Daginstitutionerne er i disse år genstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Daginstitutionerne er i disse år genstand"

Transkript

1 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde med daginstitutioner som eksempel Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer & Niels Warring Der er igennem de sidste årtier gennemført en række omstruktureringer, organisationsforandringer og styringstiltag i den offentlige sektor. Fagforeninger, der organiserer velfærdsarbejdere på de sociale, pædagogiske og omsorgs- og sundhedsmæssige områder, har været aktive med at påvise en række af de konsekvenser, udviklingen har for deres medlemmers arbejde. I artiklen vil vi diskutere udfordringer for faglighed og demokrati i kølvandet på nye styringsformer i relation til det pædagogiske arbejde på daginstitutionsområdet. 1 Faglighed og demokrati Daginstitutionerne er i disse år genstand for en omfattende omstrukturering væk fra klassiske samfundsmæssige in stitutioner og hen imod brugerrettede ser viceorganisationer: Fra daginstitutioner til dagtilbud. Vi vil i artiklen vise, hvordan interessevaretagelsen og demokratiet er under pres, og hvordan styringstiltagene forstærker allerede eksisterende tendenser til en udgrænsning af upåagtede sider af den pædagogiske faglighed noget, der bringer hele fagligheden under pres. Vi peger på et alternativ hertil: Med udgangspunkt i fagligheden vil der kunne formuleres alternativer til neoliberale styringsformer, hvor fagforeningerne vil kunne stå centralt i en udvikling af politiske og strategiske perspektiver, der sammentænker udviklingen af faglighed og demokrati. I den første del af artiklen diskuterer vi, hvor dan nye styrings- og organisationsformer har konsekvenser for interessevaretagelsen og demokratiet på daginstitutionerne. Det drejer sig om de udfordringer, tillidsrepræsentanter står over for i forbindelse med centraliseringer, institutionssammenlægninger m.m. Og det drejer sig om nye styringsformers indflydelse på pædagogernes prioriteringer og muligheder for at fastholde og udvikle fagligheden. Denne diskussion fører vi videre i artiklens anden del, hvor vi især vil diskutere et aspekt af fagligheden, vi kalder upåagtet. Den upåagtede faglighed er den faglighed, der ofte lever i rutiner, i praktiske og selvfølgelige ting, som er absolut nødvendige for børnene, men som vanskeligt kan dokumenteres udadtil. Den upåagtede faglighed kendetegner ikke kun bestemte aktiviteter, men er et grundlag for hele det pædagogiske arbejde. Den upåagtede faglighed udgrænses af de nye styringsformer men tendentielt også af pædagogerne selv i deres forsøg på at hævde deres arbejdes professionalitet. Vi vil argumentere for, at et bevidst arbejde Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

2 med den upåagtede faglighed er afgørende for udviklingen af pædagogfaglighed som alternativ til neoliberale styringsformer. Vores resultater indikerer, at pædagoger og tillidsrepræsentanter kan få en betydende rolle i udviklingen af den pædagogiske faglighed, herunder af fagforeningernes politik og strategier for indholdet i arbejdet og fagligheden. Artiklen vil derfor konkludere, at der er tæt sammenhæng mellem en politisk og strategisk prioritering af faglighed og demokrati, og at dette indebærer en direkte involvering af pædagoger og tillidsrepræsentanter. 2 Velfærdsarbejdet under pres Velfærdsarbejdere står over for store udfordringer. Arbejdet er underlagt en stærk strøm af løbende styringstiltag med vægt på kontrol, dokumentation og evaluering. Økonomisk og ressourcemæssigt presses områderne som følge af de løbende nedskæringer og effektiviseringer. Og der er et stigende pres fra offentligheden og de konkret involverede borgere, der formulerer deres forventninger til institutionerne som et spørgsmål om serviceniveau. Udviklingen er ofte alment karakteriseret som New Public Management (NPM) (Klausen 1998) og neoliberal ideologi og politik (Lundkvist 2009) Fagforeninger, der organiserer velfærdsarbejdere, har blandet sig på forskellig vis i udviklingen. Sygeplejerskerne, pædagogerne og pædagogmedhjælperne samt sosu-hjælperne og -assistenterne strejkede i forbindelse med OK 2008, og fagforbundene har udviklet strategier for udvikling og professionalisering af faget. En række forskningsprojekter har været med til at pege på, hvordan nye styringsformer på afgørende vis udfordrer både arbejdets kvalitet og arbejdsforholdene, og hvordan de fagpolitiske strategier er mødt med en række både interne og eksterne udfordringer som resultat af denne udvikling (Gleerup 2009; Ahren kiel m.fl. 2008). Vi har de seneste år arbejdet med to projekter på daginstitutionsområdet (Ahrenkiel m.fl. 2009; Ahrenkiel m.fl. 2011). Det ene projekt var i samarbejde med tillidsrepræsentanter fra BUPL, og det andet projekt var i samarbejde med personalet på to daginstitutioner. Den grundlæggende tankegang i begge projekter har været at få belyst forholdene for pædagoger og tillidsrepræsentanter i et hverdagsperspektiv med åbning af en utopisk horisont. Hverdagen har vi nærmet os ved at observere det daglige arbejde i daginstitutionerne og tillidsrepræsentanternes forskellige mødesammenhænge og i sammenhæng hermed gennemføre interviews med dem. Interviewene har været åbne og løst strukturerede med fokus på at få dem til at fortælle om væsentlige aspekter af deres arbejde, og vi har inddraget vores observationer som udgangspunkt for interviewene. Hverdagen er også udgangspunktet for de forskningsværksteder, der har været i begge projekter, hvor pædagogernes og tillidsrepræsentanter nes egne udkast til forandring har været omdrejningspunktet. Forskningsværkstedet er en særlig videreudvikling af fremtidsværkstedet som det deler den helt grundlæggende struktur med men med den særlige tilføjelse, at der bringes en anden form for viden ind i et møde med den hverdagsviden, deltagerne spiller ind med (Nielsen m.fl. 2007). I projekterne bestod denne tilføjelse af blandt andet vores tilbagemeldinger på foreløbige bearbejdninger af vores observationer, bearbejdning af de tematiseringer af faglighed og demokrati, der var kommet frem i forløbet, og endelig en diskussion om daginstitutionernes samfundsmæssige rolle. Når vi inddrager resultater fra projekterne videre i artiklen, gør vi det både for at vise nogle helt særlige problemstillinger ved det pædagogiske arbejde, samtidig med at det 32 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

