GJALLERHORN 19. Tema: Professioner og professionsuddannelser. Mener du. virkelig det?! fire pædagogiske værdiprofiler i børnehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GJALLERHORN 19. Tema: Professioner og professionsuddannelser. Mener du. virkelig det?! fire pædagogiske værdiprofiler i børnehaven"

Transkript

1 GJALLERHORN 19 Mener du virkelig det?! fire pædagogiske værdiprofiler i børnehaven 34

2 ARTIKEL 35 Bent Olsen, professor i pædagogisk sociologi, Pædagogisk Institut, NTNU, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim Artiklen præsenterer fund fra en undersøgelse af sammenhængen mellem social baggrund og pædagogiske værdier blandt 700 ansatte i 80 danske børnehaver. Resultaterne viser, at værdivalgene ikke varierer meget på tværs af hverken alder, år i erhvervet, opvækstbaggrund eller skoleuddannelse. Det spiller heller ingen særlig rolle, om man er leder, pædagog eller pædagogmedhjælper det, man synes godt om eller omvendt slet ikke bryder sig om, fordeler sig ligeligt på de tre niveauer i stillingshierarkiet. For at komme tættere på en forståelse af de faktisk forekommende værdiforskelle er de 100 respondenter, som afviger mest fra gennemsnittet, valgt ud. Resultaterne viser, at på trods af store indbyrdes sociale og kulturelle forskelle, er man enige med hinanden om det meste. 1 De opdragede opdragere Lige så snart der er noget på spil mellem den voksne generation og den opvoksende, falder snakken gerne om, hvor langt æblet er faldet fra stammen. Medlemmer af slægten kan synes, at det er charmerende eller det modsatte, når fx sønnen slægter faren på i en eller anden henseende. Forældrene er selv opdragede opdragere, med alt hvad det måtte indebære i måden at opføre sig på i forældreskabet. I et moderne samfund findes der næppe en eneste mor eller far, som ikke har et helt batteri af udtalte meninger, holdninger og værdier om børneopdragelse, som ledsager alt det, man ellers foretager sig med sine børn. Det kan selvfølgelig være indbyrdes meget forskelligt, hvad man holder for at være god og mindre god hjemmepædagogik alt afhængig af den position, man indtager i samfundsstrukturen. På tværs af disse sociale forskelle vil forældre kunne møde sig selv i éntrespejlet og irritere sig over hver gang, opdragelsespraksissen kolliderer med de udtalte idealer; altså de gange, man opdager det. I den forbindelse er der vel næppe noget livsområde, som ikke lever med denne nærmest uforenelige dobbelthed af handlinger og idel intention. Tilsvarende skal man ikke have været ansat ret mange timer i en børnehave for at erfare, at praktisk klogskab er noget ganske andet end teoretisk viden. Som forældrene er jo også personalet i børnehaverne opdragede opdragere. I resten af artiklen skal jeg se på, hvad historien har lagt ned i et daginstitutionspersonales kroppe og sind. Mere præcist undersøger jeg, hvilke sammenhænge der kan være mellem daginstitutionspersonalets sociale baggrund og de pædagogiske meninger, holdninger og værdier, der kommer til udtryk, når man bliver konfronteret med et batteri af pædagogiske dilemmaer i et spørgeskema. Børnehavens sociale landskab For at undersøge dette fik samtlige 1130 ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i 80 børnehaver i kommunerne Fanø og Esbjerg tilsendt et spørgeskema i 2009, som 60 % af dem udfyldte. Den ene del af skemaet skulle få baggrundsinformationer frem om respondenternes opvækst- og levemiljø, deres arbejdsforhold, og hvordan de gør brug af en række faglige og kulturelle ressourcer. Med disse data har jeg ved hjælp af en statistisk fremgangsmåde kaldet multipel korrespondanceanalyse konstrueret et rum over de indbyrdes positioner. På den måde får man et billede af ressourcerne og af styrkeforholdene mellem positionerne i dette sociale landskab. Kapitalbegre-

3 Gjallerhorn bet, sådan som det er udviklet og brugt af Bourdieu, har været styrende for udviklingen af denne del af spørgeskemaet (Bourdieu 2002; 2006). Den anden del af spørgeskemaet bestod af en række pædagogiske dilemmaspørgsmål. - Arvet kapital NV - Kulturel kapital (forbrug) - Social kapital - Faglig kapital NØ Figur 1 viser de sociale kræfter, der danner erhvervsgruppens sociale landskab, når det kortlægges ved at bruge indikatorer på arvet kapital, social kapital og kulturel kapital. Desuden informerer kortet også om aldersstrukturen og stillingsstrukturen, hver af de lysegrå prikker er en respondent. Her kommer først en introduktion til de centrale begreber, og hvordan figuren skal læses. - Skolekapital + Skolekapital Jo tættere man er på hinanden i landskabet, jo flere kendetegn har man til fælles og jo længere borte, desto færre. Kapital er en ressource, man kan akkumulere og på den måde skaffe sig en stærkere position i det sociale felt, man befinder sig i. Arvet kapital stammer fra respondenternes opvækstmiljø med forældrenes erhverv og erhvervsuddannelse som indikatorer. Skolekapital drejer sig om, hvorvidt man har en hel eller dele af en HFeksamen eller en gymnasial uddannelse, eller ikke har været forbi denne del af skolesystemet. Faglig kapital omhandler bl.a. deltagelse på Folkeuniversitetet, og om man læser de faglige publikationer eller har tillidshverv i institutionen. Kulturelt forbrug er også en variant af kulturel kapital og henviser bl.a. til, hvilke aviser man læser, hvad man ser på TV, og hvordan man prioriterer mellem at besøge fornøjelsesparker såsom Legoland og kundskabsparker som fx planetariet i Jels eller Experimentariet i København. SV + Social kapital + Faglig kapital + Kulturel kapital (forbrug) Figur 1: Rummet af positioner baseret på fordelingen af kulturel kapital med stilling og aldersintervaller plottet ind. Går man fra højre mod venstre, vil det personale, man møder, trinvis blive ældre og ældre. Fra nordøst (NØ) ned mod det sydvestlige hjørne (SV) skifter personalesammensætningen fra overvejende medhjælpere og pædagoger til flest souschefer og ledere. Uanset variant af kulturel kapital arvet, faglig eller kulturelt forbrug er den relativt største volumen koncentreret i rummets nederste halvdel, og tilsvarende er den relativt laveste volumen koncentreret øverst. Jo større volumen af kapital, man har rådighed over, jo større mulighed har man for at sætte dagsordenen, også for SØ + Arvet kapital andre med mindre volumen af kapital. Det sociale landskab i figur 1 har en parallel i landbrugets kulturlandskab, hvor hveden vælder op af den fede lerjord på én egn, mens husmandstedets magre sandjord flyver fra en anden. Mod højre har respondenterne akkumuleret skolekapital i form af en HF- eller gymnasial eksamen modsat den venstre side. Øverst til venstre nordvest er de positioner, hvor respondenterne er vokset op med forældre, som har investeret relativt mindst i uddannelse og også er i erhverv, som i hovedsagen ikke rejser formelle uddannelseskrav. Det er helt modsat sydøst hjørnet, hvor forældrene har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

4 ARTIKEL 37 Nederst til venstre hvor man typisk finder pædagoger og ledere læser man de faglige publikationer og har gerne et tillidshverv i institutionen, følger med på de landsdækkende nyhedsmedier, alt sammen modsat positionen øverst til højre, hvor man foretrækker underholdning med en hurtig her-og-nu gevinst. Det er altså ganske forskellige ressourcer, man har bygget op gennem livet frem til den dag, man trådte ind i erhvervet for første gang. Når først man er inde, er der således også positioner, som akkumulerer mere kapital end andre, hvilket også gælder for investeringerne uden for arbejdspladsen i både foreningsliv og i kulturelt forbrug. Personalegruppen i en børnehave er altså meget sammensat med en ulig beholdning af betydende ressourcer. Mod midten af kortet vil man have mange træk til fælles, men jo længere man kommer ud i de fire hjørner, jo stærkere bliver profilerne, og jo tydeligere træder forskellene frem. Fire historier Ved at udvælge omkring 100 af respondenterne fordelt på de fire hjørnekanter vil det omvendt være muligt at få maksimale forskelligheder frem mellem de sociale egenskaber og måske også den maksimale variation i de pædagogiske værdier. Kriterierne for udvælgelsen af de 100 respondenter findes i bilaget og er baseret på analyser af over 400 krydstabeller. Med den udvælgelse og ved at konstruere fire individuelle historier eller cases, skal jeg nu prøve at beskrive de typiske kendetegn for hvert af de fire hjørner, begyndende i det nordvestligste. De fire fiktive kolleger i deres respektive parceller fremgår af denne oversigt: Maren Pædagog 56 år Julie Leder 49 år Connie Pædagogmedhjælper 34 år Oliver Pædagog 28 år Maren (NV) er fyldt 56 år og vokset op på en mellemstor landbrugsejendom med moren som medhjælpende hustru i bedriften. Moren har mellemskoleeksamen og ellers ikke siden været inde i skole- og uddannelsessystemet. Faren har sin landbrugsuddannelse så langt tilbage som i 1940 erne. Hverken Maren eller hendes mand har gået vejen gennem en gymnasial uddannelse. Efter Maren blev færdig på pædagogseminariet, tog manden en rejse fra korn- og foderstoffen til et arbejdsliv som murersvend ved siden af det lille deltidslandbrug, de driver. Eftersom arbejdet har taget på helbredet, er han nu sjakformand. De har tre børn og efternøleren bor stadig hjemme. Familie, slægt og bolig hjemligheden og hverdagslivet i lokalmiljøet er de centrale elementer i Marens livshorisont, mens det pædagogfaglige kommer lidt i anden række, selv om Maren har været i erhvervet i næsten 30 år. Knokleriet med at få det hele til at hænge sammen derhjemme har ikke levnet meget tid til ture med børnene, som også har måttet gå til hånde indimellem en årlig tur til Legoland er det dog blevet til. Og så børnenes gymnastikopvisninger. Den daglige avis har altid været den samme, regionsavisen med dens lokalstof, Jydske Vestkysten. Ugeblade er ikke noget stort for Maren, lige med undtagelse af Familiejournalen. Når TV et er på er det for at se nyheder fra TV- Syd og de danske søndag-aften-serier med Krøniken, som en gang var det sikre holdepunkt; på det sidste var det Arvingerne. Det mere fjollede og vulgære halløj på de nye kanaler såsom Bonde søger brud og lignende er de gerne fri for. Det har aldrig været aktuelt for Maren med en karriere som børnehaveleder, selv om hun engang fik tilbudt den ledige stilling som souschef. Det har heller ikke ligget lige for at blive fagforeningens tillidsrepræsentant, men hun har flere gange været sikkerhedsrepræsentant. Maren følger med i Børn & Unge og det tidsskrift, institutionen abonnerer på for et par år siden blev det også til det første modul på den pædagogiske diplomuddannelse og ifølge hende selv også det sidste. Maren er med, tager lavmælt sin tørn i børnehaven uden de store faldballader snakken lader hun for det meste de andre om; hun er ikke fri for tanken om, at det ofte er hende, der må arbejde bag linjerne og skabe orden, mens andre kører på frihjul, når der er optræk til for meget uro i på stuen men det er der bare en enkelt af kollegerne, der har bemærket. Hun kan godt mærke forskel på ude og hjemme, hvor hun har været mere liberal i forhold til sine egne børn især efternøleren end børnehavens. Her synes hun, at ham den unge knajt til Oliver går alt for lidt op i, hvordan børnene opfører sig. Respekt, ordentlig opførsel og rimelige manerer giver faktisk børnene en god ballast til at kunne begå sig blandt andre. Oliver synes derimod det tar noget af deres personlige egenart fra dem, som han plejer at sige, og så gider han ikke gå rundt og spille politimand. Hans kæphest er derimod morgensamlingen, som Maren synes har overlevet sig selv, det er alligevel så svært at få børnene til at holde fokus. Men

