GJALLERHORN 19. Tema: Professioner og professionsuddannelser. Mener du. virkelig det?! fire pædagogiske værdiprofiler i børnehaven

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GJALLERHORN 19. Tema: Professioner og professionsuddannelser. Mener du. virkelig det?! fire pædagogiske værdiprofiler i børnehaven"

Transkript

1 GJALLERHORN 19 Mener du virkelig det?! fire pædagogiske værdiprofiler i børnehaven 34

2 ARTIKEL 35 Bent Olsen, professor i pædagogisk sociologi, Pædagogisk Institut, NTNU, Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet i Trondheim Artiklen præsenterer fund fra en undersøgelse af sammenhængen mellem social baggrund og pædagogiske værdier blandt 700 ansatte i 80 danske børnehaver. Resultaterne viser, at værdivalgene ikke varierer meget på tværs af hverken alder, år i erhvervet, opvækstbaggrund eller skoleuddannelse. Det spiller heller ingen særlig rolle, om man er leder, pædagog eller pædagogmedhjælper det, man synes godt om eller omvendt slet ikke bryder sig om, fordeler sig ligeligt på de tre niveauer i stillingshierarkiet. For at komme tættere på en forståelse af de faktisk forekommende værdiforskelle er de 100 respondenter, som afviger mest fra gennemsnittet, valgt ud. Resultaterne viser, at på trods af store indbyrdes sociale og kulturelle forskelle, er man enige med hinanden om det meste. 1 De opdragede opdragere Lige så snart der er noget på spil mellem den voksne generation og den opvoksende, falder snakken gerne om, hvor langt æblet er faldet fra stammen. Medlemmer af slægten kan synes, at det er charmerende eller det modsatte, når fx sønnen slægter faren på i en eller anden henseende. Forældrene er selv opdragede opdragere, med alt hvad det måtte indebære i måden at opføre sig på i forældreskabet. I et moderne samfund findes der næppe en eneste mor eller far, som ikke har et helt batteri af udtalte meninger, holdninger og værdier om børneopdragelse, som ledsager alt det, man ellers foretager sig med sine børn. Det kan selvfølgelig være indbyrdes meget forskelligt, hvad man holder for at være god og mindre god hjemmepædagogik alt afhængig af den position, man indtager i samfundsstrukturen. På tværs af disse sociale forskelle vil forældre kunne møde sig selv i éntrespejlet og irritere sig over hver gang, opdragelsespraksissen kolliderer med de udtalte idealer; altså de gange, man opdager det. I den forbindelse er der vel næppe noget livsområde, som ikke lever med denne nærmest uforenelige dobbelthed af handlinger og idel intention. Tilsvarende skal man ikke have været ansat ret mange timer i en børnehave for at erfare, at praktisk klogskab er noget ganske andet end teoretisk viden. Som forældrene er jo også personalet i børnehaverne opdragede opdragere. I resten af artiklen skal jeg se på, hvad historien har lagt ned i et daginstitutionspersonales kroppe og sind. Mere præcist undersøger jeg, hvilke sammenhænge der kan være mellem daginstitutionspersonalets sociale baggrund og de pædagogiske meninger, holdninger og værdier, der kommer til udtryk, når man bliver konfronteret med et batteri af pædagogiske dilemmaer i et spørgeskema. Børnehavens sociale landskab For at undersøge dette fik samtlige 1130 ledere, pædagoger og pædagogmedhjælpere i 80 børnehaver i kommunerne Fanø og Esbjerg tilsendt et spørgeskema i 2009, som 60 % af dem udfyldte. Den ene del af skemaet skulle få baggrundsinformationer frem om respondenternes opvækst- og levemiljø, deres arbejdsforhold, og hvordan de gør brug af en række faglige og kulturelle ressourcer. Med disse data har jeg ved hjælp af en statistisk fremgangsmåde kaldet multipel korrespondanceanalyse konstrueret et rum over de indbyrdes positioner. På den måde får man et billede af ressourcerne og af styrkeforholdene mellem positionerne i dette sociale landskab. Kapitalbegre-

3 Gjallerhorn bet, sådan som det er udviklet og brugt af Bourdieu, har været styrende for udviklingen af denne del af spørgeskemaet (Bourdieu 2002; 2006). Den anden del af spørgeskemaet bestod af en række pædagogiske dilemmaspørgsmål. - Arvet kapital NV - Kulturel kapital (forbrug) - Social kapital - Faglig kapital NØ Figur 1 viser de sociale kræfter, der danner erhvervsgruppens sociale landskab, når det kortlægges ved at bruge indikatorer på arvet kapital, social kapital og kulturel kapital. Desuden informerer kortet også om aldersstrukturen og stillingsstrukturen, hver af de lysegrå prikker er en respondent. Her kommer først en introduktion til de centrale begreber, og hvordan figuren skal læses. - Skolekapital + Skolekapital Jo tættere man er på hinanden i landskabet, jo flere kendetegn har man til fælles og jo længere borte, desto færre. Kapital er en ressource, man kan akkumulere og på den måde skaffe sig en stærkere position i det sociale felt, man befinder sig i. Arvet kapital stammer fra respondenternes opvækstmiljø med forældrenes erhverv og erhvervsuddannelse som indikatorer. Skolekapital drejer sig om, hvorvidt man har en hel eller dele af en HFeksamen eller en gymnasial uddannelse, eller ikke har været forbi denne del af skolesystemet. Faglig kapital omhandler bl.a. deltagelse på Folkeuniversitetet, og om man læser de faglige publikationer eller har tillidshverv i institutionen. Kulturelt forbrug er også en variant af kulturel kapital og henviser bl.a. til, hvilke aviser man læser, hvad man ser på TV, og hvordan man prioriterer mellem at besøge fornøjelsesparker såsom Legoland og kundskabsparker som fx planetariet i Jels eller Experimentariet i København. SV + Social kapital + Faglig kapital + Kulturel kapital (forbrug) Figur 1: Rummet af positioner baseret på fordelingen af kulturel kapital med stilling og aldersintervaller plottet ind. Går man fra højre mod venstre, vil det personale, man møder, trinvis blive ældre og ældre. Fra nordøst (NØ) ned mod det sydvestlige hjørne (SV) skifter personalesammensætningen fra overvejende medhjælpere og pædagoger til flest souschefer og ledere. Uanset variant af kulturel kapital arvet, faglig eller kulturelt forbrug er den relativt største volumen koncentreret i rummets nederste halvdel, og tilsvarende er den relativt laveste volumen koncentreret øverst. Jo større volumen af kapital, man har rådighed over, jo større mulighed har man for at sætte dagsordenen, også for SØ + Arvet kapital andre med mindre volumen af kapital. Det sociale landskab i figur 1 har en parallel i landbrugets kulturlandskab, hvor hveden vælder op af den fede lerjord på én egn, mens husmandstedets magre sandjord flyver fra en anden. Mod højre har respondenterne akkumuleret skolekapital i form af en HF- eller gymnasial eksamen modsat den venstre side. Øverst til venstre nordvest er de positioner, hvor respondenterne er vokset op med forældre, som har investeret relativt mindst i uddannelse og også er i erhverv, som i hovedsagen ikke rejser formelle uddannelseskrav. Det er helt modsat sydøst hjørnet, hvor forældrene har en mellemlang eller en lang videregående uddannelse.

4 ARTIKEL 37 Nederst til venstre hvor man typisk finder pædagoger og ledere læser man de faglige publikationer og har gerne et tillidshverv i institutionen, følger med på de landsdækkende nyhedsmedier, alt sammen modsat positionen øverst til højre, hvor man foretrækker underholdning med en hurtig her-og-nu gevinst. Det er altså ganske forskellige ressourcer, man har bygget op gennem livet frem til den dag, man trådte ind i erhvervet for første gang. Når først man er inde, er der således også positioner, som akkumulerer mere kapital end andre, hvilket også gælder for investeringerne uden for arbejdspladsen i både foreningsliv og i kulturelt forbrug. Personalegruppen i en børnehave er altså meget sammensat med en ulig beholdning af betydende ressourcer. Mod midten af kortet vil man have mange træk til fælles, men jo længere man kommer ud i de fire hjørner, jo stærkere bliver profilerne, og jo tydeligere træder forskellene frem. Fire historier Ved at udvælge omkring 100 af respondenterne fordelt på de fire hjørnekanter vil det omvendt være muligt at få maksimale forskelligheder frem mellem de sociale egenskaber og måske også den maksimale variation i de pædagogiske værdier. Kriterierne for udvælgelsen af de 100 respondenter findes i bilaget og er baseret på analyser af over 400 krydstabeller. Med den udvælgelse og ved at konstruere fire individuelle historier eller cases, skal jeg nu prøve at beskrive de typiske kendetegn for hvert af de fire hjørner, begyndende i det nordvestligste. De fire fiktive kolleger i deres respektive parceller fremgår af denne oversigt: Maren Pædagog 56 år Julie Leder 49 år Connie Pædagogmedhjælper 34 år Oliver Pædagog 28 år Maren (NV) er fyldt 56 år og vokset op på en mellemstor landbrugsejendom med moren som medhjælpende hustru i bedriften. Moren har mellemskoleeksamen og ellers ikke siden været inde i skole- og uddannelsessystemet. Faren har sin landbrugsuddannelse så langt tilbage som i 1940 erne. Hverken Maren eller hendes mand har gået vejen gennem en gymnasial uddannelse. Efter Maren blev færdig på pædagogseminariet, tog manden en rejse fra korn- og foderstoffen til et arbejdsliv som murersvend ved siden af det lille deltidslandbrug, de driver. Eftersom arbejdet har taget på helbredet, er han nu sjakformand. De har tre børn og efternøleren bor stadig hjemme. Familie, slægt og bolig hjemligheden og hverdagslivet i lokalmiljøet er de centrale elementer i Marens livshorisont, mens det pædagogfaglige kommer lidt i anden række, selv om Maren har været i erhvervet i næsten 30 år. Knokleriet med at få det hele til at hænge sammen derhjemme har ikke levnet meget tid til ture med børnene, som også har måttet gå til hånde indimellem en årlig tur til Legoland er det dog blevet til. Og så børnenes gymnastikopvisninger. Den daglige avis har altid været den samme, regionsavisen med dens lokalstof, Jydske Vestkysten. Ugeblade er ikke noget stort for Maren, lige med undtagelse af Familiejournalen. Når TV et er på er det for at se nyheder fra TV- Syd og de danske søndag-aften-serier med Krøniken, som en gang var det sikre holdepunkt; på det sidste var det Arvingerne. Det mere fjollede og vulgære halløj på de nye kanaler såsom Bonde søger brud og lignende er de gerne fri for. Det har aldrig været aktuelt for Maren med en karriere som børnehaveleder, selv om hun engang fik tilbudt den ledige stilling som souschef. Det har heller ikke ligget lige for at blive fagforeningens tillidsrepræsentant, men hun har flere gange været sikkerhedsrepræsentant. Maren følger med i Børn & Unge og det tidsskrift, institutionen abonnerer på for et par år siden blev det også til det første modul på den pædagogiske diplomuddannelse og ifølge hende selv også det sidste. Maren er med, tager lavmælt sin tørn i børnehaven uden de store faldballader snakken lader hun for det meste de andre om; hun er ikke fri for tanken om, at det ofte er hende, der må arbejde bag linjerne og skabe orden, mens andre kører på frihjul, når der er optræk til for meget uro i på stuen men det er der bare en enkelt af kollegerne, der har bemærket. Hun kan godt mærke forskel på ude og hjemme, hvor hun har været mere liberal i forhold til sine egne børn især efternøleren end børnehavens. Her synes hun, at ham den unge knajt til Oliver går alt for lidt op i, hvordan børnene opfører sig. Respekt, ordentlig opførsel og rimelige manerer giver faktisk børnene en god ballast til at kunne begå sig blandt andre. Oliver synes derimod det tar noget af deres personlige egenart fra dem, som han plejer at sige, og så gider han ikke gå rundt og spille politimand. Hans kæphest er derimod morgensamlingen, som Maren synes har overlevet sig selv, det er alligevel så svært at få børnene til at holde fokus. Men

5 Gjallerhorn egentlig er både de to og hele personalegruppen enige om det meste, der har med børn, forældre og dagligdag at gøre. Oliver (SØ) blev færdig med pædagoguddannelsen for bare fire år siden og så har han faktisk selv gået i børnehave engang. Begge forældre er udearbejdende på fuld tid, far er kemiingeniør og mor oversygeplejerske på et kirurgisk afsnit. Karaktergennemsnittet på studentereksamen skulle tilsige, at det godt kunne følges op af noget større livsambitioner end pædagog i en børnehave, hvis altså faren skulle sige sin mening. Oliver bor på hybel og er kærestefri lige for tiden. Fjumreåret blev ikke brugt til at fjumre i. Efter syv måneder med Maxi Mandel og Guldstrut på Hjem-Is fabrikken var der penge nok til den tremåneders USA-rejse, han og en kombineret bandkompis og gymnasiekammerat havde planlagt. Som ung mand får Oliver en del foræret i børnehaven, både af kolleger og børn. Men der er mere til. Oliver er samfundsengageret, uden at det kommer til udtryk i nogen form for politisk aktivitet, men på pædagoguddannelsen var det samfundsteoretiske for ikke at sige samfundskritiske forståelser af pædagogikken, der holdt ham til bøgerne. Det var han næsten ene om, altså det samfundskritiske. Han er helt sikker på, at han ikke skal være pædagog resten af livet, blikket er så småt rettet mod kandidatuddannelsen på Danmarks Pædagogiske Universitet i Århus som vist nu hedder Institut for Uddannelse og Pædagogik eller sådan noget. Han er generelt interesseret i nyheder, kultur og politik, aktivt bandmedlem i fritiden og er også derfor ikke en stor forbruger af TVmediet. De andre synes han har et befriende frejdigt taw på drengene, han kan både engagere dem, og som den eneste på stuen er han ikke bange for at ta en slåskamp med de mest balstyriske af drengene. Men han kan godt mærke, at han ikke helt swinger med damerne, specielt ikke de ældste af dem, de er ligesom fra en anden tid. Connie (NØ) er vokset op i byens østlige udkant, hvor en af byens fire boligforeninger byggede et utal udlejningsboliger op gennem 1960 erne og 1970 erne. Connies far er ufaglært og beskæftiget i den evigt konjunktursvingende byggebranche, mens hendes mor har været socialrådgiver i den lokale arbejdsmarkedsafdeling. Connies engagement i og udbytte af gymnasieuddannelsen var ikke just prangende, men en længere videregående uddannelse har nu heller aldrig været på dagsordenen. Og så har hun også Stephanie på 12 år. Efter nogle år i Netto og et enkelt på gummibådsfabrikken forslog en veninde, om det ikke var noget at prøve sig af i en børnehave. Så der har hun nu været i ni år. Selv om der snart skal til at ske noget, har skridtet ind på pædagoguddannelsen aldrig rigtig fristet. Connie bor alene, kæresten bruger sin smedeuddannelse offshore og er ude 14 dage og hjemme 14 dage; det går fint, og det bliver til et par glade ture til Grand Canaria hvert år. De har ingen sådan skærmydsler, men han synes, det er mærkeligt, hun går og spytter på gaden, det er kun for mænd, mener han. I samværet med børnene i børnehaven er hun moderat hengiven og engageret inden for rammerne af et lønarbejdsliv, hvor det overlades til andre at tage de mere formelle afgørelser, selv om hun faktisk har været den reelle pædagog på stuen i et par år med udskiftninger i personalet. Connie er godt lidt af alle især blandt de helt unge mødre uden at gøre sig så særligt bemærket, hverken på den ene eller den anden måde. Der er dog et par fædre direktørtyper som godt kan finde på at spadsere gennem institutionen uden at hilse hverken til højre og venstre, og som også godt kan lide at påtale de pædagogiske ambitioner på stuen, som om de ved noget om det. Dem har Connie ikke meget til overs for, man skal ikke gøre forskel på forældrene. Det er hun ikke enig med lederen i, som tit siger, at børene ikke får udfordringer nok. Forskellige børn skal jo behandles forskelligt, som hun siger. Det virker lidt selvmodsigende, synes Connie, for der hvor hun selv godt kan lide lidt kappestrid og konkurrence mellem børnene, synes lederen, at det kan gå ud over barnets selvtillid og give en dårlig stemning børnene imellem. På pauserummet bladrer Connie i Børn og Unge, men ellers er al ordskvalderet om læreplaner og de rigtige pædagogiske meninger og andet varm luft ikke hendes kop the eller sort kaffe, som hun foretrækker. En gang om måneden er Connie med svigerinden til idrætsklubbens banko, selv om de synes, det er lidt fjollet at sidde der i cerutrøgen på TV-fronten er situationskomedier og reality-tv enerådende favoritter bl.a. TV3 s En mand til mor. De lokale nyheder hentes på nettet, hvis der ellers skulle være sket noget, det eneste blad, der rigtig trækker er Woman, kækt blad med både de nye klude og de kendte. Julie (SV) har tilbragt de første leveår

6 ARTIKEL 39 sammen med sin hjemmegående mor og en far med et langt arbejdsliv bag sig som industrielektriker. Julie og hendes partner, der oprindelig er byggetekniker, men nu konsulent i fagforeningen, mødte hinanden på HF for snart mange år siden, hvor det dog ikke blev til mere end en matematikeksamen for hans vedkommende. Begges eksamenspapirer fra HF fik dem videre i uddannelsessystemet, selv om de er mere gulnede end guldrandede, de er begge sidst i 40 erne. Pigen er lige flyttet hjemmefra og begyndt på læreruddannelsen, mens sønnen er i gang med tredje år på Statskundskab i Aarhus. På københavnerturen med børnene har Danmarks Akvarium og Tycho Brahe Planetariet altid rangeret højt, faktisk har de ikke været i Tivoli mere end en enkelt gang. Danfoss Universe på Als har de besøgt et par gange, da børnene var blevet lidt større. De har holdt Politiken i flere år, selv om der er meget københavneri i den. På TV følger de begge med i politiske hændelser indenlands som udenlands. Dele af ferien tilbringes på jazzfestival og med besøg på kunstmuseer, Julie har været på Noldemuseet syd for grænsen mange gange så kan manden holde fri og handle ind hos Calle imens. Familien er basen for Julies udadvendte faglige engagement i arbejdet. Som 23-årig og nyuddannet fik hun den første pædagogstilling. 14 år senere efter at have prøvet sig af i korpset af støttepædagoger blev hun så børnehaveleder. Set i bakspejlet har hun aldrig været i tvivl om den pædagogiske karrierevej, selv om det bare skete sådan, at der røg et par appelsiner ned i turbanen. For et par år siden afsluttede hun den pædagogiske diplomuddannelse og fulgte også forelæsninger på Folkeuniversitetet sidste efterår. Hun kan ikke sidde stille, siger manden, i fritiden er hun i øvrigt også aktiv i Dansk flygtningehjælp. På arbejdet oplever kollegerne Julie som fyr og flamme, hvor det ind imellem går lidt for stærkt. Julie synes, hun er noget længere fremme i skoene end hendes medarbejdere, og ser i højere grad børnehaven som en forberedelse af børnene til fremtiden, end en plads for væren i barndommens land. Maren og Connie synes at fantasi og kreativitet er sådan lidt med indretningen af institutionen, collager og højtlæsning en gang imellem, men faktisk bør man tage udviklingen af børns nysgerrighed, kreativitet og fantasi langt mere alvorlig det er jo det vi i skal leve af i Danmark fremover, som hun siger, hvilket Oliver er meget enig med hende i. Hun sætter stor pris på Connies snarrådighed og den måde, hun får det daglige til at fungere på, selv om hun føler en meget bedre overensstemmelse med Maren, når det gælder tolerance over for børnenes mangeartede udtryksmåder. For eksempel var der en dag hvor 5-årige Tomas ivrig som altid blev ved med at spæne op og ned ad gangen. Så greb Connie ham i armen og gav ham en ordentlig røffel. Det syntes Oliver sådan set var OK, men jeg synes hellere, man skulle have hanket op i ham og stille og roligt forklaret, hvor farligt det er for de andre mindre børn og også ham selv at løbe rundt på den måde. Julie kan godt lide, at de ressourcestærke forældre fylder en del, det er sådan set godt at vi bliver holdt lidt til ilden, mener hun. Og så skiller de ressourcestærke gode børn sig i øvrigt ud ved at være særligt villige deltagere i de forskellige Skema 1: 13 pædagogiske variabler. N Pædagogiske variabler 1 Tolerance og accept 2 Konkurrence og præstation Nysgerrighed, kreativitet og fantasi Påpasselighed med børnehavens ejendele Børnenes hensynsfulde og høflige optræden i børnehaven Gode manerer i egen privatsfære: om egne børn skal sige tak for mad efter endt måltid Ordensarbejde: case fra børnehavens køkken om konflikt og orden Sympatihandling: case om konflikt og omsorg med piger i hovedrollerne Irettesættelse: case om irettesættelse af en dreng Morgensamlingen som pædagogisk kulturel investering Overdragelsen af børnehavebørnene til et fremtidigt skoleliv Med personalet i en dominerende position: case om relationen til en mor Med personalet i en domineret position: case om relationen til en far

7 Gjallerhorn projekter. Det går jo meget godt De fire kolleger kommer altså ganske godt ud af det med hinanden på trods af generationsforskel, køn og social baggrund og deres forskellige placeringer i stillingshierarkiet, på trods af forskelle brugen af skole, uddannelse og kultur, og hvor forskelligt de hver især har investeret i faglig informationskapital. Forskellene i arvet og akkumuleret kapital skulle tilsige, at der også er fire indbyrdes forskellige måder at fornemme, opleve, handler tænke og i det hele taget udtrykke sig på. Det er derfor også oplagt, at forskelligheden frembringer tilsvarende forskellige pædagogiske værdier. Det ser imidlertid ikke ud til at være tilfældet i den her undersøgelse, sådan som den er designet. Skillelinjerne i børnehaven De pædagogiske skillelinjer går ikke mellem Maren og Julie og heller ikke mellem Connie og Oliver, men på kryds og tværs så at sige, Julie contra Connie og Maren over for Oliver. De spændinger skal jeg se på nu ved at inddrage alle 700 respondenter. Skema 1 indeholder den samlede oversigt over de 13 pædagogiske variabler, der er brugt i spørgeskemaet. Oliver møder Maren Det er i hovedsag kun to af de i alt 26 spørgsmål, der skiller Oliver-positionen fra Maren-positionen, når man ser på undersøgelsen i sin helhed. Det ene af dem omhandler indstillingen til børnenes kommende skolegang. Her hylder Oliver en klassisk barnecentreret børnehavetradition, idet han tilslutter sig det første af følgende to udsagn respondenterne skal alle vælge dét af to udsagn, de synes bedst om: - Børnene må komme forud for systemet, også skolesystemet, så derfor bør vi satse på et trygt levemiljø for dem her, mens de endnu er børn (autonomi; Olivers foretrukne). - Har vi et alsidigt og stimulerende pædagogisk miljø, da vil langt de fleste børn gradvis udvikles og modnes frem mod skolestarten (konformitet; Marens foretrukne). Maren har ikke nær så skarp en gruppebaseret og klassisk børnehavepædagogisk profil som Oliver, men foretrækker det andet udsagn. Hun synes med andre ord, at den kommende forvandling af børnene til elever er et individuelt anliggende, som bedst går af sig selv inden for børnehavens pædagogiske miljø, sådan som det nu er. Hvordan fordeler valget af udsagn sig inden for alle de 700 respondenter? Det fremgår af denne tabel: Tabel 1: Lederes, pædagogers og medhjælperes valgsvar på to værdialternativer, temaet skole, N og procent. Frem mod i skolen Autonomi Konformitet Total Bare 14,8 % er på hold med Oliver og hælder til den klassiske børnehavepædagogisk tradition med dens opskrivninger af barndommen som en livsfase i sin egen ret, man derfor må tage særligt vare på. Det er i øvrigt kun hver femte respondent, der ser det som en offensiv børnehavepædagogisk opgave at forberede børnene til det kommende skoleliv og synes godt om dette udsagn: Børnenes skoleliv bliver skelsættende for dem, derfor ser jeg det som en vigtig opgave, at de allerede i daginstitutionen lærer noget grundlæggende om bogstaver, begreber, tal og natur. 80 % foretrækker således dette udsagn: Børnene skal have støtte til at klare overgangen til skolen, derfor skal vi se til, at de klarer at modtage en kollektiv besked og bliver selvhjulpne med en del praktiske ting. Og Julie tager imod Conni Ud over de allerede nævnte SV-NØ-spændinger mellem Julies og Connies værdier er der bare ét spørgsmål, der skiller dem, nemlig temaet ordensarbejde, der indledes sådan her: Stilling Ledere Pædagoger Medhjælpere N Total % 13,6 13,6 19,0 14,8 N % 86,4 86,4 81,0 85,2 N % 100,0 100,0 100,0 100,0

8 ARTIKEL 41 I institutionens køkken har to drenge åbnet en køkkenskuffe og fundet grydeskeerne og en gryde frem. Den ene leger kriger og fægter med sin ske, mens den anden trommer lystigt på en gryde. Valget står mellem disse to udsagn: - Det er interessant, hvad de to har gang i, for deres måde at eksperimentere på er både en leg og en læreproces for dem (autonomi). - Selvom de hygger sig, må vi alligevel sætte en stopper for det, da alle de andre børn jo også kunne komme på den slags ideer (konformitet). Svarene her fordelt på stillingskategorier fremgår af tabel 2, idet Julie så afgjort foretrækker det første udsagn, Connie det andet. Tabel 2: Lederes, pædagogers og pædagogmedhjælperes valg af foretrukket udsagn, case om ordensarbejde, N og procent. Ordensarbejde Autonomi Konformitet Total Trefjerdele af alle respondenter 74,0 % har valgt det samme som Julie, mens 26 % er enige med Connie, som synes, man skal stoppe ikke mens legen er god men før den kommer i gang. Bevæger man sig fra venstre i tabellen og mod højre, fra lederne over pædagogerne til medhjælperne, falder engagementet for autonomi samtidig som støtten til konformitet stiger tilsvarende. Her kunne man fristes til at forklare svarfordelingen ved at hævde de pædagoguddannedes større tilbøjelighed til at vælge autonomi frem for konformitet som et resultat af en professionaliserende skoling, der i højere grad gør dem i stand til an anlægge et børneperspektiv end pædagogmedhjælperne for deres del. En sådan forklaring er imidlertid uholdbar, fordi man lige såvel kunne hævde, at det er alder eller år i erhvervet, som aflægger regnskab for variationerne i svarfordelingen, idet disse to variabler har det samme svarmønster. Og endelig er denne umiddelbart systematiske variation, som skildres i tabel 2 en undtagelse i hele datamaterialet. Sagt på en anden måde, så forklarer hverken alder, antal år i erhvervet, uddannelse eller placeringen i Stilling Ledere Pædagoger Medhjælpere N % 83,0 78,8 54,4 74,0 N % 17,0 21,2 45,6 26,0 N % 100,0 100,0 100,0 100,0 Total stillingshierarkiet noget som helst. Forklaringen på variationen i svarene på værdispørgsmålene og ikke mindste den ringe variation skal altså findes andre steder. Afsluttende betragtninger Selv når man plukker de 100 mest yderliggående positioner ud blandt den samlede gruppe af de 700 børnehaveansatte, er der meget få pædagogiske konfliktflader. Den konklusion er draget på grundlag af undersøgelsens data. I arbejdshverdagen kan der være nok så mange alliancer og også spændinger mellem Connie, Maren, Oliver og Julie om meget andet end netop de pædagogiske værdier. Det er imidlertid mærkeligt, at det sociale landkort, som det blev tegnet op i figur 1, ikke afsætter en større variation mellem de meget forskellige pædagogiske værdier. Nu er landskab én ting og kortet over det jo bare et øjebliksbillede af dets overflade. Graver man som arkæologen dybere ned i landskabet, kan der måske ligge nogle skatte, som ikke vises på kortet? Respondenterne har truffet deres valg og sat krydset ved det udsagn, de synes bedst om. Hvad får Maren og de tre andre til at vælge det ene udsagn frem for det andet? De kan jo ikke regne sig frem til det rigtige svar, for hverken formlen eller det rigtige svar findes. Selv om det kan være noget oppe i forstanden, der får dem til at sætte krydset, så har alle jo levet et langt liv bygget op af tavse kropslige erfaringer, følelser af sympati og antipati, smag, afsmag og behag osv. Det righoldige repertoire af mimik, mellemmenneskelig sans, kropslige attituder og meget af det, hun finder på at sige og frem for alt måden, hun gør alt dette på, er ikke det ægtefødte barn af en rationel intentionel tanke. Det er nærmere omvendt, at det tænkende arbejde

9 Gjallerhorn er baseret på tidligere kropslige erfaringer. Svarene på dilemmaspørgsmålene og den pædagogiske hverdag kan her være drevet af den samme stærke motor, nemlig krop og følelser. Og de ledsager hinanden ad egne veje, ulydige mod det meste inklusive den intentionelle stræben. Selv om værdier på et tidspunkt kan ende som værdiforestillinger, så var de noget helt andet end forestillinger inden de endte der oppe og tog form som tanke. Mennesker har det jo som sagt med at gøre ét og sige noget andet. Levede værdier kan oversættes til tænkte værdier og omvendt. Men det er og bliver en trafik mellem to vidt forskellige lande og to lige så forskellige sprog. Så der er altså stadig og måske mere end nogen sinde mulighed for at høste lærdom fra de pædagogiske arkæologer. Referencer Bourdieu, P Distinction: a Social Critique of the Judgment of Taste. London: Routhledge and Kegan Paul. Bourdieu, P Kapitalens former. AGORA nr Olsen, B Når pædagogikken bringer mennesker sammen: En eksperimentel rejse gennem byens sociale geografi og alle dens børnehaver. Viborg: ViaSystime. Olsen, B Kunnskap og symbolsk dominans: en studie av kampen om barnehagen. PAPIDEIA nr. 7.

10 BILAG 43 Tabel 3: Fire profiler af forældres og partners erhverv, N og %; udvælgelseskriteriet i fed skrift. NØ SØ SV NV Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. N Ingen erhvervsuddannelse Kort erhvervsuddannelse Håndværkeruddannet MVU eller LVU Total Tabel 4: Fire profiler af forældres og partners erhvervsuddannelse, N og %; udvælgelseskriteriet i fed skrift. NØ SØ SV NV Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. Mor Far Part. N Selvstændig erhvervsdrivende Pædagogiske Erhverv Håndværk/ kontor/ Maskinbetjening Hjemmegående Tekniker eller Akademiker Total

11 Gjallerhorn Tabel 5: Fire profiler af respondents og partners gymnasiale uddannelse, N og %; NØ SØ SV NV Part Res Part Res Part Res Part Res N Har gymnasial eksamen Ingen gymnasial eksamen Total

12 ARTIKEL 45 Figur 2 Fire respondentprofiler; udvælgeslseskriteriet i fed skrift. 24 (23 K og 1 M) år K og 1 M år L/P/PM: L P PM: 30/55/ %% Tillidshverv JA NEJ: 13 8 N Tillidshverv Folkeuniversitet JA/NEJ: J N: 13/ (N) % Diplomuddannelse J N: % Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /80 %% I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 43/57 % Politisk aktiv J/N: 12/88 % Læser tidsskrift J/N: 80/20 % (18: 17 K og 1 M) år I kundskabspark J/N: 17/83 % 18: 14 K og 4 M år L/P/PM: L P PM: 34/60/ % Tillidshverv JA NEJ: 0 18 N Tillidshverv Folkeuniversitet JA/NEJ: J N: 7/ (N) % Diplomuddannelse J N: 96 4 % Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /100 %% I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 50/50 % Politisk aktiv J/N: 50/50 % NV SV (18: 14 K og 4 M) år 18: 17 K og 1 M år L/P/PM: L P PM: 0/0/ % Tillidshverv JA NEJ: 7 9 (N) Folkeuniversitet J N: % Tillidshverv Diplomuddannelse JA/NEJ: J N: 0/ (N)% Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /100 % % I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 96/4 % NØ Politisk aktiv J/N: 0/100 % SØLæser tidsskrift J/N: 10/90 % (25: 19 K og 6 M) år I kundskabspark J/N: 25/75 % 25: 19 K og 6 M år L/P/PM: L P PM: 0/68/ % Tillidshverv JA NEJ: 4 19 N Tillidshverv Folkeuniversitet JA/NEJ: J N: 4/ (N) % Diplomuddannelse J N: 96 4 % Politisk aktiv J N: % Folkeuniversitet Læser tidsskrift J N: J/N: /100 % % I kundskabspark J N: % Diplomuddannelse J/N: 96/4 % Politisk aktiv J/N: 0/100 %

13 GJALLERHORN Artiklen er et detailstudie fra en større undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Praktiske Grunde. Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, nr. 3 med titlen Sammenhænge mellem social oprindelse og pædagogiske profiler blandt personalet i danske børnehaver. Her redegøres der for forskellen mellem meninger, holdninger, værdier, præferencer og menneskesyn og for de betydelige teoretiske og metodiske vanskeligheder, der er forbun-det med at studere disse udtryksformer, også i pædagogiske sammenhænge. Det viser sig, at pædagogisk smag bedst dækker det, spørgeskemaet får frem. Teoretisk og metodisk er det et meget omfattende projekt, hvor læseren af kan have spørgsmål under læsningen af nærvæ-rende artikel, den ikke svarer på; jeg kan henvise til artiklen i Praktiske Grunde, hvor der redegøres detaljeret for de teoretiske rammeværk, metode og for en række delfund. Hele forstudiet til projektet er publiceret som bog med titlen Når pædagogikken bringer mennesker sammen: En eksperimentel rejse gennem byens sociale geografi og alle dens børnehaver Olsen Du kan i øvrigt få spørgeskemaet ved at sende en til: ntnu.no. Hensigten med artiklen er at give indblik i det præsenterede forskningsarbejdes pointer, hvorfor anden forskning kun inddrages i sparsomt omfang. I øvrigt bruges børnehave i artiklen som samlebetegnelse for kommunale og privatejede dagtilbud for børn op til skolealderen i form af vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner; termen børnehave har pædagogiske konnotationer i modsætning til den officielle taksonomis daginstitution og dagtilbud.

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST.

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST. September 2016, SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) UDKAST. Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE) August 2016 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION OG DAGPLEJE) 1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED DAGTILBUD Vejledning Du kan vælge blandt x sprog Spørgeskemaet

Læs mere

Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skole, dag- og fritidstilbud i Århus Kommune 2009

Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skole, dag- og fritidstilbud i Århus Kommune 2009 Velkommen til undersøgelsen af brugerhed med skole, dag- og fritidstilbud i Århus Kommune 2009 Vejledning Du kan vælge blandt fem sprog! Spørgeskemaet kan besvares på dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk eller

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO1

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO1 Sept. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO1 Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr. 2-4, 7, 10-13,

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen.

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SÆRLIGE DAG- TILBUD. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SÆRLIGE DAG- TILBUD. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SÆRLIGE DAG- TILBUD Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på dagtilbudsområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Om besvarelse af skemaet

Om besvarelse af skemaet Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Langelandsvej Esbjerg Ø tlf Årsberetning 2015

Langelandsvej Esbjerg Ø tlf Årsberetning 2015 Langelandsvej 12 6705 Esbjerg Ø tlf. 76 16 26 10 boernenes-kontor@esbjergkommune.dk Årsberetning 2015 Esbjerg d. 4.1.2016 Denne årsberetning er lavet med udgangspunkt i institutionens mål og værdier og

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER. Anvendelse af spørgeskemaet SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I NORMALKLAS- SER Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I SFO/FRITIDSHJEM Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål er valgfrie: nr.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd Læreplanerne for de 0-3 årige lægger sig tæt op af eller er identiske med dem, der udarbejdet for de 3-6 årige. Det er især målene, der er

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn

Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE ALLE DAGTILBUD Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for alle dagtilbud baseret på i alt 2.581 besvarelser. Undersøgelsen

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB

SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN TIL OG MED 5. KLASSE, DER GÅR I KLUB Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed skrift, medtages i undersøgelsen. Dvs. følgende spørgsmål

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skolerne i Slagelse Kommune

Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skolerne i Slagelse Kommune Velkommen til undersøgelsen af brugertilfredshed med skolerne i Slagelse Kommune Spørgeskemaet tager ca. 5 minutter at udfylde og kan besvares på dansk eller engelsk. Du vælger engelsk ved at klikke på

Læs mere

BDV:Institution 3,69 3,69. BDV:Institution. Børnehuset Lerbjerg

BDV:Institution 3,69 3,69. BDV:Institution. Børnehuset Lerbjerg Aktiviteterne i dagligdagen Meget tilfreds (=5) 12% 5 12% 5 Tilfreds (=4) 56% 24 56% 24 Hverken tilfreds/utilfreds (=3) 19% 8 19% 8 Utilfreds (=2) 12% 5 12% 5 Meget utilfreds (=1) 0% 0 0% 0 Ved ikke/ikke

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED DAGTILBUD FREDERIKSSUND KOMMUNE UDKAST TIL SPØRGERAMME

BRUGERTILFREDSHED DAGTILBUD FREDERIKSSUND KOMMUNE UDKAST TIL SPØRGERAMME BRUGERTILFREDSHED DAGTILBUD FREDERIKSSUND KOMMUNE UDKAST TIL SPØRGERAMME Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at klikke på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem og tilbage i spørgeskemaet

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE Dagtilbud Nordvest Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Dagtilbud Nordvest baseret på i alt 398 besvarelser. Dagtilbud

Læs mere

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET?

HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? NOTAT 53 12.08.2016 HVAD BETYDER GRUNDSKOLEKARAKTEREN FOR VEJEN GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET? Sammenfatning I denne uge starter landets grundskoler op efter sommerferien. For de ældste elever er det måske

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

Jytte s Jyt dagpleje

Jytte s Jyt dagpleje Jytte s dagpleje Jyttes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Jytte Troelsgaard Rugvænget 11 6600 Vejen Tlf.: 22888040 Jytte Troelsgaard Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen i dagplejen.

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde 2017-2018 Velkommen til dagtilbuddet Rønde Børnehus, som består af Børnehuset Moesbakken og Børnehuset

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner vuggestuen i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014 Svalereden Kulturelle udtryksformer: Punkt 7 De pædagogiske læringsmål Sammenhæng: Vi har 32 børn i alderen 3-5 år. De er delt på 2 stuer, vi vil

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Rapport 2016 RANDERS KOMMUNE Dagpleje Indledning Om rapporten: Denne rapport præsenterer resultaterne for Dagpleje baseret på i alt 359 besvarelser. Dagpleje har opnået en

Læs mere

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne.

Hvor lang tid tager det? Udfyldelsen af spørgeskemaet for et barn tager ca minutter som forberedelse til forældresamtalerne. Pædagogiske læringsmål I XX kommune understøtter vi forældresamtalerne digitalt gennem Rambøll Dialogprofil, som er et dialogredskab til dagtilbud. Som pædagog for barn bedes du udfylde dette skema, som

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013

Hvad har vi særligt fokus på i 2012 / 2013 De pædagogiske læreplanstemaer BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIK- LING SOCIALE KOMPETEN- CER SPROG Det generelle arbejde med de pædagogiske læreplaner på institutionsniveau Temaer omkring kroppen, hvordan

Læs mere