3 er vores opfattelse, at der er mange ligheder mellem de udfordringer, fagforeninger for velfærdsarbejdere generelt står over for. Som følge af det vil det også være sandsynligt, at der kan være et særligt perspektiv i et samarbejde på tværs af fagforeningerne mod en nedbrydning af velfærdsinstitutionerne og på længere sigt også om skabelsen af et andet velfærdsparadigme. 3 Dette skyldes ikke mindst mange ligheder i den måde, styringsformer og strukturelle forandringer griber ind i arbejdet på. Trods konkrete forskelle har den følgende korte gennemgang af nye styringsformers betydning for daginstitutionerne derfor også en eksemplarisk betydning for hele velfærdsområdet. Nye styringsformer En række reformer har haft betydning for udviklingen på daginstitutionsområdet de senere år, herunder ikke mindst kvalitetsreformen fra Reformen blev lanceret som et ønske om at sætte medarbejdere og ledelse fri til at vælge, hvordan de ville leve op til centralt fastsatte mål. På denne måde videreudviklede kvalitetsreformen kontraktstyring som et redskab, der skal skabe kvalitet, og hvor kvalitet identificeres som mål, der skal kunne kvantificeres (Andersen m.fl. 2008). Reformen og ikke mindst de efterfølgende konsekvenser af implementeringen har medført kritik, ikke bare fra medarbejder- og fagforeningsside, men også fra ledere i offentlige forvaltninger og kommentatorer, der i udgangspunktet ikke kan siges at være fjendtligt stemt over for behovet for styring og ledelse i henhold til NPM s principper. Der er peget på, at der var tale om kraftig reguleret selvstyring (Pedersen 2008), og at bureaukratiets styringsformer blot antog nye former med standarder, benchmarking, akkreditering mv. (Hjortdal & Nielsen 2007/2008). Det er blevet analyseret som paradoksalt, at den retoriske frisættelse er blevet pakket ind i kraftig styring og kontrol (Majgaard 2008/2009). I forlængelse af disse kritikker er begrebet om kerneledelse eller kerneforretning blevet centralt i en nyere version af NPM, selvom nogle fremstiller det som et opgør med NPM (Majgaard 2007/2008) og som et behov for at finde kernen i virksomheden og sætte kompetencerne fri fra styringshelvedet (Krarup & Nørgaard 2010). Begrebet om kerne er interessant set i et medarbejder- og medindflydelsesperspektiv. Betyder det, at der nu reelt vil ske en løsnelse af bureaukratiske bånd og en frisættelse af fagligheden på medarbejdernes præmisser? Næppe i sig selv, men den retoriske åbning mod medarbejdernes kernefaglighed rummer i hvert fald mulighed for at få diskuteret denne tendentielle ændring i signaler om styringsrationaler. 4 Denne diskussion vender vi kort tilbage til senere. På daginstitutionsområdet er der indført en række lovbestemte krav, og dagtilbudslovens omdefinering af børnehaver og vuggestuer fra daginstitution til dagtilbud er symptomatisk for den øgede markeds-, service- og kundetænkning, der præger velfærdsarbejdet. Der skal tilbydes sprogvurderinger af 3-årige med henblik på sprogstimulering af børn, som ikke har tilstrækkelige sprogkundskaber, og børnenes udbytte af sprogindsatsen skal dokumenteres. Der skal udarbejdes en børnemiljøvurdering, der som minimum skal revideres hvert tredje år. 5 Der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner for børnene inden for seks definerede temaer. Daginstitutionerne skal opstille mål og angive metoder og aktiviteter for de pædagogiske læreplaner, og udbyttet af arbejdet med læreplanernes seks temaer skal dokumenteres og underlægges en årlig evaluering med angivelse af, hvordan der følges op på resultaterne. Der skal gennemføres status- og udvik- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

4 lingssamtaler med forældre, og formålet er at skabe en dialog om barnets udvikling inden for de seks opstillede læringsmål. Dialogen skal munde ud i en aftale mellem forældre og pædagog om, hvad der skal arbejdes frem imod, at barnet skal kunne inden næste aftalte møde. Det fremgår af dagtilbudsloven, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med daginstitutionernes tilbud og definere krav til dokumentation og skriftlighed i daginstitutionerne. Kommunalbestyrelsen skal godkende daginstitutionernes pædagogiske læreplaner, og der skal gennemføres årlige evalueringer, som skal drøftes i kommunalbestyrelsen. Der stilles krav til den kommunale forvaltning og daginstitutionerne om at dokumentere indsatsen, målopfyldelsen og ressourceudnyttelsen i daginstitutionerne. Alt sammen noget, der fører myndigheden i forhold til udformningen af hverdagen på daginstitutionerne væk fra personalet (til lederne) og væk fra institutionerne (til forvaltninger og politiske organer). Centralisering af ledelse og interessevaretagelse Parallelt med kvalitetsreformens sigte på at øge kvaliteten gennem øgede krav om dokumentation og evaluering har strukturreformen fra 2007 centraliseret den lokale forvaltning. Strukturreformen kan ses som et element i ønsket om at bidrage til etablering af større og mere ensartede markeder, mens kvalitetsreformen sammenkæder anvendelsen af markedsmekanismer med intentionen om kvalitetsløft i den offentlige sektor. Strukturreformen har haft en række konsekvenser for de organisatoriske rammer for daginstitutionerne og i anden omgang for interessevaretagelsen, der understøtter den ovennævnte tendens til afdemokratisering. Som konsekvens af de større enheder er der blevet sammenlagt daginstitutioner i mange kommuner, og BUPL har som reaktion herpå også sammenlagt lokale fagforeninger. For interessevaretagelsen har institutionssammenlægningerne betydet, at man mange steder har mistet en tillidsrepræsentant på hver enkelt institution. I stedet er der valgt en område-tillidsrepræsentant, der repræsenterer de sammenlagte institutioner. Det kan skabe en større distance, og en del område-tillidsrepræsentanter kan savne at have en tættere føling med dagligdagen på institutionerne: Man mangler jo at kunne se tingene i forhold til den daglige snak imellem kollegerne, når man bare kommer på besøg ind imellem. Nogle område-tillidsrepræsentanter synes dog også, at den samlet set øgede tid til tillidsrepræsentant-arbejde kan give mere koncentration om tillidsrepræsentant-ar bejdet og en oplevelse af at kunne agere mere professionelt : Når jeg nu har fået tyve timer til tillidsrepræsentant-arbejdet, betyder det, at jeg kan forholde mig meget mere til de overordnede ting, for eksempel være ordentlig klædt på i forhold til de kommunale politikker og økonomi, og på den måde kan jeg også blive bedre i forhandlingerne, synes jeg. For fællestillidsrepræsentanter kan problematikken om at fastholde en kontakt med dagligdagen på institutionerne blive skærpet, fordi der fra såvel kommune som fagforening kan være et ønske om at professionalisere funktionen og gøre dem til fuldtidsstillinger. En fællestillidsrepræsentant fortalte: Vi har jo valgt her i kommunen ikke at blive fuldtidsansatte fællestillidsrepræsentanter. Jeg elsker at være i min børnehave og synes, 34 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

5 det er med til at gøre mig bedre som fællestillidsrepræsentant. Og når jeg taler med politikerne, kan jeg også mærke, at det betyder noget, at jeg hele tiden kan være meget konkret i forhold til, hvad der sker, når de fastholder et bestemt sparekrav, for eksempel. Jeg kan mærke det på min krop, og nu er jeg jo gået fra at skulle repræsentere 7 til 70 institutioner, og det har gjort, at jeg synes, jeg er blevet fattig i min viden. Den formelle interessevaretagelse kan risikere ikke at være omfavnende nok i forhold til den daglige praksis, og dermed risikerer der at ske et indflydelses- og videnstab. Det refererer til klassiske diskussioner om interessevaretagelsen som formelt og uformelt demokrati, styrker og svagheder med det repræsentative demokrati på arbejdspladsen og i fagbevægelsen (Knudsen 2000; Jørgensen & Warring 2003). Særligt for koblingen mellem fagpolitikken og fagligheden kan centraliseringen være sårbar. Det er en udfordring for fagforeningerne at sikre, at mere centraliserede organisationsformer (og dermed mere centraliseret formel interessevaretagelse) har føling med og kan bygge på pædagogernes erfaringer med udøvelse af faglighed i hverdagen. Tillidsrepræsentanterne og fagligheden Tillidsrepræsentanterne har den særlige rolle, at de på den ene side er valgt blandt kolleger og derfor skal varetage deres interesser. Undersøgelser blandt tillidsrepræsentanter på pædagogområdet viser, at skal tillidsrepræsentanter prioritere mellem, hvad det vigtigste for dem er, ligger det at være bakket op af kollegerne i toppen (Ahrenkiel & Sommer 2008; Navrbjerg m.fl. 2010). Tillidsrepræsentant-undersøgelserne viser også, at det er noget, der faktisk ligger tillidsrepræsentanter meget på sinde, men også, at de oplever, at det er svært at få et klart politisk mandat forstået som udtalte ønsker fra kollegernes side. På den anden side er tillidsrepræsentanterne også fagforeningernes repræsentant på arbejdspladserne, og i denne funktion bliver fagligheden i hverdagen nemt underprioriteret, fordi der er en masse viden om organisation, økonomi, teknikker m.v., der bliver omdrejningspunkt for mødet med fagforeningen. Den øgede styring og regulering af arbejdet betyder også, at det kan være svært at få prioriteret diskussioner om arbejdet og fagligheden i mødesammenhænge blandt tillidsvalgte, fordi der er mange politiske og reguleringsmæssige forhold, der sætter dagsordenen. Og endelig er det også svært at få plads til fagligheden som tema i de formelle samarbejdsfora på institutionerne, fordi reguleringsformerne også her ofte udfylder rammen for møderne. Der er en fare for, at det traditionelt fagpolitiske om løn- og arbejdsforhold ikke i tilstrækkelig grad integreres med diskussioner om udviklingen og indholdet og hermed kvaliteten af arbejdet. Det spejles i de ofte adskilte organisatoriske sammenhænge i fagforeningerne for dels tillidsrepræsentant-arbejde m.m. og dels fagligheden eller professionen. En sådan tendens til udspaltning af indholdet af arbejdet fra det fagpolitiske så vi tydelige tendenser til i vores projekt med tillidsrepræsentanterne. Betydningen af det pædagogiske arbejde var på den ene side hele tiden til stede som en understrøm i værkstedsarbejdet det selvfølgelige udgangspunkt og referencepunkt for tillidsrepræsentant-arbejdet. Når vi observerede og interviewede tillidsrepræsentanterne i deres daglige arbejde var fagligheden således i høj grad til stede. Deres argumenter for og imod forskellige former for reguleringer tog udgangspunkt i hverdagen på institutionerne. De er ofte erfarne pædagoger, der er Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

6 respekteret og anerkendt af kollegerne som fagligt dygtige. Fagligheden er en stærk del af deres identitet, og dét i en sådan grad, at de ofte ikke selv gør sig klart, at de argumenterer eller handler ud fra overvejelser, der har fagligheden i centrum: Jeg ved ikke, om jeg sådan tænker på det med fagligheden for mig, altså jeg har været pædagog i 22 år, og så er det hele inde under huden. Jeg er jo både tillidsrepræsentant og pædagog, det er jo en helhed, det kan ikke skilles ad. Men på den anden side fyldte fagligheden i pædagogarbejdet ikke så meget, når tillidsrepræsentanterne skulle formulere visioner og udkast til forbedring af deres arbejde og hverv. Så var det pædagogernes arbejdsvilkår, vilkårene for deres eget arbejde som tillidsrepræsentanter og de interne organisatoriske relationer i BUPL, der fyldte rummet. Spørgsmålet om pædagogfagligheden stod dog i centrum hos en gruppe, der formulerede temaet Hvordan kan man som TR sætte faglig viden i centrum for TR-arbejdet? Udgangspunktet for gruppens arbejde var oplevelsen af manglende anerkendelse af fagligheden: Pædagog kan man altid blive. I er bare nogle skide pædagoger. I laver ikke noget som andre ikke kan Hvor svært kan det være at passe børn. De oplevede, at de mange nye styringskrav tog tid fra arbejdet med børnene, og at de var mindre nærværende sammen med børnene, fordi vi har 10 andre ting i hovedet samtidig med at vi skal forberede os på næste opgave. De oplevede, at kolleger brugte deres pauser og fritid på at planlægge pædagogiske forløb med børnene, og stillede derfor spørgsmålet: Hvorfor har vi ingen forberedelsestid som lærerne? Denne gruppe fik således formuleret nogle væsentlige spørgsmål, der også vandt genklang hos de øvrige, men det var klart sværere at få dem omsat til konkrete udspil til forandring. Her var det de andre, mere traditionelle spørgsmål om interessevaretagelse, der fyldte. Pointen er ikke, at sådanne diskussioner er noget helt andet end diskussioner om faglighed, tværtimod er de tæt sammenvævede. Pointen er, at det er svært at få ekspliciteret, at der er en sammenhæng og ikke mindst, hvordan der kan handles politisk og strategisk på baggrund heraf. Pædagogernes reaktioner Der er gennemført forskellige former for undersøgelser af, hvordan de nye styringstiltag opleves på institutionerne. Andersen m.fl. (2008) har i en større undersøgelse registreret en generel tilfredshed blandt pædagoger med dokumentation og evaluering, selvom en del mener, at det tager tid fra andre aktiviteter. Der registreres dog også en ret udbredt mangel på integration af de formelle evaluerings- og dokumentationsformer og den daglige, pædagogiske praksis (ibid, 80). Det er altovervejende de pædagogiske læreplaner, der evalueres, selvom der i princippet kunne evalueres meget bredere. Det bliver derfor også altovervejende en målrationalitet, der sætter sig igennem, så det bliver læreplansmålene, der begrebs- og italesættes. Reaktionerne på de nye tiltag er også ret forskellige fra institution til institution. Således kan man se, at for institutioner, der har haft en meget ekspliciteret pædagogik med vægt på begreber som omsorg, selvbestemmelse, leg og relationsdannelse, forekommer læringsperspektivet, målrationaliteten, modellerne og et standardiseret fagsprog at fungere som en implicit trussel mod deres pædagogiske linje og institutionskultur, mens det for institutioner med en anden eller mindre markant pædagogisk tradition ser anderledes ud (ibid s.91). 36 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

7 Den generelle og principielt positive indstilling til de øgede formelle krav til dokumentation og evaluering kan af pædagoger og deres fagforeninger være begrundet i en forestilling om, at det kan være med til at øge deres anseelse og på sigt dermed også deres ansættelses- og lønforhold. I den proces kan der dog være den fare, at den pædagogiske faglighed underlægger sig en målrationalitet, så der kan blive tale om en egentlig dekvalificering, hvis de faglige vurderinger baseret på daglig praksis flyttes over til at være baseret på standarder, skemaer osv. (ibid,107). Udviklingen væk fra en større grad af faglig autonomi i det pædagogiske arbejde mod større indholdsmæssig regulering kan betegnes som en udvikling fra high-trust til low-trust (Hjort 2008). Set i det perspektiv ligger der alt andet end en anerkendelse af pædagogers faglighed i de nye styringssystemer og evaluerings- og dokumentationskrav. Hvor krænkende disse nye krav kan opleves, fremgår af følgende udtalelse fra en af tillidsrepræsentanterne i vores undersøgelse: Jeg synes det er krænkende, at det er, som om det nu kun betyder noget de timer om ugen, jeg arbejder synligt med læreplansmålene. Så kommer jeg jo også til at tænke på: Hvad så før vi fik læreplaner, lavede jeg ikke noget af betydning dér? Upåagtet faglighed Der er altså en tendens til, at der i kraft af en udvikling med fokus på dokumentation af læreplansmål og øvrig dokumentation og evaluering kan ske en forrykning af fokus for det pædagogiske arbejde. Når der samtidig bliver færre ressourcer til det pædagogiske arbejde, opstår der i særdeleshed et pres på den side af fagligheden, vi med inspiration fra Birte Bech-Jørgensens hverdagslivsteori betegner som upåagtet (Jørgensen 1994). Det upåagtede i den pædagogiske faglighed er alt det, der i den snævre dagtilbudslogik ikke så let kan beskrives og gøres op som mål for læring og dokumentation, den faglighed, der ofte overses som betydningsfuld, fordi den er knyttet til hverdagens gøremål, rutiner og vaner. Det er ikke en effekt af NPM m.v., at denne viden er upåagtet, men den igangværende ombrydning af institutionerne øger det strukturelle pres mod den. Betydningen af dette kan være, at ikke bare det formelle dokumentations- og evalueringssystem har svært ved at få øje på og anerkende disse sider af fagligheden. Men også at pædagogerne selv har svært ved at fastholde dens værdi og udvikle den som den centrale og væsentlige del af fagligheden, uden hvilken heller ikke den påagtede faglighed reelt kan fungere. Men hvori består den upåagtede faglighed? Ja, umiddelbart kommer den til syne i form af en lang række praktisk-konkrete aktiviteter, der fylder i pædagogernes arbejde: modtagelse af børnene om morgenen, spisning, putning, bleskift, tøj af og på, rydde op osv. Det er aktiviteter, der afgørende formidler en sammenhæng i hverdagen, og som har stor betydning for den måde, hverdagen former sig på. Disse aktiviteter er selvfølgelig ikke i sig selv, som aktiviteter, upåagtede. Men de er det som faglige aktiviteter. Det er en fatal misforståelse, hvis man f.eks. anser putningen af vuggestuebørn efter frokost som en rutinemæssig aktivitet, der ikke er specielt pædagogfaglig, men som måske nok kan kræve et særligt håndelag og situationsfornemmelse. Hele situationen omkring putning er en eminent pædagogisk situation, hvor pædagogens arbejde væsentligt adskiller sig fra forældrenes putning af børnene hjemme, og derfor heller ikke bare kan forstås som erfaringsbaseret, men netop også som en fagligt dannet aktivitet. Det er ikke kun bestemte aktiviteter, hvis faglighed er upåagtet. Også i forhold til de Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

8 anerkendte faglige aktiviteter (særlige udflugter, sprogtræning, højtlæsning, bevægelse osv.) gælder det, at de rummer en, ja bæres af, hvad vi kunne kalde en grundlæggende upåagtet pædagogisk holdning, uden hvilken den specifikke faglige viden og kunnen, der bringes i spil i sådanne aktiviteter, ville miste sin konkrete faglige, dvs. pæ dagogiske kvalitet. Den pædagogiske hold ning er et begreb, der betegner pædagogernes evne til praktisk at orientere sig i institutionsdagligdagens konkrete (pædagogiske) situationer ved at kombinere en særlig opmærksomhed mod situationen med en evne til at rekontekstualisere en faglig, teoretisk viden til netop denne unikke praksissituation. I de aktuelle omstruktureringer og rationaliseringer af daginstitutionsarbejdet risikerer dette at blive trængt i baggrunden. Dermed forsvinder det ikke bare, for pædagogerne bringer det nødvendigvis stadig i spil. Men det får trange kår, og det underminerer arbejdets kvalitet og pædagogernes selvbevidsthed og arbejdsglæde. Alt det viser vi udførligt i vores undersøgelse af daginstitutionsarbejdet (Ahrenkiel m.fl. 2011), hvor vi gør spørgsmålet om det upåagtede i fagligheden til et centrum for en diskussion af, hvordan man kan forstå, hvad daginstitutionsarbejde er. Betoningen af den upåagtede dimension af fagligheden lægger således op til et udvidet faglighedsbegreb, som vi sætter over for et indsnævret faglighedsbegreb, der ligger snublende nær, hvis der nu skal fokuseres på dagtilbuddenes kerneforretninger (og kerneledelse ), som jo nødvendigvis vil orientere sig mod udvalgte mål- og dokumenterbare pædagogiske kerneaktiviteter. Selv er pædagogerne i daginstitutionerne splittede og ambivalente i forhold til en anerkendelse af det upåagtede og dets betydning. Det fremgik tydeligt af vores interviews med pædagogerne fra de to institutioner, vi arbejdede med. Dette modsvarer den splittede holdning til dokumentations- og evalueringsarbejdet. De fleste pædagoger vil anerkende det pædagogiske indhold i bleskift, putning, skifte tøj m.m., men mange vil alligevel netop være tilbøjelige til at rubricere det som noget ganske andet end de egentlige pædagogiske opgaver og i hvert fald noget andet end arbejdet med læreplansmålene. Direkte uenighed har vi set, når den pædagogiske værdi af de praktiske opgaver som oprydning m.m. diskuteres: To pædagoger på samme stue så vidt forskelligt på spørgsmålet. Den ene ville gerne have skilt mest muligt af det praktiske ud af pædagogernes arbejde, så de kunne koncentrere sig om det pædagogiske, mens den anden så arbejdet som en helhed, hvor også de rent praktiske sider gav pædagogiske muligheder for anderledes samvær med eller observation af børnene. I forskningsværkstederne i vores projekt arbejdede pædagogerne blandt andet med eksempler på vellykkede og vanskelige situationer i hverdagen, og det viste sig, at det at have rum til frit og i detaljen at kunne gennemarbejde eksempler og kollektivt reflektere over dem bragte væsentlige spørgsmål om fastholdelse og udvikling af fagligheden op. Eksemplerne baserede sig netop på situationer, der ellers lever upåagtede såsom spisning, vaske hænder, gå en tur, putte m.m. Denne form for gennemarbejdning åbnede for, at man i fællesskab kunne begynde at gøre sig klart, hvad der er de særlige kvaliteter og kendetegn ved en (daginstitutionel) pædagogisk faglighed. F.eks. diskuterede personalet fra en af institutionerne, hvordan de i fællesskab håndterede en konflikt med et barn på vej hjem fra rytmik i en gymnastiksal. Ved gennemarbejdningen af denne vanskelige situation blev det tydeligt, at denne tilsyneladende rent praktiske opgave turen tilbage fra den egentligt pædagogisk dokumenterbare aktivitet også indeholdt en lang række faglige elementer 38 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

9 både i forhold til at forstå situationen fra flere sider, herunder især det pågældende barns, og med flere, også teoretiske, perspektiver involveret samt til at foreslå fælles handlemuligheder på baggrund heraf. Faglighedens kollektive karakter Dette peger på en anden væsentlig side af det pædagogiske (daginstitutions-)arbejde, som i stigende grad er under pres, nemlig dets kollektive karakter. At pædagogarbejdet og dermed den pædagogiske faglighed er kollektivt, er for så vidt almindeligt aner kendt. Men gennem vores projekter er det for os blevet ty deligt, at arbejdets kollektive karakter er et omdrejningspunkt for en principielt vedvarende udvikling og kultivering af fagligheden, som er en integreret del af pædagogarbejdet og af afgørende betydning for dets kvalitet. Ansatserne hertil kunne vi observere i dagligdagen i institutionerne, men potentialet heri trådte for alvor frem i de nævnte frie re fleksions- og gennemarbejdningsrum i værk stederne. Daginstitutionsarbejdet udføres og udvikles gennem pædagogernes løbende indbyrdes afstemning og refleksion af deres praksis. Men i den aktuelle institutionsdagligdag oplever pædagogerne, at den i forvejen meget begrænsede tid, de har til kollektiv, faglig refleksion, yderligere presses af strømmen af nye indholdsdefinerede krav til, hvad de skal forholde sig til. Det er således en gennemgående tendens på tværs af alle de institutioner, vi har været i kontakt med i løbet af de to projekter, at antallet af personalemøder og faglige udviklingsdage er kraftigt skåret ned, og de få kollektive bearbejdningsfora, der er tilbage, er i stigende grad fyldt med udefrakommende dagsordener og dokumentationskrav. Det betyder, at pædagogernes mulighed for selv at udvikle fagligheden med udgangspunkt i hverdagen i institutionerne begrænses. Det går hårdt ud over det upåagtede, men dermed også over fagligheden i hele dens konkrete bredde. Det særlige fokus på det upåagtede i fagligheden kræver et rum frit fra de umiddelbare præstationskrav, ellers ender det med, at det upåagtede end ikke får lov at finde sted som upåagtet, men (da det jo ikke bare kan fjernes) begynder at blive indtænkt og instrumentaliseret som elementer i beskrevne mål og planer. Således oplevede vi i vores projekt med de to daginstitutioner, at lederne udviste stor interesse for projektet og ikke mindst aspektet med at få belyst den upåagtede faglighed. Men samtidig blev det straks tænkt ind i forhold til de aktuelle dokumentationskrav. Den ene formulerede for eksempel sin interesse i en yderligere italesættelse af fagligheden i en skifte-tøj situation sådan: Og det vil jo være perfekt, fordi på den måde kan vi vise over for forældrene, at se her, her har vi 5 ud af 6 læreplansmål med. I sig selv er der ikke nødvendigvis noget galt i, at det upåagtede får en placering i for eksempel en pædagogisk læreplan, men det er et problem, hvis det bliver som anledning til at udfylde mål og planer. Der kan på den måde blive tale om en yderligere, selvpåført dokumentations- og kvalitetsnorm. I forhold til en forståelse af det kollektives betydning for pædagogarbejdet og -fagligheden, kan det være vigtigt at understrege, at til det kollektive hører ikke blot, at man sammen med andre afstemmer arbejdet og reflekterer over egne og fælles erfaringer. Det kollektive indbefatter også i hvert fald som tendens en bestræbelse på at gøre daginstitutionsarbejdet til et fælles anliggende (Ahrenkiel 2011). Når noget er et fælles anliggende, udfører man arbejdet i en bevidsthed om, at arbejdet er vigtigt, at man (alle) vil noget med arbejdet, og at man arbejder i samme retning. Det er det, der undertiden kan blive formuleret som et ønske om, at Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

10 man skal være enige om pædagogikken (jf. diskussionen i Monrad 2009). Men det griber egentlig skævt. I vores værksteder så vi, at det ikke nødvendigvis er enighed, der er på tale, men en fælles bevidsthed om arbejdets betydning, både forstået som arbejdets karakter (hvad det betyder for børnene, og for en selv) og dets betydning i en mere overgribende forstand, hvad vi vil kalde en social orientering og arbejdets samfundsmæssige betydning (denne diskussion vender vi tilbage til i afslutningen af artiklen.) Følelsen af, at man arbejder i samme retning, er afgørende for den pædagogiske holdning. Den kræver ikke enighed, men skaber tværtimod en grund, hvor man kan arbejde med uenigheder. Den er ikke nødvendigvis knyttet til noget meget håndgribeligt, men den har på den anden side brug for løbende at blive bekræftet og gendannet i forhold til den daglige praksis, men med mellemrum også i forhold til fælles aktiviteter af en særlig art. Det behøver ikke være i form af store pædagogiske projekter, men kan f.eks. også bare være en ide om at bruge legepladsen som et ekstra rum, hvor uvante aktiviteter kunne finde sted, sådan som et eksempel fra vores værksteder gik ud på. Modsigelsesfulde erfaringer Den relative tilfredshed med de muligheder, mange pædagoger ifølge aktuelle undersøgelser mener at kunne se i hvert fald i nogle af de nye styringsrationaler, står således uformidlet over for oplevelsen af et pres på fagligheden og hele det daglige arbejde i institutionerne et pres, der altså nok har at gøre med ressourcesituationen, men også med de nye institutionelt-organisatoriske betingelser for arbejdet. Pædagogarbejdet i dag rummer derfor nogle meget modsigelsesfyldte erfaringer. På den ene side giver det nogle intense oplevelser med børnene, hvor den personlige involvering giver en ofte meget stor, umiddelbar bekræftelse fra børnenes side. På den anden side er vilkårene i arbejdet pressede på en måde, så det meningsfyldte direkte trues og umyndiggørelsen sætter ind (Willig 2009). Det kan nemt sætte sig som apati, som manglende engagement og egentlig stressrelaterede sygdomsforløb. Arbejdet kan blive mindre lystfyldt, og det kan være svært individuelt at håndtere de komplicerede følelsesmæssige reaktioner og modsigelsesfyldte erfaringer. Mange af de nye tiltag såsom sprogvurderinger, arbejdet med pædagogiske læreplaner, evalueringer m.m. fordrer en involvering fra pædagogernes side. Selvom det med rette opleves, som om der ikke er tid til at gøre dette arbejde ordentligt, uden at det går ud over den helt basale og nødvendige tid med børnene i hverdagen, er der mange pædagoger, der synes, at der i sig selv kunne være god mening i disse aktiviteter. Pædagogerne oplever, at det kan være med til at sætte fokus på den pædagogiske faglighed og hermed måske medvirke til at skabe øget respekt og anseelse om pædagogarbejdet. Samtidig oplever de imidlertid også, at tiltagene bliver dikteret ovenfra og ikke udspringer af deres egen kvalitative orientering mod arbejdet, men tværtimod lanceres som et opgør med denne orientering i dens eksisterende form. Derfor står pædagogerne ofte tilbage med nogle meget ambivalente følelser. Når det pædagogiske kollektiv ikke kan fungere som ramme for bearbejdning af disse følelser, retter den enkelte pædagog dem let indad mod sig selv som en oplevelse af utilstrækkelighed, der kan medføre en skamfuld resignation, udbrændthed og flugt fra arbejdet. Muligheden for en kollektiv erfaringsbearbejdning er i dag næsten ikke til stede inden for den almindelige organisering af arbejdet i daginstitutionerne. Den foreligger i princippet på personalemøder, men i vores iagttagelser af den ak- 40 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

11 tuelle daginstitutionshverdag har vi som nævnt kunnet konstatere, at der som regel er en masse påtrængende sager, der skubber behovet for at komme tæt på erfaringer og oplevelser i hverdagen til side. Det sker også i de formelle samarbejdsfora, hvor tillidsfolkene repræsenterer pædagogernes interesser, og hvor kravet om at skulle forholde sig til de kraftigt strukturerende, politiske dagsordener netop også udgrænser erfaringerne fra den konkrete institutionshverdag. 6 Fagligheden og ikke mindst de upåagtede aspekter af den får dermed en underspillet betydning, selvom det måske i udgangspunktet kan se ud, som om fagligheden er på dagsordenen, fordi der bliver snakket om dokumentation af kvaliteten af det pædagogiske arbejde m.m. Men det er netop kun den faglighed, de nye styringsformer begunstiger, og selv om tillidsvalgte kan være interesserede i at bringe en faglig hverdagsviden i spil, er dagsordenen sat for, hvad der er relevant at bringe ind. Og det er ikke den slags spørgsmål. Faglighed og politikudvikling Vi har i artiklen indtil nu diskuteret to spor i udgrænsningen af fagligheden. Det ene drejer sig om fagligheden i hverdagen på daginstitutionerne, hvor væsentlige og upåagtede sider af fagligheden udgrænses af dokumentations- og evalueringslogikker. Det andet drejer sig om faglighedens placering i formelle samarbejdsrelationer og internt i fagforeningsregi, hvor styringsformerne også sætter rammerne for, hvad det er muligt at få på dagsordenen. Spørgsmålet er, hvordan den kollektive interessevaretagelse bedst muligt kan bekæmpe denne udgrænsning? Fagforeninger for velfærdsarbejdere, herunder pædagoger, har på forskellig vis og med skiftende vægt igennem tiden vist interesse i at udvikle og diskutere fagligheden ved siden af den traditionelle interessevaretagelse med vægt på løn- og arbejdsforhold. Strategierne for professionalisering har både til formål at sikre indflydelse på udviklingen i de statslige og kommunale politikker og at være med til at udvikle bevidstheden blandt medlemmerne om fagets styrke og identitet. Strategiernes fokus på indhold og betydning af arbejdet burde have et potentiale til at kunne fastholde fagligheden og koble den til en strategi om indflydelse. Men nogle professionsstrategier kritiseres for at nedprioritere faggruppens egne faglige standarder og etik (Andersen m.fl. 2008, 113) og for at adskille spørgsmål om viden i arbejdet (fagligheden i praksis) fra spørgsmål om arbejdsforhold (Ahrenkiel 2008). I forlængelse af disse kritikker bliver det væsentligt for forankringen af strategierne blandt medlemmerne, at strategierne vækker genklang i forhold til de oplevede udfordringer i hverdagen på arbejdspladserne. Tillidsrepræsentanterne i vores projekt havde, overraskende nok, ikke meget viden om forbundets arbejde med professionalisering. Nogle få kunne fortælle, at de var blevet præsenteret for nogle pjecer, men tilføjede i øvrigt, at det kunne komme til at virke som en yderligere opgave, de skulle forholde sig til, og dermed som en belastning, de forsøgte at unddrage sig. Som en af dem sagde: Skal-opgaver fra kommunen flyder sammen med skal-opgaver fra fagforeningen. Og på et tillidsrepræsentantmøde kommenterede en af deltagerne: Jeg tænkte lidt, da jeg så pjecerne: Nå, nu skal vi så til at være prof øøh, professorforening. Tillidsrepræsentanterne var ikke uenige i markeringerne i professionsstrategien (da de først blev gjort bekendt med den), men der var en kritik at spore i værkstedsarbejdet, som omhandlede den måde, politikker blev udviklet i fagforeningen. Det blev programmatisk formuleret i følgende alternative perspektiv: Mål: Styrke fagforeningen ved at mindske afstand mellem bund og top. Og: Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

12 Dialog frem for pjecer. Som begrundelse for temaet pegede tillidsrepræsentanterne på, at de i løbet af værkstedsarbejdet var blevet præsenteret for en mængde BUPL-materiale, de ikke kendte til, selv om de burde gøre det. Desuden ønskede tillidsrepræsentanterne at få fagforeningen tættere på medlemmerne i hverdagen ved at være i mere dialog og konkret være til stede og støtte tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne. Et andet forhold havde at gøre med BUPL s politiske linje. Det blev bl.a. formuleret således: BUPL med fagpolitisk kant: Det gode børneliv. Selv foreslå nye tiltag. Temaet blev umiddelbart udviklet som en reaktion på, at der i dagbladene var indlæg fra forskere, der advarede mod at sætte børn i daginstitutioner, når man så på de vilkår, der bliver budt dem i dag. Det fik tillidsrepræsentanterne til at formulere et ønske om, at det var BUPL, der kunne dagsordensætte en sådan diskussion. Disse to temaer om henholdsvis tættere kontakt mellem top og bund i politikudviklingen og ønsket om klarere børnepolitiske markeringer hænger tæt sammen. I centrum af begge står pædagogernes egne erfaringer som dem, der kan skabe substansen i en strategi for professionalisering, og som kan få for eksempel børnepolitiske udmeldinger til at fremstå relevante (for pædagogerne) og troværdige (for offentligheden). En udvikling af politikker og strategier for fagligheden formuleret som professionsstrategier eller ej med direkte involvering af pædagoger og tillidsrepræsentanter er derfor forudsætningen for at udvikle pædagogfagligheden som alternativ til aktuelle styringsformers underminering af demokratiet på arbejdspladserne. Daginstitutionernes samfundsmæssige funktion Når det er relevant at tildele fagligheden og ikke mindste de upåagtede sider af den en afgørende rolle i udviklingen af alternativer til styringsformerne, hænger det sammen med arbejdets sociale orientering. Det pædagogiske arbejde har som alt andet arbejde en betydning, der rækker ud over den enkelte institutions rammer, en samfundsmæssig betydning. Arbejdets mening er sammenvævet med, hvad arbejdet skaber for andre, og i forhold til den måde, arbejdet indgår i udviklingen af samfundet (Sennett 2009). Pædagogerne har et udbredt social engagement og en stærk bevidsthed om arbejdets samfundsmæssige betydning. Det spejles også i dele af det etiske grundlag, BUPL har vedtaget (BUPL 2010) med vægtning af social retfærdighed, lighed og demokrati. Det er en udbredt fordom, at almindelige pædagoger kun interesserer sig for de nære, konkrete opgaver i institutionerne. Men det holder ikke stik. I værkstedsarbejdet stillede vi pædagogerne spørgsmålet: Hvorfor har vi daginstitutioner, og svarene udfoldede sig i differentierede diskussioner om daginstitutionernes rolle i samfundet, om hvad den gode barndom kunne være, om social ulighed m.v. Svarene rummede i deres kerne alle sammen refleksioner over, hvad daginstitutionernes rolle i samfundet er og i anden omgang bør være. Pædagogernes faglighed er tæt forbundet med disse refleksioner, og argumenterne baserer sig på deres egne erfaringer fra hverdagen i institutionerne. Et grundlag for denne samfundsmæssige orientering er den bestræbelse på at udvikle arbejdet i en fælles retning baseret på arbejdets kollektive karakter, som vi henviste til ovenfor. Formuleringen af alternativer peger dermed ikke bare på en reduktion af de neoliberale styringsformers dominans, men potentielt også imod en helt anden type institutioner. Sådanne perspektiver kan orientere sig mod ideen om fællesgoder, der finder sin internationale parallel i diskussi- 42 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

13 oner om commons (Shiva 2005; Cavanagh & Mander 2002). Ideen er i denne sammenhæng at betragte omsorgs- og socialisationsopgaver m.m. som fælles anliggender, der bør udvikles i en demokratisk og bæredygtig retning nedefra med direkte involvering af de involverede og berørte. For daginstitutioner ville det indbefatte pædagoger, forældre og børn, men også i bredere forstand indebære et samarbejde med sociale bevægelser af forskellig art og i det hele taget en levende integration af daginstitutionerne i lokalsamfundet. Nye balancer mellem en forpligtelse på almene, samfundsmæssige standarder og sociale orienteringer på den ene side og lokalt selvstyre på den anden side ville skulle udvikles. Med betegnelser som Social Movement Unionism (Holdt 2002) og Community Unionism (Black 2005) har der i en række lande med langt lavere organiseringsgrad end i Skandinavien (eksempelvis i Nordamerika) været diskuteret, hvordan en offensiv fagforeningspolitik kan omfavne og integrere et engagement i lokalområder, borgergrupper, sociale bevægelser m.m. På den måde får man dels et perspektiv på medlemmernes hverdagsliv, også som forældre, forbrugere, beboere, borgere. Dels får man et bredere socialt og solidarisk blik på konsekvenser af politikker på en række områder. I en skandinavisk kontekst kan en kamp for et alternativt velfærdsparadigme lade sig inspirere af sådanne internationale erfaringer. Sammen med diskussionen om commons peger det i retning af et alternativ både til traditionelle ensidigt velfærdsstatslige institutioner og til den neoliberale nedbrydning af disse institutioner gennem den igangværende markeds- og servicegørelse. Det er et alternativ, hvor selvforvaltning er omdrejningspunktet ikke relateret til den form for decentralisering, vi kender fra den aktuelle politik, men statsligt understøttet og sikret. I et sådant alternativ ville selvforvaltningen af daginstitutionerne altså heller ikke alene være et anliggende for pædagogerne, men de ville skulle spille en helt afgørende rolle, baseret på deres faglige autonomi. En formulering af en sådan social reformpolitik kan have en eksemplarisk karakter (Nielsen 2010) og peger mod en bredere kritisk analyse af markedsgørelse og serviceorientering af velfærdsstaten og betydningen af at have samfundsmæssige institutioner. Fagforeningerne har en enestående mulighed for at skabe rammerne for, at pædagogers faglighed kommer i spil og kan være kernen i en sådan proces. Ved at sammenbinde pædagogisk faglighed i dens mangfoldige og upåagtede former med en strategi for øget indflydelse på hverdagen i daginstitutionerne vil der kunne skabes grundlag for at formulere alternativer, der bryder med de neoliberale logikker. Vi har vist, hvordan udgrænsede sider af fagligheden samtidig rummer perspektiver, der ikke kan rummes inden for styringsrationalerne. Vi har endvidere vist, hvordan interessevaretagelsen er kommet under pres, og hvordan fagligheden også hér tendentielt udgrænses. Og vi har endelig vist, hvordan pædagoger og tillidsvalgte kollektivt reflekterer over faglige udfordringer og formulerer visioner for daginstitutionsarbejdet hvis der er tid og rum til det. Det er blandt andet det, politikker og strategier for faglighed og interessevaretagelse må dreje sig om at skabe tid og rum. Tiden og rummet skal findes både i mødet mellem fagforening, tillidsrepræsentant og medlem, og det skal findes i hverdagen på daginstitutionerne. Således kan en modstand mod de aktuelle nedbrydninger af institutioner og faglighed starte i det helt nære og udvide sig i retning af et overskridende alternativ. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

14 NOTER 1 Artiklen bygger på resultater fra vores to projekter: BUPL-Tillidsrepræsentanten, nye udfordringer nye svar, etableret i samarbejde med og finansieret af Organisationsafdelingen i BUPL, samt Udvikling af pædagogfaglighed som alternativ til nyliberale styringsformer, støttet af BUPL s forskningsfond. 2 I artiklen inddrager vi citater fra pædagoger og tillidsrepræsentanter fra interviews, observationer og forskningsværksteder i vores projekter. Hvor det har særlig betydning for fremstillingen og forståelsen af citaterne, vil konteksten for citaterne fremgå. 3 Et sådan initiativ For Velferdsstaten (http:// eksisterer i Norge med både offentlige og private fagforeninger, sociale bevægelser og nogle kommuner og amter. For Velferdsstaten er en selvstændig organisatorisk platform for en offensiv politik for fastholdelse og udvikling af velfærdsstaten. Strategien for organisationen var fra starten i 1999 at etablere en radikal kritik mod markedsgørelse og nyliberale tiltag i den offentlige sektor. Det er lykkedes for For Velferdsstaten at få bremset en række privatiseringstiltag (og endog at få gen-kommunaliseret virksomheder, der var blevet privatiseret), man har fået genetableret væsentlige dele af arbejdsmiljølovgivningen m.m. 4 Den seneste reform Ansvar for styring fra februar 2010 har næppe endnu fået sat konkrete spor i dagligdagen på daginstitutionerne. Væsentlige elementer i reformen om koncernstyring, effektstyring, skærpelse af ledelsesansvar m.m. vil efter al sandsynlighed heller ikke medføre en oplevelse blandt pædagoger af større demokratisk indflydelse eller faglig autonomi. 5 En række af de lovbundne krav er blevet opblødt, således at de nu skal formuleres som tilbud, rummer aspekter af frivillighed m.m. Dette forrykker dog ikke den grundlæggende betydning, tiltagene har for pædagog ar bejdet ved at være rammesættende styringstiltag. Man kan også se opblødningen som ud tryk for en forstærket serviceorientering, hvor brugerne skal tilbydes forskellige ydelser, de så kan vælge fra eller til. 6 Et eksempel på, hvordan tilsvarende mekanismer er på spil på sygeplejeområdet, er diskuteret i en analyse af betydningen af MEDstrukturer på sygeplejeområdet (Ahrenkiel m.fl. 2008). REFERENCER Ahrenkiel, Annegrethe (2008): Professionsstrategier i konkurrencestaten, i Kritisk Debat, 44, 5. Ahrenkiel, Annegrethe & Finn Sommer (2006): Tillidsrepræsentantundersøgelser i Danmark en delvist kommenteret bibliografi, Roskilde, Roskilde Universitet. Ahrenkiel, Annegrethe m.fl. (2008): Sygeplejerskers MED-indflydelse på faglig kvalitet, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 10, 4, Ahrenkiel, Annegrethe m.fl. (2009): Mellem engagement og afmagt: tillidsrepræsentant i BUPL i dag og i morgen, Roskilde, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Ahrenkiel, Annegrethe m.fl. (2011): Hvad er pædagogarbejde? (arbejdstitel, under udgivelse). Andersen, Peter Østergård, Katrin Hjort & Lene S. K. Schmidt (2008): Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik, København, Københavns Universitet. Bech-Jørgensen, Birthe (1994): Hverdagsliv: Upåagtede aktiviteter og kønsmæssige forskelle, i Dansk sociologi, 5, 1, Black, Simon (2005): Community Unionism: A strategy for organizing in the new economy, i New Labor Forum, 14, 3, BUPL (2009): BUPL s professionsmålsætninger, 44 Faglighed og interessevaretagelse i velfærdsarbejde

15 strategier?opendocument BUPL (2010): BUPL s forslag til etisk grundlag, 84QDAV/$file/Forslag%20til%20Etisk%20 grundlag_apr10.pdf Cavanagh, John & Jerry Mander (red.) (2002): Alternatives to Economic Globalisation, Berrett-Koehler, San Francisco. Gleerup, Janne (2010): Kritik og forandring. En anerkendelsesteoretisk analyse af social- og sundshedsarbejderes identitets- og meningsdannelse i arbejdslivet, Roskilde, Forskerskolen i Livslang læring, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Hjort, Katrin (2008): Demokratiseringen af den offentlige sektor, Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag. Hjortdal, Henrik & Claus Nielsen (2008): På vej mod en kvalitetsreform men hvad med en ny styrings- og ledelsestænkning, i Økonomistyring & Informatik, 4. Holdt, Karl Von (2002): Social Movement Unionism: The Case of South Africa, i Work, Employment and Society, 16, 2, Jørgensen, Christian Helms & Niels Warring (2003): Demokrati og deltagelse i arbejdslivet, (E-bog), Roskilde Universitetsforlag. Klausen, Kurt Klaudi (1998): New Public Management i Norden, Odense, Odense universitetsforlag. Knudsen, Herman (2000): Demokrati i arbejdslivet hvorfra og hvorhen, i Tidsskrift for Arbejdsliv, 2, 3, Krarup, Louise & Jan Nørgaard (2010): Losseplads af styringssystemer, Kronik i Dagbladet Information, Lundkvist, Anders (red.) (2009): Dansk nyliberalisme, København, Forlaget Frydendal. Majgaard, Claus (2007/2008): Livet efter NPM Ledelse på kerneforretningens vilkår, i Økonomistyring & Informatik 2007/2008, 5. Majgaard, Claus (2008/2009): Slip paradokserne løs! Laboratorier for ny offentlig styring, i Økonomistyring & Informatik, 2008/2009, 3. Monrad, Mette (2010): Faglig uenighed i relationsarbejde, i Tidsskrift for Arbejdsliv 2010, 2, Navrbjerg, Steen E. m.fl. (2010): Tillidsrepræsentantundersøgelsen 2010, København, LO. Nielsen, Birger Steen (2010): En radikal reformpolitik, i Kritisk Debat, december Nielsen, Kurt Aagaard & Birger Steen Nielsen (2007): Demokrati og naturbeskyttelse. Dannelse af borgerfællesskaber gennem social læring, København, Frydenlund. Pedersen, Dorthe (2008): Strukturreformens styringspolitik En overskridende dynamik, i Dorthe Pedersen m.fl. (red.): Genopfindelsen af den offentlige sektor. Ledelsesudfordringer i reformernes tegn, København, Børsens Forlag. Sennett, Richard (2009): Håndværkeren, Højbjerg, Hovedland. Shiva, Vandana (2005): Earth Democracy, Cambridge, Massachusetts, South End Press. Wahl, Asbjørn (2009): Velferdsstatens vekst og fall?, Oslo, Gyldendal Arbeidsliv. Willig, Rasmus (2009): Umyndiggørelse: Et essay om kritikkens infrastruktur, København, Hans Reitzels forlag. Annegrethe Ahrenkiel, cand.mag., ph.d., er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Birger Steen Nielsen, cand.mag., er lektor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Tidsskrift for ARBEJDSliv, 13 årg. nr

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde

Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Nye udfordringer i det fagprofessionelle arbejde Oplæg DSR kreds hovedstaden d. 24. oktober 2011 Struktur for oplægget Konklusioner fra TR-projektet Forandringer i det fagprofessionelle arbejde Vores arbejde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde

Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde Den upåagtede faglighed Faglighed i hverdagsens arbejde Annegrethe Ahrenkiel, Birger Steen Nielsen, Camilla Schmidt, Finn Sommer og Niels Warring Roskilde Universitet - RUC Om projektet Projekttitel:

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent

Bilag 7: Meningskondensering af interview med pædagogisk konsulent 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 Vi havde forud for interviewet med den pædagogiske konsulent udformet ti spørgsmål.

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk

Ny struktur og pædagogisk udvikling. Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Ny struktur og pædagogisk udvikling Søren Smidt Videncenter for I Institutionsforskning UCC sm@ucc.dk Hvorfor strukturforandringer? nye ledelsesformer, pædagogisk udvikling, ønsket om øget fleksibilitet,

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi - er der en sammenhæng? Konferencen: Kvalitetsrapport generation 3 Tim Jeppesen 25. februar 2009 Kvalitetsrapporter generation 3. 25.02.2009.

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet. Casebeskrivelse: Making opportunities work Til: Forum for Offentlig Topledelse Sekretariatet BORGMESTERSEKRETARIATET Dato: 4. februar 2004 Tlf direkte: 4477 2010 Fax direk- 4477 2733 E-mail: tvk@balk.dk Casebeskrivelse: "Making opportunities work"

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

2 3 Når en lang skoledag føles kort

2 3 Når en lang skoledag føles kort 2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund

Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund Hvervet som frikøbte politikere Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland I Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland vælges der fem politikere til at varetage den daglige politiske ledelse. De fem politikere vælges

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser

EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser EN NY BRO MELLEM LEDELSE OG PROFESSION? Projekt 2: Ny offentlig ledelse under ændrede velfærdsbetingelser Afslutningskonference, maj 2014. Videncenter for Velfærdsledelse Rektor Karl-Henrik Jørgensen/Greve

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune

Den pædagogiske læreplan for DRAGEN. i Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan for DRAGEN i Gentofte Kommune 2009 Den overordnede ramme for dagtilbuddets pædagogiske arbejde Dagtilbudsloven: Lov 2007-06-06 nr. 501 om dag-, fritidsog klubtilbud m.v. til børn

Læs mere

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer

Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar

Læs mere

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015

Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Forventningsafstemning Skovtrolden 3 praktik Oktober 2015 Praktikstedets forventninger Forventninger til vejledning I børnehusene i Skørping er vi glade for at tage imod studerende. Vi er åbne, og læringsaktiviteter

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner)

Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Tilsyn med Gladsaxe Kommunes dagtilbud (områdeinstitutioner og selvejende institutioner) Indledning Nedenfor gennemgås hvilke lovgivningskrav, der er til det pædagogiske tilsyn samt de principper og rammer

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE

DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl.

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. 19. SEPTEMBER 2013 Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af folkeskoleloven, lov om ungdomsskoler og musikloven m.fl. Frie Børnehaver og Fritidshjem har modtaget ændringsforslaget til folkeskoleloven

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune.

Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. 1 - Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr (3) Høringssvar fra Børnehaverne i Støvring N vedr. Strategi og digitale værktøjer i Rebild kommune. Vi er positivt stemt for strategien om digitale værktøjer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode.

Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010

Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse. Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Om evalueringen af den danske pædagoguddannelse Københavns Universitet og NOKUT 25.1.2010 Disposition De danske pædagoguddannelsers indhold og struktur samt deres organisatoriske ramme Evalueringen i 2003

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere