpartsrisiko, idet det vurderes vanskeligt i fremtiden, at kunne generere et afkast af de obligationer der er købt for et reducere indeståendet i pengeinstituttet, som står mål med den renteudgift der er på den driftskredit der er stillet til rådighed for obligationskøbet. Side 12 af 13

13 En anden måde at øge mulighederne for afkast af modpartsbeholdningen kunne være, at øge mulighederne for hvad der kan investeres i. Gennem en øgning af mulighederne for en varighed der er længere end fra 0 5 år, så vil der kunne opkøbes obligationer som vil give et højere afkast. I den nuværende finansielle strategi har Økonomiudvalget ønsket, at der kun placeres likvide midler i danske stats- og realkreditobligationer. Investeringsprofilen er således lav risiko. Ved at give mulighed for at investere i erhvervsobligationer men fortsat med lav risiko, så kunne der også af denne vej skaffes et større afkast af modpartsrisikobeholdningen. Ønsker man at gennemføre ovennævnte muligheder, vil det kræve en tilretning af den gældende finansielle strategi. Økonomiafdelingen anbefaler, at man som følge af den usikre økonomiske situation omkring renter og presset på den danske krone fastholder, at modpartsrisikoen skal reduceres mest muligt, gennem opkøb af obligationer, så Frederikshavn Kommune kun har beløb indestående op til kr., og som således er dækket af indskydergarantien. Endvidere anbefales det, at fastholde placeringen af midlerne i stats- og realkreditobligationer lav risiko. Placeringen af obligationer samt fastholdelse af reduktion af modpartsrisiko over for pengeinstitutter vurderes igen i forbindelse med rapporteringen for den Finansielle Strategi for 1. halvår Økonomiafdelingen anbefaler, at der ikke foretages yderligere afdækning af den langfristede gæld og dermed ikke går ud over den afsatte maksimumsgrænse for fast rente. Side 13 af 13