5 Gjallerhorn egentlig er både de to og hele personalegruppen enige om det meste, der har med børn, forældre og dagligdag at gøre. Oliver (SØ) blev færdig med pædagoguddannelsen for bare fire år siden og så har han faktisk selv gået i børnehave engang. Begge forældre er udearbejdende på fuld tid, far er kemiingeniør og mor oversygeplejerske på et kirurgisk afsnit. Karaktergennemsnittet på studentereksamen skulle tilsige, at det godt kunne følges op af noget større livsambitioner end pædagog i en børnehave, hvis altså faren skulle sige sin mening. Oliver bor på hybel og er kærestefri lige for tiden. Fjumreåret blev ikke brugt til at fjumre i. Efter syv måneder med Maxi Mandel og Guldstrut på Hjem-Is fabrikken var der penge nok til den tremåneders USA-rejse, han og en kombineret bandkompis og gymnasiekammerat havde planlagt. Som ung mand får Oliver en del foræret i børnehaven, både af kolleger og børn. Men der er mere til. Oliver er samfundsengageret, uden at det kommer til udtryk i nogen form for politisk aktivitet, men på pædagoguddannelsen var det samfundsteoretiske for ikke at sige samfundskritiske forståelser af pædagogikken, der holdt ham til bøgerne. Det var han næsten ene om, altså det samfundskritiske. Han er helt sikker på, at han ikke skal være pædagog resten af livet, blikket er så småt rettet mod kandidatuddannelsen på Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus som vist nu hedder Institut for Uddannelse og Pædagogik eller sådan noget. Han er generelt interesseret i nyheder, kultur og politik, aktivt bandmedlem i fritiden og er også derfor ikke en stor forbruger af TVmediet. De andre synes han har et befriende frejdigt taw på drengene, han kan både engagere dem, og som den eneste på stuen er han ikke bange for at ta en slåskamp med de mest balstyriske af drengene. Men han kan godt mærke, at han ikke helt swinger med damerne, specielt ikke de ældste af dem, de er ligesom fra en anden tid. Connie (NØ) er vokset op i byens østlige udkant, hvor en af byens fire boligforeninger byggede et utal udlejningsboliger op gennem 1960 erne og 1970 erne. Connies far er ufaglært og beskæftiget i den evigt konjunktursvingende byggebranche, mens hendes mor har været socialrådgiver i den lokale arbejdsmarkedsafdeling. Connies engagement i og udbytte af gymnasieuddannelsen var ikke just prangende, men en længere videregående uddannelse har nu heller aldrig været på dagsordenen. Og så har hun også Stephanie på 12 år. Efter nogle år i Netto og et enkelt på gummibådsfabrikken forslog en veninde, om det ikke var noget at prøve sig af i en børnehave. Så der har hun nu været i ni år. Selv om der snart skal til at ske noget, har skridtet ind på pædagoguddannelsen aldrig rigtig fristet. Connie bor alene, kæresten bruger sin smedeuddannelse offshore og er ude 14 dage og hjemme 14 dage; det går fint, og det bliver til et par glade ture til Grand Canaria hvert år. De har ingen sådan skærmydsler, men han synes, det er mærkeligt, hun går og spytter på gaden, det er kun for mænd, mener han. I samværet med børnene i børnehaven er hun moderat hengiven og engageret inden for rammerne af et lønarbejdsliv, hvor det overlades til andre at tage de mere formelle afgørelser, selv om hun faktisk har været den reelle pædagog på stuen i et par år med udskiftninger i personalet. Connie er godt lidt af alle især blandt de helt unge mødre uden at gøre sig så særligt bemærket, hverken på den ene eller den anden måde. Der er dog et par fædre direktørtyper som godt kan finde på at spadsere gennem institutionen uden at hilse hverken til højre og venstre, og som også godt kan lide at påtale de pædagogiske ambitioner på stuen, som om de ved noget om det. Dem har Connie ikke meget til overs for, man skal ikke gøre forskel på forældrene. Det er hun ikke enig med lederen i, som tit siger, at børene ikke får udfordringer nok. Forskellige børn skal jo behandles forskelligt, som hun siger. Det virker lidt selvmodsigende, synes Connie, for der hvor hun selv godt kan lide lidt kappestrid og konkurrence mellem børnene, synes lederen, at det kan gå ud over barnets selvtillid og give en dårlig stemning børnene imellem. På pauserummet bladrer Connie i Børn og Unge, men ellers er al ordskvalderet om læreplaner og de rigtige pædagogiske meninger og andet varm luft ikke hendes kop the eller sort kaffe, som hun foretrækker. En gang om måneden er Connie med svigerinden til idrætsklubbens banko, selv om de synes, det er lidt fjollet at sidde der i cerutrøgen på TV-fronten er situationskomedier og reality-tv enerådende favoritter bl.a. TV3 s En mand til mor. De lokale nyheder hentes på nettet, hvis der ellers skulle være sket noget, det eneste blad, der rigtig trækker er Woman, kækt blad med både de nye klude og de kendte. Julie (SV) har tilbragt de første leveår

6 ARTIKEL 39 sammen med sin hjemmegående mor og en far med et langt arbejdsliv bag sig som industrielektriker. Julie og hendes partner, der oprindelig er byggetekniker, men nu konsulent i fagforeningen, mødte hinanden på HF for snart mange år siden, hvor det dog ikke blev til mere end en matematikeksamen for hans vedkommende. Begges eksamenspapirer fra HF fik dem videre i uddannelsessystemet, selv om de er mere gulnede end guldrandede, de er begge sidst i 40 erne. Pigen er lige flyttet hjemmefra og begyndt på læreruddannelsen, mens sønnen er i gang med tredje år på Statskundskab i Aarhus. På københavnerturen med børnene har Danmarks Akvarium og Tycho Brahe Planetariet altid rangeret højt, faktisk har de ikke været i Tivoli mere end en enkelt gang. Danfoss Universe på Als har de besøgt et par gange, da børnene var blevet lidt større. De har holdt Politiken i flere år, selv om der er meget københavneri i den. På TV følger de begge med i politiske hændelser indenlands som udenlands. Dele af ferien tilbringes på jazzfestival og med besøg på kunstmuseer, Julie har været på Noldemuseet syd for grænsen mange gange så kan manden holde fri og handle ind hos Calle imens. Familien er basen for Julies udadvendte faglige engagement i arbejdet. Som 23-årig og nyuddannet fik hun den første pædagogstilling. 14 år senere efter at have prøvet sig af i korpset af støttepædagoger blev hun så børnehaveleder. Set i bakspejlet har hun aldrig været i tvivl om den pædagogiske karrierevej, selv om det bare skete sådan, at der røg et par appelsiner ned i turbanen. For et par år siden afsluttede hun den pædagogiske diplomuddannelse og fulgte også forelæsninger på Folkeuniversitetet sidste efterår. Hun kan ikke sidde stille, siger manden, i fritiden er hun i øvrigt også aktiv i Dansk flygtningehjælp. På arbejdet oplever kollegerne Julie som fyr og flamme, hvor det ind imellem går lidt for stærkt. Julie synes, hun er noget længere fremme i skoene end hendes medarbejdere, og ser i højere grad børnehaven som en forberedelse af børnene til fremtiden, end en plads for væren i barndommens land. Maren og Connie synes at fantasi og kreativitet er sådan lidt med indretningen af institutionen, collager og højtlæsning en gang imellem, men faktisk bør man tage udviklingen af børns nysgerrighed, kreativitet og fantasi langt mere alvorlig det er jo det vi i skal leve af i Danmark fremover, som hun siger, hvilket Oliver er meget enig med hende i. Hun sætter stor pris på Connies snarrådighed og den måde, hun får det daglige til at fungere på, selv om hun føler en meget bedre overensstemmelse med Maren, når det gælder tolerance over for børnenes mangeartede udtryksmåder. For eksempel var der en dag hvor 5-årige Tomas ivrig som altid blev ved med at spæne op og ned ad gangen. Så greb Connie ham i armen og gav ham en ordentlig røffel. Det syntes Oliver sådan set var OK, men jeg synes hellere, man skulle have hanket op i ham og stille og roligt forklaret, hvor farligt det er for de andre mindre børn og også ham selv at løbe rundt på den måde. Julie kan godt lide, at de ressourcestærke forældre fylder en del, det er sådan set godt at vi bliver holdt lidt til ilden, mener hun. Og så skiller de ressourcestærke gode børn sig i øvrigt ud ved at være særligt villige deltagere i de forskellige Skema 1: 13 pædagogiske variabler. N Pædagogiske variabler 1 Tolerance og accept 2 Konkurrence og præstation Nysgerrighed, kreativitet og fantasi Påpasselighed med børnehavens ejendele Børnenes hensynsfulde og høflige optræden i børnehaven Gode manerer i egen privatsfære: om egne børn skal sige tak for mad efter endt måltid Ordensarbejde: case fra børnehavens køkken om konflikt og orden Sympatihandling: case om konflikt og omsorg med piger i hovedrollerne Irettesættelse: case om irettesættelse af en dreng Morgensamlingen som pædagogisk kulturel investering Overdragelsen af børnehavebørnene til et fremtidigt skoleliv Med personalet i en dominerende position: case om relationen til en mor Med personalet i en domineret position: case om relationen til en far

7 Gjallerhorn projekter. Det går jo meget godt De fire kolleger kommer altså ganske godt ud af det med hinanden på trods af generationsforskel, køn og social baggrund og deres forskellige placeringer i stillingshierarkiet, på trods af forskelle brugen af skole, uddannelse og kultur, og hvor forskelligt de hver især har investeret i faglig informationskapital. Forskellene i arvet og akkumuleret kapital skulle tilsige, at der også er fire indbyrdes forskellige måder at fornemme, opleve, handler tænke og i det hele taget udtrykke sig på. Det er derfor også oplagt, at forskelligheden frembringer tilsvarende forskellige pædagogiske værdier. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet i den her undersøgelse, sådan som den er designet. Skillelinjerne i børnehaven De pædagogiske skillelinjer går ikke mellem Maren og Julie og heller ikke mellem Connie og Oliver, men på kryds og tværs så at sige, Julie contra Connie og Maren over for Oliver. De spændinger skal jeg se på nu ved at inddrage alle 700 respondenter. Skema 1 indeholder den samlede oversigt over de 13 pædagogiske variabler, der er brugt i spørgeskemaet. Oliver møder Maren Det er i hovedsag kun to af de i alt 26 spørgsmål, der skiller Oliver-positionen fra Maren-positionen, når man ser på undersøgelsen i sin helhed. Det ene af dem omhandler indstillingen til børnenes kommende skolegang. Her hylder Oliver en klassisk barnecentreret børnehavetradition, idet han tilslutter sig det første af følgende to udsagn respondenterne skal alle vælge dét af to udsagn, de synes bedst om: - Børnene må komme forud for systemet, også skolesystemet, så derfor bør vi satse på et trygt levemiljø for dem her, mens de endnu er børn (autonomi; Olivers foretrukne). - Har vi et alsidigt og stimulerende pædagogisk miljø, da vil langt de fleste børn gradvis udvikles og modnes frem mod skolestarten (konformitet; Marens foretrukne). Maren har ikke nær så skarp en gruppebaseret og klassisk børnehavepædagogisk profil som Oliver, men foretrækker det andet udsagn. Hun synes med andre ord, at den kommende forvandling af børnene til elever er et individuelt anliggende, som bedst går af sig selv inden for børnehavens pædagogiske miljø, sådan som det nu er. Hvordan fordeler valget af udsagn sig inden for alle de 700 respondenter? Det fremgår af denne tabel: Tabel 1: Lederes, pædagogers og medhjælperes valgsvar på to værdialternativer, temaet skole, N og procent. Frem mod i skolen Autonomi Konformitet Total Bare 14,8 % er på hold med Oliver og hælder til den klassiske børnehavepædagogisk tradition med dens opskrivninger af barndommen som en livsfase i sin egen ret, man derfor må tage særligt vare på. Det er i øvrigt kun hver femte respondent, der ser det som en offensiv børnehavepædagogisk opgave at forberede børnene til det kommende skoleliv og synes godt om dette udsagn: Børnenes skoleliv bliver skelsættende for dem, derfor ser jeg det som en vigtig opgave, at de allerede i daginstitutionen lærer noget grundlæggende om bogstaver, begreber, tal og natur. 80 % foretrækker således dette udsagn: Børnene skal have støtte til at klare overgangen til skolen, derfor skal vi se til, at de klarer at modtage en kollektiv besked og bliver selvhjulpne med en del praktiske ting. Og Julie tager imod Conni Ud over de allerede nævnte SV-NØ-spændinger mellem Julies og Connies værdier er der bare ét spørgsmål, der skiller dem, nemlig temaet ordensarbejde, der indledes sådan her: Stilling Ledere Pædagoger Medhjælpere N Total % 13,6 13,6 19,0 14,8 N % 86,4 86,4 81,0 85,2 N % 100,0 100,0 100,0 100,0

8 ARTIKEL 41 I institutionens køkken har to drenge åbnet en køkkenskuffe og fundet grydeskeerne og en gryde frem. Den ene leger kriger og fægter med sin ske, mens den anden trommer lystigt på en gryde. Valget står mellem disse to udsagn: - Det er interessant, hvad de to har gang i, for deres måde at eksperimentere på er både en leg og en læreproces for dem (autonomi). - Selvom de hygger sig, må vi alligevel sætte en stopper for det, da alle de andre børn jo også kunne komme på den slags ideer (konformitet). Svarene her fordelt på stillingskategorier fremgår af tabel 2, idet Julie så afgjort foretrækker det første udsagn, Connie det andet. Tabel 2: Lederes, pædagogers og pædagogmedhjælperes valg af foretrukket udsagn, case om ordensarbejde, N og procent. Ordensarbejde Autonomi Konformitet Total Trefjerdele af alle respondenter 74,0 % har valgt det samme som Julie, mens 26 % er enige med Connie, som synes, man skal stoppe ikke mens legen er god men før den kommer i gang. Bevæger man sig fra venstre i tabellen og mod højre, fra lederne over pædagogerne til medhjælperne, falder engagementet for autonomi samtidig som støtten til konformitet stiger tilsvarende. Her kunne man fristes til at forklare svarfordelingen ved at hævde de pædagoguddannedes større tilbøjelighed til at vælge autonomi frem for konformitet som et resultat af en professionaliserende skoling, der i højere grad gør dem i stand til an anlægge et børneperspektiv end pædagogmedhjælperne for deres del. En sådan forklaring er imidlertid uholdbar, fordi man lige såvel kunne hævde, at det er alder eller år i erhvervet, som aflægger regnskab for variationerne i svarfordelingen, idet disse to variabler har det samme svarmønster. Og endelig er denne umiddelbart systematiske variation, som skildres i tabel 2 en undtagelse i hele datamaterialet. Sagt på en anden måde, så forklarer hverken alder, antal år i erhvervet, uddannelse eller placeringen i Stilling Ledere Pædagoger Medhjælpere N % 83,0 78,8 54,4 74,0 N % 17,0 21,2 45,6 26,0 N % 100,0 100,0 100,0 100,0 Total stillingshierarkiet noget som helst. Forklaringen på variationen i svarene på værdispørgsmålene og ikke mindste den ringe variation skal altså findes andre steder. Afsluttende betragtninger Selv når man plukker de 100 mest yderliggående positioner ud blandt den samlede gruppe af de 700 børnehaveansatte, er der meget få pædagogiske konfliktflader. Den konklusion er draget på grundlag af undersøgelsens data. I arbejdshverdagen kan der være nok så mange alliancer og også spændinger mellem Connie, Maren, Oliver og Julie om meget andet end netop de pædagogiske værdier. Det er imidlertid mærkeligt, at det sociale landkort, som det blev tegnet op i figur 1, ikke afsætter en større variation mellem de meget forskellige pædagogiske værdier. Nu er landskab én ting og kortet over det jo bare et øjebliksbillede af dets overflade. Graver man som arkæologen dybere ned i landskabet, kan der måske ligge nogle skatte, som ikke vises på kortet? Respondenterne har truffet deres valg og sat krydset ved det udsagn, de synes bedst om. Hvad får Maren og de tre andre til at vælge det ene udsagn frem for det andet? De kan jo ikke regne sig frem til det rigtige svar, for hverken formlen eller det rigtige svar findes. Selv om det kan være noget oppe i forstanden, der får dem til at sætte krydset, så har alle jo levet et langt liv bygget op af tavse kropslige erfaringer, følelser af sympati og antipati, smag, afsmag og behag osv. Det righoldige repertoire af mimik, mellemmenneskelig sans, kropslige attituder og meget af det, hun finder på at sige og frem for alt måden, hun gør alt dette på, er ikke det ægtefødte barn af en rationel intentionel tanke. Det er nærmere omvendt, at det tænkende arbejde

9 Gjallerhorn er baseret på tidligere kropslige erfaringer. Svarene på dilemmaspørgsmålene og den pædagogiske hverdag kan her være drevet af den samme stærke motor, nemlig krop og følelser. Og de ledsager hinanden ad egne veje, ulydige mod det meste inklusive den intentionelle stræben. Selv om værdier på et tidspunkt kan ende som værdiforestillinger, så var de noget helt andet end forestillinger inden de endte der oppe og tog form som tanke. Mennesker har det jo som sagt med at gøre ét og sige noget andet. Levede værdier kan oversættes til tænkte værdier og omvendt. Men det er og bliver en trafik mellem to vidt forskellige lande og to lige så forskellige sprog. Så der er altså stadig og måske mere end nogen sinde mulighed for at høste lærdom fra de pædagogiske arkæologer. Referencer Bourdieu, P Distinction: a Social Critique of the Judgment of Taste. London: Routhledge and Kegan Paul. Bourdieu, P Kapitalens former. AGORA nr Olsen, B Når pædagogikken bringer mennesker sammen: En eksperimentel rejse gennem byens sociale geografi og alle dens børnehaver. Viborg: ViaSystime. Olsen, B Kunnskap og symbolsk dominans: en studie av kampen om barnehagen. PAPIDEIA nr. 7.

10 BILAG 43 Tabel 3: Fire profiler af forældres og partners erhverv, N og %; udvælgelseskriteriet i fed skrift. NØ SØ SV NV Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. N Ingen erhvervsuddannelse Kort erhvervsuddannelse Håndværkeruddannet MVU eller LVU Total Tabel 4: Fire profiler af forældres og partners erhvervsuddannelse, N og %; udvælgelseskriteriet i fed skrift. NØ SØ SV NV Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. N Selvstændig erhvervsdrivende Pædagogiske Erhverv Håndværk/ kontor/ Maskinbetjening Hjemmegående Tekniker eller Akademiker Total

11 Gjallerhorn Tabel 5: Fire profiler af respondents og partners gymnasiale uddannelse, N og %; NØ SØ SV NV Part Res Part Res Part Res Part Res N Har gymnasial eksamen Ingen gymnasial eksamen Total

12 ARTIKEL 45 Figur 2 Fire respondentprofiler; udvælgeslseskriteriet i fed skrift. 24 (23 K og 1 M) år K og 1 M år L/P/PM: L P PM: 30/55/ %% Tillidshverv JA NEJ: 13 8 N Tillidshverv Folkeuniversitet JA/NEJ: J N: 13/ (N) % Diplomuddannelse J N: % Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /80 %% I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 43/57 % Politisk aktiv J/N: 12/88 % Læser tidsskrift J/N: 80/20 % (18: 17 K og 1 M) år I kundskabspark J/N: 17/83 % 18: 14 K og 4 M år L/P/PM: L P PM: 34/60/ % Tillidshverv JA NEJ: 0 18 N Tillidshverv Folkeuniversitet JA/NEJ: J N: 7/ (N) % Diplomuddannelse J N: 96 4 % Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /100 %% I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 50/50 % Politisk aktiv J/N: 50/50 % NV SV (18: 14 K og 4 M) år 18: 17 K og 1 M år L/P/PM: L P PM: 0/0/ % Tillidshverv JA NEJ: 7 9 (N) Folkeuniversitet J N: % Tillidshverv Diplomuddannelse JA/NEJ: J N: 0/ (N)% Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /100 % % I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 96/4 % NØ Politisk aktiv J/N: 0/100 % SØLæser tidsskrift J/N: 10/90 % (25: 19 K og 6 M) år I kundskabspark J/N: 25/75 % 25: 19 K og 6 M år L/P/PM: L P PM: 0/68/ % Tillidshverv JA NEJ: 4 19 N Tillidshverv Folkeuniversitet JA/NEJ: J N: 4/ (N) % Diplomuddannelse J N: 96 4 % Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /100 % % I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 96/4 % Politisk aktiv J/N: 0/100 %

13 GJALLERHORN Artiklen er et detailstudie fra en større undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, nr. 3 med titlen Sammenhænge mellem social oprindelse og pædagogiske profiler blandt personalet i danske børnehaver. Her redegøres der for forskellen mellem meninger, holdninger, værdier, præferencer og menneskesyn og for de betydelige teoretiske og metodiske vanskeligheder, der er forbun-det med at studere disse udtryksformer, også i pædagogiske sammenhænge. Det viser sig, at pædagogisk smag bedst dækker det, spørgeskemaet får frem. Teoretisk og metodisk er det et meget omfattende projekt, hvor læseren af kan have spørgsmål under læsningen af nærvæ-rende artikel, den ikke svarer på; jeg kan henvise til artiklen i Praktiske Grunde, hvor der redegøres detaljeret for de teoretiske rammeværk, metode og for en række delfund. Hele forstudiet til projektet er publiceret som bog med titlen Når pædagogikken bringer mennesker sammen: En eksperimentel rejse gennem byens sociale geografi og alle dens børnehaver Olsen Du kan i øvrigt få spørgeskemaet ved at sende en til: ntnu.no. Hensigten med artiklen er at give indblik i det præsenterede forskningsarbejdes pointer, hvorfor anden forskning kun inddrages i sparsomt omfang. I øvrigt bruges børnehave i artiklen som samlebetegnelse for kommunale og privatejede dagtilbud for børn op til skolealderen i form af vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner; termen børnehave har pædagogiske konnotationer i modsætning til den officielle taksonomis daginstitution og dagtilbud.

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse

Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Bilag 3. Spørgeskema 30936 Spørgeskemaundersøgelse Hvordan vurderer du pædagoguddannelsen og de nyuddannede pædagogers kompetencer? 1. Vejledning i udfyldning af skemaet Dine svar Du bedes besvare spørgeskemaet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL

11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL 11 PLS vejleder om: LÆRINGSMÅL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skolerne i Slagelse Kommune

Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skolerne i Slagelse Kommune Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skolerne i Slagelse Kommune Spørgeskemaet tager ca. 5 minutter at udfylde og kan besvares på dansk eller engelsk. Du vælger engelsk ved at klikke på

Læs mere

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur

De nyuddannede på arbejdsmarkedet. En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur De nyuddannede på arbejdsmarkedet En undersøgelse af studerende og lederes holdninger til jobsøgning og arbejdspladskultur Ledernes Hovedorganisation Moment Oktober 2006 1 Indledning...2 Sammenfatning...2

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dit barns intelligenstype

Dit barns intelligenstype Dit barns intelligenstype Både lærere, psykologer og børneforældre vil til enhver tid skrive under på, at vores unger har forskellige evner og talenter. De er dygtige på hver deres vis, for intelligens

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Social arv og uddannelse

Social arv og uddannelse 12.2 Social arv I Danmark er de fleste stolte af vores velfærdsstat. Det er gratis at tage en uddannelse, og dette skulle gerne sikre, at alle har lige muligheder for at få et godt job og dermed en rimelig

Læs mere

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne

Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne U N V E R S T Y C O L L E G E LLLEBÆLT Rekrutteringsmønstre og professionsidentitet blandt studerende på professionsuddannelserne Oplæg temadag klinisk undervisning 22.08.2012 Jette Rasmussen UNVERSTY

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling

Ulf Lindow. B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling Ulf Lindow B.A. i samfundsfag, PD i karriereudvikling - Etnisk europæer af svensk og polsk afstamning, dansker, sjællænder, forbruger, ægtemand, far (to sønner på 19 og 37), farfar (til endnu to drenge),

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

En bedre skole for drenge

En bedre skole for drenge En bedre skole for drenge Niels Egelund Mens kønsdebatten siden midten af 1800-tallet næsten udelukkende har drejet sig om pigers og kvinders dårligere stilling end mænds, har den gennem de sidste 30-40

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)

Gold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0) Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen

Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen Virksomhedsplan for privat skovbørnehaven Mariehønen 2013/2014 1 Virksomhedsplan 2013/2014 1. Virksomhedsbeskrivelse 1.1 Mariehønen Privat skovbørnehaven Mariehønen Adr.: Hummeltoftevej 139 2830 Virum

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere